Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til"

Transkript

1 NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands holdning til central blødgøring Central blødgøring har løbende været behandlet på bestyrelsesmøderne i Nordvand gennem 2014 og Nordvand anerkender, at der er en del forbrugere som udtrykker ønske om at få reduceret drikkevandets indhold af kalk. Vi ser positive perspektiver for forbrugerne ved en central blødgøring, men der er samtidig en række negative konsekvenser, specielt at det kræver en væsentlig mere kompleks behandlingsproces med deraf følgende stigning i takst. I dag gennemgår vores grundvand en meget simpel behandlingsproces, før det kan anvendes som drikkevand. Vi mener, at der stadig er stor usikkerhed knyttet til beslutningsgrundlaget for at indføre central blødgøring, og vi ønsker at afvente driftserfaringer fra HOFORs pilotforsøg i Brøndby Kommune forventelig i perioden medio 2016 til medio Fordele og ulemper ved at blødgøre drikkevand på Nordvands vandværker I det følgende er der givet en sammenfatning af viden om muligheden for at blødgøre drikkevandet hos Nordvand. En uddybning findes i vedlagte bilag 1. Op til halvdelen af Nordvands forbrugere oplever gener af drikkevandets indhold af kalk. Det vil teknisk være muligt at blødgøre drikkevandet på Nordvands 4 vandværker ned til en hårdhed på 10 dh. Hvis der gennemføres en central blødgøring af drikkevand på Nordvands 4 vandværker, så hårdheden reduceres til 10 dh, vil mellem 1/3 og 1/2 af kalken blive fjernet. Blødgøringen kan ske enten ved at anvende kalkpilleteknologien eller ved ionbytning. Ved kalkpillemetoden, tilsætter man en base til vandet (NaOH) og små sandkorn, hvorved man får kalken til at udfælde på sandkornene, der derefter kan fjernes fra vandet. Ved ionbytning erstatter man kalken (calcium og magnesium), med natrium i en ionbytter. På Ermelundsværket og Sjælsø Vandværk er der fysisk plads nok til at etablere de fysiske installationer, blødgøring kræver, mens der er pladsudfordringer på Bagsværd og Søborg Vandværker. Der skal investeres mellem mio. kr. samlet på alle 4 værker til selve blødgøringsanlæggene. En stor del af Nordvands forbrugere må forvente at få en positiv oplevelse: Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. Side 1 af december 2015

2 Mindre rengøring af kaffemaskiner og lign. Der er en samfundsøkonomisk gevinst (1,9-8,6 kr. pr. m 3 eller mellem 200 kr. til 900 kr. pr. husstand pr. år). En mindre miljøbelastning i form af en reduktion i CO2-emissionen og et mindre forbrug af fossil brændsel. Der vil på den anden side også være en række ulemper: Merudgift for produktion af drikkevand (1-2,4 kr. pr. m 3, ekskl. Moms, mellem 125 kr. til 300 kr. pr. husstand pr. år, når moms indregnes). Radikal anden teknologi til vandbehandlingen. Stort centralt forbrug af kemikalier ( ton kemikalier pr. år). Et øget energiforbrug (ca. 20 %) til produktion af drikkevandet. Øget spildevandsmængde på vandværkerne (2-3 % af produktionen). Besparelsen af kemikalieforbrug i husholdningerne vil stort set blive opvejet af kemikalieforbruget på vandværkerne. Kalkpilleteknologien vil give et lidt mindre nettoforbrug af kemikalier, fordi man kan fratrække restproduktet, da det kan bruges til jordforbedring. Undersøgelser, der er udført for HOFOR og Forsyning Ballerup, viser ikke et entydigt billede af, at central blødgøring er en økonomisk fordel for virksomheder. Der vil være en række virksomhedstyper, som vil have en økonomisk gevinst (fx hoteller), mens andre vil have en forøget udgift (fx store farmaceutiske virksomheder). De sidste har typisk i forvejen en supplerende behandling af drikkevandet, som skal ændres, hvis Nordvand ændrer på drikkevandets kalkindhold. Hvis vi skal opnå en samfundsøkonomisk gevinst og en miljøgevinst, skal levetiden for maskiner reelt forlænges, og der skal opnås et mindre forbrug af sæbe. Der foreligger ikke konkrete data for levetidsforlængelse af husholdningsapparater, men der er en teoretisk forventning om, at levetiden forlænges, når der er mindre kalk i vandet. En forudsætning for at opnå de beskrevne samfundsmæssige gevinster, er at alt vandet, der leveres til den enkelte kommune blødgøres. Hvis man f.eks. alene blødgør vandet på Ermelundsværket, vil det kun være ca. 2/3 af forbrugerne i Gentofte, der vil modtage blødgjort vand, den sidste 1/3 vil modtage blandingsvand, hvor hårdheden vil svinge mellem 10 og 17 dh. Disse forbrugere vil skulle betale en højere pris for vandet uden at opnå nogen fordele. Videre aktiviteter Nordvand vil løbende sikre en nuanceret information til vores forbrugere vedrørende blødgøring af drikkevand. Vi vil løbende følge udviklingen og indsamle ny viden på området. Nordvand vil søge at få afdækket en række af de centrale usikkerheder, der er ved det nuværende grundlag for at indføre central blødgøring: Hvor stor er den reelle levetidsforlængelse af husholdningsapparater? Hvordan oplever forbrugerne generne ved kalk, når drikkevandet har en hårdhed på 10 dh? Hvilke driftserfaringer gør HOFOR sig med afkalkning af drikkevand i Brøndby Side 2 af 10

3 Bilag 1: 1. Hvor meget ved vi om blødgøring på Nordvands vandværker lige nu? Nordvand producerer drikkevand på 4 vandværker. De indvinder grundvand fra forskellige geologiske formationer, og dermed produceres der drikkevand med forskellig hårdhed. Hårdheden varierer fra 15 dh i vandet fra Bagsværd Vandværk til omkring 20 dh i vandet fra Ermelundsværket. I tabel 1 er der givet en oversigt over nøgletal om central blødgøring af drikkevand på Nordvands vandværker. Tabel 1: Oversigt over drikkevandsproduktion hos Nordvand Bagsværd Vandværk Søborg Vandværk Ermelunds værket Sjælsø Vandværk Årsproduktion mio. m 3 1,2 0,75 3,8 7,2 13,0 Hårdhed dh 15,4 19,2 20,3 17,6 Kemikalier forbrug Kalkpilleteknik kg/d Ionbytning kg/d Affald, kalkpiller kg/d Anlægsudgifter Kalkpilleteknik mio. kr. 9,3 9, Ionbytning mio. kr. 8,5 8, Samfundsøkonomiske gevisnt Kalkpilleteknik kr./m 3 3,4 6,8 8,6 6,6 Ionbytning 1,9 5,6 6,8 5,2 I alt 1.1. Forbrugernes ønsker og holdning til vandets hårdhed Begrundelsen for at blødgøre drikkevandet er, at en del af vores forbrugere føler sig generede af tilkalkning af deres husholdningsapparater og fliser i fx brusekabiner. Side 3 af 10

4 Figur 1: Resultatet fra Nordvands kundeundersøgelse 2015 om forbrugernes holdning til kvaliteten af drikkevand. Hver andet år gennemfører Nordvand en kundeundersøgelse /1/. Her spørger vi bl.a. ind til forbrugernes oplevelse af kvaliteten af drikkevand. Der er en høj grad af tilfredshed med smag, temperatur, lugt og tryk, men der er samtidig en lavere tilfredshed med vandets hårdhed (se figur 1). Når vi ser nærmere på svarene om holdningen til drikkevandets hårdhed, kan vi se, at ca. 50 % af vores forbrugere oplever at være generet af kalken i drikkevandet (se figur 2). Der er 12 % af forbrugerne, som er meget utilfredse med vandets hårdhed, mens ca. 33 % af forbrugerne ikke oplever gener ved kalken i drikkevandet. 16 % har ikke nogen holdning til vandets hårdhed. Fordelingen af svarene stemmer overens med tidligere kundeundersøgelser hos Nordvand. Figur 2: Fordelingen af besvarelsen af tilfredshed med Vandets hårdhed i Nordvands kundeundersøgelse Side 4 af 10

5 1.2. Teknisk mulighed for blødgøring Der er en generel holdning om, at det vil være teknisk muligt at blødgøre drikkevand i københavnsområdet ned til en hårdhed på 10 dh. Det svarer til den hårdhed, der er i den vestlige del af Danmark, fx omkring Esbjerg. I foråret 2015 fik Nordvand udarbejdet en indledende beskrivelse af de teknikker /2/, der er tilgængelige for blødgøring af drikkevandet på Nordvands 4 vandværker. Beskrivelsen blev udført af Krüger A/S. Både kalkpillemetoden og ionbytning vil kunne blødgøre vandet på Nordvands 4 vandværker ned til en hårdhed på 10 dh. Med begge metoder vil kvalitetskravene for vandets hovedbestanddele kunne overholdes uden at nærme sig grænseværdierne. Ved ionbytning skal den mikrobiologiske kvalitet dog undersøges nærmere, før vi endeligt kan konkludere, at metoden kan anvendes. Der vil være et øget el-forbrug i behandlingen af drikkevandet på ca. 0,1 kwh/m 3 og et øget vandforbrug på 2-3 % ved begge metoder. Der vil være et direkte forbrug af kemikalier på 0,5-0,7 kg/m 3 behandlet vand. Det giver et dagligt behov på tons kemikalier. Med kalkpillemetoden vil der produceres ca. 6 tons kalkpiller dagligt, som sandsynligvis kan anvendes som jordforbedringsmiddel. På Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket skal der anlægges en tilbygning på m 2, mens der på Bagsværd og Søborg Vandværk skal anlægges en tilbygning på m 2. Ionbytning kræver den mindste tilbygning. Vi forventer en maximal byggehøjde på 10 m. På Bagsværd og Søborg Vandværk vil det være vanskeligt at finde plads på de nuværende arealer. De samlede anlægsomkostninger for at etablere blødgøringsanlæg på de 4 vandværker skønnes til at være mellem mio. kr. Den samlede merudgift (driftsudgifter og afskrivninger) for at blødgøre drikkevandet skønnes til at ligge mellem 1-2,4 kr./m 3 ekskl. moms. Dette skøn medtager ikke de følgeomkostninger, der vil komme i forbindelse med ombygningen af værkerne Samfundsøkonomiske omkostninger Nordvand har fået udarbejdet en undersøgelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at blødgøre drikkevandet /3/. Denne undersøgelse er en opdatering af den undersøgelse, som Miljøstyrelsen sammen med en række forsyninger, herunder Nordvand, fik udarbejdet i 2011 /4/. Undersøgelsen viser, at der vil være en samfundsmæssig gevinst på mellem 1,9 og 8,6 kr./m 3 ved at indføre central blødgøring på Nordvands 4 vandværker. Den største gevinst opnås ved at blødgøre vandet fra Ermelundsværket, da vi her har det hårdeste vand, og det samtidig er et relativt stort anlæg. Den mindste gevinst opnås ved at blødgøre vandet fra Bagsværd Vandværk, da det naturligt har det blødeste vand. Den samfundsmæssige gevinst beregnes ved at trække besparelsen hos de enkelte husholdninger fra de ekstra udgifter, der er ved at blødgøre vandet på vandværkerne. Hertil skal så fratrækkes eller tilføjes de sundhedsmæssige omkostninger/besparelser, der vil være med blødere vand. De ekstra udgifter til at blødgøre vandet vurderes at være rimelig sikkert estimeret, mens der er knyttet en væsentlig usikkerhed til de to andre elementer. Side 5 af 10

6 Den største gevinst for husholdningerne vil være, at hårde hvidevarer, som fx opvaskemaskiner og vaskemaskiner, får forlænget levetid. COWI har skønnet, at en vaskemaskine vil have en levetid på 14 år, når vandet har en hårdhed på 10 dh mod en levetid på 11 år ved en hårdhed på 20 dh. En varmtvandsbeholder forventes at holde 28 år med blødere vand og 17 år ved ikke blødgjort vand. Det har ikke været muligt at finde data, der underbygger denne vurdering af en forlænget levetid. HOFOR vurderer på baggrund af en tilsvarende samfundsøkonomisk analyse, at der vil være en samfundsøkonomisk besparelse på 4,3 kr./m 3 i deres forsyningsområde, når de blødgør vandet på alle deres vandværker /4/. Deres undersøgelse er udført af COWI i Nordvands undersøgelser viser en samfundsøkonomiske gevinst i samme niveau /4/. I efteråret 2015 har Forsyning Ballerup fået udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse med afsæt i de forhold, der gælder i Ballerup Kommune /6/. Undersøgelsen er gennemført af Deloitte og tager afsæt i de analyser, som COWI har gennemført for Miljøstyrelsen og HOFOR. Hvis alt drikkevand i Ballerup Kommune blødgøres, vil der kunne opnås en samfundsøkonomisk gevinst på 1,9 kr./m 3. Deloitte har revurderet en række af de forudsætninger, der indgår i beregningerne, og stillet spørgsmål ved en række af de antagelser, som COWI har gjort. Derfor konkluderer de, at den samfundsmæssige gevinst er mindre, end den ville være med anvendelsen af COWIs forudsætninger. Deloitte fremhæver, at beregningerne især er sårbare over for usikkerheden på besparelsen på husholdningsapparater som følge af forlænget levetid. De skønner, at hvis besparelsen er 25 % lavere end antaget, vil der ikke være en samfundsmæssig gevinst ved central blødgøring i Ballerup. Deloitte har desuden undersøgt økonomien for 4 af de virksomheder, der bruger mest vand i Ballerup Kommune /7/. Der er tale om fødevarevirksomheder og farmaceutiske virksomheder. Alle 4 virksomheder vil have en nettoudgift, hvis Forsyning Ballerup vælger at blødgøre vandet. Udgiften er opgjort til mellem 1,7 og 2,5 kr./m 3. Det står i modsætning til HOFORs undersøgelse, der viser en positiv gevinst for kontor- og hotelvirksomheder ved central blødgøring af drikkevandet Miljøvurdering af central blødgøring Nordvand har fået undersøgt de miljømæssige konsekvenser af central blødgøring af COWI /8/. COWI har vurderet CO 2-belastningen, ressourceforbruget (kul, olie, metaller mm) samt kemikalieforbruget ved blødgøring af drikkevandet. Der er anvendt de samme input-data, som er anvendt i den samfundsøkonomiske analyse. Emissionen af drivhusgasser er estimeret til at blive reduceret med 25 %, hvis drikkevandet i Nordvands forsyningsområde bliver blødgjort. CO 2-emissionen vil falde fra 2,3 kg CO 2 til 1,8 kg CO 2 pr. m 3 vand til husholdningerne. Der ses en tilsvarende reduktion i forbruget af fossile ressourcer (kul, olie m.m.) og metaller (jern, stål, kobber, messing og aluminium). Her vil der være en besparelse på henholdsvis 33 % og 30 % ved at blødgøre vandet. En væsentlig forudsætning for et mindre ressourceforbrug og dermed mindre CO 2-belastning er, at husholdningsmaskiner vil holde længere, når vandet er blødere. Ved beregning af det samlede kemikalieforbrug er der ikke taget højde for toksiciteten eller effekten på miljøet. Der er kun medtaget mængden udregnet i kg kemikalier. Når vandet blødgøres med kalkpilleteknologien, produceres der kalkpiller, som principielt Side 6 af 10

7 kan erstatte produktion af kalk et andet sted. Derfor vurderer COWI, at kalkpillerne skal trækkes fra det samlede kemikalieforbrug. Hvis vandet blødgøres via ionbytning, vil der være et lille merforbrug af kemikalier (0,02-0,15 kg/m3), mens der ved anvendelse af kalkpilleteknologien vil være et lidt mindre kemikalieforbrug. Hvis det ikke er muligt at anvende kalkpillerne til jordforbedring, vil også kalkpilleteknologien give et lille merforbrug af kemikalier. For husholdningerne vil et mindre forbrug af vaskepulver udgøre halvdelen af besparelsen af kemikalier. Her er der opgjort en besparelse på 3,3 kg vaskepulver/person/ år. Besparelsen af kalkfjerner til kaffemaskiner og elkedler er opgjort til at udgøre 2,1 l/person/år Variationer i hårdheden hos forbrugerne Fordi vi leverer drikkevand med forskellig hårdhed fra vores 4 vandværker, modtager forbrugerne vand med forskellig hårdhed alt efter, hvor i forsyningsområdet de bor. Herudover er der forbrugere, der modtager vand fra forskellige vandværker i løbet af et døgn og dermed vand med forskellig hårdhed. Nordvand har med bistand fra NIRAS gennemført en simulering af hårdheden af vandet i de enkelte punkter på nettet, dels under de nuværende forhold, og dels hvis vi alene blødgør vandet på Ermelundsværket og Søborg Vandværk /9/. Under de nuværende forhold oplever en mindre del af Nordvands forbrugere en variation i hårdheden på op til 4 enheder, primært fra dh. Bagsværd Vandværk Vandet fra Bagsværd Vandværk har en hårdhed på 15 dh. Hvis vi reducerer hårdheden ned til 10 dh, vil vi kun fjerne 30 % af kalken. Derfor er det tvivlsomt, at vi vil etablere central blødgøring på dette værk. Sjælsø Vandværk Sjælsø Vandværk leverer vand til 5 kommuner. Fællesudvalget for vandindvinding, som repræsenterer de 5 kommuner, har tilkendegivet, at de ikke ønsker blødgøring af vandet på dette værk. Søborg Vandværk og Ermelundsværket De to ovenstående forhold har rejst spørgsmålet, om det vil være meningsfuldt at etablere blødgøring på blot et af de øvrige værker hos Nordvand. Det kunne fx være Ermelundsværket, der leverer drikkevand med det største kalkindhold. Side 7 af 10

8 Figur 3: Variationen i drikkevandets hårdhed i Gentofte og Gladsaxe kommune, hvor man alene blødgør drikkevandet på Ermelundsværket ned til 10 dh. Hvis der alene gennemføres en blødgøring af vandet på enten Ermelundsværket og/eller Søborg Vandværk, vil en lidt større gruppe forbrugere opleve en daglig variation i hårdheden, og en lille gruppe vil opleve en daglig variation mellem 4-8 enheder, fra dh. På figur 3 er vist variationen i drikkevandets hårdhed i Nordvands forsyningsområde, hvis kun drikkevandet på Ermelundsværket blødgøres til 10 dh. Her ses, at den vestlige del af Gentofte kommune, som primært får vand fra Sjælsø Vandværk, vil modtage drikkevand med meget stor variation i hårdhed Blødgøring hos HOFOR HOFOR har gennem flere år arbejdet på at indføre central blødgøring på alle deres vandværker. Hårdheden i vandet hos HOFOR varierer mellem 17 og 29 dh. Side 8 af 10

9 HOFORs vigtigste begrundelse for at blødgøre vandet er, at de vurderer, at der er store samfundsmæssige gevinster, miljømæssigt og økonomisk. Den samfundsøkonomiske gevinst har de opgjort til 4,4 kr./m 3. HOFOR fremhæver tillige, at der er et stort ønske hos deres forbrugere om blødgøring, og at de gerne vil opnå at: En familie på fire vil typisk kunne spare ca. 500 kr. årligt gennem mindre forbrug af el, rengøringsmidler, sæbe, shampoo og afkalkningsmidler samt længere levetid (50 %) på elkedel, kaffemaskine, vaskemaskine og opvaskemaskine. Forbrugerne sparer tid og besvær og får blødere tøj efter vask uden tørretumbler og skyllemiddel. Den samlede miljøbelastning ved produktion og brug af vand mindskes. Energiforbruget til husholdningsapparater og varmeanlæg bliver mindre. Det giver f.eks. en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele København. Det svarer til 4000 familiers årlige elforbrug og en reduktion i CO2-udslip på tons. Renseanlæggene skal fjerne mindre fosfor fra spildevandet, som stammer fra rengøringsmidler og sæbe, inden det ledes ud. HOFOR har valgt at gennemføre et pilotforsøg med central blødgøring i Brøndby Kommune. Det er muligt ved kun at ombygge Brøndby Vester Vandværk. Her vil man blødgøre det vand, der indvindes til selve værket, og det vand, der importeres fra andre af HOFORs vandværker. Med dette tiltag vil alle forbrugere i Brøndby Kommune på en gang opleve en væsentlig reduktion i hårdheden. Ombygningen forventes at stå klar i sommeren HOFOR arbejder på, at alle deres vandværker er ombygget inden Forbrugerne vil løbende opleve en mindre reduktion i hårdheden, for hver gang et af værkerne er blevet bygget om. HOFOR forventer, at den centrale blødgøring vil medføre en merpris på 1,80 kr./m 3, ekskl. moms. for de forsyninger, som køber vand fra HOFOR. Nordvand aftager en mindre mængde vand fra HOFOR. Litteratur: /1/ Nordvand: Kundetilfredshedsmåling /2/ Krüger: Analyse af muligheden for central blødgøring. Teknisk økonomisk analyse /3/ COWI: Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg. Nordvand, april /4/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Central blødgøring af drikkevand. Maj 2011 /5/ COWI: Supplering af samfundsøkonomiske vurdering af blødgøring. Københavns Energi, 2012 Side 9 af 10

10 /6/ Deloitte: Samfundsøkonomiske analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvens for husholdninger, del /7/ Deloitte: Samfundsøkonomiske analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvens for virksomheder, del /8/ COWI: Miljøvurdering af blødgøring af vand. November /9/ Bo Lindhardt og Jesper Holm Jørgensen: beregninger af variation af hårdhed i distributionsnettet. Nordvand og NIRAS Side 10 af 10

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Bo Lindhardt, Nordvand IDA Miljø 7. marts 2017 Kompleks problemstilling Teknik Samfunds effekt Interessenter Hårdhed? Kravværdierne til drikkevand er

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele

Læs mere

Blødgøring hvad mener kunderne?

Blødgøring hvad mener kunderne? Blødgøring hvad mener kunderne? En præsentation af kundeundersøgelser blandt private forbrugere og erhvervsvirksomheder i København 2011-2012 Dorthe von Bülow, Ejerrelationer Københavns Energi og de fusionerede

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 2 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger UDKAST Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger Afrapportering af delopgave 1 Andet udkast, 12. oktober 2015 Indhold 1. Opsummering

Læs mere

2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10

2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10 HOFOR SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING AF VAND TIL HUSHOLDNINGER I HOFOR'S EJERKOMMUNER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk

Læs mere

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017 Central blødgøring Teknologi og Tendens IDA Miljø 7/3 2017 Lidt Baggrund Vandets hårdhed i Danmark Total hårdhed: I Danmark ønskes typisk blødgøring til 8 12 dh Størst potentiale for blødgøring i øst /GEUS

Læs mere

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden Erfaring med adoptering af pelletreaktoren til danske vandværker ved Karsten Jensen Danwatec Oversigt Pille reaktor Hvorfor pellet reaktor? Vores erfaringer

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Lizzi Andersen, COWI A/S 1 Indhold Samfundsøkonomisk screening Forhold, der har betydning for resultatet Hvor indgår de sundhedsrelaterede data?

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Hvorfor taler vi om blødgøring af drikkevand og hvad kan du selv gøre? I Danmark lever mere end

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk Den 27. januar 2016 afholdes informationsmøde i Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk AmbA i Hørning Forsamlingshus

Læs mere

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning D. 1. april 2015 Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning Indhold 1. Udrulning af blødgøring på HOFORs vandværker og ansøgning

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Blødgøring af drikkevand

Blødgøring af drikkevand Roskilde 4-5-2017 Blødgøring af drikkevand Henrik Blomhøj Teknisk Rådgiver Kalk i drikkevandet Hvor i landet 60 % af Danmarks vandmængde er hårdt ( + 12 dh o ) Kalk i drikkevandet Gener i husstanden Fordele

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune Vandbesparelser og afledning af regnvand Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune A) Er vandbesparelser vigtige generelt eller kun i de egne af landet, hvor vand er en meget begrænset

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Skanderborg Kommune Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Efter aftale med Skanderborg Kommune har vi foretaget en totaløkonomisk beregning i forbindelse med etablering

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1. Energimærkningsskala 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1. Energimærkningsskala 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1 Energimærkningsskala 0 1 BILAG ENERGIMÆRKNINGSSKALA Skala for boliger A er det opvarmede areal i m2. Energimærkningsskala for en og flerfamiliehuse gældende Grænseværdi i

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Att.: Maria Ammentorp Sørensen Vandressourcer & Miljø Direkte tlf. 2795 4016 E-mail nebu@hofor.dk Dato 31.07.15 Ansøgning om tilladelse til

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Indsamling af pap, plast og metal

Indsamling af pap, plast og metal Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet

Læs mere

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1419543 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune 9. marts

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2016

Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2016 Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2016 Visse Vandværk A.m.b.a. www.vissevand.dk Indholdsfortegnelse Regnskabets hovedtal for 2015 Se nedenfor Regnskab kan efter generalforsamlingen ses

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl NOTAT Anvendelse af regnvand Center for Miljø blev i forbindelse med TMU møde den 9. januar 2008 bedt om følgende i forlængelse af punkt 12: Medlemsforslag om at anvendelse af regnvand indgår i kommunens

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

CO₂ regnskab for 2010

CO₂ regnskab for 2010 CO₂ regnskab for 2010 Moe & Brødsgaard, Rødovre Februar 2011 Udarbejdet af: Helle Lundsgaard Hansen Kontrolleret af: Bente Mortensen Godkendt af: Morten Andersson Dato: 20.4.2011 Version: 0.2 Projekt nr.:

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S Journalnr.: Referat Dato: 6. september 2012

LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S Journalnr.: Referat Dato: 6. september 2012 LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S Journalnr.: Referat Dato: 6. september 2012 Referent: Marianne T. Bak Mødenr.: 19 Mødedato: Torsdag den 6. september 2012, kl. 11.30 13.00 Mødested: Mølleåværkets mødelokale,

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Energieffektiv belysning og god lyskvalitet. Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder. v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden

Energieffektiv belysning og god lyskvalitet. Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder. v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Energieffektiv belysning og god lyskvalitet Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Elforbruget i husholdningssektoren Fordeling på slutanvendelser (ekskl.

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Information til forbrugerne om drikkevandet

Information til forbrugerne om drikkevandet Information til forbrugerne om drikkevandet Visse Vandværk A.m.b.a. www.vissevand.dk Indholdsfortegnelse Regnskabets hovedtal for 2012 Se nedenfor Regnskab kan efter generalforsamlingen ses på www. vissevand.dk

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Klimaregnskab Forsikring & Pension Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere