Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014"

Transkript

1 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

2 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger Projekternes direkte miljøpåvirkninger Miljøpåvirkninger opdelt efter strategiske fokusområder Projekternes arbejde med miljøpåvirkninger 8 5. Vurdering af ForskEL 14 og ForskVE 14 bidrag til nationale energi- og klimamål Projekternes bidrag til nationale energi- og klimamål Strategiske fokusområders bidrag til nationale klima- og energimål Er succeskriterierne for ForskEL 14 og ForskVE 14 nået? Bilag 1: Afkrydsningsskemaer brugt i ansøgningerne 13 Udgivet af: I samarbejde med: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet Februar 2013

3 1. Resumé ForskEL har til formål at støtte udvikling og indpasning af miljøvenlige elproduktionsteknologier og ForskVE støtter udbredelse af små VE-teknologier. Begge programmer bidrager til at indfri gældende klima- og energimål. Denne miljøvurdering er en vurdering af, hvordan og i hvor høj grad de støttede projekter bidrager til målene, den direkte miljøpåvirkning fra projekterne samt hvordan projekterne arbejder med nedbringelse af miljøpåvirkninger. De vigtigste konklusioner på miljøvurderingen er: ForskEL og ForskVE opfylder de opstillede succeskriterier for, hvor meget de skal bidrage til de nationale energi- og klimamål Langt størstedelen af projekterne bidrager i høj grad til nationale energi- og klimamål. Eksempelvis bidrager hele 96 % af projekterne til målet om at hele energiforsyningen skal dækkes af VE i 2050 Produktionsteknologierne bioenergi, bølgekraft, brændselsceller og solceller, som tilhører fokusområdet Miljøvenlig elproduktion, giver anledning til de fleste miljøpåvirkninger. Smart Grid og integration af VE giver anledning til færrest miljøpåvirkninger ForskEL og ForskVE programmerne understøtter i høj grad udviklingen af et fleksibelt energisystem, idet 83 % af projekterne skønner at kunne bidrage til en forbedring af Fleksibilitet i forhold til brændsler, styring, intelligent elsystem og klimaændring og heraf er hovedparten væsentlige bidrag Lidt mere end halvdelen af projekterne arbejder med miljøpåvirkninger eller har det som milepæl i deres projekt For 5 af de 11 miljøpåvirkninger er der væsentlige påvirkninger, der ikke arbejdes med at nedbringe i projekterne 1

4 2. Indledning ForskEL og ForskVE er PSO-finansierede programmer, der støtter den danske energiforskning og udvikling. ForskEL som har til formål at støtte udvikling og indpasning af miljøvenlige elproduktionsteknologier udmønter årligt 130 mio kr. ForskVE støtter udbredelse af små VE-teknologier og udmønter årligt 25 mio kr i årene Hvert år defineres indsatsområder, så det sikres at ForskEL- og ForskVE-programmerne bidrager til at indfri gældende klima- og energimål. 'Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL udbud ' og 'Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud ' er således en planerne for udmøntningen af indsatsområderne i ForskEL og ForskVE udbuddet. Planer for udmøntning af ForskEL- og ForskVE-programmerne er ikke omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 939 af 03/07/2013), idet de ikke sætter rammer for fremtidige aktiviteter (jf. 3). En del af de støttede projekter vil på et tidspunkt blive reguleret gennem anden planlægning og her vil projekternes karakterer muligvis udløse krav om miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven og/eller VVM-bekendtgørelsen. ForskEL- og ForskVE-programmerne støtter teknologier som både kan have positive og negative væsentlige påvirkninger af miljøet. I den henseende er det vigtigt at vurdere, om planerne lever op til formålet med ForskEL- og ForskVEprogrammerne hhv. 'at fremme miljøvenlige elproduktionsteknologier' og 'udbrede små VE-teknologier'. Som noget nyt fra og med udbud 2014 er miljøvurderingen foretaget på basis af spørgeskemaer integreret i ansøgningerne og ikke på basis af oplysninger indsamlet efter udarbejdelse af planerne for udmøntning. Oplysninger om miljøpåvirkninger angivet i ansøgningerne har således været en del af evalueringen, og har haft indflydelse på planens sammensætning. Miljøvurderingen foretages dels for at vurdere om ForskEL og ForskVE opfylder deres miljøformål, dels for at styrke opmærksomheden på miljøpåvirkninger i projekterne såvel som i programadministrationen. Derudover bidrager miljøvurderingen til at opbygge viden til en mere proaktiv miljøindsats i programmet og erfaringerne fra miljøvurderingen giver således indspil til udvælgelsen af indsatsområder for de næste udbud i ForskEL- og ForskVE-programmerne. Som en del af udvælgelsen af projekter til støtte bliver ansøgningernes forretningsmæssige og forskningsmæssige kvaliteter vurderet. Miljøvurderingen er et supplement til disse vurderinger og indeholder derfor ikke vurderinger af markedsmæssigt potentiale mv. Planerne for udmøntning af ForskEL og ForskVE indeholder i alt 24 projekter, der er indstillet til støtte. Projekterne er af meget forskellig karakter, dels støttes en bred palette af teknologier, dels befinder projekterne sig på forskellige stadier i kæden fra forskning til demonstration. Miljøvurderingen er baseret på besvarelser fra alle 24 projekter, hvilket svarer til 100%. Selvom planenerne for ForskEL og ForskVE ikke er omfattet af Miljøvurderingsloven, er denne miljøvurdering inspireret af fremgangsmåden og systematikken i 2

5 Miljøvurderingsloven, der i en vis udstrækning er relevant for denne plan. Miljøvurderingen er delvist målstyret i forhold til nationale målsætninger for klima og energi og delvist orienteret mod de direkte miljøpåvirkninger, som projekterne kan identificere. Miljøvurderingen er desuden handlingsorienteret med opmærksomhed på, hvordan projekterne påtænker at arbejde med identificerede påvirkninger. Miljøvurderingen er udarbejdet i et samarbejde mellem Energinet.dk og Det Danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet. Dette års miljøvurdering som gælder både ForskEL og ForskVE lægger i forlængelse af miljøvurderingerne af de fire seneste års ForskEL-udbud. 3

6 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 Det grundlæggende mål med ForskEL-programmet er at støtte udvikling og indpasning af miljøvenlige elproduktionsteknologier. ForskVE programmets mål er at udbrede små udvalgte VE-teknologier. ForskEL- og ForskVE-programmerne spiller derfor en vigtig rolle i at fremme teknologier, der kan indfri ambitiøse mål for vedvarende energi og klima. De nationale energi- og klimamål, som ForskEL og ForskVE primært retter sig mod, tager udgangspunkt i EU's mål samt i Energiaftalen fra marts For ForskEL og ForskVE er der af Energinet.dk opsat succeskriterier for, hvor stor en andel af de støttede projekter, der skal bidrage til indfrielse af de nationale energi- og klimamål. Dette er foranlediget af at Rigsrevisionen efter gennemgang af energiforskningsprogrammerne, havde et ønske om, at der blev fastsat nogle konkrete mål for de enkelte programmer. Målene er opstillet i nedenstående Tabel 1: Tabel 1 Succeskriterier for andelen af ForskEL og ForskVE projekter, der bidrager med et mindre eller væsentlige miljøbidrag til opfyldelse af de nationale energi- og klimamål Nationale energi- og klimamål Succeskriterier for ForskEL og ForskVE 20 % energieffektivisering i % 20 % reduktion af CO 2 -udslippet i % Integration af 50 % vind i % Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i % El og varmesektor dækket af VE i % Hele energiforsyningen dækket af VE i % I Strategi ForskEL og ForskVE programmerne er der fastlagt overordnede fokusområder for både ForskEL og ForskVE. Hvert år defineres så yderligere specifikke indsatsområder til udbuddet af ForskEL for at tilpasse programmet de gældende politiske behov. Miljøvurdering 2014 er baseret på strategiske fokusområder fastlagt i Strategi ForskEL og ForskVE programmerne : Tabel 2 Strategiske fokusområder for ForskEL og ForskVE ForskEL Energilagring og sammentænkning af energisystemer SmartGrid og integration af VE Miljøvenlig elproduktion ForskVE Indsatsområderne udvides til at dække andre produktionsteknologier og teknologier der er af betydning for udbredelsen af VE-elektricitet, ud over solceller, bølgekraft og biomaseforgasning som hidtil har været støttet. 4

