Kvalitativ analyse af målgrupper og disses informationsindsamling og videntilegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ analyse af målgrupper og disses informationsindsamling og videntilegnelse"

Transkript

1 Kvalitativ analyse af målgrupper og disses informationsindsamling og videntilegnelse for BYG-ERFA, EFP-Formidlingsprogrammet og By og Byg Executive Summary MiB/KØ/MGN September 2001 Job no

2 Indhold Summary.....s.2 Indledning.. s. 5 Anbefalinger.s. 20 Konklusioner...s. 23 Hovedresultater...s. 35 Bilag: Spørgeramme (fra Rådgivende ingeniører) Resultater af selvudfyldelsesark: Gr. 1: Praktiserende arkitekter Gr. 2: Ingeniører Gr. 3: Bygherrer og boligselskaber Gr. 4: Tekniske forvaltninger Gr. 6: Håndværksmestre Gr. 7: Byggevarevirksomheder Gr. 5: Ministerielle embedsmænd er ikke medtaget 1

3 Summary Videnleverandørernes styrker og svagheder By og Byg SBI-anvisningerne er essentielle for byggeriet og anvendes i høj grad i praksis Begrænset kendskab til By og Bygs forskning. Blandt de parter, der har kendskab til forskningen, er oplevet anvendelighed lav. Forskningen fremstår teoretisk, abstrakt og retrospektiv Forskningsrapporterne mangler operationalitet via et summary, der kort skitserer forskningens resultater (max. 5 sider) BYG-ERFA BYG-ERFAS troværdighed er stor. Publikationerne er kendt og anvendt af alle byggeriets parter Det er en styrke, at publikationerne er fokuseret på at afdække worst practises, som har direkte relevans for givne problemer. EFP-Formidlingsprogrammet Ingen parter har direkte relation til EFP og få kender programmet. Området opfattes som nyt og udokumenteret og derfor ikke-operationelt. Derfor opleves forskningen endnu ikke som relevant og anvendelig for byggeriet Problemidentifikation Byggeriets primære videnproblem består i en manglende systematisk erfaringsopsamling. Der drages mest af alt kun egne personlige erfaringer, til dels i egen virksomhed, og ikke erfaringer fra de andre parter eller andre byggerier. Der mangler forståelse for et byggeri som et samlet, sammenhængende projekt Der etableres ikke en fælles viden på baggrund af de erfaringer, parterne gør sig. Der mangler altså en feedbackproces på baggrund af erfaringsopsamling - en egentlig erfaringsbaseret videnbase - der kan komme byggeriet til gode Parterne søger ikke nye videnkilder eller -metoder, men opererer udelukkende ud fra det kendte, da risikoen for at vælge en forkert løsning, med deraf følgende tab, opleves som for stor 2

4 Det er det stramme økonomiske fokus i byggeriet og deraf følgende tidspres, der opleves som byggeriets primære problem, fungerer som argumentation for manglende involvering og det store fokus på egen rolle Identifikation af parternes videnniveau Undersøgelsen opererer med 3 videnniveauer: Kendskab (laveste niveau), kundskab (mellemste niveau) og færdigheder (højeste niveau): Ideelt set bør alle byggeriets parter ligge på kundskabsniveau inden for de relevante videndomæner inden for byggeriet, for at der kan være tale om en optimal samlet fællesviden Samlet er det kun inden for det tekniske videndomæne, at der er tale om en relativt stor fællesviden Inden for alle andre videndomæner er der så høj en grad af specialisering, at det kun er den part, der bestrider opgaven, der har viden på færdighedsniveau, hvorimod andre faggrupper har kendskab. Kun enkelte faggrupper afslører kundskabsviden uden for deres specialiseringsområde Parterne er, i mange tilfælde, ikke kvalificerede til at forholde sig kritisk til de andre interessenters videnområder, hvorfor der ikke er mulighed for optimal dialog parterne imellem Videnkategorisering På baggrund af de etablerede problemområder for indhentning og brug af viden er det muligt at opliste en række videnkategorier, som illustrerer parternes videnbehov og -brug. Videnkategorierne er listet i prioriteret rækkefølge: Fællesviden og metaviden: Der mangler en erfaringsbaseret fællesviden og procesværktøjer til sam, der minimerer oplevet usikkerhed, og derved sætter parterne i stand til at sprænge de etablerede rammer og skabe innovation, udvikling og bedre produktions- og samarbejdsmetoder Abstrakt/konkret viden: Den tillærte teori under uddannelse opleves ikkeoperationel og abstrakt i forhold til den konkrete hverdag, hvor fokus er på den erfaringsbaserede viden Teoretisk/praktisk viden: Grundet manglende oplevet sammenhæng mellem teori og praksis finder parterne det ikke relevant at bruge teori, og søger derfor ikke denne form for viden for at styrke den praktiske udførelsesevne Sikker/usikker viden: Relateres direkte til oplevelsen af hvor overskueligt og klart viden præsenteres. Oplevet troværdighed influerer på om viden opleves som sikker eller usikker 3

5 Rigtig/forkert viden: Viden afvises, når der mangler en oplevet gyldighed i konkrete problemstillinger (relevans). Den rigtige viden er den, der er tilgængelig på rette tidspunkt i rette format Sand/falsk viden: Der mangler viden, der sætter parterne i stand til at vurdere, hvor sand eller falsk (god/dårlig) den anvendte viden er Let/svært tilgængelig viden: Videns fysiske tilgængelighed (medier, formidlingsformer) overskuelighed (anvendelighed) er essentiel og afgørende for, hvorvidt viden opleves tilgængelig eller ej Videnindhentningsmønster Videnbehovet er størst ved konkrete problemstillinger (på alle tidspunkter i byggeriet) og i opstartsfaserne, hvor usikkerheden kan være stor og indhentning af viden derfor, principielt, har høj prioritet og opleves som need to know Viden forventes præsenteret i en form, der er kortfattet, operationel og overskuelig. Manglende tid og andre ressourcer i hverdagen begrænser de oplevede muligheder for at indhente og be viden Der søges kun viden systematisk, når der er tale om need to know-viden, og da hovedsageligt via faste leverandører, som der er etableret en relation til, for at minimere tidsbrug og oplevet usikkerhed ved den indhentede videns validitet Nice to know-viden søges kun ustruktureret, og derfor af blandede kanaler, og opleves hovedsageligt at være viden der modtages og ikke opsøges Ministerielle embedsmænd Ministerielle embedsmænd behandles for sig, da de ikke er parter i byggeriet, og derfor ikke er en del af det samme videnunivers som byggeriets parter: Anvender viden, så den bakker op om den siddende ministers politik, selvom man forholder sig til et objektivitetskriterium, og at empirien skal lede til konklusioner Der søges og rekvireres dokumentation til udfærdigelse af lovgivning. Når lovgivningen er en langstrakt proces benyttes typisk offentligt forskning fra f.eks. By og Byg Ved korte lovgivningsprocesser anvendes typisk private konsulentfirmaer, der kan levere hurtige, fleksibelt fortolkelige resultater Sektorforskningsinstitutter leverer bedre og mere uafhængig forskning end private konsulentfirmaer, men kan fravælges af politiske årsager (korttidsperspektiv) 4

6 Indledning Baggrund BYG-ERFA, EFP/Bygninger og Solenergi samt By og Byg ønsker at øge kendskabet til samt indsigten i deres målgruppers behov og præferencer. Ligeledes ønsker rekvirenterne at øge kendskabet til, hvordan målgrupperne tilegner sig viden. Dette ønskes med henblik på at kunne forbedre kommunikationen med målgrupperne. Det er målsætningen at: Øge indsigten i målgruppernes viden, interesser, holdninger og adfærd Forbedre kommunikationen mod målgrupperne Optimere fælles formidlingsaktiviteter blandt rekvirenterne (BYG-ERFA, EFP-Formidlingsprogrammet og By og Byg) Da BYG-ERFA, EFP og By og Byg i vidt omfang henvender sig til de samme målgrupper, opleves det hensigtsmæssigt at sam omkring afdækningen af målgruppernes kommunikative behov og præferencer, hvorfor der er foretaget en samlet kvalitativ undersøgelse, så alle 3 rekvirenter kan drage fordel af denne viden i den fremtidige formidling. Formål Formålet med undersøgelsen er således at indhente viden om målgruppernes tilegnelse af viden ved at undersøge disses informationsindsamlings- og behandlingsprocesser generelt, for dermed at skabe en platform til at målrette kommunikationen mere hensigtsmæssigt mod de enkelte målgrupper. Undersøgelsen leverer ligeledes input til etablering af en række videnskategorier i relation til målgruppernes praksis, der kan danne baggrund for måling af interessenternes samfundsgavnlige effekt. Undersøgelsen er delt op på følgende hovedtemaer: Afdækning af jobområder, problemområder og videnbehov via fokus på byggeriets oplevede problemer, samt et typisk projekt/arbejdsforløb Identificering af videndomæner og videnkategorier med basis i Donald Schöns videnkategorier (grundlæggende videnskab, anvendt viden, praktiske færdigheder) og videntænkning (se Donald A. Schön: Den reflekterende praktiker, Forlaget Klim, Århus, Danmark, 1983) Afdækning af videnindhentningsmønster og evaluering af videnleverandører for at identificere oplevede styrker, svagheder, behov og barrierer for 5

7 indhentning af viden. Herunder er anvendt et selvudfyldelsesark (se bilag), hvor deltagerne har evalueret for dem relevante videnleverandører via karaktergivning. Disse selvudfyldelsesark skal ikke opfattes som kvantificerbare målinger, men som indikatorer for deltagernes leverandørpræferencer og dermed supplerende til de kvalitative afdækninger Kendskab og holdning til undersøgelsens rekvirenter for at afdække disses værdi for deltagerne i forhold til formålet med deres kommunikation og i forhold til konkurrerende videnleverandører Hovedspørgsmål Undersøgelsen tager udgangspunkt i nedenstående hovedspørgsmål. (Spørgerammen er tilpasset til hver enkelt målgruppe ud fra nedenstående hovedspørgsmål): Afdækning af jobområder og videnbehov i forbindelse med t Hvad er der galt med byggeriet i dag? Lad os identificere nogle problemområder. Hvad er jeres kernekompetencer? Har kernekompetencen ændret sig inden for10-15 år? I hvilke faser af et projekt har I behov for hvilken viden? Hvordan ser et typisk projektforløb ud? Hvor opstår problemerne i sådan et projektforløb? Hvordan løses problemerne? Identificering af videndomæner og videnkategorier Hvilken viden oplever I behov for? Hvilke emner/vidensområder tillægger I særlig betydning? Hvordan prioriterer I jeres videnstilegnelse? Hvad motiverer jer til indhentning af viden? Er der flere slags viden (f.eks. grundlæggende videnskab, anvendt viden, praktiske færdigheder)? Hvilken rolle spiller forskellige kategorier af viden i organisationerne? Hvilke rammer er der for læring i organisationen? 6

8 Brug og evaluering af vidensleverandører, netværk og kilder Hvilke medier anvender I generelt ved søgning af ny viden? Hvilken rolle spiller forskellige kilder i netværket (kolleger, branche, virksomheden, eksternt fagligt netværk)? Hvad er netværkets styrker og svagheder? Hvilke øvrige kilder anvender I generelt ved søgning af ny viden (Internet, anvisninger, rapporter, pjecer, meddelelser, datablade, pc-programmer, databaser, fagblade, tidsskrifter, formidlingsdage, faglige konferencer, kurser, seminarer)? Hvad er de forskellige kilders styrker og svagheder (operationalitet, æstetik, sprog etc.)? Videnindhentningsmønster Hvad motiverer til, at I opsøger ny viden? Hvordan opsøger I ny viden? Hvordan oplever I mulighederne for at tilegne jer ny viden og inddrage den i det daglige? Hvordan er modtagersituationen - motivation (socialt/professionelt/læringsmotiver) og barrierer hos modtager og omgivelser? Hvilken værdi tillægger I den viden I indhenter, og hvilke konsekvenser kan I se af at erhverve ny viden? Hvilke behov har I selvoplevet for ny viden? Hvilken dybde er der i den viden der indhentes i forskellige situationer? Hvor placerer den viden I indhenter sig i forhold til den hverdag, processer og kundebehov, som I oplever? Er der specifikke ressourcepersoner, der indhenter viden? Hvad er disse ressourcepersoners funktion? Hvordan sorteres der i den viden der indhentes/modtages? Hvordan påvirker ny viden jeres evner til at løse opgaver tilfredsstillende, set fra egen organisations hhv. fra kunders og samarbejdspartneres synsvinkel (operationalitet)? Barrierer over for indhentning af viden Oplever I at jeres omgivelser, forventer at man opsøger og tilegner sig ny viden? Hvilke barrierer er der for at omsætte ny viden til praksis? Er de vigtigste barrierer interne eller eksterne; knytter barriererne sig til ens egen organisation eller til kunder og/eller samarbejdspartnere? Hvad oplever I, der skal til for at overvinde barriererne? 7

9 Kendskab og holdning til de 3 interessenter som vidensleverandører, sammenholdt med øvrige afsendere (f.eks. universiteter, videnformidlere) Kendskab og holdninger til BYG-ERFA, EFP og By og Byg som afsendere Hvad er oplevede image, styrker og svagheder? Adskiller interessenternes kommunikation sig fra hinanden i oplevet kvalitet og anvendelighed? Hvordan? Hvilken status indtager henholdsvis BYG-ERFA, EFP og By og Byg generelt som videnleverandør? Lever formidlingen generelt op til de behov, man har for ny viden? Står henholdsvis BYG-ERFA, EFP og By og Byg for en operationel tilgang eller ej, og er det godt eller skidt (teori vs. praktik)? Identifikation af best practises Hvordan opfattes de 3 interessenters kommunikation sammenholdt med andre kilder: Relevans Indhold Formidling Opfattelse af afsender Forventninger til afsender Brug af materiale Målgruppe Ønsker til forbedringer af kommunikation Metode Der er gennemført 7 gruppediskussioner af 2 timers varighed. Det er tilstræbt at operere med homogene grupper, da de forskellige målgruppers behov, ønsker og præferencer til kommunikation som udgangspunkt er af væsensforskellig karakter afhængig af jobfunktion. Den tilstræbte homogenitet danner rammerne for at skabe den gruppedynamik, der er væsentlig for at komme i dybden med problemstillingen. Der er anvendt en kvalitativ undersøgelsesmetode, idet problemstillingen er af eksplorativ karakter, og der derfor indgår mange åbne spørgsmål. Denne undersøgelsesmetode er yderst anvendelig i forbindelse med nærværende problemstilling, da undersøgelsen tager udgangspunkt i at skulle afdække et nyt univers. Det vil sige, at rekvirenternes udgangspunkt for undersøgelsen har været at afdække målgruppernes adfærd, behov og ønsker i forbindelse med videnindhentning og -tilegnelse helt fra bunden. Den interaktion og dynamik der fremkommer i gruppediskussioner er en styrke, der er medvirkende til at fremprovokere argumenter og begrundelser for den enkeltes holdninger. Dette er igen væsentligt i forhold til denne undersøgelses problemstilling, da det netop har været nødvendigt at afdække dybereliggende 8

10 motiver: Da praktikerens videntilegnelse og brug oftest er uudtalt, tavs viden, der ikke reflekteres bevidst over, har deltagerne umiddelbart svært ved at reflektere over og formulere deres adfærd. Der opnås altså indsigt i de værdimæssige betragtninger, som ligger til grund for målgruppens præferencer i forhold til kommunikation og videntilegnelse. Denne undersøgelse har valgt at fokusere på praktikernes anvendelse af og behov for viden, frem for deres repræsentanter i form af interesseorganisationer og virksomhedsledere. Dette fokus er valgt, da praktikerne er rekvirenternes direkte målgrupper, som bruger og har brug for den viden, der produceres ude i byggeriet. Undtaget er gruppen med ministerielle embedsmænd. De er medtaget i undersøgelsen for at forstå, hvordan forskningsbaseret viden anvendes bl.a. i lovforberedende og andre politisk-administrative sammenhænge, herunder hvilke krav der stilles til forskningsbaseret viden. Ligeledes fremstår denne gruppe som rekvirenter af offentlig forskning. Majoriteten af gruppediskussionerne er gennemført i Storkøbenhavn. Denne geografiske samling har været mulig, da der er tale om professionelle målgrupper. Erfaringsmæssigt adskiller de sig ikke væsentligt fra hinanden i deres tilegnelse og anvendelse af viden på baggrund af geografisk placering. Gruppediskussionen med håndværksmestre er dog afholdt i Jylland for at opnå en vis geografisk spredning og få belyst eventuelle afstandsproblemer, der kan eksistere mellem København og provinsen i forhold til denne målgruppe. Endvidere har gruppen med byggevarevirksomheder haft deltagelse af virksomheder fra hele Sjælland. 9

11 Sample Undersøgelsen er gennemført som 7 x 1 gruppediskussioner (6-10 deltagere). Der er rekrutteret efter følgende kriterier: Gruppe 1: Praktiserende arkitekter Køn: Alder: Geografi: Kriterier: Spredning Spredning Storkøbenhavn Ansat i PAR-virksomheder 1/3 ansat på byplantegnestuer eller byplanfunktion i større arkitektvirksomheder Spredning på firmastørrelse og opgaver Gruppe 2: Ingeniører Køn: Alder: Geografi: Kriterier: Uddannelse: Spredning Spredning Storkøbenhavn 2/3 ansat i FRI-virksomheder 1/3 ansat i entreprenørvirksomheder Spredning på firmastørrelse og opgaver, dog er alle relateret til bygningskonstruktion Ingeniør (civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør), typisk af bygnings- eller maskinretningen Gruppe 3: Bygherrer og boligselskaber Køn: Alder: Geografi: Kriterier: Uddannelse: Spredning Spredning Storkøbenhavn Spredning på virksomhedstype (f.eks. kreditforeninger, pensionskasser, almennyttige boligselskaber, ejendomsselskaber) Ingeniør, arkitekt eller lignende akademiker der r med nybyggeri eller renovering 10

12 Gruppe 4: Tekniske forvaltninger Køn: Alder: Geografi: Jobstatus: Kriterier: Spredning Spredning Københavns-, Roskilde, Frederiksborg Amt (spredning på kommuner) Ingeniør, arkitekt (max. 50%) eller akademiker ansat i teknisk forvaltning 1/3 ansat i byplanfunktioner Skal behandle byggesager eller på anden måde være beskæftiget med bygge- eller byplanområdet Gruppe 5: Ministerielle embedsmænd Køn: Alder: Geografi: Jobstatus: Spredning Spredning Storkøbenhavn Spredning på ansættelse i relevante ministerier (fuldmægtig, kontorchef, specialkonsulent el.lign.) Anvender forskningsbaseret viden, f.eks. som led i lovforberedende, men ikke nødvendigvis inden for by- og byggeområdet (da fokus er på en generel indsigt i den enkelte embedsmands anvendelse af forskningsbaseret viden) Gruppe 6: Håndværksmestre Køn: Alder: Geografi: Kriterier: Jobstatus: Uddannelse: Spredning Spredning Jylland/Fyn (Trekantsområdet) BYG-virksomheder Spredning på størrelse og virksomhedstype Skal være projektansvarlige Faglært eller tekniker inden for byggeområdet, ikke akademiker 11

13 Gruppe 7: Byggevareproducenter Køn: Alder: Geografi: Kriterier: Jobstatus: Uddannelse: Spredning Spredning Sjælland Byggevareproducenter Spredning på firmastørrelse og branche inden for byggevarer (både byggematerialer og byggekomponenter) Må ikke være i direkte konkurrence med hinanden Ingeniør eller akademiker Skal personligt være beskæftiget med produktudvikling el. lign. og anvende viden i jobbet, der er direkte relateret til produkter byggetekniske egenskaber Ingeniør eller anden teknisk/naturvidenskabelig akademiker I efterfølgende deltagerliste fremgår, at rekrutteringerne opfylder de opstillede rekrutteringskriterier. Bemanding Chefkonsulent, cand.psych. Michael Bønnelykke har fungeret som konsulent og moderator på undersøgelsen. Cand.ling.merc. Kris Østergaard har fungeret som projektleder, og Cand.merc. Morten Gerhard Nielsen har fungeret som projektassistent. Denne rapport er udt efter ovenstående retningslinier og kriterier. Alsted Research A/S, den 20. september

14 Deltageroversigt Gruppe 1 (Praktiserende arkitekter) Sted: København Alder Firma Antal ansatte Arbejdsområder Ancien -nitet Stilling Post nr AA Arkitekter A/S Bengt Kalderéns Tegnestue PLH Arkitekter ApS Johansen & Partnere Hansted & Hansted ApS Gitte Juuls Tegnestue Tegnestuen Vandkunsten Møller & Grønborg A/S Juul & Frost Arkitekter Hospitaler, skoler, kontorbyggeri Ombygning, Istandsættelse Projektering, Konkurrence 13 år 9 år Projektledende arkitekt Arkitekt (selvstændig) år Sagsarkitekt Skitsering ½ år Arkitekt MAA Projektering, Skitsering 8 år Projektleder (arkitekt) Alle områder 6 år Arkitekt MAA Byplanlægning By- og landskabsplan -lægning Ledelse (byplanlægger) ¾ år Arkitekt MAA år Arkitekt MAA år Direktør

15 Gruppe 2 (Ingeniører) Sted: København Alder Firma Antal ansatte Arbejdsområder Ancien -nitet Stilling Post nr. 51 BVD Rådgivende Ingeniører 2½ 60 Danakon Carl Bro K. Walløe Rådgivende Ingeniører Birch & Krogboe 800 / EKJ Kampsax A/S Ca Johan Christensen & Søn (Entreprenør) NCC (Entreprenør) 9 Renovering af ældre boligmasse Projektering og tilbud Projektering og tilsyn med bolig, kontor og hospital Tilstandsrapporter, byggetilsyn og rådgivning Projektledelse (speciale: varmeanlæg) Projektansvarlig (speciale : varme og ventilation) Projektering og tilsyn Projektering, tilsyn og tilbud 25 år år Ingeniør år Bygningsingeniør Konstruktionsingeniør år Ingeniør år Civilingeniør år Ingeniør år Bygningsingeniør år Ingeniør Tilsyn 5 år Projektleder

16 Gruppe 3 (Bygherrer og Boligselskaber) Sted: København Alder Firma Antal ansatte Arbejdsområder Uddannelse Stilling Post nr Dan Ejendomme Danmarks Boligselskab Byfornyelse Danmark KAB Boligselskab Byggerådgivning Varetagelse af totalbygherreopgaver Bygningskonstruktør Projektleder Projektledelse Arkitekt Souschef Arkitekt 42 PFA Pension 6 Bygherre Arkitekt SBS Byfornyelse AKB Boligselskab Socialt Boligbyggeri / 300 Rådgivning og projektledelse Overordnede beslutninger om byggeri (Bygherre) Bygherre (forretningsfører) Bygherre (forretningsfører) Underdirektør Byfornyelseskonsulent Bygningskonstruktør Ingeniør (HD) Konstruktør Tømrer + diverse Bygningskonstruktør Afdelingschef Bygherrerådgivning Projektleder Magisternes Pensionskasse Ejendomschef Teknisk chef Projektleder / Tekniker

17 Gruppe 4 (Tekniske forvaltninger) Sted: København Alder Kommune Arbejdsområder Uddannelse Stilling Post nr. 33 København Civilingeniør Lokalplanlægning Byplanlægger Herlev Byplanlægning Arkitekt 31 Frederikssund 37 Hvidovre Bygningsingeniør Ingeniør (teknikum) 56 Espergærde Byfornyelse Arkitekt Byggesags -behandler Byplansarkitekt Bygningsingeniør Byggeri, byggesager og byplanlægning Byggesagsbehandling Sektionsleder Hundested Lokalplan og administration Arkitekt Byplanlægger

18 Gruppe 5 (Ministerielle embedsmænd) Sted: København Ministerium Arbejdsområder Uddannelse Stilling Post nr. IT- og forskningsministeriet Socialministeriet Bioteknologi, humaniora og forskningspolitik Byudvalgsprojekter Konsulent og rådgiver vedr. lovforberedende Lovforberedende (udlændingeloven) Undervisningsministeriet, Departementet Indenrigsministeriet (2. kontor) Chefkonsulent Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen Kulturministeriet Kulturministeriet (8.kontor) Uddannelseslovgivning Arkitektur og design Akademisk sagsbehandler Cand.merc.int (sprog) Fuldmægtig 1260 Cand.jur. Fuldmægtig 1060 Cand.jur 1220 Cand. Jur. Kontorchef 1216 Cand.jur Juridisk Kontorchef 1553 Cand.scient.pol Fuldmægtig 2100 Cand.jur. Fuldmægtig

19 Gruppe 6 (Håndværksmestre) Sted : Trekantsområdet - Vejle Alder Firma Antal ansatte Entrepriser Uddannelse Stilling Post nr Malerfirmaet Ivan Jakobsen Kaj Olsen VVS ApS Kjeld Ove Pedersen K. Friis Rosendal & Sønner A/S Eget Tømrermester Ove Elvin Jensen Anders Hjort 5 Maler- & Rengøringsentrepriser Private & industrielle VVSentrepriser Alt inden for byggeri Nybyggeri & renovering Alle Entrepriser Bygningsmaler Malermester 6990 VVS-installatør (mester) Murer & teknonom Tømrer Bank Murer, kloakmester Tømrer Murer VVSinstallatør Murermester (direktør) Tømrermester Murermester Murer og Entreprenør Jord, kloak, beton, murer Fremstilling af trapper, tømrer- og Snedker Murer og entreprenør Tømrermester Murermester

20 Gruppe 7 (Byggevareproducenter) Sted: København Alder Branche Produkt Antal ansatte Arbejdsområder Uddannelse / Stilling Post nr Træ (Junckers) Radiatorer Udvikling Konstruktionsingeniør Ventilation 15 Byggeplader Maling og træbeskyttelse Isolering, akustik Jernindustri Vandvarmere Jernindustrien Produktansvarlig Ventilation Filteranlæg Ventilation Udvikling og opfølgning Kundekontakt, udvikling Planlægning og udvikling Maskiningeniør / Ingen stillingsbetegnelse Maskiningeniør / Udviklingsingeniør Akademiingeniør / Direktør Bygningsingeniør / Senioringeniør Udvikling Kemiingeniør Gulve 1000 Produktion af byggevarer Farve & Lak (Dyrup) Isolering (Rockwool) Murværk & Isolering (Optiroc) Produktudvikling Murværksog isoleringsmateriale Produktudvikling Produktudvikling m.m. Bygningsingeniør / Afdelingschef Bygningskonstruktør / Udviklingsingeniør Ingeniør / Teknisk Chef

21 Anbefalinger Undersøgelsen viser, at parternes videnindhentnings- og tilegnelsesmønster dannes under den faglige uddannelse. Det er på dette tidspunkt, at der er mulighed for, at videnleverandørerne kan bevidstgøre byggeriets fremtidige parter om deres eksistens, samt præge de fremtidige videntilegnelsesmønstre. Det kan derfor anbefales rekvirenterne at kommunikere deres relevans ud til uddannelsesstederne og de studerende for på et tidligt stadie at påvirke disses videnindhentning og tilegnelse. Dette kan med fordel ske via foredrag, seminarer eller kurser på uddannelsesstederne. Alle byggeriets parter efterspørger en fælles portal, hvor der kan indhentes hurtig, relevant viden via enkel søgning. Denne funktion opleves ikke at eksistere. Det kan derfor anbefales rekvirenterne at lægge pres på at Byggecentrums hjemmeside, hvis formål det er at opfylde denne funktion, kommunikeres ud til byggeriets parter, så de bliver beviste om dens eksistens og anvendelighed. Det anbefales rekvirenterne at promovere og operationalisere deres egne hjemmesider og dermed synliggøre institutionerne over for de relevante målgrupper. Dette gælder især By og Byg. Andre måder at synliggøre sig på er nyhedsbreve via Internettet eller i papirformat indeholdende abstracts af nyeste forskning. Bogudgivelser er i denne forbindelse irrelevante, da forskning skal i internationale tidsskrifter for at opnå synlighed. Rekvirenternes roller Rekvirenterne bør overveje, hvilken rolle de ønsker at spille som videnleverandører over for byggeriets parter, da dette er væsentligt for både form og indhold i den kommunikation, der uds og formidles: By og Byg Det kan anbefales at overveje at påtage sig rollen som den videnleverandør, der foretager den erfaringsopsamling og skaber den feedback, som byggeriet har behov for. Dermed kan By og Byg bidrage til den fællesviden, som byggeriet mangler. Dette kan By og Byg enten gøre i fællesskab med BYG-ERFA eller alene. 20

22 Denne feedback baseret på erfaringsopsamling - en egentlig erfaringsbaseret videnbase - kan komme alle byggeriets parter til gode. Det er en oplagt forskningsrolle og kan eksempelvis ske via udlse af evalueringsrapporter, herunder best practises. De private konsulenter fremstår som et supplement, men også i flere tilfælde substitut, for By og Bygs forskning. By og Byg bør overveje om, det vil være relevant at tage konkurrencen op med de private konsulenter, for ikke at marginalisere institutionen. Eller hvorvidt det er væsentligere at rendyrke rollen som forskningsinstitution, og i højere grad positionere sig som dagsordenssættende over for byggeriets parter. Der er tydeligvis intet behov for ikke-umiddelbar anvendelig forskning og den samfundsmæssige/humanistiske forskning, der opfattes som lidet relevant. Det anbefales By og Byg at styrke instituttets forskningsprofil. Det er det område hvor By og Byg har mulighed for at skabe en niche og positionere sig som en unik forskningsinstitution. Dette kræver dog en mere synlig, dynamisk og aktuel forskning, der sætter dagsordenen for det nye byggeri. By og Bygs forskningsformidling vil kunne styrkes væsentligt gennem en større synliggørelse og operationel formidling af resultaterne. Det vil sige, en udlse af konkrete summaries af resultaterne (max. 5 sider) - som evt. kan findes på hjemmesiden i en søgbar database. Derved gøres forskningen overskuelig og giver målgrupperne mulighed for at vurdere resultaternes relevans og anvendelighed. Strategisk valg af målgrupper Undersøgelsen identificerer tre yderligere kernedomæner for fællesviden, som By og Byg bør overveje at rette kommunikationen imod. Undersøgelsen betragter det som usandsynligt, at alle undersøgelsens målgrupper kan nås formidlingsmæssigt. Derfor bør By og Byg vælge at fokusere enten på alle tre nedenstående målgrupper eller udvælge de, der har mest indflydelse på byggeriet. Nedenstående er listet i prioriteret rækkefølge: Bygherrer og rådgivere (både arkitekter og rådgivende ingeniører): Her er fokus på overordnede problemer om byggeriets tilblivelse, anvendelse, holdbarhed, fleksibilitet ( Hvilket byggeri kan man få til hvilken pris? ). Der mangler en fællesviden, hvor empiri kan være en hjælp til parterne. I dag kan Byggeskadefonden bruges, når der er noget, der er gået galt. Men der er ingen fællesviden omkring, hvad dagsordenen for fremtiden skal være. Eksempler på formidlingsformer: økonomisk rationalitet, visionære billeder, principtegninger. 21

23 Rådgivere og entreprenører: Her er fokus på hovedplanlægning (produktivitet, kvalitet, ledelsesformer, aftalesystemer). I denne del af byggeriet mangler der fællesviden om produktionsformer og nye materialer, samt normer for det gode byggeri. Dette kan f.eks. formidles via empiriske forsøgsmodeller, håndbøger, inspirerende manualer. Håndværksmestre og tekniske skoler: Denne målgruppe er relevant fordi håndværkere, gennem en videnmæssig oprustning, er vigtige ambassadører for det gode byggeri (kvalitet), når man går fra planlægning til udførelse. Der mangler i særdeleshed fællesviden om nye materialeområder og nye montageformer. Denne viden skal kommunikeres, så viden bliver overskuelig og opleves operationel, gerne i et lignende format som et Silvankatalog med tegninger og beskrivelser. BYG-ERFA BYG-ERFA er velkendt af byggeriets parter, da navnet er lig med produktet, hvorfor der ikke er noget umiddelbart behov for yderligere synliggørelse af BYG-ERFA. I både format og indhold fremstår BYG-ERFA som havende etableret en særdeles praktisk og anvendelig kommunikation, der lever op til parternes behov og forventninger. Det kan dog anbefales BYG-ERFA at overveje også at videreformidle best practises som supplement til de worst practises der formidles i dag. Derved kan BYG-ERFA bidrage til at styrke den fælles viden og skabe grobund for innovation og udvikling i byggeriet. En formidling af best practises kan også overvejes sammen med By og Byg i forbindelse udlse af de evalueringsrapporter, som undersøgelsen anbefaler på baggrund af byggeriets erfaringer. EFP-Formidlingsprogrammet EFP-Formdlingsprogrammets kernemålgruppe er de offentlige videnbrugere og sekundært udviklingsafdelinger, hvor det primære medie er networking. EFP-Formidlingsprogrammet bør overveje, hvorvidt det er relevant at kommunikere med byggeriets parter, så længe forskningen er produktionsmæssig umoden, og derfor ikke opleves anvendelig af byggeriets parter. 22

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud November 2012 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Intern kommunikationsstrategi

Intern kommunikationsstrategi gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu Strategi for nyhedsformidling Din kommune lige nu Initiativ til flere historier og nyheder Din kommune lige nu strategi for nyhedsformidling konkretiserer, hvordan vi tager initiativ til at bringe historier

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse Renovering Til- og ombygning Nybyggeri edre Bolig Inspiration Planlægning Gennemførelse for private bygherrer Kom godt i gang I renovering, til- og ombygning samt nybyggeri Boligarkitekten.dk er en tegnestue,

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice 1 Rapportens indhold OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Samlet oversigt over godkendte mål FKB 2623 Ledelse

Samlet oversigt over godkendte mål FKB 2623 Ledelse Nummer: 43554 Logistik implementering i ledelse Deltageren kan varetage ledelsesopgaver i logistikfunktionen på det operationelle niveau i forbindelse med anvendelse af metoder og værktøjer til implementering

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Construction College

Construction College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaunsøgelse Uddannelser: Vindmølleoperatør 72,9 57,9 Administration og information Rekruttering af elever 63,6 Skoleperiones indhold Motivation 67,6

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Gulvbranchens strategiplan 2015 2019

Gulvbranchens strategiplan 2015 2019 Gulvbranchens strategiplan 2015 2019 Foto: Interface arkiv 1 Intro Gulvbranchens bestyrelse har på et strategiseminar i oktober 2014 diskuteret og sammenfattet de overordnede strategiske mål for foreningens

Læs mere

integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling

integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling 1 Indhold Indhold... 2 Viden der virker... 3 Indholdstyper... 3 Viden... 3 Værktøjer... 4 Erfaringer... 4 Udvælgelseskriterier... 4 Relevans...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Food College Aalborg

Food College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 68,2 79,9 56,8 Administration og information Rekruttering af elever 5,0 66,5 Skoleperiodernes indhold Motivation 70,8 Elevens

Læs mere

Brevets kvaliteter i en digitaliseret hverdag

Brevets kvaliteter i en digitaliseret hverdag Post Danmark Analyse af danskernes brevvaner 2008 Januar, 2008 Brevets kvaliteter i en digitaliseret hverdag 1 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund og formål 3 Side Resultater Hovedresultater 4 Præference

Læs mere