Holder hun balancen? Unge mellem selvtillid og selvværd

Transkript

1 Holder hun balancen? Unge mellem selvtillid og selvværd

2 Moderne ungdom Resultat af lommepenge, fritid og familiehygge Unge køber symboler der bekræfter egen kultur

3 Det serielle liv Dyrker den individualiserede selvforståelse skal selv give ting betydning, uafhængigt af kirke og parti og andre autoriteter Lever mere og mere i serier: Kulturen er serier: TV-serier, teaterfællesskaber, megakoncerter osv. Rigdom og civilisation demonstreres via: butikskæder, designervarer, logogenkendelser, brand-logikker, konsulentord

4 Unges rum A. Voksnes og institutioners ambition: Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som centralt omdrejningspunkt i opdragelse af unge B. Unge opsøger kanter identitet. Selvforståelser der af og til udfordrer det etableredes kanter Kant som mulighed for det selvstændige C. Nødbremsen: Gør som de andre du bliver måske marginaliseret Læs bøger.

5 Det serielle liv det hippe Selvstændigheden får mening i dyrkelse af det hippe mellem serier H&M erne Ved Genbrugsbisser at lægge afstand til det hippe og dermed ved at spejle det Opsøger Etablerer scenerne identitet som gennem del af identitet afstand til scenerne og Eller ideal man ved man er det påskal ved ekstreme helst at være være anderledes. påikke kan No logo. styres drukturen Fokus Fokus på den på uddannelse, rigtige skole, netværk, uddannelse, kultur og om arbejde at spise og projekter rigtigt og den flade mave

6 Det serielle liv Selvstændigheden demonstreres med det hippe som omdrejningspunkt Identitetsdannelse modsætningsfyldte processer med selvstændighed i det serielle Forudsætter positioner man kan inddrage positivt og / eller negativt Kan familien fungere som identitetsmarkør? Kan uddannelsesinstitutioner og de offentlige institutioner? Kan de elektroniske medier? Paradise hotel. Kulturen, f.eks. Rocken?

7 Selvværd og selvtillid En vanskelig balance mellem handling og perspektiv Jeg kan en masse Selvtillid troen på det jeg kan Hvad er vigtigt og hvorfor? I dynamiske serier med forandring Selvværd oplevelse af hvem jeg er - viden om det der giver mig betydning og værdi Kan sige til og fra..

8 Moderne politisk identitet De gamle Højreorienteret Den moderne højre-venstre skala: Værdipolitik 68 erne 80 erne Omfatter syn på u-lande, indvandring, miljø og De strengere unge omk 30straffe Venstreorienteret Den klassiske højre-venstre skala: Fordelingspolitik Omfatter syn på statsindgreb, ulighed i samfundet, skattetryk og sociale reformers omfang Venstreorienteret Højreorienteret De unge

9 Grundlæggende identitet Handlingsorienteret netværker Handlingsorienteret skal selv gøre noget her og nu (ikke overladt til en elite ) Mangler ofte bremse på sig selv Individualisering ikke fællesskab med forpligtelser Netværk man er med når man er med Mangler ofte stabile spilleregler for samspillet med andre

10 Medborgeridentiteter Sænke skatterne God ide Ikke en god ide Valgfrihed i den offentlige sektor Enig Uenig Den liberale Den tryghedssø- medborger gende medborger V De + unge: K + DF DF De unge: pct pct. Den Den kollektive forbrugeristiske medborger medborger SD De unge: + SF + Enl SF De + unge: RV + (V) 32 pct pct.

11 Det offentlige som identitetsmarkør Individuel ydelse Skat som betaling Service ikke et udtryk for fællesskab Ikke øje for en særlig etos det offentlige Pædagoger som nøglefigurer til hvad? Får det hele til at glide terapeuten

12 X-factor Finder en der er den bedste Uanset hvad vedkommende kan Dramaet er fascinerende hvorfor beskytter du ikke dit barn mod den her slags ting. Det er et overgreb. Altså for fanden. Du er hendes advokat. Du skal gå ind og sige om det er forsvarligt at sende hende ind her. Du skylder hende en undskyldning. Det er fandme dit ansvar.. Datteren vil til x-factor to mulige reaktioner: a. Nej, det skal du ikke. (Autoritet og faste normer) b. Resultatet Hvor hyggeligt er ligegyldigt vi tager med men derind. en Vi får vigtig en fest brik ud af i iscenesættelsen det og støtter dig (Kammerater)

13 Forældre med projekter Fokus: arbejde, kommunikation og hjemmet Ingen kedsomhed ingen autoritet Oplevelsesbaseret omsorg ikke opdragelse (indlæring af forpligtelser) Nye kønsroller: konsulenten (far) og servicemedarbejderen (mor) Kan kun i begrænset udstrækning give sikkerhed og betydning / konsulenter og service

14 Forældre som identitetsmarkør Veninde med mor Legekammerat med far Selvstændighed at være den første.. At være uafhængig.. af noget Forankret i middelklassens værdier

15 Jeans Økonomi i jeans Arbejdsløn 1% (fattige arbejdere) Fabrikker 13% (danskere ejer / aktier) Transport og skatter 11% Markedsføring 25% (den kreative klasse) Detailhandel 50% (servicesektoren)

16 Arbejdsmarkedet Symbolanalytikere Snakker og skaber billeder Økonomi fra moral til æstetik. Opmærksomhedsøkonomi Fra produktion VIDENS- OG til tjen penge når du har opmærksomhed Traditionelle erhverv: Arbejdere, opmærksomhed OPLEVELSESØKONOMI fiskere, bønder, håndværkere Identitetsmarkør flygtighed og forbrug Marginaliserede Servicemedarbejdere Laver alt det vi ikke kan nå

17 Pædagogiske udfordringer 90 ernes ambivalente unge: Passive, indadvendte og usikre. Vanskelige at motivere gennem pædagogik Vanskelige at motivere gennem personlige erfaringer (Facebook som spejl) 2010 ernes interaktive unge: Handlingsorienterede, udadvendte og opsøgende Pædagogik og personlige erfaringer er gode til at åbne for nye indspark Mediering som handling

18 Det serielle liv religiøsitet? Er unge (os alle) bange for vores egen skygge individualitet uden holdepunkter Serierne: Katedral med åbenbaringer, mulighed for at være på forkant, ritualer, opstigninger, noget man kan tro på Sikkerhed og usikkerhed samtidig..

19 Et mønster og en balance Selvværd Lille Stor Lille Rodløs på evig jagt efter opmærksomhed og nye grænser Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin plads Selvtillid Stor Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer Den ideale balance kompetent med selvkontrol

20 Måltid som vilje til civilisation Måltidet samling omkring mad og et bord en nødvendig og social situation Spis sammen dyrk fællesskabet og snak om det fælles. eller ingenting Luk medierne ude fordybelse i måltidet Lav bedre mad bare en gang imellem Spis mindre kød miljøpolitik, landbrugspolitik, værdipolitik, økonomisk politik Spis mere grønt sundhedspolitik

21 Et samfund uden voksne? En tilværelse med projekter, styret af egne ønsker og behov Flere valg færre forpligtelser Ingen erfaring, ingen livsforløb men brud og nye udfordringer Kan ikke holde igen i forhold til arbejde, projekter, leg, forbrug, kommunikation, osv.

22 Identitetsarbejdet Unge har altid været vilde en del af identitetsdannelsen Forskellige perioder vægter forskellige værdier Den samfundsmæssige kontekst ændrer sig også Selvværd er det nødvendige fokus i en foranderlig verden

23 Unge kønsroller Intimiteten giver nye rollemuligheder på Paradise Hotel De stærke og udadvendte (aggressive) piger køn som magtstrategi De indadvendte og følsomme drenge Pigerne fylder institutionerne Drengene bliver hjemmegående..

24 Arbejde og samfund Produktionssamfundet: Producere mere Arbejdsmoral: Ledighed er roden til alt ondt Forbrugssamfundet: Forbruge mere Ødelæg mere Æstetik: sikre en ordentlig ødelæggelse Fra moral til æstetik

25 Unges politiske kultur De unge ligner 68 erne: Den mest politisk aktive generation og den mest venstreorienterede partipolitisk Drengene er de aktive Pigerne er de mest venstreorienterede 66 pct. ville stemme på venstrefløjsparti Polarisering: Den gamle kultur satser på at systemerne sikrer os De unge satser på at gøre en forskel selv

26 Barnagtiggørelse Det voksne: har et blik for sig selv, den anden og den generaliserede anden kan se sig selv i fællesskabet medborgeren! Kan sætte sig i den andens sted og forstå det der er større end dig og mig Behovsudskydelse og prioritering Kan tænke strategisk inden for givne rammer

27 Barnagtiggørelse Det barnagtige: Tager udgangspunkt i egne behov. Ser verden herfra Generaliserer ud fra eget perspektiv. Svært at skelne mellem sig selv og omverdenen Vil kontrollere verden for at opfylde egne behov Abstraktion: Relative vurderinger (med tal) af det konkrete (ranglister osv.).

28 Ny personlighed Id Overjeg evnen til at se den generaliserede anden, dvs. fællesskabet jeg Overvejende jeg evnen til at se hvad der er gang i - ud fra egne behov Id jeg

29 Fra overjeg til overvejende jeg Overvejende jeg: et radar der afsøger muligheder Det moderne individ konfronteres i princippet - dagligt med grænseløshed Hvor man tidligere blev konfronteret med grænser, er det moderne individ dømt til nydelse - og afreagering Det moderne individ har ingen mål men masser af midler

30 Hverdagens udvikling Den daglige livsform: Flere valg Færre forpligtelser Uafhængighed af tid og sted Gennem tidsbegrænsede, funktionsbestemte fællesskaber.

31 Unge og generationer et resume Den klassiske ungdom - parat til Generation arbejde eller X: dannelse 1980'ernes selvoptagne generation Gadehjørnet - ny og optimisme 1950'ernes og unge tro på den rockere enkeltes ungdom egne som valg. fænomen. Generation Arbejdet stadig Y: 1990'ernes i centrum. og 2000'ernes 68'erne og ungdomsoprøret ambivalente unge - Valget ungdomskultur i sig selv gives betydning som alternativ kan og være nøglen svært - til rastløshed personlig udvikling Punk-kulturen Generation Z: 2010'ernes - bruddet med 68'ernes naive kommunikative optimisme. (venstreorienterede) No future generationen. unge kommunikation Fuck ord som - smerte aktivitet, er ok. overblik og orden

32 Pædagogiske strategier Curriculum skal lære bestemte værdier, kulturelle udtryk, adfærdsmønstre m.m. Læring fra autoritet til elev Test af læringsresultater Livsform skal lære gennem struktureret praksis, f.eks. diskussion, erfaringsudveksling, m.m. Læring fra fællesskab til elev med moderator Eleverne har masser erfaringer fra f.eks. kanterne

33 Farvel til Janteloven Janteloven den traditionelle lov. Man skal leve andres liv Janteloven et fængsel for den enkelte Du skal ikke tro, du er noget. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os Du skal ikke tro, at du er klogere end os Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os Osv.

34 X-factor lovens perspektiv Man skal lære at tro på at man er noget særligt Ved mere, er klogere, bedre osv. Uanset hvad man kan Man skal tro på at alle også dig - kan ligge over gennemsnittet. Samtidigt. Og man skal lære at tro på, at når man ligger over er man god Der er ikke længere noget der hedder storhedsvanvid

35 De anerkendende fællesskabers lov Det nye perspektiv Du skal tro, at du er noget Du skal tro, at du har noget at bidrage med Du skal tro, at du har erfaret noget, vi andre ikke kender til, og som kan komme os alle til gavn Du skal tro, at du kan noget, vi andre ikke kan, og som kan komme os alle til gavn Du skal tro, at du er med til at styrke forskelligheden i fællesskabet Du skal tro, at andre respekterer dig for det du står for Du skal vide, at andre har tillid til, at du også bidrager med noget vigtigt Du skal vide, at andre tolererer dig og det du står for Du skal vide, at vores fællesskab ikke er et fællesskab uden dit bidrag

36 Kommunikation som midlertidig orden Omverdenskaos Kan etablere en form for orden gennem individuel kommunikation Sender og modtager mobiltelefonen Etablerer scener: interessant på de interessante steder fra scene til scene. Perspektiv: Spejler sig selv i kommunikationen se hvor god og energisk jeg er Facebook!

37 Kanter og identiteter Finder sig selv (midlertidig identitet) gennem markering af forskel 1. Som den selvstændige nørd 2. Som tilhørsforhold knytter sig til andre med kant: os / dem 3. Som overskridning af det normale: Respektløshed 4. Som oplevelse af det virkelige: kroppen på spil

38 Unge mellem fritid og forbrug Fritid rum for udfoldelse af egen kultur. Ikke målrettede aktiviteter f.eks. i relation til arbejde Lommepenge nøgle til udfoldelse af eget forbrug Ikke målrettet nødvendige fornødenheder egen kultur Mulighed for udvikling af egen identitet I passende afstand til familiehyggen