Revision af cykelpolitik i Hillerød
|
|
- Sofia Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYPAD+ Revision af cykelpolitik Revision af cykelpolitik i Hillerød Rapport over BYPAD+ processen i Hillerød SAVE Thomas Krag Mobility Advice, april 2004
2 PILOT CITIES BYPAD CITIES other Cities using BYPAD BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
3 BYPAD+ er en opfølgning på BYPAD, der blev gennemført med syv pilot-byer BYPAD+ sigter på at udbrede brugen af cykelpolitikrevision og benchmarking-systemer til evaluering og til forbedring af kvalitetsniveauet for lokal cykelpolitik i europæiske byer. BYPAD+ er støttet af Europakommissionen (SAVE programmet). Projektet startede januar 2003 og slutter i begyndelsen af En grundpille i BYPAD+ projektet er anvendelse af BYPAD værktøjet i de 42 deltagende europæiske byer. Byerne indtager selv en aktiv rolle i evalueringen af deres cykelpolitik. De nationale kontaktpunkter fungerer som eksterne, objektive proceskonsulenter, støttet af det centrale konsortium. Det centrale konsortium velo:consult Langzaam Verkeer J.P.Minckelersstraat 43A B-3000 Leuven Belgium Tel: Fax: European Cyclists' Federation c/o ADFC Grünenstrasse Bremen Germany Tel: Fax: Austrian Mobility Research Schönaugasse 8a A-8010 Graz Austria Tel: Fax: velo:consult Asylstrasse 66 CH-8708 Maennedorf Switzerland Tel Fax: Kontaktpersoner Tim Asperges (koordinator) Mark Kemperman Evelyne Sauvage Tim.Asperges@langzaamverkeer.be Mark.Kemperman@langzaamverkeer.be Evelyne.Sauvage@langzaamverkeer.be Horst Hahn-Kloeckner Horst.Hahn-Kloeckner@adfc.de Karl Reiter Gudrun Uranitisch reiter@fgm-amor.at Uranitsch@fgm-amor.at Ursula Lehner-Lierz ull@veloconsult.ch Nationale kontaktpunkter Østrig Austrian Mobility Research AMOR Karl Reiter reiter@fgm-amor.at Belgiem Langzaam Verkeer Tim Asperges Tim.Asperges@langzaamverkeer.be Tjekkiet CDV Radomira Pliskova pliskova@cdv.cz Danmark Thomas Krag Mobilitetsrådgivning Thomas Krag tk@thomaskrag.com Finland LT Consultants Jarrko Niittymäki Jarkko.niittymaki@Itcon.fi Frankrig Altermodal Barbara Dahm b.dahm@altermodal.fr Tyskland (nord, øst) Planungsgemeinschaft Verkehr Detlev Gündel guendel@pgv-hannover.de Tyskland (syd, vest) velo:consult Ursula Lehner-Lierz ull@veloconsult.ch Irland Colin Buchanan and Partners Damien O Tuama damien.otuama@cbpirl.com Italien Ökoinstitut Südtirol Andrea Leverano leverano@ecoinstituto.it Holland Diepens en Okkema Syb Tjepkema s.tjepkema@diepensenokkema.nl Portugal Perform Energia Robert Stüssi Stussi@netcabo.pt Slovenien university of Maribor Sebastian Toplak Sebastian.toplak@uni-mb.si Sverige Trivector Jessica Ter Schure jessica.terschure@trivector.se Schweiz (fransktalende del) Citec Ingénieurs Conseils Phillippe Gasser philippe.gasser@citec.ch Schweiz (tysktalende del) velo:consult Ursula Lehner-Lierz ull@veloconsult.ch Storbritannien TRL David Allen dallen@trl.co.uk Energie Cités Jean Pierre Vallar 2, Chemin de Palente Besançon France jpvallar@energie-cites BYPAD+web-site: BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
4 Indhold Indhold 4 1 Indledning 5 2 Hillerøds cykelpolitik 7 3 Resultater af BYPAD+ i Hillerød 13 4 Sammenligning med andre danske certificerede byer 16 5 Sammenligning internationalt 18 6 Forslag til den fremtidige cykelpolitik i Hillerød 19 7 BYPAD+ kvalitetsplan for Hillerød 21 Appendiks 1. Medlemmer af BYPAD+ evalueringsgruppen i Hillerød 22 Appendiks 2. Tidsforløb for BYPAD+ processen i Hillerød 23 Appendiks 3. Kommentarer og ændringsforslag til BYPAD+ metoden 24 BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
5 1 Indledning BYPAD er et værktøj til screening af kvaliteten af kommunal cykelpolitik. Værktøjet bliver som led i et EU-støttet projekt anvendt i 42 byer fra 15 europæiske lande. Fire danske byer indgår. "Cykelpolitik" skal i denne forbindelse forstås som det, kommunen faktisk foretager sig af relevans for cykeltrafikken. I Danmark indgår cyklen som et normalt transportmiddel, og planlægning for cykeltrafik indgår alle steder som en del af den øvrige trafikplanlægning. Kun få danske byer har en selvstændigt formuleret cykelpolitik. Som led i BYPAD processen er der nedsat en evalueringsgruppe bestående af politikere, embedsmænd og brugerrepræsentanter. Gruppens sammensætning fremgår af appenddiks 1. BYPAD ser ikke alene på resultaterne af cykelpolitikken, men også på den måde, cykelpolitikken udføres på. BYPAD arbejder med 9 moduler, som fremgår af figuren. PLANLÆGNING BRUGERNES BEHOV STYRING EVALUERING & EFFEKTER FORMULERET POLITIK MÅLGRUPPER & PARTNERSKABER RESURSER (ØKONOMI & PERSONALE) SUPPLERENDE AKTIVITETER KOMMUNIKATION & UDDANNELSE AKTIVITETER INFRASTRUKTUR SIKKERHED SERVICE Til hvert modul er formuleret en række spørgsmål, og som led i processen har evalueringsgruppen med udgangspunkt i et omfattende spørgeskema vurderet kommunens udviklingsniveau for hvert af disse spørgsmål og derved indenfor hvert af de 9 moduler. Udover denne evaluering indgår en beskrivelse af byens cykelpolitik i BYPAD. Evalueringsgruppen har holdt to møder. Det første møde bestod primært i en drøftelse af udviklingsniveauer og status på mange forskellige områder, mens der ved det andet møde blev givet forslag til fremtidige initiativer i form af en kvalitetsplan. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
6 Beskrivelsen af cykelpolitikken fremgår af kapitel 2. Kapitel 3 viser resultaterne af evalueringen, der i kapitel 4 og 5 er sammenlignet med andre danske og udenlandske byer fra BYPAD projektet. Fremkomne forslag er vist i kapitel 7 og den resulterende kvalitetsplan i kapitel 8. Sidst i rapporten findes som appendiks 1 en oplistning af evalueringsgruppens medlemmer, en beskrivelse af BYPAD processens forløb og en opsummering over indkomne kommentarer og forslag til BYPAD processen. De indgående spørgsmål og evalueringsgruppens svar herpå (som oplæg til evalueringsgruppens første møde) findes som separate bilag 1 og 2. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
7 2 Hillerøds cykelpolitik 2.1 Generelle oplysninger Der er indbyggere i kommunen. Kommunens areal er 133 km 2, heraf 18 km 2 byzone og 115 km 2 landzone bor i byzonen, svarende til en tæthed på pr. km 2. Dele af Hillerød er gamle. Der er boliger langs indfaldsvejene. De nyere bydele er anlagt med separate stisystemer for gående og cyklende. Byen består af en øst- og vestby, idet Frederiksborg Slot, Slotssø og skovene, Indelukket og Lille Dyrehave laver en adskillelse fra nord mens Salpetermose og Præstevang adskiller i syd. Der er én primær hovedforbindelse (Hostrupsvej-Nordstensvej) mellem øst og vest (Milnersvej danner også forbindelse, men er en omvej). (arealanvendelse i Hillerød, fra Kommuneplanen) BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
8 2.2 Transport og cykling Hillerøds overordnede vejnet er traditionelt opbygget med ringveje og radialer. En motorvej forløber vest om og en motortrafikvej nord om Hillerød. (Hillerøds vejnet, fra trafikplanen) Der er anlagt cykelstier på den centrale vejforbindelse, men er i øvrigt mangel på cykelstier i de ældre, centrale dele. De nye bydele er velforsynede med cykelstier. Der er planlagt et system af stiruter, der dels stråler ud fra stationen, dels er ringforbindelser. Tre af disse er gennemført med skiltning. To er delvis gennemført (Slotssøstien og rute 104), men uden skiltning. Tre amtskommunale, skiltede ruter udgår fra Frederiksborg Slot. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
9 (Cykelstier i Hillerød, fra trafikplanen) Der er cykelparkeringspladser ved stationen og 400 i bykerne i øvrigt. Man kan tage cykler med i alle tog, der udgår fra Hillerød station, i S- togene dog ikke i spærretiden. Man kan "tanke" luft hos cykelhandlerne. Der er cykeludlejning for gæster på Hillerød Camping og Nordisk Lejrskole. Hillerød Hotel låner desuden gratis cykler ud til sine gæster. Der anmeldes 12 cykeltyverier pr indbyggere pr. år. Kommunen har et cykelstikort og to cykelrutefoldere, endnu en er under udarbejdelse. Amtet har desuden et cyklistkort og 3-4 foldere om ruter i området. Der er link til Dansk Cyklist Forbund fra Hillerød Kommunes hjemmeside ( > Service til dig > Veje, stier og trafik > Nyttige links). 2.3 Brug af transportmidler 15% af alle ture i Hillerød foregår på cykel (kilde: TU , årige, alle ture hvor cykel indgår, ture under 300 m dog ikke medregnet). Den gennemsnitlige cykeltur er 2,8 km, og i snit bliver der cyklet 1,0 km pr. dag pr. person. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
10 2.4 Sikkerhed for cyklister På alle veje i kommunen (også stats- og amtsveje) er der i 10-års perioden dræbt 5 og sket alvorlig skade med 61 cyklister. Det svarer til et gennemsnit på 13 dræbte og 164 alvorligt skadede cyklister pr. mio. indbyggere pr. år. 2.5 Historie Hensyn til cykler og cykling er i Hillerød (som i resten af Danmark) indarbejdet som en fast del og forudsætning for arbejdet. Nyere boligområder er anlagt med separate stisystemer. Stinettet er herudover systematisk udbygget i takt med Hillerøds vækst og biltrafikkens stigende omfang. Stinettet er løbende planlagt i forbindelse med kommune- og trafikplaner. Der var særlig fokus på cyklistforhold i en Trafik- og Miljøhandlingsplan fra Pendlerprojektet (se senere) satte også fokus på en stirute, der nu er etableret. Der er etableret en arbejdsgruppe, hvori der holdes jævnlige møder med Dansk Cyklist Forbund. 2.6 Cykelpolitik Udarbejdelse af en særskilt cykelpolitik afventer erfaringerne fra BYPAD projektet. Der fremgår dog en del af de eksisterende planer. Af planstrategien fremgår således, at såvel bymidten som boligområderne skal fredeliggøres og at alternativer til biltransport skal fremmes. Af kommuneplan 2001 fremgår mere konkret for cykeltrafikkens vedkommende, at der skal etableres et sammenhængede stisystem for hele kommunen at der etableres et stirutenet at gående og cyklende trafikanter adskilles fra biltrafikken på trafikvejene at der etableres gode skiftemuligheder for cyklister ved de kollektive trafikterminaler. Kommuneplanen peger på konkrete cykelstier, der står overfor etablering. Hillerøds "Vision 2008" indeholder også visioner for trafikområdet (bilfri bymidte, prioritering af gang og cykling - også sikkerhedsmæssigt, sammenhængende og mere fremkommeligt stinet, prioritering af skoleveje). BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
11 2.7 Andre politikker Hillerød har (oktober 2003) søgt Vejdirektoratet om støtte til en trafiksikkerhedshandlingsplan Trafikplanen er en del af kommuneplanen. En plan for bæredygtig trafik og levevilkår indgår som del af Agenda 21- arbejdet. Kommunen har ingen særlig kommunikationsstrategi for området. Plan for arealanvendelse fremgår af kommuneplanen Frederiksborg Amt tilbyder skolestartskampagne (primært rettet til forældre og lærere), cykelhjelmskampagne for 5. klasse, kursus på AMU centret for 6. klasse, besøg af overlevelsesteam for 8-9 klasse. Politiet tilbyder cyklistprøver (her deltager 75-80% af alle elever). Færdselskontaktlærere har ansvar for elevernes oplæring. Herudover er der skolepatruljer og Rådet for Større Færdselssikkerheds kampagner. Hillerød Kommune arbejder i øjeblikket (okt 2003) på en hastighedsplan for hele kommunen En trafik- og miljøhandlingsplan vedtaget i 1995 foreligger En skolevejsundersøgelse er udført - resultatet indgår i en liste til prioritering og en del problemer er allerede løst, det samlede resultat er dog ikke rapporteret. 2.8 Forskning og anden støtte Projektet Bæredygtig mobilitet for pendlertrafik blev gennemført maj okt 1998 med ATP som projektvirksomhed. Et cykelværksted blev foreslået og etableret, ligeså en stiforbindelse, der for nylig er færdiggjort (stirute 109). I forlængelse af projektet blev et pendlerkontor etableret og virkede De sidste 5-6 års uheld er indlagt på GIS med mulighed for sqlforespørgsler. 2.9 Medarbejdere og politikere Området hører under Teknisk Udvalg, som er meget engageret i trafikkens miljøpåvirkning og alternativer til biltrafik. I afdelingerne Anlæg og Spildevand samt Byplan og Miljø har de ansatte med veje, transport og cykelspørgsmål at gøre. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
12 10-11 personer svarende til 6½ fuldtidsansatte (gælder alene administrationen - den udførende del er ikke medtaget) arbejder med veje og transport. Samme personer arbejder med cykling - arbejdsomfanget vurderes til i alt 1,5 fuldtidsansatte. Arbejdsområderne omfatter: Planlægning (kommuneplan, sektorplan, lokalplan) Planlægning af trafiksaneringer og øvrige ændringer på vej- og stinettet Trafiktællinger Udarbejdelse af stikort mv Kampagner Projektering Tilsyn med veje Planlægning, beskrivelse og bestilling af driftsopgaver Vejmyndighedsopgaver Behandling af borgerhenvendelser Signalanlæg Samarbejde med HUR Diverse (fx etablering af parkeringskorps, udarbejdelse af parkeringsvedtægt). Der benyttes eksterne konsulenter til visse planlægningsopgaver og til projektering. Omfanget varierer fra år til år Økonomi Nettobudget 2003 (fratrukket betaling til daginstitutioner og P-korps) er 1,4 mia kr. Netto til drift og anlæg af veje (udgifter til transport af skolebørn og ældre ikke medregnet) 25 mio kr + 29 mio kr = 54 mio kr. Bruttoudgift 43 mio kr + 29 mio kr = 72 mio kr. Cykling er ikke et særligt budgetpunkt: Agenda 21 budgettet er kr. Heraf er afsat kr til Vi cykler til arbejde-kampagnen og kr til et aktiveringsprojekt med istandsætning af gamle cykler. Der er afsat 1,9 mio årligt til skoleveje, som for en stor del går til cykelformål. Vurderet fra driftsbudget bruges til de forskellige trafikarter: Biler 75%, offentlig transport 0%, gang og cykling = 25% Der udarbejdes budget med 3-års budgetoverslag hvert år, dvs. 4-årig planlægning. I øjeblikket er kommunale skatter eneste pengekilde. Kommunen fik 1,8 og 1,0 mio kr fra sektorpulje 1998 og 1999 til etablering af cykelruter. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
13 3 Resultater af BYPAD+ i Hillerød Figuren viser resultatet af evalueringen af Hillerøds cykelpolitik omregnet til procent modul for modul og som gennemsnit for alle spørgsmål. På de følgende sider følger for hvert af modulerne resultaterne for de enkelte spørgsmål. Evalueringsgruppen er i alle tilfælde nået frem til enighed om vurderingerne. Nærmere om baggrunden herfor kan ses i de separate bilag 1 og 2. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
14 BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
15 BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
16 4 Sammenligning med andre danske certificerede byer Figuren viser en sammenstilling af resultaterne for de fire danske byer, der er med i BYPAD+ projektet. Konkrete forhold for byerne er sammenstillet på næste side. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
17 Sammenligning af de medvirkende kommuner. For nogle af oplysningerne - f.eks. personale og økonomi - kan der være tale om forskellige opgørelsesmetoder og dermed ikke direkte sammenlignelige tal. Hillerød Nakskov Odense Viborg Indbyggertal i kommunen Indbyggere i byzone Areal 133 km 2 34 km km km 2 Areal af byzone 18,1 km 2 9,8 km 2 97,4 km 2 26,1 km 2 Indbyggertæthed i byzone 1.980/km /km /km /km 2 Rumlig struktur Byens type Overblik over cykelparkering Kompakt bymidte; "vestby" og "Østby" Historisk bymidte, mange arbejdspladser, regionalt handelscenter 1 TU , alle ture i kommunen på mindst 300 meter hvori cykel indgår 2 Baseret på tal fra Danmarks Statistik for hele kommunen 3 Studenterprojekt ved Aalborg Universitet Kompakt by Delvis kompakt Kompakt bymidte Gammel by, senere industriby, nu udvikling omkring erhvervshavnen Gammel industri- og handelsby med universitet ja i gang ja ja Cykeltyverier pr indb 11,7 27,7 22,2 13,9 Cyklistkort over byen ja, og foldere for visse ruter nej ja nej Cyklistkort med lokale ture ja nej ja ja Cyklistkort over amtet ja ja ja ja Cyklist-info på hjemmeside nej nej ja nej Andel cykelture 1 15% 35% 26% 15% Cykling pr. dag pr. person 1 1,0 km 1,5 km 2,1 km 1,5 km Dræbte pr. mio. pr. år Alvorligt skadede pr. mio pr. år 2 Gammel kulturby, nu serviceog industriby Trafiksikkerhedsplan ansøgt ja (1998) ja (2002) ja (2001) 3 Mobilitetsplan forsøg på ATP 97-98, pendlerkontor nej visse elementer indgår i EU Target-projekt Forskning i cykelbrug nej nej ja nej Politisk involvering stort stort moderat stort Personale involveret, antal Personaleforbrug, årsværk 1,5 0,5 2 0,5 Samlet budget 1,4 mia kr 588 mio kr 6,2 mia kr 1,46 mia kr Budget veje og transport 72 mio kr 17,4 mio kr 205 mio kr 18 mio kr Samme, pr. indbygger Budget for cykling 0,6 mio kr ukendt 6 mio kr ukendt Andel biltrafik / offentlig trafik / gang og cykling Pengekilder 75%/ 0%/ 25% 65%/ 23%/ 12% 65%/ 29%/ 6% 65%/ 19%/ 16% Alene skatter, tidligere statspuljer Alene skatter, tidligere statspuljer EU 2 mio, ellers skatter, tidligere statspuljer nej Alene skatter BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
18 5 Sammenligning internationalt Figurerne viser de danske byers resultater sammenlignet med 14 udenlandske byer, der februar 2004 havde gennemgået BYPAD+ processen. Den store figur viser gennemsnittet af samtlige spørgsmål, idet byerne er ordnet efter dette gennemsnit. De små viser de enkelte moduler, med byerne i samme rækkefølge som på den store figur. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
19 6 Forslag til den fremtidige cykelpolitik i Hillerød Nedenfor vises en bruttoliste af forslag til forbedringer fremkommet ved besvarelsen af spørgeskemaerne og ved det første møde i evalueringsgruppen. Listen blev anvendt som udgangspunkt for en drøftelse af en kvalitetsplan på evalueringsgruppens andet møde. Data Tællinger Målinger af behov Samarbejde og brugerinddragelse Fast arbejdsgruppe med fx kvartalsvise møde Møder med andre brugergrupper Konsultation med brugere inden iværksættelse af konkrete projekter Workshops med brainstorm - og resurser til gennemførelse af idéer Cyklende rapportører, der fx kan udstyres med foto-mobiltelefon og belønnes for at indberette om konkrete problemer Kommunikation Offentliggørelse af planer via internettet Anvendelse af internettet til indsamling af forslag og klager fra brugerne Udvikle kommunikationsstrategi, øge synlighed i medier og overfor politikere Planlægning og prioritering Udarbejde skriftlig cykelpolitik, behandle den politisk Opstille konkrete mål og tidsplan for at nå dem - mere formel brug af projektledelsesredskaber Udvikle "listen" over cykelprojekter til offentliggørelse (indgå i cykelpolitik) Mere aktiv benyttelse af uheldsdata og gennemførelse af initiativer med baggrund heri Udarbejde og vedtage hastighedsplan Udarbejde og vedtage trafiksikkerhedsplan Faste, årlige midler til cykelinfrastruktur Analysere behov for cykelparkering Udvikle databaser der holder styr på vedligeholdelses- og driftsarbejder Arbejde for at et index for cykelbrug kommer til at indgå i SAMKOM (kommunal database med nationale benchmarkingtal) Inddrage andre politikområder i cykelpolitikken (fx social- og sundhed), samarbejde med andre forvaltninger Aktiviteter Prioritere sikring af skoleveje Vedligeholdelse af stier mv. (rengøring, bladfejning, snerydning) Kampagner (ABC - alle børn cykler, også gerne langvarige 'hverdagsagtige' kampagner, inddrage nye målgrupper) Kåring af cykelvenlige arbejdspladser Foldere (herunder genoptryk af folder om rute 109) Nedsætte hastigheder i byen Etablere mere aflåst og overdækket cykelparkering ved stationen BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
20 Andet Flere særlige ordninger for cyklister Øget opsøgning af kompetenceudvikling på området BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
21 7 BYPAD+ kvalitetsplan for Hillerød Nedenstående plan er resultatet af det andet møde gruppe i evalueringsgruppen. Højest prioriteret ar en formulering af cykelpolitikken og udarbejdelse af planer, der giver rammer for en langsigtet indsats. Forslag /foranstaltning Mål Prioritet Ansvarlig Andre involverede afdelinger og ansatte Budget (i kroner eller arbejdstid) Tidsplan Cykelpolitik Formulerede mål og visioner 1 Byplan Så mange som muligt 1 måned 6 måneder Udpegning af behov for stier mv. Plan for etablering og ændring af veje og stier 2 Byplan Park & Vej, Udvikling 2 måneder 1-2 år Prioriteringsplan Politisk prioriteret liste over cykelporjekter 2 Byplan Park & Vej, Udvikling 5 dage 6 måneder Cykelhandlingsplan Konkret, prioriteret plan 2 Tællinger Tælleprogram, helst maskinelle tællinger 3 Byplan Park & Vej, Enterprise Cykelparkeringsplan for bymidten Angive behov for antal og placering af stativer 3 Park & Vej 1-2 dage Cykelparkeringsplan for stationens østside Angive behov for antal og placering af stativer 3 Park & Vej DSB 1-2 dage Etablere parkering i bymidten Realisere plan, anslået stativer 3 Park & Vej mindst 2 måneder Etablere cykelparkering på stationen Realisere plan, anslået 100 overdækkede stativer 3 Park & Vej /DSB anslået års forhandlinger, 2 måneder at udføre Klager via internet 3 Park & Vej Udvikling Kampagne(r) for sikkerhed og hastighed Kampagner for at cykle (fx ABC, cykling til indkøb) BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
22 Appendiks 1. Medlemmer af BYPAD+ evalueringsgruppen i Hillerød Politikere: Tue Tortzen Slettebakken Hillerød tt@hillerod.dk Tlf: , arb: Marianne Løvdal Helsingørsgade Hillerød ml@hillerod.dk Tlf: Embedsmænd: Trine Keinicke Sørensen Hillerød Kommune Byplan og Miljø Frederiksgade Hillerød trp@hillerod.dk Birthe Taudal Hillerød Kommune Anlæg og Spildevand Frederiksgade Hillerød bt@hillerod.dk Eva Kristensen Hillerød Kommune Byplan og Miljø Frederiksgade Hillerød ek@hillerod.dk Tlf: Cyklistrepræsentanter Jesper Jerlang Skovvej Hillerød jesper@jerlang.dk Tlf: , arb: Leni Blensø Skovledet Hillerød blensoe@post.tele.dk BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
23 Appendiks 2. Tidsforløb for BYPAD+ processen i Hillerød Juni-august 2003: Evalueringsgruppe sammensat, baggrundsmateriale om Hillerød indhentet Oktober 2003: Spørgeskemaer udsendt, svar indsendt, sammenstilling af svar udsendt November 2003: Besigtigelse, første møde i evalueringsgruppen (konsensusmøde) afholdt, noter fra mødet udsendt. Januar 2003: Foreløbig rapport med oversigt over scoring per spørgsmål og modul udsendt, andet møde i evalueringsgruppen afholdt, kvalitetsplan drøftet. Marts 2003: Udkast til endelig rapport udsendt. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
24 Appendiks 3. Kommentarer og ændringsforslag til BYPAD+ metoden Mange har fundet spørgeskemaet vanskeligt at besvare. I stedet for at skulle give karakterer til udsagn, der på én gang kombinerer flere forskellige parametre, foreslås afkrydsning af mere konkrete spørgsmål for én ting ad gangen. Disse spørgsmål kan så afhængigt af emnet enten være af "ja/nej" typen (f.eks.: "Har kommunen et cyklistkort?") eller "karakter"- typen (f.eks. "Hvor god er kommunens dækning med cykelstier?"). Spørgeskemaet kunne desuden vinde ved i højere grad konkret at beskrive eksempler fra andre byer frem for at "gemme" disse eksempler i de stillede spørgsmål. De efterspurgte baggrundsoplysninger er meget brede. Det kan anbefales, at der spørges mere præcist, og at spørgsmålene på forhånd bearbejdes i forhold til det land (i dette tilfælde Danmark), processen gennemføres i. Fra mange sider er det fremhævet, at det er af stor værdi at sætte politikere, embedsmænd og brugerrepræsentanter sammen. Ofte kender de forskellige parter ikke hinanden, og alene det, at parterne mødes om at snakke cykeltrafik, bidrager positivt til kommunens indsats på cykelområdet. BYPAD+ HILLERØD - ENDELIG RAPPORT APRIL
Revision af cykelpolitik i Nakskov
BYPAD+ Revision af cykelpolitik 2003-2005 Revision af cykelpolitik i Nakskov Rapport over BYPAD+ processen i Nakskov SAVE 2002-075 Thomas Krag Mobility Advice, april 2004 PILOT CITIES BYPAD CITIES other
Læs mereRevision af cykelpolitik i Viborg
BYPAD+ Revision af cykelpolitik 2003-2005 Revision af cykelpolitik i Viborg Rapport over BYPAD+ processen i Viborg SAVE 2002-075 Thomas Krag Mobility Advice, april 2004 PILOT CITIES BYPAD CITIES other
Læs mereRevision af cykelpolitik i Odense
BYPAD+ Revision af cykelpolitik 2003-2005 Revision af cykelpolitik i Odense Rapport over BYPAD+ processen i Odense SAVE 2002-075 Thomas Krag Mobility Advice, april 2004 PILOT CITIES BYPAD CITIES other
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereMere kvalitet i cykeltrafikken. Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik
Mere kvalitet i cykeltrafikken Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik BYPAD Hvor god er kommunens indsats på cykelområdet? Hvor er styrkerne og svaghederne? Hvordan kan
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes
Læs mereIkke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereUdvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.
Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:
NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereOdense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark
Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereBenchmarking af cykeltrafik
1 Benchmarking af cykeltrafik Af Thomas Krag Thomas Krag Mobility Advice Wilhelm Marstrands Gade 11 2100 København Ø Tel +45 35 42 86 24, email tk@thomaskrag.com Baggrund og formål Der findes efterhånden
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereDesuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.
Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereIndstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereCykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed
Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereKommuneplanlægningen Status og centrale emner
Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde
Læs mereResultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012
Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereMERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?
MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNæstved Kommune. NOTAT Januar 2019 mkk/tvo. Trafikplan Cykelstiprojekter på Statsveje
Næstved Kommune NOTAT Januar 2019 mkk/tvo Cykelstiprojekter på Statsveje Indhold 1 Indledning... 3 2 Projekter på statsveje... 3 Næstved Landevej v/fuglebjerg... 4 Suså Landevej, v/ Buske...5 Suså Landevej,
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereCykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice
Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereTrafik og Infrastruktur
Trafik og Infrastruktur 25-04-2018 Agenda Regionale temaer Overordnede mål i kommuneplanen Hovedtemaer i Trafikplanen Udbygning af Infrastrukturen Regionale temaer Udbygning af Hillerødmotorvejen Ring
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereNVF workshop om cykeltrafik
NVF workshop om cykeltrafik CV Troels Andersen 1990 2007 Trafikplanlægger og Projektleder Odense Cykelby 2007 2008 Udviklingskonsulent TTS A/S 2008 2010 Rådgiver COWI A/S 2010 - Projektleder Fredericia
Læs mereBilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise
Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise Cykelfremme i Faxe Kommune Faxe Kommune vil fremme cyklisme i kommunen. Cyklisters vilkår skal og bliver løbende forbedret
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereTo-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken
To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken. Thomas Krag Mobility Advice, september 2008, side 1 To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken Dette notat er resultatet af indhentning
Læs mereGodkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereIdékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Hillerød
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Hillerød Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 14:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereNotat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.
Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik
Læs mereFinansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.
Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Cykelparkering Der vil løbende blive foretaget vurderinger af hvor der er behov for etablering af yderligere cykelparkering i Randers centrum, centerbyerne og lokalbyerne,
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereCykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012
Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 2 typer Turister på cykel Det er de turister, der allerede har valgt Danmark som feriemål og som har base i et feriehus,
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereTryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereTrafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport
Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereINSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning
INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereUdkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn
Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Indledning I forbindelse med kommunalreformen vil de nye storkommuner have et behov for at udarbejde en klassificering af deres vejnet
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelpolitik
Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Cykler uden Grænser. Den er udarbejdet i samarbejde med de 6 deltagende kommuner,
Læs mereEt af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)
Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste
Læs mereProcesplan for cykelhandlingsplan
Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,
Læs mereMiljøstyrelsens Bytrafikprojekt
MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Læs mereCyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.
Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion
Læs mereEVALUERING AF MOBILITETSPLAN FOR ODENSE. Vejforum 2016 Troels Andersen
EVALUERING AF MOBILITETSPLAN FOR ODENSE Vejforum 2016 Troels Andersen FORMÅL En bæredygtig og tilgængelig by Understøtte borgernes behov for transport. Mere attraktivt at gå, cykle og bruge kollektiv trafik
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan
Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen
Læs mereSolbjergskolens Trafikpolitik
Solbjergskolens Trafikpolitik Forord Trafikpolitikken opstiller mål for både færdselsundervisning og sikker skolevej på Solbjergskolen. Trafikpolitikken omhandler retningslinjer og forudsætninger for,
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mere