havet, på sandet eller på træerne, frit. Det er ofte på sådanne ture, man får sagt mest og føler mest fælleskab. BIOGRAFI:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "havet, på sandet eller på træerne, frit. Det er ofte på sådanne ture, man får sagt mest og føler mest fælleskab. BIOGRAFI:"

Transkript

1 BIOGRAFI: Bent Jensen, musikterapeut og uddannet lærer. Har arbejdet 18 år i Psykiatrien. 11 år på Psykiatrisk Hospital i Risskov og siden 2004 i Socialpsykiatrien i Aarhus Kommune. Henvendelse: bent.musik@gmail.com Når vi spiller er det undertiden som en tur langs stranden eller i skoven, hvor mennesker går ved siden af hinanden uden at se på hinanden, andet end et blik af og til, og hver især kigger ud på havet, på sandet eller på træerne, frit. Det er ofte på sådanne ture, man får sagt mest og føler mest fælleskab.

2 Brugerundersøgelse om musikterapi i Socialpsykiatrien i Aarhus Kommune Bent Jensen Indledning I januar 2011 færdiggjorde jeg en brugerundersøgelse baseret på alle brugere, som jeg havde haft i individuel musikterapi eller gruppemusikterapi inden for et år, brugere tilknyttet Socialpsykiatrien i Århus. Denne artikel er en gennemgang af resultaterne af denne undersøgelse suppleret med mine kommentarer. Baggrunden for at jeg gik i gang med brugerundersøgelsen kan beskrives ud fra to dimensioner. Den ene dimension handler om dokumentation af mit arbejde som musikterapeut. En brugerundersøgelse giver min ledelse og ansættelsesmyndighed et overblik over om de bevilgede ressourcer prioriteres og udnyttes, så de bedst muligt svarer til brugernes behov og ønsker. Den anden dimension handler om faglig evaluering. Brugerundersøgelsen kan give mig en viden og et godt afsæt for en frugtbar og nyttig dialog med mine brugere. I forhold til dokumentation opfordrede min ledelse mig til at dokumentere mit arbejde som musikterapeut, først og fremmest ved at foretage en grundig registrering af mine ydelser. Inden for det socialpsykiatriske område er der ganske vist tradition for at brugerne inddrages og har stor indflydelse i de socialpsykiatriske miljøer, men der er ikke nødvendigvis tradition for at foretage evidensbaserede brugerundersøgelser. Da musikterapi ofte er i farezonen når der er sparerunder, fandt jeg det relevant at foretage en grundigere brugerundersøgelse. Min ledelse syntes, det var en god ide med undersøgelsen, men ville ikke bevilge midler til at foretage en ekstern evaluering, ej heller give konsulentbistand. Det betød, at jeg måtte lave hele undersøgelsen selv, velvidende at det kunne give nogle problemer i forhold til videnskabelighed. At jeg så at sige skulle undersøge mig selv. Dette dilemma forsøgte jeg at løse ved at opfordre brugerne til at svare anonymt. Desuden var det oplagt at trække på netværket af musikterapeuter i Psykiatrien (MIP), bl.a. Lars Ole Bonde, Niels Hannibal og Trine Hestbæk, som arbejder i Socialpsykiatrien i Kolding. I forhold til faglig evaluering har undersøgelsen givet mig et indblik i hvad mine brugere får ud af musikterapien. Dermed har jeg fået afstemt min forståelse af det jeg gør som musikterapeut, i forhold til klienternes udbytte. Midt i arbejdet med brugerundersøgelsen fik jeg et varsel om, at min stilling som musikterapeut skulle nedlægges. Det betød, at brugerundersøgelsen kom til at indgå i høringsfasen i forhold til Århus Byråd, som på baggrund af en række høringssvar, og sandsynligvis også på baggrund af brugerundersøgelsen, besluttede at bevilge ekstra midler for at fastholde min stilling som musikterapeut i hele år Spørgeskema I samarbejde med Trine Hestbæk udarbejdede jeg to spørgeskemaer. Et til klienter der havde modtaget individuel musikterapi, og et til klienter der havde modtaget gruppemusikterapi. Vi diskuterede hvordan vi bedst MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

3 kunne få psykiatribrugere til at svare fyldestgørende, og blev enige om at spørgeskemaet skulle være enkelt. Der findes mange tests, som har mange spørgsmål, bl.a. bliver mange af de samme spørgsmål stillet på forskellig måde som en form for kontrol for besvarelsen. Dog er det min erfaring, at spørgeskemaer med mange spørgsmål er meget overvældende for de fleste psykiatribrugere. Vi besluttede, at der kun skulle være ti spørgsmål. De første fem spørgsmål, er korte åbne spørgsmål, dvs. at brugerne har stor frihed til at skrive og uddybe det, som de finder relevant. Det er den mere kvalitative del af undersøgelsen. Den anden del af undersøgelsen omfatter fem spørgsmål, overvejende omkring udbytte af musikterapi, hvor brugeren har skullet afkrydse 5 svarmuligheder. Denne del er en mere kvantitativ del af undersøgelsen, og konceptet med afkrydsning muliggør at svarene lettere kan sammenlignes og opstilles grafisk. Brugerne er blevet opfordret til at svare på spørgsmålene anonymt og lægge dem i en lukket kuvert til renskrivning hos en sekretær. Men rigtig mange af brugerne har alligevel sat deres navn på spørgeskemaet. Undersøgelsesperiode Perioden er et år. Fra 15. august 2009 til 15. november 2010 (fratrukket 3 måneders orlov, februar-maj 2010) Dvs. 27 brugere har fået individuel musikterapi, hvor der overvejende er tale om korte forløb, med en gennemsnitlig behandling på 12,1 sessioner og 26 brugere har deltaget i gruppemusikterapi. I gruppemusikterapi har nogle kun deltaget 5 gange og andre har deltaget igennem et helt år en gang om ugen. (Ud fra data ville jeg kunne foretage en undersøgelse af hvordan tilfredshed med musikterapi hænger sammen med længden af forløbene, men det må blive senere.) Musikterapi ydelser Antal brugere 412 individuelle sessioner 27 brugere Åben musikgruppe i samarbejde med socialpædagog Dorthe Møller, KBC 48 sessioner a 2 timer Gruppeforløb med Ungegruppen i Netværket: 12 sessioner a 3 timer Gruppeforløb med ungegruppe på Center for Specialundervisning for Voksne, efteråret 2010: 15 sessioner a 3 timer Community music. Jeg har stået for i alt 21 forskellige kulturelle arrangementer: Optræden med brugere, Syng og Spil arrangementer i samarbejde med musikterapeut Henrik Rydahl, Cafescener og Åben Mikrofon i forbindelse med Kulturdag, Århus Festuge og Skør med Rock. Disse arrangementer er beskrevet i brugerundersøgelsen, men ellers er der ikke indsamlet data om deres effekt. Dog har flere af brugerne, der har fået individuel musikterapi og gruppemusikterapi, også deltaget i disse arrangementer og har refereret til dem i deres besvarelser. 15 brugere 6 deltagere 5 deltagere mere end 100 brugere Tabel 1. Musikterapiydelser fordelt på individuelle og gruppesessioner. 118 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

4 Fig. 1. Fordeling af antal sessioner for hvert af de 27 individuelle forløb Svarprocenter Svarprocenten for individuel musikterapi er 19 ud af 27, altså 70,4 % Af de otte der ikke har svaret er en af brugerne afgået ved døden. En har valgt at svare blankt. En har ikke villet svare pga. paranoia i forhold til spørgeskemaer, to er fraflyttet uden det er lykkedes for mig at finde frem til dem, og tre andre klienter nåede jeg ikke at få kontakt med inden den deadline jeg satte for offentliggørelsen, som også blev fremskyndet af varslingen om nedlæggelsen af min musikterapistilling. Alligevel må svarprocenten siges at være tilfredsstillende høj. Den kvalitative del af undersøgelsen Resume af besvarelserne i forhold til individuel musikterapi Alle svarene kan læses i brugerundersøgelsen, som kan downloades via www. bentjensenmusikterapi.dk eller via www. musikterapi.org For at give læserne et indblik i besvarelserne, bringer jeg her et resumé af besvarelserne. Citaterne er ordrette fra brugernes besvarelser. Se skema på næste side. Svarprocenten for deltagere i gruppe er 16 ud af 26. Dvs. 61,5 % De manglende besvarelser skyldes ligeledes, at der er flere tidligere deltagere som jeg ikke har kunnet få fat på, mere end at det skyldes at deltagerne ikke har fået svaret eller har villet svare. MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

5 Spørgsmål Hvad har du fået ud af forløbet? Hvad var bedst? Hvad var svært? Besvarelser af brugere der har fået individuel musikterapi Selvmordstanker væk, Er mindre psykotisk, Markant bedring af koncentrationsevnen, Mere selvværd og indre ro, Set nye sider af mig selv, Jeg har fået drømme igen, Kan bruge musik når jeg har det skidt og når jeg har det godt. At glemme sig selv, At spille mine sange, At vove at optræde, Jeg begynder at bestemme over mit eget liv, Fællesskabet med musikken, stemmetræning, Når musikken swingede og gik op i en højere enhed. Bange for at slippe kontrollen og fremprovokere angst, At bruge stemmen frit, Svært at være alene i terapien og det kun drejer sig om en selv, Svært at nå ind til kernen. Besvarelser af brugere der har deltaget i gruppemusikterapi Nye oplevelser med musik, frihed, glæde, kaos og harmoni. At vi alle godt kan spille sammen uden at mestre et instrument. Fået inspiration til at starte med at lære at spille guitar, Glæden ved at synge og spille sammen med andre betyder meget, både for hyggens skyld og for samværet. Har udforsket musikken og afprøvet nogle grænser. At lege med instrumenter, En tryg atmosfære, Socialt samvær, Sammenspillet At give slip på en resultatorienteret tilgang, At komme over hæmningerne Individuel: Har du lært noget nyt om dig selv? Gruppe: Har du lært noget nyt i forholdet til andre? Jeg behøver ikke altid lægge låg på mine følelser, At få tillid til at improvisere, Jeg kan tillade mig selv at være passiv og samtidig modtage, Jeg tør at stille mig op og synge for en større forsamling, Min stemme spænder bredere end jeg troede, Jeg har lært at samarbejde med andre mennesker. Jeg ved ikke om jeg har lært noget, nyt, men jeg føler jeg har lært noget gammelt. Nu er det kommet tilbage. Efter alle de år. Fragmentariske billeder fra en svunden tid med farver, leg, dans, kolbøtter og harmonikaspil. Før sygdom, før alt det som er galt Tabel 2. Brugernes vurdering af musikterapiforløbet. Jeg bliver i godt humør af at lave musik med andre, At jeg i højere grad kan være fri, Det er OK ikke at være god til alt, Jeg er blevet bedre til at tackle både mine egne men også andres særheder og specielle behov. Samspil er en ny og rigtig god oplevelse, jeg kan holde til at være sammen med andre i lang tid. 120 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

6 Jeg har foretaget en sammenfattende kategorisering ud fra svarene som viser nogle af de områder hvor musikterapien især har haft betydning. Min kategorisering Fra brugernes besvarelser Eksistentielt Glæde energi Selvværd selvtillid Sociale kompetencer Kontakt med følelser Ud af isolation Symptomlindring/færdigheder Kreativitet Performance Lyst til at leve, selvmordstanker væk Jeg begynder at bestemme over mit eget liv Jeg er ikke så fragmenteret, som jeg troede Jeg går glad hjem efter hver session Jeg har mere energi Musik er en kilde til glæde, energi og inspiration Mere selvværd og indre ro Jeg er stærkere og modigere end jeg troede Jeg har fået mere selvtillid Lettere ved at indgå i sociale sammenhænge Jeg har lært samarbejde Det bedste er samværet Jeg behøver ikke altid at lægge låg på mine følelser Jeg er kommet tættere på mine følelser Jeg har fået en at spille sammen med efter i mange år kun at have spillet med mig selv Mindre psykotisk og mere samlet Jeg har droslet ned på alkoholen, så den ikke styrer mig, Bare det at vi skal spille til den her fest gør at jeg har en gulerod. Tabel 3. Kategorisering af brugernes vurdering af musikterapiforløbet. Kvantitativ del af undersøgelsen Fem spørgsmål Den kvantitative del af undersøgelsen omfatter 5 spørgsmål, hvor brugeren har skullet afkrydse fem svarmuligheder: slet ikke, lidt, i nogen grad, en hel del og særdeles meget De fem spørgsmål Individuel musikterapi Har du kunnet udtrykke følelser i musikterapien? Har du kunnet bruge noget af den indsigt, oplevelser eller redskaber du har fået i musikterapien i andre sammenhænge? Har du følt dig forstået og fået mulighed for at være den du er i musikterapien Har musikterapien hjulpet dig? Vil du anbefale musikterapi til andre? MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

7 Fig. 2 Besvarelser for individuel musikterapi Hvis vi ser på hvor mange der har svaret særdeles meget eller en hel del til de 5 spørgsmål, kan besvarelserne for brugere der har fået individuel musikterapi, opsummeres således: 95 % (18 ud af 19) svarer at musikterapien har hjulpet dem (5 % (1)svarer i nogen grad) Hele 100 % svarer at de har følt sig forstået i musikterapien. Jeg tolker, at det må være den meget accepterende og rummende dimension i musikterapien, der gør at brugerne føler sig forstået. 95 % svarer at de har kunnet udtrykke følelser i musikterapien, hvilket også er et bemærkelsesværdigt resultat når man tænker at mange psykiatribrugere kan have svært ved at udtrykke følelser. 74 % (14/19) svarer at de har kunnet overføre det de har lært i musikterapien til andre sammenhænge. 84 % (16/19) svarer at de vil anbefale musikterapi til andre. Spørgsmålet er stillet ud fra en forestilling om at når man er glad for noget, vil man også gerne anbefale det til andre. Dog er der en bruger som ellers svarer særdeles meget på flere af de andre spørgsmål, som svarer i nogen grad til dette spørgsmål, og anfører som begrundelse for dette at eftersom der er begrænsede ressourcer i forhold til hvor mange der kan få musikterapi, vil hun kun anbefale det til nogen der virkelig værdsætter det. I øvrigt må det siges at være bemærkelsesværdigt at ingen brugere har afkrydset svarkategorierne slet ikke eller lidt i forhold til individuel musikterapi. Spørgsmål til gruppemusikterapi Har du kunnet deltage aktivt i gruppen? Har du følt dig tryg i gruppen? Har du kunnet bruge noget af den indsigt, oplevelser eller redskaber du har fået i musikterapien i andre sammenhænge? Har musikterapien hjulpet dig? Vil du anbefale musikterapi til andre? 122 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

8 Fig. 3 Besvarelser for gruppemusikterapi Sammenligning af individuel og gruppebesvarelser Generelt scorer gruppemusikterapi noget lavere end individuel musikterapi. Lars Ole Bonde, som kommenterer undersøgelsen påpeger: Den kvantitative opgørelse af deltagernes udbytte viser, at den individuelle musikterapi scorer en smule højere end gruppemusikterapien. Dette er ikke overraskende, da social angst er et problem for de allerfleste psykiatribrugere, og gruppeterapi derfor en stor udfordring. Det er snarere overraskende, at kun nogle få af deltagerne i gruppemusikterapien besvarer spørgsmålene om musikterapiens effekt og potentiale negativt. (Bonde, L.O i Jensen, B. (2011) Det er muligt at social angst kan være en del af begrundelsen, men hvad der taler imod denne antagelse, er at der i besvarelserne for gruppemusikterapi faktisk er en høj score netop i forhold til tryghed i gruppen (82% svarer særdeles meget eller en hel del) og aktiv deltagelse i gruppen (94% svarer særdeles meget eller en hel del). Det spørgsmål hvor der er den største forskel mellem besvarelserne i gruppemusikterapi i forhold til individuel musikterapi, er i forhold til hvorvidt musikterapien har hjulpet. Her svarer kun 50 % af deltagerne i gruppemusikterapi at musikterapi har hjulpet dem særdeles meget eller en hel del, hvorimod hele 95 % af brugerne der har gået i individuel musikterapi svarer, at musikterapi har været en stor hjælp. En mulig forklaring er at den individuelle musikterapi er meget intensiv. Musikterapeutens opmærksomhed og timeforbrug i forhold til den enkelte klient er større, end i en gruppe hvor det er gruppedynamikken, der er i centrum. Jeg kan se ud af besvarelserne fra gruppemusikterapi, at samværet med de andre og sammenspillet er det, der har størst betydning. Til spørgsmålet om hvad udbytte deltagerne har fået af gruppemusikterapi lyder nogle af besvarelserne: Glæden ved at synge og spille sammen med andre betyder meget, både for hyggens skyld og for samværets skyld. Det at kunne spille og udtrykke sig sammen med andre har betydet en stor glæde Glæde og energi. Alle kan lave musik. Sammenhold. Hygge MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

9 Og til spørgsmålet om hvad der var bedst i gruppemusikterapien er svarene også overvejende relateret til samværet og sammenspillet. socialt samvær, spille på instrumenter sammen, den gode stemning en tryg atmosfære Samværet og sammenspillet er naturligvis væsentlige komponenter i gruppemusikterapi, men dette opleves måske af deltagerne kun indirekte som et led i musikterapeutens intervention og derfor ikke som udtryk for musikterapiens effekt. Dette kunne være en forklaring på at væsentlig færre deltagere i gruppemusikterapi, har svaret meget positivt i forhold til om musikterapien har hjulpet dem, sammenlignet med individuel musikterapi. I forhold til at kunne bruge den indsigt man har fået i musikterapien andre steder, svarer 56 % af deltagerne i grupper særdeles meget eller en hel del, sammenlignet med 74 % for deltagerne i individuel musikterapi. Denne forskel kan nok begrundes i at arbejdet med at indsigten i musikterapien kan overføres til andre områder, altså transfer, altid vil være en del af kontrakten i individuel musikterapi, i højere grad end i gruppemusikterapi. Konkluderende betragtninger i forhold til brugerundersøgelsen I forhold til de 2 dimensioner, som jeg nævnte i indledningen, kan jeg konkludere at brugerundersøgelsen har haft en effekt i forhold til den ansættende myndighed, altså Århus Byråd, som helt uventet omstødte min ledelses beslutning om at foreslå min stilling som musikterapeut nedlagt. Og her tror jeg, at det har været en styrke at undersøgelsen har haft både en kvalitativ del og en kvantitativ del. Det har haft en effekt at brugerne er kommet til orde. Både ved at samtlige svar fra brugerne er medtaget i rapporten, kombineret med de mere udførlige personlige brugerberetninger, som er medtaget i slutningen af denne artikel. I forhold til faglig evaluering har det for mig været spændende at se den store bredde i besvarelserne. Besvarelserne tegner et tydeligt billede af hvordan musikterapien har en forløsende effekt kropsligt og mentalt. Færre selvmordstanker, øget selvværd, ro, jordforbindelse og øget livslyst er nøgleord der hyppigt optræder i besvarelserne. Og musikterapi er en mulighed for at udtrykke det, som der ikke rigtigt er ord for. I forhold til designet i spørgeskemaet tror jeg, at det var et rigtigt valg, at der i min undersøgelse har været så få spørgsmål, da jeg ikke har oplevet at de brugere der har svaret, har syntes at det var svært at besvare spørgeskemaet. Dog er der meget forskel på hvor meget brugerne har skrevet, nogle brugere er tydeligvis mere fortrolige i forhold til at udtrykke sig skriftligt end andre. En måde at løse dette problem kunne være at få en anden person end jeg til at foretage et båndet interview med brugeren med udgangspunkt i spørgsmålene. Det kunne desuden være et spændende perspektiv, hvis alle musikterapeuter der arbejder inden for psykiatrien i Danmark, udviklede et design for en brugerundersøgelse, f.eks. med udgangspunkt og videreudvikling af mit design, hvorved der kunne udarbejdes en betydelig større undersøgelse, og laves en årsrapport for musikterapi i psykiatrien generelt, hvor resultaterne blev præsenteret, tolket og evalueret. Man kunne også forestille sig at brugerne kunne svare over nettet, f.eks. med hjælp af en anden medarbejder end musikterapeuten. Der kunne udvikles et computerprogram der ville gøre det let at kategorisere, sammenligne, fortolke og præsentere datamaterialet. 124 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

10 Brugerberetninger I min brugerundersøgelse indgik, ud over besvarelserne på de 10 spørgsmål, også nogle brugerberetninger og nogle tilbagemeldinger omkring musikterapi fra andet personale. Jeg bad 4 brugere om at lave en mere personlig beskrivelse af hvordan de oplevede musikterapien. Disse brugere er udvalgt af mig. Derfor kan det ikke udelukkes at deres beretninger måske er farvet af at de ikke er skrevet anonymt, og at brugerne har vidst at jeg ville læse det. Men jeg vurderer at deres beskrivelser er relevante, som et led i en kvalitativ undersøgelse af musikterapien, fordi de giver et nuanceret indblik i hvordan de oplever musikterapien. Derfor har jeg valgt at bringe deres beskrivelser i fuld længde i denne artikel. Underoverskrifterne er mine. Kvinde, 42 år, med diagnosen angst, depression og social fobi Fortvivlelsen var så voldsom, at den rev mine tankebaner itu. Medicinen hjalp noget, men jeg havde brug for at komme ud af min fastlåste situation. Bostøtten hentede mig og tog mig med til musikterapien. Kun første gang, siden kom jeg selv. Mennesker og også høje lyde virkede truende på mig, og samtidig gik jeg som i en døs, skønt jeg hørte og så alting, der foregik omkring mig. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, og følte mig hjælpeløs bare i en almindelig samtale, så jeg var meget nervøs, da jeg ankom. Kæk på trommen Det var så godt at komme i musikterapien, at jeg hurtigt blev kæk på trommen, selvom jeg ikke kunne holde den samme rytme ret længe af gangen, - men det gjorde ikke noget. Alt hvad jeg spillede, blev til et udtryk, som Bent hørte og forholdt sig til musikalsk. Det var frit improviseret, og altid kommunikerende. Det føltes venligt, imødekommende og nærværende. I løbet af et par gange blev jeg inviteret til at bruge alle rytmeinstrumenterne. Det virkede lidt skræmmende, at skulle vælge imellem dem, men ikke umuligt. Og det udviklede sig til en uhøjtidelig, og dog seriøs leg, hvor musikken og rytmen vekslede fra det ene instrument til det andet. Bent sang somme tider eller spillede på klaveret, guitaren, m.m. Her er der intet der er forkert En anden gang spillede Bent, mens jeg dansede til, frit ud fra et aftalt tema og med nogle få holdepunkter. Det var kun muligt, fordi Bent flere gange havde sagt: Her er der intet, der er forkert. Senere improviserede vi firhændigt på klaveret. Og vi har sunget. Jeg er gået derfra med følelse af ren, dyb glæde. Jeg har kunnet mærke helt konkret, at jeg var blevet mere tilstede i mig selv, og omverdenen blevet mere virkelig og konkret, når et forløb var slut. Det står tydeligt i min erindring. Selvtilliden voksede Som skoleelev og ungt menneske sang og spillede jeg gerne. Men det havde jeg helt opgivet og ikke spillet i over ti år. Bent købte en violin og fik sin cello hjem, og vi skiftedes til at spille på begge dele, både improvisationer og musik efter noder. Jeg prøvede også fløjten, guitaren, keyboardet, og det endte med, at jeg også spillede derhjemme, så vi prøvede at optræde med folkemusik sammen. Og selvtilliden voksede. Ja, så meget, at jeg nu meget lettere kan møde andre mennesker. Musikken forvandler Ofte, når jeg er angst eller ked af det, kan jeg nu berolige mig selv ved hjælp af sang. Før gik jeg og snakkede sort, når jeg blev frustreret. Nu kan jeg forandre det til sang, der uden videre formilder omstændighederne. Musikken forvandler en bekymret og skræmmende følelse til en tillidsfuld. Og så finder MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

11 tankerne ofte samme vej, hvilket gør det hele lettere at klare. Brugerbeskrivelse 2 Kvinde, 31 år Døren går op til synet og duften af musikinstrumenterne - man bliver jo aldeles som et barn i en slikbutik. Og dette er behandling - BEHANDLING! Med fare for at det skal lyde som ugebladssensationsjournalistik: mine vanlige smådeprimerede tanker, samt en ekstraordinær intensiv livslede gennem et halvt års nedtur på flere fronter i tilværelsen, forsvandt efter ganske få gange i musikterapien. Med denne oplevelse er der naturligvis en risiko for at jeg må betragtes som inhabil af begejstring når jeg skal skrive noget om emnet. Har jeg lyst til at fortsætte? Efter tre indledende mødegange i terapien, fik jeg spørgsmålet: hvad synes jeg, og har jeg lyst til at fortsætte. Har jeg lyst til at fortsætte? Jeg følte mig overvældet. Jeg havde ikke ord for det jeg gerne ville sige. Tænk at JEG bestemmer om jeg vil fortsætte. Ikke at jeg ikke tidligere har bestemt noget omkring mig selv, men min bestemmelse er ofte blevet til efter at jeg af behandleren er blevet klædt på med en analyse af mine problemer, en tolkning og en vurdering (m. en diagnose eller to). Det slår mig, at jeg i musikterapien gang efter gang nærmest bare har siddet og afventet vurderingen - en vurdering af mine begrænsninger, og, nu da konteksten er musikterapi, for eksempel af hvilken musik der er god for mig og hvilken der ikke er. Men der sker intet. Ingen diagnoser Der kommer ingen diagnoser, og heller ingen prognoser. I mit hjemmearkiv med journaler, er mine yndlingsjournaler i øvrigt dem uden prognoser, for de hindrer mig ikke i at drømme. Jeg begynder langsomt at fatte, at i musikrummet går det ikke ud på at gøre mig klar over mine fejl og mangler (i fald jeg ikke kendte til dem i forvejen), og at bøje mig og fortælle mig ting om mig selv jeg end ikke selv vidste. Jeg behøver ikke at diskutere mig, at argumentere og forsvare min sjæl, at bide ting i mig, at sluge piller jeg ikke kan lide. Kunst og Terapi? Havde det ikke været sådan, at jeg året forinden musikterapien havde deltaget i et musikteater baseret på improvisation, og derved havde stiftet bekendtskab med en af musikterapiens discipliner, ville jeg muligvis have været en smule skeptisk ved tilbuddet om at starte i musikterapi. Ligesom jeg ville have været det, ved et tilbud om at starte tegne/ male-terapi. Fordi jeg mere eller mindre er blevet opdraget med, eller i hvert fald har indoptaget en etik omkring at kunst det er kunst og skal ikke bruges til terapi, for så bliver det plat. Så er det misbrug af kunsten, som man risikerer at fortolke sønder og sammen, med fare for at overfortolke sig selv samme vej. At min væmmelse mod kunstneriske redskaber som terapi så heller ikke var blevet mindre, efter nogle daghøjskole o.l. kurser i min ungdom, er en anden ting... Imidlertid blev disse betænkeligheder hurtigt uden betydning. Ikke musikundervisning En musikterapeut er en højtuddannet person, som nok er terapeut men også dygtig musiker, og således er der ingen grund til at frygte for den kunstneriske kvalitet. Der er mulighed for at få modspil på alle mulige niveauer, mht teknisk sværhedsgrad, instrumenttype og kunstnerisk udtryk. Hvis man så ikke synes man kan følge med i dette, er der heller intet at frygte; man kan bare tage det helt roligt, for det er ingen musikundervisning, hvor man skal fremvise hvad man har lært, og der venter ingen kritik eller konklusioner bagefter. Bliver man træt eller mangler man inspiration, må man hellere end gerne bare sidde 126 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

12 og fægte ud i luften tilsyneladende uden mål og med (dette bliver ikke nødvendigvis tolket og udredt bagefter). Og man kan bare famle sig lidt frem for så at standse op og sidde og lytte til den anden, der måske spiller videre. Man kan lukke øjnene, nyde lyden, nærmest smage på den. Det er rart, for så kan øjnene hvile. Generte øjne, som ofte bliver forvirrede blandt mennesker, og som kæmper for at fokusere og være normale. Når vi spiller er det undertiden som en tur langs stranden eller i skoven, hvor mennesker går ved siden af hinanden uden at se på hinanden andet end et blik af og til, og hver især kigger de ud på havet, på sandet eller på træerne. Frit. Det er ofte på sådanne ture, man får sagt mest og føler mest fællesskab. Minder fra en svunden tid En sen aften, en måneds tid efter musikterapiens start, hvor jeg sad og tænkte på alt og intet, inklusiv det mystiske fænomen musikterapi, fik jeg med ét en følelse af usigelig lettelse, fortrøstning, og en fornemmelse som dalede et blødt, lunt tæppe ned og omsluttede mig som jeg sad dér. Der var som en sætning indeni mig der sagde: det er kommet tilbage til dig! Det har været borte så længe, og nu er det kommet tilbage. Minder fra en svunden tid med leg og med sang, med dans og med mundharpespil. Før sygdom, før alt det, som er galt med mig. Var det ikke allerede gået op for mig, hvorfor tiden i musiklokalet var værdifuld, så gjorde det det nu. En som kunne stemme i I musikterapien spiller og synger jeg sange, som jeg har kendt til i flere år, uden at jeg har været kendt med nogen andre i dette land overhovedet, som kender til dem. Nogle af sangene er fra fjerne lande. Nogle er bare af en genre, som ikke er så udbredt i samfundet. Jeg har været meget alene, og tilmed har jeg været alene med de sange; altid har jeg ønsket at der en dag måtte være én, som kunne stemme i og spille dem sammen med mig. Det var derfor en ejendommelig og rørende fornemmelse, da jeg første gang i musikterapien kunne høre min sang tilsat akkompagnement. Og det er det stadig. Brugerbeskrivelse 3 Mand 41 år Jeg har spillet i 30 år, og har de første 15 år spillet meget sammen med andre. De sidste 10 år af de første 15 år, begyndte jeg at få nogle perioder hvor det var meget pinefuldt for mig at spille. Så på et tidspunkt valgte jeg simpelthen at trække stikket ud og holde op med at spille med andre, og den periode blev så på 15 år. På et tidspunkt havde jeg lyst til at prøve igen, men jeg kendte ikke lige nogen, og samtidig var jeg bange for at de dårlige perioder kunne komme igen. Så hørte jeg om musikterapien, via nogle opslag og har nu gået i musikterapien i et halvt år. Det har været helt fantastisk og problemfrit for mig at spille. Det har været en ren fornøjelse. Klarer det sociale liv bedre Jeg mener at musikterapi er ligeså meget for folk der kan spille som for folk der ikke kan spille. Musik er en utrolig stor del af mit liv, så at det fungerer godt, er meget væsentligt. Det har betydet meget for mig at være i musikterapi, og det er også som om jeg klarer det sociale liv bedre, fordi jeg har mere overskud. Jeg kan måske godt finde nogle andre at spille sammen med, men jeg vil stadig have angsten for at det kan blive så ubehageligt, at jeg må stoppe med at spille sammen med dem. Efter at jeg er startet i musikterapi har jeg slet ikke mærket noget til de problemer jeg har haft før i tiden, og det tror jeg hænger sammen med at vi f.eks. starter med at lave nogle musikterapiøvelser, som virker profylaktisk, så det ikke bliver svært for mig at spille psykisk.så det har været godt at spille sammen med en der har musikterapeutiske værktøjer og evner. Fået mod til at spille med andre MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

13 Bl.a. har det betydet at jeg har fået taget mig sammen til at spille sammen med min far, og det har jeg ikke gjort i 25 år, og det var rigtig sjovt, vi havde det skønt sammen. Min mor sad og lyttede ude i køkkenet og var også glad. Desuden har jeg spillet en koncert sammen med Bent på Katrinebjergcentret og det var en dejlig oplevelse, selvom jeg ikke har spillet koncerter i de sidste 15 år. Det sidste halve år hvor jeg har gået i musikterapi har helt afgjort været en af de bedste perioder i mit liv. Brugerbeskrivelse 4 Kvinde 52 år Jeg startede i musikterapi fordi jeg havde en voldsom hæshed som begrænser mig meget i min hverdag. Folk kan undertiden ikke forstå hvad jeg siger, og det gør mig anspændt og så starter en ond cirkel hvor stemmen bliver endnu værre. Frigørelse af spændinger I musikterapien har jeg både lavet fysiske øvelser, stemmeøvelser, dans, sang og samtale. Via den fysiske del har jeg haft en oplevelse af afslappelse i krop og muskler. Den psykiske del har været at snakke omkring ting som har fyldt, hvor jeg har haft det svært. Nogle gange har det mundet ud i en forløsning via gråd, som har været godt for mig, fordi jeg har oplevet en frigørelse af spændinger. Jeg har kunnet glemme mit problem med min dårlige stemme, som hænger sammen med en gennemgående problematik om ikke at kunne give slip. Det kan evt. hænge sammen med et par psykoser som jeg har haft for mange år siden. At jeg ikke har kunnet give slip psykisk bliver også fysisk, hvor jeg oplever at musikterapien har sin berettigelse i forhold til at hjælpe med at forløse. Et stærkere jeg Ydermere har jeg gennem terapien fået et stærkere jeg, i det musikterapeuten og musikken har været det spejl som jeg har haft brug for til at finde ind og genvinde styrke. Jeg har derved kunnet se mig selv tydeligere, ved hjælp af musikterapeutens tilstedeværelse, idet han har en meget stor indsigt og viden indenfor sit fag, til at kunne guide mig derhen hvor jeg personligt både erfarer og opdager nye sider i mig selv. Sider som også er relevante i samvær med andre og i forhold til stemmen. Undertiden har jeg oplevet en samhørighed, hvor vi f.eks. har øvet toner, og hvor vores toner lige pludselig er blevet ét. Det har været en dimension mere. Desuden har jeg ved at arbejde med min stemme oplevet at min stemme spænder videre end tidligere, højdemæssigt. Min stemme er blevet bedre I musikterapien har jeg fået nogle redskaber som jeg kan bruge i forhold til min hæse stemme. Så min stemme er blevet markant bedre, men desuden har terapien tilført mig en masse som personligt har gjort mig stærkere. Litteraturliste Jensen, B. (2011) Musikterapi. Socialpsykiatrien i Aarhus Kommune. Brugerundersøgelse MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

14 Foto fra Teater Billedspors seneste forestilling Jeg lægger ham blandt de vilde blomster. Se Rydahls essay. MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN - ÅRSSKRIFT

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Musikterapi. Socialpsykiatrien Aarhus Kommune. Brugerundersøgelse Musikterapeut Bent Jensen

Musikterapi. Socialpsykiatrien Aarhus Kommune. Brugerundersøgelse Musikterapeut Bent Jensen Musikterapi Socialpsykiatrien Aarhus Kommune Brugerundersøgelse Musikterapeut Bent Jensen 1 Kære Læser I denne rapport er det først og fremmest brugerne der kommer til orde. Alle brugere der har fået musikterapi

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208 Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave 1. Om boenheden Boenhed Plejehjemmet Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 15.november

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Vi gør det sammen -6

Vi gør det sammen -6 Vi gør det sammen -6 Sammen med Gud behøver vi ikke være bange Mål: Fortæl børnene, at det vigtigste af alt er, at Gud er med os, for når Gud er med os, er det lige meget, hvem der er imod os. Han kan

Læs mere

7. Mestringskonference i psykiatrien. 1 www.regionmidtjylland.dk

7. Mestringskonference i psykiatrien. 1 www.regionmidtjylland.dk 7. Mestringskonference i psykiatrien 1 www.regionmidtjylland.dk Indsats mod for tidlig død af somatiske årsager blandt mennesker med psykisk sygdom Indsats mod for tidlig død af somatiske årsager blandt

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Tæl dig til et fokuseret liv

Tæl dig til et fokuseret liv Artikel Tæl dig til et fokuseret liv To gange tyve minutter på en pude hver dag kan hjælpe med at fokusere mere på den opgave, man er i gang med. Zen-meditation giver ro både på arbejde og i privatlivet.

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Skema 1 Læreplanstema Indianer tema. Periode: uge 27-35 Deltagere: alle børn og voksne som er her i ferien Brainstorm: - Bål og mad herpå - Dans

Læs mere

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Kursets fokus er ikke tab 10 kg på 10 uger, men at slutte fred med kroppen og maden. Derigennem

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet.

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet. FORRÅELSE Konferencen om forråelse, indtrykkene fra årets konference giver stadig genlyd rundt omkring på arbejdspladserne. Assistent klubben a holdte sin årlige konference for medlemmerne midt i marts

Læs mere