Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
|
|
- Hans Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
2 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger Projekternes direkte miljøpåvirkninger Miljøpåvirkninger opdelt efter strategiske fokusområder Projekternes arbejde med miljøpåvirkninger 8 5. Vurdering af ForskEL 14 og ForskVE 14 bidrag til nationale energi- og klimamål Projekternes bidrag til nationale energi- og klimamål Strategiske fokusområders bidrag til nationale klima- og energimål Er succeskriterierne for ForskEL 14 og ForskVE 14 nået? Bilag 1: Afkrydsningsskemaer brugt i ansøgningerne 13 Udgivet af: I samarbejde med: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet Februar 2013
3 1. Resumé ForskEL har til formål at støtte udvikling og indpasning af miljøvenlige elproduktionsteknologier og ForskVE støtter udbredelse af små VE-teknologier. Begge programmer bidrager til at indfri gældende klima- og energimål. Denne miljøvurdering er en vurdering af, hvordan og i hvor høj grad de støttede projekter bidrager til målene, den direkte miljøpåvirkning fra projekterne samt hvordan projekterne arbejder med nedbringelse af miljøpåvirkninger. De vigtigste konklusioner på miljøvurderingen er: ForskEL og ForskVE opfylder de opstillede succeskriterier for, hvor meget de skal bidrage til de nationale energi- og klimamål Langt størstedelen af projekterne bidrager i høj grad til nationale energi- og klimamål. Eksempelvis bidrager hele 96 % af projekterne til målet om at hele energiforsyningen skal dækkes af VE i 2050 Produktionsteknologierne bioenergi, bølgekraft, brændselsceller og solceller, som tilhører fokusområdet Miljøvenlig elproduktion, giver anledning til de fleste miljøpåvirkninger. Smart Grid og integration af VE giver anledning til færrest miljøpåvirkninger ForskEL og ForskVE programmerne understøtter i høj grad udviklingen af et fleksibelt energisystem, idet 83 % af projekterne skønner at kunne bidrage til en forbedring af Fleksibilitet i forhold til brændsler, styring, intelligent elsystem og klimaændring og heraf er hovedparten væsentlige bidrag Lidt mere end halvdelen af projekterne arbejder med miljøpåvirkninger eller har det som milepæl i deres projekt For 5 af de 11 miljøpåvirkninger er der væsentlige påvirkninger, der ikke arbejdes med at nedbringe i projekterne 1
4 2. Indledning ForskEL og ForskVE er PSO-finansierede programmer, der støtter den danske energiforskning og udvikling. ForskEL som har til formål at støtte udvikling og indpasning af miljøvenlige elproduktionsteknologier udmønter årligt 130 mio kr. ForskVE støtter udbredelse af små VE-teknologier og udmønter årligt 25 mio kr i årene Hvert år defineres indsatsområder, så det sikres at ForskEL- og ForskVE-programmerne bidrager til at indfri gældende klima- og energimål. 'Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL udbud ' og 'Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud ' er således en planerne for udmøntningen af indsatsområderne i ForskEL og ForskVE udbuddet. Planer for udmøntning af ForskEL- og ForskVE-programmerne er ikke omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 939 af 03/07/2013), idet de ikke sætter rammer for fremtidige aktiviteter (jf. 3). En del af de støttede projekter vil på et tidspunkt blive reguleret gennem anden planlægning og her vil projekternes karakterer muligvis udløse krav om miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven og/eller VVM-bekendtgørelsen. ForskEL- og ForskVE-programmerne støtter teknologier som både kan have positive og negative væsentlige påvirkninger af miljøet. I den henseende er det vigtigt at vurdere, om planerne lever op til formålet med ForskEL- og ForskVEprogrammerne hhv. 'at fremme miljøvenlige elproduktionsteknologier' og 'udbrede små VE-teknologier'. Som noget nyt fra og med udbud 2014 er miljøvurderingen foretaget på basis af spørgeskemaer integreret i ansøgningerne og ikke på basis af oplysninger indsamlet efter udarbejdelse af planerne for udmøntning. Oplysninger om miljøpåvirkninger angivet i ansøgningerne har således været en del af evalueringen, og har haft indflydelse på planens sammensætning. Miljøvurderingen foretages dels for at vurdere om ForskEL og ForskVE opfylder deres miljøformål, dels for at styrke opmærksomheden på miljøpåvirkninger i projekterne såvel som i programadministrationen. Derudover bidrager miljøvurderingen til at opbygge viden til en mere proaktiv miljøindsats i programmet og erfaringerne fra miljøvurderingen giver således indspil til udvælgelsen af indsatsområder for de næste udbud i ForskEL- og ForskVE-programmerne. Som en del af udvælgelsen af projekter til støtte bliver ansøgningernes forretningsmæssige og forskningsmæssige kvaliteter vurderet. Miljøvurderingen er et supplement til disse vurderinger og indeholder derfor ikke vurderinger af markedsmæssigt potentiale mv. Planerne for udmøntning af ForskEL og ForskVE indeholder i alt 24 projekter, der er indstillet til støtte. Projekterne er af meget forskellig karakter, dels støttes en bred palette af teknologier, dels befinder projekterne sig på forskellige stadier i kæden fra forskning til demonstration. Miljøvurderingen er baseret på besvarelser fra alle 24 projekter, hvilket svarer til 100%. Selvom planenerne for ForskEL og ForskVE ikke er omfattet af Miljøvurderingsloven, er denne miljøvurdering inspireret af fremgangsmåden og systematikken i 2
5 Miljøvurderingsloven, der i en vis udstrækning er relevant for denne plan. Miljøvurderingen er delvist målstyret i forhold til nationale målsætninger for klima og energi og delvist orienteret mod de direkte miljøpåvirkninger, som projekterne kan identificere. Miljøvurderingen er desuden handlingsorienteret med opmærksomhed på, hvordan projekterne påtænker at arbejde med identificerede påvirkninger. Miljøvurderingen er udarbejdet i et samarbejde mellem Energinet.dk og Det Danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet. Dette års miljøvurdering som gælder både ForskEL og ForskVE lægger i forlængelse af miljøvurderingerne af de fire seneste års ForskEL-udbud. 3
6 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 Det grundlæggende mål med ForskEL-programmet er at støtte udvikling og indpasning af miljøvenlige elproduktionsteknologier. ForskVE programmets mål er at udbrede små udvalgte VE-teknologier. ForskEL- og ForskVE-programmerne spiller derfor en vigtig rolle i at fremme teknologier, der kan indfri ambitiøse mål for vedvarende energi og klima. De nationale energi- og klimamål, som ForskEL og ForskVE primært retter sig mod, tager udgangspunkt i EU's mål samt i Energiaftalen fra marts For ForskEL og ForskVE er der af Energinet.dk opsat succeskriterier for, hvor stor en andel af de støttede projekter, der skal bidrage til indfrielse af de nationale energi- og klimamål. Dette er foranlediget af at Rigsrevisionen efter gennemgang af energiforskningsprogrammerne, havde et ønske om, at der blev fastsat nogle konkrete mål for de enkelte programmer. Målene er opstillet i nedenstående Tabel 1: Tabel 1 Succeskriterier for andelen af ForskEL og ForskVE projekter, der bidrager med et mindre eller væsentlige miljøbidrag til opfyldelse af de nationale energi- og klimamål Nationale energi- og klimamål Succeskriterier for ForskEL og ForskVE 20 % energieffektivisering i % 20 % reduktion af CO 2 -udslippet i % Integration af 50 % vind i % Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i % El og varmesektor dækket af VE i % Hele energiforsyningen dækket af VE i % I Strategi ForskEL og ForskVE programmerne er der fastlagt overordnede fokusområder for både ForskEL og ForskVE. Hvert år defineres så yderligere specifikke indsatsområder til udbuddet af ForskEL for at tilpasse programmet de gældende politiske behov. Miljøvurdering 2014 er baseret på strategiske fokusområder fastlagt i Strategi ForskEL og ForskVE programmerne : Tabel 2 Strategiske fokusområder for ForskEL og ForskVE ForskEL Energilagring og sammentænkning af energisystemer SmartGrid og integration af VE Miljøvenlig elproduktion ForskVE Indsatsområderne udvides til at dække andre produktionsteknologier og teknologier der er af betydning for udbredelsen af VE-elektricitet, ud over solceller, bølgekraft og biomaseforgasning som hidtil har været støttet. 4
7 Udmøntningen af ForskEL-programmet for 2014 fordelt på enkelte teknologiområder er vist i Tabel 3 herunder. I alt er 19 projekter blevet tildelt 139,7 mio. kr. i støtte. Tabel 3 Udmøntning af ForskEL 14 ForskEL 2014: Ansøgninger prioriteret til støtte Teknologiområde Antal Ansøgt totalbudget mio. kr. PSO støtte mio. kr. Bioenergi 4 23,165 17,949 Brændselsceller 3 38,488 27,318 Solceller (PV) 2 17,843 8,449 Bølgekraft 2 10,211 8,036 Vindkraft 1 5,666 4,142 Smart Grid 4 37,842 21,295 Lagring 3 60,447 36,268 Europæiske projekter 5,600 Ramme til senere udmøntning 4,300 Særlige projekter 6,500 Samlet* , ,757 Reinvestering af uforbrugte (9,757) midler Udmøntningen af ForskVE-programmet for 2014 fordelt på de enkelte teknologiområder er vist i Tabel 4 herunder. I alt er 5 projekter blevet tildelt 17,2 mio. kr. i støtte Tabel 4 Udmøntning af ForskVE 14 ForskVE 2014: Ansøgninger prioriteret til støtte Teknologiområde Antal Ansøgt totalbudget mio. kr. PSO støtte mio. kr. Bioenergi 2 22,145 10,000 Solceller (PV) 1 34,996 5,662 Bølgekraft Smart Grid 1 1, Ramme til senere udmøntning 7,810 Samlet* 5 59,094 17,190 Reinvestering af uforbrugte midler (0). 5
8 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 4.1 Projekternes direkte miljøpåvirkninger I projekternes miljøpåvirkninger indgår både de direkte miljøpåvirkninger i projektperioden samt projektets direkte påvirkning på teknologiens miljømæssige egenskaber. Disse påvirkninger kan være positive og/eller negative. Det kan for eksempel være udledning af emissioner, brug af miljøproblematiske stoffer, samt gener for naboer. Det er ikke diskvalificerende at beskrive negative miljøpåvirkninger i ForskEL- og ForskVE-ansøgninger. Tværtimod er det en fordel for et projekt, hvis der er opmærksomhed på de negative miljøpåvirkninger, især hvis der er opstillet milepæle med henblik på at arbejde med påvirkningerne. Figur 1 nedenfor viser projekternes forventede mindre eller væsentlige miljøpåvirkninger for en række direkte miljøpåvirkninger. Der skelnes ikke mellem positive og negative påvirkninger. Den procentvise andel af projekterne der har miljøpåvirkninger Fleksibilitet hvad angår brændsler, regulering, intelligente net og Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny Ulempe for folk, der bor tæt på og påvirkning af lokale natur Arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering Energiforbrug og udledning til luften fra rejser og fra produktion, Bortskaffelse og specialbehandling af affald Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Produktion af restprodukter og andet affald, herunder spildevand Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af sjældne metaller (f.eks. neodym i magneter, cerium i Mindre miljøpåvirkning Væsentlig miljøpåvirkning Figur 1 Projekternes mindre eller væsentlige miljøpåvirkninger De hyppigst forekommende miljøpåvirkninger er Fleksibilitet i forhold til brændsler, styring, intelligent elsystem og klimaændring (83 %), Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny infrastruktur (54 %) samt Mulighed for at genbruge eller genindvinde emner (50 %). En nærmere gennemgang af de ansøgninger, der bidrager til fleksibilitet viser, at det i udgangspunktet er en positiv miljøpåvirkning eller et miljøbidrag, idet at fleksibilitet bidrager til integration af fluktuerende VE-elproduktion både i elsystemet og i det øvrige energisystem. Eksempler på denne type projekter findes inden for alle indsatsområder, og således er det ikke bestemte teknologier eller projekttyper der bidrager til fleksibilitet. Der er i alt 13 projekter, der bidrager til Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny infrastruktur. En gennemgang af projekterne viser at 8 ud af de 13 projekter reducerer behovet for ny infrastruktur, og 5 kræver at der bygges ny infrastruktur. Reduktion af behovet for ny infrastruktur er i udgangspunktet et miljøbidrag, hvorimod behov for ny infrastruktur er en miljøbelastning i større eller mindre omfang. Mulighed for 6
9 at genbruge eller genindvinde emner er et miljøbidrag idet, at det stiller en teknologi bedre, end hvis emner skulle bortskaffes eller deponeres. Således er de 3 største miljøpåvirkninger hovedsageligt positive miljøbidrag, hvorimod de øvrige miljøpåvirkninger er hovedsageligt er negative, men altså også mindre udprægede. Tilsvarende findes de væsentligste bidrag inden for de 3 største miljøpåvirkninger og således er de også hovedsageligt positive. De miljøpåvirkninger som der er færrest projekter, der bidrager til er Brug af miljøskadelige stoffer (25 %) og Bortskaffelse og specialbehandling af affald (29 %). Heraf er der kun hhv. 1 og 2 projekter, der har væsentlige bidrag. 10 projekter har væsentlige negative miljøpåvirkninger. Heraf arbejder 9 af projekterne med nedbringelse af påvirkninger i projektet eller har det som en milestone. Det er dog ikke alle væsentlige påvirkninger, der arbejdes med (se yderligere i afsnit 4.3). Resultaterne er ikke direkte sammenlignelige med sidste års miljøvurdering, da denne dels blev lavet efter prioritering af projekterne til støtte, dels var opdelt i positive og negative miljøpåvirkninger. 4.2 Miljøpåvirkninger opdelt efter strategiske fokusområder Hvis man opdeler projekterne efter de strategiske fokusområder fra Strategi ForskEL og ForskVE programmerne, kan man afdække hvordan miljøpåvirkningerne fordeler sig mellem fokusområderne, og kan fremadrettet bruge det til at vægte fokusområderne. Resultatet er illustreret i Figur 2 herunder. Miljøpåvirkninger opdelt efter strategiske fokusområder Fleksibilitet hvad angår brændsler, regulering, intelligente net og Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny Ulempe for folk, der bor tæt på og påvirkning af lokale natur Arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering Energiforbrug og udledning til luften fra rejser og fra produktion, Bortskaffelse og specialbehandling af affald Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Produktion af restprodukter og andet affald, herunder spildevand Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af sjældne metaller (f.eks. neodym i magneter, cerium i Miljøvenlig elproduktion Smart Grid og integration af VE Energilagring og sammentænkning af energistystemer ForskVE Figur 2 De enkelte miljøpåvirkninger opdelt efter strategiske fokusområder opgjort efter total andelen af projekterne Det fremgår af Figur 2, at produktionsteknologierne bioenergi, bølgekraft, brændselsceller og solceller, som tilhører fokusområdet Miljøvenlig elprodukti- 7
10 on, giver anledning til alle typer af miljøpåvirkninger. Dette kan formentlig forklares med at disse projekter ofte indeholder udvikling af hardware, og derfor i sagens natur har et materialeforbrug med medfølgende negative miljøpåvirkninger. Men samtidig skal det bemærkes, at det også er det fokusområde, der giver anledning til det største positive miljøbidrag. Smart Grid og integration af VE er det fokusområde, der giver anledning til færrest miljøpåvirkninger, hvilket ligger fint i tråd med at disse projekter ofte er udvikling af software, og således ikke har et stort materialeforbrug. ForskVE projekterne giver anledning til alle typer miljøpåvirkninger undtagen Brug af miljøskadelige stoffer og Brug af sjældne metaller. 4.3 Projekternes arbejde med miljøpåvirkninger Som noget nyt i dette års miljøvurdering har projekterne skullet indikere om de arbejder med nedbringelse af miljøpåvirkningerne i deres projekt. Da et af formålene med at udarbejde denne miljøvurdering er at styrke opmærksomheden på de miljøpåvirkninger, der kan være i de forskellige projekter, er der i miljøvurderingen indført dette handlingsorienterede tiltag, der skal hjælpe projekterne til at beskrive, hvordan de påtænker at arbejde med de identificerede påvirkninger i deres projekt. Der var 2 afkrydsningsmuligheder: A) Der arbejdes med det i projektet og B) Det er en milepæl i projektet. En opgørelse af besvarelserne findes i Tabel 5, herunder. 8
11 Tabel 5 Opgørelse over om projekterne arbejder med eller har en milepæl inden for de enkelte miljøpåvirkninger Fleksibilitet hvad angår brændsler, regulering, intelligente net og klimaændring Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny infrastruktur Ulempe for folk, der bor tæt på og påvirkning af lokale natur Arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering af kemikalier og risiko for ulykker Energiforbrug og udledning til luften fra rejser og fra produktion, transport og drift af udstyr Bortskaffelse og specialbehandling af affald Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Produktion af restprodukter og andet affald, herunder spildevand Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af sjældne metaller (f.eks. neodym i magneter, cerium i katalysatorer) Der arbejdes med det i projektet [Antal] Det er en milepæl i projektet [Antal] Total [Antal] [%] % % % % % % % % % % % Arbejder med væsentlige påvirkninger [Antal] [%] % 6 25 % 3 13 % 5 21 % 1 4 % 2 8 % 6 25 % % 2 8 % 1 4 % Der er markant flest projekter, der enten arbejder med eller har en milepæl inden for Fleksibilitet hvad angår brændsler, regulering, intelligente net og klimaændring (14 projekter), hvilket må betragtes som ganske naturligt, da det også er denne miljøpåvirkning, der er flest projekter der bidrager til. De miljøpåvirkninger, der arbejdes mindst med at nedbringe er Brug af sjældne metaller (1 projekt) og Produktion af restprodukter og andet affald (1 projekt). Igen er der en fin sammenhæng med det lille antal af projekter, der bidrager til den- 9
12 ne miljøpåvirkning, og således er der ikke så stort behov for at arbejde med nedbringelse af den. Den sidste kolonne i Tabel 5 viser en opgørelse af hvor mange af projekterne, der arbejder med væsentlige miljøpåvirkninger. Det fremgår af tabellen, at mange af de projekter, der arbejder med miljøpåvirkninger, også arbejder med væsentlige miljøpåvirkninger. Dog er der for 6 af miljøpåvirkningerne en lidt mindre andel af projekterne, der arbejder med væsentlige miljøpåvirkninger. En gennemgang af data viser, at det kan forklares med at der i visse projekter arbejdes med mindre væsentlige miljøpåvirkninger. Det er positivt, at der også er projekter der adresserer mindre væsentlige påvirkninger. Hvis man der imod sammenholder andelen af projekter, der arbejder med væsentlige miljøpåvirkninger med andelen af projekter, der har væsentlige miljøpåvirkninger, som fremgår af Figur 1, er det bekymrende at konstatere, at der for 5 af de 11 miljøpåvirkninger er væsentlige påvirkninger, der ikke arbejdes med. 5. Vurdering af ForskEL 14 og ForskVE 14 bidrag til nationale energi- og klimamål 5.1 Projekternes bidrag til nationale energi- og klimamål Et af hovedformålene med både ForskEL- og ForskVE-programmerne er at bidrage til at indfri gældende klima- og energimål, som er beskrevet i afsnit 3. Figur 3 viser en opgørelse over hvor stor en andel af projekterne, der bidrager hhv. mindre væsentligt og væsentligt til de enkelt energi- og klimamål. Den procentvise andel af projekterne der bidrager til de nationale mål 20 pct. energieffektivisering i pct. reduktion af CO2 udledning i 2020 Integration af 50 pct. vindkraft i 2020 Udfasning af kul på kraftværker og udfasning af oliefyrede kedler i 2030 Elektricitet og varme dækkes af vedvarende energi i 2035 Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i Mindre miljøpåvirkning Væsentlig miljøpåvirkning Figur 3 Andel af projekterne der bidrager til de nationale energi- og klimamål. De røde markeringer repræsenterer de succeskriterier der på forhånd blev opstillet for ForskEL og ForskVE 96 % af projekterne bidrager i mindre eller væsentlig grad til at hele energisystemet kan dækkes af VE i Til sammenligning var tallet i sidste års miljøvurdering 77 %. Der er således sket en markant stigning siden sidste år. I alt 5 af de nationale mål har bidrag fra mere end 80 % af projekterne og heraf er mere end halvdelen væsentlige bidrag. Dette kan muligvis forklares med at af- 10
13 krydsningsskemaer i dette års udbud er udfyldt inden prioritering af projekter. Målet om integration af 50 % vind er det, der har mindst bidrag fra ForskEL og ForskVE med kun 62 %, hvoraf lidt over halvdelen er væsentlige bidrag. Sidste år var bidraget til dette mål på 70 % og således er det på denne målsætning sket et fald. Alt i alt må det dog betegnes som positivt, at formålet med ForskEL og ForskVE i høj grad er opfyldt. 5.2 Strategiske fokusområders bidrag til nationale klima- og energimål Som for de specifikke miljøpåvirkninger fra projekterne, kan også bidraget til de nationale mål inddeles i bidrag fra fokusområderne i Strategi ForskEL og ForskVE programmerne. Det giver en indsigt i hvordan de forskellige fokusområder bidrager til de nationale energi- og klimamål og kan fremadrettet bruges til at vægte fokusområderne, så der opnås størst muligt bidrag fra ForskEL og ForskVE til de nationale mål. Resultatet er vist i Figur 4 herunder. Bidrag til nationale mål fra de strategiske fokusområder 20 pct. energieffektivisering i pct. reduktion af CO2 udledning i 2020 Integration af 50 pct. vindkraft i 2020 Udfasning af kul på kraftværker og udfasning af oliefyrede kedler i 2030 Elektricitet og varme dækkes af vedvarende energi i 2035 Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i Miljøvenlig elproduktion Smart Grid og integration af VE Energilagring og sammentænkning af energistystemer ForskVE Figur 4 Fokusområdernes bidrag til de nationale energi- og klimamål Igen er det især produktionsteknologierne bioenergi, bølgekraft, brændselsceller og solceller, der bidrager til de nationale mål, om end ikke i så høj grad som deres bidrag til de specifikke miljøpåvirkninger. Alle fokusområder bidrager til alle nationale mål, undtagen ForskVE, der ikke bidrager til integration af 50 % vind i At der er så forholdsvis stort bidrag fra alle fokusområderne, kan tolkes derhen, at det er vigtigt at udviklingen i alle typer af projekter og teknologier støttes af ForskEL og ForskVE, for én teknologi eller ét fokusområde kan ikke alene bevirke, at de nationale mål opnås. 5.3 Er succeskriterierne for ForskEL 14 og ForskVE 14 nået? Som beskrevet i afsnit 3 er der opsat succeskriterier for, hvor stor en andel af de støttede projekter, der skal bidrage til indfrielse af de nationale energi- og klimamål. Det er første gang der er opsat en sådan kvantitativ målsætning og det er foranlediget af at Rigsrevisionen, efter gennemgang af energiforskningsprogrammerne, havde et ønske om at der blev fastsat nogle konkrete mål for de enkelte programmer. Succeskriterierne er fastsat på basis at de seneste 2 års opgørelser af ForskEL-projekternes bidrag til de nationale energi- og klimamål. 11
14 Opgørelsen og målsætningen er vist i Tabel 6 herunder. Det bemærkes at alle målsætningerne er opnået og at alle mål i større eller mindre grad er overopfyldt. Det er meget positivt, at målene i høj grad er blevet opfyldt, men det giver dog anledning til at overveje om målsætningerne evt. skal justeres fremadrettet. Det kunne være mere relevant at opsætte succeskriterier, der kun baserer sig på væsentlige påvirkninger, da det er dem der har den største betydning. Tabel 6 Opgørelse af ForskEL'14 og ForskVE'14 opnåelse af de fastsatte succeskriterier Nationale energi- og klimamål Succeskriterier for ForskEL og ForskVE Faktisk bidrag fra ForskEL og ForskVE 20 % energieffektivisering i % 83 % 20 % reduktion af CO 2 -udslippet i % 92 % Integration af 50 % vind i % 63 % Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i % 92 % El og varmesektor dækket af VE i % 92 % Hele energiforsyningen dækket af VE i % 96 % 12
15 6. Bilag 1: Afkrydsningsskemaer brugt i ansøgningerne Miljøpåvirkninger og milepæle for miljøforbedringer Miljøpåvirkninger fra teknologierne Ikke relevant Mindre miljøpåvirkning Væsentlig miljøpåvirkning Der arbejdes med det i projektet Det er en milepæl i projektet Brug af sjældne metaller (f.eks. neodym i magneter, cerium i katalysatorer) Brug af byggematerialer (f.eks. stål, cement) Brug af miljøskadelige stoffer (f.eks. formaldehyd, PCB) Produktion af restprodukter og andet affald, herunder spildevand Mulighed for at genbruge eller genvinde emner Bortskaffelse og specialbehandling af affald Energiforbrug og udledning til luften fra rejser og fra produktion, transport og drift af udstyr. Arbejdsmiljøforhold ved produktion og drift, herunder håndtering af kemikalier og risiko for ulykker Ulempe for folk, der bor tæt på og påvirkning af lokale natur Krav om ny infrastruktur eller reduktion af behov for ny infrastruktur Fleksibilitet hvad angår brændsler, regulering, intelligente net og klimaændring 13
16 Bidrag til en mere miljøvenlig strømforsyning Mål for et mere miljøvenligt energisystem Ikke relevant Mindre miljøpåvirkning Væsentlig miljøpåvirkning Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2050 Elektricitet og varme dækkes af vedvarende energi i 2035 Udfasning af kul på kraftværker og udfasning af oliefyrede kedler i 2030 Integration af 50 pct. vindkraft i pct. reduktion af CO 2 udledning i pct. energieffektivisering i
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 2.1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE 15 3 2.2 Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE 15 4 3. Miljøvurdering i
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL-program 2013
Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL-program 2012
Miljøvurdering af ForskEL-program 2012 Indhold Resumé 1 Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 12 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes
Læs mereTil Bilag 2 - ForskEL og ForskVE udbud 2015 i tal Indholdsfortegnelse
Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bilag 2 - ForskEL og ForskVE udbud 2015 i tal 30. oktober 2014 JBH/AKN Indholdsfortegnelse 1. ForskEL 2015... 2 1.1
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereFleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE
ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mereIndholdsfortegnelse. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2015
Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2015 29. oktober 2014 IPB/IPB Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereFremtidens elsystem det bygger vi i dag
Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereForskEL indsatsområder 2011
Til Klima- og Energiministeriet Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen ForskEL indsatsområder 2011 Resume 28. april 2010 KBE Energinet.dk udbyder PSO F&U-programmet ForskEL-udbud i 2011 med henblik
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereNaturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning
Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereSmart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereSammentænkning af energisystemerne
Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereElbilers rolle i et intelligent elsystem
Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers
Læs mereSamfundet bliver elektrisk
Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereNotat 7. marts 2018 J-nr.: /
Notat 7. marts 2018 J-nr.: 199421 / 2477151 Energieffektivitet nedprioriteres i forsknings- og udviklingsmidlerne I Danmark støttes forskning, udvikling, og demonstration af ny energiteknologi af offentlige
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereSMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder
SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereAffaldPlus & CO2-regnskabet
AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2010
N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereDen intelligente bygning i det smarte energisystem.
Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereVedvarende energi i erhvervsvirksomheder
Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået
Læs mere50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010
50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereGas til el el til gas
Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereOverblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet
Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel
Læs merePerspektiver for solceller i energiforsyningen. 31. oktober 2014
Perspektiver for solceller i energiforsyningen 31. oktober 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereSådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereIntegration af vindkraft. Flemming Nissen
Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereSmart Grid i Danmark Perspektiver
Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mere