Tømrerlaugets Stiftelse En bevaringsværdig ejendom på Vesterbro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tømrerlaugets Stiftelse En bevaringsværdig ejendom på Vesterbro"

Transkript

1 Bernadette Preben-Hansen og Beatrice Brandt, Vesterbro 2006 Indhold: Tømrerlaugets Stiftelse Grundens historie før 1880 Justitsråd Kildes Gård Spekulanterne Drømmen om Valdemarsgade Bygmesteren: Københavns Tømrerlaug Arkitekten: Ludvig Vold Forlægget: Gisselfeld Kloster Bygningens opførelse Husets arkitektoniske værdi, ved arkitekt Kresten Agerbæk Ejerne Husets originalitet Epilog Summary Tømrermestrenes Stiftelse. Vold, 20. marts 1879 Tømrerlaugets Stiftelse En bevaringsværdig ejendom på Vesterbro

2 Gadefront. PB Valdemarsgade, nord. Stiftelsesgaden Tømrerlaugets Stiftelse Én af Valdemarsgades bemærkelsesværdige bygninger er ejendommen Tømrerlaugets Stiftelse, Valdemarsgade på Vesterbro under Københavns Kommune, matrikel 371, Udenbys Vester kvarter. Bygningen er tegnet i 1879 af arkitekt Ludvig Vold, og opført i 1880 af Københavns Tømrerlaug. Ejendommen, i daglig tale Willy Hoppe efter et udhængsskilt endnu placeret på bygningens facade mod gaden, ejes i dag af Andelsboligforeningen A/B af 1. april 1986 under administration siden 1989 af advokat Eskild Kyhn. Andelsforeningen er medlem af gårdlauget Guldhornene, Sankt Matt hæus sogn, Vesterbro provsti, Københavns stift. Pernille Stensgaard har kommenteret bygningen: Villa i borgstil på den usædvanlige Valdemarsgade, hvor stiftelser og friboliger giver et åbent grønt udseende. Nærmest Frederiksbergsk. Vesterbro er arkitektonisk set et blandet kvarter, hvilket tydeligt ses af Valdemarsgade, som strækker sig fra Vesterbrogade til Sønder Boulevard. Den nordlige del af Valdemarsgade, imellem Vesterbrogade og Matthæusgade til Sankt Matthæus kirke, er domineret af en række stiftelser og friboliger: Suhrs Friboliger fra 1878, Tømrerlaugets Stiftelse fra 1880, Kong Christian den Niendes og Dronning Louises Jubilæumsasyl, tegnet 1894 af Ludvig Harald Knudsen, og Sankt Matthæus Sogns Plejeforening fra Om Valdemarsgade, nord har arkitekt Jørn Kjærsgaard skrevet: Valdemarsgades nordlige del udgør et særligt bebyggelsesmønster på Vesterbro. Vejstrækningens østlige side med de mange fritliggende bygningsanlæg, stiftelser og friboliger gør gaden til noget særligt i et bykvarter præget af karrébebyggelse. Da bygningerne ligger tilbagetrukket fra vejen, er der blevet plads til forhaver og træer, der giver gaden en grøn karak ter. Og konservator Jørgen Høj Madsen: Sankt Matt hæus kirken er omgivet 2

3 Suhrs Friboliger og Tømrerlaugets Stiftelse Tømrerlaugets Stiftelse af arkitektur af en særlig karakter. Kommer man fra Vesterbrogade ad Valdemarsgade, er denne gades arkitektur både som helhed og de enkelte bygninger en god optakt til mødet med kirken. Den sydlige del af Valdemarsgade fra Sankt Matt hæus kirke, imellem Matt hæusgade og Søndre Boulevard, bæ rer derimod præg af karrébebyggelse og arbej derkvarter. Ganske kendetegnende for gadens engang så forskelligartede sociale identitet eksisterede i sin tid en vejbom over Valdemarsgade ved Matthæusgade: Valdemarsgade, nord, en privat fællesvej, ønskede ingen uvelkommen sydlig trafik mod Vesterbrogade. I 1980 erne gennemførte Planstyrelsen en registrering, fotografering og vurdering af samtlige bygninger på Vesterbro med det formål at bestemme hver enkelt bygnings bevaringsværdi ud fra følgende kategorier: arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. Tømrerlaugets Stiftelse blev vurderet i kategorien tre: et dominerende bygningsværk af høj bevaringsværdi på det tætte Vesterbro, i området ved og nord for Sankt Matthæus kirke, ligeledes af høj bevaringsværdi. Bygningens naboejendom er fredet: Etatsråd Ole Bernt Suhr og hustrus friboliger for trængende grosserere og deres enker, tegnet 1877 af stadsarkitekt Ludvig Peter Fenger, der samme år tegnede Sankt Matthæus kirke. Arkitekt Vold havde tydeligvis iagttaget Fengers arbejde, da han tegnede de kamtakkede facader til Tømrerlaugets Stiftelse. De to ejendommes facader flugter og klæder uundværligt hverandre i gadebilledet. 3

4 Grundens historie før 1880 Landevejen til Valby Galgested Galgemølle Sankt Hans kirkegård Sankt Hans hospital Gedde 1761 Tømrerlaugets Stiftelse blev bygget på den gamle matrikel 48b, 44d og 49, afløst af den nye matrikel 371, der er gængs i dag. Grunden var før 1880 ubebygget, dog ingenlunde historieløs. I sekstenhundredetallet udgjordes Vesterbro af den murede galge (Københavns rettersted fra 1622), Galgemøllen, Pesthuset (Sankt Hans hospital), Pesthuskirke gården (Sankt Hans kirkegård) og det åbne Vesterfælled eller Pesthusfælled, efter Pesthuset, der lå i den sydlige del af det nuværende Valdemarsgade. Området, fælleden, henlå øde, ubebygget og skyet. Anden bebyggelse, gårdene og værtshusene, lå langs landevejen til Valby (Vesterbrogade), den vigtigste indfaldsvej fra det sjællandske opland til hovedstaden København. Da den militære demarkationslinje blev nedlagt i 1852 og Vesterport nedrevet i 1856, voksede byen hastigt udenfor voldene, og fra 1850 erne blev det nuværende Vesterbro skabt. Før 1859 henlå grunde ne omkring det nuværende Valdemarsgade som dele af Vesterfælled, ubebyggede med undtagelse af Valdemarsgade 2, hvor der havde ligget en stor gammel bindingsværksgård med tilhørende grunde. Området bar præg af fugtig sumpet undergrund: i henseende til dette jordsmons beskaffenhed, da samme er fuldt af huller og grave, som må fyldes og jævnes, og har megen sumpig grund, som må udtørres, hvortil meget anseelige bekostninger vil udfordres, At arealet var fuldt af huller og grave var allerede tidligere noteret i Københavns jordebog over udenbys grunde, 1694: magistratens brev, tolvte februar, 1680, som indeholder, at Jens Andersen er bevilget en plads og jordsmon, som var gamle grave og huller, da brygger Jens Andersen drev værtshuset Sorø Kloster på stedet. Fra 1731 var grunden ejet af kongelig køkkeninspektør og fjerkræ hofleverandør Christoffer Nelling, og blev anvendt som græsningsareal for gæs. I 1780 erne blev grunden anlagt ved hofagent Johannes Christopher Amberg og konferensråd Jessenius Clasen til brug for tobaksavl for tobaksfabrikken Friheden. Projektet gik dog konkurs, og grunden solgt i 1791 for siden at genopstå som Justitsråd Kildes gård. 4

5 Henriette Lund. KB 1806-matriklen: 48b, 44d & 49. Schlegel 1834 Justitsråd Kildes Gård I 1799 købte justitsråd, over krigskommissar i admiralitetet, Heinrich Christian Kilde gården. Han opkøbte igennem erne nye arealer af fælleden, dels det manglende stykke syd for haven, dels endnu en stor parcel, matrikel 44d, der strakte sig tre hundrede alen længere mod syd fra vængernes bagskel. Gården blev en haveejendom, en københavnsk overklasses sommerbolig, med mange frugttræer og meget jordbærland. Henriette Lund, , der som barn opholdt sig på Justitsråd Kildes gård, nr. 48 på Vesterbro fem somre i træk, , beskrev den store gamle have med dets blomster, staudebede, aspargesbede, stikkelsbærbuske og frugttræer. Lund tilhørte det københavnske højborgerskab, og var på mødrenes side niece til filosoffen Søren Kirkegaard, Onkel Søren, hvem hun fulgte på tæt hold i sin familiære erindringsbog, nedskrevet i 1876, og publiceret posthumt. Jeg erindrer endnu den henrykkelse, hvormed mor påstod, at hun kunne mærke søluften i Kildes have på Vesterbro, hvor vi boede fem somre i træk. Det var fra Kalvebod strand, som rigtignok lå adskillige stykker land borte. Kilde var en ivrig havemand: Kildes havekyndighed gav sig blandt andet vidnesbyrd i de forskellige plantager af udmærkede frugttræer, som optog et betydeligt rum af den store gammeldags have, der i forening med et tilhørende vænge, udgjorde fem tønder land. I vore dage har Valdemarsgaden rejst sig på dens grund, dog er ikke ethvert spor fra tidligere tid udslettet. Vort gamle lysthus forefandtes således endnu, da jeg sidste gang var på stedet, om det end mere lignede en forfalden ørnerede. Frøken Lund nærede lykkelige sommerlige barndomsminder fra gården på landet og dens beboere, den aldrende fru Kilde, justitsråd Kildes enke, vænget og haven hvor blomsterne prangede i broget mængde, ja, hvor alle de smukke gammeldags stauder, som nu næsten overalt forsvinde af haverne, ret solede sig i mangefarvet malerisk... uorden. 5

6 Justitsråd Kildes Gård Peter Jerndorff. KB Peter William Jerndorff, , kongelig skuespiller ved Det Kongelige Teater, boede i sin barndom på gården. Familien flyttede i 1844 som lejere ud på Vesterbro, nr. 48, dér hvor Valdemarsgade nu begynder, og fraflyttede i Gården tilhørte da enkemadam Thrane. Vi boede som sagt dengang i 1848 på Vesterbro, lidt forbi Jernporten, der dannede indgang til Frederiksberg Allé, i en større bindingsværksgård på to etager med en vidunderlig have, der strakte sig helt ned til den gamle, nu genoptagne jernbanevold i hele den nuværende Valdemarsgades længde. Jerndorff beskrev i sine Minder gården, dets beboere og den store herregårdshave: den første tredjedel var blomster og køkkenhave, den anden en herlig frugthave, og endelig den tredje en mark med køer. Huset var forholdsvis anseeligt og gården tydeligt herskabelig: vor toetages bindingsværksgård med port midt på facaden, høj stueetage og så kun første sal, hvor vi boede. Portrummet, der var meget højt, førte ind til en stor lys gård med hvide ét etages længer på begge sider, en række klippede lindetræer på bagsiden af hovedbygningen. For enden af den firkantede gård var et højt stakit, der skilte den fra haven og foran dette i selve gården til venstre for indgangen til haven, to vældige valnøddetræer. Men haven selv, det var det vidunderlige. At gården var herskabelig bevidnes af at stiftamtmand Tetens, der om vinteren boede i Badstuestræde, havde sommerlejlighed i samme gård, hvor vi boede året rundt fra 1844 til Så god var haven. Det var dog havens blomster: hvide og blå syrener, den tyrkiske rosenbusk, bedene med stedmoderblomster, nemophylla og blå konvolver, og navnlig dens uendelighed, der betog den lille Peter: med en havegang i den ene side, der førte til verdens ende, en bred og dyb grøft næsten en lille å, som jeg altid drømte om at skulle over, men aldrig nåede at passere... Vejen ud langs marken var begrænset af en række pyramidepopler langs plankeværket, der skilte hele haven fra naboen til højre, én af Vesterbros mange møller, der naturligvis brændte, mens vi boede derude, som datidens møller jævnligt gjorde. 6

7 Spekulanterne I 1850 erne blev gården opløst, og grunden opkøbt af en række københavnske ejendomsspekulanter. I 1850 af Hans Rasmussen Thrane, rebslagermester, kapitalist, ejendoms spekulant og som det fremgår af hans erindringer: en mand af folket. Arbejdet formerede sig stadig væk, og jeg måtte tænke på at anlægge en fabrik. Jeg købte da gamle nr. 48 på Vesterbro, hvor nu Valdemarsgade er og som er anlagt efter min plan. Thrane bemærkede om den gamle have: Jeg havde imidlertid straks ladet udarbejde en plan til at udparcellere ejendommen og anlægge en gade, hvor nu Valdemarsgade er. Mine svogre spurgte om jeg var gal, da der jo kun kunne blive én vej, og hvor de da skulle køre ud. Jeg svarede, at inde i enden af gaden ville jeg bygge et lille sted med en rund plæne foran, hvorpå en statue. Om denne plæne kunne de køre tilbage igen, og der kunne blive bygget smukke steder for folk af den bedre klasse, som havde deres forretning inde i byen. Der var nemlig otte tønder land med syvhundrede frugttræer, ottehundrede stikkelsbær- og hindbærbuske samt meget jordbærland. Dem synes familien ikke, at jeg skulle rydde så meget af for at få vej. Det varede imidlertid et halvt år inden jeg fik planen for udparcelleringen, og imens solgte jeg ejendommen efter denne plans opgivelse. Flådeofficer, kaptajnløjtnant Jens Langemarck købte nemlig grunden i 1852, der for de følgende år hyppigt skulle skifte ejer. I 1857 blev arealet opkøbt af den driftige københavnske grosserer, tømmerhandler og bjærgningsentreprenør Emil Zeuthen Svitzer, vek selmægler kaptajn Johan Carl Eduard Lorentzen, og tømrermester arkitekt Jacob Beierholm Wenzel, atter med henblik på udparcellering. Valdemarsgade blev anlagt i 1859, og Svitzer foreslog at opkalde vejen Fortungade. Forslaget blev nedstemt af kommunalbestyrelsen til fordel for navnet Valdemarsgade, i tidens natio nalromantiske ånd efter den danske middelalderkonge Valdemar den Store. Gadens vestlige side blev hurtigt bebygget med villaer, derimod stod den østlige side ubebygget til 1870 ernes sidste år. Svitzer & Lorentzen nedrev Kildes renoverede og fornemt indrettede bindingsværkshus. Jerndorff, som blev gift med Amalie Lorentzen, skrev: En del år efter blev gården købt af min svigerfar og grosserer Svitzer. De lod den nedrive, og grundlagde Valdemarsgade ned gennem haven, hvor de byggede villaer. Valdemarsgade,

8 Drømmen om Valdemarsgade Københavns Bymuseum bevarer et interessant prospekt: et litografi af det påtænkte byggeri, planlagt til at omfatte den østlige side af Valdemarsgade. Det har endnu ikke været muligt at identificere kilden til dette litografi, men det må antages at være fra erne, efter Valdemarsgades grundlæggelse. Litografiet indgik efter al sandsynlighed i planlæg ningen for byggeriet ved Den Suhrske Stiftelse af Suhrs Friboliger, bestyret af Grosserer Societetets Understøttelses Fond, Børsen. Senere end 1876 er litografiet ikke, for da lagdes grundstenen til Suhrs Friboliger. Litografiet illustrerer ganske godt Thranes tanke om Valdemarsgade som et smukt sted for folk af den bedre klasse, som havde deres forretning inde i byen. Drømmen kom til at se således ud 8

9 Bygmesteren: Københavns Tømrerlaug investeringsmulighed: det smukkeste og gavnligste mål, nemlig at annamme sig en fribolig for de trængen de laugsbrødre eller deres efterladte. Der ønskes: en smuk grund... muligvis med en lille have til, og umiddelbart ud til en sporvogns route. Brevet afsluttes: Søg efter en grund, og giv anvisning på samme til oldermanden!! Valdemarsgade, 1879 Valdemarsgade, 1881 Laugets logo I efteråret 1876 indkaldte Københavns Tømrerlaugs oldermand kaptajn Frederik Emil Kerrn til laugsforsamling: torsdag, den 16. november 1876, efter middag klokken halv syv præcis i Kron prinsessegade 7, hvortil samt lige laugets medlemmer bedes give møde. På dagsordenen var et forslag fra laugets revisor, tømrermester løjtnant Jens Christian Jørgensen om at tage bestemmelse om laugets sammensparede midler. Lauget havde forinden modtaget et håndskrevet notat, 16. maj 1876, fra Jørgensen, hvori han under anførsel af en kapital på otte tusind kroner skrev om den påtænkte Tømrerlauget vedtog at opføre en fribolig. Arvingerne efter tømrermester Henrik Thyberg havde nemlig skænket mesterlauget et legat: Det Thybergske Legat på seks hundrede kroner. Legatets renter skulle tilfalde en trængen de enke eller datter efter en afdød københavnsk tømrermester: Stiftelsen for gamle håndværksmestre og deres enker i trange kår. Et par år senere var grunden fundet, og Svitzer & Lorentzen solgte i 1879 den endnu ubebyggede grund til Tømrerlauget, repræsenteret ved én af firmaets gamle samarbejdspartnere: Frederik Emil Kerrn. Gadekort og Københavns Vejviser viser i 1879 ingen bebyggelse på grunden, derimod er ejendommen i 1881 såvel aftegnet, beboet som omtalt: Tømrerlaugets Stift. 9

10 Ludvig Vold, 1869 Volds ansøgning til Krigsministeriet om overflytning fra forstærkningen til ingeniørkorpset, sendt fra Skåne i 1864 Arkitekten: Ludvig Vold Ludvig Vold blev født 1839 i Holbæk, hvor han tog realeksamen. Som ung mand flyttede Vold til København, hvor han lærte tømrerhåndværket hos sin mosters mand, tømrermester Frederik Emil Kerrn. Derefter studerede han arkitektur på Københavns Kunstakademi. Da Frederiksborg Slot brændte i 1859 blev genopbygningen iværksat under ledelse af arkitekt Ferdinand Meldahl og brygger Jacobsen. Meldahl ansatte den unge arkitekt som tegner på projektet. Efter endt arbejde på Frederiksborg Slot drog Vold i 1862 mod Skåne, hvor han virkede som arkitekt gennem 1860 erne. I Skåne tegnede Vold et større antal bygninger. Han medvirkede under ledelse af arkitekt Christian Zwingmann i tegningerne til Marsvinholm kirke, der arkitektonisk er påvirket af Vor Frue, domkirken i København. Derud over tegnede Vold hovedbygningen ved Finnhult ved Ringsjön, et stadshus i Årsjö ved Krageholm, Gamla Läroverket i Ängelholm, det lille lystslot Lyckås ved Ystad, Ladefogedhuset ved Rydsgård, og Östra Broby kirke. I 1856 havde Sverige indledt grundlæggelsen af de svenske jernbaner, og i 1866 stod jernbane linien mellem Ystad og Eslöv færdig til indvielse, privat projekteret og bygget under ledelse af den svenske jernbaneingeniør major Claes Adolf Adelsköld. Vold tegnede stationsbygningen i Ystad og lokalstationerne på banelinien Ystad- Eslöv. Ystad og Lövestad stationshuse er fredede. I Ystad mødte Vold sin tilkomne, den skånske frøken Johanna Elisabeth 10

11 Johanna og Ludvig. KB Ystad stationshus. PC Arkitekten: Ludvig Vold Catharina Frederika Helena Wendt, , datter af Ystads rådmand Christopher Frederik Wendt. Parret blev trolovet i 1866 i Ystad. Samme år drog Vold på sin første dannelsesrejse til Italien, som danske kunstnere og arkitekter yndede det i attenhundredetallet. Italien gjorde et dybt indtryk at dømme efter hans bevarede breve, akvareller og skitser. Tilbage i København blev Vold i 1869 ansat som assi stent hos arkitekt Johan Daniel Herholdt, der blev en stærk inspiration i Volds eget arbejde. Året før Vold, tre og tredive år gammel, indgik ægteskab i 1872 med sin Johanna i Ystad, opgav han arkitektgerningen og indgik kompagniskab med den københavnske grosserer Johan Fich, der handlede med jernbjælker. Tømrerlauget havde således valgt en arkitekt, oldermandens tømrersvend, der i samtiden havde gjort sig bemærket i Skåne som en dygtig og habil arkitekt, og i Danmark som en driftig forretningsmand. I København boede Vold i Nørrevold kvarter, Nansensgade 23, ét i dag nedrevet træhus ud til Peblinge søen. På nabogrunden lod han ejendommen Nørre Søgade 33 opføre, som blev ægteparrets hjem fra 1880 erne. Husets facade blev tegnet af arkitekt Herman Baagøe Storck. I 1887 var Vold selv grosserer: Lager og Import af Jern og Stålbjælker med firmanavn: Johan Fichs Efterfølger, L. Vold. 11

12 Johanna, 1903 og Ludvig, 1912 Arkitekten: Ludvig Vold Östra Broby kirke. Vold, 1868 Vold blev velhavende. I sine senere år byggede han to landsteder ud til Øresund, begge ejet af Vold og benyttet som sommerbolig. Først i Rungsted tegnet i italiensk stil af vennen, arkitekt Andreas Clemmensen, siden i Humlebæk tegnet af Vold selv. Fra 1890 erne rejste Vold. Rejserne gik til Belgien, Frankrig, Nederlandene, Norge, Sverige og Tyskland. Men Italien stod Volds hjerte nært, ikke mindst grundet hans stærke interesse for kunsthistorie. Han blev i 1913 udnævnt til æresmedlem af Den Skandinaviske Forening for Kunst nere og Videnskabsmænd i Rom, og stiftede i 1918 Firenze-legatet, et rejselegat for arkitekter til studierejser til Italien. Som person synes Vold at have været af en privat, reser veret og omhyggelig natur. Han døde tre og firs år gammel i 1923, og ligger begravet på Gentofte kirke gård. Preben-Hansen, Bernadette & Brandt, Beatrice Ludvig Vold: En dansk arkitekt i 1860 ernes Skåne. Vesterbro, 2007 Isbn

13 Forlægget: Gisselfeld Kloster Gisselfeld. Vold, 1870 I 1869 blev Ludvig Vold ansat som assistent hos arkitekt Johan Daniel Herholdt. Herholdt udfærdigede i 1870 et forslag til restaurering og ombygning af hovedbygningen på Gisselfeld Kloster på Sydsjælland, Peder Oxes renæssanceslot fra 1550 erne, én af Danmarks bedst bevarede herregårde. Vold blev ansat som konduktør på restaureringen i de første år af dets udførelse, og tegnede skitser af Gisselfelds facade. Ni år senere, da Vold tegnede Tømrerlaugets Stiftelse på Vesterbro, havde han Gisselfeld i tankerne. Gisselfelds kamtakkede facade og karakteristiske rundbuede vinduer genkendes i Vesterbro bygningens kamtakkede gavle og rundbuede vinduer. Vesterbro bygningen er således et fint eksempel på 1870 ernes historicisme i dansk arkitekturhistorie. Tømrerlaugets Stiftelse er Volds hovedværk i Danmark. 13

14 Bygningens opførelse Facadetegninger. Vold, 9. oktober 1879 I sensommeren 1879 ansøgte Vold om byggetilladelse i et håndskrevet notat, 24. august 1879: For Københavns Tømrerlaug ansøger undertegnede om tilladelse til på grunden matrikel 371 i Udenbys Vester kvarter i Valdemarsgade at måtte opføre en byg ning til stiftelse efter ved lagte tegninger. Bygningsinspek tør Wilhelm Friederichsen ansøgte der efter: Efter vedlagte andragende med tegninger anholder arkitekt L. Vold fra Københavns Tømrerlaug om tilladelse til på grunden matrikel 371 i Udenbys Vester kvarter i Valdemarsgade ved opførelsen af en toetages beboelsesbygning med jordkælder og beboelig tagetage. Tilladelsen blev tilkendt ved Københavns Bygningskommission, og arbejdet kunne gå i gang. Dagen efter afleverede Vold de endelige tegninger, 9. oktober Huset blev bygget med flid, dygtighed og planmæssigt, for et halvt år senere kunne bygningsassistent Oscar Krarup udfærdige en rapport over de af mig foretagne eftersyn af den på grunden matrikel 371 i Udenbys Vester kvarter, Valdemarsgade, opførte toetages beboelsesbygning med jordkælder og beboelig tagetage. I efteråret 1880 kunne skorstenssagkyndig C. P. Svendsen udstede brugstilladelse til husets otte skorstene: I den nyopførte ejendom nr. 7 i Valdemarsgade matrikel <371> i Udenbys Vester kvarter er fra grunden opført otte styks ni/ni skorstene, 4. november Husets praktiske opførelse har således krævet ét år. Regnskaberne for planlægningen, bygningen og indretningen af Tømrerlaugets Stiftelse, , er endnu bevarede, bugner med regninger, og kvitteringer for materialer og udført arbejde, , og udgør således en guldgrube som kilde til husets historie. 14

15 Gadefront Stuen, 1942 Husets arkitektoniske værdi, ved arkitekt Kresten Agerbæk Miljø: Bygningen ligger i et for Vesterbro åbent miljø og danner sammen med naboejendommene en stærk kontrast til de omkringliggende sammenbyggede karreer. På bygningens vestside mod Valdemarsgade findes en lille forhave og på østsiden et stort grønt område, som er fælles med de modstående karreer i Oehlenschlægersgade. Arkitektur: Bygningen er et trefløjet anlæg med en midterfløj og to sidefløje. Grundplanen er udformet som et symmetrisk stort H, og husets to opgange er placeret midt i hver sin sidefløj, således at de giver let adgang til alle lejligheder. Arkitektonisk er huset typisk for den stileklekticisme, der var fremherskende i sidste halvdel af attenhundredetallet, mest beslægtet er det nok med Herholdts lidt tørre stil, men der er også både middelalderborg og gotisk bykirke, altså national romantik, i bygningen. Mest er den dog præget af den Herholdtske omhu for den gode detalje, se bare på murværket med dets anvendelse af 15

16 Sydfront Gårdfront Husets arkitektoniske værdi faconsten, der er af meget høj kvalitet. Huset er generelt velholdt, det har indenfor det sidste årti gennemgået en løbende istandsættelse. Byggeteknik: Bygningens tre fløje er alle i to etager med udnyttet tagetage og fuld kælder. Fløjene er udført som sammenbyggede længehuse, dvs. med bjælkelag og spær på tværs af de enkelte fløjes længderetning. Murværket er massivt med røde maskinsten udvendigt. Kælderydervægge er murede, men kældergulv er støbt i beton. Lejlighederne opvarmes i dag via et vandbåret radiatorsystem, og varmeforsyningen er fjernvarme. Alle lejligheder har eget køkken, halvdelen har eget toilet, nogle har badeværelse, men der er også et fælles baderum samt vaskerum i kælderen. 16

17 Udhængsskiltet. PB En grafisk manipulation af de to skiltehalvdele. LL & AL Ejerne I 1922 udbød Københavns Tømrerlaug ejendommen til salg. Den offentlige vurdering af grunden var da halvfjerds tusind kroner, og den 10. juli 1922 blev grunden købt af Autoriseret Gas- & Vandmester, Willy Michael Gottlieb Hoppe, født Willy Hoppe var én af Vesterbros driftige håndværksmestre med privatadresse på Vesterbrogade 54, overfor Københavns Bymuseum. I 1915 indtrådte han i Københavns Blikkenslagerlaug, blev medinitiativtager til Gas- & Vandmesterforeningen af 1919, hvor han var bestyrelsesmedlem fra 1921, og formand fra 1926 indtil sin død. Han var medlem af Dansk Broder Orden, Frimurerorden af 1894 i Valdemarsgade. Willy og hans hustru Ellen, født 1892, har på intet tidspunkt beboet husets små stiftelses lejligheder, der fortsat skulle tjene som udlejet privat beboelse. Udover udlej ningsvirksomhed benyttede Hoppe ejendommen som forretnings adresse med kontor i Valdemarsgade 13, stuen. Gårdarealet blev anvendt til erhvervsformål, idet Hoppe først byggede et garageanlæg af atten garager, 1923, med vagtbyg ning, 1924, siden et værksted, 1934, efter han i 1928 havde løst næringsadkomst som vognfabrikant og metalarbejder. Willy Hoppe døde i 1943, under Besættelsen, efter længere tids sygdom, og blev begravet på Vestre Kirkegård. Ellen Hoppe arvede ejendommen, og videreførte forret ningen efter sin mands død. På husets facade mod gaden hænger i dag et udhængsskilt, der består af to halvdele. Den ene rektangulære halvdel bærer navnet: Willy Hoppe, den anden runde halvdel: Blikkenslager, Gas- & Vandmester. Da Carl Lindhardt i 1975 købte huset af den da tre og firs årige Ellen Hoppe, tog han skiltets runde halvdel med sig til pryd foran sin egen VVS virksomhed Carl Lindhardt A/S. Indtil 2006 hang den runde halvdel ud til offentlig vej: Ny Vestergårdsvej 17, Værløse. Lindhardt donerede i 2007 den runde halvdel til huset i Valdemarsgade, hvor det atter genforenet hænger som i 1920 erne. 17

18 Husets originalitet Carl Lindhardt solgte i 1985 ejendommen til Ole Bonne ApS, der året efter solgte til Andelsboligforeningen A/B af 1. april Huset havde stået nedslidt, men med andelsboligforeningen blev ejendommen for alvor underkastet vedligeholdelsesarbejde. Den sumpige grund havde forsat voldt vanskeligheder, så i 1991 etableredes et omfangsdræn om huset. Den åbne gård var formentligt et sølle sted, gemmested for Vesterbros sociale problemer, førend der i 1990 erne blev taget hånd om miljøet. Gårdens Wc er blev nedlagt i 1992, Hoppes garageanlæg revet ned i 1993, og det nuværende lukkede gårdanlæg anlagt i 1994: en stor åben grøn plæne, der hører til ejendommens grund. Vedligeholdelsesarbejdet tog sin begyndelse, da Peter Jahn & Partnere A/S i 1992 udarbejdede en vedligeholdelsesplan, der noterede: Generelt må ejendommen betegnes som værende i rimelig stand hvad angår dens primære bygningsdele, dvs. bærende fundamenter, kælder ydervægge, ydervægge, skillerum, etageadskillelser, trapper og bærende elementer i tagkonstruktionen. Hvad angår de sekundære bygningsdele er standen mindre god. Gadefronten set fra genboens tagterasse 18

19 Kvistene før og efter, Blikkenslagersvenden var med rette stolt af sit værk. MS Murersvenden med fugekosten balancerer på gavlen. MS Husets originalitet Om lejlighederne bemærkede rapporten: i normal stand, når man tager bygningens alder i betragtning. Peter Jahn anbefalede udskiftninger, særligt af trævinduer og tagbeklædning. Samtlige ejendommens vinduer blev udskiftet i De nye vinduer til beboelse og trapperum har forbillede i de originale trævinduer, der stammede tilbage fra ejendommens opførelse. Efter 125 års negligeren gennemførtes en udskiftning af husets nedslidte, utætte og uisolerede naturskifertag, samt renovering af husets otte oprindelige skorstene, husets kamtakkede gavle, gavlenes murværk, og husets to kviste med den hensigt at bibeholde husets originale 1880-udseende. Huset bar otte skorstene, der havde stået i miserabel stand. To skorstene blev pudset op, to skorstene fjernet og genopbygget fra grunden, fire skorstene, der stod skævt, blev taget halvt ned og muret op igen, samtlige otte skorstene med oprindelig profil. Et antal munke- og nonnesten blev lagt om og udskiftet med nye sten, patinerede for at opnå et ensartet farvepræg, og fugerne blev gennemgået. Der blev under tagarbejdet ikke fundet spor af råd og svamp. Da murer mester Karl Poulsen i 2004 afleverede husets nye isolerede naturskifertag, var vedligeholdel sesplanen fra 1992 således blevet fulgt, og fuldt realiseret. 19

20 Plan for gårdanlægget. Vold, 20. marts 1879 Epilog Suhrs Friboliger og Tømrerlaugets Stiftelse udgør en ganske speciel bygningskultur på Vesterbro. Det er andelsforeningens håb at Tømrerlaugets Stiftelses særlige bygnings- og kulturhistoriske værdi vil blive aner kendt som en særegen og uerstat telig del af Vesterbros bykultur. Bygningen blev nyligst vurderet af Planstyrelsen før 1990, og for t je ner i dag efter de omfattende ved ligeholdelsesarbejder siden 1990 erne en nyvurdering. Gård anlægget bringer i dag mindelser om Kildes have med frugttræer, frugtbuske og meget jordbærland : en genopstanden have på Vesterbro, midt i en hastigt voksende og travl storby. Bygningen vidner om udsøgt håndværks kunst fra Det moderne gennembruds tid, og en arkitekt overset i dansk og svensk arkitektur historie. 20

21 Søg efter en grund, og giv anvisning på samme til oldermanden!! København, 16. maj 1876 Volds facadetegning signeret: Med svar af 9. oktober Wilhelm Friederichsen, Frederik Emil Kerrn, Ludvig Vold, 1879 Denne artikel er forfattet på grundlag af fortrinsvist håndskrevne og utrykte kilder, bevaret på E. K. Administration A/S, Det Kongelige Bibliotek: Center for Kort og Billeder, Københavns Bymuseum: Billedarkivet, Københavns Stadsarkiv, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen: Byggesagen, Landsarkivet for Sjælland: Laugsarkiv for Københavns Tømrerlaug, samt familien Volds privatarkiv. Tak til Orla Hansen. Hansen var lærling og svend, , under Willy & Ellen Hoppe, og arbejdede på værkstedet i Valdemarsgade. Da ejendommen blev solgt til Lindhardt, fulgte Hansen med i købet. Han tjente først på kontoret i Valdemarsgade 13, , og overgik derefter til virksomheden Carl Lindhardt A/S, hvor han var ansat som servicechef til sin pension. 21

Ludvig Vold. En dansk arkitekt i 1860 ernes Skåne. Bernadette Preben-Hansen og Beatrice Brandt, Vesterbro 2007. Indhold:

Ludvig Vold. En dansk arkitekt i 1860 ernes Skåne. Bernadette Preben-Hansen og Beatrice Brandt, Vesterbro 2007. Indhold: Bernadette Preben-Hansen og Beatrice Brandt, Vesterbro 2007 Indhold: 2 Indledning 3 Barndomsår i Holbæk 3 Tømrerlærling i København 4 Genopbygningen af Frederiksborg Slot 5 Med Zwingmann i Skåne 7 Krigen

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Opførelse af 12 boliger, Smedegade 6 og Vejlbygade 18

Opførelse af 12 boliger, Smedegade 6 og Vejlbygade 18 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Dato 21. november 2014 Opførelse af 12 boliger, Smedegade 6 og Vejlbygade 18 Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til 12 nye boliger

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015_2

Bygningsfornyelse 2015_2 BILAG 1 Bygningsfornyelse 2015_2 beskrivelse af det indstillede projekt Indsatsområde: Centrale vesterbro Med bygningsfornyelsen i områdefornyelsen Centrale Vesterbro 2015 runde 2, bliver 1 ejendom med

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG PEDER SKRAMS GADE 8 Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr.

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA.

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. FRYDENSGADE Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. 2 Ubebygget grund. 3 Baneformand N.C. Poulsen. 1924

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 Arkitektonisk 4 Miljømæssig 5 Originalitet 4 Samlet bevaringsværdi 4 Udpeget i år: 2008, rev. 2011 Ejendomsnr.: 3309 Matrikelnr.: 1aq Adresse: Vestergade

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 26. maj 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:15 Medlemmer: Fraværende: Formand: Jacob Bjerregaard

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

Hovedargumenter fra ansøger:

Hovedargumenter fra ansøger: Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

KBM 3594, Valdemarsgade mfl.

KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Beretning for de arkæologiske undersøgelser ved: KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Kuas. j.nr. 2008-7.24.02. KBM 3594, Valdemarsgade m.fl. Figur 1: 29/01-09. Der graves udfor Vesterbrogade 115. Arkæolog, cand.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse Bilag 3 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse Notat om høringsproces og modtagne indsigelser Forslagene har været offentliggjort

Læs mere

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt.

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt. Edisonsvej 12 (ejerboligforening) Bygherre: Ejerforeningen Edisonsvej 12 Rådgiver: Falkon A/S Administrator: Husen Advokater Dato: 28-04-2014 Matr. nr. 30m, Frederiksberg Opførelsesår: 1891 Etager: 4 SAVE-værdi:

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Plads til personer i nye tagboliger i København?

Plads til personer i nye tagboliger i København? Plads til 22.000 personer i nye tagboliger i København? Søren Peter Bjarløv Sektionen for Bygningsdesign Baggrund Arkitekt og lektor i Sektionen for Bygningsdesign på Instituttet for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Op igennem attenhundredetallet gennemgik området endnu en række ændringer, idet Marineministeriet begyndte at sælge ud

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012

Bygningsfornyelse 2012 Bygningsfornyelse 2012 INDSATSOMRÅDE: Gl. Valby Bilag 2 ROSKILDEVEJ SØNDRE FASANVEJ SØNDERMARKEN CÆCILIAVEJ GADEKÆRVEJ VALBY LANGGADE VALBY TINGSTED TOFTEGÅRDS ALLÈ VALBY STATION INDHOLD Gl. Jernbanevej

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Nyboder er et af Københavns mest historiske kvarterer. Den lille rækkehusby, der siden anlæggelsen helt tilbage i 1631,

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Horsens Ting- og Arresthus Bjerre Ting- og Arresthus

Horsens Ting- og Arresthus Bjerre Ting- og Arresthus Horsens Ting- og Arresthus Bjerre Ting- og Arresthus TO FREDEDE BYGNINGER DER FÅR NYT LIV Deres placering i arkitekturhistorien, restaurering og det at bringe nyt liv til fredede bygninger. J e n s O l

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

VEDRØRENDE PRINCIPIEL ANSØGNING OM NY BEBYGGELSE NAVNLØS / SCT. NICOLAJ GADE I VIBORG

VEDRØRENDE PRINCIPIEL ANSØGNING OM NY BEBYGGELSE NAVNLØS / SCT. NICOLAJ GADE I VIBORG Dato J.nr. Assistent Dir. tlf. E-mail 24. juli 2014 116843-218725 Birthe Lindgaard/HNI +45 88 91 94 19 bil@dahllaw.dk Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Att.: Ann Hamborg, Karl Johan Leegaard Jensen

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen.

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Christian Aarup Center for Teknik og Miljø Højbjerg, den 6. april 2015 Svarskrivelse på baggrund af nabohøring vedr. Jeckelsvej 22, 9990 Skagen

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Allégade 18 stuen og kælder

Allégade 18 stuen og kælder Allégade 18 stuen og kælder Skitseprojekt for udstykning af 3 lejligheder 11.03.2015 Allegade 18 Matr. nr. 30a Allegade 18 Allégade 18 stuen og kælder Ejendommen Beliggenhed: Allégade 18 stuen og kælder,

Læs mere

bæredygtig byfornyelse

bæredygtig byfornyelse bæredygtig byfornyelse Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om toilet og bad i lejligheden? Trænger jeres ejendom til tætte vinduer eller nyt tag? Eller har I idéer til spændende projekter med store

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

En rundtur i Lyset på godt og ondt

En rundtur i Lyset på godt og ondt En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd 4. april 2005 via Magistraten J.nr. JTK/04/00762 Den Ref.: Tlf.nr. hj/ar 8940 2519

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Smeden hed Peter Hansen

Smeden hed Peter Hansen Smedjen i Himmelev I Himmelev Sogns Historie fortælles, at smeden var en vigtig håndværker i landsbyen. Han skulle fremstille hestesko og plovskær. I 1787 hed smeden i Himmelev by Andreas Kamp. Sognet

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Urban Picnic på taget af Birkegade

Urban Picnic på taget af Birkegade Urban Picnic på taget af Birkegade Byens Netværk 21.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 har fået bygget en ekstra etage og næsten 500 kvadratmeter park oven

Læs mere

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE Side 1 á 11 13 14 15 18 16 19 12 9 17 11 8 10 2 1 7 4 6 5 Værker på min tur TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE 3 Skrevet af: Side 2 á 11 Værker

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. oktober 2014 bevaringsværdig ejendom Udarbejdelse af bevarende lokalplan for etageejendom beliggende Samsøgade 21, 8000 Aarhus

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre helårsboliger.

Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre helårsboliger. NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Planafdelingen Ansøgninger om udstykning i landzone forår 2017 Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. "Guldhuset"

Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. Guldhuset Notat Forvaltning: Miljø og Teknik, Stadsarkitektens Kontor, Henri Amsler Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. april 2013 Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. "Guldhuset"

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere