Katalyse på nano - avancerede eksperimentelle og teoretiske teknikker, hvilket har ført til et gennembrud i den detaljerede
|
|
- Caroline Astrid Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Katalyse på nano - - ny indsigt i miljøkatalysator Katalyse spiller en afgørende rolle både i vor energiproduktion og ved løsningen af vigtige miljøproblemer. Ved brug af moderne nano-teknologiske instrumenter er der sket et gennembrud i udforskningen af katalysatorer. f Jeppe Vang Lauritsen, Stig Helveg og Flemming Besenbacher 10 6 t/år n Katalyse er et meget aktivt og spændende forskningsfelt på grænsefladen mellem fysik og kemi. En katalysator er et stof, der kan styre en kemisk reaktion og få den til at forløbe hurtigere eller i en bestemt retning vel og mærke uden at katalysatoren selv bliver forbrugt i den kemiske proces. Selv om man har anvendt katalytiske processer i snart 100 år, så mangler man en detaljeret mikroskopisk forståelse af katalysatorer og katalytiske processer, og udviklingen af nye og bedre katalysatorer er derfor ofte en tidskrævende og vanskelig proces præget af empiri og af trial and error -metoden. På det seneste er der i grundforskningsregi udviklet nye, avancerede eksperimentelle og teoretiske teknikker, hvilket har ført til et gennembrud i den detaljerede forståelse af katalysatorers egenskaber og struktur. Vi er dermed ved begyndelsen af en helt ny tid, hvor det måske bliver muligt at designe katalysatorer med forudbestemte egenskaber til anvendelse i den kemiske produktion. Katalysatorer er uundværlige Katalyse har enorm samfundsmæssig betydning, idet næsten 90% af processerne i den kemiske industri er baseret på katalyse. Katalysatorer danner således grundlaget for en industri SO udslip fra olieprodukter Nye regler for svovlindhold År År ppm S i diesel Figur 1. Svovludslippet fra brændstoffer er reduceret betydeligt i løbet af de seneste 5 år. Der er med andre ord tale om en succeshistorie, men det er nødvendigt med yderligere reduktion. Både EU og US har f.eks. vedtaget nye skrappe krav til svovlindholdet i dieselolie. EU: med en årlig omsætning på flere tusinde milliarder kr., og værdien af slutprodukterne, hvori katalysatorer indgår, udgør % af industrilandenes bruttonationalprodukter. Også energi- og miljømæssige problemstillinger er i høj grad forbundet med katalyse, og en række konkrete problemer, bl.a. reduktion af forureningen fra biler, kraftværker og raffinaderier, kræver udvikling af nye forbedrede katalysatorer. Myndighederne i EU og US har eksempelvis for nyligt besluttet at reducere miljøbelastningen af svovl som stammer fra afbrænding af diesel (figur 1). Miljøkrav kræver bedre katalysatorer Råolie indeholder en lang række urenheder, som af praktiske såvel som miljømæssige hensyn skal fjernes før olien raffineres til benzin, diesel og andre olieprodukter. Specielt indholdet af svovl i råolie har fået meget opmærksomhed, idet afbrændingen af olieprodukter med svovl i sidste ende giver anledning til syreregn med forsuring af vandløb og søer samt skovdød til følge. Svovl fjernes katalytisk ved en proces, der hedder afsvovling. Desværre er de nuværende katalysatorer ikke effektive nok til at reducere svovlindholdet tilstrækkeligt. De nye restriktioner på området kræver, at svovlindholdet i diesel reduceres fra de nuværende 350 ppm til 50 ppm inden år 005, og der er således brug for tilsvarende mere effektive katalysatorer. Det er målet, at detaljeret grundforskning i katalysatorens opbygning og virkemåde vil gøre det muligt at designe en langt mere effektiv katalysator til afsvovling. Katalysatorer er komplekse En af forklaringerne på den manglende mikroskopiske indsigt i katalysatorens virkemåde skal findes i katalysatorernes komplekse opbygning (figur ). En typisk såkaldt heterogen katalysator består af meget små, aktive nano-partikler (diameter 3-10 nm, hvor 1 nm = 10 9 m), som er fordelt på overfladen af et bæremateriale med et meget stort overfladeareal. På den måde skabes der en enorm kontaktflade mellem de aktive nanopartikler og reagerende gasser eller væsker. Et gram af en katalysator kan have et areal på størrelse med flere parcelhusgrunde! Reaktionsbetingelserne komplicerer tingene yderligere, idet katalytiske processer typisk foregår ved høje temperaturer og høje tryk.
2 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b skala Gennembrud ved hjælp af STM Man har længe haft en idé om det grundlæggende princip bag afsvovlingskatalysatorens virkemåde, men det har ikke været muligt at iagttage katalysatorens struktur på atomart niveau (se figur 3). Hvad er f.eks. den detaljerede form af nanopartiklerne i katalysatoren? Hvordan sidder atomerne i specielt kantområderne af nanopartiklerne i forhold til hinanden? Hvor sidder de katalytisk aktive centre? lle disse spørgsmål har det hidtil været svært at få svar på. Vi har i CMP-gruppen (Center for tomic-scale Materials Physics) i Århus anvendt et Scanning Tunneling Mikroskop (STM se boksen næste side) til at se de atomare detaljer af de aktive nanopartikler i katalysatoren. Billederne har afsløret en række nye og overraskende egenskaber af katalysatoren, som kan være af stor betydning for videreudviklingen af de eksisterende katalysatorer. Resultaterne har derfor allerede vakt stor international opsigt, og resultaterne har været omtalt som top story i det ansete amerikanske ugeskrift Chemical and Engineering News. Figur. Katalyse i industrien foregår typisk i store tryktanke, som er fyldt med piller af et porøst bæremateriale, hvorpå de små, aktive katalysatorpatikler sidder. Den effektive kontaktoverflade med reaktanterne er enorm op til flere parcelhusgrunde pr. gram katalysatormateriale. Hvad er en katalysator? Den klassiske definition på en katalysator er et stof, der kan øge hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive forbrugt. Man skelner mellem homogen katalyse, hvor både katalysatoren og reaktanterne er i samme fase (f.eks. væske), og heterogen katalyse, hvor katalysatoren er et fast stof og reaktanterne enten er en gas eller en væske. Heterogen katalyse har den fordel, at katalysatormaterialet nemt kan separeres fra produktet, der således ikke forurenes. Forløbet af en typisk kemisk reaktion kan skitseres ved hjælp af et energiniveaudiagram som vist på figuren. For at få reaktionen til at forløbe skal reaktanter overvinde en aktiveringsbarriere (E a ), der er vist som den grønne kurve for en ukatalyseret reaktion i gasfasen. Hastighedskonstanten (k) for en given reaktion hænger direkte sammen med aktiveringsbarrerien givet ved rrhenius lov: / RT k = e -E a hvor er en konstant og R er Energi Katalysator B B -- B Reaktions koordinat gaskonstanten. Fra dennne sammenhæng ses det, at reaktionshastigheden kan øges, hvis man hæver temperaturen. Dette er dog sjældent hensigtsmæssigt. Hvis man derimod sænker aktiveringsbarrieren, har det samme effekt, og det er præcis, hvad en katalysator gør. Dette er skitseret med den blå kurve i energiniveaudiagrammet. På grund af den eksponentielle afhængighed kan selv en lille ændring i aktiveringsbarrieren have stor effekt på reaktionshastigheden. Den præcise måde, hvormed barrieren sænkes, varierer fra system til system og er ofte svær at beskrive. Fælles for alle er dog, at det foregår ved, at reaktanter binder til aktive centre i katalysatoren, hvorved de molekylære bindinger svækkes, og nye kan opstå. Den katalytiske cyklus sluttes ved, at slutproduktet forlader det aktive center, der hermed gendannes. Betegnelsen cyklus angiver, at processen i princippet kan foregå i al uendelighed, idet katalysatoren konstant regenereres. + B B B B Energiniveaudiagram. En katalysator sænker populært sagt det nødvendige energiniveau for at en reaktion kan forløbe. Grøn kurve er uden katalysator, og den blå er med katalysator.
3 1 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Gas (H ) Katalysator partikler (Co/MoS ) S-holdig olie katalyseprocessen. En sekskantet partikel har to strukturelt forskellige kantstrukturer, hvorimod en trekant kun besidder én af disse. En analyse af de atomare detaljer i STM-billedet gør os i stand til at bestemme de præcise positioner af atomerne på den katalystisk interessante kant. tomart opløste STM-billeder giver direkte indsigt i de atomare detaljer af -nanopartikler. De er dog ikke katalytisk aktive endnu. Katalysatoren aktiveres ved, at brintmolekyler ledes hen over de aktive partikler, hvorved brinten reagerer med svovl. Herved dannes svovlbrinte, og der efterlades en tom plads, en såkaldt svovl-vakance, som man mener, er det aktive center i katalysatoren. Ved det aktive center er Mo atomer underkoordinerede til svovl og vil derfor kunne binde svovl fra et oliemolekyle, som svømmer forbi. Derved fjernes svovl fra råolien og bindes til katalysatorpartiklen. Svovlet på partiklen kan så reagere med et nyt brintmolekyle og danne en ny vakance, hvilket slutter den ka- Bæremateriale (l O ) 3 Foto: Et kemisk procesanlæg, hvor til Haldor Topsøe /S har leveret katalysatorer. Foto: Haldor topsøe /S Gas (H S) fsvovlet olie Figur 3. fsvovling brint og olie ledes gennem katalysatoren ved høj temperatur og tryk, hvorved svovl fjernes fra olien som svovlbrinte. Scanning Tunneling Mikroskopi, STM I 1981 blev Scanning Tunneling Mikroskopi, STM - teknikken udviklet. Det, som man måler med STM, er elektrontætheden på overfladen: En meget tynd og spids metalnål bliver ført meget tæt på en elektriskledende overflade; så tæt, at nålespidsens elektronsky overlapper elektronskyen for det atom, der ligger lige under nålespidsen! Når det sker, er der sandsynlighed for, at en elektron fra overfladen kan overføres til nålen og omvendt, selv om nålespidsen befinder sig 0,5nm over overfladen og slet ikke rører den. Ved at give nålen en elektrisk spænding i forhold til overfladen kan udvekslingen af elektroner mellem nålen og overfladen blive til en ganske lille strøm. Ifølge den klassiske fysik kan Ønsket tunnelstrøm V t Styring af nålen hen over overfladen Wolfram nål der ikke løbe en strøm i det vakuum, der findes mellem nålen og overfladen, men i kvantemekanikken er denne tunnelering af elektroner helt i orden, og strømmen kaldes tunnelstrømmen. Tunnelstrømmens størrelse afhænger eksponentielt af afstanden fra nålespids til overflade, så strømmen er følsom overfor selv de mindste variationer i overfladen. Ved at indstille mikroskopet til hele tiden at skulle have den samme tunnelstrøm må nålen bevæge sig op og ned alt efter, hvordan overfladen ser ud lige nedenunder. Det er disse bevægelser, som udgør målingerne i eksperimentet. Ved at computerbehandle målingerne kan man få et 3-D billede af overfladen, og det er på de billeder, at man kan se atomerne. Piezo-robot, der styrer højden over overfladen Tunnelstrøm Et modelsystem i laboratoriet Der har været mange spekulationer om strukturen af katalysatorpartiklerne, men nu kan de skabes på kontrolleret vis i laboratoriet. Ved at anvende vores eksisterende viden omkring materialers egenskaber på overflader er det lykkedes os at fremstille et realistisk modelsystem af katalysatoren. De aktive nanopartikler i katalysatoren, som hovedsageligt består af molybdæn-disulfid ( ), bliver dannet ved at metallisk molybdæn fordampes ned på en guldoverflade under tilførsel af svovlbrinte. Den detaljerede vækstproces resulterer i dannelsen af nanokrystallinske - partikler. Baseret på krystalstrukturen af har den hidtidige opfattelse været, at nanopartikler måtte være sekskantede. STM-resultaterne (se boksen på næste side) viser mod forventning, at -nanopartikler har en trekantet form, hvilket kan have store konsekvenser, idet man ved, at det udelukkende er partiklernes kanter, som er reaktive i
4 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Sådan ser nanopartiklen ud Kuglemodel, hvor svovl-atomerne er gule, og molybdæn er blå. Nanopartiklen er trekantet, og her vist som mættet med svovl. Det det samme som ses på det øverste STM-billede. Oprindeligt troede man, at -nanopartikelen havde form som en sekskant. STM-billede af en enkeltlags -nanopartikel Billedstørrelsen er 4,1 x 4, nm Til højre er vist STM-billeder af en -nanokrystal, hvor de enkelte atomer i strukturen er opløst. Størrelsen af nanokrystallerne viser sig i gennemsnit kun at være 3,0 nm (1 nm = 10-9 m!), og de er omkring 0, nm høje. STM-billederne viser, at -nanokrystaller har en trekantet form, og højden afslører, at nanopartiklerne kun består af et enkelt S-Mo-S lag. På baggrund af krystalstrukturen for har den hidtidige opfattelse været, at formen af katalysator partiklerne måtte være sekskantet. t de i stedet for har en trekantet form har store konsekvenser, idet man ved, at kun atomer på kanten er aktive i den katalytiske proces. Kanten er altså den vigtige parameter, og mens sekskantede eller hexagonale nanopartikler har to forskellige slags kanter, har trekanten kun én af disse. -strukturen er en lagdelt struktur bestående af S-Mo-S lag stablet oven på hinanden. Observerer man en partikel, der består af et enkelt lag ovenfra, ses det, at S og Mo-atomerne i et enkelt lag danner et hexagonalt gitter. En sekskantet partikel kan afsluttes med to strukturelt forskellige kanter, det vi kalder en Mo-kant og en S-kant. S-kanten er fuldt koordineret til seks svovlatomer og derved mættet med S, mens Mo-kanten derimod ses at være underkoordineret med svovl. Under tilstedeværelsen af svovlbrinte i vækstprocessen vil også Mo-kanten blive mættet med svovl. STM-billedet gør os i stand til at identificere den dannede kantstruktur, idet svovlatomerne på kanten af - trekanten afbildes forskudt i forhold til atomerne på midten af partiklen (vist med prikker). Denne konfiguration passer kun med en struktur, hvor hvert Mo-atom på Mo-kanten er blevet mættet med et enkelt svovl. Tilføres modelsystemet små mængder meget reaktivt brint, ses et STM-billede som vist nederst. -trekanten mangler nogle atomer langs kanten. Med andre ord observes, at brintbehand- Ligeledes et STM-billede af en enkeltlags -nanopartikel, men her mangler der to svovl-atomer (i de hvide cirkler). lingen har resulteret i dannelsen af svovl-vakancer i partiklen. Disse vakancer er de aktive centre i katalysatoren, hvor svovl i oliemolekyler kan bindes. Kuglemodellen viser, at kanten ikke er mættet med svovl.
5 14 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b talytiske cyklus. STM-eksperimenter afslører strukturen af katalysatorpartiklerne i deres aktive tilstand (se boks). Tilføres modelsystemet små mængder af meget reaktivt atomart brint, observeres dannelsen af svovl-vakancer på kanten af partiklerne. Et direkte billede af det aktive center i en katalysator er aldrig blevet observeret før i samme detaljeringsgrad, men disse nye STM-resultater giver et direkte indblik i den aktive katalysators virkemåde. Forbedringer af katalysatoren I bestræbelserne på at forbedre -katalysatoren fandt man allerede på et tidligt tidspunkt ud af, at små mængder af grundstofferne kobolt (Co) eller nikkel (Ni) kan forøge effektiviteten kraftigt. Co virker som en promoter, dvs. en komponent, der øger aktiviteten, mens den detaljerede forståelse af kobolts indvirkning langt fra er klarlagt. Vi har derfor også undersøgt den Copromoterede katalysator, der består af såkaldte Co-Mo-S - partikler. Der har i tidens løb været mange spekulationer omkring strukturen af Co-Mo-S - partikler, men man har igen manglet information om Co- Mo-S nanopartikler på atomart niveau. De nye STM-resultater er yderst interessante, idet de viser, at tilsætningen af Co til -nanopartiklerne får nanopartiklerne til at skifte form (figur 4). Co-Mo- S-nanopartiklerne har nu en sekskantet form i modsætning til trekantformen for! Co-Mo-S-partiklen har altså to forskellige kantstrukturer, og en analyse af den atomare struktur viser, at de lange kanter svarer til dem på -trekanten, mens de korte kanter har en ny kantstruktur, hvor Mo er skiftet ud med Co. Tilstedeværelsen af Co på kanterne kan muligvis forklare den promoterende effekt, idet Co-atomerne i denne struktur allerede er underkoordinerede Billedstørrelsen er 4,8 x 5,3 nm Figur 4. Hvis man tilsætter kobolt, dannes en struktur af Co-Mo-S. STM-billedet viser, at Co-Mo-S har form som en sekskant med Co til stede på den korte af de to forskellige slags kanter. Dette kan muligvis forklare, at denne katalysator er mere effektiv. Kobelt-atomerne er vist med rødt på den lille model (svovl-atomerne er gule og molybdæn er blå). til svovl, og derved har mulighed for at binde svovlholdige molekyler. Samspil mellem industri og grundforskning Projektet er udført i samarbejde med Bjerne S. Clausen og Henrik Topsøe, som fra virksomheden Haldor Topsøe /S, der gennem katalysecenteret ICT (Interdisciplinary Research Center for Catalysis) har medfinancieret projektet bl.a gennem stipendier til to ph.d.-studerende (Stig Helveg & Jeppe V. Lauritsen). Grundforskningen i katalyse er inde i en rivende udvikling og er efterhånden ved at nå et niveau, hvor man kan begynde at forudsige egenskaberne af disse komplekse systemer. Den teoretiske beskrivelse af katalysatorer er en vigtig faktor til dette. Den eksplosive udvikling i computerkraft og en videreudvikling af teoretisk fysik og kemi gør det i dag muligt at kunne regne på katalysatorer og derved opnå en mere komplet beskrivelse. Det tætte samarbejde inden for CMP (STMgruppen i Århus og teori-gruppen på DTU ledet af Jens K. Nørskov) har vist sig at være frugtbart, og studiet af afsvovlingskatalysatoren er et glimrende eksempel. I øjeblikket arbejdes der intenst på at opnå yderligere information fra STM-resultaterne gennem vekselvirkning med teoretiske beregninger. Projektet er et eksempel på, hvordan grundforskning og de redskaber, der benyttes i grundforskningen, kan anvendes direkte til at studere modelsystemer for en kompleks katalysator. Det at kunne afbilde atomare nano-strukturer med Scanning Tunnel Mikroskopet, er et uvurderligt redskab i den videre udvikling af designede katalysatorer, og det planlægges allerede nu at benytte mikroskopet på en række andre områder, hvor man mangler detaljeret indsigt på den atomart niveau. Om forfatterne Jeppe Vang Lauritsen ph.d.-student, M.Sc. Inst. for Fysik og stronomi, arhus Universitet e-post: jvang@ifa.au.dk Stig Helveg, ph.d. Haldor Topsøe s Forskningsog Udviklingslab., Lyngby e-post: sth@topsoe.dk Flemming Besenbacher professor, dr. scient. Inst. for Fysik og stronomi, arhus Universitet e-post: fbe@ifa.au.dk Yderlige oplysninger: STM-gruppen i Århus Hjemmeside for Haldor Topsøe: Direkte link til artikel i Chemical and Engineering News: En god bog at starte med: Katalyse - introduktion til kemien bag katalytiske processer af C. Jacobsen, J. Dohrup, I. Schmidt. Haldor Topsøe s Forskning- og Udviklingslab. Om STM og CMP: Nanoteknologi er vejen frem. ktuel Naturvidenskab nr & Supercomputer sætter skub i forskningen, nr
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mere4. Å RG A N G NR. 1 / 2005 NANO. science - FYSIK OG BIOLOGI MØDES!
4. Å RG A N G NR. 1 / 2005 NANO science - FYSIK OG BIOLOGI MØDES! Mikromekanik afslører bakterier Mikroskopiske siliciumbjælker kan benyttes til hurtigt og effektivt at detektere bakterier i fødevarer.
Læs mereNr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009
Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereEnvironment and Energy
NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereMATERIALEFYSIK PÅ ATOMAR SKAlA
MATERALEFYSK PÅ ATOMAR SKAlA af Flemming Besenbacher..-- Flemming Besenbacher (født 1952) dr. scient. 1994 og siden 1996 professor ved nstitutfor Fysik og Astronomi Aarhus Universitet. Vice-centerleder
Læs mere2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Læs mere14 Nanoteknologiske Horisonter
14 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 2 Nanoteknologi i billeder Fysik Nanoteknologi i billeder Jakob B. Wagner, Center for Elektronnanoskopi Sebastian Horch, Center for Atomic-scale Materials Design,
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereFyld en reaktor spillet
Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere
Læs mereForløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.
Atomer og molekyler Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: I forløbet Atomer og molekyler arbejdes der med helt grundlæggende kemiske begreber omkring stofopbygning, derfor bør temaet placeres
Læs mereAtomers elektronstruktur I
Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære
Læs mereI Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.
Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereKvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers
Kvantemekanik Atomernes vilde verden Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Kvantemekanik Atomernes vilde verden Af Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Univers
Læs mereET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN
32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige
Læs mere9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Læs mereHvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?
Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereFremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler
Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler
Læs mereFremstilling af enkeltlag på sølv
Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereFraktaler. Vejledning. Et snefnug
Fraktaler Vejledning Denne note kan benyttes i gymnasieundervisningen i matematik i 1g, eventuelt efter gennemgangen af emnet logaritmer. Min hensigt har været at give en lille introduktion til en anderledes
Læs mereHvorfor guld er det ædleste metal et studie med tæthedsfunktionalteori
Hvorfor guld er det ædleste metal et studie med tæthedsfunktionalteori Af Lasse B. Vilhelmsen og Anton M.H. Rasmussen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet De fleste er klar over, at guld
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs meregul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.
Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
Læs mereDen menneskelige cochlea
Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereKvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900
Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereSide 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt
Læs mere30 Nanoteknologiske Horisonter
30 KAPITEL 3 Designerpartikler forbedrer katalyse Fysik Ole Lynnerup Trinhammer, Nanoteket, Institut for Fysik Ib Chorkendorff, Martin Johansson, Gunver Nielsen, Jane Hvolbæk Nielsen, Rasmus Munksgård
Læs mereGussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER
STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereNanoteknologiske Horisonter
Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Danmarks Tekniske Universitet 1. udgave, 1. oplag, 2008 Bogen kan hentes som pdf-fil på www.nano.dtu.dk. Redaktion: Anne
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereFYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereSelvsamlende enkeltlag Lærervejledning
Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv er et mindre undervisningsforløb, hvor eleverne selv skal fremstille et sølvlag og belægge det
Læs merei x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg
Læs mereInformation om håndtering af koncentreret myresyre
Information om håndtering af koncentreret myresyre Koncentreret myresyre har været involveret i uheld, hvor eksplosion af flasker indeholdende myresyre har forårsaget materiel- og personskade. Myresyre
Læs mereSabatiers princip (TIL LÆREREN)
Sabatiers princip (TIL LÆREREN) Vær på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatorer Figur 4. Eksempel på målinger. For kobber er der målt både på et ubehandlet folie og samme folie slebet med fint
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereØvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet
29 Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 5.1 Indledning Denne øvelse omhandler et fænomen som blandt andet optræder i en ganske dagligdags situation hvor et mekanisk relæ afbrydes. Overraskende
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Annika B. Lindberg, ph.d. i biologi Kommunikationsafdelingen, Faculty of Science and Technology 1 INDHOLD Det nye Aarhus Universitet Tilbud til dig Samarbejde
Læs mereSkanning Tunnel Mikroskop
Skanning Tunnel Mikroskop Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 5. august 2011 1 Indledning Et Skanning
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mereDifferentialligninger. Ib Michelsen
Differentialligninger Ib Michelsen Ikast 203 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Ligninger og løsninger...3 Indledning...3 Lineære differentialligninger af første orden...3
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereMIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems
MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereFangst- og redskabsovervågning
Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs mereGONIOMETER PGX+ STRENOMETER INFORMATION BESKRIVELSE
STRENOMETER INFORMATION GONIOMETER PGX+ BESKRIVELSE Måling af kontaktvinklen er en velkendt metode til at se hvordan en væske og en overflade påvirker hinanden. Fænomenet kontaktvinkel er fx medvirkende
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereBrombærsolcellens Fysik
Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereEnergi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen
Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:
Læs mere) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi
Vand, saltvand og negativt tryk Jens Skak-Nielsen, Marselisborg Gymnasium I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel
Læs mereOliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereKemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00
Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag
Læs mereDansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereAngiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.
Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mere