Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Transkript

1 NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands holdning til central blødgøring Central blødgøring har løbende været behandlet på bestyrelsesmøderne i Nordvand gennem 2014 og Nordvand anerkender, at der er en del forbrugere som udtrykker ønske om at få reduceret drikkevandets indhold af kalk. Vi ser positive perspektiver for forbrugerne ved en central blødgøring, men der er samtidig en række negative konsekvenser, specielt at det kræver en væsentlig mere kompleks behandlingsproces med deraf følgende stigning i takst. I dag gennemgår vores grundvand en meget simpel behandlingsproces, før det kan anvendes som drikkevand. Vi mener, at der stadig er stor usikkerhed knyttet til beslutningsgrundlaget for at indføre central blødgøring, og vi ønsker at afvente driftserfaringer fra HOFORs pilotforsøg i Brøndby Kommune forventelig i perioden medio 2016 til medio Fordele og ulemper ved at blødgøre drikkevand på Nordvands vandværker I det følgende er der givet en sammenfatning af viden om muligheden for at blødgøre drikkevandet hos Nordvand. En uddybning findes i vedlagte bilag 1. Op til halvdelen af Nordvands forbrugere oplever gener af drikkevandets indhold af kalk. Det vil teknisk være muligt at blødgøre drikkevandet på Nordvands 4 vandværker ned til en hårdhed på 10 dh. Hvis der gennemføres en central blødgøring af drikkevand på Nordvands 4 vandværker, så hårdheden reduceres til 10 dh, vil mellem 1/3 og 1/2 af kalken blive fjernet. Blødgøringen kan ske enten ved at anvende kalkpilleteknologien eller ved ionbytning. Ved kalkpillemetoden, tilsætter man en base til vandet (NaOH) og små sandkorn, hvorved man får kalken til at udfælde på sandkornene, der derefter kan fjernes fra vandet. Ved ionbytning erstatter man kalken (calcium og magnesium), med natrium i en ionbytter. På Ermelundsværket og Sjælsø Vandværk er der fysisk plads nok til at etablere de fysiske installationer, blødgøring kræver, mens der er pladsudfordringer på Bagsværd og Søborg Vandværker. Der skal investeres mellem mio. kr. samlet på alle 4 værker til selve blødgøringsanlæggene. En stor del af Nordvands forbrugere må forvente at få en positiv oplevelse: Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. Side 1 af december 2015

2 Mindre rengøring af kaffemaskiner og lign. Der er en samfundsøkonomisk gevinst (1,9-8,6 kr. pr. m 3 eller mellem 200 kr. til 900 kr. pr. husstand pr. år). En mindre miljøbelastning i form af en reduktion i CO2-emissionen og et mindre forbrug af fossil brændsel. Der vil på den anden side også være en række ulemper: Merudgift for produktion af drikkevand (1-2,4 kr. pr. m 3, ekskl. Moms, mellem 125 kr. til 300 kr. pr. husstand pr. år, når moms indregnes). Radikal anden teknologi til vandbehandlingen. Stort centralt forbrug af kemikalier ( ton kemikalier pr. år). Et øget energiforbrug (ca. 20 %) til produktion af drikkevandet. Øget spildevandsmængde på vandværkerne (2-3 % af produktionen). Besparelsen af kemikalieforbrug i husholdningerne vil stort set blive opvejet af kemikalieforbruget på vandværkerne. Kalkpilleteknologien vil give et lidt mindre nettoforbrug af kemikalier, fordi man kan fratrække restproduktet, da det kan bruges til jordforbedring. Undersøgelser, der er udført for HOFOR og Forsyning Ballerup, viser ikke et entydigt billede af, at central blødgøring er en økonomisk fordel for virksomheder. Der vil være en række virksomhedstyper, som vil have en økonomisk gevinst (fx hoteller), mens andre vil have en forøget udgift (fx store farmaceutiske virksomheder). De sidste har typisk i forvejen en supplerende behandling af drikkevandet, som skal ændres, hvis Nordvand ændrer på drikkevandets kalkindhold. Hvis vi skal opnå en samfundsøkonomisk gevinst og en miljøgevinst, skal levetiden for maskiner reelt forlænges, og der skal opnås et mindre forbrug af sæbe. Der foreligger ikke konkrete data for levetidsforlængelse af husholdningsapparater, men der er en teoretisk forventning om, at levetiden forlænges, når der er mindre kalk i vandet. En forudsætning for at opnå de beskrevne samfundsmæssige gevinster, er at alt vandet, der leveres til den enkelte kommune blødgøres. Hvis man f.eks. alene blødgør vandet på Ermelundsværket, vil det kun være ca. 2/3 af forbrugerne i Gentofte, der vil modtage blødgjort vand, den sidste 1/3 vil modtage blandingsvand, hvor hårdheden vil svinge mellem 10 og 17 dh. Disse forbrugere vil skulle betale en højere pris for vandet uden at opnå nogen fordele. Videre aktiviteter Nordvand vil løbende sikre en nuanceret information til vores forbrugere vedrørende blødgøring af drikkevand. Vi vil løbende følge udviklingen og indsamle ny viden på området. Nordvand vil søge at få afdækket en række af de centrale usikkerheder, der er ved det nuværende grundlag for at indføre central blødgøring: Hvor stor er den reelle levetidsforlængelse af husholdningsapparater? Hvordan oplever forbrugerne generne ved kalk, når drikkevandet har en hårdhed på 10 dh? Hvilke driftserfaringer gør HOFOR sig med afkalkning af drikkevand i Brøndby Side 2 af 10

3 Bilag 1: 1. Hvor meget ved vi om blødgøring på Nordvands vandværker lige nu? Nordvand producerer drikkevand på 4 vandværker. De indvinder grundvand fra forskellige geologiske formationer, og dermed produceres der drikkevand med forskellig hårdhed. Hårdheden varierer fra 15 dh i vandet fra Bagsværd Vandværk til omkring 20 dh i vandet fra Ermelundsværket. I tabel 1 er der givet en oversigt over nøgletal om central blødgøring af drikkevand på Nordvands vandværker. Tabel 1: Oversigt over drikkevandsproduktion hos Nordvand Bagsværd Vandværk Søborg Vandværk Ermelunds værket Sjælsø Vandværk Årsproduktion mio. m 3 1,2 0,75 3,8 7,2 13,0 Hårdhed dh 15,4 19,2 20,3 17,6 Kemikalier forbrug Kalkpilleteknik kg/d Ionbytning kg/d Affald, kalkpiller kg/d Anlægsudgifter Kalkpilleteknik mio. kr. 9,3 9, Ionbytning mio. kr. 8,5 8, Samfundsøkonomiske gevisnt Kalkpilleteknik kr./m 3 3,4 6,8 8,6 6,6 Ionbytning 1,9 5,6 6,8 5,2 I alt 1.1. Forbrugernes ønsker og holdning til vandets hårdhed Begrundelsen for at blødgøre drikkevandet er, at en del af vores forbrugere føler sig generede af tilkalkning af deres husholdningsapparater og fliser i fx brusekabiner. Side 3 af 10

4 Figur 1: Resultatet fra Nordvands kundeundersøgelse 2015 om forbrugernes holdning til kvaliteten af drikkevand. Hver andet år gennemfører Nordvand en kundeundersøgelse /1/. Her spørger vi bl.a. ind til forbrugernes oplevelse af kvaliteten af drikkevand. Der er en høj grad af tilfredshed med smag, temperatur, lugt og tryk, men der er samtidig en lavere tilfredshed med vandets hårdhed (se figur 1). Når vi ser nærmere på svarene om holdningen til drikkevandets hårdhed, kan vi se, at ca. 50 % af vores forbrugere oplever at være generet af kalken i drikkevandet (se figur 2). Der er 12 % af forbrugerne, som er meget utilfredse med vandets hårdhed, mens ca. 33 % af forbrugerne ikke oplever gener ved kalken i drikkevandet. 16 % har ikke nogen holdning til vandets hårdhed. Fordelingen af svarene stemmer overens med tidligere kundeundersøgelser hos Nordvand. Figur 2: Fordelingen af besvarelsen af tilfredshed med Vandets hårdhed i Nordvands kundeundersøgelse Side 4 af 10

5 1.2. Teknisk mulighed for blødgøring Der er en generel holdning om, at det vil være teknisk muligt at blødgøre drikkevand i københavnsområdet ned til en hårdhed på 10 dh. Det svarer til den hårdhed, der er i den vestlige del af Danmark, fx omkring Esbjerg. I foråret 2015 fik Nordvand udarbejdet en indledende beskrivelse af de teknikker /2/, der er tilgængelige for blødgøring af drikkevandet på Nordvands 4 vandværker. Beskrivelsen blev udført af Krüger A/S. Både kalkpillemetoden og ionbytning vil kunne blødgøre vandet på Nordvands 4 vandværker ned til en hårdhed på 10 dh. Med begge metoder vil kvalitetskravene for vandets hovedbestanddele kunne overholdes uden at nærme sig grænseværdierne. Ved ionbytning skal den mikrobiologiske kvalitet dog undersøges nærmere, før vi endeligt kan konkludere, at metoden kan anvendes. Der vil være et øget el-forbrug i behandlingen af drikkevandet på ca. 0,1 kwh/m 3 og et øget vandforbrug på 2-3 % ved begge metoder. Der vil være et direkte forbrug af kemikalier på 0,5-0,7 kg/m 3 behandlet vand. Det giver et dagligt behov på tons kemikalier. Med kalkpillemetoden vil der produceres ca. 6 tons kalkpiller dagligt, som sandsynligvis kan anvendes som jordforbedringsmiddel. På Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket skal der anlægges en tilbygning på m 2, mens der på Bagsværd og Søborg Vandværk skal anlægges en tilbygning på m 2. Ionbytning kræver den mindste tilbygning. Vi forventer en maximal byggehøjde på 10 m. På Bagsværd og Søborg Vandværk vil det være vanskeligt at finde plads på de nuværende arealer. De samlede anlægsomkostninger for at etablere blødgøringsanlæg på de 4 vandværker skønnes til at være mellem mio. kr. Den samlede merudgift (driftsudgifter og afskrivninger) for at blødgøre drikkevandet skønnes til at ligge mellem 1-2,4 kr./m 3 ekskl. moms. Dette skøn medtager ikke de følgeomkostninger, der vil komme i forbindelse med ombygningen af værkerne Samfundsøkonomiske omkostninger Nordvand har fået udarbejdet en undersøgelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at blødgøre drikkevandet /3/. Denne undersøgelse er en opdatering af den undersøgelse, som Miljøstyrelsen sammen med en række forsyninger, herunder Nordvand, fik udarbejdet i 2011 /4/. Undersøgelsen viser, at der vil være en samfundsmæssig gevinst på mellem 1,9 og 8,6 kr./m 3 ved at indføre central blødgøring på Nordvands 4 vandværker. Den største gevinst opnås ved at blødgøre vandet fra Ermelundsværket, da vi her har det hårdeste vand, og det samtidig er et relativt stort anlæg. Den mindste gevinst opnås ved at blødgøre vandet fra Bagsværd Vandværk, da det naturligt har det blødeste vand. Den samfundsmæssige gevinst beregnes ved at trække besparelsen hos de enkelte husholdninger fra de ekstra udgifter, der er ved at blødgøre vandet på vandværkerne. Hertil skal så fratrækkes eller tilføjes de sundhedsmæssige omkostninger/besparelser, der vil være med blødere vand. De ekstra udgifter til at blødgøre vandet vurderes at være rimelig sikkert estimeret, mens der er knyttet en væsentlig usikkerhed til de to andre elementer. Side 5 af 10

6 Den største gevinst for husholdningerne vil være, at hårde hvidevarer, som fx opvaskemaskiner og vaskemaskiner, får forlænget levetid. COWI har skønnet, at en vaskemaskine vil have en levetid på 14 år, når vandet har en hårdhed på 10 dh mod en levetid på 11 år ved en hårdhed på 20 dh. En varmtvandsbeholder forventes at holde 28 år med blødere vand og 17 år ved ikke blødgjort vand. Det har ikke været muligt at finde data, der underbygger denne vurdering af en forlænget levetid. HOFOR vurderer på baggrund af en tilsvarende samfundsøkonomisk analyse, at der vil være en samfundsøkonomisk besparelse på 4,3 kr./m 3 i deres forsyningsområde, når de blødgør vandet på alle deres vandværker /4/. Deres undersøgelse er udført af COWI i Nordvands undersøgelser viser en samfundsøkonomiske gevinst i samme niveau /4/. I efteråret 2015 har Forsyning Ballerup fået udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse med afsæt i de forhold, der gælder i Ballerup Kommune /6/. Undersøgelsen er gennemført af Deloitte og tager afsæt i de analyser, som COWI har gennemført for Miljøstyrelsen og HOFOR. Hvis alt drikkevand i Ballerup Kommune blødgøres, vil der kunne opnås en samfundsøkonomisk gevinst på 1,9 kr./m 3. Deloitte har revurderet en række af de forudsætninger, der indgår i beregningerne, og stillet spørgsmål ved en række af de antagelser, som COWI har gjort. Derfor konkluderer de, at den samfundsmæssige gevinst er mindre, end den ville være med anvendelsen af COWIs forudsætninger. Deloitte fremhæver, at beregningerne især er sårbare over for usikkerheden på besparelsen på husholdningsapparater som følge af forlænget levetid. De skønner, at hvis besparelsen er 25 % lavere end antaget, vil der ikke være en samfundsmæssig gevinst ved central blødgøring i Ballerup. Deloitte har desuden undersøgt økonomien for 4 af de virksomheder, der bruger mest vand i Ballerup Kommune /7/. Der er tale om fødevarevirksomheder og farmaceutiske virksomheder. Alle 4 virksomheder vil have en nettoudgift, hvis Forsyning Ballerup vælger at blødgøre vandet. Udgiften er opgjort til mellem 1,7 og 2,5 kr./m 3. Det står i modsætning til HOFORs undersøgelse, der viser en positiv gevinst for kontor- og hotelvirksomheder ved central blødgøring af drikkevandet Miljøvurdering af central blødgøring Nordvand har fået undersøgt de miljømæssige konsekvenser af central blødgøring af COWI /8/. COWI har vurderet CO 2-belastningen, ressourceforbruget (kul, olie, metaller mm) samt kemikalieforbruget ved blødgøring af drikkevandet. Der er anvendt de samme input-data, som er anvendt i den samfundsøkonomiske analyse. Emissionen af drivhusgasser er estimeret til at blive reduceret med 25 %, hvis drikkevandet i Nordvands forsyningsområde bliver blødgjort. CO 2-emissionen vil falde fra 2,3 kg CO 2 til 1,8 kg CO 2 pr. m 3 vand til husholdningerne. Der ses en tilsvarende reduktion i forbruget af fossile ressourcer (kul, olie m.m.) og metaller (jern, stål, kobber, messing og aluminium). Her vil der være en besparelse på henholdsvis 33 % og 30 % ved at blødgøre vandet. En væsentlig forudsætning for et mindre ressourceforbrug og dermed mindre CO 2-belastning er, at husholdningsmaskiner vil holde længere, når vandet er blødere. Ved beregning af det samlede kemikalieforbrug er der ikke taget højde for toksiciteten eller effekten på miljøet. Der er kun medtaget mængden udregnet i kg kemikalier. Når vandet blødgøres med kalkpilleteknologien, produceres der kalkpiller, som principielt Side 6 af 10

7 kan erstatte produktion af kalk et andet sted. Derfor vurderer COWI, at kalkpillerne skal trækkes fra det samlede kemikalieforbrug. Hvis vandet blødgøres via ionbytning, vil der være et lille merforbrug af kemikalier (0,02-0,15 kg/m3), mens der ved anvendelse af kalkpilleteknologien vil være et lidt mindre kemikalieforbrug. Hvis det ikke er muligt at anvende kalkpillerne til jordforbedring, vil også kalkpilleteknologien give et lille merforbrug af kemikalier. For husholdningerne vil et mindre forbrug af vaskepulver udgøre halvdelen af besparelsen af kemikalier. Her er der opgjort en besparelse på 3,3 kg vaskepulver/person/ år. Besparelsen af kalkfjerner til kaffemaskiner og elkedler er opgjort til at udgøre 2,1 l/person/år Variationer i hårdheden hos forbrugerne Fordi vi leverer drikkevand med forskellig hårdhed fra vores 4 vandværker, modtager forbrugerne vand med forskellig hårdhed alt efter, hvor i forsyningsområdet de bor. Herudover er der forbrugere, der modtager vand fra forskellige vandværker i løbet af et døgn og dermed vand med forskellig hårdhed. Nordvand har med bistand fra NIRAS gennemført en simulering af hårdheden af vandet i de enkelte punkter på nettet, dels under de nuværende forhold, og dels hvis vi alene blødgør vandet på Ermelundsværket og Søborg Vandværk /9/. Under de nuværende forhold oplever en mindre del af Nordvands forbrugere en variation i hårdheden på op til 4 enheder, primært fra dh. Bagsværd Vandværk Vandet fra Bagsværd Vandværk har en hårdhed på 15 dh. Hvis vi reducerer hårdheden ned til 10 dh, vil vi kun fjerne 30 % af kalken. Derfor er det tvivlsomt, at vi vil etablere central blødgøring på dette værk. Sjælsø Vandværk Sjælsø Vandværk leverer vand til 5 kommuner. Fællesudvalget for vandindvinding, som repræsenterer de 5 kommuner, har tilkendegivet, at de ikke ønsker blødgøring af vandet på dette værk. Søborg Vandværk og Ermelundsværket De to ovenstående forhold har rejst spørgsmålet, om det vil være meningsfuldt at etablere blødgøring på blot et af de øvrige værker hos Nordvand. Det kunne fx være Ermelundsværket, der leverer drikkevand med det største kalkindhold. Side 7 af 10

8 Figur 3: Variationen i drikkevandets hårdhed i Gentofte og Gladsaxe kommune, hvor man alene blødgør drikkevandet på Ermelundsværket ned til 10 dh. Hvis der alene gennemføres en blødgøring af vandet på enten Ermelundsværket og/eller Søborg Vandværk, vil en lidt større gruppe forbrugere opleve en daglig variation i hårdheden, og en lille gruppe vil opleve en daglig variation mellem 4-8 enheder, fra dh. På figur 3 er vist variationen i drikkevandets hårdhed i Nordvands forsyningsområde, hvis kun drikkevandet på Ermelundsværket blødgøres til 10 dh. Her ses, at den vestlige del af Gentofte kommune, som primært får vand fra Sjælsø Vandværk, vil modtage drikkevand med meget stor variation i hårdhed Blødgøring hos HOFOR HOFOR har gennem flere år arbejdet på at indføre central blødgøring på alle deres vandværker. Hårdheden i vandet hos HOFOR varierer mellem 17 og 29 dh. Side 8 af 10

9 HOFORs vigtigste begrundelse for at blødgøre vandet er, at de vurderer, at der er store samfundsmæssige gevinster, miljømæssigt og økonomisk. Den samfundsøkonomiske gevinst har de opgjort til 4,4 kr./m 3. HOFOR fremhæver tillige, at der er et stort ønske hos deres forbrugere om blødgøring, og at de gerne vil opnå at: En familie på fire vil typisk kunne spare ca. 500 kr. årligt gennem mindre forbrug af el, rengøringsmidler, sæbe, shampoo og afkalkningsmidler samt længere levetid (50 %) på elkedel, kaffemaskine, vaskemaskine og opvaskemaskine. Forbrugerne sparer tid og besvær og får blødere tøj efter vask uden tørretumbler og skyllemiddel. Den samlede miljøbelastning ved produktion og brug af vand mindskes. Energiforbruget til husholdningsapparater og varmeanlæg bliver mindre. Det giver f.eks. en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele København. Det svarer til 4000 familiers årlige elforbrug og en reduktion i CO2-udslip på tons. Renseanlæggene skal fjerne mindre fosfor fra spildevandet, som stammer fra rengøringsmidler og sæbe, inden det ledes ud. HOFOR har valgt at gennemføre et pilotforsøg med central blødgøring i Brøndby Kommune. Det er muligt ved kun at ombygge Brøndby Vester Vandværk. Her vil man blødgøre det vand, der indvindes til selve værket, og det vand, der importeres fra andre af HOFORs vandværker. Med dette tiltag vil alle forbrugere i Brøndby Kommune på en gang opleve en væsentlig reduktion i hårdheden. Ombygningen forventes at stå klar i sommeren HOFOR arbejder på, at alle deres vandværker er ombygget inden Forbrugerne vil løbende opleve en mindre reduktion i hårdheden, for hver gang et af værkerne er blevet bygget om. HOFOR forventer, at den centrale blødgøring vil medføre en merpris på 1,80 kr./m 3, ekskl. moms. for de forsyninger, som køber vand fra HOFOR. Nordvand aftager en mindre mængde vand fra HOFOR. Litteratur: /1/ Nordvand: Kundetilfredshedsmåling /2/ Krüger: Analyse af muligheden for central blødgøring. Teknisk økonomisk analyse /3/ COWI: Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg. Nordvand, april /4/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Central blødgøring af drikkevand. Maj 2011 /5/ COWI: Supplering af samfundsøkonomiske vurdering af blødgøring. Københavns Energi, 2012 Side 9 af 10

10 /6/ Deloitte: Samfundsøkonomiske analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvens for husholdninger, del /7/ Deloitte: Samfundsøkonomiske analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvens for virksomheder, del /8/ COWI: Miljøvurdering af blødgøring af vand. November /9/ Bo Lindhardt og Jesper Holm Jørgensen: beregninger af variation af hårdhed i distributionsnettet. Nordvand og NIRAS Side 10 af 10