Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk"

Transkript

1 Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning Faglig rapport fra DMU nr Jesper Madsen Afdeling for Kystzoneøkologi Aksel Bo Madsen Ib Krag Petersen Afdeling for Landskabsøkologi

2 Datablad Titel: Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning Forfattere: Jesper Madsen 1, Aksel Bo Madsen 2 & Ib Krag Petersen 2 Afdelinger: 1 Afdeling for Kystzoneøkologi 2 Afdeling for Landskabsøkologi Serietitel og nummber: Faglig rapport fra DMU nr. 275 Udgiver: URL: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: Juni 1999 Redaktør: Faglig kommentering: Layout & korrektur: Bedes citeret: Karsten Laursen Johnny Kahlert Helle Jensen Madsen, J., Madsen, A.B. & Petersen, I.K. (1999): Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning. - Danmarks Miljøundersøgelser. 39 s. - Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Abstract: Rapporten giver en biologisk udredning af mulighederne for indpasning af de rekreative aktiviteter i forhold til de biologiske interesser der knytter sig til Skjern Å Naturprojektområdet og den nærmeste del af Ringkøbing Fjord. Udredningen er baseret på litteraturoplysninger støttet af generelle erfaringer med hensyn til fugles og odderes valg af levested og den menneskelige påvirkning heraf. Der foreslås udlagt tre forstyrrelsesfrie områder for ynglende og rastende vandfugle. Primært af hensyn til oddere foreslås: at der kun tillades adgang til én side af åløbet, at gravjagt ikke tillades i projektområdet og at der sker en sæson- og døgnmæssig begrænsning af sejlads og sportfiskeri. Skjern Å Naturprojektområdet vil have potentiale til at blive et nationalt kerneområde for oddere og en nationalt og internationalt betydningsfuld lokalitet for ynglende og rastende fugle tilknyttet ferske vådområder. Frie emneord: Fugle, odder, rekreative aktiviteter, bufferzoner, forstyrrelsesfrie områder ISBN: ISSN: X Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus Oplag: 800 Antal sider: 39 Pris: kr. 40,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Købes hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Grenaavej 12 Information og Bøger Kalø Læderstræde Rønde 1201 København K Tlf Tlf Fax Fax

3 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning Baggrund Formål 8 2 Vurdering af områdets potentiale for fugle og odder Antagelser om driftsformer og menneskelig aktivitet Ynglefugle Fældende vandfugle Trækkende vandfugle Odder Fugles og odders habitatkrav og reaktion på menneskelig aktivitet Ynglefugle Fældende vandfugle Trækkende vandfugle Odder Dosis-respons sammenhænge 19 4 Udmøntning i forvaltning i Skjern Å Naturprojekt Bufferzoners effekt på områdets potentiale Forslag til regulering af aktiviteter Forstyrrelsesfrie områder for fugle Reguleringer af hensyn til ynglefugle Reguleringer af hensyn til odder Sammenhæng til Ringkøbing Fjord Effekt af forstyrrelsesfrie områder for jagtmuligheder på naboarealer Muligheder for fremtidig gåseforvaltning Skjern Å Naturprojekts betydning i national og international sammenhæng 33 3

4 5 Litteratur 34 Danmarks Miljøundersøgelser 39 Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports 40 4

5 Sammenfatning I henhold til loven om Skjern Å Naturprojekt skal der sikres en genskabelse af et stort og sammenhængende naturområde i ådalen som bl.a. skal bidrage til at forbedre levevilkårene for dyrelivet, samtidig med at der skal være plads til rekreative aktiviteter. Som grundlag for arbejdet i den lokale brugergruppe der skal komme med indspil til en plan for rekreativ udnyttelse af området, har Skov- og Naturstyrelsen bedt Danmarks Miljøundersøgelser give en biologisk udredning af hvordan rekreative aktiviteter kan indpasses i forhold til de biologiske interesser der knytter sig til projektområdet og den nærmeste del af Ringkøbing Fjord, specielt fugleliv og odder. Der ønskes belyst hvor og hvordan et eller flere forstyrrelsesfrie områder kan udlægges med størst naturmæssig gevinst. Udredningen er baseret på litteraturoplysninger støttet af generelle erfaringer med hensyn til fugles og odders valg af levested og den menneskelige påvirkning heraf. Afhængigt af hydrologiske forhold, driftsformer og regulering af den rekreative aktivitet har Skjern Å Naturprojektområdet potentiale til at blive et dansk kerneområde for odder og en nationalt og internationalt betydningsfuld lokalitet for ynglende og rastende fugle tilknyttet ferske vådområder, bl.a. en række rødlistede og gullistede arter som er følsomme over for forstyrrelser. De største sammenhængende våde områder som er mest værdifulde for fugle, vil være Hestholm, Deltaet nord for Lønborggård og åstrækningen fra Albæk til Gjaldbæk. Der foreslås udlagt forstyrrelsesfrie områder for ynglende og rastende vandfugle i disse tre områder. I planlægningen af forstyrrelsesfrie områder skal der imidlertid tages højde for at menneskelig aktivitet på kanterne af områderne (trafik, gående, jagt, sejlads) vil have en forstyrrende effekt ind i det forstyrrelsesfrie område (generelt m ind i området afhængigt af typen af aktivitet og fuglearten). I Albæk-Gjaldbæk området der er langt og smalt, vil randeffekter reducere den uforstyrrede kerne i et eventuelt forstyrrelsesfrit område kraftigere end i Deltaet og Hestholm som har større bredde. Den uforstyrrede kerne udgør arealmæssigt 19% af det samlede foreslåede forstyrrelsesfrie område i Albæk- Gjaldbæk, 35% i Deltaet og 49% i Hestholm. På baggrund af en vurdering af størrelsen af egnede våde habitater, bredde og uforstyrret kerne vil der således være størst naturmæssig gevinst ved at udlægge forstyrrelsesfrie områder i nævnte rækkefølge: Hestholm, Deltaet og Albæk-Gjaldbæk. Odderen kræver gode muligheder for fredfyldte skjul og uforstyrrede forhold omkring boet. Af hensyn til odder foreslås (1) at den menneskelige forstyrrelse reduceres ved kun at tillade adgang til én side af åløbet, (2) at gravjagt ikke tillades i projektområdet, og (3) at der sker en sæson- og døgnmæssig begrænsning af sejlads og sportsfiskeri (praktiseres allerede). 5

6 For at skabe en sammenhæng til Ringkøbing Fjord foreslås etableret et forstyrrelsesfrit område på vandarealet fra udmundingen af det nordlige åløb til syd for Høje Sande. Området vil sikre vandfugle en uforstyrret indflyvning til projektområdet samt hvile- og fødesøgningsmuligheder i tilknytning til projektområdet. De forstyrrelsesfrie områder kan forventes at tiltrække store antal vandfugle som vil opholde sig i området gennem længere tid, og de vil sprede sig til de tilstødende arealer. Etableringen af de foreslåede forstyrrelsesfrie områder vil derfor kunne få en positiv effekt på jagtmuligheder på vandfugle i det øvrige projektområde og på de tilstødende naboarealer. Flokke af kortnæbbede gæs som om foråret søger føde på landbrugsarealer i det kommende naturgenopretningsområde, kan forventes at flytte til andre landbrugsområder i Vestjylland eller øge presset på de tilbageværende landbrugsarealer uden for projektområdet. Der vil derfor i en periode fortsat være behov for fodring af gæssene med udlagt korn for at undgå markskader. Fodringspladsen kan med fordel flyttes til projektområdet. 6

7 1 Indledning 1.1 Baggrund Folketinget vedtog i juni 1998 Lov nr. 493 af 1. juli 1998 om Skjern Å Naturprojekt. Lovens formål er at gennemføre en genopretning af Skjern Å-systemet fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord. Naturgenopretningen der forventes igangsat i løbet af 1999 og afsluttet i 2002, skal sikre en genskabelse af et stort og sammenhængende naturområde i ådalen hvor der samtidig skal være plads til rekreative aktiviteter. I henhold til loven og dens bemærkninger skal mulighederne for fremover at benytte området til jagt, fiskeri, sejlads og andre friluftsaktiviteter fastsættes i en bekendtgørelse. Med henblik på at sikre den nødvendige lokale indflydelse skal der nedsættes en brugergruppe som kan komme med forslag til bekendtgørelsens indhold. Som grundlag for arbejdet i brugergruppen har Skov- og Naturstyrelsen ønsket at få de biologiske og økologiske aspekter tilstrækkeligt belyst således at der kan leves op til et af lovens formål: at bidrage til at forbedre levevilkårene for dyrelivet. Styrelsen har indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Miljøundersøgelser om at udarbejde en redegørelse med en overordnet vurdering af potentielle muligheder for rekreative aktiviteter i forhold til de økologiske og biologiske interesser der knytter sig til projektområdet og den nærmeste del af Ringkøbing Fjord som levesteder for fugle og pattedyr, specielt odder. I henhold til kommissoriet for brugergruppen for Skjern Å Naturprojekt forudsættes det, at der som en del af en zoneringsplan for den rekreative benyttelse etableres et eller flere tilstrækkeligt store jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder. Det forudsættes desuden, at jagt på trækkende vandfugle og standvildt, fiskeri, kanosejlads samt andre rekreative aktiviteter kan foregå på et bæredygtigt grundlag. Skov- og Naturstyrelsen har bedt DMU lægge særlig vægt på besvarelse af hvordan og hvor den naturmæssigt største gevinst opnås i forbindelse med planlægning af rekreative aktiviteter i forhold til de biologiske interesser. Vurderingen skal omfatte ynglefugle, trækkende vandfugle og odder. Desuden ønskes en vurdering af de potentielle muligheder for at gæs kan benytte området som rasteplads. Skov- og Naturstyrelsen har velvilligt stillet kortmateriale (GIS) over Skjern Å Naturprojekt til rådighed for denne vurdering. 7

8 1.2 Formål Formålet med denne rapport er at vurdere hvordan rekreative aktiviteter inden for Skjern Å Naturprojekt kan tilrettelægges således at områdets pattedyr og fugle kan udnytte levesteder og føderessourcer. Udredningen omfatter ynglefugle, trækkende vandfugle og odder og rummer følgende emner: vurdering af områdets potentiale for fugle og odder fugle og odders habitatkrav og rekreative aktiviteters forstyrrende effekt vurdering af behov for reguleringer af den rekreative aktivitet forslag til zonering af den rekreative aktivitet effekter af oprettelse af forstyrrelsesfrie områder på jagtmuligheder i naboområder. Udredningen afsluttes med en vurdering af områdets potentielle betydning for bestande af vandfugle og odder i national og international sammenhæng. De biologiske vurderinger i udredningen baseres især på litteraturoplysninger, støttet af generelle erfaringer med hensyn til fugles og odders valg af levested og den menneskelige påvirkning heraf. Med hensyn til den fremtidige geografiske spredning og tidsmæssige fordeling af den rekreative aktivitet har vi gjort nogle antagelser baseret på undersøgelser i tilsvarende vådområder. Da der endnu ikke er truffet aftaler om fremtidig drift og pleje af naturarealerne, har vi gjort nogle antagelser herom. Standvildt (f.eks. rådyr og ræv) og fisk er ikke behandlet i rapporten, men beskyttelsestiltagene som skal tilgodese fugle og odder, vil i en vis udstrækning begrænse jagt på standvildt og lystfiskerinteresser (se nedenfor). 2 Vurdering af områdets potentiale for fugle og odder 2.1 Antagelser om driftsformer og menneskelig aktivitet Det fremtidige dyreliv i Skjern Å Naturprojekt vil afhænge af hydrologiske forhold og driften af arealerne. I denne vurdering har vi anta- 8

9 get at der vil blive udført græsning, evt. høslet, på de fleste tilgængelige arealer, men at der vil være rørsumpsarealer uden græsning i dele af det centrale Hestholm (Fig. 1) og langs en del åstrækninger. For at forenkle vurderingerne har vi antaget at der inden for de forskellige sektorer af projektområdet vil være en mosaik af habitater der vil tilgodese både sump- og engfugle. Figur 1 viser den forventede fremtidige udbredelse af våde vegetationszoner, som er relevante for vandfugle og de fleste engfugle. De tørre enge og overdrev vil være af mindre betydning for de naturbeskyttelsesmæssigt prioriterede arter (se nedenfor). De største sammenhængende våde zoner vil forekomme i Hestholm-området og nord for Lønborggård, med smallere zoner omkring det østlige åløb, især på strækningen Albæk-Gjaldbæk. Mundingen af Skjern Å vil i fremtiden i højere grad blive udsat for vandstandssvingninger forårsaget af vindstuvninger og vandstandsstigninger i Ringkøbing Fjord. Det vil give mundingen karakter af estuarium og de omkringliggende enge et brakvandspræg i lighed med engene på Tipperne. Med hensyn til den fremtidige rekreative aktivitet vil der givetvis være stor interesse for fiskeri, sejlads, naturvandring og jagt. Hver aktivitet har sin typiske sæsonmæssige variation som afhænger af naturgivne og vejrmæssige forhold. Vi antager at såfremt der ikke sker reguleringer af aktiviteterne, vil de få et omfang der er sammenligneligt med tilsvarende områder hvor aktiviteterne ikke er regulerede i videre udstrækning, f.eks. sejlads som på Gudenåen inden sejladsreguleringen (Vejle amtskommune 1985), og jagtintensiteten som på Nyord inden reservatoprettelse (Madsen 1998a) og som i Tøndermarsken (Rasmussen 1998). 2.2 Ynglefugle Før afvandingen af Skjern Ådalen var der et rigt fugleliv på engene. Lokaliteten betegnedes af Ferdinand (1971) som en ekstraordinær god ynglelokalitet for mose- og engfugle, med ynglefuglearter som rørdrum, skeand, krikand, atlingand, rørhøg, hedehøg, engsnarre, almindelig ryle, brushane og sortterne. Ådalen betegnedes desuden som en særdeles god trækfuglelokalitet. Med afvandingen gik det meste af dette fugleliv imidlertid tabt. Ynglefugleforekomster i 1994, dvs. forud for genopretningsprojektet, er beskrevet af T. Madsen (1996). I før-situationen var ynglefuglefaunaen domineret af arter tilknyttet landbrugsområder og småbiotoper, med små bestande af sump- og engfugle på tilbageværende naturarealer. Området har kun lokal betydning for ynglefugle. I december 1996 blev der foretaget en opstemning af et 60 ha stort areal ved Poldene syd for mundingen af Skjern Å. Allerede i det første år med øget vandstand i yngletiden indvandrede en række arter af vand- 9

10 10 Figur 1. Fremtidige våde vegetationszoner med relevans for vand- og engfugle i Skjern Å Naturprojekt. Kort er genereret på baggrund af GISmateriale (stillet til rådighed af Skov- og Naturstyrelsen). Stednavne nævnt i teksten er angivet.

11 og engfugle som ikke havde været registreret i før-situationen (T. Madsen, upubliceret). Poldene består af engarealer der afgræsses ekstensivt af kreaturer og får. Med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer fra Poldene samt andre lignende våde, afgræssede ferske enge/vådområder både i Danmark (Tøndermarsken i 1970erne: Gram et al. 1990; Tipperne: Thorup 1998; Vejlerne: DMU upubliceret) og i udlandet (f.eks. Jong 1977, Beintema 1982, O Brien & Self 1994) kan der gøres nogle kvalitative forudsigelser om fremtidens karakterarter i de forskellige habitater. Åbne vandflader (åløb, permanent vanddækkede arealer) og tilstødende rørskov: toppet lappedykker (og evt. flere arter lappedykkere), knopsvane, blishøne. Eventuelt sortterne. Rørskov: rørdrum, grågås, vandrikse, rørhøg, rørsangere, rørspurv. Hættemåge på små øer eller i rørsump uden adgang for landrovdyr, og i tilknytning hertil troldand, taffeland. Eventuelt plettet rørvagtel. Våde enge: svømmeænder, vadefugle, sanglærke, gul vipstjert, engpiber. Eventuelt engsnarre. Tørre enge: agerhøne, sanglærke. Størrelsen af projektområdet taget i betragtning vil der med den rette drift kunne opnås nationalt og internationalt betydningsfulde koncentrationer af specielt ynglende rørdrum, svømmeænder og vadefugle. Både artsrigdommen og tætheden af fugle vil stige markant. En del af de forventede fremtidige ynglende arter er rødlistede (Stoltze & Pihl 1998a): rørdrum, spidsand, atlingand, plettet rørvagtel, engsnarre, brushane, sydlig almindelig ryle, sortterne (og muligvis flere), og flere er gullistede (Stoltze & Pihl 1998b). 2.3 Fældende vandfugle Projektområdets vandflader og rørskove har potentialet til at kunne tiltrække fældende vandfugle i sommerperioden, f.eks. svingfjersfældende svømmeænder og grågæs der er ude af stand til at flyve i en 3-4 ugers periode. Klægbanke i Ringkøbing Fjord er fældningsområde for andrikker af svømmeænder. 11

12 2.4 Trækkende vandfugle I før-situationen er områdets fugleliv domineret af arter tilknyttet det åbne landbrugslandskab samt vandfugle og spurvefugle tilknyttet åløbet, mundingen og tilhørende rørsumpe (Madsen, T. 1996). Følgende arter vandfugle forekommer i internationalt betydningsfulde koncentrationer (dvs. at 1% eller mere af den samlede bestand regelmæssigt forekommer i løbet af året): sangsvane, pibesvane og kortnæbbet gås. Kombinationen af åbne vandflader, rørsumpe og våde enge vil skabe forbedrede muligheder for en lang række rastende vandfugle hvilket også blev dokumenteret ved vandstandshævningen i Poldene (T. Madsen, upubliceret). Vandstandshævningen vil primært tilgodese svaner, gæs, svømmeænder, vandhøns og vadefugle, men også rovfugle og flere arter spurvefugle. Størrelsen af projektområdet taget i betragtning, vil der med den rette drift og regulering af den menneskelige aktivitet kunne opnås internationalt betydningsfulde koncentrationer af specielt svømmeænder og vadefugle (i tillæg til sangsvane, pibesvane og kortnæbbet gås). Grågås og bramgås kan også forventes at stige til internationalt betydningsfulde antal. En del af de forventede fremtidige arter er gullistede (Stoltze & Pihl 1998b). 2.5 Odder Før afvandingen af Skjern Å udgjorde Ringkøbing Fjords sydlige del og Skjern Å-systemet Danmarks fornemste odderlokalitet (Jensen 1964). Blandt ca. 475 oddere, nedlagt i Danmark over en 4-årig periode sidst i 1950-erne, blev der registreret ca. 50 dyr fra området ved Skjern Å. I nyere tid er der registreret odder i Skjern Å-systemet ved flere lejligheder. Ved en landsdækkende spørgebrevsundersøgelse, suppleret med feltundersøgelser i enkelte områder, blev der i 1979/80 registreret oddere i tre begrænsede områder i Skjern Å-systemet, det ene i den øverste del af projektområdet (Schimmer 1981). I forbindelse med en national kortlægning i (Madsen & Nielsen 1986) blev der registreret oddere på fire lokaliteter i å-systemet, to beliggende i projektområdet. Ved en lokal kortlægning i 1990 blev der derimod ikke registreret odder på i alt 54 forskellige lokaliteter (Madsen 1991). Det samme var tilfældet ved en national kortlægning i 1991 (Madsen et al. 1992). Derimod kunne det konkluderes at odderen igen forekom i store dele af Skjern Å-systemet i 1996 hvor den 12

13 seneste landsdækkende undersøgelse blev gennemført. På ikke mindre end 13 lokaliteter blev der registreret odder (Hammershøj et al. 1996). Der er således med sikkerhed konstateret spor efter odder to steder i projektområdet: ved Skjern Å/Omme Å og Skjern Å/Ganer Å. På trods af totalfredning af arten i 1967 er odderen stadig et af de mest sårbare pattedyr i Danmark, og arten er rødlistet (Stoltze & Pihl 1998a). For at sikre og forbedre vilkårene for arten er der i Forvaltningsplan for odder Lutra lutra i Danmark udpeget i alt 20 områder for oddere på landsplan. Et af disse omfatter et sammenhængende område bestående af Skjern Å, Ringkøbing Fjord, Omme Å, Gundesbøl Å, Borris Hede, Karstoft Å, Vorgod Å og Rørbæk-søerne (Søgaard & Madsen 1996). Odderbestandens fremgang på landsplan og retableringen af Skjern Å vurderes at betyde at området kan udvikle sig til at blive et særdeles værdifuldt område for odderen. På længere sigt kan Skjern Å området sammen med Ringkøbing Fjord således igen udvikle sig til at være et af den danske odderbestands kerneområder. 3. Fugles og odders habitatkrav og reaktion på menneskelig aktivitet Som udtryk for den forstyrrende effekt af menneskelig aktivitet i forhold til fugle og pattedyr benyttes her tre begreber: Forstyrrelsesafstanden, dvs. den afstand fra forstyrrelseskilden inden for hvilken tætheden af reder, fugle eller pattedyr er reduceret, Forstyrrelsesintensiteten, dvs. den reduktion (f.eks. udtrykt i %) i udnyttelsesgrad der er inden for forstyrrelsesafstanden, og Flugtafstanden, dvs. afstanden fra forstyrrelseskilden til fuglen eller pattedyret der flygter (flyvende, svømmende, dykkende, løbende). Flugtafstanden er ofte brugt som mål for den forstyrrende effekt af en given menneskelig aktivitet i forhold til rastende og fødesøgende fugle. Flugtafstanden kan variere mellem lokaliteter i forhold til tidspunktet på året, til vejret og til flokstørrelse, men giver alligevel nogle retningslinier for en aktivitets påvirkning. Som illustration af begreberne er vist forstyrrelseseffekten af veje med 13

14 forskellig trafikvolumen i forhold til flokke af kortnæbbede gæs der søger føde på vestjyske marker (Fig. 2). Afhængigt af flokstørrelse og årstid varierer flugtafstanden mellem 120 m og 500 m. Forstyrrelsesafstanden varierer afhængigt af årstid og trafikvolumen den er størst om efteråret på veje med en del trafik. Forstyrrelsesintensiteten varierer ligeledes i forhold til trafikvolumen og årstid; den største reduktion ses om efteråret i forhold til veje, og den mindste reduktion om foråret i forhold til grusveje. Hos kortnæbbet gås er der en rimelig god sammenhæng mellem forstyrrelsesafstanden og flugtafstanden hos flokkene i området. De tre udtryk for forstyrrelse er vigtige for tilrettelæggelse af bufferzoner i forbindelse med adgangsregulering og for vurdering af de nødvendige områdestørrelser til forstyrrelsesfrie områder. 3.1 Ynglefugle En række danske og udenlandske undersøgelser dokumenterer hvordan forskellige former for menneskelig aktivitet påvirker adfærd og yngleresultat hos rugende og ungeførende fugle. Vejtrafik: Både på grund af den visuelle effekt og støj fra køretøjer har vejanlæg en skræmmende effekt på rugende engfugle der som konsekvens afholder sig fra at yngle i nærheden af veje. Effekten stiger med trafikvolumen (Fig. 3)(Zande et al. 1980, Reijnen et al. 1996). Der er imidlertid stor forskel i arternes respons. Forstyrrelsesafstanden Efterår Forår Flugtdist.vedflokstr.: % af højeste tæthed grusvej 20 % af højeste tæthed grusvej vej vej Afstand fra vej (m) Afstand fra vej (m) Figur 2. Relationer mellem afstanden fra to forstyrrelseskilder (en asfalteret vej og en mindre trafikeret grusvej) og områdeudnyttelse hos kortnæbbede gæs i en ensartet vegetationstype i Vestjylland. Data fra henholdsvis efterår og forår. Flugtdistancen for gåseflokke på henholdsvis 100, 1000 og 2000 individer i forhold til biler er markeret med skygge. Om efteråret var den gennemsnitlige flokstørrelse i de undersøgte områder 1927 individer og om foråret 362 individer (efter Madsen 1985, Fox & Madsen 1997). 14

15 Skeand Blishøne St.Kobbersneppe Vibe Strandskade Sanglærke Engpiber biler/dag 5000 biler/dag Forstyrrelsesafstand(m) Figur 3. Forstyrrelsesafstand hos forskellige ynglende vand- og engfugle i forhold til veje med forskellig trafikvolumen. Forstyrrelsesafstanden er den afstand fra vejen, hvor der ikke længere er en negativ effekt på tætheden af ynglefugle (efter Reijnen et al. 1996). kan således variere kraftigt: blishøne er kun påvirket inden for en 100 m zone hvorimod strandskade er påvirket i en zone på op til flere kilometer fra en vej. Forstyrrelsesintensiteten varierer ligeledes: inden for en 100 m zone omkring en vej med biler/dag forsvandt 12-56% af de ynglende fugle (alle arter), men på afstande på mere end 100 m oversteg reduktionen kun 10% hos to arter: stor kobbersneppe og strandskade. Ved et trafikvolumen på biler/dag steg forstyrrelsesintensiteten. Færdsel til fods: Der foreligger forholdsvis ringe kvantitativ information om forstyrrelsesafstande og flugtafstande. Iversen (1986) fandt at rugende viber havde en flugtafstand i forhold til mennesker til fods på m; rugende toppet lappedykker og blishøne forlod reden på en afstand af 2-15 m fra mennesker til fods (Pfluger & Ingold 1988). Forstyrrelsesafstanden i forhold mennesker til fods eller på cykel er så vidt vides ikke belyst for arter der er relevante i denne sammenhæng, men for de fleste arters vedkommende er afstanden sandsynligvis længere end selve flugtafstanden. Sejlads: Alle former for sejlads har en vis skræmmende effekt, men effekten varierer afhængigt af bådtype, hyppighed og fugleart. Konsekvensen af en forstyrrelse kan være at rugende fugle må forlade deres reder med afkøling og forøget risiko for predation af æggene som følge, eller at ungeførende fugle forlader deres afkom med forøget risiko for predation som følge. Hurtigtgående fartøjer kan endvidere skabe en bovbølge der medfører at reder bliver overskyllet. Hos toppet lappedykker har Keller (1989) fundet at rugende fugle på tætbesejlede søer tilsyneladende tilpasser sig sejladsen ved at reducere flugtafstanden til både. Til trods herfor var ynglesuccessen lavere i trafikerede søer end i mindre tæt-besejlede søer. I Gudenåen med- 15

16 førte forbud mod kanosejlads i perioden 1. januar til 15. juni stigende ynglebestande af gråand, blishøne og grønbenet rørhøne (Vejle amtskommune 1985). 3.2 Fældende vandfugle Svingfjersfældende andefugle er ekstremt følsomme over for forstyrrelser og de forekommer kun i vådområder med minimal menneskelig aktivitet. De kræver uforstyrrede fødesøgnings- og hvileområder; svømmeænder kræver rørsumpe hvor de kan skjule sig. I forhold til mennesker til fods er flugtafstanden 1-3 km (Madsen 1984). 3.3 Trækkende vandfugle Trækfugle benytter rastepladser til fødesøgning og hvile. Nogle arter søger føde i dagtimerne og hviler om natten (typisk gæs, måger); andre arter hviler om dagen og søger føde om natten (nogle andefugle, vadefugle; særligt omkring fuldmåne). Nogle arter søger føde i store flokke (svaner, gæs, svømmeænder), andre alene eller i små flokke (en del vadefugle). Menneskelig aktivitet vil således have forskellig effekt på fuglenes adfærd og på deres muligheder for at udnytte de tilgængelige føderessourcer og rastemuligheder. Vejtrafik: Hos kortnæbbet gås er der en rimelig god overensstemmelse mellem forstyrrelsesafstanden, her målt som udnyttelsen af føderessourcerne (maksimal udnyttelse opnås på en afstand af m fra vej afhængig af trafikvolumen og årstid) og flugtafstanden hos flokkene i området (se Fig. 2). Flugtafstanden stiger med flokstørrelsen og er størst om efteråret (i jagtsæsonen). Hvis der er fysiske forhindringer til mere end én side, f.eks. to parallelle veje eller læhegn, skal afstanden mellem forhindringerne overstige 500 m for at rastende kortnæbbede gæs vil benytte området om efteråret; og udnyttelsen er stigende, jo længere afstandene mellem forhindringerne er (Madsen 1985). Tilsvarende tyske og engelske undersøgelser har givet overensstemmende resultater (Mooij 1982, Keller 1991, Gill et al. 1996). For andre artsgrupper foreligger kun få data. Færdsel til fods: I Vadehavet måltes den gennemsnitlige flugtafstand hos en række vandfugle i forhold til mennesker til fods til mellem 50 og 360 m (Fig. 4); flugtafstanden var størst hos andefugle og stor regnspove, mindre hos de øvrige vadefuglearter og mågearter (K. Laursen, DMU, upubliceret). Lignende resultater foreligger fra hollandske undersøgelser (Smit & Visser 1993). 16

17 Knortegås Gravand Gråand Krikand Spidsand Pibeand Strandskade Vibe Strandhjejle Hjejle St.præstekrave Stor regnspove Ll.kobbersneppe Rødben Hvidklire Stormmåge Hættemåge Flugtafstand (m) Figur 4. Gennemsnitlig flugtafstand hos en række rastende/fødesøgende vandfugle i forhold til mennesker til fods på vadeflader i Vadehavet. Streger angiver 95% konfidensgrænser omkring gennemsnittene (efter K. Laursen, DMU, upubliceret). Sejlads: En række udenlandske undersøgelser dokumenterer flugtafstande hos vandfugle i forhold til forskellige bådtyper. Generelt er der sammenhæng mellem bådens hastighed og flugtafstand (Fig. 5). Langsomtgående fartøjer (robåde, fiskerbåde) udløser flugt på meters afstand, afhængigt af arten, hvorimod hurtigtgående far- Skarv Knopsvane Pibeand Taffeland Hvinand Blishøne Alm.Ryle hurtig langsom Flugtafstand (m) Figur 5. Gennemsnitlig flugtafstand hos en række rastende/fødesøgende vandfugle i forhold til både. Langsomme bådtyper omfatter robåde og motordrevne fiskerbåde; hurtige bådtyper omfatter hurtiggående motorbåde, sejlskibe og brædtsejlere. Kilder: Skarv, taffeland, hvinand og alm. ryle: Keller (1992); knopsvane, pibeand og blishøne: Madsen (1998a). 17

18 tøjer (sejlbåde i medvind, brædtsejlere, motorbåde) udløser flugt på meters afstand. Kanoer og kajakker udløser flugt på afstande, der er sammenlignelige med robåde og fiskerbåde (Keller 1992, Smit & Visser 1993). Jagt på vandfugle: Jagt på vandfugle kan have en forstyrrende effekt der, afhængigt af jagtform, spredning og frekvens, kan påvirke vandfugles brug af en rasteplads (se oversigtsartikler i Madsen & Fox 1995, Fox & Madsen 1997, Clausen et al. 1997). Reservatoprettelser kan forøge antallet af rastende fugle betydeligt; jagtmuligheder kan dog fortsat tilgodeses med en zoneringsordning hvis jagten tilrettelægges på en måde, der tilgodeser fuglenes basale behov for hvile og føde (Madsen 1998b). Flugtafstanden i forhold til jægere varierer meget i forhold til jagtform, lokalitet og vandfugleart, men der foreligger kun ringe kvantitativ dokumentation. På reservatet Tipperne var forstyrrelsesafstanden i forhold til reservatgrænsen hvor der drives jagt, ca. 500 m hos kortnæbbet gås (Madsen 1980). Ved Ulvshale-Nyord var forstyrrelsesafstanden fra rørskovskanten hvor der blev drevet jagt, ca m i forhold til svømmeænder ude på det åbne vandareal (Madsen 1998b). 3.4 Odder Odderens krav til levestedet er stor tilgængelighed af fisk, egnede steder til boet og muligheder for skjul. Desuden er odderen territoriehævdende og kræver forholdsvis meget plads. Således kan hannens territorium omfatte mere end 10 km vandløb, mens en hun kan nøjes med noget mindre (Søgaard & Madsen 1996). Flugt- og forstyrrelsesafstande er ikke beskrevet i litteraturen. I Danmark og andre steder i Europa er der en større tæthed af oddere i tyndt befolkede områder (Mason & Macdonald 1986). Jefferies (1987) har i en oversigtsartikel beskrevet odderens direkte reaktioner overfor menneskelige forstyrrelser. Konklusionen er at: 1) odderen undgår meget forstyrrede områder, 2) odderen er mest påvirket af menneskelige aktiviteter nær dens bo og reagerer specielt kraftigt på løse hunde, og 3) hunner med unger er særdeles følsomme over for forstyrrelser. Madsen, A.B. (1996) fandt ikke, at menneskelige forstyrrelser (bedømt indirekte ved tilstedeværelsen af fiskeri, bådsejlads, ruser og huse) havde nogen signifikant indflydelse på odderens forekomst. På baggrund af oplysninger fra bl.a. Jefferies (1987) er det vigtigt at 18

19 søer, større moseområder og afsidesbeliggende fjordområder beskyttes. Dette er i overensstemmelse med undersøgelser af Madsen, A.B. (1996) som også konkluderer at vandløbssystemer som indeholder sø-, mose- eller fjordområder er af betydelig større værdi for oddere end vandløbssystemer uden. Odderen er udpræget nataktiv. Den kommer sædvanligvis frem fra skjulet lige efter skumringstid og trækker sig tilbage igen før daggry. Om dagen opholder den sig i et bo i en åbrink eller under buske, trærødder eller andet der kan give skjul. Vurdering af behovet for reguleringer af de rekreative aktiviteter skal derfor for odderens vedkommende ske på baggrund af dens muligheder for skjul. Odderen skal sikres mest mulig fred i den primære yngleperiode: juni - november (Elmeros & Madsen submitted), samt i den del af året hvor problemerne med at skaffe føde kan være stor, bl.a. på grund af perioder med frost (Madsen, A.B. et al. 1996). For eksempel vil et meget stort antal sportsfiskere og sejlere på en vandløbsstrækning og samtidig mangel på skjul have en negativ effekt på odderbestanden. Modsat kan en vis forstyrrelse dog tolereres på strækninger hvor såvel føde som mulighederne for skjul er optimale (Macdonald & Mason 1994). Odderen er særlig følsom over for forstyrrelse i boet, f.eks. i forbindelse med gravjagt. Er en odder først én gang jaget ud af sin hule af en hund, vender den først tilbage efter flere dage og i nogle tilfælde vender odderen ikke tilbage (Jefferies 1987). 3.5 Dosis-respons sammenhænge For alle typer rekreative aktiviteter gælder at den forstyrrende effekt er afhængig af tætheden af mennesker og hyppigheden af besøg, men der er forskelle i dosis-respons sammenhængene for de enkelte aktiviteter. Denne type information er vigtig for at kunne fastslå på hvilke niveauer af menneskelig tilstedeværelse aktiviteten er bæredygtig, f.eks. udtrykt ved en tærskelværdi af tætheder af mennesker der udløser at fugle eller dyr forlader et område (Madsen 1993). Der foreligger imidlertid få kvantitative undersøgelser der belyser dosis-respons sammenhængen mellem f.eks. antal besøg eller tætheden af mennesker og tilstedeværelsen af fugle eller dyr i vådområder. I yngletiden kan selv få besøg eller passager i båd af få personer forårsage tab af reder eller ungekuld (Keller 1992). I fældningsperioden kan selv et enkelt besøg kort før fældningens begyndelse forårsage at andefugle forlader et område (Madsen 1984). I Nibe-Gjøl Bredning og Ulvshale-Nyord har forsøg belyst dosis-respons sammenhængen mellem tætheden af jægere og antallet af rastende fugle i området; her blev beskrevet tærskelværdier for forskel- 19

20 lige jagtformer og fiskeri i forhold til svømmeænder, svaner og gæs (Madsen, J. 1998b). Erfaringerne er at mobile jagtformer (her kravlepramme og motorpramme) er mere forstyrrende end jagt fra faste stader (opankrede pramme). Tærskelværdierne for hvornår fuglene fortrækker fra disse fladvandede områder, er 0,5-1 jæger i fast stade pr. km 2 og ca. 0,1 mobil jæger pr km 2. På enge og i rørsumpe hvor jægerne sidder i skjul, er værdierne sandsynligvis højere. Jagtbare arter har lavere tærskelværdier end jagtfredede arter. Kun få undersøgelser har belyst effekten af jagtregulering på bestemte datoer eller i løbet af døgnet (se oversigt i Fox & Madsen 1997). Erfaringerne kan generaliseres til at der skal være mindst 1-3 ugers mellemrum mellem jagtdage for at andefugle kan udnytte et vådområde fuldt ud. Der skal imidlertid tages forbehold da fuglenes udnyttelse af området vil afhænge af dets størrelse og af hvor stor en del af arealet der jages på. Der er kun få relevante publicerede oplysninger med hensyn til effekten af døgnregulering af jagt. Indførelsen af kl. 10 reglen for gåsejagt i Danmark i 1994 (jagt tilladt fra 1½ time før solopgang til kl siden 1997 kl. 11) medførte ikke markante ændringer i adfærd, antal og fordeling hos de rastende gæs om efteråret (Madsen et al. 1999); kun på arealer med intensiv jagt var der nogen tilpasning. På engarealer hvor der drives jagt på andre arter end gæs, sås ingen effekt. For odderens vedkommende foreligger der ikke konkrete data på tolerance-værdier i forhold til menneskelig aktivitet. Det er ikke den enkelte vandrer, sportsfisker eller kanosejler der udgør en trussel mod odderen, men niveauet af de samlede rekreative aktiviteter der foregår i og ved vandløbssystemet. 4 Udmøntning i forvaltning i Skjern Å Naturprojekt 4.1 Bufferzoners effekt på områdets potentiale For at det fremtidige naturindhold i Naturprojekt-området skal kunne leve op til det ovenfor beskrevne potentiale er der behov for en vis regulering af den menneskelige aktivitet, og der skal tages særskilt hensyn til ynglende, fældende og rastende fugle samt odder. 20

21 21 Figur 6. Bufferzoner omkring områdegrænser og veje i forhold til ynglende og rastende fugle i Skjern Å Naturprojekt.

22 Overordnet set er der behov for: 1) forstyrrelsesfrie områder hvor der både skal være en uforstyrret kerne og en bufferzone, hvor fuglenes udnyttelse vil være reduceret p.g.a. menneskelig aktivitet på kanterne af de forstyrrelsesfrie områder, og 2) omkringliggende zoner hvor man administrativt har forskellige instrumenter til regulering af adgangen, f.eks. gennem begrænsning af visse typer aktiviteter, tidsmæssig regulering, begrænsning af tætheden af mennesker og hastighedsbegrænsning på sejlads. For en række fuglearter kan vi på baggrund af litteraturoplysningerne om forstyrrelses- og flugtafstande give nogle bud på bredden af bufferzoner i forhold til forskellig menneskelig aktivitet (se afsnit 3), og for enkelte arter har vi viden om krav til arealstørrelser (Fox & Madsen 1997, Clausen et al. 1997). Rent geometrisk er der størst naturbeskyttelsesmæssig gevinst ved at lave et kvadratisk reservat frem for et rektangulært (af samme areal) fordi bufferzonen vil udgøre en mindre andel af det samlede område. Til illustration af potentielle effekter af menneskelig aktivitet i og omkring projektområdet, har vi indlagt bufferzoner omkring de mulige årer for menneskelig færdsel: veje, åløb og grænserne for projektområdet. Bufferzonerne angiver hvor langt ind i området der vil være en forstyrrelseseffekt. For ynglende engfugle har vi benyttet to bufferzoner på henholdsvis 100 m og 200 m for både vejtrafik og mennesker til fods, vel vidende, at enkelte arter har en længere forstyrrelsesafstand. For ynglefugle i bredvegetationen har vi ikke indlagt bufferzoner fordi disse arter primært vil være berørt af sejlads eller færdsel i bredzonen (typisk lystfiskere); for disse arter skal anvendes andre reguleringsværktøjer. For rastende fugle har vi anvendt bufferzoner på hhv. 100 m, 200 m og 300 m, hvor 300 m zonen repræsenterer et estimat for en jagtsituation og 100 m zonen repræsenterer et estimat for mennesker til fods. For fældende vandfugle har vi tentativt indlagt en bufferzone på 500 m. Dette er et underestimat i forhold til litteraturoplysninger, men er anvendt under antagelse af at de fældende fugle i Skjern Å området vil kunne skjule sig i bredvegetationen omkring åbne vandflader. For odderens vedkommende har vi ikke indlagt konkrete bufferzoner, men generelt anbefales en uforstyrret zone på mindst den ene side af åløbet. Under antagelse af at der vil være en vis menneskelig aktivitet op til projektområdets grænser kan der lægges en bufferzone rundt om hele projektområdet (Fig. 6). Endvidere vil der være bufferzoner omkring 22

23 Figur 7. Bufferzoner omkring åløb i forhold til ynglende og rastende fugle i Skjern Å Naturprojekt (bufferzone på 300 m for jagt er ikke medtaget). 23

24 24 Figur 8. Bufferzoner omkring både områdegrænser, veje og åløb i forhold til ynglende og rastende fugle i Skjern Å Naturprojekt.

25 veje og jernbanespor, der krydser området. Der vil næppe opstå situationer, hvor der er menneskelig aktivitet rundt om hele området på én dag, ligesom der vil være områder, som er mere intensivt udnyttet end andre. Ved at lægge en bufferzone omkring hele området beskrives således den værst tænkelige situation for fugle og dyr ( worst case ). Færdes der imidlertid mennesker på hver sin side af et forholdsvist smalt område, f.eks. i det østlige område vil fugle blive påvirket fra begge sider hvilket mindsker områdets potentiale betydeligt. Hvis der jages vandfugle på grænserne på begge sider af området, reduceres potentialet yderligere. Baseret på at der kun vil foregå menneskelig aktivitet på projektgrænser og veje, vil der være tre områder der vil være egnede som forstyrrelsesfrie områder for yngleog trækfugle: 1. Deltaet længst mod vest 2. Hestholm 3. Strækningen mellem broerne over Skjern Å ud for Albæk og Gjaldbæk. Figur 7 viser hvordan fri adgang langs med og i åløbene vil påvirke fuglenes udnyttelsesmuligheder. Hvis fri adgang langs med og i åløbene kombineres med menneskelig aktivitet på projektgrænserne, bliver de potentielle forstyrrelsesfrie områder kraftigt reduceret, således at kun Hestholm, Vesterenge nord for Deltaet og Deltaet nord for Lønborggård reelt vil kunne være funktionelle (Fig. 8). Med hensyn til fældende fugle vil menneskelig aktivitet på projektgrænser og veje afføde at der kun vil være potentielle muligheder i Hestholm og i Deltaet (Fig. 9). Hvis der ydermere gives fri adgang til færdsel langs med og i åløbene, vil Deltaet miste sin værdi, og kun Hestholm vil kunne få betydning (Fig. 10). 4.2 Forslag til regulering af aktiviteter Forstyrrelsesfrie områder for fugle Sammenholdes udbredelse af våde vegetationstyper med bufferzonerne for fugle (yngle-, træk- og fældefugle) er der tre mulige kerneområder inden for projektområdet: Hestholm, Deltaet og Albæk- Gjaldbæk åstrækningen (Fig. 11). For at Albæk-Gjaldbæk og Deltaet skal kunne fungere som forstyrrelsesfrie områder er det en forudsætning, at der sker en regulering af færdsel langs med og i åløbene. I Albæk-Gjaldbæk bør det omfatte et forbud mod færdsel langs med og i åløbet i fuglenes træk- og yngletid, dvs. fra ca. 20. august til ca. 15. juni. I Deltaet vil det have en betydelig positiv effekt hvis det sydlige åløb frigøres for færdsel, både langs med og i åløbet. Med denne løsning placeres et forstyrrelsesfrit område endvidere i det vegetationsmæssigt mest værdifulde område. Den største bredde og 25

26 26 Figur 9. Bufferzoner på 500 m omkring områdegrænser og veje i forhold til fældende andefugle i Skjern Å Naturprojekt.

27 Figur 10. Bufferzoner på 500 m omkring både områdegrænser, veje og åløb i forhold til fældende andefugle i Skjern Å Naturprojekt. 27

28 28 Figur 11. Forslag til forstyrrelsesfrie områder og stiforløb i Skjern Å Naturprojekt. 1: Hestholm, 2: Deltaet, 3: Albæk-Gjaldbæk åstrækning.

29 den bedste økologiske enhed vil opstå i Hestholm, efterfulgt af Deltaet og Albæk-Gjaldbæk. Udlægning af et forstyrrelsesfrit område i den østlige del af projektområdet vil give en geografisk spredning af de forstyrrelsesfrie områder hvilket vil give fuglene alternative rasteog fourageringsmuligheder, og det vil medvirke til en forøgelse af naturindholdet i det østlige område. Arealstørrelserne og bredderne af de tre områder er angivet i Tabel 1. I forhold til det samlede projektområdes areal på 21,9 km 2 dækker de tre foreslåede områder tilsammen 11,7 km 2, eller 54% af det samlede areal. Alle tre områder har en bredde der vil tilgodese større koncentrationer af ynglende og rastende vandfugle. Områderne i Hestholm og i Deltaet har en bredde og et areal der vil kunne tilgodese internationalt betydningsfulde koncentrationer af rastende svaner, gæs og svømmeænder. Den største netto-gevinst vil være at hente ved et forstyrrelsesfrit område i Hestholm (forholdet mellem netto- og bruttoareal er 49%), efterfulgt af Deltaet (35%) og Albæk-Gjaldbæk (19%) Reguleringer af hensyn til ynglefugle Sejlads: Bør generelt begrænses i yngletiden (fra 1. marts til mindst 15. juni, af hensyn til ungeførende fugle optimalt frem til 15. juli). Der bør være en øvre hastighedsbegrænsning på ca. 5 knob for at forhindre frembringelse af bovbølger og for at reducere forstyrrelsesafstanden Reguleringer af hensyn til odder Af hensyn til odder er det udover reguleringen af de rekreative aktiviteter nødvendigt at fjerne eksisterende barrierer i og uden for projektområdet. For eksempel bør spredningsveje på tværs af størrre trafikanlæg sikres ved hjælp af faunapassager (Madsen A.B. 1996, Madsen, A.B. 1998), og det eksisterende påbud om anvendelse af stopriste i Skjern Å-systemet og Ringkøbing Fjord bør fremover opretholdes. Der er i projektet planlagt etablering af tre faunapassager ved eksisterende broer: ved sydlige parallelkanals underføring under hovedvej 11, ved Omme Å s underføring under Sønderskovvej og ved sydlige parallelkanals underføring under Kodbølvej. Derudover etableres faunapassager ved to nye broer ved Kodbølvej og ved Skjernåvej (oplysning fra Skov- og Naturstyrelsen). Tabel 1. Arealstørrelser og maksimale bredder af tre foreslåede forstyrrelsesfrie områder i Skjern Å Naturprojekt. Arealer og bredder gælder for de henholdsvis uforstyrrede zoner inden for bufferzonerne (netto) og for områderne inklusiv bufferzoner (brutto). Areal (ha) Bredde (m) Brutto Netto Brutto Netto Hestholm Deltaet Albæk-Gjaldbæk I alt

30 Anlæggelse af stier: Anlæggelse af stier og mindre veje til offentlig færdsel langs den genoprettede Skjern Å bør kun ske langs den ene bred af vandløbet, således at den modsatte bred holdes helt fri for færdsel. Dette sikrer at odderen altid kan finde skjul og dermed være i sikkerhed selvom der færdes mennesker på den modsatte bred. Jagt: Af hensyn til odder bør gravjagt ikke tillades i projektområdet. Sejlads: Sejlads bør kun være tilladt i perioden 15. juni til 1. oktober i tidsrummet kl Herudover bør der anlægges enkelte officielle rastepladser hvilket i stor udstrækning begrænser uhensigtsmæssig landgang. Et maksimalt antal udlejningsbåde og gæstebåde bør fastsættes. Sportsfiskeri: Sportsfiskeriet udøves mest om dagen og foregår kun i perioden 16. april til 14. september. En del fiskere henlægger dog også fiskeriet til timerne mellem solnedgang og solopgang. Denne natlige aktivitet af sportfiskere er desværre sammenfaldende med odderens aktive periode. Det vurderes at natfiskeriet vil være foreneligt med odderens aktivitet hvis den udelukkende foregår fra den samme bred som nævnt ovenfor for anlæggelse af stier. Forslagene til regulering af hensyn til fugle og odder kan kombineres som vist i Fig. 11. Et stisystem fra Skjern Å s munding til Albæk kan lægges så det løber på nordsiden af den nordlige arm af åen i Deltaet, på sydsiden af åen fra Lønborggårdvejen til Skjern, og på nordsiden af åen fra Skjern til Albæk. Med denne placering tages der både hensyn til fugle- og odderinteresser. Placeringen af stien i forhold til åen er valgt for at minimere bufferzonerne ind i de forstyrrelsesfrie områder. I zonerne uden skravering, primært gældende for Vesterenge i Deltaet, bør der laves en jagtregulering, enten i form af en døgnregulering eller en datoregulering således at vandfugle periodevis kan udnytte områdets ressourcer. Der kan enten indføres en morgeneller aftenjagt (gældende for alle arter vandfugle), eventuelt lagt med 1-2 ugers interval. Lignende ordninger kan med fordel indføres på nogle af de øvrige åstrækninger inden for projektområdet. Følges forslaget til retningslinier for sejlads vil en række forhold blive tilgodeset. Ynglefuglene langs vandløbet generes ikke af sejlads i den mest følsomme del af yngletiden, laks og ørreders optræk og gydning i efteråret og vinteren generes ikke af sejlads, odderen generes ikke af sejlads om natten hvor den er mest aktiv, mens et begrænset antal gæstebåde tilgodeser det behov som befolkningen har for stadig at kunne sejle på å-systemet. Publikumsfaciliteter, herunder støttepunkter for naturobservation (f.eks. fugletårne) eller rastepladser for kanosejlere, bør placeres tæt ved eksisterende veje eller i forbindelse med stianlæg på projektområdegrænserne (evt. på stier langs åen). Herved vil de få mindst effekt ind i områderne hvor der skal tages naturhensyn. 30

31 4.2.4 Sammenhæng til Ringkøbing Fjord Både af hensyn til odder og trækfugle er det vigtigt at der skabes en sammenhæng til naturbeskyttelsestiltag i Ringkøbing Fjord, således at odderens og trækfuglenes uforstyrrede passage til og fra Skjern Å sikres. For trækfugles vedkommende kan mundingen tjene som en hvileplads for fugle der søger føde i Skjern Å Naturprojekt-området, enten om dagen eller om natten (afhængigt af arten). Der foreslås etableret et forstyrrelsesfrit område der strækker sig fra udmundingen af det nordlige åløb og sydpå, så det inkluderer vandarealet omkring Høje Sande (Fig. 12). Mod sydøst følger området den Figur 12. Forslag til forstyrrelsesfrit område ud for mundingen af Skjern Å. Øverst er vist forslag til afgrænsningen af området (fuldt optrukket linie på vandarealet, mod sydøst afgrænset af højeste daglige vandstandslinie). Området ligger i forlængelse af Skjern Å Naturprojektområdet og forslaget til forstyrrelsesfrit område i Deltaet (se Fig. 11) (fuldt optrukket linie). Nederst er vist bufferzoner (henholdsvis 100 m, 200 m og 300 m) ind i det forstyrrelsesfrie område fra de vestlige, sydlige og sydøstlige sider, hvor der ikke vil være begrænsninger i den menneskelig adgang op til grænserne. 31

32 højeste daglige vandstandslinie, og mod øst støder området op til det foreslåede forstyrrelsesfrie område i Deltaet (se Fig. 11). Området foreslås udlagt med jagtforbud og forbud mod sejlads med hurtigtgående fartøj og brædtsejlads samt adgangsforbud på Høje Sande i fuglenes yngletid. Sejlads til og fra Skjern Å vil kunne kanaliseres via det nordlige åløb uden at gå igennem det forstyrrelsesfrie område. I forslaget er grænserne mod syd og vest lagt uden for Høje Sande. Dette er gjort for at skabe tilstrækkelig bredde i området. Som det fremgår af Fig. 12 vil forstyrrelse fra kanterne omkring det forstyrrelsesfrie område (mod vest, syd og sydøst) have stor effekt på fuglenes muligheder for at udnytte det forstyrrelsesfrie område. Det samlede areal er 134 ha. mens nettoarealet, dvs. eksklusiv bufferzonerne, er 52 ha. Den foreslåede afgrænsning vil give rastende vandfugle fredfyldte betingelser til at hvile og søge føde øst for Høje Sande og langs kysten omkring den østlige halvø. Det forudsætter dog at der er forstyrrelsesfrit på de tilstødende landarealer i Naturprojekt-området Effekt af forstyrrelsesfrie områder for jagtmuligheder på naboarealer Ved oprettelse af forstyrrelsesfrie områder sker en tiltrækning af vandfugle til reservaterne. Undersøgelser i Nibe-Gjøl Bredninger i Limfjorden og Ulvshale-Nyord på Møn viser at antallet af fugle ikke kun stiger i selve reservaterne, men også i de tilstødende områder hvor der ikke er reguleringer af jagt og anden forstyrrende rekreativ aktivitet (Madsen, J. 1998b). Endvidere forbliver fuglene i områderne længere end tidligere. Herved har jægerne fået forbedrede jagtmuligheder i de tilstødende områder hvilket kan tjene som en vis erstatning for det jagtareal som gik tabt for jagt ved reservatoprettelse. Fra Ribble Marshes i Nordengland foreligger lignende erfaringer. Antallet af pibeænder som raster i reservatområdet, er mangedoblet, mens jagtudbyttet af ænder på naboarealerne samtidigt er flerdoblet (Bell & Owen 1990). I dette tilfælde skydes de fleste ænder på aftenog morgentræk når de flyver fra og til reservatet i forbindelse med natlige fødesøgningstogter i naboområderne. I forbindelse med oprettelse af forstyrrelsesfrie områder i Skjern Å Naturprojekt kan det på tilsvarende måde forventes at der opstår forbedrede jagtmuligheder i de tilstødende områder, både inden for Naturprojekt-området og på arealerne udenfor hvor der er potentiale for vandfugle. Størrelsesordenen af udtrækket af vandfugle kan ikke vurderes nøjagtigt da det vil afhænge af fødemuligheder og forstyrrelsesniveau i naboområderne Muligheder for fremtidig gåseforvaltning I dag er Skjern Å området en vigtig fourageringsplads for kortnæbbet gås om foråret. Gæssene søger hovedsageligt føde på nysåede korn- 32

33 og ærtemarker (Madsen, J. 1996) hvorved de forvolder skade på afgrøder. For at reducere skadesomfanget udlægger Skov- og Naturstyrelsen korn på et areal på Fuglsand, nord for projektområdet. Inden for projektområdet vil gæssene miste deres nuværende fourageringsområder på landbrugsarealerne. Muligvis vil nogle gæs søge føde på græsarealer, men det må forventes at konsekvensen af naturgenopretningsprojektet enten vil være at antallet af kortnæbbede gæs falder i området som helhed (de fordeles på andre vestjyske lokaliteter), eller at presset på de omkringliggende landbrugsarealer øges. Der vil derfor fortsat i nogen tid være behov for en vis fodring af gæssene i området. Det foreslås at fodringen flyttes fra Fuglsand til de fremtidige tørre engarealer nordvest for Lønborggård. Derved trækkes gæssene væk fra landbrugsarealerne og over på græsarealer. Hvis der er planer om at udnytte Lønborggård som et center for naturformidling, vil det store antal gæs desuden kunne udgøre en attraktion for publikum Skjern Å Naturprojekts betydning i national og international sammenhæng Skjern Å Naturprojekt vil blive et af de største sammenhængende områder i Danmark med våde ferske enge og rørsump. For odder og en række ynglefugle (nævnt i afsnit 2.2), vurderes det at området vil kunne opnå status som et af landets vigtigste ferske vådområder. For ynglefuglenes vedkommende vil området også kunne komme til at rangere som et af de mest betydningsfulde ferske vådområder i Nordvesteuropa, med arter og en diversitet der har høj prioritet i international naturbeskyttelse (van Vessem et al. 1997). Med hensyn til trækkende vandfugle vil området udgøre en nationalt og internationalt betydningsfuld lokalitet. Området vil komme til at indgå i en funktionel sammenhæng med Tipperne, Ringkøbing Fjord, Vest Stadil Fjord (som er under naturgenopretning) og Nissum Fjord. Disse områder i sammenhæng har potentialet til at udgøre en af Nordeuropas vigtigste rastepladser for vandfugle efterår og forår. Både i forhold til det nationale netværk af reservater (Madsen et al. 1998) og i forhold til det internationale netværk af lokaliteter (f.eks. Scott & Rose 1996) er der ikke tvivl om at Skjern Å Naturprojekt vil kunne udgøre en vigtig trædesten for de trækkende vandfugle. For at opnå denne status er det imidlertid en forudsætning at drift af arealer og regulering af menneskelig aktivitet tilgodeser fugleinteresserne i et omfang som skitseret ovenfor. 33

34 5 Litteratur Beintema, A.J. 1982: Meadow birds in the Netherlands. - I: Managing wetlands and their birds, a manual of wetland and waterfowl management. International Waterfowl and Wetlands Research Bureau, Slimbridge, UK, pp Bell, D.V. & Owen, M. 1990: Shooting disturbance a review. - I: Matthews, G.V.T. (Ed.); Managing waterfowl populations. - International Wetlands and Waterfowl Research Bureau Special Publication No. 12. IWRB, Slimbridge, UK, pp Clausen, P., Madsen, J., Jepsen, P.U. & Søgaard, B. 1997: Reservatnetværk for vandfugle. - TEMA-rapport fra DMU 12/1997. Danmarks Miljøundersøgelser, 52 sider. Elmeros, M. & Madsen, A.B. submitted: On the reproduction biology of otters (Lutra lutra) in Denmark. - Zeitschrift für Säugetierkunde. Ferdinand, L. 1971: Større danske fuglelokaliteter. - Dansk Ornitologisk Forening, København. Fox, A.D. & Madsen, J. 1997: Behavioural and distributional effects of hunting disturbance on waterbirds in Europe: implications for refuge design. - Journal of Applied Ecology 34: Gill, J.A., Sutherland, W.J. & Watkinson, A.R. 1996: A method to quantify the effects of human disturbance on animal populations. - Journal of Applied Ecology 33: Gram, I., Meltofte, H. & Rasmussen, L.M. 1990: Fuglene i Tøndermarsken Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 108 sider. Hammershøj, M., Madsen, A.B., Bruun-Schmidt, I.Ø., Gaardmand, B., Jensen, A., Jensen, B., Jeppesen, J.L. og Laursen, J.T. 1996: Overvågning af odder (Lutra lutra) i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport fra DMU nr. 172, 40 pp. Iversen, F.M. 1986: Effekten af forstyrrelser på Vibens Vanellus vanellus rugning. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 80: Jefferies, D. 1987: The effects of angling interests on otters Lutra lutra, with particular reference to disturbance. - I: Mailland, P.S. & Turner, A.K. (Ed.); Angling and wildlife in Freshwaters. 17E Symposium No. 19, Institute of Terrestrial Ecology, Grange over Sands, UK, pp

35 Jensen, A. 1964: Odderen i Danmark. - Danske Vildtundersøgelser 11, 48 sider. Jong, H. de 1977: Experiences with the man-made meadow bird reserve Kievitslanden in Flevoland. - Biological Conservation 12: Keller, V. 1989: Variations in the response of Great Crested Grebes Podiceps cristatus to human disturbance a sign of adaptation? - Biological Conservation 49: Keller, V. 1991: The effect of disturbance from roads on the distribution of feeding sites of geese (Anser brachyrhynchus, A. anser), wintering in north-east Scotland. - Ardea 79: Keller, V. 1992: Schutzzonen für Wasservögel zur Vermeidung von Störungen durch Menschen: wissenschaftliche Grundlagen und ihre Umsetzung in die Praxis. - Der Ornitologische Beobachter 89: Macdonald, S.M. & Mason, C.F. 1994: Status and conservation needs of the otter (Lutra lutra) in the western Palaearctic. - Council of Europe Press, Strassbourg, 54 sider. Madsen, A.B. 1991: PROJEKT ODDER. Statusrapport Upubliceret rapport. Skov- og Naturstyrelsen 1991, 17 sider. Madsen, A.B. 1996: Odderens Lutra lutra økologi og forvaltning i Danmark - The Ecology and Conservation of the Otter Lutra lutra in Denmark. - PhD afhandling, Danmarks Miljøundersøgelser, 84 sider. Madsen, A.B. 1996: Otters Lutra lutra mortality in relation to traffic, and experience with newly established fauna passages at existing road bridges. - Lutra 39: Madsen, A.B. 1998: Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg - en vejledning. - Folder udgivet af Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Miljøundersøgelser, 16 sider. Madsen, A.B., Christensen, N.C. & Jacobsen, L. 1992: Odderens (Lutra lutra L.) forekomst i Danmark 1991 og udviklingen i bestanden Flora og Fauna 98 (3+4): Madsen, A.B., Gaardmand, B. & Mikkelsen, P. 1996: Overvågning af odder (Lutra lutra) i Karup Å, Hvidbjerg Å/Thy, Ryå og Skals Å, Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 171, 42 pp. Madsen, A.B. & Nielsen, C.E. 1986: Odderens (Lutra lutra L.) forekomst i Danmark Flora og Fauna 92(2):

36 Madsen, J. 1980: Forekomst, habitatvalg og overnatning hos kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus på Tipperne Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 74: Madsen, J. 1984: Study of the possible impact of oil exploration on goose populations in Jameson Land, East Greenland. - Norsk Polarinstitutt Skrifter 181: Madsen, J. 1985: Impact of disturbance on field utilization of pinkfooted geese in West Jutland, Denmark. - Biological Conservation 33: Madsen, J. 1993: Managing hunting disturbance for wise use of Danish waterfowl. - I: Moser, M., Prentice, R.C. & van Vessem, J. (Eds.); Waterfowl and Wetland Conservation in the 1990s a global perspective. Proc. IWRB Symp., St. Petersburg Beach, Florida, USA. IWRB Special Publication No. 26, Slimbridge, UK, pp Madsen, J. 1996: Exposure of spring-staging pink-footed geese Anser brachyrhynchus to pesticide-treated seed. - Wildlife Biology 2: 1-9. Madsen, J. 1998a: Experimental refuges for migratory waterfowl in Danish wetlands. I. Baseline assessment of the disturbance effects of recreational activities. - Journal of Applied Ecology 35: Madsen, J. 1998b: Experimental refuges for migratory waterfowl in Danish wetlands. II. Tests of hunting disturbance effects. - Journal of Applied Ecology 35: Madsen, J. & Fox, A.D. 1995: Impacts of hunting disturbance on waterbirds a review. - Wildlife Biology 1: Madsen, J., Pihl, S. & Clausen, P. 1998: Establishing a reserve network for waterfowl in Denmark: a biological evaluation of needs and consequences. - Biological Conservation 85: Madsen, J., Jørgensen, H.E. & Hansen, F. in press: Effekt af døgnregulering af jagt på gæs. Faglig rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. Madsen, T. 1996: Fuglelivet i Skjern Å Dalen Rapport. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 86 sider. Mason, C.F. & Macdonald S.M. (1986). Otters: ecology and conservation. - Cambridge University Press, 236 sider. Mooij, J.H. 1982: Die Auswirkungen von Strassen auf die Avifauna einer offenen Landschaft am Unteren Niederrhein (Nordrhein- Westfalen), untersucht am Verhalten von Wildgänsen. - Charadrius 18:

37 O Brien, M. & Self, M. 1994: Changes in the numbers of breeding waders on lowland wet grasslands in the UK. - RSPB Conservation Review 8: Pfluger, D. & Ingold, P. 1988: Zur Empfindlichkeit von Blähühnern und Haubentauchern gegenüber Störungen vom Wasser und vom Land. - Rev. Suisse de Zool. 95: Rasmussen, L.M. 1998: Jagt og rastende vandfugle Tøndermarskens ydre koge. Naturovervågning. - Danmarks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMU nr. 77, 25 pp. Reijnen, R., Foppen, R. & Meeuwsen, H. 1996: The effects of traffic on the density of breeding birds in Dutch agricultural grasslands. - Biological Conservation 75: Schimmer, A. 1981: Odderen i Danmark Specialerapport, Københavns Universitet, pp. Scott, D.A. & Rose, P.M. 1996: Atlas of Anatidae Populations in Africa and Western Euroasia. - Wetlands International Publication No. 41. Wetlands International, Wageningen, The Netherlands, 336 pp. Smit, C.J. & Visser, G.J.M. 1993: Effects of disturbance on shorebirds: a summary of existing knowledge from the Dutch Wadden Sea and Delta area. - Wader Study Group Bull. 68 Special Issue: Stoltze, M. & Pihl, S. (Red.) 1998a: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. - Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Stoltze, M. & Pihl, S. (Red.) 1998b: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. - Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Søgaard, B. & Madsen, A.B. 1996: Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark. - Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, 48 sider. Thorup, O. 1998: Ynglefuglene på Tipperne Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 92: van Vessem, J., Hecker, N. & Tucker, G.M. 1997: Inland wetlands. - I: Tucker, G.M. & Evans, M.I. (Eds.); Habitats for Birds in Europe: a conservation strategy for the wider environment. BirdLife Conservation Series No. 6. BirdLife Int., Cambridge, UK, pp Vejle amtskommune 1985: Sejlads på Gudenåen Rapport. 37

38 38 Zande, A.N. van der, Keurs, W.J. ter & Weijden, W.J. van der 1980: The impact of roads on the densities of four bird species in an open field habitat evidence of a long-distance effect. - Biological Conservation 18:

39 Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser - DMU - er en forskningsinstitution i Miljø- og Energiministeret. DMU s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning inden for natur og miljø. Henvendelse kan rettes til: Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tel: Fax: URL: Direktion Personale- og Økonomisekretariat Forsknings- og Udviklingssektion Afd for Systemanalyse Afd. for Atmosfærisk Miljø Afd. for Miljøkemi Afd. for Havmiljø og Mikrobiologi Danmarks Miljøundersøgelser Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tel: Fax: Afd. for Terrestrisk Økologi Afd. for Sø- og Fjordøkologi Afd. for Vandløbsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Grenåvej 12, Kalø 8410 Rønde Tel: Fax: Afd. for Landskabsøkologi Afd. for Kystzoneøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Tagensvej 135, København N Tel: Fax: Afd. for Arktisk Miljø Publikationer: DMU udgiver temarapporter, faglige rapporter, arbejdsrapporter, tekniske anvisninger, årsberetninger samt et kvartalsvis nyhedsbrev, DMU Nyt. Et katalog over DMU s aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web. I årsberetningen findes en oversigt over årets publikationer. Årsberetning og DMU Nyt fås gratis ved henvendelse på telefon

40 Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports 1998 Nr. 240: Beregning af rejsetider for rejser med bil og kollektiv trafik. ALTRANS. Af Thorlacius, P. 54 s., 74,00 kr. Nr. 241: Control of Pesticides Chemical Substances and Chemical Preparations. By Krongaard, T., Køppen, B. & Petersen, K.K. 24 pp., 50,00 DKK. Nr. 242: Vingeindsamling fra jagtsæsonen 1997/98 i Danmark. Af Clausager, I. 50 pp., 45,00 kr. Nr. 243: The State of the Environment in Denmark By Holten-Andersen, J., Christensen, N., Kristiansen, L.W., Kristensen, P. & Emborg, L. (eds.). 288 pp., 190,00 DKK. Nr. 244: Miljøforholdene i Tange Sø og Gudenåen. Af Nielsen, K., Jensen, J.P. & Skriver, J. 63 s., 50,00 kr. Nr. 245: The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Report By Kemp, K., Palmgren, F. & Mancher, O.H. 57 pp., DDK. Nr. 246: A Review of Biological Resources in West Greenland Sensitive to Oil Spills During Winter. By Boertmann, D., Mosbech, A. & Johansen, P. 72 pp., 95,00 DKK. Nr. 247: The Ecology of Shallow Lakes - Trophic Interactions in the Pelagial. Doctor s dissertation (DSc). By Jeppesen, E. 358 pp., 200,00 DKK. Nr. 248: Lavvandede søers økologi - Biologiske samspil i de frie vandmasser. Doktordisputats. Af Jeppesen, E. 59 s., 100,00 kr. Nr. 249: Phthalater i miljøet. Opløselighed, sorption og transport. Af Thomsen, M. & Carlsen, L. 120 s., 45,00 kr. Nr. 250: Faunapassager i forbindelse med større vejanlæg, III. Feltundersøgelser og litteraturudredning. Af Jeppesen, J.L., Madsen, A.B., Mathiasen, R. & Gaardmand, B. 69 s., 60,00 kr. Nr. 251: Ferske vandområder - søer. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Af Jensen, J.P., Jeppesen, E., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L. & Sortkjær, L. 102 s., 125,00 kr. Nr. 252: Landovervågningsoplande. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Af Grant, R., Blicher- Mathiesen, G., Andersen, H.E., Laubel, A.R., Paulsen, I., Jensen, P.G. & Rasmussen, P. 154 s., 150,00 kr. Nr. 253: Ferske vandområder - vandløb og kilder. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Af Windolf, J., Svendsen, L.M., Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Skriver, J. & Erfurt, J. 102 s., 150,00 kr. Nr. 254: Marine områder. Åbne farvande - status over miljøtilstand, årsagssammenhænge og udvikling. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Af Ærtebjerg, G. et al. 246 s, 250,00 kr. Nr. 255: Atmosfærisk deposition af kvælstof. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Af Frohn, L., Skov, H. & Hertel, O. 97 s., 100,00 kr. Nr. 256: Emissioner fra vejtrafikken i Danmark Af Winther, M. & Ekman, B. 73 s., 75,00 kr. Nr. 257: Landbrugsscenarier - integreret miljøøkonomisk modelanvendelse. Af Andersen, J.M., Wier, M., Hasler, B. & Bruun, H.G. 93 s., 100,00 kr. Nr. 258: Tungmetaller i tang og musling ved Ivittuut Af Johansen, P., Riget, F. & Asmund, G. 29 s., 40,00 kr. Nr. 259: Kontrol af konserveringsmidler og farvestoffer i legetøjskosmetik. Analytisk-kemisk kontrol af kemiske stoffer og produkter. Af Rastogi, S.C. & Jensen, G.H. 28 s., 50,00 kr. Nr. 260: Afløbskontrol af dambrug. Statistiske aspekter og opstilling af kontrolprogrammer. Af Larsen, S.E. & Svendsen, L.M. 86 s., 150,00 kr. Nr. 261: Udvidet pesticidmetode i forbindelse med grundvandsovervågning. Af Vejrup, K.V. & Ljungqvist, A. 52 s., 50,00 kr. Nr. 262: Proceedings of the 16 th Mustelid Colloquium, 9 th - 12 th October 1997, Århus, Denmark. Ed. by Madsen, A.B., Asferg, T., Elmeros, M. & Zaluski, K. 45 pp., 40,00 DKK Nr. 264: Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Af Nyeland, B. & Kvamm, B. 159 s., 80,00 kr. Nr. 265: Analyse af emissioner fra vejtrafikken. Sammenligning af emissionsfaktorer og beregningsmetoder i forskellige modeller. Af Winther, M. 120 s., 100,00 kr. Nr. 266: Biodiversity in Benthic Ecology. Proceedings from Nordic Benthological Meeting in Silkeborg, Denmark, November By Friberg, N. & Carl, J.D. (eds.). 139 pp., 125,00 DKK. Nr. 271: Proceedings of the 12 th Task Force Meeting in Silkeborg, Denmark, October 23-25, Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution. International Cooperative Programme on Assessment and Monitoring of Acidification of Rivers and Lakes. By Larsen, S.E., Friberg, N. & Rebsdorf, Aa. (eds.). 49 pp., DDK.

41 Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning Faglig rapport fra DMU nr. 275

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 230 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Vandfugle i Skjern Enge

Vandfugle i Skjern Enge Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandfugle i Skjern Enge 2002-2004 Forekomst i træktiden og forsøg med reguleret jagt Arbejdsrapport fra DMU, nr. 218 2. udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen.

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen. ID/Kommune Antal møller ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 møller op til 200 m. Miljømæssige påvirkninger + Uproblematisk påvirkning på det foreliggende grundlag - Risiko for negativ påvirkning, (f.eks.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt

Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt LBK nr 1532 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel og jagt på Saltholms beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2012 Preben Clausen 1

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F60 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken

Læs mere

Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen

Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Genopretning af Skjern ådalen har ført til, at området allerede i løbet af få år har fået en stor naturmæssig værdi. Tabel 1. Udgifter ved Skjern Å restaureringsprojektet

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Effekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord

Effekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Effekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 176 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2005

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2005 Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 25 Af Ole Amstrup (trækfugle) og Ole Thorup (ynglefugle) Arbejdsprogrammet for Tipperne 25 Fra slutningen af april til og med november blev der udført

Læs mere

Effekt af døgnregulering af jagt på gæs

Effekt af døgnregulering af jagt på gæs Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Effekt af døgnregulering af jagt på gæs Faglig rapport fra DMU, nr. 312 2 Jesper Madsen Hans Erik Jørgensen Flemming Hansen Afdeling for Kystzoneøkologi

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16

Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16 NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois og Stefan Skov Oprettet: 12-04-2016 Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16 Rævespærre på Nyord 1) Forhistorie: I 1968 blev der etableret en bro mellem Ulvshale

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 24 Af Ole Thorup (ynglefugle Tipperne), Ole Amstrup (ynglefugle Ringkøbing Fjord,

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Reservatnetværk for trækkende vandfugle

Reservatnetværk for trækkende vandfugle Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Reservatnetværk for trækkende vandfugle En gennemgang af udvalgte arters antal og fordeling i Danmark 199421 Faglig rapport fra DMU, nr. 49 19941995 221 [Tom

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug 35/2000. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet

TEMA-rapport fra DMU. Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug 35/2000. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet 69172 omslag 12/01/01 9:09 Side 1 I 1988 blev 2.570 ha i Tøndermarsken fredet for at sikre Danmarks største marskareal som et samlet naturområde af national og international betydning. Områdets fugleliv

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Forslag til regulering af sejladsen i Brabrand Sø med hensyntagen til ynglende og rastende fugle samt odder

Forslag til regulering af sejladsen i Brabrand Sø med hensyntagen til ynglende og rastende fugle samt odder Forslag til regulering af sejladsen i Brabrand Sø med hensyntagen til ynglende og rastende fugle samt odder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2016 Ole Roland Therkildsen,

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune

Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-136-00004 AUP Afgørelse i sagen om en anmeldt

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Nedenfor ses en vurdering af forhold omkring fuglene ved den nuværende status og en fremtidig status på grundlag af bedste tilgængelige viden.

Nedenfor ses en vurdering af forhold omkring fuglene ved den nuværende status og en fremtidig status på grundlag af bedste tilgængelige viden. Bilag 1 Nedenfor ses en vurdering af forhold omkring fuglene ved den nuværende status og en fremtidig status på grundlag af bedste tilgængelige viden. Der foretages en vurdering af den nuværende status

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Afgørelse i sagen om anlæggelse af badestrand og sti ved Stauning Havn i Skjern Kommune

Afgørelse i sagen om anlæggelse af badestrand og sti ved Stauning Havn i Skjern Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 13. april 2005 J.nr.: 03-131/650-0005 TGA Afgørelse i sagen

Læs mere

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri 1. Projektbeskrivelse VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Regulering af afvandingsgrøft ved

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) I medfør af 51, stk. 1, 70, 73, stk. 3, 78, stk. 5, og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med datoregulering

Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med datoregulering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med datoregulering på Nyord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr 2 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). EU-Habitatområder nr 14 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord).

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr 2 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). EU-Habitatområder nr 14 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). Høringssvar til idéfase Natura 2000 handleplaner EF-Fuglebeskyttelsesområde nr 2 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). EU-Habitatområder nr 14 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). Vurdering

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Σ = i begyndelsen af 1960 erne

Σ = i begyndelsen af 1960 erne TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd

Læs mere