Kvalitativ analyse af målgrupper og disses informationsindsamling og videntilegnelse

Transkript

1 Kvalitativ analyse af målgrupper og disses informationsindsamling og videntilegnelse for BYG-ERFA, EFP-Formidlingsprogrammet og By og Byg Executive Summary MiB/KØ/MGN September 2001 Job no

2 Indhold Summary.....s.2 Indledning.. s. 5 Anbefalinger.s. 20 Konklusioner...s. 23 Hovedresultater...s. 35 Bilag: Spørgeramme (fra Rådgivende ingeniører) Resultater af selvudfyldelsesark: Gr. 1: Praktiserende arkitekter Gr. 2: Ingeniører Gr. 3: Bygherrer og boligselskaber Gr. 4: Tekniske forvaltninger Gr. 6: Håndværksmestre Gr. 7: Byggevarevirksomheder Gr. 5: Ministerielle embedsmænd er ikke medtaget 1

3 Summary Videnleverandørernes styrker og svagheder By og Byg SBI-anvisningerne er essentielle for byggeriet og anvendes i høj grad i praksis Begrænset kendskab til By og Bygs forskning. Blandt de parter, der har kendskab til forskningen, er oplevet anvendelighed lav. Forskningen fremstår teoretisk, abstrakt og retrospektiv Forskningsrapporterne mangler operationalitet via et summary, der kort skitserer forskningens resultater (max. 5 sider) BYG-ERFA BYG-ERFAS troværdighed er stor. Publikationerne er kendt og anvendt af alle byggeriets parter Det er en styrke, at publikationerne er fokuseret på at afdække worst practises, som har direkte relevans for givne problemer. EFP-Formidlingsprogrammet Ingen parter har direkte relation til EFP og få kender programmet. Området opfattes som nyt og udokumenteret og derfor ikke-operationelt. Derfor opleves forskningen endnu ikke som relevant og anvendelig for byggeriet Problemidentifikation Byggeriets primære videnproblem består i en manglende systematisk erfaringsopsamling. Der drages mest af alt kun egne personlige erfaringer, til dels i egen virksomhed, og ikke erfaringer fra de andre parter eller andre byggerier. Der mangler forståelse for et byggeri som et samlet, sammenhængende projekt Der etableres ikke en fælles viden på baggrund af de erfaringer, parterne gør sig. Der mangler altså en feedbackproces på baggrund af erfaringsopsamling - en egentlig erfaringsbaseret videnbase - der kan komme byggeriet til gode Parterne søger ikke nye videnkilder eller -metoder, men opererer udelukkende ud fra det kendte, da risikoen for at vælge en forkert løsning, med deraf følgende tab, opleves som for stor 2

4 Det er det stramme økonomiske fokus i byggeriet og deraf følgende tidspres, der opleves som byggeriets primære problem, fungerer som argumentation for manglende involvering og det store fokus på egen rolle Identifikation af parternes videnniveau Undersøgelsen opererer med 3 videnniveauer: Kendskab (laveste niveau), kundskab (mellemste niveau) og færdigheder (højeste niveau): Ideelt set bør alle byggeriets parter ligge på kundskabsniveau inden for de relevante videndomæner inden for byggeriet, for at der kan være tale om en optimal samlet fællesviden Samlet er det kun inden for det tekniske videndomæne, at der er tale om en relativt stor fællesviden Inden for alle andre videndomæner er der så høj en grad af specialisering, at det kun er den part, der bestrider opgaven, der har viden på færdighedsniveau, hvorimod andre faggrupper har kendskab. Kun enkelte faggrupper afslører kundskabsviden uden for deres specialiseringsområde Parterne er, i mange tilfælde, ikke kvalificerede til at forholde sig kritisk til de andre interessenters videnområder, hvorfor der ikke er mulighed for optimal dialog parterne imellem Videnkategorisering På baggrund af de etablerede problemområder for indhentning og brug af viden er det muligt at opliste en række videnkategorier, som illustrerer parternes videnbehov og -brug. Videnkategorierne er listet i prioriteret rækkefølge: Fællesviden og metaviden: Der mangler en erfaringsbaseret fællesviden og procesværktøjer til sam, der minimerer oplevet usikkerhed, og derved sætter parterne i stand til at sprænge de etablerede rammer og skabe innovation, udvikling og bedre produktions- og samarbejdsmetoder Abstrakt/konkret viden: Den tillærte teori under uddannelse opleves ikkeoperationel og abstrakt i forhold til den konkrete hverdag, hvor fokus er på den erfaringsbaserede viden Teoretisk/praktisk viden: Grundet manglende oplevet sammenhæng mellem teori og praksis finder parterne det ikke relevant at bruge teori, og søger derfor ikke denne form for viden for at styrke den praktiske udførelsesevne Sikker/usikker viden: Relateres direkte til oplevelsen af hvor overskueligt og klart viden præsenteres. Oplevet troværdighed influerer på om viden opleves som sikker eller usikker 3

5 Rigtig/forkert viden: Viden afvises, når der mangler en oplevet gyldighed i konkrete problemstillinger (relevans). Den rigtige viden er den, der er tilgængelig på rette tidspunkt i rette format Sand/falsk viden: Der mangler viden, der sætter parterne i stand til at vurdere, hvor sand eller falsk (god/dårlig) den anvendte viden er Let/svært tilgængelig viden: Videns fysiske tilgængelighed (medier, formidlingsformer) overskuelighed (anvendelighed) er essentiel og afgørende for, hvorvidt viden opleves tilgængelig eller ej Videnindhentningsmønster Videnbehovet er størst ved konkrete problemstillinger (på alle tidspunkter i byggeriet) og i opstartsfaserne, hvor usikkerheden kan være stor og indhentning af viden derfor, principielt, har høj prioritet og opleves som need to know Viden forventes præsenteret i en form, der er kortfattet, operationel og overskuelig. Manglende tid og andre ressourcer i hverdagen begrænser de oplevede muligheder for at indhente og be viden Der søges kun viden systematisk, når der er tale om need to know-viden, og da hovedsageligt via faste leverandører, som der er etableret en relation til, for at minimere tidsbrug og oplevet usikkerhed ved den indhentede videns validitet Nice to know-viden søges kun ustruktureret, og derfor af blandede kanaler, og opleves hovedsageligt at være viden der modtages og ikke opsøges Ministerielle embedsmænd Ministerielle embedsmænd behandles for sig, da de ikke er parter i byggeriet, og derfor ikke er en del af det samme videnunivers som byggeriets parter: Anvender viden, så den bakker op om den siddende ministers politik, selvom man forholder sig til et objektivitetskriterium, og at empirien skal lede til konklusioner Der søges og rekvireres dokumentation til udfærdigelse af lovgivning. Når lovgivningen er en langstrakt proces benyttes typisk offentligt forskning fra f.eks. By og Byg Ved korte lovgivningsprocesser anvendes typisk private konsulentfirmaer, der kan levere hurtige, fleksibelt fortolkelige resultater Sektorforskningsinstitutter leverer bedre og mere uafhængig forskning end private konsulentfirmaer, men kan fravælges af politiske årsager (korttidsperspektiv) 4

6 Indledning Baggrund BYG-ERFA, EFP/Bygninger og Solenergi samt By og Byg ønsker at øge kendskabet til samt indsigten i deres målgruppers behov og præferencer. Ligeledes ønsker rekvirenterne at øge kendskabet til, hvordan målgrupperne tilegner sig viden. Dette ønskes med henblik på at kunne forbedre kommunikationen med målgrupperne. Det er målsætningen at: Øge indsigten i målgruppernes viden, interesser, holdninger og adfærd Forbedre kommunikationen mod målgrupperne Optimere fælles formidlingsaktiviteter blandt rekvirenterne (BYG-ERFA, EFP-Formidlingsprogrammet og By og Byg) Da BYG-ERFA, EFP og By og Byg i vidt omfang henvender sig til de samme målgrupper, opleves det hensigtsmæssigt at sam omkring afdækningen af målgruppernes kommunikative behov og præferencer, hvorfor der er foretaget en samlet kvalitativ undersøgelse, så alle 3 rekvirenter kan drage fordel af denne viden i den fremtidige formidling. Formål Formålet med undersøgelsen er således at indhente viden om målgruppernes tilegnelse af viden ved at undersøge disses informationsindsamlings- og behandlingsprocesser generelt, for dermed at skabe en platform til at målrette kommunikationen mere hensigtsmæssigt mod de enkelte målgrupper. Undersøgelsen leverer ligeledes input til etablering af en række videnskategorier i relation til målgruppernes praksis, der kan danne baggrund for måling af interessenternes samfundsgavnlige effekt. Undersøgelsen er delt op på følgende hovedtemaer: Afdækning af jobområder, problemområder og videnbehov via fokus på byggeriets oplevede problemer, samt et typisk projekt/arbejdsforløb Identificering af videndomæner og videnkategorier med basis i Donald Schöns videnkategorier (grundlæggende videnskab, anvendt viden, praktiske færdigheder) og videntænkning (se Donald A. Schön: Den reflekterende praktiker, Forlaget Klim, Århus, Danmark, 1983) Afdækning af videnindhentningsmønster og evaluering af videnleverandører for at identificere oplevede styrker, svagheder, behov og barrierer for 5

7 indhentning af viden. Herunder er anvendt et selvudfyldelsesark (se bilag), hvor deltagerne har evalueret for dem relevante videnleverandører via karaktergivning. Disse selvudfyldelsesark skal ikke opfattes som kvantificerbare målinger, men som indikatorer for deltagernes leverandørpræferencer og dermed supplerende til de kvalitative afdækninger Kendskab og holdning til undersøgelsens rekvirenter for at afdække disses værdi for deltagerne i forhold til formålet med deres kommunikation og i forhold til konkurrerende videnleverandører Hovedspørgsmål Undersøgelsen tager udgangspunkt i nedenstående hovedspørgsmål. (Spørgerammen er tilpasset til hver enkelt målgruppe ud fra nedenstående hovedspørgsmål): Afdækning af jobområder og videnbehov i forbindelse med t Hvad er der galt med byggeriet i dag? Lad os identificere nogle problemområder. Hvad er jeres kernekompetencer? Har kernekompetencen ændret sig inden for10-15 år? I hvilke faser af et projekt har I behov for hvilken viden? Hvordan ser et typisk projektforløb ud? Hvor opstår problemerne i sådan et projektforløb? Hvordan løses problemerne? Identificering af videndomæner og videnkategorier Hvilken viden oplever I behov for? Hvilke emner/vidensområder tillægger I særlig betydning? Hvordan prioriterer I jeres videnstilegnelse? Hvad motiverer jer til indhentning af viden? Er der flere slags viden (f.eks. grundlæggende videnskab, anvendt viden, praktiske færdigheder)? Hvilken rolle spiller forskellige kategorier af viden i organisationerne? Hvilke rammer er der for læring i organisationen? 6

8 Brug og evaluering af vidensleverandører, netværk og kilder Hvilke medier anvender I generelt ved søgning af ny viden? Hvilken rolle spiller forskellige kilder i netværket (kolleger, branche, virksomheden, eksternt fagligt netværk)? Hvad er netværkets styrker og svagheder? Hvilke øvrige kilder anvender I generelt ved søgning af ny viden (Internet, anvisninger, rapporter, pjecer, meddelelser, datablade, pc-programmer, databaser, fagblade, tidsskrifter, formidlingsdage, faglige konferencer, kurser, seminarer)? Hvad er de forskellige kilders styrker og svagheder (operationalitet, æstetik, sprog etc.)? Videnindhentningsmønster Hvad motiverer til, at I opsøger ny viden? Hvordan opsøger I ny viden? Hvordan oplever I mulighederne for at tilegne jer ny viden og inddrage den i det daglige? Hvordan er modtagersituationen - motivation (socialt/professionelt/læringsmotiver) og barrierer hos modtager og omgivelser? Hvilken værdi tillægger I den viden I indhenter, og hvilke konsekvenser kan I se af at erhverve ny viden? Hvilke behov har I selvoplevet for ny viden? Hvilken dybde er der i den viden der indhentes i forskellige situationer? Hvor placerer den viden I indhenter sig i forhold til den hverdag, processer og kundebehov, som I oplever? Er der specifikke ressourcepersoner, der indhenter viden? Hvad er disse ressourcepersoners funktion? Hvordan sorteres der i den viden der indhentes/modtages? Hvordan påvirker ny viden jeres evner til at løse opgaver tilfredsstillende, set fra egen organisations hhv. fra kunders og samarbejdspartneres synsvinkel (operationalitet)? Barrierer over for indhentning af viden Oplever I at jeres omgivelser, forventer at man opsøger og tilegner sig ny viden? Hvilke barrierer er der for at omsætte ny viden til praksis? Er de vigtigste barrierer interne eller eksterne; knytter barriererne sig til ens egen organisation eller til kunder og/eller samarbejdspartnere? Hvad oplever I, der skal til for at overvinde barriererne? 7

9 Kendskab og holdning til de 3 interessenter som vidensleverandører, sammenholdt med øvrige afsendere (f.eks. universiteter, videnformidlere) Kendskab og holdninger til BYG-ERFA, EFP og By og Byg som afsendere Hvad er oplevede image, styrker og svagheder? Adskiller interessenternes kommunikation sig fra hinanden i oplevet kvalitet og anvendelighed? Hvordan? Hvilken status indtager henholdsvis BYG-ERFA, EFP og By og Byg generelt som videnleverandør? Lever formidlingen generelt op til de behov, man har for ny viden? Står henholdsvis BYG-ERFA, EFP og By og Byg for en operationel tilgang eller ej, og er det godt eller skidt (teori vs. praktik)? Identifikation af best practises Hvordan opfattes de 3 interessenters kommunikation sammenholdt med andre kilder: Relevans Indhold Formidling Opfattelse af afsender Forventninger til afsender Brug af materiale Målgruppe Ønsker til forbedringer af kommunikation Metode Der er gennemført 7 gruppediskussioner af 2 timers varighed. Det er tilstræbt at operere med homogene grupper, da de forskellige målgruppers behov, ønsker og præferencer til kommunikation som udgangspunkt er af væsensforskellig karakter afhængig af jobfunktion. Den tilstræbte homogenitet danner rammerne for at skabe den gruppedynamik, der er væsentlig for at komme i dybden med problemstillingen. Der er anvendt en kvalitativ undersøgelsesmetode, idet problemstillingen er af eksplorativ karakter, og der derfor indgår mange åbne spørgsmål. Denne undersøgelsesmetode er yderst anvendelig i forbindelse med nærværende problemstilling, da undersøgelsen tager udgangspunkt i at skulle afdække et nyt univers. Det vil sige, at rekvirenternes udgangspunkt for undersøgelsen har været at afdække målgruppernes adfærd, behov og ønsker i forbindelse med videnindhentning og -tilegnelse helt fra bunden. Den interaktion og dynamik der fremkommer i gruppediskussioner er en styrke, der er medvirkende til at fremprovokere argumenter og begrundelser for den enkeltes holdninger. Dette er igen væsentligt i forhold til denne undersøgelses problemstilling, da det netop har været nødvendigt at afdække dybereliggende 8

10 motiver: Da praktikerens videntilegnelse og brug oftest er uudtalt, tavs viden, der ikke reflekteres bevidst over, har deltagerne umiddelbart svært ved at reflektere over og formulere deres adfærd. Der opnås altså indsigt i de værdimæssige betragtninger, som ligger til grund for målgruppens præferencer i forhold til kommunikation og videntilegnelse. Denne undersøgelse har valgt at fokusere på praktikernes anvendelse af og behov for viden, frem for deres repræsentanter i form af interesseorganisationer og virksomhedsledere. Dette fokus er valgt, da praktikerne er rekvirenternes direkte målgrupper, som bruger og har brug for den viden, der produceres ude i byggeriet. Undtaget er gruppen med ministerielle embedsmænd. De er medtaget i undersøgelsen for at forstå, hvordan forskningsbaseret viden anvendes bl.a. i lovforberedende og andre politisk-administrative sammenhænge, herunder hvilke krav der stilles til forskningsbaseret viden. Ligeledes fremstår denne gruppe som rekvirenter af offentlig forskning. Majoriteten af gruppediskussionerne er gennemført i Storkøbenhavn. Denne geografiske samling har været mulig, da der er tale om professionelle målgrupper. Erfaringsmæssigt adskiller de sig ikke væsentligt fra hinanden i deres tilegnelse og anvendelse af viden på baggrund af geografisk placering. Gruppediskussionen med håndværksmestre er dog afholdt i Jylland for at opnå en vis geografisk spredning og få belyst eventuelle afstandsproblemer, der kan eksistere mellem København og provinsen i forhold til denne målgruppe. Endvidere har gruppen med byggevarevirksomheder haft deltagelse af virksomheder fra hele Sjælland. 9

11 Sample Undersøgelsen er gennemført som 7 x 1 gruppediskussioner (6-10 deltagere). Der er rekrutteret efter følgende kriterier: Gruppe 1: Praktiserende arkitekter Køn: Alder: Geografi: Kriterier: Spredning Spredning Storkøbenhavn Ansat i PAR-virksomheder 1/3 ansat på byplantegnestuer eller byplanfunktion i større arkitektvirksomheder Spredning på firmastørrelse og opgaver Gruppe 2: Ingeniører Køn: Alder: Geografi: Kriterier: Uddannelse: Spredning Spredning Storkøbenhavn 2/3 ansat i FRI-virksomheder 1/3 ansat i entreprenørvirksomheder Spredning på firmastørrelse og opgaver, dog er alle relateret til bygningskonstruktion Ingeniør (civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør), typisk af bygnings- eller maskinretningen Gruppe 3: Bygherrer og boligselskaber Køn: Alder: Geografi: Kriterier: Uddannelse: Spredning Spredning Storkøbenhavn Spredning på virksomhedstype (f.eks. kreditforeninger, pensionskasser, almennyttige boligselskaber, ejendomsselskaber) Ingeniør, arkitekt eller lignende akademiker der r med nybyggeri eller renovering 10

12 Gruppe 4: Tekniske forvaltninger Køn: Alder: Geografi: Jobstatus: Kriterier: Spredning Spredning Københavns-, Roskilde, Frederiksborg Amt (spredning på kommuner) Ingeniør, arkitekt (max. 50%) eller akademiker ansat i teknisk forvaltning 1/3 ansat i byplanfunktioner Skal behandle byggesager eller på anden måde være beskæftiget med bygge- eller byplanområdet Gruppe 5: Ministerielle embedsmænd Køn: Alder: Geografi: Jobstatus: Spredning Spredning Storkøbenhavn Spredning på ansættelse i relevante ministerier (fuldmægtig, kontorchef, specialkonsulent el.lign.) Anvender forskningsbaseret viden, f.eks. som led i lovforberedende, men ikke nødvendigvis inden for by- og byggeområdet (da fokus er på en generel indsigt i den enkelte embedsmands anvendelse af forskningsbaseret viden) Gruppe 6: Håndværksmestre Køn: Alder: Geografi: Kriterier: Jobstatus: Uddannelse: Spredning Spredning Jylland/Fyn (Trekantsområdet) BYG-virksomheder Spredning på størrelse og virksomhedstype Skal være projektansvarlige Faglært eller tekniker inden for byggeområdet, ikke akademiker 11

13 Gruppe 7: Byggevareproducenter Køn: Alder: Geografi: Kriterier: Jobstatus: Uddannelse: Spredning Spredning Sjælland Byggevareproducenter Spredning på firmastørrelse og branche inden for byggevarer (både byggematerialer og byggekomponenter) Må ikke være i direkte konkurrence med hinanden Ingeniør eller akademiker Skal personligt være beskæftiget med produktudvikling el. lign. og anvende viden i jobbet, der er direkte relateret til produkter byggetekniske egenskaber Ingeniør eller anden teknisk/naturvidenskabelig akademiker I efterfølgende deltagerliste fremgår, at rekrutteringerne opfylder de opstillede rekrutteringskriterier. Bemanding Chefkonsulent, cand.psych. Michael Bønnelykke har fungeret som konsulent og moderator på undersøgelsen. Cand.ling.merc. Kris Østergaard har fungeret som projektleder, og Cand.merc. Morten Gerhard Nielsen har fungeret som projektassistent. Denne rapport er udt efter ovenstående retningslinier og kriterier. Alsted Research A/S, den 20. september

14 Deltageroversigt Gruppe 1 (Praktiserende arkitekter) Sted: København Alder Firma Antal ansatte Arbejdsområder Ancien -nitet Stilling Post nr AA Arkitekter A/S Bengt Kalderéns Tegnestue PLH Arkitekter ApS Johansen & Partnere Hansted & Hansted ApS Gitte Juuls Tegnestue Tegnestuen Vandkunsten Møller & Grønborg A/S Juul & Frost Arkitekter Hospitaler, skoler, kontorbyggeri Ombygning, Istandsættelse Projektering, Konkurrence 13 år 9 år Projektledende arkitekt Arkitekt (selvstændig) år Sagsarkitekt Skitsering ½ år Arkitekt MAA Projektering, Skitsering 8 år Projektleder (arkitekt) Alle områder 6 år Arkitekt MAA Byplanlægning By- og landskabsplan -lægning Ledelse (byplanlægger) ¾ år Arkitekt MAA år Arkitekt MAA år Direktør

15 Gruppe 2 (Ingeniører) Sted: København Alder Firma Antal ansatte Arbejdsområder Ancien -nitet Stilling Post nr. 51 BVD Rådgivende Ingeniører 2½ 60 Danakon Carl Bro K. Walløe Rådgivende Ingeniører Birch & Krogboe 800 / EKJ Kampsax A/S Ca Johan Christensen & Søn (Entreprenør) NCC (Entreprenør) 9 Renovering af ældre boligmasse Projektering og tilbud Projektering og tilsyn med bolig, kontor og hospital Tilstandsrapporter, byggetilsyn og rådgivning Projektledelse (speciale: varmeanlæg) Projektansvarlig (speciale : varme og ventilation) Projektering og tilsyn Projektering, tilsyn og tilbud 25 år år Ingeniør år Bygningsingeniør Konstruktionsingeniør år Ingeniør år Civilingeniør år Ingeniør år Bygningsingeniør år Ingeniør Tilsyn 5 år Projektleder

16 Gruppe 3 (Bygherrer og Boligselskaber) Sted: København Alder Firma Antal ansatte Arbejdsområder Uddannelse Stilling Post nr Dan Ejendomme Danmarks Boligselskab Byfornyelse Danmark KAB Boligselskab Byggerådgivning Varetagelse af totalbygherreopgaver Bygningskonstruktør Projektleder Projektledelse Arkitekt Souschef Arkitekt 42 PFA Pension 6 Bygherre Arkitekt SBS Byfornyelse AKB Boligselskab Socialt Boligbyggeri / 300 Rådgivning og projektledelse Overordnede beslutninger om byggeri (Bygherre) Bygherre (forretningsfører) Bygherre (forretningsfører) Underdirektør Byfornyelseskonsulent Bygningskonstruktør Ingeniør (HD) Konstruktør Tømrer + diverse Bygningskonstruktør Afdelingschef Bygherrerådgivning Projektleder Magisternes Pensionskasse Ejendomschef Teknisk chef Projektleder / Tekniker

17 Gruppe 4 (Tekniske forvaltninger) Sted: København Alder Kommune Arbejdsområder Uddannelse Stilling Post nr. 33 København Civilingeniør Lokalplanlægning Byplanlægger Herlev Byplanlægning Arkitekt 31 Frederikssund 37 Hvidovre Bygningsingeniør Ingeniør (teknikum) 56 Espergærde Byfornyelse Arkitekt Byggesags -behandler Byplansarkitekt Bygningsingeniør Byggeri, byggesager og byplanlægning Byggesagsbehandling Sektionsleder Hundested Lokalplan og administration Arkitekt Byplanlægger

18 Gruppe 5 (Ministerielle embedsmænd) Sted: København Ministerium Arbejdsområder Uddannelse Stilling Post nr. IT- og forskningsministeriet Socialministeriet Bioteknologi, humaniora og forskningspolitik Byudvalgsprojekter Konsulent og rådgiver vedr. lovforberedende Lovforberedende (udlændingeloven) Undervisningsministeriet, Departementet Indenrigsministeriet (2. kontor) Chefkonsulent Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen Kulturministeriet Kulturministeriet (8.kontor) Uddannelseslovgivning Arkitektur og design Akademisk sagsbehandler Cand.merc.int (sprog) Fuldmægtig 1260 Cand.jur. Fuldmægtig 1060 Cand.jur 1220 Cand. Jur. Kontorchef 1216 Cand.jur Juridisk Kontorchef 1553 Cand.scient.pol Fuldmægtig 2100 Cand.jur. Fuldmægtig

19 Gruppe 6 (Håndværksmestre) Sted : Trekantsområdet - Vejle Alder Firma Antal ansatte Entrepriser Uddannelse Stilling Post nr Malerfirmaet Ivan Jakobsen Kaj Olsen VVS ApS Kjeld Ove Pedersen K. Friis Rosendal & Sønner A/S Eget Tømrermester Ove Elvin Jensen Anders Hjort 5 Maler- & Rengøringsentrepriser Private & industrielle VVSentrepriser Alt inden for byggeri Nybyggeri & renovering Alle Entrepriser Bygningsmaler Malermester 6990 VVS-installatør (mester) Murer & teknonom Tømrer Bank Murer, kloakmester Tømrer Murer VVSinstallatør Murermester (direktør) Tømrermester Murermester Murer og Entreprenør Jord, kloak, beton, murer Fremstilling af trapper, tømrer- og Snedker Murer og entreprenør Tømrermester Murermester

20 Gruppe 7 (Byggevareproducenter) Sted: København Alder Branche Produkt Antal ansatte Arbejdsområder Uddannelse / Stilling Post nr Træ (Junckers) Radiatorer Udvikling Konstruktionsingeniør Ventilation 15 Byggeplader Maling og træbeskyttelse Isolering, akustik Jernindustri Vandvarmere Jernindustrien Produktansvarlig Ventilation Filteranlæg Ventilation Udvikling og opfølgning Kundekontakt, udvikling Planlægning og udvikling Maskiningeniør / Ingen stillingsbetegnelse Maskiningeniør / Udviklingsingeniør Akademiingeniør / Direktør Bygningsingeniør / Senioringeniør Udvikling Kemiingeniør Gulve 1000 Produktion af byggevarer Farve & Lak (Dyrup) Isolering (Rockwool) Murværk & Isolering (Optiroc) Produktudvikling Murværksog isoleringsmateriale Produktudvikling Produktudvikling m.m. Bygningsingeniør / Afdelingschef Bygningskonstruktør / Udviklingsingeniør Ingeniør / Teknisk Chef

21 Anbefalinger Undersøgelsen viser, at parternes videnindhentnings- og tilegnelsesmønster dannes under den faglige uddannelse. Det er på dette tidspunkt, at der er mulighed for, at videnleverandørerne kan bevidstgøre byggeriets fremtidige parter om deres eksistens, samt præge de fremtidige videntilegnelsesmønstre. Det kan derfor anbefales rekvirenterne at kommunikere deres relevans ud til uddannelsesstederne og de studerende for på et tidligt stadie at påvirke disses videnindhentning og tilegnelse. Dette kan med fordel ske via foredrag, seminarer eller kurser på uddannelsesstederne. Alle byggeriets parter efterspørger en fælles portal, hvor der kan indhentes hurtig, relevant viden via enkel søgning. Denne funktion opleves ikke at eksistere. Det kan derfor anbefales rekvirenterne at lægge pres på at Byggecentrums hjemmeside, hvis formål det er at opfylde denne funktion, kommunikeres ud til byggeriets parter, så de bliver beviste om dens eksistens og anvendelighed. Det anbefales rekvirenterne at promovere og operationalisere deres egne hjemmesider og dermed synliggøre institutionerne over for de relevante målgrupper. Dette gælder især By og Byg. Andre måder at synliggøre sig på er nyhedsbreve via Internettet eller i papirformat indeholdende abstracts af nyeste forskning. Bogudgivelser er i denne forbindelse irrelevante, da forskning skal i internationale tidsskrifter for at opnå synlighed. Rekvirenternes roller Rekvirenterne bør overveje, hvilken rolle de ønsker at spille som videnleverandører over for byggeriets parter, da dette er væsentligt for både form og indhold i den kommunikation, der uds og formidles: By og Byg Det kan anbefales at overveje at påtage sig rollen som den videnleverandør, der foretager den erfaringsopsamling og skaber den feedback, som byggeriet har behov for. Dermed kan By og Byg bidrage til den fællesviden, som byggeriet mangler. Dette kan By og Byg enten gøre i fællesskab med BYG-ERFA eller alene. 20

22 Denne feedback baseret på erfaringsopsamling - en egentlig erfaringsbaseret videnbase - kan komme alle byggeriets parter til gode. Det er en oplagt forskningsrolle og kan eksempelvis ske via udlse af evalueringsrapporter, herunder best practises. De private konsulenter fremstår som et supplement, men også i flere tilfælde substitut, for By og Bygs forskning. By og Byg bør overveje om, det vil være relevant at tage konkurrencen op med de private konsulenter, for ikke at marginalisere institutionen. Eller hvorvidt det er væsentligere at rendyrke rollen som forskningsinstitution, og i højere grad positionere sig som dagsordenssættende over for byggeriets parter. Der er tydeligvis intet behov for ikke-umiddelbar anvendelig forskning og den samfundsmæssige/humanistiske forskning, der opfattes som lidet relevant. Det anbefales By og Byg at styrke instituttets forskningsprofil. Det er det område hvor By og Byg har mulighed for at skabe en niche og positionere sig som en unik forskningsinstitution. Dette kræver dog en mere synlig, dynamisk og aktuel forskning, der sætter dagsordenen for det nye byggeri. By og Bygs forskningsformidling vil kunne styrkes væsentligt gennem en større synliggørelse og operationel formidling af resultaterne. Det vil sige, en udlse af konkrete summaries af resultaterne (max. 5 sider) - som evt. kan findes på hjemmesiden i en søgbar database. Derved gøres forskningen overskuelig og giver målgrupperne mulighed for at vurdere resultaternes relevans og anvendelighed. Strategisk valg af målgrupper Undersøgelsen identificerer tre yderligere kernedomæner for fællesviden, som By og Byg bør overveje at rette kommunikationen imod. Undersøgelsen betragter det som usandsynligt, at alle undersøgelsens målgrupper kan nås formidlingsmæssigt. Derfor bør By og Byg vælge at fokusere enten på alle tre nedenstående målgrupper eller udvælge de, der har mest indflydelse på byggeriet. Nedenstående er listet i prioriteret rækkefølge: Bygherrer og rådgivere (både arkitekter og rådgivende ingeniører): Her er fokus på overordnede problemer om byggeriets tilblivelse, anvendelse, holdbarhed, fleksibilitet ( Hvilket byggeri kan man få til hvilken pris? ). Der mangler en fællesviden, hvor empiri kan være en hjælp til parterne. I dag kan Byggeskadefonden bruges, når der er noget, der er gået galt. Men der er ingen fællesviden omkring, hvad dagsordenen for fremtiden skal være. Eksempler på formidlingsformer: økonomisk rationalitet, visionære billeder, principtegninger. 21

23 Rådgivere og entreprenører: Her er fokus på hovedplanlægning (produktivitet, kvalitet, ledelsesformer, aftalesystemer). I denne del af byggeriet mangler der fællesviden om produktionsformer og nye materialer, samt normer for det gode byggeri. Dette kan f.eks. formidles via empiriske forsøgsmodeller, håndbøger, inspirerende manualer. Håndværksmestre og tekniske skoler: Denne målgruppe er relevant fordi håndværkere, gennem en videnmæssig oprustning, er vigtige ambassadører for det gode byggeri (kvalitet), når man går fra planlægning til udførelse. Der mangler i særdeleshed fællesviden om nye materialeområder og nye montageformer. Denne viden skal kommunikeres, så viden bliver overskuelig og opleves operationel, gerne i et lignende format som et Silvankatalog med tegninger og beskrivelser. BYG-ERFA BYG-ERFA er velkendt af byggeriets parter, da navnet er lig med produktet, hvorfor der ikke er noget umiddelbart behov for yderligere synliggørelse af BYG-ERFA. I både format og indhold fremstår BYG-ERFA som havende etableret en særdeles praktisk og anvendelig kommunikation, der lever op til parternes behov og forventninger. Det kan dog anbefales BYG-ERFA at overveje også at videreformidle best practises som supplement til de worst practises der formidles i dag. Derved kan BYG-ERFA bidrage til at styrke den fælles viden og skabe grobund for innovation og udvikling i byggeriet. En formidling af best practises kan også overvejes sammen med By og Byg i forbindelse udlse af de evalueringsrapporter, som undersøgelsen anbefaler på baggrund af byggeriets erfaringer. EFP-Formidlingsprogrammet EFP-Formdlingsprogrammets kernemålgruppe er de offentlige videnbrugere og sekundært udviklingsafdelinger, hvor det primære medie er networking. EFP-Formidlingsprogrammet bør overveje, hvorvidt det er relevant at kommunikere med byggeriets parter, så længe forskningen er produktionsmæssig umoden, og derfor ikke opleves anvendelig af byggeriets parter. 22