Multimodal literacitet Læse og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multimodal literacitet Læse og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster"

Transkript

1 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 1 Multimodal literacitet Læse og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster Af lektor Marianne Würtz, UCN, læreruddannelsen. Det multimodale Multimodale tekster spiller en voksende rolle i samfundet. Alligevel indgår multimodale læse-og skrivefærdigheder ikke i skolens læseundervisning, selvom der findes multimodalt materiale til læseundervisningen. Det er et problem. Artiklen giver en indføring i multimodal literacitet med fokus på spørgsmålene: Hvad er multimodal literacitet? Hvilke centrale perspektiver indebærer dette for læseundervisningen? Hvilken viden om multimodal læsning er nødvendig for læseunderviseren? Grund til bekymring? Læsekompetence er vigtigt i et moderne samfund, og for at opnå en automatiseret læsning med en passende læsehastighed er det nødvendigt at læse meget. Lærere er derfor ofte bekymrede over, at især drengene nedprioriterer bogmediet til fordel for andre medier. Men unge mellem 13 og 15, som dagligt bruger 158 min på tv og video, har i løbet af en uge faktisk læst en tekstmængde, som svarer til 140 sider hvilket igen svarer til en middelstor ungdomsroman. (Kulbrandstad 2006). Det samme gør sig gældende for unge, der dagligt bruger internettet. Groft sagt er det pigerne der læser bøger, og drengene der foretrækker computeren. Så hvad skal vi egentlig betragte som mest bekymrende at især drenge læser meget få bøger, eller at især piger bruger computeren meget lidt? De kultursvage unge, som kommer til at mangle læsekompetencer i forhold til digitale tekster bliver dårligt stillet socialt og kulturelt. Læsefærdigheder er ikke en gang givne, men må ændres i takt med samfundet og konteksten: gjennom hele livet kan (vi) komme til å måtte utvikle nye måter å bruke lesing på, nye litterasiteter. Et godt eksempel på det er en af de nyeste typene litterasiteter alle i samfundet har måttet forholde seg til i løpet av siste halvdel af tallet, nemlig den digitale skriftkyndigheten det å kunne lese og skrive via datamaskinen. (Kulbrandstad 2006, s.42, min fremhævning). At kunne læse og forstå tekster er afhængige af læserens forkundskaber, bl.a. erfaringer med lignende tekster (viden om tekster) og medlemskab af relevant kultur (viden om verden). Ikke alle børn og unge får mulighed for denne indkulturering i hjemmet, og de børn, der kommer til at mangle dette, bliver vanskeligt stillet både socialt og kulturelt, især hvis skolen heller ikke magter indkultureringen. Indkulturering i skolen er afhængig af, hvordan skolens kultur værdsætter et medium (fx bog eller computer) og en udtryksform (fx skrift eller multimodale), og her står skolens traditionelle vægtlægning af skriften på bekostning af andre udtryksformer i skarp modsætning til verden uden for skolen, hvor multimodale tekster spiller en stigende rolle. Karakteristisk for samfundet i dag er de digitale mediers betydning. Bøger bliver ikke længere kun filmatiseret; de bliver også adapteret til computerspil og computerspil bliver adapteret til film, som vi fx har set med filmen Lara Croft. Fortællinger remedieres, dvs. at fortælleformerne i digitale

2 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 2 tekster smitter af på bog og film. Det er fx sket i Tom Tykwers film Lola rennt, hvor tre versioner af samme historie gennemspilles, indtil Lola har opnået den slutning, hun ønsker, og i Svend Åge Madsens roman Lad tiden gå, hvor hovedpersonen bliver ved med at gennemspille et forelskelsesforløb i håb om at kunne realisere det optimale forløb. Efterhånden som alt digitaliseres, sker der endvidere en opblødning og sammensmeltning af de forskellige medietekster. Mens bogmediet kun kan gemme og fastholde tekst og billeder, kan computeren gemme og arbejde med tekster, billeder, animationer, video, musik og lyde; dvs. det multimodale aspekt. Jo mere tekster bliver en enhed af tekst, lyd, billeder og video, jo vigtigere bliver det at besidde multimodale læsekompetencer for at kunne forstå disse teksters kommunikation om verden. Men selvom disse multimodale tekster spiller en voksende rolle i samfundet, og selvom der findes multimodalt materiale til læseundervisningen, indgår multimodale læse-og skrivefærdigheder ikke i skolens læseundervisning. Dette er problematisk, også fordi oplysning til borgerne i nutidens demokratiske samfund i stigende grad sker via digitale multimodale tekster. Multimodale læsekompetencer er blevet en del af den nødvendige dannelse i nutidens samfund, og derfor er det vigtigt, at læseforskningen og læseundervisningen tager højde for dette. Hvad er multimodal literacitet? Først og fremmest må forskere og lærere udvide definitionen af læsning, således at den indbefatter multimodale læseog skriveformer, og de må acceptere, at disse former har betydning for stort set alle aspekter i læse-og skriveundervisningen. (Reinking 2005 s. 369, min oversættelse) Det stigende antal multimodale tekster i vores hverdag gør det nødvendigt at gentænke vores opfattelse af læsning. En læseteori, der kun beskæftiger sig med, hvordan man skaber mening af skriftsproglige tekster, er ikke længere dækkende for det tekstudbud, vi møder i samfundet i dag. Læsning må ses gennem nye briller. Hvordan, på hvilken måde, i hvilken kontekst, med hvilket materiale og kulturelle ressourcer, konstruerer vi tegn, der repræsenterer vores kommunikation om verden? Ifølge de kognitive læseteorier består læsning af delprocesserne afkodning og forståelse. Med afkodning menes den tekniske side af læsningen; dvs. at barnet kan omkode skriften fra bogstavtegn til lyd. Når barnet mestrer dette, har det knækket koden. Forståelse drejer sig om at skabe mening i det læste, såvel den mening forfatteren har lagt i teksten, som læserens aktive konstruktion af mening ved at drage slutninger (inferenser) mellem teksten og læserens egne forkundskaber. Læseforståelse indebærer med andre ord å utvinne og skape mening ved å gjennemsøke og samhandle med skrevet tekst. (Bråten 2007, s. 11). Mens de kognitive læseteorier ser læsning som en individuel proces, betragter de sociokulturelle teorier læsning som en social praksis. Læsning defineres som å kunne bruke lesing og skrivning til ulike formål og i ulike situationer. (Kulbrandstad s. 39). Det engelske fagbegreb er Literacy, som kan oversættes til literacitet eller skriftkyndighed. Literacy dækker både over læsning og skrivning samt forskellige former for literacy, fx Media Literacy, IT Literacy og Multimodal Literacy. Begge teoretiske positioner betragter læsning som konstruktion af tegn, og tegnene konstrueres på baggrund af det læsemateriale, der er tilgængeligt. Materialets beskaffenhed bog, web, cd-rom har altså betydning for læsningen. Skrevne tekster er baseret på det alfabetiske tegnsystem, mens de tekster, der kan læses og skrives via computeren, består af flere tegnsystemer: billeder, video, musik de er multimodale.

3 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 3 I denne artikel anlægges et sociokognitivt perspektiv på læsning, hvor multimodal literacitet defineres som at kunne uddrage og konstruere mening ved at drage slutninger (inferenser) mellem multimodale tekster og egne forkundskaber og at kunne bruge dette til læsning og skrivning i en social praksis. I den engelsksproglige faglitteratur anvendes mode næsten synonymt med tegnsystem (Kress 2007 s. 45). I det følgende omtales tegnsystemer (mode) som udtryksformer, idet det er den fagterm som anvendes i Fælles Mål. Multimodal er dermed en betegnelse for tekster der anvender flere tegnsystemer i et samlet udtryk. Centrale perspektiver for læseundervisningen Mange børn og unge har i deres hverdagsbrug erhvervet sig erfaringer med multimodale læsestrategier. Karakteristisk for deres mediebrug er, at de bruger mange medier samtidigt, at de lærer at anvende medierne af andre børn og ved selv at eksperimentere, og at de vægter udfordringer, præstation og det selv at skabe noget. I dag har 50 % af alle børn og unge mellem 11 og 15 år computer med netadgang på eget værelse, og de kommunikerer og skaber venskaber både i den fysiske og i den virtuelle verden. 1 Disse unges hverdagsbrug af medier står således i skarp modsætning til skolen traditionelle vægtlægning af skriften. Ikke alle børn og unge har mulighed for at erhverve sig disse erfaringer i fritiden, og det er derfor vigtigt, at læseundervisningen sikrer, at også de kultursvage børn og unge indkultureres i en multimodal og digital læsekultur. Men også de kulturstærke børn har brug for undervisning. Deres erfaringer med mange medier betyder ikke nødvendigvis, at de har en dybere indsigt i eksempelvis det multimodale. Deres læsestrategier er ofte ubevidste og kan ikke italesættes som en bevidst strategi. De er optaget af indholdet: fx klare sig i spillet eller finde den ønskede information, og det multimodale er blot vinduesruden, de ser igennem. Det er derfor vigtigt, at læreren peger på vinduesruden, dvs. at læreren underviser i såvel afkodnings- som forståelsesstrategier også til de multimodale tekster. Remedieringen betyder, at de trykte bøger ændrer sig i multimodal retning, og derfor må læsestrategier til trykte tekster ændres tilsvarende.. Kress giver et eksempel på en fagbog, hvor det er billederne, der formidler kernen i det faglige indhold, mens teksten kun er en pædagogisk ramme, som ikke handler om det faglige. Teksten er endvidere blevet visuel, idet den ikke længere fremtræder som løbende tekst, men som relativt uafhængige tekstbokse spredt ud på siden. Dette betyder for det første, at man ikke får fat i kernen i det faglige stof, hvis man ikke læser billederne. For det andet at fagteksten skal læses som et billede; den kan ikke læses lineært. Når de multimodale tekster smitter af på trykte fagbøger, bliver det også her nødvendigt med multimodale læsestrategier for at kunne forstå trykte tekster. Multimodale tekster må læses kombinatorisk, således at tegnene (billede, tekst, lyd, video, animation) læses som en helhed. En første læsning kan bestå i en modal scanning (Kress 2007 s.159). Hvor er der blokke af skrift, blokke af billeder, video og lyd? Valget af læserute baseres dernæst ud fra, hvordan tekst, billeder, lyd og video er organiseret i forhold til hinanden. Dette er en udfordring for læseundervisningen, især fordi læseforskningen viser, at elever ofte springer over grafik, tabeller og diagrammer. Mens medieforskningen har beskæftiget sig med børn og unges brug af medier i hverdagen, den såkaldte parallelle skole, har læseforskningen, ifølge Reinking 2, overvejende været rettet mod multimodale materialer til brug i læseundervisningen. Tre af de refererede projekter har dog drejet 1 Forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv, her foredrag af Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Seminarium 11. januar Et af formålene med Reinkings artikel Multimedia Learning of Reading er at give læseren et overblik over eksisterende forskning på området.

4 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 4 sig om elevers produktion af multimodale tekster, dvs. elevernes multimodale skrivefærdigheder, og i et af projekterne fandt forskere ud af, at elevers præsentation af kontrasterende billeder af Pocahontas fra Disneys tegnefilm til historiske malerier skærpede deres kritiske læseforståelse. Selvom Reinking noterer sig sådanne forskningsresultater, fokuserer han i artiklen på læsedimensionen. Dette undrer mig. For det første fordi læseforskningen i dag anbefaler, at børn skriver sig til læsning, dvs. starter med skribling og børnestavning allerede i børnehave og børnehaveklasse. Reinking nævner selv dette i redegørelsen for et andet projekt, men han medtager det ikke i sine anbefalinger. For det andet fordi medieforskningen længe har anbefalet, at eleverne producerer medieprodukter, inden de læser og analyserer professionelle medieprodukter - netop fordi børn leger og eksperimenterer sig til megen viden om medieudtryk i fritidens mediebrug. 3 I indskolingen bliver børn opfordret til at konstruere tegninger og at skrive tekst til tegningerne. Det er min og mange læreres erfaring, at mens teksterne typisk udvikler sig fra legeskrivning over prefonetisk skrivning til alfabetisk skrivning, udvikler tegningerne sig fra fragmentariske tegninger over detaljerede tegninger til ingenting. I takt med at skrivningen bliver alfabetisk, forsvinder tegningerne. Skyldes dette, at tegningerne har været kompensation for manglende skrivefærdighed, eller skyldes det skolens opprioritering af skrift på bekostning af andre udtryksformer? Hvor ofte lægger læreren mærke til og kommenterer på samspillet mellem tegningen og teksten? Medieforskningen viser, at børn allerede i indskolingen konstruerer tekster der kombinerer tegning, fotos, tekst og lyd, såfremt de får adgang til programmer, der gør dette muligt 4. Børn bruger skærmen som rum, scene, papir og lærred. Et vigtigt element i dette er børnenes glæde ved personlig og meningsfuld selvfremstilling, et element der genfindes i unges brug af netsteder som arto.dk og facebook. Hvordan kan undervisning i og tidlige eksperimenter med multimodale udtryksformer lægge et fundament for multimodal literacy? En første forudsætning er, at læreren har en viden om multimodal læsning og skrivning. Hvilken viden om multimodal læsning er nødvendig for læseunderviseren? Læsestrategier til multimodale tekster må baseres på viden om multimodal læsning. Inspireret af Ehris model 5 vil jeg i det følgende redegøre for, hvad der har betydning for forståelse af multimodale tekster. Ehris model er valgt, fordi den anskueliggør centrale delelementer i læseprocessen. 3 Tufte () Sørensen () 4 Fx Birgitte Holm Sørensen, fx ITMF (maglegårdsskolen) 5 litthenvisning

5 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 5 Kontekst Viden om tekster Metakognition Viden om afkodning Den centrale meningsdannende funktion Viden om verden Viden om udtryksformer Kendskab til lageret Motivation Selvtillid Viden om tekster Med computeren er der opstået en række nye genrer som fx living books, computerspil og . Computeren kan som nævnt tidligere gemme og arbejde med tekster, billeder, animationer, video, musik og lyde; dvs. det multimodale aspekt. Computeren er også en algoritmisk maskine, og det giver mulighed for at læse og skrive med nye aspekter såsom hastighed, tid, bevægelse og synlighed. Endelig giver computeren mulighed for at bringe læseren ind i det tekstlige maskineri, således at teksten tilpasser sig den aktuelle læser gennem kybernetisk feedback 6 ; det interaktive aspekt. Computerteksten kan være programmeret til at reagere på læserens valg; dvs. at mens du læser teksten, læser teksten også dig. Dette udnyttes i fiktionstekster som computerspil, men også i kommercielle nettekster på internettet, hvor netteksten ved at følge dine valg udarbejder en brugerprofil og tilpasser teksten efter denne profil. Dette kaldes customization. Fiktionstekster kan i dag fortælles i skrift (bog), audiovisuelt (film, animation), multimodalt og interaktivt (computerspil). Valgene har betydning for fiktionen bl.a. i forhold til tid, rum, personkarakteristik og handling. 6 Kybernetik er en teori om kontrolmekanismer i dyr, mennesker og maskiner. Begrebet bruges inden for informationsvidenskab om kunstig intelligens og komplekse systemer. Tilstanden af et tidligere delsystem (læserens valg),er medvirkende årsag til en senere tilstand af samme delsystem (konsekvenser af læserens valg) på baggrund af kybernetisk tilbagekobling/feedback.

6 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 6 I bogfiktioner er fortællerpositionen fx af stor betydning, mens det i computerfiktioner er læserpositionen, der har betydning, dvs. den person, som læseren spiller i fiktionen. Mens læserens oplevelse af personerne især er baseret på identifikation og indlevelse i bogfiktionen, drejer det sig i computerfiktionen ikke om indlevelse, men om at blive figur. Læseren er en handlende figur i fiktionen, og det drejer sig derfor om at udfylde og forstå den person, man spiller. Mens bogfiktioner ofte karakteriserer personer via deres tanker, karakteriseres figuren i computerfiktioner til dels via læserens/spillerens design af figurens udseende, men især via læserens/spillerens valg af handling på baggrund af replikker og gestus. Dette bliver tydeligt, når man sammenligner nybegyndere og erfarne computerspillere. Nybegynderen er tilbøjelig til at opfatte sin figur som et redskab til at åbne døre og samle ting op. I computerspillet Gabriel Knight 3 er det fx muligt at forfølge to mænd ind på en kirkegård. Hvis spilleren vil have sin figur til at gå hen til mændene, vender figuren sig om mod spilleren og siger: Jeg vil ikke ha at de ser mig. Dette skabte forvirring og frustration hos nybegynderen. Hvad gør jeg nu? Hvordan kommer jeg videre? Den erfarne spiller ved derimod, at man skal fortolke replikken. Hvad gør man, når man ikke vil ses? Måske er det meningen, at min figur skal gemme sig et sted på kirkegården. At blive figur indebærer tolkning af figuren som en rolle set i forhold til, hvad forfatteren af spillet mon har tænkt sig. 7 Figuren bliver udgangspunkt for spillerens tænkning og handling i arbejdet med at etablere regler for, hvad der er plausibelt. At blive figur er dermed centralt for at knække koden for, hvordan spillet skal spilles. 8 Fagtekster fra internettet eller på cd-rom anvender i stigende grad animationer, video og lyd i formidlingen af det faglige emne. Dette kan have en kompenserende funktion, som gør teksten lettere at læse, fx hvis læseren har mulighed for at høre udtalen af et ord, han ikke kan afkode, eller se en video, der forklarer betydningen af et ord. Forskning har også vist, at elever udvider deres ordforråd, hvis de fra teksten har nem adgang til at slå ord op. (Reinking s. 361). Men det kan også gøre teksten mere kompliceret at forstå, både pga. samspillet mellem de forskellige udtryksformer. og en ikke-lineær læsevej. Websider er oftest en del af et websted, dvs. et netværk af tekster organiseret i en hypertekststruktur. Websiden fører via links læseren videre til nye tekster, og det bliver i højere grad læserens opgave at skabe en sammenhængende forståelse af de forskellige websider. Endelig kan man ikke regne med, at webtekster er kvalitetsvurderet. At kunne overvåge sin navigation (læsesti), at kunne forstå principperne bag de enkelte links og at kunne vurdere webstederne kildekritisk bliver nødvendige dele af en multimodal og digital læsekompetence. Som tidligere nævnt smitter de multimodale tekster af på trykte fagbøger, således at det også her bliver nødvendigt med multimodale læsestrategier for at kunne forstå teksten. Denne brug er meget forskellig fra de lærebøger, hvor det faglige indhold blev præsenteret i teksten, og billederne var illustration dvs. gentog, hvad teksten havde fortalt. (Kress 2007 s.156). Viden om afkodning Hvad er afkodning i multimodale tekster? I Ehris model hedder denne dimension Grafem-fonem-kendskab altså omkodningen fra bogstavtegn til lyd. Når det drejer sig om multimodale tekster, må der suppleres med andre tegnsystemer end alfabetet. 7 Thorhauge i Walther og Jessen, 2005, s Dette er anderledes i online-spil som fx World of Warcraft, hvor spillere ikke kun spiller mod bots (robotter genereret af programmet) men mod og med hinanden.

7 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 7 Tegn repræsenterer noget i verden. En pibe kan fx repræsenteres af tegnet: billede af en pibe eller af tegnet: bogstavrækken p-i-b-e. Afkodningen af tegnet består i at foretage denne omkodning og skabe mening ved at fortolke, dvs. drage slutninger (inferenser) mellem tegnet og egne forkundskaber. 9 Forfatteren har valgt det tegn, der bedst udtrykker den mening, han ønsker at kommunikere, dvs. tegnet er ikke vilkårligt, men en bevidst valg ud fra en buket af forskellige muligheder. 10 Tegn forekommer både som en indre konstruktion (læsning) og som en ydre synlig og/eller hørlig konstruktion (skrift/billede/video; tale/musik/lyde). Principielt er der ingen forskel, idet begge resulterer i konstruktion af et tegn. Den indre konstruktion kan blive synlig eller hørlig kommunikation, når den bliver basis for nye ydre konstruktioner af tegn. Disse nye ydre tegn tillader os at drage slutninger om den indre tegnproduktion. (Kress 2007 s.144) Et eksempel på dette er læsetest, hvor læsefærdigheder testes via spørgsmål til læsningen. I Fælles Mål omtales de forskellige tegnsystemer som sagt som udtryksformer, og multimodale tekster er dermed tekster, der anvender flere tegnsystemer i et samlet udtryk. Hvordan afkoder vi multimodale tekster? Viden om afkodning dækker også viden om, hvordan vi læser. Det drejer sig fx om læseretning; at vi i den vestlige verden læser fra venstre mod højre og ned til bunden, og at vi blader fra højre til venstre for at komme til en ny side. Viden om læsekonventioner kaldes i læseforskningen indkulturering. (Kjertmann 2002) I multimodale tekster ændres læsekonventionerne, idet læseretningen bestemmes af det multimodale udtryk. Øjet ledes af de linier, der er i skærmbilledet, også usynlige linier som personers blikretning. Øjet ledes også af store elementer og af et fokus midt på skærmen. Disse principper kan konkurrere med hinanden, fx kan et lille element placeret i fokus midt på skærmen tiltrække øjet mere end store elementer. Bevægelse udkonkurrerer alt andet. Øjet vil altid først fanges af bevægelse som fx animationer, dernæst stille billeder og til sidst teksten. Hvis en multimodal tekst indeholder en animation, der er i permanent bevægelse, er det derfor meget vanskeligt at koncentrere sig om at læse de øvrige tegn. I multimodale tekster skal læseren klikke eller scrolle i stedet for at blade. Dette kaldes navigation. Skærmfladen ( siden ) indeholder både oplysninger om indholdet, dvs. emnet eller fiktionen, og om navigationen, dvs. hvor du fx kan klikke, scrolle eller manipulere objekter. For at øge læsbarheden er skærmfladen ofte opdelt i indholdsfelter og navigationsfelter. Navigationsfelter kan fx være menulinier og værktøjsbjælker. De multimodale tekster ændrer også tekstkonventioner for afkodning af skrift. Det tydeligste eksempel er understregning af ord, som tidligere har betydet: jeg understreger dette, fordi det er væsentligt. Med internettet har understregning fået en ny betydning, nemlig: dette ord er et link, som du kan klikke på. Et yngre menneske, som er vokset op med denne tekstkonvention, vil blive forvirret over at møde et understreget ord, som han ikke kan klikke på. I computerspil anvendes skrift typisk til at beskrive, hvordan spillet fungerer, til at give instruktioner i spillets regler, specifikationer for våben og lignende samt som bidder af verbal interaktion som en del af den visuelle og sprogligt realiserede fortælling. Ukyndige spillere kan ikke nå at læse de tekstbidder, der kommer frem på skærmen, inden de forsvinder igen. Den erfarne spiller forklarer: Du læser bogstaverne samtidig med at de dukker op, far!. Og den ukyndige far erkender, at han sidder og venter på, at en tilstrækkelig mængde tekst er fremkommet, før han begynder at læse, og 9 Baseret på Peirce: tegn (representamen), objekt og interpretant. Fx præsenteret i Johansen 1994 s Kress kalder dette motiveret.

8 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 8 så når han ikke at læse teksten, før den er væk igen. Faderen er orienteret mod en hel tekst, mens de erfarne computerspillere er orienteret mod informationer som tilbydes. (Kress 2006a s. 163) Viden om udtryksformer I Ehris model hedder denne dimension Viden om sprog, og selvom vi også nogle gange taler om billedsprog og filmsprog, menes der i modellen verbalsproget. Ifølge Fælles Mål skal dansklæreren undervise i sprog og andre udtryksformer og sidstnævnte drejer sig om de andre mediesprog 11 eller tegnsystemer. Multimodale tekster kan repræsentere indhold i mange udtryksformer. En bil kan fx repræsenteres i billede, video, lyd (motorlyd, horn, tale) eller/og tekst forfatteren må vælge mellem udtryksformerne. Dette valg kan fx træffes på baggrund af velegnethed, dvs. hvad det enkelte udtryk gør bedst: Skærmen er mere velegnet til billeder end til tekst. Det er trættende at læse tekster på skærmen, og ofte kan det være svært at orientere sig i tekster organiseret hypertekstuelt over flere skærmbilleder. Sort tekst på grå baggrund er normalt lettere at læse end sort tekst på hvid baggrund, fordi skærmlyset anstrenger øjet. I læsningen af tekst lægger vi først mærke til fremhævet skrift, derefter billedtekst og til sidst brødtekst. Læsbarheden øges af punktopstillinger og ved at skrive efter den journalistiske nyhedstrekant: først det vigtigste, så det næstvigtigste. Animationer er velegnede til at illustrere information (fx Pythagoras ligning eller berettermodellen) eller tidsmæssige ændringer (fx Tysklands erobringer under 2. verdenskrig), og video er velegnet til at gengive hvad der er sket (flash back i computerspil, dokumentarisk video).lyd kan fremme forståelsen, fx via en oplæsning, og styrke indlevelsen i form af fx musik og effektlyde. For at forstå det multimodale udtryk bliver det væsentligt at forstå både den enkelte udtryksform (mode) og at forstå de forskellige udtryksformer i et flerstemmigt udtryk (multimodalt). Tekst, billede/video og lyd kan sammensættes hypotaktisk, således at fx billedet/videoen er en illustration af teksten (teksten overordnet), eller teksten er en forklaring til billedet/videoen (billedet/videoen er overordnet). Dette kaldes integreret multimodalitet: hvert tegn tilføjer information. De kan også sammenstilles parataktisk, således at fx billedet af en snegl stilles sammen med teksten: snegl og lyden [sne:gl]. Det kaldes sammenstillet multimodalitet. Endelig kan tegnene sammenstilles sådan, at fx billedet modsiger teksten, eller at lydsiden modsiger billedsiden. Dette princip kaldes opposition eller kontrapunktisk multimodalitet. Opposition kan komme til at fungere som ironi; fx teksten: Der er et yndigt land ledsaget af et billede af den lille havfrue som skelet og med rygende skorstene i baggrunden. Skriftens syntaks er stabil, og der er ret faste regler for læserute i skreven tekst. Men denne stabilitet komplementeres af en relativ semantisk åbenhed, som gør at læseren må fylde dem med mening udfylde tekstens tomme pladser. Teksten kan fx handle om mumier uden at beskrive mumierne, og så må læseren selv forestille sig, hvordan mumierne ser ud. Billedet er derimod semantisk præcist og lukket, idet billedet viser, hvordan mumierne ser ud. Dvs. at billedet udfylder nogle af de tomme pladser, som teksten har. Dette kender vi fra filmatiseringer, hvor vi kan blive skuffede over, hvordan filmen har udfyldt nogle af bogens tomme pladser. Til gengæld er billeders syntaks og de læsestier som læseren må følge, meget mere åbne end tekstens. Det betyder ikke, at visuelle repræsentationer ikke har en grammatik men at billedgrammatik er åben for forskellig brug. Konventionerne er ikke så faste som skriftens. 11 Bogen er jo også et medie. I Fremtidens danskfag kaldes bogen ligefrem en ældre medieform (Gregersen m.fl. 2003, s.83)

9 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 9 Positionerne på skærmen er betydningsbærende. På skærmfladen er de forskellige elementer organiseret som en visuel enhed. Teksten er selv blevet en visuel størrelse organiseret i en grafisk tekstboks, og dermed bliver placeringen af tekstboksen i forhold til billeder, video og diagrammer betydningsbærende. Det har således betydning, om tekstboksen er placeret tæt ved eller langt fra billedet og om det er placeret over/under/til højre/til venstre for billedet. Skærmens form begrænser designmulighederne. Hvis skærmen opdeles vertikalt, virker venstre side tungest, fordi vi i den vestlige kultur læser fra venstre mod højre og oppefra og ned. En skærmside med tyngde i venstre side virker derfor harmonisk, mens tyngde i højre side virker uharmonisk. Hvis skærmen er opdelt horisontalt, virker toppen tungest. Tegnobjekter (fx tekstboks, billede, video), der er placeret i toppen, virker derfor dominerende, mens objekter placeret i bunden virker vigende. En firkantet tekstboks placeret ved siden af et rundt billede kan give dynamik, mens to ensformede objekter kan give harmoni. Hvis objekter placeres i forgrunden, virker de tungere end objekter placeret i baggrunden. Og objekter der står isoleret for sig selv, virker mere betydningsfulde end objekter i grupper. Objekter som står tæt ved hinanden opfattes som om de hører sammen (nærhedsfaktor). Det samme gælder objekter, der ligner hinanden (lighedsfaktor) Endvidere har positionerne på skærmen et kulturelt betydningspotentiale. I den vestlige verdens billedkultur er oppe tilknyttet betydningen Himmel, det guddommelige, det ideale, mens nede er tilknyttet betydningen krop eller jord, dvs. det realistiske, empiriske. Læseretningen har også betydningspotentiale: venstre er hvor vi starter fra, det er det givne, mens højre er der, vi bevæger os hen, det nye. (Kress 2006, s. 69.) Dette giver tilsammen en figur med følgende betydningspotentialer: Det ideelle Det givne/ideelle Det nye/ideelle Det givne/realistiske Det nye/realistiske Det reelle (efter Kress 2006,figur 5.2 s. 70.) Det har derfor betydning, hvor billeder placeres. Billeder betragtes traditionelt som realistiske de dokumenterer beretningen, og derfor vil de i henhold til de kulturelle konventioner blive placeret i de nederste felter: det realistiske. Hvis to billeder skal vise, hvor meget af indlandsisen, der er smeltet på ti år, vil det ældste billede i henhold til de kulturelle konventioner placeres i det givne felt, mens det nyeste billede skulle placeres i det nye felt. Den teoretiske redegørelse for processen placeres i de øverste felter: de ideelle felter. Ovenstående kulturelt skabte (tommelfinger)regler kan kaldes grammatik, uanset om det drejer sig om skrift, billede, gestus, musik eller multimodalt udtryk. Og grammatik ændrer sig med tiden sammen med ændringer af genrer og fremkomsten af nye genrer.

10 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 10 Kendskab til lageret I Ehris model hedder denne dimension Ordkendskab og består af ordbilleder og ordforråd. Læseforskningen har vist, at et stort ordforråd er af største betydning for en god læseforståelse, men med de multimodale tekster er det ikke tilstrækkeligt med et stort ordlager for at sikre forståelsen. Lageret må også bestå af billeder, film, musik og lyde og ikke mindst: multimodale udtryk. Viden om verden Internettet er en del af verden. For en voksende del af børn og unge er internettet endda en naturlig del af deres dagligdag. En bekendt fortalte mig for en del år siden om, hvordan han havde fortalt sin 6-årige, at der ikke fandtes computere, da han var barn. Hvorpå sønnen spurgte: Jammen far, hvordan kom I så på internettet? I fritiden, den såkaldte parallelle skole anvender børn og unge andre og mere mangfoldige medier end de bliver tilbudt i skolens undervisning. I deres brug af medierne erhverver de sig kendskab til en bred vifte af multimodale udtryksformer og genrer, og de kan omsætte denne viden i handling både for sig selv og sammen med andre. Internettet anvendes især til at skabe såvel fiktion (personer i computerspil som fx The Sims) som venskaber (fx arto og facebook), og disse to aspekter smelter i stigende grad sammen, fx i onlinespillet World of Warcraft. Metakognition Metakognition drejer sig om overvågelse af egen læseforståelse. Det er vigtigt både at vide, hvornår forståelsen slipper op og at kende til og kunne anvende forskellige forståelsesstrategier for at kunne forbedre sin læsekompetence. De forståelsesstrategier, som børn og unge har lært sig i deres hverdagsbrug af multimodale tekster, er som tidligere nævnt ikke bevidste og ofte utilstrækkelige. En direkte undervisning i kombinatoriske læse- og skrivestrategier er nødvendig for at udvikle elevernes metakognition. Når det drejer sig om faglige webtekster, bliver det endvidere vigtigt at kunne overvåge sin egen navigation (læsesti), samt at kunne vurdere teksterne løbende. Børn og unge klikker sig typisk frem efter spontan interesse og er tilbøjelige til at tro på alt, som de finder på nettet. En direkte undervisning i navigationovervågelse og i kildekritik er nødvendig. Motivation og selvtillid Motivation og selvtillid indgår ikke i Ehris model, men er meget væsentlige dimensioner i læsning (Frost 2003). Medieforskningen viser, at elevers motivation er meget stor, når det drejer sig om læsning og skrivning af multimodale tekster, og også at især læsesvage elever profiterer af at få mulighed for at udtrykke sig i andre udtryksformer end skriftsproget. 12 Konteksten Kontekst indgår heller ikke i Ehris model, men har stor betydning for læseforståelsen. I en skolekontekst har opgavetyper og valg af aktiviteter betydning for det udbytte, eleverne får at den multimodale tekst. Det har også betydning, om eleven arbejder individuelt eller sammen med andre. Læseforskningen har vist, at diskussioner og forhandlinger om tekstens mening i elevgrupper og i klassesamtaler er frugtbare, fordi den enkelte elev hermed får mulighed for å trekke på fellesskapets samlede ressurser (f.eks. i form af forkunnskaper, kildekunnskaper og strategisk 12 Se fx itmf 525, itmf 199 og itmf 140

11 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 11 kompetanse) (Bråten 2007, s.185). Medieforskningen har vist det samme i forbindelse med elevers produktion af multimodale tekster (Sørensen 2001). Medieforskerne anbefaler, at medieproduktion og medieanalyse udvikles i et vekselvirkningsforhold, således at eleverne starter med selv at producere, før de begynder at analysere (Tufte2005), og dette falder godt i tråd med læseforskeres anbefalinger om at veksle mellem at lade børn skrive (sig til læsning) og at læse. Endvidere må skolen sikre, at også de kultursvage børn og unge indkultureres også i forhold til multimodale tekster. Her kan læreren med fordel udnytte de kulturstærke elever, som i medieforskningen kaldes power users, til modellering og stilladsbygning. Afslutning Forståelse af multimodale tekster indebærer mange udfordringer for eleven og for læreren. Meningen er ikke længere alene i teksten, men findes i kombinationen af tekst, billeder, animationer, video, lyde og musik. Børn og unges hverdagsbrug af digitale medier giver dem mangeartede læse- og skriveerfaringer, men deres forståelsesstrategier er hverken tilstrækkelige eller bevidste. En direkte undervisning i kombinatoriske multimodale læse- og skrivestrategier, i navigationovervågelse og i kildekritik er nødvendig for at eleverne kan opnå multimodal literacitet. Endelig er det skolens opgave at sørge for indkulturering af de kultursvage børn og unge. For at kunne varetage denne opgave må læreren have viden om multimodal læsning. Hun må kende til de nye digitale tekster, både skønlitterære og faglige, og hun må vide, hvordan man afkoder teksterne, en viden der er baseret på viden om multimodal grammatik. Læreren må have et stort lager bestående ikke kun af ord, men også af billeder, film, musik, lyde og multimodale udtryk. Endelig må læreren også have kendskab til den del af verden, der foregår på internettet. Læsefærdigheder er ikke en gang givne, men må ændres i takt med samfundet og konteksten. Det samme gælder for læseundervisningen. Litteratur Bråten, Ivar (2007) Leseforståelse. Lesing I kunnskapssamfunnet teori og praksis. Cappelen. Christensen, Ole og Birgitte Tufte (2005) Skolekultur, mediekultur - modspil eller medspil? CVU København og Nordsjælland Drotner, Kirsten (2001) Medier for fremtiden, børn, unge og det nye medielandskab. Høst & Søn Frost, Jørgen (2003) Principper for god læseundervisning. Dansk Psykologisk Forlag. Gregersen, Frans m.fl. (2003) Fremtidens danskfag. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 1. Undervisningsministeriet. Johansen, Jørgen Dines og Sven Erik Larsen (1994) Tegn i brug. Amanda. Kjertmann, Kjeld (2002) Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen. Alinea Kress, Gunther (2007a) Literacy in the New Media Age. Routledge.

12 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 12 Kress, Gunther and Theo van Leeuwen (2006) Reading Images. The Grammar of Visual Design. Routledge Kulbrandstad, Lise Iversen (2003) Lesing i utvikling. Teoretiske og didaktiske perspektiver. Fagbokforlaget. Reinking, David: Multimedia Learning of Reading. In: Richard E. Mayer (ed) (2005) The Cambridge Handbook of Multimedia Learning. Cambridge. Sørensen, Birgitte Holm (2000) Børn i en digital kultur. Gads Forlag Sørensen, Birgitte Holm Medier og It i et læringsperspektiv. Walther, Bo Kampmann og Carsten Jessen (red) (2005) Spillets verden. DPUs Forlag Würtz, Marianne (2002) Interfacedesign kort fortalt. Uni-C Børn kan selv Nu kan jeg selv næsten. Fortælleuniverser. Et undervisningsforløb med skærmfortællinger.

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv Digital media literacy continues its rise in importance as a key skill in every discipline and profession Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv NMC Horizon Report: 2012 Higher Education Edition

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Skærmlayout på websiden

Skærmlayout på websiden Skærmlayout på websiden Af Kaj Søndergaard En bog i et flot layout er dejlig at få i hånden. Man får lyst til at bladre i bogen for at finde ud af om indholdet ser ud til at være værd at ofre tid på. Hvis

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen

Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen MARIANNE WÜRTZ, LEKTOR I DANSK & PÆDAGOGISK IT-KONSULENT, UNIVERSITY COLLEGE NORD Nutidens børn færdes i et multimodalt tekstlandskab, og allerede

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Kan man skrive sig til multimodal læsning?

Kan man skrive sig til multimodal læsning? Marianne Würtz: Kan man skrive sig til multimodal læsning? 2008 1 Kan man skrive sig til multimodal læsning? Af Marianne Würtz Lektor i dansk Ikt-pædagogisk konsulent University College Nordjylland E-mail:

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Sæt læsespor i udskolingen Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Program for temagruppe Lidt teori om læseforståelse: Bråten, den gode læselærer, gode og selvstændige/svage og uselvstændige

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04. Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Når drenge blogger om bøger

Når drenge blogger om bøger Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning

Læs mere

Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune

Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune Af Aase Holmgaard, psykolog, ph.d. tilknyttet udviklingsprojektet som forsker fra Nationalt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

PowerPoint 2003. Kursusmateriale til FHF s kursister

PowerPoint 2003. Kursusmateriale til FHF s kursister PowerPoint 2003 Kursusmateriale til FHF s kursister Indholdsfortegnelse: Opgave 1 Hvad er en Præsentation?... 2 Opgave 2 vælg emne + opret dias... 3 Opgave 3 Indsæt objekter / billeder... 4 Opgave 4 Brugerdefineret

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 Peter Kragh Hansen Microsoft PowerPoint 2013 DK ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e PowerPoint 2013... 3 Præsentation... 4 Oprettelsen af præsentationer... 5 Skabeloner og

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on En didaktisk model til ipadagogik Fagligt indhold Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog Rammesætning Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Kobling )l praksis Produk)on Individuelt Gruppe

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

CSU Center for Specialundervisning

CSU Center for Specialundervisning LÆSETEK HANDS-ON I VITRE ViTal (oplæsningsprogram) ViTal-bjælken Ikonforklaringer Hvis du bliver i tvivl om, hvad ikonerne på ViTal-bjælken betyder, kan du bruge ikonforklaringen. Når musen placeres på

Læs mere

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Wordpress manual Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting og funktioner i Wordpress, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere