Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5"

Transkript

1

2 2

3 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde med henblik på at øge folkesundheden, klimaet, samt at profilere kommunen som en cykelvenlig kommune. Målet opnås blandt andet ved etablering af et sikkert, trygt og sammenhængende stinet, der bl.a. skal skabe sammenhæng mellem lokalbyerne, områdebyerne samt byernes funktioner. Cykeltrafikken skal styrkes igennem udvalgte indsatsområder, og i relation til den sidst udarbejdede kommuneplan er et af målene netop, at fremme brugen af miljørigtige transportformer. Stiprojekter, som er skitseret i Cykelstiplan for Hjørring Kommune 2009, skal prioriteres og søges realiseret indenfor de afsatte økonomiske rammer. Det er ligeledes kommunens mål at både stiprojekterne og cykelstrategien kan bidrage positivt til opfyldelsen af de mål, som allerede er fastsat på klima-, bæredygtigheds- og sundhedsområdet. Cykelstrategien indeholder de målsætninger og indsatser, som Teknik- og Miljøudvalget vil arbejde hen imod for at profilere Hjørring Kommune som en cykelvenlig kommune. Strategien revideres hvert fjerde år. 3

4 Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO KOMMUNENS MÅL 5 FOLKESUNDHED I KOMMUNEN 6 HJØRRING KOMMUNES GLOBALE FODAFTRYK 6 TRANSPORTARBEJDE 7 BØRN PÅ CYKEL 8 STINETTET 9 CYKELRUTER I HJØRRING BY 11 CYKELFACILITETER 12 CYKELPARKERING 12 CITY BIKE 12 PENDLERCYKLER 13 TRAFIKSIKKERHED 14 UHELDSSITUATIONER 15 KAMPAGNER 16 MÅL OG INDSATSOMRÅDER FOR CYKELTRAFIKKEN I HJØRRING KOMMUNE 17 MÅL 17 INDSATSER 17 FORBEDREDE CYKELFACILITETER 17 VANE- OG HOLDNINGSÆNDRING 18 FØLGE CYKELTRAFIKKENS UDVIKLING 18 4

5 Cykeltrafik i Hjørring Kommune anno 2012 Kommunens mål En fremme af cykeltrafikken i Hjørring Kommune vil bidrage positivt til at opfylde flere af de mål og visioner, der er opstillet i kommunens planer og strategier. Det overordnede mål for Hjørring Kommunes Cykelstiplan er netop at øge cyklens andel af transportarbejdet til gavn for borgernes sundhed, miljøet og trafikafviklingen, hvilket primært skal ske ved at ændre transportmiddelvalget fra bil til cykel på de korte ture. Inden for sundhedsområdet i Hjørring Kommunes Sundhedspolitik er de tre overordnede visioner for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde: At lægge år til livet At lægge liv til årene Lighed i sundhed Det overordnede mål for klimaet og bæredygtigheden i kommunen er i henhold til Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet: Inden 2025 at skabe ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug og de naturlige ressourcer, der er til rådighed i Danmark. Hjørring Kommunes Klima- og bæredygtighedsstrategi er opdelt i fem indsatsområder: Energiplanlægning, Byggeri, Bæredygtigt forbrug, Transport og Affald. I forhold til transportområdet ønsker Hjørring Kommune at igangsætte tiltag, som sikrer, at kørsel foregår i miljøvenlige køretøjer og med mindst mulig CO 2 udledning. Som tidligere nævnt er cyklismen en af de mest bæredygtige transportformer, da der ikke udledes CO 2 under transporten. Derfor ønskes cykeltrafikken fremmet i Hjørring Kommune, og der foreslås følgende konkrete indsatser: Virksomheder og borgere motiveres til at se nærmere på deres transportvaner, med henblik på at gøre dem mere miljøvenlige. Herunder bakkes især op om at øge de transportmuligheder som er CO 2 neutrale, for eksempel cyklismen. Der vil blive indført alternative transportformer så som cykler, elcykler og elknallerter til kommunens medarbejderes kortere ture. Ligeledes bakkes op om tiltag som gør veje og stier mere brugbare til cykler, elcykler og elknallerter. Cyklismen vil blive fremmet ved fysiske tiltag og kampagner. Cyklisme kan være medvirkende til at forlænge og forbedre livet for alle. Dertil er cyklisme en af de mest bæredygtige transportformer. Derfor er fremme af cyklismen medvirkende til at opfylde nogle af målene indenfor trafik-, sundheds- og klima- og bæredygtighedsområdet. 5

6 Folkesundhed i kommunen Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet. En af disse opgaver er at udvikle tilbud og skabe rammer for sund levevis. Cykelstrategiplanen skal medvirke til at øge de muligheder borgere har for at tilvænne sig gode motionsvaner i Hjørring kommune. Sundhed er den enkelte borgers ansvar, men som kommune har vi et ansvar for at give borgerne mulighed for at leve et sundt liv. At forbedre sundheden for kommunens borgere er et langsigtet mål, der skal ske gennem en kontinuerlig indsats. Det tager tid at ændre folks livsstil og usunde vaner, og konsekvenserne ved forebyggende og sundhedsfremmende indsatser viser sig sjældent på kort sigt. Når vi skal forbedre borgernes sundhed, skal vi have et egentligt sundhedssamfund, hvor sundhed tænkes ind i alle aspekter af samfundet. Ingen kan løfte opgaven alene. Derfor er sundhed et fælles ansvar og anliggende for alle kommunens områder. Med cykelstrategien arbejder områderne sammen på tværs for at skabe de bedste rammer og betingelser for, at kommunens borgere vælger cyklen frem for bilen. Det skal være let, sikkert og hurtigt at vælge cyklen, og samtidig fremstå som det rigtige valg. At dyrke regelmæssig motion har stor betydning for, at kroppen holdes sund og rask. Fysisk aktivitet styrker helbredet på mange måder og nedsætter risikoen for at få mange af de livsstilssygdomme, som et stort antal danskere hvert år rammes af. Hjørring Kommunes Globale Fodaftryk I Hjørring Kommune ønsker vi at bane vejen for en mere bæredygtig udvikling. Vi har derfor sat os et seriøst og realistisk mål på klima- og bæredygtighedsområdet. Vi ønsker inden år 2025 at skabe ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug og de naturlige ressourcer, der er til rådighed i Danmark. For at nå dette mål har Hjørring Kommune, på baggrund af flere undersøgelser om kommunens forbrug og ressourcer, defineret hvilke indsatsområder, delmål og handlinger, der skal arbejdes med. Se mere herom i Klima- og bæredygtighedsstrategi for Hjørring Kommune Hjørring Kommune har underskrevet bindende aftaler, som sikrer, at målet nås. Disse aftaler er Klimakommuneaftalen, som er indgået med Danmarks Naturfredningsforening, samt Kurveknækkeraftalen, som er indgået med Elsparefonden. Klimakommuneaftalen forpligter Hjørring Kommune til at reducere kommunens CO 2 udledning med 3 % om året, og Kurveknækkeraftelen forpligter Hjørring Kommune til at spare 11 % af energiforbruget i perioden Der blev i 2009 foretaget en specifik analyse af Hjørring Kommunes energiaftryk. Beregningerne og analysen viser, at det der årligt udledes tons CO 2, svarende til 11,73 tons pr. indbygger. De væsentligste kilder til CO 2 aftryk i kommunen stammer fra landbruget (32 %) samt fra transport og øvrige mobile kilder (26 %). Transportområdet vurderes derfor som et af de væsentligste indsatsområder på energiområdet. Beregningerne fortages hvert andet år, hvorefter det muligt at følge udviklingen fremover. 6

7 Resultater af CO 2 beregningen Sektor tons CO 2/år I procent tons CO 2/person El ,71 Fjernvarme ,83 Individuel opvarmning og procesvarme ,34 Transport og øvrige mobile kilder ,04 Landbrug ,75 Affaldsdeponi og spildevand ,059 Total ,73 Transportarbejde Afsnittet er baseret på data fra TU-kommunerapport , udarbejdet af DTU, institut fra Transport, medmindre andet er angivet. I Cykelregnskab 2012 findes en uddybning af disse data i afsnittet Nøgletal. I Hjørring Kommune cykles der dagligt i gennemsnit 1,09 km pr. person, hvilket er en smule højere end gennemsnittet for regionen der er 1,03 km/person/dag. 94 % af cykelturene i Hjørring Kommune er på 5 km eller derunder. Denne andel er en anelse højere end det regionale og landdækkende gennemsnit på hhv. 89 % og 86 %. Bilturenes fordeling på ture mellem 0 og 50 km er mere ligeligt fordelt og varierer mellem 15 % og 23 %, mens ture over 50 km udgør 7%. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-2 km 2-5 km 5-10 km km km > 50 km og upolyst Cykel Bil Samlede cykel- og bilture i Hjørring Kommune fordelt på afstand. 7

8 På de korte ture, ture under 5 km, benyttes bilen på 55 % af turene i Hjørring Kommune, hvorimod 22 % af de korte ture foretages på cykel. I regionen og på landsplan foretages hhv. 50 % og 45 % af de korte ture i bil og hhv. 22 % og 26 % på cykel. I 2009 og 2010 er cyklens andel af turene i hele Danmark opgjort til 17 %. Dette tal er en anelse højere end tallene for Hjørring Kommune, hvor cykelturene i 2009 udgør 12 % og i 2010 udgør 13 %. For hjørringenserne er det hyppigste turformål på cyklen fritidskørsel, der udgør en tredjedel af alle ture. Dernæst er ærindekørsel og pendling de ture der foretages oftest, idet disse udgør hhv. 28% og 26% af alle ture. 12% af turene går til uddannelse, mens erhvervskørsel er 1%. Sammenlignet med region og landsplan er fordelingen af turformål på cykel tilnærmelsesvis identisk. Pendling er en anelse højere i Hjørring Kommune, mens fritidskørsel er tilsvarende lavere. Børn på cykel 33% 1% 12% 28% Pendling Ærinde Fritid Erhverv Uddanelse I 2009 foretog Hjørring Kommune en skolevejsundersøgelse for alle kommunens skoler, hvor godt elever deltog. Denne undersøgelse viste, at næsten halvdelen af Hjørring Kommunes skoleelever benytter cykel/knallert til og fra skole. Det er primært de ældste elever i klasse, der benytter disse transportformer, se figuren. 70 Turformål for cyklister i Hjørring kommune 26% Gang Cykel/knallert Bus/tog Bil 0-3. klasse 4-6. klasse klasse Samlet Fordeling af transportform til og fra skole, for folkeskoleelever i Hjørring Kommune [Skolevejsundersøgelse, 2009] 8

9 Næsten hver femte elev går til/fra skole, hvilket i dette tilfælde primært gør sig gældende for eleverne i klasse. Hver fjerde tur til skole bliver foretaget i bil, hvor elever fra klasse udgør knap halvdelen af alle bilturene. Fra 4. klasse og opefter er det ca. en ud af ti elever der bliver kørt i bil. Ture foretaget med bus/tog udgør i gennemsnit ca. 10 % af alle ture, og ses mest udbredt blandt de større klasser. Cyklen er den mest populære transportform til/fra skole, idet lidt under halvdelen af alle ture foretages på cykel. Fra klasse vælger mere end 6 ud af 10 elever cyklen, mens det kun er hver fjerde i klasse der cykler til/fra skole. I undersøgelsen har de elever, der bliver kørt eller tager bus/tog til skole, svaret på om de har mulighed for at gå eller cykle i stedet. Dette viser, at eleverne vurderer, at de på 59 % af turene foretaget i bil eller bus/tog har haft mulighed for at gå eller cykle. Der er således potentiale for at få stadig flere elever til at benytte cyklen i forbindelse med skolekørsel. I forbindelse med skolevejsundersøgelsen er der på baggrund af bl.a. elevernes skoleveje og deres oplevelse af utrygge lokaliteter udpeget 22 projekter, der skal være medvirkende til at forbedre trafiksikkerheden på kommunens skoleveje. Af nedenstående figur er lokaliteterne for disse projekter angivet. Halvdelen af disse er udført ved udgangen af 2011 og de resterende projekter forventes gennemført i de kommende år. For yderligere informationer henvises til Trafiksikkerhedsplan 2010 for Hjørring Kommune. Oversigtskort over planlagte og gennemførte skolevejsprojekter [Trafiksikkerhedsplan 2010, Hjørring Kommune]. Stinettet Kommunens stinet består af ca. 225 km cykelsti og ca. 10 km private stier. Hertil kommer de rekreative stier, der er med til at binde cykelstinettet sammen med de grønne områder, turistattraktioner og udflugtsmål. 9

10 Stinettet er opdelt i et hovedstinet og et sekundærstinet. Hovedstinettet knytter de største byer sammen og består yderligere af stierne langs trafikveje i de enkelte bysamfund. Det sekundære stinet forbinder boligområder eller specifikke funktioner som f.eks. skoler med hovedstinettet. Stinettet i byområderne skal primært betjene cykeltrafikken til skoler, uddannelsesinstitutioner, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer, offentlige funktioner, indkøbsmuligheder og kollektive trafikterminaler. Samtidig skal disse stier være hensigtsmæssigt forbundet med bysamfundenes opland. Stinettet i det åbne land har til formål at skabe forbindelse mellem kommunens bysamfund og andre større trafikmål i det åbne land. I Cykelstiplanen for Hjørring Kommune fra 2009 er en prioriteringsliste for fremtidige cykelstiprojekter. Målet med planen er at sikre et sammenhængende stinet, som skal betjene bysamfund og trafikale mål såsom skoler, idrætsanlæg og kulturelle aktiviteter. Dertil skal planen være medvirkende til at forbedre sikkerheden og trygheden for de bløde trafikanter. De nye stiprojekter er prioriteret på baggrund af fire parametre: Trafikuheld og beregnet risiko Utryghed Brug Sammenhæng og alternative ruter Projekterne realiseres, når kommunens økonomi muliggør dette. Nedenstående kort viser de eksisterende og planlagte cykelstier i henholdsvis hele kommunen og i Hjørring midtby. Eksisterende og planlagte cykelstier i Hjørring Kommune 10

11 Cykelruter i Hjørring by Som en del af strategien for at øge cykeltrafikken anlægges højklassede cykelruter i Hjørring by. Ruterne skal forbinde boligområderne med handelsfunktionerne i midtbyen, med uddannelsesområdet og med erhvervsområdet. Endvidere skal de medvirke til at skabe sikre stiforbindelser til byens skoler. De højklassede cykelruter i Hjørring by skal primært servicere pendlercyklisterne. Ruterne skal være direkte og primært føre fra periferien af Hjørring ind til centrum, og forløbe ad strækninger med gode cykelfaciliteter eller ad veje med ingen eller ringe biltrafik. Ruterne skal i videst muligt omfang have prioritet i forhold til de krydsende veje og give mulighed for en stor gennemsnitshastighed for cyklisterne. Cykelruterne skal være af høj kvalitet og med høj fremkommelighed, dvs.: Belægningen skal være jævn og fast. God vedligeholdelse dvs., uden blade, is og sne. Mulighed for at holde høj fart. Sikker og hurtig krydsning for cyklister, når de møder en tværgående vej. Cyklisterne søges prioriteres i lyskryds. Ensartet udtryk i form af tydelig skiltning, belysning, markerede cykelfelter i større kryds, afstribning, cykelparkering og fx pitstopstationer med luft og værktøj langs ruten. Ruterne er synlige i bybilledet. Der arbejdes i første omgang med realisering af 3 ruter. Højeneruten. Ruten går fra Højene skole, gennem boligområderne langs Skagensvej til bymidten og Banegården. Folkeparkruten. Ruten går fra boligområderne omkring Bagterpvej og Svanlundsvej gennem parkområdet til bymidten og Banegården. Heringaruten. Ruten går fra Hjørring Produktionsskole i vest, gennem boligområderne langs Hirtshalsvej, umiddelbart nord om bymidten, forbi Holmegårdsskolen og Vendiahallen, gennem uddannelsesområdet med gymnasium, seminarium og Muldbjergskolen. Over jernbanen til Frilandsvej og ud til erhvervsområdet omkring Sæbyvej. De tre højklassede cykelruter i Hjørring Igennem statens cykelpulje har Hjørring Kommune fået medfinansiering til etablering af Højeneruten og Folkeparkruten. Begge ruter forventes klar til ibrugtagning i

12 Cykelfaciliteter Cykelparkering Cykelparkeringen søges koncentreret ved attraktioner med mange cyklister. Særligt er det vigtigt, at cykelparkeringen ved Hjørring Banegård er af god kvalitet samt tilbyder tilstrækkelige antal cykelparkeringspladser. I Cykelstiplanen er der en vision om at sikre cykelparkeringsfaciliteter i bymidteområderne og ved andre centrale placeringer som f.eks. stationer og busterminaler. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen opgørelse af antallet og kvaliteten af cykelparkeringen i kommunen. Derfor skal cykelparkeringsmulighederne kortlægges. Dertil skal der på udvalgte steder udføres tællinger for at sikre, at antallet af parkeringsfaciliteter stemmer overens med borgernes behov. City Bike I Hjørring midtby har alle borgere og turister mulighed for at låne en bycykel. Bycyklerne holder parkeret centrale steder i midtbyen. Ved lån af cyklen indkastes en 10 er eller en 20 er, som frigives igen, når cyklen igen parkeres i et af de mange cykelstativer. Cyklerne tilses jævnligt, så funktion og sikkerhed opretholdes Citybikes i Hjørring Kommune Ved udgangen af 2011 råder Hjørring Kommune over 130 citybikes, og der er planlagt 30 cykelstationer i Hjørring by, hvoraf 24 er etableret. Stationerne er fordelt over centrale placeringer indenfor bygrænsen. Den største koncentration findes nær midtbyen, mens ca. halvdelen findes i den sydvestlige del af byen, hvilket ses af figuren. 12

13 Placering af citybike stationer i Hjørring I 2012 opsættes 30 cykler i Hirtshals fordelt over stationer, som placeres i det centrale Hirtshals, med vægt på at betjene både fastboende og byens gæster. Der opsættes ligeledes 20 cykler ved Rubjerg Knude og der arbejdes på at opsætte cykler ved Uggerbyå, de sidste to steder henvender sig Opgørelse fra 2010 viser at man mistede 2 cykler og i 2011 forventes det at være på samme niveau. Ved opstart af projektet blev forventningen til svind i antal cykler sat til ca. 10 %, på baggrund af erfaringer fra andre byer, med city bikes, f.eks. København og Århus. Pendlercykler Borgere i Hjørring Kommune med et periodekort til bus eller tog kan mod et depositum på 200 kr. gratis låne en pendlercykel. Pendlercyklerne bliver vedligeholdt af holdet bag City Bikes og lånerne har mulighed for at låse cyklerne inde på Hjørring jernbanestation. Projektet med pendlercykler kører som et forsøg og er et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Frederikshavns Kommune og Nordjyske Jernbaner. 13

14 Trafiksikkerhed Sikkerhed og tryghed for cyklisterne i trafikken er vigtigt og afgørende for transportarbejdet på cykel. Opfattes det ikke som sikkert at færdes på cykel fravælges dette transportmiddel og en anden og mere sikker transportform vælges i stedet. Derfor er det vigtigt at sikre cyklisterne et højt sikkerheds- og tryghedsniveau. Data anvendt i dette afsnit er hentet fra 7% 10% uheldsdatabasen, VIS, medmindre andet er angivet. I perioden er biler impliceret i over halvdelen af alle uheld (61 %), mens uheld med cyklister har fundet sted i hvert tiende tilfælde. Dermed virker bilisterne umiddelbart som de mest udsatte i trafikken, men betragtes personskadesgraden for trafikantgrupperne, ses det at cyklisterne mere udsat end figuren viser. 15% 7% 61% 69 % af de uheldsimplicerede bilister slipper uskadt fra ulykken, mens lettere og alvorlige tilskadekomne udgør hhv. 21 % og 9 %. Andelen af dræbte bilister udgør 1 %. Bil Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Uheld fordelt på trafikantgrupper i Hjørring Kommune fra For cyklister er billedet anderledes. Her er 33 % af de uheldsimplicerede cyklister uskadte og de lettere og alvorligt tilskadekomne udgør hhv. 39 % og 25 %. 3% af de uheldsimplicerede cyklister bliver dræbt Uskadte Let Alvorlig Dræbte Cykel Bil Personskadegrad fordelt på cykler og biler i Hjørring Kommune fra Over denne årrække er der samlet set 6 cyklister, der er blevet dræbt som følge af et færdselsuheld, og yderligere 58 cyklister er kommet alvorligt til skade, se figuren. Dette svarer til, at der hvert andet år bliver dræbt en cyklist, og at der hvert år kommer ca. 6 cyklister alvorligt til skade og 9 lettere til skade. 14

15 Lettere tilskadekommende Alvorligt tilskadekommende Dræbte Skadesgraden for de personskadede cyklister i Hjørring Kommune fra De cyklister, der impliceres i cyklistuheldene, er primært cyklister i alderen år. Denne aldersgruppe udgør næsten en tredjedel af de uheldsimplicerede. Dette kan hænge sammen med den øgede brug af cykel i denne aldersgruppe. Andelen af uheldsimplicerede ligger nogenlunde stabilt for aldersgrupperne år. Den yngste og ældste aldersgruppe involveres i færrest cyklistuheld, hvilket til dels kan skyldes at færre anvender cyklen sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% De uheldsimplicerede cyklisters aldersfordeling for Hjørring Kommune Uheldssituationer Gennem de seneste ti år (fra ), er stedfæstet i alt 195 cyklistuheld i kommunen. Forklaringen på hvorfor cyklistuheldene indtræffer, kan dels belyses ud fra uheldssituationen. Uheldene fordeler sig på 25 forskellige uheldssituationer, hvoraf seks situationer udgør knap 2/3 af alle uheldene, som angivet på figuren. Situation 610, højresving ud foran medkørende, forekommer oftest og udgør 15% af alle cyklistuheldene. De tre efterfølgende uheldssituationer, 510, 410 og 660, optræder lige hyppigt, og udgør sammenlagt 1/3 af cyklistuheldene. 15

16 Det er bemærkelsesværdigt at fem ud af de seks mest udbredte uheldssituationer er stedfæstet i kryds. Højresvingsulykker er blandt de mest kritiske for cyklister, hvor hver fjerde cyklist mister livet i denne type uheld, når modparten er en lastbil [Vejdirektoratet, Undgå højresvingsulykker ]. Uheldsituationen udgør ca. 8% af alle cyklistuheld i Hjørring Kommune. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 34,6% 14,8% 11,5% 11,0% 11,0% 8,8% 8,2% Øvrige 19 øvrige situationer Kampagner Fordeling af uheldssituationer for cyklister i Hjørring Kommune fra Som en del af trafiksikkerhedsarbejdet deltager kommunen aktivt i en række kampagner, der ligeledes søger at fremme cyklismen samt trafiksikkerheden for denne trafikantgruppe i kommunen. Det drejer sig blandt andet om følgende kampagner: Vi cykler til arbejde Denne kampagne er af tilbagevendende karakter og arrangeres af Dansk Cyklist Forbund. Målet med kampagnen er at få så mange virksomhedsansatte som muligt til at cykle til arbejde. Alle Børn Cykler (ABC) Kommunen deltager som samarbejdspartner i den landsdækkende kampagne Alle Børn Cykler. Formålet er at få flere børn til at bruge cyklen i hverdagen samt at fremme brugen af cykelhjelm. Skolerne inddrages ved invitation. Cykellygtekampagne I vintermånederne afholder Hjørring Kommune i samarbejde med politiet en cykellygtekampagne ved kommunens skoler. Politiet tjekker om eleverne har lygte på, og de elever, der opfylder kravene, modtager et skrabelod som belønning, hvor der er mulighed for at vinde diverse præmier. Målet med kampagnen er at højne trafiksikkerheden for cyklisterne gennem øget brug af cykellygter. Foruden de nævnte kampagneaktiviteter er der ligeledes planlagt en informationskampagne i forbindelse med færdiggørelse af Folkeparkruten og Højeneruten for beboere i lokalområderne. 16

17 Mål og indsatsområder for cykeltrafikken i Hjørring Kommune Mål Det overordnede mål med cykelstrategien er at: Øge borgernes brug af cyklen, som dagligt transportmiddel Cyklerne skal fylde mere i gadebilledet i Hjørring Kommune og ikke mindst i hjørringensernes bevidsthed. Der skal sættes større fokus på cyklen som transportmiddel, samt de positive effekter cyklen har, både for den enkelte borger, byerne, miljøet og klimaet, således at det bliver mere naturligt at vælge cyklen på de korte ture. Herudover skal det være sikkert og trygt at færdes på cykel i Hjørring Kommune. Der vil særligt være fokus på at øge brugen af cyklen blandt børn og unge. Denne målgruppe har endnu ikke i så høj grad grundlagt transportvaner og normer, og derfor er det lettere at påvirke denne gruppe. Målet er, at denne gruppe skal opfatte cyklen som det naturlige transportmiddel på korte og mellemlange ture. Forældre og andre voksne skal også i højere grad fremstå som et forbillede for kommunens børn og unge, når der skal vælges transportmiddel. Derfor er det også vigtigt at koncentrere indsatserne på andre aldersgrupper. Indsatser Forbedrede cykelfaciliteter For at få flere til at benytte cyklen er det nødvendigt at sikre gode faciliteter for cyklisterne. Cykelstinettet i kommunen udbygges løbende i henhold til Cykelstiplanen for Hjørring Kommune. Herudover anlægges højklassede cykelruter i Hjørring by, som skal forbinde boligområderne med handelsfunktionerne i midtbyen, uddannelsesområdet og erhvervsområderne. Parkeringsfaciliteterne i kommunen søges forbedret, for at sikre gode parkeringsforhold for cyklisterne. Antallet af cykelparkeringer skal forøges, så det bliver lettere for cyklisterne at parkere. Dertil skal kvaliteten af cykelparkeringen ved centrale knudepunkter som f.eks. banegården og Hjørring midtby være af høj kvalitet. Normer for antallet og kvaliteten af cykelparkeringen i forbindelse med nybyggeri søges ligeledes indført. For at sætte fokus på cyklisterne kan der opsættes cykelbarometre på cykelstier eller cykelruter. Cykelbarometrene kan vise hvor mange cyklister der har kørt det pågældende sted, både dagligt og totalt, men de kan også oplyse hastighed, forventet ankomsttidspunkt til et bestemmelses sted, f.eks. midtbyen, og CO 2 besparelse m.m. Cyklisterne i Hjørring Kommune skal forkæles, og derfor skal der på højtbefærdede ruter placeres cykelpumper og drikkestationer. Der kan etableres offentlige cykelværksteder, så cyklisterne har større mulighed for at vedligeholde og reparere cyklen. 17

18 Vane- og holdningsændring Det skal blive mere naturligt for trafikanterne i Hjørring Kommune at vælge cyklen på de korte og mellemlange ture. Dette opnås blandt andet gennem tilbagevendende kampagnearbejde, der løbende minder om alle de positive effekter, cyklen har som transportmiddel. Dertil skal der afholdes kampagner, der har til formål at forbedre cyklisternes trafiksikkerhed, blandt andet skal der appelleres til cyklisterne om at bruge cykelhjelm og cykellygter. Herudover skal der afholdes forskellige events og arrangementer, hvor cyklen er i centrum som transportmiddel, motionsredskab og legeredskab. Sådanne events kunne for eksempel være cykelløb eller mulighed for prøveture på forskellige cykler. Andre tiltag kunne være afholdelse af konkurrencer eller indvielsesarrangementer af cykelstier/-faciliteter. Relevante samarbejdsparter i kommunen inddrages i kampagnearbejdet. Dette kan f.eks. være cykelklub, institutioner eller virksomheder. Følge cykeltrafikkens udvikling Udviklingen i cykeltrafikken undersøges og følges. Derfor udarbejder Hjørring Kommune et cykelregnskab for kommunen. Cykelregnskabet opdateres hvert andet år og danner grundlag for revision af cykelstrategien. Cykelregnskabet skal give et indblik i, hvor meget cyklen benyttes i Hjørring Kommune, samt på udvalgte strækninger. Dertil skal det gennem en spørgeundersøgelse evalueres, hvorledes borgerne i Hjørring Kommune er tilfredse med cyklistforholdene. Spørgeundersøgelsen kan ligeledes være medvirkende til at undersøge, hvornår, hvorfor eller hvorfor ikke, borgerne bruger cyklen. Formålet med udarbejdelsen af cykelregnskabet er, at følge udviklingen af cykeltrafikken. Dette giver mulighed for at evaluere de tiltag, der iværksættes. Dertil vil cykelregnskabet give et indtryk af, hvad der kan få trafikanterne til i højere grad at vælge cyklen. Fremadrettet skal cykelregnskabet danne grundlaget for den efterfølgende cykelstrategi. Tanken er at de kommende cykelregnskaber for 2014 og 2016 afspejler effekten af cykelstrategien for 2012, og dermed danner baggrund for revision af cykelstrategien i

19 19

20 20

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Cykelstikort. Aalborg Kommune

Cykelstikort. Aalborg Kommune Cykelstikort Aalborg Kommune Aalborg Kommune forbedrer løbende forholdene for cyklister. Derfor udkommer dette cykelstikort nu med de nyeste ændringer. Tag kortet med på råd, når du overvejer at bruge

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Højboskolens trafikpolitik

Højboskolens trafikpolitik Højboskolens trafikpolitik Skolebestyrelsen og skolens ledelse på Højboskolen har i 2013 udarbejdet nærværende Trafikpolitik for at bevidstgøre forældrekredsen, skolens elever og skolens ansatte om vigtigheden

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Tvis Skoles trafikpolitik

Tvis Skoles trafikpolitik Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

# # # # ! " # # # " # $ % " " # & ' ( # ) * * + , " (# - #. ' / #. ' #. #. (# ! #. # #.

# # # # !  # # #  # $ %   # & ' ( # ) * * + ,  (# - #. ' / #. ' #. #. (# ! #. # #. !"!"# $% $#&!' ( )* )$# +!$!,)!( $#&!' ( )*)$# +!$!"!-! $#&!' ( )*)$ # "!!-!$# +!$ $%" "!.$-!-# $#&!' ( )*)$# +!$ &' (!,)!)!$#&!' ( )*)$# +!$ )* * +!%!/)*!))*#))$," (!- $0 ) - $ -.'! & $# (+!' ( $# +!$0

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt

Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt Cykelhandleplan I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt 2015 Projektnr. A042982 Dokumentnr. A042982-1 Version 1.0 Udgivelsesdato 22.05.2015 Udarbejdet KBJN/EBKN Kontrolleret VIFO Godkendt EBKN

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21. Danske cykelvaner

Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21. Danske cykelvaner Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21 Hvalsø Kulturhus, Hvalsø Danske cykelvaner Thomas Sick Nielsen; DTU, email: thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen, Københavns Universitet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere