Billedet af kongen på den hvide hest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billedet af kongen på den hvide hest"

Transkript

1 Billedet af kongen på den hvide hest Om hvad billeder og ord gør Ole Togeby Vi har alle hørt at kong Christian X ved genforeningen 1920 red over den gamle grænse på en hvid hest. Og her er et af de mange billeder der er af denne begivenhed. DEN HVIDE HEST På billedet er der skrevet: KONGEN PAA DEN HVIDE HEST VED GRÆNSEN. Denne artikel skal handle om hvilken relation der er mellem tegnene (dels bogstaverne på billedet og dels selve billedet) og den hest som kongen red over grænsen på 10. juli eller snarere hvilken relation vi forudsætter når vi i sproget taler om tegnene. Substantivet i bestemt form, kongen, angiver en enkelt ting (...) bestemt ved omstændig-

2 2 hederne eller ved sammenhængen (Mikkelsen ). Og formen grænsen må have den samme betydning. Det som Mikkelsen kalder bestemt ved omstændighederne eller ved sammenhængen, er det man også har kaldt social deiksis; i situationen i Danmark 1920 kunne der kun være tale om én konge og én grænse. Reglerne er hos Mikkelsen for bestemte nominaler i øvrigt følgende: 68. Det bestemte kendeord og navneordenes bestemte form, der er opstået ved en sammensmeltning af navneordet og et efterstillet bestemt kendeord, betegner dels én eller flere enkelte ting, dels hele arten. I. I förstnævnte tilfælde er én eller flere enkelte ting bestemt: a) ved ligefrem omtale eller dog ved antydning i det foregående, f. eks. Anders ejede för en ko, et får og to svin; nu har han solgt koen og fåret, men svinene har han beholdt (...) Jeg har fået en kniv, hvori skaftet er af perlemor (en kniv må have et skaft) (...). b) ved en tilföjelse, f. eks. den pyrenæiske halvø. (...) Toget fra Korsør er forsinket.(...) c) ved omstændighederne eller ved sammenhængen, f. eks. Kongen er rejst til Jylland (]: den i landet regerende konge). (...) II. Når en hel art nævnes, bruges i reglen bestemt kendeord eller bestemt form, både når navneordet står i ental, og når det står i flertal, f. eks. Ulven er et grådigt rovdyr eller Ulvene er grådige rovdyr. (...) Anm. Når hele arten betegnes, bruges ved almindelige fællesnavne ofte også ubestemt kendeord, når ordet er ental ( 66, 3), og intet kendeord, når ordet er flertal, f. eks. Manden eller en mand kan langt bedre trodse den offentlige mening end kvinden eller en kvinde. Sømandens liv eller en sømands liv er fuldt af farer (Læg mærke til at Mikkelsen under I.a) under betegnelsen antydning nævner det som andre senere har kaldt bridging, altså den bro der må gå over kløften mellem kniv og skaft. ) Og for ubestem te nominaler:

3 3 66. Det ubestemte kendeord. Det ubestemte kendeord bruges i flere betydninger: 1) om en vis, ikke ved omtale i det foregående eller på anden måde bestemt ting af den angivne art (bestemt individuel betydning), fx Jeg har købt en hest. Vi kørte gennem en stor skov. En gammel mand viste mig vej.(...); 2) om en aldeles ubestemt enkelt ting af den angivne art, så at en betyder det samme som en eller anden (ubestemt individuel betydning), f. eks. Køb en hest! Han forstår ikke at vælge sig en passende kone (...); 3) om en hvilkensomhelst ting af den angivne art, så at en betyder det samme som enhver eller i forbindelse med en nægtelse, der hører til omsagnet, ingensomhelst (generel betydning), f. eks. En hest er dyrere end en ko. En stor skov giver ikke altid så stort et udbytte som en lille. (Læg mærke til at der under 66,1) står: ikke ved omtale i det foregående eller på anden måde bestemt ting af den angivne art (bestemt individuel betydning). Det undrer at det der ikke på nogen måde er bestemt, kaldes bestemt betydning. Enten er der her tale om en trykfejl, eller også - og det er jeg tilbøjelig til at mene er tilfældet - skelner Mikkelsen således at 1) er for afsenderen bestemt, men ikke for modtagerne, og 2) (en aldeles ubestemt ting) angiver hverken for modtagerne eller afsenderen bestemt.) Det var betydning 66, 1) jeg brugte i den første sætning i denne artikel: Vi har alle hørt at kong Christian X ved genforeningen 1920 red over den gamle grænse på en hvid hest). Jeg gik altså ud fra at det var en bestemt hest, men også at den ikke på forhånd havde været bestemt ved min omtale eller ved antydning. Når man har at gøre med betydningen en vis bestemt ting, kan to ord godt henvise til det samme individ i den omtalte verden (således betegner Kette Kryds og Christian X den samme historiske person), mens et givet ord kun henviser til ét (eller flere) bestemt(e) individ(er) i den omtalte verden. Det har især i logik været diskuteret om et bestemt nominal forudsætter eksistensen af den genstand som benævnes, med eksempler som det gyldne bjerg og den nuværende konge af Frankrig (Wille 2007). Dette problem løser man ved at definere at genstanden forudsættes kendt

4 4 for modtagerne fra den omtalte verden, af hvad karakter den end måtte være: fiktiv, hypotetisk, mulig eller virkelig. Men hvad angiver da formen den hvide hest? Enten angiver denne bestemte form at den der har skrevet ordene på postkortet, har antaget at alle der ville komme til at se kortet, allerede af sammenhængen, kendte kongens hvide hest. Men jeg er tilbøjelig til at mene at der (også) er tale om en anden brug af den bestemte form som Mikkelsen har et bud på, i dette tilfælde dog kun i en anmærkning i samme paragraf 68: Anm. 1. Det bestemte kendeord og navneordenes bestemte form bruges undertiden i stedet for det ubestemte kendeord eller navneordenes ubestemte form, når talen er om hvad der hører sig til eller om en bestemt type, fx Pastorinden bar den brede, hvide kniplingskrave (= en bred, hvid kniplingskrave af den slags, som præstekoner plejer at bære ved höjtidelige lejligheder). (...) Så snart vi havde bænket os, kom punchen ind (til et gilde hører der punch). At den hvide hest er om hvad der hører sig til eller en bestemt type, kan der ikke være tvivl om. Hvis man googler på den hvide hest, får man hit, hvoraf de første er navne på restauranter, og mange senere er eksempler med: prinsen (eller ridderen) på den hvide hest, fx dette: Men jeg tror der findes en "prinsen på den hvide hest" inde i enhver mand, og måske handler det for os kvinder "bare" om at få øje på ham. (...) Det er derfor sandsynligt at den der har skrevet teksten på billedet, med ordene den hvide hest (også) må have ment: som det hører sig til. Ordene og tingene Det der interesserer mig her, er imidlertid ikke de sproglige undtagelser ved brugen af nominaler, men hvad Mikkelsen mener (eller rettere med sin sprogbrug forudsætter) om forholdet mellem ordene: kongen, den hvide hest og Grænsen, og så Christian X, den hvide hest, med navnet Malgré Tout, som Kongen red på 10. juli 1920, og den gamle grænse. Med Mikkelsens udmærkede danske terminologi kan man sige at en taler med nominaler kan

5 5 benævne (henvise til) ting, nemlig: I. benævne en hvilkensomhelst ting af en given art, dvs. enhver ting eller hele arten (generisk eller GENEREL BETYDNING, udtrykt med bestemte eller ubestemte eller ikke bestemte nominaler, fx Ulven er et grådigt rovdyr), II. benævne en enkelt ting (INDIVIDUEL BETYDNING om ting i den omtalte verden, hvad enten denne verden er fiktiv, hypotetisk, mulig eller virkelig), som kan være 1) en eller anden ting af en bestemt art (UBESTEMT INDIVIDUEL BETYDNING, udtrykt med ubestemte nominaler, fx Køb en hest!), 2) en vis ting (BESTEMT INDIVIDUEL BETYDNING) som kan være a) ikke ved omtale eller på anden måde bestemt for modtagerne (udtrykt med ubestemte nominaler, fx Jeg har købt en hest), b) bestemt (bestemt betydning udtrykt med bestemte nominaler) i) ved ligefrem omtale, (fx...han har solgt koen), ii) ved antydning, (fx... skaftet er af perlemor), iii) ved tilføjelse (fx... toget fra Korsør) eller iv) ved omstændighederne eller sammenhængen (fx kongen) Mikkelsen har ingen problemer med om genstanden for en bestemt individuel betydning eksisterer i virkeligheden (Wille 2007, kap 2). Derfor har jeg indsat formuleringen: individuel betydning om ting i den omtalte verden, hvad enten denne verden er fiktiv, hypotetisk, mulig eller virkelig. Den er altså ikke Mikkelsens egen. Mikkelsen regner med at der også findes andre relationer mellem ordene og tingene end semantisk henvisning (reference) og sandhed, nemlig pragmatiske relationer mellem sprogbrugerne, ordene og tingene: sprogbrugerne kan både betegne, bestemme, omtale, benævne, nævne og bruge ordene om både tingene og arterne. Og han regner med at vi kan tale om henholdsvis en hvilkensomhelst ting af en art, en eller anden ting, en vis bestemt ting ukendt for modtagerne, og en vis bestemt ting af en art kendt også for modtagerne. At forestille eller at gengive Hvad er så relationen mellem fotografiet (uden bogstaverne på) og den hest som kongen red på?

6 6 Det går jo ikke rigtigt at sige, at billedet betegner, benævner, nævner, henviser til eller refererer til (d)en hvid(e) hest, i hvert fald ikke i mit sprog. Om billeder må man bruge prædikater som forstille, gengive, afbilde, er et billede af. Nogle forfattere skelner mellem et hvid hest-billede og et billede af en hvid hest (Goodman 1976, 22, Dretske 1995, 23). Billedet her, er klart nok et hvid hest-billede. Nu siges det at den hest kongen red på, slet ikke var hvid, men at den var kalket hvid til lejligheden (prins Knud fik nemlig kalk på bukserne af at røre ved den), således at det måske egentlig er et billede af en brun hest ; altså et hvid hest-billede af en (i virkeligheden) brun hest. Det der skelnes mellem her, er at et billede på den ene side forestiller noget, har et indhold, en mening (sense, intention, begrebsindhold), nemlig de egenskaber det har den funktion at angive (her at hesten er hvid), og at der på den anden side også er noget det afbilder eller gengiver, et objekt (reference, ekstension, begrebsomfang, dets reference kan nogen vist også sige på dansk), hvis egenskaber det viser (her den angiveligt brune hest). Når man siger at et billede forestiller en hvid hest, taler man om en relation mellem billedet og det som beskueren opfatter, nemlig forestillingen om en hvid hest (ikke om en relation mellem billedet og det det afbilder). Når man derimod siger at billedet gengiver (eller afbilder) en hvid hest, taler man om forholdet mellem billedet og en vis hvid hest, nemlig den som billedmageren har lavet et billede af, ikke det billedet forestiller. Meningen bestemmer ikke nødvendigvis henvisningen; to billeder der forestiller det samme, kan gengive forskellige ting (Dretske 1995, 23), fx to billeder der skal forestille Johannes Døberen. Og henvisningen bestemmer ikke meningen; den samme ting kan gengives på to forskellige måder, fx et almindeligt foto og et røntgenbillede af den samme mand, på samme tid. Et billede kan forestille en enhjørning, men har da ingen reference, vil nogen sige, for der findes ingen enhjørning det kan gengive (Goodman 1976, 22). Hvis man siger det, må man også sige at begrebet billede kun kan bruges i betydningen hvid hest-billede (som et prædikat der kun har et argument), og aldrig kan siges at være et billede af noget (være et prædikat med to argumenter), hvis man ikke på forhånd kender eksistensen af det det skulle gengive. Det synes jeg er upraktisk, når man nu helt uden anfægtelser kan tale om et billede af en enhjørning. Jeg mener også at det er temmelig kunstigt at udtrykke et vigtigt teoretisk skel ved forskellen på et hvid hest-billede og et billede af en hvid hest. Prædikatet X er et billede af Y, er

7 7 nemlig i det almindelige sprog tvetydigt og kan både betyde X forestiller Y og X gengiver Y. I stedet vil jeg tale om at et billede kan forestille noget (begrebsindholdet i et hvid-hest-billede), og at det kan gengive eller afbilde noget (begrebsomfanget i et billede af en brun hest), og da altid noget som er synligt og kendt. Og så vil det være underligt at tale om at et billede gengiver en enhjørning (hvis det ikke er et billede af en statue, en skuespiller eller en dukke). Forskellen er så vidt jeg kan se, ikke en forskel på to typer af billeder, eller på om der findes noget fysisk de gengiver, men kun en forskel på hvad betragteren mener om hvordan billedet er blevet til; har billedmageren prøvet at få billedet til at ligne noget hun eller han kunne se, eller er det blot produktet af fantasi? Sandheden om hesten på billedet, Malgré Tout, som betyder trods alt, er (ef ter nogle fremstillinger) at den faktisk var hvid, den var nemlig albino, men at den også var kalket for at den ikke skulle se for lyserød ud (Thyssen 2007). Billedet er altså når alt kommer til alt, måske et hvid hest-billede af en (hvidkalket) hvid hest. Billederne og tingene Tag dette billede som et andet eksem pel:

8 8 Michelangelo Merisi da Caravaggio: San Giovanni Battista (Johannes Døberen), Billedet hænger i Galleria Borghese i Rom Om denne kommunikative henvendelse gælder der nu følgende: Billedet forestiller en vis, lidt trist, nøgen ung mand der sidder henslængt på et rødt klæde med en stav i hånden og et får i baggrunden, og som sådan er det ret godt. Billedets titel er: San Giovanni Battista (Johannes Døberen). Hvis man opfatter at titlen angiver at billedet gengiver eller afbilder Johannes Døberen, er den (titlen) givetvis usand (det er en afbildning af en eller anden ung italiensk dreng 1609). Hvis man opfatter at titlen angiver hvad det skal forestille, fremstiller Caravaggio den i bibelens verden genkendelige person Johannes Døberen som en nøgen attråværdig, men lidt trist dreng med en stav i hånden; så henvendelsens budskab bliver at Johannes Døberen bør

9 9 opfattes sådan. Det kan der nok være delte meninger om berettigelsen af, men det kan hverken være usandt eller grimt. Det vigtige er her at billedet ikke i sig selv benævner eller henviser (eller refererer ) til Johannes Døberen, det er bogstaverne, som jo hører til et andet tegnsystem end billedet, der gør det. Havde de ikke været der, ville de færreste have gættet at det skulle være ham. Billedet angiver ikke selv at eller om det er en forestilling eller afbildning af Johannes Døberen, men kun hvorledes det det forestiller eller gengiver, ser ud (det er kun teksten der kan angive hvad det forestiller eller gengiver). Efter min mening gengiver billedet selvfølgelig ikke Johannes Døberen, men en italiensk dreng som i 1609, hvor Caravaggio var mærket af døden, sad model for ham. Spørgsmålet er altså om titlen på billedet, Giovanni Battista, som er skrevet med bogstaver, angiver hvad billedet forestiller, eller hvad det gengiver. Det kan nok ikke afgøres generelt; det kommer for det første an på billedets produktionsmåde: Man er nok mere tilbøjelig til at kalde fotografiet af Christian X på en hvid hest for en gengivelse af deltagerne i den begivenhed ordene benævner (fotografiet kunne tidligere kun blive til som resultatet af at lukke lys ind i en kasse), mens man vil sige et maleri af det samme motiv snarere forestiller det det benævner (for maleren kan godt male uden en model). Men det kommer også an på hvad billedet tæller som i den kultur hvor det vises og ses. Tag denne tegning som eksempel som var ved at lave en Muhammedkrise i Sverige september 2007.

10 10 Profeten M som hund. Tegning i den svenske lokalavis Nerikes Allehanda i slutningen af august 2007, udført af Lars Vilks. Hvis man, som i den muslimske kultur, føler sig krænket over at der under tegningen står: Profeten M som hund, mener man antagelig at tegneren med titlen angiver hvad billedet gengiver. Hvis man på den anden side hænger Caravaggios billede op i det fine Galleria Borghese i Rom, mener man nok - som jeg - at maleren med dets titel angiver hvad billedet skal forestille, og ikke hvad det gengiver. Tegneren Lars Vilks har nok ment at billedet skal forestille profeten M som hund, og ikke at det gengiver situationen da han var en hund. Jeg vil foreslå at man undgår at bruge ordet referere, i hvert fald om billeder, eftersom ordet

11 11 er systematisk flertydigt mellem at betyde at noget forestiller noget, at noget gengiver noget (to ting som billeder kan), og at noget benævner noget (hvad kun ord kan). I en sproglig sætning er der både nominaler, som taleren benævner ting med, og omsagn (prædikater) som taleren beskriver de benævnte ting med. I billeder er der kun beskrivelser, ingen benævnelser. Billederne viser hvordan det de forestiller eller gengiver, er (fx at hesten er hvid), men viser ikke at de forestiller eller gengiver noget bestemt. Ordene og billederne Det kan sammenfattes at taleren med ord enten kan benævne (I) en hvilkensomhelst ting af en given art, eller (II) en enkelt ting af en vis art som enten kan være 1) en eller anden ting, eller 2) en vis ting, som enten kan være a) ubestemt for modtagerne, eller b) bestemt. Det kan ved den sproglige udformning ofte afgøres hvilken af disse relationer der er mellem ordene og tingene. Med billeder derimod kan billedmageren, alt afhængigt af betragternes opfattelse af hvordan billedet er lavet, (A) vise egenskaber (form, farve osv.) ved en eller anden ting af en bestemt art som figuren i billedet forestiller, eller (B) gengive egenskaberne ved en vis virkelig ting i en situation hvor billedet blev lavet. Om billedet forestiller eller gengiver tingen, kan ikke afgøres alene ved at betragte billedet, for billedet angiver hverken hvad det forestiller eller gengiver, kun hvordan det det forestiller eller gengiver, ser ud. Det betyder at betragterne af et billede ikke kan afgøre hvordan billedet skal tolkes uden en sproglig tekst, og de fleste billeder har da også en billedtekst. Til billedet af den nøgne unge mand er der to billedtekster, dels San Giovanni Battista, dels Michelangelo Merisi da Caravaggio Den sidste forankrer billedet som genstand til virkeligheden og angiver hvem billedmageren er, og hvornår billedet er lavet. Den første forankrer billedets motiv (som er det billedet forestiller, og ikke billedet som sådan) til en omtalt verden, nemlig bibelens verden, hvor personen Johannes Døberen optræder. På billedet af den hvide hest er der ingen (umiddelbart synlig, den kunne være på bagsiden) forankring af billedet som billede (hvem der har taget billedet), men kun en forankring af motivet til en virkelig begivenhed. Under Johannes Døberen-billedet står der også: San Giovanni Battista. Jeg opfatter det i den kulturkreds hvor billedet fungerer, som malerens benævnelse af den figur som billedet forestiller i den omtalte verden (hvad enten denne verden er fiktiv, hypotetisk, mulig eller virkelig) bestemt

12 12 ved omstændighederne og sammenhængen. Og også her kommer Mikkelsens 68 anm.1 i anvendelse, således at titlen angiver: hvad der hører sig til eller om en bestemt type. Jeg opfatter altså at titlen betyder: Man bør opfatte Johannes Døberen som en attraktiv, men trist, nøgen ung mand. Billedtitlen (på malerier og tegninger, i modsætning til på fotografier) er ikke en konstatering af hvad billedet gengiver, men en angivelse af hvad det skal forestille. På det sidste billede er der også to billedtekster. Lars Vilks forankrer billedet som genstand til virkeligheden ved at angive at billedet er tegnet af Lars Vilks. Billedteksten Profeten M som hund forankrer billedets motiv, til... ja til hvad? For her står der allerede Profeten M opfattet som hund i en billedtitel som generelt bør opfattes med betydningen: billedet angiver hvorledes motivet bør opfattes. Her får vi en fordobling af det normative forbehold som svarer til et løgnerparadoks: billedet viser hvorledes motivet om Profeten opfattet som hund, bør opfattes. Det er meget langt fra at være en gengivelse af noget som helst. Det er snarere en fælde til at få folk der gerne vil krænkes, til at blive forvirrede. Ordene, billederne og tingene Med et billede (uden ord) angiver billedemageren ikke hvad det forestiller eller gengiver, men kun hvordan motivet som det forestiller, eller tingen som det gengiver, ser ud. Med ord (uden billeder) derimod kan afsenderen angive om en ting (af en given art) som benævnes, er en hvilkensomhelst ting, en eller anden ting, en vis ting ubestemt for modtageren eller en vis for alle bestemt ting. Billeder vil derfor ofte i kommunikative henvendelser dels blive forankret til verdenshistorien (ved billedmagerens signatur og årstal, fx Caravaggio ), dels få deres farver og linjer kategoriseret som forestillende et motiv (fx med titlen Johannes Døberen), og dels også få udpeget den ting i verden som det gengiver (fx med titlen Kongen på den hvide hest). Signaturen er en konstaterende sproghandling som kan forfalskes, og som skal gøre billedet autentisk; motivangivelsen er en normativ sproghandling som skal være styrende for beskuernes opfattelse, og angivelsen af hvad der gengives, er en konstaterende sproghandling som kan være sand eller falsk. I de fleste diskussioner om billedtolkninger, spiller alle disse sproghandlinger en vigtig rolle, fordi det at lave et billede, ikke i sig selv er en sproghandling med sociale konsekvenser.

13 13 Litteraturliste: Dretske, Fred 1995: Naturalizing the Mind, Cambridge, Mass.: The MIT Press. Goodm an, Nelson 1976: Language of Art, Indianapolis: Hackett Publishging Company. Mikkelsen, Kristian, (1911) 1975: Dansk Ordföjningslære, Hans Reitzels Forlag: København. Thyssen, Uffe Barsballe 2007: Fanny, Christian, Johanne og Malgré Tout - om hvordan én stor historie kan blive til fire små. - Wille, Niels Erik 2007: Fra tegn til tekst. En indføring i teorier om sproglig kommunikation, Forlaget samfundslitteratur: København.

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer 1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

studie 6 Skabelsen 38

studie 6 Skabelsen 38 studie 6 Skabelsen 38 Åbningshistorie Jeg kiggede overvældet på børnehavens stolte udstilling af kartonportrætter og prøvede at finde resultatet af min søns kreative udfoldelser. Billederne på væggen var

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8 SIDE 1/8 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- LÆS OG ANALYSÉR SYMBOLER Symboler kan defineres

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 3. klasse Narcissos-myten 1. Fælles gennemgang: Udlever opgaverne. Du kan enten lade eleverne læse historien højt for hinanden, eller du kan læse den højt for

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Substantivernes former

Substantivernes former Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen form Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form brød et brød brødet det brød (der!) Ental, et rose en rose

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Det hele ligger i billedet

Det hele ligger i billedet Denne artikel er hentet her: http://zoom.comon.dk/index.php/news/show/id=643?utm_source=zoom_newsletter&utm_medium= newsletters Det hele ligger i billedet I første del kiggede vi på regulære salgsannoncer.

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Du skal skrive en fortælling med titlen:

Du skal skrive en fortælling med titlen: Du skal skrive en fortælling med titlen: 1 DRENGEN, DER IKKE KUNNE FINDE HJEM Du må selv finde på handlingen i fortællingen, men der er nogle elementer du SKAL forholde dig til. 1) Drengen har et mål nemlig

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage.

Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage. Kapitel 23 23.december 965 Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage. Fruen sad med en bunke klingende mønter foran sig, og tråde i fine ruller af guld, sølv og kobber,

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Skattekort. Jagten på den forsvundne skitsebog. God jagt! En kunstner har mistet sin skitsebog i museet!

Skattekort. Jagten på den forsvundne skitsebog. God jagt! En kunstner har mistet sin skitsebog i museet! Jagten på den forsvundne skitsebog Skattekort En kunstner har mistet sin skitsebog i museet! Han hedder Krøyer og kan være lidt glemsom. Skitsebogen er vigtig for ham. Han har nemlig tegnet en idé til

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager

Læs mere

Som udgangspunkt var denne foretaget med henblik på, at man vil lave en afstemning om hvorvidt man ville anke retssagen i mod os i have 56.

Som udgangspunkt var denne foretaget med henblik på, at man vil lave en afstemning om hvorvidt man ville anke retssagen i mod os i have 56. Min forundring Når jeg læser skrivelse fra Strandparkens advokat ser jeg han blandt har skrevet: Under henvisning til Rettens fristudsættelse skal jeg oplyse at bestyrelsen hos min klient delvist er fratrådt(min

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

MBP netblad nr. 26, forår 2009

MBP netblad nr. 26, forår 2009 en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 26,

Læs mere

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet. BILLEDANALYSE FAKTA Det allerførste du skal gøre, er finde ud af fakta om billedet. Kunstneren - Hvad hedder kunstneren? - Hvornår levede hun? - Fra hvilket land stammer hun? Billedet - Hvad er billedets

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Studie 12 Menigheden 70

Studie 12 Menigheden 70 Studie 12 Menigheden 70 Åbne spørgsmål Enten/eller Er menighedens primære formål at skabe rammer for, at troende kan vokse eller at fokusere på at nå ikke-troende? Vis, hvor du tror, din menighed er, på

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

børneklub Årets Aalborg KFUM er en klub båret af ildsjæle og så tiltrækker klubben drenge og piger fra Hasseris og hele Storaalborg

børneklub Årets Aalborg KFUM er en klub båret af ildsjæle og så tiltrækker klubben drenge og piger fra Hasseris og hele Storaalborg Årets børneklub samler hel bydel Aalborg KFUM er en klub båret af ildsjæle og så tiltrækker klubben drenge og piger fra Hasseris og hele Storaalborg Tekst og fotos: Niels Henriksen Når stadsgartneren vender

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Salmer: Lihme 9.00 749 I østen Dåb: 448 Fyldt af glæde 49 Ingen er så tryg i fare 493 Gud Herren så 726 Gak ud min sjæl Rødding 10.30 3 Lovsynger Herren

Læs mere

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Israels trosbekendelse: "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én, 5. Mos. 6:4. Israels trosbekendelse: Israels trosbekendelse: I daglig tale forkortet til:

Læs mere

MELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29

MELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 Mark 9,14-29 s.1 Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 MELLEM TVIVL OG TRO Spændt ud mellem magt og afmagt Vi hører om en far, der desperat kommer for at få hjælp til

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Intertekstualitet. Metafiktion

Intertekstualitet. Metafiktion Intertekstualitet Metafiktion Fiktion som form Metafiktion er fiktion om fiktion, om tekstens væsen, om tilblivelsesprocessen og således om det forhold, der er mellem fiktion og virkelighed. Når en

Læs mere

Vejledning til arbejde bogen Monster.

Vejledning til arbejde bogen Monster. Vejledning til arbejde bogen Monster. Monster, Patrick Ness, Gyldendal, 2015 Dansk 7. 10. klasse Kompetence og læringsmål Der arbejdes med Kompetenceområdet Fortolkning og derunder færdigheds- og vidensmålene

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Danskbogen til social og sundhedselever

Danskbogen til social og sundhedselever Tillæg til Danskbogen til social og sundhedselever Reklameanalyse (maj 2011) Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Reklameanalyse Overblik over teksten Præsentation Dette er en analyse af en reklame for

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Ridder Ras og det farlige vandfald

Ridder Ras og det farlige vandfald Ridder Ras og det farlige vandfald En historie i 13 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Illustreret af Katrine Clante Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende

Læs mere