7 Udmøntningen af ForskEL-programmet for 2014 fordelt på enkelte teknologiområder er vist i Tabel 3 herunder. I alt er 19 projekter blevet tildelt 139,7 mio. kr. i støtte. Tabel 3 Udmøntning af ForskEL 14 ForskEL 2014: Ansøgninger prioriteret til støtte Teknologiområde Antal Ansøgt totalbudget mio. kr. PSO støtte mio. kr. Bioenergi 4 23,165 17,949 Brændselsceller 3 38,488 27,318 Solceller (PV) 2 17,843 8,449 Bølgekraft 2 10,211 8,036 Vindkraft 1 5,666 4,142 Smart Grid 4 37,842 21,295 Lagring 3 60,447 36,268 Europæiske projekter 5,600 Ramme til senere udmøntning 4,300 Særlige projekter 6,500 Samlet* , ,757 Reinvestering af uforbrugte (9,757) midler Udmøntningen af ForskVE-programmet for 2014 fordelt på de enkelte teknologiområder er vist i Tabel 4 herunder. I alt er 5 projekter blevet tildelt 17,2 mio. kr. i støtte Tabel 4 Udmøntning af ForskVE 14 ForskVE 2014: Ansøgninger prioriteret til støtte Teknologiområde Antal Ansøgt totalbudget mio. kr. PSO støtte mio. kr. Bioenergi 2 22,145 10,000 Solceller (PV) 1 34,996 5,662 Bølgekraft Smart Grid 1 1, Ramme til senere udmøntning 7,810 Samlet* 5 59,094 17,190 Reinvestering af uforbrugte midler (0). 5

8 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 4.1 Projekternes direkte miljøpåvirkninger I projekternes miljøpåvirkninger indgår både de direkte miljøpåvirkninger i projektperioden samt projektets direkte påvirkning på teknologiens miljømæssige egenskaber. Disse påvirkninger kan være positive og/eller negative. Det kan for eksempel være udledning af emissioner, brug af miljøproblematiske stoffer, samt gener for naboer. Det er ikke diskvalificerende at beskrive negative miljøpåvirkninger i ForskEL- og ForskVE-ansøgninger. Tværtimod er det en fordel for et projekt, hvis der er opmærksomhed på de negative miljøpåvirkninger, især hvis der er opstillet milepæle med henblik på at arbejde med påvirkningerne. Figur 1 nedenfor viser projekternes forventede mindre eller væsentlige miljøpåvirkninger for en række direkte miljøpåvirkninger. Der skelnes ikke mellem positive og negative påvirkninger. Den procentvise andel af projekterne der har miljøpåvirkninger Fleksibilitet hvad angår brændsler, regulering, intelligente net og Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny Ulempe for folk, der bor tæt på og påvirkning af lokale natur Arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering Energiforbrug og udledning til luften fra rejser og fra produktion, Bortskaffelse og specialbehandling af affald Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Produktion af restprodukter og andet affald, herunder spildevand Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af sjældne metaller (f.eks. neodym i magneter, cerium i Mindre miljøpåvirkning Væsentlig miljøpåvirkning Figur 1 Projekternes mindre eller væsentlige miljøpåvirkninger De hyppigst forekommende miljøpåvirkninger er Fleksibilitet i forhold til brændsler, styring, intelligent elsystem og klimaændring (83 %), Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny infrastruktur (54 %) samt Mulighed for at genbruge eller genindvinde emner (50 %). En nærmere gennemgang af de ansøgninger, der bidrager til fleksibilitet viser, at det i udgangspunktet er en positiv miljøpåvirkning eller et miljøbidrag, idet at fleksibilitet bidrager til integration af fluktuerende VE-elproduktion både i elsystemet og i det øvrige energisystem. Eksempler på denne type projekter findes inden for alle indsatsområder, og således er det ikke bestemte teknologier eller projekttyper der bidrager til fleksibilitet. Der er i alt 13 projekter, der bidrager til Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny infrastruktur. En gennemgang af projekterne viser at 8 ud af de 13 projekter reducerer behovet for ny infrastruktur, og 5 kræver at der bygges ny infrastruktur. Reduktion af behovet for ny infrastruktur er i udgangspunktet et miljøbidrag, hvorimod behov for ny infrastruktur er en miljøbelastning i større eller mindre omfang. Mulighed for 6

9 at genbruge eller genindvinde emner er et miljøbidrag idet, at det stiller en teknologi bedre, end hvis emner skulle bortskaffes eller deponeres. Således er de 3 største miljøpåvirkninger hovedsageligt positive miljøbidrag, hvorimod de øvrige miljøpåvirkninger er hovedsageligt er negative, men altså også mindre udprægede. Tilsvarende findes de væsentligste bidrag inden for de 3 største miljøpåvirkninger og således er de også hovedsageligt positive. De miljøpåvirkninger som der er færrest projekter, der bidrager til er Brug af miljøskadelige stoffer (25 %) og Bortskaffelse og specialbehandling af affald (29 %). Heraf er der kun hhv. 1 og 2 projekter, der har væsentlige bidrag. 10 projekter har væsentlige negative miljøpåvirkninger. Heraf arbejder 9 af projekterne med nedbringelse af påvirkninger i projektet eller har det som en milestone. Det er dog ikke alle væsentlige påvirkninger, der arbejdes med (se yderligere i afsnit 4.3). Resultaterne er ikke direkte sammenlignelige med sidste års miljøvurdering, da denne dels blev lavet efter prioritering af projekterne til støtte, dels var opdelt i positive og negative miljøpåvirkninger. 4.2 Miljøpåvirkninger opdelt efter strategiske fokusområder Hvis man opdeler projekterne efter de strategiske fokusområder fra Strategi ForskEL og ForskVE programmerne, kan man afdække hvordan miljøpåvirkningerne fordeler sig mellem fokusområderne, og kan fremadrettet bruge det til at vægte fokusområderne. Resultatet er illustreret i Figur 2 herunder. Miljøpåvirkninger opdelt efter strategiske fokusområder Fleksibilitet hvad angår brændsler, regulering, intelligente net og Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny Ulempe for folk, der bor tæt på og påvirkning af lokale natur Arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering Energiforbrug og udledning til luften fra rejser og fra produktion, Bortskaffelse og specialbehandling af affald Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Produktion af restprodukter og andet affald, herunder spildevand Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af sjældne metaller (f.eks. neodym i magneter, cerium i Miljøvenlig elproduktion Smart Grid og integration af VE Energilagring og sammentænkning af energistystemer ForskVE Figur 2 De enkelte miljøpåvirkninger opdelt efter strategiske fokusområder opgjort efter total andelen af projekterne Det fremgår af Figur 2, at produktionsteknologierne bioenergi, bølgekraft, brændselsceller og solceller, som tilhører fokusområdet Miljøvenlig elprodukti- 7

10 on, giver anledning til alle typer af miljøpåvirkninger. Dette kan formentlig forklares med at disse projekter ofte indeholder udvikling af hardware, og derfor i sagens natur har et materialeforbrug med medfølgende negative miljøpåvirkninger. Men samtidig skal det bemærkes, at det også er det fokusområde, der giver anledning til det største positive miljøbidrag. Smart Grid og integration af VE er det fokusområde, der giver anledning til færrest miljøpåvirkninger, hvilket ligger fint i tråd med at disse projekter ofte er udvikling af software, og således ikke har et stort materialeforbrug. ForskVE projekterne giver anledning til alle typer miljøpåvirkninger undtagen Brug af miljøskadelige stoffer og Brug af sjældne metaller. 4.3 Projekternes arbejde med miljøpåvirkninger Som noget nyt i dette års miljøvurdering har projekterne skullet indikere om de arbejder med nedbringelse af miljøpåvirkningerne i deres projekt. Da et af formålene med at udarbejde denne miljøvurdering er at styrke opmærksomheden på de miljøpåvirkninger, der kan være i de forskellige projekter, er der i miljøvurderingen indført dette handlingsorienterede tiltag, der skal hjælpe projekterne til at beskrive, hvordan de påtænker at arbejde med de identificerede påvirkninger i deres projekt. Der var 2 afkrydsningsmuligheder: A) Der arbejdes med det i projektet og B) Det er en milepæl i projektet. En opgørelse af besvarelserne findes i Tabel 5, herunder. 8

11 Tabel 5 Opgørelse over om projekterne arbejder med eller har en milepæl inden for de enkelte miljøpåvirkninger Fleksibilitet hvad angår brændsler, regulering, intelligente net og klimaændring Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny infrastruktur Ulempe for folk, der bor tæt på og påvirkning af lokale natur Arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering af kemikalier og risiko for ulykker Energiforbrug og udledning til luften fra rejser og fra produktion, transport og drift af udstyr Bortskaffelse og specialbehandling af affald Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Produktion af restprodukter og andet affald, herunder spildevand Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af sjældne metaller (f.eks. neodym i magneter, cerium i katalysatorer) Der arbejdes med det i projektet [Antal] Det er en milepæl i projektet [Antal] Total [Antal] [%] % % % % % % % % % % % Arbejder med væsentlige påvirkninger [Antal] [%] % 6 25 % 3 13 % 5 21 % 1 4 % 2 8 % 6 25 % % 2 8 % 1 4 % Der er markant flest projekter, der enten arbejder med eller har en milepæl inden for Fleksibilitet hvad angår brændsler, regulering, intelligente net og klimaændring (14 projekter), hvilket må betragtes som ganske naturligt, da det også er denne miljøpåvirkning, der er flest projekter der bidrager til. De miljøpåvirkninger, der arbejdes mindst med at nedbringe er Brug af sjældne metaller (1 projekt) og Produktion af restprodukter og andet affald (1 projekt). Igen er der en fin sammenhæng med det lille antal af projekter, der bidrager til den- 9

12 ne miljøpåvirkning, og således er der ikke så stort behov for at arbejde med nedbringelse af den. Den sidste kolonne i Tabel 5 viser en opgørelse af hvor mange af projekterne, der arbejder med væsentlige miljøpåvirkninger. Det fremgår af tabellen, at mange af de projekter, der arbejder med miljøpåvirkninger, også arbejder med væsentlige miljøpåvirkninger. Dog er der for 6 af miljøpåvirkningerne en lidt mindre andel af projekterne, der arbejder med væsentlige miljøpåvirkninger. En gennemgang af data viser, at det kan forklares med at der i visse projekter arbejdes med mindre væsentlige miljøpåvirkninger. Det er positivt, at der også er projekter der adresserer mindre væsentlige påvirkninger. Hvis man der imod sammenholder andelen af projekter, der arbejder med væsentlige miljøpåvirkninger med andelen af projekter, der har væsentlige miljøpåvirkninger, som fremgår af Figur 1, er det bekymrende at konstatere, at der for 5 af de 11 miljøpåvirkninger er væsentlige påvirkninger, der ikke arbejdes med. 5. Vurdering af ForskEL 14 og ForskVE 14 bidrag til nationale energi- og klimamål 5.1 Projekternes bidrag til nationale energi- og klimamål Et af hovedformålene med både ForskEL- og ForskVE-programmerne er at bidrage til at indfri gældende klima- og energimål, som er beskrevet i afsnit 3. Figur 3 viser en opgørelse over hvor stor en andel af projekterne, der bidrager hhv. mindre væsentligt og væsentligt til de enkelt energi- og klimamål. Den procentvise andel af projekterne der bidrager til de nationale mål 20 pct. energieffektivisering i pct. reduktion af CO2 udledning i 2020 Integration af 50 pct. vindkraft i 2020 Udfasning af kul på kraftværker og udfasning af oliefyrede kedler i 2030 Elektricitet og varme dækkes af vedvarende energi i 2035 Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i Mindre miljøpåvirkning Væsentlig miljøpåvirkning Figur 3 Andel af projekterne der bidrager til de nationale energi- og klimamål. De røde markeringer repræsenterer de succeskriterier der på forhånd blev opstillet for ForskEL og ForskVE 96 % af projekterne bidrager i mindre eller væsentlig grad til at hele energisystemet kan dækkes af VE i Til sammenligning var tallet i sidste års miljøvurdering 77 %. Der er således sket en markant stigning siden sidste år. I alt 5 af de nationale mål har bidrag fra mere end 80 % af projekterne og heraf er mere end halvdelen væsentlige bidrag. Dette kan muligvis forklares med at af- 10

13 krydsningsskemaer i dette års udbud er udfyldt inden prioritering af projekter. Målet om integration af 50 % vind er det, der har mindst bidrag fra ForskEL og ForskVE med kun 62 %, hvoraf lidt over halvdelen er væsentlige bidrag. Sidste år var bidraget til dette mål på 70 % og således er det på denne målsætning sket et fald. Alt i alt må det dog betegnes som positivt, at formålet med ForskEL og ForskVE i høj grad er opfyldt. 5.2 Strategiske fokusområders bidrag til nationale klima- og energimål Som for de specifikke miljøpåvirkninger fra projekterne, kan også bidraget til de nationale mål inddeles i bidrag fra fokusområderne i Strategi ForskEL og ForskVE programmerne. Det giver en indsigt i hvordan de forskellige fokusområder bidrager til de nationale energi- og klimamål og kan fremadrettet bruges til at vægte fokusområderne, så der opnås størst muligt bidrag fra ForskEL og ForskVE til de nationale mål. Resultatet er vist i Figur 4 herunder. Bidrag til nationale mål fra de strategiske fokusområder 20 pct. energieffektivisering i pct. reduktion af CO2 udledning i 2020 Integration af 50 pct. vindkraft i 2020 Udfasning af kul på kraftværker og udfasning af oliefyrede kedler i 2030 Elektricitet og varme dækkes af vedvarende energi i 2035 Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i Miljøvenlig elproduktion Smart Grid og integration af VE Energilagring og sammentænkning af energistystemer ForskVE Figur 4 Fokusområdernes bidrag til de nationale energi- og klimamål Igen er det især produktionsteknologierne bioenergi, bølgekraft, brændselsceller og solceller, der bidrager til de nationale mål, om end ikke i så høj grad som deres bidrag til de specifikke miljøpåvirkninger. Alle fokusområder bidrager til alle nationale mål, undtagen ForskVE, der ikke bidrager til integration af 50 % vind i At der er så forholdsvis stort bidrag fra alle fokusområderne, kan tolkes derhen, at det er vigtigt at udviklingen i alle typer af projekter og teknologier støttes af ForskEL og ForskVE, for én teknologi eller ét fokusområde kan ikke alene bevirke, at de nationale mål opnås. 5.3 Er succeskriterierne for ForskEL 14 og ForskVE 14 nået? Som beskrevet i afsnit 3 er der opsat succeskriterier for, hvor stor en andel af de støttede projekter, der skal bidrage til indfrielse af de nationale energi- og klimamål. Det er første gang der er opsat en sådan kvantitativ målsætning og det er foranlediget af at Rigsrevisionen, efter gennemgang af energiforskningsprogrammerne, havde et ønske om at der blev fastsat nogle konkrete mål for de enkelte programmer. Succeskriterierne er fastsat på basis at de seneste 2 års opgørelser af ForskEL-projekternes bidrag til de nationale energi- og klimamål. 11

14 Opgørelsen og målsætningen er vist i Tabel 6 herunder. Det bemærkes at alle målsætningerne er opnået og at alle mål i større eller mindre grad er overopfyldt. Det er meget positivt, at målene i høj grad er blevet opfyldt, men det giver dog anledning til at overveje om målsætningerne evt. skal justeres fremadrettet. Det kunne være mere relevant at opsætte succeskriterier, der kun baserer sig på væsentlige påvirkninger, da det er dem der har den største betydning. Tabel 6 Opgørelse af ForskEL'14 og ForskVE'14 opnåelse af de fastsatte succeskriterier Nationale energi- og klimamål Succeskriterier for ForskEL og ForskVE Faktisk bidrag fra ForskEL og ForskVE 20 % energieffektivisering i % 83 % 20 % reduktion af CO 2 -udslippet i % 92 % Integration af 50 % vind i % 63 % Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i % 92 % El og varmesektor dækket af VE i % 92 % Hele energiforsyningen dækket af VE i % 96 % 12

15 6. Bilag 1: Afkrydsningsskemaer brugt i ansøgningerne Miljøpåvirkninger og milepæle for miljøforbedringer Miljøpåvirkninger fra teknologierne Ikke relevant Mindre miljøpåvirkning Væsentlig miljøpåvirkning Der arbejdes med det i projektet Det er en milepæl i projektet Brug af sjældne metaller (f.eks. neodym i magneter, cerium i katalysatorer) Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) Produktion af restprodukter og andet affald, herunder spildevand Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Bortskaffelse og specialbehandling af affald Energiforbrug og udledning til luften fra rejser og fra produktion, transport og drift af udstyr. Arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering af kemikalier og risiko for ulykker Ulempe for folk, der bor tæt på og påvirkning af lokale natur Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny infrastruktur Fleksibilitet hvad angår brændsler, regulering, intelligente net og klimaændring 13

16 Bidrag til en mere miljøvenlig strømforsyning Mål for et mere miljøvenligt energisystem Ikke relevant Mindre miljøpåvirkning Væsentlig miljøpåvirkning Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2050 Elektricitet og varme dækkes af vedvarende energi i 2035 Udfasning af kul på kraftværker og udfasning af oliefyrede kedler i 2030 Integration af 50 pct. vindkraft i pct. reduktion af CO 2 udledning i pct. energieffektivisering i

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 2.1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE 15 3 2.2 Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE 15 4 3. Miljøvurdering i

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL-program 2013

Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

ForskEL indsatsområder 2011

ForskEL indsatsområder 2011 Til Klima- og Energiministeriet Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen ForskEL indsatsområder 2011 Resume 28. april 2010 KBE Energinet.dk udbyder PSO F&U-programmet ForskEL-udbud i 2011 med henblik

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Sammentænkning af energisystemerne

Sammentænkning af energisystemerne Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne

Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne Til Bestyrelsen Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne 23. april 2013 STV/STV 1. Indledning Energinet.dk administrerer de PSO-finansierede Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogrammer

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1

Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 1. november 2013 KBE/KBE Energinet.dk administrerer

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE Niels Ejnar Helstrup forskningskoordinator, Energinet.dk neh@energinet.dk Forligsteksten fra 21. februar 2008 Små VE-teknologier: Der afsættes 25 mio. kr. om året i

Læs mere

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Perspektiver for solceller i energiforsyningen. 31. oktober 2014

Perspektiver for solceller i energiforsyningen. 31. oktober 2014 Perspektiver for solceller i energiforsyningen 31. oktober 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

AffaldPlus & CO2-regnskabet

AffaldPlus & CO2-regnskabet AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere