Multimodal literacitet Læse og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multimodal literacitet Læse og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster"

Transkript

1 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 1 Multimodal literacitet Læse og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster Af lektor Marianne Würtz, UCN, læreruddannelsen. Det multimodale Multimodale tekster spiller en voksende rolle i samfundet. Alligevel indgår multimodale læse-og skrivefærdigheder ikke i skolens læseundervisning, selvom der findes multimodalt materiale til læseundervisningen. Det er et problem. Artiklen giver en indføring i multimodal literacitet med fokus på spørgsmålene: Hvad er multimodal literacitet? Hvilke centrale perspektiver indebærer dette for læseundervisningen? Hvilken viden om multimodal læsning er nødvendig for læseunderviseren? Grund til bekymring? Læsekompetence er vigtigt i et moderne samfund, og for at opnå en automatiseret læsning med en passende læsehastighed er det nødvendigt at læse meget. Lærere er derfor ofte bekymrede over, at især drengene nedprioriterer bogmediet til fordel for andre medier. Men unge mellem 13 og 15, som dagligt bruger 158 min på tv og video, har i løbet af en uge faktisk læst en tekstmængde, som svarer til 140 sider hvilket igen svarer til en middelstor ungdomsroman. (Kulbrandstad 2006). Det samme gør sig gældende for unge, der dagligt bruger internettet. Groft sagt er det pigerne der læser bøger, og drengene der foretrækker computeren. Så hvad skal vi egentlig betragte som mest bekymrende at især drenge læser meget få bøger, eller at især piger bruger computeren meget lidt? De kultursvage unge, som kommer til at mangle læsekompetencer i forhold til digitale tekster bliver dårligt stillet socialt og kulturelt. Læsefærdigheder er ikke en gang givne, men må ændres i takt med samfundet og konteksten: gjennom hele livet kan (vi) komme til å måtte utvikle nye måter å bruke lesing på, nye litterasiteter. Et godt eksempel på det er en af de nyeste typene litterasiteter alle i samfundet har måttet forholde seg til i løpet av siste halvdel af tallet, nemlig den digitale skriftkyndigheten det å kunne lese og skrive via datamaskinen. (Kulbrandstad 2006, s.42, min fremhævning). At kunne læse og forstå tekster er afhængige af læserens forkundskaber, bl.a. erfaringer med lignende tekster (viden om tekster) og medlemskab af relevant kultur (viden om verden). Ikke alle børn og unge får mulighed for denne indkulturering i hjemmet, og de børn, der kommer til at mangle dette, bliver vanskeligt stillet både socialt og kulturelt, især hvis skolen heller ikke magter indkultureringen. Indkulturering i skolen er afhængig af, hvordan skolens kultur værdsætter et medium (fx bog eller computer) og en udtryksform (fx skrift eller multimodale), og her står skolens traditionelle vægtlægning af skriften på bekostning af andre udtryksformer i skarp modsætning til verden uden for skolen, hvor multimodale tekster spiller en stigende rolle. Karakteristisk for samfundet i dag er de digitale mediers betydning. Bøger bliver ikke længere kun filmatiseret; de bliver også adapteret til computerspil og computerspil bliver adapteret til film, som vi fx har set med filmen Lara Croft. Fortællinger remedieres, dvs. at fortælleformerne i digitale

2 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 2 tekster smitter af på bog og film. Det er fx sket i Tom Tykwers film Lola rennt, hvor tre versioner af samme historie gennemspilles, indtil Lola har opnået den slutning, hun ønsker, og i Svend Åge Madsens roman Lad tiden gå, hvor hovedpersonen bliver ved med at gennemspille et forelskelsesforløb i håb om at kunne realisere det optimale forløb. Efterhånden som alt digitaliseres, sker der endvidere en opblødning og sammensmeltning af de forskellige medietekster. Mens bogmediet kun kan gemme og fastholde tekst og billeder, kan computeren gemme og arbejde med tekster, billeder, animationer, video, musik og lyde; dvs. det multimodale aspekt. Jo mere tekster bliver en enhed af tekst, lyd, billeder og video, jo vigtigere bliver det at besidde multimodale læsekompetencer for at kunne forstå disse teksters kommunikation om verden. Men selvom disse multimodale tekster spiller en voksende rolle i samfundet, og selvom der findes multimodalt materiale til læseundervisningen, indgår multimodale læse-og skrivefærdigheder ikke i skolens læseundervisning. Dette er problematisk, også fordi oplysning til borgerne i nutidens demokratiske samfund i stigende grad sker via digitale multimodale tekster. Multimodale læsekompetencer er blevet en del af den nødvendige dannelse i nutidens samfund, og derfor er det vigtigt, at læseforskningen og læseundervisningen tager højde for dette. Hvad er multimodal literacitet? Først og fremmest må forskere og lærere udvide definitionen af læsning, således at den indbefatter multimodale læseog skriveformer, og de må acceptere, at disse former har betydning for stort set alle aspekter i læse-og skriveundervisningen. (Reinking 2005 s. 369, min oversættelse) Det stigende antal multimodale tekster i vores hverdag gør det nødvendigt at gentænke vores opfattelse af læsning. En læseteori, der kun beskæftiger sig med, hvordan man skaber mening af skriftsproglige tekster, er ikke længere dækkende for det tekstudbud, vi møder i samfundet i dag. Læsning må ses gennem nye briller. Hvordan, på hvilken måde, i hvilken kontekst, med hvilket materiale og kulturelle ressourcer, konstruerer vi tegn, der repræsenterer vores kommunikation om verden? Ifølge de kognitive læseteorier består læsning af delprocesserne afkodning og forståelse. Med afkodning menes den tekniske side af læsningen; dvs. at barnet kan omkode skriften fra bogstavtegn til lyd. Når barnet mestrer dette, har det knækket koden. Forståelse drejer sig om at skabe mening i det læste, såvel den mening forfatteren har lagt i teksten, som læserens aktive konstruktion af mening ved at drage slutninger (inferenser) mellem teksten og læserens egne forkundskaber. Læseforståelse indebærer med andre ord å utvinne og skape mening ved å gjennemsøke og samhandle med skrevet tekst. (Bråten 2007, s. 11). Mens de kognitive læseteorier ser læsning som en individuel proces, betragter de sociokulturelle teorier læsning som en social praksis. Læsning defineres som å kunne bruke lesing og skrivning til ulike formål og i ulike situationer. (Kulbrandstad s. 39). Det engelske fagbegreb er Literacy, som kan oversættes til literacitet eller skriftkyndighed. Literacy dækker både over læsning og skrivning samt forskellige former for literacy, fx Media Literacy, IT Literacy og Multimodal Literacy. Begge teoretiske positioner betragter læsning som konstruktion af tegn, og tegnene konstrueres på baggrund af det læsemateriale, der er tilgængeligt. Materialets beskaffenhed bog, web, cd-rom har altså betydning for læsningen. Skrevne tekster er baseret på det alfabetiske tegnsystem, mens de tekster, der kan læses og skrives via computeren, består af flere tegnsystemer: billeder, video, musik de er multimodale.

3 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 3 I denne artikel anlægges et sociokognitivt perspektiv på læsning, hvor multimodal literacitet defineres som at kunne uddrage og konstruere mening ved at drage slutninger (inferenser) mellem multimodale tekster og egne forkundskaber og at kunne bruge dette til læsning og skrivning i en social praksis. I den engelsksproglige faglitteratur anvendes mode næsten synonymt med tegnsystem (Kress 2007 s. 45). I det følgende omtales tegnsystemer (mode) som udtryksformer, idet det er den fagterm som anvendes i Fælles Mål. Multimodal er dermed en betegnelse for tekster der anvender flere tegnsystemer i et samlet udtryk. Centrale perspektiver for læseundervisningen Mange børn og unge har i deres hverdagsbrug erhvervet sig erfaringer med multimodale læsestrategier. Karakteristisk for deres mediebrug er, at de bruger mange medier samtidigt, at de lærer at anvende medierne af andre børn og ved selv at eksperimentere, og at de vægter udfordringer, præstation og det selv at skabe noget. I dag har 50 % af alle børn og unge mellem 11 og 15 år computer med netadgang på eget værelse, og de kommunikerer og skaber venskaber både i den fysiske og i den virtuelle verden. 1 Disse unges hverdagsbrug af medier står således i skarp modsætning til skolen traditionelle vægtlægning af skriften. Ikke alle børn og unge har mulighed for at erhverve sig disse erfaringer i fritiden, og det er derfor vigtigt, at læseundervisningen sikrer, at også de kultursvage børn og unge indkultureres i en multimodal og digital læsekultur. Men også de kulturstærke børn har brug for undervisning. Deres erfaringer med mange medier betyder ikke nødvendigvis, at de har en dybere indsigt i eksempelvis det multimodale. Deres læsestrategier er ofte ubevidste og kan ikke italesættes som en bevidst strategi. De er optaget af indholdet: fx klare sig i spillet eller finde den ønskede information, og det multimodale er blot vinduesruden, de ser igennem. Det er derfor vigtigt, at læreren peger på vinduesruden, dvs. at læreren underviser i såvel afkodnings- som forståelsesstrategier også til de multimodale tekster. Remedieringen betyder, at de trykte bøger ændrer sig i multimodal retning, og derfor må læsestrategier til trykte tekster ændres tilsvarende.. Kress giver et eksempel på en fagbog, hvor det er billederne, der formidler kernen i det faglige indhold, mens teksten kun er en pædagogisk ramme, som ikke handler om det faglige. Teksten er endvidere blevet visuel, idet den ikke længere fremtræder som løbende tekst, men som relativt uafhængige tekstbokse spredt ud på siden. Dette betyder for det første, at man ikke får fat i kernen i det faglige stof, hvis man ikke læser billederne. For det andet at fagteksten skal læses som et billede; den kan ikke læses lineært. Når de multimodale tekster smitter af på trykte fagbøger, bliver det også her nødvendigt med multimodale læsestrategier for at kunne forstå trykte tekster. Multimodale tekster må læses kombinatorisk, således at tegnene (billede, tekst, lyd, video, animation) læses som en helhed. En første læsning kan bestå i en modal scanning (Kress 2007 s.159). Hvor er der blokke af skrift, blokke af billeder, video og lyd? Valget af læserute baseres dernæst ud fra, hvordan tekst, billeder, lyd og video er organiseret i forhold til hinanden. Dette er en udfordring for læseundervisningen, især fordi læseforskningen viser, at elever ofte springer over grafik, tabeller og diagrammer. Mens medieforskningen har beskæftiget sig med børn og unges brug af medier i hverdagen, den såkaldte parallelle skole, har læseforskningen, ifølge Reinking 2, overvejende været rettet mod multimodale materialer til brug i læseundervisningen. Tre af de refererede projekter har dog drejet 1 Forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv, her foredrag af Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Seminarium 11. januar Et af formålene med Reinkings artikel Multimedia Learning of Reading er at give læseren et overblik over eksisterende forskning på området.

4 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 4 sig om elevers produktion af multimodale tekster, dvs. elevernes multimodale skrivefærdigheder, og i et af projekterne fandt forskere ud af, at elevers præsentation af kontrasterende billeder af Pocahontas fra Disneys tegnefilm til historiske malerier skærpede deres kritiske læseforståelse. Selvom Reinking noterer sig sådanne forskningsresultater, fokuserer han i artiklen på læsedimensionen. Dette undrer mig. For det første fordi læseforskningen i dag anbefaler, at børn skriver sig til læsning, dvs. starter med skribling og børnestavning allerede i børnehave og børnehaveklasse. Reinking nævner selv dette i redegørelsen for et andet projekt, men han medtager det ikke i sine anbefalinger. For det andet fordi medieforskningen længe har anbefalet, at eleverne producerer medieprodukter, inden de læser og analyserer professionelle medieprodukter - netop fordi børn leger og eksperimenterer sig til megen viden om medieudtryk i fritidens mediebrug. 3 I indskolingen bliver børn opfordret til at konstruere tegninger og at skrive tekst til tegningerne. Det er min og mange læreres erfaring, at mens teksterne typisk udvikler sig fra legeskrivning over prefonetisk skrivning til alfabetisk skrivning, udvikler tegningerne sig fra fragmentariske tegninger over detaljerede tegninger til ingenting. I takt med at skrivningen bliver alfabetisk, forsvinder tegningerne. Skyldes dette, at tegningerne har været kompensation for manglende skrivefærdighed, eller skyldes det skolens opprioritering af skrift på bekostning af andre udtryksformer? Hvor ofte lægger læreren mærke til og kommenterer på samspillet mellem tegningen og teksten? Medieforskningen viser, at børn allerede i indskolingen konstruerer tekster der kombinerer tegning, fotos, tekst og lyd, såfremt de får adgang til programmer, der gør dette muligt 4. Børn bruger skærmen som rum, scene, papir og lærred. Et vigtigt element i dette er børnenes glæde ved personlig og meningsfuld selvfremstilling, et element der genfindes i unges brug af netsteder som arto.dk og facebook. Hvordan kan undervisning i og tidlige eksperimenter med multimodale udtryksformer lægge et fundament for multimodal literacy? En første forudsætning er, at læreren har en viden om multimodal læsning og skrivning. Hvilken viden om multimodal læsning er nødvendig for læseunderviseren? Læsestrategier til multimodale tekster må baseres på viden om multimodal læsning. Inspireret af Ehris model 5 vil jeg i det følgende redegøre for, hvad der har betydning for forståelse af multimodale tekster. Ehris model er valgt, fordi den anskueliggør centrale delelementer i læseprocessen. 3 Tufte () Sørensen () 4 Fx Birgitte Holm Sørensen, fx ITMF (maglegårdsskolen) 5 litthenvisning

5 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 5 Kontekst Viden om tekster Metakognition Viden om afkodning Den centrale meningsdannende funktion Viden om verden Viden om udtryksformer Kendskab til lageret Motivation Selvtillid Viden om tekster Med computeren er der opstået en række nye genrer som fx living books, computerspil og . Computeren kan som nævnt tidligere gemme og arbejde med tekster, billeder, animationer, video, musik og lyde; dvs. det multimodale aspekt. Computeren er også en algoritmisk maskine, og det giver mulighed for at læse og skrive med nye aspekter såsom hastighed, tid, bevægelse og synlighed. Endelig giver computeren mulighed for at bringe læseren ind i det tekstlige maskineri, således at teksten tilpasser sig den aktuelle læser gennem kybernetisk feedback 6 ; det interaktive aspekt. Computerteksten kan være programmeret til at reagere på læserens valg; dvs. at mens du læser teksten, læser teksten også dig. Dette udnyttes i fiktionstekster som computerspil, men også i kommercielle nettekster på internettet, hvor netteksten ved at følge dine valg udarbejder en brugerprofil og tilpasser teksten efter denne profil. Dette kaldes customization. Fiktionstekster kan i dag fortælles i skrift (bog), audiovisuelt (film, animation), multimodalt og interaktivt (computerspil). Valgene har betydning for fiktionen bl.a. i forhold til tid, rum, personkarakteristik og handling. 6 Kybernetik er en teori om kontrolmekanismer i dyr, mennesker og maskiner. Begrebet bruges inden for informationsvidenskab om kunstig intelligens og komplekse systemer. Tilstanden af et tidligere delsystem (læserens valg),er medvirkende årsag til en senere tilstand af samme delsystem (konsekvenser af læserens valg) på baggrund af kybernetisk tilbagekobling/feedback.

6 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 6 I bogfiktioner er fortællerpositionen fx af stor betydning, mens det i computerfiktioner er læserpositionen, der har betydning, dvs. den person, som læseren spiller i fiktionen. Mens læserens oplevelse af personerne især er baseret på identifikation og indlevelse i bogfiktionen, drejer det sig i computerfiktionen ikke om indlevelse, men om at blive figur. Læseren er en handlende figur i fiktionen, og det drejer sig derfor om at udfylde og forstå den person, man spiller. Mens bogfiktioner ofte karakteriserer personer via deres tanker, karakteriseres figuren i computerfiktioner til dels via læserens/spillerens design af figurens udseende, men især via læserens/spillerens valg af handling på baggrund af replikker og gestus. Dette bliver tydeligt, når man sammenligner nybegyndere og erfarne computerspillere. Nybegynderen er tilbøjelig til at opfatte sin figur som et redskab til at åbne døre og samle ting op. I computerspillet Gabriel Knight 3 er det fx muligt at forfølge to mænd ind på en kirkegård. Hvis spilleren vil have sin figur til at gå hen til mændene, vender figuren sig om mod spilleren og siger: Jeg vil ikke ha at de ser mig. Dette skabte forvirring og frustration hos nybegynderen. Hvad gør jeg nu? Hvordan kommer jeg videre? Den erfarne spiller ved derimod, at man skal fortolke replikken. Hvad gør man, når man ikke vil ses? Måske er det meningen, at min figur skal gemme sig et sted på kirkegården. At blive figur indebærer tolkning af figuren som en rolle set i forhold til, hvad forfatteren af spillet mon har tænkt sig. 7 Figuren bliver udgangspunkt for spillerens tænkning og handling i arbejdet med at etablere regler for, hvad der er plausibelt. At blive figur er dermed centralt for at knække koden for, hvordan spillet skal spilles. 8 Fagtekster fra internettet eller på cd-rom anvender i stigende grad animationer, video og lyd i formidlingen af det faglige emne. Dette kan have en kompenserende funktion, som gør teksten lettere at læse, fx hvis læseren har mulighed for at høre udtalen af et ord, han ikke kan afkode, eller se en video, der forklarer betydningen af et ord. Forskning har også vist, at elever udvider deres ordforråd, hvis de fra teksten har nem adgang til at slå ord op. (Reinking s. 361). Men det kan også gøre teksten mere kompliceret at forstå, både pga. samspillet mellem de forskellige udtryksformer. og en ikke-lineær læsevej. Websider er oftest en del af et websted, dvs. et netværk af tekster organiseret i en hypertekststruktur. Websiden fører via links læseren videre til nye tekster, og det bliver i højere grad læserens opgave at skabe en sammenhængende forståelse af de forskellige websider. Endelig kan man ikke regne med, at webtekster er kvalitetsvurderet. At kunne overvåge sin navigation (læsesti), at kunne forstå principperne bag de enkelte links og at kunne vurdere webstederne kildekritisk bliver nødvendige dele af en multimodal og digital læsekompetence. Som tidligere nævnt smitter de multimodale tekster af på trykte fagbøger, således at det også her bliver nødvendigt med multimodale læsestrategier for at kunne forstå teksten. Denne brug er meget forskellig fra de lærebøger, hvor det faglige indhold blev præsenteret i teksten, og billederne var illustration dvs. gentog, hvad teksten havde fortalt. (Kress 2007 s.156). Viden om afkodning Hvad er afkodning i multimodale tekster? I Ehris model hedder denne dimension Grafem-fonem-kendskab altså omkodningen fra bogstavtegn til lyd. Når det drejer sig om multimodale tekster, må der suppleres med andre tegnsystemer end alfabetet. 7 Thorhauge i Walther og Jessen, 2005, s Dette er anderledes i online-spil som fx World of Warcraft, hvor spillere ikke kun spiller mod bots (robotter genereret af programmet) men mod og med hinanden.

7 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 7 Tegn repræsenterer noget i verden. En pibe kan fx repræsenteres af tegnet: billede af en pibe eller af tegnet: bogstavrækken p-i-b-e. Afkodningen af tegnet består i at foretage denne omkodning og skabe mening ved at fortolke, dvs. drage slutninger (inferenser) mellem tegnet og egne forkundskaber. 9 Forfatteren har valgt det tegn, der bedst udtrykker den mening, han ønsker at kommunikere, dvs. tegnet er ikke vilkårligt, men en bevidst valg ud fra en buket af forskellige muligheder. 10 Tegn forekommer både som en indre konstruktion (læsning) og som en ydre synlig og/eller hørlig konstruktion (skrift/billede/video; tale/musik/lyde). Principielt er der ingen forskel, idet begge resulterer i konstruktion af et tegn. Den indre konstruktion kan blive synlig eller hørlig kommunikation, når den bliver basis for nye ydre konstruktioner af tegn. Disse nye ydre tegn tillader os at drage slutninger om den indre tegnproduktion. (Kress 2007 s.144) Et eksempel på dette er læsetest, hvor læsefærdigheder testes via spørgsmål til læsningen. I Fælles Mål omtales de forskellige tegnsystemer som sagt som udtryksformer, og multimodale tekster er dermed tekster, der anvender flere tegnsystemer i et samlet udtryk. Hvordan afkoder vi multimodale tekster? Viden om afkodning dækker også viden om, hvordan vi læser. Det drejer sig fx om læseretning; at vi i den vestlige verden læser fra venstre mod højre og ned til bunden, og at vi blader fra højre til venstre for at komme til en ny side. Viden om læsekonventioner kaldes i læseforskningen indkulturering. (Kjertmann 2002) I multimodale tekster ændres læsekonventionerne, idet læseretningen bestemmes af det multimodale udtryk. Øjet ledes af de linier, der er i skærmbilledet, også usynlige linier som personers blikretning. Øjet ledes også af store elementer og af et fokus midt på skærmen. Disse principper kan konkurrere med hinanden, fx kan et lille element placeret i fokus midt på skærmen tiltrække øjet mere end store elementer. Bevægelse udkonkurrerer alt andet. Øjet vil altid først fanges af bevægelse som fx animationer, dernæst stille billeder og til sidst teksten. Hvis en multimodal tekst indeholder en animation, der er i permanent bevægelse, er det derfor meget vanskeligt at koncentrere sig om at læse de øvrige tegn. I multimodale tekster skal læseren klikke eller scrolle i stedet for at blade. Dette kaldes navigation. Skærmfladen ( siden ) indeholder både oplysninger om indholdet, dvs. emnet eller fiktionen, og om navigationen, dvs. hvor du fx kan klikke, scrolle eller manipulere objekter. For at øge læsbarheden er skærmfladen ofte opdelt i indholdsfelter og navigationsfelter. Navigationsfelter kan fx være menulinier og værktøjsbjælker. De multimodale tekster ændrer også tekstkonventioner for afkodning af skrift. Det tydeligste eksempel er understregning af ord, som tidligere har betydet: jeg understreger dette, fordi det er væsentligt. Med internettet har understregning fået en ny betydning, nemlig: dette ord er et link, som du kan klikke på. Et yngre menneske, som er vokset op med denne tekstkonvention, vil blive forvirret over at møde et understreget ord, som han ikke kan klikke på. I computerspil anvendes skrift typisk til at beskrive, hvordan spillet fungerer, til at give instruktioner i spillets regler, specifikationer for våben og lignende samt som bidder af verbal interaktion som en del af den visuelle og sprogligt realiserede fortælling. Ukyndige spillere kan ikke nå at læse de tekstbidder, der kommer frem på skærmen, inden de forsvinder igen. Den erfarne spiller forklarer: Du læser bogstaverne samtidig med at de dukker op, far!. Og den ukyndige far erkender, at han sidder og venter på, at en tilstrækkelig mængde tekst er fremkommet, før han begynder at læse, og 9 Baseret på Peirce: tegn (representamen), objekt og interpretant. Fx præsenteret i Johansen 1994 s Kress kalder dette motiveret.

8 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 8 så når han ikke at læse teksten, før den er væk igen. Faderen er orienteret mod en hel tekst, mens de erfarne computerspillere er orienteret mod informationer som tilbydes. (Kress 2006a s. 163) Viden om udtryksformer I Ehris model hedder denne dimension Viden om sprog, og selvom vi også nogle gange taler om billedsprog og filmsprog, menes der i modellen verbalsproget. Ifølge Fælles Mål skal dansklæreren undervise i sprog og andre udtryksformer og sidstnævnte drejer sig om de andre mediesprog 11 eller tegnsystemer. Multimodale tekster kan repræsentere indhold i mange udtryksformer. En bil kan fx repræsenteres i billede, video, lyd (motorlyd, horn, tale) eller/og tekst forfatteren må vælge mellem udtryksformerne. Dette valg kan fx træffes på baggrund af velegnethed, dvs. hvad det enkelte udtryk gør bedst: Skærmen er mere velegnet til billeder end til tekst. Det er trættende at læse tekster på skærmen, og ofte kan det være svært at orientere sig i tekster organiseret hypertekstuelt over flere skærmbilleder. Sort tekst på grå baggrund er normalt lettere at læse end sort tekst på hvid baggrund, fordi skærmlyset anstrenger øjet. I læsningen af tekst lægger vi først mærke til fremhævet skrift, derefter billedtekst og til sidst brødtekst. Læsbarheden øges af punktopstillinger og ved at skrive efter den journalistiske nyhedstrekant: først det vigtigste, så det næstvigtigste. Animationer er velegnede til at illustrere information (fx Pythagoras ligning eller berettermodellen) eller tidsmæssige ændringer (fx Tysklands erobringer under 2. verdenskrig), og video er velegnet til at gengive hvad der er sket (flash back i computerspil, dokumentarisk video).lyd kan fremme forståelsen, fx via en oplæsning, og styrke indlevelsen i form af fx musik og effektlyde. For at forstå det multimodale udtryk bliver det væsentligt at forstå både den enkelte udtryksform (mode) og at forstå de forskellige udtryksformer i et flerstemmigt udtryk (multimodalt). Tekst, billede/video og lyd kan sammensættes hypotaktisk, således at fx billedet/videoen er en illustration af teksten (teksten overordnet), eller teksten er en forklaring til billedet/videoen (billedet/videoen er overordnet). Dette kaldes integreret multimodalitet: hvert tegn tilføjer information. De kan også sammenstilles parataktisk, således at fx billedet af en snegl stilles sammen med teksten: snegl og lyden [sne:gl]. Det kaldes sammenstillet multimodalitet. Endelig kan tegnene sammenstilles sådan, at fx billedet modsiger teksten, eller at lydsiden modsiger billedsiden. Dette princip kaldes opposition eller kontrapunktisk multimodalitet. Opposition kan komme til at fungere som ironi; fx teksten: Der er et yndigt land ledsaget af et billede af den lille havfrue som skelet og med rygende skorstene i baggrunden. Skriftens syntaks er stabil, og der er ret faste regler for læserute i skreven tekst. Men denne stabilitet komplementeres af en relativ semantisk åbenhed, som gør at læseren må fylde dem med mening udfylde tekstens tomme pladser. Teksten kan fx handle om mumier uden at beskrive mumierne, og så må læseren selv forestille sig, hvordan mumierne ser ud. Billedet er derimod semantisk præcist og lukket, idet billedet viser, hvordan mumierne ser ud. Dvs. at billedet udfylder nogle af de tomme pladser, som teksten har. Dette kender vi fra filmatiseringer, hvor vi kan blive skuffede over, hvordan filmen har udfyldt nogle af bogens tomme pladser. Til gengæld er billeders syntaks og de læsestier som læseren må følge, meget mere åbne end tekstens. Det betyder ikke, at visuelle repræsentationer ikke har en grammatik men at billedgrammatik er åben for forskellig brug. Konventionerne er ikke så faste som skriftens. 11 Bogen er jo også et medie. I Fremtidens danskfag kaldes bogen ligefrem en ældre medieform (Gregersen m.fl. 2003, s.83)

9 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 9 Positionerne på skærmen er betydningsbærende. På skærmfladen er de forskellige elementer organiseret som en visuel enhed. Teksten er selv blevet en visuel størrelse organiseret i en grafisk tekstboks, og dermed bliver placeringen af tekstboksen i forhold til billeder, video og diagrammer betydningsbærende. Det har således betydning, om tekstboksen er placeret tæt ved eller langt fra billedet og om det er placeret over/under/til højre/til venstre for billedet. Skærmens form begrænser designmulighederne. Hvis skærmen opdeles vertikalt, virker venstre side tungest, fordi vi i den vestlige kultur læser fra venstre mod højre og oppefra og ned. En skærmside med tyngde i venstre side virker derfor harmonisk, mens tyngde i højre side virker uharmonisk. Hvis skærmen er opdelt horisontalt, virker toppen tungest. Tegnobjekter (fx tekstboks, billede, video), der er placeret i toppen, virker derfor dominerende, mens objekter placeret i bunden virker vigende. En firkantet tekstboks placeret ved siden af et rundt billede kan give dynamik, mens to ensformede objekter kan give harmoni. Hvis objekter placeres i forgrunden, virker de tungere end objekter placeret i baggrunden. Og objekter der står isoleret for sig selv, virker mere betydningsfulde end objekter i grupper. Objekter som står tæt ved hinanden opfattes som om de hører sammen (nærhedsfaktor). Det samme gælder objekter, der ligner hinanden (lighedsfaktor) Endvidere har positionerne på skærmen et kulturelt betydningspotentiale. I den vestlige verdens billedkultur er oppe tilknyttet betydningen Himmel, det guddommelige, det ideale, mens nede er tilknyttet betydningen krop eller jord, dvs. det realistiske, empiriske. Læseretningen har også betydningspotentiale: venstre er hvor vi starter fra, det er det givne, mens højre er der, vi bevæger os hen, det nye. (Kress 2006, s. 69.) Dette giver tilsammen en figur med følgende betydningspotentialer: Det ideelle Det givne/ideelle Det nye/ideelle Det givne/realistiske Det nye/realistiske Det reelle (efter Kress 2006,figur 5.2 s. 70.) Det har derfor betydning, hvor billeder placeres. Billeder betragtes traditionelt som realistiske de dokumenterer beretningen, og derfor vil de i henhold til de kulturelle konventioner blive placeret i de nederste felter: det realistiske. Hvis to billeder skal vise, hvor meget af indlandsisen, der er smeltet på ti år, vil det ældste billede i henhold til de kulturelle konventioner placeres i det givne felt, mens det nyeste billede skulle placeres i det nye felt. Den teoretiske redegørelse for processen placeres i de øverste felter: de ideelle felter. Ovenstående kulturelt skabte (tommelfinger)regler kan kaldes grammatik, uanset om det drejer sig om skrift, billede, gestus, musik eller multimodalt udtryk. Og grammatik ændrer sig med tiden sammen med ændringer af genrer og fremkomsten af nye genrer.

10 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 10 Kendskab til lageret I Ehris model hedder denne dimension Ordkendskab og består af ordbilleder og ordforråd. Læseforskningen har vist, at et stort ordforråd er af største betydning for en god læseforståelse, men med de multimodale tekster er det ikke tilstrækkeligt med et stort ordlager for at sikre forståelsen. Lageret må også bestå af billeder, film, musik og lyde og ikke mindst: multimodale udtryk. Viden om verden Internettet er en del af verden. For en voksende del af børn og unge er internettet endda en naturlig del af deres dagligdag. En bekendt fortalte mig for en del år siden om, hvordan han havde fortalt sin 6-årige, at der ikke fandtes computere, da han var barn. Hvorpå sønnen spurgte: Jammen far, hvordan kom I så på internettet? I fritiden, den såkaldte parallelle skole anvender børn og unge andre og mere mangfoldige medier end de bliver tilbudt i skolens undervisning. I deres brug af medierne erhverver de sig kendskab til en bred vifte af multimodale udtryksformer og genrer, og de kan omsætte denne viden i handling både for sig selv og sammen med andre. Internettet anvendes især til at skabe såvel fiktion (personer i computerspil som fx The Sims) som venskaber (fx arto og facebook), og disse to aspekter smelter i stigende grad sammen, fx i onlinespillet World of Warcraft. Metakognition Metakognition drejer sig om overvågelse af egen læseforståelse. Det er vigtigt både at vide, hvornår forståelsen slipper op og at kende til og kunne anvende forskellige forståelsesstrategier for at kunne forbedre sin læsekompetence. De forståelsesstrategier, som børn og unge har lært sig i deres hverdagsbrug af multimodale tekster, er som tidligere nævnt ikke bevidste og ofte utilstrækkelige. En direkte undervisning i kombinatoriske læse- og skrivestrategier er nødvendig for at udvikle elevernes metakognition. Når det drejer sig om faglige webtekster, bliver det endvidere vigtigt at kunne overvåge sin egen navigation (læsesti), samt at kunne vurdere teksterne løbende. Børn og unge klikker sig typisk frem efter spontan interesse og er tilbøjelige til at tro på alt, som de finder på nettet. En direkte undervisning i navigationovervågelse og i kildekritik er nødvendig. Motivation og selvtillid Motivation og selvtillid indgår ikke i Ehris model, men er meget væsentlige dimensioner i læsning (Frost 2003). Medieforskningen viser, at elevers motivation er meget stor, når det drejer sig om læsning og skrivning af multimodale tekster, og også at især læsesvage elever profiterer af at få mulighed for at udtrykke sig i andre udtryksformer end skriftsproget. 12 Konteksten Kontekst indgår heller ikke i Ehris model, men har stor betydning for læseforståelsen. I en skolekontekst har opgavetyper og valg af aktiviteter betydning for det udbytte, eleverne får at den multimodale tekst. Det har også betydning, om eleven arbejder individuelt eller sammen med andre. Læseforskningen har vist, at diskussioner og forhandlinger om tekstens mening i elevgrupper og i klassesamtaler er frugtbare, fordi den enkelte elev hermed får mulighed for å trekke på fellesskapets samlede ressurser (f.eks. i form af forkunnskaper, kildekunnskaper og strategisk 12 Se fx itmf 525, itmf 199 og itmf 140

11 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 11 kompetanse) (Bråten 2007, s.185). Medieforskningen har vist det samme i forbindelse med elevers produktion af multimodale tekster (Sørensen 2001). Medieforskerne anbefaler, at medieproduktion og medieanalyse udvikles i et vekselvirkningsforhold, således at eleverne starter med selv at producere, før de begynder at analysere (Tufte2005), og dette falder godt i tråd med læseforskeres anbefalinger om at veksle mellem at lade børn skrive (sig til læsning) og at læse. Endvidere må skolen sikre, at også de kultursvage børn og unge indkultureres også i forhold til multimodale tekster. Her kan læreren med fordel udnytte de kulturstærke elever, som i medieforskningen kaldes power users, til modellering og stilladsbygning. Afslutning Forståelse af multimodale tekster indebærer mange udfordringer for eleven og for læreren. Meningen er ikke længere alene i teksten, men findes i kombinationen af tekst, billeder, animationer, video, lyde og musik. Børn og unges hverdagsbrug af digitale medier giver dem mangeartede læse- og skriveerfaringer, men deres forståelsesstrategier er hverken tilstrækkelige eller bevidste. En direkte undervisning i kombinatoriske multimodale læse- og skrivestrategier, i navigationovervågelse og i kildekritik er nødvendig for at eleverne kan opnå multimodal literacitet. Endelig er det skolens opgave at sørge for indkulturering af de kultursvage børn og unge. For at kunne varetage denne opgave må læreren have viden om multimodal læsning. Hun må kende til de nye digitale tekster, både skønlitterære og faglige, og hun må vide, hvordan man afkoder teksterne, en viden der er baseret på viden om multimodal grammatik. Læreren må have et stort lager bestående ikke kun af ord, men også af billeder, film, musik, lyde og multimodale udtryk. Endelig må læreren også have kendskab til den del af verden, der foregår på internettet. Læsefærdigheder er ikke en gang givne, men må ændres i takt med samfundet og konteksten. Det samme gælder for læseundervisningen. Litteratur Bråten, Ivar (2007) Leseforståelse. Lesing I kunnskapssamfunnet teori og praksis. Cappelen. Christensen, Ole og Birgitte Tufte (2005) Skolekultur, mediekultur - modspil eller medspil? CVU København og Nordsjælland Drotner, Kirsten (2001) Medier for fremtiden, børn, unge og det nye medielandskab. Høst & Søn Frost, Jørgen (2003) Principper for god læseundervisning. Dansk Psykologisk Forlag. Gregersen, Frans m.fl. (2003) Fremtidens danskfag. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 1. Undervisningsministeriet. Johansen, Jørgen Dines og Sven Erik Larsen (1994) Tegn i brug. Amanda. Kjertmann, Kjeld (2002) Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen. Alinea Kress, Gunther (2007a) Literacy in the New Media Age. Routledge.

12 Multimodal Literacy/Marianne Würtz 12 Kress, Gunther and Theo van Leeuwen (2006) Reading Images. The Grammar of Visual Design. Routledge Kulbrandstad, Lise Iversen (2003) Lesing i utvikling. Teoretiske og didaktiske perspektiver. Fagbokforlaget. Reinking, David: Multimedia Learning of Reading. In: Richard E. Mayer (ed) (2005) The Cambridge Handbook of Multimedia Learning. Cambridge. Sørensen, Birgitte Holm (2000) Børn i en digital kultur. Gads Forlag Sørensen, Birgitte Holm Medier og It i et læringsperspektiv. Walther, Bo Kampmann og Carsten Jessen (red) (2005) Spillets verden. DPUs Forlag Würtz, Marianne (2002) Interfacedesign kort fortalt. Uni-C Børn kan selv Nu kan jeg selv næsten. Fortælleuniverser. Et undervisningsforløb med skærmfortællinger.

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv Digital media literacy continues its rise in importance as a key skill in every discipline and profession Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv NMC Horizon Report: 2012 Higher Education Edition

Læs mere

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Digital læsedidaktik Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Hvad er interessant eller problematisk? Hvad er udfordringen ved læsning af digitale tekster? Fra the worldtold til the worldshown(kress, 2010)

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Læsning i danskundervisningen Indskoling Legeskolen legende læsestart Læs om dette materiale på: www.legeskolen.dk - eller se det på CFU

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Børns multimodale tekstverden som potentiale i indskolingen.

Børns multimodale tekstverden som potentiale i indskolingen. LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Børns multimodale tekstverden som potentiale i indskolingen. af Merete Breinholt Mikkelsen Afleveret d. 3. maj kl. 12.00 på studiekontoret og UCViden. Vejledere: Inger Maibom,

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL

CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL christine pilegaard larsen Medier og medieundervisning Gylden dal Medier og medieundervisning af Christine Pilegaard Larsen 1. e-udgave,

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Multimodal læring og læsning Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Digital multimodalitet (viten.no) Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtsbetonede undervisning, de er fantasiforladte,

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Lærervejledning til periodeforløb om Romantikken: Lasse R. Apel, Mads E. Jensen og Allan S. Lindsay

Lærervejledning til periodeforløb om Romantikken: Lasse R. Apel, Mads E. Jensen og Allan S. Lindsay Lærervejledning til periodeforløb om Romantikken: Lasse R. Apel, Mads E. Jensen og Allan S. Lindsay 1 Alderstrin Fag Fagligt indhold Formål (centrale CKF er) 8.Klasse Dansk Litterær periode - Romantikken,

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

4. august 2011 Temasession B

4. august 2011 Temasession B 4. august 2011 Temasession B Hvilke it kompetencer har børn med sig når de begynder i 0. klasse og hvordan udnytter vi dem. Fællesmål og it. Multiemedieforløb med funktionel skrivning og læsning. Digitale

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Digital skriftsprogsudvikling

Digital skriftsprogsudvikling Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Hvad bør du vide om layout og typografi

Hvad bør du vide om layout og typografi Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere