Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland"

Transkript

1 Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Revideret version, november 2011 FOR LANGELAND KOMMUNE OG SUNDHEDSSTYRELSEN

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Datagrundlaget på Sydlangeland Læsevejledning Sundhed i nærmiljøet Beboersammensætning i området Opsamling på beboersammensætning Borgernes generelle sundhed Opsamling på borgernes generelle sundhed Tillid og tryghed i nærmiljøet Opsamling på tillid og tryghed i nærmiljøet Sociale relationer Opsamling på borgernes sociale relationer Mental sundhed Opsamling på borgenes mentale sundhed Fysisk aktivitet Opsamling på borgernes fysiske aktivitet Kost Opsamling på borgernes kost Rygning Opsamling på borgernes rygevaner Alkohol Opsamling på borgernes alkoholvaner Sammenfatning og konklusion Sundhedsmæssige udfordringer i området Sammenligning af nærmiljøets sundhedsprofil med de øvrige nærmiljøer Særlige målgrupper Metodebeskrivelse Undersøgelsens tilrettelæggelse Undersøgelsens dataindsamling Undersøgelsens repræsentativitet Signifikanskriterier og sammenligning af forskellige målgruppers sundhedsvaner Databilag NIRAS Analyse & Strategi i

3 1. Indledning Denne nærmiljø-sundhedsprofil viser et billede af borgernes sundhedsvaner på Sydlangeland i Langeland Kommune. Nærmiljø-sundhedsprofilen er udarbejdet i forbindelse med den lokale forebyggelsesindsats, som sammen med 11 andre lignende projekter over hele landet er støttet af Sundhedsstyrelsens satspulje-program Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Formålet med nærmiljø-sundhedsprofilen er at dokumentere borgernes sundhedsvaner og holdninger til sundhed inden for temaerne: Generel sundhed, sygdom og afsavn Tillid og tryghed i nærmiljøet Sociale relationer Mental sundhed Fysisk aktivitet Kost Rygning Alkohol Profilen skal medvirke til at målrette og kvalificere den forebyggelsesindsats, som vil forløbe over de kommende år frem til Derfor skal profilen være med til at udpege mulige indsatsområder og sundhedsmæssige udfordringer i nærmiljøet. Samtidig skal profilen afdække, om der i nærmiljøet er sundhedsmæssigt udsatte grupper, som man med fordel kan fokusere på i det forebyggende sundhedsarbejde. Der er udarbejdet en særskilt rapport med de samlede resultater for alle 12 nærmiljøer under satspulje-programmet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. 1.1 Datagrundlaget Nærmiljø-sundhedsprofilen bygger på 571 telefoniske interview med et repræsentativt udsnit af alle husstande på Sydlangeland. Dataindsamlingen er gennemført af SFI Survey. Kun borgere over 18 år indgår i undersøgelsen. Interviewene er gennemført i perioden 3. januar 28. februar 2011 og har fulgt et fast spørgeskema med 62 spørgsmål. For en uddybende beskrivelse af dataindsamlingen og undersøgelsens repræsentativitet henvises til afsnit 4: Metodebeskrivelse. Spørgeskemaet er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af NIRAS i samarbejde med lektor, Ph.D. Pernille Tanggaard Andersen og postdoc., Ph.D. Carsten Kronborg Bak, begge Syddansk Universitet. I udarbejdelsen af spørgeskemaet er der lagt vægt på to hensyn: At der indgår spørgsmål, som kan bruges til at sammenligne resultaterne af nærmiljøsundhedsprofilen med de kommunale og regionale sundhedsprofiler At nærmiljø-sundhedsprofilen er målrettet den sundhedsindsats, som skal pågå i nærmiljøet, og som følger den model, der anvendes i Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet Derudover er der lagt vægt på, at spørgeskemaet både indeholder spørgsmål, som afdækker borgernes aktuelle sundhedsadfærd, og spørgsmål, der afdækker borgernes motivation for at ændre adfærd og ønsker til den lokale forebyggelsesindsats. NIRAS Analyse & Strategi 2

4 I nærmiljø-sundhedsprofilen er de lokale resultater for Sydlangeland sammenlignet med gennemsnittet for alle 12 nærmiljøer i forebyggelsesindsatsen. Dette giver mulighed for at vurdere, hvorvidt en eventuelt fremtrædende risikoadfærd blandt borgerne i nærmiljøet er udtryk for en fælles problemstilling på tværs af nærmiljøerne, eller om den er særlig for lokalområdets borgere. Der henvises til, at man kan indhente resultater for den kommunale eller regionale sundhedsprofil med henblik på at sammenligne udvalgte resultater for nærmiljøet med det omkringliggende samfund. Visse resultater fra de kommunale og regionale sundhedsprofiler er tilgængelige gennem den nationale database, som findes på Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at nærmiljøet kan have en anden beboersammensætning og social profil end den omkringliggende kommune, jf. afsnit 1.2 herunder. Det kan have betydning for borgernes sundhedsadfærd og sundhedsvaner og dermed risikoprofilen for nærmiljøet. Derudover er dataindsamlingsmetoden forskellig, idet data under den nationale sundhedsprofil er indhentet via spørgeskema (postalt og internetbaseret). Dette kan have betydning for undersøgelsens repræsentativitet. Disse forhold bør man holde sig for øje, når man sammenligner resultaterne af de forskellige undersøgelser. 1.2 på Sydlangeland Sydlangeland er en del af Langeland Kommune og har husstande med i alt beboere (2.957 beboere er 18 år eller ældre) 1. Tabellen herunder angiver udvalgte nøgletal for beboersammensætningen i området sammenlignet både med Langeland Kommune som helhed og med gennemsnittet for de 12 nærmiljøer under Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Beboersammensætningen tegner et overordnet billede af områdets sociale profil. Områdets sociale profil kan have en betydning for borgernes sundhedsvaner, hvilket bl.a. er væsentligt at holde sig for øje, når man sammenligner resultaterne af sundhedsprofilen med kommunens sundhedsprofil eller med de øvrige nærmiljøer i indsatsen, hvor beboersammensætningen kan være anderledes. Tabel 1-1: Udvalgte boligstatistiske nøgletal for nærmiljøet Langeland Kommune Alle 12 områder (gns.)** Antal husstande Andel indvandrere og efterkommere 3 % 4 % 27 % Gennemsnitlig bruttoindkomst Andel børn med kun én forsørger 15 % 18 % 39 % Personer på førtidspension (andel af årige) 11 % 11 % 15 % * Kilde: Danmarks Statistik. Nøgletallene er de senest tilgængelige. ** Der er sammenlignet med et uvægtet gennemsnit for de 12 nærmiljøer dvs. alle nærmiljøerne indgår i gennemsnitsberegningen med samme vægt uanset størrelse. Med husstande er Sydlangeland et stort delområde i Langeland Kommune, der samlet set dækker husstande. s etniske sammensætning ligner den øvrige kommunes. Der er lidt færre børn af enlige forsørgere i området, mens andelen af førtidspensionister i 1 Oplysningerne om Sydlangeland stammer fra Danmarks Statistik og er indhentet på baggrund af en adresse-definition af nærmiljøet foretaget i samarbejde med den lokale projektleder. NIRAS Analyse & Strategi 3

5 området til gengæld er identisk med resten af kommunen. Den gennemsnitlige bruttoindkomst ligger omtrent kr. lavere end i kommunen som helhed. Sammenligner man med de øvrige nærmiljøer, der indgår i forebyggelsesindsatsen, er Sydlangeland blandt de større nærmiljøer, idet den gennemsnitlige områdestørrelse er husstande. Der bor væsentlig færre indvandrere og efterkommere på Sydlangeland, end hvad man ser i de fleste øvrige nærmiljøer (3 % på Sydlangeland mod 27 % gennemsnitligt). Samtidig er bruttoindkomsten højere på Sydlangeland, end man generelt ser i de øvrige nærmiljøer, selvom man altså ikke er helt på niveau med den omkringliggende kommune. Andelen af børn af en enlig forsørger er væsentligt lavere på Sydlangeland end for de øvrige nærmiljøer, mens andelen af førtidspensionister er lidt mindre end gennemsnittet for alle 12 områder. 1.3 Læsevejledning Denne rapport præsenterer resultaterne af nærmiljø-sundhedsprofilen for Sydlangeland. I Kapitel 2: Sundhed i nærmiljøet præsenteres resultaterne af de enkelte spørgsmål i det spørgeskema, som ligger til grund for profilen. Kapitlet indledes med et afsnit, der uddyber områdets sociale profil. Herefter er fremstillingen inddelt i afsnit, der følger de overordnede sundhedsmæssige temaer: Generel sundhed, sygdom og afsavn, tillid og tryghed i nærmiljøet, sociale relationer, mental sundhed, fysisk aktivitet, kost, rygning og alkohol. Resultaterne fremstilles ikke nødvendigvis i den rækkefølge, spørgsmålene er stillet i spørgeskemaet. For hvert afsnit indgår en kort opsamling med de væsentligste resultater og tendenser. I Kapitel 3: Sammenfatning og konklusion samles op på nærmiljø-sundhedsprofilens væsentligste resultater og generelle tendenser. Kapitlet udpeger de væsentligste sundhedsmæssige udfordringer i området og identificerer grupper af borgere i nærmiljøet med en særligt usund adfærd. I Kapitel 4: Metodebeskrivelse gives en nærmere beskrivelse af undersøgelsens fremgangsmåde og dataindsamling, samt en analyse af undersøgelsens repræsentativitet. I Bilag 1: Databilag er undersøgelsens åbne besvarelser gengivet i deres helhed. Resultaterne af nærmiljø-sundhedsprofilen er gengivet i tabeller og figurer. Nedenfor i Figur 1-1 er gengivet et eksempel fra rapporten, der viser, hvad områdets borgere har svaret på spørgsmålet: I hvilken grad vurderer du selv, at du spiser sundt i dagligdagen?. Spørgsmålsformuleringen fremgår af figuroverskriften, og svarkategorierne fremgår ud for søjlerne: I meget lav grad, i lav grad, i nogen grad, i høj grad og i meget høj grad. Over de lyse søjler er svarfordelingen angivet for de interviewede borgere i nærmiljøet (Sydlangeland). Her fremgår det, at 0 % af områdets borgere i meget lav grad vurderer, at de spiser sundt i dagligdagen; 5 % at de i lav grad spiser sundt i dagligdagen; 28 % i nogen grad; 42 % i høj grad; og endelig, at 25 % i meget høj grad mener, at de spiser sundt i dagligdagen, NB. Bemærk, at summen af de enkelte søjler i nogle tilfælde kan variere fra 100 %, hvilket skyldes afrundinger. Den faktiske total er altid 100 %, medmindre andet er angivet. NIRAS Analyse & Strategi 4

6 Figur 1-1: I hvilken grad vurderer du, at du spiser sundt i dagligdagen? (n = 567) 45% 42% Procent 40% 35% 30% 25% 20% 15% 28% 38% 37% 25% 15% 10% 5% 0% 0% 3% 5% 8% I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Figur 1-1 viser også det samlede resultat for de 12 områder, der indgår i det samlede satspuljeprogram Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Dette resultat er vist i figurens mørke søjler. Det er derfor muligt at sammenligne profilen for Sydlangeland med det samlede resultat for alle 12 områder, hvilket giver en indikation af, hvornår borgernes sundhedsvaner på Sydlangeland skiller sig særligt ud fra, hvad man ser i andre områder med sundhedsmæssige udfordringer. Der henvises til hovedrapporten for de 12 områder for en nærmere beskrivelse af de samlede resultater. I figuroverskriften er med notationen (n = 567) angivet, at 567 borgere har besvaret det pågældende spørgsmål. De resultater, som er præsenteret i form af tabeller, følger tilsvarende principper. Hvert resultat er kommenteret i en kort følgetekst. I følgeteksten er det angivet, såfremt der er signifikante 2 forskelle på, hvordan forskellige grupper af nærmiljøets borgere har besvaret det pågældende spørgsmål. I det aktuelle tilfælde viser det sig fx, at borgerne på Sydlangeland generelt vurderer deres spisevaner som værende sundere, desto højere uddannelse, de har. 2 Der er anvendt to kriterier for, hvornår et resultat er signifikant forskelligt for en eller flere beboergrupper: Henholdsvis et statistisk og et substantielt signifikanskriterium, jf. metodebeskrivelsen i kapitel 4. NIRAS Analyse & Strategi 5

7 2. Sundhed i nærmiljøet 2.1 Beboersammensætning i området I dette afsnit beskrives beboersammensætningen i nærmiljøet på baggrund af resultaterne af nærmiljø-sundhedsprofilen. De spørgsmål om borgernes baggrund, som indgår i afsnittet, er samtidig anvendt i de øvrige afsnit til at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem borgernes baggrund og deres sundhedsvaner. Af Figur 2-1 fremgår det, at 48 % af de interviewede borgere er mænd, mens 53 % af interviewpersonerne er kvinder (de to procenttal summerer til 101 % pga. afrundinger). Kønssammensætningen for Sydlangeland svarer dermed til den samlede kønssammensætning for de 12 nærmiljøer under Sundhedsstyrelsens forebyggelsesindsats. Figur 2-1: Køn (n = 571) 46% 54% 48% 53% 0% Mand Kvinde 100% Aldersfordelingen blandt de borgere, som er blevet interviewet, fremgår af Tabel 2-1 herunder. Næsten fire ud af ti borgere (39 %) er i pensionsalderen (65 år eller ældre), mens blot 8 % er i alderen år. Som det vil fremgå af metodebilaget (kapitel 4), er denne aldersgruppe dog reelt lidt større i området og er dermed underrepræsenteret i undersøgelsen. Det gælder imidlertid stadig, at de midaldrende og ældre borgere fylder relativt mere i området og dermed også i undersøgelsen end de yngre borgere. Kun borgere over 18 år er blevet interviewet i forbindelse med nærmiljø-sundhedsprofilen. Sydlangeland er dermed et ældre lokalområde, end man gennemsnitligt ser for de 12 nærmiljøer i forebyggelsesindsatsen. Tabel 2-1: Hvor gammel er du? år 1 % 9 % år 7 % 16 % år 20 % 28 % år 34 % 25 % 65 år eller ældre 39 % 22 % Total 100 % 100 % (n = 571) NIRAS Analyse & Strategi 6

8 Af Tabel 2-2 fremgår det, at knap hver tredje af de interviewede borgere (29 %) er enlige. Det fremgår ikke af tabellen, at over halvdelen af de enlige borgere i området er i pensionsalderen, hvoraf flere kan forventes at være fraskilte eller enkemænd/-kvinder. Omtrent hver fjerde husstand i området er børnefamilier, idet 21 % af husstandene er beboet af børnefamilier med to forsørgere og 3 % af enlige forsørgere. Herudover er 1 % af de interviewede borgere over 18 år stadigt hjemmeboende. De resterende husstande (45 %) er beboet af par/ægtepar uden børn. Sidstnævnte gruppe er væsentligt større i lokalområdet, end man ser i de øvrige områder, mens de enlige fylder relativt mindre på Sydlangeland. Tabel 2-2: Hvem bor du sammen med i din familie? Bor alene uden børn 29 % 42 % Bor alene med et eller flere børn 3 % 13 % Bor sammen med ægtefælle/samlever uden børn Bor sammen med ægtefælle/samlever med et eller flere børn 45 % 23 % 21 % 19 % Bor hos sine forældre 1 % 2 % Andet 0 % 1 % Total 100 % 100 % (n = 571) Hos mere end hver femte af de husstande, der har hjemmeboende børn (22 %), er barnet/børnene over 18 år. Ellers er der typisk et barn (37 %) eller to børn (26 %) under 18 år i husstanden og kun i få tilfælde tre børn (11 %) eller flere (4 %). Disse tal fremgår ikke af Tabel 2-2. Kun to procent af de interviewede borgere (Figur 2-2) har en baggrund som indvandrer eller efterkommer. Deres oprindelseslande er vist i databilaget i kapitel 5. Dermed er der væsentligt færre personer med ikke-dansk baggrund over 18 år på Sydlangeland end i de øvrige nærmiljøer. Figur 2-2: Herkomst (n = 571) 82% 18% 98% 2% 0% Dansk Indvandrer/efterkommer 100% Tabel 2-3 viser, at en tredjedel af borgerne (33 %) angiver at have grundskolen som senest afsluttede uddannelse. Borgerne i denne gruppe skal i høj grad findes blandt områdets ældre borgere. Næsten halvdelen (48 %) af borgerne har en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse, mens knap hver femte borger (18 %) har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Sydlangeland ligner i høj grad de øvrige nærmiljøer, hvad angår uddannelsessammensætning dog med en lidt større andel af borgere med en erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse end i de øvrige nærmiljøer. NIRAS Analyse & Strategi 7

9 Tabel 2-3: Hvad er din senest afsluttede uddannelse? Grundskole eller ingen uddannelse 33 % 36 % Gymnasial uddannelse 2 % 6 % Erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse Mellemlang eller lang videregående uddannelse 48 % 42 % 18 % 16 % Total 100 % 100 % (n = 560) Som det fremgår af Tabel 2-4, er knap halvdelen af borgerne på Sydlangeland (45 %) i beskæftigelse, mens en lidt større gruppe på 49 % er uden for arbejdsmarkedet, dvs. pensionister, førtidspensionister eller hjemmegående. Hovedparten af borgerne i denne gruppe (75 % af alle borgere uden for arbejdsmarkedet) er i pensionsalderen, og deres fravær fra arbejdsmarkedet kan derfor beskrives som naturligt. De mange ældre borgere på Sydlangeland kan også forklare, hvorfor der er relativt flere personer uden for arbejdsmarkedet end i de øvrige nærmiljøer. På Sydlangeland findes også en meget lille gruppe studerende (1 %), mens 5 % af borgerne er arbejdssøgende. Tabel 2-4: Hvad er din stilling i øjeblikket? I beskæftigelse (lønmodtager eller selvstændig) 45 % 43 % Arbejdsløs, i aktivering eller lign. 5 % 13 % Studerende 1 % 8 % Uden for arbejdsmarkedet (pensionist, førtidspensionist, hjemmegående mv.) 49 % 36 % Total 100 % 100 % (n = 567) I forbindelse med nærmiljø-sundhedsprofilen er det undersøgt nærmere, hvor mange borgere, der inden for de senere år har været ramt af arbejdsløshed eller længerevarende sygdom. Det skyldes, at der ofte er en sammenhæng mellem længerevarende arbejdsløshed og sygdomsbetinget fravær fra arbejdsmarkedet og borgernes mentale og fysiske sundhed. Af Figur 2-3 fremgår, at 12 % af de adspurgte borgere inden for de seneste tre år har oplevet at være arbejdsløse. Figur 2-4 viser, at blandt disse borgere har knap en tredjedel (i alt 32 %) været arbejdsløse i en sammenhængende periode på længere end et år. Arbejdsløsheden er noget lavere på Sydlangeland end i de øvrige nærmiljøer. NIRAS Analyse & Strategi 8

10 Figur 2-3: Har du været arbejdsløs inden for de seneste tre år? (n = 571) 28% 72% 12% 88% 0% Ja Nej 100% Figur 2-4: Hvad er den længste sammenhængende periode inden for de seneste tre år, du har været arbejdsløs? (n = 68) 40% 37% 35% 30% 31% 33% 31% Procent 25% 20% 15% 19% 13% 18% 19% 10% 5% 0% Mindre end tre mdr. Mellem tre mdr. og et år Mellem 1 og 2 år Mere end 2 år Tilsvarende oplyser 17 % af borgerne, at de inden for de seneste tre år har oplevet at være sygemeldte i en længere periode (Figur 2-5). Figur 2-6 viser, at blandt disse borgere har lidt over halvdelen været sygemeldte i en periode over tre måneder det gælder i alt 52 % af alle borgere, der inden for de seneste år har prøvet at være sygemeldt i en længere periode. Borgerne på Sydlangeland har generelt været lidt mindre sygemeldte og i kortere perioder end i de øvrige nærmiljøer. Figur 2-5: Har du været sygemeldt i en længere periode inden for de seneste tre år? (n = 571) 24% 76% 17% 83% 0% Ja Nej 100% NIRAS Analyse & Strategi 9

11 Figur 2-6: Hvad er den længste periode inden for de seneste tre år, du har været sygemeldt? (n = 95) 60% 50% 48% Procent 40% 30% 20% 33% 32% 34% 13% 14% 20% 10% 6% 0% Mindre end tre mdr. Mellem tre mdr. og et år Mellem 1 og 2 år Mere end 2 år Opsamling på beboersammensætning Det er i indledningen til denne rapport beskrevet, hvordan beboersammensætningen på Sydlangeland kan sammenlignes med Langeland Kommune som helhed, bl.a. derved, at der på Sydlangeland er lidt færre børn af enlige forsørgere end i resten af kommunen. Ser man på Sydlangeland i forhold til de øvrige nærmiljøer under Sundhedsstyrelsens forebyggelsesindsats, er der tale om en noget ældre befolkning, hvor knap fire ud af ti borgere er i pensionsalderen. Enlige borgere fylder relativt mindre i området end i de øvrige nærmiljøer, idet 29 % af alle husstande er beboet af enlige. Det er særligt blandt områdets ældre, at man finder de enlige. Der er en relativ høj andel af borgerne, som er helt uden for arbejdsmarkedet (pensionist, førtidspensionist, hjemmegående) hvilket dog kan forklares med en relativt stor gruppe borgere i pensionsalderen. Der er generelt færre arbejdsløse og studerende på Sydlangeland end i de øvrige nærmiljøer, mens uddannelsesniveauet er lidt højere. Der bor ganske få indvandrere og efterkommere i området sammenlignet med de øvrige områder og endog færre end i resten af Langeland Kommune. 2.2 Borgernes generelle sundhed I dette afsnit beskrives borgernes generelle sundhed, sygdomssymptomer og personlige og økonomiske afsavn. Afsnittet giver dermed et overordnet indblik i borgernes sundhed og deres forudsætninger for at leve et sundt liv. I de kommende afsnit beskrives borgernes sundhedsvaner mere specifikt i forhold til emnerne sociale relationer, mental sundhed, fysisk aktivitet, kost, rygning og alkohol. Figur 2-7 viser, hvordan borgerne på Sydlangeland selv vurderer deres sundhedstilstand helt generelt. Flertallet af borgerne mener, at de har et godt (43 %) eller endog meget godt (31 %) helbred. Det er et mindretal af borgerne, der angiver at have et meget dårligt helbred (3 %) eller et dårligt helbred (9 %). Borgerne på Sydlangeland vurderer generelt at have en bedre sundhedstilstand end borgerne i de øvrige nærmiljøer. Der er en tendens til, at borgere, der er i beskæftigelse eller er studerende, angiver at have en bedre sundhedstilstand end borgere, der er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet. For sidstnævnte gruppe skal det nævnes, at en del folkepensionister i området er oppe i alderen og derfor kan have aldersrelaterede forringelser af helbredet. Dette ses ved, at de ældre borgere generelt vurderer at have et dårligere helbred end områdets yngre beboere. Derudover er der flere af de borgere, der oplever økonomiske afsavn i hverdagen (jf. nedenfor), som vurderer at have et dårligere helbred end de øvrige borgere i området. NIRAS Analyse & Strategi 10

12 Figur 2-7: Hvordan vil du beskrive din sundhedstilstand generelt? (n = 571) Procent 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 3% 4% 9% 13% 14% 19% 43% 42% 31% 22% 0% Meget dårlig Dårlig Hverken god el. dårlig God Meget god Borgernes rådighedsbeløb er et udtryk for, hvad de har tilbage at leve for, når alle faste udgifter er betalt. Forskning viser, at rådighedsbeløbet ofte har en afgørende betydning for borgernes mulighed for at leve sundt. Det fremgår af Tabel 2-5, at 6 % af borgerne angiver, at husstanden har et rådighedsbeløb under kr. om måneden. Det er særligt blandt de borgere i området, der bor alene, at nogle har et lavt månedligt rådighedsbeløb. 7 % af områdets enlige forsørgere angiver at have et rådighedsbeløb under kr. månedligt, hvorfor kun relativt få af områdets børn oplever et så lavt rådighedsbeløb. Fire ud af ti (40 %) af de enlige forsørgere har et rådighedsbeløb mellem kr. og kr., mens en tredjedel (33 %) har et rådighedsbeløb over kr. Husstande med to forsørgere har typisk et rådighedsbeløb over kr. Overordnet set har flere borgere/husstande på Sydlangeland et relativt højt rådighedsbeløb, end man ser i de øvrige nærmiljøer. Tabel 2-5: Hvad har du/din husstand tilbage at leve for om måneden, når alle faste udgifter er betalt? kr. 6 % 10 % kr. 35 % 51 % kr. 27 % 24 % Over kr. 32 % 15 % Total 100 % 100 % (n = 447) En anden måde at måle borgernes økonomiske afsavn på er ved at spørge til ting, de mangler i dagligdagen. Tabel 2-6 viser for en række forhold, hvor stor en andel af borgerne/husstandene på Sydlangeland, der oplever disse afsavn i hverdagen. Det er særligt økonomiske begrænsninger i forhold til at dyrke fritidsinteresser (7 %), købe tøj eller sko til idræt eller motion (6 %), give gaver til fødselsdage eller i andre anledninger (6 %) og købe tøj og betale uforudsete udgifter (6 %), der mærkes i området. Hver sjette husstand (15 %) har oplevet mindst et af de nævnte afsavn i løbet af det forgangne år. Borgerne på Sydlangeland oplever væsentlig færre økonomiske afsavn i dagligdagen, end hvad man ser i de øvrige nærmiljøer. NIRAS Analyse & Strategi 11

13 Tabel 2-6: Har du eller andre i din husstand inden for det seneste år af økonomiske grunde måtte lade være med at gøre nogle af følgende ting? (Andel Ja ) Dyrke fritidsinteresser 7 % 21 % Give gaver til fødselsdage eller i andre anledninger 6 % 16 % Gå til tandlægen 5 % 22 % Købe nødvendig medicin 2 % 7 % Købe tøj eller sko til idræt eller motion 6 % 20 % Betale regninger 4 % 14 % Betale uforudsete udgifter 6 % 16 % Mindst ét afsavn 15 % 38 % (n = 571) Ser man på borgernes sygdomssymptomer, viser Tabel 2-7 en oversigt over, hvor mange af Sydlangelands borgere, der angiver at have haft forskellige sygdomssymptomer inden for 14 dage af interviewtidspunktet. Symptomerne er opdelt i henholdsvis fysiske smerter og øvrige ubehag, idet en nærmere analyse viser, at der er en høj sammenhæng mellem symptomerne inden for hver gruppe. Symptomet hjertebanken er gengivet selvstændigt, idet analysen viser, at det hverken hører naturligt sammen med de fysiske smerter eller de øvrige ubehag. Godt seks ud af ti borgere (61 %) fortæller, at de i perioden op til interviewet har oplevet mindst et symptom på fysiske smerter. Det gælder smerter i nakke, skuldre, arme eller hænder (40 %), i ryg eller lænd (38 %) eller i ben, hofter, knæ eller fødder (39 %). Tilsvarende har lidt over halvdelen af borgerne (53 %) oplevet andre former for ubehag såsom hovedpine (22 %), søvnproblemer (24 %), nedtrykthed eller ilde til mode (17 %) eller træthed (32 %). 9 % af borgerne har oplevet hjertebanken i perioden. Mønsteret ligner generelt de øvrige nærmiljøer i undersøgelsen med en gennemgående tendens til, at borgerne på Sydlangeland har færre sygdomssymptomer. Tabel 2-7: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? (Andel Ja) Smerter i nakke, skuldre, arme eller hænder 40 % 44 % Smerter i ryg eller lænd 38 % 45 % Smerter i ben, hofter, knæ eller fødder 39 % 42 % Mindst én fysisk smerte 61 % 67 % Hovedpine 22 % 35 % Søvnproblemer eller søvnbesvær 24 % 35 % Nedtrykthed, deprimeret eller ulykkelig 17 % 27 % Træthed 32 % 45 % Mindst ét psykisk ubehag 53 % 67 % Hjertebanken 9 % 13 % (n = 570) NIRAS Analyse & Strategi 12

14 Tendensen er, at områdets kvindelige borgere oftere oplever flere fysiske smerter og andre ubehag end mandlige borgere. Desuden oplever borgere med mindst et økonomisk afsavn i hverdagen oftere ubehag end de øvrige borgere Opsamling på borgernes generelle sundhed Borgerne på Sydlangeland vurderer generelt, at deres sundhedstilstand er god. Der er dog en gruppe på knap hver tiende borger, som giver udtryk for at have et dårligt helbred. Det er særligt ældre og borgere med økonomiske afsavn i hverdagen, der oplever et ringe helbred. Forudsætningerne for at leve et sundt liv er generelt til stede for det store flertal på Sydlangeland. Størstedelen har et månedligt rådighedsbeløb over eksistensminimum og oplever ingen større økonomiske afsavn i hverdagen. Igen er der imidlertid en mindre gruppe borgere, som har et lavt rådighedsbeløb, og som oplever forskellige økonomiske afsavn i hverdagen. Der er dog ingen klare tendenser i forhold til, hvem der oplever de største afsavn tværtimod kan man positivt fremhæve, at områdets enlige forsørgere ikke synes at være væsentligt ringere stillet end andre borgere/husstande, og at områdets børn derfor generelt har forudsætninger for at opnå et sundt liv. I det hele taget oplever borgerne på Sydlangeland færre økonomiske afsavn, end man ser i de øvrige nærmiljøer. En del borgere i området oplever forskellige typer af fysiske smerter og ubehag, selvom Sydlangeland også her er bedre stillet end gennemsnitligt for de 12 nærmiljøer. Borgere, der har økonomiske afsavn i hverdagen, lider i højere grad af hovedpine, søvnproblemer, træthed og nedtrykthed, mens områdets kvindelige borgere oftere lider forskellige typer af både fysiske smerter og andre ubehag end mændene. 2.3 Tillid og tryghed i nærmiljøet I dette afsnit beskrives borgernes oplevelse af tillid og tryghed i nærmiljøet. Den daglige trivsel er en del af et sundt og velfungerende nærmiljø og udtrykker samtidig hvilke lokale ressourcer, der er at bygge videre på i det forebyggende sundhedsarbejde. Et overvældende flertal af borgerne på Sydlangeland er tilfredse med at bo i området, idet mere end ni ud af ti borgere angiver enten at være tilfredse (22 %) eller endog meget tilfredse (72 %) med at bo der, hvor de bor, jf. Figur 2-8. Kun 1 % af borgerne er utilfredse i området, og borgerne på Sydlangeland er dermed generelt endnu mere tilfredse, end man ser i de øvrige nærmiljøer. Tilfredsheden med at bo i området er stigende med alderen, hvilket er en normal tendens i boligområder. Figur 2-8: Hvor tilfreds eller utilfreds er du med at bor der, hvor du bor? (n = 570) 80% 72% 70% 60% Procent 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 2% 1% 6% 4% 11% 22% 33% 48% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds el. utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Tilsvarende viser Figur 2-9, at borgerne i området generelt føler sig trygge, når de opholder sig udendørs i området. Mere end otte ud af ti borgere (83 %) angiver i meget høj grad at føle sig trygge, mens kun 2 % i lav eller meget lav grad føler sig trygge udendørs i området. Det er her NIRAS Analyse & Strategi 13

15 bemærkelsesværdigt, at hverken borgernes køn eller alder synes at spille nogen afgørende rolle i forhold til, om de føler sig trygge. Det oplever man ellers ofte i lignende undersøgelser, hvor kvindelige og ældre beboere ofte er mindre trygge. Figur 2-9: I hvilken grad føler du dig tryg, når du opholder dig udendørs der, hvor du bor? (n = 568) Procent 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 3% I meget lav grad 5% 1% 2% 15% 14% 30% 83% 47% I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Oplevelsen af, at man ikke står alene med eventuelle problemer i lokalområdet, er en kilde til tryghed og trivsel i nærmiljøet. Størstedelen af borgerne på Sydlangeland (85 %) oplever, at de har nogen at henvende sig til, hvis de oplever problemer i lokalområdet, jf. Figur Dog oplever særligt en gruppe af kvindelige borgere i nærmiljøet, at de ikke har nogen at henvende sig til, hvis der opstår problemer. Figur 2-10: Oplever du, at du har nogen at henvende dig til, hvis du oplever problemer i dit lokalområde? (n = 452) 84% 16% 85% 15% 0% Ja Nej 100% De borgere, der har angivet, at de har en eller flere personer at henvende sig til, hvis de oplever problemer i lokalområdet, er blevet spurgt, hvem de vil henvende sig til i sådan en situation. Tabel 2-8 viser, at over halvdelen (52 %) foretrækker at henvende sig til familie eller venner, når de oplever problemer i deres lokalområde. Tilsvarende vil en sjettedel (16 %) henvende sig til kommunen eller en anden offentlig myndighed. En tiendedel af borgerne foretrækker at henvende sig til politiet, mens en mindre andel vil henvende sig hos formanden i deres beboerforening/grundejerforening (6 %), forskellige netværk i nærmiljøet (fx forældrenetværk eller Natteravnene) (4 %), de lokale politikere (3 %) eller andre (9 %). NIRAS Analyse & Strategi 14

16 Tabel 2-8: Hvem ville du henvende dig til, hvis du oplever problemer i dit lokalområde? Familie eller venner 52 % 25 % Kommunen eller anden offentlig myndighed 16 % 8 % Politi 9 % 15 % Formand i beboerforening, grundejerforening el.lign. Forældrenetværk, Natteravne el.lign. netværk 6 % 35 % 4 % 3 % Lokalpolitiker 3 % 1 % Skole, daginstitution el. anden institution 0 % 0 % Andet 9 % 14 % Total 100 % 100 % (n = 437) Borgerne er blevet spurgt til deres vurdering af, i hvilken grad de er med til at tage initiativ til aktiviteter i lokalområdet. Dette siger noget om det lokale engagement og de menneskelige ressourcer i nærmiljøet, som den sundhedsfremmende indsats vil kunne bygge videre på. Som det fremgår af Figur 2-11, fortæller et flertal af borgerne (57 %), at de i meget lav grad engagerer sig på denne måde i lokalområdet. Kun hver sjette borger vurderer, at de i høj (8 %) eller meget høj grad (8 %) er med til at tage sådanne initiativer. Borgerne på Sydlangeland er generelt lidt mere engagerede i lokalområdet end borgerne i de øvrige nærmiljøer. Tendensen er, at de mandlige borgere i området oftere tager initiativ til aktiviteter end områdets kvindelige borgere. Figur 2-11: I hvilken grad passer følgende udsagn på dig: Du er med til at tage initiativ til aktiviteter i lokalområdet? (n = 568) 70% 65% 60% 50% 57% Procent 40% 30% 20% 10% 10% 12% 17% 12% 8% 7% 8% 5% 0% I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Der er også spurgt til, hvor mange borgere, der udfører frivilligt arbejde i en forening eller et netværk. Det ses af Tabel 2-9, at næsten to tredjedele af borgerne enten udfører frivilligt arbejde (36 %) eller tidligere har udført frivilligt arbejde (28 %), mens den resterende tredjedel (36 %) af borgerne aldrig har udført frivilligt arbejde. Der er flere borgere på Sydlangeland, der udfører eller har udført frivilligt arbejde end i de øvrige nærmiljøer, og generelt indikerer resultatet, at der er frivillige ressourcer i lokalmiljøet, som den forebyggende sundhedsindsats vil kunne trække på. NIRAS Analyse & Strategi 15

17 Tabel 2-9: Er du med i en forening eller et netværk, hvor du udfører frivilligt arbejde? Nej, jeg har aldrig udført frivilligt arbejde i en forening eller et netværk Jeg har tidligere udført frivilligt arbejde gennem en forening eller netværk, men jeg gør det ikke i øjeblikket Ja, jeg er medlem af en eller flere foreninger eller netværk 36 % 55 % 28 % 21 % 36 % 24 % Total 100 % 100 % (n = 569) Et andet aspekt af beboernes trivsel i nærmiljøet er muligheden for at deltage i tilbud og aktiviteter sammen med andre. Langt de fleste borgere på Sydlangeland mener, at de har gode muligheder for at deltage i sådanne tilbud i lokalområdet, hvilket fremgår af Figur Mønsteret svarer nogenlunde til, hvad man ser i de øvrige nærmiljøer. Figur 2-12: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: I dit lokalområde er der gode muligheder for at deltage i tilbud og aktiviteter sammen med andre?(n = 544) Procent 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1% 1% 6% 5% 13% 13% 12% 10% Ikke relevant Meget uenig Uenig Hverken enig el. uenig 44% Enig 44% 29% 23% Meget enig Borgere med mindst et økonomisk afsavn i hverdagen oplever i mindre grad end de øvrige borgere at have mulighed for at deltage i tilbud og aktiviteter Opsamling på tillid og tryghed i nærmiljøet Et overvældende flertal af borgerne i nærmiljøet giver udtryk for, at de oplever Sydlangeland som et godt sted at bo. De er generelt trygge ved at færdes udendørs og oplever, at der er aktiviteter og tilbud i lokalområdet til dem. De fleste oplever også, at de har nogen at gå til i området, hvis de har problemer. Der er dog færre kvindelige end mandlige borgere, der oplever at have nogen at henvende sig til i nærområdet. Familie og venner eller offentlige myndigheder, herunder kommunen, er den primære kontakt i forbindelse med problemer. Op mod to tredjedele af borgerne udfører eller har tidligere udført frivilligt arbejde, hvilket tyder på, at der er ressourcer i området at trække på i forbindelse med den sundhedsfremmende indsats.til gengæld er det relativt få borgere, der mener, at de selv er med til at tage initiativ til aktiviteter i lokalområdet. Der er igen lidt færre kvindelige end mandlige borgere, der tager initiativ til aktiviteter i lokalområdet. NIRAS Analyse & Strategi 16

18 2.4 Sociale relationer Dette afsnit beskriver borgernes sociale relationer på Sydlangeland. Tabel 2-10 viser borgernes tilkendegivelser af, hvor ofte de mødes med familie og venner, de ikke bor sammen med til daglig. I parentes er angivet de samlede resultater for de 12 nærmiljøer. Knap halvdelen af borgerne mødes med såvel familie som venner og bekendte mindst en gang om ugen (henholdsvis 9 % og 8 % dagligt og 36 % og 38 % ugentligt). Omtrent en ud af seks borgere mødes mindre end en gang om måneden med hhv. familie (i alt 20 %) og venner og bekendte (i alt 17 %). Igen svarer billedet til, hvad man ser i de øvrige nærmiljøer. Tabel 2-10: Hvor ofte mødes du med (alle områder i parentes) familie? venner og bekendte? Aldrig 1 % 2 % (4 %) (2 %) Sjældnere end en gang om måneden 19 % 15 % (19 %) (13 %) Flere gange om måneden 35 % 37 % (34 %) (34 %) Flere gange om ugen 36 % 38 % (36 %) (41 %) Dagligt 9 % 8 % (8 %) (11 %) Total 100 % 100 % (100 %) (100 %) (n = 568) Op mod hver femte borger (18 %) fortæller, at de nogle gange oplever at være alene, selvom de egentligt havde lyst til at være sammen med andre, jf. Figur Denne andel er noget lavere end for de øvrige nærmiljøer. Det er særligt enlige med og uden børn, der nogle gange er alene, selvom de gerne ville være sammen med andre. Måske lidt overraskende er der også flere yngre end ældre borgere, der angiver nogle gange at være alene, selvom de gerne vil være sammen med andre. Figur 2-13: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig havde lyst til at være sammen med andre? (n = 566) 34% 66% 18% 82% 0% Ja Nej 100% De personer, som angiver nogle gange at være alene, selvom de havde lyst til at være sammen med andre, er blevet spurgt til, hvor ofte det sker. Som det ses af Figur 2-14, sker det kun sjældent eller engang imellem for størstedelen af de adspurgte borgere og dermed i lidt mindre grad end blandt borgerne i de øvrige nærmiljøer NIRAS Analyse & Strategi 17

19 Figur 2-14: Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du egentligt havde lyst til at være sammen med andre? (n = 100) 60% 50% 40% 35% 46% 51% Procent 30% 20% 25% 19% 25% 10% 0% Sjældent En gang imellem Ofte Opsamling på borgernes sociale relationer De fleste borgere på Sydlangeland ser relativt ofte familie, venner og bekendte og kan derfor siges at have stabile sociale relationer. Knap hver femte borger i området oplever fra tid til anden at være alene, selvom de helst ville være sammen med andre men kun for en mindre andel af disse borgere, sker det ofte. Det betyder, at der er en lille gruppe af ensomme borgere i nærmiljøet. Det er særligt områdets enlige borgere (både enlige uden børn og enlige forsørgere), der oplever ensomhed. Derudover er der flere af områdets yngre borgere, der oplever at være alene. Sammenlignet med de øvrige nærmiljøer er der dog væsentligt færre borgere på Sydlangeland, der oplever at være alene, selvom de gerne ville være sammen med andre. 2.5 Mental sundhed I dette afsnit beskrives borgernes mentale sundhed. Den mentale sundhed er her defineret som graden af overskud i hverdagen og evnen til at strukturere hverdagen. I Tabel 2-11 er vist en oversigt over borgernes svar på fire spørgsmål, der indikerer graden af overskud i hverdagen. Generelt angiver et stort flertal af borgerne, at de sjældent føler sig nervøse og stressede; at de som oftest føler at have styr på tingene; at de sjældent oplever problemer hobe sig op, så de ikke kan magte dem; og at de kan overkomme de ting, de gerne vil nå i hverdagen. For hver af de nævnte spørgsmål er der dog et mindretal, som ikke oplever den slags overskud i hverdagen. Der er en klar sammenhæng i mellem, hvordan borgerne har svaret på de enkelte spørgsmål, således at det ofte er de samme borgere, der for hvert spørgsmål giver udtryk for en lav grad af overskud i hverdagen. Generelt oplever borgerne på Sydlangeland at have mere overskud i hverdagen, end man ser i de øvrige nærmiljøer. NIRAS Analyse & Strategi 18

20 Tabel 2-11: Hvor ofte inden for den seneste måned har du (alle områder i parentes) Aldrig Næsten En gang aldrig imellem følt dig nervøs og stresset? 55 % 19 % 19 % (36 %) (20 %) (26 %) følt, at du havde styr på tingene? 4 % 3 % 6 % (4 %) (6 %) (17 %) følt, at problemerne hobede sig op, så du ikke kunne magte dem? oplevet, at du ikke kunne overkomme de ting, du gerne ville nå i hverdagen? (n = 569) 78 % (47 %) 51 % (33 %) 10 % (23 %) 17 % (22 %) 7 % (18 %) 18 % (26 %) Ofte 6 % (11 %) 28 % (39 %) 4 % (7 %) 9 % (14 %) Meget ofte 3 % (7 %) 59 % (36 %) 3 % (4 %) 6 % (6 %) Der er nogle klare tendenser på tværs af de nævnte spørgsmål. For det første oplever områdets kvindelige borgere flere problemer i hverdagen, end mændene gør. For det andet oplever områdets borgere med økonomiske afsavn i hverdagen flere problemer. Og for det tredje oplever områdets arbejdssøgende flere problemer i hverdagen, end borgere, der er studerende, i beskæftigelse eller helt uden for arbejdsmarkedet (pensionister og hjemmegående). Det fremgår af Figur 2-15, at flertallet af borgere på Sydlangeland normalt føler sig udhvilede, når de vågner om morgenen. Omtrent hver tiende borger mener, at de i lav (7 %) eller meget lav grad (5 %) er udhvilede. Generelt oplever borgerne på Sydlangeland at være mere udhvilede, end borgerne i de øvrige nærmiljøer. Borgere med et lavt månedligt rådighedsbeløb og borgere, der oplever økonomiske afsavn, er sjældnere udhvilede end de øvrige borgere. Samtidig er de yngre borgere mindre udhvilede, når de vågner, end de ældre borgere. Figur 2-15: I hvilken grad passer følgende udsagn på dig: Jeg føler mig normalt udhvilet, når jeg vågner? (n = 568) Procent 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 5% 9% I meget lav grad 7% 13% 17% 27% 31% 32% 40% 20% I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad I forbindelse med afdækningen af borgernes mentale sundhed, er der også spurgt til, om der er nogle forhold i privatlivet, der særligt har belastet i året op til interviewets gennemførelse. Som det ses af Tabel 2-12, er en af de ting, der oftest belaster, sygdom hos en selv (29 %) eller hos familie og venner (32 %). Lidt mere end hver sjette borger på Sydlangeland har været belastet af deres arbejdssituation (16 %) eller økonomi (17 %), mens færre har været belastet af forholdet til partner eller børn (8 %), boligsituationen (6 %) eller andre forhold (7 % - angivet i databilag). NIRAS Analyse & Strategi 19

21 Tabel 2-12: Har du inden for den seneste år været belastet af nogle af følgende ting? (Andel Ja ) Din økonomi 17 % 35 % Din boligsituation 6 % 18 % Din arbejdssituation 16 % 27 % Forholdet til din partner eller dine børn 8 % 15 % Sygdom hos dig selv 29 % 39 % Sygdom hos din partner, familie eller nære venner 32 % 33 % Dødsfald i nærmeste omgangskred 2 % 2 % Andet, angiv hvad 7 % 14 % Belastet af mindst én ting 63 % 76 % (n = 569) Generelt er borgerne på Sydlangeland lidt mindre belastede i hverdagen end borgerne i de øvrige nærmiljøer. Igen er de kvindelige borgere mere belastede end mændene, ligesom borgere, der oplever økonomiske afsavn i hverdagen, oftere føler sig belastet end de øvrige borgere Opsamling på borgenes mentale sundhed Borgernes mentale sundhed er afdækket ved at spørge til deres overskud og mestring af hverdagens udfordringer, herunder hvilke forhold, der belaster i hverdagen. Det skal positivt fremhæves, at flertallet af borgerne på Sydlangeland oplever, at hverdagen er uden større problemer, og at der er tid, ro og rum til, at de får deres nattesøvn. Borgerne på Sydlangeland har generelt mere overskud i hverdagen, end man ser i de øvrige nærmiljøer i forebyggelsesindsatsen. Op mod to tredjedele af borgerne oplever dog at have været belastet af mindst en ting i hverdagen inden for det seneste år. Det er særligt sygdom hos en selv eller familie og venner, der er kilde til stress i hverdagen hos Sydlangelands borgere. Sydlangelands arbejdssøgende borgere oplever at have mindre overskud i hverdagen end andre borgere. Samtidig er der en tendens til, at områdets kvindelige borgere i højere grad oplever stress-symptomer og belastninger i hverdagen. Tilsvarende er der flere borgere med økonomiske afsavn i hverdagen, som oplever stress og belastninger. Endeligt angiver flere af de yngre borgere samt borgere med et lavt rådighedsbeløb og økonomiske afsavn i hverdagen, at de sjældent føler sig udhvilede om morgenen. 2.6 Fysisk aktivitet I dette afsnit beskrives borgernes adfærd og vaner med hensyn til fysisk aktivitet. Indledningsvist er borgerne spurgt til, hvordan de selv vil karakterisere niveauet for deres fysiske aktivitet i fritiden. Tabel 2-13 viser, at blot 2 % af beboerne fortæller, at de træner hårdt eller dyrker konkurrenceidræt på ugentlig basis. 25 % dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde mindst fire timer om ugen. 55 % spadserer, cykler eller har anden lettere motionsform som primær fysisk aktivitet i løbet af en uge, mens 18 % har stillesiddende adfærd i fritiden. Billedet for Sydlangeland svarer i høj grad til, hvad man ser i de øvrige nærmiljøer. NIRAS Analyse & Strategi 20

22 Tabel 2-13: Hvis man ser på det seneste år, hvad vil du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? Er det Jeg ser fjernsyn, bruger computeren eller har anden stillesiddende beskæftigelse Jeg spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst fire timer om ugen Jeg dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer om ugen Jeg træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 18 % 19 % 55 % 59 % 25 % 19 % 2 % 3 % Total 100 % 100 % (n = 569) I forhold til den fysiske aktivitet er der en række tendenser i lokalområdet, som kan bemærkes. For det første er områdets ældre beboere generelt mindre fysisk aktive end de yngre beboere. For det andet spiller borgernes uddannelsesmæssige baggrund generelt ind på den fysiske aktivitet, idet borgere med grundskole som eneste uddannelse generelt er mindre fysisk aktive end de øvrige borgere. Endelig er der en tendens til, at områdets borgere, der oplever økonomiske afsavn i hverdagen, er mindre fysisk aktive. Knap hver sjette borger på Sydlangeland dyrker motion sammen med andre i en klub eller forening hver dag (1 %) eller flere gange om ugen (15 %), hvilket fremgår af Figur Omtrent syv ud af ti borgere (71 %) dyrker ikke motion sammen med andre i en klub eller forening. Dette billede svarer til fordelingen i de øvrige nærmiljøer. Procent Figur 2-16: Hvor ofte dyrker du motion sammen med andre i en klub eller en forening? (n = 568) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 71% Aldrig 69% 1% 2% Mindre end en gang om måneden 13% 9% Ml. en gang om ugen og en gang om måneden 15% 18% Flere gange om ugen 1% 1% Hver dag Igen er der en alderstendens, hvor færre ældre end yngre beboere dyrker motion sammen med andre i en klub eller forening. Figur 2-17 viser, at borgerne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt de har let eller svært ved at motivere sig selv til at dyrke motion. Tendensen er den samme i de øvrige nærmiljøer. Igen er der en større gruppe af områdets ældre, som har sværere ved at motivere sig til at dyrke motion. Samtidig har områdets kvindelige beboere generelt sværere ved at motivere sig til at dyrke motion end mændene. NIRAS Analyse & Strategi 21

23 Figur 2-17: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er svært at motivere sig til at dyrke motion? (n = 552) 35% Procent 30% 25% 20% 15% 10% 29% 16% 25% 26% 16% 16% 20% 26% 11% 17% 5% 0% Meget uenig Uenig Hverken enig el. uenig Enig Meget enig Ud over den fysiske aktivitet i fritiden er de borgere, der er i beskæftigelse, blevet spurgt til, om deres arbejde indebærer tungt fysisk arbejde. Her viser Figur 2-18 en markant forskel mellem de beskæftigedes arbejdssituation. Godt en fjerdedel (28 %) angiver at have et arbejde, der aldrig indebærer hårdt fysisk arbejde, mens mere end halvdelen fortæller, at de dagligt (30 %) eller ugentligt (24 %) har fysisk anstrengende arbejde. Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem borgernes fysiske aktivitet på arbejdet og i fritiden, dvs. man kan ikke sige, at borgere, der er fysisk inaktive på deres arbejdsplads, kompenserer ved at være fysisk aktive i fritiden. Figur 2-18: Hvor ofte indebærer dit arbejde tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende? (n = 547) Procent 35% 30% 25% 20% 15% 10% 28% 32% 8% 9% 10% 10% 24% 20% 30% 29% 5% 0% Aldrig Mindre end en gang om måneden Ml. en gang om ugen og en gang om måneden Flere gange om ugen Hver dag Endelig er de borgere, der har angivet at være fysisk inaktive i deres fritid, blevet spurgt til, hvad der kunne få dem til at dyrke regelmæssig motion. De fleste svar (37 %) handler om, at borgerne ville dyrke mere regelmæssig motion, hvis deres helbred var bedre, hvilket formentlig skal ses i lyset af den relativt store gruppe ældre borgere i området. En femtedel (20 %) angiver, at bedre tid i hverdagen vil få dem til at dyrke mere regelmæssig motion, mens andre handler om, at billigere motionstilbud (14 %) eller mere sociale motionstilbud (12 %) kunne få dem til at dyrke mere motion. NIRAS Analyse & Strategi 22

24 Tabel 2-14: Hvad kunne få dig til at dyrke regelmæssig motion? Et bedre helbred 37 % 30 % Bedre tid 20 % 15 % Billige motionstilbud 14 % 24 % Sociale motionstilbud 12 % 20 % Andet 16 % 11 % Total 100 % 100 % (n = 41) Opsamling på borgernes fysiske aktivitet Lidt mere end hver fjerde borger på Sydlangeland dyrker idræt på konkurrence- eller motionsplan, mens en femtedel i den anden ende af skalaen ikke er fysisk aktive i fritiden. Den resterende halvdel af borgerne er fysisk aktive ved at spadsere eller cykle, når de transporterer sig, eller gennem havearbejde eller anden fritidsaktivitet. Der er i det hele taget stor forskel på, hvor let borgerne har ved at motivere sig til at være fysisk aktive i fritiden. Dette billede svarer til, hvad man ser i de øvrige nærmiljøer. Der er en klar tendens til, at områdets borgere i pensionsalderen er mindre fysisk aktive end de øvrige borgere, hvilket kan hænge sammen med, at en stor del af disse borgere er begrænsede af deres helbred. Dette ses ligeledes ved den store andel af borgere, som angiver, at de ville dyrke mere regelmæssig motion, hvis deres helbred var bedre. Derudover er der en uddannelseseffekt, idet færre borgere med grundskole som uddannelsesbaggrund er fysisk aktive end de øvrige borgere. 2.7 Kost I dette afsnit beskrives borgernes kostvaner. Indledningsvist er borgernes BMI udregnet og kategoriseret på baggrund af spørgsmål om deres højde og vægt. Det er gjort i Figur I henhold til WHOs definitioner er fire ud af ti borgere i lokalområdet (41 %) normalvægtige, mens mere end halvdelen fordeler sig på overvægtige (37 %) og svært overvægtige (20 %). 2 % af borgerne kan siges at være undervægtige. Også hvad angår borgernes BMI, ligner Sydlangeland de øvrige nærmiljøer. Der er større problemer med overvægt blandt områdets mandlige beboere end blandt de kvindelige, mens de studerende er den mest normalvægtige gruppe borgere i området. Tilsvarende er der flere overvægtige blandt borgere, der kun har grundskole som deres uddannelsesbaggrund. NIRAS Analyse & Strategi 23

Nærmiljø-sundhedsprofil for Gadehavegård

Nærmiljø-sundhedsprofil for Gadehavegård Nærmiljø-sundhedsprofil for Gadehavegård FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Marts 2011 For HØJE-TAASTRUP KOMMUNE og SUNDHEDSSTYRELSEN, CENTER FOR FOREBYGGELSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1

Læs mere

Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET

Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Resultater af 12 nærmiljø-sundhedsprofiler Hovedrapport FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Maj 2011 For SUNDHEDSSTYRELSEN, ENHED FOR BORGERRETTET FOREBYGGELSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Om MEGAFON MEGAFON er dedikeret til at levere præcise og klare analyser,

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013 Opfølgende undersøgelse i Fredericia Kommune Rapport Marts 2014 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Læsevejledning 4 2. HOVEDRESULTATER 6 3. DATAINDSAMLING OG

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Workshop A Sund By Netværksdage 2012. www.silkeborgkommune.dk

Workshop A Sund By Netværksdage 2012. www.silkeborgkommune.dk Workshop A Sund By Netværksdage 2012 1 Opdrag fra Sundhedsstyrelsen Projekt Nærmiljø er støttet med satspuljemidler - 7.1 million kr. over en 4-årig periode (2010-2014). Satspuljen er rettet mod at styrke

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse

RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse Rapporteringsmåned: December 2007 Kunde: Ishøj kommune TNS Gallup INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 DATAGRUNDLAG 4 3 HOVEDKONKLUSIONER 5 3.1 KOMMUNIKATION

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016 t PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune 20204 20204 11. feb 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser...

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference, 12. november 2014 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2014

DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference, 12. november 2014 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2014 DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference, 12. november 2014 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2014 1 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Læs mere

Projekt Varig sundhed` fokus på fysisk og mental trivsel

Projekt Varig sundhed` fokus på fysisk og mental trivsel En midtvejsevaluering af tilbuddet til overvægtige social- og sundhedshjælpere/assistenter på ældreområdet Projekt Varig sundhed` fokus på fysisk og mental trivsel Et samarbejde mellem personaleafdelingen

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere