INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1"

Transkript

1 SUNDHEDSTILSTAND FOR ØKOLOGISK OPDRÆTTEDE SLAGTESVIN OG FRILANDSSLAGTESVIN I FORHOLD TIL KONVENTIONELLE SLAGTESVIN VURDERET UD FRA KØDKONTROLMÆSSIGE FUND NOTAT NR.1518 L&F og SEGES har udført en analyse af sundhedstilstanden for økologisk opdrættede slagtesvin og frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin - vurderet ud fra kødkontrolmæssige fund i økologiske/frilandsslagtesvin samt konventionelt opdrættede slagtesvin. INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1 SENIORPROJEKTLEDER, DYRLÆGE MARIE ERIKA BUSCH 2 SENIORKONSULENT, DYRLÆGE JESPER VALENTIN PETERSEN 1 UDGIVET: DYREGRUPPE: ØKOLOGISKE/FRILANDSSLAGTESVIN, SLAGTESVIN 1

2 Sammendrag Der er foretaget en analyse af et års data fra kødkontrollen fra et slagteri (efterår efterår 2013). I løbet af denne periode blev der slagtet økologiske/frilandsslagtesvin samt konventionelt opdrættede slagtesvin. Der blev foretaget en statistisk analyse af forekomsten af de enkelte læsioner blandt slagtesvin fra de to produktionssystemer. Samlet set fandtes der lige mange læsioner i de to produktionssystemer. Langt hovedparten af læsionerne havde en lav forekomst på under 4%. Kun kronisk lungehindebetændelse havde en høj forekomst på henholdsvis 19% blandt økologiske/frilandsslagtesvin og 24% blandt konventionelt opdrættede slagtesvin. I alt 13 læsioner var mere hyppigt forekommende hos økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin end konventionelt opdrættede slagtesvin. De 13 læsioner omfattede blandt andet knoglebrud, haleinfektion og knoglemarvsbetændelse. Fire læsioner havde omtrent samme forekomst, heriblandt kronisk lungebetændelse og kronisk lungehindebetændelse. Fire læsioner var mindre hyppigt forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede dyr. Dette drejede sig blandt andet om byld i ben/tå, brok og ar/trykning. En mulig sammenhæng mellem de enkelte læsioner og produktionssystemet er diskuteret i artiklen. Resultaterne viser, at det er vigtigt at se direkte på dyrene, når man skal evaluere dyrevelfærd. Ydermere skal man finde individuelle løsninger på de sundhedsmæssige problemer, der kan findes i en besætning gerne i samarbejde med dyrlægen og andre rådgivere. Introduktion Sundhedstilstanden på slagtetidspunktet kan vurderes ud fra kødkontrolmæssige fund. Specialuddannede personer - dyrlæger eller teknikere - bedømmer hvert et slagtedyr ud fra det gældende kødkontrolcirkulære. Fund af læsioner i forbindelse med denne inspektion registreres rutinemæssigt i slagteridatabasen ud fra et sæt koder. Der er mere end 70 koder i det nuværende kodesæt. Det er kendt, at der er en vis forskel i bedømmelse af de enkelte læsioner mellem slagterier; på nogle slagterier er der en lavere tærskel for, hvornår en læsion er af en sådan størrelse, at den betinger en registrering, mens der på andre slagterier er en højere tærskel. Slagterivariation er udeladt i denne opgørelse, idet der kun indgår data fra ét slagtested, hvor der både slagtes økologiske slagtesvin, frilandsgrise og konventionelt opdrættede slagtesvin. For slagteriselskabet Danish Crowns vedkommende vil langt hovedparten af de svin, der er slagtes af mærket Friland (økologisk og ikke økologisk), blive slagtet på dette slagteri. 2

3 Specialproduktionerne Frilands økologiske svin og Frilandsgrisen Friland er et salgsselskab, ejet af Danish Crown, for landmænd, som arbejder med produktion af Frilandsgrise, kødkvæg i frilandskoncepter samt økologisk drift af kvæg og grise. Regler for Frilands økologiske svineproduktion Der gælder en lang række regler for Frilands økologiske svineproduktion. Her er samlet nogle af de vigtigste hvad angår slagtesvineproduktionen, jf. Frilands økologiske grise fødes i hytter på friland og dier hos moderen til de er min. syv uger gamle. Minimumsarealet for en so med smågrise er 300 m2. Det er forbudt at kupere grisenes haler. Efter fravænning må grisene flyttes til indendørs sti med rigelig strøelse, som de kan rode i og hvile sig i. Grisene skal have et areal på min. 2,3 m2 pr. gris (ved 100 kg), og de skal have adgang til udendørs areal. Mindst 50% af gulvet indendørs skal være fast gulv (uden spalteåbninger). Grisenes foder skal være økologisk og må ikke indeholde GMO (gensplejsede planter). Alle grise skal fodres med grovfoder Om sommeren skal grisene have mulighed for at afkøle sig enten ved brusebad eller mudderbad. Der gælder meget restriktive regler for brugen af antibiotika og anden medicin til økologiske grise Regler for produktion af Frilandsgrise For at sikre høj dyrevelfærd blandt Frilandsgrise til slagtning har Friland i samarbejde med foreningen Dyrenes Beskyttelse udarbejdet et regelsæt, som altid skal overholdes, jf. Reglerne omfatter blandt andet krav om, at: Frilandsgrise skal fødes på friland, hvor de lever og die hos soen, indtil de er 5 uger gamle. Det er ikke tilladt at kupere grisenes haler. Grisene skal altid have adgang til halm, som de kan ligge i. Grise på 100 kg skal have mindst 1,2 m2 (konventionelle grise af tilsvarende størrelse har 0,65 m2). Det indendørs hvileareal skal have fast gulv (uden spalteåbninger). Grisene skal have adgang til udendørs areal. Om sommeren skal grisene have mulighed for at afkøle sig enten ved brusebad eller mudderbad. 3

4 Slagtesvin fra konventionel produktion I modsætning til ovenfor nævnte regler for produktion af Frilandsgrise og økologiske Frilandsgrise gælder der ikke krav om, at slagtesvin fra konventionel produktion skal opholde sig udendørs fra fravænning frem til slagtning. Endvidere skal bemærkes, at det ikke er forbudt at kupere halen, så længe kravene i lovgivningen om beskyttelse af svin opfyldes. Materiale og metoder I det følgende dækker begreberne økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin således specialproduktionerne Frilandsgrise, samt økologiske Frilandsgrise. Data blev indsamlet fra slagteridatabasen og dækker perioden fra uge 40 i 2012 til uge 39 i Data dækker således en periode på 1 år. Data bestod af en opgørelse af antal gange en læsion var bemærket i kødkontrollen opdelt for henholdsvis økologiske/frilandsslagtesvin og konventionelt opdrættede slagtesvin. Der er som nævnt ovenfor kun set på data fra et slagteri. Der blev i studieperioden slagtet økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin samt konventionelt opdrættede slagtesvin. Alle læsioner, der var registreret i forbindelse med kødkontrol med en forekomst på 0,1% eller mere, blev inddraget i analysen. Læsionen blodforgiftning blev ligeledes medtaget (selv om den havde en lavere forekomst), fordi den medfører bedømmelsen totalkassation eller godkendt til udbening. Data for forekomst af de enkelte læsioner blev sammenlignet mellem de to grupper økologi/friland versus konventionelt opdrættet. Der blev benyttet en logistisk regression, hvor responset var y/x svarende til andelen af slagtesvin med en given læsion i løbet af studieperioden i den pågældende gruppe. Statistiske analyser på store datamængder resulterer i, at selv mindre og dermed ubetydelige - biologiske forskelle bliver signifikante. Vi har derfor valgt at vurdere resultaterne ikke kun efter statistisk signifikans men også efter, at der skulle være en vis forskel i forekomst mellem de to grupper (vurderet ved Odds Ratio (OR) over 1,2 eller OR under 0,8, hvor en OR på 1 angiver, at der er samme sygdomsforekomst i de to grupper). Af samme årsag sænkede vi P-værdien for statistisk signifikans fra det almindeligt anvendte 5% til 1 promille (P<0,001). Resultater Samlet set var der lige mange bemærkninger i de to produktionssystemer (39,4% versus 39,1%). Men trækker man kronisk lungehindebetændelse (brysthindear) ud fra data, viser det sig, at forekomsten af de øvrige bemærkninger er højere blandt økologiske og frilandsslagtesvin (20,3%) end blandt konventionelle slagtesvin (15,2%) (Tabel 1). 4

5 Tabel 1. Forekomst af det totale antal bemærkninger såvel som alle bemærkninger minus kronisk lungehindebetændelse (brysthindear) indsamlet ved kødkontrol af slagtesvin fra økologisk eller frilandsproduktion (N= ) sammenlignet med konventionelt opdrættede slagtesvin (N= ), fra et dansk slagteri for 1 år fra 1. oktober 2012 til 26. september Totalt antal bemærkninger Totalt antal bemærkninger minus kronisk lungehindebetændelse Produktionssystem Antal bemærkningeninger Forekomst (%) Antal slagtede dyr Odds Ratio Antal bemærk- Forekomst (%) Antal slagtede dyr Odds Ratio* Økologisk/ , , , ,34 friland Konventionel , , , ,00 Langt hovedparten af læsionerne havde en lav forekomst på under 4%. Kun kronisk lungehindebetændelse havde en høj forekomst på henholdsvis 19% blandt økologiske/frilandsslagtesvin og 24% blandt konventionelt opdrættede slagtesvin (Tabel 2). I alt 13 læsioner var hyppigere forekommende hos økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin end konventionelt opdrættede slagtesvin. Fire læsioner havde omtrent samme forekomst i de to grupper, mens fire læsioner var mindre hyppigt forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede dyr (Tabel 2). Tabel 2. Forekomst af diverse læsioner hos økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin ud fra fund i kødkontrol fra ét slagteri i perioden uge 40 i 2012 til uge 39 i Læsion Forekomst (%) Forekomst (%) Odds Ratio P-værdi økologisk/friland konventionel HØJERE RISIKO* Helet ribbensbrud 0,73 0,19 3,8 <0,0001 Eksem/insektstik 2,41 0,73 3,4 <0,0001 Halebid lokalt afgrænset 2,37 0,76 3,2 <0,0001 Kronisk infektiøs ledbetændelse 0,87 0,27 3,2 <0,0001 Ormeknuder i lever 2,60 0,90 3,0 <0,0001 Gammelt knoglebrud 0,20 0,09 2,2 <0,0001 Knoglemarvsbetændelse 0,34 0,16 2,1 <0,0001 Halebid/haleinfektion 0,18 0,09 2,0 <0,0001 Ætsning 0,10 0,06 1,8 <0,0001 Byld i midterstykke 0,47 0,30 1,6 <0,0001 Byld i bagpart 1,30 0,82 1,6 <0,0001 Kronisk bughindebetændelse 1,11 0,74 1,5 <0,0001 Kronisk hjertesækbetændelse 1,67 1,32 1,3 <0,0001 5

6 SAMME RISIKO* Kronisk lungebetændelse 0,35 0,30 1,2 0,0006 Byld i hoved/krøløre 1,81 1,90 0,9 0,0039 Frisk knoglebrud 0,13 0,17 0,8 <0,0001 Kronisk lungehindebetændelse 19,06 23,94 0,8 <0,0001 LAVERE RISIKO* Byld i ben/tå 0,74 1,03 0,7 <0,0001 Brok 0,93 1,36 0,7 <0,0001 Blodforgiftning 0,01 0,02 0,5 0,0007 Ar/hasetrykning 1,47 3,41 0,4 <0,0001 *: Biologisk signifikans vurderet ved OR>1,2 eller OR<0,8. Statistisk signifikans kun vurderet ved P<0,001. Diskussion I det følgende præsenteres en kortere diskussion af resultaterne. For en længere og mere tilbundsgående diskussion af fundene i undersøgelsen og deres indbyrdes sammenhænge henvises til Alban et al. (2015). Bonde et al. (2006) udførte i 2005 en lignende, men mindre undersøgelse, idet kødkontroldata fra 16 økologiske og 52 konventionelle besætninger blev analyseret og sammenlignet. I den undersøgelse blev flere læsioner lagt sammen efter organsystem, formentlig på grund af den begrænsede størrelse af datasættet. I det følgende er resultaterne af nærværende undersøgelse sammenlignet med resultaterne fra Bonde et al. (2006). Desværre umuliggør grupperingen i undersøgelsen af Bonde et al. en dybere og mere detaljeret sammenligning. Eksem/insektstik (OR=3,4), ormeknuder i lever (OR=3,0) og ætsning (OR=1,8) havde en højere forekomst blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin. Eksem/insektstik og ormeknuder er helt eller delvist relateret til det udendørs miljø. Eksem kan skyldes solskoldning, og insektstik giver sig selv. Ormeknuder skyldes eksponering for spolorm i miljøet. Bonde et al. (2006) viste ligeledes en betydeligt højere forekomst af ormeknuder på slagtetidspunktet blandt økologiske slagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. Ætsninger skyldes formentlig det faste gulv, som bruges i højere grad i økologisk/frilandsproduktion i forhold til konventionel produktion, og som ikke kan dræne væde, herunder urin og gødning, i samme grad som et spaltegulv. Blandt økologiske/frilandsslagtesvin var der en højere forekomst af halebid end hos konventionelle slagtesvin både halebid, der havde medført en lokal og afgrænset infektion (OR=3,2) samt halebid, hvor der var registreret en mere udbredt og dermed alvorlig infektion (OR=2,0). Den højere forekomst af halebid blandt økologiske/frilandsslagtesvin kan muligvis skyldes, at der ikke halekuperes i denne produktionsform, hvorimod dette er en udbredt praksis i den konventionelle produktion. Man kan så spørge, om det er nødvendigt at kupere halen på alle grise for at undgå, at en mindre procentdel udvikler halebidsinfektion. Her vil mange konventionelle landmænd og dyrlæger foretrække 6

7 halekupering for at undgå knoglemarvsbetændelse, bylder og andre infektioner, der kan udvikles som følge af en halebidsinfektion. Knoglemarvsbetændelse var ligeledes hyppigere forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin (OR=2,1) i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. Der var tilsyneladende en lavere forekomst af blodforgiftning blandt økologiske/frilandsslagtesvin idet OR=0,5. Men antallet af registrerede tilfælde var meget lavt (økologisk/friland: 24 ud af dyr mod konventionelle 270 ud af dyr). Fænomenet skyldes formentlig, at man på slagteriet i højere grad bruger koden knoglemarvsbetændelse end blodforgiftning, da sygdomstilstanden bag disse læsioner er den samme; halebid medfører blodforgiftning, der resulterer i blandt andet knoglemarvsbetændelse. Byld i midterstykke (OR=1,6) og bagpart (OR=1,6) kan ligeledes være resultat af en spredning af bakterier efter en halebidsinfektion. Ifølge Bonde et al. (2006) viste hudlæsioner og bylder samlet set en mindre, non-signifikant forskel i sygdomsforekomst mellem de to produktionssystemer (økologisk 4,8% versus konventionel 5,0%). Men der er som omtalt ovenfor tale om en gruppering af læsioner, hvorved Bonde et al.-studiet ikke kan bruges til at støtte eller afvise de beskrevne sammenhænge for de enkeltlæsioner, der indgår i gruppen hudlæsioner og bylder. Kronisk hjertesækbetændelse (OR=1,3) kronisk infektiøs ledbetændelse (OR=3,2) samt kronisk bughindebetændelse (OR=1,5) var hyppigere forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. Alle tre læsioner skyldes bakterielle infektioner i kombination med miljøet. Den højere forekomst observeret i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin kan også være et resultat af nedsat mulighed for diagnosticering og behandling tidligt i sygdomsforløbet primært for dyr, der er opdrættet under mere ekstensive forhold. Et lavere hygiejnisk niveau og en ringere grad af sektionering og holddrift kan muligvis også medføre et højere smittepres. Ifølge Bonde et al. (2006) var der en ikke-statistisk højere forekomst blandt økologiske slagtesvin (2,5%) i forhold til konventionelle slagtesvin (2,3%) af hjertekredsløbslæsioner. Forfatteren anfører, at der især var tale om hjertesækbetændelse. Bonde et al. s arbejde kan ikke bruges til sammenligning vedrørende kronisk ledbetændelse, da man i den undersøgelse slog bylder i ben og tå samt kronisk ledbetændelse sammen til ét tal, der i øvrigt viste en lidt lavere, non-signifikant forekomst blandt økologiske slagtesvin (2,7%) i forhold til konventionelle slagtesvin (3,0%). Der var en højere forekomst af både helet ribbensbrud (OR=3,8) og gammelt knoglebrud (OR=2,2) blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til de konventionelle slagtesvin. Dette skyldes formentlig problemer fra før fravænning altså at soen på et tidspunkt har lagt sig på smågrisene. Det er et problem, som er kendt i svineproduktionen, og som man i den konventionelle produktion har forsøgt at begrænse ved hjælp af særligt indrettede farebokse. I den økologiske produktion og frilandsproduktionen forsøger man at reducere problemet ved at udvikle bedre farehytter. Bonde et al. s arbejde nævner ikke knoglebrud (2006). 7

8 Friske knoglebrud, kronisk lungebetændelse, kronisk lungehindebetændelse og byld på hoved/øre havde omtrent samme forekomst i de to grupper af slagtesvin. Friske knoglebrud skyldes formentlig forhold i forbindelse med levering til slagteri. Økologiske/frilandsslagtesvin opdrættes delvist indendørs, hvorved luftvejssmitte har den samme mulighed for at blive spredt i de to produktionsformer. Det er formentlig grunden til, at forekomsten ikke er væsentligt lavere end hos konventionelle slagtesvin. Dette er i modsætning til Bonde et al.s undersøgelse i 16 økologiske besætninger for 10 år siden. Svenske undersøgelser har ligeledes vist en stigning i forekomst af lungelæsioner i økologiske grise over en periode på 9 år ( ), og her konkluderede forfatterne, at stigningen formentlig skyldtes mere udbredt brug af indendørs opdræt af slagtesvin (Heldmer et al., 2006). Den samme udvikling er formentlig sket i Danmark. Forekomsten af byld i ben/tå (OR=0,7), brok (OR=0,7) og ar/hasetrykning (OR=0,4) var lavere blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin, formentlig på grund af miljøet, specifikt underlaget. I konventionelle stalde er en større del af gulvene spaltegulve, og der anvendes langt mindre strøelse, hvilket kan være hårdt for ben og klove. I Bonde et al. s arbejde er bylder fordelt på enten hudlæsioner og bylder eller lemmer. Det fremgår ikke af rapporten af Bonde et al. (2006), hvilken gruppe ar/hasetrykning indgår i. Der findes ikke tilstrækkelige data til at forklare den lavere forekomst af brok. Men fundet understøttes af Bonde et al. (2006), der fandt en signifikant lavere forekomst af tarmlæsioner der typisk bestod af brok og kronisk bughindebetændelse - blandt økologiske slagtesvin i forhold til konventionelle (0,8 % versus 1,4%). Forekomsten af mavesår i de to typer produktionssystemer indgår ikke i analysen, da mavesækken ikke åbnes i forbindelse med kødkontrol. Ligeledes er kødkontroldata ikke egnet til at vurdere hvilken forekomst af tarmlidelser, der har været gennem grisenes liv. Det er kendt, at der er variation mellem slagterier med hensyn til bedømmelse af diverse læsioner i forbindelse med kødkontrol. I følge Schleicher et al. (2013) er variationen for følgende læsioner lav: hjertesækbetændelse, bughindebetændelse, ledbetændelse og ormeknuder, mens den er høj for hudlæsioner og leverbetændelse. Vores erfaringer er, at desto mere alvorlig og jo større betydning en læsion har, desto mere sikker er kødkontrolbedømmelsen. Variationskilden blev elimineret i nærværende studium, idet der alene blev brugt data fra et slagteri. Som følge af datastrukturen var det ikke muligt at tage højde for effekt af besætning. Det betyder, at vi ikke er i stand til at forklare, hvor stor en del af variationen i forekomst af diverse læsioner, der skyldes forskelle mellem individuelle besætninger. Med andre ord: De fundne effekter kan skyldes at en eller flere besætninger har problemer. På den anden side kan man sige, at slagtningerne på dette slagteri involverer hovedparten af den økologiske/frilandsproduktion i Danmark samt mere end 1 million 8

9 traditionelt opdrættede slagtesvin. Der er altså ikke kun tale om en stikprøve af de økologiske besætninger eller frilandsbesætninger. Datastrukturen gjorde det ikke muligt at undersøge eventuelle forskelle mellem økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin, effekten af besætningsstørrelse eller andre mulige risikofaktorer. Det var heller ikke muligt at skille effekten af produktionssystem fra effekten af rutinemæssig halekupering, fordi halekupering ikke udføres i økologisk/frilandsproduktion, mens det er meget udbredt i den konventionelle slagtesvineproduktion. Det samme dyr kan godt have haft flere læsioner på slagtetidspunktet. Det ville være interessant at følge op på nærværende undersøgelse med en mere detaljeret undersøgelse af dyr med de koder, der er anført i Tabel 2 for at belyse i hvor høj grad, der er tale om, at samme dyr har flere læsioner. Herudfra kan det belyses, om der er særlige sygdomskomplekser (gruppe af læsioner, der optræder samtidigt) for henholdsvis økologisk/frilandsproduktion og konventionel produktion, som antydet i det ovennævnte. En sådan undersøgelse vil tillige vise veje til mulige løsninger i de to grupper af produktionssystemer. Det er vigtigt at se direkte på dyrene, når man skal evaluere velfærd, og sundhed udgør her et vigtigt element dog ikke det eneste, da dyrenes muligheder for adfærdsmæssig udfoldelse også har betydning. Ydermere skal man finde individuelle løsninger på de sundhedsmæssige problemer, der kan findes i en besætning gerne i samarbejde med dyrlægen og andre rådgivere. Konklusion Sundhedstilstanden på slagtetidspunktet blev vurderet ud fra data indsamlet på et slagteri, hvor der både slagtes slagtesvin, der er økologisk opdrættet eller opdrættet på friland, samt konventionelt opdrættede slagtesvin. Samlet set var der lige mange bemærkninger i forbindelse med kødkontrollen for de to produktionssystemer, men dette dækkede over forskellige sygdomsbilleder. Kronisk lungehindebetændelse (brysthindear) var den eneste læsion, der havde en høj forekomst og det var i begge typer produktionssystemer. Der var en højere forekomst af 13 læsioner hos økologiske slagtesvin og frilands-slagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. De 13 læsioner omfattede blandt andet afhelede knoglebrud, haleinfektion og knoglemarvsbetændelse. Fire læsioner havde omtrent samme forekomst, heriblandt kronisk lungebetændelse og kronisk lungehindebetændelse. Fire læsioner var mindre hyppigt forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede dyr. Dette drejede sig blandt andet om byld i ben/tå, brok og ar/trykning. 9

10 Tak Tak til konsulent Birthe Pedersen, konsulent Marie Gry Bodenhoff Hansen, og underdirektør Vagner Bøge, Danish Crown, dyrlæge Ph.d. Charlotte Sonne Kristensen, Seniorprojekleder Helle Pelant Lahrmann, Specialkonsulent, Ph.d. Merete Studnitz, og veterinærpatologer Svend Haugegaard og Charlotte Mark Salomonsen, SEGES, samt svinefagdyrlæge Frede Keller, LVK, for input og diskussion af arbejdet. Referencer Alban, L., Petersen, J.V., Busch, M.E., A comparison between lesions found during meat inspection of finishing pigs raised under organic/free-range conditions and conventional indoor conditions. Porcine Health Management. 4. Bonde, M., Hegelund, L., Sørensen, J.T., Sundhedstilstanden hos økologiske og konventionelle slagtesvin vurderet ud fra kødkontrolfund samt kliniske vurderinger på levende grise. I: Sundhed og medicinforbrug hos økologiske og konventionelle slagtesvin. Redaktør: J.T. Sørensen. Intern Rapport. Danmarks Jordbrugsforskning Heldmer, E., Lundeheim N., Robertsson J.Å., Sjukdomsfynd hos ekologiskt uppfödda grisar. Svensk Veterinärtidning. 13, Schleicher, C., Scheriau, S., Kopacka, I., Wanda, S., Hofrichter, J., Köfer, J., Prev. Vet. Med., Vol. 111, Issues 3 4, Friland - Om Friland Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Jacob Mollerup Danmarks Radio. Vedr.: Klage til. burde. kanal til. Fødevarer. Landbrug og. At Landbrug

Jacob Mollerup Danmarks Radio. Vedr.: Klage til. burde. kanal til. Fødevarer. Landbrug og. At Landbrug Lytterne og seernes redaktør Jacob Mollerup Danmarks Radio Fremsendt pr. e-mail: jmol@ @dr.dk 19. november 2013 Dok. Nr. D13-56669 Vedr.: Klage til DR over udsendelse en 'Hele Svineriet' Dyrenes Beskyttelse

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

[deadline mandag kl. 8.30]

[deadline mandag kl. 8.30] [deadline mandag kl. 8.30] Så er det lige før det hele går løs, og vi håber og tror på, at Julebasaren på lørdag, endnu engang bliver alt det store arbejde værd! I løbet af ugen bliver der arbejdet flittigt

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon 3373 2700 Fax 3311 2545 www.dansksvineproduktion.dk 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels university of copenhagen Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 Indhold Slagtehusmøder Temamøde om mærkning Ny bekendtgørelse om salmonella hos svin Fødevarekædeoplysninger Kontaktoplysninger til kødkontrollen Labels fra zoonoseregisteret Invitation

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion Hold af svin i Danmark en industriel produktion Indholdsfortegnelse Sammendrag............................... 4 1. Indledning............................. 7 1.1. 13 år med dårlig dyrevelfærd og for lidt

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University,

Læs mere

pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr)

pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) Bygherre: Fødevareproducent Sørren Hansen www.pigcity.dk Gartneriet Alfred Pedersen & Søn www.tomater.dk Bygherrerådgiver:

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Landbrug og dyrevelfærd

Landbrug og dyrevelfærd Landbrug og dyrevelfærd Indhold Landbrug og dyrevelfærd... 3 Husdyravl... 5 Stalde og produktionsforhold... 7 Indsatsen i husdyrbesætningerne... 11 Transport... 15 Slagtning... 16 Love, regler og globalisering...

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ERFARING NR. 1103 En ny farehytte er udviklet til søer på friland. Hytten er større, har bedre ventilation og bedre arbejdsmiljø end traditionelle hytter. Hytten skal fortsat udvikles. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevarestyrelsen Vedrørende notatet Dyrevelfærd i relation til månegrisstalden Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter

Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter university of copenhagen Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere