RAPPORT NØGLETAL FOR LIVSFORSIKRINGSSELSKABER OG TVÆRGÅENDE PENSIONSKASSER FRA UNDERUDVALG TIL FINANSTILSYNETS REGNSKABSUDVALG FOR FORSIKRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT NØGLETAL FOR LIVSFORSIKRINGSSELSKABER OG TVÆRGÅENDE PENSIONSKASSER FRA UNDERUDVALG TIL FINANSTILSYNETS REGNSKABSUDVALG FOR FORSIKRING"

Transkript

1 RAPPORT OM NØGLETAL FOR LIVSFORSIKRINGSSELSKABER OG TVÆRGÅENDE PENSIONSKASSER FRA UNDERUDVALG TIL FINANSTILSYNETS REGNSKABSUDVALG FOR FORSIKRING Finanstilsynet, MAJ 2003

2 Side 2 af 48 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Udvalgets kommissorium og sammensætning 1.2. Udvalgets arbede 2. Behovet for revision af nøgletallene 2.1. Markedsværdireglerne 2.2. Forrentningsnøgletal 2.3. Kapitalstyrke og risiko 2.4. Øvrige forhold 3. Selskabsnøgletal contra produktnøgletal 4. Principper for udarbedelse af nøgletal 4.1. Revurdering af principperne i 95-rapporten 4.2. Sammenlignelighed og gennemsigtighed 5. De eksisterende nøgletal 5.1. Afkastnøgletallene 5.2. Omkostningsnøgletallene 5.3. Risikonøgletal 5.4. Konsolideringsnøgletallene 6. Forrentningsnøgletal 6.1. Beregningsmetoder 6.2. De enkelte forrentningsnøgletal 7. Kapitalstyrke og investeringsrisiko 8. Afkastskema 9. Udvalgets forslag til nøgletal 9.1. Liste over nøgletal 9.2. Skema til følsomhedsoplysninger Bilag 1: Pengevægtede og tidsvægtede afkastmål Bilag 2: Modeller til udledning af forrentningsnøgletal for dels egenkapitalen dels de forsikringsmæssige hensættelser Bilag 3: Formler til beregning af nøgletal

3 Side 3 af Indledning 1.1. Udvalgets kommissorium og sammensætning Finanstilsynets regnskabsudvalg for forsikring nedsatte i oktober 2002 et underudvalg. Det såkaldte "nøgletalsudvalg". Nøgletalsudvalget fik følgende kommissorium: "Udvalget skal på baggrund af erfaringerne, ændrede regnskabsregler samt øvrige relevante forhold vurdere de eksisterende nøgletal for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, herunder formål, beregningsmetoder, forudsætninger, læseveledninger og oplysningskrav knyttet til nøgletallene. Vurderingen skal munde ud i et forslag til et nyt sæt nøgletal med tilhørende beregningsmetoder og oplysningskrav. Vurderingen skal omfatte behovet for og forslag til nøgletal, der belyser forhold, der ikke er belyst eller ikke tilstrækkeligt belyst ved de eksisterende nøgletal, herunder forrentningsnøgletal for egenkapital og kunder, samt nøgletal, der ud fra investeringssammensætningen belyser kapitalstyrken i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser." Udvalget har haft følgende sammensætning: Fra Finanstilsynet: Konsulent Flemming Petersen (formand) Finansinspektør Jarl Kure Specialkonsulent Per Plougmand Bærtelsen Finansinspektør Helle Gade Fra Forsikring & Pension: Ansvarshavende aktuar Vibeke Thinggaard (PKA) Økonomidirektør Finn Scheibye (PFA Pension) Kontorchef Steen Kristiansson (F&P) Den Danske Aktuarforening: Matematisk direktør Frank Cederbye (SAMPENSION) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: Statsaut. revisor Birger Berg Nielsen (Deloitte & Touche) Fuldmægtig Tana Asskildt har fungeret som sekretær for udvalget.

4 Side 4 af Udvalgets arbede Udvalget fik en kort frist til at færdiggøre sit arbede. Dette skyldes, at det var en forudsætning ved udvalgets nedsættelse, at arbedet skulle resultere i et sæt reviderede nøgletal, der skulle finde anvendelse allerede i årsregnskaberne for Som følge heraf blev det fastsat, at udvalget skulle rapportere til regnskabsudvalget for forsikring senest 1. april 2003 med henblik på, at de reviderede nøgletal kunne indarbedes i regnskabsbekendtgørelsen i 2. kvartal 2003 og finde anvendelse i regnskaberne for 2003 Udvalget har opnået enighed om et revideret sæt af nøgletal, som fremgår af denne rapport. Udvalgets forslag må ses i lyset af den korte tidsfrist for arbedet. Udvalget har i sine drøftelser berørt en omfattende kreds af problemstillinger i relation til regnskabsmæssige nøgletal i livsforsikrings- og pensionssektoren. En del af disse problemstillinger er omtalt i denne rapport, men udvalget har langtfra kunnet finde løsninger på alle de problemer, som har været rest i udvalget. Selvom udvalget anbefaler det reviderede sæt af nøgletal, er det således udvalgets opfattelse, at der er grundlag for snarest at videreføre arbedet med at videreudvikle regnskabsnøgletallene. Det er udvalgets opfattelse, at nøgletallene som hidtil skal være tilknyttet læseveledninger, der kan være til hælp ved fortolkningen af nøgletallene specielt for regnskabslæsere, der ikke har en dybere teknisk indsigt i livsforsikringsvirksomhed. Udvalget har imidlertid ikke nået at udarbede et sådant sæt læseveledninger til nøgletallene, men udvalgte forudsætter, at det udarbedes i forbindelse med den forestående ændring af regnskabsbekendtgørelsen. Udvalget har afholdt 7 møder i perioden november 2002-marts Udvalgets oprindelige rapport blev behandlet på et møde i Finanstilsynets regnskabsudvalg den 29. april Regnskabsudvalget bad nøgletalsudvalget om at præcisere rapporten på visse områder samt om at udbygge kravene til det skema med følsomhedsoplysninger, som forsikringsselskaberne og pensionskasserne skal oplyse i henhold til forslaget i rapportens kapitel 7. Udvalgte har herefter afholdt et yderligere møde. De ændringer, der er foretaget på den baggrund, er indarbedet i nærværende rapport.

5 Side 5 af Behovet for en revision af reglerne De nuværende nøgletal blev udviklet i Der har siden da foregået en udvikling på en række områder, der gør det relevant at vurdere, om nøgletallene fortsat er egnede og fyldestgørende til deres formål. Nedenfor omtales de vigtigste af de ændringer, der skaber behov for ændringer i nøgletallene Markedsværdireglerne Værdiansættelsesreglerne er løbende blevet ændret siden, nøgletallene blev udviklet. Det er således blevet obligatorisk, at kapitalandele og eendomme skal værdiansættes i regnskabet til markedsværdi. Det samme er tilfældet for så vidt angår værdiansættelse af fastforrentede obligationer, der med virkning fra 2002 skal værdiansættes til markedsværdi. Situationen er således nu, at alle investeringsaktiver obligatorisk skal værdiansættes til markedsværdi, og at det investeringsafkast, der indregnes i regnskaberne, svarer til markedsværdiafkastet. Ved de nugældende nøgletals udformning tog man udgangspunkt i, at der var en diskrepans mellem et markedsværdiafkast og det investeringsafkast, der indregnedes i regnskabet. Af sammenlignelighedsgrunde valgte man, at afkastnøgletallene skulle udarbedes på basis af markedsværdier og markedsværdiafkast. De ændrede værdiansættelsesregler for så vidt angår aktiverne nødvendiggør således ikke i sig selv en ændring af afkastnøgletallene. De værdiansættelsesprincipper, der anvendes i regnskabet, er tilnærmet de principper, der hele tiden er blevet anvendt ved beregningen af nøgletallene, således at der nu foreligger en fuld overensstemmelse mellem de data, der anvendes til beregning af afkastnøgletallene, og de tilsvarende data, der indgår i regnskabet. Regnskabsreglerne er også med virkning for 2003 blevet ændret for så vidt angår værdiansættelsen på passivsiden. Regnskabsposten "livsforsikringshensættelser" er efter de nye regler blevet underopdelt i de tre poster "garanterede ydelser", "bonuspotentiale på fremtidige præmier" og "bonuspotentiale på fripoliceydelser". Samtidig er det blevet muligt at bruge af "bonuspotentiale på fripoliceydelser". "Livsforsikringshensættelser" er i det eksisterende nøgletalssystem en central størrelse ved beregningen af flere nøgletal. Mulighederne for at anvende "bonuspotentiale på fripoliceydelser" gør, at "livsforsikringshensættelserne" ikke i samme omfang som hidtil udgør et stabilt beregningsgrundlag for flere af nøgletallene, og at størrelsen af de pågældende nøgletal i forhold til tidligere kan påvirkes uhensigtsmæssigt af ændringer i "bonuspotentiale på fripoliceydelser" og dermed i "livsforsikringshensættelserne".

6 Side 6 af Forrentningsnøgletal De nuværende nøgletal indbefatter ikke et egenkapitalforrentningsnøgletal, hvilket ellers betragtes som et centralt nøgletal for alle virksomhedstyper. Der er ingen god begrundelse for, at livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i det følgende under ét benævnt livsforsikringsselskaber skulle adskille sig på dette punkt. "Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000" ("År 2000-udvalget") påpegede behovet for et egenkapitalforrentningsnøgletal. 1 I livsforsikrings- og pensionssektoren er egenkapitalen imidlertid ikke den eneste part, der opnår en forrentning. Til brug for belysning af, hvorledes livsforsikringsselskabernes overskud fordeles mellem de forskellige relevante parter kan det derfor være relevant at overvee nøgletal, der viser udover den forrentning, som egenkapitalen opnår den forrentning, som forsikringstagerne m.fl. opnår Kapitalstyrke og risiko De senere års rentefald og på det seneste også aktiekursfaldet har bevirket øget fokus på den kapitalstyrke, som livsforsikringsselskaberne besidder i relation den risiko herunder specielt investeringsrisikoen som de påtager sig. Finanstilsynet har indført det såkaldte trafiklyssystem, hvorefter livsforsikringsselskaberne kan befinde sig i gult eller rødt lys afhængigt af, hvor modstandsdygtige de er i forhold til forskellige risikoscenarier. Trafiklyssystemet er udviklet som et overvågningssystem til brug i tilsynsarbedet. Der er ikke i dag krav om, at lignende risikooplysninger skal indgå i årsregnskaberne, men som det fremgår af udvalgets kommissorium skal udvalget overvee nøgletal, der belyser kapitalstyrken i relation til investeringssammensætningen. 1 I rapporten fra udvalgets underudvalg om forvaltning af langsigtet opsparing hedder det således: "Hvad angår reglerne for overskudsfordeling, anbefaler udvalget, at indsatsen på området intensiveres, herunder at der stilles krav om, at samtlige selskaber skal udarbede konkrete retningslinier for den tilstræbte egenkapitalforrentning i selskabet, samt at selskaberne offentliggør disse retningslinier. Samtidig anbefaler udvalget, at der udarbedes et mål for selskabernes egenkapitalforrentning i form af et nøgletal, således at forsikringstagerne kan se, hvor stor en egenkapitalforrentning, der maksimalt tilstræbes, og hvor stor egenkapitalforrentningen rent faktisk er år for år i selskaberne." Delrapport nr. 7, "Forvaltning af langsigtet opsparing" fra Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år Økonomiministeriet, september 1999.

7 Side 7 af Øvrige forhold Ud over ovennævnte forhold er der siden 1995 sket en række ændringer, som har betydning for udformningen af nøgletallene. Blandt disse kan nævnes: - Realrenteafgiften er afløst af pensionsafkastskatten med en ensartet beskatning af så godt som al investeringsafkast. - Livsforsikringsselskaberne har fået tilladelse til at drive skadesforsikring i form af syge- og ulykkesforsikring. - Der er givet mulighed for et nyt kapitaldækningsinstrument, "særlige bonushensættelser", som på en gang er en del af de forsikringsmæssige hensættelser og af basiskapitalen, hvilket reser problemer med hensyn til, hvor disse hensættelser skal placeres ved beregningen af flere nøgletal. - Udbredelsen af unit-linked forsikringer har været og er fortsat stigende.

8 Side 8 af Selskabsnøgletal contra produktnøgletal Det var ved fastlæggelsen af de eksisterende nøgletal en underforstået forudsætning, at nøgletallene skulle afspele forholdene i det enkelte livsforsikringsselskab. Det forekommer dog samtidig, at nøgletallene i et vist omfang er udarbedet ud fra det hensyn, at kunderne igennem nøgletallene skal have information af direkte relevans for den livsforsikrings-/pensionsaftale, som kunden har med livsforsikringsselskabet. Et sådant dobbelt hensyn om gennem nøgletallene at opnå information, der er relevant på såvel selskabsniveau som på produktniveau, er i stigende omfang blevet vanskeliggort af den udvikling, der har fundet sted siden udarbedelsen af nøgletallene i Årsagen hertil er, at de enkelte livsforsikringsselskabers produkter i stigende omfang er blevet heterogene. Dette skyldes dels faldet i renteniveauet, der har ført til ændringer i de tekniske grundlag i nye forsikringer, således at livsforsikringsselskaberne typisk har bestande med forskellige renteforudsætninger i de tekniske grundlag, dels en tendens til fusioner af produktspecialiserede livsforsikringsselskaber inden for koncerner. Den nævnte udvikling reser spørgsmålet, om det er muligt at fastholde dette dobbelte hensyn. Faktisk kan der allerede i dag sættes spørgsmålstegn ved, om de nuværende nøgletal lever op til dette dobbelte hensyn, når henses til den øgede forskel imellem de enkelte produkter i livsforsikringsselskaberne. Det er udvalgets udgangspunkt, at nøgletallene skal være selskabsnøgletal, dvs. nøgletallene skal være sigende på selskabsniveau. For livsforsikringsselskaber, som udbyder forsikringer tilknyttet investeringsfonde, skal nøgletallene beregnes under hensyntagen hertil. Forsikringer tilknyttet investeringsfonde betegnes i det følgende unit-linked forsikringer. Ud over nøgletallene på selskabsniveau kan nøgletallene i regnskabet suppleres med nøgletal på produktniveau eksempelvis omkostningsnøgletal for de enkelte produkttyper men dette er valgfrit, og udgangspunktet er, at denne type af oplysninger er af en karakter, der gør dem egnede til at blive oplyst direkte til den enkelte forsikringstager og ikke nødvendigvis i regnskabet. Ved udarbedelsen af de eksisterende nøgletal blev det diskuteret, om nøgletallene kun skulle gives på selskabsniveau og ikke på koncernniveau. Der blev argumenteret for, at den enkelte forsikringstager ikke var interesseret i koncernen, men i det selskab, hvor forsikringstageren havde sin forsikring. Hertil kommer det forhold, at nøgletallene blev udarbedet på et tidspunkt, hvor livsforsikringsselskaberne i høere grad end i dag var specialiserede med hensyn til produkttyper. Nøgletallene var derfor i vidt omfang tænkt tolket i relation til den specifikke produkttype, som selskabet udbød, og dermed var det tilstrækkeligt, at nøgletallene blev givet på selskabsniveau.

9 Side 9 af 48 Tendensen mod et mere heterogent produktudbud i de enkelte livsforsikringsselskaber betyder sammen med tendensen til fusioner af produktspecialiserede selskaber inden for koncerner, at der ikke længere kan argumenteres for, at nøgletallene kun skal gives på selskabsniveau og ikke på koncernniveau. Det er derfor udvalgets opfattelse, at nøgletallene skal anføres i såvel selskabs- som i koncernregnskabet, hvis dette er meningsfuldt.

10 Side 10 af Principper for udarbedelse af nøgletal Udvalget har i sine overveelser om principperne for udarbedelse af nøgletal taget udgangspunkt i Rapport om nøgletal for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser udarbedet af det såkaldte Aktuar-regnskabsudvalg og udgivet af Finanstilsynet i ma 1995 (95-rapporten). I 95-rapporten om nøgletal gør Aktuar-regnskabsudvalget sig en række almindelige overveelser vedrørende nøgletal. Udvalget tog udgangspunkt i, at regnskabsnøgletallene på enkel vis skal uddybe en række af oplysningerne i livsforsikringsselskabernes regnskaber og fremhævede følgende principper, som bør være gældende for nøgletallene: 1) Nøgletallene bør være entydigt definerede. 2) Nøgletallene bør vises for en periode af en vis længde. 3) Nøgletallene bør suppleres med en læseveledning, således at tallene kan læses uden en dybere teknisk indsigt. 4) Nøgletallene bør give et logisk sammenhængende billede af forholdene i det enkelte selskab, herunder en belysning af den valgte investeringsrisikoprofil og det valgte serviceniveau. (I rapporten gøres der dog opmærksom på, at ingen af de foreslåede nøgletal afspeler investeringsrisikoprofil eller det valgte serviceniveau.) 5) Nøgletallene bør kunne beregnes på grundlag af umiddelbart tilgængelige oplysninger i regnskabet. 6) Nøgletallene må ikke være styrende for de principper, hvorefter regnskaberne aflægges. 7) Antallet af nøgletal bør ikke være så stort, at det ved hælp af nøgletallene tilstræbte økonomiske billede sløres Revurdering af principperne i 95-rapporten Udvalget har revurderet principperne og fundet, at de med visse modifikationer fortsat udgør et egnet grundlag for udarbedelse af nøgletal. Udvalget har fundet anledning til at modificere principperne på følgende områder: Til princip nr. 3 om læseveledning: Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at nøgletallene tilknyttes en officiel læseveledning, der kan lette forståelsen af nøgletallene for regnskabslæsere uden en dybere teknisk indsigt. Udvalget finder dog grund til at understrege, at sådanne læseveledninger ikke nødvendigvis skal gengives i årsregnskaberne, men kan være tilgængelige på anden måde, eksempelvis på Finanstilsynets hemmeside. Læseveledningerne hindrer ikke, at nøgletallene kommenteres i regnskaberne på en måde, der er relevant for det pågældende selskab. Læseveledningerne er således ikke en autoriseret tekst til nøgletallene, der skal anvendes af de enkelte livsforsikringsselskaber, når de præsenterer deres nøgletal. Livsforsikringssel-

11 Side 11 af 48 skaberne kan i stedet i regnskaberne kommentere og forklare nøgletallene på en måde, der gør udviklingen i livsforsikringsselskabets tal forståelig for regnskabslæserne samt forklarer de særlige forhold, der gør sig gældende for det pågældende livsforsikringsselskab. Til princip nr. 4 om belysning af den valgte investeringsrisikoprofil og det valgte serviceniveau: Der er enighed i udvalget om, at nøgletallene bør belyse den valgte investeringsrisikoprofil og det valgte serviceniveau, men udvalget har som det tidligere udvalg ikke fundet frem til egnede nøgletal. Til princip nr. 5 om beregning på grundlag af umiddelbart tilgængelige oplysninger i regnskabet: Princippet kan virke begrænsende på hvilke nøgletal, der kan præsenteres og på hvilke beregningsmetoder, der kan anvendes. Dette skyldes, at princippet strengt fortolket nødvendiggør, at alle beregningselementer til et givet nøgletal er gengivet et eller andet sted i årsregnskabet, således at regnskabslæser selv kan efterregne nøgletallet på basis af oplysningerne i årsregnskabet. Der er i udvalget enighed om, at en sådan streng fortolkning af princippet ikke er hensigtsmæssig. Eksempelvis vil en præcis beregning af afkastnøgletal nødvendiggøre, at der inddrages data fra tidspunkter, hvorfra der sædvanligvis ikke foreligger oplysninger i årsregnskabet. Tal i årsregnskaber består i sagens natur af aggregerede data fra virksomhedens bogholderi. Nøgletal adskiller sig principielt ikke fra de øvrige tal i årsregnskabet på dette område. Det væsentlige er således, at metoden til beregning af nøgletallene er fastlagt på en præcis og entydig måde, f. princip nr. 1. Den bedst egnede beregningsmetode for et givet nøgletal kan være af en karakter, så hensynet til, at regnskabslæseren selv skal kunne efterregne nøgletallet ud fra foreliggende regnskabsoplysninger, må vige for hensynet til at anvende en beregning, der bedst muligt udtrykker det forhold, som det pågældende nøgletal skal afspele. Til princip nr. 6 om uafhængighed mellem nøgletallene og valgte regnskabsprincipper: Der er i udvalget enighed om, at dette princip ikke længere har relevans. Principperne for aflæggelse af årsregnskabet er fastlagt i regnskabsreglerne. I det omfang disse principper giver valgmuligheder, gælder det såkaldte kontinuitetsprincip, hvorefter de anvendte regnskabsprincipper ikke må ændres, men skal fastholdes fra år til år. Hvis der sker ændringer i et anvendt princip, skal dette begrundes, og konsekvenserne for regnskabstallene skal oplyses. Det er udvalgets opfattelse, at regnskabsreglerne med hensyn til kontinuitet og brud på kontinuiteten er fyldestgørende, og at forestillingen om, at nøgletallene skulle kunne være styrende for principperne for regnskabsaflæggelsen, ikke er et

12 Side 12 af 48 relevant hensyn at tilgodese i forbindelse med valg af nøgletal og deres beregningsmetoder Sammenlignelighed og gennemsigtighed De nuværende nøgletal blev udarbedet ud fra en forudsætning om, at nøgletallene ikke skulle anvendes til rangordning af livsforsikringsselskaberne. Nøgletallene skulle således ikke udlægges på den måde, at de livsforsikringsselskaber, der kunne fremvise de bedste nøgletal, også var de bedste ud fra en kundesynsvinkel. Synspunktet blev begrundet i, at nøgletallene ikke kan afspele kompleksiteten i de bagvedliggende forhold (forskelle i produkter, risici osv.), og at forskelle i nøgletallene således heller ikke uden videre viser, hvilke livsforsikringsselskaber der ud fra en kundesynsvinkel er bedst. Rangordning på basis af en umiddelbar sammenholdning af nøgletallene bør imidlertid ikke forveksles med en sammenligning af livsforsikringsselskaberne på basis af nøgletallene. Sammenligning af livsforsikringsselskabernes nøgletal kan vise forskelle mellem livsforsikringsselskaberne, som ikke nødvendigvis er udtryk for, at det ene selskab er bedre end det andet, men forskellene i nøgletallene kan ikke desto mindre belyse forskelle mellem livsforsikringsselskaberne, som er relevante for omverdenen. Sammenligning af livsforsikringsselskaberne på basis af nøgletallene kan således medvirke til øget gennemskuelighed på markedet. Forudsætningen herfor er, at kompleksiteten i forskellene mellem livsforsikringsselskabernes nøgletal forstås. Det er derfor væsentligt, at livsforsikringsselskaberne kommenterer og forklarer niveauet og udviklingen i deres nøgletal, sådan at regnskabslæserne gives bedre mulighed for at gå bag om nøgletallene, når de sammenlignes med tilsvarende nøgletal fra andre livsforsikringsselskaber. Udvalget finder således, at sammenlignelighed med henblik på øget gennemsigtighed på livsforsikrings- og pensionsmarkedet er et væsentligt hensyn ved udarbedelsen af nøgletal.

13 Side 13 af De eksisterende nøgletal De eksisterende nøgletal opdeles i fire hovedgrupper afkast-, omkostnings-, risiko- og konsolideringsnøgletal og afspeler livsforsikringsselskabets niveau og udvikling med hensyn til henholdsvis: - forrentning af de midler, der er til rådighed, - omkostningerne ved at administrere den givne forretningsaktivitet, - dækning af risici i forbindelse med død og invaliditet til en pris, der svarer til risikoen, og - evnen til at modstå tab Afkastnøgletal De eksisterende afkastnøgletal består af tre nøgletal, der udtrykker livsforsikringsselskabernes afkast på deres investeringer. Nøgletallene beregnes som investeringsafkastet i forhold til nettoaktiverne opgort til markedsværdi. Nettoaktiverne opgøres som den halve sum af markedsværdien af nettoaktiverne primo og ultimo året med fradrag af det halve af årets afkast. Der er tale om en tilnærmet gennemsnitlig markedsværdi af nettoaktiverne. Det er i reglerne for beregning af afkastnøgletallene præciseret, at en sådan tilnærmet beregning i visse tilfælde kan være misvisende, og at der i så fald bør anvendes en mere kontinuert beregning. Investeringsafkastet opgøres henholdsvis før pensionsafkastskat, efter pensionsafkastskat og efter korrigeret pensionsafkastskat, hvorved følgende tre nøgletal fremkommer: 1. Afkast før pensionsafkastskat (N 1 ) 2. Afkast efter pensionsafkastskat (N 2 ) 3. Afkast efter korrigeret pensionsafkastskat (N 3 ) Udvalget har overveet, hvorvidt der fortsat er behov for 3 nøgletal for at udtrykke investeringsafkastet. Det korrigerede afkastnøgletal (N 3 ) viser afkastet efter pensionsafkastskat, som dette ville have været, hvis overgangsfradraget var 0 2. Betydningen af overgangsfradraget er væsentligt mindsket siden 1995, og informationsværdien af nøgletallet er tilsvarende reduceret. Udvalget foreslår derfor, at nøgletallet for 2 Med overgangsfradraget menes det fradrag i beregningsgrundlaget for pensionsafkastskatten og tidligere realrenteafgiften, der skal sikre, at opsparing foretaget før realrenteafgiftens indførelse, ikke beskattes (friholdt værdi).

14 Side 14 af 48 afkast efter korrigeret pensionsafkastskat ikke længere skal anvendes. Dog fremhæver F&P's repræsentanter i udvalget, at flere pensionsinstitutter mener, at nøgletallet skal opretholdes. Der er enighed i udvalget om, at der fortsat skal udarbedes to afkastnøgletal, der viser afkastet henholdsvis før og efter pensionsafkastskat. Afkastet (tælleren) til brug for afkastnøgletallene opgøres i dag som investeringsafkastet med fradrag af investeringsomkostninger, som er dels renteudgifter dels den del af livsforsikringsselskabets omkostninger, der vedrører investeringsvirksomheden. Det har været kritiseret, at vanskelighederne ved at foretage en korrekt og ensartet fordeling af omkostningerne mellem omkostninger ved investeringsvirksomhed og øvrige administrationsomkostninger på uheldig vis kan påvirke sammenligneligheden af på den ene side livsforsikringsselskabernes afkastnøgletal og på den anden side deres omkostningsnøgletal. Udvalget har diskuteret denne problemstilling, men har konkluderet, at det principielt er mest hensigtsmæssigt, at nøgletallene udarbedes på baggrund af en funktionel fordeling af omkostningerne, således at det anvendte investeringsafkast opgøres efter fradrag af omkostninger ved investeringsvirksomheden. Fordelen herved opveer således den ulempe, der er ved, at der kan være forskelle i den måde, omkostningerne allokeres på, som kan påvirke sammenligneligheden af nøgletallene. I mange tilfælde, hvor investeringsvirksomheden er outsourcet, kan det i øvrigt være vanskeligt at udskille investeringsomkostningerne fra afkastet. Der er i udvalget enighed om, at de to afkastnøgletal skal vise det investeringsafkast, der er til rådighed for kunder og eere. Investeringsafkastet skal derfor som hidtil opgøres som et pengevægtet afkast, f. afsnit 6.1. Et sådant afkast vil dels være afhængigt af livsforsikringsselskabets evne til at skabe afkast af de enkelte investeringskategorier (performance), dels af sammensætningen af investeringskategorierne og dels af eventuelle svingninger i de midler, der har været til rådighed for investering hen over året. Performance og sammensætningen af investeringskategorierne skal som hidtil afspeles i et særligt afkastskema, men det foreslås, at afkastene i afkastskemaet skal opgøres tidsvægtet, f. afsnit 8. Samtidig foreslås, at afkastskemaet ikke som hidtil skal indeholde oplysninger om aktiver tilknyttet unit-linked forsikringer. Formålet med afkastnøgletallene er således først og fremmest at vise et samlet udtryk for investeringsafkastet, som viser, hvad der er til rådighed for kunder og eere. Hensigten er, at afkastnøgletallene meningsfuldt skal kunne sammenholdes med forrentningsnøgletallene, som viser den forrentning, som tilfalder eere og kunder m.v., f. afsnit 6. Det er derfor udvalgets opfattelse, at de to afkastnøgletal skal beregnes efter samme metode, som finder anvendelse for beregning af nøgletallet for forrentning af de forsikringsmæssige hensættelser, f. afsnit

15 Side 15 af 48 Udvalget har også diskuteret afkastnøgletallene i relation til unit-linked forsikringer. Eftersom afkastnøgletallene skal vise et samlet udtryk for det investeringsafkast, der er til rådighed for kunder og eere, er der i udvalget enighed om, at afkastnøgletallene skal opgøres uden de aktiver, der er tilknyttet unit-linked forsikringer. Afkastet på aktiver tilknyttet unit-linked forsikringer er således ikke til rådighed for fordeling, men er på forhånd henført til de kunder, der har tegnet unit-linked forsikringer. Nogle livsforsikringsselskaber har foretaget en opdeling af aktiverne, således at afkastet af bestemte aktiver på forhånd er bestemt til at skulle tilfalde egenkapitalen og afkastet af andre aktiver er bestemt til at skulle tilfalde forsikringerne. Udvalget finder ikke, at en sådan fremgangsmåde ændrer på behovet for at oplyse et afkast af de samlede aktiver, der er til rådighed for kunder og eere. F&P's repræsentanter i udvalget har dog gort opmærksom på, at de livsforsikringsselskaber, der anvender allokerede aktiver, mener, at nøgletallet skal opgøres uden de aktiver, der er allokeret til egenkapitalen Omkostningsnøgletal Tre af de fire eksisterende omkostningsnøgletal tager udgangspunkt i årets forsikringsmæssige omkostninger (erhvervelses- og administrationsomkostninger), som sættes i forhold til henholdsvis årets præmier, livsforsikringshensættelserne samt antal forsikrede. Det ferde af de eksisterende omkostningsnøgletal viser forskellen mellem den del af præmierne, der er beregnet til omkostninger, efter omkostningsbonus (omkostningstillæg efter tilskrivning af bonus) og årets forsikringsmæssige omkostninger. Dette korrigerede tal sættes i forhold til de gennemsnitlige livsforsikringshensættelser. De fire omkostningsnøgletal betegnes henholdsvis: 1. omkostningsprocent (N 4 ) 2. omkostninger beregnet som rentemarginal (N 5 ) 3. omkostninger per forsikret (N 6 ) 4. omkostningsresultat (N 7 ) og udtrykker henholdsvis: - hvor stor en del af præmierne, der skulle anvendes til administration, hvis præmierne var den eneste kilde til omkostningsdækning, - hvor meget livsforsikringsselskabets forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet var den eneste kilde til omkostningsdækning, - det bidrag til omkostninger, som hver forsikret ville betale, hvis omkostningerne blev fordelt ligeligt blandt dem, og - overskuddet på omkostningsregnskabet målt i forhold til livsforsikringshensættelserne.

16 Side 16 af 48 De 3 førstnævnte nøgletal (N 4 -N 6 ) udtrykker omkostningerne i forhold til forskellige mål, der hver især er et udtryk for forretningsomfanget. Tilsammen giver disse 3 nøgletal et nuanceret billede af omkostningerne i selskabet i forhold til den forretning, der udøves. Udvalget har diskuteret omkostningsnøgletallene i relation til unit-linked forsikringer og er enige om, at disse forsikringer skal være inkluderet i omkostningsnøgletallene. "Omkostningsprocenten" (N 4 ) sætter omkostningerne i forhold til årets præmier. Der er enighed i udvalget om, at dette nøgletal bør bevares. "Årets præmier" skal som hidtil indbefatte præmier for unit-linked forsikringer. "Omkostninger beregnet som rentemarginal" (N 5 ) sætter omkostningerne i relation til livsforsikringshensættelserne. I ledsageteksten til nøgletallet hedder det: "Herved vises, hvor meget selskabets forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet var den eneste kilde til omkostningsdækning". Inkludering af unit-linked forsikringer betyder, at hensættelserne for disse forsikringer skal medregnes i nævneren, der i dag udgøres af livsforsikringshensættelserne. Der er imidlertid enighed i udvalget om, at livsforsikringshensættelserne med indførelsen af markedsværdireglerne er blevet et mindre egnet udtryk for forretningsomfanget. Livsforsikringshensættelserne er summen af "Garanterede ydelser", "Bonuspotentiale på fremtidige præmier", "Bonuspotentiale på fripoliceydelser". De nye regler giver mulighed for, at bonuspotentiale på fripoliceydelser kan reduceres i forbindelse med tab for forsikringstagerne, der ikke kan dækkes af kollektivt bonuspotentiale. Omvendt kan livsforsikringshensættelserne komme til at overstige de indbetalte forsikringstagermidler, hvis markedsrenten bliver lavere end den mindsterente, som de garanterede ydelser er baseret på. Tilsammen indebærer dette, at livsforsikringshensættelserne bliver mindre stabile over årene, hvilket igen indebærer, at svingninger i N 5 ikke nødvendigvis udtrykker ændringer i omkostningsniveauet, men også kan være udtryk for ændringer i det grundlag (nævneren), som omkostningerne sættes i forhold til. Livsforsikringshensættelserne er således blevet et mindre egnet grundlag for et omkostningsnøgletal, der skal vise omkostningerne i forhold til et forretningsomfang udtrykt ved et balancetal, der viser størrelsen af forsikringstagernes midler. Udvalget har overveet flere mulige beregningsgrundlag, eksempelvis summen af de retrospektive hensættelser eller de samlede forsikringsmæssige hensættelser. Anvendelse af de samlede forsikringsmæssige hensættelser vil skabe uhensigtsmæssige forskelle mellem livsforsikringsselskaber, der gør brug af

17 Side 17 af 48 særlige bonushensættelser og livsforsikringsselskaber, der ikke gør brug af sådanne hensættelser. Der er i udvalget enighed om, at summen af de retrospektive hensættelser er den bedste af de muligheder, der har været diskuteret. Summen af de retrospektive hensættelser udtrykker de beløb, som er indbetalt på de bonusberettigede forsikringer med fradrag af beløb, som er anvendt til forsikringsydelser og omkostninger m.v. Til forskel fra livsforsikringshensættelserne er summen af de retrospektive hensættelser uafhængig af markedsbetingede værdiændringer. For at tage hensyn til unit-linked forsikringer er der desuden enighed om i udvalget, at summen af de retrospektive hensættelser tillægges hensættelserne for unit-linked forsikringerne. Der er også enighed i udvalget om, at nøgletallet for fremtiden ikke bør betegnes "omkostninger beregnet som rentemarginal". Udvalget foreslår i stedet betegnelsen "omkostningsprocent af hensættelser", idet N 4 herefter betegnes "omkostningsprocent af præmier". Udvalget har diskuteret beregningsmetoden for nøgletallet "omkostninger per forsikret" (N 6 ). Der var enighed om, at der fortsat bør eksistere et nøgletal, der viser omkostningerne i forhold til antal forsikrede. Der blev imidlertid stillet spørgsmål til den anvendte vægtning af forsikringstagere, hvorefter forsikrede med gruppelivsforsikringer kun medregnes ved opgørelsen af antal forsikrede med faktoren 0,1. Udvalget har konstateret, at den anvendte vægtning til dels er arbitrær, men udvalget har på den anden side ikke ment, at det er muligt at finde en rigtigere vægtning. Nøgletallets definition påvirkes ikke af inkluderingen af unit-linked forsikringer. Nøgletallet "omkostningsresultat" (N 7 ) adskiller sig fra de øvrige omkostningsnøgletal derved, at det ikke udtrykker noget om omkostningerne i relation til forretningsomfanget. Nøgletallet viser overskuddet på omkostningselementerne sat i forhold til livsforsikringshensættelserne uden hensyn til omkostningsniveauet. "Omkostningsresultatet" måles således i forhold til livsforsikringshensættelserne. Dette reser samme problemstilling om livsforsikringshensættelsernes egnethed som beregningsgrundlag (nævner), som blev rest ovenfor i forbindelse med N 5. Som for dette nøgletal er der for "omkostningsresultatet" opnået enighed om, at livsforsikringshensættelserne i nævneren erstattes af summen af de retrospektive hensættelser, og at hensættelserne for unit-linked forsikringer tillægges, sådan at der tages hensyn til disse forsikringer. Der skal også tages hensyn til unit-linked forsikringerne i tælleren, der skal udgøres af de samlede omkostningsbidrag fra kunderne, i det omfang bidragene ikke indgår i afkastopgørelsen.

18 Side 18 af Risikonøgletal Af de eksisterende nøgletal er der kun ét risikonøgletal, benævnt "risikoresultat" (N 8 ). Nøgletallet "risikoresultat" opgøres som risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus i forhold til de gennemsnitlige livsforsikringshensættelser og belyser, hvor meget livsforsikringsselskabets forrentningsevne kunne forøges, hvis hele risikoresultatet anvendtes til bonus. Nøgletallet belyser desuden, hvor "betryggende" livsforsikringsselskabet har opkrævet (risiko)præmier. Derimod belyser nøgletallet ikke prisen på risikoafdækning i livsforsikringsselskabet og heller ikke, om livsforsikringsselskabet har været ramt mere eller mindre af forsikringsmæssige hændelser. Nøgletallet "risikoresultat" reser de samme problemstillinger som nøgletallet "omkostningsresultat" med hensyn til livsforsikringshensættelsernes egnethed som beregningsgrundlag (nævner). Der er derfor også for så vidt angår "risikoresultatet" enighed om i udvalget at erstatte livsforsikringshensættelserne med summen af de retrospektive hensættelser med tillæg af hensættelserne for unit-linked forsikringer i nøgletallets nævner. Repræsentanterne fra F&P har gort opmærksom på, at der blandt nogle af F&P's medlemmer synes at være en interesse for, at "resultatnøgletallene" N 7 og N 8 revurderes med de mulige konsekvenser, at tælleren "renses" for bonus, og at nævneren ikke udgøres af summen af de retrospektive hensættelser (tillagt hensættelserne for unit-linked forsikringer), men i stedet af summen af omkostningsbidragene (N 7 ) respektive summen af risikopræmierne (N 8 ). Der er i udvalget enighed om, at en sådan revurdering foretages ved den næste revision af nøgletallene Konsolideringsnøgletal De eksisterende konsolideringsnøgletal består af tre nøgletal: 1. Bonusreserve (N 9 ), der opgøres som kollektivt bonuspotentiale og særlige bonushensættelser i forhold til livsforsikringshensættelserne. 2. Egenkapitalreserve (N 10 ), der opgøres som overdækningen i egenkapitalen set i forhold til solvensmargenen sat i forhold til livsforsikringshensættelserne. 3. Solvensgrad (N 11 ), der opgøres som korrigeret egenkapital i forhold til korrigeret solvensmargen. Konsolideringsnøgletallene har hidtil haft et todelt formål. På den ene side har nøgletallene skullet udtrykke livsforsikringsselskabets bonusevne (N 9 og til dels

19 Side 19 af 48 N 10 ), og på den anden side har nøgletallene skullet udtrykke livsforsikringsselskabets evne til at modstå tab som følge af svingninger på de finansielle markeder (N 9, N 10 og N 11 ). Nøgletallene kan i et vist omfang også opfattes som havende til formål at vise livsforsikringsselskabets sammensætning af basiskapitalen. Sidstnævnte har sammenhæng med forekomsten af de særlige bonushensættelser, der på én gang er en del af de forsikringsmæssige hensættelser og af basiskapitalen. "Bonusreserven" (N 9 ) udtrykker i henhold til den gældende læseveledning de ufordelte reserver målt i forhold til livsforsikringshensættelserne. De ufordelte reserver er i denne sammenhæng kollektivt bonuspotentiale og særlige bonushensættelser. De særlige bonushensættelser er kommet til, siden nøgletallene blev udarbedet i Oprindeligt bestod ufordelte reserver af bonusudævningshensættelser og merværdier (difference mellem aktivernes markedsværdi og deres regnskabsmæssige værdi). Det kan diskuteres, om de særlige bonushensættelser burde medregnes blandt de ufordelte reserver, som dette begreb var tænkt ved nøgletallenes udarbedelse. Det kan endvidere diskuteres, om de individuelle bonuspotentialer (bonuspotentiale på præmier og bonuspotentiale på fripoliceydelser) i henhold til de nye markedsværdiregler burde medregnes til de ufordelte reserver. "Bonusreserven" synes i sin oprindelse at have haft et dobbelt formål. Nøgletallet har dels skullet vise størrelsen af en buffer (den del af de midler, der er afsat til kunderne, som kan anvendes til at dække tab), dels bonusevnen, dvs. størrelsen af de midler, der kan anvendes til bonustilskrivning i fremtiden. Det synes ikke muligt med de nye markedsværdiregler at forene dette dobbelte formål i et enkelt nøgletal. Udvalget har derfor diskuteret "bonusreserven" i lyset af de nye regnskabsregler. De nye regnskabsregler fører til en ny værdi (markedsværdi) af de garanterede ydelser og dermed til, at regnskabet viser ekstra "buffere" bonuspotentialer i forhold til, hvad de hidtidige regnskabsregler har vist. Spørgsmålet er derfor, hvordan følgerne af de nye regnskabsregler bedst afspeles i et nyt nøgletal til afløsning af "bonusreserven", herunder hvad der er den bedste betegnelse for det nye nøgletal. Den "buffer" i de forsikringsmæssige hensættelser, der umiddelbart kan anvendes til at dække tab, udgøres af bonuspotentiale på fripoliceydelser og kollektivt bonuspotentiale. Et nøgletal til erstatning for "bonusreserven" kunne derfor have disse to bonuspotentialer i tælleren. Spørgsmålet er, hvilken nævner et sådant nøgletal i givet fald skulle have. Livsforsikringshensættelserne anvendt som beregningsgrundlag har samme ulempe, som allerede er omtalt ovenfor.

20 Side 20 af 48 Det forhold, at mange livsforsikringsselskaber har flere forsikringsbestande med forskellige beregningsgrundlag, reser yderligere det problem, at "bufferen" bestående af selskabets samlede bonuspotentiale på fripoliceydelser og kollektivt bonuspotentiale kan være høere end det niveau, der er kritisk for selskabet. Det er den bestand med den mindste "buffer", der fastlægger, hvornår et tab bliver kritisk, dvs. størrelsen af det tab, der indebærer, at egenkapitalen må yde bidrag for at understøtte de garanterede ydelser. Udvalget har på den baggrund overveet at indføre et nøgletal til erstatning af "bonusreserven" (N 9 ), som viser størrelsen af det tab på forsikringstagersiden eventuelt målt i forhold til de samlede nettoaktiver som livsforsikringsselskabet kan tåle, før egenkapitalen må bidrage til de garanterede ydelser i tilfælde af yderligere tab. Der er dog ikke lykkedes udvalget at finde frem til en egnet beregningsmetode for et sådant nøgletal. F&P's repræsentanter har tilkendegivet, at der kan fremføres argumenter for, at særlige bonushensættelser efter deres karakter skal indgå ved beregningen af "bonusreserven" (N 9 ). I denne forbindelse peges på, at de særlige bonushensættelser er en del af de forsikringsmæssige hensættelser, at de særlige bonushensættelser principielt skal kunne individualiseres, og at de særlige bonushensættelser senest skal komme til udbetaling i forbindelse med udbetaling af ydelser i medfør af forsikringsaftalerne. F&P's repræsentanter har også tilkendegivet, at der omvendt kan argumenteres for, at særlige bonushensættelser efter deres karakter mere er at ligne med ansvarlig indskudskapital eller endog egenkapital og derfor skal indgå ved beregningen af "egenkapitalreserven" (N 10 ). I denne forbindelse peges på, at de særlige bonushensættelser netop i modsætning til det kollektive bonuspotentiale kan medregnes i opgørelsen af basiskapitalen og dermed medgå til dækning af kapitalkravet. Som følge af ovenstående har F&P's repræsentanter foreslået, at nøgletallene "bonusreserven" og "egenkapitalreserven" (henholdsvis N 9 og N 10 ) udgår og erstattes af nedennævnte nøgletal, som tilsammen opfylder ovennævnte tredelte formål med nøgletallene: N a N b N c N d = Kollektivt bonuspotentiale/n = (Særlige bonushensættelser + Medlemskonti)/N = (Egenkapital + Efterstillede kapitalindskud)/n = (Basiskapital - Solvensmargen)/N hvor N er summen af de retrospektive hensættelser. Forslaget har følgende fordele:

X Den udgiftsførte pensionsafkastskat svarende til resultatpost 3, jf. bilag 3, med fradrag af unitlinked kontrakternes andel af skatten.

X Den udgiftsførte pensionsafkastskat svarende til resultatpost 3, jf. bilag 3, med fradrag af unitlinked kontrakternes andel af skatten. 1. Afkastnøgletallene beregnes efter følgende formler: A Samlet investeringsafkast i henhold til resultatopgørelsen svarende til resultatpost 2, jf. bilag 3, med fradrag af investeringsafkastet på unit-linked

Læs mere

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S HALVÅRSRAPPORT PR. 30. JUNI 2014 PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S Gentofte Kommune CVR nr. 16 37 61 91 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 Resultatopgørelse for perioden 01.01

Læs mere

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S HALVÅRSRAPPORT PR. 30. JUNI 2015 PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S Gentofte Kommune CVR nr. 16 37 61 91 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 Resultatopgørelse for perioden 01.01

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Nøgletalssammenligning

Nøgletalssammenligning Kommentar til nøgletalssammenligning for 1994-2010 Livs- og pensionsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser har siden 1995 været forpligtet til at offentliggøre 11 nøgletal i deres regnskaber.

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Topdanmark Link Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

Topdanmark Link Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr Topdanmark Link Livsforsikring A/S Halvårsrapport 2012 CVR-nr. 26188385 INDHOLD Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 4 Regnskab Resultatopgørelse 5 Totalindkomstopgørelse 5 Balance 6 Egenkapitalopgørelse

Læs mere

DANICA PENSION I, LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB

DANICA PENSION I, LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB DANICA PENSION I, LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport 005 Danica Pension I s hovedtal 3 Beretning 4 Resultat for. halvår 005 4 Balance og kapitalstyrke 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Regnskab for

Læs mere

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet Bekendtgørelse nr. [nummer] af [dato] Bekendtgørelse om kontributionsprincippet I medfør af 20, stk. 3, 21, stk. 6, 108, stk. 7, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ I medfør af 18, stk. 1, 143, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, 248, stk. 2 og 4, 350, stk. 1, nr. 2 og 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab Halvårsregnskab 1. halvår 2004 Danica Pension I Periodens resultat 1. halvår 1. halvår Året (Mio. kr.) 2004 2003 2003 Præmier f.e.r. 963 1.027 2.034 Resultat

Læs mere

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr Nykredit Livsforsikring A/S Halvårsrapport 2010 CVR-nr. 25707184 INDHOLD Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 Regnskab Resultatopgørelse 6 Balance 7 Egenkapitalopgørelse 8 Noter 9 Nykredit Livsforsikring

Læs mere

Regler for forrentning af egenkapital

Regler for forrentning af egenkapital Alm. Brand Livs AP Pension Livs Apotekere og Farmaceuter Arkitekternes Pensionskasse BANKPENSION Pensionskasse for finansansatte Regler for forrentning af egenkapital Rentegrupper: 0,1 % af de gennemsnitlige

Læs mere

Industriens Pensionsforsikring A/S Halvårsrapport for 2007 Side 1 af 19. Halvårsrapport 2007 for Industriens Pension

Industriens Pensionsforsikring A/S Halvårsrapport for 2007 Side 1 af 19. Halvårsrapport 2007 for Industriens Pension Side 1 af 19 Halvårsrapport 2007 for Industriens Pension Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse: Kommentarer til halvårsrapporten for 2007... 3 Femårsoversigt... 4 Lovpligtige nøgletal... 5 Regnskabspåtegning...

Læs mere

Beretning for 1. halvår 2013 for Livsforsikringsselskabet A/S

Beretning for 1. halvår 2013 for Livsforsikringsselskabet A/S Side 1 Beretning for 1. halvår 2013 for Livsforsikringsselskabet A/S PBU etablerede i slutningen af 2008 Livsforsikringsselskabet A/S. Herigennem tilbydes medlemmerne af PBU og deres familier muligheden

Læs mere

Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S

Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S Side 1 Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S Livsforsikringsselskabet A/S PBU etablerede i 2008 datterselskabet Livsforsikringsselskabet A/S med henblik på at give PBU s medlemmer

Læs mere

Regler for forrentning af egenkapital

Regler for forrentning af egenkapital Alm. Brand Livs Amtsvejmænd m.fl. AP Pension Livs Apotekere og Farmaceuter Arkitekternes Pensionskasse BANKPENSION Pensionskasse for finansansatte Bioanalytikere Regler for forrentning af egenkapital 0,5

Læs mere

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 % samt L99 1/7 1. Lovgrundlag

Læs mere

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Indbetalinger i alt 21.275 18.064 25.318 Forsikringsteknisk resultat pension 784 807 914 Forsikringsteknisk resultat af syge-

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Halvårsrapport 1. januar juni 2010

Halvårsrapport 1. januar juni 2010 Halvårsrapport 1. januar 2010 30. juni 2010 Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger Smakkedalen 8, DK-2820 Gentofte Telefon 3915 0102, fax 3915 0199, CVR nr.: 3018 6028 Pensionsvirksomheden

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 LEDELSESBERETNING Hovedpunkter

Læs mere

I Solvens II indregnes den forventede fortjeneste i basiskapitalen på tidspunktet for forsikringernes indgåelse.

I Solvens II indregnes den forventede fortjeneste i basiskapitalen på tidspunktet for forsikringernes indgåelse. Ændret regnskabspraksis 2016 Regnskabsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er fra 2016 tilpasset de nye EUsolvensregler, Solvens II, som trådte i kraft 1. januar 2016.

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber

Bekendtgørelse for Grønland om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber Bekendtgørelse nr. 273 af 15. april 2005 Bekendtgørelse for Grønland om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber I medfør af 18, stk. 1, 143, nr. 1, 2 og 5, 273, stk. 2, og 373, stk. 2, i anordning

Læs mere

Forrentning Risikoforrentning Forrentning 0,3 % af årets gennemsnitlige Nøgletallet afkast før pensionsafkastskat

Forrentning Risikoforrentning Forrentning 0,3 % af årets gennemsnitlige Nøgletallet afkast før pensionsafkastskat ALKA LIV Forsikrings- Aktieselskabet Alm. Brand Livs Amtsvejmænd m.fl. 0,3 % af årets gennemsnitlige livsforsikrings og kollektivt pensionsafkastskat bonuspotentiale af de allokerede aktiver, resultatet

Læs mere

Regler for forrentning af egenkapital

Regler for forrentning af egenkapital Alm. Brand Livs AP Pension Livs Apotekere og Farmaceuter Arkitekternes Pensionskasse BANKPENSION Pensionskasse for finansansatte Bioanalytikere Regler for forrentning af egenkapital Investeringsafkastet

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Skandia Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT

Skandia Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT CVR-nr. 88 02 55 12 Hjemsted: Hvidovre Skandia Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT 1. halvår 2006 , Skandia Liv halvårsrapport 2006 viser følgende: Bruttopræmier viser fremgang til 5,6 % i forhold til 1.

Læs mere

Halvårsrapport 1. januar juni 2010

Halvårsrapport 1. januar juni 2010 Halvårsrapport 1. januar 2010 30. juni 2010 MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Smakkedalen 8, DK-2820 Gentofte Telefon 3915 0102, fax 3915 0199, CVR nr.: 2076 6816 Pensionsvirksomheden

Læs mere

----- ------ CS!?7 FINANSTILSYNET. IJoum. Madarb.

----- ------ CS!?7 FINANSTILSYNET. IJoum. Madarb. CS!?7 ----- ------ FINANSTILSYNET Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Niels Hemmingsens Gade 12 1153 København K 18. juli 2008 Ref. JHL J.nr. 162-0005 Sagsbehandler IJoum. Madarb. Rimelig

Læs mere

BEKLÆDNINGS- OG TEXTILBRANCHENS

BEKLÆDNINGS- OG TEXTILBRANCHENS BEKLÆDNINGS- OG TEXTILBRANCHENS PENSIONSFORSIKRING A/S ÅRSREGNSKAB 2000 CVR nr. 16 63 20 74 B&T Pension Årsregnskab 2000 2 INDHOLDSFORTEGNELSE ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 3 HOVEDTAL 5 NØGLETAL 6 PENGESTRØMSOPGØRELSE

Læs mere

Arkitekternes Pensionskasse CVR-nr Halvårsrapport for året 2007.

Arkitekternes Pensionskasse CVR-nr Halvårsrapport for året 2007. Arkitekternes Pensionskasse CVR-nr. 22 07 86 15 Halvårsrapport for året 2007. Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning Selskabsoplysninger Halvårsregnskab Regnskabspraksis Resultatopgørelse 1. januar - 30.

Læs mere

for driftsherretillæg

for driftsherretillæg 2. juli 2004 Pensionsmarkedsrådets redegørelse for driftsherretillæg 1. Indledning Folketinget havde i april måned en aktuel debat om gennemsigtighed på pensionsmarkedet. Under debatten blev selskabernes

Læs mere

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Halvårsrapport 30. juni 2008 Ledelsesberetning Hovedtal for 1. halvår: Kollektivt bonuspotentiale på 2,4 mia. kr. En balance på 26 mia. kr. Afkast efter

Læs mere

Påtegninger 6 Ledelsespåtegning 6 Den uafhængige revisors erklæringer 7

Påtegninger 6 Ledelsespåtegning 6 Den uafhængige revisors erklæringer 7 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 1 Kunder i Livsforsikringsselskabet A/S flyttes til PBU 1 Resultat 1 Balance og egenkapital 1 Risikostyring 2 Livsforsikringsvirksomhed 2 Depottilskrivning 2 Samfundsansvar

Læs mere

Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynet 22. marts 2016 FIRA J.nr. 1982-0003 FIRA/fp Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension Ændringen omfatter følgende elementer: 1) Ophævelse

Læs mere

ÅOK og ÅOP i Skandia. Skandia Link Livsforsikring A/S

ÅOK og ÅOP i Skandia. Skandia Link Livsforsikring A/S ÅOK og ÅOP i Skandia Skandia Link Livsforsikring A/S Skandia oplyser de to nøgletal ÅOK og ÅOP på kundernes årlige pensionsoverblik. ÅOK og ÅOP står for Årlige omkostninger i kroner og Årlige omkostninger

Læs mere

SEB PENSION. ÅOP og ÅOK. Metodebeskrivelse 2013

SEB PENSION. ÅOP og ÅOK. Metodebeskrivelse 2013 SEB PENSION ÅOP og ÅOK Metodebeskrivelse 2013 28. maj 2014 Indholdsfortegnelse side 1 Indledning og overblik 3 2 Metodebeskrivelse i henhold til henstilling fra Forsikring & Pension 4 3 Afstemningsskema

Læs mere

Halvårsrapport 1. halvår 2005 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S

Halvårsrapport 1. halvår 2005 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S Halvårsrapport 1. halvår 2005 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S (CVR-nr. 17168975) Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Kommentarer til halvårsrapporten 2 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Årsrapport for Livsforsikringsselskabet A/S

Årsrapport for Livsforsikringsselskabet A/S Årsrapport for Livsforsikringsselskabet A/S CVR-nr. 31 77 88 32 2010 Ledelsesberetning 1 Resultat 1 Balance og egenkapital 1 Risikostyring 1 Livsforsikringsvirksomhed 1 Depottilskrivning 2 Samfundsansvar

Læs mere

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr Nykredit Livsforsikring A/S Halvårsrapport 2016 CVR-nr. 25707184 INDHOLD Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 Regnskab Resultatopgørelse 6 Totalindkomstopgørelse 6 Aktiver 7 Passiver 8 Egenkapitalopgørelse

Læs mere

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2015

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2015 Halvårsrapport for 1. halvår 2015 (Opstillet uden revision eller review) CVR 10 49 68 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Pensionskasseoplysninger 2 Ledelsesberetning 3 Påtegninger Ledelsespåtegning 4 Anvendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Redegørelse 2

Indholdsfortegnelse. Redegørelse 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse Supplerende/korrigerende information til årsrapporten for 4 Hovedtal for Danica koncernen (korrigeret) 4 Hovedtal for Danica koncernen (Årsrapport 4) 5 Resultatopgørelse,

Læs mere

Metodebeskrivelse for ÅOK og ÅOP 2014

Metodebeskrivelse for ÅOK og ÅOP 2014 Indledning For året 2010 og frem har vi beregnet og offententliggjort ÅOK og ÅOP for alle kunder med en opsparing i Alm. Brand Liv og Pension. ÅOK og ÅOP er tilgængelige for vores kunder via Mit Kundeoverblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Redegørelse 2

Indholdsfortegnelse. Redegørelse 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse 2 Supplerende/korrigerende information til årsrapporten for 214 Hovedtal for Danica Pension (korrigeret) 4 Hovedtal for Danica Pension (Årsrapport 214) 5 Resultatopgørelse,

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT. Bankpension

HALVÅRSRAPPORT. Bankpension HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2014 Bankpension Pensionskasse for finansansatte Dirch Passers Allé 27, 4. 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk BERETNING 1. HALVÅR 2014 Pæne afkast Afkastet af

Læs mere

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Nr. 1 15. mars 2010. 3. Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Nr. 1 15. mars 2010 Kunngerð um gjaldføri (solvens) og rakstrarætlanir hjá tryggingarfeløgum (Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber) Við heimild í 12, stk. 1, 93, 151, stk.

Læs mere

Halvårsrapport 30.06.2010. pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl.

Halvårsrapport 30.06.2010. pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl. Halvårsrapport 30.06.2010 pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl. 2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Ledelsespåtegning... 5 Anvendt regnskabspraksis... 6 Resultatopgørelse...

Læs mere

2010 Udgivet den 2. september 2010

2010 Udgivet den 2. september 2010 Ministerialtidende 2010 Udgivet den 2. september 2010 31. august 2010. Nr. 77. Vejledning om bekendtgørelse om kontributionsprincippet Baggrund 1. Vejledningen vedrører Finanstilsynets fortolkning af bekendtgørelse

Læs mere

(Uppskot til)* Kunngerð. at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital)

(Uppskot til)* Kunngerð. at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital) (Uppskot til)* Kunngerð um at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital) Við heimild í 83, stk. 2, 83 a og 215, stk. 4, í løgtingslóg nr. 55 frá 9. juni 2008

Læs mere

ÅOK og ÅOP i Skandia Livsforsikring A A/S

ÅOK og ÅOP i Skandia Livsforsikring A A/S ÅOK og ÅOP i Skandia Livsforsikring A A/S Skandia oplyser hvert år de to nøgletal ÅOK og ÅOP på kundernes årlige pensionsoverblik. ÅOK og ÅOP står for Årlige omkostninger i kroner og Årlige omkostninger

Læs mere

Mere detaljeret beskrivelse af regnskabsmæssig analyse til afklaring af eventuelle generationsomfordelinger

Mere detaljeret beskrivelse af regnskabsmæssig analyse til afklaring af eventuelle generationsomfordelinger Finanstilsynet 4. maj 2016 J.nr. 560-0092/560-0093 Mere detaljeret beskrivelse af regnskabsmæssig analyse til afklaring af eventuelle generationsomfordelinger Dette notat indeholder følgende: Detaljeret

Læs mere

Ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Finanstilsynet 26. januar 2015 FIRA J.nr. 162-0041 /fp Ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Ændringen har følgende hovedformål 1) Tilpasning

Læs mere

Vi har primært forholdt os til de 2 første af de 5 anførte hovedformål i høringsbrevet.

Vi har primært forholdt os til de 2 første af de 5 anførte hovedformål i høringsbrevet. Modtager: Finanstilsynet, Flemming Petersen, fp@ftnet.dk Emne: Høringssvar vedrørende ændring af regnskabsbekendtgørelsen Dato: Den 20. februar 2015 Høringspart: Den Danske Aktuarforening HØRINGSSVAR Den

Læs mere

Skandia Livsforsikringsselskab A/S og Skandia Livsforsikringsselskab A A/S

Skandia Livsforsikringsselskab A/S og Skandia Livsforsikringsselskab A A/S ÅOK og ÅOP i Skandia Skandia Livsforsikringsselskab A/S og Skandia Livsforsikringsselskab A A/S Skandia oplyser de to nøgletal ÅOK og ÅOP på kundernes årlige pensionsoverblik. ÅOK og ÅOP står for Årlige

Læs mere

Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer

Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer HALVÅRSRAPPORT PR. 30. JUNI 2015 Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer Gentofte Kommune CVR nr. 71 97 15 11 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse for

Læs mere

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING SPØRGSMÅL SVAR OM OMTEGNING HVOR KAN JEG FÅ MERE INFORMATION OM OMTEGNINGEN? Kontakt pensionskassen på 33 12 21 41. SKAL JEG BRUGE SVARBLANKETTEN? Ja. Du skal returnere den udfyldt blanket i svarkuverten

Læs mere

Forsikrings- og pensionsbranchens

Forsikrings- og pensionsbranchens Forsikrings- og økonomi Henrik Munck Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen

Læs mere

Topdanmark Livsforsikring A/S. Halvårsrapport 2015. CVR-nr. 19625087

Topdanmark Livsforsikring A/S. Halvårsrapport 2015. CVR-nr. 19625087 Topdanmark Livsforsikring A/S Halvårsrapport 2015 CVR-nr. 19625087 INDHOLD Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 7 Regnskab Resultatopgørelse 8 Totalindkomstopgørelse 8 Aktiver 9 Passiver 10 Egenkapitalopgørelse

Læs mere

Regnskab v. Kasper Bruhn Udam og Thomas Ringsted

Regnskab v. Kasper Bruhn Udam og Thomas Ringsted Regnskab v. Kasper Bruhn Udam og Thomas Ringsted Aktuarstudiet 2009 Agenda Hvem er vi Hvad er formålet Hvad er pensum Hvad forventes til eksamen Undervisningsplan 2 Hvem er vi Generelt om regnskab og bogføring

Læs mere

20. december 2012. Ref. FIRA/fp. J.nr. 162-0007. Århusgade 110 2100 København Ø

20. december 2012. Ref. FIRA/fp. J.nr. 162-0007. Århusgade 110 2100 København Ø Til organisationer og myndigheder anført på vedhæftede høringsliste samt til medlemmerne af Finanstilsynets rådgivende regnskabsudvalg for forsikring og pension 20. december 2012 Ref. FIRA/fp J.nr. 162-0007

Læs mere

Halvårsrapport 30.06.2005. pensionskassen for amtsvejmænd m.fl.

Halvårsrapport 30.06.2005. pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. Halvårsrapport 30.06.2005 pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. Indhold Hovedtal...3 Periodens resultat...4 Forventninger til fremtiden...5 Investeringsstrategi og finansiel risikostyring...6 Resultatopgørelse...7

Læs mere

Halvårsrapport 2016 Halvårsrapport pr. 30. juni 2016

Halvårsrapport 2016 Halvårsrapport pr. 30. juni 2016 Halvårsrapport 2016 Halvårsrapport pr. 30. juni 2016 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 2 Femårsoversigt over hoved- og nøgletal 3 Ledelsespåtegning 4 Resultatopgørelse 5 Balance 6 Kapitalforhold 8

Læs mere

SEB PENSIONSFORSIKRING A/S

SEB PENSIONSFORSIKRING A/S SEB PENSIONSFORSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT PR. 30. JUNI 2012 GENERELLE OPLYSNINGER Ledelse Bestyrelse Anders Mossberg, formand Mogens Andersen, næstformand Peter Høltermand Anders Kvist Alice Lykke Doris

Læs mere

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2014

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2014 Halvårsrapport for 1. halvår 2014 (Opstillet uden revision eller review) CVR 10 49 68 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Pensionskasseoplysninger 2 Ledelsesberetning 3 Påtegninger Ledelsespåtegning 4 Anvendt

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2006. Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab A/S (CVR-nr. 24260577)

Halvårsrapport for 1. halvår 2006. Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab A/S (CVR-nr. 24260577) Halvårsrapport for 1. halvår 2006 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab A/S (CVR-nr. 24260577) Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Kommentarer til halvårsrapporten 2 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

Aktuelle forsikringer indgår i bonusopgørelsen med ændringer for så vidt angår dækningens størrelse og løbetid.

Aktuelle forsikringer indgår i bonusopgørelsen med ændringer for så vidt angår dækningens størrelse og løbetid. Forende Gruppeliv - BONUSREGULATIV pr. 1. januar 2013 6.0 Kapitalforsikringer og eventuelle rente- og rateforsikringer 6.1 Overskuddet ved gruppelivsforsikring tilfalder de enkelte gruppelivsordninger

Læs mere

Ordforklaring for PenSam gruppen

Ordforklaring for PenSam gruppen Ordforklaring for PenSam gruppen Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed Handels- og administrationsomkostninger, der kan henføres til forvaltningen af investeringsaktiverne.

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg I medfør af 60 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET NÆRSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2016

FORSIKRINGSSELSKABET NÆRSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2016 FORSIKRINGSSELSKABET NÆRSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2016 Indholdsfortegnelse: Ledelsesberetning Side 1 Nøgletal Side 1 Anvendt regnskabspraksis Side 2-3 Ledelsespåtegning Side 4 Resultatopgørelse Side 5

Læs mere

Halvårsrapport 2012. PensionDanmark A/S. CVR nr. 16163279

Halvårsrapport 2012. PensionDanmark A/S. CVR nr. 16163279 Halvårsrapport 2012 PensionDanmark A/S CVR nr. 16163279 Indhold Ledelsesberetning 1 Ledelsesberetning 1 Halvårsregnskab 4 Hovedtal 4 Nøgletal 5 Resultatopgørelse 6 Balance, aktiver 7 Balance, passiver

Læs mere

Forsikrings- og pensionsbranchens

Forsikrings- og pensionsbranchens Forsikrings- og økonomi Henrik Munck Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET HAFNIA LIV III A/S HALVÅRSREGNSKAB 2004

FORSIKRINGSSELSKABET HAFNIA LIV III A/S HALVÅRSREGNSKAB 2004 FORSIKRINGSSELSKABET HAFNIA LIV III A/S HALVÅRSREGNSKAB 2004 GENERELLE OPLYSNINGER Ledelse Bestyrelse Jens Erik Christensen, administrerende direktør, formand Poul Mortensen, direktør Jesper Rasmussen,

Læs mere

Indhold. Indledning. Indledning 1. Metodebeskrivelsen. Metodebeskrivelse 2 Afstemningsskema 5. Erklæringer

Indhold. Indledning. Indledning 1. Metodebeskrivelsen. Metodebeskrivelse 2 Afstemningsskema 5. Erklæringer Metodebeskrivelse for opgørelse af ÅOK og ÅOP for 2013 Indhold Indledning Indledning 1 Metodebeskrivelsen Metodebeskrivelse 2 Afstemningsskema 5 Erklæringer Direktionens erklæring 6 Den uafhængige revisors

Læs mere

ÅOK og ÅOP i Skandia. Skandia Link Livsforsikring A/S

ÅOK og ÅOP i Skandia. Skandia Link Livsforsikring A/S ÅOK og ÅOP i Skandia Skandia Link Livsforsikring A/S Skandia oplyser hvert år de to nøgletal ÅOK og ÅOP på kundernes årlige pensionsoverblik. ÅOK og ÅOP står for Årlige omkostninger i kroner og Årlige

Læs mere

PENSIONSKASSEN FOR FARMAKONOMER. Metodebeskrivelse for opgørelse af. ÅOK og ÅOP

PENSIONSKASSEN FOR FARMAKONOMER. Metodebeskrivelse for opgørelse af. ÅOK og ÅOP Metodebeskrivelse for opgørelse af ÅOK og ÅOP 2013 Indholdsfortegnelse Side Indledning Indledning 2 Metodebeskrivelse Metodebeskrivelsen, den kvalitative del. 3 Afstemningsskemaet, den kvantitative del

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. november 2011 Sag 361/2008 (1. afdeling) Forbrugerrådet som mandatar for A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Danica Pension (advokat Georg Lett og advokat Pernille

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Beretning - første

Læs mere

PENSIONSKASSEN FOR FARMAKONOMER. Metodebeskrivelse for opgørelse af. ÅOK og ÅOP

PENSIONSKASSEN FOR FARMAKONOMER. Metodebeskrivelse for opgørelse af. ÅOK og ÅOP Metodebeskrivelse for opgørelse af ÅOK og ÅOP 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning Indledning 2 Metodebeskrivelse Metodebeskrivelsen, den kvalitative del. 3 Afstemningsskemaet, 5 Erklæringer Pensionskassens

Læs mere

Pensionskassen for Sundhedsfaglige

Pensionskassen for Sundhedsfaglige HALVÅRSRAPPORT PR. 30. JUNI 2015 Pensionskassen for Sundhedsfaglige Gentofte Kommune CVR nr. 71 97 35 14 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse for perioden 01.01.

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008 PENSIONDANMARK HOLDING A/S Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 29 19 42 38 LEDELSESBERETNING Hovedpunkter for 1. halvår 2008

Læs mere

Delårsrapport. for. 1. halvår 2016

Delårsrapport. for. 1. halvår 2016 Delårsrapport for 1. halvår 2016 (Opstillet uden revision eller review) CVR 10 49 68 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Pensionskasseoplysninger 2 Ledelsesberetning 3 Påtegninger Ledelsespåtegning 4 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

HANDELS-, TRANSPORT- OG SERVICEBRANCHENS

HANDELS-, TRANSPORT- OG SERVICEBRANCHENS HANDELS-, TRANSPORT- OG SERVICEBRANCHENS PENSIONSFORSIKRING A/S ÅRSREGNSKAB 2000 CVR nr. 16 16 32 79 HTS Pension Årsregnskab 2000 2 INDHOLDSFORTEGNELSE ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 3 HOVEDTAL 5 NØGLETAL 6

Læs mere

Skandia Link Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT

Skandia Link Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT CVR-nr. 20 95 22 37 Hjemsted: Hvidovre Skandia Link Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT 1. halvår 2006 , Skandia Link halvårsrapport 2006 viser følgende: Porteføljepræmier viser en tilfredsstillende vækst

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og. (pensionsafkastbeskatningsloven),

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og. (pensionsafkastbeskatningsloven), Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Fremsat den 30. oktober 2008 af skatteminister (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Ny valgfri

Læs mere

Halvårsrapport 2012 PFA Pension

Halvårsrapport 2012 PFA Pension Halvårsrapport 2012 PFA Pension Halvårsrapport PFA Pension side 1 af 12 Halvårsrapport PFA Pension 1. halvår 2012 Hovedpunkter fra halvårsrapporten PFA Pension opnåede et af markedets højeste investeringsafkast

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2012

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2012 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2012 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

FORSIKRINGS SELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2011

FORSIKRINGS SELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2011 FORSIKRINGS SELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2011 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse 7 Balance 8 Egenkapitalopgørelse

Læs mere

LEDELSESBERETNING 1.HALVÅR 2010

LEDELSESBERETNING 1.HALVÅR 2010 ALKA FORSIKRING HALVÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 1.HALVÅR 2010 Tilfredsstillende resultat Alkas resultat for første halvår 2010 blev et overskud på 85 mio. kr. før skat og 63 mio. kr. efter skat.

Læs mere

ÅOK og ÅOP i Skandia Link Livsforsikring A/S

ÅOK og ÅOP i Skandia Link Livsforsikring A/S ÅOK og ÅOP i Skandia Link Livsforsikring A/S Skandia oplyser hvert år de to nøgletal ÅOK og ÅOP på kundernes årlige pensionsoverblik. ÅOK og ÅOP står for Årlige omkostninger i kroner og Årlige omkostninger

Læs mere

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne.

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne. December 2010 SAMPENSIONS afskaffelse af ydelsesgarantier I maj 2010 modtog du et brev, hvor vi oplyste, at SAMPENSION den 1. januar 2011 afskaffer ydelsesgarantierne til fordel for en hensigtserklæring.

Læs mere

Alm. Brand Liv og Pension A/S

Alm. Brand Liv og Pension A/S Alm. Brand Liv og Pension A/S halvårsrapport 1. halvår 2012 Alm. Brand Liv og Pension A/S Midtermolen 7 2100 København Ø CVR-nr. 64145711 INDHOLD Oversigter 3 Selskabsoplysninger 4 Hoved- & nøgletal Ledelsesberetning

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere