INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1
|
|
- Kim Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUNDHEDSTILSTAND FOR ØKOLOGISK OPDRÆTTEDE SLAGTESVIN OG FRILANDSSLAGTESVIN I FORHOLD TIL KONVENTIONELLE SLAGTESVIN VURDERET UD FRA KØDKONTROLMÆSSIGE FUND NOTAT NR.1518 L&F og SEGES har udført en analyse af sundhedstilstanden for økologisk opdrættede slagtesvin og frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin - vurderet ud fra kødkontrolmæssige fund i økologiske/frilandsslagtesvin samt konventionelt opdrættede slagtesvin. INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1 SENIORPROJEKTLEDER, DYRLÆGE MARIE ERIKA BUSCH 2 SENIORKONSULENT, DYRLÆGE JESPER VALENTIN PETERSEN 1 UDGIVET: DYREGRUPPE: ØKOLOGISKE/FRILANDSSLAGTESVIN, SLAGTESVIN 1
2 Sammendrag Der er foretaget en analyse af et års data fra kødkontrollen fra et slagteri (efterår efterår 2013). I løbet af denne periode blev der slagtet økologiske/frilandsslagtesvin samt konventionelt opdrættede slagtesvin. Der blev foretaget en statistisk analyse af forekomsten af de enkelte læsioner blandt slagtesvin fra de to produktionssystemer. Samlet set fandtes der lige mange læsioner i de to produktionssystemer. Langt hovedparten af læsionerne havde en lav forekomst på under 4%. Kun kronisk lungehindebetændelse havde en høj forekomst på henholdsvis 19% blandt økologiske/frilandsslagtesvin og 24% blandt konventionelt opdrættede slagtesvin. I alt 13 læsioner var mere hyppigt forekommende hos økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin end konventionelt opdrættede slagtesvin. De 13 læsioner omfattede blandt andet knoglebrud, haleinfektion og knoglemarvsbetændelse. Fire læsioner havde omtrent samme forekomst, heriblandt kronisk lungebetændelse og kronisk lungehindebetændelse. Fire læsioner var mindre hyppigt forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede dyr. Dette drejede sig blandt andet om byld i ben/tå, brok og ar/trykning. En mulig sammenhæng mellem de enkelte læsioner og produktionssystemet er diskuteret i artiklen. Resultaterne viser, at det er vigtigt at se direkte på dyrene, når man skal evaluere dyrevelfærd. Ydermere skal man finde individuelle løsninger på de sundhedsmæssige problemer, der kan findes i en besætning gerne i samarbejde med dyrlægen og andre rådgivere. Introduktion Sundhedstilstanden på slagtetidspunktet kan vurderes ud fra kødkontrolmæssige fund. Specialuddannede personer - dyrlæger eller teknikere - bedømmer hvert et slagtedyr ud fra det gældende kødkontrolcirkulære. Fund af læsioner i forbindelse med denne inspektion registreres rutinemæssigt i slagteridatabasen ud fra et sæt koder. Der er mere end 70 koder i det nuværende kodesæt. Det er kendt, at der er en vis forskel i bedømmelse af de enkelte læsioner mellem slagterier; på nogle slagterier er der en lavere tærskel for, hvornår en læsion er af en sådan størrelse, at den betinger en registrering, mens der på andre slagterier er en højere tærskel. Slagterivariation er udeladt i denne opgørelse, idet der kun indgår data fra ét slagtested, hvor der både slagtes økologiske slagtesvin, frilandsgrise og konventionelt opdrættede slagtesvin. For slagteriselskabet Danish Crowns vedkommende vil langt hovedparten af de svin, der er slagtes af mærket Friland (økologisk og ikke økologisk), blive slagtet på dette slagteri. 2
3 Specialproduktionerne Frilands økologiske svin og Frilandsgrisen Friland er et salgsselskab, ejet af Danish Crown, for landmænd, som arbejder med produktion af Frilandsgrise, kødkvæg i frilandskoncepter samt økologisk drift af kvæg og grise. Regler for Frilands økologiske svineproduktion Der gælder en lang række regler for Frilands økologiske svineproduktion. Her er samlet nogle af de vigtigste hvad angår slagtesvineproduktionen, jf. Frilands økologiske grise fødes i hytter på friland og dier hos moderen til de er min. syv uger gamle. Minimumsarealet for en so med smågrise er 300 m2. Det er forbudt at kupere grisenes haler. Efter fravænning må grisene flyttes til indendørs sti med rigelig strøelse, som de kan rode i og hvile sig i. Grisene skal have et areal på min. 2,3 m2 pr. gris (ved 100 kg), og de skal have adgang til udendørs areal. Mindst 50% af gulvet indendørs skal være fast gulv (uden spalteåbninger). Grisenes foder skal være økologisk og må ikke indeholde GMO (gensplejsede planter). Alle grise skal fodres med grovfoder Om sommeren skal grisene have mulighed for at afkøle sig enten ved brusebad eller mudderbad. Der gælder meget restriktive regler for brugen af antibiotika og anden medicin til økologiske grise Regler for produktion af Frilandsgrise For at sikre høj dyrevelfærd blandt Frilandsgrise til slagtning har Friland i samarbejde med foreningen Dyrenes Beskyttelse udarbejdet et regelsæt, som altid skal overholdes, jf. Reglerne omfatter blandt andet krav om, at: Frilandsgrise skal fødes på friland, hvor de lever og die hos soen, indtil de er 5 uger gamle. Det er ikke tilladt at kupere grisenes haler. Grisene skal altid have adgang til halm, som de kan ligge i. Grise på 100 kg skal have mindst 1,2 m2 (konventionelle grise af tilsvarende størrelse har 0,65 m2). Det indendørs hvileareal skal have fast gulv (uden spalteåbninger). Grisene skal have adgang til udendørs areal. Om sommeren skal grisene have mulighed for at afkøle sig enten ved brusebad eller mudderbad. 3
4 Slagtesvin fra konventionel produktion I modsætning til ovenfor nævnte regler for produktion af Frilandsgrise og økologiske Frilandsgrise gælder der ikke krav om, at slagtesvin fra konventionel produktion skal opholde sig udendørs fra fravænning frem til slagtning. Endvidere skal bemærkes, at det ikke er forbudt at kupere halen, så længe kravene i lovgivningen om beskyttelse af svin opfyldes. Materiale og metoder I det følgende dækker begreberne økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin således specialproduktionerne Frilandsgrise, samt økologiske Frilandsgrise. Data blev indsamlet fra slagteridatabasen og dækker perioden fra uge 40 i 2012 til uge 39 i Data dækker således en periode på 1 år. Data bestod af en opgørelse af antal gange en læsion var bemærket i kødkontrollen opdelt for henholdsvis økologiske/frilandsslagtesvin og konventionelt opdrættede slagtesvin. Der er som nævnt ovenfor kun set på data fra et slagteri. Der blev i studieperioden slagtet økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin samt konventionelt opdrættede slagtesvin. Alle læsioner, der var registreret i forbindelse med kødkontrol med en forekomst på 0,1% eller mere, blev inddraget i analysen. Læsionen blodforgiftning blev ligeledes medtaget (selv om den havde en lavere forekomst), fordi den medfører bedømmelsen totalkassation eller godkendt til udbening. Data for forekomst af de enkelte læsioner blev sammenlignet mellem de to grupper økologi/friland versus konventionelt opdrættet. Der blev benyttet en logistisk regression, hvor responset var y/x svarende til andelen af slagtesvin med en given læsion i løbet af studieperioden i den pågældende gruppe. Statistiske analyser på store datamængder resulterer i, at selv mindre og dermed ubetydelige - biologiske forskelle bliver signifikante. Vi har derfor valgt at vurdere resultaterne ikke kun efter statistisk signifikans men også efter, at der skulle være en vis forskel i forekomst mellem de to grupper (vurderet ved Odds Ratio (OR) over 1,2 eller OR under 0,8, hvor en OR på 1 angiver, at der er samme sygdomsforekomst i de to grupper). Af samme årsag sænkede vi P-værdien for statistisk signifikans fra det almindeligt anvendte 5% til 1 promille (P<0,001). Resultater Samlet set var der lige mange bemærkninger i de to produktionssystemer (39,4% versus 39,1%). Men trækker man kronisk lungehindebetændelse (brysthindear) ud fra data, viser det sig, at forekomsten af de øvrige bemærkninger er højere blandt økologiske og frilandsslagtesvin (20,3%) end blandt konventionelle slagtesvin (15,2%) (Tabel 1). 4
5 Tabel 1. Forekomst af det totale antal bemærkninger såvel som alle bemærkninger minus kronisk lungehindebetændelse (brysthindear) indsamlet ved kødkontrol af slagtesvin fra økologisk eller frilandsproduktion (N= ) sammenlignet med konventionelt opdrættede slagtesvin (N= ), fra et dansk slagteri for 1 år fra 1. oktober 2012 til 26. september Totalt antal bemærkninger Totalt antal bemærkninger minus kronisk lungehindebetændelse Produktionssystem Antal bemærkningeninger Forekomst (%) Antal slagtede dyr Odds Ratio Antal bemærk- Forekomst (%) Antal slagtede dyr Odds Ratio* Økologisk/ , , , ,34 friland Konventionel , , , ,00 Langt hovedparten af læsionerne havde en lav forekomst på under 4%. Kun kronisk lungehindebetændelse havde en høj forekomst på henholdsvis 19% blandt økologiske/frilandsslagtesvin og 24% blandt konventionelt opdrættede slagtesvin (Tabel 2). I alt 13 læsioner var hyppigere forekommende hos økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin end konventionelt opdrættede slagtesvin. Fire læsioner havde omtrent samme forekomst i de to grupper, mens fire læsioner var mindre hyppigt forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede dyr (Tabel 2). Tabel 2. Forekomst af diverse læsioner hos økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin ud fra fund i kødkontrol fra ét slagteri i perioden uge 40 i 2012 til uge 39 i Læsion Forekomst (%) Forekomst (%) Odds Ratio P-værdi økologisk/friland konventionel HØJERE RISIKO* Helet ribbensbrud 0,73 0,19 3,8 <0,0001 Eksem/insektstik 2,41 0,73 3,4 <0,0001 Halebid lokalt afgrænset 2,37 0,76 3,2 <0,0001 Kronisk infektiøs ledbetændelse 0,87 0,27 3,2 <0,0001 Ormeknuder i lever 2,60 0,90 3,0 <0,0001 Gammelt knoglebrud 0,20 0,09 2,2 <0,0001 Knoglemarvsbetændelse 0,34 0,16 2,1 <0,0001 Halebid/haleinfektion 0,18 0,09 2,0 <0,0001 Ætsning 0,10 0,06 1,8 <0,0001 Byld i midterstykke 0,47 0,30 1,6 <0,0001 Byld i bagpart 1,30 0,82 1,6 <0,0001 Kronisk bughindebetændelse 1,11 0,74 1,5 <0,0001 Kronisk hjertesækbetændelse 1,67 1,32 1,3 <0,0001 5
6 SAMME RISIKO* Kronisk lungebetændelse 0,35 0,30 1,2 0,0006 Byld i hoved/krøløre 1,81 1,90 0,9 0,0039 Frisk knoglebrud 0,13 0,17 0,8 <0,0001 Kronisk lungehindebetændelse 19,06 23,94 0,8 <0,0001 LAVERE RISIKO* Byld i ben/tå 0,74 1,03 0,7 <0,0001 Brok 0,93 1,36 0,7 <0,0001 Blodforgiftning 0,01 0,02 0,5 0,0007 Ar/hasetrykning 1,47 3,41 0,4 <0,0001 *: Biologisk signifikans vurderet ved OR>1,2 eller OR<0,8. Statistisk signifikans kun vurderet ved P<0,001. Diskussion I det følgende præsenteres en kortere diskussion af resultaterne. For en længere og mere tilbundsgående diskussion af fundene i undersøgelsen og deres indbyrdes sammenhænge henvises til Alban et al. (2015). Bonde et al. (2006) udførte i 2005 en lignende, men mindre undersøgelse, idet kødkontroldata fra 16 økologiske og 52 konventionelle besætninger blev analyseret og sammenlignet. I den undersøgelse blev flere læsioner lagt sammen efter organsystem, formentlig på grund af den begrænsede størrelse af datasættet. I det følgende er resultaterne af nærværende undersøgelse sammenlignet med resultaterne fra Bonde et al. (2006). Desværre umuliggør grupperingen i undersøgelsen af Bonde et al. en dybere og mere detaljeret sammenligning. Eksem/insektstik (OR=3,4), ormeknuder i lever (OR=3,0) og ætsning (OR=1,8) havde en højere forekomst blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin. Eksem/insektstik og ormeknuder er helt eller delvist relateret til det udendørs miljø. Eksem kan skyldes solskoldning, og insektstik giver sig selv. Ormeknuder skyldes eksponering for spolorm i miljøet. Bonde et al. (2006) viste ligeledes en betydeligt højere forekomst af ormeknuder på slagtetidspunktet blandt økologiske slagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. Ætsninger skyldes formentlig det faste gulv, som bruges i højere grad i økologisk/frilandsproduktion i forhold til konventionel produktion, og som ikke kan dræne væde, herunder urin og gødning, i samme grad som et spaltegulv. Blandt økologiske/frilandsslagtesvin var der en højere forekomst af halebid end hos konventionelle slagtesvin både halebid, der havde medført en lokal og afgrænset infektion (OR=3,2) samt halebid, hvor der var registreret en mere udbredt og dermed alvorlig infektion (OR=2,0). Den højere forekomst af halebid blandt økologiske/frilandsslagtesvin kan muligvis skyldes, at der ikke halekuperes i denne produktionsform, hvorimod dette er en udbredt praksis i den konventionelle produktion. Man kan så spørge, om det er nødvendigt at kupere halen på alle grise for at undgå, at en mindre procentdel udvikler halebidsinfektion. Her vil mange konventionelle landmænd og dyrlæger foretrække 6
7 halekupering for at undgå knoglemarvsbetændelse, bylder og andre infektioner, der kan udvikles som følge af en halebidsinfektion. Knoglemarvsbetændelse var ligeledes hyppigere forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin (OR=2,1) i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. Der var tilsyneladende en lavere forekomst af blodforgiftning blandt økologiske/frilandsslagtesvin idet OR=0,5. Men antallet af registrerede tilfælde var meget lavt (økologisk/friland: 24 ud af dyr mod konventionelle 270 ud af dyr). Fænomenet skyldes formentlig, at man på slagteriet i højere grad bruger koden knoglemarvsbetændelse end blodforgiftning, da sygdomstilstanden bag disse læsioner er den samme; halebid medfører blodforgiftning, der resulterer i blandt andet knoglemarvsbetændelse. Byld i midterstykke (OR=1,6) og bagpart (OR=1,6) kan ligeledes være resultat af en spredning af bakterier efter en halebidsinfektion. Ifølge Bonde et al. (2006) viste hudlæsioner og bylder samlet set en mindre, non-signifikant forskel i sygdomsforekomst mellem de to produktionssystemer (økologisk 4,8% versus konventionel 5,0%). Men der er som omtalt ovenfor tale om en gruppering af læsioner, hvorved Bonde et al.-studiet ikke kan bruges til at støtte eller afvise de beskrevne sammenhænge for de enkeltlæsioner, der indgår i gruppen hudlæsioner og bylder. Kronisk hjertesækbetændelse (OR=1,3) kronisk infektiøs ledbetændelse (OR=3,2) samt kronisk bughindebetændelse (OR=1,5) var hyppigere forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. Alle tre læsioner skyldes bakterielle infektioner i kombination med miljøet. Den højere forekomst observeret i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin kan også være et resultat af nedsat mulighed for diagnosticering og behandling tidligt i sygdomsforløbet primært for dyr, der er opdrættet under mere ekstensive forhold. Et lavere hygiejnisk niveau og en ringere grad af sektionering og holddrift kan muligvis også medføre et højere smittepres. Ifølge Bonde et al. (2006) var der en ikke-statistisk højere forekomst blandt økologiske slagtesvin (2,5%) i forhold til konventionelle slagtesvin (2,3%) af hjertekredsløbslæsioner. Forfatteren anfører, at der især var tale om hjertesækbetændelse. Bonde et al. s arbejde kan ikke bruges til sammenligning vedrørende kronisk ledbetændelse, da man i den undersøgelse slog bylder i ben og tå samt kronisk ledbetændelse sammen til ét tal, der i øvrigt viste en lidt lavere, non-signifikant forekomst blandt økologiske slagtesvin (2,7%) i forhold til konventionelle slagtesvin (3,0%). Der var en højere forekomst af både helet ribbensbrud (OR=3,8) og gammelt knoglebrud (OR=2,2) blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til de konventionelle slagtesvin. Dette skyldes formentlig problemer fra før fravænning altså at soen på et tidspunkt har lagt sig på smågrisene. Det er et problem, som er kendt i svineproduktionen, og som man i den konventionelle produktion har forsøgt at begrænse ved hjælp af særligt indrettede farebokse. I den økologiske produktion og frilandsproduktionen forsøger man at reducere problemet ved at udvikle bedre farehytter. Bonde et al. s arbejde nævner ikke knoglebrud (2006). 7
8 Friske knoglebrud, kronisk lungebetændelse, kronisk lungehindebetændelse og byld på hoved/øre havde omtrent samme forekomst i de to grupper af slagtesvin. Friske knoglebrud skyldes formentlig forhold i forbindelse med levering til slagteri. Økologiske/frilandsslagtesvin opdrættes delvist indendørs, hvorved luftvejssmitte har den samme mulighed for at blive spredt i de to produktionsformer. Det er formentlig grunden til, at forekomsten ikke er væsentligt lavere end hos konventionelle slagtesvin. Dette er i modsætning til Bonde et al.s undersøgelse i 16 økologiske besætninger for 10 år siden. Svenske undersøgelser har ligeledes vist en stigning i forekomst af lungelæsioner i økologiske grise over en periode på 9 år ( ), og her konkluderede forfatterne, at stigningen formentlig skyldtes mere udbredt brug af indendørs opdræt af slagtesvin (Heldmer et al., 2006). Den samme udvikling er formentlig sket i Danmark. Forekomsten af byld i ben/tå (OR=0,7), brok (OR=0,7) og ar/hasetrykning (OR=0,4) var lavere blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin, formentlig på grund af miljøet, specifikt underlaget. I konventionelle stalde er en større del af gulvene spaltegulve, og der anvendes langt mindre strøelse, hvilket kan være hårdt for ben og klove. I Bonde et al. s arbejde er bylder fordelt på enten hudlæsioner og bylder eller lemmer. Det fremgår ikke af rapporten af Bonde et al. (2006), hvilken gruppe ar/hasetrykning indgår i. Der findes ikke tilstrækkelige data til at forklare den lavere forekomst af brok. Men fundet understøttes af Bonde et al. (2006), der fandt en signifikant lavere forekomst af tarmlæsioner der typisk bestod af brok og kronisk bughindebetændelse - blandt økologiske slagtesvin i forhold til konventionelle (0,8 % versus 1,4%). Forekomsten af mavesår i de to typer produktionssystemer indgår ikke i analysen, da mavesækken ikke åbnes i forbindelse med kødkontrol. Ligeledes er kødkontroldata ikke egnet til at vurdere hvilken forekomst af tarmlidelser, der har været gennem grisenes liv. Det er kendt, at der er variation mellem slagterier med hensyn til bedømmelse af diverse læsioner i forbindelse med kødkontrol. I følge Schleicher et al. (2013) er variationen for følgende læsioner lav: hjertesækbetændelse, bughindebetændelse, ledbetændelse og ormeknuder, mens den er høj for hudlæsioner og leverbetændelse. Vores erfaringer er, at desto mere alvorlig og jo større betydning en læsion har, desto mere sikker er kødkontrolbedømmelsen. Variationskilden blev elimineret i nærværende studium, idet der alene blev brugt data fra et slagteri. Som følge af datastrukturen var det ikke muligt at tage højde for effekt af besætning. Det betyder, at vi ikke er i stand til at forklare, hvor stor en del af variationen i forekomst af diverse læsioner, der skyldes forskelle mellem individuelle besætninger. Med andre ord: De fundne effekter kan skyldes at en eller flere besætninger har problemer. På den anden side kan man sige, at slagtningerne på dette slagteri involverer hovedparten af den økologiske/frilandsproduktion i Danmark samt mere end 1 million 8
9 traditionelt opdrættede slagtesvin. Der er altså ikke kun tale om en stikprøve af de økologiske besætninger eller frilandsbesætninger. Datastrukturen gjorde det ikke muligt at undersøge eventuelle forskelle mellem økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin, effekten af besætningsstørrelse eller andre mulige risikofaktorer. Det var heller ikke muligt at skille effekten af produktionssystem fra effekten af rutinemæssig halekupering, fordi halekupering ikke udføres i økologisk/frilandsproduktion, mens det er meget udbredt i den konventionelle slagtesvineproduktion. Det samme dyr kan godt have haft flere læsioner på slagtetidspunktet. Det ville være interessant at følge op på nærværende undersøgelse med en mere detaljeret undersøgelse af dyr med de koder, der er anført i Tabel 2 for at belyse i hvor høj grad, der er tale om, at samme dyr har flere læsioner. Herudfra kan det belyses, om der er særlige sygdomskomplekser (gruppe af læsioner, der optræder samtidigt) for henholdsvis økologisk/frilandsproduktion og konventionel produktion, som antydet i det ovennævnte. En sådan undersøgelse vil tillige vise veje til mulige løsninger i de to grupper af produktionssystemer. Det er vigtigt at se direkte på dyrene, når man skal evaluere velfærd, og sundhed udgør her et vigtigt element dog ikke det eneste, da dyrenes muligheder for adfærdsmæssig udfoldelse også har betydning. Ydermere skal man finde individuelle løsninger på de sundhedsmæssige problemer, der kan findes i en besætning gerne i samarbejde med dyrlægen og andre rådgivere. Konklusion Sundhedstilstanden på slagtetidspunktet blev vurderet ud fra data indsamlet på et slagteri, hvor der både slagtes slagtesvin, der er økologisk opdrættet eller opdrættet på friland, samt konventionelt opdrættede slagtesvin. Samlet set var der lige mange bemærkninger i forbindelse med kødkontrollen for de to produktionssystemer, men dette dækkede over forskellige sygdomsbilleder. Kronisk lungehindebetændelse (brysthindear) var den eneste læsion, der havde en høj forekomst og det var i begge typer produktionssystemer. Der var en højere forekomst af 13 læsioner hos økologiske slagtesvin og frilands-slagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. De 13 læsioner omfattede blandt andet afhelede knoglebrud, haleinfektion og knoglemarvsbetændelse. Fire læsioner havde omtrent samme forekomst, heriblandt kronisk lungebetændelse og kronisk lungehindebetændelse. Fire læsioner var mindre hyppigt forekommende blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede dyr. Dette drejede sig blandt andet om byld i ben/tå, brok og ar/trykning. 9
10 Tak Tak til konsulent Birthe Pedersen, konsulent Marie Gry Bodenhoff Hansen, og underdirektør Vagner Bøge, Danish Crown, dyrlæge Ph.d. Charlotte Sonne Kristensen, Seniorprojekleder Helle Pelant Lahrmann, Specialkonsulent, Ph.d. Merete Studnitz, og veterinærpatologer Svend Haugegaard og Charlotte Mark Salomonsen, SEGES, samt svinefagdyrlæge Frede Keller, LVK, for input og diskussion af arbejdet. Referencer Alban, L., Petersen, J.V., Busch, M.E., A comparison between lesions found during meat inspection of finishing pigs raised under organic/free-range conditions and conventional indoor conditions. Porcine Health Management. 4. Bonde, M., Hegelund, L., Sørensen, J.T., Sundhedstilstanden hos økologiske og konventionelle slagtesvin vurderet ud fra kødkontrolfund samt kliniske vurderinger på levende grise. I: Sundhed og medicinforbrug hos økologiske og konventionelle slagtesvin. Redaktør: J.T. Sørensen. Intern Rapport. Danmarks Jordbrugsforskning Heldmer, E., Lundeheim N., Robertsson J.Å., Sjukdomsfynd hos ekologiskt uppfödda grisar. Svensk Veterinärtidning. 13, Schleicher, C., Scheriau, S., Kopacka, I., Wanda, S., Hofrichter, J., Köfer, J., Prev. Vet. Med., Vol. 111, Issues 3 4, Friland - Om Friland Tlf.: Fax: vsp-info@seges.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs merex x kategori 3 materiale (i henhold til biproduktforordningens artikel 10 punkt b i) kategori 2 materiale* kategori 1 materiale Animalske biprodukter
Bilag 1 til "Kategorisering af animalske biprodukter på slagterier" Vejledende retningslinjer for kategorisering af kasseret fra svin (d. 28. februar 2013) kategori 3 Bylder, pus, gangræn, forrådnelse
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mere:20:23 1 / 5
Balance 01-07-2018-30-09-2018 Indgange Stk. Vægt Gns. vægt Antal Afgange Vægt Gns. vægt Status 1.131 84.825 75,00 Flyttet 0 0 Købt 0 0 Slagtet 1.186 134.162 113,12 Flyttet 1.565 39.793 25,43 Solgt 127
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereGrøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereVETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER
VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereÅrsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital
Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereSundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereSlutrapport for kampagnen. Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer
J. nr.: 2017-10-60-00184 Den 14.12 2018 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer INDLEDNING I forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol i svinebesætninger i de
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereØkologisk svineproduktion
Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereKan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?
Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereHAR DEN ØKOLOGISKE SO GODE BEN?
HAR DEN ØKOLOGISKE SO GODE BEN? PHD STUDERENDE BAGGRUND Halthed i sobesætninger er et velfærdsproblem samt en økonomisk udfordring. Arbejde og medicin omkostninger. I 2003 konkluderede et ekspert panel
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereDEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING
DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING Asger Kjær Nielsen, Kvalitetschef DANISH SEGES Videncenter for Svineproduktion Henning Jakobsen, Svineproducent Elbjerg 26. oktober 2016 DISPOSITION Om DANISH-kontrollen Typiske
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereOplæg fra Glade grises helbred workshop 24. september 2015.
Oplæg fra Glade grises helbred workshop 24. september 2015. Sygdomme hos Økologiske Slagtesvin Forebyggelse og Indsatsområder NIELS HJØRNHOLM LVK Sygdomme og dødsårsager Halebid / ledinfektioner Aflivning
Læs mereEN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK
EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereUDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018
UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs merePåvisning af PCV2 Notat nr 1807
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereFOREKOMST AF HALEBID HOS GRISE MED KUPEREDE ELLER UKUPEREDE HALER
Støttet af: FOREKOMST AF HALEBID HOS GRISE MED KUPEREDE ELLER UKUPEREDE HALER MEDDELELSE NR. 1128 Forekomst af halebid hos kuperede og ukuperede grise er registreret i to besætninger. Resultatet viste,
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereDokumentation og risikovurdering før halekupering
Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereLokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING
BAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING NOTAT NR. 1832 Branchen vurderer, at der vil være behov for at importere 1-1,5 mio. tons korn og majs i
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereBETYDNINGEN AF TILDELING AF STRØELSE I FORSKELLIGE STALDAFSNIT FOR FOREKOMSTEN AF HALEBID REGISTRERET VED SLAGTNING
BETYDNINGEN AF TILDELING AF STRØELSE I FORSKELLIGE STALDAFSNIT FOR FOREKOMSTEN AF HALEBID REGISTRERET VED SLAGTNING ERFARING NR. 1511 Data fra 77 besætninger viste en sammenhæng mellem brug af strøelse
Læs mereFAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER
FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereBETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 982 Der blev ikke fundet væsentlige forskelle i antibiotikaforbrug, udgifter til dyrlæge og medicin samt slagteribemærkninger, når PRRS-positive
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mere