Tema om UD I VIRKELIGHEDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema om UD I VIRKELIGHEDEN"

Transkript

1 SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 3/13 Tema om LOKALE PARTNERSKABER foto: Colourbox UD I VIRKELIGHEDEN Over hele landet er skoler i fuld gang med at åbne dørene ud til virkeligheden. Ikke bare til det lokale bibliotek og idrætsforeningerne, men også til lokale virksomheder og andre lokale aktører. Som på Bavnehøj og Ellebjerg Skoler i Københavns Sydhavn, hvor UU-vejlederne har knyttet seks lokale virksomheder til sig for at styrke elevernes erhvervskompetencer og give dem en relation til det lokale erhvervsliv. Eller i Frederikssund Kommune, som med projekt Inno-Elev har skabt kontakt mellem skolerne og lokale virksomheder, der har et naturfagligt element i deres produktion. De kan bruge elevernes innovative kompetencer, og eleverne får kendskab til arbejdsprocesser og jobmuligheder inden for det naturfaglige område. Styrker motivationen Initiativet kan komme mange steder fra fra iderige naturfagslærere og UU-vejledere og nytænkende politikere og andre lokale aktører. I Ikast-Brande og Herning Kommuner har de sat sig som mål, at alle skoler skal blive entreprenørskoler, og eleverne skal udfordres på innovation og kreativitet. I Københavns Kommune er samarbejdet organiseret i projekt PLUS, som både handler om at styrke det praktiske og erhvervsnære element i skolen og fremme de unges motivation for at uddanne sig: Vi kunne se, at eleverne mister interessen for at gå i skole, når de når 7.klasse, og det er jo megauheldigt. Det at lære er jo bundet enormt meget op på engagement og motivation, så derfor ville vi gerne finde nye måder at fange elevernes interesse på, som Anne Vang, borgmester for Børne- og Ungeforvaltningen, sagde, da projektet blev lanceret. Dørene fra klasselokalet ud til virkeligheden er blevet lukket op.

2 over HELE LaNDEt ER SKoLER I fuld StyRKER motivat IoNEN for Børne- og Ungeforvaltningen, sagde, GaNG med at åbne DøRENE UD til VIR- Initiativet kan komme mange steder fra da projektet blev lanceret. KELIGHEDEN. IKKE BaRE til DEt LoKaLE fra iderige naturfagslærere og UU-vejledere og nytænkende politikere og an- klasselokalet ud til virkeligheden er ble- Mange andre er i gang. Dørene fra BIBLIotEK og IDRætSfoRENINGERNE, men også til LoKaLE VIRKSomHEDER dre lokale aktører. I Ikast-Brande og Herning Kommuner har de sat sig som mål, og andre LoKaLE aktører. at alle skoler skal blive entreprenørskoler Som på Bavnehøj og Ellebjerg Skoler i Københavns Sydhavn, hvor UU-vejlederne og kreativitet. I Københavns Kommune er og eleverne skal udfordres på innovation har knyttet seks lokale virksomheder til samarbejdet organiseret i projekt PLUS, sig for at styrke elevernes erhvervskompetencer og give dem en relation til det praktiske og erhvervsnære element i sko- som handler om både om at styrke det lokale erhvervsliv. Eller i Frederikssund len og fremme de unges motivation for at Kommune, som med projekt Inno-Elev uddanne sig: har skabt kontakt mellem skolerne og lokale virksomheder, der har et naturfagligt ressen for at gå i skole, når de når 7.klasse, Vi kunne se, at eleverne mister inte- element i deres produktion. De kan bruge og det er jo megauheldigt. Det at lære elevernes innovative kompetencer og eleverne får kendskab til arbejdsprocesser og gement og motivation, så derfor ville vi er jo bundet enormt meget op på enga- jobmuligheder inden for det naturfaglige gerne finde nye måder at fange elevernes område. interesse på, som Anne Vang, borgmester 2 SKOLEBESTYRELSEN 3/13 Tema om LOKALE PARTNERSKABER Skolebestyrelsen udgives af Kommuneforlaget A/S Nummer 3 Maj årgang Udkommer 6 gange årligt ISSN I redaktionen: Annette Wiborg (Ansv.red.), journalist, Jan Nielsen skoleleder, Arden Skole, Mariagerfjord Kommune Per Udesen Centerchef for dagtilbud og skole, Furesø Kommune Sanne Thorn Jensen Skolebestyrelsesformand, Skovbrynet Skole i Gladsaxe Kommune Redaktion: Skolebestyrelsen Kommuneforlaget A/S Weidekampsgade København S Ekspedition og kundeservice Kommuneforlaget A/S Telefon Artikler i Skolebestyrelsen kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretslovens bestemmel ser om citatretten. Hvis intet andet fremgår, er artiklerne skrevet af journalist Annette Wiborg. Tryk: InPrint A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S foto:?? SKoLEBEStyRELSEN NUmmER 3/13 tema om LoKaLE PaRtNERSKaBER UD I VIRKELIGHEDEN Små og store partnerskaber Samarbejdet MELLEM SKOLER, VIRK- SOMHEDER OG LOKALMILJØET SKAL UDFORDRE ELEVERNE OG FORANKRE SKOLEN Siemens Wind Power, FC Midtjylland, Herlev Hospital og det lille elektrikerfirma gør det. Plejehjem, svømmehaller og kommunale forvaltninger gør det. Indgår partnerskaber med skolerne for at styrke elevernes innovative kompetencer og bygge bro til lokalsamfundene. For uanset om de er små eller store og går på mellemtrinnet eller i gymnasiet, har børnene og de unge noget at byde på. De kan tænke innovativt og kreativt, og de kan ideudvikle og finde løsninger, som de voksne måske ikke selv har øje for. Flere og flere skoler samarbejder med det lokale erhvervsliv, kulturinstitutioner, foreninger og kommunale forvaltninger. Fra Herlev og Frederikssund i øst til Herning og Ikast-Brande i vest. Det sker for at styrke børn og unges viden og motivation, så de bliver innovative og videnskabelige unge, der kan være med til at sikre bæredygtighed i fremtidens samfund, som det lyder i en håndbog, Den naturfaglige dimension, som Børne- og Kulturforvaltningen i Herlev Kommune har udsendt for at give skolerne ideer og inspiration til at benytte sig af lokale kontakter i naturfaglige undervisningsforløb som fx Børne- og Naturcenter Kildegården eller Teknisk Forvaltning, der tilbyder at indgå i undervisning om byplaner, natur og veje. Entreprenørskab og innovative elever I Frederikssund Kommune har entreprenørskab i undervisningen stået på dag- ordenen på alle folkeskoler siden Projekt Innovative elever løser virksomhedsproblemer bringer virksomheder og skoler sammen, og fra 3. til 8. klasse gennemgår eleverne nogle forløb, hvor virksomhederne præsenterer dem for nogle konkrete problemstillinger, de skal ideudvikle og finde løsninger på. Samtidig får alle naturfagslærere i kommunen tilbudt efteruddannelse i innovative arbejdsmetoder. I Herning Kommune er entreprenørskab blevet et skolepolitisk indsatsområde, og i 2014 skal alle kommunens skoler gennem projekt Partnerskab for Fremtiden arbejde med entreprenørskab i undervisningen. Fx arbejder nogle elever med at bage for et plejehjem, andre med at konceptudvikle et tøjmærke for et reklamebureau, få ideer til byfornyelse mm. Det kan være på innovationscamps i overgangen til overbygningen, i forbindelse med projektopgaven eller som en del af den daglige undervisning. Pt er 18 skoler og 65 lokale virksomheder, foreninger og organisationer med i projektet. I Ikast-Brande Kommune står kulturhuset RemisenBrande bag et stort samarbejdsprojekt Bølger i Hverdagen, som gennem partnerskaber skal bygge bro mellem skolerne og en række kulturog idrætsinstitutioner, virksomheder og kommunale forvaltninger. Projektet, som er omtalt på næste side, skal udfordre elevernes innovation og kreativitet og få dem til at se mulighederne i deres lokalområde. Også Ikast-Brande har entreprenørskabsskoler som kommunalt indsatsområde. Som direktøren for RemisenBrande, Pia Stræde Palmelund, udtrykker det: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise, arbejder på at integrere entreprenørskab i vores uddannelsessystem og støtter projekter fx i Frederikssund, Herning og Ikast-Brande Kommuner. Grundstenen er, at entreprenørskab kan læres.

3 Tema om LOKALE PARTNERSKABER SKOLEBESTYRELSEN 3/13 3 Illustration: Colourbox På den værktøjsbaserede portal som drives af NTS-Centret, kan undervisere få inspiration og overblik over undervisningsforløb og samarbejder med alt fra lokale naturskoler, museer og oplevelsesparker til undervisningsforløb, skræddersyet til lokale virksomheder eller naturområder. De unge skal ikke blot lære at arbejde ud fra faste systemer og skabeloner de skal også selv være med til at lave skabelonerne for så får kreativitet og innovation for alvor frit spil, og det giver vækst og gladere mennesker. Naturfag og science Naturfag er udgangspunktet for mange former for samarbejde. Hvidovre Kommune vil som Science Kommune styrke samarbejdet mellem skole og erhvervsliv og har etableret et netværk for naturfagslærere. Science Spydspidserne" hedder netværket, som skal udvikle og udveksle undervisningsforløb i natur, teknik og sundhed til inspiration for andre af kommunens lærere. Det handler om at se virksomhederne som uformelle læringsrum, der kan inddrages og udnyttes i undervisningen. Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed, NTS-Centret, har bl.a. støttet udgivelsen af håndbogen Naturvidenskab med virksomheder, som er skrevet af projektleder Astrid Carl fra Naturvidenskabernes Hus. Her kortlægges erfaringerne med 50 forskellige samarbejder omkring naturfag og teknologi: Erfaringerne viser, at det godt kan lade sig gøre at have et konstruktivt skolevirksomhedssamarbejde med både indskolingen og mellemtrinnet. Børnene i indskolingen (0.-3.klasse) giver virksomhederne en spændende mulighed for at få alternative vinkler på deres problemstillinger. Desuden er det god træning for virksomhedens medarbejdere at præsentere over for børn. Det er vigtigt, at eleverne i såvel mellemtrin som udskoling har en positiv opfattelse af Børnene i indskolingen (0.-3.klasse) giver virksomhederne en spændende mulighed for at få alternative vinkler på deres problemstillinger og et tilstrækkeligt kendskab til naturfag og teknologi, så de kan træffe en kvalificeret beslutning om valg af ungdomsuddannelse, skriver hun. Ind i skolebestyrelserne Samarbejdet kan også gå den anden vej. Som i Hedensted Kommune, hvor skolen i Glud på sigt skal indgå som en del af Borgerservice med biblioteksudlån, familierådgivning, PPR, sygeplejerske, skat mm. Og i Gentofte Kommune eksperimenterer de som frikommune med at få lokalsamfundet helt ind i skolens maskinrum. Her vil de fra august 2013 eksperimentere med lokalt forankrede skolebestyrelser, som skal udvides med to repræsentanter for lokalsamfundet, uden stemmeret og inddrage frivillige, forældre, bedsteforældre, fagprofessionelle, foreninger, ungdomsuddannelser og virksomheder i skolearbejdet. Formålet? At bidrage til en stærk lokal forankring og et konstruktivt samarbejde med det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne og foreningerne.

4 4 SKOLEBESTYRELSEN 3/13 Tema om LOKALE PARTNERSKABER Samarbejde i Sydhavnen I Københavns Sydhavn har to UUvejledere gjort 8.klasse eleverne til Smart Stars i et projekt med lokale virksomheder Ude på Teglholmen ligger Man Diesel & Turbo en leverandør af store dieselmotorer, som er en del af den tyske industrigigant, MAN. To km derfra ligger Bavnehøj Skole, som sammen med Ellebjerg Skole deltager i et samarbejde med seks lokale virksomheder om at give de unge i Sydhavnen en tættere relation til det lokale arbejdsmarked og styrke deres kompetencer i forhold til at vælge en uddannelse og få et job. Smart Stars hedder projektet, der startede som et forsøg, men som nu, fire år efter, er blevet permanent. En af dem, der har fået glæde af samarbejdet, er 18-årige Burak Teksen. Til sommer starter han på en uddannelse som industritekniker med en læreplads hos Man Diesel & Turbo. Da han gik i 8.klasse, arrangerede Smart Stars en jobmesse sammen med seks lokale virksomheder Høyrup & Clemmensen, Scandic Hotel, Metro, Man Diesel & Turbo, Lundbeck og Advokat Dahl. Her mødte Burak den lokale afdeling af Man Diesel og fik en aftale om at komme i erhvervspraktik som industritekniker: Jeg var meget glad for at være derude, og de tog rigtig godt imod mig, fortæller Burak, som både arbejdede sammen med lærlinge og udlærte og fx var med til at foretage målinger for at se, om maskinerne fungerede korrekt. Vi ser det som en slags kvartersløft, som giver børnene nogle midler og redskaber, de ellers ikke ville have fået Det er noget, jeg godt kunne tænke mig at lave i fremtiden, så det er heldigt, jeg har fået en læreplads, især fordi de kun tager 5 ind om året, siger Burak, der glæder sig til at lære alt lige fra at programmere maskiner til at reparere de store motorer. Gammel vejlederdrøm Ideen om at give børnene i Sydhavnskvarteret en ekstra chance stammer fra år tilbage, hvor et udvalg under dav. overborgmester Ritt Bjerregaard ønskede at gøre noget for de tosprogede unge. Ideen endte ud i et tilbud til alle de ca. 60 elever, der hvert år starter i 8.klasse på de to skoler, og det lykkedes at knytte seks meget forskellige virksomheder til projektet. For UU-vejleder John Rosendahl var det en gammel vejlederdrøm, der gik i opfyldelse: Vi ser det som en slags kvartersløft, som giver børnene nogle midler og redskaber, de ellers ikke ville have fået, fortæller John, som sammen med UU-vejleder Flemming Hertz fra Ellebjerg Skole koordinerer indsatsen. Hvert år får hver skole et pænt beløb at gøre godt med, og nogle af pengene har vi bl.a. valgt at bruge til at forkæle eleverne i de to 8.klasser med en bærbar pc og en hættetrøje med logoet Smart Stars, som de selv har været med til at kreere. Og så er det jo dejligt at møde den lokale advokat og høre ham sige, at han er imponeret af, hvor dygtige eleverne er på de lokale kommuneskoler! De starter skoleåret med et lejrskoleophold samt et undervisningsforløb på Danfoss Universe, hvor de får styrket deres personlige, sociale og faglige kompetencer. De næste to år skal de lære at begå sig på en arbejdsplads, skabe netværk, skrive cv, jobansøgninger osv. Eleverne undervises i jobsøgning af højt placerede medarbejdere på de enkelte virksomheder. Desuden udgiver vi en praktikavis, hvor de seks virksomheder beskriver de jobs, eleverne kan komme i praktik i lige fra advokatfuldmægtig til maskinmester og kok. Og så holder vi en jobmesse, hvor eleverne går på speeddating hos virksomhederne og forhører sig om uddannelses- og jobmuligheder, fortæller John Rosendahl. Maskinlarm og fine damer Virksomhederne er meget positive over for ideen, fortæller skoleleder Pia Grevelund: Ofte kan man som skole opleve, at praktikstederne ikke rigtig er gearede til at tage imod de unge, men her oplever vi, at der er et godt og meningsgivende program, og at eleverne får en seriøs evaluering bagefter. Vi ser mange elever, der kommer tilbage fra praktik med rank ryg og har oplevet sider af sig selv, som de ikke troede, de havde, siger hun og fortæller om pigen, der havde valgt rengøring, fordi hun ikke troede, hun kunne andet, men som blev opfordret til at komme i praktik som receptionist på hotel Scandic i stedet.

5 Tema om LOKALE PARTNERSKABER SKOLEBESTYRELSEN 3/13 5 fotos: SMART STARS Hun udfyldte rollen så fint, at de blev helt vilde med hende, og det gav hende en kæmpe succesoplevelse. Erhvervspraktikken betragtes som en projektopgave, som de fremlægger for eleverne i 7.klasse, som dermed bliver introduceret til Smart Stars. Samtidig med at vi forkæler eleverne, stiller vi høje krav til dem, og vi oplever, at de tager det meget alvorligt. De er små voksne, når de er derude, siger Dorte Christiansen, der som dansklærer og klasselærer for 9.klasse har et tæt samarbejde med UU-vejleder John Rosendahl om praktikken: Mange børn har aldrig sat deres ben på en virksomhed, og bare det at se de store larmende maskiner og mænd, der er smurt ind i olie, og kontoret med de fine damer, gør stort indtryk. På den måde bliver undervisningen konkret og relevant, og de oplever, at det, de har lært i klassen, rent faktisk bliver til noget i den anden ende. Elever finder løsninger Når eleverne har været i praktik, holder skolerne et stormøde, hvor de diskuterer nye tiltag med virksomhederne. Som fx næste års Innovationscamp, hvor virksomhederne skal udvælge nogle problemstillinger, som de unge skal finde innovative løsninger på: De får 24 timer til at arbejde med et problem, og vi er ved at få formaliseret et samarbejde med Teknisk Gymnasium og Teknisk Skole, som det også er oplagt at arbejde sammen med, fortæller Dorte Christiansen. Selvom virksomhederne er meget positive, skal kontakten selvfølgelig hele tiden holdes ved lige. Men det virker, som om de føler mere og mere ejerskab til projektet, fortæller John Rosendahl. Det oplever driftsleder på Man Diesel & Turbo, Denni Kragh, også. Han synes, det er spændende at være med: Smart Stars er en anderledes måde at lave praktik på, som sætter mere fokus på, at eleverne skal have noget ud af det, frem for at det bare er et kaffebesøg, siger han og fortæller, at de alene i hans afdeling har brug for 18 lærlinge hvert år. For os er det også en måde at vise lokalområdet, at vi er her, og hvis vi ikke selv er med til at uddanne nogen, kan vi ikke forvente at få alle de dygtige medarbejdere, vi har brug for i fremtiden. Hvor er I dygtige At også de to skoler har noget ud af det, er Pia Grevelund sikker på: Vi sætter en ære i at fastholde vores elever i ungdomsuddannelserne og har gennem flere år haft en fastholdelse på 100 pct. Sydhavnen er et område med lave husstandsindkomster, hvor familierne er taknemmelige for, at deres børn får bedre muligheder. Og så er det jo dejligt at møde den lokale advokat og høre ham sige, at han er imponeret af, hvor dygtige eleverne er på de lokale kommuneskoler. For man kan have fordomme om Sydhavnen, men med Smart Stars viser vi gang på gang, at de ikke holder stik. Bavnehøj Skole har 310 elever fra 0.-9.klasse. Nathalie Zahlesvej 9, 2450 København SV. UU-vejleder John Rosendahl, tlf

6 6 SKOLEBESTYRELSEN 3/13 Tema om LOKALE PARTNERSKABER Bryd murene Illustration: Per Dalager Jensen ned I Ikast-Brande indgår alle skolerne i partnerskaber med virksomheder, foreninger, forvaltninger og andre lokale aktører og eleverne bliver udfordret på deres kreativitet og innovation Et stort samarbejdsprojekt Bølger i Hverdagen er ved at bygge bro mellem skoler, kulturinstitutioner, virksomheder, naturog turisme-aktører, idrætsinstitutioner og kommunale forvaltninger i Ikast-Brande Kommune elever fra alle 12 folkeskoler, 4 friskoler, 10.klasseskolen og STX og HTX i Ikast og Herning er koblet til en samarbejdspartner, og til september skal de som led i Kultursamarbejdet i Midt-og Vestjyllands kulturfestival Bølgen præsentere, hvad der sker, når de udfordres på deres kreativitet. Samarbejdet omkring Bølger i hverdagen er blevet langt mere omfattende, end direktøren for kulturhuset Remisen Brande, Pia Stræde Palmelund turde drømme om, da hun for et par år siden fik ideen om at styrke partnerskaber mellem skoler, kultur, foreninger, forvaltninger og virksomheder i området. Dengang jeg forelagde ideen for vores skolechef, forberedte han mig på, at jeg nok ikke skulle regne med så meget, for skolerne var sikkert mætte af de mange nye tiltag. Fint nok, tænkte jeg, men jeg præsenterede alligevel skole- og SFOlederne for ideen, og nu har vi etableret 150 partnerskaber og uddelt kr. til områdets skoler og ungdomsuddannelser. Og vi har fået tilkendegivelser fra 6 andre kommuner om, at de er interesserede i at videreføre projektet i deres kommuner og har fået penge fra regionen til at lave en evaluerings- og ideboks, hvor vi kan beskrive vores erfaringer, fortæller Pia Stræde Palmelund, der drømmer om at få samarbejdet ind som en del af den nye folkeskolereform. Vi taler jo alle sammen meget om fastholdelse og udkantsområder, men når de unge først er søgt væk, kommer de måske aldrig tilbage Nye input Eleverne kommer ud af skolen og opdager, at der rent faktisk er nogle muligheder i at uddanne sig, arbejde og bo i deres lokalområde, fortæller hun: Mange har det nok sådan, når de kører gennem byen, at de tænker, Hvad mon de laver inde i de grå bygninger? Det er nok ikke noget for mig! Vi taler jo alle sammen meget om fastholdelse og udkantsområder, men når de unge først er søgt væk, kommer de måske aldrig tilbage. Pia Stræde Palmelund har i projektperioden været ude på alle skolerne og holde et oplæg på lærermøderne. Tilbagemeldingerne lyder, at det er motiverende for eleverne at komme væk fra skolebøgerne og ud i virkeligheden. Det gælder også for de børn, der har svært ved at koncentrere sig om at sidde stille. De kommer ud og møder virkelige mennesker med virkelige problemstillinger og får ikke bare en traditionelt skoleopgave, men bliver spurgt, om de har nogle ideer til, hvordan man kan løse et konkret problem, som virksomheden eller kulturinstitutionen har behov for at få input til. For Pia Stræde Palmelund er ideen om at kontakte fx de lokale virksomheder eller foreninger oplagt. Også for skoler, der ikke er så heldige at være omfattet af et kommunalt projekt som Bølger i Hverdagen : Arbejdsmarkedet efterspørger mennesker, som kan samarbejde og tænke i netværk og det lægger entreprenante forløb i høj grad op til. Vores børn og unge, som jo er fremtidens arbejdskraft, lærer også at se muligheder i at arbejde og bo i Ikast-Brande Kommune. Dansktema om sorg Det er ikke altid, det ligger lige for at finde ud af, hvad en virksomhed kan tilbyde

7 Tema om LOKALE PARTNERSKABER SKOLEBESTYRELSEN 3/13 7 Kort nyt eleverne at arbejde med. Pia Stræde Palmelund fortæller om et stenhuggeri, som umiddelbart havde svært ved at se, hvad de kunne tilbyde skolerne, men som i dag samarbejder med elever fra 2. til 10. klasse på fem skoler. Firmaet laver gravstene, og mens en klasse har fremstillet et fint bølgerelief af spildprodukter fra stenhuggeriet, har andre valgt at arbejde med nekrologer under temaet sorg i danskundervisningen. Det, man kan lære af dette eksempel, er, at man skal tænke lidt utraditionelt. En lokal erhvervsvirksomhed kan også være bageren på hjørnet, VVS-firmaet eller idrætsforeningen ovre i hallen. Det behøver ikke at være Siemens og Grundfos. Nogle gange er det nemmere at få foden indenfor og få lov til endnu mere i en lille virksomhed. Vi har appetit på at bryde mure ned, og ideen har været at gøre kataloget så bredt og appetitligt som muligt, så lærerne kan finde noget at arbejde med, uanset hvilke fag, de har, fortæller Pia Stræde Palmelund, der nævner svømmehallen, som har fået ideer til at blive mere CO 2 neutral, børnetøjsbutikken Name It, der har fået en mere børnevenlig indretning, og Teknik & Miljøforvaltningen, der har haft børn til at udvikle et koncept for mere vand-leg på legepladsen. foto: ADAM MØRK Kom godt i gang med samarbejdet En ny håndbog, Kom godt i gang med skole-virksomhedssamarbejde om naturfag fortæller om forskellige afsluttede og igangværende samarbejder mellem skoler og virksomheder i og uden for Danmark. Den er resultatet af et af de seneste projekter i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro og skrevet af projektleder Astrid Carl, som beskriver forskellige samarbejdsformer, evalueringer og ideer til, hvordan sådan et samarbejde kan forbedres. Naturvidenskabernes Hus blev grundlagt i 2004 og er etableret som et videns- og kompetencehus for den jyske region indenfor undervisning i naturfagene og matematik. Bag initiativet lå et samarbejde mellem Bøgeskovskolen og Bjerringbro Gymnasium, hvis ledere havde en vision om et undervisningsfællesskab omkring de naturvidenskabelige fag, og om etableringen af et hus, som skulle repræsentere et fremsynet miljø- og energivenlig byggeri. Huset blev med støtte fra Viborg Kommune og en række store fonde opført på en ledig byggegrund mellem de to skoler, og siden har det været initiativtager til en række projekter, som skal involvere erhvervslivet i at gøre undervisningen mere spændende, relevant og nærværende. Håndbogen kan downloades på Et PLUS for samarbejdet I januar blev en række virksomheder og folkeskoler inviteret til Københavns Rådhus for at fejre lanceringen af PLUS et projekt, som er udviklet af Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning og Danish Society for Education and Business for at skabe et øget samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet. Målet er, at enhver københavnsk folkeskole har et længerevarende samarbejde med mindst en privat eller offentlig virksomhed, og at de to parter indgår en kontrakt, som fastlægger forventninger og rammer. Blandt de skoler, der er i gang, er Tingbjerg Heldagsskole, der samarbejder med den nærliggende virksomhed, Radiometer, og Sortedamskolen på Østerbro, der samarbejder med det lokale advokatfirma, Kromann Reumert, og som gennem virksomhedsbesøg, erhvervsklasser mm skal være med til at udvikle en ny form for udskoling i København. I en værktøjskasse for skolerne, der ligger på netadressen, kan man få gode ideer til at gå i gang med samarbejdet, også hvis man er en skole uden for København. Læs mere på

8 8 SKOLEBESTYRELSEN 3/13 Tema om LOKALE PARTNERSKABER Synspunkt AF ANNE VANG, BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER I KØBENHAVNS KOMMUNE DET HÆVER MOTIVATIONEN I kender det garanteret fra jeres egne børn. De første skoleår er alt nyt og spændende, og motivationen er i top. Børnene er nysgerrige på alt det nye, der sker i klasselokalet, og der bliver ikke stillet de store spørgsmålstegn ved de opgaver, de bliver stillet i skolen. Sådan er det bare. Men når børnene når op omkring 7. klasse, bliver procentregningen og danskstilen pludselig suppleret med spørgsmålet: Hvad skal jeg egentlig bruge det her til? Og kan man som forælder eller lærer ikke svare fyldestgørende på det spørgsmål, så ryger den ofte skrantende motivation for alvor. Den motivation skal vi have tilbage og det kan vi bruge lokalsamfundet til. Hvis vi åbner skolen mod lokalsamfundet og i særdeleshed de lokale virksomheder og kulturinstitutioner, får eleverne for alvor en fornemmelse af, hvad der rent faktisk venter af muligheder og krav når de kommer ud på den anden side. De oplever, at det, de lærer i klasselokalet, er efterspurgt ude i den virkelige verden, og at procentregningen rent faktisk kan bruges til noget konkret. Det kræver lærere, der laver meningsfuld undervisning, men det kræver også skoler, der i langt højere grad går i dialog og samarbejde med de lokale virksomheder, som om få år skal ansætte de unge. Vi ved, at det rykker: De skoler, der allerede er i gang, har formået at hæve motivationen og skoleglæden hos skolens ældste elever betragteligt. Derfor har vi i København taget en politisk beslutning, der forpligtiger alle vores folkeskoler på at indgå i et eller flere forpligtigende samarbejder med store og små virksomheder i hovedstadsområdet. Projekt hedder PLUS (Praktisk Læring, Uddannelse og Samarbejde) og målet er simpelt: Mere engagerede elever. Et eksempel på en skole, der er godt i gang, er Tingbjerg Skole, som i længere tid har samarbejdet med virksomheden Radiometer. Her har de lavet en udvidet praktikordning, hvor eleverne introduceres til alt lige fra kommunikation og IT til økonomi og produktion. Eleverne skal ansøge om en praktikplads med en skriftlig ansøgning, og får efterfølgende feedback på praktikken fra radiometers egen HRmedarbejder og tillidsrepræsentant. For rigtig mange børn kan sådan et DE SKOLER, DER ALLE- REDE ER I GANG, HAR FORMÅET AT HÆVE MOTIVATIONEN OG SKOLEGLÆDEN HOS SKOLENS ÆLDSTE ELE- VER BETRAGTELIGT forløb blive en kæmpe øjenåbner både fordi skolearbejdet pludselig bliver koblet til den virkelige verden, og fordi de bliver inspireret af de mange mennesker og jobmuligheder, de møder. Pludselig kan de opdage, at der også er noget for dem et job eller et område som de kan se sig selv i i fremtiden. Og så bliver den ungdomsuddannelse, som de måske ikke var så motiverede for at tage til at starte med, pludselig meget mere relevant. Ligesom det for den praktisk begavede elev kan være en øjenåbner at få en lokal tømrer eller elektriker ind på et forløb i skolen og derigennem indse, at gymnasiet ikke er det eneste lyksaliggørende. Men samarbejdet går selvfølgelig begge veje. Ligesom virksomhederne kan inspirere eleverne og undervisningen, kan eleverne og skolerne forhåbentlig også inspirere virksomhederne, som med et større samarbejde får en unik mulighed for at styrke kontakten til de unge, der udgør det kommende arbejdsmarked. PLUS er et plus for både skolen og det omgivende lokalsamfund. NÆSTE NUMMER Tema i næste nummer er skolekultur og bandekrig Skolebestyrelsen 4/13 udkommer 15. august

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Forskning i børnehøjde

Forskning i børnehøjde Entreprenørskabs o Stedet hvor bør læring bygger på kreativitet og innovation Forskning i børnehøjde Af Pia Stræde Palmelund Når vi hører ordet Forskning, så tænker de fleste af os på professorer i hvide

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver

Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser nye udfordringer og nye perspektiver Alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse Faaborg-Midtfyn kommunes strategi Udviklingsstrategi Aftale

Læs mere

Temamøde 3 Den åbne skole

Temamøde 3 Den åbne skole Temamøde 3 Den åbne skole Program Velkomst og rammesætning v./caroline Hegelund, KL Oplæg om skolevirksomheds-samarbejde v./ konsulent i Københavns Kommune Thomas Geiker og lærer Henrik Vesterløkke, Sønderbro

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolen på job. - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune

Skolen på job. - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune Skolen på job - masterplan for samarbejde mellem virksomheder og skoler i Viborg Kommune Skolen på job Materialet er udgivet af VIBORGegnens Erhvervsråd i samarbejde med Børn & Unge i Viborg Kommune. Bag

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet Om Kommunepakken Indhold: Om Spil Dansk Dagen Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med Formål med samarbejdet Spil Dansk Dagens vision Fokuspunkter KODAs forventning til kommunens

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

TEMA OM PÆDAGOGEN I SKOLEN STYR PÅ RAMMERNE

TEMA OM PÆDAGOGEN I SKOLEN STYR PÅ RAMMERNE NUMMER 6/14 TEMA OM PÆDAGOGEN I SKOLEN FOTO: STRANDGÅRDSKOLEN, MIKAL SCHLOSSER STYR PÅ RAMMERNE SAMARBEJDET MELLEM LÆRERE OG PÆ- DAGOGER ER EN AF DE STORE UDFOR- DRINGER I SKOLEREFORMEN. MEN GE- VINSTEN

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Velkommen til den nye skoledag

Velkommen til den nye skoledag Velkommen til den nye skoledag Pjecen er udgivet af Københavns Kommune - Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Gurli Nielsen - Børne- og Ungdomsforvaltningen, 1408-34 Foto: Colourbox og private

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Introduktionshefte til De 9 Strategier Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Indhold De 9 Strategier 4 Baggrund: 4 Udvikling og brug af De 9 Strategier:

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog De første godt 2½ år Formål: Sikre kvalificeret arbejdskraft inden for offshore energibranchen i fremtiden.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere