Generalforsamling. Torsdag 13. marts 2014, kl Bangshave, Maribo

Transkript

1 2014 Generalforsamling Torsdag 13. marts 2014, kl Bangshave, Maribo

2 Lolland-Falsters Lærerforening Kredsstyrelsen Henrik Hansen Formand Kongresdelegeret Ann Hagbarth Kommunerep., Guldborgsund Kongresdelegeret Birger Petersen Næstformand Kasserer Kongresdelegeret Karina Pedersen Arbejdsmiljøudvalgsformand Kongresdelegeret Erik Nielsen Pædagogisk udvalgsformand Sup. kongresdelegeret Mathias Munkstrup Kommunerep., Lolland Kursusudvalgsformand Sup. kongresdelegeret Malene Hjøllund 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsorden for generalforsamling i Lolland-Falsters Lærerforening... 4 Legatet Marie Sofie Kristine Pedersens Minde... 5 Dagsorden... 6 Resolution... 7 Beretninger... 8 Guldborgsund kommune... 8 Lolland Kommune... 9 Arbejdsmiljøudvalget Pædagogisk udvalg Kursus- og uddannelsesudvalget Årsberetning 2013 fra fraktion Regnskab 2013 og budget 2014 beretning Kredsstyrelsens forslag til vedtægtsændringer

4 Indledning Generalforsamlingen 2014 i Lolland-Falsters Lærerforening er første generalforsamling år ét efter det mest ødelæggende år for det danske aftalesystem og for den danske lærerstand nogensinde. Det vil dette års generalforsamlingen selvfølgelig også komme til at bære præg af. I nærværende digitale kredsblad finder du udvalgsformændenes og kommunerepræsentanternes skriftlige beretninger samt regnskabet, forslag til budget, forretningsorden mm. Udsendelsen giver dig mulighed for at forberede dig til generalforsamlingen og forholde dig til kredsstyrelsens beslutninger, handlinger, strategier og planer. Medbring selv de sider du vil anvende under generalforsamlingen. Generalforsamlingen i 2014 er også en valggeneralforsamling, hvor samtlige kredsstyrelsesmedlemmer er på valg. Mød op og brug din demokratiske ret både i forbindelse med valget men også i forbindelse med de andre beslutninger, der vil blive taget. I sidste år på samme sted skrev jeg: Det er specielt at skulle skrive en indledning til dette blad, idet jeg i skrivende stund ikke kender situationen for os som medlemmer af DLF i morgen, og slet ikke torsdag den 14/3, idet den ændrer sig dagligt. Ja faktisk kan jeg skrive det samme i dag med henblik på den kommende folkeskolereform og de arbejdstidsregler og vilkår vi bliver budt. Selvom arbejdsgiverne nu har haft fra 26/4/2013 til at forberede sig på Lov 409 og i det sidste halve år kendt til den nye folkeskolereform, er det meget, meget lidt konkret vi har fået at vide. Det har ikke skortet på opfordringer fra vores side: - på ønske om og vilje til samarbejde - på at gøre opmærksom på problemstillingerne og - på at opstille spørgsmål til afklaring - på at komme med forslag til hvorledes lærerne kan betrygges i den nuværende situation og komme i gang med arbejdet med kerneopgaven undervisningen under den nye reform. Men svarene udebliver helt eller kommer kun langsomt. Rammerne er langt hen ad vejen ukonkrete eller helt ukendte, principper og værdigrundlag skjulte og man forholder sig ikke reelt til den nye arbejdstidslov, som jo netop adskiller sig radikalt fra den nuværende arbejdstidsaftale, ved at operere med optælling af arbejdstid med al det bureaukrati det vil medføre. På generalforsamlingen skal vi yderligere drøfte årets begivenheder og vurdere på fremtidsperspektiverne. HUSK at tilmelde dig til spisningen via din TR på skolen eller direkte til kredskontoret. På gensyn d. 13/3 kl , men kom i god tid da der jo er medlemskontrol ved indgangen. Henrik Hansen, Formand 3

5 Forretningsorden for generalforsamling i Lolland-Falsters Lærerforening 1. Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af referent, stemmetællere og dirigent. 2. Generalforsamlingen afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan dog udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. 3. Under generalforsamlingen kan kredsstyrelsen forlange debatten afbrudt for at holde et kort kredsstyrelsesmøde. 4. Dirigenten påser, at behandlingen af dagsordenens punkter fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. 5. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 6. Dirigenten kan med forsamlingens tilslutning bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstilleren vil dog være undtaget fra en sådan bestemmelse. 7. Dirigenten eller et medlem kan stille forslag om, at debatten afsluttes efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning af forsamlingen, kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere få tildelt ordet for en afsluttende bemærkning. 8. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftlige til dirigenten. Dirigenten afgør, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag skal sættes til afstemning efter princippet: Det mest vidtgående forslag sættes til afstemning først. 9. Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal - jævnfør dog vedtægternes bestemmelser om 2/3 flertal

6 Afstemning kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis dirigenten eller 10 % af de fremmødte ønsker det. Dog skal personvalg, hvor der er flere kandidater, altid ske ved skriftlig afstemning. 11. Ved personvalg kan fraværende ikke bringes i forslag, med mindre villighed til at modtage valg foreligger skriftligt. 12. Kun de fremmødte medlemmer kan stemme. Der kan således ikke stemmes med fuldmagt. 13. Tvivlsspørgsmål, der ikke kan afgøres af denne forretningsorden eller Lolland-Falsters Lærerforenings vedtægter, afgøres af dirigenten. Legatet Marie Sofie Kristine Pedersens Minde Et antal legatportioner er ledige. Legatet kan søges som boligstøtte til "enker efter og ugifte døtre af folkeskolelærere i Lolland Falster Stift, eller pensionerede folkeskolelærerinder samme sted fra". Portionerne uddeles til kvinder, hvor legatet skønnes at ville blive en væsentlig støtte under selvforsorg", eksempelvis til kvinder under uddannelse. Legatet uddeles for ét år ad gangen. Ansøgning indeholdende oplysninger om økonomi og evt. studieplaner fremsendes senest 1. april 2014 til: Fondslegatet Lolland-Falsters Lærerforening Att.: Birger Petersen Gartnervænget Nykøbing F. 5

7 Ordinær generalforsamling d kl , Restaurant Bangs Have Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Forretningsorden 3. Beretning ved formanden kredsstyrelsen fremsætter forslag til resolution: Folkeskolen skal være skolen for de fleste 4. Regnskab ved kassereren 5. Forslag til vedtægtsændringer 6. Vedtagelse af næste periodes kontingent med baggrund i budgetforslag 7. Valg 8. Eventuelt Allersidste frist for tilmelding til spisning på generalforsamlingen er mandag d. 10/3 kl Men HUSK at melde afbud, hvis du af en eller anden årsag alligevel ikke kan deltage og har tilmeldt dig. Det sparer kredsen for unødige udgifter til mad m.v., hvis du husker at annullere din tilmelding. VALG: Med den foreløbige dagsorden blev der også udsendt valgoplæg fra de på det tidspunkt kendte kandidater til kredsstyrelsen. Efterfølgende er der blevet tilføjet endnu en kandidat, som har fået lagt sit valgoplæg på vores hjemmeside. Hvis der skulle komme yderligere kandidater, som ønsker at få deres valgoplæg på hjemmesiden, er det stadig muligt. Sidste frist for fremsendelse af valgoplæg, som vi kan nå et lægge på hjemmesiden, er onsdag d.12/3 kl Se: Send oplægget til 068@dlf.org Henrik Hansen, formand 6

8 Kredsstyrelsen fremsætter nedenstående resolution på generalforsamlingen. Herudover påtænker vi at fremlægge yderligere to resolutioner vedr. lærernes arbejdstid og folkeskolereformen. Disse vil foreligge i trykt form på selve generalforsamlingen. Resolution Folkeskolen skal være skolen for alle. Det er dog ikke længere det indlysende valg for forældre til elever i den skolepligtige alder at sende deres børn i folkeskolen. Folkets skole, som skal være stedet, der sikrer sammenhængskraften i det danske samfund, og hvor alle samfundslag skal kunne mødes - er udfordret! For øjeblikket vælger alt for mange folkeskolen fra pga. de udfordringer skolen primært er kastet ud i: - Inklusionsopgaven, - Folkeskolereformen, - Faste årlige besparelser, - Trusler om og effektuerede skolelukninger. Det kan ikke undre, at mange forældre vælger folkeskolen fra, når de kan melde deres børn ind i privatskoler, som er fritaget for at tage et socialt ansvar og som derfor kan nøjes med at koncentrere sig om de bedst fungerende børn og unge. Hvis vi ønsker at bevare folkets skole, må vi sikre vilkår og økonomi, som kan konkurrere med de private skoler. Det er på tide, at politikerne i Lolland og Guldborgsund kommuner bakker helhjertet op om vores fælles skole! 7

9 Beretninger Guldborgsund kommune Et forår som bød på lidt af hvert og politisk aktivitet i forhold til at få vores kommunes politikere ind i kampen til vores fordel. Der har været mange møder med de politiske partier og tilsyneladende spildte kræfter for at fortælle om fordelene ved vores nuværende arbejdstidsaftale, og politikkerne overlod helt afgørelsen til de forhandlende parter og regeringen, hvilket udmundede i en lov i stedet. Efter regeringsindgrebet har man ikke i vores kommune ønsket at indgå en ny arbejdstidsaftale. Dog gav mange af politikkerne på vores valgmøde tilsagn om, at det var en god idé med en aftale med lærerne. De sparede lønmidler under lockouten er delvis blevet brugt til erstatningstimer og til at opgradere vores nedslidte it. Vi kunne godt have tænkt os at alle midlerne gik til undervisningstimer. Efter lockouten var der ikke megen kontakt til forvaltningen, men efter sommerferien er vi begyndt at mødes uformelt med Undervisningsafdelingen. Der er lydhørhed, selvom skolelederne og undervisningschefen meldte ud, at der fra skoleåret 2014/15 var fuld tilstedeværelse på skolerne, ingen fleksibilitet. Der været afholdt fællesmøde med tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og skolelederne i december for at tale om arbejdstid og arbejdspladser. Foreningen var ligeledes inviteret sammen med de andre fagforeninger til møde med skolelederne om præsentation af folkeskolereform. Vi prøver om det er muligt at udfærdige et fælles forståelsespapir med forvaltning og skolelederforeningen. Vi har afgivet høringssvar på folkeskolereform og budget, hvilket ikke på nuværende tidspunkt er behandlet i det politiske udvalg på gr. af kommunalvalg, for ligesom i andre kommuner er det svært at overskue, hvad den nye reform kommer til at koste. Desværre ser det ud til at lærerne kommer til at betale en del i form af flere undervisningstimer for den enkelte, ellers ville der ikke være nok midler til lærernes arbejdspladser. Lige i øjeblikket er vi i gang med lønforhandlinger, idet vores lønaftale også er opsagt. Der er enighed om at midlerne skal bibeholdes i systemet, og at den enkelte helst ikke skal lide lønnedgang. Hovedudvalg, MED-aftale I øjeblikket er vi ved at evaluere kommunens nuværende MED-aftale fra april Der bliver udsendt spørgeskemaer til MED-udvalgene og andre for at kvalificere den nye MED-aftale. Det er meningen at den nye organisering skal passe til den nye struktur med centerchefer og centerudvalg og ikke som tidligere områdeudvalg. Denne organisationsændring har der været brugt meget lang tid på. Ændringen har ikke betydet så meget for skolernes vedkommende, men en del for andre områder. Hovedudvalget har på et tidligt tidspunkt været inddraget i arbejdet med fastlæggelse af budget 2014, bl.a. kunne vi gøre opmærksom på, at man var nødt til at afsætte midler til lærernes arbejdspladser, når der nu er fuld tilstedeværelse. 8

10 I hovedudvalget er der meget fokus på sygefravær og kommunens placering på den nationale/kommunale statistik. Der er forskellige tiltag for at nedbringe sygefraværet, både i forhold til den enkelte arbejdsplads og lederne og tillidsrepræsentanterne. Centerudvalg/områdeudvalg Der har bl.a. været høringer, hvor det er svært at svare som et enigt udvalg. Høringen om Folkeskolereformen og budget var især svær, da lærere og pædagoger selvfølgelig har hver deres særinteresser, så de fleste gange overlades svarene til de enkelte skolers MED-udvalg. Inklusion Arbejdet i inklusionsgruppen i kommunen gik lidt i stå i foråret, og undervisningsafdelingen udsendte så kort efter sommerferien et spørgeskema til alle om inklusion. Svarene skulle benyttes i kvalitetsrapporten. Af svarene fremgik det, at mange lærere manglede kompetencer til at undervise de inkluderede elever med diagnoser. Det er et problem, at man ikke har lavet en mere langstrakt plan, for at alle kunne få disse kompetencer. Ann Hagbarth, kommunerepræsentant Lolland Kommune Året 2013 blev for Lolland Kommunes lærere lige så historisk, som for resten af landets lærere. For ud over at april måned blev historisk kold, så blev de overenskomstansatte lærere lockoutet, mens tjenestemændene kæmpede kampen inden for skolernes mure. Ude på gader og stræder stod Lolland Kommunes lærere med faglig stolthed og viste deres kreative, positive og innovative kompetencer frem. En kamp som både skabte bånd på tværs af skolerne i det fællesskab som opstod i baserne, men også bragte stor sorg, da vi blev kørt over af Regeringen og KL. Vores faglige kamp vakte på den lokale scene anerkendelse, hvor fællestillidsmand John Hansens mindelegat blev tildelt lærerne i Lolland, for kampen under lockouten. Forinden havde vi sidst på vinteren forhandlet en ny A08-aftale på plads, hvor lærerne i indeværende skoleår er sikret et professionelt råderum. Et råderum som vi i stigende grad ser indskrænket og som vi med henblik på næste skoleår vil søge at bevare så meget af som muligt. Foråret bød desværre traditionen tro på afskedigelser af syv lærere ude på skolerne især grundet elevtalsfald. Vi har i Lærerforeningen forståelse for, at arbejdsgiverne vil vise rettidig omhug ift. overholdelse af budgetterne. Men når skolerne efterfølgende slår en lang række faste og tidsbegrænsede stillinger op, sender det et signal om manglende overblik over 9

11 det kommende skoleår. Dette har vi fra Lærerforeningens side italesat og appelleret til, at arbejdsgiverne skal have is i maven. Efteråret 2013 bød på det fortløbende arbejde ift. skolereformen. I Lolland havde man politisk besluttet en proces i tre step. Det første step i efteråret 2013 koncentrerede sig om det politiske og strategiske med udformning af en ny skolepolitik, som skulle være i tråd med reformens krav og intentioner. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som skulle udarbejde målsætninger og resultatmål ud fra undervisningsministeriets og de kommunalpolitiske pejlemærker. Derudfra blev der skrevet et oplæg til en ny skolepolitik, som blev sendt i høring i skolebestyrelser og de lokale MED-udvalg. Fra Lolland-Falsters Lærerforenings side blev der også udarbejdet et høringssvar, som dog ikke blev taget i betragtning. Her ville vi bl.a. gøre opmærksom på, at en skolepolitik ikke er et resultatmålsdokument. Men en kommunes visioner og intentioner og højere mål, som bliver udtrykt heri. Dette fandt vi ikke var tilfældet, hvorfor vi mente at den senere burde revideres med rette interessenter. I de lokale høringssvar til oplægget til en ny skolepolitik efterlyste man især det brede dannelses- og kompetencesyn, som hele formålsparagraffen rummer, som i den grad manglede. Hvilket vi fra Lærerforeningens side også påpegede i vores høringssvar. Oplægget blev på byrådsmødet i Lolland d. 28. januar 2014 indstillet vedtaget som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse, relationer og uddannelse. Der skal således frem mod december 2014 udarbejdes en egentlig skolepolitik vil byde på det konkrete implementeringsarbejde af skolereformen og evalueringen af dette. Vi har i Lærerforeningen en naturlig forventning om at alle lærere bliver inddraget i denne proces, da det uomgængeligt er lærerne, som skal bringe reformens tanker og mål til virkelighed. Lærerne i Lolland har ligesom i resten af landet i den grad været udsultet for faglig anerkendelse. En undersøgelse udgivet af KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) i 2013 viser, at serviceniveauet og produktiviteten på folkeskoleområdet i Lolland er i top, sammenlignet med landets øvrige kommuner. Dette er et vidnesbyrd på den faglige kvalitet, engagement og stolthed som lærerne i Lolland Kommune bringer ind i den undervisning, som vi så hjerteligt brænder for. Mathias Munkstrup, kommunerepræsentant 10

12 Arbejdsmiljøudvalget Året 2013 var et år, der for alvor satte fokus på arbejdsmiljøet. Lockouten i april, den efterfølgende lov om lærernes arbejdstid samt vedtagelsen af den nye folkeskolereform har givet materiale til mange timers arbejde i skolernes arbejdsmiljøudvalg. En AMR udtalte på et møde, at vi ikke kan komme uden om folkeskolereformen eller de nye arbejdstider, så vi skal finde en måde at håndtere den på frem for at blive ved med at sige fra. Hvis vi skal sluge en kamel, så lad os tage en lille bid hver dag frem mod august. Lærerarbejdspladser I forbindelse med Lov 409 har både Lolland og Guldborgsund kommune indført fast tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden. Det betyder, at hver enkelt medarbejder skal have stillet en arbejdsplads til rådighed, som giver mulighed for at udføre og især at forberede sit arbejde. Der en række lovkrav, som vi forventer opfyldt. De færreste skoler har økonomi til at indretning af lærerarbejdspladser. De penge, der er afsat, anslås til ikke at række. Derfor må skolernes egne midler i spil. Eneste sted, der kan spares, er på lærerlønningerne, hvilket betyder færre lærere. Når politikere og forvaltning opstiller kvalitetsmål for undervisning og læring, skal de være klar over de dårligere vilkår, elever og lærere får, når der er færre lærere til at undervise. Kredsen vil problematisere det i møderne med kommunerne, Teamsamarbejde og forberedelse Et godt fungerede team kan øge arbejdsglæden for de fleste, mens et dårligt fungerende team kan få fatale følger for den enkelte. Den nye folkeskolereform lægger op til øget samarbejde i teams på tværs af årgangene. Folderen fra DLF Gode råd om proces frem mod august 14 lægger bl.a. op til fælles planlægning som en del af at formindske forberedelsen til de enkelte fag. I kredsen er vi optaget af, hvordan vores medlemmer forberedes på den øgede grad af samarbejde i teams, især i forhold til pædagogik og planlægning. Med hensyn til teamsamarbejde, forberedelse og undervisning til næste år har vi forskellige fokuspunkter: Forventninger til os selv og vores arbejde. Vi kan ikke nå det samme næste år, som vi kan i år. Hvordan løses det? Hvilken funktion har teamet, hvilke funktioner har vi i teamet? Hvilken skole er vi på hvilke elever, hvilken undervisningskultur, teamkultur osv. Fælles forberedelse kan ikke stå alene. Der skal også være rum og tid til individuel forberedelse. Fælles forberedelse kan på forhånd virke afskrækkende og tidskrævende. Hvordan arbejder vi med det? Vi skal huske at drøfte forberedelsesopgaven og teamsamarbejdet med vores skoleledere. Vi skal ikke løse det alene. Det er skoleledernes ansvar. 11

13 Ny arbejdskultur og arbejdsglæde Lærerarbejdspladser og teamsamarbejde er nogle af de mere håndgribelige ting at tage fat på, mens den kommende ændring af arbejdskulturen og de følelsesmæssige følger af lockouten er mere diffus. Det er en nød, vi ikke har knækket i kredsens arbejdsmiljøudvalg, men kan se, at der i det kommende år vil blive sat store krav til vores alles fleksibilitet, tolerance og forståelse. Registrering af vold og chikane. Sidste år havde vi stor fokus på udarbejdelse af voldspolitikker og retningslinjer på skolerne. Et meget vigtigt redskab i arbejdet med forebyggelse er et effektivt registreringssystem, som bliver brugt af lærerne. Vores tillidsvalgte oplever flere steder modvilje og manglende interesse blandt kollegaerne til at registrere overgreb i skolens eller kommunens egne systemer. Årsagerne kan være, at kollegaerne frygter at en registrering af en hændelse udstiller dem som dårlige lærere. Der kan også være ledere, der er svære at gå til med tilfælde af vold, fordi lederen enten ikke ønsker at registrere det eller bebrejder medarbejderen handlingsforløbet. Hver eneste sag, der ikke bliver registreret, forringer muligheden for forebyggelse Når vold skal forebygges, skal vi kunne tage udgangspunkt i situationen på skolen, og hvis det skulle gå så galt, at en kollega ender med en erhvervssygdom, der gør det svært at komme tilbage til arbejdsmarkedet igen, er dokumentation vigtig, når chancen for at få erstatning skal vurderes. Når der forefindes registreringer, kan man handle på mønstre og begynde at forebygge at det sker igen. Det handler om at finde ud af, hvilke ændringer der kan føre til, at eleven ikke vil få behov for at angribe en lærer eller pædagog. Ændringerne kan variere: Lærerskift, klasseskift, skoleskift, holddeling, enetimer, lokalefordeling, flere pauser, tydeligere struktur, ændre pædagogiske strategier, etablering af fælles pædagogik, forventninger til eleven tydeliggøres, aftaler om acceptabel adfærd og acceptable udveje, ændring af personalesammensætning, skemaændringer, bortvisning, behandling/udredning, psykolog/psykiater (medicin), SSP eller anden hjælp/rådgivning, ekstra ressourcer, møde med bo afdeling, supervision til tackling af eleven, bred orientering om fx forholdsregler i frikvarterer, orientering af forældre, samtale med eleven, inddragelse af amtets konsulent, overvejelser om, hvilke tunge/skarpe/spidse genstande der er i elevens nærhed, opmærksomhed på betydningen af mellempersonelle relationer, lyde osv., opmærksomhed på lys og lyd generelt, Individuel vurdering, forebyggelse af situationer, regulering af adfærd og kontaktformer, den pædagogiske situation tages op til drøftelse og eventuel revision, rutiner bliver lavet, hvis der er et mønster i episoderne, lettelse af elevens stress, videoovervågning, som en mulighed til at analysere samspillet med eleven og på den baggrund ændre personalets håndtering af eleven. (Fra hæftet Magtanvendelse i skolen Forfattere: Center for Ligebehandling af Handicappede / Ane Esbensen og Lene Maj Pedersen) Vi står altså ikke uden muligheder for at handle, men registreringerne er vigtige for at indsatsen bliver så effektiv som muligt. 12

14 Projekt Fastholdelse af lærere I sommeren 2013 afsluttede vi et projekt om at fastholde lærerne på arbejdspladsen. Resultaget ligger nu på personaleweb: Karina Pedersen, formand for arbejdsmiljøudvalget Pædagogisk udvalg Arbejdet i det forgangne år og eksempler på indsatsområder i kommende skoleår. I det forgangne år har vi endnu engang haft inklusion som første prioritet i det pædagogiske udvalg. Arbejdet har selvfølgelig været præget af forårets konflikt, så det har i realiteten først været i sidste halvdel af 2013, at vi har kunnet fordybe os i det pædagogiske arbejde. Inklusion. Foreningens overordnede holdning til inklusion er fortsat: At der skal stilles klare målsætninger. At der er en klar struktur for inklusionstiltag. At lærerne efteruddannes. At der er ressourcepersoner til rådighed (psykologer m.m.) Derudover behøves der kvalificeret støtte til eleverne, dvs. tolærerordninger, hvor støttelæreren er uddannet til at håndtere børn med særlige behov. Behovet for efter-videreuddannelse af lærerne i forbindelse med inklusion blev aktualiseret i Politikens artikel på forsiden d. 8. februar Her var overskriften: Lærere ved for lidt om specialbørn. Heri fremgår det, at 20 % af de adspurgte skoleledere (381) sagde nej til, at lærerne har de kompetencer, der skal til for at kunne inkludere elever med særlige behov. 72 % mente, at lærerne delvist har kompetencerne. Det fremgik af artiklen, at dette forhold kunne føre til, at endnu flere forældre fravælger folkeskolen. Folkeskole kontra privatskole. Vi er i udvalget blevet mere og mere optaget af flugten fra folkeskolen til privatskolerne. Tendensen er klar, antallet af forældre som fravælger folkeskolen er stærkt stigende, deres be- 13

15 grundelse for dette hænger ofte sammen med inklusionsspørgsmålet, mange påpeger uro, som den væsentligste årsag til at fravælge folkeskolen. Elever i folkeskolen 2008: , i privatskoler: Elever i folkeskolen 2012: , i privatskolen: Udvalget vil i samarbejde med de andre kredse i det forpligtende samarbejde arbejde videre med problemstillingen. Vi vil især forsøge at sætte fokus på de vidt forskellige vilkår, vi har som folkeskolelærere i forhold til vilkårene i privatskolerne. Her tænkes især på elevsammensætningen og kriterierne for at få lov til at gå på privatskolerne. Udover ovenstående har vi arbejdet med: Pædagoger i skolen. Dette vil helt klart også blive et fokuspunkt fremover. Folkeskolereformen. Det samme vil gøre sig gældende med dette emne. En af de store opgaver i øvrigt, i forbindelse med arbejdet fra nu af, vil være at sætte fokus på de inkluderede elever efter folkeskolereformen er trådt i kraft. Vil de kunne profitere af denne, eller bliver de endnu ringere stillet end nu? Erik Poul Nielsen, formand for pædagogisk udvalg Kursus- og uddannelsesudvalget I Danmarks Lærerforening blev der i 2013 vedtaget en ny politisk målsætning for foreningens kursus- og uddannelsesvirksomhed. Målsætningen gælder fra August 2013 juli Indenfor rammerne af målsætningen og på grundlag af den indhentede viden om kompetenceudviklingsbehov udvikles og iværksættes foreningens konkrete kursustilbud. DLF s kursus- og uddannelsesvirksomhed skal i perioden specifikt medvirke til at styrke sammenhængskræften i organisationen. Dette skal bl.a. ske ved, at der i foreningens kursustilbud sættes fokus på: Foreningens værdier især principprogrammet og professionsidealet: De organisationsvalgtes muligheder for at udfylde deres roller i forbindelse med de store indholdsmæssige strukturelle ændringer. Kvaliteten i alle foreningens led Det lokale samarbejde 14

16 Som så meget andet blev kursusplanerne for 2. halvår 2013 ændret, således at der kunne fokuseres på at opkvalificering af TR og AMR i viden om Lov 409 og Skolereformen. Udvalget tager sig af opgaver såsom interne kurser for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter (TR/AMR), årligt TR-/AMR-internat, årligt KS-internat, årlig temadag for TR, AMR og skoleledere, medlemsmøder, årligt hus-arrangement, FKS-Syd: samarbejde i Kursus Forum, regionale TR-/AMR-kurser og fælles KS-internat. Siden marts 2013 er der planlagt og afviklet flg. kurser og arrangementer i udvalgets regi: - Konflikthåndtering i et lockoutperspektiv (Medlemsmøde v. Lars Mogensen d ) - DLF-seminar (Seminar om fremtiden for TR, AMR og Kredsstyrelser d ) - Inklusion Den svære vej fra idealer til praksis (Medlemsmøde v. Camilla Dyssegaard d ) - Den nye virkelighed (fælles KS-internat i det forpligtende kredssamarbejde ) - Kommunalvalgsmøder i Lolland og Guldborgsund (Medlemsmøder d ) - Uddannelse af TR & AMR i Lov 409 og Folkeskolereformen (d ) - DLF s Lytte møder i Lolland og Guldborgsund (TR & AMR samt 6 deltagere fra skolerne d ) - Temadag Arbejdsglæde i skolen (TR, AMR, Skoleledere d ) - Ny virkelighed nye roller (Internat for TR & AMR d ) De fleste af de opgaver som vi arbejder med i udvalget er årligt tilbagevendende. Vi er således løbende i gang med planlægning og organisering af diverse kurser, arrangementer mv. Gode idéer og input til dette er hjerteligt velkomne. Mathias Munkstrup, formand for kursus- og uddannelsesudvalget Årsberetning 2013 fra fraktion 4 Igen i år har vi afviklet et væld af vellykkede ture. En enkelt pludselig inspiration, en tur til Eremitagen, blev ikke til noget, men ellers må vi sige, at der har været fin opbakning til det hele. Vi startede året med en tur til Visual Climate Center i Holeby. Generelt må jeg sige, at vi overalt bliver mødt af yderst kvalificerede rundvisere. Det er hele turen værd hver gang at mø- 15

17 de et menneske, der udstråler arbejdsglæde og formidler viden, som kun professionelle kan det. Det var også tilfældet her. Der er ca. 100 glober fordelt over verden med 7 i Europa og den ene af dem ligger i Holeby!!! Et tankevækkende og lidt skræmmende besøg. Som noget nyt bød vi på en let frokost efter generalforsamlingen på kulturværket i Maribo. Om det var derfor er ikke til at sige, men i hvert tilfælde var vi lidt flere, end vi plejer at være. Vi havde derudover den store glæde, at formand Henrik dukkede op og gav os sidste nyt fra lockouten mellem 2 møder i henholdsvis Nakskov og Maribo. Forsamlingen foreslog, at vi støttede lockouten med x antal kr. Vi i styrelsen fandt 7000 kr., som blev brugt på et musikalsk indslag ved et stormøde for medlemmer afholdt af kredsen. Vi havde et hængeparti. Et besøg på Sprogø. Det var venteliste fra turen i 12. Der var igen så stor tilslutning, at vi måtte arrangere en 3. tur. Alle 3 ture var fantastiske oplevelser. Historien, dyrelivet, naturen - alt sammen bidrog til at gøre turen interessant. Vi var i Sprøjtehusteatret og så forestillingen Mød mig på Cassiopeia. En fin oplevelse med vore dygtige amatører, og den dejlige musik var en nydelse. Vejret var med os, da vi i juni måned tog med postbåden fra havnen i Nakskov til Slotø og Enehøje. Årets udflugt gik til Hven. Vi skulle tidligt afsted, vi skulle nemlig med færgen fra Havnegade i Kbh. kl Der skete desværre det, som er enhver arrangørs mareridt - at bussen ikke kom. Et forkert notat i kalenderen, viste det sig. Til alt held var den anden chauffør, der kunne køre 2-dækkeren, mødt tidlig på arbejdet, så alt løste sig i sidste ende og vi nåede færgen. Vi havde 78 pladser, så ved tilmeldingen opstod hurtig venteliste, som vi desværre ikke kunne opfylde ved en ekstra tur. Det er kedeligt at skulle skuffe nogle, men det kan nok ikke undgås. Interessen viser tydeligt, at en tur til Hven kan vi roligt arrangere igen. Todages turen til Viborg var ikke så nem at få besat, men det lykkedes dog i sidste øjeblik at blive de 20, der skulle til for at gennemføre turen. De 20 havde en dejlig tur og vi tager det ad notam og forsøger os med noget nyt i At dronningen skulle på besøg i Vordingborg i september, gjorde at vi helt trygge reserverede et besøg på Vordingborg Borgmuseum sidst i oktober. Vi var overbeviste om, at når majestæten skulle komme, så ville man være færdige med projektet. Det var man ikke!! Men vi fik en helt fantastisk rundvisning, hvor projektet blev nøje beskrevet i alle detaljer. Det bliver spændende at se, når det er endeligt færdigt. At flytte julefrokosten fra Våbensted til Hotel Maribo Søpark synes ikke at give færre deltagere, tværtimod. 16