INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1"

Transkript

1 SUNDHEDSTILSTAND FOR ØKOLOGISK OPDRÆTTEDE SLAGTESVIN OG FRILANDSSLAGTESVIN I FORHOLD TIL KONVENTIONELLE SLAGTESVIN VURDERET UD FRA KØDKONTROLMÆSSIGE FUND NOTAT NR.1518 L&F og SEGES har udført en analyse af sundhedstilstanden for økologisk opdrættede slagtesvin og frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin - vurderet ud fra kødkontrolmæssige fund i økologiske/frilandsslagtesvin samt konventionelt opdrættede slagtesvin. INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1 SENIORPROJEKTLEDER, DYRLÆGE MARIE ERIKA BUSCH 2 SENIORKONSULENT, DYRLÆGE JESPER VALENTIN PETERSEN 1 UDGIVET: DYREGRUPPE: ØKOLOGISKE/FRILANDSSLAGTESVIN, SLAGTESVIN 1

2 Sammendrag Der er foretaget en analyse af et års data fra kødkontrollen fra et slagteri (efterår efterår 2013). I løbet af denne periode blev der slagtet økologiske/frilandsslagtesvin samt konventionelt opdrættede slagtesvin. Der blev foretaget en statistisk analyse af forekomsten af de enkelte læsioner blandt slagtesvin fra de to produktionssystemer. Samlet set fandtes der lige mange læsioner i de to produktionssystemer. Langt hovedparten af læsionerne havde en lav forekomst på under 4%. Kun kronisk lungehindebetændelse havde en høj forekomst på henholdsvis 19% blandt økologiske/frilandsslagtesvin og 24% blandt konventionelt opdrættede slagtesvin. I alt 13 læsioner var mere hyppigt forekommende hos økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin end konventionelt opdrættede slagtesvin. De 13 læsioner omfattede blandt andet knoglebrud, haleinfektion og knoglemarvsbetændelse. Fire læsioner havde omtrent samme forekomst, heriblandt kronisk lungebetændelse og kronisk lungehindebetændelse. Fire læsioner var mindre hyppigt forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede dyr. Dette drejede sig blandt andet om byld i ben/tå, brok og ar/trykning. En mulig sammenhæng mellem de enkelte læsioner og produktionssystemet er diskuteret i artiklen. Resultaterne viser, at det er vigtigt at se direkte på dyrene, når man skal evaluere dyrevelfærd. Ydermere skal man finde individuelle løsninger på de sundhedsmæssige problemer, der kan findes i en besætning gerne i samarbejde med dyrlægen og andre rådgivere. Introduktion Sundhedstilstanden på slagtetidspunktet kan vurderes ud fra kødkontrolmæssige fund. Specialuddannede personer - dyrlæger eller teknikere - bedømmer hvert et slagtedyr ud fra det gældende kødkontrolcirkulære. Fund af læsioner i forbindelse med denne inspektion registreres rutinemæssigt i slagteridatabasen ud fra et sæt koder. Der er mere end 70 koder i det nuværende kodesæt. Det er kendt, at der er en vis forskel i bedømmelse af de enkelte læsioner mellem slagterier; på nogle slagterier er der en lavere tærskel for, hvornår en læsion er af en sådan størrelse, at den betinger en registrering, mens der på andre slagterier er en højere tærskel. Slagterivariation er udeladt i denne opgørelse, idet der kun indgår data fra ét slagtested, hvor der både slagtes økologiske slagtesvin, frilandsgrise og konventionelt opdrættede slagtesvin. For slagteriselskabet Danish Crowns vedkommende vil langt hovedparten af de svin, der er slagtes af mærket Friland (økologisk og ikke økologisk), blive slagtet på dette slagteri. 2

3 Specialproduktionerne Frilands økologiske svin og Frilandsgrisen Friland er et salgsselskab, ejet af Danish Crown, for landmænd, som arbejder med produktion af Frilandsgrise, kødkvæg i frilandskoncepter samt økologisk drift af kvæg og grise. Regler for Frilands økologiske svineproduktion Der gælder en lang række regler for Frilands økologiske svineproduktion. Her er samlet nogle af de vigtigste hvad angår slagtesvineproduktionen, jf. Frilands økologiske grise fødes i hytter på friland og dier hos moderen til de er min. syv uger gamle. Minimumsarealet for en so med smågrise er 300 m2. Det er forbudt at kupere grisenes haler. Efter fravænning må grisene flyttes til indendørs sti med rigelig strøelse, som de kan rode i og hvile sig i. Grisene skal have et areal på min. 2,3 m2 pr. gris (ved 100 kg), og de skal have adgang til udendørs areal. Mindst 50% af gulvet indendørs skal være fast gulv (uden spalteåbninger). Grisenes foder skal være økologisk og må ikke indeholde GMO (gensplejsede planter). Alle grise skal fodres med grovfoder Om sommeren skal grisene have mulighed for at afkøle sig enten ved brusebad eller mudderbad. Der gælder meget restriktive regler for brugen af antibiotika og anden medicin til økologiske grise Regler for produktion af Frilandsgrise For at sikre høj dyrevelfærd blandt Frilandsgrise til slagtning har Friland i samarbejde med foreningen Dyrenes Beskyttelse udarbejdet et regelsæt, som altid skal overholdes, jf. Reglerne omfatter blandt andet krav om, at: Frilandsgrise skal fødes på friland, hvor de lever og die hos soen, indtil de er 5 uger gamle. Det er ikke tilladt at kupere grisenes haler. Grisene skal altid have adgang til halm, som de kan ligge i. Grise på 100 kg skal have mindst 1,2 m2 (konventionelle grise af tilsvarende størrelse har 0,65 m2). Det indendørs hvileareal skal have fast gulv (uden spalteåbninger). Grisene skal have adgang til udendørs areal. Om sommeren skal grisene have mulighed for at afkøle sig enten ved brusebad eller mudderbad. 3

4 Slagtesvin fra konventionel produktion I modsætning til ovenfor nævnte regler for produktion af Frilandsgrise og økologiske Frilandsgrise gælder der ikke krav om, at slagtesvin fra konventionel produktion skal opholde sig udendørs fra fravænning frem til slagtning. Endvidere skal bemærkes, at det ikke er forbudt at kupere halen, så længe kravene i lovgivningen om beskyttelse af svin opfyldes. Materiale og metoder I det følgende dækker begreberne økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin således specialproduktionerne Frilandsgrise, samt økologiske Frilandsgrise. Data blev indsamlet fra slagteridatabasen og dækker perioden fra uge 40 i 2012 til uge 39 i Data dækker således en periode på 1 år. Data bestod af en opgørelse af antal gange en læsion var bemærket i kødkontrollen opdelt for henholdsvis økologiske/frilandsslagtesvin og konventionelt opdrættede slagtesvin. Der er som nævnt ovenfor kun set på data fra et slagteri. Der blev i studieperioden slagtet økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin samt konventionelt opdrættede slagtesvin. Alle læsioner, der var registreret i forbindelse med kødkontrol med en forekomst på 0,1% eller mere, blev inddraget i analysen. Læsionen blodforgiftning blev ligeledes medtaget (selv om den havde en lavere forekomst), fordi den medfører bedømmelsen totalkassation eller godkendt til udbening. Data for forekomst af de enkelte læsioner blev sammenlignet mellem de to grupper økologi/friland versus konventionelt opdrættet. Der blev benyttet en logistisk regression, hvor responset var y/x svarende til andelen af slagtesvin med en given læsion i løbet af studieperioden i den pågældende gruppe. Statistiske analyser på store datamængder resulterer i, at selv mindre og dermed ubetydelige - biologiske forskelle bliver signifikante. Vi har derfor valgt at vurdere resultaterne ikke kun efter statistisk signifikans men også efter, at der skulle være en vis forskel i forekomst mellem de to grupper (vurderet ved Odds Ratio (OR) over 1,2 eller OR under 0,8, hvor en OR på 1 angiver, at der er samme sygdomsforekomst i de to grupper). Af samme årsag sænkede vi P-værdien for statistisk signifikans fra det almindeligt anvendte 5% til 1 promille (P<0,001). Resultater Samlet set var der lige mange bemærkninger i de to produktionssystemer (39,4% versus 39,1%). Men trækker man kronisk lungehindebetændelse (brysthindear) ud fra data, viser det sig, at forekomsten af de øvrige bemærkninger er højere blandt økologiske og frilandsslagtesvin (20,3%) end blandt konventionelle slagtesvin (15,2%) (Tabel 1). 4

5 Tabel 1. Forekomst af det totale antal bemærkninger såvel som alle bemærkninger minus kronisk lungehindebetændelse (brysthindear) indsamlet ved kødkontrol af slagtesvin fra økologisk eller frilandsproduktion (N= ) sammenlignet med konventionelt opdrættede slagtesvin (N= ), fra et dansk slagteri for 1 år fra 1. oktober 2012 til 26. september Totalt antal bemærkninger Totalt antal bemærkninger minus kronisk lungehindebetændelse Produktionssystem Antal bemærkningeninger Forekomst (%) Antal slagtede dyr Odds Ratio Antal bemærk- Forekomst (%) Antal slagtede dyr Odds Ratio* Økologisk/ , , , ,34 friland Konventionel , , , ,00 Langt hovedparten af læsionerne havde en lav forekomst på under 4%. Kun kronisk lungehindebetændelse havde en høj forekomst på henholdsvis 19% blandt økologiske/frilandsslagtesvin og 24% blandt konventionelt opdrættede slagtesvin (Tabel 2). I alt 13 læsioner var hyppigere forekommende hos økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin end konventionelt opdrættede slagtesvin. Fire læsioner havde omtrent samme forekomst i de to grupper, mens fire læsioner var mindre hyppigt forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede dyr (Tabel 2). Tabel 2. Forekomst af diverse læsioner hos økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin ud fra fund i kødkontrol fra ét slagteri i perioden uge 40 i 2012 til uge 39 i Læsion Forekomst (%) Forekomst (%) Odds Ratio P-værdi økologisk/friland konventionel HØJERE RISIKO* Helet ribbensbrud 0,73 0,19 3,8 <0,0001 Eksem/insektstik 2,41 0,73 3,4 <0,0001 Halebid lokalt afgrænset 2,37 0,76 3,2 <0,0001 Kronisk infektiøs ledbetændelse 0,87 0,27 3,2 <0,0001 Ormeknuder i lever 2,60 0,90 3,0 <0,0001 Gammelt knoglebrud 0,20 0,09 2,2 <0,0001 Knoglemarvsbetændelse 0,34 0,16 2,1 <0,0001 Halebid/haleinfektion 0,18 0,09 2,0 <0,0001 Ætsning 0,10 0,06 1,8 <0,0001 Byld i midterstykke 0,47 0,30 1,6 <0,0001 Byld i bagpart 1,30 0,82 1,6 <0,0001 Kronisk bughindebetændelse 1,11 0,74 1,5 <0,0001 Kronisk hjertesækbetændelse 1,67 1,32 1,3 <0,0001 5

6 SAMME RISIKO* Kronisk lungebetændelse 0,35 0,30 1,2 0,0006 Byld i hoved/krøløre 1,81 1,90 0,9 0,0039 Frisk knoglebrud 0,13 0,17 0,8 <0,0001 Kronisk lungehindebetændelse 19,06 23,94 0,8 <0,0001 LAVERE RISIKO* Byld i ben/tå 0,74 1,03 0,7 <0,0001 Brok 0,93 1,36 0,7 <0,0001 Blodforgiftning 0,01 0,02 0,5 0,0007 Ar/hasetrykning 1,47 3,41 0,4 <0,0001 *: Biologisk signifikans vurderet ved OR>1,2 eller OR<0,8. Statistisk signifikans kun vurderet ved P<0,001. Diskussion I det følgende præsenteres en kortere diskussion af resultaterne. For en længere og mere tilbundsgående diskussion af fundene i undersøgelsen og deres indbyrdes sammenhænge henvises til Alban et al. (2015). Bonde et al. (2006) udførte i 2005 en lignende, men mindre undersøgelse, idet kødkontroldata fra 16 økologiske og 52 konventionelle besætninger blev analyseret og sammenlignet. I den undersøgelse blev flere læsioner lagt sammen efter organsystem, formentlig på grund af den begrænsede størrelse af datasættet. I det følgende er resultaterne af nærværende undersøgelse sammenlignet med resultaterne fra Bonde et al. (2006). Desværre umuliggør grupperingen i undersøgelsen af Bonde et al. en dybere og mere detaljeret sammenligning. Eksem/insektstik (OR=3,4), ormeknuder i lever (OR=3,0) og ætsning (OR=1,8) havde en højere forekomst blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin. Eksem/insektstik og ormeknuder er helt eller delvist relateret til det udendørs miljø. Eksem kan skyldes solskoldning, og insektstik giver sig selv. Ormeknuder skyldes eksponering for spolorm i miljøet. Bonde et al. (2006) viste ligeledes en betydeligt højere forekomst af ormeknuder på slagtetidspunktet blandt økologiske slagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. Ætsninger skyldes formentlig det faste gulv, som bruges i højere grad i økologisk/frilandsproduktion i forhold til konventionel produktion, og som ikke kan dræne væde, herunder urin og gødning, i samme grad som et spaltegulv. Blandt økologiske/frilandsslagtesvin var der en højere forekomst af halebid end hos konventionelle slagtesvin både halebid, der havde medført en lokal og afgrænset infektion (OR=3,2) samt halebid, hvor der var registreret en mere udbredt og dermed alvorlig infektion (OR=2,0). Den højere forekomst af halebid blandt økologiske/frilandsslagtesvin kan muligvis skyldes, at der ikke halekuperes i denne produktionsform, hvorimod dette er en udbredt praksis i den konventionelle produktion. Man kan så spørge, om det er nødvendigt at kupere halen på alle grise for at undgå, at en mindre procentdel udvikler halebidsinfektion. Her vil mange konventionelle landmænd og dyrlæger foretrække 6

7 halekupering for at undgå knoglemarvsbetændelse, bylder og andre infektioner, der kan udvikles som følge af en halebidsinfektion. Knoglemarvsbetændelse var ligeledes hyppigere forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin (OR=2,1) i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. Der var tilsyneladende en lavere forekomst af blodforgiftning blandt økologiske/frilandsslagtesvin idet OR=0,5. Men antallet af registrerede tilfælde var meget lavt (økologisk/friland: 24 ud af dyr mod konventionelle 270 ud af dyr). Fænomenet skyldes formentlig, at man på slagteriet i højere grad bruger koden knoglemarvsbetændelse end blodforgiftning, da sygdomstilstanden bag disse læsioner er den samme; halebid medfører blodforgiftning, der resulterer i blandt andet knoglemarvsbetændelse. Byld i midterstykke (OR=1,6) og bagpart (OR=1,6) kan ligeledes være resultat af en spredning af bakterier efter en halebidsinfektion. Ifølge Bonde et al. (2006) viste hudlæsioner og bylder samlet set en mindre, non-signifikant forskel i sygdomsforekomst mellem de to produktionssystemer (økologisk 4,8% versus konventionel 5,0%). Men der er som omtalt ovenfor tale om en gruppering af læsioner, hvorved Bonde et al.-studiet ikke kan bruges til at støtte eller afvise de beskrevne sammenhænge for de enkeltlæsioner, der indgår i gruppen hudlæsioner og bylder. Kronisk hjertesækbetændelse (OR=1,3) kronisk infektiøs ledbetændelse (OR=3,2) samt kronisk bughindebetændelse (OR=1,5) var hyppigere forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. Alle tre læsioner skyldes bakterielle infektioner i kombination med miljøet. Den højere forekomst observeret i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin kan også være et resultat af nedsat mulighed for diagnosticering og behandling tidligt i sygdomsforløbet primært for dyr, der er opdrættet under mere ekstensive forhold. Et lavere hygiejnisk niveau og en ringere grad af sektionering og holddrift kan muligvis også medføre et højere smittepres. Ifølge Bonde et al. (2006) var der en ikke-statistisk højere forekomst blandt økologiske slagtesvin (2,5%) i forhold til konventionelle slagtesvin (2,3%) af hjertekredsløbslæsioner. Forfatteren anfører, at der især var tale om hjertesækbetændelse. Bonde et al. s arbejde kan ikke bruges til sammenligning vedrørende kronisk ledbetændelse, da man i den undersøgelse slog bylder i ben og tå samt kronisk ledbetændelse sammen til ét tal, der i øvrigt viste en lidt lavere, non-signifikant forekomst blandt økologiske slagtesvin (2,7%) i forhold til konventionelle slagtesvin (3,0%). Der var en højere forekomst af både helet ribbensbrud (OR=3,8) og gammelt knoglebrud (OR=2,2) blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til de konventionelle slagtesvin. Dette skyldes formentlig problemer fra før fravænning altså at soen på et tidspunkt har lagt sig på smågrisene. Det er et problem, som er kendt i svineproduktionen, og som man i den konventionelle produktion har forsøgt at begrænse ved hjælp af særligt indrettede farebokse. I den økologiske produktion og frilandsproduktionen forsøger man at reducere problemet ved at udvikle bedre farehytter. Bonde et al. s arbejde nævner ikke knoglebrud (2006). 7

8 Friske knoglebrud, kronisk lungebetændelse, kronisk lungehindebetændelse og byld på hoved/øre havde omtrent samme forekomst i de to grupper af slagtesvin. Friske knoglebrud skyldes formentlig forhold i forbindelse med levering til slagteri. Økologiske/frilandsslagtesvin opdrættes delvist indendørs, hvorved luftvejssmitte har den samme mulighed for at blive spredt i de to produktionsformer. Det er formentlig grunden til, at forekomsten ikke er væsentligt lavere end hos konventionelle slagtesvin. Dette er i modsætning til Bonde et al.s undersøgelse i 16 økologiske besætninger for 10 år siden. Svenske undersøgelser har ligeledes vist en stigning i forekomst af lungelæsioner i økologiske grise over en periode på 9 år ( ), og her konkluderede forfatterne, at stigningen formentlig skyldtes mere udbredt brug af indendørs opdræt af slagtesvin (Heldmer et al., 2006). Den samme udvikling er formentlig sket i Danmark. Forekomsten af byld i ben/tå (OR=0,7), brok (OR=0,7) og ar/hasetrykning (OR=0,4) var lavere blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin, formentlig på grund af miljøet, specifikt underlaget. I konventionelle stalde er en større del af gulvene spaltegulve, og der anvendes langt mindre strøelse, hvilket kan være hårdt for ben og klove. I Bonde et al. s arbejde er bylder fordelt på enten hudlæsioner og bylder eller lemmer. Det fremgår ikke af rapporten af Bonde et al. (2006), hvilken gruppe ar/hasetrykning indgår i. Der findes ikke tilstrækkelige data til at forklare den lavere forekomst af brok. Men fundet understøttes af Bonde et al. (2006), der fandt en signifikant lavere forekomst af tarmlæsioner der typisk bestod af brok og kronisk bughindebetændelse - blandt økologiske slagtesvin i forhold til konventionelle (0,8 % versus 1,4%). Forekomsten af mavesår i de to typer produktionssystemer indgår ikke i analysen, da mavesækken ikke åbnes i forbindelse med kødkontrol. Ligeledes er kødkontroldata ikke egnet til at vurdere hvilken forekomst af tarmlidelser, der har været gennem grisenes liv. Det er kendt, at der er variation mellem slagterier med hensyn til bedømmelse af diverse læsioner i forbindelse med kødkontrol. I følge Schleicher et al. (2013) er variationen for følgende læsioner lav: hjertesækbetændelse, bughindebetændelse, ledbetændelse og ormeknuder, mens den er høj for hudlæsioner og leverbetændelse. Vores erfaringer er, at desto mere alvorlig og jo større betydning en læsion har, desto mere sikker er kødkontrolbedømmelsen. Variationskilden blev elimineret i nærværende studium, idet der alene blev brugt data fra et slagteri. Som følge af datastrukturen var det ikke muligt at tage højde for effekt af besætning. Det betyder, at vi ikke er i stand til at forklare, hvor stor en del af variationen i forekomst af diverse læsioner, der skyldes forskelle mellem individuelle besætninger. Med andre ord: De fundne effekter kan skyldes at en eller flere besætninger har problemer. På den anden side kan man sige, at slagtningerne på dette slagteri involverer hovedparten af den økologiske/frilandsproduktion i Danmark samt mere end 1 million 8

9 traditionelt opdrættede slagtesvin. Der er altså ikke kun tale om en stikprøve af de økologiske besætninger eller frilandsbesætninger. Datastrukturen gjorde det ikke muligt at undersøge eventuelle forskelle mellem økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin, effekten af besætningsstørrelse eller andre mulige risikofaktorer. Det var heller ikke muligt at skille effekten af produktionssystem fra effekten af rutinemæssig halekupering, fordi halekupering ikke udføres i økologisk/frilandsproduktion, mens det er meget udbredt i den konventionelle slagtesvineproduktion. Det samme dyr kan godt have haft flere læsioner på slagtetidspunktet. Det ville være interessant at følge op på nærværende undersøgelse med en mere detaljeret undersøgelse af dyr med de koder, der er anført i Tabel 2 for at belyse i hvor høj grad, der er tale om, at samme dyr har flere læsioner. Herudfra kan det belyses, om der er særlige sygdomskomplekser (gruppe af læsioner, der optræder samtidigt) for henholdsvis økologisk/frilandsproduktion og konventionel produktion, som antydet i det ovennævnte. En sådan undersøgelse vil tillige vise veje til mulige løsninger i de to grupper af produktionssystemer. Det er vigtigt at se direkte på dyrene, når man skal evaluere velfærd, og sundhed udgør her et vigtigt element dog ikke det eneste, da dyrenes muligheder for adfærdsmæssig udfoldelse også har betydning. Ydermere skal man finde individuelle løsninger på de sundhedsmæssige problemer, der kan findes i en besætning gerne i samarbejde med dyrlægen og andre rådgivere. Konklusion Sundhedstilstanden på slagtetidspunktet blev vurderet ud fra data indsamlet på et slagteri, hvor der både slagtes slagtesvin, der er økologisk opdrættet eller opdrættet på friland, samt konventionelt opdrættede slagtesvin. Samlet set var der lige mange bemærkninger i forbindelse med kødkontrollen for de to produktionssystemer, men dette dækkede over forskellige sygdomsbilleder. Kronisk lungehindebetændelse (brysthindear) var den eneste læsion, der havde en høj forekomst og det var i begge typer produktionssystemer. Der var en højere forekomst af 13 læsioner hos økologiske slagtesvin og frilands-slagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. De 13 læsioner omfattede blandt andet afhelede knoglebrud, haleinfektion og knoglemarvsbetændelse. Fire læsioner havde omtrent samme forekomst, heriblandt kronisk lungebetændelse og kronisk lungehindebetændelse. Fire læsioner var mindre hyppigt forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede dyr. Dette drejede sig blandt andet om byld i ben/tå, brok og ar/trykning. 9

10 Tak Tak til konsulent Birthe Pedersen, konsulent Marie Gry Bodenhoff Hansen, og underdirektør Vagner Bøge, Danish Crown, dyrlæge Ph.d. Charlotte Sonne Kristensen, Seniorprojekleder Helle Pelant Lahrmann, Specialkonsulent, Ph.d. Merete Studnitz, og veterinærpatologer Svend Haugegaard og Charlotte Mark Salomonsen, SEGES, samt svinefagdyrlæge Frede Keller, LVK, for input og diskussion af arbejdet. Referencer Alban, L., Petersen, J.V., Busch, M.E., A comparison between lesions found during meat inspection of finishing pigs raised under organic/free-range conditions and conventional indoor conditions. Porcine Health Management. 4. Bonde, M., Hegelund, L., Sørensen, J.T., Sundhedstilstanden hos økologiske og konventionelle slagtesvin vurderet ud fra kødkontrolfund samt kliniske vurderinger på levende grise. I: Sundhed og medicinforbrug hos økologiske og konventionelle slagtesvin. Redaktør: J.T. Sørensen. Intern Rapport. Danmarks Jordbrugsforskning Heldmer, E., Lundeheim N., Robertsson J.Å., Sjukdomsfynd hos ekologiskt uppfödda grisar. Svensk Veterinärtidning. 13, Schleicher, C., Scheriau, S., Kopacka, I., Wanda, S., Hofrichter, J., Köfer, J., Prev. Vet. Med., Vol. 111, Issues 3 4, Friland - Om Friland Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10

x x kategori 3 materiale (i henhold til biproduktforordningens artikel 10 punkt b i) kategori 2 materiale* kategori 1 materiale Animalske biprodukter

x x kategori 3 materiale (i henhold til biproduktforordningens artikel 10 punkt b i) kategori 2 materiale* kategori 1 materiale Animalske biprodukter Bilag 1 til "Kategorisering af animalske biprodukter på slagterier" Vejledende retningslinjer for kategorisering af kasseret fra svin (d. 28. februar 2013) kategori 3 Bylder, pus, gangræn, forrådnelse

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

HAR DEN ØKOLOGISKE SO GODE BEN?

HAR DEN ØKOLOGISKE SO GODE BEN? HAR DEN ØKOLOGISKE SO GODE BEN? PHD STUDERENDE BAGGRUND Halthed i sobesætninger er et velfærdsproblem samt en økonomisk udfordring. Arbejde og medicin omkostninger. I 2003 konkluderede et ekspert panel

Læs mere

DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING

DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING Asger Kjær Nielsen, Kvalitetschef DANISH SEGES Videncenter for Svineproduktion Henning Jakobsen, Svineproducent Elbjerg 26. oktober 2016 DISPOSITION Om DANISH-kontrollen Typiske

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Oplæg fra Glade grises helbred workshop 24. september 2015.

Oplæg fra Glade grises helbred workshop 24. september 2015. Oplæg fra Glade grises helbred workshop 24. september 2015. Sygdomme hos Økologiske Slagtesvin Forebyggelse og Indsatsområder NIELS HJØRNHOLM LVK Sygdomme og dødsårsager Halebid / ledinfektioner Aflivning

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

Produktionskoncept. - En god begyndelse

Produktionskoncept. - En god begyndelse Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Vejledning til leverandører af

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

x (ved total kassation)

x (ved total kassation) Bilag 2 til "Kategorisering af animalske biprodukter på slagterier" Vejledende retningslinjer for kategorisering af kasseret materiale fra kreaturer (d. 28. februar 2013) Animalske biprodukter KATEGORISERING

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Fagdyrlægeopgave Januar 2007

Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere