NEW PUBLIC MANAGEMENT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEW PUBLIC MANAGEMENT"

Transkript

1 1 Resume: I den følgende artikel ses i afsnit 1 først på nyliberalistisk inspireret politik i Danmark. Dernæst ses i afsnit 2 på selve NPM konceptets spor i den praktiske forvaltningspolitik og de NPM inspirerede reformer af den offentlige sektor siden 80 erne: den såkaldte modernisering af den offentlige sektor. Sidst men ikke mindst vil afsnit 3 kritisere NPM teorierne og politikken i Danmark og kort skitsere et alternativ.. NEW PUBLIC MANAGEMENT i DANMARK en konkret analyse og kritik. Af økonom, cand. Scient. adm. Henrik Herløv Lund, medlem af Den Alternative Velfærdskommission. Indledning. Denne artikel skal ses i forlængelse af analysen i marts nummeret af Kritisk Debat: New Public Management - en principiel kritik. Lige som den foregående artikel bygger også denne på den i april udkommende e-bog af Henrik Herløv Lund: New Public Management rehabilitering af markedet. En kritik. Med særligt henblik på kvalitetsreformen. Bogen vil kunne downloades på Den vil også kunne købes i rapportform til en pris af 250 kr. gennem bestilling på herloevlund@mail.dk. I den foregående artikel: New Public Management en principiel kritik analyseredes New Public Management (NPM) som internationalt nyliberalt koncept for rehabilitering af markedet i forhold til og i den offentlige sektor: Rødderne i nyliberalismen som politisk og økonomisk filosofi, den teoretiske udmøntning i Public Choice og Principal Agent - teorierne, de radikale reformeksempler på NPM i Stor Britannien og New Zealand. Og analysen mundede ud i en principiel kritik af NPM. I denne opfølgende artikel ses på New Public Management specifikt i Danmark. På grund af de pladsmæssige begrænsninger redaktionen af Kritisk Debat stiller, har det desværre ikke været muligt i denne artikel at få medtaget en analyse og kritik af NPM teori i Danmark (Jørn Henrik Petersen og Ole P. Kristensen) og af nyliberalismen som ideologi i Danmark (Fogh Rasmussen]. Der henvises til artiklen af sammen navn på Jf. artiklen New Public Management en principiel kritik [1]handler det overordnede mål i nyliberalistisk politik om rehabilitering af markedet. Målet nås ad flere forskellige veje: 1. Deregulering af tidligere statslige styring og regulering af markedet fx i erhvervspolitik, energi - og miljøpolitik o.l. 2. Tilbagerulning af omfordelingen af økonomiske midler fra markedet til og via velfærdsstaten. 3. Markedsgørelse af den offentlige sektor dvs. gennemførsel af privatisering, udlicitering og semi kontraktuelle organisationsformer i den offentlige sektor. 4. Indførelse af markeds(lignende)styre og ledelsesformer. I det følgende vil vi ikke beskæftige os med det første aspekt, men dels med tilbageførslen af økonomiske midler fra det offentlige til den private sektor/det private forbrug (aspekt 2), dels med NPM s kerne område: de organisatoriske og styringsmæssige reformer af den offentlige (velfærds)sektor i retning af markedsgørelse og markeds(lignende)styring (aspekt 3 og 4). AFSNIT 1. NYLIBERALISTISK INSPIRERET POLITIK I DANMARK Tilbagerulning af omfordelingen af økonomiske midler til og via velfærdsstaten hidtil. Den nyliberalistiske politiks forskellige veje jf. ovenfor - kan i den konkrete politik i forskellige lande og/eller i forskellige perioder vægte forskelligt. Under Nyrup regeringen var det sidste to markedsgørelse og markedsstyring, som var mest fremtrædende om end med ansatser i 2010 planen til at flytte ressourcer fra den offentlige til den private sektor. Mens vægten under regeringen Fogh navnlig ligget på at begrænse den offentlige sektors ressourceoptagelse samt på indførelsen af markeds(lignende) styring om end markedsgørelseselementet også er repræsenteret. Fogh regeringens politik overfor det offentlige rummer således de klassiske nyliberale elementer, men med et særlige og langsigtede taktiske præg, som har været Anders Fogh Rasmussens særkende siden

2 2 regeringsovertagelsen: en gradvis, indirekte og tilsløret fremadskriden af udviklingen [For en uddybning heraf se Herløv Lund ]. VK regeringen har således nok fulgt det gængse nyliberale koncept om tilbagerulning af den stigende omfordeling af økonomiske ressourcer til og via det offentlige, som velfærdsstaten frem til årtusindskiftet ellers var udtryk for. Men det er som anført sket indirekte. VK regeringen er med velberåd i hus ikke er gået til angreb på det offentliges økonomiske ressourcebeslaglæggelse gennem drastiske spareplaner, der uvægerligt ville indebære lige så drastiske direkte velfærdsforringelser. I stedet er opgøret med velfærdsstatens ressourcebeslaglæggelse sket mere indirekte, nemlig fra finansieringssiden gennem regeringens skattestop og skattelettelsespolitik. Skatte- og udgiftspolitikken har spillet en nøglerolle for Regeringens mål om en gradvis tilbagerulning af velfærdsstatens andel af de samfundsøkonomiske ressourcer [24]. Igennem VK regeringens side 2001 gennemførte skattestop og skattelettelsespolitikken udhules de til finansiering af velfærdsydelserne og de offentlige udgifter nødvendige skatteindtægter langsomt, men sikkert. Udhulingen af velfærdsstatens finansiering sker løbende gennem skattestoppet, men suppleres af Regeringens mere periodiske gennemførte skattelettelser, jf. nedenstående boks. Funktionen af skattestop og skattelettelser er lidt forskellig. Hvor skattestoppet alt i alt betyder, at skatter og afgifter ikke følger med indkomstudviklingen og dermed en indirekte udhuling af de statslige indtægter, betyder skattelettelserne naturligvis et direkte tab af statslige skatteprovenu, svarende til størrelsen af de bevilgede skattelettelser. I og med at dette tab årligt yderligere uddybes, stiger det statslige skatteindtægtstab år for år. Den samlede effekt for de statslige finanser er imidlertid det afgørende, nemlig at velfærdsstaten og det offentlige udsættes for et over tid tiltagende tab af skatteindtægter. Mens modsat det private forbrug, de private indkomster og den private sektor tilføres en stigende andel af de samfundsøkonomiske ressourcer. Tabel 1: Årligt provenutab som følge af skattepolitikken, mia. kr. (2007 priser) [Kilde: 26], Selvom VK regeringen i perioder har haft held med at bibringe befolkningen det indtryk, at man på en og samme tid kan uddele skattelettelser og samtidig opretholde velfærdsniveauet, er det klart, at på sigt vil afsnøringen af de statslige indtægter naturligvis langsomt, men sikkert få uundgåelige konsekvenser for størrelsen af de offentlige udgifter. Jo større indtægtstab for staten, jo mindre offentligt finansielt råderum til stigninger i de offentlige udgifter. Igen karakteristisk for den nuværende regering ikke i form direkte nedsættelse heraf, men i form af opbremsning af stigningstakten i de offentlige indtægter. Skattestoppets logisk modsvarende mekanisme indenfor offentlig udgiftspolitik har derfor været regeringens udgiftsloft for de offentlige udgifter, der indebærer, at der fra regeringens side lægges låg over såvel de statslige som de kommunale udgiftsstigninger. Mens modsat det private forbrug som anført er blevet stærkt opprioriteret. Resultatet heraf har været et kraftigt dyk i realvæksten i det offentlige forbrug under den nuværende regering i forhold til under tidligere regeringer og modsat for det private forbrugs vedkommende. Diagram 1: Realvækst i privat og offentligt forbrug respektive %. [Kilde: 27].

3 3 Hermed sættes igen i første omgang udbygningen og fornyelsen af de offentlige velfærdsydelser under pres. De offentlige udgifter har nok i regeringens hidtidige periode fået lov til at stige lige nok til at fastholde den nuværende velfærdsstandard, men den gennem regeringens udgiftsloft fremtvungne begrænsede årlig realvækst i perioden har betydet, at det offentlige forbrug ikke er tilført de fornødne ressourcer til at forny og udvikle de offentlige velfærdstilbud og fastholde kvalitet og serviceniveau i velfærdsydelserne, jf. nedenstående boks. I forhold til stigningstakten i det offentlige forbrug frem til årtusindskiftet kan der for perioden 2002 til og med 2007 anslås et velfærdsefterslæb på en samlet realstigning i det offentlige forbrug på omkring mia. kr. til udbygning og fornyelse af velfærden. At stigningstakten i det offentlige forbrug rækker til at fastholde de hidtidige standarder i de offentlige velfærdsydelser gælder oven i købet kun, når vi måler brutto på stigningstakten i det offentlige forbrug. Men i ovenstående periode har det offentlige samtidig skulle bruge en stigende andel af det offentlige forbrug på køb af private ydelser som følge af udlicitering og frit valg. Hermed har stigningstakten i det offentlige forbrug målt netto været lavere end ovenstående. På grund af de pladsmæssige begrænsninger redaktionen af Kritisk Debat stiller, har det desværre ikke været muligt i denne artikel at få medtaget en analyse af den fortsatte udhuling af det økonomiske grundlag for den offentlige sektor, som vil være konsekvensen af regeringens 2015 plan. Der henvises herom til artiklen af samme navn på AFSNIT 2. MARKEDSGØRELSE OG MARKEDSSTYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR HIDTIL.

4 4 I det følgende skal vi se på indførelse af New Public Management i Danmark først i form af egentlig markedsgørelse (afsnit 2.1.), dernæst i form af indførelse af markeds(lignende) styring (afsnit 2.2.) 2.1. Markedsgørelse af offentlig virksomhed i Danmark. Da Reagans og Thatchers nyliberale bølge skyllede ind over Europa først i 80 erne, satte det også gang i overvejelser i den daværende borgerlige Schlüter regering. Men selvom regeringen i 1983 nedsatte et privatiseringsudvalg, der pegede på udlicitering, forblev egentlig privatisering på italesættelsesplanet. I stedet pegedes på modernisering i form af at drive den offentlige sektor efter principper fra private virksomheder [30]. Først med den socialdemokratiske Nyrup regering i 1993 kom de mest omfattende og dybtgående privatiseringer af offentlig virksomhed. Det er dog karakteristisk, at de egentlige privatiseringer under Nyrup såvel som under Fogh Rasmussen primært er sket indenfor infrastruktur, transport-, kommunikations- samt energiforsyningsvirksomhed. Der har været nogle klare mønstre i udviklingen. Først bliver offentlige drift gjort til offentlig virksomhed eller A/S og underlagt krav om forretningsmæssig drift for i næste ombæring at blive løsrevet fra politisk kontrol gennem løbende frasalg af statslige aktier. Altså gradvis privatisering. I nedenstående tabel gives en oversigt over denne gradvise privatisering siden 1990: Tabel 4: Oversigt over privatiseringer siden 1990 [Kilde 31].

5 5 Der er således gennemført og er fortsat under gennemførelse en meget omfattende markedsgørelse i form af privatisering af offentlig virksomhed. Derimod hvilket er en ikke uvæsentlig forskel på praktiseringen af nyliberalistisk inspirerede reformen under Nyrup respektive under Fogh - blev der under Nyrup regeringen taget afstand fra privatisering af velfærdsstatens kerneydelser indenfor sundhed, undervisning og børne- og ældreomsorg. Denne bekendelse til velfærdsydelser i offentligt regi er ikke blevet gentaget under Fogh Rasmussen regeringen, selv om dens fremfærd på området har været forsigtig på området med kun gradvis åbnen op for private hospitaler, favorisering af private betalingsskoler og gradvis udlicitering af ældreområder. Også på udliciteringsområdet er imidlertid i betydelig udstrækning tale om en fortsættelse og intensivering af Nyrup regeringens politik. Igen var der under Schlüter kun taget sporadiske skridt til udlicitering. I 1989 pålagde Schlüterregeringen de statslige institutioner at udbyde opgaver svare til 1 procent af institutionernes bruttoudgifter. Men i 1994 tog den socialdemokratiske statsminister Lykketoft initiativ til et langt mere omfattende cirkulære om udbud og udlicitering af statslige anlægs OG driftsopgaver. Og i en finansministeriel publikation fra samme år: Nyt syn på den offentlige sektor blev udlicitering anskuet som en positiv modernisering og effektivisering af den offentlige opgaveløsning. Dette blev fulgt op af KL med pjecer og vejledninger og konferencer til promovering af udlicitering. Resultatet har været et støt fremadskridende udliciteringsomfang ikke bare indenfor staten, men også indenfor kommunerne, jf. nedenstående tabel: Diagram 3: Andel af kommunale driftsopgaver udsat for konkurrence [Kilde: 32]. Igen skete udliciteringen under Nyrup regeringen primært indenfor egentlige forsynings og hjælperfunktioner såsom busdrift, rengøring, IT ol. Mens med VK regeringen blev denne linje overskredet i form af udlicitering af opgaver indenfor et af velfærdens kerneområder: Ældreplejen i forbindelse med den såkaldte fritvalgs lovgivning i Også denne proces er skredet støt og roligt fremad, jf. nedenstående diagram. Diagram 4: Andelen (procent af samtlige) af hjemmehjælpsmodtagere omfattet af frit valg [Kilde 33]. Note: Fordelingen på praktisk hjælp respektive personlig pleje i 2004 og 2005er skønnet på baggrund af den faktiske fordeling i 2006 Med strukturreformen i 2007 har VK søgt at skabe kommunale markeder for udlicitering og samtidig skabe kommunale enheder, som administrativt er stærkere rustet til at speede udliciteringsprocessen op. Som led i økonomiaftalen for 2008 mellem regeringen og KL er da også aftalt, at den kommunale udliciteringsgrad skal øges i de nærmeste år Markeds(lignende)styring i den offentlige sektor i Danmark hidtil. Som anført satte indtoget af nyliberalistiske ideer i den (borgerlige) politiske verden og NPM teorier i den akademiske verden sig allerede begyndende spor under de borgerlige regeringer under den

6 6 Konservative Poul Schlüter. I første omgang lanceredes de nyliberalt og NPM inspirerede tanker som slet og ret modernisering i forhold til en offentlige sektor, som modsat beskrives som værende støvet, stiv og tung. Med Moderniseringsprogrammet [34]begrænsede det sig dog mest til styrkelse af den interne økonomiske styring i den offentlige sektor, regelforenkling og begyndende overførsel af organisationsformer og ledelsesformer fra den private sektor til den offentlige[35]. Markedsstyring var med Moderniseringsprogrammet på dagsordenen som italesættelse, men ikke så meget i praksis. De klareste eksempler på NPM reformer i denne periode bestod derfor i indførelse af organisations og ledelsesformer fra den private sektor i den offentlige forvaltning gennem fx indførelse af koncernmodeller i centraladministrationen [36]. Med den socialdemokratisk radikale Nyrup regering forstærkes inspirationen fra nyliberalismen også hvad angår indførelse af markeds(lignende) styreformer. Ganske vist ses de nyliberalistiske tiltag fortsat ikke som ideologiske betonede, men opfattes som slet og ret modernisering, der skal skabe effektivitet og serviceorientering i en stiv og tung offentlig sektor. [37]. Men inspirationen fra nyliberalismen og NPM var dog klar. Det fik under Nyrup - regeringen anderledes kontante udslag end tilfældet havde været under Schlüter regeringen også hvad angår markeds (lignende) styring. En lang række NPM redskaber vedr. markeds(lignende) styring blev introduceret i den offentlige sektor introduceret: Den statslige styring af aktiviteterne bevægede sig mod stigende resultatorientering i form af resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber, hvor der stilledes målbare krav til de resultater som ønskedes indfriet [38]. Socialdemokratiet i Danmark har således været medvirkende til at åbne op for den nyliberale ideologi og NPM - modellernes vinden fodfæste i Danmark og har herigennem og ved at afideologisere dem skabt grobund for VK regeringens videre tiltag. Når det er sagt, er det som anført også væsentligt at holde sig for øje, at der også var grænser for den socialdemokratiske accept og anvendelse af de nyliberale markedsøkonomiske tanker. Der var primært tale om brug af markedet som kvalitativt reguleringsinstrument overfor den offentlige sektor - som effektiviseringsinstrument, mens der i hovedsagen ikke stilles spørgsmål ved selve udstrækningen af og opgaverne for den offentlige velfærdssektor. Til forskel herfra er den nyliberale offensiv mod velfærden under VK regeringen mere radikal og vidtgående i sin tilgang til NPM reformer i den offentlige sektor. Fogh Rasmussen har bygget videre på Nyrups drejning af den interne styring i den offentlige sektor over mod markedsprincipper gennem indførelse af omkostningsbaserede regnskaber og øget udbredelse af mål - og resultatstyring, men har særligt gennem fritvalgsformer lagt op til konkurrence i den offentlige sektor og udlicitering af offentlig opgaveudførelse [39]. Med kvalitetsreformen er Fogh nu parat til et nyt stort spring i udbredelsen af NPM i den offentlige sektor. [På grund af de pladsmæssige begrænsninger redaktionen af Kritisk Debat stiller, har det desværre ikke været muligt i denne artikel at få medtaget en analyse af Kvalitetsreformen som masterplan for yderligere udbredelse og intensivering af NPM i Danmark. Der henvises herom til artiklen af samme navn på For en kritik af Kvalitetsreformen som udtryk for nyliberalistisk politik og NPM, se endvidere Herløv Lund -39 A og Schultz Jørgensen, Rich og Herløv Lund 39B] 3. KRITIK AF OG ALTERNATIVER TIL NPM OG NYLIBERALE FORVALTNINGSPOLITIK Omfordelingen fra stat til marked udhuler velfærden og skaber øget ulighed. Kritik af den nyliberalt inspirerede politik overfor det offentlige og den offentlige sektor kan overordnet set kritiseres på 3 leder: 1) Gennem omfordelingen fra stat til marked for at udhule velfærden og for at skabe øget ulighed 2) Gennem markedsgørelse at udhule den politiske styring dels på en række forsyningsområder præget af naturlige monopoler dels af offentlige velfærdsydelser. 3) Gennem markedsstyring at skabe øget bureaukrati og øget topstyring af offentligt ansatte og reducere den faglige kvalitet i de offentlige ydelser.

7 7 Som fremgået har et af de centrale indsatsområder for den liberalistiske politiks mål om rehabilitering af markedet handlet om tilbageførsel af økonomiske ressourcer fra velfærdsstat til marked, hvilket under VK regeringen er sket gennem den særlige skattestops og skattelettelsespolitik. Jf. foran har denne politik hidtil indebåret en økonomisk udhuling af den offentlige sektor, en udhuling, der med regeringens 2015 plan lægges op til skal fortsætte og uddybes. Hermed er velfærden blevet sat under pres hvad angår kvalitet og serviceniveau et pres som naturligt nok primært klarest registreres i kommunerne, hvor udførelsen af de brede velfærdsydelser jo ligger. Dette ses indenfor alle de store, centrale velfærdssektor skole, daginstitutioner og ældrepleje som et siden regeringens tiltrædelse dalende ressourceniveau pr. bruger: Tabel 5: Kommunale nettodriftsudgifter pr skoleelev (I) , pr børnepasningsplads (II) og pr borger over 67 år (III) [Kilde: 52] I. II. III. Ressourcerne har altså ikke modsvaret antallet af brugere, hvilket alt andet lige må medføre en opgavemæssig merbelastning af de offentlige ansatte og omvendt også må modsvares af dårligere tid bruger og dermed dårligere kvalitet og service i velfærdsydelserne i forhold til brugerne. En sådan udvikling hen imod mindre tid pr bruger i de brede kommunale velfærdsydelser kan vi da også konstatere i VK regeringens hidtidige periode: Tabel 7: Klassekvotient i folkeskolen (I), antal børn pr fuldtidsansat i børnehaver og vuggestuer (II) og antal timer pr hjemmehjælpsmodtager (III) [Kilde: 53] I. II. III. Eftersom trækket på offentlige serviceydelser fylder forholdsmæssigt mere i de lavere indkomstgruppers forbrug end i de højere indkomsters, sker der igennem de offentlige velfærdsydelser en omfordeling fra de økonomisk bedrestillede til de økonomiske svagere stillede. Den økonomiske udhuling af de offentlige velfærdsydelser bidrager hermed ikke alene til at forringe velfærdsydelsernes kvalitet og serviceniveau, men også til at øget uligheden i samfundet Markedsgørelse udhuler den demokratiske styring. Når det i Danmark indtil Nyrup regeringen har været valgt at lade en række centrale forsyningsvirksomheder indenfor infrastruktur, energi, transport og kommunikation ligge i offentligt regi, hænger det ikke mindst sammen med, at produktion på disse område af tekniske grunde må blive af så stor skala, at den naturlige

8 8 organisationsform vil være en eller nogle få samfundsomspændende leverandører. Dvs. at virksomhederne på disse områder får karakter af såkaldt naturlige monopoler. Begrundelsen for at lægge denne type virksomheder har da været at sikre borgerne og navnlig de mindst købekraftstærke heraf mod monopolmisbrug gennem overpriser og/eller forringet service og kvalitet. Det er imidlertid karakteristisk, at det i forbindelse med den siden Nyrup -regeringen og af VK regeringen fortsatte privatiseringsbølge indenfor forsyningsområdet ikke er indgået som et væsentligt parameter i overvejelserne omkring privatiseringerne, hvorvidt man dermed risikerede at invitere kapitalstærke internationale koncerner ind som ville være i stand til i et vist omfang at gennemtrumfe sådanne overpriser og/eller leverer ringere ydelser og/eller nedprioritere mindre rentable kundegrupper (fx regionalt). En sådan overvejelse burde ellers være ganske nærliggende i forbindelse med fx privatisering af den samlede danske gas og elforsyning samlet i DONG. Og en sådan burde også have været nærliggende i forbindelse med privatiseringen af en så central leverandør af telefon og IT tjenester som Tele Danmark. En række kapitalfondes køb af Tele Danmark og efterfølgende udplyndring af virksomheden på alle leder og kanter gennem massiv gældsstiftelse, kortsigtede frasalg, hensynsløse medarbejderreduktioner og betydelige prisforhøjelser overfor kunderne turde ellers være et advarende eksempel mod at fjerne den politiske styring på sådanne områder. Når det endvidere som en central del af den danske/skandinaviske velfærdsmodel er valgt at lade produktionen af en række centrale velfærdsydelser uddannelse, sundhed og ældrepleje samt børnepasning ligge i offentligt regi samt overvejende at lade disse fordele efter behov (i modsætning til efter betalingsevne) hænger det også sammen med politisk - demokratiske ønsker om at fastholde en særlig styring. Motiverende har her været et politisk ønske om at tilgodese andre hensyn end rent økonomiske effektivitetsovervejelser, herunder ikke mindst en mere lige fordeling af disse ydelser end ville have været tilfældet, hvis fordelingen af disse ydelser fulgte indkomstfordelingen. Den øgede anvendelse af frit valg mellem offentlige og private leverandører og den hermed forbundne øgede udlicitering af offentlige ydelser truer dette udvidede produkt. Det skal ikke afvises, at frit valg i visse henseender virker ansporende på det offentlige. Men frit valg fungerer i høj grad som en model, hvor det offentlige langsomt tømmes for ressourcer og ekspertise og udbredelsen heraf truer bredden og kvaliteten i de offentlige tilbud. Også udlicitering rummer en række risici for den offentlige velfærdssektor. For det første er der problemer ved, at det offentlige afgiver den faglige viden og indsigt, som er afgørende for at kunne stille kvalitets- og effektivitetskrav til eksterne leverandører og kunne kontrollere opfyldelsen af sådanne krav. Eller med andre ord: At det offentlige kommer i lommen på de private leverandører. Men den afgørende indvending mod udlicitering er de klare risici for den solidariske, behovsorienterede og lige adgang, hvis der åbnes op for udlicitering af de basale velfærdsydelser. Hermed vil der være risiko for at der igangsættes en opdeling i 1. og 2. klasses brugere dvs. et første og anden klasses velfærdssystem, hvor der er første klasses, kvalitets velfærdsydelser mod betaling for de økonomisk bedrestillede fra over- og middelklassen, men hvor den øvrige, mindrebemidlede del af befolkningen er henvist til et sikkerhedsnet af minimumsydelser, der godt nok er gratis, men med ringere ydelsesniveau og kvalitet1. Og spørgsmålet er, om de stærke vil være særlig interesseret i at betale over skatterne til et sådant sikkerhedsnet for de svage, når de selv allerede betaler til deres egne velfærdsydelser over brugerbetaling [For en uddybning heraf se Herløv Lund - 54] Markedsstyring medfører øget bureaukrati og øget topstyring af offentligt ansatte. Anvendelse af markedsrationalet på de offentlige serviceydelser gennem udbredelse af markeds(lignende) styring indebærer som tidligere anført en genstandsgørelse af de offentlige ydelser. Herigennem lægges grunden til en rationel og kvantitativt orienteret styringsmodel, hvor måling, registrering og kontrol bliver til en uadskillelig del af NPM. Den markedsmæssige betragtningsmåde og den deraf følgende eftergørelse af markedsregulering afstedkommer et omkring sig gribende bureaukrati af måle- og styresystemer [55]. Samtidig lægger markeds(lignende) styring til autoritær styring og kontrol af de offentlige ansatte. Det grundlægende syn er jo jf. principal agent teorierne - en opfattelse af offentlige ansatte som medspillere for 1)

9 9 den politiske og administrative ledelse, men som strategisk nyttemaksimerende modspillere, der forfølger økonomiske egeninteresser. Den markedslignende styring indføres derfor ikke mindst for at gennemsætte øget kontrol og styring af de offentligt ansatte oppefra. Man skal ifølge den nyliberale logik forsøge at begrænse de offentlige ansattes frihedsgrader for at kunne styre dem. Det kan ske gennem brug af standarder, gennem mål - og resultatstyring igen, øgede krav om dokumentation, gennem kontrol o.l. Og endelig kan det ske gennem udbygning og styrkelse af ledelsen og/eller gennem opsplitning af produktionen i delfunktioner, hvorved den enkelte ansattes indflydelse reduceres [56]. Administrative værdier og økonomisk styring skubbes i forgrunden. Faglighed, professionelt råderum og solidaritet med brugerne skubbes i baggrunden Alternativer til den nyliberalistiske politik og kvalitetsreformen. Tiden og pladser levner ikke mulighed for en længere beskrivelse af alternativet til den hidtil førte liberalistiske politik overfor den offentlige sektor og til kvalitetsreformen fremover. For en uddybning heraf henvises til 57 og 58]. Meget kort sagt kan peges på følgende kerneelementer i en alternativ strategi: Økonomisk er der behov for at øge realvæksten i det offentlige forbrug med årlig 6-8 mia. kr til både inddækning af de øgede antal ældre og til fornyelse i takt med velstandsudvikling. Den demografiske udvikling og velstandsudviklingen vil også kræver flere varme hænder og en udbygning af offentlig beskæftigelse med personer frem til Rekrutteringen hertil og finansieringen heraf forudsætter en beskæftigelsesstrategi, der over en årrække øger beskæftigelsen i både den offentlige og private sektor med personer på bekostning af de i dag udenfor arbejdsmarkedet Alternativet til øget markedsregulering, kontrol og bureaukratisering er at sætte faglighed og professionelt råderum hos de offentlige medarbejdere i højsædet. Offentlige kerneydelser skal produceres i offentligt regi. Til en start skal kommunerne stilles frit om de vil benytte sig af frit valg og udlicitering Alternativet til konstant og stigende personalemangel i den offentlige sektor er, at den offentlige sektor skal gøres mere attraktiv som arbejdsplads ved at tilbyde bedre lønninger, en udviklingsgaranti, bedre arbejdsmiljø og bedre ledelse. Alternativet til øget centralisme og statsstyring er øget lokal selvforvaltning i institutionerne. [For en uddybning af en strategi for på sigt at øge den samlede beskæftigelse med omkring personer samt for finansiering af en øget vækst i det offentlige forbrug henvises til 59 og 60]. NOTER: 1) Herløv Lund, Henrik: New Public Management en principiel kritik. Kritisk Debat, marts ) Herløv Lund, Henrik: Nyliberalismen, velfærden og kvalitetsreformen Kap ) Herløv Lund, Henrik: New Public Management rehabilitering af markedet. April ) Herløv Lund, Henrik: Regeringens skattestop og skattelettelsespolitik - konsekvenser og perspektiver. Samfundsøkonomen nr. 2, ) Velfærdskommissionen: Analyserapporten Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Finansministeriet: Materiale i forbindelse med fremlæggelse af 2015-planen, Kvalitetsreformen og regeringens skattelettelsespakke, sept ) Kilder: AE rådet: Status for 2010 planen (2004), s.7; Det økonomiske Råd: Dansk Økonomi Efterår 2004, s 7.; Juul, Jonas Schytz (AE rådet): VK s samlede skattelettelser (2008), s 2 samt egne beregninger. 27) Kilde: Politiken: Guide til økonomernes talkrig ) Kilder: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Serviceforringelser finansierer lavere skat samt egne beregninger i Lund, Henrik Herløv (I): Den offentlige sektor under pres i Den Alternative Velfærdskommission: Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus ) Kilde: Finansministeriets budgetoversigt maj 2007 samt 2015 planen, s ) Jf. Kolstrup, Søren: Socialdemokratiet og velfærdsstatens markedstilpasning. Tidsskriftet Arbejderhistorie, SFAH, nr. 2, ) Kilde: Kolstrup, Søren: Socialdemokratiet og velfærdsstatens markedstilpasning, s 3-4. Mossin, Axel: Neoliberalisme, monetarisme og markedet som den naturlige orden, s 9. Finansministeriet: Staten som aktionær og Finansministeriet: Statens Selskaber, diverse årgange. 32) Kilde: Jyllandsposten 2/10-07/Finansministeriet.

10 33) Kilde: Egen beregning baseret på KL s budgetredegørelse 2005 og 2006 samt KL: Kommunernes økonomi ) Regeringen (Schlüter): Modernisering af den offentlige sektor ) Ejersbo, Niels og Greve, Carsten: Moderniseringen af den offentlige sektor ) Nielsen, Peter: Nyliberalismen i det danske velfærdssamfund, s. 11 ff. 37) Regeringen (Nyrup): Nyt syn på den offentlige sektor ) Ejersbo, Niels og Greve, Carsten: Moderniseringen af den offentlige sektor Kolstrup, Søren: Socialdemokratiet og velfærdsstatens markedstilpasning, s. 9 ff. 39) Regeringen (Fogh): Med borgeren ved roret A) Herløv Lund, Henrik: Herløv Lund, Henrik: Nyliberalismen, velfærden og kvalitetsreformen ) Schultz Jørgense, Per:; Rich, Bente og Herløv Lund, Henrik: Kvalitetsreformen: Kun mere bureaukrati. Information, marts ) Den Alternative Velfærdskommission: Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus ) Den Alternative Velfærdskommission: Oven anførte værk. 42) Regeringen (Fogh): Bedre velfærd og større arbejdsglæde - regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige sektor (Kvalitetsreformen). August ) Oven anførte værk, s 111 ff. 44) Oven anførte værk, s 122 ff. 45) Oven anførte værk, s. 102 ff., særligt side ) Oven anførte værk, s.104 og ) Oven anførte værk, s. 102 ff. 48) Oven anførte værk, s. 36 ff. 49) Oven anførte værk, s. 114, særligt side ) Oven anførte værk, s. 42 ff. 51) Oven anførte værk, s ) Herløv Lund; Henrik: Nyliberalismen, Velfærden og Kvalitetsreformen, kap ) Oven anførte værk. 54) Oven anførte værk. 55) Den Alternative Velfærdskommission: Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus ) Agger Nielsen, Jeppe og Andersen, Jørgen Goul: Hjemmehjælp mellem myter og virkelighed ) Den Alternative Velfærdskommission: Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus ) Herløv Lund; Henrik: Nyliberalismen, Velfærden og Kvalitetsreformen ) Den Alternative Velfærdskommission: Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus ) Herløv Lund; Henrik: Nyliberalismen, Velfærden og Kvalitetsreformen

New Public Management i Danmark en konkret analyse og kritik

New Public Management i Danmark en konkret analyse og kritik En artikel fra KRITISK DEBAT New Public Management i Danmark en konkret analyse og kritik Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. april 2008 Indledning Denne artikel skal ses i forlængelse af

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark Oplæg til VELFERDSKONFERENCEN 2009, Oslo, seminar B4 NPM fra A til Å SAS Scandinavia Hotel, 03. marts 2009 NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark Økonom, cand. Scient. Adm., Henrik Herløv Lund,

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark Oplæg til VELFERDSKONFERENCEN 2009, Oslo, seminar B4 NPM fra A til Å SAS Scandinavia Hotel, 03. marts 2009 NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark Økonom, cand.

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT en principiel kritik.

NEW PUBLIC MANAGEMENT en principiel kritik. 1 Resume: I artiklen diskuteres med udgangspunkt i den forvaltningspolitiske litteratur om New Public Management (NPM), hvad begrebet står for: En redskabskasse til modernisering af den offentlige sektor

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning En artikel fra KRITISK DEBAT Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning Skrevet af: Poul Thøis Madsen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2011 Det burde være de

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor.

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Februar 2006. Notat LIWJ Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Indledning FTF har gennemført et projekt,

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund,   NOTAT 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

KOMMUNERNE I KRYDSILD

KOMMUNERNE I KRYDSILD KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner Organisation for erhvervslivet September 2009 Kæmpe markedspotentiale i kommunal madservice til børn og ældre AF CHEFKONSULENT LISE WALBOM, LICW@DI.DK, CHEFKONSULENT PETER BAY KIRKEGAARD, PBKI@DI.DK og

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid

Læs mere

Notat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe

Notat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Notat Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Lokal løndannelse Økonomiudvalget har på sit møde den 30. november 2011 haft en temadrøftelse om lokal løndannelse. De tilkendegav, at det er vigtigt, at der

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den?

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? LA s 2025 plan vil øge arbejdsløsheden

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Kampen om legen i konkurrencestaten

Kampen om legen i konkurrencestaten En artikel fra KRITISK DEBAT Kampen om legen i konkurrencestaten Skrevet af: Kirsten Gunvor Løth Offentliggjort: 15. april 2013 Kampen om folkeskolen er ved at være ved vejs ende. Dermed indleder Børne-

Læs mere

Langsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre

Langsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre En artikel fra KRITISK DEBAT Langsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. juni 2008 I forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2008 gennemførte

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

NYLIBERALISMEN VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN

NYLIBERALISMEN VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN NYLIBERALISMEN VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN Analyser, kritik og alternativer Med særligt henblik på ældrepleje og folkeskole Økonom, cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund medlem af Den Alternative Velfærdskommission.

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke

Arbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. oktober 2009 Regeringen lurepasser Med fremlæggelsen

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Socialdemokratiet: Helle Thornings 3. vej fornyelse eller blindgyde?

Socialdemokratiet: Helle Thornings 3. vej fornyelse eller blindgyde? En artikel fra KRITISK DEBAT Socialdemokratiet: Helle Thornings 3. vej fornyelse eller blindgyde? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 03. maj 2008 Helle Thorning Schmidt har i to kronikker fremlagt

Læs mere

fonde. Denne undersøgelse er nu blevet opdateret på grundlag af de seneste årsregnskaber for at vise udviklingen i bestyrelseshonorarerne i fondene.

fonde. Denne undersøgelse er nu blevet opdateret på grundlag af de seneste årsregnskaber for at vise udviklingen i bestyrelseshonorarerne i fondene. 29. december 2003 Bestyrelseshonorar i erhvervsdrivende fonde i 2003 Indledning I det seneste stykke tid har medierne fokuseret meget på erhvervsdrivende fonde i Danmark. Spørgsmålet har blandt andet været,

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Indhold Indledning 3 En styrket arbejdsmiljøindsats 4 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljø 6 Børn og unge 7 Folkemøde på Bornholm 8 ArbejdsmiljøPrisen

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar!

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SUND MAD PÅ ARBEJDET Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik for maden inden udgangen af 2008. Målsætninger for sund

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS?

Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS? 1 - Notat 1 - Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS? 2. rev. udgave marts 2012. 1 ) Dette notat er en opdatering og udbygning af notatet: S + SF fortsætter opgivelse af mærkesager.

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Lad os tage det mest centrale punkt i den kommende valgkamp. Er der plads til mere velfærd?

Lad os tage det mest centrale punkt i den kommende valgkamp. Er der plads til mere velfærd? En artikel fra KRITISK DEBAT De første 100 dage Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. oktober 2007 De første 100 dage starter før regeringsskiftet. Den starter med de folkelige bevægelser, der kan

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Nulvækstens betydning for socialpædagoger

Nulvækstens betydning for socialpædagoger NOTAT Kontakt: oaf@sl.dk ukk@sl.dk 22. april 2015 Nulvækstens betydning for socialpædagoger Debatten om væksten i den offentlige sektor frem mod 2020 er et centralt politisk tema frem mod folketingsvalget.

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet

NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet Ikke modernisering, men markeds -, penge og profitstyres indtog i det offentlige. Med henblik på moderniseringsprogrammerne for den offentlige sektor og

Læs mere

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 Ved Jan Ravn Christensen, formand for Økonomiudvalget Aarhus Kommune står igen overfor besparelser. Den økonomiske krise er fortsat over byen, landet

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af

Læs mere

Nyliberalismen i Danmark

Nyliberalismen i Danmark En artikel fra KRITISK DEBAT Nyliberalismen i Danmark Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 03. december 2007 Indledning I den følgende artikel analyseres nyliberalismen i Danmark. Indledningsvist

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere