November Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "November 2003. Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse"

Transkript

1 November 2003 Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

2 Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse November 2003 alva:users:annakarin:desktop:rambøll.doc

3 Indhold Side 1. Indledning Effekter af investering i filmproduktion Mekanismer når der investeres i filmproduktion Investering Forbrug Forbrug i en filmproduktion Regionaløkonomisk effekt Direkte Effekt og indirekte effekter Samlet effekt Makroøkonomiske effekter... 28

4 1. Indledning Film i Skåne har bedt PLS RAMBØLL Management A/S gennemføre en analyse, der afdækker de regionaløkonomiske effekter af filmproduktion i Skåne, herunder Film i Skånes bidrag til effekten. Dette notat præsenterer analysens resultater. Film i Skåne bidrager til den regionale udvikling af Skåne, og dermed udviklingen i svensk økonomi samlet set, gennem investeringer i filmproduktion. Indledningsvis skal det til analysen bemærkes, at det generelt er en kompleks øvelse at beregne regional- og makroøkonomiske effekter af investeringer af denne type, da det i princip-pet forudsætter kendskab til relationer og kausale sammenhænge i hele økonomien. Præcise beregninger kræver således anvendelse af økonomiske modeller, hvor de kausale sammenhænge er estimeret på et empirisk grundlag. Da filmproduktion generelt udgør en beskeden del af den samlede økonomi, indgår erhvervet ikke som en særskilt branche i eksisterende økonomiske modeller. Beregningerne, der præsenteres i det følgende, er derfor ikke baseret på modelberegninger, men på en detaljeret gennemgang af budgetterne for ti filmprojekter, suppleret med resultaterne fra eksisterende danske og svenske undersøgelser af effekterne af film-produktion. På dette datagrundlag kan effekterne af filmproduktion i Skåne kun opgøres med en vis usikkerhed. Hvor det har været nødvendigt at skønne over effekterne er der valgt en minimumstilgang, således at de resultater, der præsenteres i det følgende, med sikkerhed ikke overvurderer betydningen af Film i Skåne. Det skal endvidere bemærkes, at analysen ikke tager stilling til, hvorvidt den økonomiske støtte, der udbetales til filmprojekterne, ved en alternativ placering kunne skabe en højere værditilvækst for Skåne. 1 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

5 Rapporten er struktureret omkring fem kapitler: I de første to kapitler sammenfattes de forskellige typer af effekter, der opstår som følge af investering i filmproduktion og de mekanismer, der skaber effekterne, på et generelt niveau. På baggrund af en regnskabsanalyse af ti filmprojekter støttet af Film i Skåne i perioden analyseres effekterne, der specifikt følger af Film i Skånes indsats, i kapitel 3. Resultaterne af regnskabsanalysen anvendes derefter til beregning af de regionaløkonomiske effekter i kapitel 4, og i kapitel 5 opgøres effekterne på makroniveau. 2 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

6 2. Effekter af investering i filmproduktion Produktion af varer og serviceydelser påvirker samfundsøkonomien gennem værdiskabelse i form af indkomst til beskæftigede, afkast til investorer og omsætning hos underleverandører. Lokaliseringen af produktionen har betydning for, hvor værdiskabelsen finder sted, da de beskæftigede normalt rekrutteres i umiddelbar nærhed af produktionen, ligesom en del af underleverandørerne typisk vil være lokale virksom-heder. Film i Skåne investerer i filmproduktion, og bidrager dermed direkte til en øget værdi-skabelse gennem øget beskæftigelse og indkomst. Forudsætningen for, at Film i Skåne støtter et projekt er endvidere, at det dobbelte af støttebeløbet forbruges i Skåne. Film i Skåne påvirker derfor også lokaliseringen af filmproduktionen, og bidrager i dermed i særlig grad til en øget værdiskabelse i den Skånske region. Det har således en direkte værdi for Skåne, at Film i Skåne tiltrækker produktion af film til regionen gennem finansiel støtte. Dette må forventes at have en afsmittende effekt på lokaliseringen af filmproduktioner generelt, da der ved en kontinuerlig produktion af film opbygges kompetencer lokalt, og dermed et attraktivt filmmiljø i Skåne. På sigt vil dette i sig selv kunne tiltrække filmproduktioner til regionen, der ikke er støttet af Film i Skåne. Hvis rammebetingelserne i øvrigt er optimale kan dynamikken betyde, at der etableres en film kompetenceklynge i Skåne, evt., som en del af en større kompetenceklynge i Øresundsregionen. Udover den direkte værdiskabelse og de dynamiske effekter kan filmproduktion i Skåne bidrage til at sætte regionen på verdenskortet, og dermed markedsføre regionen internationalt. Effekterne af dette kan på kort sigt være øget turisme. På længere sigt kan øget kendskab og viden om Skåne og Sverige betyde, at eksportvirksomheder får lettere adgang til nye markeder, ligesom udenlandske virksomheder og investorer kan få øjnene op for Sverige som en del af deres forretningsområde. 3 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

7 Endelig kan det forventes, at synliggørelsen af Skåne internationalt gør det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, ikke alene for filmerhvervet, men generelt for virksomheder lokaliseret i regionen. Teoretisk er der dermed en lang række effekter af Film i Skånes virke. Nogle effekter realiseres umiddelbart, mens andre først realiseres på sigt. Nærværende analyse af effekterne fokusere på de umiddelbare og direkte effekter. De dynamiske effekter beskrives nærmere i forbindelse med en vurdering af det erhvervsmæssige potentiale i Øresundsregionen, men kvantificeres ikke nærmere i relation til Film i Skåne, da dette vil være forbundet med meget stor usikkerhed. Det samme gælder værdien af synliggørelse af Skåne internationalt, der ikke behandles yderligere i denne analyse. Tabellen nedenfor opsummere effekter og hvad der er omfattet af nærværende analyse: Figur 2.1. Effekter af Film i Skånes støtte til filmproduktion Direkte værdiskabelse Dynamiske effekter Markedsføring af Skåne Effekt for Skåne Investeringer Arbejdspladser Omsætning Kompetenceopbygning/Talentpleje Integration over Øresund Øget turisme Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft Analyse Beregnes i analysen Beregnes til dels i analysen Beregnes ikke i analysen 4 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

8 Da det alene er den direkte værdiskabelse, der er omfattet af nærværende analyse, er de beregnede effekter af Film i Skånes indsats, der præsenteres i det følgende, absolutte minimumsskøn. Særligt de dynamiske effekter må formodes at være store, da andre undersøgelser har vist, at det erhvervsmæssige potentiale for filmproduktion i Øresundsregionen er stort. 5 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

9 3. Mekanismer når der investeres i filmproduktion De regional- og samfundsøkonomiske effekter af filmproduktion opstår i tre led, nemlig ved investeringen og ved forbruget af investeringen i forbindelse med selve produktionen, og gennem den indtjening som filmen skaber. Filmenes indtjening er ikke omfattet af analysen. Størstedelen af det samlede støtte-beløb går til langfilm, der som udgangspunkt er et kommercielt produkt. Således er ca. 2,9 mio. kr. ud af et samlet støttebeløb i 2002 på 4,6 mio. kr. gået til langfilm. Der er dog kun tale om ca. 1-2 langfilmsprojekter om året. Den resterende del af støtten gives til kort- og dokumentarfilm, hvor det kommercielle potentiale er begrænset. Effekten forbundet med filmenes indtjening må derfor formodes at være begrænset. Endvidere afhænger effekten af, hvordan indtjeningen efterfølgende placeres. I mange tilfælde geninvesteres overskuddet i nye filmprojekter, og bliver dermed en del af det samlede finansielle grundlag for filmproduktion i Sverige. Da det ikke har været muligt at indsamle data om geninvesteringer, er det ikke muligt nærmere at vurdere effekten af dette. 3.1 Investering Film i Skåne stiller som krav for at tildele et filmprojekt midler, at Støtten kan højest udgøre 30% af det samlede budget Mindst det dobbelte af støttebeløbet skal forbruges i Skåne Udover ovenstående kan Film i Skåne stille krav om rettigheder i produktionen, samt at en vis del af de ansatte skal være fra Skåne. Disse krav anvendes i varierende grad. 6 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

10 Finansieringen - udover støtten fra Film i Skåne - rejses fra Svenska Filminstituttet Andre nordiske filminstitutter og fonde Støtte via EU's media+ program samt fonde Co-produktioner med Svenske TV-selskaber Co-produktioner med udenlandske TV-selskaber Distributionsselskaber Andre private investorer Hovedparten af finansieringskilderne ligger dermed uden for Skåne, og hovedparten af finansieringen rejses dermed også uden for Skåne. Det betyder, at Film i Skånes støtte til filmproduktionen i høj grad tiltrækker investeringer til Skåne. 3.2 Forbrug Et krav for tildeling af støtte er, at mindst halvdelen af støtten forbruges i Skåne, dvs. til køb af arbejdskraft, produktionsudstyr, serviceydelser mv. Dette har en direkte effekt for personer, der er involveret i produktionen, og en indirekte effekt for de virksomheder, der er underleverandører til produktionen. Dette er illustreret i figuren neden- for: Figur 3.1: Oversigt over den direkte værdiskabelse ved filmproduktion Filmproduktion Filmarbejdere Forbrug Opsparing Hotel, catering Udlejning af Transport Øvrige filmu dstyr Beskæftig ede Virksomheder Beskæftig ede Virksomheder 7 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

11 Figuren illustrerer, at der direkte til filmproduktionen er knyttet en række filmarbejdere, fx skuespillere, regissører, fotografer mv. Disse erhverver en indkomst (løn) i forbindelse med filmproduktionen, der anvendes på enten forbrug af varer og serviceydelser, eller til opsparing. Udover den direkte aflønning, købes der serviceydelser i form af hotelindlogeringer og catering, transport, leje af produktionsudstyr mv. For at virksomhederne kan levere disse ydelser til filmproduktionen ansætter de personale og køber varer og serviceydelser fra andre virksomheder. Igangsættelsen af en filmproduktion har dermed en direkte effekt i form af øget indkomst blandt filmarbejderne, og en indirekte effekt, gennem køb af varer og service-ydelser hos andre virksomheder, der igen skaber øget efterspørgsel efter arbejdskraft og blandt andre virksomheder. Udover de direkte og indirekte effekter opstår der afledte effekter i forbindelse med produktionen, som følge af indkomststigningen blandt de beskæftigede. Den højere indkomst anvendes til opsparing og køb af varer og serviceydelser. Dette er illustreret i figuren for filmarbejdere, men effekten opstår i alle led i kæden, hvor der skabes indkomst til beskæftigede. Et eksempel på en afledt effekt er øget efterspørgsel efter boliger, når beskæftigelsen og dermed indkomsten stiger. I det næste kapitel analyseres de direkte og indirekte effekter af filmproduktioner, Film i Skåne har været involveret i. For de indirekte effekter er analysen dog begrænset til effekter af første orden, dvs. effekten blandt de virksomheder, der direkte leverer input til filmproduktionen. I notatets kapitel 4 vurderes de indirekte og afledte effekter på et overordnet niveau. 8 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

12 4. Forbrug i en filmproduktion Beregningen af de direkte og indirekte effekter af filmproduktion er baseret på en analyse af omkostningsfordelingen i ti projekter, som Film i Skåne har støttet mellem 2000 og Regnskaberne fordeler sig på fire langfilm, tre kortfilm og tre dokumentarfilm. Der er således ikke tale om en totaldækkende analyse af projekter støttet af Film i Skåne, men det vurderes, at der er tale om et repræsentativt udsnit af projekter opgjort i forhold til støttens størrelse. De specifikke filmprojekter fremgår af tabel 2. Figur 4.1: Projekter, der er anvendt til beregning af direkte og indirekte Kategori Navn Ulvepigen Tinke Det odödliga Langfilm Capricciosa Så vit som en snö Hotel Rienne Kortfilm Music for one apartment Ensamma Stunder Blådårar 2 Dokumentarfilm Närvarande Svenstorp Blues I figur 2 er udgifterne fordelt på præproduktion, produktion, postproduktion, administration samt øvrigt. Det fremgår, at omkostningsfordelingen for dokumentarfilm afviger fra de øvrige typer af film: Produktionen af en dokumentarfilm vejer ikke særlig tungt (ca. 25 pct. af det samlede budget), mens postproduktion er en stor post (næsten 60 pct.). Det modsatte gør sig gældende for de andre kategorier, hvor produktionen udgør mere end halvdelen af de samlede omkostninger. Omkostningerne forbundet med præproduktion, administration og øvrigt er begrænset og fylder stort set det samme for de fire kategorier af film. 9 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

13 Figur 4.2: Fordeling af udgifter på hovedposter Fordeling af udgifter på hovedposter Produktion Postproduktion Præproduktion Administration Samlet Dokumentarfilm Langfilm Kortfilm Øvrigt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Der kan ligeledes konstateres forskelle med hensyn til, hvor midlerne anvendes for de forskellige kategorier af film, jf. tabellen neden for. For langfilmene bruges i gennemsnit 36% af budgettet i Skåne, mens kort- og dokumentarfilmene anvender over 70% af budgettet i Skåne. Forholdsmæssigt har kort- og dokumentarfilm dermed størst regionaløkonomisk betydning, men da langfilmenes budgetter er langt større, er bidraget i kroner til regionen væsentligt større for denne kategori af film. 10 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

14 Figur 4.3: Forbrug i filmproduktionen fordelt på filmkategori og hvor pengene forbruges I al (mio. kr.)t I Skåne (mio. kr.) Andel brugt i Skåne Langfilm 82,0 29,2 36% Kortfilm 2,6 2,0 77% Dokumentarfilm 6,7 4,8 72% Figur 3 indeholder en tilsvarende opgørelse, men for de enkelte film. Det fremgår, at det er alle langfilm, der forbruger en lavere andel af budgettet i Skåne. Ulvepigen Tinke brugte 15,5%, og ingen af de andre langfilm brugte mere end ca. 40% af budgettet i regionen. Den lave andel for Ulvepigen Tinke skyldes ikke mindst, at filmen er produceret som en samproduktion imellem Danmark og Sverige. Dermed er det kun en begrænset del af indspilningerne, som er foregået i Sverige og dermed i Skåne. Filmen er derfor ikke typisk for et langfilmsprojekt støttet af Film i Skåne. Figur 4.4: Andel af budgettet forbrugt i Skåne for de ti projekter. Andel af budgettet forbrugt i Skåne Ensamma Stunder Närvarande Hotel Rienne Så vit som snö Det odödliga Samlet 0% 20% 40% 60% 80% 100% 11 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

15 Ovenstående afspejler den geografiske omkostningsprofil generelt for projekterne. For nærmere at belyse Film i Skånes regionaløkonomiske betydning er der beregnet en såkaldt støttemultiplikator for hvert af de ti projekter. Støttemultiplikatoren udtrykker dermed, hvor stor en del af den udbetalte støtte, der realiseres som øget forbrug i Skåne. Støttemultiplikatoren er præsenteret i figur 4. Det er ikke uproblematisk at sammenligne de forskellige filmkategorier mht. støttemultiplikator: I Så vit som en snö har Film i Skåne bidraget med en yderst begrænset del af budgettet i et projekt, som stort set udelukkende blev produceret i Skåne. Det giver en meget stor multiplikator. Der en øvre støttegrænse på for kort- og dokumentarfilm, hvilket for større projekter af denne type giver en meget stor støttemultiplikator. Med disse forbehold viser figur 4, at den højeste støttemultiplikator findes for Så vit som en snö, hvor der for hver krone Film i Skåne støttede filmen med blev brugt næsten ti kroner i regionen. Støttemultiplikatoren for de øvrige langfilm er til gengæld de laveste, da der kun blev forbrugt godt det dobbelte af støtten i regionen, dvs. tæt på mindstekravet for modtagelse af støtte. Til gengæld er langfilmsprojekternes budgetter væsentligt større end budgetterne for kort- og dokumentarfilm, og effekten for Skåne opgjort i kroner er derfor klart større for denne kategori af film, jf. ovenfor. 12 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

16 Figur 4.5: Støttemultiplikator for de 10 behandlede projekter. Støttemultiplikator Så vit som en snö Hotel Rienne Music for one apartment Ensamma Stunder Det odödliga Samlet De indirekte effekter opstår som beskrevet i kapitel 2 som følge af, at virksomheder i og uden for Skåne leverer varer og tjenesteydelser til filmproduktionen. Det er derfor relevant at se på, hvordan omkostningerne fordeler sig på forskellige poster i regnskaberne, dvs. hvor meget der bliver brugt på transport, administration, udstyr osv., og hvor stor en andel der efterspørges hhv. i og uden for Skåne. De 13 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

17 ti regnskaber der danner grundlag for denne analyse er dog ikke opstillet identisk, og flere af regnskaberne er ikke tilstrækkeligt detaljerede til en analyse af denne type. Den følgende opgørelse er derfor alene baseret på Så vit som en snö, Ulvepigen Tinke samt Capricciosa, da det ikke for de andre filmprojekter har været muligt at fordele udgifterne geografisk I den første opgørelse er forbruget fordelt geografisk i forhold til flowet i filmproduktionen, dvs. for hhv. præproduktion, produktion og postproduktion, samt administration og øvrige udgifter, jf. tabellen neden for. Det fremgår, at for ingen af områderne er der forbrugt mere end halvdelen i Skåne, hvilket naturligvis hænger sammen med, at langfilmene generelt bruger en mindre andel af budgettet i regionen, jf. ovenfor. Men det er værd at bemærke, at produktionen af filmene i større grad finder sted i regionen, og postproduktionen omvendt kun i begrænset omfang skaber efterspørgsel i regionen. Figur 4.6: Andel af budgetsum brugt i Skåne fordelt på hovedposter I alt (mio. kr.) I Skåne (mio. kr.) Andel brugt i Skåne Præproduktion 7,3 2,4 33,0% Produktion 48,7 22,1 45,4% Postproduktion 12,0 2,1 17,0% Administration 5,1 0,6 11,6% Øvrigt 2,8 0,8 27,6% Som for den geografiske fordeling af omkostningerne samlet set, kan der udregnes støttemultiplikatorer for de enkelte poster. Støtten til projekterne er antaget proportionalt fordelt imellem posterne, og er sat i forhold til forbruget i Skåne for hver post. Støttemultiplikatoren er derfor tæt forbundet med den samlede andel der forbruges i Skåne, jf. tabel 4 ovenfor. Tabel 5 indeholder den gennemsnitlige støttemultiplikator for de tre langfilmsprojekter. Som det fremgår er støttemultiplikatoren størst for produktion og præproduktion, og lavest for postproduktion, administration og øvrigt. 14 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

18 Figur 4.7: Støttemultiplikator for de enkelte hovedbudskaber Støtte (mio. kr.) Multiplikator Præproduktion 0,5 5,18 Produktion 3,5 5,82 Postproduktion 1,3 2,52 Administration 0,4 2,42 Øvrigt 0,2 2,40 Resultaterne i tabel 5 afspejler filmerhvervets styrkepositioner i Skåne. En stor del af præproduktionen og produktionen kan således gennemføres inden for regionen, mens efterbehandlingen i postproduktionen varetages af personer og virksomheder uden for Skåne. En højere støttemultiplikator vil fremadrettet kunne realiseres, hvis der i Skåne opbygges tilstrækkeligt med kompetencer til, at også postproduktionen kan gennemføres inden for regionen. Da en stor del af administrationen også er knyttet til postproduktion vil støttemultiplikatoren for denne også stige. Hvorvidt det er rationelt at opbygge denne type kompetencer i regionen kan dog diskuteres, da der hovedsageligt er tale om højt specialiserede funktioner, det ikke nødvendigvis vil være effektivt løses lokalt. Med hensyn til kategorien øvrige er det vanskeligt at vurdere mulighederne for at øge multiplikatoren, da der er tale om en samlekategori, der dækker over blandt andet markedsføring og uforudsete udgifter. Ovenstående analyse viser, hvordan budgetterne for udvalgte filmprojekter støttet af film i Skåne er sammensat, både med hensyn til fordelingen på de forskellige dele af en filmproduktion og i forhold til om forbruget er inden eller uden for Skåne. I det følgende kapitel 15 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

19 anvendes resultaterne til at beregne de direkte og indirekte effekter af filmproduktion. 16 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

20 5. Regionaløkonomisk effekt Den regionaløkonomiske effekt består af hhv. direkte og indirekte effekter, der beregnes i afsnit 4.1. Den samlede effekt, dvs. inklusiv de afledte effekter af øget indkomst som følge af filmproduktion beregnes i afsnit Direkte Effekt og indirekte effekter 1 Den samlede filmproduktion i Skåne genererede i 2002 en omsætning på 50 mio. kr., samt et forbrug i regionen på 35 mio. kr. Film i Skåne bidrog med finansiering af projekter med en samlet omsætning på 29 mio. kr., hvoraf 15 mio. kr. blev forbrugt i regionen. Af den samlede omsætning i forbindelse med filmproduktion i Skåne var Film i Skåne således involveret i næsten 60% af projekterne. Set i forhold til den relativt begrænsede støtte Film i Skåne har til rådighed (4,6 mio. kr. i 2002) er dette en relativt høj andel. I en vurdering af Film i Skånes betydning for filmerhvervet og dermed regionaløkonomien i Skåne, skal det overvejes, hvorvidt projekterne ville være blevet gennemført helt eller delvist i Skåne, hvis ikke Film i Skåne støttede projekterne. To argumenter taler for, at Film i Skåne har stor betydning for gennemførelsen af de projekter de støtter: Film i Skåne støtter en række smalle film, hvor den øvrige finansiering typisk kommer fra Svenska Filminstituttet og SVT. Mulighederne for at finde anden (regional) finansiering vurderes at være små. Hovedparten af finansieringen af filmprojekter kommer fra investorer uden for Skåne. At projekterne gennemføres i Skåne 1 Beregningerne i dette afsnit er baseret på data fra Film i Skåne dækkende alle projektansøgninger indsendt i Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

21 indikerer, at Film i Skånes indsats har stor betydning for lokaliseringen. Begge argumenter taler for, at projekterne ikke ville være blevet gennemført, eller ville være gennemført uden for Skåne, uden en indsats fra Film i Skåne. Specielt for lang-film gør dette sig gældende. For langfilmene antages det derfor, at Film i Skånes støtte er afgørende for placeringen af produktionen. En del af kort- og dokumentarfilmene ville være blevet produceret alligevel. Som et skøn for Film i Skånes betydning er det antaget, at alle langfilmene og halvdelen af kort- og dokumentarfilmene ville blive indspillet andre steder uden Film i Skånes støtte. Som beskrevet indledningsvis bidrager Film i Skåne også til opbygning og vedligeholdelse af et attraktivt produktionsmiljø i Skåne. En del af omsætningen og forbruget i filmprojekter, der ikke modtager støtte fra Film i Skåne, skal således medregnes som en del af effekten af Film i Skånes indsats. Da der ikke eksisterer statistik eller undersøgelser, der kan give en indikation af denne betydning, er det antaget, at 25% af den øvrige filmproduktion kan henføres til Film i Skånes virke. Med ovenstående antagelser om effekten af Film i Skånes støtte, er den samlede direkte og indirekte effekt beregnet i tabel 6 neden for. I 2002 trak Film i Skåne således et forbrug på 15 mio. kr. til regionen som følge af et indskud i filmproduktionen på 4,6 mio. kr. Figur 5.1: Film i Skånes betydning for filmproduktionen i Skåne Forbrug i Skåne Andel(FIS) Forbrug(FIS) Direkte støttede projekter 15 mio. kr. 80% 12 mio. SEK Andre projekter 20 mio. kr. 25% 5 mio. SEK Samlet 35 mio. kr. 49% 17 mio. SEK De 17 mio. kr. er summen af de direkte og indirekte effekter. For at adskille de to typer af effekter er det nødvendigt at se på, hvor stor en del af det samlede forbrug, der er anvendt på underleverandører. 18 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

22 Denne andel er den indirekte effekt, og det resterende forbrug er således den direkte effekt. 19 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

23 Ud fra de ti projektbudgetter er det estimeret, hvor stor en andel af omkostningerne, der går til underleverandører til projekterne. Det er typisk inden for følgende kategorier, at der gøres brug af underleverandører: Udstyr (leje og køb), Kost, logi og transport samt effekter og redigering. Fordelingen på disse typer af underleverandører er givet i tabel 7 neden for. Figur 5.2: Andel af samlet projektsum brugt på underleverandører Procent af samlet projektsum Udstyr (Leje og køb) 21% Kost, logi samt transport 9% Effekter og redigering 8% Udenfor kategori 6% Samlet 44% Note: Baseret på ti regnskaber Leje og køb af udstyr er den største post, idet 21% af det samlede budget anvendes på denne udgiftspost. For de øvrige underleverandørposter er andelen stort set den samme lige under 10%. Samlet er 44% af projektsummen gået til underleverandører. Resultaterne gælder projekterne generelt, dvs. det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af den samlede efterspørgsel efter ydelser, der leveres af virksomheder i Skåne. Opdelingen i hhv. efterspørgsel i og uden for Skåne kan dog foretages for de tre langfilm Ulvepigen Tinke, Capricciosa samt Så vit som en snö, jf. tabellen nedenfor. Figur 5.3: Andel af projektsum brugt på underleverandører for Ulvepigen Tinke, Capricciosa samt Så vit som en snö Procent af samlet projektsum Udstyr (leje og køb) 10% Kost, logi samt transport 8% Effekter og redigering - Udenfor kategori 2% 20 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

24 Samlet 20% Note: Baseret på Ulvepigen Tinke, Capricciosa samt Så vit som en snö Samlet set er andelen af produktionsbudgettet der anvendes på underleverandører i Skåne 20%, dvs. væsentligt under den samlede andel på 44%, jf. ovenfor. En sammenligning af tabel 7 og tabel 8 viser, at andelen af budgettet, der bruges på Kost, logi samt transport i Skåne er stort set den samme, hvilket viser disse ydelsers lokale fundament. For de øvrige omkostningskategorier falder andelen kraftigt, og Effekter og redigering falder helt bort, hvilket vil sige at disse omkostninger er lagt uden for Skåne. Dette understøtter regnskabsanalysen i kapitel 3, hvoraf det fremgik, at postproduktion kun i begrænset omfang finder sted inden for regionen. Konklusionen er derfor, at den del af effekter og redigering, der finder sted i Skåne, foretages af produktionsselskabets egne ansatte. På baggrund af de ti regnskaber, der er anvendt til nærværende analyse kan det så-ledes konkluderes, at mellem 20% og 44% af den samlede omsætning i filmproduktion anvendes på køb af varer og serviceydelser i Skåne. 20% er et absolut minimums-skøn, da denne andel er baseret alene på regnskaber for langfilm, som generelt forbruger en mindre del i Skåne, sammenlignet med kort- og dokumentarfilm. 44% er et absolut maksimumsskøn, da dette er det samlede forbrug på underleverandører i film-produktionen. Til opdelingen af den samlede effekt i direkte og indirekte effekter anvendes en andel på 24 pct. Andelen er beregnet som et vægtet gennemsnit af 20% og 44%, hvor lang-filmenes forbrug vægtes med 80%, da 80% af det samlede forbrug i Skåne kan henføres til kategorien af langfilm, jf. tabel Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

25 Den direkte effekt af Film i Skånes indsats bliver dermed et forbrug på 12,9 mio. kr., og en indirekte effekt blandt underleverandører på 4,1 mio. kr. i Skåne. 22 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

26 5.2 Samlet effekt Udover de direkte og indirekte effekter af filmproduktion, skaber produktionen afledte effekter gennem et øget forbrug som følge af øgede indkomster. En præcis beregning af de afledte effekter kræver anvendelse af regionaløkonomiske, hvilket ligger uden for nærværende analyse. De afledte effekter beregnes derfor på baggrund af multiplikatorer anvendt i tidligere studier. I Dansk Filmproduktion Samfundsøkonomisk Effekt, Producentforeningen 2002, anvendes en multiplikator for den afledte effekt af omsætningen på 1,5 2. Denne multiplikator kan ikke ukritisk overføres til at gælde for Skåne, da multiplikatorens størrelse afhænger af økonomiens sammensætning, og de konkrete projekter, der analyseres. Der er dog argumenter for multiplikatoren for den afledte effekt er af samme størrelsesorden i Skåne som i Danmark: Multiplikatoren for den indirekte effekt af filmproduktion i Skåne er 32% (4,1/12,9, jf. afsnittet ovenfor.). I undersøgelsen for Danmark findes en multiplikator på 34%. Filmproduktionen i Skåne er stærkt integreret med den øvrige filmproduktion i Øresundsregionen, herunder København. At multiplikatoren for den afledte effekt af filmproduktion er 1,5 forekommer således at være et fornuftigt skøn for Skåne. Tabellen nedenfor opsummere de direkte, indirekte og afledte effekter på forbruget i filmproduktionen i Skåne, der kan henføres til Film i Skånes indsats. Samlet set udbetaler Film i Skåne filmstøtte på 4,6 2 Størrelsen er fastsat på baggrund af tidligere danske og internationale studier af underholdningsindustriens betydning for samfundsøkonomien. 23 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

27 mio. kr., hvilket resulterer i en samlet meromsætning i Skåne på 19,4 mio. kr. Figur 5.4: Effekt på omsætningen i Skåne som følge af tildeling af Film i Skånes tildeling af støtte på 4,6 mio. kr. Direkte effekter Indirekte effekter Afledte effekter I alt Forbrug i Skåne 12,9 mio. kr. 4,1 mio. kr. 2,4 mio. kr. 19,4 mio. kr. Overordnet er der i Skåne beskæftiget omkring 400 personer med produktion af film. Det er dog ikke muligt nærmere at afgrænse, hvor stor en del af disse, der direkte er beskæftiget med projekter støttet af Film i Skåne. Dette skyldes først og fremmest, at filmarbejderne er projektansatte, og supplerer deres indkomst med arbejde uden for Skåne, og med arbejde, der ikke er forbundet med produktion af lang-, kort, eller dokumentarfilm, fx reklamefilm, TV og lignende. Et groft skøn over beskæftigelseseffekten kan baseres på den gennemsnitlige løn (inkl. arbejdsgiverafgifter) for de direkte ansatte i filmbranchen og den gennemsnitlige omsætning pr. medarbejder for de indirekte og afledte effekter. De 12,9 mio. kr. er direkte løn til ansatte i filmbranchen. Med en gennemsnitsløn på kr. årligt 3 + sociale afgifter på 0,3282 * giver dette en beskæftigelse på 41 personer. Dertil skal lægges den indirekte og afledte beskæftigelse, dvs. beskæftigede i andre brancher end filmbranchen. De samlede indirekte og afledte effekter udgør 6,5 mio. kr. Gennemsnitsomsætningen pr. ansat er i analysen af det danske filmerhverv opgjort til 1 mio. kr. pr. fuldtidsansat. Hvis man antager den samme gennemsnitsomsætning pr. ansat i Skåne betyder det, at 3 Der er anvendt en årsløn på , der er beregnet som gennemsnitslønnen, inkl. provision og overtidsbetaling for tjänstemän og arbetere i branchen: Utbilding og forskning, vård og omsorg, interessorg og religiösa samf, rekreation, kultur, sport og andra service (SCB, august 2003) 24 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

28 der er en samlet beskæftigelseseffekt på ca. 47 fuldtidsansatte som følge af Film i Skånes tildeling af støtte. 25 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

29 Umiddelbart forekommer beskæftigelseseffekten at være begrænset, men det er i den forbindelse væsentligt at pege på, at Film i Skåne ikke blot har en beskæftigelsesmålsætning, men skal bidrage til kompetenceopbygning bredt inden for filmerhvervet i Skåne. Set i forhold til Film i Skånes formål er det derfor af større betydning, at støtten når ud til en bred kreds af filmarbejdere end at der skabes fuldtidsarbejde for få ansatte. Dette mål nås sandsynligvis, da de 47 fuldtidsstillinger er spredt på op til 400 ansatte, jf. indledningen til dette afsnit. Ovenstående beregninger af effekten er sammenfattet i tabellen neden for. Figur 5.5: Forbrug, beskæftigelse, indkomst og indkomstskat 2002 ved støtte på kr Forbrug i Skåne i alt Direkte forbrug (aflønning) Forbrug hos underleverandører 900 Fuldtidsansatte 0,06 Indkomst Indkomstskat Indkomst: Der er anvendt en årsløn på , der er beregnet som gennemsnitslønnen, inkl. provision og overtidsbetaling for tjänstemän og arbetere i branchen Utbilding og forskning, vård o omsorg, intresseorg og religiösa samf, rekreation, kultur, sport og andra service (SCB, august 2003) Indkomstskat: Er beregnet ved en gennemsnitsskat på 32.2% (SCB 2003). For hver kr. Film i Skåne giver i støtte forbruges der kr. i regionen, heraf kr. direkte til aflønning af de ansatte i filmproduktionen, og 900 kr. forbruges som køb af ydelser hos underleverandører, dvs. andre virksomheder i Skåne. De kr. i støtte giver i gennemsnit beskæftigelse til 0,06 fuldtidsansatte og en indkomst på kr. Af denne indkomst betales kr. i skat. At skatten overstiger det udbetalte støttebeløb skyldes, at den samlede 26 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

30 investering i produktionen er mindst det dobbelte af Film i Skånes støtte. 27 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

31 6. Makroøkonomiske effekter Afslutningsvis perspektiveres Film i Skånes rolle i forhold til det erhvervsmæssige potentiale, der forventes at ligge i filmproduktion i Øresundsregionen. Potentialet findes både i forhold til filmerhvervet, og for regionens erhvervsliv generelt. Erhvervsmæssigt potentiale for filmbranchen Filmbranchen i Danmark forventer en 10% vækst årligt i de kommende år. Da der er en høj grad af integration på tværs af Øresund, kan en lignende vækst forventes i Skåne. For at illustrere mulige fremtidsscenarier for filmbranchen i Skåne benyttes to sæt af forventninger til den forventede vækst. Et pessimistisk bud på fremtiden i branchen er 5% vækst årligt, mens et optimistisk bud er en årlig vækst på 20%. Figuren neden for skitserer forskellen på de to scenarier i forhold til forbrug i skåne: Figur 6.1: Udviklingen i forbruget i forbindelse med filmproduktion i et lav- og et høj-vækstscenarie 28 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

32 Forbrug i Skåne (mio. kr.) % vækst 20% vækst Ved en årlig vækst på 5% vil filmproduktionsbranchen i Skåne i 2010 have en omsætning på ca. 64 mio. kr. og et forbrug i regionen på ca. 52 mio. kr. Ved en årlig vækst på 20% vil forbruget i Skåne i 2010 være ca. 150 mio. kr., ud af et samlet forbrug på ca. 215 mio. kr. Lægges den afledte effekt til det mest optimistiske scenarie vil filmerhvervet i 2010 forbruge godt 175 mio. kr. i Skåne i Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

33 I ovenstående er der antaget en fast årlig vækst i filmproduktionen i Skåne. Erfaringerne fra andre erhvervsområder er, at udviklingen sjældent er lineær, men sker i spring. Det betyder, at der i nogle år vil være en meget kraftig vækst, efterfulgt af svag eller stagnerende vækst i en periode, hvor virksomheder og andre aktører konsoliderer sig på et økonomisk højere niveau. Nedenstående figur illustrerer dette. Det skal understreges, at der alene er tale om en illustration, da timingen og størrelsen af de enkelte spring er umulig at forudsige. Figur 6.2. Forbruget i forbindelse med filmproduktion i et højvækstscenarie, hvor udviklingen foregår i spring 20% vækst i alt - Udvikling i spring Forbrug i Skåne (mio. kr.) Hvor stor betydning Film i Skåne har og vil få for denne udvikling er det vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt, men analysen i nærværende notat har vist, at der er tale om et engagement i en meget stor del af filmerhvervet. Og det må derfor også forventes, at 30 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

34 Film i Skåne vil være en vigtig brik i realiseringen af filmbranchens erhvervsmæssige potentiale fremover. I dag går Film i Skåne ind i 10% af alle ansøgninger om støtte til filmprojekter svarende til 1-2 langfilmsprojekter om året. Set i lyset af Film i Skånes store engagement i filmerhvervet er der derfor grund til at tro, at bedre finansieringsmuligheder for filmproduktion i Skåne vil betyde, at der nås en kritisk masse og at langt flere projekter dermed realiseres i Skåne. På den baggrund forekommer en potentiel vækst på 20% ikke urealistisk. Betydning for erhvervsudviklingen i Skåne Kultursektoren er et af de områder, der oplever de største vækstrater for øjeblikket. Kultur og underholdning er i dag USAs største eksportsektor, og på globalt plan er handlen med kultur vokset fra 95 mia. dollars i 1980 til 387 mia. dollars i 1998, en vækst på over 300%. Det er et tegn på, at den kulturelle bevidsthed hos folk er stigende, og i forbindelse med det bliver kulturlivet i stigende grad en parameter, som folk tager i betragtning, når de vælger levested. I mange områder kan der erkendes stigende samarbejder mellem kulturliv og erhvervsliv, og mange steder har dette medført en synergieffekt, der er kommet begge lejre til gode. Erhvervslivet har fået nye, kreative tilgange til forretningsførelsen, og kunstnerne er blevet mere markedsmindede i deres tilgang til kunsten. Derfor er der lovende perspektiver i at indsætte kulturlivet i bred forstand og filmproduktionen i mere snæver forstand som vækstlokomotiv i Skåne. I samarbejde med filmproduktionsbranchen i København er der et kulturelt potentiale, som udadtil kan profilere regionen positivt. Udvikling af kulturerhvervene har en direkte effekt på den økonomiske vækst i en region, men synergieffekter kan forventes at skabe endnu større værdi for regionen på længere sigt. Det skyldes, at kultur er med til at give regioner og byer et levende miljø, større livskvalitet og en stærkere profil udadtil. 31 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

35 Sammenhængen mellem et rigt kulturliv og den erhvervsmæssige udvikling i en regionen er dokumenteret af den amerikanske professor Richard Florida, der har påvist en stærk sammenhæng mellem tilstedeværelsen af kreative miljøer, investeringer og økonomisk vækst (det såkaldte creativity index). Forklaringen er, at et kreativt miljø tiltrækker ikke bare turister, men også dygtige medarbejdere, som igen tiltrækker investeringer. Teorien er indgående beskrevet i hans bestseller The Rise of the Creative Class. 32 Øresund Filmkommission: Film i Skåne Regionaløkonomisk analyse

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

INDTÆGTSANALYSE AF DANSKE SPILLEFILM PREMIERE 2003/2007/2011

INDTÆGTSANALYSE AF DANSKE SPILLEFILM PREMIERE 2003/2007/2011 INDTÆGTSANALYSE AF DANSKE SPILLEFILM PREMIERE 2003/2007/2011 DET DANSKE FILMINSTITUT / FEBRUAR 2014 Indtægtsanalyse af danske spillefilm med premiere i hhv. 2003, 2007 og 2011 1. Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

En regional filmfond i Hovedstadsområdet

En regional filmfond i Hovedstadsområdet En regional filmfond i Hovedstadsområdet Ansøgning til Vækstforum Hovedstaden d. 31. oktober 2011 Copenhagen Entertainments Filmfondsgruppe: Lars Hermann, dir. i Copenhagen Film Festivals (formand) Klaus

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Nulvækstens betydning for socialpædagoger

Nulvækstens betydning for socialpædagoger NOTAT Kontakt: oaf@sl.dk ukk@sl.dk 22. april 2015 Nulvækstens betydning for socialpædagoger Debatten om væksten i den offentlige sektor frem mod 2020 er et centralt politisk tema frem mod folketingsvalget.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN

KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN December 2015 Kompetencer I hvilken grad har virksomheden inden for det sidste år oplevet problemer med at skaffe

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 18.

Effekter af Fondens investeringer Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 18. Effekter af Fondens investeringer 2013-2017 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 18. april 2017 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

November 2013 Endelig rapport. Sundhedstilstanden i dansk spillefilmsproduktion

November 2013 Endelig rapport. Sundhedstilstanden i dansk spillefilmsproduktion November 2013 Endelig rapport Sundhedstilstanden i dansk spillefilmsproduktion Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning 3 1.1. Den danske model for filmproduktion 3 1.2. Opsamling og konklusion

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat,

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde

Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde MIRANOVA ANALYSE Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde Over 100 mia. kroner er investeret i danske aktive investeringsfonde, der opererer uden et sammenligningsindeks. Investorerne

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 25. april 2016 Forfattere: Christian Jervelund Niels Christian Fredslund Kristoffer Jensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Iværksætterlån årgang 2014

Iværksætterlån årgang 2014 Iværksætterlån årgang 2014 Status på første årgang af iværksætterlån Iværksættere udfordrer både sig selv og finansieringsinstitut Kun omtrent halvdelene af alle nystartede virksomheder eksisterer efter

Læs mere

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk Revisorbranchen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk. OM FSR ANALYSE

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere