Erhvervsklyngerne i den danske geografi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsklyngerne i den danske geografi"

Transkript

1 LANDSPLANAFDELINGEN Arbejdsnotat Erhvervsklyngerne i den danske geografi

2 Titel Erhvervsklyngerne i den danske geografi Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet Landsplanafdelingen 4. kontor Arbejdsnotatet findes på Miljø- og Energiministeriets hjemmeside: Materialet er udarbejdet til internt brug Oktober 2001

3 Forord Det er formålet med dette arbejdsnotat at identificere klynger af virksomheder (erhvervsklynger) som lokalt spiller en stor eller afgørende rolle for erhvervsudviklingen. Denne identifikation udgør en første forudsætning for at der kan udvikles en fysisk planlægning der er tættere koblet til erhvervsudviklingen. Netop en samordning af de kommunale og regionale erhvervsudviklingsstrategier med den kommunale og regionale fysiske planlægning blev i Landsplanredegørelse 2000 "Lokal identitet og nye udfordringer" fremlagt som en vigtig målsætning. Det foreliggende arbejdsnotat er et led i bestræbelserne på at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for målets virkeliggørelse. Arbejdsnotatet er udarbejdet i Landsplanafdelingens 4. kontor af geograf, cand.scient. Bue Nielsen.

4 4

5 Indhold Resume og konklusioner 7 Erhvervsklynger vinder frem 9 Erhvervskoncentration og geografisk specialisering i Danmark 10 Erhvervsklynger i Danmark - en identifikation 15 Erhvervsklyngernes potentialer 22 Litteraturhenvisninger 34 Bilag 1. Erhvervene fordelt på koncentrationsgrupper 35 Bilag 2: Klynger i danske byoplande 38 Bilag 3. Identificerede erhvervsklynger 40 Bilag 4. Kommuner med indgående erhvervsklynger 47 5

6 6

7 Resume og konklusioner Det er hensigten med dette arbejdsnotat at identificere erhverv eller grupper af erhverv der lokalt spiller en afgørende rolle. Når kommunerne i deres fysiske planlægning udlægger erhvervsarealer, er det naturligt udviklingen i disse toneangivende erhverv, de må tage hensyn til. Lokale grupper af virksomheder i samme branche eller i tilknyttede brancher betegnes ofte erhvervsklynger. Erhvervene er i 1990erne i stigende grad blevet koncentreret geografisk mens de geografiske områder har oplevet en øget erhvervsmæssig specialisering. Det tyder derfor på at erhvervsklynger spiller en stigende rolle i Danmark. I arbejdsnotatet er det søgt at finde frem til erhvervsklyngerne ved at benytte de såkaldte ressourcedelområder. Et ressourcedelområde er en gruppering af samvirkende brancher; grupperingen er udarbejdet af Danmarks Statistik. En erhvervsklynge består af virksomheder tilhørende samme ressourcedelområde der ligger i en kommune eller i en geografisk sammenhængende gruppe af kommuner. For at virksomhederne i et ressourcedelområde kan betragtes som en erhvervsklynge, skal de for 1999 opfylde følgende krav: - Ressourcedelområdet skal i hver af de kommuner hvori det ligger, have en beskæftigelsesandel som er mindst 25% over den for Danmark gennemsnitlige (en lokalisationskvotient på 1,25 eller derover). - En kommune eller en geografisk sammenhængende gruppe af kommuner der opfylder det først anførte krav, skal i alt have mindst 500 beskæftigede i ressourcedelområdet ud over hvad der svarer til den for Danmark gennemsnitlige beskæftigelse (en særkendebeskæftigelse på mindst 500). En specialisering i landbrug opfattes ikke som en erhvervsklynge, og ressourcedelområdet fødevarer, primære erhverv, er derfor udeladt af analysen. På denne måde identificeres i alt 149 erhvervsklynger. Disse beskæftigede i 1999 i alt personer eller 26 % af alle landets beskæftigede. Ses der bort fra klynger i gruppen "øvrige erhverv" der ikke er veldefinerede, er der fundet 139 erhvervsklynger som beskæftigede i alt personer svarende til 18% af alle beskæftigede. Erhvervsklyngerne i den fysiske planlægning 156 af landets 276 kommuner har virksomheder i en eller to klynger. 22 kommuner har virksomheder i mere end tre klynger, et antal som tit vil være svært at integrere i en samlet erhvervsstrategi. 67 kommuner - især små landbrugs- og sommerhuskommuner - er uden erhvervsklynger. 53 af de 149 erhvervsklynger ligger i en enkelt kommune som dermed let vil kunne etablere en fysisk planlægning og en erhvervsstrategi for den pågældende klynge. 63 erhvervsklynger indgår i 2-3 kommuner hvor et samarbejde kommunerne imellem synes overkommeligt. Hele 18 klynger består af virksomheder i to eller flere amter, og kommunerne må derfor også samarbejde på tværs af amtsgrænserne. 22 af klyngerne har virksomheder i mindst 5 kommuner hvorfor det i sådanne tilfælde kan være en amtslig opgave at tage initiativ til en fysisk planlægning og erhvervsstrategi for klyngen. 7

8 Hvad enten erhvervsklyngen sætter sit præg på en eller flere kommuner, vil det være naturligt at de pågældende kommuner vurderer erhvervsklyngens fremtidige udvikling, fx i forbindelse med udarbejdelsen af den i planloven krævede kommuneplanstrategi. Erhvervsklyngernes størrelse og geografi Hovedparten af erhvervsklyngerne (96 af de 149 klynger) har mellem 1000 og 5000 beskæftigede. Danske erhvervsklynger er således små i international målestok. Den største reelle klynge er gruppen af servicevirksomheder i IT/kommunikation i Storkøbenhavn med i alt beskæftigede. Antallet af virksomheder i klyngerne spænder fra under 10 til over 1000, men et antal på ca. 50 er normalt. Erhvervsklyngerne er ensartet fordelt i landet, idet næsten alle amter har 12-18% af deres beskæft i- gelse i klyngerne (når der ses bort fra klynger i "øvrige erhverv"). Københavns amt (36%) og Vejle amt (22%) ligger tydeligt over dette niveau mens Bornholm (7%) ligger under. I to grupper af kommuner ligger klyngernes andel af beskæftigelsen over 25%: Storkøbenhavn hvor navnlig IT/kommunikation og medico/sundhed erhvervene er vigtige. Og et betydeligt antal mindre industrikommuner, især i Jylland, hvor fremstillingserhvervene i ressourceområderne fødevarer, beklædning, møbler og bygge/bolig er væsentlige. Beskæftigelsen i erhvervsklyngerne vokser hurtigere end i resten af erhvervslivet og hurtigere end det øvrige erhvervsliv i de kommuner hvori de ligger. Dog har 1/4 af klyngerne haft faldende beskæftigelse fra 1994 til Nogle af erhvervsklyngerne må derfor vurderes som ustabile. Mens den samlede iværksætterintensitet i landet og i de enkelte ressourceområder har været forholdsvis stabil i sidste del af 1990erne, er der tegn på store ændringer i iværksætternes geografi. Mens Vestdanmark i 1994 havde forholdsvis mange beskæftigede i nyetablerede virksomheder, svarende til billedet de foregående årtier, var det i 1997 Østdanmark som havde relativt flest beskæftigede i de nye virksomheder. Dette skift kan være tegn på en varig konsekvens af et skift i landets økonomi fra traditionelle fremstillingserhverv til mere videnbaserede produktioner. Der har dog ikke kunnet konstateres nogen signifikant sammenhæng mellem vækstraten i erhvervsklyngerne på den ene side og iværksætterintensiteten og uddannelsesprofilen i kommunerne på den anden side. Høje og lave vækstrater findes hvad enten iværksætterintensiteten er høj eller lav, og uanset om uddannelsesprofilen er ufaglært, faglært eller baseret på videregående uddannede. Det skal understreges at de seneste oplysninger der er brugt i undersøgelsen, er fra Det betyder at de forandringer der har fundet sted i det lokale erhvervsliv siden da, ikke har kunnet påvirke udvalget og afgrænsningen af klyngerne. Det er altså ikke alle steder, de fundne erhvervsklynger er dækkende for den aktuelle situation. På den anden side er det indtrykket at materialet giver den enkelte egn og kommune mulighed for at vurdere sin egen situation i forhold til andre dele af landet. Hver klynge har sin egen måde at udvikles på, og denne udvikling kan tilsyneladende vanskeligt henføres til den form for ydre rammebetingelser som iværksætterintensitet og uddannelse er udtryk for. Der kræves en detaljeret undersøgelse af forholdene i hver enkelt klynge før en egentlig forklaring på klyngens situation og fremtidige muligheder kan gives. Det samme gælder en vurdering af den rolle som den fysiske planlægning har eller kan spille for hver erhvervsklynges udvikling. 8

9 Erhvervsklynger vinder frem Erhvervsklynger er på mode. Virksomhederne i et bestemt erhverv lokaliseres ofte bestemte steder hvor betingelserne af den ene eller anden grund er særligt gunstige. Koncentration af bestemte typer af virksomheder, erhverv, grupper af erhverv eller typer af beskæftigelse til afgrænsede områder ses af mange, hvoriblandt Porter(1990), Storper(1997) og Maskell et al. (1998) hører til de mere kendte, som vejen til at styrke virksomhederne i en tid med større international konkurrence. Begrebet "industrielt distrikt" som stammer fra Marshall (1916), blev genintroduceret af Becattini(1979) til at betegne territorielt afgrænsede produktionssystemer af samvirkende virksomheder (erhvervsklynger), og begrebet har siden fået stor udbredelse. Forskellige agglomerationsfordele blev allerede tidligt nævnt som afgørende for dannelse af erhvervsklynger, se fx Dahlberg & Holmström, Iværksættere af nye virksomheder i en bestemt branche er ofte flest hvor branchen i forvejen findes. Mange serviceydelser som er nødvendige for branchen, er lettest at opdrive hvor branchen i forvejen er udbredt, fx reparation, edb, design, transport, logistik, kreditgivning og revision. De interpersonelle relationer mellem virksomheder, som kan være afgørende for spredning af relevant information om teknik og kunder, er også flest hvor branchen er koncentreret. Internationaliseringen af indkøb og salg skærper konkurrencen og er dermed med til at fremme branchens koncentration til områder hvor det er lettest at opnå eller opbygge den nødvendige ekspertise til at overleve og ekspandere. Også en række empiriske studier synes at underbygge at klynger tit er succesfulde, som det fx er beskrevet for tekstil-, beklædnings-, skotøjs- og møbelindustrien i det såkaldte "Tredje Italien" (Bagnasco 1977, Sforzi 1990), maskin- og elektronikindustrien i Baden-Württemberg (Labasse, 1991), finanssektoren i Londons City (Leyshon & Thrift, 1997), modeklæder i Paris (Brunet, 1986), glasindustrien i Småland (Nordström, 1962). Eksemplerne er legio og strækker sig fra klynger med få hundrede til adskillige hundredtusinde ansatte. Erhvervsklyngerne er særligt udbredte i industrierhvervene og de virksomhedsrettede serviceerhverv. Mange andre handels- og serviceerhvervs fordeling er bestemt af fordelingen af kundegrundlaget eller befolkningen hvad der bevirker en større spredning af virksomhederne. Argumenterne for klyngernes succes varierer, og det er næppe muligt at samle alle argumenter i en fælles forklaring. Fx er der store organisatoriske forskelle i klyngerne. Mens beklædningsindustrien i Centralitalien indgår i tætte netværk, er maskinindustrien i Baden-Württemberg blot en regional ophobning af ikke forbundne virksomheder (Gaebe, 1998). Det er selvfølgelig heller ikke altid, klynger har succes. Nogle klynger formår ikke at videreudvikle sig hvis de udsættes for hurtige teknologiske skift eller andre drastiske forandringer af konkurrencebetingelserne. Der findes et utal af eksempler på at klynger er gået tilbage, fra kul- og stålindustrierne i Ruhr, Midtengland og Nordfrankrig til møbelindustrien i Finland (Kautonen, 1995) og ligkistefabrikanterne i Falköpingsbygden (William-Olsson & Fries, 1950). Alligevel er det indtrykket, at erhvervsklyngerne gennemgående klarer sig lidt bedre end det øvrige erhvervsliv, en fornemmelse der bekræftes af stabiliteten i den internationale arbejdsdeling i OECD-landene det seneste halve århundrede (Dalum & Villumsen, 1996). Klyngernes relative succes er da også baggrunden for at der i Danmark er igangsat en indsats for at identificere klyngerne i det danske erhvervsliv, se fx Erhvervsministeriet(2000) og Miljø- og Energiministeriet(2000). Nogle klynger har længe været landskendte, som fx beklædningsindustrien i Hammerum herred og medicinalvareindustrien i Københavns nordlige forstæder. Men mange andre 9

10 har ikke samme nationale betydning og er kun kendt lokalt. Og klyngernes styrke i lokalsamfundet og deres relative betydning for landets økonomi er forholdsvis ukendt. Dette notat skal bidrage til at identificere danske erhvervsklynger og deres geografiske udbredelse og betydning. Selve begrebet erhvervsklynger kan forstås på mange måder. Erhvervsfremmestyrelsen(2001) skelner således mellem nationale klynger hvor virksomhederne findes mange steder i Danmark og indgår i et nationalt netværk, evt. via brancheorganisationer, og regionale klynger hvis geografiske udbredelse er begrænset til en lille del af landet, hvor arbejdskraften let kan skifte virksomhed og interpersonelle relationer er forholdsvis enkle at opbygge. I dette notat arbejdes der alene med den sidste type af klynger. En anden diskussion af klyngerne drejer sig om hvor mange (og store) virksomheder, der er i en klynge. Mens en del af litteraturen synes at forudsætte et klyngebegreb med mange små, samarbejdende, hver for sig ikke dominerende virksomheder (typisk i beklædningsindustrien), opererer andre dele med et mere vidtgående klyngebegreb hvor der også tales om klynger, hvis en enkelt virksomhed dominerer området, forudsat at der er lokale ringvirkninger i form af lokal afsætning og lokal efterspørgsel efter råvarer og halvfabrikata. Begge disse klyngeformer er forudsat i dette notat. Analyserne i notatet er baseret på talmateriale indhentet gennem specialkørsler på Danmarks Statistiks registre. Materialet refererer gennemgående til anden halvdel af 1990erne. Erhvervskoncentration og geografisk specialisering i Danmark Mange erhverv har tendens til geografisk koncentration Indledningsvis skal vi undersøge erhvervslokaliseringen i Danmark og forandringerne heri for at se om der er tendenser til udvikling af erhvervsklynger og dermed geografisk specialisering. Til dette formål anvendes tal for beskæftigelsen fordelt på 111 erhverv, opgjort efter arbejdssted. Erhvervenes geografiske spredning kan måles ved at sammenligne erhvervenes geografiske fordeling med fordelingen af alle beskæftigede. Tabel 1 viser på denne måde hvor stor en andel af erhvervenes beskæftigelse, som skal skifte kommune, for at erhvervets geografiske fordeling skal svare til den samlede beskæftigelses geografiske fordeling. Som tabellen viser, er industrierhvervene (og udvindingserhvervene) generelt koncentreret, mens de personrettede serviceerhverv har en spredt lokalisering. Størrelsen af koncentrationsindekset afhænger naturligt nok af den geografiske inddeling der benyttes. Mens 30 % af beskæftigelsen skal skifte kommune hvis alle erhverv skal være ens geografisk fordelt, er det således kun 20 %, som skal skifte byopland (hvert byopland består af flere kommuner, typisk en bykommune med omgivende landkommuner, se Landsplanafdelingen,1998). Det er ikke overraskende at erhvervenes koncentration fremtræder mindre, når den opgøres på byoplande end på kommuner. Byoplandene omfatter en række kommuner, og forskellen mellem kommunerne optræder derfor ikke i byoplandenes erhvervsfordeling. Forskellene mellem erhvervskoncentrationen på kommuner og på byoplande kan bruges til at adskille regionalt orienterede erhverv fra helt lokalt orienterede erhverv. 10

11 Tabel 1. De ti mest og mindst koncentrerede erhverv opgjort på kommuner koncentrerede koncentrationsindeks spredte koncentrationsindeks Udvinding af råolier og naturgas 85,2 Læger, tandlæger, dyrlæger mv. 9,0 mv. Lufttransport 82,7 Sociale institutioner mv. for børn 10,9 og unge Gasforsyning 82,7 Rengøringsvirksomhed 11,9 Fremst. af husholdningsapparater 82,2 Sociale institutioner mv. for voksne 12,8 Mineralolieindustri mv. 82,0 Anden servicevirksomhed 13,0 Tobaksindustri 79,5 Detailh. fra øvrige specialforretninger 13,5 mv. Læder- og fodtøjsindustri 76,9 Apoteker, parfumerier og materialister 13,6 mv. Skibsværfter og bådebyggerier 76,1 Generel offentlig administration 14,4 Fremst. af kemiske råstoffer 75,6 Udlejning af fast ejendom 14,7 Fiskeri mv. 72,7 Renovationsvæsen 14,9 Note: Koncentrationsindekset angiver, hvor stor en procentdel af erhvervets beskæftigelse i Danmark, som skal skifte kommune, hvis erhvervets geografiske fordeling skal svare til den samlede beskæftigelses geografiske fordeling. Erhverv som er stærkt koncentreret til forholdsvis få kommuner og forholdsvis få byoplande, vil oftest have en national eller international afsætning, idet erhvervets produktion ikke kan konsumeres af det lokale marked alene. Tilsvarende gælder at erhverv, som findes i alle kommuner og byoplande, og hvis erhvervsfordeling på alle geografiske niveauer ligner den totale beskæftigelse, må formodes at have en lokal kunde- eller modtagerkreds. Endelig er der en række erhverv som findes i alle byoplande og dermed har en lav koncentration, når denne måles på byoplandene, men som er koncentreret til en enkelt kommune (gerne centralkommunen) i byoplandet og derfor udviser en fhv. høj koncentration, når koncentrationen måles på kommuner. Sådanne erhverv har hvad man kan kalde en regional kundekreds. Figur 1 viser de 111 erhvervs koncentrationsgrad på kommuner og oplande. Ikke overraskende er der en betydelig samvariation. På grundlag af figuren kan erhvervene opdeles i 4 grupper: Stærkt koncentrerede erhverv (med et koncentrationsindeks over 0,5 i opgjort for kommuner og over 0,4 for byoplande), koncentrerede erhverv (med indices over landsgennemsnittet), regionalt orienterede erhverv (øvrige erhverv med overgennemsnitlig forskel på de to indices) og lokalt orienterede erhverv. Fremstillingserhvervene er typisk koncentrerede eller stærkt koncentrerede, mens byggeri-, handels- og serviceerhvervene med få undtagelser hører hjemme blandt de regionalt og lokalt orienterede erhverv. Branchernes fordeling på de 4 grupper er vist i bilag 1. Sammenlignes koncentrationen for erhvervene i 1999 med forholdene i 1994, viser det sig at flertallet af erhverv i 1999 havde en mere koncentreret fordeling, end de havde i 1994, se tabel erhverv havde stigende koncentration, opgjort på kommuner og 62 på byoplande, mens respektive 44 og 49 erhverv havde faldende koncentration. Det er et tegn på at der er en vis tendens til, at erhvervene samler sig i klynger. Tendensen gælder i højere grad for fremstillingserhvervene, hvor 2 11

12 Figur 1. Koncentrationsindeks for erhverv ,8 0,7 Stærkt koncentrerede erhverv 0,6 0,5 i byoplande 0,4 0,3 Koncentrerede erhverv 0,2 Lokale erhverv 0,1 Regionale erhverv 0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 i kommuner

13 erhverv ud af 3 koncentreres, end for de øvrige erhverv. Tilsvarende gælder at det i særlig grad er de i forvejen koncentrerede erhverv, som yderligere koncentreres. De regionalt orienterede erhverv, herunder nogle handelserhverv, spredes regionalt, men koncentreres samtidig inden for hvert byopland. De lokalt orienterede erhverv er forblevet lokalt orienterede, mens de nationalt og internationalt orienterede erhverv samles i geografisk færre områder. Her må man formode at forholdene for de erhverv, der koncentreres hertil, er særligt gunstige. Tabel 2. Koncentrationsudviklingen i erhvervene Tal angiver antal erhverv koncentration kommuner koncentration byoplande øget faldet øget faldet Landbrug mv., udvindingserhverv Fremstillingserhverv Byggeri, forsyning Handel og transport Forretningsservice mv Offentlig og anden service Stærkt koncentrerede erhverv koncentrerede erhverv regionale erhverv lokale erhverv alle erhverv Selv om der er en tendens til at erhvervene koncentreres bestemte steder, gælder det ikke beskæftigelsen i hele landet. Det er i 1999 samme andel af beskæftigelsen som skal skifte kommune (31,0%) eller byopland (20,3%), hvis erhvervsfordelingen skal være ens i alle geografiske områder, som det var i 1994, hvor de respektive andele var henholdsvis 30,9% og 20,2%. Årsagen til denne diskrepans er, at mens de enkelte erhverv koncentreres, har de erhverv som ligger spredt (overvejende serviceerhverv), haft en højere vækst i beskæftigelsen end de mere koncentrerede erhverv (væsentligst fremstillingserhverv). Den konstaterede tendens til geografisk koncentration i erhvervene for årene ligger i forlængelse af udviklingen de foregående år. Således konstaterede Nielsen (1996), at der i årene havde fundet en geografisk koncentration af erhvervene sted i Danmark, og Maskell(1994) fandt for 80% af 208 industribrancher at der var tale om geografisk koncentration fra 1972 til 1992, endda selv om industrien som helhed blev mere spredt. Malmberg & Maskell(1997) konstaterede en tilsvarende tendens i fremstillingserhvervene i vores tre nordiske nabolande fra 1970erne til 1990erne. Tendensen til at de enkelte erhverv koncentreres til bestemte steder, er i overensstemmelse med grundtanken i teorien om erhvervsklyngerne: Det er i længden mest profitabelt for ensartede virksomheder at samle sig de mest gunstige steder. I overensstemmelse hermed er det også at tendensen til geografisk koncentration er tydeligst for virksomheder, hvis indtjening ikke er stærkt afhængig af det lokale befolkningsgrundlag.

14 Specialiseringen mellem de geografiske områder øges Koncentration kan imidlertid ikke kun ses erhvervsmæssigt i form af at erhvervene har et mere eller mindre koncentreret lokaliseringsmønster. Koncentration kan også forstås geografisk i form af at hvert område har en erhvervssammensætning, som afviger mere eller mindre fra landets, og dermed en specialisering til bestemte erhverv. Sammenligner man kommunernes erhvervssammensætning med landets, kan man se hvor stor en andel af den enkelte kommunes beskæftigelse, som skal flyttes, for at kommunens erhvervssammensætning bliver den samme som hele landets. Det er navnlig de store provinsbykommuner hvis erhvervssammensætning ligner hele landets, se tabel 3. Omvendt er de mest specialiserede kommuner ikke overraskende de ensidige industrikommuner og i øvrigt i anden række et antal landbrugsog fiskeriafhængige kommuner uden større byer. Tabel 3. De mest og mindst specialiserede kommuner, 1999 mest specialiserede specialiseringsindeks mindst specialiserede specialiseringsindeks kommuner kommuner Christiansø 92,5 Ålborg 16,6 Munkebo 71,7 Odense 18,7 Nordborg 65,2 Århus 19,2 Billund 63,1 Haderslev 19,9 Thyborøn-Harboør 57,8 Silkeborg 19,9 Holeby 57,5 Kolding 20,7 Sundeved 56,8 Horsens 20,8 Langeskov 55,9 Esbjerg 21,3 Lunderskov 55,8 Herning 21,3 Tårnby 54,3 Randers 21,4 Note: Specialiseringsindekset angiver, hvor stor en del af kommunens beskæftigelse, som skal skifte erhverv, hvis kommunens erhvervsfordeling skal svare til hele landets. Tilsvarende gælder det for byoplandene, at de største provinsbyers oplande er de mindst specialiserede sammenholdt med hele landet. De store provinsbyer med deres oplande er på mange måder et mini-danmark. I oplandene til Århus, Odense og Ålborg er det således kun 11-14% af de beskæftigede som skal skifte erhverv for at få en erhvervsfordeling, der er mage til hele landets. De små byoplande er gennemgående mere specialiserede end de store, et tegn på at en vis størrelse er nødvendig for at opnå en alsidig erhvervsfordeling. I København findes en koncentration af erhverv og funktioner som ikke kendes andre steder i landet. Det giver det københavnske opland en noget større specialiseringsgrad (med et specialiseringsindeks på ca. 18%) end de større provinsbyers. Lige som der er set en tendens til større erhvervsmæssig koncentration, har der i årene 1994 til 1999 også været en udvikling i retning af større geografisk specialisering. Således var 164 af de 276 kommuner (59 %) og 44 af de 70 byoplande (63%) mere specialiserede i 1999 end i Tendensen er således nok dominerende, men ikke slået igennem over alt. Det er specielt de mindst specialiserede byoplande, som har øget deres specialisering i perioden, se tabel 4, et tegn på at de større provinsbyer går fra - omend langsomt - alene at være alsidige oplandsbyer i retning af at etablere hver deres specifikke specialisering. 14

15 Tabel 4. Ændringer i specialiseringsgrad i kommuner og byoplande Specialisering øget mindsket Mest specialiserede halvdel kommuner 1994 Mindst specialiserede halvdel kommuner 1994 Mest specialiserede halvdel byoplande Mindst specialiserede halvdel byoplande Som oven for nævnt er der ikke de store forandringer for landet som helhed. At der alligevel er en tendens til geografisk specialisering er et udtryk for, at samtidig med at områderne specialiseres, er beskæftigelsen vokset hurtigst i de mindst specialiserede områder, altså i de større byer og deres oplande. Samlet kan det konstateres, at erhvervene udviser stigende geografisk koncentration, mens de geografiske områder fremviser en stigende erhvervsmæssig specialisering. Dette tyder på at erhvervsklynger spiller en stigende rolle i Danmark. Erhvervsklynger i Danmark - en identifikation Det er vanskeligt at afgrænse klynger ved hjælp af statistik over erhvervsfordeling. I Norge har Isaksen (1997) med held anvendt en kombination af ansatte beskæftigede i et erhverv i et område og områdets specialisering i erhvervet til at afgrænse klynger i norsk erhvervsliv. Han anvender en inddeling af Norge i 103 oplande og benytter 39 brancher uden for landbrug mv. og offentlig service. I en videre definition skelner Isaksen mellem klynger med flere virksomheder, og klynger der indeholder få virksomheder, normalt koncentreret om en enkelt stor virksomhed. De betingelser, Isaksen(1997) finder skal være tilstede for at tale om en klynge, er at der i et arbejdsmarkedsopland skal være mindst 200 beskæftigede i branchen. Endvidere at lokalisationskvotienten skal være mindst 3, målt med hele Norge som basis. Er disse forhold opfyldt, mener Isaksen(1997) der er tale om en klynge. Han identificerer på denne måde 143 klynger, som tilsammen har beskæftigede eller næsten 20 % af beskæftigelsen i Norge i de pågældende erhverv. Metoden er stærkt afhængig af brancheinddeling og geografisk inddeling. Valget af lokalisationskvotient er da også alene empirisk bestemt: De valgte værdier giver et acceptabelt resultat (Isaksen, 1997, s.68). Her skal på samme måde gøres to forsøg på at identificere erhvervsklynger i Danmark. Først på grundlag af beskæftigelsen i 1994 i Danmarks Statistiks 111 standardbrancher, anvendt på byopla n- de. Dernæst ved brug af beskæftigelsen 1999 i Danmarks Statistiks ressourcedelområder, anvendt på kommuner. 15

16 Klynger i byoplande Mange byoplande er forholdsvis store. Det indebærer at der må stilles et krav om en forholdsvis høj beskæftigelse i branchen, for at der kan tales om en klynge. Omvendt vil kravet til specialiseringsgraden (lokalisationskvotienten) ikke skulle være for høj, da klyngedannelser i de største byoplande derved vil blive udelukket. Datamaterialet giver ikke mulighed for at inddrage antallet af virksomheder i analysen. Tabel 5 giver en fornemmelse af antallet af mulige klynger i byoplande, afhængigt af krav til antal beskæftigede og lokalisationskvotient. Tabel 5. Antal mulige klynger i Danmarks byoplande (Københavns byopland i parentes), erhverv. antal beskæftigede >200 >300 >500 > 750 >1000 LQ >2 356 (6) 277 (6) 183 (6) 113 (6) 83 (6) >2,5 262 (3) 211 (3) 145 (3) 91 (3) 65 (3) >3 202 (1) 165 (1) 112 (1) 70 (1) 48 (1) Dersom kravet til antallet af beskæftigede sættes forholdsvis lavt, giver metoden mange klynger i de mellemstore byoplande. Eksempelvis rummer Esbjerg 10 af de 183 klynger ved over 500 beskæftigede og LQ>2. Kravet til beskæftigelsen bør derfor sættes så højt at et overproportionalt antal klynger i mellemstore byoplande undgås. Valget er her faldet på 1000 beskæftigede som så til gengæld indebærer en forholdsvis lav lokalisationskvotient (fx LQ>2), hvis metoden skal finde klynger. Naturligvis indebærer valget af 1000 beskæftigede som grænseværdi at erhverv og virksomheder, som lokalt kan være af væsentlig betydning, ikke beskrives som en klynge. Til gengæld vil de fundne klynger alle være vigtige. Adskillige af de således identificerede klynger er ustabile og genfindes ikke i byoplandet fra år til år. For at få fat i de stabile klynger, kræves derfor at klyngerne skal være til stede i byoplandene både i 1994 og Det gælder 66 af de 83 mulige klynger. Disse 66 klynger fordeler sig således på hovederhvervsgrupper: Landbrug mv. 11 (heraf 10 i landbrug) Fremstillingserhverv 35 Private serviceerhverv 10 Offentlige serviceerhverv 10 (heraf 8 i forsvar mv.). Af egentlige klyngedannelser (dvs. bortset fra landbrug og offentlig service) er der dermed 46. Disse er listet i bilag 2. Som bilaget viser, er en række små byoplande uden klynger. De er simpelthen for små til at rumme erhverv i den påkrævede størrelse. Det højeste antal klynger findes i København (6), Herning (6) og Odense (4). Klyngerne rummer(1999) tilsammen blot beskæftigede, svarende til 7,5 % af landets beskæftigelse i erhvervene (landbrug og offentlig service ikke medregnet). Heraf findes de i Storkøbenhavn. Kun i 18 af landets 70 byoplande udgør klyngerne over 10% af beskæftigelsen i de relevante erhverv og alene i 6 mere end 20%, nemlig i Herning og en række ensidige industribyer: Frederiksværk, Nordborg, Bjerringbro, Struer og Grindsted (med Billund). 16

17 Klyngerne synes at være lidt mere dynamiske hvad beskæftigelsen angår, end erhvervslivet i øvrigt. Taget under et var væksten i beskæftigelsen i klyngerne 10,1 % fra 1994 til 1999, mens de pågældende erhverv som helhed øgede beskæftigelsen med 8,6%. Men det er ikke sådan at det altid går bedre i klyngerne end uden for. I de 31 erhverv som har beskæftigede både i og uden for klynger, har vækstraten været højest i klyngerne i 17 erhverv, men højest uden for klyngerne i de 14 andre. Der er flere ulemper ved brug af denne metode til identifikation af klynger. Først og fremmest er antallet af fundne klynger med de valgte grænseværdier forholdsvis lavt, og klyngernes andel af den samlede beskæftigelse tilsvarende lav, fx sammenholdt med Isaksen(1997)s resultater for Norge. Og det hjælper ikke at slække på kravene til specialisering eller størrelse af klynger, da dette medfører et uproportionerligt stort antal klynger i mellemstore byer. En anden ulempe ved brug af 111-brancheinddelingen til afgrænsning af klynger har at gøre med at nogle brancher er stærkt forbundne. Brancheinddelingen kan derfor henføre virksomhederne i faktisk eksisterende klynger til forskellige brancher hvorved identifikationen af dem vanskeliggøres. Også brugen af byoplande er problematisk, fordi de geografiske grænser for klyngerne ikke nødvendigvis følger grænserne for byoplandene som derfor også kan overskære eksisterende klynger. Meget taler derfor for at anvende mindre områder (kommuner) som basisenheder som derefter kan stykkes sammen til geografiske klynger. Klynger i kommuner Som en alternativ metode skal Danmarks Statistiks opdeling af erhvervslivet i ressourceområder her benyttes som udgangspunkt for klyngeidentifikationen. Et ressourceområde er principielt en samling af brancher som er knyttet sammen i netværk af leverandører og aftagere, og derfor medvirker i produktionen af beslægtede slutprodukter (Danmarks Statistik, 2000). Den anførte ulempe ved standardbrancheinddelingerne at de overskærer sammenhængende virksomhedsklynger, er derfor overvundet her. Ressourceområderne er endvidere af Danmarks Statistik opdelt i delområder (ressourcedelområder) som samler henholdsvis primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv. Det er ikke al beskæftigelse som er henført til definerede ressourceområder; 36 % af den samlede beskæftigelse var i 1999 henregnet til øvrige erhverv (især finansiel og personlig service, visse offentlige servicefunktioner og et antal små industrigrene). I alt er erhvervslivet dermed inddelt i 24 ressourcedelområder. Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på ressourcedelområder er her anvendt til identifikation af erhvervsklynger. Ressourcedelområdet fødevarer, primære erhverv er dog udeladt, idet en specialisering i landbrug ikke opfattes som en erhvervsklynge. For at et ressourcedelområde i en kommune kan indgå i en erhvervsklynge kræves at ressourcedelområdet i kommunen har en lokalisationskvotient på mindst 1,25. Hvis en kommune eller en geografisk sammenhængende gruppe af kommuner tilsammen har en særkendebeskæftigelse (dvs. en beskæftigelse ud over hvad der svarer til den for Danmark gennemsnitlige) i ressourcedelområdet på mindst 500 i 1999, opfattes dette som en erhvervsklynge. Der er på denne måde identificeret 149 geografisk sammenhængende erhvervsklynger. Klyngerne er vist i bilag 3. Det skal tilføjes, at grupperingen af kommunerne ikke altid er entydig. I nogle ressourcedelområder findes for mange til hinanden grænsende kommuner med en lokalisationskvotient på over 1,25 til at de alle med rimelighed kan antages at indgå i samme erhvervsklynge. Dertil er området simpelthen 17

18 for stort. I sådanne tilfælde er kommunerne med udgangspunkt i det lokale pendlingsmønster delt i flere grupper, således at kommuner i samme lokale arbejdsmarked er henført til samme klynge. De 149 identificerede klynger beskæftigede i 1999 i alt personer eller 26 % af alle landets beskæftigede. I ressourcedelområderne fremstillingserhverv inden for møbler, energi/miljø og medico/sundhed rummer klyngerne over halvdelen af landets beskæftigelse. Det samme gælder serviceerhvervene i IT/kommunikation. De identificerede klynger i gruppen "øvrige erhverv" er ikke veldefinerede. Det gælder især København/Frederiksberg og andre større kommuner som rummer mange erhverv, der ikke er henført til klynger. Endvidere findes klynger i forsvaret (fx Korsør, Karup, Værløse-Farum) og i særlige ind u- strier (legetøjsfremstilling i Billund og stålindustri i Frederiksværk). Det er dog ikke muligt at give tal for beskæftigelsen i disse klynger på grundlag af ressourceområdestatistikken. De identificerede egentlige klynger (de 139 klynger uden for øvrige erhverv) havde i 1999 i alt beskæftigede. Sammenligning af de to metoder til identifikation af klynger En sammenligning af de to metoder til identifikation af erhvervsklynger viser hvor vanskeligt det er at afgrænse klyngerne ad statistisk vej på nogen entydig måde. Usikkerheden understreges af, at ud af de 46 klynger i byoplandene der blev fundet ved den ret restriktive metode oven for (se bilag 2), kan kun de 37 genfindes i den liste af 149 klynger, der identificeres på grundlag af ressourcedelområderne. Da de 149 klynger geografisk er baseret på kommuner, har de 37 genfundne klynger ofte en mere afgrænset geografi, end hvor de er baseret på byoplande. Af de resterende 9 er 1 (gartnerier i Odense byopland) definitorisk udeladt, da fødevarer, primære erhverv, ikke er medtaget i den anden klyngeidentifikation. De resterende 8 klynger "drukner" i det erhvervssammenslag som danner ressourcedelområderne (heraf de 4 i gruppen øvrige erhverv). Disse 8 klynger er spredt erhvervsmæssigt og geografisk: Næringsmiddelindustri i Køge, fremstilling af husholdningsapparater i Vojens og Esbjerg, papirindustri i Randers, maskinindustri i Århus, cementindustri i Ålborg, engroshandel med korn og foderstoffer i Odense og forskning i Roskilde er ikke identificeret i ressourcedelområdernes klynger. Alligevel må de gennem ressourcedelområderne identificerede klynger betragtes som de mest ve l- egnede til videre analyse, især i kraft af ressourceområdernes definition. Et alternativ ville være at identificere klynger ved at benytte 111-branche grupperingen på kommuner. Helt bortset fra uoverskueligheden ved en sådan fremgangsmåde, er det ikke sikkert at resultatet ville stå mål med anstrengelserne. Mange brancher vil være for små til at give rimelige klyngestørrelser på kommunalt niveau. Den efterfølgende beskrivelse af erhvervsklynger i Danmark benytter derfor de 149 klynger, om er identificeret ved brug af ressourcedelområderne. Klyngernes størrelse De 149 klynger er af vidt forskellig størrelse. Hovedparten eller 96 af dem har mellem 1000 og 5000 beskæftigede, se tabel klynger har mere end 5000 beskæftigede. Af de tre klynger med over beskæftigede er den ene, nemlig klyngen af "øvrige erhverv" i København-Frederiksberg fiktiv. Den største reelle klyn- 18

19 Tabel 6. Erhvervsklyngerne fordelt efter antal beskæftigede, 1999 antal beskæftigede antal klynger > i alt 149 ge er gruppen af servicevirksomheder i IT/kommunikation i Storkøbenhavn med i alt beskæftigede, se tabel 7. De fleste større klynger er koncentreret til serviceerhvervene. Den største klynge i fremstillingserhvervene er medico/sundheds-klyngen på Københavns nordegn med beskæftigede. Beskæftigelsen i de enkelte erhvervsklynger er anført i bilag 3. Tabel 7. De 10 største klynger Ressourcedelområde Beliggenhed antal beskæftigede Øvrige erhverv København, Frederiksberg IT/kommunikation, København, Frederiksberg, Brøndby, Glostrup, service Albertslund, Høje Tåstrup, Ledøje-Smørum, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Søllerød, Birkerød, Farum, Allerød, Hørsholm Bygge/bolig, service Høje Tåstrup, Ledøje-Smørum, Gundsø, Albertslund, Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Glo- strup IT/kommunikation, Århus service Øvrige erhverv Lyngby-Tårbæk Medico/sundhed, service Odense Medico/sundhed, service Herlev, Glostrup, Hvidovre Transport,service Tårnby Turisme København Bygge/bolig, service Lyngby-Tårbæk, Søllerød, Birkerød Det er tankevækkende, at de danske klynger er så forholdsvis små. Meget af den internationale litteratur, som beskæftiger sig med erhvervsklynger og med en politik for disse klyngers udvikling, refererer til klynger med hundrede tusinde ansatte eller mere, altså et niveau, som kun en enkelt dansk klynge kan matche. Erfaringer fra den internationale litteratur om erhvervsklynger kan derfor ikke uden videre anvendes i Danmark. Til gengæld betyder den forholdsvis lille størrelse at det ikke er så vanskeligt at etablere en fysisk planlægning for erhvervsklyngen, dersom den eller de kommuner, der indgår i klyngen, er indstillet på det. 19

20 Kommuner og klynger Mange klynger omfatter virksomheder i flere kommuner, og landets 276 kommuner (inkl. Christiansø) indgår tilsvarende i et forskelligt antal klynger. 156 af kommunerne har virksomheder i en eller to klynger, og det kan derfor siges at være det normale, se tabel 8. Kommunernes bestand af klynger af vist i bilag 4. Tabel 8. Kommuner fordelt efter antal klynger med virksomheder i kommunen antal klynger repræsenteret i kommunen antal kommuner i alt kommuner har virksomheder i mere end tre klynger, et antal som det for mange mindre kommuner vil være svært at integrere i en samlet erhvervsstrategi. Blandt de 22 kommuner af denne type er 8 forstadskommuner til København, et tilsvarende antal større provinsbyer (hvoriblandt Odense, Esbjerg, Randers, Horsens, Kolding, Fredericia og Herning) og nogle mindre kommuner som Hedensted, Videbæk, Ry, Vinderup, Trehøje og Juelsminde. Kun nogle af de største provinsbyer har formentlig forudsætninger for at inkorporere et så stort antal særkender i deres fysiske planlæ gning. 67 kommuner rummer ingen klynger. Det er især kommuner præget af landbrug og fiskeri (altså kommuner med vægt i ressourcedelområdet fødevarer, primære erhverv, som er udeladt af klyngedefinitionen). Hertil kommer en række fjernere liggende omegnskommuner til de største byer (fx i Vest- og Sydsjælland) og sommerhuskommuner hvis erhvervsliv i høj grad er bestemt af servic e- ydelser til udpendlere og sommerhusgæster, og hvor der derfor ikke er udviklet egentlige særkender (bortset fra landbrug i en del tilfælde). Endelig indgår mindre økommuner i gruppen af klyngeløse kommuner: De er simpelthen er for små til at huse den krævede minimumsstørrelse på 500 beskæftigede i et ressourcedelområde. Muligheden for at tilvejebringe en hensigtsmæssig fysisk planlægning for klyngerne er større, hvis klyngens virksomheder kun er beliggende i en enkelt eller eventuelt nogle få kommuner. Større klynger vil kræve et mere udstrakt kommunesamarbejde for at skabe en effektiv planlægning. Det er vanskeligt at forestille sig at samme erhvervsgruppe i nærtliggende kommuner vil stille sig tilfreds med vidt forskellige rammevilkår som følge af en alt for uens fysisk planlægning. Selv om klyngernes geografiske afgrænsning i nærværende undersøgelse er råt defineret, fortæller klynge r- nes kommunefordeling alligevel at det langt fra altid er nogen simpel opgave at etablere et samarbejde om den fysiske planlægning for klyngen. 53 af klyngerne omfatter kun en enkelt kommune, mens 63 indgår i 2-3 kommuner hvor et samarbejde bestemt må være en overkommelig opgave, se tabel 9. Men 22 af klyngerne har virksomheder i mindst 5 kommuner hvorfor det i sådanne tilfælde kan være en amtslig opgave at tage initiativ til en fysisk planlægning for klyngen. 20

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland - Arbejdspladser fordelt på ressourceområder 1996-2020

Fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland - Arbejdspladser fordelt på ressourceområder 1996-2020 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 88 Viborg Tel. +45 8728 5 regional-udvikling@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland - Arbejdspladser fordelt

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL VækstRegnskab 2015 1. kvartal NØGLETAL PR. 2. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere