Baggrundsmateriale om Sundhedsstyrelsens projekt Kulturelle mediatorer i sygehusvæsnet

Transkript

1 Baggrundsmateriale om Sundhedsstyrelsens projekt Kulturelle mediatorer i sygehusvæsnet Baggrundsmaterialet består af Baggrund for modelprojektet 2 artikler og en faktaboks Uddannelsen til kulturel mediator - Faktaartikel Beskrivelse af de tre modelprojekter - Baggrund og mål - Artikel Erfaringer med kulturelle mediatorer i udlandet - Faktaartikel Danske erfaringer til dato - Artikel Kildeliste Fakta om kulturelle mediatorer En kulturel mediator er en person, der er uddannet specielt til at forbedre kommunikationen mellem patienter med anden etnisk baggrund end dansk og sundhedspersonalet. Der er ikke tale om en tolkerolle, men om en særlig interkulturel kommunikationsrolle. I udlandet har man benyttet sig af kulturelle meditatorer gennem flere år. Erfaringerne viser, at de bidrager væsentligt til en bedre og mere ligeværdig behandling af etniske minoriteter, og nu skal mediatormodellen også afprøves på tre sygehuse herhjemme. Formålet med de danske mediatorer er, at forbedre kommunikationen og dermed patientforløb og behandling og mediatorerne skal arbejde med: at uddanne personalet i interkulturel kommunikation, i sygdoms- og sundhedsopfattelse og konflikthåndtering, samt rådgive afdelingerne om bl.a. informationsmateriale. at vejlede og rådgive patienter og patientgrupper i opbygningen af det danske sundhedsvæsen, sundhedsvæsenets forventninger til patienterne og forklare behandlingsforløb. at deltage i direkte kommunikation mellem behandler og patient som kulturformidlere eller konfliktløsere. Baggrundsartikel 1 Hjælp til at bygge bro Odense Universitetshospital, Bispebjerg og Glostrup Hospital skal afprøve om kulturelle mediatorer kan forbedre kommunikationen mellem etniske grupper og sundhedspersonalet En pakistansk kvinde, der ikke vil have den mandlige læge til at undersøge, hvad der er galt med hendes foster. En arabisk mand, der ikke vil tage sin diabetes medicin, fordi han er bange for, at der er gelatine fra svin i tabletterne. En tyrkisk hjertepatient, hvis store familie helst vil være på stuen hos den syge på hele tiden. Tre hverdagssituationer fra sygehuse i Danmark. Situationer, der kan være svære at håndtere for både personale og patienter. I disse situationer må personalet i dag sætte deres lid til, at en tilkaldt tolk eller et familiemedlem, der kan dansk, kan oversætte, forklare og formidle, så patienten kan få den bedst mulige behandling og pleje.

2 Et kulturelt krydsfelt Men den gode vilje er ikke altid nok. Når patientens kulturbaggrund er en anden end dansk, er det ikke kun den sproglige forståelse, der halter. Der kan i realiteten være en håndfuld faktorer, der spiller ind. Sygdomsopfattelsen kan være anderledes, forventningerne til patientrollen og behandlerrollen ligeså, og det kan også være svært for patienten at gennemskue, hvordan det danske sundhedssystem er bygget op, og hvad behandlingen egentlig går ud på. De mange ukendte faktorer kan samlet betyde, at patienterne bruger sundhedsvæsenet på en måde, der ikke er hensigtsmæssig. De bruger det for meget, for lidt, eller måske henvender de sig de forkerte steder. For personalet det medføre en blanding af frustrationer og magtesløshed, når de ikke kan formidle deres faglige budskaber og behandling, så det forstås og yde den omsorg for patienten, som de egentlig gerne ville. Det er en særlig udfordring. Ifølge en undersøgelse fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Københavns universitet oplever 75 % af lægerne og 49 % af sygeplejerskerne denne gruppe af patienter som en særlig belastning i hverdagen, og mere end halvdelen af dem angiver, at de føler, at indvandrerpatienter er mere krævende end etnisk danske patienter. Modellen på vej til tre sygehuse En hjælp til løsning af problemerne kan være at oprette et korps af kulturelle mediatorer, der kan slå bro mellem patienter med anden etnisk baggrund end dansk og sundhedssystemet. I 2006 fik Sundhedsstyrelsen udarbejdet en rapport, der viste, at mediatormodellen er en succes i udlandet, og at den især har en god effekt på lange behandlingsforløb. Nu skal modellen afprøves herhjemme. De kulturelle mediatorer underviser personalet og give den viden og redskaber til en god kommunikation med patienter med anden etnisk baggrund end dansk. De skal også formidle viden til patienterne, fx skal de hjælpe patienterne med at forstå, hvordan det danske hospitalssystem er bygget op og forklare den form for sygdomsopfattelse, der er fremherskende i det danske sundhedssystem. Endelig kan mediatorerne optræde som direkte formidlere elle konfliktløsere i mødet mellem patient og behandler. Ikke et tolkeprojekt Sundhedsstyrelsen har netop godkendt Odense Universitetshospital, Bispebjerg Hospital og Glostrup Hospital til at afprøve mediatorordningen i et modelprojekt, der løber fra dec til dec I alt indgår der 10 afdelinger i projektet, og der skal uddannes otte mediatorer plus to projektledere. Afdelinger repræsenterer en bred vifte af afdelinger fra akutafdelinger over ambulante afdelinger til, sengeafdelinger og et informationscenter. Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen er projektleder på modelprojektet. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om et tolkeprojekt. Mediatorrollen handler mere om at etablere en interkulturel dialog, og man kan godt få brug for at have både en tolk og en mediator til stede på én gang, understreger hun. Derfor er det heller ikke tolke, der skal uddannes til mediatorer, men personale med en sundhedsfaglig baggrund. Det skal samtidig være personer med stort kendskab til det danske sundhedssystem og meget gerne til de afdelinger, de skal arbejde i. Når det gælder de personlige egenskaber hos mediatorerne, har Sundhedsstyrelsen opfordret sygehusene til at vælge personer med brede menneskelige og kulturelle kompetencer. De skal være empatiske og gode til at kommunikere og det er et plus, hvis de har gode sprogfærdigheder, men mediatorerne skal ikke nødvendigvis have anden etnisk baggrund, forklarer Anne Rygaard Bennedsen.

3 På vej på skolebænken For at kunne fungere i krydsfeltet mellem dansk sundhedskultur og fremmede kulturer skal de kommende mediatorer på skolebænken. Uddannelse foregår i foråret 2008, så de er klar til at gå i arbejde fra 1. juni Herefter skal projektet køre et år, inden det skal evalueres. Hvis modellen viser sig at give gode resultater, vil Sundhedsstyrelsen overveje, hvilke typer afdelinger, mediatorordningen egner sig bedst for, og om modellen kan udbredes på landsplan. Et voksende behov Når mediatorprojektet søsættes nu, skyldes det, at antallet af patienter med anden etnisk baggrund end dansk er blevet større. Det sker dels fordi det samlede antal af indvandrere er vokset støt gennem de seneste 20 år, dels fordi, der er blevet flere ældre i gruppen, og dermed hyppigere ses i sundhedsvæsnet. I dag udgør patienter med anden etnisk baggrund ca. 8 % af befolkningen, med større koncentration i de store byer. Selvom gruppen talmæssigt ikke fylder mere i sygehusvæsenet, har undersøgelser vist, at patientgruppen fylder meget i hverdagen. Problemet er ofte, at personalet føler, at det kan være svært at komme igennem med en optimal behandling og pleje på grund af sproglige og kulturelle barrierer, og det kan være meget frustrerende i hverdagen forklarer Anne Rygaard Bennedsen. Ifølge en undersøgelse fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Københavns universitet oplever 25 % af alle læger og sygeplejersker, at patienter, med anden etnisk baggrund end dansk, ikke får den fornødne pleje, behandling eller rådgivning og ca. 50 % angiver, at de inden for den seneste måned har oplevet patienter, der ikke har forstået de råd og den vejledning, de har fået. Ingen pegefinger Anne Rygaard Bennedsen understreger, at Sundhedsstyrelsen anerkender, at sundhedspersonalet gør et godt stykke arbejde i forhold til patientgruppen. Derfor er projektet heller ikke ment som en løftet pegefinger, men som en hjælp. Vi har forståelse for, at det kan opleves som et problem at have med patienter fra en anden kultur at gøre. Det kan give frustrationer, især hvis man har travlt. Vi ved også, at mange ansatte er bange for at italesætter problemet, af angst for at blive beskyldt for at være racister. Men i virkeligheden risikerer problemstillingen først at blive problem, hvis man ikke taler om den pointerer Anne Rygaard Bennedsen. Fakta-artikel Uddannelsen Uddannelsen af de kulturelle mediatorer kommer til at foregå på CVU København og Nordsjælland. Det bliver i form af et selvstændigt kompetencegivende modul ved den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Når opgaven med at udvikle modulet bliver lagt i hænderne på CVU København og Nordsjælland, skyldes det, at uddannelsescentret har to relevante videncentre at trække på. Et for sundhed og sundhedsfremme og et for interkulturel kommunikation. Når uddannelsestilbuddet er udviklet, er meningen, at det skal gøres tilgængeligt for andre CVU er i hele landet. På den måde kan andre end mediatorerne få gavn af tilbuddet. Uddannelse har ikke til formål at gøre de kulturelle mediatorer til omvandrende kulturelle leksika, som ved alt om, hvordan og hvad man gør i en anden kultur i given situation. De skal selvfølgelig have en overordnet kulturforståelse, men ellers skal de primært lære at stille de rigtige spørgsmål, og få nogle redskaber til, hvordan man går i dialog. Det er gennem dialogen, de skal indhøste den viden, de skal bruge i deres arbejde.

4 Baggrundsartikel 2 Lighed i sundhed uanset etnisk baggrund Sundhedsstyrelsens projekt kulturelle mediatorer skal uddanne og opkvalificere sygehuspersonale til at håndtere kommunikationen med etniske patienter bedre I Danmark har vi en sundhedspolitik, der bygger på begrebet lige adgang til sundhed for alle. Skal vi behandle alle lige kvalificeret, betyder det ikke, at alle patienter skal behandles ens. Vi skal faktisk tænke i at behandle dem forskelligt for at nå et ens mål. Det er særlig vigtigt at tænke på i forhold til patienter med anden etnisk baggrund. De møder ofte op i sundhedssystemet med anderledes forudsætninger, forklarer Anne Rygaard Bennedsen. Hun er akademisk medarbejder i Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og projektleder på modelprojektet Kulturelle mediatorer i sundhedsvæsenet. Mange indvandrere tilhører en særlig sårbar gruppe på grund af sproglige og kulturelle forståelsesproblemer, og skal vi sikre gode patientforløb for gruppen kræver det en særlig god kommunikation, forklarer Anne Rygaard Bennedsen. De kulturelle mediatorer får som hovedopgave at forbedre kommunikationen mellem patienten med anden etnisk baggrund og sundhedspersonalet, men hvis det skal lykkes, skal mediatorerne ikke kun arbejde som konfliktløsere og kulturformidlere i konkrete situationer. De skal især fokusere på at uddanne og opkvalificere personalet til at kunne arbejde med patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Fx efterspørger personalet på mange afdelinger mere viden om kulturbestemte sygdomsmønstre og råde råd og vejledning til mødet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk, forklarer Anne Rygaard Bennedsen. Mediatorerne skal også formidle viden til patientgruppen, fx hjælpe patienterne med at forstå, hvordan det danske hospitalssystems er bygget op, og hvilke forventninger, der er til patienter på en sygehusafdeling. Viljen er der Projektlederen understreger, at det danske sundhedspersonale gør deres arbejde godt i forhold til de etniske grupper, også selvom det kan være svært. Nogle gange forsøger personalet næsten at gøre det for godt. Faren ved det er, at man kan risikere at stirre sig blind på kulturen, og derfor glemme at se patienten som person. I Sundhedsstyrelsen er man godt klar over, at mange ansatte på sygehusene gerne ville have udleveret en kulturel kogebog, efter devisen: Hvis jeg får en pakistansk patient, så gør jeg sådan og sådan. Men det kan man ikke, for pakistanere er jo lige så forskellige som danskere. Det er også vigtigt, at personalet lærer, at det er patienten selv, der skal definere, hvor hans eller hendes grænse går. Man skal ikke lade sine egne forudfattede meninger definere, hvad der kan tales om. Det er misforstået hensyn. Det kan ikke nytte at tager det for givet at en kvinde, der bærer slør, ikke vil have undersøgt sit bryst eller tale om prævention. Det er vigtigt at spørge på en god måde, og det er det tankesæt og de dialogredskaber, vi håber, at de kulturelle mediatorer kan lære og efterfølgende give videre til sundhedspersonalet, understreger Anne Rygaard Bennedsen.

5 Artikel Vi skal blive bedre til interkulturel kommunikation Bispebjerg Hospital, Odense Universitetshospital og Glostrup Hospital er netop blevet valg til modelhospitaler i Sundhedsstyrelsens nye projekt Kulturelle mediatorer i sygehusvæsenet, der har til formål at forbedre kommunikationen mellem patienter med anden etnisk baggrund og sundhedspersonalet på danske sygehuse. Odense Universitetshospital, Glostrup Hospital og Bispebjerg Hospital er parat til at gå i gang med at afprøve en ny uddannelse og en ny rolle i sygehusvæsnet: kulturelle mediatorer. Projektet koster i alt 3 millioner kroner, hvoraf sygehusene selv stiller med 1 million. Vi vil jo gerne være patienternes foretrukne universitetshospital og bygge vores indsats på en god kommunikation og et højt fagligt niveau. Derfor satser vi på at undgå nogle af de uheldige situationer, vi oplever i dag. For eksempel at patienterne møder op på en forkert dato eller ikke forstår, hvorfor de skal tage deres medicin, forklarer chefsygeplejerske Alice Støvring fra Odense Universitetshospital om baggrunden for, at hospitalet deltager i projektet. Lægelig direktør på Bispebjerg Hospital Steen Werner Hansen har ikke et øjeblik været i tvivl om, at hospitalet skulle gå med i Sundhedsstyrelsens mediatorprojekt. Det er dybt relevant for os. Vi har mange patienter med anden etnisk baggrund, og det er et felt, hvor der er mange problemer i dagligdagen. Her på Bispebjerg fokuserer vi generelt på kommunikation som vejen til en god behandling for alle patienter, og i forhold til indvandrergruppen, tror jeg, at brugen af kulturelle mediatorer og kan skabe bedre kommunikation og dermed bedre patienttilfredsheden og behandlingen. Vi skal blive bedre til interkulturel kommunikation. Han forklarer, at klagesager fra indvandrere ofte viser sig at bunde i, at man netop har talt forbi hinanden sprogligt og kulturelt. Når hospitalet har valgt hjerteafdelingen og den endokrinologiske afdeling (medicinske afdeling for bl.a. diabetes) til projektet, skyldes det, at man ønsker at afprøve de kulturelle mediatorer i forhold til kroniske sygdom frem for akutte sygdomme. Samtidig håber hospitalet, at få en synergieffekt ud det i forhold til Bispebjerg Hospital og andre samarbejdspartnere, som fx Nørrebro Sundhedscenter. Den viden de kulturelle mediatorer kan give personale og patienter, skal gerne spredes ud i lokalområdet og være med til at styrke den sammenhængende indsats. Derfor er det vigtigt, at alle personalegrupper også lægerne indgår i projektet, understreger Steen Werner Hansen. En bred vifte af afdelinger Fælles for de tre modelsygehuse er, at de ligger i områder med en høj koncentration af indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk. For Bispebjerg er tallet 14,8 %, i Glostrup er det 17,8 %, og i Odense er det 12,7 %. På Glostrup er der fire afdelinger, der skal dele to mediatorer, på Bispebjerg to afdeling med hver en mediator, og i Odense fire afdelinger også med én på hver afdeling. De 10 afdelinger dækker over et bred vifte af afdelinger så både akutte afdelinger, sengeafdelinger, ambulatorier og et særligt informationscenter er repræsenteret. Det har været et krav fra Sundhedsstyrelsen, som vil bruge projektet til at evaluere mediatormodellen og se om, og i givet fald hvordan, den bedst kan udbredes til resten af landet. Projektet kan også åbne op for at der udvikles nye samarbejdsrelationer, eller at gamle relationer forstærkes og fornyes. På den medicinske afdeling i Odense planlægger afdelingsledelsen eksempelvis et nærmere samarbejde med Vollsmose Sundhedscenter og de praktiserende læger i området om infektionsmedicinske patienter. Afdelingen har også planer om at indføre en særlig visitation målrettet patienter med anden etnisk baggrund.

6 Patienterne skal vide mere En af de afdelinger på Glostrup Hospital, som indgår i projektet, er Akut Modtage Center. Her glæder afdelingssygeplejerske Vena Brauner sig til at afprøve de kulturelle mediatorer fra juni næste år. Hun hæfter sig ved, at det er godt med et undervisningstilbud til personalet, men at det er lige så vigtigt at finde en metode, hvor de kulturelle mediatorer kan være med til at rådgive patienter med indvandrerbaggrund om, hvordan det danske sundhedssystem er skruet sammen, og hvad sygehuset forventer af patienterne. Det kan enten være i form af informationsmateriale eller undervisning i lokalområdet. Vi oplever gang på gang, at folk kommer i skadestuen med problemer, som skulle have været til vagtlægen. Eller at akutte patienter, der er henvist af deres læge, ikke kan forstå, at de skal vente, når de kommer ind i modtagelsen. Nogle gange tager de det som er udtryk for racisme, hvis en anden patient bliver set på, før dem. Vi bruger meget tid på at forklare, at alle patienter skal vente, og at det kommer an på, hvad man fejler, hvornår man bliver behandlet. Alligevel er det ikke altid, at indvandrerne forstår det. Den type problemstillinger fylder meget i afdelingen, forklarer Vena Brauner. Motiverende samtaler i Odense På Odense Universitetshospital ser man også frem til at sikre en bedre gensidig forståelse mellem personalet og patienter med anden etnisk baggrund. Det forklarer projektkoordinator og forebyggelseskonsulent Else-Marie Lønvig. I Odense vægter man på linje med de to andre sygehuse mediatorernes personlige egenskaber og evner til at kommunikere meget højt. Samtidig er det et krav, at de skal have en god kulturel forståelse, have en sundhedsfaglig baggrund og at de gerne må være flersprogede. Odense Universitetshospital stiller desuden det krav til både projektlederen og de kommende mediatorer, at de skal have gennemført en uddannelse i Den motiverende samtale. I Odense har projektets styregruppe også lagt vægt på at inddrage hospitalets Informationscenter. Personalet i Informationscentret møder ofte patienterne, inden de kommer ud i afdelingerne. Dermed giver Informationscentrets medvirken hospitalet en ekstra mulighed for at give patienter med anden etnisk baggrund en grundviden om hverdagen på et dansk sygehus og for så tidligt som muligt at få svar på mange af deres spørgsmål. Men Else Marie Lønvig understreger samtidig, at ansættelsen af kulturelle mediatorer ikke betyder, at man nu kan undvære tolke. Det er vigtigt at slå fast, at der stadig skal anvendes tolkebistand for at sikre en god sproglig forståelse.

7 Liste over modelafdelinger Bispebjerg Hospital Afd I - Intern Medicinsk Afd. (Endokrinologi og gastroenterologi) Afd. V - Kardiologisk Afdeling (Hjerteafdeling) Glostrup Hospital AMC- Akut Modtage Center Afd.G Gynækologisk/ Obstetrisk Afd. (Fødeafdeling) Afd. L Pædiatrisk Afd. (Børneafdeling) Afd. M Medicinsk Afd. Odense Universitetshospital Afd. H - Pædiatrisk Afd. Afd. C Infektionsmedicinsk Afd. Afd. M Endokrinologisk Afd. Informationscentret

8 Fakta-artikel Erfaringer fra udlandet Siden starten af 1990 erne er kulturelle mediatorer under forskellige betegnelser været afprøvet på en række hospitaler i bl.a. USA, Canada og Europa. I 2006 fik Sundhedsstyrelsen udarbejdet en rapport om brugen af kulturelle mediatorer i Italien, England, Irland og Belgien. Den konkluderer, at kulturelle mediatorer kan bidrage til en bedre behandling og pleje af patienter med anden etnisk baggrund og på den måde skabe en større lighed på sundhedsområdet. Særligt i forhold til de kroniske sygdomme er der en gevinst at hente, fordi patienterne i højere grad kan forstå vigtigheden af at indgå i langtidsbehandlinger. For sundhedspersonalet har indførelsen af mediatorerne betydet, at de er blevet rustet til bedre til at kommunikere med patienter med anden etnisk baggrund I praksis betyder det, at de oplever færre frustrationer i hverdagen og færre konflikter, og i stedet oplever de glæden ved at kunne give patientgruppen en bedre, faglig behandling. Det har også vist sig, at selvom de kulturelle mediatorer koster på lønkontoen, så kan beløbet mere end spares hjem, hvis arbejdet tilrettelægges fornuftigt. Gode mediatorer betyder, at antallet af unødvendige patientkontakter og lange indlæggelser falder. Eksempler fra rapporten Udenlandske erfaringer med anvendelse af kulturelle mediatorer i sundhedsvæsenet. udgivet af Sundhedsstyrelsen En belgisk læge Mediatorens arbejde gør, at folk bliver modtaget med mere respekt. Det er en symbolsk accept af andre kulturer og andre måder at tænke på at mediatoren er der, gør, at de folk bedre kan forsvare deres kultur og måder at tænke på. Irland En mediator fortæller om en kvinde, der var langtidssyg, og hvis mand mente, at det var gudernes straf. Derfor havde han svært ved at se, at hospitalet skulle gøre nogen forskel. Hospitalet gjorde ikke noget for at ændre denne opfattelse hos manden, før en mediator kom ind i billedet. Faderen til kvinden ville sende hende tilbage til Afrika, hvor hun skulle til en heksedoktor, men det ville manden ikke tillade. Løsningen blev at sende et billede tilbage som en slags stedfortræder. Læs mere i Sundhedsstyrelsens publikation Udenlandske erfaringer med anvendelse af kulturelle mediatorer i sygehusvæsnet, 2006.

9 Erfaringer fra Danmark Med Sundhedsstyrelsens projekt Kulturelle mediatorer i sygehusvæsenet er det første gang, man afprøver mediatorrollen i det danske sygehusvæsen. En mediator er en person med særlige kompetencer inde for kultur og kommunikation. I Danmark uddannes det først hold til at varetage modelprojektet i perioden februar- til maj næste år. Selvom uddannelse om konceptet er nyt, har nogle sygehuse allerede arbejdet lidt med at inddrage fx sundhedspersonale med en anden etnisk baggrund end dansk i behandlingen af indvandrere med diabetes. Der findes også enkelte steder i Danmark, der har arbejdet på andre brobyggerprojekter. Brobygger på hiv-området En af disse brobyggere er sygeplejerske Tina Bruun, der arbejder som både rådgiver i HIV- Danmark og som sygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling i Hvidovre. I 2002 begyndt hun som projektleder på et projekt HIV-smittede etniske minoriteter i Danmark Her blev hun opmærksom på, hvor svært feltet var for både sygeplejersker og patienter, og hvor meget der kunne gå galt i kommunikationen, og siden har hun arbejde med at rådgive på tværs af de kulturelle skel. Jeg kunne jo se, at der var noget helt galt. Afsender og modtager talte ikke samme sprog eller også talte de skoleengelsk sammen, men de talte også forbi hinanden af en anden grund. De forstod simpelthen ikke det samme ved de begreber, der blev brugt om kroppens funktioner og om sygdommen. Der var en kulturel kløft, der betød, at patienterne gik glip af en masse vigtig information om alt fra smitteveje til behandlingsmuligheder. Også selv om de sad og nikkede, som om de forstod det hele, forklarer Tina Bruun. På afdelingerne oplevede sygeplejerskerne typisk, at det var svært at komme ind på livet af mange af patienter med anden etnisk baggrund, fordi deres reaktioner var anderledes end de etnisk danske patienter. På patientsiden var usikkerheden også markant til stede. Patienter med anden etnisk baggrund vidste typisk ikke hvem de kunne spørge om hvad, og for mange ligger det slet ikke i deres kultur at stille spørgsmål til lægen eller sygeplejersken. Behov for informationsmateriale Siden da har Tina Bruun arbejdet med målrettet med oplysning, information og rådgivning om hiv og aids til etniske minoriteter. Det er ikke nogen nem opgave, når der er smittede fra 90 lande alene her i Danmark. Vi har fået lavet informationsmateriale på de syv største sprog, og ud over det arbejder vi med brobygning fx har jeg fået København Kommune til at forstå, at hiv-smittede har behov for at tale med nogen uden for sundhedssystemet, og nu er jeg rådgiver på de to store infektionsmedicinske afdelinger i Købehavn et par dage om ugen. Tina Bruun mener, at der er behov for at have øje for problemerne med patienter med anden etnisk baggrund i sundhedsvæsenet. Jeg synes, at det er en god idé at indføre kulturelle mediatorer på sygehusene. Der er helt sikker et udækket behov for god kommunikation, og der kan kulturelle mediatorer sikkert være en god mental stok for både personalet og patienterne. Hendes erfaring er, at man ikke behøver en masse kulturspecifik viden for at kommunikere med patienter med anden etnisk baggrund, man skal bare være åben og lyttende og god til at spørge ind og tjekke at patienten har forstået, det man siger. Når det kan lykkes på så svært et område som hiv, at tale åbent om bl.a. sex, så kan det også lykkes at forbedre kommunikationen på almindelige afdelinger på de danske sygehus, understeger Tina Bruun.

10 Hvis du vil vide mere Anne Rygard Bennedsen Tina Bruun Else-Marie Lønvig Akademisk medarbejder, Center for Forebyggelse, Etniske Minoriteters Sundhed, Sundhedsstyrelsen Rådgiver for Hiv- Danmark og sygeplejerske Projektkoordinator for Kulturelle Mediatorer Center for Forebyggelse HIV-Danmark Odense Universitetshospital Christina Wex Projektleder for Kulturelle Mediatorer Alice Støvring Chefsygeplejerske Glostrup Hospital Odense Universitetshospital Vena Brauner Afdelings sygeplejerske Akut Modtage Center Glostrup Hospital Steen Werner Hansen Lægelig direktør Bispebjerg Hospital Karin Jeppesen Ledende sygeplejerske Kardiologisk Afdeling Y, Bispebjerg Hospital Arne Høst Ledende overlæge H.C. Andersen Børnehospital, OUH Charlotte Mose Rikke Sten Andersen Anne Mette Jørgensen Maria Kristiansen Oversygeplejerske Konst. vicechefjordemoder Videncenterleder PhD Studerende Endokrinologisk Afdeling M, OUH Fødegangen G 43, Glostrup Hospital CVU København og Nordsjælland Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Københavns Universitet arne.hoest@ouh.fyns-amt.dk charlotte.mose@ouh.fyns-amt.dk riksan01@glo.regionh.dk amj@cvukbh.dk m.kristiansen@pubhealth.ku.dk