Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk"

Transkript

1 Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning Faglig rapport fra DMU nr Jesper Madsen Afdeling for Kystzoneøkologi Aksel Bo Madsen Ib Krag Petersen Afdeling for Landskabsøkologi

2 Datablad Titel: Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning Forfattere: Jesper Madsen 1, Aksel Bo Madsen 2 & Ib Krag Petersen 2 Afdelinger: 1 Afdeling for Kystzoneøkologi 2 Afdeling for Landskabsøkologi Serietitel og nummber: Faglig rapport fra DMU nr. 275 Udgiver: URL: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: Juni 1999 Redaktør: Faglig kommentering: Layout & korrektur: Bedes citeret: Karsten Laursen Johnny Kahlert Helle Jensen Madsen, J., Madsen, A.B. & Petersen, I.K. (1999): Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning. - Danmarks Miljøundersøgelser. 39 s. - Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Abstract: Rapporten giver en biologisk udredning af mulighederne for indpasning af de rekreative aktiviteter i forhold til de biologiske interesser der knytter sig til Skjern Å Naturprojektområdet og den nærmeste del af Ringkøbing Fjord. Udredningen er baseret på litteraturoplysninger støttet af generelle erfaringer med hensyn til fugles og odderes valg af levested og den menneskelige påvirkning heraf. Der foreslås udlagt tre forstyrrelsesfrie områder for ynglende og rastende vandfugle. Primært af hensyn til oddere foreslås: at der kun tillades adgang til én side af åløbet, at gravjagt ikke tillades i projektområdet og at der sker en sæson- og døgnmæssig begrænsning af sejlads og sportfiskeri. Skjern Å Naturprojektområdet vil have potentiale til at blive et nationalt kerneområde for oddere og en nationalt og internationalt betydningsfuld lokalitet for ynglende og rastende fugle tilknyttet ferske vådområder. Frie emneord: Fugle, odder, rekreative aktiviteter, bufferzoner, forstyrrelsesfrie områder ISBN: ISSN: X Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus Oplag: 800 Antal sider: 39 Pris: kr. 40,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Købes hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Grenaavej 12 Information og Bøger Kalø Læderstræde Rønde 1201 København K Tlf Tlf Fax Fax

3 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning Baggrund Formål 8 2 Vurdering af områdets potentiale for fugle og odder Antagelser om driftsformer og menneskelig aktivitet Ynglefugle Fældende vandfugle Trækkende vandfugle Odder Fugles og odders habitatkrav og reaktion på menneskelig aktivitet Ynglefugle Fældende vandfugle Trækkende vandfugle Odder Dosis-respons sammenhænge 19 4 Udmøntning i forvaltning i Skjern Å Naturprojekt Bufferzoners effekt på områdets potentiale Forslag til regulering af aktiviteter Forstyrrelsesfrie områder for fugle Reguleringer af hensyn til ynglefugle Reguleringer af hensyn til odder Sammenhæng til Ringkøbing Fjord Effekt af forstyrrelsesfrie områder for jagtmuligheder på naboarealer Muligheder for fremtidig gåseforvaltning Skjern Å Naturprojekts betydning i national og international sammenhæng 33 3

4 5 Litteratur 34 Danmarks Miljøundersøgelser 39 Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports 40 4

5 Sammenfatning I henhold til loven om Skjern Å Naturprojekt skal der sikres en genskabelse af et stort og sammenhængende naturområde i ådalen som bl.a. skal bidrage til at forbedre levevilkårene for dyrelivet, samtidig med at der skal være plads til rekreative aktiviteter. Som grundlag for arbejdet i den lokale brugergruppe der skal komme med indspil til en plan for rekreativ udnyttelse af området, har Skov- og Naturstyrelsen bedt Danmarks Miljøundersøgelser give en biologisk udredning af hvordan rekreative aktiviteter kan indpasses i forhold til de biologiske interesser der knytter sig til projektområdet og den nærmeste del af Ringkøbing Fjord, specielt fugleliv og odder. Der ønskes belyst hvor og hvordan et eller flere forstyrrelsesfrie områder kan udlægges med størst naturmæssig gevinst. Udredningen er baseret på litteraturoplysninger støttet af generelle erfaringer med hensyn til fugles og odders valg af levested og den menneskelige påvirkning heraf. Afhængigt af hydrologiske forhold, driftsformer og regulering af den rekreative aktivitet har Skjern Å Naturprojektområdet potentiale til at blive et dansk kerneområde for odder og en nationalt og internationalt betydningsfuld lokalitet for ynglende og rastende fugle tilknyttet ferske vådområder, bl.a. en række rødlistede og gullistede arter som er følsomme over for forstyrrelser. De største sammenhængende våde områder som er mest værdifulde for fugle, vil være Hestholm, Deltaet nord for Lønborggård og åstrækningen fra Albæk til Gjaldbæk. Der foreslås udlagt forstyrrelsesfrie områder for ynglende og rastende vandfugle i disse tre områder. I planlægningen af forstyrrelsesfrie områder skal der imidlertid tages højde for at menneskelig aktivitet på kanterne af områderne (trafik, gående, jagt, sejlads) vil have en forstyrrende effekt ind i det forstyrrelsesfrie område (generelt m ind i området afhængigt af typen af aktivitet og fuglearten). I Albæk-Gjaldbæk området der er langt og smalt, vil randeffekter reducere den uforstyrrede kerne i et eventuelt forstyrrelsesfrit område kraftigere end i Deltaet og Hestholm som har større bredde. Den uforstyrrede kerne udgør arealmæssigt 19% af det samlede foreslåede forstyrrelsesfrie område i Albæk- Gjaldbæk, 35% i Deltaet og 49% i Hestholm. På baggrund af en vurdering af størrelsen af egnede våde habitater, bredde og uforstyrret kerne vil der således være størst naturmæssig gevinst ved at udlægge forstyrrelsesfrie områder i nævnte rækkefølge: Hestholm, Deltaet og Albæk-Gjaldbæk. Odderen kræver gode muligheder for fredfyldte skjul og uforstyrrede forhold omkring boet. Af hensyn til odder foreslås (1) at den menneskelige forstyrrelse reduceres ved kun at tillade adgang til én side af åløbet, (2) at gravjagt ikke tillades i projektområdet, og (3) at der sker en sæson- og døgnmæssig begrænsning af sejlads og sportsfiskeri (praktiseres allerede). 5

6 For at skabe en sammenhæng til Ringkøbing Fjord foreslås etableret et forstyrrelsesfrit område på vandarealet fra udmundingen af det nordlige åløb til syd for Høje Sande. Området vil sikre vandfugle en uforstyrret indflyvning til projektområdet samt hvile- og fødesøgningsmuligheder i tilknytning til projektområdet. De forstyrrelsesfrie områder kan forventes at tiltrække store antal vandfugle som vil opholde sig i området gennem længere tid, og de vil sprede sig til de tilstødende arealer. Etableringen af de foreslåede forstyrrelsesfrie områder vil derfor kunne få en positiv effekt på jagtmuligheder på vandfugle i det øvrige projektområde og på de tilstødende naboarealer. Flokke af kortnæbbede gæs som om foråret søger føde på landbrugsarealer i det kommende naturgenopretningsområde, kan forventes at flytte til andre landbrugsområder i Vestjylland eller øge presset på de tilbageværende landbrugsarealer uden for projektområdet. Der vil derfor i en periode fortsat være behov for fodring af gæssene med udlagt korn for at undgå markskader. Fodringspladsen kan med fordel flyttes til projektområdet. 6

7 1 Indledning 1.1 Baggrund Folketinget vedtog i juni 1998 Lov nr. 493 af 1. juli 1998 om Skjern Å Naturprojekt. Lovens formål er at gennemføre en genopretning af Skjern Å-systemet fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord. Naturgenopretningen der forventes igangsat i løbet af 1999 og afsluttet i 2002, skal sikre en genskabelse af et stort og sammenhængende naturområde i ådalen hvor der samtidig skal være plads til rekreative aktiviteter. I henhold til loven og dens bemærkninger skal mulighederne for fremover at benytte området til jagt, fiskeri, sejlads og andre friluftsaktiviteter fastsættes i en bekendtgørelse. Med henblik på at sikre den nødvendige lokale indflydelse skal der nedsættes en brugergruppe som kan komme med forslag til bekendtgørelsens indhold. Som grundlag for arbejdet i brugergruppen har Skov- og Naturstyrelsen ønsket at få de biologiske og økologiske aspekter tilstrækkeligt belyst således at der kan leves op til et af lovens formål: at bidrage til at forbedre levevilkårene for dyrelivet. Styrelsen har indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Miljøundersøgelser om at udarbejde en redegørelse med en overordnet vurdering af potentielle muligheder for rekreative aktiviteter i forhold til de økologiske og biologiske interesser der knytter sig til projektområdet og den nærmeste del af Ringkøbing Fjord som levesteder for fugle og pattedyr, specielt odder. I henhold til kommissoriet for brugergruppen for Skjern Å Naturprojekt forudsættes det, at der som en del af en zoneringsplan for den rekreative benyttelse etableres et eller flere tilstrækkeligt store jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder. Det forudsættes desuden, at jagt på trækkende vandfugle og standvildt, fiskeri, kanosejlads samt andre rekreative aktiviteter kan foregå på et bæredygtigt grundlag. Skov- og Naturstyrelsen har bedt DMU lægge særlig vægt på besvarelse af hvordan og hvor den naturmæssigt største gevinst opnås i forbindelse med planlægning af rekreative aktiviteter i forhold til de biologiske interesser. Vurderingen skal omfatte ynglefugle, trækkende vandfugle og odder. Desuden ønskes en vurdering af de potentielle muligheder for at gæs kan benytte området som rasteplads. Skov- og Naturstyrelsen har velvilligt stillet kortmateriale (GIS) over Skjern Å Naturprojekt til rådighed for denne vurdering. 7

8 1.2 Formål Formålet med denne rapport er at vurdere hvordan rekreative aktiviteter inden for Skjern Å Naturprojekt kan tilrettelægges således at områdets pattedyr og fugle kan udnytte levesteder og føderessourcer. Udredningen omfatter ynglefugle, trækkende vandfugle og odder og rummer følgende emner: vurdering af områdets potentiale for fugle og odder fugle og odders habitatkrav og rekreative aktiviteters forstyrrende effekt vurdering af behov for reguleringer af den rekreative aktivitet forslag til zonering af den rekreative aktivitet effekter af oprettelse af forstyrrelsesfrie områder på jagtmuligheder i naboområder. Udredningen afsluttes med en vurdering af områdets potentielle betydning for bestande af vandfugle og odder i national og international sammenhæng. De biologiske vurderinger i udredningen baseres især på litteraturoplysninger, støttet af generelle erfaringer med hensyn til fugles og odders valg af levested og den menneskelige påvirkning heraf. Med hensyn til den fremtidige geografiske spredning og tidsmæssige fordeling af den rekreative aktivitet har vi gjort nogle antagelser baseret på undersøgelser i tilsvarende vådområder. Da der endnu ikke er truffet aftaler om fremtidig drift og pleje af naturarealerne, har vi gjort nogle antagelser herom. Standvildt (f.eks. rådyr og ræv) og fisk er ikke behandlet i rapporten, men beskyttelsestiltagene som skal tilgodese fugle og odder, vil i en vis udstrækning begrænse jagt på standvildt og lystfiskerinteresser (se nedenfor). 2 Vurdering af områdets potentiale for fugle og odder 2.1 Antagelser om driftsformer og menneskelig aktivitet Det fremtidige dyreliv i Skjern Å Naturprojekt vil afhænge af hydrologiske forhold og driften af arealerne. I denne vurdering har vi anta- 8

9 get at der vil blive udført græsning, evt. høslet, på de fleste tilgængelige arealer, men at der vil være rørsumpsarealer uden græsning i dele af det centrale Hestholm (Fig. 1) og langs en del åstrækninger. For at forenkle vurderingerne har vi antaget at der inden for de forskellige sektorer af projektområdet vil være en mosaik af habitater der vil tilgodese både sump- og engfugle. Figur 1 viser den forventede fremtidige udbredelse af våde vegetationszoner, som er relevante for vandfugle og de fleste engfugle. De tørre enge og overdrev vil være af mindre betydning for de naturbeskyttelsesmæssigt prioriterede arter (se nedenfor). De største sammenhængende våde zoner vil forekomme i Hestholm-området og nord for Lønborggård, med smallere zoner omkring det østlige åløb, især på strækningen Albæk-Gjaldbæk. Mundingen af Skjern Å vil i fremtiden i højere grad blive udsat for vandstandssvingninger forårsaget af vindstuvninger og vandstandsstigninger i Ringkøbing Fjord. Det vil give mundingen karakter af estuarium og de omkringliggende enge et brakvandspræg i lighed med engene på Tipperne. Med hensyn til den fremtidige rekreative aktivitet vil der givetvis være stor interesse for fiskeri, sejlads, naturvandring og jagt. Hver aktivitet har sin typiske sæsonmæssige variation som afhænger af naturgivne og vejrmæssige forhold. Vi antager at såfremt der ikke sker reguleringer af aktiviteterne, vil de få et omfang der er sammenligneligt med tilsvarende områder hvor aktiviteterne ikke er regulerede i videre udstrækning, f.eks. sejlads som på Gudenåen inden sejladsreguleringen (Vejle amtskommune 1985), og jagtintensiteten som på Nyord inden reservatoprettelse (Madsen 1998a) og som i Tøndermarsken (Rasmussen 1998). 2.2 Ynglefugle Før afvandingen af Skjern Ådalen var der et rigt fugleliv på engene. Lokaliteten betegnedes af Ferdinand (1971) som en ekstraordinær god ynglelokalitet for mose- og engfugle, med ynglefuglearter som rørdrum, skeand, krikand, atlingand, rørhøg, hedehøg, engsnarre, almindelig ryle, brushane og sortterne. Ådalen betegnedes desuden som en særdeles god trækfuglelokalitet. Med afvandingen gik det meste af dette fugleliv imidlertid tabt. Ynglefugleforekomster i 1994, dvs. forud for genopretningsprojektet, er beskrevet af T. Madsen (1996). I før-situationen var ynglefuglefaunaen domineret af arter tilknyttet landbrugsområder og småbiotoper, med små bestande af sump- og engfugle på tilbageværende naturarealer. Området har kun lokal betydning for ynglefugle. I december 1996 blev der foretaget en opstemning af et 60 ha stort areal ved Poldene syd for mundingen af Skjern Å. Allerede i det første år med øget vandstand i yngletiden indvandrede en række arter af vand- 9

10 10 Figur 1. Fremtidige våde vegetationszoner med relevans for vand- og engfugle i Skjern Å Naturprojekt. Kort er genereret på baggrund af GISmateriale (stillet til rådighed af Skov- og Naturstyrelsen). Stednavne nævnt i teksten er angivet.

11 og engfugle som ikke havde været registreret i før-situationen (T. Madsen, upubliceret). Poldene består af engarealer der afgræsses ekstensivt af kreaturer og får. Med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer fra Poldene samt andre lignende våde, afgræssede ferske enge/vådområder både i Danmark (Tøndermarsken i 1970erne: Gram et al. 1990; Tipperne: Thorup 1998; Vejlerne: DMU upubliceret) og i udlandet (f.eks. Jong 1977, Beintema 1982, O Brien & Self 1994) kan der gøres nogle kvalitative forudsigelser om fremtidens karakterarter i de forskellige habitater. Åbne vandflader (åløb, permanent vanddækkede arealer) og tilstødende rørskov: toppet lappedykker (og evt. flere arter lappedykkere), knopsvane, blishøne. Eventuelt sortterne. Rørskov: rørdrum, grågås, vandrikse, rørhøg, rørsangere, rørspurv. Hættemåge på små øer eller i rørsump uden adgang for landrovdyr, og i tilknytning hertil troldand, taffeland. Eventuelt plettet rørvagtel. Våde enge: svømmeænder, vadefugle, sanglærke, gul vipstjert, engpiber. Eventuelt engsnarre. Tørre enge: agerhøne, sanglærke. Størrelsen af projektområdet taget i betragtning vil der med den rette drift kunne opnås nationalt og internationalt betydningsfulde koncentrationer af specielt ynglende rørdrum, svømmeænder og vadefugle. Både artsrigdommen og tætheden af fugle vil stige markant. En del af de forventede fremtidige ynglende arter er rødlistede (Stoltze & Pihl 1998a): rørdrum, spidsand, atlingand, plettet rørvagtel, engsnarre, brushane, sydlig almindelig ryle, sortterne (og muligvis flere), og flere er gullistede (Stoltze & Pihl 1998b). 2.3 Fældende vandfugle Projektområdets vandflader og rørskove har potentialet til at kunne tiltrække fældende vandfugle i sommerperioden, f.eks. svingfjersfældende svømmeænder og grågæs der er ude af stand til at flyve i en 3-4 ugers periode. Klægbanke i Ringkøbing Fjord er fældningsområde for andrikker af svømmeænder. 11

12 2.4 Trækkende vandfugle I før-situationen er områdets fugleliv domineret af arter tilknyttet det åbne landbrugslandskab samt vandfugle og spurvefugle tilknyttet åløbet, mundingen og tilhørende rørsumpe (Madsen, T. 1996). Følgende arter vandfugle forekommer i internationalt betydningsfulde koncentrationer (dvs. at 1% eller mere af den samlede bestand regelmæssigt forekommer i løbet af året): sangsvane, pibesvane og kortnæbbet gås. Kombinationen af åbne vandflader, rørsumpe og våde enge vil skabe forbedrede muligheder for en lang række rastende vandfugle hvilket også blev dokumenteret ved vandstandshævningen i Poldene (T. Madsen, upubliceret). Vandstandshævningen vil primært tilgodese svaner, gæs, svømmeænder, vandhøns og vadefugle, men også rovfugle og flere arter spurvefugle. Størrelsen af projektområdet taget i betragtning, vil der med den rette drift og regulering af den menneskelige aktivitet kunne opnås internationalt betydningsfulde koncentrationer af specielt svømmeænder og vadefugle (i tillæg til sangsvane, pibesvane og kortnæbbet gås). Grågås og bramgås kan også forventes at stige til internationalt betydningsfulde antal. En del af de forventede fremtidige arter er gullistede (Stoltze & Pihl 1998b). 2.5 Odder Før afvandingen af Skjern Å udgjorde Ringkøbing Fjords sydlige del og Skjern Å-systemet Danmarks fornemste odderlokalitet (Jensen 1964). Blandt ca. 475 oddere, nedlagt i Danmark over en 4-årig periode sidst i 1950-erne, blev der registreret ca. 50 dyr fra området ved Skjern Å. I nyere tid er der registreret odder i Skjern Å-systemet ved flere lejligheder. Ved en landsdækkende spørgebrevsundersøgelse, suppleret med feltundersøgelser i enkelte områder, blev der i 1979/80 registreret oddere i tre begrænsede områder i Skjern Å-systemet, det ene i den øverste del af projektområdet (Schimmer 1981). I forbindelse med en national kortlægning i (Madsen & Nielsen 1986) blev der registreret oddere på fire lokaliteter i å-systemet, to beliggende i projektområdet. Ved en lokal kortlægning i 1990 blev der derimod ikke registreret odder på i alt 54 forskellige lokaliteter (Madsen 1991). Det samme var tilfældet ved en national kortlægning i 1991 (Madsen et al. 1992). Derimod kunne det konkluderes at odderen igen forekom i store dele af Skjern Å-systemet i 1996 hvor den 12

13 seneste landsdækkende undersøgelse blev gennemført. På ikke mindre end 13 lokaliteter blev der registreret odder (Hammershøj et al. 1996). Der er således med sikkerhed konstateret spor efter odder to steder i projektområdet: ved Skjern Å/Omme Å og Skjern Å/Ganer Å. På trods af totalfredning af arten i 1967 er odderen stadig et af de mest sårbare pattedyr i Danmark, og arten er rødlistet (Stoltze & Pihl 1998a). For at sikre og forbedre vilkårene for arten er der i Forvaltningsplan for odder Lutra lutra i Danmark udpeget i alt 20 områder for oddere på landsplan. Et af disse omfatter et sammenhængende område bestående af Skjern Å, Ringkøbing Fjord, Omme Å, Gundesbøl Å, Borris Hede, Karstoft Å, Vorgod Å og Rørbæk-søerne (Søgaard & Madsen 1996). Odderbestandens fremgang på landsplan og retableringen af Skjern Å vurderes at betyde at området kan udvikle sig til at blive et særdeles værdifuldt område for odderen. På længere sigt kan Skjern Å området sammen med Ringkøbing Fjord således igen udvikle sig til at være et af den danske odderbestands kerneområder. 3. Fugles og odders habitatkrav og reaktion på menneskelig aktivitet Som udtryk for den forstyrrende effekt af menneskelig aktivitet i forhold til fugle og pattedyr benyttes her tre begreber: Forstyrrelsesafstanden, dvs. den afstand fra forstyrrelseskilden inden for hvilken tætheden af reder, fugle eller pattedyr er reduceret, Forstyrrelsesintensiteten, dvs. den reduktion (f.eks. udtrykt i %) i udnyttelsesgrad der er inden for forstyrrelsesafstanden, og Flugtafstanden, dvs. afstanden fra forstyrrelseskilden til fuglen eller pattedyret der flygter (flyvende, svømmende, dykkende, løbende). Flugtafstanden er ofte brugt som mål for den forstyrrende effekt af en given menneskelig aktivitet i forhold til rastende og fødesøgende fugle. Flugtafstanden kan variere mellem lokaliteter i forhold til tidspunktet på året, til vejret og til flokstørrelse, men giver alligevel nogle retningslinier for en aktivitets påvirkning. Som illustration af begreberne er vist forstyrrelseseffekten af veje med 13

14 forskellig trafikvolumen i forhold til flokke af kortnæbbede gæs der søger føde på vestjyske marker (Fig. 2). Afhængigt af flokstørrelse og årstid varierer flugtafstanden mellem 120 m og 500 m. Forstyrrelsesafstanden varierer afhængigt af årstid og trafikvolumen den er størst om efteråret på veje med en del trafik. Forstyrrelsesintensiteten varierer ligeledes i forhold til trafikvolumen og årstid; den største reduktion ses om efteråret i forhold til veje, og den mindste reduktion om foråret i forhold til grusveje. Hos kortnæbbet gås er der en rimelig god sammenhæng mellem forstyrrelsesafstanden og flugtafstanden hos flokkene i området. De tre udtryk for forstyrrelse er vigtige for tilrettelæggelse af bufferzoner i forbindelse med adgangsregulering og for vurdering af de nødvendige områdestørrelser til forstyrrelsesfrie områder. 3.1 Ynglefugle En række danske og udenlandske undersøgelser dokumenterer hvordan forskellige former for menneskelig aktivitet påvirker adfærd og yngleresultat hos rugende og ungeførende fugle. Vejtrafik: Både på grund af den visuelle effekt og støj fra køretøjer har vejanlæg en skræmmende effekt på rugende engfugle der som konsekvens afholder sig fra at yngle i nærheden af veje. Effekten stiger med trafikvolumen (Fig. 3)(Zande et al. 1980, Reijnen et al. 1996). Der er imidlertid stor forskel i arternes respons. Forstyrrelsesafstanden Efterår Forår Flugtdist.vedflokstr.: % af højeste tæthed grusvej 20 % af højeste tæthed grusvej vej vej Afstand fra vej (m) Afstand fra vej (m) Figur 2. Relationer mellem afstanden fra to forstyrrelseskilder (en asfalteret vej og en mindre trafikeret grusvej) og områdeudnyttelse hos kortnæbbede gæs i en ensartet vegetationstype i Vestjylland. Data fra henholdsvis efterår og forår. Flugtdistancen for gåseflokke på henholdsvis 100, 1000 og 2000 individer i forhold til biler er markeret med skygge. Om efteråret var den gennemsnitlige flokstørrelse i de undersøgte områder 1927 individer og om foråret 362 individer (efter Madsen 1985, Fox & Madsen 1997). 14

15 Skeand Blishøne St.Kobbersneppe Vibe Strandskade Sanglærke Engpiber biler/dag 5000 biler/dag Forstyrrelsesafstand(m) Figur 3. Forstyrrelsesafstand hos forskellige ynglende vand- og engfugle i forhold til veje med forskellig trafikvolumen. Forstyrrelsesafstanden er den afstand fra vejen, hvor der ikke længere er en negativ effekt på tætheden af ynglefugle (efter Reijnen et al. 1996). kan således variere kraftigt: blishøne er kun påvirket inden for en 100 m zone hvorimod strandskade er påvirket i en zone på op til flere kilometer fra en vej. Forstyrrelsesintensiteten varierer ligeledes: inden for en 100 m zone omkring en vej med biler/dag forsvandt 12-56% af de ynglende fugle (alle arter), men på afstande på mere end 100 m oversteg reduktionen kun 10% hos to arter: stor kobbersneppe og strandskade. Ved et trafikvolumen på biler/dag steg forstyrrelsesintensiteten. Færdsel til fods: Der foreligger forholdsvis ringe kvantitativ information om forstyrrelsesafstande og flugtafstande. Iversen (1986) fandt at rugende viber havde en flugtafstand i forhold til mennesker til fods på m; rugende toppet lappedykker og blishøne forlod reden på en afstand af 2-15 m fra mennesker til fods (Pfluger & Ingold 1988). Forstyrrelsesafstanden i forhold mennesker til fods eller på cykel er så vidt vides ikke belyst for arter der er relevante i denne sammenhæng, men for de fleste arters vedkommende er afstanden sandsynligvis længere end selve flugtafstanden. Sejlads: Alle former for sejlads har en vis skræmmende effekt, men effekten varierer afhængigt af bådtype, hyppighed og fugleart. Konsekvensen af en forstyrrelse kan være at rugende fugle må forlade deres reder med afkøling og forøget risiko for predation af æggene som følge, eller at ungeførende fugle forlader deres afkom med forøget risiko for predation som følge. Hurtigtgående fartøjer kan endvidere skabe en bovbølge der medfører at reder bliver overskyllet. Hos toppet lappedykker har Keller (1989) fundet at rugende fugle på tætbesejlede søer tilsyneladende tilpasser sig sejladsen ved at reducere flugtafstanden til både. Til trods herfor var ynglesuccessen lavere i trafikerede søer end i mindre tæt-besejlede søer. I Gudenåen med- 15

16 førte forbud mod kanosejlads i perioden 1. januar til 15. juni stigende ynglebestande af gråand, blishøne og grønbenet rørhøne (Vejle amtskommune 1985). 3.2 Fældende vandfugle Svingfjersfældende andefugle er ekstremt følsomme over for forstyrrelser og de forekommer kun i vådområder med minimal menneskelig aktivitet. De kræver uforstyrrede fødesøgnings- og hvileområder; svømmeænder kræver rørsumpe hvor de kan skjule sig. I forhold til mennesker til fods er flugtafstanden 1-3 km (Madsen 1984). 3.3 Trækkende vandfugle Trækfugle benytter rastepladser til fødesøgning og hvile. Nogle arter søger føde i dagtimerne og hviler om natten (typisk gæs, måger); andre arter hviler om dagen og søger føde om natten (nogle andefugle, vadefugle; særligt omkring fuldmåne). Nogle arter søger føde i store flokke (svaner, gæs, svømmeænder), andre alene eller i små flokke (en del vadefugle). Menneskelig aktivitet vil således have forskellig effekt på fuglenes adfærd og på deres muligheder for at udnytte de tilgængelige føderessourcer og rastemuligheder. Vejtrafik: Hos kortnæbbet gås er der en rimelig god overensstemmelse mellem forstyrrelsesafstanden, her målt som udnyttelsen af føderessourcerne (maksimal udnyttelse opnås på en afstand af m fra vej afhængig af trafikvolumen og årstid) og flugtafstanden hos flokkene i området (se Fig. 2). Flugtafstanden stiger med flokstørrelsen og er størst om efteråret (i jagtsæsonen). Hvis der er fysiske forhindringer til mere end én side, f.eks. to parallelle veje eller læhegn, skal afstanden mellem forhindringerne overstige 500 m for at rastende kortnæbbede gæs vil benytte området om efteråret; og udnyttelsen er stigende, jo længere afstandene mellem forhindringerne er (Madsen 1985). Tilsvarende tyske og engelske undersøgelser har givet overensstemmende resultater (Mooij 1982, Keller 1991, Gill et al. 1996). For andre artsgrupper foreligger kun få data. Færdsel til fods: I Vadehavet måltes den gennemsnitlige flugtafstand hos en række vandfugle i forhold til mennesker til fods til mellem 50 og 360 m (Fig. 4); flugtafstanden var størst hos andefugle og stor regnspove, mindre hos de øvrige vadefuglearter og mågearter (K. Laursen, DMU, upubliceret). Lignende resultater foreligger fra hollandske undersøgelser (Smit & Visser 1993). 16

17 Knortegås Gravand Gråand Krikand Spidsand Pibeand Strandskade Vibe Strandhjejle Hjejle St.præstekrave Stor regnspove Ll.kobbersneppe Rødben Hvidklire Stormmåge Hættemåge Flugtafstand (m) Figur 4. Gennemsnitlig flugtafstand hos en række rastende/fødesøgende vandfugle i forhold til mennesker til fods på vadeflader i Vadehavet. Streger angiver 95% konfidensgrænser omkring gennemsnittene (efter K. Laursen, DMU, upubliceret). Sejlads: En række udenlandske undersøgelser dokumenterer flugtafstande hos vandfugle i forhold til forskellige bådtyper. Generelt er der sammenhæng mellem bådens hastighed og flugtafstand (Fig. 5). Langsomtgående fartøjer (robåde, fiskerbåde) udløser flugt på meters afstand, afhængigt af arten, hvorimod hurtigtgående far- Skarv Knopsvane Pibeand Taffeland Hvinand Blishøne Alm.Ryle hurtig langsom Flugtafstand (m) Figur 5. Gennemsnitlig flugtafstand hos en række rastende/fødesøgende vandfugle i forhold til både. Langsomme bådtyper omfatter robåde og motordrevne fiskerbåde; hurtige bådtyper omfatter hurtiggående motorbåde, sejlskibe og brædtsejlere. Kilder: Skarv, taffeland, hvinand og alm. ryle: Keller (1992); knopsvane, pibeand og blishøne: Madsen (1998a). 17

18 tøjer (sejlbåde i medvind, brædtsejlere, motorbåde) udløser flugt på meters afstand. Kanoer og kajakker udløser flugt på afstande, der er sammenlignelige med robåde og fiskerbåde (Keller 1992, Smit & Visser 1993). Jagt på vandfugle: Jagt på vandfugle kan have en forstyrrende effekt der, afhængigt af jagtform, spredning og frekvens, kan påvirke vandfugles brug af en rasteplads (se oversigtsartikler i Madsen & Fox 1995, Fox & Madsen 1997, Clausen et al. 1997). Reservatoprettelser kan forøge antallet af rastende fugle betydeligt; jagtmuligheder kan dog fortsat tilgodeses med en zoneringsordning hvis jagten tilrettelægges på en måde, der tilgodeser fuglenes basale behov for hvile og føde (Madsen 1998b). Flugtafstanden i forhold til jægere varierer meget i forhold til jagtform, lokalitet og vandfugleart, men der foreligger kun ringe kvantitativ dokumentation. På reservatet Tipperne var forstyrrelsesafstanden i forhold til reservatgrænsen hvor der drives jagt, ca. 500 m hos kortnæbbet gås (Madsen 1980). Ved Ulvshale-Nyord var forstyrrelsesafstanden fra rørskovskanten hvor der blev drevet jagt, ca m i forhold til svømmeænder ude på det åbne vandareal (Madsen 1998b). 3.4 Odder Odderens krav til levestedet er stor tilgængelighed af fisk, egnede steder til boet og muligheder for skjul. Desuden er odderen territoriehævdende og kræver forholdsvis meget plads. Således kan hannens territorium omfatte mere end 10 km vandløb, mens en hun kan nøjes med noget mindre (Søgaard & Madsen 1996). Flugt- og forstyrrelsesafstande er ikke beskrevet i litteraturen. I Danmark og andre steder i Europa er der en større tæthed af oddere i tyndt befolkede områder (Mason & Macdonald 1986). Jefferies (1987) har i en oversigtsartikel beskrevet odderens direkte reaktioner overfor menneskelige forstyrrelser. Konklusionen er at: 1) odderen undgår meget forstyrrede områder, 2) odderen er mest påvirket af menneskelige aktiviteter nær dens bo og reagerer specielt kraftigt på løse hunde, og 3) hunner med unger er særdeles følsomme over for forstyrrelser. Madsen, A.B. (1996) fandt ikke, at menneskelige forstyrrelser (bedømt indirekte ved tilstedeværelsen af fiskeri, bådsejlads, ruser og huse) havde nogen signifikant indflydelse på odderens forekomst. På baggrund af oplysninger fra bl.a. Jefferies (1987) er det vigtigt at 18

19 søer, større moseområder og afsidesbeliggende fjordområder beskyttes. Dette er i overensstemmelse med undersøgelser af Madsen, A.B. (1996) som også konkluderer at vandløbssystemer som indeholder sø-, mose- eller fjordområder er af betydelig større værdi for oddere end vandløbssystemer uden. Odderen er udpræget nataktiv. Den kommer sædvanligvis frem fra skjulet lige efter skumringstid og trækker sig tilbage igen før daggry. Om dagen opholder den sig i et bo i en åbrink eller under buske, trærødder eller andet der kan give skjul. Vurdering af behovet for reguleringer af de rekreative aktiviteter skal derfor for odderens vedkommende ske på baggrund af dens muligheder for skjul. Odderen skal sikres mest mulig fred i den primære yngleperiode: juni - november (Elmeros & Madsen submitted), samt i den del af året hvor problemerne med at skaffe føde kan være stor, bl.a. på grund af perioder med frost (Madsen, A.B. et al. 1996). For eksempel vil et meget stort antal sportsfiskere og sejlere på en vandløbsstrækning og samtidig mangel på skjul have en negativ effekt på odderbestanden. Modsat kan en vis forstyrrelse dog tolereres på strækninger hvor såvel føde som mulighederne for skjul er optimale (Macdonald & Mason 1994). Odderen er særlig følsom over for forstyrrelse i boet, f.eks. i forbindelse med gravjagt. Er en odder først én gang jaget ud af sin hule af en hund, vender den først tilbage efter flere dage og i nogle tilfælde vender odderen ikke tilbage (Jefferies 1987). 3.5 Dosis-respons sammenhænge For alle typer rekreative aktiviteter gælder at den forstyrrende effekt er afhængig af tætheden af mennesker og hyppigheden af besøg, men der er forskelle i dosis-respons sammenhængene for de enkelte aktiviteter. Denne type information er vigtig for at kunne fastslå på hvilke niveauer af menneskelig tilstedeværelse aktiviteten er bæredygtig, f.eks. udtrykt ved en tærskelværdi af tætheder af mennesker der udløser at fugle eller dyr forlader et område (Madsen 1993). Der foreligger imidlertid få kvantitative undersøgelser der belyser dosis-respons sammenhængen mellem f.eks. antal besøg eller tætheden af mennesker og tilstedeværelsen af fugle eller dyr i vådområder. I yngletiden kan selv få besøg eller passager i båd af få personer forårsage tab af reder eller ungekuld (Keller 1992). I fældningsperioden kan selv et enkelt besøg kort før fældningens begyndelse forårsage at andefugle forlader et område (Madsen 1984). I Nibe-Gjøl Bredning og Ulvshale-Nyord har forsøg belyst dosis-respons sammenhængen mellem tætheden af jægere og antallet af rastende fugle i området; her blev beskrevet tærskelværdier for forskel- 19

20 lige jagtformer og fiskeri i forhold til svømmeænder, svaner og gæs (Madsen, J. 1998b). Erfaringerne er at mobile jagtformer (her kravlepramme og motorpramme) er mere forstyrrende end jagt fra faste stader (opankrede pramme). Tærskelværdierne for hvornår fuglene fortrækker fra disse fladvandede områder, er 0,5-1 jæger i fast stade pr. km 2 og ca. 0,1 mobil jæger pr km 2. På enge og i rørsumpe hvor jægerne sidder i skjul, er værdierne sandsynligvis højere. Jagtbare arter har lavere tærskelværdier end jagtfredede arter. Kun få undersøgelser har belyst effekten af jagtregulering på bestemte datoer eller i løbet af døgnet (se oversigt i Fox & Madsen 1997). Erfaringerne kan generaliseres til at der skal være mindst 1-3 ugers mellemrum mellem jagtdage for at andefugle kan udnytte et vådområde fuldt ud. Der skal imidlertid tages forbehold da fuglenes udnyttelse af området vil afhænge af dets størrelse og af hvor stor en del af arealet der jages på. Der er kun få relevante publicerede oplysninger med hensyn til effekten af døgnregulering af jagt. Indførelsen af kl. 10 reglen for gåsejagt i Danmark i 1994 (jagt tilladt fra 1½ time før solopgang til kl siden 1997 kl. 11) medførte ikke markante ændringer i adfærd, antal og fordeling hos de rastende gæs om efteråret (Madsen et al. 1999); kun på arealer med intensiv jagt var der nogen tilpasning. På engarealer hvor der drives jagt på andre arter end gæs, sås ingen effekt. For odderens vedkommende foreligger der ikke konkrete data på tolerance-værdier i forhold til menneskelig aktivitet. Det er ikke den enkelte vandrer, sportsfisker eller kanosejler der udgør en trussel mod odderen, men niveauet af de samlede rekreative aktiviteter der foregår i og ved vandløbssystemet. 4 Udmøntning i forvaltning i Skjern Å Naturprojekt 4.1 Bufferzoners effekt på områdets potentiale For at det fremtidige naturindhold i Naturprojekt-området skal kunne leve op til det ovenfor beskrevne potentiale er der behov for en vis regulering af den menneskelige aktivitet, og der skal tages særskilt hensyn til ynglende, fældende og rastende fugle samt odder. 20

21 21 Figur 6. Bufferzoner omkring områdegrænser og veje i forhold til ynglende og rastende fugle i Skjern Å Naturprojekt.

22 Overordnet set er der behov for: 1) forstyrrelsesfrie områder hvor der både skal være en uforstyrret kerne og en bufferzone, hvor fuglenes udnyttelse vil være reduceret p.g.a. menneskelig aktivitet på kanterne af de forstyrrelsesfrie områder, og 2) omkringliggende zoner hvor man administrativt har forskellige instrumenter til regulering af adgangen, f.eks. gennem begrænsning af visse typer aktiviteter, tidsmæssig regulering, begrænsning af tætheden af mennesker og hastighedsbegrænsning på sejlads. For en række fuglearter kan vi på baggrund af litteraturoplysningerne om forstyrrelses- og flugtafstande give nogle bud på bredden af bufferzoner i forhold til forskellig menneskelig aktivitet (se afsnit 3), og for enkelte arter har vi viden om krav til arealstørrelser (Fox & Madsen 1997, Clausen et al. 1997). Rent geometrisk er der størst naturbeskyttelsesmæssig gevinst ved at lave et kvadratisk reservat frem for et rektangulært (af samme areal) fordi bufferzonen vil udgøre en mindre andel af det samlede område. Til illustration af potentielle effekter af menneskelig aktivitet i og omkring projektområdet, har vi indlagt bufferzoner omkring de mulige årer for menneskelig færdsel: veje, åløb og grænserne for projektområdet. Bufferzonerne angiver hvor langt ind i området der vil være en forstyrrelseseffekt. For ynglende engfugle har vi benyttet to bufferzoner på henholdsvis 100 m og 200 m for både vejtrafik og mennesker til fods, vel vidende, at enkelte arter har en længere forstyrrelsesafstand. For ynglefugle i bredvegetationen har vi ikke indlagt bufferzoner fordi disse arter primært vil være berørt af sejlads eller færdsel i bredzonen (typisk lystfiskere); for disse arter skal anvendes andre reguleringsværktøjer. For rastende fugle har vi anvendt bufferzoner på hhv. 100 m, 200 m og 300 m, hvor 300 m zonen repræsenterer et estimat for en jagtsituation og 100 m zonen repræsenterer et estimat for mennesker til fods. For fældende vandfugle har vi tentativt indlagt en bufferzone på 500 m. Dette er et underestimat i forhold til litteraturoplysninger, men er anvendt under antagelse af at de fældende fugle i Skjern Å området vil kunne skjule sig i bredvegetationen omkring åbne vandflader. For odderens vedkommende har vi ikke indlagt konkrete bufferzoner, men generelt anbefales en uforstyrret zone på mindst den ene side af åløbet. Under antagelse af at der vil være en vis menneskelig aktivitet op til projektområdets grænser kan der lægges en bufferzone rundt om hele projektområdet (Fig. 6). Endvidere vil der være bufferzoner omkring 22

23 Figur 7. Bufferzoner omkring åløb i forhold til ynglende og rastende fugle i Skjern Å Naturprojekt (bufferzone på 300 m for jagt er ikke medtaget). 23

24 24 Figur 8. Bufferzoner omkring både områdegrænser, veje og åløb i forhold til ynglende og rastende fugle i Skjern Å Naturprojekt.

25 veje og jernbanespor, der krydser området. Der vil næppe opstå situationer, hvor der er menneskelig aktivitet rundt om hele området på én dag, ligesom der vil være områder, som er mere intensivt udnyttet end andre. Ved at lægge en bufferzone omkring hele området beskrives således den værst tænkelige situation for fugle og dyr ( worst case ). Færdes der imidlertid mennesker på hver sin side af et forholdsvist smalt område, f.eks. i det østlige område vil fugle blive påvirket fra begge sider hvilket mindsker områdets potentiale betydeligt. Hvis der jages vandfugle på grænserne på begge sider af området, reduceres potentialet yderligere. Baseret på at der kun vil foregå menneskelig aktivitet på projektgrænser og veje, vil der være tre områder der vil være egnede som forstyrrelsesfrie områder for yngleog trækfugle: 1. Deltaet længst mod vest 2. Hestholm 3. Strækningen mellem broerne over Skjern Å ud for Albæk og Gjaldbæk. Figur 7 viser hvordan fri adgang langs med og i åløbene vil påvirke fuglenes udnyttelsesmuligheder. Hvis fri adgang langs med og i åløbene kombineres med menneskelig aktivitet på projektgrænserne, bliver de potentielle forstyrrelsesfrie områder kraftigt reduceret, således at kun Hestholm, Vesterenge nord for Deltaet og Deltaet nord for Lønborggård reelt vil kunne være funktionelle (Fig. 8). Med hensyn til fældende fugle vil menneskelig aktivitet på projektgrænser og veje afføde at der kun vil være potentielle muligheder i Hestholm og i Deltaet (Fig. 9). Hvis der ydermere gives fri adgang til færdsel langs med og i åløbene, vil Deltaet miste sin værdi, og kun Hestholm vil kunne få betydning (Fig. 10). 4.2 Forslag til regulering af aktiviteter Forstyrrelsesfrie områder for fugle Sammenholdes udbredelse af våde vegetationstyper med bufferzonerne for fugle (yngle-, træk- og fældefugle) er der tre mulige kerneområder inden for projektområdet: Hestholm, Deltaet og Albæk- Gjaldbæk åstrækningen (Fig. 11). For at Albæk-Gjaldbæk og Deltaet skal kunne fungere som forstyrrelsesfrie områder er det en forudsætning, at der sker en regulering af færdsel langs med og i åløbene. I Albæk-Gjaldbæk bør det omfatte et forbud mod færdsel langs med og i åløbet i fuglenes træk- og yngletid, dvs. fra ca. 20. august til ca. 15. juni. I Deltaet vil det have en betydelig positiv effekt hvis det sydlige åløb frigøres for færdsel, både langs med og i åløbet. Med denne løsning placeres et forstyrrelsesfrit område endvidere i det vegetationsmæssigt mest værdifulde område. Den største bredde og 25

26 26 Figur 9. Bufferzoner på 500 m omkring områdegrænser og veje i forhold til fældende andefugle i Skjern Å Naturprojekt.

27 Figur 10. Bufferzoner på 500 m omkring både områdegrænser, veje og åløb i forhold til fældende andefugle i Skjern Å Naturprojekt. 27

28 28 Figur 11. Forslag til forstyrrelsesfrie områder og stiforløb i Skjern Å Naturprojekt. 1: Hestholm, 2: Deltaet, 3: Albæk-Gjaldbæk åstrækning.

29 den bedste økologiske enhed vil opstå i Hestholm, efterfulgt af Deltaet og Albæk-Gjaldbæk. Udlægning af et forstyrrelsesfrit område i den østlige del af projektområdet vil give en geografisk spredning af de forstyrrelsesfrie områder hvilket vil give fuglene alternative rasteog fourageringsmuligheder, og det vil medvirke til en forøgelse af naturindholdet i det østlige område. Arealstørrelserne og bredderne af de tre områder er angivet i Tabel 1. I forhold til det samlede projektområdes areal på 21,9 km 2 dækker de tre foreslåede områder tilsammen 11,7 km 2, eller 54% af det samlede areal. Alle tre områder har en bredde der vil tilgodese større koncentrationer af ynglende og rastende vandfugle. Områderne i Hestholm og i Deltaet har en bredde og et areal der vil kunne tilgodese internationalt betydningsfulde koncentrationer af rastende svaner, gæs og svømmeænder. Den største netto-gevinst vil være at hente ved et forstyrrelsesfrit område i Hestholm (forholdet mellem netto- og bruttoareal er 49%), efterfulgt af Deltaet (35%) og Albæk-Gjaldbæk (19%) Reguleringer af hensyn til ynglefugle Sejlads: Bør generelt begrænses i yngletiden (fra 1. marts til mindst 15. juni, af hensyn til ungeførende fugle optimalt frem til 15. juli). Der bør være en øvre hastighedsbegrænsning på ca. 5 knob for at forhindre frembringelse af bovbølger og for at reducere forstyrrelsesafstanden Reguleringer af hensyn til odder Af hensyn til odder er det udover reguleringen af de rekreative aktiviteter nødvendigt at fjerne eksisterende barrierer i og uden for projektområdet. For eksempel bør spredningsveje på tværs af størrre trafikanlæg sikres ved hjælp af faunapassager (Madsen A.B. 1996, Madsen, A.B. 1998), og det eksisterende påbud om anvendelse af stopriste i Skjern Å-systemet og Ringkøbing Fjord bør fremover opretholdes. Der er i projektet planlagt etablering af tre faunapassager ved eksisterende broer: ved sydlige parallelkanals underføring under hovedvej 11, ved Omme Å s underføring under Sønderskovvej og ved sydlige parallelkanals underføring under Kodbølvej. Derudover etableres faunapassager ved to nye broer ved Kodbølvej og ved Skjernåvej (oplysning fra Skov- og Naturstyrelsen). Tabel 1. Arealstørrelser og maksimale bredder af tre foreslåede forstyrrelsesfrie områder i Skjern Å Naturprojekt. Arealer og bredder gælder for de henholdsvis uforstyrrede zoner inden for bufferzonerne (netto) og for områderne inklusiv bufferzoner (brutto). Areal (ha) Bredde (m) Brutto Netto Brutto Netto Hestholm Deltaet Albæk-Gjaldbæk I alt

30 Anlæggelse af stier: Anlæggelse af stier og mindre veje til offentlig færdsel langs den genoprettede Skjern Å bør kun ske langs den ene bred af vandløbet, således at den modsatte bred holdes helt fri for færdsel. Dette sikrer at odderen altid kan finde skjul og dermed være i sikkerhed selvom der færdes mennesker på den modsatte bred. Jagt: Af hensyn til odder bør gravjagt ikke tillades i projektområdet. Sejlads: Sejlads bør kun være tilladt i perioden 15. juni til 1. oktober i tidsrummet kl Herudover bør der anlægges enkelte officielle rastepladser hvilket i stor udstrækning begrænser uhensigtsmæssig landgang. Et maksimalt antal udlejningsbåde og gæstebåde bør fastsættes. Sportsfiskeri: Sportsfiskeriet udøves mest om dagen og foregår kun i perioden 16. april til 14. september. En del fiskere henlægger dog også fiskeriet til timerne mellem solnedgang og solopgang. Denne natlige aktivitet af sportfiskere er desværre sammenfaldende med odderens aktive periode. Det vurderes at natfiskeriet vil være foreneligt med odderens aktivitet hvis den udelukkende foregår fra den samme bred som nævnt ovenfor for anlæggelse af stier. Forslagene til regulering af hensyn til fugle og odder kan kombineres som vist i Fig. 11. Et stisystem fra Skjern Å s munding til Albæk kan lægges så det løber på nordsiden af den nordlige arm af åen i Deltaet, på sydsiden af åen fra Lønborggårdvejen til Skjern, og på nordsiden af åen fra Skjern til Albæk. Med denne placering tages der både hensyn til fugle- og odderinteresser. Placeringen af stien i forhold til åen er valgt for at minimere bufferzonerne ind i de forstyrrelsesfrie områder. I zonerne uden skravering, primært gældende for Vesterenge i Deltaet, bør der laves en jagtregulering, enten i form af en døgnregulering eller en datoregulering således at vandfugle periodevis kan udnytte områdets ressourcer. Der kan enten indføres en morgeneller aftenjagt (gældende for alle arter vandfugle), eventuelt lagt med 1-2 ugers interval. Lignende ordninger kan med fordel indføres på nogle af de øvrige åstrækninger inden for projektområdet. Følges forslaget til retningslinier for sejlads vil en række forhold blive tilgodeset. Ynglefuglene langs vandløbet generes ikke af sejlads i den mest følsomme del af yngletiden, laks og ørreders optræk og gydning i efteråret og vinteren generes ikke af sejlads, odderen generes ikke af sejlads om natten hvor den er mest aktiv, mens et begrænset antal gæstebåde tilgodeser det behov som befolkningen har for stadig at kunne sejle på å-systemet. Publikumsfaciliteter, herunder støttepunkter for naturobservation (f.eks. fugletårne) eller rastepladser for kanosejlere, bør placeres tæt ved eksisterende veje eller i forbindelse med stianlæg på projektområdegrænserne (evt. på stier langs åen). Herved vil de få mindst effekt ind i områderne hvor der skal tages naturhensyn. 30

31 4.2.4 Sammenhæng til Ringkøbing Fjord Både af hensyn til odder og trækfugle er det vigtigt at der skabes en sammenhæng til naturbeskyttelsestiltag i Ringkøbing Fjord, således at odderens og trækfuglenes uforstyrrede passage til og fra Skjern Å sikres. For trækfugles vedkommende kan mundingen tjene som en hvileplads for fugle der søger føde i Skjern Å Naturprojekt-området, enten om dagen eller om natten (afhængigt af arten). Der foreslås etableret et forstyrrelsesfrit område der strækker sig fra udmundingen af det nordlige åløb og sydpå, så det inkluderer vandarealet omkring Høje Sande (Fig. 12). Mod sydøst følger området den Figur 12. Forslag til forstyrrelsesfrit område ud for mundingen af Skjern Å. Øverst er vist forslag til afgrænsningen af området (fuldt optrukket linie på vandarealet, mod sydøst afgrænset af højeste daglige vandstandslinie). Området ligger i forlængelse af Skjern Å Naturprojektområdet og forslaget til forstyrrelsesfrit område i Deltaet (se Fig. 11) (fuldt optrukket linie). Nederst er vist bufferzoner (henholdsvis 100 m, 200 m og 300 m) ind i det forstyrrelsesfrie område fra de vestlige, sydlige og sydøstlige sider, hvor der ikke vil være begrænsninger i den menneskelig adgang op til grænserne. 31

32 højeste daglige vandstandslinie, og mod øst støder området op til det foreslåede forstyrrelsesfrie område i Deltaet (se Fig. 11). Området foreslås udlagt med jagtforbud og forbud mod sejlads med hurtigtgående fartøj og brædtsejlads samt adgangsforbud på Høje Sande i fuglenes yngletid. Sejlads til og fra Skjern Å vil kunne kanaliseres via det nordlige åløb uden at gå igennem det forstyrrelsesfrie område. I forslaget er grænserne mod syd og vest lagt uden for Høje Sande. Dette er gjort for at skabe tilstrækkelig bredde i området. Som det fremgår af Fig. 12 vil forstyrrelse fra kanterne omkring det forstyrrelsesfrie område (mod vest, syd og sydøst) have stor effekt på fuglenes muligheder for at udnytte det forstyrrelsesfrie område. Det samlede areal er 134 ha. mens nettoarealet, dvs. eksklusiv bufferzonerne, er 52 ha. Den foreslåede afgrænsning vil give rastende vandfugle fredfyldte betingelser til at hvile og søge føde øst for Høje Sande og langs kysten omkring den østlige halvø. Det forudsætter dog at der er forstyrrelsesfrit på de tilstødende landarealer i Naturprojekt-området Effekt af forstyrrelsesfrie områder for jagtmuligheder på naboarealer Ved oprettelse af forstyrrelsesfrie områder sker en tiltrækning af vandfugle til reservaterne. Undersøgelser i Nibe-Gjøl Bredninger i Limfjorden og Ulvshale-Nyord på Møn viser at antallet af fugle ikke kun stiger i selve reservaterne, men også i de tilstødende områder hvor der ikke er reguleringer af jagt og anden forstyrrende rekreativ aktivitet (Madsen, J. 1998b). Endvidere forbliver fuglene i områderne længere end tidligere. Herved har jægerne fået forbedrede jagtmuligheder i de tilstødende områder hvilket kan tjene som en vis erstatning for det jagtareal som gik tabt for jagt ved reservatoprettelse. Fra Ribble Marshes i Nordengland foreligger lignende erfaringer. Antallet af pibeænder som raster i reservatområdet, er mangedoblet, mens jagtudbyttet af ænder på naboarealerne samtidigt er flerdoblet (Bell & Owen 1990). I dette tilfælde skydes de fleste ænder på aftenog morgentræk når de flyver fra og til reservatet i forbindelse med natlige fødesøgningstogter i naboområderne. I forbindelse med oprettelse af forstyrrelsesfrie områder i Skjern Å Naturprojekt kan det på tilsvarende måde forventes at der opstår forbedrede jagtmuligheder i de tilstødende områder, både inden for Naturprojekt-området og på arealerne udenfor hvor der er potentiale for vandfugle. Størrelsesordenen af udtrækket af vandfugle kan ikke vurderes nøjagtigt da det vil afhænge af fødemuligheder og forstyrrelsesniveau i naboområderne Muligheder for fremtidig gåseforvaltning I dag er Skjern Å området en vigtig fourageringsplads for kortnæbbet gås om foråret. Gæssene søger hovedsageligt føde på nysåede korn- 32

33 og ærtemarker (Madsen, J. 1996) hvorved de forvolder skade på afgrøder. For at reducere skadesomfanget udlægger Skov- og Naturstyrelsen korn på et areal på Fuglsand, nord for projektområdet. Inden for projektområdet vil gæssene miste deres nuværende fourageringsområder på landbrugsarealerne. Muligvis vil nogle gæs søge føde på græsarealer, men det må forventes at konsekvensen af naturgenopretningsprojektet enten vil være at antallet af kortnæbbede gæs falder i området som helhed (de fordeles på andre vestjyske lokaliteter), eller at presset på de omkringliggende landbrugsarealer øges. Der vil derfor fortsat i nogen tid være behov for en vis fodring af gæssene i området. Det foreslås at fodringen flyttes fra Fuglsand til de fremtidige tørre engarealer nordvest for Lønborggård. Derved trækkes gæssene væk fra landbrugsarealerne og over på græsarealer. Hvis der er planer om at udnytte Lønborggård som et center for naturformidling, vil det store antal gæs desuden kunne udgøre en attraktion for publikum Skjern Å Naturprojekts betydning i national og international sammenhæng Skjern Å Naturprojekt vil blive et af de største sammenhængende områder i Danmark med våde ferske enge og rørsump. For odder og en række ynglefugle (nævnt i afsnit 2.2), vurderes det at området vil kunne opnå status som et af landets vigtigste ferske vådområder. For ynglefuglenes vedkommende vil området også kunne komme til at rangere som et af de mest betydningsfulde ferske vådområder i Nordvesteuropa, med arter og en diversitet der har høj prioritet i international naturbeskyttelse (van Vessem et al. 1997). Med hensyn til trækkende vandfugle vil området udgøre en nationalt og internationalt betydningsfuld lokalitet. Området vil komme til at indgå i en funktionel sammenhæng med Tipperne, Ringkøbing Fjord, Vest Stadil Fjord (som er under naturgenopretning) og Nissum Fjord. Disse områder i sammenhæng har potentialet til at udgøre en af Nordeuropas vigtigste rastepladser for vandfugle efterår og forår. Både i forhold til det nationale netværk af reservater (Madsen et al. 1998) og i forhold til det internationale netværk af lokaliteter (f.eks. Scott & Rose 1996) er der ikke tvivl om at Skjern Å Naturprojekt vil kunne udgøre en vigtig trædesten for de trækkende vandfugle. For at opnå denne status er det imidlertid en forudsætning at drift af arealer og regulering af menneskelig aktivitet tilgodeser fugleinteresserne i et omfang som skitseret ovenfor. 33

34 5 Litteratur Beintema, A.J. 1982: Meadow birds in the Netherlands. - I: Managing wetlands and their birds, a manual of wetland and waterfowl management. International Waterfowl and Wetlands Research Bureau, Slimbridge, UK, pp Bell, D.V. & Owen, M. 1990: Shooting disturbance a review. - I: Matthews, G.V.T. (Ed.); Managing waterfowl populations. - International Wetlands and Waterfowl Research Bureau Special Publication No. 12. IWRB, Slimbridge, UK, pp Clausen, P., Madsen, J., Jepsen, P.U. & Søgaard, B. 1997: Reservatnetværk for vandfugle. - TEMA-rapport fra DMU 12/1997. Danmarks Miljøundersøgelser, 52 sider. Elmeros, M. & Madsen, A.B. submitted: On the reproduction biology of otters (Lutra lutra) in Denmark. - Zeitschrift für Säugetierkunde. Ferdinand, L. 1971: Større danske fuglelokaliteter. - Dansk Ornitologisk Forening, København. Fox, A.D. & Madsen, J. 1997: Behavioural and distributional effects of hunting disturbance on waterbirds in Europe: implications for refuge design. - Journal of Applied Ecology 34: Gill, J.A., Sutherland, W.J. & Watkinson, A.R. 1996: A method to quantify the effects of human disturbance on animal populations. - Journal of Applied Ecology 33: Gram, I., Meltofte, H. & Rasmussen, L.M. 1990: Fuglene i Tøndermarsken Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 108 sider. Hammershøj, M., Madsen, A.B., Bruun-Schmidt, I.Ø., Gaardmand, B., Jensen, A., Jensen, B., Jeppesen, J.L. og Laursen, J.T. 1996: Overvågning af odder (Lutra lutra) i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport fra DMU nr. 172, 40 pp. Iversen, F.M. 1986: Effekten af forstyrrelser på Vibens Vanellus vanellus rugning. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 80: Jefferies, D. 1987: The effects of angling interests on otters Lutra lutra, with particular reference to disturbance. - I: Mailland, P.S. & Turner, A.K. (Ed.); Angling and wildlife in Freshwaters. 17E Symposium No. 19, Institute of Terrestrial Ecology, Grange over Sands, UK, pp

35 Jensen, A. 1964: Odderen i Danmark. - Danske Vildtundersøgelser 11, 48 sider. Jong, H. de 1977: Experiences with the man-made meadow bird reserve Kievitslanden in Flevoland. - Biological Conservation 12: Keller, V. 1989: Variations in the response of Great Crested Grebes Podiceps cristatus to human disturbance a sign of adaptation? - Biological Conservation 49: Keller, V. 1991: The effect of disturbance from roads on the distribution of feeding sites of geese (Anser brachyrhynchus, A. anser), wintering in north-east Scotland. - Ardea 79: Keller, V. 1992: Schutzzonen für Wasservögel zur Vermeidung von Störungen durch Menschen: wissenschaftliche Grundlagen und ihre Umsetzung in die Praxis. - Der Ornitologische Beobachter 89: Macdonald, S.M. & Mason, C.F. 1994: Status and conservation needs of the otter (Lutra lutra) in the western Palaearctic. - Council of Europe Press, Strassbourg, 54 sider. Madsen, A.B. 1991: PROJEKT ODDER. Statusrapport Upubliceret rapport. Skov- og Naturstyrelsen 1991, 17 sider. Madsen, A.B. 1996: Odderens Lutra lutra økologi og forvaltning i Danmark - The Ecology and Conservation of the Otter Lutra lutra in Denmark. - PhD afhandling, Danmarks Miljøundersøgelser, 84 sider. Madsen, A.B. 1996: Otters Lutra lutra mortality in relation to traffic, and experience with newly established fauna passages at existing road bridges. - Lutra 39: Madsen, A.B. 1998: Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg - en vejledning. - Folder udgivet af Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Miljøundersøgelser, 16 sider. Madsen, A.B., Christensen, N.C. & Jacobsen, L. 1992: Odderens (Lutra lutra L.) forekomst i Danmark 1991 og udviklingen i bestanden Flora og Fauna 98 (3+4): Madsen, A.B., Gaardmand, B. & Mikkelsen, P. 1996: Overvågning af odder (Lutra lutra) i Karup Å, Hvidbjerg Å/Thy, Ryå og Skals Å, Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 171, 42 pp. Madsen, A.B. & Nielsen, C.E. 1986: Odderens (Lutra lutra L.) forekomst i Danmark Flora og Fauna 92(2):

36 Madsen, J. 1980: Forekomst, habitatvalg og overnatning hos kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus på Tipperne Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 74: Madsen, J. 1984: Study of the possible impact of oil exploration on goose populations in Jameson Land, East Greenland. - Norsk Polarinstitutt Skrifter 181: Madsen, J. 1985: Impact of disturbance on field utilization of pinkfooted geese in West Jutland, Denmark. - Biological Conservation 33: Madsen, J. 1993: Managing hunting disturbance for wise use of Danish waterfowl. - I: Moser, M., Prentice, R.C. & van Vessem, J. (Eds.); Waterfowl and Wetland Conservation in the 1990s a global perspective. Proc. IWRB Symp., St. Petersburg Beach, Florida, USA. IWRB Special Publication No. 26, Slimbridge, UK, pp Madsen, J. 1996: Exposure of spring-staging pink-footed geese Anser brachyrhynchus to pesticide-treated seed. - Wildlife Biology 2: 1-9. Madsen, J. 1998a: Experimental refuges for migratory waterfowl in Danish wetlands. I. Baseline assessment of the disturbance effects of recreational activities. - Journal of Applied Ecology 35: Madsen, J. 1998b: Experimental refuges for migratory waterfowl in Danish wetlands. II. Tests of hunting disturbance effects. - Journal of Applied Ecology 35: Madsen, J. & Fox, A.D. 1995: Impacts of hunting disturbance on waterbirds a review. - Wildlife Biology 1: Madsen, J., Pihl, S. & Clausen, P. 1998: Establishing a reserve network for waterfowl in Denmark: a biological evaluation of needs and consequences. - Biological Conservation 85: Madsen, J., Jørgensen, H.E. & Hansen, F. in press: Effekt af døgnregulering af jagt på gæs. Faglig rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. Madsen, T. 1996: Fuglelivet i Skjern Å Dalen Rapport. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 86 sider. Mason, C.F. & Macdonald S.M. (1986). Otters: ecology and conservation. - Cambridge University Press, 236 sider. Mooij, J.H. 1982: Die Auswirkungen von Strassen auf die Avifauna einer offenen Landschaft am Unteren Niederrhein (Nordrhein- Westfalen), untersucht am Verhalten von Wildgänsen. - Charadrius 18:

37 O Brien, M. & Self, M. 1994: Changes in the numbers of breeding waders on lowland wet grasslands in the UK. - RSPB Conservation Review 8: Pfluger, D. & Ingold, P. 1988: Zur Empfindlichkeit von Blähühnern und Haubentauchern gegenüber Störungen vom Wasser und vom Land. - Rev. Suisse de Zool. 95: Rasmussen, L.M. 1998: Jagt og rastende vandfugle Tøndermarskens ydre koge. Naturovervågning. - Danmarks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMU nr. 77, 25 pp. Reijnen, R., Foppen, R. & Meeuwsen, H. 1996: The effects of traffic on the density of breeding birds in Dutch agricultural grasslands. - Biological Conservation 75: Schimmer, A. 1981: Odderen i Danmark Specialerapport, Københavns Universitet, pp. Scott, D.A. & Rose, P.M. 1996: Atlas of Anatidae Populations in Africa and Western Euroasia. - Wetlands International Publication No. 41. Wetlands International, Wageningen, The Netherlands, 336 pp. Smit, C.J. & Visser, G.J.M. 1993: Effects of disturbance on shorebirds: a summary of existing knowledge from the Dutch Wadden Sea and Delta area. - Wader Study Group Bull. 68 Special Issue: Stoltze, M. & Pihl, S. (Red.) 1998a: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. - Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Stoltze, M. & Pihl, S. (Red.) 1998b: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. - Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Søgaard, B. & Madsen, A.B. 1996: Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark. - Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, 48 sider. Thorup, O. 1998: Ynglefuglene på Tipperne Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 92: van Vessem, J., Hecker, N. & Tucker, G.M. 1997: Inland wetlands. - I: Tucker, G.M. & Evans, M.I. (Eds.); Habitats for Birds in Europe: a conservation strategy for the wider environment. BirdLife Conservation Series No. 6. BirdLife Int., Cambridge, UK, pp Vejle amtskommune 1985: Sejlads på Gudenåen Rapport. 37

38 38 Zande, A.N. van der, Keurs, W.J. ter & Weijden, W.J. van der 1980: The impact of roads on the densities of four bird species in an open field habitat evidence of a long-distance effect. - Biological Conservation 18:

39 Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser - DMU - er en forskningsinstitution i Miljø- og Energiministeret. DMU s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning inden for natur og miljø. Henvendelse kan rettes til: Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tel: Fax: URL: Direktion Personale- og Økonomisekretariat Forsknings- og Udviklingssektion Afd for Systemanalyse Afd. for Atmosfærisk Miljø Afd. for Miljøkemi Afd. for Havmiljø og Mikrobiologi Danmarks Miljøundersøgelser Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tel: Fax: Afd. for Terrestrisk Økologi Afd. for Sø- og Fjordøkologi Afd. for Vandløbsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Grenåvej 12, Kalø 8410 Rønde Tel: Fax: Afd. for Landskabsøkologi Afd. for Kystzoneøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Tagensvej 135, København N Tel: Fax: Afd. for Arktisk Miljø Publikationer: DMU udgiver temarapporter, faglige rapporter, arbejdsrapporter, tekniske anvisninger, årsberetninger samt et kvartalsvis nyhedsbrev, DMU Nyt. Et katalog over DMU s aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web. I årsberetningen findes en oversigt over årets publikationer. Årsberetning og DMU Nyt fås gratis ved henvendelse på telefon

40 Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports 1998 Nr. 240: Beregning af rejsetider for rejser med bil og kollektiv trafik. ALTRANS. Af Thorlacius, P. 54 s., 74,00 kr. Nr. 241: Control of Pesticides Chemical Substances and Chemical Preparations. By Krongaard, T., Køppen, B. & Petersen, K.K. 24 pp., 50,00 DKK. Nr. 242: Vingeindsamling fra jagtsæsonen 1997/98 i Danmark. Af Clausager, I. 50 pp., 45,00 kr. Nr. 243: The State of the Environment in Denmark By Holten-Andersen, J., Christensen, N., Kristiansen, L.W., Kristensen, P. & Emborg, L. (eds.). 288 pp., 190,00 DKK. Nr. 244: Miljøforholdene i Tange Sø og Gudenåen. Af Nielsen, K., Jensen, J.P. & Skriver, J. 63 s., 50,00 kr. Nr. 245: The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Report By Kemp, K., Palmgren, F. & Mancher, O.H. 57 pp., DDK. Nr. 246: A Review of Biological Resources in West Greenland Sensitive to Oil Spills During Winter. By Boertmann, D., Mosbech, A. & Johansen, P. 72 pp., 95,00 DKK. Nr. 247: The Ecology of Shallow Lakes - Trophic Interactions in the Pelagial. Doctor s dissertation (DSc). By Jeppesen, E. 358 pp., 200,00 DKK. Nr. 248: Lavvandede søers økologi - Biologiske samspil i de frie vandmasser. Doktordisputats. Af Jeppesen, E. 59 s., 100,00 kr. Nr. 249: Phthalater i miljøet. Opløselighed, sorption og transport. Af Thomsen, M. & Carlsen, L. 120 s., 45,00 kr. Nr. 250: Faunapassager i forbindelse med større vejanlæg, III. Feltundersøgelser og litteraturudredning. Af Jeppesen, J.L., Madsen, A.B., Mathiasen, R. & Gaardmand, B. 69 s., 60,00 kr. Nr. 251: Ferske vandområder - søer. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Af Jensen, J.P., Jeppesen, E., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L. & Sortkjær, L. 102 s., 125,00 kr. Nr. 252: Landovervågningsoplande. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Af Grant, R., Blicher- Mathiesen, G., Andersen, H.E., Laubel, A.R., Paulsen, I., Jensen, P.G. & Rasmussen, P. 154 s., 150,00 kr. Nr. 253: Ferske vandområder - vandløb og kilder. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Af Windolf, J., Svendsen, L.M., Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Skriver, J. & Erfurt, J. 102 s., 150,00 kr. Nr. 254: Marine områder. Åbne farvande - status over miljøtilstand, årsagssammenhænge og udvikling. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Af Ærtebjerg, G. et al. 246 s, 250,00 kr. Nr. 255: Atmosfærisk deposition af kvælstof. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Af Frohn, L., Skov, H. & Hertel, O. 97 s., 100,00 kr. Nr. 256: Emissioner fra vejtrafikken i Danmark Af Winther, M. & Ekman, B. 73 s., 75,00 kr. Nr. 257: Landbrugsscenarier - integreret miljøøkonomisk modelanvendelse. Af Andersen, J.M., Wier, M., Hasler, B. & Bruun, H.G. 93 s., 100,00 kr. Nr. 258: Tungmetaller i tang og musling ved Ivittuut Af Johansen, P., Riget, F. & Asmund, G. 29 s., 40,00 kr. Nr. 259: Kontrol af konserveringsmidler og farvestoffer i legetøjskosmetik. Analytisk-kemisk kontrol af kemiske stoffer og produkter. Af Rastogi, S.C. & Jensen, G.H. 28 s., 50,00 kr. Nr. 260: Afløbskontrol af dambrug. Statistiske aspekter og opstilling af kontrolprogrammer. Af Larsen, S.E. & Svendsen, L.M. 86 s., 150,00 kr. Nr. 261: Udvidet pesticidmetode i forbindelse med grundvandsovervågning. Af Vejrup, K.V. & Ljungqvist, A. 52 s., 50,00 kr. Nr. 262: Proceedings of the 16 th Mustelid Colloquium, 9 th - 12 th October 1997, Århus, Denmark. Ed. by Madsen, A.B., Asferg, T., Elmeros, M. & Zaluski, K. 45 pp., 40,00 DKK Nr. 264: Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Af Nyeland, B. & Kvamm, B. 159 s., 80,00 kr. Nr. 265: Analyse af emissioner fra vejtrafikken. Sammenligning af emissionsfaktorer og beregningsmetoder i forskellige modeller. Af Winther, M. 120 s., 100,00 kr. Nr. 266: Biodiversity in Benthic Ecology. Proceedings from Nordic Benthological Meeting in Silkeborg, Denmark, November By Friberg, N. & Carl, J.D. (eds.). 139 pp., 125,00 DKK. Nr. 271: Proceedings of the 12 th Task Force Meeting in Silkeborg, Denmark, October 23-25, Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution. International Cooperative Programme on Assessment and Monitoring of Acidification of Rivers and Lakes. By Larsen, S.E., Friberg, N. & Rebsdorf, Aa. (eds.). 49 pp., DDK.

41 Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning Faglig rapport fra DMU nr. 275

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og jagttider Red. Thomas Bregnballe Gads Forlag Thomas Bregnballe er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø. Han

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Forbedring af levesteder for engfugle

Forbedring af levesteder for engfugle Forbedring af levesteder for engfugle et LIFE-Nature projekt Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland 2009 Redaktion Simon Marsbøll og Henning Fjord Aaser Fotos Peter Bundgaard Jensen, Jan Skriver, Ib Nord

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Rekvirent Rådgiver Fredensborg Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Egevangen 3B 4000 Roskilde 2980 Kokkedal Telefon 46 30 03 10 Fax 46 30 03 11 Telefon

Læs mere

Følgebrev til klageberettigede, fornyelse af tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af kanoer på Skjern å

Følgebrev til klageberettigede, fornyelse af tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af kanoer på Skjern å TEKNIK OG MILJØ Til klageberettigede Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngoal@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.00-P19-15-07 Følgebrev til klageberettigede,

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

Skjern Å 20 21. sep kl. 7:00 20:00 ( 90 km eller 50 km jf. aftale )

Skjern Å 20 21. sep kl. 7:00 20:00 ( 90 km eller 50 km jf. aftale ) Skjern Å 20 21. sep kl. 7:00 20:00 ( 90 km eller 50 km jf. aftale ) Kræver: Udholdenhed [4/5] : En del udholdenhed (Har du før roet 40 km, på en dag og kommet nogenlunde igennem, kan du også være med her)

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Mulighedernes jagtformer

Mulighedernes jagtformer Strand- og havjagt Mulighedernes jagtformer Tak fordi vi/jeg måtte komme her for at fortælle om strand- og havjagt, som er en mulighed der står åben for alle jægere i Danmark. Husk at præsentere dig over

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 242, 2008 Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område Teknisk Notat Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område nr. 39 September 2005 Endelig version Notat Miljø Industri & Marine IT

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT

FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Rekvirentrapport 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Velkommen til sejlads på Susåen

Velkommen til sejlads på Susåen Velkommen til sejlads på Susåen Sejlads på Susåen er til glæde for mange mennesker. I gennemsnit foretages ca. 12.000 kanoture hver sæson. Det betyder, at over 25.000 personer bliver mange naturoplevelser

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere