Beskæftigelsesplan 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplanen fremlægger de beskæftigelsespolitiske mål for Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune og præsenterer de konkrete indsatser og resultatmål.

2 Indholdsfortegnelse Forord Opbygning 1. Indledning 2. Mål for beskæftigelsesindsatsen i Odense i Situationen på arbejdsmarkedet i Odense 4. De beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015 og frem 5. Målsætninger og resultatmål for Indsatser for at nå målene 6.1 Indsatser i forhold til mål 1: Flere unge skal have en uddannelse 6.2 Indsatser i forhold til mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 6.3 Indsatser i forhold til mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes 6.4 Indsatser i forhold til mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Bilag Bilag 1: Begrebsdiagram (I og udenfor arbejdsstyrken) Bilag 2: Effektmål /Effektblomsten Bilag 3: Budget (tilgår efter budgetforhandling) Tillæg Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplanerne 1

3 Forord Rigtig mange borgere kommer hvert år i berøring med beskæftigelsessystemet. I Odense Kommune har ca borgere været i kontakt med Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i løbet af 2013 ved at have modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i kortere eller længere tid. Arbejdsmarkedet i Odense Kommune står overfor en række udfordringer, idet mange borgere er offentligt forsørgede, ledigheden fortsat er høj, og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft skærpes. Beskæftigelsesplan 2015 tager afsæt i de aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet i Odense og på Fyn og beskriver Odense Kommunes målsætninger samt indsatser på beskæftigelsesområdet i Beskæftigelsesplanens omdrejningspunkt er beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2015, der imødegår de aktuelle udfordringer: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune er forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og udføres i et tæt samspil med såvel private som offentlige virksomheder, de øvrige aktører på uddannelses- og beskæftigelsesområdet samt den frivillige sektor. Arbejdsmarkedet kender ikke kommunegrænser. Med udgangspunkt heri, indeholder Beskæftigelsesplanen tillige et tillæg om den fælles fynske indsats som har tre indsatsområder, herunder bl.a. en koordineret virksomhedskontakt på tværs af de fynske kommuner. Beskæftigelsesplanen er blevet til i et samarbejde mellem Det Lokale Beskæftigelsesråd, Social-og Arbejdsmarkedsudvalget samt a-kasserne, som har været inddraget som særlige samarbejdspartnere. Beskæftigelsesplanen bygger videre på mange af de spor der er lagt ud for indsatsen i Endvidere tager beskæftigelsesplanen også afsæt i de identificerede udfordringer præsenteret i Resultatrevision 2013, som indeholder en gennemgang af beskæftigelsesindsatsens mål og resultater for de fire ministermål i

4 Opbygning Beskæftigelsesplanen har følgende opbygning: Afsnit 1: Indledning redegør for de centrale udfordringer for beskæftigelsesindsatsen og Odense Kommunes fælles mål for Ny virkelighed - ny velfærd. Afsnit 2 præsenterer mål for beskæftigelsesindsatsen i Målene udstikker de landsdækkende fokusområder for beskæftigelsesindsatsen. Afsnit 3 redegør for situationen på arbejdsmarkedet i Odense i forhold til ledighed, beskæftigelse og jobåbninger. Afsnit 4 beskriver de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Odense Kommune vil stå overfor i 2015 og frem, i relation til de fire mål. Afsnit 5 oplister Odense Kommunes målsætninger og resultatmål 2015 for de beskæftigelsespolitiske mål og danner grundlag for det efterfølgende afsnit om hvordan udfordringer og målene vil blive imødekommet. Afsnit 6 beskriver indsatser for at nå målene både i et generelt afsnit om 2014 indsatser, og i forhold til hvert enkelt mål for

5 1. Indledning Den væsentligste udfordring på det fremtidige fynske og odenseanske arbejdsmarked er at sikre det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft. Det er således helt centralt for beskæftigelsesindsatsen: At tilgodese virksomhedernes nuværende og fremtidige efterspørgsel efter tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft At sikre de ledige de bedst mulige betingelser for hurtigst vej til varig beskæftigelse At forhindre, at borgere ender på langvarig offentlig forsørgelse Beskæftigelsesindsatsen skal derfor tilrettelægges så den understøtter: Fastholdelse og udvidelse af arbejdsstyrken Så mange som muligt skal bidrage med deres erhvervsevne på arbejdsmarkedet frem for at være i passiv forsørgelse. En faldende arbejdsstyrke og mangel på arbejdskraft kan bremse og modvirke økonomisk opsving såvel lokalt som nationalt. Det handler om at nedbringe varigheden af perioder på offentlig forsørgelse og forebygge langvarig eller permanent offentlig forsørgelse. Opkvalificering af personer i og uden for arbejdsstyrken Lediges kvalifikationer skal vedligeholdes og udbygges, så de kan udfylde de fremtidige jobåbninger. Arbejdsstyrken skal modsvare de krav der stilles, så virksomhederne kan få den arbejdskraft de har brug for. Prognoserne viser, at virksomhederne i stigende omfang vil efterspørge arbejdskraft med faglært baggrund og medarbejdere med forskellige videregående uddannelser. Det handler derfor om at understøtte, at uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken hæves for at sikre en tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft. Nedbringelse af ledigheden Odense Kommune har en høj ledighed, der skal derfor være konstant fokus på at nedbringe ledigheden og i særdeleshed langtidsledigheden. Det handler om at bidrage til, at de personlige og faglige kompetencer den enkelte besidder, matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Bilag 1: Begrebsdiagram (Angivelse af arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken). 4

6 2. Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Beskæftigelsesindsatsen skal ses inden for rammerne af Odenses Kommunes fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd, som Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets 7 effektmål understøtter: 1. Øge andel af borgere i job og uddannelse 2. Øge selvforsørgelsesgraden 3. Reducere ungdomsledigheden 4. Reducere overførselsudgifter 5. Øge straksafklaring 6. Øge andel af arbejdsduelige borgere 7. Gennemførsel af ungdomsuddannelse (fælles mål med Børn- og Ungeudvalget) Udvalgets effektmål er illustreret i Effektblomsten, der ligeledes illustrerer sammenhængen til byrådets mål samt de tværgående politikker for vækst, sundhed og miljø. Effektblomsten er vedhæftet som bilag (bilag 2). Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år i løbet af foråret de beskæftigelsespolitiske mål, som udstikker landsdækkende retningslinjer for beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune tilrettelægges så den støtter op om Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets effektmål og beskæftigelsesministerens mål for I april 2014 udmeldte beskæftigelsesministeren de fire mål for 2015: 5

7 1) Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2) Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3) Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4) En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. 6

8 3. Situationen på arbejdsmarkedet i Odense Dette afsnit vil, med præsentation af ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen samt antallet af jobåbninger, underbygge de tre i indledningen omtalte centrale opgaver for beskæftigelsesindsatsen: At fastholde og udvide arbejdsstyrken At opkvalificere personer i og uden for arbejdsstyrken At nedbringe såvel korttids- som langtidsledigheden For derved at tilvejebringe kvalificerede borgere til jobåbninger i virksomhederne. Borgere på offentlig forsørgelse I marts 2014 var ca fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Odense Kommune. Det svarer til 20,4 % af befolkningen. Figur 1: Antal fuldtidspersoner (16 66 år) på offentlig forsørgelse, marts 2014 Andel af befolkning Antal fuldtidspersoner (16-66 år) Odense Odense 6-byer A-dagpenge ,3 3,2 Særlig uddannelsesydelse 393 0,3 0,2 Kontanthjælp ,8 3,5 Uddannelseshjælp ,4 1,3 For- og Revalidering 258 0,2 0,3 Sygedagpenge* ,9 1,8 Ledighedsydelse 572 0,4 0,3 Ressourceforløb 68 0,1 0,0 Fleksjob ,7 1,2 Førtidspension ,3 5,1 Forsørgede i alt ,4 17,1 Kilde: Jobindsats.dk *Incl. sager af 0-4 ugers varighed, svarende til ca. 500". 7

9 Indeks Beskæftigelsesplan 2015 Udvikling i ledigheden Efter flere år med både faldende arbejdsstyrke 1 og faldende beskæftigelse er arbejdsmarkedssituationen fra 2013 vendt i Odense Kommune. Således er arbejdsstyrken steget svagt fra 2012 til 2013 og beskæftigelsen har i 2013 stabiliseret sig på samme niveau som i Samtidigt er bruttoledigheden faldet i perioden. I figur 2 ses den procentvise udvikling i bruttoledigheden i Odense Kommune og i hele landet set i forhold til december Figur 2: Udvikling i ledighed Udvikling i ledighed Hele landet Odense Kilde: Danmarks Statistik Den faldende bruttoledighed afspejler sig i ledighedsprocenten, hvor bruttoledigheden sat i forhold til arbejdsstyrken er faldet fra 7,8 % i december 2012 til 7,1 % i marts I hele landet er ledighedsprocenten faldet fra 6,0 % til 5,5 % i samme periode. Med en ledighedsprocent på 7,1 % i marts 2014 hører Odense Kommune til blandt de kommuner med højest ledighed. 1 Arbejdsstyrken er en sum af beskæftigede inklusiv studerende med studiejob og bruttoledige (arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp (jobparat), uddannelseshjælp (åbenlyst uddannelsesparat), den særlige uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse). Se begrebsdiagram bilag 1. 8

10 Procent Beskæftigelsesplan 2015 Figur 3: Ledighedsprocent 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 Ledighedsprocent Hele landet Odense Kilde: Danmarks Statistik Udvikling i beskæftigelsen Beskæftigelsen er fra 2012 til 2013 steget med 221 personer svarende til en stigning på 0,3 %. En nærmere analyse af udviklingen i beskæftigelsen fra 2012 til 2013 viser forskellige tendenser 2. Figur 4: Udvikling i beskæftigelsen i Odense. Udvikling i beskæftigelsen i Odense Ændring Antal Antal Antal Procent Primær sektor ,9% Sekundær sektor ,7% Service sektor ,8% - privat ,7% - offentlig ,1% I alt ,3% Kilde: Danmarks Statistik "Beskæftigede (bopæl) efter område, branche (DB07) og tid" 2 Danmarks Statistik Beskæftigede (bopæl) efter område, branche (DB07) og tid 9

11 I servicesektoren har der samlet set været en beskæftigelsesfremgang på 570 personer, svarende til en stigning på 0,8 %. For private service- og tjenesteydelser har fremgangen været på 963 personer i perioden svarende til 2,7 %. Særligt indenfor handel, hoteller, restauranter, rejsebureauer og rengøring har Odense oplevet fremgang i beskæftigelsen. Modsat offentlige service- og tjenesteydelser, hvor der i perioden har været en beskæftigelsestilbagegang på 393 personer, svarende til et fald på 1,1 %. I den sekundære sektor, hvorunder industri samt bygge og anlæg hører, har der fra 2012 til 2013 været et fald i beskæftigelsen på 447 personer, svarende til et fald på 3,7 %. For industriens område gør sig gældende, at den består af en række forskellige underbrancher, hvor udviklingen har været meget forskellig. Således har der inden for transportmiddelindustrien været en markant tilbagegang i beskæftigelsen, mens der inden for fremstilling af elektrisk udstyr er sket en stigning i beskæftigelsen. Inden for bygge og anlæg har der fra 2012 til 2013 været en tilbagegang i beskæftigelsen på 0,4 %. Med de mange byggeprojekter, som enten er påbegyndt eller planlagt i Odense inden for de næste 10 år, må udviklingen i denne branche dog formodes at vende. Endelig viser en analyse af den primære sektor, det vil sige landbrug, skovbrug, fiskeri og råvareudvinding, at der fra 2012 til 2013 har været en fremgang i beskæftigelsen på 98 personer svarende til en stigning på 6,9 % i Odense. Strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarkedet vil de kommende år være udfordret af, at der er flere ældre, som forlader arbejdsstyrken, end der er unge, som træder ind i arbejdsstyrken. I figur 5 og 6 ses udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Odense Kommune og Syddanmark. Ligeledes indeholder figurerne en beregnet prognose for den forventede udvikling i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de kommende år. Figur 5 viser, at arbejdsstyrken i Odense Kommune over de kommende 10 år vil stabilisere sig omkring personer uden de beregnede effekter af tilbagetrækningsreformen. Indberegnet effekterne af tilbagetrækningsreformen forventes arbejdsstyrken at stige. Denne udvikling bekræftes også af tal for ældres erhvervsfrekvens og af beregninger over den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. 10

12 Udvikling i beskæftigelsen i Odense og Syddanmark Figur 5: Figur 6: Fra 2000 til 2013 er erhvervsfrekvensen i Odense Kommune for årige steget fra 25,7 % til 43,8 %. For aldersgruppen 65+ år er erhvervsfrekvensen i samme periode steget fra 10,1 % til 19,9 % i Odense Kommune. En nærmere analyse viser, at i perioden 2008 til 2013, hvor der har været økonomisk krise, har erhvervsfrekvensen for ældre været stigende i alle årene. Den stigende erhvervsfrekvens for ældre påvirker den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i opadgående retning. Der forefindes ikke særskilte beregninger for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Odense Kommune. Nationale tal viser dog, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er steget fra 63,1 år i 2002 til 64,3 år i De odenseanske virksomheder rekrutterer dog ikke kun arbejdskraft fra Odense Kommune, men fra et større opland omkring Odense. Odense Kommunes virksomheder bliver således også påvirket af den fremtidige udvikling i arbejdsstyrken og den ændrede befolkningssammensætning på Fyn og region Syddanmark. Den forventede udvikling i arbejdsstyrken i Syddanmark, som ses i figur 6, er således også en udfordring for Odense Kommune. 11

13 Figur 7: Jobåbninger i Figur 8: Jobåbninger pr. ledig i 2012 Kilde: Beskæftigelsesindsatsen i Odense Februar 2014 og Fokusområder for beskæftigelsesplanerne for 2015 Beskæftigelsesregion Syddanmark. Figur 7 og 8 viser henholdsvis antallet af jobåbninger og antallet af jobåbninger pr. ledig i Syddanmark i Et kendetegn ved det danske arbejdsmarked er, at det har et af de højeste jobomsætteligheder i Europa. Det betyder, at selv under konjunkturkriser, er antallet af jobåbninger højt i Danmark. Det høje antal jobåbninger i Odense Kommune og i Syddanmark generelt er med til at sikre et fleksibelt arbejdsmarked og forkorte ledighedsperioderne. Figur 9: Opslåede stillinger på Jobnet 12

14 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 feb-13 apr-13 jun-13 aug-13 okt-13 dec-13 feb-14 apr-14 Indeks Beskæftigelsesplan Udvikling i opslåede stillinger på Jobnet (april 2011 = indeks 100) Odense Hele landet Kilde: Jobindsats.dk En indikator for temperaturen på arbejdsmarkedet er antallet af opslåede stillinger. Figur 9 viser udviklingen i antallet af opslåede stillinger på Jobnet fra april 2011 til april 2014 i Odense Kommune. En nærmere analyse viser, at det særligt er inden for erhvervsgrupper som sundhed, omsorg, personlig pleje, salg, indkøb, markedsføring og akademisk arbejde, at der er sket en markant stigning i antallet af stillinger på Jobnet i perioden. Det skal dog bemærkes, at en stor del af rekrutteringen af arbejdskraft på det odenseanske arbejdsmarked foregår udenom Jobnet. En tendens, som er blevet tydelig fra 2012 til 2013 er, at beskæftigede, som er bosat i Odense Kommune, pendler længere til arbejde. Hvor pendlingen til arbejdspladser i de øvrige fynske kommuner har været svagt faldende i perioden, er der sket en stigning i pendlingen fra Odense Kommune til arbejdsplader i Sydjylland, København og Nord- Syd- og Vestsjælland. Dette er bl.a. også udtryk for, at arbejdsstyrken i Odense Kommune fremviser stor grad af geografisk mobilitet, i en periode med flere virksomhedslukninger i Odense Kommune. Pendlingsmønstre er nært forbundet med uddannelsesmæssig baggrund. Borgere med en kort eller lang videregående uddannelse pendler mest, jf. Spotanalyse udarbejdet af Beskæftigelsesregion Syddanmark; Arbejdskraftens mobilitet i Syddanmark. Et af de væsentligste formål med at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik er at sikre en hurtigere og bedre matchning mellem efterspørgslen og udbuddet af arbejdskraft. Social- og 13

15 Arbejdsmarkedsforvaltningen har som en af sine vigtigste roller at smidiggøre denne matchning. Overstående indikerer således, at der er vigtigt, at understøtte et effektivt arbejdsudbud, hvor arbejdsstyrkens kvalifikationer tilpasses den aktuelle efterspørgsel. 4. De beskæftigelsesmæssige udfordringer på det odenseanske arbejdsmarked i 2015 og frem I det følgende beskrives de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Odense Kommune vil stå overfor i 2015 i henhold de udmeldte mål. 4.1 Udfordringer ift. mål 1: Flere unge skal have uddannelse Unge på offentlig forsørgelse Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Odense er i februar 2014 på fuldtidspersoner. Heraf var 35 % på a-dagpenge eller den særlige arbejdsmarkedsydelse (1.682 fuldtidspersoner), 40 % på uddannelseshjælp (1.906 fuldtidspersoner) og 5 % på kontanthjælp (248 fuldtidspersoner). I Odense var 12 % af de unge mellem 16 og 29 år på offentlig forsørgelse i februar Særligt de fuldtidspersoner på uddannelseshjælp skal ses som en arbejdsmarkedsudfordring, da de netop ikke har nogen uddannelse, og spektret er bredt, idet målgruppen her inden for er udfordret på forskellig vis fra åbenlyst uddannelsesparat til aktivitetsparat. Herudover er ca. halvdelen af de unge på kontanthjælp kategoriserede aktivitetsparate. Unge i uddannelse Figur 7 viser udviklingen i antallet af elever med bopæl i Odense Kommune, der er indskrevet på en ungdomsuddannelse og som fuldfører denne. Fra 2005 til 2013 er antallet af elever som fuldfører en ungdomsuddannelse steget fra til 3.030, svarende til en stigning på 30 %. 14

16 Fuldførte elever Beskæftigelsesplan 2015 Denne udvikling dækker dog over at antallet af fuldførte almengymnasiale uddannelser er steget med 59 % i perioden, mens antallet af fuldførte erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser er steget med henholdsvis 7 % og 13 %. Figur 10: Fuldførte ungdomsuddannelser bopæl i Odense Kommune Fuldførte ungdomsuddannelser- bopæl i Odense ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER ERHVERVSUDDANNELSER ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER Kilde: Danmarks Statistik 4.2 Udfordringer ift. mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Tværfaglighed og sammenhængende indsatser, herunder virksomhedspraktikker Langt hovedparten af de langvarige modtagere af offentlig forsørgelse har i varierende grad komplekse udfordringer og er som udgangspunkt ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate. For borgere på kanten af arbejdsmarkedet, er der derfor behov for en koordineret indsats, der også styrker den enkeltes borgers empowerment, hvis de (igen) skal blive en del af arbejdskraftreserven. Der forventes i 2015 at ske en væsentlig stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere, kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed samt de fleste sygemeldte borgere, der deltager i relevante indsatser. 15

17 For kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed skal en større andel af borgerne end hidtil blive en del af arbejdskraftreserven. I første halvdel af 2014 er under 100 borgere blevet ommatchet fra aktivitetsparat til jobparat. En virksomhedsrettet indsats har effekt, også for borgere der er langt fra arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktikker vil blive prioriteret og integreret som en del af den enkelte borgers tilbud. Det betyder, at der skal ske en stigning i etableringen af virksomhedspraktikker i forhold til de tidligere år. Der forventes i 2015 en stigning i brugen af mentor for borgere der modtager kontanthjælp og har problemer ud over ledighed, som i en periode ikke vil kunne drage nytte af anden indsats. Derudover forventes brugen af mentor som en del af den enkelte borgers aktivitetsskema også at stige en smule i forhold til det forrige år. Ressourceforløb Fokus er fortsat på at udvikle målrettede og effektive ressourceforløb, herunder koordinering af beskæftigelses- og behandlingsindsatser på tværs af sektorer og forvaltninger. Erfaringer med ressourceforløbene viser, at målgruppen typisk er kontanthjælps- eller sygedagpengemodtagere, som har så begrænset arbejdsevne, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis ikke der gøres en ekstra og tværfaglig indsats for at understøtte vejen tilbage mod job eller uddannelse. Målgruppen kan herudover være personer, der ikke nødvendigvis har en varig begrænsning i arbejdsevne, men aktuelt er udfordret af komplekse problemer (fx helbred, misbrug, sociale forhold mv.), og derfor vurderes ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlang sigt. Det kraftige fald i tilgangen til førtidspension forventes ikke at fortsætte i Af de borgere der afslutter et ressourceforløb i 2015 forventes ca. 50 % af borgerne at få tilkendt førtidspension efterfølgende. På baggrund af erfaringerne i 2014 fra de behandlede sager i rehabiliteringsteamet forventes nytilgangen af førtidspensionister at blive på 250 personer i Det forventes at rehabiliteringsteamet i lighed med 2014 vil behandle sager i forhold til førtidspensions- og fleksjobreformen. Antallet af borgere i ressourceforløb forventes øget med yderligere 100 borgere i

18 Rehabiliteringsteamet forventes i 2015 at indstille ca. 40 % af sagerne til fleksjob, herunder de små fleksjob på under 10 timer om ugen. 40 % svarer til ca. 240 fleksjob om året, hvilket er i lighed med indstillingerne for Jobafklaringsforløb Som led i sygedagpengereformen blev der i løbet af 2014 oprettet jobafklaringsforløb for borgere der er sygemeldte mere end 22 uger, og hvor der ikke er mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden, og hvor der heller ikke er tale om at borger er berettiget til et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Udfordringen i sygedagpenge- og jobafklaringsforløbene er, at flowet i sagsbehandlingen skal optimeres, så borger endnu hurtigere end i dag kan starte op i målrettede forløb mod arbejdsmarkedet. En af udfordringerne i denne forbindelse er den helbredsmæssige udredning og behandling, der foregår i regionalt regi. Ligeledes er det en udfordring fortsat at nedbringe antallet af sygemeldte borgere med varighed på over 22 uger. Disse borgere er i øget risiko for at overgå til permanent forsørgelse. Udviklingen viser at i juni 2013 var 3650 borgere langvarigt sygemeldte i over 26 uger, mens der i juni 2014 var 2009 langvarigt sygemeldte borgere. Jobafklaringsforløbene forventes i 2015 at minimere tilgangen fra sygedagpenge til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og dermed samlet set være med til at minimere stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed. 4.3 Udfordringer ift. mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes En arbejdsmarkedsparat ledig defineres som langtidsledig, når den pågældende har været ledig i minimum 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. I december 2013 var fuldtidspersoner langtidsledige i Odense Kommune. Det svarer til 30,3 % af alle bruttoledige. Odense Kommunes andel af langtidsledige er i december 2013 under andelen af langtidsledige i de tre andre store byer, men over andelen af langtidsledige i hele landet. Erfaringer viser, at længere forløb på offentlig forsørgelse er medvirkende til at fastholde den ledige i ledighed. 17

19 En analyse fra 2011 har påvist en række objektive kendetegn hos nyledige, som øger risikoen for, at den nyledige bliver langtidsledig 3. Disse er: den nyledige har arbejdet inden for videnservice, industri, handel eller transport den nyledige tidligere har haft lang ledighed den nyledige er over 40 år den nyledige har en ikke vestlig baggrund den nyledige har kort erfaring på arbejdsmarkedet Jo flere af ovenstående kendetegn en nyledig har, desto større er risikoen for langtidsledighed. I figur 11 ses langtidsledigheden i antal i procent af arbejdsstyrken. Langtidsledigheden er fordelt på en række af de ovennævnte kendetegn. Figur 11: Langtidsledighed blandt grupper i Odense Kommune og Syddanmark, oktober Viden og inspiration om langtidsledighed udarbejdet af mploy for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. 18

20 Procent Beskæftigelsesplan Udfordringer ift. mål 4: Styrket kontakt og dialog med virksomhederne En forudsætning for i højere grad at kunne matche efterspørgslen efter arbejdskraft og udbuddet af arbejdskraft er et indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked. Det fordrer øget synlighed om ledige job og understøttelse af virksomhedernes rekruttering. Figur 12: samarbejdsgraden. Samarbejdsgrad mellem virksomheder og jobcentre Jan-dec 11 Jan-dec 12 Jan-dec 13 Odense Klynge Hele landet Kilde: Jobindsats.dk I figur 12 er vist samarbejdsgraden for virksomheder placeret i Odense Kommune, Syddanmark og hele landet perioden 2011 til Figuren viser, at odenseanske virksomheder har en højere samarbejdsgrad med et eller flere jobcentre, end den gennemsnitlige samarbejdsgrad for virksomheder placeret i Syddanmark eller i hele landet. Udfordringen for Odense Kommune er, at samarbejdsgraden mellem virksomheder og jobcentre har været faldende fra 2011 til

21 5. Målsætninger og resultatmål for 2015 Resultatmålene for den beskæftigelsesrettede indsats i Odense Kommune i 2015 skal både være ambitiøse og realistiske, derfor er de todelte. Dels ønsker Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at være på niveau med - eller over, gennemsnittet af 6-byerne, dels er der opsat egne lokale mål. 1. Flere unge skal have en uddannelse 1.1 Andel af unge der overgår fra offentlig forsørgelse til uddannelse skal øges. 1.2 Frafald fra uddannelse til kontanthjælp skal mindskes med 20 % (sammenlignet med 2014). 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. 2.1 Andelen af borgere i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb ift. landsplan skal pr. december 2015 ligge på niveau med gennemsnittet af de øvrige 6- byer. 2.2 Antallet af borgere i ressourceforløb skal øges med 100 personer i løbet af 2015 i forhold til Andelen af borgere der har modtaget offentlig forsørgelse i mindst 3 sammenhængende år skal pr. december 2015 i Odense Kommune ligge på niveau med gennemsnittet af de øvrige 6-byer. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 3.1 Antallet af langtidsledige skal reduceres med 25 % i december 2015 ift. december Andelen af landtidsledige ift. bruttoledigheden skal pr. december 2015 i Odense Kommune ligge på niveau med gennemsnittet af de øvrige 6-byer 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Indsatsen skal måles på samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakten i 20

22 kommunen), resultatet af kontakter og endeligt antal ordinære rekrutteringer. 4.1 Målsætning for Odense Kommune er at fastholde en samarbejdsgrad, der er over gennemsnittet for 6 byerne og om muligt øge samarbejdsgraden i 2015 i forhold til Samarbejdsgraden faldt fra 45,0 % i 2012 til 42,2 % i Til sammenligning faldt samarbejdsgraden i 6-byerne fra 40,6 % til 39,8 % i perioden. 4.2 Målsætning i forhold til resultatet af kontakter: 95 % af de kontakter der er mellem Jobrehabiliteringscenteret og Arbejdsmarkedscenteret og en virksomhed, skal resultere i at virksomheden benytter et af centrenes tilbud. I 2013 resulterede 92 % af de kontakter som var mellem Jobrehabiliteringscenteret og Arbejdsmarkedscenteret og en virksomhed i, at virksomheden benyttede et af centrenes tilbud. 4.3 Måltal i forhold til antal ordinære rekrutteringer. Måltal baseres på erfaringer fra 2014 og fastsættes derfor først endeligt ved udgangen af Der foreligger p.t ikke målinger herfor. 6. Indsatser i 2015 for at nå målene Beskæftigelsesministerens mål og de 7 effektmål i relation til Ny virkelighed - ny velfærd identificerer de udfordringer arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen står overfor. I Beskæftigelsesplan 2015 videreføres flere af de indsatser og initiativer, der blev udviklet i 2013 og fortsat i 2014, hvor svarene på udfordringerne bl.a. var: Alle i gang hele tiden Fokus på progression mod job eller uddannelse Aktiv understøttelse af virksomhedernes rekrutteringsbehov Sammenhængende ungeindsats 21

23 Screening af nyledige med henblik på tidlig indsats for ledige med risiko for langtidsledighed Motivation af borgere til at rehabilitere sig til job og uddannelse Løbende implementering og understøttelse af reformer: Kontanthjælpsreformen, Førtidspensions- og fleksjobreformen samt Sygedagpengereformen Afsnittet gennemgår kort indholdet af de nævnte områder, hvorefter der følger en beskrivelse af 2015-indsatserne i relation til de fire mål. Alle i gang hele tiden Under overskriften Alle i gang hele tiden mødes borgerne nu i højere grad med en forventning om at tage ansvar for eget liv, lige fra hverdagsmestring til jobsøgning. Den traditionelle definition af den aktive indsats udvides med dette paradigmeskifte. Således er aktive indsatser nu en bredere vifte af aktiviteter, der skal bringe borgerne tættere på job eller uddannelse uanset om de er iværksat og udført af borgeren selv eller af kommunen eller anden aktør. Visionen for Alle i gang hele tiden er, at alle borgere via størst mulig egen-indsats fastholder en optimal motivation for at styrke deres egen udvikling og dermed finder den kortest mulige vej til uddannelse og arbejde. Alle i gang hele tiden defineres således: At ledige borgere kontinuerligt er i gang med at søge job / uddannelse eller løbende forbedrer deres muligheder for at indtræde på arbejdsmarkedet eller en uddannelse enten ved egen hjælp via netværk, frivillige, mentorer eller via Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatser. Fokus på progression mod job eller uddannelse Det er et gennemgående træk for indsatserne, at der er et klart fokus på øget styring på baggrund af effekter og resultater for den enkelte borger - frem for procesmål og regler. Et sporskifte som kan beskrives som: Fra rettidighed til resultat Fra dokumentation af formalia til dokumentation af virkning Fra borgerens sag til borgerens plan Fra styring efter overholdelse af mindstekrav til styring efter at gøre det der virker Fra fragmenteret indsats til helhedsorienteret indsats. 22

24 Med regeringens udspil Vejen til varig beskæftigelse er der varslet reform af beskæftigelsesindsatsen. Med reformen ønsker Regeringen at den ledige sættes endnu mere i centrum. Yderligere er hensigten at der skal være fokus på effekten af indsatserne og højere grad af selvinvolvering. Odense Kommune har været medvirkende til at tilvejebringe disse nye tilgange gennem den seneste tid, bl.a. i kraft af frikommuneforsøgene. Frikommuneforsøgene har givet nye rammebetingelser og muliggjort en beskæftigelsesindsats med fokus på progression frem for proces. Odense Kommune udvikler løbende de organisatoriske rammer for at kunne møde de nye udfordringer. I 2013 er der eksempelvis oprettet to nye enheder med særligt målgruppefokus: Ungeenheden (unge under 30 år) og Center for Familier og Unge (familier og unge med multiple, komplekse problemer). Aktiv understøttelse af virksomhedernes rekrutteringsbehov, herunder i form af en særlig bygge- og anlægsrekrutteringsservice De store bygge-og anlægsprojekter i Odense Kommune og på Fyn forventes at generere et øget behov for arbejdskraft inden for byggesektoren. Derfor har beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune blandt andet været orienteret imod at koble ledige til områder med forventet efterspørgsel på arbejdskraft, herunder i særlig grad bygge-og anlægsområdet. En del af indsatsen er etableringen af Rekruttering til Byg, som er en udvidet rekrutteringsservice i forhold til bygge-og anlægsarbejdskraft. Rekruttering til Byg blev igangsat primo 2014 og er nu en veletableret enhed i Virksomhedsservice. Ledige borgere screenes løbende, så der hele tiden er tæt kontakt til ledige med interesse, erfaring og kvalifikationer til bygge- og anlægsområdet. Der arbejdes ligeledes løbende på at gøre virksomhederne opmærksomme på de services, der udbydes i forbindelse med Rekruttering til Byg, således at kendskabet til de udbudte services øges. Sammenhængende ungeindsats Siden 2013 har der været etableret en Ungeenhed som samler beskæftigelsesindsatsen for årige, social sagsbehandling for udsatte unge som har afsluttet grundskolen og Ungdommens Uddannelses Vejledning. Denne er etableret for at sikre en sammenhængende ungestrategi og en fælles indgang for de unge på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Hensigten er at give de unge en tryg og effektfuld overgang til voksenlivet. 23

25 Indsatsen for unge uden uddannelse har i særlig grad fokus på den unges optagelse på ordinær uddannelse, på valget af uddannelse, den unges motivation og forudsætninger for uddannelse samt en konstruktiv anvendelse af uddannelsespålæg i sammenhæng med de unges uddannelsesplaner. Screening af nyledige for risiko for langtidsledighed samt samarbejdet med a- kasserne ift. bekæmpelse af langtidsledighed Odense Kommune har en høj andel af arbejdsstyrken i langtidsledighed. Der er således fortsat grund til at fokusere på forebyggelse og afhjælpning af langtidsledighed. Dette forudsætter en individuel og målrettet indsats med fokus på samtaler og jobsøgning, og yderligere et godt samspil med a-kasserne i forhold til at spotte hvilke ledige der er i risiko for langtidsledighed og igangsætte de nødvendige virksomhedsrettede og opkvalificerende indsatser. Udgangspunktet for indsatsen er at ledige screenes og visiteres ift. det videre forløb. Screeningen understøtter og supplerer sagsbehandlernes faglige skøn, og sker ud fra målgruppe, matchgruppe og en saglig individuel vurdering. Screeningen foretages løbende og revideres i intervaller afhængig af borgerens situation, med henblik på at vurdere behovet for hjælp til selvhjælp/graden af selvhjulpenhed. For så vidt angår de forsikrede ledige er der nedsat en Taskforce under LBR med de fire største a-kasser for netop konstant at være i samspil om dette fokusområde. Taskforcen igangsætter initiativer til nedbringelse af ledigheden og særligt langtidsledigheden. Initiativerne kan bestå af enkeltarrangementer, men kan også være udvikling af forløb til ledige, der er i risiko for langtidsledighed. Skabe motivation hos borgerne til at rehabilitere sig til job og uddannelse En stor andel af borgerne i Odense Kommune skal, efter en kortere eller længere sygdomsperiode, igen være en aktiv del af arbejdsmarkedet. Derudover har en væsentlig andel af borgerne på kontanthjælp problemer udover ledighed, mens andre borgere, på grund af en kronisk og varig funktionsnedsættelse, har fået bevilliget et fleksjob. Fælles for dem alle er, at der er sket - og skal ske, mindre eller større forandringer hos og med dem selv, før de igen kan indgå på arbejdsmarkedet. Der fokuseres derfor på at understøtte og motivere borgerne til at få ansvaret tilbage for eget (arbejds)liv samt styrke borgernes forpligtelse over for sig selv i forhold til forandringerne. Det gøres blandt andet ved at borgerne får autoriteten, ansvaret for og fornemmelsen af kontrol over eget liv (tilbage). Dette sker dels ved, at borgerne sammen med en medarbejder sætter 24

26 målene for borgerens udvikling i den næste periode, hvor borgerne er medansvarlige for at følge op på om det/de fastsatte mål er nået, eller om det går i en positiv retning. Dels ved at borgerne indgår i netværk med andre borgere og samarbejder med hinanden og netværkstovholderne om at nå egne og de andre borgeres mål, herunder sammensætning af eget aktivitetsskema i henhold til de/det udviklingsmål, den enkelte borger har forpligtet sig til. Løbende implementering og understøttelse af reformer; Kontanthjælpsreformen, Førtidspensions- og fleksjobreformen samt Sygedagpengereformen Reformerne stiller nye krav til iværksættelse af indsatser på flere områder, eksempelvis omkring mødet med de unge og hele tilgangen i forhold til sygedagpengesager. Kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen er en politisk aftale mellem regeringen (S, SF og R), V, K, LA og DF. Den blev vedtaget i folketinget 28. juni 2013 med ikrafttrædelse 1. januar Formål: Unge (nu defineret som <30-årige) skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med (og fastholde dem) i en uddannelse Borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse (Virksomheds- og/eller nytteindsats) Udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats rettet mod at komme i uddannelse eller arbejde på ordinære- eller særlige vilkår Med kontanthjælpsreformen blev der også indført en ny inddeling i målgrupper til erstatning af den gamle matchkategorisering. De nye grupperinger er: jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate. Med kontanthjælpsreformens indførelse skærpes fokus på, at flere unge starter og gennemfører en uddannelse. Odense Kommune har igangsat rigtig mange indsatser, der tager hånd om disse udfordringer, ved bl.a. en sammenhængende ungestrategi. Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformen på fleksjob- og førtidspensionsområdet har til formål at sikre, at de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet, herunder så vidt muligt at blive en del af arbejdsmarkedet, og at så få som muligt tilkendes en førtidspension. 25

27 Borgere der har behov for en særlig indsats for at komme i job eller uddannelse får afklaret deres muligheder i Odense Kommunes Rehabiliteringsteam. I Rehabiliteringsteamet sidder repræsentanter for beskæftigelsesområdet, det sociale område og sundhedsområdet, der hver især har specialviden, der er relevant for borgerens situation. Derudover deltager en sundhedskoordinator fra Regionen. Sundhedskoordinatoren er typisk uddannet læge og skal medvirke til at vurdere de helbredsmæssige aspekter i sagen. Teamet består af faste medlemmer og styres af en mødeleder fra beskæftigelsesområdet. Mødet munder ud i en helhedsorienteret indstilling til, hvad der videre skal ske for borgeren, og der kan indstilles til tre typer indsats: ressourceforløb, fleksjob og i helt særlige tilfælde førtidspension. Rehabiliteringsteamets indstilling bliver efterfølgende vurderet af et beslutningsforum, som træffer den endelige afgørelse i sagen. Ressourceforløb er henvendt til borgere på længerevarende offentlig forsørgelse, hvor de mere traditionelle indsatser ikke har været tilstrækkelige til at bringe borgeren i arbejde eller uddannelse. Ressourceforløb har en varighed på 1-5 år og kan gentages ved behov. Formålet er at udvikle borgerens ressourcer med henblik på beskæftigelse (evt. med skånehensyn) eller uddannelse. For personer under 40 år skal der som udgangspunkt være forsøgt et eller flere ressourceforløb. For at sikre, at borgere der har behov for en særlig indsats i form af et ressourceforløb, kan komme videre, er der nu sat yderligere fokus på netop dette område med henblik på at få så mange som muligt etableret i et ressourceforløb. Sygedagpengereformen Sygedagpengereformen er en politisk aftale mellem regeringen (S, SF og R), V, K, LA og DF indgået d. 18. december Reformen forventes vedtaget d. 11. juni 2014 med ikrafttrædelse 1. juli 2014 og 5. januar Formål: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes og arbejdspladsen skal inddrages i størst mulig grad Indsatsen skal afspejle borgerens behov for hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt 26

28 Man skal ikke miste sin forsørgelse, når man ikke ønsker lægelig behandling Med sygedagpengereformen indføres der også tre nye visitationskategorier, som træder i stedet for de nuværende visitationskategorier. Som følge af sygedagpengereformen, vil a-dagpengemodtagere pr. 5. januar 2015, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret og som bliver syge, fortsætte med at modtage a-dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Efter de 14 dage vil medlemmet overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen. Denne lovændring stiller krav til samarbejdet med a-kasserne, da det er a-kasserne som foretager rådighedsvurderingen af borgerne. Derudover er det vigtigt, at der er samarbejde med a-kasserne ift. borgerens eventuelle overgang fra a-dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse til sygedagpenge. De efterfølgende afsnit beskriver nogle af de indsatser Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen enten vil igangsætte eller videreføre for at indfri de skitserede udfordringer og målsætninger under de fire ministermål for Indsatser i forhold til mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har en central rolle i at sikre at de unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, og for at skabe en styrket sammenhæng i ungeindsatsen for de årige, er der placeret en Ungeenhed i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Ungeenheden har blandt andet til formål at styrke den uddannelsesrettede indsats. I forlængelse af etableringen af Ungeenheden og udvidelsen af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målgruppe er unge et udvalgt analyseområde inden for beskæftigelsesområdet i forbindelse med forvaltningens bidrag til budget Der er i årets første måneder pågået et større arbejde med at afdække og skabe et overblik over forvaltningens tilbud til de unge. Et overblik, der skal danne rammen for det videre arbejde og fortsættelsen af det allerede igangsatte arbejde vedrørende implementeringen af den nye målgruppe. 27

29 Der er overordnet set tre indsatsspor: 1) Forebyggende indsatser 2) Indsatser for dem, der er på forsørgelse 3) Efterværnsindsatser De tre indsatsspor skal tilsammen: Øge antallet af unge der tager en uddannelse Reducere frafald fra uddannelse Mindske antallet af unge der starter voksenlivet på kontanthjælp Ad 1) Forebyggende indsatser Den forebyggende indsats har sit udspring i at klargøre, rådgive og motivere de unge til at træffe de bedste uddannelsesvalg. Når de unge vælger en uddannelse, som matcher deres kompetencer og interesser øger det chancen for gennemførelse. Der er derfor et stærkt fokus på vejledning og klargøring af de unge via forskellige redskaber: Ungdommens Uddannelses Vejledning Ung til uddannelse Intensiveret vejledning for uddannelsespassive unge mellem år Uddannelsesvejledning, kompetenceafklaring, besøg på og fra ungdomsuddannelserne, viden om arbejdsmarkedet og uddannelsesrelevante praktikker er omdrejningspunktet for arbejdet i Ungeenhedens Uddannelsescafé. Intensive vejledningsforløb med samme fokusområder for unge med mere end 13 ugers ledighed Uddannelsesvejledningen for de helt unge vil fremadrettet have et skærpet fokus på de unge, som grundet personlige, sociale eller faglige omstændigheder, er udfordrede på uddannelsesvalg og gennemførelse. Blandt disse især de unge som er i risiko for at overgå til offentlig forsørgelse ved det 18. år. Ad 2) Indsatser for dem, der er på forsørgelse For de unge som er nødsaget til at søge offentlig forsørgelse, vil det for de uddannelsesparate være uddannelsesvalget som er i centrum, og det er målet, at de unge gives viden og motivation til at træffe et realistisk samt motiveret uddannelsesvalg. Uddannelsesvejledning i 28

30 uddannelsescaféen er udgangspunktet, men det er centralt også at formidle besøg på og fra uddannelserne samt uddannelsesrelevante praktikker som faste bestanddele i vejledningen. Unge som er ledige i mere end 13 uger vil meget ofte have andre problemer end ledighed, hvorfor der på dette tidspunkt gennemføres et intensivt vejledningsforløb, hvor der sammen med den unge skal lægges en plan, som mere specifikt tager fat på de udfordringer, der ikke nødvendigvis er uddannelsesrelaterede. Dog stadig en plan, der har ordinær uddannelse som sit mål. Centralt for indsatsen for unge under offentlig forsørgelse: Indsatser tilrettelægges i uddannelsesmiljøer og i samarbejde med: uddannelsesinstitutioner, virksomheder, boligområder, frivillige Fokuserede indsatser for unge på vej eller i uddannelse i uddannelsesmiljøet Fokus på almenfaglige forudsætninger for uddannelse Indsatser tilrettelægges i uddannelsesmiljøer og i samarbejde med: uddannelsesinstitutioner, virksomheder, boligområder, frivillige I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Ungeenhed vil samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv være omdrejningspunktet for at flere unge starter og gennemfører en uddannelse. Fokus vil være på uddannelsesparathed og målet vil være et forstærket samarbejde om løsninger for de unge som er tættere på uddannelsesmiljøerne og giver de unge kendskab til erhverv og arbejdsliv. Det betyder: Deltagelse i uddannelses- og jobrettede initiativer i boligsociale helhedsplaner Samarbejde med virksomheder om uddannelsesrettede praktikker Partnerskab med ungdomsuddannelser for at reducere omvalg og frafald Mentorsamarbejde med frivillige og organisationer med fokus på overgangen til uddannelse og unge med øget risiko for frafald. Det er helt generelt erfaringen, at den uddannelsesrettede indsats, som foregår med direkte sammenhæng til verden udenfor Ungeenheden, også er den, der bakker bedst op om de unges bestræbelser på at vælge og gennemføre uddannelse. Derfor indgår Ungeenheden i aktiviteter forankret i boligområder, hvor beboere og boligselskaber tager initiativ til udarbejdelsen af helhedsplaner, og hvor beskæftigelsesindsatsen bliver del af en større samlet målsætning. 29

31 Der samarbejdes med virksomheder og uddannelser i et netværk, hvor fokus er lagt på praktikker, som har som deres specifikke mål, at den unge i forlængelse af praktikker er klar til uddannelsesvalg. Der udvikles fortsat på samarbejdet med uddannelserne, hvor Kontanthjælpsreformens ønske om at skærpe de unges incitament til at søge uddannelse skal bakkes op af et tættere samarbejde om at sikre, at de unge har de personlige, sociale og faglige forudsætninger for at søge uddannelse, og primært gennem initiativer som afvikles ude på uddannelserne. Samarbejdet om mentorer med frivillige og organisationer, som med deres målgruppefokus eller måske branchetilknytning, kunne være særligt relevante for unge i eller på vej i uddannelsesvalg, skal udvikles yderligere. Erfaringerne er meget positive, men begrænsede, hvorfor mulighederne skal have mere opmærksomhed. Fokuserede indsatser for unge på vej eller i uddannelse i uddannelsesmiljøet Uddannelsesfokusset i indsatsen styrkes ved at indsats, opfølgning og kontakt med den unge foregår i et uddannelsesmiljø. Det kan medvirke til, at de unge i højere grad får fokus på uddannelse og ser sig selv som en del af uddannelsesmiljøet. Konkret betyder det: Udvidet uddannelsesforlagt aktivitet i den fremskudte vejledning, som i samarbejde med ungdomsuddannelsernes vejledere giver vejledning i forhold til uddannelse og de unges sociale udfordringer og sikrer, at flere unge har mulighed for at gennemføre deres uddannelse Samarbejde med ungdomsuddannelserne om uddannelsesforberedende aktiviteter. Almenfaglig kompetenceudvikling med vægten lagt på Forberedende (FVU) og Almenfaglig Voksenundervisning (AVU) og erhvervsuddannelsesintroducerende forløb. Mentorer til unge med væsentlig risiko for frafald i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse. Det vil være et centralt udviklingsområde for Ungeenheden, at tage de næste skridt i samarbejdet med uddannelserne og styrke aktiviteten ude på uddannelserne. Erfaringerne fra den eksisterende fremskudte vejledning har bekræftet, hvad man allerede vidste fra den virksomhedsrettede indsats: Det kan være langt mere effektivt at give den nødvendige hjælp, mens den unge er i et arbejds-/uddannelsesfællesskab, og med Kontanthjælpsreformen har Ungeenheden f.eks. fået mulighed for at give tilbud om mentor for langt flere unge, når det skønnes, at de er i væsentlig risiko for ikke at komme godt i gang eller for at frafalde uddannelsen. 30

32 Fokus på almenfaglige forudsætninger for uddannelse Alle unge uden ungdomsuddannelse skal gennemføre en almenfaglig test, og når den unge har behov herfor tilbydes almenfagligt opkvalificerende undervisning, evt. integreret i andet tilbud. Det er en dokumenteret realitet, at mange af de unge som har svært ved at gennemføre uddannelse bl.a. er udfordrede af manglende almenfaglige kompetencer, hvorfor det har høj prioritet, at de unge uden uddannelse får afklaret de almenfaglige kompetencer, at testresultatet formidles rigtigt til de unge og at der efterfølgende findes den variation i tilbuddene om almenfaglig opkvalificering, som matcher den unges motivation og forudsætninger. Dette kunne eksempelvis være få timers matematik indlagt i et andet tilbud eller i forbindelse med praktik eller som fuldtidsundervisning på en uddannelsesinstitution. Det centrale vil være, at den unge får mod på læring. Ad 3) Efterværnsindsatser Frafaldet fra uddannelse er fortsat højt blandt de unge der kommer fra offentlig forsørgelse. Der skal således fortsat udvikles på en fastholdelsesindsats, så flere gennemfører uddannelse og færre falder fra. Efterværnsindsatser går på: Fastholdelse og støtte Fokuseret indsats Mentor Ungdommens Uddannelses Vejledning 6.2 Indsatser i forhold til mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Indsatsen handler om at nedbringe varigheden af offentlig forsørgelse og forebygge permanent offentlig forsørgelse. Indsatserne skal støtte op om at udvide arbejdsstyrken og nedbringe perioden på langvarig offentlig forsørgelse ved at: 1) Effektivisere og optimere brugen af virksomhedsrettet opkvalificering 2) Fortsat udvikling af samarbejdet med virksomhederne for ledige med problemer ud over ledighed 3) Udvikle og styrke arbejdsidentitet hos borgerne så flere bliver jobklare/selvforsørgende 31

33 4) Empowerment - styrkelse af borgerens indflydelse og ansvar for egen udvikling 5) Fokus på effekten af igangsatte indsatser 6) Udvikle indsatser på baggrund af brugerdreven innovation Ad 1) Effektivisere og optimere brugen af virksomhedsrettet opkvalificering En virksomhedspraktik er ikke et mål i sig selv, men derimod en virkningsfuld mulighed for at den enkelte borger kan nå målet om selvforsørgelse. En virksomhedspraktik fører ikke automatisk til selvforsørgelse, men såfremt den enkelte virksomhedspraktik tilrettelægges optimalt i forhold til den enkelte borger og den enkelte arbejdsplads, kan virksomhedspraktik være en effektiv proces på borgerens vej mod selvforsørgelse. Det understøttes bedst ved at være opmærksom på: Et optimalt match mellem en virksomhed og en ledig Viden om virksomhedernes behov og virkelighed Understøttende aktiviteter i forbindelse med en virksomhedspraktik Klart defineret formål med virksomhedspraktikken Et sammenhængende forløb For af sikre det bedste match mellem en virksomhed og en ledig, blandt andet i forbindelse med etablering af en virksomhedspraktik, er det vigtigt, at kontaktfladen til virksomhederne er så bred som muligt både geografisk, branche- og jobfunktionsmæssigt. Viden om hvilke virksomheder der samarbejdes med er derfor vigtig. Det samme er indsigt i virksomhedernes behov for arbejdskraft. Også i relation til oprettelse af virksomhedsrettet opkvalificering for borgere med problemer ud over ledighed. For at den enkelte borger får en større tilknytning til arbejdsmarkedet er det vigtigt, at der ligeledes er fokus på hvilke understøttende aktiviteter der skal til for at borgeren og virksomheder, kan deltage og gennemføre et praktikforløb. For borgere med problemer ud over ledighed er det derfor vigtigt, at alle - og ikke mindst den enkelte borger, er indforstået med formålet med praktikken. At borgeren, på trods af stort gåpåmod og motivation, kan have meget at lære inden pågældende kan indgå på ordinære vilkår i virksomheden, og yderligere at der hos alle parter er forståelse samt respekt omkring hvilke konkrete skånehensyn, den enkelte borger kan have brug for. 32

34 Tydelighed omkring borgers præcise mål for læring i forbindelse med en konkret virksomhedspraktik er derfor essentiel: bedre samarbejdsevner, varetagelse af større arbejdsmængde i kombination med højere arbejdstempo, større grad af selvstændighed og/eller ansvarlighed, ændret adfærd i forhold til at være en del af et forpligtende socialt fællesskab eller afprøvning af konkret jobfunktion i forhold til ønske om fremtidig beskæftigelse. Fokus på den sammenhængende proces fra den første uformelle kontakt til afslutning af et praktikforløb samt overgangen fra praktik til selvforsørgelse er derfor essentiel for at sikre en effektiv og optimal brug af virksomhedsrettet opkvalificering. Ad 2) Fortsat udvikling af samarbejdet med virksomhederne for ledige med problemer ud over ledighed. Særligt for ledighedsydelsesmodtagerne samt kontanthjælpsmodtagerne over 30 år med problemer ud over ledighed vil der til en start blive indgået kortere virksomhedspraktikker med få timer om ugen til opnåelse af beskæftigelsesrelevante mestringsstrategier. Der skal derfor være fokus på betydningen af at inkludere borgere med problemer udover ledighed på arbejdsmarkedet. Centralt i dette er: Forståelse for virksomhedernes kerneopgaver Gøre det attraktivt at være social ansvarlig Klare aftaler og forventninger i forbindelse med et samarbejde En borger med problemer ud over ledighed vil i forbindelse med en virksomhedspraktik komme i kontakt med virksomhedens leverandører, medarbejdere og/eller kunder. De udgør virksomhedens primære eksistensgrundlag idet de er omdrejningspunktet for virksomhedens kerneopgaver. Forståelse og respekt for virksomhedens kerneopgave er væsentligt for udvikling af et velfungerende samarbejde. I etableringen af en virksomhedspraktik er det af betydning, hvad virksomhedens formål med indgåelse af virksomhedspraktikken er. Handler det om en strategisk beslutning om et langsigtet bidrag til udviklingen af fremtidens velfærdssamfund, hvor indsatsen først får gennemslagskraft på virksomhedens bundlinje via en langvarig opbygning af socialkapital. Eller handler det om at hjælpe en specifik medborger, uden planer om efterfølgende at indgå aftale om andre virksomhedspraktikker. Uanset, så kan en virksomhedspraktik være indgangen til et gensidigt udbytterigt og længerevarende samarbejde. 33

35 Et effektivt og godt samarbejde bygger på en gensidig forventningsafstemning samt tidligere opnåede erfaringer. Det skal for alle parter være tydeligt, hvilke opgaver henholdsvis den ledige, virksomheden og den kommunale medarbejder har. Klare aftaler om serviceniveau, kontaktmuligheder, status- og opfølgningsmøder m.v. skal derfor aftales. Det er ikke uden betydning for borgeren, virksomheden og i sidste ende samfundet, om en konkret virksomhedspraktik ender negativt eller positivt for en eller alle parter. Ad 3) Udvikle og styrke arbejdsidentitet hos borgerne så flere bliver jobklare/selvforsørgende En af de største muligheder for at opleve personlig succes er i forbindelse med et arbejde, for på jobbet kan vi opleve glæden ved at lykkes. Er man derimod ikke en del af arbejdsstyrken er denne mulighed ikke tilgængelig og i endnu mindre grad hvis fokus i indsatsen primært er på kontrol og styring og mindre på at skabe motivation og understøtte den enkeltes initiativ og ansvarlighed. Derfor tilrettelægges indsatsen så den sigter på: At coache og motivere den enkelte borger til at tage ansvar for egen udvikling Resultatbaseret styring Har man ikke tidligere, eller gennem længere tid ikke, været en del af arbejdsmarkedet, kan ens forudsætninger for at komme ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet være væsentligt ændret. I så fald har den enkelte borger som udgangspunkt få eller ingen jobrelaterede succeser at trække på i udviklingen (tilbage) til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt at understøtte den enkelte borger i forandringen fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse ved at fokusere på en forandringsskabende interaktion og dialog med den enkelte borger. I stedet for primært at have fokus på rettigheder og pligter i samtalerne med den enkelte borger, centrerer samtalerne sig i stedet på de mulige forandringer. Det vil for eksempel være at drøfte fordelene og ulemperne ved den nuværende arbejdsmæssige situation - nu og fremadrettet. Den største frygt eller den største succes ved at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet. Udvise og give udtryk for troen på, at den enkelte borger rummer ressourcerne og kompetencerne til at foretage forandringen (tilbage) til selvforsørgelse. Herunder anerkendelse og bekræftelse af den enkelte borgers ønsker, vilje og indsats for at overholde de forandringsskabende indsatser og aftaler. Fokus er på den enkelte borgers (mange og små) udviklingstrin for at kunne komme (tilbage) på arbejdsmarkedet samt hvilke målbare og konkrete initiativer og indsatser den enkelte borger skal deltage i for at understøtte udviklingen mod selvforsørgelse. 34

36 Resultatbaseret styring hjælper den enkelte borger med at finde ud af hvilke indsatser, der er mest effektive og hensigtsmæssige at sætte fokus på her og nu. Hvor en borger måske skal fokusere på misbrugsproblemer, skal en anden borger i stedet fokusere på arbejdsrelevante personlige og sociale kompetencer. Formålet med den enkeltes indsats bliver dermed tydeligt for alle og borgerens ønskede udviklingsmål sættes i centrum. Den enkelte borger får sin egen personlige kombination af relevante målrettede indsatser, der tilsammen udgør borgerens beskæftigelsesrettede tilbud og de små skridt på vejen til selvforsørgelse kan måles og fejres. 1) Ad 4) Empowerment - styrkelse af borgerens indflydelse og ansvar for egen udvikling Når man grundet sygdom eller ledighed ikke er en del af arbejdsmarkedet, er man heller ikke en del af det fællesskab der er på en arbejdsplads. Samtidig har en borger med problemer ud over ledighed ofte kontakt til mange forskellige offentlige instanser. Det har betydning for den måde borgeren bedst støttes (tilbage) til arbejdsmarkedet. Fælleskaber og samarbejde er dermed nøglefaktorer, og helt centrale omdrejningspunkter bliver derfor: Netværksgrupper for borgerne, herunder styrkelse af borgerens empowerment Forpligtende samarbejde med de øvrige offentlige instanser De fleste borgere er i stand til at tage et aktivt medansvar for eget liv og være en del af et fællesskab. Sygemeldte borgere samt borgere med problemer udover ledighed bliver dermed tilknyttet en netværksgruppe med andre sygemeldte eller ledige borgere, der i en vis udstrækning ligner hinanden. Netværksgrupperne er indført på baggrund af en tro på, at mennesker udvikler sig bedst i fællesskaber med hinanden. At fællesskaber kan være med til at skabe et meningsfuldt liv, hvor man har noget at leve for, og hvor de enkelte borgere kan være med til at udvikle, støtte og inspirere hinanden. Styrkelsen af den enkeltes borgers empowerment er ligeledes et væsentligt element i netværkene. Netværkene er udgangspunktet hvorfra den enkeltes borgeres aktiviteter bliver specificeret og konkretiseret. Den enkelte borger får dermed med base i netværkene i så vid udstrækning som muligt, selv ansvaret og muligheden for at koordinere og strukturerer eget forløb. 35

37 Dette har betydning for samarbejdsrelationen med borgerne, da de i forbindelse med netværksgrupperne i højere grad for brug for en netværksfacilitator end en myndighedsperson. Meningsfulde miljøer omkring netværksgrupperne betyder samtidig, at der er behov for endnu et tættere og mere forpligtende samarbejde med de øvrige offentlige instanser som borgerne også er i kontakt med. Borgernes udfordringer er ikke opdelt efter offentlige instansers organisering. Når borgerne samtidig bliver bedt om at tage aktivt medansvar, så stiller det højere krav til det tværfaglige og -organisatoriske samarbejde. En effektiv understøttelse af borgerne opnås ikke ved at fokusere på egne eller systemets behov, men på den enkeltes borgers behov for individuelt tilpassede løsninger og fleksibilitet. Ad 5) Fokus på effekten af igangsatte indsatser Fokus på progression er omdrejningspunktet for indgåelse af samarbejdsaftaler internt og eksternt. Omdrejningspunktet er udvikling af prisbillige indsatser med udviklingseffekt for borgerne. Der vil derfor blive arbejdet med: Målrettede indsatser Systematisk vidensopsamling Skal den enkelte borger selv have mulighed for at kunne sammensætte sit indsatsskema, er det vigtigt, at der indgås aftaler om udvikling og afholdelse af indsatser med de, som har færdighederne og som tror på konceptet Alle i gang hele tiden, rehabilitering til job eller uddannelse samt vigtigheden af progressionsmåling. Det er derfor vigtigt, at indsatserne hænger sammen med de konkrete borgerbehov, der udspringer på baggrund af resultatbaseret styring. Indsatserne som borgerne kan deltage i, skal derfor være målrettet for at understøtte at den enkelte borger opnår den bedst mulige udvikling (tilbage) til arbejdsmarkedet. Der skal være en rød tråd fra de udmeldte ministermål til hver enkelt indsats. Hver indsats skal derfor have et tydeligt mål, der gør det klart, hvad deltagerne kan forvente at opnå af færdigheder efter deltagelse på indsatsen. Det stiller samtidig krav til hvad og hvordan, der måles på om borgerne har opnået det de skulle, herunder de eventuelle konsekvenser for et samarbejde, hvis målingerne giver udtryk for, at borgeren ikke har opnået de aftalte og forventede færdigheder. 36

38 En systematisk vidensopsamling fordrer eksplicit stillingtagen til fordelene og ulemperne ved den valgte lærings- og progressionsmåling sammenholdt med eventuel gængs praksis eller brugbare alternativer. Kun derved kan der opnås enighed med interne og eksterne samarbejdspartnere om at benytte resultaterne i et fremadrettet perspektiv. Ad 6) Udvikle indsatser på baggrund af brugerdreven innovation Som offentlig ansat har vi en unik viden inden for det felt vi arbejder med, denne kan imidlertid også komme til udtryk i form af bedrevidenhed omkring den enkelte borgers behov. Som led i at borgerne skal have ansvar for eget liv, betyder det også et skift i forhold til, hvem der er eksperten i den enkelte borgers liv. Det betyder, at der internt skal arbejdes med: Brugerindsigter Omstillingsparathed Faglig kunnen og viden inden for beskæftigelsesområdet er uundværlig i samarbejdet med den enkelte borger. Omvendt er det ikke altid det bedste afsæt for et service- og kvalitetsløft, der har som målsætning at sætte borgeren i centrum og gøre det nemmere for borgerne at navigere i systemet. Brugerdreven innovation hjælper til at fastholde borgerperspektivet, da borgerne her er eksperterne i eget liv. Erfarne metodeeksperter (antropologer, filosoffer, sociologer) indhenter brugerindsigter og kigger på området med friske øjne. Indsigterne udmunder i nogle prototyper og prøvehandler, der måles og på den baggrund tilrettelægges samarbejdet med borgerne samt tilbud og indsatser udvikles til borgerne. Brugerdrevne innovationsforløb bliver dermed afsættet til en løbende forandringsproces. For at det for alvor skal lykkes, og dette skal komme til udtryk i det konkrete arbejde med borgerne, kræver det en organisatorisk omstillingsparathed på alle niveauer. Innovationsforløb i større skala stiller krav til alle involverede parter, såfremt det skal munde ud i succesfulde nye konkrete handlinger, der er iværksat for at støtte den enkelte borger i at komme hurtigere og varigt (tilbage) på arbejdsmarkedet. 37

39 6.3 Indsatser i forhold til mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes I skrivende stund har Odense Kommune ca jobklare ledige fuldtidspersoner hvoraf ca defineres som langtidsledige, der er således stadig brug for en forebyggende og fokuseret indsats for at få nedbragt og bekæmpet langtidsledigheden i Odense Kommune for alle jobklare, - såvel kontanthjælpsmodtagere som forsikrede ledige. Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed skal derfor tage sigte på at identificere risikogrupper tidligt og iværksætte individuel og målrettet forebyggende indsats, der støtter op om vejen til ordinær beskæftigelse. Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil derfor: 1. Have det ordinære arbejdsmarked som 1. prioritet 2. Coache og motivere borgere til ansvar for egen udvikling vejen (tilbage) til selvforsørgelse 3. Målrettet individuel opkvalificerende indsats kortest mulig vej til beskæftigelse 4. Indsatser i fællesskaber Ad 1) Fokus på det ordinære arbejdsmarked som 1. prioritet Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal være aktiv formidler af ordinære jobs. Figur 4, 5 og 6 (side 10 og 11) demonstrerer netop vigtigheden af at understøtte de ledige i at bevæge sig derhen hvor jobåbningerne er. Indsatsen skal understøtte: Aktiv jobformidling - CV er koblet med formidling Vejledning i jobsøgning, styrket søgeadfærd faglig og geografisk mobilitet Der skal ydes en aktiv jobformidling og vejledning i jobsøgning, herunder også om faglig og geografisk mobilitet samt evt. brancheskift. Det forudsætter et godt kendskab til arbejdsmarkedet og en god dialog med virksomhederne. Derfor foregår denne indsats i et tæt samarbejde mellem Virksomhedsservice og afsnittene, hvor der udveksles viden om udviklingen på arbejdsmarkedet. 38

40 Indsatsen skal også bæres af vejledning om et formidlingsbrugbart CV. Det gælder både CV er til den offentlige database på Jobnet, CV er på andre databaser samt de, der vedlægges ansøgninger til virksomhederne direkte. Ad 2) Coache og motivere borgere til ansvar for egen udvikling vejen (tilbage) til selvforsørgelse I henhold til visionen Alle i gang hele tiden, så skal fokus i kontaktforløbet til ledige ligge på progressionen mod job mellem kontaktmøderne, med andre ord: fokus på den lediges egen indsats i jobsøgningen. Indsatser skal således ikke snævert forstås i forhold til det enkelte møde, jobplaner og aktivering, men i lige så høj grad skal udviklingen og vejen til selvforsørgelse baseres på den lediges eget ansvar for egen jobsøgning mellem planlagte aktiviteter. Indsatsen skal tage udgangspunkt i følgende: Screening - for risiko for langtidsledighed Netværksfacilitering Screening for risiko for langtidsledighed Vejledningen tager udgangspunkt i en screening for risiko for langtidsledighed. Screeningen foretages med henblik på at etablere en tidlig, hyppig og målrettet kontakt med de ledige, der vurderes at have forhøjet risiko for langtidsledighed. Screeninger (profilafklaringer, som regeringsudspillet lægger op til) kan eventuelt ske i samarbejde med a-kasser. De ledige, der vurderes at være i risiko for langtidsledighed, vil blive omfattet af hyppige samtaler og opfølgning med fokus på progression og aktivitet. Hele tilbudspaletten vil blive taget i anvendelse. Fra 18 måneders ledighedstidspunktet vil der være intensiveret virksomhedsrettet aktivitet. De ledige, der via screeningen viser, at de umiddelbart er selvhjulpne, vil dog få mulighed for at blive visiteret til tilbud med henblik på at opnå tidlig kontakt til arbejdsmarkedet. Der screenes løbende og med faste kadencer under ledighedsperioden. Nyuddannede, herunder også nyuddannede akademikere, har behov for erfaringer og for kontakt med arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er, at perioden som selvhjulpen ikke må være ret lang. Der vil allerede meget tidligt lægges vægt på praktik/løntilskud for den gruppe. Det er forventeligt, at antallet af dimittender vil stige, efterhånden som flere kommer igennem uddannelsessystemet, jf. 95 % målsætningen. 39

41 I forhold til akademikere vil der være et særligt fokus på hvordan Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i fællesskab, eksempelvis i samarbejde med SDU Erhverv, Udvikling Fyn og a-kasser kan løfte opgaven med at stimulere iværksætteri og få øget andelen af akademikere i de fynske virksomheder. Netværksfacilitering Netværksfacilitering er allerede et centralt område i beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune. Hvor netværkstilbuddet tidligere udelukkende har været en frivillig del af Odense Kommunes tilbud til ledige, så bliver netværksdeltagelse nu en integreret del af tilbudspaletten. Netværkstilbuddet skal implementeres mere stringent og tilbydes i et større omfang. Der kan opbygges forskellige netværk i forhold til fag eller alder, så fællesskabet har en grobund. Yderligere skal der samarbejdes med a-kasserne om netværksarbejdet og netværkstilbuddene skal være synlige på de digitale platforme. Ad 3) Målrettet individuel opkvalificerende indsats kortest mulig vej til beskæftigelse Det overordnede mål er at kunne hjælpe flest mulig til ordinær beskæftigelse hurtigst muligt. Denne vej er dog varierende alt efter den individuelle situation. Derfor tager denne indsats sigte i flere retninger: Fra ufaglært til faglært Målrettet opkvalificering og virksomhedsrettet indsats Kvalitet i jobordninger Fra ufaglært til faglært Indsatsen skal give mulighed for opkvalificering for ufaglærte ledige, så kvalifikationer målrettes områder med gode muligheder for beskæftigelse. Virksomhederne efterspørger arbejdskraft med særlige kompetencer og derfor er det vigtigt, at ufaglærte får et reelt kompetenceløft. At være ufaglært er dog ikke altid ensbetydende med manglende kompetencer og kvalifikationer, det kan være et udtryk for, at der ikke findes et eksamensbevis, der dokumenterer den lediges færdigheder. Derfor vil ufaglærte ledige gives mulighed for at blive realkompetencevurderet, så de kan få dokumentation for færdigheder og evt. blive opkvalificeret. 40

42 Målrettet opkvalificering og virksomhedsrettet indsats Indsatsen i forhold til at få allerede langtidsledige tilbage i job eller i uddannelse vil være aktivt vejledende og opkvalificerende. Motiverende samtaler er et vigtigt redskab til jobsøgningen, hvor den ledige oplever at blive støttet i sin søgning og samtidig kommer hjem med noget at arbejde videre med for jobsøgningen. Der vil blive iværksat virksomhedsrettet aktivering for alle der er langtidsledige, det være sig bl.a. i form af løntilskud og jobrotation. For kontanthjælpsmodtagere kan vejen til selvforsørgelse imidlertid gå forbi en nytteindsats eller virksomhedspraktik. Der tilrettelægges et forløb på op til 13 uger med samtaler, aktive tilbud, løntilskud og virksomhedspraktikker, frem mod nytteindsats. I perioden arbejdes der målrettet på job- og praktiksøgning. Kvalitet i jobordninger Odense Kommune er i gang med etablering af en anden måde at tænke og etablere jobordninger på. Forandringen sker i et samarbejde mellem de 5 forvaltninger og med et fokus på at skabe kvalitet i jobordningerne for både ledige og for kommunen som arbejdsgiver. Odense Kommune er Fyns største arbejdsplads og derfor har Odense Kommune et stort socialt ansvar i forhold til at hjælpe ledige ud på arbejdsmarkedet- et ansvar der gælder både for kommunen som myndighed og som arbejdsgiver. Derfor vil der fremover være endnu større fokus på fortsat at etablere gode løntilskudsstillinger, introduktionsstillinger og praktikker i Odense Kommune via et tværgående samarbejde mellem forvaltningerne, hvor forvaltningerne på frivillig basis kan byde ind med relevante tilskudsstillinger og praktikker til brug for formidlingen af jobordninger i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Dermed bliver tilbuddene under jobordninger styret og udbudt af Odense Kommunes individuelle forvaltninger som arbejdsgiver og forvaltet af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som myndighed. Ad 4) Indsatser i fællesskaber Som beskrevet tidligere skal indsatsen løses i fællesskaber. I forhold til forsikrede ledige er a- kasserne særlig vigtige samarbejdspartnere. Der er forskellige kompetencer som skal søges at koordineres og optimeres og samtidig er det væsentligt, at der er fælles fodslag om indsatser, viden om jobåbninger m.v. Ved en seance med a-kasserne den 14 maj 2014 med henblik på at give input til beskæftigelsesindsatsen 2015, blev der udpeget en række områder for et styrket samarbejde. Områderne går på tværs af ministermålene, men angives her: 41

43 1) Samtaler tidligt i ledighedsforløbet Samtaler tidligt i ledighedsforløbet er et effektivt redskab og samtaler giver viden om de lediges kompetencer. Der skal afprøves forsøg med formaliserede samarbejder med a- kasserne ift. at gennemføre fælles samtaler tidligt i ledighedsforløbet. Dette sker med henblik på at give den ledige en helhedsorienteret indsats. 2) Nyuddannede unge mangler erfaring Intentionen er at etablere løbebaner på udvalgte offentlige arbejdspladser, hvor de med særlige sociale/faglige udfordringer kan afprøve nyerhvervede kompetencer. Eksempelvis i form af indgåelse af aftale om virksomhedscentre på flere af de store offentlige arbejdspladser. Målgrupper, for hvem et forløb på en offentlig arbejdsplads kunne være hensigtsmæssigt, skal identificeres. Derudover skal det identificeres hvilke målgrupper der kan profitere af et indgangsjob og hvilke målgrupper der har brug for vejledning og motivation i forhold til at opnå de af arbejdsmarkedet efterspurgte kompetencer. 3) Mere effekt af løntilskudsjobbene Der skal være mere effekt af løntilskudsjobbene og et tiltag kunne være mere opfølgning på løntilskudsjobbene og større krav til arbejdsgiverne eks. i form af tilbagemelding om den løntilskudsansattes udvikling, niveau samt det faglige og sociale kompetencegab. Derudover skal indholdet af det enkelte løntilskudsjob beskrives mere indgående så den ledige kender arbejdsopgaver og arbejdsgiverens forventninger. Dette skal gøres med henblik på at klæde de ledige bedre på til løntilskudsjobbet. 4) Joblog som fælles redskab Med henblik på at koordinere indsatserne omkring den ledige, skal brugen af jobloggen aftales nærmere som understøtning heraf. 5) Platform for vidensdeling om jobåbninger Med henblik på at styrke vidensdelingen om jobåbninger, skal der udvikles et tættere samarbejde mellem a-kasserne, de faglige organisationer, og kommunerne om vidensdeling om jobåbninger, uddannelsesbehov samt etablering af et mere formaliseret netværkssamarbejde om jobformidling/rekruttering. 42

44 6) Viden om indsatser Det foreslås, at der tages initiativ til en erfaringsopsamling med afsæt i analyse af 30 sager fra arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Dette skal ske med henblik på at udlede læring på baggrund af konkrete sager/mønstre. 7) Arbejde aktivt med begrænsninger i arbejdsevne Der skal sættes fokus på de lediges angivelse af begrænsninger i arbejdsevnen og de skal udfordres på den personlige og sociale mestringsside. 8) Fortsat fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere for derigennem at sikre ledige bedst mulig understøtning frem mod næste job eller uddannelse Der er brug for en konstant opmærksomhed på brugen af redskabsviften, samt de arbejdsmarkedspolitiske forhold og muligheder. Kompetenceudviklingen kan tilrettelægges fælles med a-kasserne. 9) Fortsættelse af taskforce med a-kasserepræsentanter med henblik på en løbende og målrettet indsats for ledige a-dagpengemodtagere Der er nedsat en Taskforce under LBR som et stående udvalg til at sætte spot på udfordringer, iværksætte fælles initiativer, mv. rettet mod a-dagpengemodtagere. Det er intentionen, at taskforcen skal fortsætte sit virke, og dermed kan de beskrevne indsatser henlægges til denne gruppe, som koordinator herfor. 6.4 Indsatser i forhold til mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil skabe et tæt samspil med virksomhederne ved en fokuseret og målrettet kontakt. Indsatsen for styrkelse af virksomhedskontakten skal have retning mod: Matche arbejdskraftudbuddet med efterspørgslen på arbejdsmarkedet Understøtte rekrutteringer Opnå og omsætte viden om virksomhedernes efterspørgsel på kort og lang sigt Samarbejdet med virksomhederne er yderligere vigtigt, for at kunne hjælpe ledige med at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet og hjælpe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Det betyder at indsatsen skal orienteres mod: 43

45 1. Understøttelse af virksomhedernes behov for arbejdskraft 2. Skærpet indsats på brancheområder med mangel eller forventet mangel på arbejdskraft 3. Opdateret viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft 4. En koordineret indsats og digitale løsninger 5. Understøttelse af innovation og vækst og ledige som iværksætterressource 6. Samarbejde med virksomhederne om den aktive beskæftigelsesindsats, herunder fastholdelse af medarbejdere Virksomhedsindsatsen er organiseret dels i form af enheden Virksomhedsservice, dels i form af virksomhedskonsulenter tilknyttet afsnittene for flere af de forskellige målgrupper. Ad 1) Understøttelse af virksomhedernes behov for arbejdskraft Det er helt centralt, at beskæftigelsesindsatsen understøtter virksomhederne i at få den arbejdskraft, de har behov for. Understøttelse af virksomhedernes behov for arbejdskraft kræver udvidelse af kendskabet til de udbudte services hos virksomhederne og udvikling af den interne struktur. Det kan opsummeres i følgende: Offensiv virksomhedsservice med jobformidling Paradoksberedskab og systematisk overvågning af arbejdsmarkedets udvikling Synliggørelse af virksomhedernes kendskab til forvaltningen som rekrutteringskanal Indgående kendskab til ledige borgeres CV ere og profiler Brancheorienteret indsats for bedre vejledning i forhold til branchespecifikke problemstillinger, jobåbninger og kvalifikationsbehov Virksomhedsindsatsen vil være aktiv, offensiv og opsøgende så virksomhederne hjælpes med rekruttering af ledig arbejdskraft samt opkvalificering og fastholdelse af eksisterende medarbejdere (voksenlærlinge og jobrotation). Der vil være opmærksomhed på paradokssituationer på arbejdsmarkedet, og arbejdsmarkedet vil blive overvåget og nødvendige initiativer iværksat. Netværkssamarbejdet er en central forudsætning for at kunne lykkes med den virksomhedsrettede indsats. Der skal tænkes i netværk i forskellige dimensioner, og der skal udvikles et koncept for, hvordan de virksomhedsrettede funktioner får størst mulig gavn af at indgå i netværk, med henblik på at opnå mere indsigt i virksomhedernes behov for arbejdskraft og blive en naturlig samarbejdspartner gennem relationer. 44

46 I den forbindelse hører også netværk med a-kasser, andre kommuner, uddannelsesinstitutioner og lignende, så der eksempelvis kan rekrutteres på tværs af kommunegrænser jf. det fælles fynske samarbejde. Det gælder også Odense Kommunes interne netværk, eksempelvis Erhvervskontakten, Odense & Co, Byg til Vækst, og andre hvor der er berøringsflader til virksomhederne i Odense Kommune og på Fyn. Virksomheder og brancher med særlige behov eller særligt potentiale skal have en målrettet og skræddersyet service, og der skal udvikles et koncept for hvordan disse tilbud og services skal tilrettelægges og markedsføres. Et nyt område hvor Virksomhedsservice bl.a. vil sætte proaktivt ind er hos nystartede virksomheder, der står i overvejelser om ansættelse af en ny medarbejder. Disse virksomheder har typisk ikke en HR-afdeling eller mange ressourcer til rekrutteringsarbejdet, og her kan Virksomhedsservice stille viden og ressourcer til rådighed, så virksomhedens ledere og medarbejdere kan fokusere på iværksætteriet og virksomhedens øvrige udvikling. Ad 2) Skærpet indsats på områder med mangel eller forventet mangel på arbejdskraft Alle analyser peger på, at de store bygge- og anlægsprojekter på Fyn forventes at øge behovet for arbejdskraft. Derfor har Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen etableret en specialiseret enhed, der arbejder med rekruttering til bygge- og anlægsbranchen, baseret på udvidet screening af ledige og målrettede cv-oplysninger mod bygge-og anlægsområdet med henblik på at kunne servicere virksomheder med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, hurtigt og administrativt let. Endvidere screenes ledige i forhold til introduktionsforløb indenfor byggeriet ( Byggepladsen ), så ledige med interesse for byggebranchen kan kvalificeres til at påtage sig de jobs, som forudsiges at opstå. Væsentligt i 2015 bliver, at være hvor tingene sker. Derfor er der også planlagt tilstedeværelse i tilknytning til andre informationsområder i forbindelse med omlægningen af Odense centrum. Det forventes, at de særligt etablerede info-områder vil være velbesøgte af byggeinteresserede og derfor skal såvel Virksomhedsservice som andre afdelinger og aktører være repræsenteret på disse lokationer, med henblik på at informere om byggebranchen, vejlede om job- og uddannelsesmulighederne inden for denne, samt yde rekrutteringshjælp til virksomhederne og uddeling af markedsføringsmateriale. 45

47 De gode erfaringer fra Rekruttering til byg kan videreføres i forskellige sammenhænge. Det har eksempelvis været helt centralt for den positive modtagelse af Rekruttering til byg, at opgaven har været centreret om medarbejdere med branchekendskab, der har været tovholdere både i kontakten til virksomhederne og i dialogen med ledige borgere. De foreløbige resultater viser, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere lignende konstellationer inden for andre brancher også. Industrien er eksempelvis et interessant næste fokusområde og i skrivende stund er de første initiativer lagt til et tiltag for industrien (metal-, maskin- og fødevareindustrien), energisektoren (olie, gas og vind) og off-shore sektoren. Udfordringen er egentlig dobbelt, da det meget er den samme type arbejdskraft byggebranchen såvel som industrien og off-shore sektoren trækker og kommer til at trække på. Kendetegnende for arbejdsmarkedet inden for store dele af energisektoren er, at det er internationalt. Arbejdssproget er engelsk og arbejdsgivere skeler ikke til ansøgerens nationalitet, men derimod til kvalifikationer. Jobs er præget af kortvarige engagementer til arbejdstagere. Virksomhederne byder ind på kortvarige opgaver, og den virksomhed, der vinder opgaven, skal således bruge et tilsvarende antal medarbejdere til at løse opgaven, herefter ophører ansættelsesforholdet. De ledige skal derfor være klar når opgaven - og dermed mulighederne, er der. Ledige med interesse for dette område skal opkvalificeres med de nødvendige kurser for at kunne komme i betragtning til stillingerne når de opslås. Det er ambitionen, at nedsætte en tværfaglig organisation der kan udvikle en strategisk tilgang til opkvalificeringsindsatsen på baggrund af analyser af fremtiden i industrien. Det indledende arbejde skal afdække virksomhedernes behov og finde relevante samarbejdspartnere, såsom a-kasser og andre interesseorganisationer, der kan være medvirkende til at skabe et godt fundament for endnu et brancherettet tiltag. Ad 3) Opdateret viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft Der skal sættes målrettet ind med opkvalificering af ledige mod områder hvor der efterspørges arbejdskraft. Virksomhedsservice skal således hele tiden arbejde for at have konkret og opdateret viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft, jobåbninger, hvilke virksomheder der tager folk ind og i hvilke perioder på året, de gør det. 46

48 Det forudsætter: Tæt samarbejde og dialog med virksomhederne En struktureret og gennemskuelig kontakt Faglig viden om arbejdsmarkedet I Virksomhedsservice arbejdes der med en brancheopdeling, hvilket afspejles i årshjul for virksomhedskontakter og kampagner. Brancheopdelingen understøtter en fokuseret virksomhedsrettet indsats og øger kendskabet hos de enkelte virksomhedskonsulenter til virksomhederne. Denne viden skal videreformidles til jobkonsulenter og sagsbehandlere, der kan drage nytte af oplysningerne i indsatsen med vejledning af ledige borgere. Der skal udarbejdes retningslinjer for denne vidensdeling, så det foregår systematisk. Ad 4) En koordineret indsats og digitale løsninger Virksomhederne skal opleve en koordineret indsats, der går på tværs af alle forvaltninger og initiativer fra Odense Kommune. Virksomhedsservice spiller en central rolle i at få dette koordineret og kommunikeret med andre afdelinger og virksomhedsopsøgende aktiviteter i hele Odense Kommune. Der skal arbejdes med at implementere forenklede samarbejdsflader med virksomheder, bl.a. gennem øget digitalisering og selvbetjening, så arbejdsgangene omkring borgerne ikke opleves som besværlige og bureaukratiske, så samarbejdet med Odense Kommune opleves som lettilgængeligt og meningsgivende. Der skal udarbejdes en klar plan for kommunikation med virksomhederne og implementering af øget digital selvbetjening, som gør det nemmere for virksomheder at interagere i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Ad 5) Understøttelse af innovation og vækst samt ledige som iværksætteressource Som led i Odense Kommunes vækststrategi er vækst og innovation et område, hvor Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen gerne skal være en væsentlig bidragsyder. Det er vigtigt, at forvaltningen får skabt samarbejde med Odense & Co som er iværksat for at arbejde videre med anbefalingerne fra Odense Business Taskforce og de midler, der er afsat hertil i kommunens budget. 47

49 Vækstområderne er identificerede og prioriterede: Oplevelser og events Cleantech It / robotteknologi / automation Maritime erhverv Fødevarer Byg til Vækst Det prioriteres hele tiden at overvåge på de identificerede vækstområder, for at kunne understøtte virksomheder indenfor disse områder. Det kan f.eks. være i form af opkvalificering af ledige målrettet virksomhedernes efterspørgsel, opkvalificering af virksomhedernes egne medarbejdere samt målrettede rekrutteringsservices. I arbejdet med de ledige borgere har Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen fokus på at hjælpe dem tilbage til selvforsørgelse på den kortest mulige vej til enten job eller uddannelse. Det kan dog også være i mere langsigtet perspektiv, hvor ledige med interesse og egenmotivation som drivkraft understøttes i retningen mod iværksætteri. Her bliver det en afgørende faktor med et bredt funderet samarbejde, hvor sparringen for den ledige koordineres og målrettes for at sikre så høj overlevelsesrate som muligt. Ikke mindst i samarbejde med virksomheder, hvor ledige kan tilkobles i en kortere eller længere periode i forløbet. I efteråret 2013 har der været en indsats for ledige akademikere, hvor der er blevet arbejdet med at få skærpet deres profil i forhold til at få dem tilbage til selvforsørgelse. Samme indsats kunne drejes over i at spotte og udvælge ledige med innovative motivationer og kompetencer, og arbejde med den personlige udvikling som støtter dem på iværksættervejen. Ad 6) Samarbejdet med virksomhederne om den aktive beskæftigelsesindsats, herunder borgere med varig funktionsnedsættelse og fastholdelse af medarbejdere I tråd med Alle i gang hele tiden, er det vigtigt at sikre en plads på arbejdsmarkedet til alle der kan. Herunder ligger to indsatser: For borgere med varig funktionsnedsættelse For borgere med risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet på grund af pludselig opstået sygdom/funktionsnedsættelse Indsatsen for borgere med varig funktionsnedsættelse 48

50 Indsatsen for borgere med varig funktionsnedsættelse er forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens virksomhedsrettede afsnit, idet det handler om at skabe tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Formålet er at yde hjælp som helt eller delvist fjerner de barrierer, der er en hindring for erhvervsudøvelse, og dermed sikre den overordnede vision om, at borgere med funktionsnedsættelse bliver ligestillet med øvrige borgere. Over for såvel ledige, beskæftigede og selvstændige erhvervsdrivende med varig og betydelig nedsat funktionsniveau, der støder på barrierer for deres udøvelse af erhverv, tilbyder Socialog Arbejdsmarkedsforvaltningens forskellige former for støtteordninger. Efter udredning eller afklaring af hvilke kompenserende foranstaltninger der er behov for, tilbydes eksempelvis tilskud til arbejdsredskaber og / eller mindre ændringer af arbejdspladsindretning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Målene for indsatsen er nærmere beskrevet i Odense Kommunes Strategi for personer med funktionsnedsættelser i erhverv og uddannelse. For borgere med risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet på grund af pludselig opstået sygdom Indsatsen for understøttelse af arbejdsfastholdelse sker gennem arbejdsfastholdelsesforløb for borgere, der pga. sygdom eller andet, i en periode er på kanten af arbejdsmarkedet, men som gennem en relevant, virksomhedsrettet indsats, f.eks. via praktik og/eller løntilskud, sikres en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der eksisterer allerede mange aftaler med virksomheder i Odense Kommune. Der er etableret Virksomhedscenter-aftaler og samarbejdsaftaler, der begge bygger på gensidighed og forpligtelser i aftalerne. Arbejdet med virksomhedscenterkontrakter og samarbejdsaftaler skal udvikles og understøtte arbejdet i den interne organisering omkring en salgsorganisation. Fleksjob anvendes som aktivt middel til at fastholde borgere på arbejdsmarkedet til trods for, at disse har brug for udtalte skånehensyn, herunder væsentligt nedsat tid, for at kunne fungere på arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen medfører, at selv borgere med en arbejdsevne ned til 2 timer pr. uge kan være aktive på arbejdsmarkedet. 49

51 Opsamling på de overordnede retninger for indsatserne i 2015 Nogle af de overordnede retninger for indsatserne for 2015 kan beskrives i følgende overskrifter: Offensiv virksomhedsservice med aktiv jobformidling Paradoksberedskab og systematisk afdækning af det lokale og regionale arbejdskraftbehov Fokus på det ordinære arbejdsmarked som 1. prioritet Individuel og målrettet indsats med udgangspunkt i screeninger af de ledige og indsatser ud fra den enkeltes behov, kompetencer og niveau Målrettede, coachende og konstruktive dialoger med borgerne omkring mål, planer og progression mod job eller uddannelse Uddannelsesrettet indsats for unge i uddannelsesmiljøer og med fokus på også at mindske frafald fra uddannelse Tværgående og koordinerende sagsbehandling samt ressourceforløb Facilitere fællesskaber med aktørerne på beskæftigelsesområdet Forberedelse af den kommende beskæftigelsesreform 50

52 Bilag Bilag 1: Begrebsdiagram (I og uden for arbejdsstyrken) Kilde: DREAM. Data er en gennemsnitsbetragtning for April 2013 Marts 2014 Noter: Øvrige: Studerende u. studiejob, Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken (Efterløn, fleksydelse), Folkepensionister, Personer med egen virksomhed, Andre (F.eks. Unge årige uden fritidsarbejde, hjemmegående) Ikke-arbejdsmarkedsparat: Kontanthjælp - indsatsklar, og midlertidig Passiv(2013), Kontanthjælp - aktivitetsparat og uddannelsesparat(2014), Sygedagpenge, Ledighedsydelse, Revalidering. Førtidspension Arbejdsmarkedsparat (ikke-aktiverede): Ikke-aktiverede - Særlig uddannelsesydelse-, A-dagpenge, Kontanthjælp Jobklar(2013) og Kontanthjælp - Jobparat og åbenlyst uddannelsesparat(2014)(nettoledige) Arbejdsmarkedsparat (aktiverede): Aktiverede (Særlig uddannelsesydelse-), A-dagpengeog Kontanthjælp - Jobklar og åbenlyst uddannelsesparat Beskæftigede: Personer m. lønnet arbejde inkl. studerende m. studiejob, delvis raskmeldte sygedagpengemodtagere, Fleksjob, Skånejob, Seniorjob, Selvstændige, Medarbejdende ægtefæller. Derudover indgår personer, som både er tilknyttet en ydelse samt arbejdsmarkedet(stjernemarkering). Dette kan f.eks. være sygedagpengemodtagere, der er sygemeldt fra deres job, efterlønsmodtagere med arbejde, personer med løntilskudsjob, A dagpengemodtagere der er deltidsansat, og derfor får supplerende dagpenge. ANM: Personer der både er tilknyttet en ydelse samt beskæftigede vil ved summering til arbejdsstyrken/udenfor arbejdsstyrken indgå i beskæftigede, og dermed arbejdsstyrken. ANM: Mængderne i begrebsdiagrammet opgøres i antal CPR. Når man beregner ledighedsprocenten bruges antal helårspersoner, så derfor er det ikke muligt at angive en korrekt ledighedsprocent udfra disse mængder. 51

53 Bilag 2: Effektmålsportefølje Bilag 3: Budget Tilgår efter budgetvedtagelse. Tillæg: Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplanerne 52