Jesus, vores forsørger og opretholder

Transkript

1 8 TIL SABBATTEN 23. FEBRUAR 2013 Jesus, vores forsørger og opretholder Ugens vers Introduktion Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus. (Fil 4,19). Gud opretholder skaberværket på en så regelmæssig måde, at man somme tider hører universet sammenlignet med en maskine, som Gud har ladet køre af sig selv. Men det er et bedre billede at sammenligne skaberværket med et musikinstrument, som Gud bruger til at frembringe den ønskede melodi. Med andre ord, han er hele tiden involveret i at opretholde det, han har skabt. Intet i universet eksisterer uafhængigt af Gud. Han skabte alt det, der blev til. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er (Joh 1,3). Men ikke det alene; han er også den, som opretholder alt. Og endnu mere forbavsende er det, at han, som skabte og opretholder alt, er den samme, som blev korsfæstet for vores skyld. Apostlen Paulus, der skrev under Helligåndens vejledning, siger om Kristus, at alt er skabt ved ham og til ham; og han er før alt, og alt består ved ham. (Kol 1,16-17). Den hånd, som holder kloderne i rummet i gang, den hånd, som styrer alt i hele Guds univers efter en bestemt orden og med utrættelig aktivitet, er den samme hånd, der for vores skyld blev naglet til korset. (Ellen White, Education, s. 132). Ugens tekster Hebr 1,3 Kol 1,16-17 Job 42 Matt 5,45; 6,25-34; 10,28 80

2 SØNDAG 17. FEBRUAR 2013 Vores opretholder Hebr 1,3 Kol 1,16-17 Hvad er Jesu rolle i universets fortsatte eksistens? Af disse tekster fremgår det, at Jesus fortsætter med at opretholde universets eksistens med sin kraft. Universet er ikke uafhængigt; dets eksistens er afhængigt af en vedvarende udøvelse af guddommelig vilje. Dette gendriver deismen, som lærer, at Gud skabte verden til at styre sig selv for derefter at overlade den til at udvikles uden nogen yderligere indgriben fra hans side. Bibelen forkaster sådanne teorier. Gud er heller ikke i skaberværket, hvori han forstætter med at skabe det, som vi finder det udtrykt i de falske panteistiske (Gud og universet er identiske) eller panenteistiske teorier (Gud bor i universet, som om det var hans egen krop). Gud er ikke på nogen måde afhængig af universet. Han er adskilt fra universet. Han eksisterede og bliver ved med at eksistere uafhængigt af det. Universet er afhængigt af Gud, ikke omvendt. 1 Kor 8,6 ApG 17,28 Til at tænke over Hvordan beskriver Paulus vores forhold til Jesus? Hvert eneste øjeblik, dag efter dag, er vi afhængige af Guds kraft til at opretholde vores eksistens. Det er på grund af hans kærlighed, at vi bliver ved med at leve og er i stand til at handle og også danne personlige forhold. Dette er specielt tilfældet for dem, som har overgivet deres liv til Gud, og som Paulus beskriver det er i Kristus (2 Kor 5,17; Ef 2,10; læg mærke til henvisningen til skabelsen i disse vers). Det er også sandt, at selv de, som afviser frelsen, er afhængige af Guds kraft til selve det at leve. Daniel gjorde dette meget klart for kong Belshassar, da han sagde: den Gud, som holder dit liv og alle dine veje i sin hånd, har du ikke æret (Dan 5,23). Hvordan skal vi på baggrund af det, vi her har set på, forstå, hvori den frie vilje og evnen til frit at vælge består? Hvorfor har disse elementer i vores tilværelse så stor betydning for alt det, vi tror på? 81

3 MANDAG 18. FEBRUAR 2013 Den gavmilde forsørger 1 Mos 1, Mos 2,8-9 Denne tekst viser, at da Gud først havde skabt levende væsener, sørgede han også for mad til dem. Urter, frugt og frø var den mad, der blev valgt for både dyr og mennesker. Der siges intet om rov eller kamp om resurserne. Den gavmilde forsørger skabte masser af mad, så alle kunne få nok, uden at der var behov for vold. Hvilken kontrast til den almindelige model for eksistens, som udviklingsteorien fremsætter. Den lærer, at menneskelivet, ja i virkeligheden alt liv, kun eksisterer som et resultat af en voldelig proces af rov, hvor kun den stærkeste overlever. De første kapitler i 1 Mosebog kender intet til dette. Tværtimod, de åbenbarer en verden, som i bogstaveligste forstand var et paradis lige fra begyndelsen. Det er også derfor, at Bibelen siger om Gud, da han var færdig med at skabe: Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag. (1 Mos 1,31). Hvad fortæller disse vers om Guds særlige interesse for at sørge for Adam og Eva? Vi har allerede set, at Gud sørgede for mad til alle sine skabninger, også menneskene. Her går Gud et skridt videre. Ikke alene sørger han for mad i overflod over hele jorden; men han forbereder en speciel have for Adam og Eva, med træer, der er dejlige at se på og gode at spise af (1 Mos 2,9). Haven med dens skønhed og variation af mad var et udtryk for Guds ekstravagante kærlighed og nåde. Det var en nådegave; for Adam og Eva havde ikke gjort noget for at fortjene den. Den blev givet til dem uden vederlag og var overdådigt udsmykket. Som vi så i et af vores tidligere studier, er vi langt væk fra det oprindelige skaberværk. Vores verden er meget ødelagt. Det lader ikke til, at noget på jorden er undsluppet, og alligevel finder vi midt i al denne ødelæggelse mægtige beviser for, at Guds kærlighed er virkelig. 82 Til at tænke over Naturen er en kraft; men naturens Gud er ubegrænset i sin kraft. Hans værk fortolker hans karakter. De, som dømmer ham ud fra hans skaberværk og ikke ud fra, hvordan forskellige store mænd formoder, at han er, vil se hans nærvær i alt. (Ellen White, The Signs of the Times, 13. marts 1884). Betragt naturen omkring dig. Hvordan kan du se hans nærvær i alt?

4 TIRSDAG 19. FEBRUAR 2013 Naturens ondskab Et af de store spørgsmål, som alle, der tror på en kærlig Gud, er nødt til at forholde sig til, er spørgsmålet om ondskab. Ikke kun menneskers ondskab, men også det, man betegner som naturens ondskab, det vil sige for eksempel oversvømmelser, orkaner, tørke og jordskælv, som forårsager stor smerte og lidelse, ikke kun for mennesker, men også for dyrene. Hvordan skal vi forstå disse hændelser? Hvordan kan det være, at sådanne ting sker, hvis Gud har kontrol over skaberværket? Job 42 En af de tidligste bøger i Bibelen er Jobs bog. Disse og andre spørgsmål bliver i denne bog smerteligt virkelige for Job (se uge 4). Hvilke svar giver dette kapitel? Hvilke spørgsmål er stadigvæk ubesvarede? Den, som har læst Jobs bog, er måske endt med flere spørgsmål end svar. Bogen åbenbarer nogle vigtige sandheder om den store strid (se også Åb 12,12), som er med til at skabe en afgørende baggrund for, at vi i det hele taget kan begynde at forstå det ondes eksistens. Men konceptet om den store strid forklarer ikke enhver forekomst af ondskab. At forklare ondskab ville faktisk på en måde være at undskylde den, og det kan vi aldrig gøre. Den store strid åbenbarer de store spørgsmål omkring ondskab; men den siger mindre om de enkelte ondskabsfulde hændelser. Job forstod ikke, og det gør vi heller ikke, når vi oplever sådanne katastrofale tab. Og selv om Gud talte til Job, besvarede han ikke Jobs spørgsmål. Han forklarede heller ikke årsagen til det, der skete. Han mindede blot Job om, at der var ting, som lå uden for hans kundskab, og at han var nødt til at stole på Gud, hvilket Job gjorde. Vores erfaringer er ofte af samme art; vi får måske heller ikke svar på vores spørgsmål. Men beretningen om Job giver os en vigtig forståelse af det ondes natur, og den viser os, at Gud er klar over de vanskeligheder, vi møder. Til at tænke over Gå tilbage og læs igen Ellen White citatet i denne uges introduktionsafsnit. Hvordan hjælper dette os til bedre at kunne håndtere spørgsmålet om ondskab, at vi ved, at Gud selv led på grund af den? 83

5 ONSDAG 20. FEBRUAR 2013 At styre et ødelagt skaberværk Matt 5,45 Sl 65,10-11 På hvilke måder er Gud aktiv i sit skaberværk for at opretholde de skabninger, han skabte? Hvad fortæller dette os om Guds interesse for den verden, han skabte? Vi kender godt til solskin og regn, og videnskabsmænd har givet os forklaringer på de processer, der er involveret. Men historien indeholder mere, end videnskaben kan fortælle os. Bag scenen sørger Gud aktivt for det, der er nødvendigt for hans skabninger. Vi forstår måske ikke hans måder at gøre det på; men vi ved, at han styrer det hele. På samme måde som en dygtig musiker kan spille på et instrument og frembringe musik, der er så smuk, at ens opmærksomhed fokuserer på musikken frem for musikeren, sådan har Gud styr på naturen, så vi ofte ser dens orden og imponeres af skaberværkets storhed. Og samtidigt kan det være, at vi ikke indser, at det er Gud, der bag scenen styrer alt og lader ting ske efter sin vilje med den hensigt, at alt i sidste ende virker til gode for dem, der elsker ham (Rom 8,28). 1 Mos 8,1 2 Mos 10,13 4 Mos 11,31 Hvilket fænomen omtales i de følgende tekster? Vind er et almindeligt fænomen, og generelt er vi klar over, hvad der forårsager den. Men i disse tekster forekommer vinden i specielle situationer. Vi kan måske kalde dem gudgivne vinde. De blæser på bestemte tidspunkter og steder og opfylder specifikke formål. Selv om de kan se naturlige ud, står der en usynlig Gud bag, som får sin vilje til at ske ved at benytte fænomener i den natur, han skabte for at opnå sine hensigter. I 2 Kong 20,9-11møder vi et af de mest usædvanlige mirakler i hele Bibelen. Sammenhængen mellem solen og jorden og dagens længde synes at være en af de mest stabile og forudsigelige kendsgerninger i menneskenes verden. Forestil dig reaktionen blandt dagens videnskabsmænd, hvis noget lignende skulle ske i dag. Men vi må spørge os selv: Er noget umuligt for Herren? (1 Mos 18,14) Dette mirakel og andre bør få os til at indse, at der er meget i skaberværket og Guds handlinger deri, som langt overgår vores forstand. Derfor er det så vigtigt, at vi får et personligt kendskab til Gud og af egen erfaring ved, at hans kærlighed er virkelig. På den måde kan vi lære at stole på ham på trods af alt det, vi ikke forstår. 84

6 TORSDAG 21. FEBRUAR 2013 At sørge for et ødelagt skaberværk Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? (Matt 6,26). Selv efter at Adam og Eva havde syndet og ikke længere havde adgang til haven, sørgede Gud for deres umiddelbare fysiske behov (1 Mos 3,21). Synden havde bragt et nyt behov behovet for klæder. Adam og Eva forsøgte selv at skaffe sig tøj; men figenblade var temmelig utilfredsstillende. Der var brug for noget bedre, og Gud klarede dette ved hjælp af skind. Vi vil i et senere studium se mere på betydningen af disse skind; pointen her er, at Gud sørgede for deres behov, selv om de havde syndet. Her gives endnu et eksempel på Guds nåde, idet han sørger for os på trods af vores uværdighed. Matt 6,25-34 Hvilket vigtigt budskab giver Jesus os i disse vers? Hvordan skal vi forstå hans ord, når vi møder prøvelser og tragedier, som udgør så stor en del af mange menneskers tilværelse? Disse ord er fulde af trøst, og vi må klynge os til dem med hele vores hjerte, sjæl og sind, især når vi oplever store lidelser, tab eller nød. Jesus døde for os, ikke for liljerne på marken eller fuglene. Vi kan være forvissede om hans kærlighed til os, uanset hvilke omstændigheder vi befinder os i. Men vi ved, at til tider kan omstændighederne være temmelig grusomme. Vi ser sult, tørke, oversvømmelser, epidemier og død over alt omkring os, og de kristne undslipper heller ikke disse tragedier. Gud lover ikke sit folk et liv i luksus uden smerte; men han har lovet at sørge for vores behov og give os styrke, så vi kan magte de udfordringer, vi møder. Vi må ikke glemme den store strids virkelighed; vi lever i en falden verden. Til at tænke over Læs Matt 10,28. Hvordan kan dette vers forstået i sammenhæng med de andre vers, vi har læst i dag, hjælpe os til bedre at magte de barske vilkår, vi ofte møder? 85

7 FREDAG 22. FEBRUAR 2013 Til videre studium Og alligevel mener videnskabsmænd, at de kan fatte Guds visdom og det, han har gjort eller kan gøre. Den tanke er almindeligt udbredt, at han er begrænset af sine egne love. Menneskene er tilbøjelige til enten at benægte eller forkaste hans eksistens, eller de tror, at de kan forklare alt, selv hans Ånds indflydelse på menneskehjertet, og de har ikke længere ærbødighed for hans navn eller frygt for hans magt. De tror ikke mere på det overnaturlige, fordi de ikke forstår Guds love eller hans ubegrænsede magt til at udføre sin vilje igennem dem. Udtrykket naturlove benyttes i almindelighed om det, mennesker har været i stand til at opdage med hensyn til de love, der gælder for den fysiske verden; men hvor er deres kundskab begrænset, og hvor er det område uendelig stort, inden for hvilken Skaberen kan virke i harmoni med sine egne love og endda gå langt ud over al menneskelig forståelse! (Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 114). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs nøje det anførte citat fra Ellen White. Hvad siger hun? Hvordan ser vi, at mange videnskabsmænd i dag gør nøjagtigt det, hun beskriver? 2. Moderne videnskab i dag er meget bedre end tidligere til gennem naturlige hjælpemidler at forklare, hvorfor nogle ting sker eller ikke sker. Problemet ligger ikke i de naturlige hjælpemidler eller naturlovene, men i den opfattelse, at disse hjælpemidler og love er de eneste, der eksisterer, at der ikke findes noget, og slet ikke overnaturlige kræfter, udover og bagved disse. Hvad er forkert ved denne formodning? Logisk set, hvorfor giver det ingen mening (spørg dig selv: hvor kom disse love fra?), og hvorfor strider denne holdning totalt med Bibelens grundlæggende læresætninger? 3. Hvordan giver sammenligningen mellem skaberværket og et musikinstrument et mere korrekt billede at Guds forhold til det skabte end sammenligningen med en maskine? 4. Hvilke andre eksempler kan du finde i Bibelen, hvor Gud forårsagede specielle begivenheder i det, vi ville opfatte som naturens kræfter? Se f.eks. 1 Kong 19,

8 DIALOG TIL SABBATTEN 23. FEBRUAR 2013 Aktiviteter og dialog Forstå det bedre Guds Ord Personligt kristenliv Ord og udtryk Skabelsen i Jobs Bog: Den mægtige afslutning på Jobs Bog i kapitel indeholder som hele bogen mange vanskelige udtryk; men der er ingen tvivl om den stærke understregning af skabelsen. Forskere har påvist, hvorledes Guds poetiske tale til Job i disse kapitler følger skabelsesugens rækkefølge. De seks dage er afspejlet i kapitel Kapitel 42 gengiver da i fortælleform Jobs personlig forhold til Gud, som også den syvende dag i skabelsesugen reflekterer. Job får ikke et intellektuelt svar på alle sine eller verdens problemer; men han erfarer et personligt møde med Gud, og i det fællesskab lever han i tro. Bibelen ser generelt optimistisk på skaberværket. Find nogle tekster, der viser de problemer i naturen, som synden har ført med sig, og bring dem til klassen som eksempler. - Eksemplerne kan henvise både til naturen omkring os og vores egen fysiske eksistens. På hvilke områder ser du umiddelbar grund til at takke Gud? Tænk over situationer og forhold, hvor det er svært at takke. Hvordan ønsker Gud, at vi skal forholde os? Hvordan kan bibelske beretninger om, hvordan Gud har hjulpet andre, være med at hjælpe dig til at udvikle din tillid til Gud? Hvilken rolle kan andre menneskers vidnesbyrd, som du kender og har tillid til, spille, så du bliver mere villig til at udvise større tillid til Guds løfter? Hvilke personlige erfaringer har du haft, som kan opmuntre andre til at stole på Guds ord og hans løfter? Deisme: Fra det græske ord for Gud, deus, brugt om den opfattelse, at der findes en Gud, der som en urmager har sat verden i gang, men derefter ikke griber ind, men står uden for verden, der fortsætter efter sine egne iboende love og kræfter. Deisme står i modsætning til teisme, ifølge hvilken Gud griber aktivt ind i verdens gang. Deismen var populær i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, hvor den passede fortrinligt sammen med et meget fremherskende mekanisk syn på mennesket og verden. William Miller var deist, før han blev en personlig kristen. 87

9 DIALOG TIL SABBATTEN 23. FEBRUAR 2013 Til at tænke over Bibelen indeholder lige så mange klage- som takkesange. Gud ønsker hellere, at vi udtrykker vores sorg, vores længsel og vores klage til ham, end at vi slet ikke henvender os til ham. Et personligt forhold må aldrig være mekanisk. Vi skal derfor ikke tage Gud for givet og simpelthen betragte ham som en forsorgsinstitution. Han ønsker et personligt forhold til os, hvor vi vælger ham af kærlighed, ikke bare fordi det kan betale sig. NOTER 88

10 MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION 23. FEBRUAR 2013 BROEN, SOM GUD BYGGEDE Pastor Frank gik ned ad den stejle klippeside mod den rivende flod i kløftens bund for at holde møder i en landsby i Papua Ny Guineas (PNG s) bjerge. Ved bunden krydsede han floden via en hængebro, som var flettet af lianer fra skoven. I landsbyen blev han modtaget af glade menighedsmedlemmer. Med 21 andre menigheder i sit distrikt, kom pastor Frank her ikke så tit. Kraftig sabbatsregn dæmpede ikke landsbyens glæde. Pastor Frank underviste dem fra Bibelen, døbte nye medlemmer, viede par, som havde ventet i adskillige måneder og foretog velsignelse af børn, som var født siden hans sidste besøg. Et af menighedsmedlemmerne fulgte pastor Frank tilbage til missionsstationen. På vej mod floden mødte de mennesker, som opfordrede dem til at vende om. Floden har revet broen væk. Det er umuligt at krydse. Vi går Guds ærinde, sagde pastor Frank. Han vil hjælpe os, så vi kan krydse floden. Men den kraftige regn havde revet den skrøbelige bro væk. Floden var nu stor og dyb. Forgæves ledte de efter et sted at krydse floden og bad Gud om hjælp til at komme over. Pludselig kom en stor tømmerstok farende ned ad floden. Strømmen kastede den op i luften og lagde den som en bro tværs over floden. Hurtigt klatrede mændene ned ad den mudrede skråning og gik forsigtigt via træstammen over til den anden side. Næsten øjeblikkeligt blev træstammen atter grebet af strømmen og ført ned ad floden. De takkede Gud og fortsatte mod præstens hjem. På vejen mødte de nogle mænd, som vidste, at den skrøbelige hængebro var blevet vasket bort. Hvor kommer I fra? spurgte de forbavset. Fra landsbyen på den anden side af floden. Umuligt! Broen har været væk siden i går. Pastor Frank fortalte, hvordan Gud havde sørget for en bro. De fremmede troede ham ikke, så de fulgte fodsporene til flodbredden. De så en stor fordybning efter træstammen i mudderet, men ingen træstamme. Mændene indså, at Gud virkelig havde lavet en bro, så hans tjener trygt kunne krydse den farlige flod. Guds budskab bliver stadig forkyndt i isolerede landsbyer i PNG s bjerg- og sumpområder. Vores sabbatsskolegaver er med til at gøre dette muligt. For en del år siden var en del af 13. sabbatsofferet med til at anskaffe et nyt missionsfly, så endnu flere landsbyer kunne høre Guds budskab for første gang. I dette kvartal går en del af 13. sabbatsofferet til at anskaffe MP3 afspillere til disse landsbyer, så de kan høre Guds ord, selv om der ikke er en præst til stede. Der vil også blive bygget fire hårdt tiltrængte klinikker i nogle af de mest isolerede bjergområder. Tak for din villighed til at hjælpe, så andre får en chance for at høre budskabet om Guds kærlighed for første gang. MISSION I DET SYDLIGE STILLEHAV Mange landsbyer har nu en græslandingsbane og kan nås med kirkens missionsfly. Men selv i dag må kirkens arbejdere gå mange kilometer for at nå de mest isolerede landsbyer. 89