1 af 10. Høringssvar til forslaget om ny skolestruktur i Slagelse Kommune. Skælskør den 9. januar 2012

Transkript

1 Skælskør den 9. januar 2012 Høringssvar til forslaget om ny skolestruktur i Slagelse Kommune Forældre for Bevarelse af Skælskør Skole fremsender hermed følgende indsigelser og forslag til ændringer i forbindelse med forslaget om at ændre skolestrukturen i Slagelse Kommune. Vores indsigelser og forslag vedrører som udgangspunkt Skælskør Skole, men er også relevante ift. andre skoler. Forældregruppens medlemmer fremgår af bilag 6. Indsigelserne vedrører følgende områder i forslaget: 1. Den anvendte model til vurdering af den økonomiske bæredygtighed Administrationen anvender en relativt en-strenget økonomimodel til beregning af de økonomiske effekter af forslaget. Det synes imidlertid både mere realistisk og ordentligt at inddrage alle de økonomivariabler, som er i spil i forbindelse med en skoles eventuelle nedlæggelse. En liste over sådanne variabler fremgår af bilag 1. Dertil kommer, at der bl.a. også mangler en egentlig risikovurdering og scenarieopstilling, der kan tydeliggøre, hvornår (og under hvilke forudsætninger) beslutningen er økonomisk bæredygtig. Vi mener således ikke, at der er udført overbevisende beregninger, der dokumenterer, at besparelsen ved skolelukninger reelt er til stede. 2. Det anvendte belæg til vurdering af den faglige bæredygtighed Administrationen har valgt at fremføre et udsnit af tilsyneladende vægtige argumenter, som er fremført i pressen af enkelte fagfolk. Det fremføres, at en lille skole ikke har samme kvalitet som en større skole. De anvendte argumenter har i mange tilfælde vist sig decideret ukorrekte. Eksempelvis påviser en statistisk undersøgelse gennemført af UNI-C 1 for Rejseholdet, at der på INGEN måder er statistisk belæg for at konstatere, at større skoler er bedre end små. Dermed kan modsatte argumenter tilsyneladende fremføres med lige så stor (hvis ikke større) vægt. Der kan næppe herske uenighed om, at der mangler entydig og gedigen forskning på området. Administrationens forslag burde desuden have inkluderet en række forhold, som fremgår af bilag Det anvendte kriterie til vurdering af faglig bæredygtighed på skolerne Administrationen har valgt at lade et enkelt kriterium (lærernes mængde af tid (13 %) til andre aktiviteter end undervisning), være det afgørende parameter for, hvornår en skole er faglig bæredygtig. Der tages således ikke udgangspunkt i hverken den reelle eller mulige faglige formåen på den enkelte skole. Sådanne forsøg på ensrettende opkvalificeringer af alle skoler på én gang og med en så snæver og ensidig parameter, må anses for at være både uheldigt og uhensigtsmæssigt. Det ville have været bedre, hvis administrationen i samarbejde med de enkelte skoler havde indsamlet information vedr. ønsker, behov, ideer til skoleudvikling relateret til den enkelte skoles aktuelle situation. Med en sådan tilgang ville den enkelte skole i stedet have optimal mulighed for at markere - ikke bare udviklingsbehov - men også udviklingslyst. Herved ville også kommunens mindre og middelstore skoler have fået mulighed for at vise kvalitative udviklingsmuligheder, som efter al sandsynlighed kunne berettige fortsat eksistens. Vurderingen af den faglige bæredygtighed ville da have været langt mere nuanceret og samtidig have afspejlet den faktiske kvalitative, faglige bæredygtighed på de forskellige skoler. Vi mener derfor at den 1 1

2 faglige bæredygtig burde have inkluderet flere pædagogiske og faglige kriterier (såsom karaktergennemsnit, undervisningseffekt, tilfredshed/motivation blandt lærere (vurdering af de faglige miljøer), tilfredshed/motivation blandt elever, inklusion, AKT-arbejde m.v. 4. De anvendte prognoser til underbygning af forslaget Hvad angår de anvendte prognoser til underbygning af skolernes fremtidige bæredygtighed ift. elevgrundlag, må vi konstatere, at disse (i hvert fald for Skælskørs Skoles vedkommende) er både fejlbehæftede og ukorrekte. Ligeledes baseret på forudsætninger om, at kommunen ikke vil/kan iværksætte fremtidige initiativer, der kan fremme bosætningen af børnefamilier i kommunens mellemstore byer (Skælskør, Korsør, Dalmose m.v.). Se bilag 3 for konkrete uddybninger. 5. Den anvendte præmis til underbygning af forslaget Endelig mener vi, at den anvendte præmis (rygsækmodellen) ikke er den rette til at sikre hverken økonomisk eller faglig optimering af skolerne. Dette forhold underbygges desuden af det faktum, at administrationen selv har indført andre præmisser og kriterier, som friholder ellers lukningstruede skoler, mens præmissen igen fastholdes ved vurderingen af andre skoler, heriblandt Skælskør skole. Vi mener, at rygsækmodellen (i sin konstruktion) fører til, at der lukkes skoler der fagligt leverer rigtig gode resultater, men som desværre f.eks. lider af et elevgrundlag der ligger skævt ift. hele klasser, f.eks. 1½ klasse pr. trin (som for nærværende er situationen på Skælskør skole). Her rammer modellen særlig hårdt fordi man (lovgivningsmæssigt) er tvunget ud i 2 klasser, men ikke får tildelt penge der kan få det til at løbe rundt. Et konkret forslag til en ny tildelingsmodel følger derfor af bilag Fraværet af overvejelser over, hvilke konsekvenser forslaget vil have på børn og unges muligheder for at udvikle bæredygtige sociale kompetencer i folkeskolen I forbindelse med forslaget præsenterer Slagelse Kommune tre visionstemaer for folkeskolen, - herunder at den skal fostre demokratiske og aktive medborgere. Det fremføres, at vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet, og at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. For os at se, er det imidlertid en afgørende forudsætning for opfyldelse af disse visioner, at eleverne i praksis også har mulighed for at udvikle de fornødne sociale kompetencer til formålet. Derfor finder vi det kritisabelt og mangelfuldt, at man så tilsyneladende ikke har gjort sig nogen overvejelser over, hvordan man sikrer, at disse værdier kan overleve i det virkelige liv rundt omkring på skolerne. Man har således ikke overvejet eller redegjort for, hvilke konsekvenser forslaget har netop på elevernes muligheder for at udvikle bæredygtige sociale kompetencer. Kompetencer, der er afgørende for, at visionerne overhovedet kan omsættes, leves og opleves i samspillet mellem mennesker. Ligeledes er vellykket faglig læring - som bekendt - betinget af, at fundamentet, bl.a. i form af tryghed og social trivsel blandt eleverne, er i orden. Også af den årsag, finder vi det endog særdeles mangelfuldt, at man har udeladt at beskæftige sig med et så grundlæggende aspekt som udvikling af sociale kompetencer i folkeskolen. Se bilag 5 for konkrete uddybninger. 7. Fraværet af en helhedsplan på børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune Af forslaget fremgår det ikke, hvorledes skoleområdet er indtænkt i en samlet vision på børneog ungeområdet i Slagelse Kommune. Der forligger i forslaget ingen konkret plan for institutionsområdet. Således savnes bl.a. beskrivelser og forslag til fremtidige SFO ere, klubtilbud, hele daginstitutionsområdet samt specialskoletilbud. Det harmonerer ikke med den af byrådet udmeldte bosætningspolitik. Hvor er den røde tråd, der fører til bæredygtighed? 2

3 Forslag til ny skolestruktur: Vi håber, at vores bidrag medvirker til, at Slagelse Kommune trækker det nuværende forslag om ændringer i skolestrukturen tilbage og ser værdierne i at investere i skoler, der VIRKELIG er bæredygtige. Da rygsækmodellen alligevel står til revision (pga. bevarelsen af små, økonomisk ikke-bæredygtige skoler), foreslår vi en ændret, forbedret rygsækmodel. F.eks. i form af en trinmodel og/eller en socioøkonomisk model (se bilag 4 for uddybning). Vi nærer også et dybtfølt ønske om, at der i Skælskør By i stedet for en storskole med ca elever, satses på to mellemstore folkeskoler med fulde forløb fra kl. Dette kan opnås ved en omlægning af skoledistrikterne. Vi foreslår således, at Boeslunde og Kirkeskovskolen bliver fødeskoler for Skælskør skole. Vi mener, at den sociale kapital som er indbygget i en struktur med et fuldt forløb fra kl., rummer så værdifulde resurser, at dét har vi ikke har råd til at miste. Det drejer sig bl.a. mulighederne for venskabsklasse-ordning, peer-educator-ordning, skolepatrulje-funktioner samt børnenes og de unges muligheder for at opbygge og indgå i kontinuerlige og meningsfulde relationer til både skolevenner og til lærere. For nogle børn kan f.eks. relationen til en særlig betydningsfuld lærer være den afgørende forskel i livet! Endelig ser vi det også som en mulighed, at specialklasserækken overføres til Skælskør Skole, som både har lokaler og faglig ekspertise på området. Det er vores overbevisning, at bæredygtighed udvikles på skoler, hvor de lokale forhold er medtænkt, og hvor tryghed, fællesskab og faglighed gives gode vækstvilkår. Med venlig hilsen Forældre for Bevarelse af Skælskør Skole 3

4 Bilag 1: Den anvendte model til vurdering af den økonomiske bæredygtighed ved forslaget Det ville have været såvel mere realistisk som mere ordentligt at inddrage alle de økonomivariabler, som man ved er i spil i forbindelse med en lokalskoles eventuelle nedlæggelse. Det drejer sig f.eks. om: En skaleret oversigt over besparelsesformindskelser og/eller udgiftsstigninger ved reglen om frit skolevalg, tilmelding til privatskole eller i værste fald etablering af privatskole til erstatning for den nedlagte kommuneskole. Vurdering af ændringer i specialundervisningsbehovet i forbindelse med den ved skolenedlæggelsen beregnede øgede klassekvotient på modtageskole(r). Eventuelt negative brugsmuligheder i den nedlagte skoles bygninger. Samfundsøkonomiske ændringer i form af ændret tilflytningsmønster til det pågældende lokalområde efter skolenedlæggelsen. Privatøkonomiske ændringer i forhold til forventet fald i huspriser, fraflytning af ressourcestærke indbyggere og tilflytning af ressourcesvage. Negativ påvirkning af kommunens skatteindtægter som følge af fraflytning. Ændringer i mønsteret for fritidsaktiviteter. Ændringer i det sociale og kulturelle serviceniveau. Økonomiske effekter som følge af øget transport med busser og taxi. Økonomiske udgifter til etablering af sikre skoleveje. Økonomiske udgifter på længere sigt, såfremt der ikke investeres i sikre skoleveje. (Eks. øgede sundhedsudgifter pga. ændret sundhedstilstand - flere vil fra barnsben få et mere usundt motionsmønster. Desuden risiko for flere tilskadekomne i trafikken, derfor øgede sygehusudgifter. Ligeledes udgifter forbundet med invalidering, tab af arbejdsevne mm.) Leasing omkostninger (ca. 1 mio. om året) synes ikke iberegnet liggeomkostninger for Skælskør skole, hvilket fra et samfundsøkonomisk synspunkt bør indregnes for at få et realistisk billede af omkostningsniveauet. Man har ikke kalkuleret med hvordan man kan gøre Skælskør skole bæredygtig ved at ændre i skoledistrikterne, således at f.eks. Boeslunde og Kirkeskoven kan være fødeskoler til Skælskør skole. 4

5 Bilag 2: Det anvendte belæg til vurdering af den faglige bæredygtighed ved forslaget Administrationen burde have sørget for en større holdbarhed og ordentlighed i de faglige argumenter for en skolenedlæggelse. Ej heller indeholder arbejdet en vurdering af eller fremlæggelse af argumenter for lokalskolens kvalitative udviklingsmulighed eller mangel på samme. Herunder vurdering af ændringer i de foreslåede modtagende skolers muligheder for opretholdelse af hidtidig kvalitet, muligheder for yderligere kvalificering eller risiko for negative ændringer. Man burde bl.a. have inddraget følgende forhold i vurderingen af lokalskolens kvaliteter og udviklingsmuligheder: At lærer/elevrelationerne er en meget vigtig faktor for undervisnings- og læringskvalitet. At større klasser giver større lærerslitage og mere uro. At lærertrivsel har størst betydning for læringseffekten. At professionelt ejerskab til didaktikken (dvs. undervisningens/læreprocessens mening, mål og indhold) fremmer lærertrivsel og er forudsætningen for engagement og udvikling. Ovennævnte forhold kan alle fremmes uafhængigt af skolestørrelsen. Forskning på sådanne områder burde derfor have været inddraget. Desuden finder vi det uordentligt, at administrationen hverken har gennemført eller inddraget analyser af de eksisterende konkrete faglige resultater på kommunens skoler. Ej heller har administrationen (gennem forskning og egen empiri/data) forsøgt at afdække a) hvilke skoler og b) forhold på samme skoler, der kan forklare de gode faglige resultater, som kan dokumenteres på flere af de lukningstruede skole, bl.a. Skælskør Skole. Ej heller mener vi ikke der er taget højde for en implementeringsfase, som erfaringsmæssigt tager 3-5 år, når man laver større omlægninger og fusioner. 5

6 Bilag 3: De anvendte prognoser til underbygning af forslaget Det kan dokumenteres, at elevprognosen for Skælskør Skole på følgende områder ikke er korrekt: Den tager bl.a. udgangspunkt i befolkningsantallet for Parkvejsområdet i 2011 da det er mindst. Dette område har nærmest været affolket de sidste 2 år pga. boligrenovering af 291 lejligheder. Prognosen viser tydeligt, at den fremskrives uden at indregne de borgere, heraf ca. 40 børn fra 6-16 år, som skal bosættes i området igen. Altså i modstrid med forvaltningens oplysninger om at prognosen er korrekt. Samtidig er et lokalplanlagt område med 28 nye rækkehuse ved Konge-Åsen ikke medregnet i elev prognosen, som et potentiale for Skælskør Skole. Byggeprojektet er færdigprojekteret og afventer iflg. bygherren kun, at den økonomiske krise bedres. De kommer ikke drypvis med 1-2 huse om året som antaget i prognosen om X antal år, men bygges på samme tid. Der er i det vestlige område af Skælskør store parcelhusområder, der inden krisen satte ind var i en progressiv udskiftningsproces med nye tilflyttere. Demografisk er der en del ældre beboer i dette område, der inden for de næste 5 til 10 år skal sælge deres store boliger. Der er ikke i høringsmaterialet taget højde for disse lokale forhold og befolkningsprognosens tal skønnes derfor ikke valide. For Hashøj og Hvilebjerg Skolen er en tilsvarende bosætningsrate for børnefamilier medregnet til deres skoler! Vi mener desuden, at det rettelig må kunne påregnes, at kommunens møder, camps og aktiviteter med såvel ide-generering og handleplaner, vil have en fremtidig positiv påvirkning på bl.a. bosætningen i kommunen. Der synes at være fokus på forslag og tiltag, der retter sig mod kommunens yderområder. Det må derfor også være rimeligt at inkludere de forventede positive effekter heraf i beregningsgrundlaget og vurderingen af befolkningsprognoserne. Dette har desværre ikke hidtil været tilfældet. 6

7 Bilag 4: Forbedringsforslag til rygsæk-modellen Forbedring 1: Ny model for almindelig tildeling af rygsækpenge - trinmodel Skoler der ikke er økonomisk bæredygtige pga. rygsækmodellen skal bibringes en tildelingsmodel, der giver dem et økonomisk grundlag. Forslaget kunne være, at der fastsættes en balancegrænse på elever pr. klasse. Ved over 28 elever i klassen skal skolen (jf. folkeskoleloven) lave 2 klasser, på hver ca elever dvs. elev nr. 29 udløser nr. 2 klasse. I en ny forbedret model skal skolen tilføres midler, der gør at det også i praksis er muligt at operere i 2 klasser. Fra og ned til 14 foreslås derfor en gradueret tildeling, ligesom der også gradueres opefter til 28 elever. Med en sådan model har skolerne et bedre økonomisk grundlag. Eksempel Skole med 35 elever på en årgang. Eksisterende model tildeler et beløb, der ikke gør det bæredygtigt at drive 2 klasser. Ny model: 2 klasser med hhv. 17 og 18 elever. Hver klasse modtager et beløb der gør det bæredygtigt at operere med 2 klasser, dog med et indbygget incitament til at øge klassestørrelsen. Se forslag til trinmodel nedenfor: Tallene i nedenstående skema er udelukkende valgt for at illustrere trinmodellen. 7

8 Forbedring 2: Ny model for tildeling til specialrække-klasser I dag tildeles specialklasse børn et rygsækbeløb på kr ,- pr. barn. Ved 8 børn er en specialklasse bæredygtig, men mister skolen pludselig 2 børn er den økonomiske påvirkning i dag alt for voldsom. Det foreslås at der alternativt oprettes en lignende skalamodel, som i højere grad tilgodeser udsving. Erfaringsmæssigt kan en del specialklasse-børn, ud over de ganske svære faglige vanskeligheder, ofte også være belastede af psykosociale vanskeligheder, hvilket kan komme til udtryk i adfærds- og kontaktmæssige problemer. Der kan blandt disse problemstillinger være stor spredning, hvad angår arten og graden. For nogle elever er der således udelukkende tale om svære faglige vanskeligheder, mens det hos andre drejer sig om ganske alvorlige forstyrrelser/forsinkelser i udviklingen af bl.a. evnen til at regulere følelser på aldersvarende vis, og når det drejer sig om sociale kompetencer. Derfor kan der i nogle tilfælde eller i perioder være et øget behov for voksenkontakt/støtte. Dette bør også medtænkes i tildelingsmodellen på specialklasseområdet. Eksempelvis med henblik på periodisk fleksibilitet mht. klassestørrelse, alt efter i hvor omfattende grad børnene er belastede af problemstillinger, der rækker ud over de rent faglige. Forbedring 3: Den socioøkonomiske model Denne model bør medtænkes, således at skoler med større socioøkonomiske udfordringer tildeles midler, der er i overensstemmelse hermed. (Denne model bruges eftersigende i Sorø og Ringsted kommuner). 8

9 Bilag 5: Fraværet af overvejelser over, hvilke konsekvenser forslaget vil have på børn og unges muligheder for at indgå i og udvikle bæredygtige sociale kompetencer i folkeskolen Vi mener, at følgende punkter som et minimum burde have været afdækket og fremlagt: Hvilken betydning har skolens størrelse (antal elever) for elevernes muligheder for hhv. at indgå i meningsfulde relationer og udvikle bæredygtige sociale kompetencer? Hvilken betydning har klassekvotienten for elevernes muligheder a) for at kunne danne sig en form for overblik i det sociale felt, der svarer til alderen? b) for at indgå i et meningsfyldt socialt samspil? - for herigennem at have mulighed for kontinuerlig udvikling af sociale kompetencer i det samlede skoleforløb. Hvad er den optimale klassestørrelse på de forskellige trin, hvis målet er, at alle skal have mulighed for at indgå meningsfulde sociale interaktioner i skolen? Har det i denne sammenhæng en betydning, om der er et, to eller flere spor på en skole? Hvilke forskellige muligheder er der for at fremme udviklingen af bæredygtige sociale kompetencer a) på en skole fra kl., b) på en skole med elever fra kl. og c) på en skole med fuldt forløb fra 0.-9.kl? Og hvilken betydning har det eksempelvis - ikke bare for udviklingen af sociale kompetencer og for trivslen generelt - men også for den faglige bæredygtighed, at små og store elever har mulighed for at danne bæredygtige relationer i fulde forløb fra 0.-9.kl.? Osv. Dertil kommer, at den forslåede ændring af skolestrukturen vil medføre stærke begrænsninger i muligheden for frit skolevalg (ifølge Folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg). Vi forudser, at en hel del børn/unge og deres familier vil komme slemt i knibe pga. manglende skoletilbud i nærheden af deres bopæl. Eksempelvis kan et skoleskift erfaringsmæssigt ved vedvarende sociale el. emotionelle vanskeligheder - hvis andre afprøvede interventioner har vist sig utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige - være netop dét, der skal til, for at et barn eller en ung kan få mod på tingene igen. Herved får barnet/den unge en ofte altafgørende chance for at starte på en frisk og få en negativ spiral vendt til en positiv. Vedtages forslaget om ny skolestruktur med storskoledrift, vil dette ikke længere være en mulig (og økonomisk omkostningsfri) foranstaltning/løsning for børn/unge med bopæl udenfor Slagelse By. Vi mener, at alle børn og unge har ret til og behov for den kontinuitet og udviklingsmulighed, der består i en oplevelse af sammenhæng i skole- og fritidsliv, hvor det er muligt at bevare og knytte sociale bånd til venner og kammerater i nærheden af ens bopæl. 9

10 Bilag 6: Medlemmer i Forældre for Bevarelse af Skælskør Skole Lisbeth Brix Christiansen Gråstenvænget 41, 4230 Skælskør lisbeth.brix@gmail.com Betina Steinmeier Dyrehavevej 6, 4230 Skælskør betist75@gmail.com Charlotte Enkebølle Konge-Åsen 13, 4230 Skælskør cdehhl@ .dk Jannik Steinmeier Dyrehavevej 6, 4230 Skælskør dyrehavevej6@privat.dk Hans Henning Larsen Konge-Åsen 13, 4230 Skælskør hhl@flexicon.dk Jens Callesen Lodshusvej 51, 4230 Skælskør jenscallesen@hotmail.com Diana Christoffersen Skovbrynet 2, 4230 Skælskør dianalars@live.dk Cecilie Dige Strandgade 9, 4230 Skælskør cecilie.dige@skolekom.dk Claus Würtzen Skytteengen 21, 4230 Skælskør clauswurtzen@gmail.com Karen Holm Nielsen Lodshusvej 51, 4230 Skælskør mail@karenholmnielsen.dk Anine Molsted Moon Fjordvænget 18, 4230 Skælskør anine@molsted.dk Nikolaj Ruwald Skytteengen 41, 4230 Skælskør nikolaj@ruwald.dk 1 0