Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012

Transkript

1 Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til selv at lave mad og hvordan man kan understøtte den lyst 1. Hvorfor interesserer sig for unge og deres lyst til selv at lave mad? 2. De første pointer fra mit forskningsprojekt med fokus på barndommen Boris Andersen, Ph.D.-Fellow. T: (+45) /(+45) , Mail: boris@plan.aau.dk. Aalborg University Copenhagen, Foodscapes, Innovation and Network (FINE), Institute of Planning Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

2 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af Hvorfor interesserer sig for unge og deres lyst til selv at lave mad? Der findes relativ megen forskning om mad i relatation til børn og voksne, men ikke så meget om den gruppe af mennesker, der er flyttet hjemmefra, men som endnu ikke har etableret egen familie. I mit forskningsprojekt om hvad der skaber unges lyst til selv at lave mad, ser jeg på, hvordan det aktuelle liv blandt andre kollegiebeboere mødes med det de unge med sig hjemmefra og fra skolen. Jeg er tilknyttet Ålborg Universitets forskningsgruppe FINe/Integrerede fødevarestudier: Vores forskning har fokus på at forstå vores omgang med mad ud fra et holistisk perspektiv, der inkluderer både det fysiske rum, selve maden (både smag og ernæringsindhold) og de sociale og organisatoriske rammer for vore måltider. Aktuelt arbejder vi bl.a. som koordinator for projektet, Nye Nordiske Skolehaver og som partner i det transatlantiske konsortium Social Gadens and Farms.

3 Præsentation af Aalborg Universitet 3 af Hvorfor interesserer sig for unge og deres lyst til selv at lave mad? Forskningsprojektet medfinansieres af Landbrug & Fødevarer. Det sker bl.a. ud fra en bekymring for, om manglende tilberedningsfaglige kompetencer vil sætte sig som dårlige madoplevelser og dermed også en modvilje mod, at prioriterer indkøb af kvalitetsråvarer. Også set i en ernæringsmæssig sammenhæng kan manglende lyst til selv at lave mad bekymre, med tanke på at Fastfood indeholder næsten dobbelt så meget energi ( /kJ/100g) som traditionelle retter (frikadeller/hakkebøf/spagetti og lign. 600Kj/100g) (DTU, 2010).

4 Præsentation af Aalborg Universitet 4 af Foreløbige pointer fra mit igangværende Ph.D. projekt om hvad, der skaber unges lyst til selv at lave mad 1. De unges praksisfunderede læringserfaringer hjemmefra, er den primære motiverende faktor til selv at lave mad (ikke nødvendigvis kvantitativt, men kvalitativt), dernæst, at de har været omgivet at nogle voksne, som hyggede sig imens de lavede mad. 2. Overdreven tvangssmagning som barn kan sætte sig betydelige negative spor, der følger med i ungdomslivet (kræsenhed går over af sig selv, og er ofte udtryk for noget andet). 3. Det der betyder noget for maddannelsen er ikke det de voksne siger at børnene skal gøre, men det de voksne selv gør. 4. De unges lyst til at selv at lave mad motiveres af, at de har nogle at lave mad til/spise sammen med - og for nogles vedkommende - at de har nogle at lave mad sammen med. Disse forhold kan opveje en grundlæggende manglende interesse i selv at lave mad, grundet i barndomsoplevelserne. 5. Det centrale for opøvelsen af nye kompetencer er, at det sker i en ansigt-til-ansigtinteraktion med nogle som man i forvejen godt kan lide at være sammen med i en ikke påtvunget relation (uanset alder): Ambassadørtankegangen.

5 Præsentation af Aalborg Universitet 5 af Foreløbige pointer fra mit igangværende Ph.D. Projekt om hvad, der skaber unges lyst til selv at lave mad 6. Følelsen af mindreværd ifht. egne tilberedningskompetencer og madvaner kan virke socialt ekskluderende. 7. Noget ulækkert kan godt være lækkert det afhænger af situationen 8. Brug af medier, imens man spiser og laver mad, kan have stor positiv social og maddannelsesmæssig værdi. 9. Kollegiekøkkener, hvor hygiejnen og den fælles ansvarlighed sejler, udgør en total stopper for lysten til selv at lave mad (mange implikationer af boligsocial relevans). 10.Det centrale for forståelsen af, hvad hjemmelavet mad er, at der er brugt tid på processen (du giver noget at din egen tid til den, der spiser), det gælder også hvad angår begrebet scoremad. 11.Mad kan - også betragtes som et medium, hvorigennem man udtrykker omsorg for andre og kan invitere til, henholdsvis ekskludere fra, fælleskabet.

6 Præsentation af Aalborg Universitet 6 af 31 Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener (WHO Sundhedsdefinition, SDE) ooo000ooo (Kilde: Forside fra Information, den. 16/11, 2010)

7 SLUT Præsentation af Aalborg Universitet 7 af 31

8 Dolphijn, R. (2004). Foodscapes towards a Deleuzian Ethics Consumption. Eburon, Fagt, Sisse (mfl.). (2007). Børn og Unges måltidsvaner Fødevareinstituttet, DTU. Fagt, Sisse. (2009). Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge, Fødevareinstituttet, DTU. Fischler C. (2009). Eating. French, European and American Attitudes toward Food. Forbrugerrådet Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning. Forbrugerrådet Groth MV., Fagt, S Danskernes kostvaner. Måltidsvaner, holdninger, sociale forskelle og sammenhæng med anden livsstil. Fødevaredirektoratet. Groth, M. (ed.). (2009). Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt DTU 2009 Hansen KS, Saxholt E, Knuthsen P. (2006). Næringsstofindhold i fastfood. Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning. Holm, Lotte. (ed) (2003). Mad, mennesker og måltider samfundsvidenskabelige perspektiver. Munksgaard. Iversen, Trine & Holm, Lotte. (1999). Måltider som familie-skabelse og frisættelse. In: Tidsskriftet Antropologi nr. 39. Jensen, Bjarne Bruun. (2005). Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed, Danmarks Pædagogiske Universitet. Ottosen, Mai (mfl.). (2010). Børn og Unge i Danmark Velfærd og trivsel SFI. Rockwoolfonden (2010). Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2010 Boris Andersen Ph.D.-Fellow. T: (+45) /(+45) Mail: boris@plan.aau.dk Aalborg University Copenhagen Foodscapes, Innovation and Network (FINE) Institute of Planning A.C. Meyers Vænge 15, lokale M2 DK CPH SV. Denmark Udvalgte referencer Through our eating we learn about how the elements function in structures, how elements are coded Præsentation or even af overcoded Aalborg Universitet from the 8 af 31