Tv-nyheder fra hjemlandet integration eller ghettoisering?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tv-nyheder fra hjemlandet integration eller ghettoisering?"

Transkript

1 Tv-nyheder fra hjemlandet integration eller ghettoisering? Om transnationalisme og nyhedsforbrug Af Connie Carøe Christiansen Hvilken rolle spiller medierne i hverdagslivet blandt etniske minoriteter i Danmark? Lidt firkantet kan man spørge: er mennesker af anden etnisk oprindelse mere integrerede, når de foretrækker dansk pro duceret fjernsyn, end når de foretrækker oprindelseslandets tv? Kultursociologen Connie Carøe Christiansen har i denne artikel trukket nogle af pointerne op fra en undersøgelse, som Danmarks Radio bestilte hos Socialforskningsinstituttet om netop nogle af ovenstående spørgsmål. Carøe, en af rapportens hoved forfattere, analyserer medieforbruget hos etniske minoriteter i Danmark i lyset af diskussioner om mul tikulturalisme og social integration. Artiklen er således inspireret af diskussioner om transnationalisme og diaspora-identiteter. I en tid, hvor satellit-tv bliver stadig mere udbredt og lettilgængeligt, ser nogle etniske minoriteter i Eu ro pa i mere eller mindre grad tv-nyheder fra de res oprindelige hjemland, i stedet for fra de natio na le kanaler i deres nuværende samfund. Sål e des har det fanget både forskeres og journalisters opmærk somhed, at indvandrede tyrkere forskellige steder i Europa tilsyneladende foretrækker tyr kiske satellit-kanaler. 1 Reaktioner på dette valg i Danmark såvel som i nabolande har antydet, at den ne praksis bliver anset for at være et problem. Det antages at føre til manglende information og der med også manglende integration i det samfund, hvor disse indvandrere nu bor, hvad enten det skyldes den førte mediepolitik overfor netop dis se etniske minoriteter eller tendensen til»etni ske lommer«. I det følgende diskuterer jeg an ta gelser som disse ved at inddrage indsigter fra migrationsteori på en undersøgelse af etniske mino ritetsfamiliers forbrug af nyheder, som Socialforskningsinstituttet lavede for Danmarks Radio i efteråret 1999, suppleret med undersøgelser fra hhv. Sverige og Tyskland af sam me problematik. Derimod lægger materialet ikke op til egentlige konklusioner. Medieforbrug er en social praksis, hvorved et komplekst problemfelt som multikulturalisme og social integration forekommer konkret, idet denne praksis afslører den kulturelt-geografiske orientering hos den enkelte forbruger. Mens dette efter min mening er udenfor diskussion, vil jeg i det følgende sætte spørgsmålstegn ved, hvad den orientering, som afsløres i medieforbruget, indikerer om henholdsvis integration og segregering af en given minoritetsgruppe i forhold til majoritetssamfun det. Ligeledes vil jeg spørge, hvad benyttelse af de danske, nationale tv-kanaler (her og i det følgende forstået som landsdækkende kanaler med en public service forpligtelse) egentlig betyder i forhold til integration af etniske minoriteter i et land som Danmark. Kan de og i særdeleshed deres nyhedsudsendelser udgøre en integrerende faktor? Mere skarpt trukket op, er mennesker af anden etnisk oprindelse mere integrerede, når de fore træk ker dansk produceret fjernsyn, end når de fore træk ker oprindelseslandets tv? Denne diskussion er inspireret af et aktuelt ekspanderende felt, nemlig studiet af transnationalisme og diasporabe folk ninger. Artiklen vil derfor munde ud en ka rak teristik af etniske minoriteters praksis som for brugere af nyhedsmedier, i den udstrækning dis se minoriteter danner en diaspora-identitet. I første omgang kan der dog være grund til at spørge, om etniske minoritetsfamilier faktisk ser transnationale satellitkanaler i udstrakt grad? Den tyske og den svenske undersøgelse er begge primært baseret på kvantitative metoder, hvorimod undersøgelsen for Danmarks Radio overvejen de er baseret på kvalitative metoder. Det var de største grupper i landet med anden etnicitet, som Danmarks Radio var interesseret i at få oplysning er fra, bl.a. fordi det er disse grupper, som Danmarks Radios indvandrerradio i forvejen var rettet mod, før 31

2 Connie Carøe Christiansen MEDIEKULTUR 32 den blev nedlagt pr I og med det handlede om nyhedsudsendelser og deres målgrupper, var der i undersøgelsen særlig opmærksomhed på sprog og sprogkundskaber. I denne undersøgelse blev etnicitet derfor i stor udstrækning defineret ud fra sprog kombineret med oprindelsesland. Foruden sporadiske observationer af tyrkere har der dog ikke været overvældende opmærksomhed på etniske minoriteters praksis, når det gælder forbrug af nyheder. 2 Fokus på tyrkere, når det gælder for bindelserne mellem nyhedsmedier og integration, er næppe tilfældigt. Som altid, når integration og såkaldt anden etnicitet er på dagsordenen, er det ganske bestemte andre, der diskuteres. Disse»an dre«refererer man i statistiske termer til som ind vandrere og efterkommere af indvandrere fra»tred je lande«eller»mindre udviklede lande«. 3 Di skus sionen af etniske minoriteters nyhedsmediefor brug og nyhedsbehov indgår således i en mere om fat ten de diskussion af, hvordan visse etniske mi no ri tet er bedst integreres i det danske samfund. I det følgende kan indvandrere fra såkaldt tredje lan de derfor siges at være overeksponerede. Etniske minoriteter andrager faktisk også andre grupper, men i diskursen om integration af indvandrere er disse andre på det nærmeste fraværende. Nyheder og transnationale praksisformer Begrebet»transnationalisme«, som nu forekommer hyppigt i medie- og migrationsforskning (Han nerz 1996, Guarnizo & Smith 1998, Pries 1999), er kun sjældent blevet anvendt i forbindelse med indvandrerforskning og endnu mindre i diskus sioner af etniske minoriteters sociale integration. Det er paradoksalt i en tid stærkt præget af in ter na ti o na li se ring og globalisering, at integration stadig meget ofte fremstår som udelukkende et na ti o nalt anliggende. Ved at argumentere for et trans nationalt perspektiv i analysen af medieforbrug et blandt etniske minoritetsfamilier vil jeg gøre opmærksom på, at etnisk ghettoisering i det he le taget ikke er ensbetydende med isolation eller tilbagetrækning som sådan. Tværtimod etableres der konstant forbindelser udadtil fra disse»lom mer«, dvs. boligområder med forholdsvis stor kon cen tration af indvandrerfamilier. Men det er ikke nødvendigvis forbindelser, der er begrænset af nationalstatens rammer. Med udgangspunkt i både kvalitative og kvantitative undersøgelser af denne problematik ønsker jeg derfor at pege på, at benyttelse af transnationale tv-kanaler ikke nødvendigvis modarbejder social, økonomisk eller kulturel integration. Under nogle omstændigheder kan en sådan praksis måske ligefrem siges at fremme integrationsprocesser, især hvis alternativet er tv på et sprog, man ikke kan forstå. Men en nærmere argumentation herfor kræver specifikation af, hvad integration og marginalisering den modsatrettede proces indebærer. Jeg vil derfor inddrage transnationale praksisformer som et perspektiv på etniske minoriteters forbrug af nyhedsmedier i et forsøg på at opbløde de herskende dikotomiske forestillinger på dette felt. At se på tv-nyheder fra det oprindelige hjemland kan således karakteriseres som en transnational praksis. Transnationale praksisser kan også ha ve form af penge, der sendes til en efterladt fa milie i dette hjemland, gentagne rejser frem og tilbage, eller af at man sender sine børn i skoler, der er oprettet og drevet af indvandrere. På den ne måde opstår transnationale etniske verdener (Werbner 1999), transnationale sociale felter (Guar ni zo & Smith 1998) eller transnationale so ci a le rum (Faist 1999). Dvs. begrebet transnatio na lis me dækker over en social kontekst, der er do mi ne ret af praksisformer, som spænder over to el ler flere nationale kontekster. Spørgsmålet om trans na tionalismens relevans i en diskussion af et ni ske minoriteters sociale integration er således et se kun dært tema i denne artikel, som jeg dog ikke ud vik ler fuldt ud. Transnationale praksisformer er samtidig fortæt te de udtryk for, hvad der adskiller etniske min dretal fra majoritetsbefolkningen i de fleste sam fund. Dis se former indikerer, at individuelle mennesker orienterer sig i specifikke retninger og må ske ikke ønsker at blive opløst i den danske ma joritetsbefolkning. Eventuelt er der tale om et am bivalent forhold til både det oprindelige og det nuværende opholdsland. Som Clifford gør opmærk som på, kan netop dette forhold bibringes yder ligere indsigt ved hjælp af endnu et begreb fra mi grationslitteraturen, Diaspora (1997: 255). Diaspora Man kan anskue de fleste etniske minoritetsgrupper i Danmark såvel som andre steder som grup per, der danner en diaspora-identitet. Den op rindelige betydning af diaspora, der er et græsk ord, er udbredelse, spreden (Den store Danske En- 32

3 MEDIEKULTUR 32 Tv-nyheder fra hjemlandet integration eller ghettoisering? cyklopædi). Begrebet har overvejende været brugt til at karakterisere den jødiske exodus og til væ relse i landflygtighed, men der er ikke nogen oplagt grund til at reservere betegnelsen til den jø dis ke erfa ring (Cohen 1997: 177, Clifford 1997: 249). Diaspora angiver således spredning af et folk, der på et eller andet tidspunkt har været sam let, eller i det mindste antages at have været det, hvad enten det folk er synonymt med en na ti o nal stat (som f.eks. indere i Kenya) eller aldrig har været det (som f.eks. kurdere i Tyskland). I kraft af en status som etnisk minoritet i Danmark har man sædvanligvis et tilhørsforhold til yder li ge re et fællesskab end det nationale, danske fæl les skab. Dét, der karakteriserer en diaspora-identitet, er således, at der findes en spænding mellem et til hørs forhold til en form for hjem eller nation og til det sted, hvor man nu har slået sig ned, og det overordnede, sædvanligvis nationale fællesskab, der findes her (Clifford 1997; Cohen 1997; Gilroy 1996). Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at en diaspora-identitet ikke følger af en status som etnisk minoritet. En række andre tilhørsforhold kan for det enkelte menneske selv eller for andre forekomme vigtigere, ligesom dette dobbelte, eventuelt mangfoldige tilhørsforhold også kan have meget forskellig vægtning og karakter fra person til person. Men et yderligere tilhørsforhold og dermed skepsis overfor at blive ét med majoritetsbefolkningen er relevant i en diskussion af nyhedsformid ling til etniske minoriteter. Denne medvirker nemlig til en anden praksis i forhold til at erhverve sig ny he der, end den man finder hos majoritetsbefolkning en, og kan bidrage til en forståelse af tyrkeres for brug af transnationale tv-kanaler som en natur lig del af deres tilværelse i diaspora og dermed ik ke i sig selv som et problem. Elementer, der kan indgå i en diaspora-identitet, er således spredning fra et oprindeligt hjemland, måske som konsekvens af fordrivelse eller af, at man søger arbejde og bedre økonomiske kår i et an det land. Denne frivillige eller ufrivillige spredning kan føre til en idealisering af det land, der blev forladt, evt. kombineret med en kollektiv hukommelse og myte om det. I nogle tilfælde får denne form af en bevægelse, der har hjemvenden som formål. Elementer kan også være en stærk og langvarig etnisk gruppebevidst hed, der eventuelt udvides til at omfatte andre med lem mer af samme etniske gruppe bosat i andre lande. Et problemfyldt forhold til det samfund, man nu bor i, er ofte tilfældet. Men diaspora kan også in de bæ re en særligt kreativ og berigende tilværelse i toleran te samfund (Cohen, 1997: 180). 4 For at kunne tale om diaspora er det ikke nødven digt, at alle disse forskellige elementer er til stede, men ifølge Cohen skal de forstås som tilhø ren de ét og samme fænomen, der imidlertid an tager forskellige former (1997: 179). Når migration ses i lyset af diaspora, ophører en skarp skelnen mellem etnicitet og nation. Tilhørsforholdet som sådan kommer i centrum, og forholdet til dis se størrelser bliver i højere grad et subjektivt spørgsmål noget som hver enkelt må tage stilling til. På samme måde kan det blive svært at tale entydigt om»hjemland«, endda»oprindeligt hjemland«. Det er netop spørgsmålet om, hvad»hjem«egent lig er, som aktualiseres i diasporaen. Når det er sagt, vil jeg i det følgende alligevel af praktiske grunde referere til hjemland og oprindeligt hjem land som et mere eller mindre fjerntliggende territorium og forestillet fællesskab, som man selv, eller op til flere generationer før én selv, har forladt, men som man fortsat mener at høre til. Men dette at»høre til«kan antage mange og skiftende former. Spændingsforholdet mellem forskellige former for hjemsteder bestemmer den aktuelle diaspora-identitet, som også kan være ikke-eksisteren de, selvom man er indvandrer. Diaspora vi ser tvetydighed i relationer, ikke eksakte angivelser. Hvis man som tyrker i Tyskland vælger udeluk kende at se tyrkiske tv-programmer, fortæller det måske noget om dette spændingsforhold, men hvad det præcist siger, er tvivlsomt og sparsomt do kumenteret. Endelig ligger der i diaspora-identi teten, som Gilroy har pointeret, et kritisk potentiale i kraft af, at den»eksisterer udenfor og til tider også genere rer opposition til det moderne statsborgerskabs politiske former og politiske koder«(1996: 33). Ifølge nærværende materiale tyder noget på, at dette kritiske potentiale kan være rettet mod nyhedsmedier. Mediepolitiske positioner I diskussionen af den tyrkiske befolkning i Europa og deres forbrug af satellit-kanaler overses det nemt, at den ny medieteknologi for længst har un der mineret den nationale tv-kanal som den nati o nalt integrerende agent. Heller ikke mediepoli tik ken i Danmark er baseret på tv som en socialt in te gre ren de institution, og public service opfattes snarere som en forpligtelse til at dække de for skel- 33

4 Connie Carøe Christiansen MEDIEKULTUR 32 li ge ønsker, som findes forskellige steder i det soci a le hierarki (Hjarvard 1996: 64). Den nationa le tv-station er ikke længere det medie, der til dels i kraft af manglende alternative tv-stationer bi drager til at opbygge nationen som et samlet fæl lesskab, (Hjarvard, samme sted, Morley & Robins 1995: 10-11). Hjarvard har endvidere trukket forbindelserne mel lem politisk strategi overfor etniske minoriteter og den mediepolitiske praksis skarpt op. Han peger på tre forskellige politiske strategier og tre forskel li ge konsekvenser, som de hver for sig medfører for den mediepolitik, der rettes mod etniske mindre tal. Er strategien assimilation, opfattes brugen af hjemlandets medier som et problem og modar bej des mediepolitisk. Er strategien pluralistisk in te gra ti on (eller som det oftere benævnes, multikultu ra lis me), anses det for naturligt, at etniske mindre tal supplerer medieforbruget med hjemlandets hovedmedier. Endelig, hvis strategien er ghetto-dannelse, også kaldet etnisk segregering, så tilskyndes et nis ke mindretal til at benytte hjemlandenes hoved medier og deres egne medier i det nuværende op holds land (1996: 63). Dvs. at denne strategi ultima tivt fører til, at etniske mindretal etablerer deres egen mediesektor. Der er m.a.o. vigtigt at holde sig for øje at der, med al respekt for Benedict Anderson s velkendte analyse af mediernes indflydelse på dette felt rent historisk (1983), er grund til at justere forventningerne til massemediernes integrationseffekt og til deres evne til at skabe indre sammenhæng hos en befolkningsgruppe. Som jeg senere skal komme ind på, er den britiske sociolog, T.H. Marshall, én af de forskere, der faktisk før Anderson analyserede sig frem til en sådan integrerende effekt. Men de nye massemedier har det tilfælles, at de nærmest er indrettet med henblik på at overskride de territo ri a le rammer for de ideologiske fællesskaber, som Anderson (og mange andre) har analyseret, nem lig de imaginære fællesskaber. På den anden side er der ikke nogen grund til fuldstændigt at gøre op med Anderson s grundlæggende idé om, at fællesskaber kan opstå og holdes ved lige på baggrund af en bestemt teknologi, i hans analyse trykke tek nik ken. De nye medieteknologier har net op som effekt, at fællesskaber har fået nye for ud sætning er for at trives uafhængigt af den territoriale ram me, lokaliteten, nationalstaten. Men kan etniske minoriteters mediepraksis afsløre noget om den førte politik i Danmark? Undersøgelserne Som anført ovenfor, i en tid hvor satellit-tv er blevet forholdsvis lettilgængelig, foretrækker nogle tyrkere og andre indvandrede befolkningsgrupper i Europa at se tv-kanaler, som udsender på de res modersmål og først og fremmest fortæller ny hederne fra det oprindelige hjemland. Men ifølge in ter viewmaterialet fra den mindre, kvalitati ve un der søgelse for DR, hvor data er indsamlet i Københavnsområdet, ønsker etniske minoriteter samtidig at få tv-nyheder om deres nye hjemland, Danmark. Som del af en undersøgelse af forbruget af nyhedsmedier blandt etniske minoritetsgrup per blev der i efteråret 1999 foretaget 12 semi-strukture re de husstandsinterviews med etniske mino ritets familier i København. Det var familier fra de største etniske minoritetsgrupper, der blev udvalgt: To tyrkiske familier, to eks-jugoslaviske, hvor af den ene er en bosnisk flygtningefamilie, to somaliske familier og to pakistanske familier. Irak er ne er repræsenteret ved en kurdisksproget og en arabisksproget familie. Desuden er der i un der søgelsen en libanesisk og en syrisk familie, som begge er arabisk-sprogede. Samtidig blev det til stræbt, at den ene familie havde gode danskkundska ber og den an den mindre gode indenfor hver gruppe. Det var et forsøg på at sikre den bredest mulige dækning af de strategier for at få nyheder, der benyttes indenfor den enkelte gruppe, altså et forsøg på at få varia tionen belyst. Interviewene er med en enkelt und ta gel se foregået i familiernes hjem. De har varet 1-2 timer, og alle er blevet optaget på bånd. Til in ter viewet med den syriske og den ene af de soma liske familier er der benyttet tolk. Et fuldt ud tilfredsstillende svar på spørgsmålet om, hvordan etniske minoriteter i Danmark bru ger de forskellige nyhedsmedier, findes ikke u mid delbart. Der eksisterer ingen kvantitative un der sø gelser, der dækker dette spørgsmål i en dansk kon tekst. Men nogle af resultaterne fra de kvali ta ti ve husstandsinterviews bekræftes tilsyneladende af andre kvantitative undersøgelser foretaget i na bo lande. Hvad angår Sverige er en sådan un der sø gelse blevet foretaget af Weibull og Wadbring (1998) og angående Tyskland af Eckardt (1996). Selvom disse undersøgelser er udformet som undersøgelser i en større skala, er der alligevel et begrænset antal besvarelser fra respondenter med etnisk minoritetsbaggrund. (For den svenske undersøgelse er der tale om 470 personer, i den tyske dog 2504 per- 34

5 MEDIEKULTUR 32 Tv-nyheder fra hjemlandet integration eller ghettoisering? soner). Derfor diskuterer jeg i det føl gen de nogle læsninger af de fremkomne svar og sam men lig ner dem med de kvalitative information er, men det for bliver alt sammen indikationer og tendenser. Jeg vil primært referere til resultater fra den kvalita tive husstandsundersøgelse og i et efterfølgende af snit diskutere, i hvilken grad der er overensstemmel se med resultaterne fra de nævnte kvantitative un der søgelser. Jeg lægger ud med at pege på variati onen i sprogkundskaber hos etniske minoriteter i Danmark, idet adgang til nyheder i høj grad beror på dem. Samtidig giver denne variation en idé om, hvor store forskelle kategorien»etniske minoriteter«faktisk dækker over. Sprogkundskaber hos etniske minoriteter Sprogkundskaberne har stor betydning for, hvilke muligheder man har for at skaffe sig nyheder. Som også en undersøgelse af etniske mi no ri tetsbør ne familier viser, er der ikke kun store forskelle på sprogkundskaberne fra den ene etniske gruppe til den anden. Der er ligeledes store forskelle mellem mænd og kvinder og mellem generationerne (Just Jeppesen og Nielsen 1994). De årige i de interviewede familier havde således ingen problemer med at forstå de danske nyhedsmedier. Mænd, der kom til Danmark allerede i slutningen af 1960 erne, har i mange tilfælde fået en kone fra det oprindelige hjemland hertil langt senere. Bl.a. af denne grund taler mændene generelt bedre dansk end kvinderne, men der er også undtagel ser, f.eks. hos flygtningefamilier. Desuden er der andre faktorer end opholdslængde, der spiller ind på danskkundskabernes niveau. Når der er tale om øvrige sprogfærdigheder som f.eks. engelsk eller arabisk, er det nemlig også primært mæn dene, der behersker dem. Materialet antyder endvide re den sammenhæng, at de, der kun kan deres mo ders mål plus lidt dansk, heller ikke kan andre sprog, som kunne kompensere for det svage danskniveau. Også her er der imidlertid undtagelser. Men generelt er det også på grund af manglende øvrige sprogfærdigheder, at etniske minoritetskvinder har mere begrænset adgang til nyheder. Kontrasterne er imidlertid store. Så snart det dre jer sig om uddannede mennesker, behersker de sæd vanligvis adskillige sprog. Det kan betyde, at et betydeligt større udbud af nyheder når frem til dem. Det er ikke overraskende, at engelskkundskaber er essentielle i den sammenhæng, fordi de in ter nationale nyhedskanaler, som findes på det dan ske kabelnet, overvejende sender på engelsk. Men gode engelskfærdigheder er bestemt ikke nogen forudsætning for at se nyhedsudsendelser på internationale kanaler som BBC World og CNN. Også mennesker uden egentlige engelskkundskaber angiver at se f.eks. CNN. 5 I den forbindelse skal det heller ikke overses, at mange af de arabiske kanaler, der sender via satellit, snarere er internationalt end nationalt orienterede kanaler. Der med øges eksempelvis kurderes eller somalieres spektrum af kanaler til at vælge forståelige og, i hvert fald i nogen grad, relevante nyheder på. Mønstret er dog, at har man gode engelskkundska ber, hvilket især er tilfældet hos pakistanske ind van drere, suppleres de danske kanaler med inter na tionale nyhedskanaler på engelsk, fordi de dan ske kanaler ikke opfylder deres behov for interna tionale nyheder. I undersøgelsen angiver en paki sta ner, der har boet i Danmark i 30 år, således BBC World som den kanal, han foretrækker, når han vil se nyheder. Det er dermed ikke udelukkende minoritetssproget, der peges på, når det gælder ny heds formidling. Heller ikke selvom danskkundskaberne er forholdsvis ringe. Det gælder også dem, der er født her i Danmark, men for dem er ny he der på minoritetssproget ikke helt så vigtigt. Deres praksis ligner formentlig i højere grad majo ri tets be folk ning ens, når det gælder nyhedsmedier. Medievalg Sprogkundskaberne har i nogen grad konsekvenser for, hvilken medietype man benytter sig af, dvs. om man vælger radio, tv, internet etc. Men me die valget er yderligere bestemt af det udvalg af nyheder, der findes indenfor hvert medie på de sprog, man foretrækker at få nyheder på. TV Alle de hjem, vi besøgte i forbindelse med husstands interviewene, har et tv-apparat stående centralt i stuen. Med én undtagelse har de også alle en ten parabol- eller kabeltv, i nogle tilfælde begge dele. Yderligere er der i nogle hjem via Teledanmarks SELECTOR-ordning indkøbt adgang til ud valg te kanaler over kabel-tv. Dette gælder begge de tyrkiske familier, og det gælder den ene pa- 35

6 Connie Carøe Christiansen MEDIEKULTUR 32 kistanske familie. Begge eks-jugoslaviske familier hav de købt sig ind i SELECTOR-ordningen, men re tur ne rede det, da krigen i Kosova brød ud, og de serbiske kanaler blev spærret. I det kurdiske hjem, som indgik i undersøgelsen, er der hverken kabel- eller paraboltv. Derfor ser den familie næsten udelukkende de danske tv-kanaler, DR1 og TV2, suppleret med kurdisksprogede udsendelser på svensk tv. Som kurdere har de alligevel ikke en kanal på deres eget minoritetssprog, og som de eneste bor de i egen villa på en villavej, hvor der ikke er indlagt kabel. Alle andre familier i husstandsinterviewundersøgelsen bor i privat udlejning eller i almene boligselskaber. En del peger på, at det er et problem for dem, at det ikke er tilladt at sætte parabol op i deres ejendom eller boligselskab. 6 Som allerede nævnt ser alle de interviewede fami lier nyheder på de danske tv-kanaler. I øvrigt er der stor interesse for nyheder på de danske kana ler, men en libanesisk kvinde oplyste, at hun kun ser nyheder på MBC, der sender fra London, men er saudisk finansieret. Denne kanal er ikke i særlig grad rettet mod saudiere, men snarere mod alle arabisksprogede, uanset om de er bosat i Europa eller i et arabisk land. Det er ydermere den eneste arabisksprogede kanal, der indgår i fælles kabelanlæg. For arabisksprogede minoriteter i Danmark er den derfor en vigtig nyhedskanal, men det er også en kommerciel kanal. De internatio nale eller transnationale kanaler er af stor og givet vis stigende betydning for den nyhedsdækning, som minoriteter i Danmark får. Således kan også pa ki sta ne re se nyheder via en urdusproget, men Lon don ba se ret kanal (SONY), og tyrkere kan se tyr kisk spro ge de tv-kanaler, som i lige så høj grad er rettet mod de tyrkiske minoritetsbefolkninger i Europa, f.eks. STAR. Tyrkerne kan desuden se det statslige TRT-international. 8 Man må derfor stille spørgsmålet, hvilke konsekvenser det har for nyhedsdækningen, at formidlingen af nyheder for etniske minoritetsgrupper i højere grad end for den danske majoritetsbefolkning sker gennem den ne form for kanaler. Foruden racisme nævnes manglende danskkund skaber som en årsag til, at tv-nyheder på dansk ikke har den mest fremtrædende plads i ny heds formidlingen. De fleste interviewpersoner kom bi nerer dog tv-nyheder på minoritetssproget og/eller på engelsk med tv-nyheder på dansk. Soma li ere i Danmark, der ikke har mulighed for at få tv-nyheder på somalisk, såfremt de bor udenfor Københavnsområdet, kompenserer for eksempel ved at se nyheder på arabisk, dvs. MBC, eller på engelsk: BBC World, CNN, Euronews. En lokal tv-station i København sender derimod én times tv på somalisk én dag om ugen, og soma lierne i den kvalitative interviewundersøgelse oply ser, at det er vigtigt for dem at se dette program hver uge. Der findes også lokal-tv på urdu i København, men der er ikke den samme entusi asme for dette program hos de to urdusprogede fami lier i undersøgelsen. Programmet videresender iføl ge interviewpersonerne nyheder fra Pakistan, og ikke nyheder om Danmark. Både somaliere, tyrkere, pakistanere og arabisks progede har derfor en praksis, der har det tilfælles, at de kombinerer minoritetssprogskanaler med danske kanaler. Det gælder også for eks-jugoslavere, men her er serberne en undtagelse, og i den anledning udtalte en ca. 50-årig serbisk kvinde:»vi er tvunget til at se dansk tv!«. Denne udtalelse er effektfuld, når man tager i betragtning, at hun og hendes mand har boet i Danmark i over 30 år. Foruden dansk forstår hun (og hendes mand) kun serbokroatisk. Denne situa tion er selv føl gelig speciel, idet der er tale om, at der ikke sendes tv fra et land, som Danmark og dets allierede var i krig mod for ganske nylig. Det interessante i denne sammenhæng er ikke så meget, at disse in forma tionsstrømme var lukkede i forbindelse med, at NATO bombede landet. Det interessante er, at det for denne familie føles som en uretfærdig straf, at adgangen til deres hjemlands tv-kanaler blev spærret. Det fortæller, at den forbindelse til hjemlandet, som tv-kanalerne repræsenterer, er væ sentlig for familien det er kun nødtvungent, at de und væ rer de serbiske kanaler, også selvom de har bo et her i flere årtier og udmærket forstår danskspro gede kanaler. De arabisksprogede har derimod mulighed for at se flere arabisksprogede kanaler, hvis de har para bol, men den altdominerende arabiske kanal er som nævnt MBC, fordi den findes på de kø benhavn ske fælles kabelanlæg. I den arabisksprogede irak is ke familie, der deltog i et husstandsinterview, er begge forældre højt uddannede. De sætter pris på at se en anden arabisksproget international kanal, nemlig Al-Jazeera, der sender fra Qatar. Den er mere kontroversiel og uafhængig, hvilket ellers er uhørt blandt arabiske tv-kanaler. Men også denne familie kombinerer i høj grad de forskelli- 36

7 MEDIEKULTUR 32 Tv-nyheder fra hjemlandet integration eller ghettoisering? ge kanaler, når de ser nyheder: MBC, Al-Jazeera, CNN, BBC World, DR TV, TV2. Tendensen til kombination af forskellige kanaler eller zappen rundt fra kanal til kanal om man vil er måske især stærk, når der ikke er adgang til en kanal fra det oprindelige hjemland. Og reelt set er der måske tale om et forsøg på at blive dækket ind via en række kanaler, fordi der ikke findes en enkelt kanal, som dækker ens specifikke behov for nyheder. Radio Ifølge de oplysninger, der kom frem i under sø gelsen, er radioen ikke et højt prioriteret nyhedsmedium for de etniske minoriteter. Nogle somaliere har slet ikke en radio og hører somaliske nyheder på BBC World Service gennem deres parabolan tenne. Men nyheder via radio drejer sig både om DR s ind vandrerradio, internationale radiostation er (på kort bølge, der sender på nogle af de minoritetssprog, der findes i Danmark), radiostationer, der er en del af SELECTOR-pakken, og endelig DR s radioavis. Der findes lokalstationer, der sender på etniske minoritetssprog, f.eks. er der en somalisk nærradio, der sender i København. Ligeledes i Kø ben havn er der en nærradio, der sender på urdu, men iflg. interviewpersonerne er der en tendens til, at disse lokale stationer koncentrerer sig om hjemlandsnyheder. De er derfor en ringe kilde, når det drejer sig om nyheder fra Danmark. For mennesker, der ikke kan forstå nyheder på dansk, men som forstår ét af de minoritetssprog, som DR sender nyhedsudsendelser på, kan indvan drer radioen fungere som en livline til det danske samfund. Det kan være deres eneste kilde til at få nyheder om danske forhold. Som den syriske mand udbrød:»vi elsker den!«også andre interviewpersoner, der ikke har fulde danskkundskaber, har udbytte af at lytte til den. Nogle af de interviewpersoner, der nu har lært dansk, fortæller at indvandrerradioens udsendelser var meget vigtige for dem, da de lige var kommet til landet. Indvandrerradioen indgår også i den daglige information hos familier, der efterhånden kan dansk. Andre har aldrig benyttet den. En pakistansk kvinde fortæller, at hun lytter til indvandrerradioen på urdu:»i listen to this radio, and then I ask my husband: What is happening in Denmark?«Hun kritiserer således indvandrer radi oen for i for høj grad at referere nyheder fra hjem landet og i for lille grad at bringe nyheder og in for ma tion om danske forhold, og denne kritik er hun ikke ene om. Det dominerende synspunkt hos flere familier er dog først og fremmest, at radioudsendelserne er alt for kortfattede, især i betragtning af, at den for mange er den eneste kilde til information om Danmark på et sprog, de forstår. Hvad kan man nå at sige på 5 minutter? spørger interviewpersonerne retorisk. Synspunktet er derfor, at der nok skal være plads til nyheder fra hjemlandet, men at der i så fald er brug for mere tid til nyheder om Danmark. Radio på kortbølge er endnu en nyhedskilde, som etniske minoriteter i Danmark benytter som sup ple ment til andre: BBC World Service, Radio Free Europe, Voice of America. Lytning til disse radiostationer er en indikation på særlig interesse, for det fordrer et individuelt initiativ at finde disse radiostationer på kortbølgesenderen. Alle tre radiostationer nævnes som vigtige for at få nyheder om dels hjemlandet, dels internationale nyheder. De, der i undersøgelsen nævner radio på kortbølge som en del af deres nyhedskilder, er i øvrigt fra sprog grupper, som ikke ser sig repræsenteret i DR s indvandrerredaktioner. En del lytter derudover til DRs radioavis dagligt, f.eks. om morgen en. Men forståelse af radioavisen på dansk for ud sætter gode danskkundskaber. Aviser og ugeblade På samme måde som tv-kanaler på minoritetssprogene kombineres med danske tv-kanaler, kombi neres læsning af danske aviser med læsning af avis er på minoritetssproget. Nogle hjemlandsaviser er i nogen grad transnationale snarere end na ti onale aviser, og udkommer i en særlig udgave, der er henvendt til f.eks. tyrkere eller arabisktalende i hele Europa. De er derfor præget af samme ten dens som de transnationale tv-kanaler: Mere in ter nationalt stof og artikler fra forskellige lande, i stedet for et fokus på f.eks. Tyrkiet. Det er derfor og så disse aviser, der især har hjemmesider på in ter nettet. Igen kombineres der med læsning af de landsdæk kende danske aviser, men kun få abonnerer (de højst uddannede) og i så fald skifter de mellem de landsdækkende aviser fremfor at holde fast i en en kelt af dem. Troskab overfor en bestemt avis er sjæl den. Andre køber dem engang imellem eller læ ser dem på arbejdspladsen. I tråd med, at det 37

8 Connie Carøe Christiansen MEDIEKULTUR 32 er mændene, der bedst forstår dansk, er det også dem, der først og fremmest peger på disse aviser som en del af deres vej til nyheder. Det betyder ikke, at det udelukkende er mænd, der læser danske avis er. Hvis danskfærdighederne er tilstrækkelige, læ ser også kvinderne dem. En del både kvinder og mænd gør det uregelmæssigt, idet det f.eks. kan afhænge af, hvilke aviser de kan finde på deres arbejdsplads. De kvinder, der ikke kan så meget dansk, læser kun i nogle tilfælde kigger i de husstandsomdelte reklameaviser. Disse aviser nævnes i øvrigt af alle. De samme kvinder læser til tider ugeblade, som de selv køber. Internet Nyheder på internettet i form af læsning af avisernes hjemmesider udnyttes i alle tilfælde, hvor der er adgang til internettet. Igen er kvinderne ikke så aktive som mændene, heller ikke selvom de kan finde nyheder på minoritetssproget dér, og deres eget dansk ikke er tilstrækkeligt til at læse nyheder på dette sprog. Der er tilsyneladende en tendens til, at man enten er under 40 år, er mand eller har en længere uddannelse, før internettet overhovedet kommer på tale som nyhedsmedie. Det betyder dog ikke, at alle, der er karakteriseret ved bare ét af disse elementer, faktisk bruger internettet. Andre medier Det gennemgående er, at interviewpersonerne får de fleste nyheder fra tv, alternativt tekst-tv, mens det varierer hvilke tv-kanaler, de bruger. Og det er lige så gennemgående, at man helst vil have nyheder ad denne vej, hvad enten det er danske eller udenlandske kanaler. Det er ikke kun for den tyrkiske eller pakistanske kvinde, der ikke forstår tilstrækkeligt dansk til selv at kunne skaffe sig nyheder fra tv, aviser eller radio, at andre personer træder ind og bliver en vigtig nyhedskilde. Det gælder for eksempel også for de mennesker, der har besvær med at få nyheder fra hjemlandet via elektroniske eller trykte medier. I undersøgelsen peger den kurdiske mand, den somaliske mand og den bosniske flygtningefamilie alle på, at nyankomne til Danmark fra hjemlandet er vigtige informationskilder med hensyn til, hvad der foregår i hjemlandet. Flygtningeparret fra Syrien, hvis danskkundskaber også er ret begrænsede, fortæller, at de via deres gang i de københavnske kirker, der har gudstjenester på arabisk, møder andre arabere, med hvem de udveksler nyheder. De vurderer dog alligevel, at de får de fleste nyheder fra de danske tv-kanaler. Manden siger i den forbindelse:»jeg ser på billederne, og min kone fortæller, hvad der foregår!«han skjuler ikke sin frustration over at være i den situation:»jeg bliver så forbandet sur, når jeg ikke forstår nyhederne.«mange mennesker, der er bosat i Danmark, men af forskellige grunde ikke kan det danske sprog, befinder sig i samme situation, når de gerne vil have flere nyheder om Danmark. De ser dansk tv uden at forstå, hvad der foregår. Internationale og nationale nyheder I forlængelse af mønstret for deres medievalg er der interesse for både nyheder fra hjemlandet, internationale nyheder og nyheder om danske forhold blandt de interviewede familier. Når det gælder nyheder på minoritetssproget, er det danske nyheder, der peges på som en meget stor mangel. Dette er uden tvivl den mest gennemgående ytring overhovedet, uanset danskniveauet hos den person, der ytrer sig. Nogle af familiernes prioriteringer kan her tjene som eksempler: Den bosniske flygtningefamilie vil lige gerne have nyheder fra Danmark, fra Eks-jugoslavien og internationale nyheder. Konen giver udtryk for, at de er interesserede i alt, hvad der foregår i Danmark, men de vil gerne have nyheder fra Jugoslavien, f.eks. ved at se jugoslavisk tv i weekenden. Hos det libanesiske par vil manden også lige gerne have nyheder fra Danmark, Libanon og internationa le nyheder, mens konen entydigt foretrækker ny heder fra Libanon. Der er her sammenhæng med holdningen til at bo i Danmark. Konen vil ger ne flytte tilbage til Libanon, angiveligt fordi ra cis men i Danmark gør hende deprimeret. Derimod er manden mere positiv overfor at bo i Danmark, selvom han giver udtryk for, at han føler en sti gen de negativ stemning overfor indvandrere og flygt ninge, der også får ham til at»føle sig som en kri mi nel, når man går på gaden«. Det syriske par ønsker begge nyheder om interna tionale såvel som danske og libanesiske forhold. Men for den nyhedshungrende, syriske mand er der ingen tvivl: 38

9 MEDIEKULTUR 32 Tv-nyheder fra hjemlandet integration eller ghettoisering?»vi har et stort ønske om at få alt at vide om, hvad der foregår i Danmark. Vi bor i landet og skal tilpasses, men problemet er stadigvæk vi får ikke nok at vide.«når det gælder de danske nyhedskanaler, peger en del på, at dækningen af de internationale nyheder, nyheder om oprindelseslandet inklusive, kun ne være bedre. Dette er også en grund til at se nyheder på de internationale kanaler, som eksempelvis den journalistuddannede pakistanske mand, somalierne og de arabisksprogede familier gør. Den bosniske flygtningekvinde hører også til dem, der mener, at dansk tv ikke dækker de interna tionale nyheder godt nok og har for få programmer, der rækker ud over Danmark grænser. Mens datteren ikke mener, det er de danske kanalers opgave at dække de internationale nyheder, er hun alligevel enig med moderen i, at der mangler nyheder fra Balkan på de danske kanaler. Moderen fremhæver et program, der handlede om en mands rejse langs Donau-floden (»Vagn på Floden«, red.), og den snak han havde med de forskellige befolkningsgrupper, han mødte undervejs, som et fint program:»den type programmer, der er orienteret ud mod verden, kan jeg godt lide. Vi skal lære hinanden at kende.«en mand, der kom fra Tyrkiet til Danmark i slutningen af 60 erne, udtrykker valget mellem dan ske og tyrkiske nyheder meget enkelt: De danske nyheder er de vigtigste, men som han siger:»vi er jo fra Tyrkiet, så vi er interesserede i, hvad der sker i Tyrkiet.«Den kurdiske mand er også enig i, at dansk fjernsyn er for lidt internationalt orienteret i sine nyhedsudsendelser. For ham er denne kritik kædet sammen med interesse for kurdiske nyheder:»men vi er ikke godt dækket [med nyheder]. F.eks. nu i Tyrkiet sker der meget, der er en masse demon strationer, men det er kun en brøkdel af det, vi hører om og slet ikke fra vores del af Kurdistan.«For andre det bosniske flygtningepar og den journalistuddannede pakistaner er interessen for internationale nyheder vakt via en generel interesse for i det hele taget at få så mange nyheder som muligt. Især den journalistuddannede pakistaner følger nyhederne tæt på tre forskellige sprog og på stort set alle tilgængelige medier. Denne nyhedshunger vender vi tilbage til i det følgende afsnit. Nyheder i diaspora Den danske befolkning som helhed ser fortsat langt overvejende de nationale tv-kanaler og kun i meget ringe omfang satellitkanaler. Et skønnet forbrug, der ganske vist har nogle år på bagen, er 4 minutter af den samlede fjernsynstid om ugen (Hjarvard 1996: 42). Ifølge interviewdata fra DRundersøgelsen adskiller etniske minoritetsfamilier sig bl.a. på dette punkt, når de søger nyheder: i forlængelse af en forstærket tendens til at se satellittv er etniske minoritetsfamilier langt mindre tilbøjelige til at se de danske nationale kanaler, og det er en tendens, der bekræftes i både den svenske og den tyske undersøgelse. Et af formålene med undersøgelsen for DR var at spørge, hvad et ni ske minoriteter (eller de mere eller mindre til fæl dige repræsentanter for dem, vi har spurgt) øn sker, når det gælder nyheder. En diaspora-identi tet følger ikke automatisk af en status som etnisk mi no ri tet, men så snart der er tale om en diaspora-identitet, medfører den en orientering i verden, der er spændt ud mellem nogle bestemte poler og det afspejles i nyhedssøgningen. Folk i diaspora efterlyser således en anden orientering i de danske public servicenyheder end den eksisterende i retning af BBC World, kunne man sige. Diaspora-begrebet hjælper her med til at legitimere disse ønsker og bevirker, at den praksis, der går ud på at se tyrkisk satellit-tv, når man bor i Danmark, kan opfattes som forståelig snarere end som suspekt. Interviewene i DR-undersøgelsen indikerede, at en diaspora-tilværelse i Danmark er forbundet med tre specifikke omstændigheder, når det gælder forbrug af nyhedsmedier. Denne karakteristik kan sammenfattes i tre punkter: 1. En fornemmelse af at mangle nyheder og information, som i nogle tilfælde giver anledning til frustration 2. En udtalt spredning på både det enkelte nyhedsmedium og nyhedskilde. Dog en stærk tendens til at tv foretrækkes som nyhedsmedium 3. En kritisk indstilling til budskabet i de nationale nyheder Nedenfor uddyber jeg disse tre punkter og diskuterer, i hvilken grad karakteristikken stemmer overens med resultaterne i de to andre undersøgelser. 39

10 Connie Carøe Christiansen MEDIEKULTUR 32 Ad 1: Opfattelsen af at mangle nyheder angår både nyheder fra det oprindelige hjemland, nyheder om det samfund man nu befinder sig i, frivilligt eller ufrivilligt, og endelig angår det internationale nyheder. Jeg mener ikke kun, man skal se det som et resultat af, at etniske minoritetsfamilier ikke bliver tilgodeset på de nationale kanaler. Det skyldes også et ekstra behov for nyheder i og med, at man befinder sig langt fra sit oprindelige hjemland, og dette behov forstærkes i den udstrækning, at det oprindelige hjemland i én eller anden forstand fortsat opfattes som et hjemland. Som en anden side af dette udvidede behov, afhængigt af sprogkundskaberne, føler etniske mino riteter sig ekskluderede fra nyhedsstrømmen. Et sådant indtryk bør relateres til andre ak ti vitets sfærer høje arbejdsløshedsrater i de samme grup per, etnisk segregerede boligmønstre etc. Dette indtryk findes ikke kun blandt de mindst uddan ne de, men også blandt de højtuddannede, som først for nylig er ankommet til Danmark. Problemet for diaspora-befolkningerne i Danmark er ikke at opnå adgang til nyhedsmedier, men at få nyheder, som er tilpasset deres særlige behov. Ad 2. Selvom forbruget af nyhedsmedier afspejler et stort og vidtspændende behov for nyheder eller blot et andet mønster for at søge nyheder blandt etniske minoriteter indikerer det også, at etniske minoriteter som en reaktion på deres udelukkelse fra de nationale nyhedsmediers målgruppe simpelthen kompenserer ved at søge flere nyheder. Med andre ord ser det ud til, at etniske minoriteter forsøger at tackle situationen på to måder: De bruger mere tid på at få nyheder, og de spreder sig på nyhedskilder. Hvis etniske majoritetsdanskere udgør normen, er mit bud, at etniske minoriteter forsøger at kompensere for, at det ikke for dem er muligt at finde en enkelt nyhedskilde, som dækker alle deres, indrømmet, forskelligartede behov for nyheder. At dømme ud fra både det tyske, det svenske og det danske materiale er der ingen nødvendig modsætning mellem forbrug af transnationale medier og forbrug af nationale medier. På samme måde bekræftes det i den svenske og tyske undersøgelse, at både udenlandske og indenlandske aviser læses blandt etniske minoriteter. Etniske minoriteter begrænser ikke deres nyhedskilder til et medium, heller ikke til én tv-kanal, én radio station eller én avis, men spreder sig i stedet på flere udbydere. På samme måde kombinerer de tv-kanaler. Alle familier i Københavner-interviewene har enten kabeltv eller parabolantenne (undtagelsen var en kurdisk-irakisk familie, som ikke har nogen minoritetssprogs-kanal at forbinde sig med via satellit, og som atypisk boede i et parcelhuskvarter). I Sverige er parabolantennerne op til dobbelt så hyppige blandt etniske minoriteter ifølge Weibull og Wadbring (1998). Den tyske undersøgelse bekræfter en interesse for hjemlandsnyheder blandt etniske minoriteter. Denne form for nyheder får den højeste placering i en prioriteret liste: 57% svarede»meget interesseret«og 30% svarede»forholdsvis interesseret«på dette spørgsmål. Selvom aktuelle nyheder fra Tyskland kun er placeret som nummer fire på den prioriterede liste, har denne form for nyheder alligevel en høj rate: 44% er meget interesserede, og 30% er forholdsvist interesserede (Eckardt 1996: 454). Undersøgelsen fra København er ikke direkte sammenlignelig på dette punkt. I den tyske undersøgelse har man endvidere etableret en prioriteret liste for tv-kanaler, og i den er den tyske kanal, RTL generelt øverst for de undersøgte etniske minoritetsgrupper, fulgt af de forskellige hjemlandsbaserede satellitkanaler. Blandt tyrkere og italienere er dette billede dog omvendt: Hjemlandsbaserede satellit-kanaler er placeret øverst fulgt af forskellige tyske kanaler (Eckardt 1996: 458). Ifølge Eckardt bør denne situation give anledning til handling. Han er specielt bekymret i for hold til den tyrkiske befolkning i Tyskland og op fordrer tysk tv til at gøre sig særlige anstrengelser for at tiltrække tyrkere og forhindre deres»ghet to isering«, som han kalder det (1996: 461). Således noterer også Weibull og Wadbring, at etniske minoriteter ser de svenske nationale nyheder ved siden af hjemlandsnyheder, men derudover er der et overraskende højt antal seere på al le nyhedsprogrammer blandt etniske minori teter, faktisk højere end blandt den svenske ma jo ri - tetsbefolkning (Weibull og Wadbring 1998: 59-60). De finder det svært at forklare denne interesse for nyhedsprogrammer. Det bliver dog en del nem mere, når det forbindes med de specifikke behov og den globale orientering, som findes hos dias poriske befolkningsgrupper, som vi skal se nedenfor. Samtidig er tendensen til at se tv-nyheder tilsva- 40

11 MEDIEKULTUR 32 Tv-nyheder fra hjemlandet integration eller ghettoisering? ren de stærk. Ifølge DR-undersøgelsen er tv det fo re trukne medium at få nyheder på. Til trods herfor udsender dansk public service TV ikke nyhe der på etniske minoritetssprog. Ifølge Eckardts undersøgelse bruger etniske minoriteter faktisk mere tid foran TV end den tyske befolkning som helhed. Der er endda i nogle tilfælde tale om meget store forskelle: Procentandelen af den generel le tyske befolkning, der ser tv mere end fire timer om dagen, er 10, mens den for tyrkere, ikke for etni ske mi no ritetsgrupper i al almindelighed, er på 73% for at nævne den største (Eckardt 1996: X). Det er den ne kolossale forskel, som Eckardt finder alarmerende. Ad 3. Husstandsinterviewene, der blev foretaget i Køben havn, inkluderede spørgsmål om, hvordan de en kel te familiemedlemmer bedømmer de nationale nyheder om indvandrere og etniske minoriteter. Uden undtagelse, dvs. på tværs af uddannelsesniveau og sprogkundskaber, udtrykte de interviewede familier afstandstagen til den måde, hvorpå etniske minoriteter bliver præsenteret på i nyhederne. Den førnævnte kvinde, som kom til Danmark fra Libanon 7 år før interviewtidspunktet, er klæ rede, at hun simpelthen ikke længere så de danske tv-nyheder. Hun mente, at de uvægerligt præ sen terer én eller anden negativ nyhed om indvandrere. Den bosniske mand mente ikke, at de danske me dier fortjener den troværdighed, som de generelt tillægges af danskerne. Hans vurdering beror på disse mediers dækning af bombningerne i Jugosla vien. Weibull og Wadbring derimod kontrasterer de svenske mediers troværdighed med graden af troværdighed i medierne i de etniske minoriteters hjemlande og bruger det som en forklaring på, hvorfor etniske minoritetsgruppers medievaner adskiller sig fra den svenske majoritetsbefolknings (1998: 49). Men den bosniske mand og den øv rige etniske minoritetsbefolkning befinder sig på én gang indenfor og udenfor en dansk national ramme. Derfor er det mere sandsynligt, at grupper med et tvetydigt tilhørsforhold har tendens til at tilegne sig en særlig kritisk position overfor repræsentationerne i de nationale nyheder. I disse nyheder præsenteres etniske minoritetsgrupper oftest som»de andre«(hussain, Yilmaz og O Connor 1997: 91, 259; Morley & Robins 1995: 125ff), altså tvivlsomme som en del af det nationale fællesskab. En mere udbredt tendens til at se internationale nyheder og udenlandske tv-kanaler bi drager imidlertid til, at etniske minoriteter fremstår som kritiske medborgere. Endnu et eksempel er det arabisksprogede irakiske ægtepar, som lagde vægt på, at en skildring af krigen i Tjetjenien på den arabiske kanal, Al-Jazeera gav dem en anden vinkel på krigen, end den de danske medier præ sen terede dem for. Weibull og Wadbrings anta gelse er også på den baggrund tvivlsom. Negative og problemorienterede repræsentation er af indvandrere i de nationale nyheder i Danmark er sandsynligvis med til at øge spændingerne mel lem de etniske minoriteter og majoritetsbefolkning en. Også de nationale medier bidrager dermed til yderligere marginalisering, snarere end kom pensation for den marginalisering, der allere de eksisterer. Som et direkte svar på mediernes re præ sentation af indvandrerproblematikken i Dan mark blev der i begyndelsen af 2000 dannet en ny paraplyorganisation, nemlig ELO, Etniske mindretals Landsorganisation. Kompensering fra de nye medier? Hvis etniske minoriteters benyttelse af hjemlandets medier eller undladelse heraf kan fortælle no get om den overordnede politik overfor disse min dretal, så er det reelle billede i Danmark langt fra så en tydigt, som Hjarvards strategi oversigt oven for angiver. Reelt er der tale om tendenser, der tyder på assimilationspolitik, pluralistisk integra tion og ghet to dannelse på én gang. Hjarvard henholder sig da også udelukkende til det politiske niveau, og ikke til hvordan etniske minoriteter i Danmark eller andre steder faktisk forholder sig til medierne. Foruden Hjarvard har f.eks. Morken (1999) og den norske antropolog Hylland Eriksen (1993) rejst kritik af et krav om indvandreres kulturelle in te gration. Denne kritik har samtidig givet anledning til afstandstagen fra assimilation som det egent lig mål for integrationspolitikken og til anbefaling af kontraktbaseret fællesskab i opposition til et organisk baseret. Med idéhistoriske rødder i den politiske (liberale) oplysningsfilosofi og mere nyligt i den engelske sociolog, T. H. Marshalls es say,»ci ti zenship and social class«(marshall & Bottomo re 1992; oprindeligt 1950) bliver medborgerskab et (citizenship) centralt for udviklingen af en fællesskabsfølelse. Ifølge Marshalls analyse af den 41

12 Connie Carøe Christiansen MEDIEKULTUR 32 hi storiske udvikling i England er det de civile, politiske og sociale rettigheder, der har virket integre rende i dette samfund, idet de i sig selv har re sul teret i loyalitet overfor samfundet. Marshall gør opmærksom på den historiske forbindelse mellem udviklingen af medborgerskabet, et moderne de mo krati og fremkomsten af aviser, som alle kunne læse (1992: 24-25). 5 Ifølge de vurderinger fra de etniske minoritetsfamilier, der kom frem i DR-undersøgelsen, fører de konkrete nyhedshistorier i de danske medier generelt til en følelse af yderligere marginalisering. Konklusionerne i andre undersøgelser, som vurderer etniske minoriteters repræsentation i danske nyhedsmedier, er på linie med denne vurdering (Hussain, Yilmaz & O Connor 1997, Aggergaard Larsen 1998, Jensen 1999). Denne kritik har nu fået Danmarks Radio til at formulere en politik for etnisk ligestilling i egne aktiviteter og etiske retningslinier for repræsentationen af etniske minoriteter i nyhedsudsendelser. Men i modsætning til både Tyskland og Sverige udsender danske public service medier fortsat ikke tv-nyheder på etniske minoritetssprog. Denne situation kan give anledning til fortolkninger i retning af, at etniske minori teter ikke anses for at være en del af det danske sam fund, før de har komplette kompetencer i det dan ske sprog. I hvert fald er det uklart, hvilket ræson ne ment denne prioritering bygger på. DR har bl.a. peget på de nye medier, når det gælder service overfor disse minoriteter (iflg. de lands dækken de aviser d , da man besluttede at nedlægge indvandrerredaktionen). Ser man på det globale mediemarked kan man for mode, at etniske minoritetsfamilier er i stand til at kompensere for manglende information og relevan te nyheder fra de nationale public service medi er ved at vælge individualiserede medieformer som f.eks. internet og telefonavis. Disse medier kan nok imødekomme specielle interesser indenfor nyhedsgenren, men kun i den grad man vælger at se bort fra en stærk social slagside. Benyttelse af internettet m.h.p. at finde nyheder er måske nok en praksis, der er i fremgang, og iflg. Wei bull og Wadbring har etniske minoritetsfa mili er i Sverige andel i denne fremgang (24%), selvom den ikke er så markant som hos alle svenskere, hvor den er 37% (1998: 54). Men som nævnt er der iflg. den københavnske undersøgelse en tendens til, at det er de unge, de veluddannede og de familier, der har en forholdsvis god indtjening, der finder nyheder på nettet. Selvom der findes en com puter og en opkobling til internettet i husholdning en, er det ikke ensbetydende med, at alle beboere benytter sig af internettets forskellige former for service. I DR-undersøgelsen fandt andre fami lier, som nok er veluddannede, men samtidig ar bejds løse flygtninge, at internettet er en meget dyr måde at få sine nyheder på. Tv-nyheder er meget mere alment tilgængelig, dvs. i langt højere grad uafhængige af indtægt og uddannelse hos for brugeren. At tv samtidig det medium, der er det fo re truk ne til nyheder, bekræfter Just Jeppesens un der søgelse fra fem år tilbage (1995). Således er der ingen af de 12 familier i DR-undersøgelsen, som ikke har tv og ikke ser tv-nyheder. I den svenske undersøgelse har 91 % af de samlede besvarelser med ikke-svensk statsborgerskab bekræftet, at de er i besiddelse af et tv (Weibull og Wadbring 1998: 54). I den tyske undersøgelse opgives der ikke et tilsvarende tal, men Eckardt karakteriserer dem som stærkt orienteret mod tv, idet kun 2-9 % (af hæng ig af nationalitet) ser fjernsyn mindre end én time på en hverdag (Eckardt 1996: 458). Det forbrug, som disse tal antyder, bevirker, at det fortsat er relevant at diskutere tv, herunder satellit-tv, når det gælder medieforbruget hos etniske minoriteter i Europa. Også selvom vi befinder os i en tid, hvor internettet giver anledning til mange svimlende og fristende perspektiver. Faktisk er det højst bemærkelsesværdigt, at etniske minoriteter i Danmark kun får tv-nyheder om deres nuværende opholdsland, hvis de forstår det danske sprog. Det er efterhånden anerkendt, at public service har ud levet sig selv i sin klassiske form, og at public ser vice stationerne i stedet koncentrerer sig om at ser vicere forskellige grupper i overensstem melse med, hvad disse grupper efterspørger ( jf. Hjarvard ovenfor). Det kan derfor undre, at det te princip er sat ud af kraft, når det gælder ser vi cer ing af etniske minoriteter. De personer, som indgår i under søgelsen, efterspørger således ik ke nyheder om en togulykke i Pakistan på urdu el ler at få nyheder fra Tyrkiet præsenteret igennem et tyrkisk natio nalt filter fra dansk public servi ce-tv, da det er tilgængeligt via tyrkisksprogede satellitkanaler. Dét, der efterspørges hos de danske public service tv-stationer, er i stedet at få tv-transmitterede nyheder om Danmark og resten af verden på etniske mi noritetssprog som f.eks. tyrkisk og urdu. Når etni ske minoriteter har svært ved at få øje på sig selv som målgruppe i nyhedsformidlingen i dansk 42

13 MEDIEKULTUR 32 Tv-nyheder fra hjemlandet integration eller ghettoisering? pub lic service tv, kan det opfattes som et kraftigt sig nal om, at de ikke anses for at være medborgere i det danske samfund. Det kan igen have konsekvenser for den grad af loyalitet, som etniske mino ritetsgrupper føler overfor dette samfund. Integrationen i nyt lys Hvis»integration«er lig med at blive ét med den danske befolkning i den forståelse, at sociale praksis former lægger sig på linie med majoritetsbefolk ning ens, så er det korrekt at se transnationale prak sis former som en hindring for integration. Hvis, på den anden side, udarbejdelsen af en diaspo ra-identitet også er indeholdt i integrationsproces ser, så bør udviklingen af et transnational so ci alt rum anses for at være en naturlig del af disse processer. I det øjeblik de aktiviteter, der ræk ker udover den enkelte nationalstat hos etniske minoriteter, opfattes som legitime, tenderer den dikotomiske konstellation, integration-segre ga tion til at op lø ses. Spørgsmålet er, hvilke andre spænd ingsfel ter et transnationalistisk perspektiv genererer. Thomas Faist har foreslået, at internationale mi gra tionsstrømme efterfølges af en række selvnæ ren de processer, som han, inspireret af Gunnar Myrdals begreb»kumulativ årsagsvirkning«, karak teriserer som»endelige effekter helt ude af proportion med størrelsen af det oprindelige skub«(faist 1999: 37-8, min oversættelse). Han identi ficerer et efterfølgende stadie, hvor kvalitativt an derledes former for transnationale forbindel ser ud vik les, primært hos den yngre generation: pengeforsendelser til familiemedlemmer i hjemlandet er stat tes af direkte investeringer, udviklingen af et ni s ke virksomheder, der spænder over f.eks. Tysk land og Tyrkiet, nye tilgange til religion og for skel lige initiativer til støtte for et etnisk samfund i eksil, inklusive en politisk diaspora (Faist, sam me sted). For Faist signalerer disse fænomener, at mi gra ti onen udvikler sit eget liv. Når såvel DR-undersøgelsen, Eckardt og Weibull & Wadbring peger på, at man hos den yngre ge ne ration, der overvejende er født i hhv. Danmark, Sverige og Tyskland, finder en mediepraksis, der nærmer sig majoritetsbefolkningens, er det således ikke særligt præcist at angive denne udvik ling som et udtryk for integration. Det er me re dækkende at pege på denne praksis som en ændring i de transnationale praksisformer eller som et nyt stadie i det transnationale rum. Dvs. transnati o na lismen har fået et nyt udtryk og finder sted på andre felter end netop nyhedsmedieforbrug. Men det implicerer ikke, at forbindelsen til et oprindeligt eller andet hjemland nødvendigvis er blevet afbrudt, endsige eksklusiv identifikation med det ny hjemland opnået. Til gengæld er det vigtigt at være opmærksom på netop forandringerne af det transnationale sociale rum, og forbrug af nyhedsmedier er én af de aktiviteter, der giver impulser til dem, idet dette forbrug især giver anledning til»works of the imagination«(appadurai 1996: 7, 31). Som Appadurai peger på, udgør arbejdet med at forestille sig social forandring i sig selv en social kraft. Derimod bør det ikke overses, at dis se soci ale rum i sig selv har begrænset styrke og gennem slagskraft. Derfor er det mindre sandsyn ligt, at der skabes nye overordnede forestillede fæl lesskaber i de transnationale sociale rum. De diasporiske fællesskaber forlader sig fortsat på fore stil lede fællesskaber, som langt overvejende er nøje for bundet med allerede eksisterende nationalstater, hvoraf nogle, f.eks. Tyrkiet og Algeriet aktivt for sø ger at fastholde de emigrerede befolkningers til knyt ning til hjemlandet (Pedersen 1999: 27-31, 39). Den førte mediepolitik og repræsentationen af etniske minoriteter i de nationale nyheder kan således have indflydelse på den specifikke retning for de forandringsprocesser, der finder sted i de transnationale praksisformer. Etniske minoriteters tilknytning til den ene og den anden stat er ikke nødvendigvis stabil eller blivende, men kan forandres f.eks. i overensstemmelse med den grad af eks klu sion, som det nye land udøver overfor dem. Hvis formålet er fuld kompetence som medborger, kan hjemlandets tv-nyheder ikke stå alene. Men i det øjeblik det drejer sig om en transnational tv-kanal, der har målrettet sine udsendelser til migrerede befolkningsgrupper (såsom tyrkere i Eu ro pa, der ser TRT-international) nærmer vi os en brugbar erstatning. 8 Bliver etniske minoritet er i Danmark ikke taget alvorligt som målgruppe af dansk public service tv, kan det både forstærke disse menneskers følelse af eksklusion i det danske sam fund og forringe deres muligheder for at pleje eg ne interesser som minoritet i Danmark. Dvs. at dansk public service tv kunne blive et redskab til integration af etniske minoritetsgrupper i den udstræk ning, at disse grupper blev forsynet med nyhe der på linie med de øvrige grupper i landet. 43

14 Connie Carøe Christiansen MEDIEKULTUR 32 Konklusion I en diasporatilværelse tenderer man til at søge nyheder meget bredt for at få dækket den transnati onale orientering, som er kvintessensen af en så dan tilværelse. Men transnationale nyhedsmedier er også et redskab i arbejdet med at opretholde for bin delserne til det gamle land. Man kan diskutere, hvor brugbart et perspektiv som transnationalisme er, når det gælder udvik ling af en mediepolitik, der tager højde for, at der findes etniske minoriteter, hvis sproglige forudsætninger ikke indgår i tilrettelæggelsen af nyhedsformidlingen via tv. Diaspora-identitet og de transnationale praksisformer, der er knyttet til den, er i princippet individuelle, men kan antage mere kollektive og po li ti serede former, der gør dem mere håndterlige for en mediepolitisk strategi. Fordelen ved at inddra ge diasporaens praksisformer og orienteringer er, at det medfører fokus på individet, men det er også dette fokus, der gør det svært at anvende i po li cy-øjemed. Der er i dag grund til at justere for ventningerne til mediernes evne til at fremme integration og indre sammenhæng i en given befolkning (Morley og Robins 1995: 11, 47) i en euro pæ isk kontekst, som er den kontekst, Morley og Robins er mest optagede af, men også i en national kontekst. Der er dog fortsat forbindelse mellem medborgerskab, som Marshall har beskrevet det, adgangen til information og omfanget af demokra ti. Samtidig er de nationale medier under pres for at afspejle den forskellighed, f.eks. etnisk, der fin des i de europæiske befolkninger, og det er også tilfældet i Danmark. Transnationale praksisformer og sociale inte grati ons processer skal måske rettelig forstås som gensidigt forbundne fænomener, endda som fænomener, der til en vis grad nærer hinanden. Når det gælder for brug af nyhedsmedier, er det i hvert fald uomtvisteligt, at benyttelse af transnationale tv-kanaler bidrager til at ophæve en isolation, der også ek si ste rer i kraft af manglende adgang til in for mation, uanset årsagen til denne manglende ad gang. Det er ganske vist sådan, at etniske mino ri tet er, tilsy ne la dende især tyrkere, foretrækker hjem landets tv-ka na ler. Det ændrer ikke på, at det fremfor alt er en måde at få information og nyhe der på, der samtidig har den sidegevinst for de på gældende, at relationer med hjemlandet vedligeholdes. En sådan prak sis indebærer ikke i sig selv en tilbagetrækning fra majoritetssamfundet. Derimod kan den være udtryk for eksklusion fra majo ri tets sam fun dets nyhedsstrømme. Noter 1. Dette forbrug beskrives af Eckardt (1996), i dagbladet Information (22.februar 2000), i de svenske magasiner Integration i Fokus (no. 2/2000) og i&m (no.4/2000) samt i deres danske pendant, Samspil juni Se dog Tuftes artikel i dette nummer af Mediekultur. 3. Sidstnævnte er den betegnelse, som FN benytter om lande udenfor Japan, USA, Australien, New Zealand, samt alle europæiske lande med undtagelse af visse lande i det tidligere Sovjetunionen (Danmarks Statistik 1998). I Rockwoolfondens nylige udgivelser (Mathiasen og Mogensen 2000) henvises der derimod til vestlige overfor ikke-vestlige emigrantlande, hvilket er en endnu klarere efterfølgelse af dét, som Hall (1996) kritisk har kaldt diskursen om»the West and the Rest«. 4. Se Safran (1991) for en alternative check-liste, der rummer nogle af de samme elementer. Diaspora-begrebet kan i øvrigt yderligere udbygges ved at udpege forskellige former for diaspora, altså en diaspora-typologi, f.eks. flygtninge-diaspora, kolonialisme-diaspora, handelsdiaspora m.m. (Cohen 1997: 178). 5. En international tv-kanal som CNN har tilsyneladende taget dette til sig. Den sender med mellemrum sekvenser fra forskellige steder i verden helt uden speak. 6. Det er ifølge en rapport fra Center for Tværkulturelt Boligarbejde en udbredt misforståelse, at boligselskaber og andre kan forbyde opsætning af paraboler, hvilket følge interviewpersonerne som regel sker med henvisning til æstetiske hensyn. Det er kun muligt at forbyde opsætning af parabol, hvis beboerne har mulighed for at nå de ønskede kanaler ad anden vej, dvs. via kabel-tv (Degn 1999). 7. Med udgangspunkt i medborgerskab som»a claim to be accepted as a full member of society«(marshall 1992: 6) bliver integration et spørgsmål om at følge land ets love, om at blive opfattet som medborger og i stand til at handle som sådan, vel at mærke i konflikt med det princip om ulighed, der ligger i forekomsten af sociale klasser. Man deler politisk kultur, men ikke nød ven digvis andre aspekter af kulturen. Se endvidere Tireli (1999) for en diskussion af et multikulturelt medbor gerskab, som bygger på Marshalls idéer. 8. Kahraman (2000) refererer i en nylig artikel i Samspil til en ung tyrkisk kvinde, der benytter sig af de undervisningsprogrammer, som TRT-international udsender. Han gør også opmærksom på, at kanalen har programmer om tyrkeres rettigheder i udlandet. Litteratur Aggergaard Larsen, John Holdninger til de fremmede forestillingen om bosniske flygtninge i den danske offentlighed. Dansk Sociologi nr. 1/ Anderson, Benedict: Imagined Communities. London; Verso

15 MEDIEKULTUR 32 Tv-nyheder fra hjemlandet integration eller ghettoisering? Appadurai, Arjun: Modernity at Large. Cultural Dimensions of Globalization. Minneapolis, London: University of Minnesota Press Cohen, Robin: Global Diasporas. London: UCL Press Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark, 1998 Degn, Dorthe Marie: Velkommen på dansk og udenlandsk. Modtageinitiativer overfor indvandrere og flygtninge i den almen boligsektor. Center for Tværkulturel Boligarbejde, Eckardt, Josef: Nutzung und Bewertung von Radio- und Fernsehsendungen für Ausländer. Mediaperspektiven 8/1996: sidetal Faist, Thomas: Developing Transnational Social Spaces: The Turkish-German Example. In Pries, Ludger, ed.: Migration and Transnational Social Spaces. Ashgate: Aldershot & Sydney Gilroy, Paul: Diasporaen og identitetens omveje. Social Kritik 45/ Guarnizo, Luis & Michael Peter Smith, eds.: Transnationalism from below. Comparative urban & community research, vol. 6, Transaction Publishers, New Jersey, 1998 Hall, Stuart: The West and the Rest. I: Hall, Stuart and Gieben: The making of the Modern World, Polity Press, London, 1991 Hannerz, Ulf: Transnational Connections. London, New York: Routledge, 1996 Hjarvard. Stig: Grænseløse medier nye sociale fællesska ber? Medieudvalget, Statsministeriet Hussain, Mustafa, Ferruh Yilmaz, og Tim O Connor: Medierne, minoriteterne og majoriteten. En undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. Nævnet for etnisk Ligestilling Hylland Erisksen, Thomas: Kulturterrorismen. Et oppgjør med tanken om kulturell renhet. Oslo: Spartacus Jensen, Bent: Thirty years of press debate on»the foreigners«in Denmark, Part I and II. In: Coleman, D. & E. Wadensjö: Immigration to Denmark. International and national perspectives. Aarhus University Press, Aarhus Just Jeppesen, Kirsten: Etniske minoriteters mediebehov. Socialforskningsinstituttet Just Jeppesen, Kirsten og Anne Nielsen: Etniske mi no ritets børn i Danmark det første leveår. Rapport nr. 2 fra forløbsundersøgelsen af børn født i København: Socialforskningsinstituttet. Rapport 98: 5, Kahraman, H. Cengiz: Lad os se fjernsyn. Samspil, juni 2000 Marshall, T.H. & Tom Bottomore: Citizenship and Soci al Class. London and Concord, Mass.: Pluto Press 1992 Mathiasen, P.C. og G.V. Mogensen: Integration i Danmark omkring årtusindskiftet: indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Rockwoolfondens forskningsenhed. Århus, Århus Universitetsforlag, Morken, Ivar: Indvandrere som medborgere eller fremmedkulturelle. Nordiske Udkast, no. 27, 1999: sidetal Morley, David and Kevin Robins: Spaces of Identity. Global Media, Electronic Landscapes and Cultural Boundaries. Routledge; London, New York Pedersen, Lars: Newer Islamic movements in Western Europe. Ashgate: Aldershot Pries, Ludger, ed.: Migration and Transnational Social Spaces. Ashgate: Aldershot Safran, William: Diasporas in Modern Societies: Myths of Homeland and Return. Diaspora 1 (1) Tireli, Üzeyir: Blandt os eller af os? Betragtninger på etnisk ligestilling og medborgerskab. Etnisk ligestilling i kommunerne. Nævnet for etnisk ligestilling Weibull, Lennart & Ingela Wadbring:De nya svenskarna möter svenska massmedier. In Nilsson, L. (red.): Region in omvandling. SOM-rapport 23, SOMundersökingen Västsverige 1998, Göteborg Universitet Werbner, Pnina: Global Pathways. Working class cosmopolitans and the creation of transnational ethnic worlds. Social Anthropology, vo. 7, no : sidetal Connie Carøe Christiansen er forsker på So ci al forsk ningsinstituttet 45

Tv-Nyheder fra hjemlandet - integration eller ghettoisering? Connie Carøe Christiansen

Tv-Nyheder fra hjemlandet - integration eller ghettoisering? Connie Carøe Christiansen A R B E J D S P A P I R Tv-Nyheder fra hjemlandet - integration eller ghettoisering? Connie Carøe Christiansen Arbejdspapir 3:2001 Socialforskningsinstituttet TV-nyheder fra hjemlandet - integration eller

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier.

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

9. 4. 2003 Generel instruktion til Tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv (us. nr. 8460-5)

9. 4. 2003 Generel instruktion til Tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv (us. nr. 8460-5) 9. 4. 2003 Generel instruktion til Tosprogede børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv (us. nr. 8460-5) Resumé Undersøgelsen er den etniske del af undersøgelsen af Børns sundhed og trivsel

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: C: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

No. 5 I'm An Ordinary Man

No. 5 I'm An Ordinary Man Voice Keyoard MD Bass Clarinet in B 0 & & solo No 5 I'm An Ordinary Man Moderato q = 108 "jeg' en ganske enkel mand clarinet Moderato jeg or - lan - ger kun så lidt mit krav er li - ge- til at kun - ne

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS 7VIGTIGE TRICKS TIL DIN CONTENT MARKETING video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside HVAD ER CONTENT MARKETING Content Marketing er markedsføring,

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013. Slide 1

Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013. Slide 1 Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013 Slide 1 Indhold 1 Introduktion Baggrund Metode 2 Sammenfatning 3 Evaluering af Folkemødet i Allinge 4 Profil af rejsende til Bornholm Slide 2 Introduktion

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Baggrunds materiale omkring:

Baggrunds materiale omkring: Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

SSQ-B version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder:

SSQ-B version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder: SSQ-B version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. Du svarede på de samme spørgsmål tidligere,

Læs mere

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere