Synopsis AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR DATALOGI. Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Øst DK-9220 Aalborg Ø Tlf.: TITEL:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synopsis AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR DATALOGI. Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Øst DK-9220 Aalborg Ø Tlf.: 96 35 80 80 TITEL:"

Transkript

1 Interaktionsdesign Teoretisk afklaring af centrale faktorer for brugertilpasset interaktionsdesign Niels Wittrup Andersen Rasmus Eriksen Morten Holst 9. semester Informatik 2008

2

3 AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR DATALOGI Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Øst DK-9220 Aalborg Ø Tlf.: TITEL: TEMA: SEMESTER: PROJEKTGRUPPE: Teoretisk afklaring af centrale faktorer for brugertilpasset interaktionsdesign Interaktionsdesign 9. semester Informatik d540a UDARBEJDET AF: Niels Wittrup Andersen Rasmus Eriksen Morten Holst Synopsis Inspireret af den nye teknologiske virkelighed, hvor vi løbende introduceres for systemer, der ikke kun kan benyttes i arbejdsøjemed, arbejder vi i dette projekt teoretisk med at udvikle et interaktionsdesign, der tager udgangspunkt i brugeren og brugsituationen, frem for systemet. Vi opdeler det analytiske arbejde i tre områder og laver en teoretisk eksploration af bruger, kontekst og system. Vi interviewer en ekspert indenfor området og sammenholder vores teoretiske resultater med interviewet. VEJLEDER: Mikael Vetner Vi afslutter arbejdet med en opsamling på det teoretiske arbejde og præsenterer en praktisk tilgang, til at udvikle et interaktionsdesign hvor fokus ligger på brugerens forventninger og behov. OPLAG: 5 ANTAL SIDER I RAPPORT: 74 ANTAL SIDER I APPENDIX: 3 AFLEVERET: 7. januar 2008 Denne rapport må ikke offentliggøres eller gengives uden tilladelse fra forfatterne. Copyright c 2008

4 4

5 Indhold 1 Indledning Motivation Interaktionsdesign Menneske Maskine Interaktion Kognitiv ergonomi Problemafgrænsning Scenarie Teoretisk tilgang Bagrund for ekspertinterview 23 4 Bruger Hvem er brugeren Hvordan beskrives viden om brugeren Hvordan får vi viden om brugeren Opsamling Ekspertinterview: Bruger Teorien i forhold til praksis Kontekst Hvad er kontekst Hvordan beskrives konteksten Hvordan får vi viden om konteksten Opsamling Ekspertinterview: Kontekst Teorien i forhold til praksis System Hvad er systemet Hvad er vigtigt at vide Hvordan indsamles data 52 1

6 6.4 Konkretisering af interaktionsdesign Teknologiernes indvirkning på interaktionsdesign Opsamling Ekspertinterview: System Teorien i forhold til praksis Opsamling Vigtigt at vide Hvordan indsamles viden Perspektivering Udviklingsovervejelser 68 A Appendix 75 A.1 Interviewguide. 75 B CD 77 2

7 Indledning Motivation Der er de senere år sket en eksplosiv udvikling af teknologiske apparater på forbrugermarkedet. Denne udvikling ses både i en raffinering af allerede bestående apparater, samtidig med, at der hele tiden dukker nye apparater op. En udvikling som blandt andet er muliggjort af forbrugernes velvillighed overfor de nye teknologier. Et eksempel på dette er GPSnavigationssystemer, der i høj grad er blevet allemands eje. Kigger man ind i passerende biler, er det nemt ved selvsyn at få bekræftet dette. En stigning i solgte apparater og dermed en større udbredelse af teknologien, har dannet grundlag for, at der er blevet lagt flere penge i udviklingen. Dette har gjort det muligt at forbedre og formindske fysikken bag, hvorfor GPS nu fås integreret i eksempelvis ure og mobiltelefoner. Teknologiens virkeområde er således også blevet raffineret, fra primært at blive brugt til at navigere efter, til blandt andet at være et redskab for løbere, som at give oplysninger om tilbagelagt afstand, hastighed og andet. Udviklingen og den stigende teknologiske versatilitet har været med til at vække vores interesse for, om brugssituationen har fulgt med udviklingen. Eller rettere om udviklerne har opdateret deres opfattelse af brugssituationen i forhold til deres produkter. Som teknologierne udvikler sig og bliver tilgængelige for den almene bruger, bliver brugerne ligeledes mere sofistikerede og mere kræsne. Hvis vi igen ser på det førnævnte GPS-navigationssystem, er interaktion via berøringsfølsom skærm hurtigt blevet standard og det er derfor også svært at forestille sig at brugerne ville tage til takke med et GPS-system, der kræver at interaktionen foregår med eksempelvis knapper eller pen. Samspillet mellem brugere og system har nået et vist niveau, og brugerne forventer ikke at skulle nøjes med mindre. Et apparat, der har undergået en bemærkelsesværdig udvikling de senere år, er mobiltelefonen, som blandt andet leveres med integreret GPS. En mobiltelefon bruges ikke længere kun til at ringe fra, men er for mange blevet en nødvendighed, indeholdende både kamera, radio, musikafspiller, muligheden for at se tv og surfe på internettet. Derfor kan det også undre, at selve apparatets udformning og interaktionsform ikke har ændret sig betydeligt, siden den første mobile telefon så dagens lys. En grund til dette kan være manglende alternative interaktionsformer, der ville fungere med en sådan mobil enhed. En anden kan være for konservative producenter, der vælger at satse på det, de ved virker. Den sidstnævnte grund virker umiddelbart mest oplagt, eftersom man i dag ser, i denne forbindelse, nye 3

8 Indledning producenter som HTC og Apple, der begge benytter sig af berøringsfølsom skærm på deres mobiltelefoner, figur 1.1. Figur 1.1: Mobiltelefonerne Apple iphone og HTC Touch Apple udvider i deres iphone med endnu ny mulighed, idet der her kan interageres med to fingre på samme tid, eksempelvis til at skalere billeder med [Apple 2007]. Der ses her en udvikling af hvordan, der kan interageres med en mobiltelefon, men ligeledes en udvikling af interaktionsmulighederne med berøringsfølsomme skærme. Producenterne kan tage en sådan udvikling til efterretning, da det kan forventes, at brugerne igen vil højne deres krav til hvad de investerer i, når der skal købes nye apparater. Den personlige computer er endnu et eksempel på et område, hvor udviklingen af de teknologiske ressourcer for længst har overhalet udviklingen af den fysiske udformning og interaktion. Det traditionelle setup med tastatur og mus, er stadig i høj grad stereotypen på den personlige computer, på trods af at dette setup første gang blev brugt tilbage i 1960 erne. Dengang var computeren mindre sofistikeret end en simpel regnemaskine er i dag, men udformningen er basalt set stadig den samme. Med de ressourcer en personlig computer i dag tilbyder, er den ikke længere kun er et nyttigt arbejdsredskab på kontoret, men har også noget at tilbyde udenfor arbejdstiden. I denne forbindelse falder opmærksomheden på et nyt produkt, som synes at være udviklet netop med tanke på dette. 4

9 Motivation Figur 1.2: Microsoft Surface Dette produkt er Microsoft Surface, figur 1.2, der mest af alt minder om et elektronisk kaffebord, og dette er ikke helt tilfældigt. Da projektet startede tilbage i 2001, var det netop med tanke på at lave et interaktivt bord [Microsoft Corporation 2007]. Den første indskydelse vi fik, da vi hørte om Microsoft Surface var, hvorfor kaffebordet nu skal være elektronisk. Efter en kort introduktion ændrer dette sig til, hvorfor der ikke er nogen, der har fundet på det før. Det banebrydende er blandt andet den intuitive måde at bruge kaffebordet på. Igen benyttes en berøringsfølsom skærm, eller overflade, og på denne er det muligt at placere eksempelvis et digitalkamera på overfladen, hvorved billederne, der findes på kameraet, overføres til systemet. Herefter kan de vises på bordet og derved deles med andre. I forhold til det traditionelle computer billede, er dette en anderledes måde at håndtere og se billeder på. Vendes perspektivet om til, hvordan man tidligere, før digitalkameraet var standard, så og delte billeder, virker det ikke helt så aparte. Man sidder igen over bordet og kigger billeder, nu bare med mulighed for at forstørre og redigere dem samtidig. Håndteringen af musik ligner ligeledes den fysiske aktivitet, at bladre gennem cd-reolen, end at søge i foldere på computeren. Microsoft Surface er nyskabende på mange måder, og i særdeleshed i samspillet mellem system og bruger. Det er ikke længere nødvendigt at benytte en inputenhed, for at flytte rundt på ting og interagere med systemet. Det foregår simpelt, med direkte manipulation af grænsefladen, der her er overfladen af bordet. Billeder kan flyttes rundt, som lå de direkte på bordet, og det er muligt for eksempel at male med alle sine fingre på en gang. Alt i alt en meget anderledes interaktion, når der sammenlignes med andre systemer, men en mere naturlig interaktion mellem bruger og system. Mobiltelefonen og den personlige computer er begge produkter, der oprindeligt var tiltænkt en arbejdsmæssig situation, hvorfor det måske ikke bør overraske så meget at designet og interaktionsformen ikke har ændret sig drastisk. Systemernes primære mål har været effektivitet i forhold til jobbet, der skulle udføres og ikke at behage eller underholde brugeren. 5

10 Indledning Det er derimod netop formålet med en række andre systemer, nemlig spilkonsollerne. Her er det producenternes opgave at sørge for, at brugerne ikke kæmper med interaktionen med konsollen, men i stedet med at vinde spillet de spiller. Figur 1.3: Spilkonsollen Nintendo Wii På dette område har Nintendo Wii, figur 1.3, været banebrydende indenfor interaktion, og har startet et opgør med den traditionelle måde at bruge en spillekonsol på. Til de fleste spillekonsoller benyttes der et sæt joypads med diverse knapper og joysticks på. Dette medfører at brugeren i forbindelse med at lære et nyt spil, skal tillære sig nogle tastekombinationer, der muliggør styring af spillet. Wii en benytter sig ligeledes af joypads, men disse har integrerede bevægelsessensorer, der gør det muligt at opfange bevægelsesmønstre og placering. Dette muliggør, at der eksempelvis kan spilles tennis hjemme i stuen med de bevægelser, der faktisk bruges i en tenniskamp. Herved undgås det unaturlige ved at skulle styre med op, ned, venstre, højre samt ketchersving på X eller en anden tast. Dermed kommer intuitiviteten og spiloplevelsen i højsædet, hvilket også bliver gengivet i en artikel fra avisen Ingeniøren. Det handler om at lade ur-mennesket komme frem i os og lade os interagere pr. instinkt i stedet for, at man skal til at lære noget nyt [Møllerhøj 2007, 18] Et punkt, der kunne tale imod Wii en, er dens rendering af grafik, der ikke er på samme niveau som konkurrenterne Playstation 3 og Xbox 360. Dette faktum lader dog ikke til at have effekt på dens popularitet i forskellige anmeldelser og blandt brugere [PC World 2007]. Det bliver yderligere gengivet i en artikel fra News.dk, at spiludviklere prioritere at mange udvikle spil til Nintendo Wii frem for spil til PS3 og Xbox 360 [News.dk 2007]. 6

11 Motivation Den teknologiske virkelighed Nye teknologiske fremstød, blandt andre de nævnte, vil være med til at berige de muligheder, der i dag findes for at skabe intuitive og brugbare systemer, men hvordan er det muligt at afgøre hvad, der er det rette at satse på? I en artikel fra Technology Review [Tristram 2002] berettes det, hvordan Bill Gates, medgrundlægger og bestyrelsesformand for Microsoft, på IT-messen COMDEX i 2001 forudsagde, at interaktion med pen frem for keyboard ville vinde frem. Et andet syn på dette præsenteres i samme artikel af usability ekspert Jakob Nielsen. Han begrunder, at interaktion med pen ikke er blevet mere udbredt, og aldrig vil blive det, skyldes usikkerheden for, at systemet rent faktisk opfatter, det man ønsker at skrive. I forhold til et tastatur, hvor et tryk på tasten d altid giver det samme input til systemet, vil usikkerheden omkring,hvorvidt systemet opfattede det ønskede input, ved eksempelvis at skrive et d med pen, gøre at brugeren er nødt til at tjekke systemet, mens der interageres. Det er ikke vores agenda at afgøre hvem af de to der har ret, men det giver stof til eftertanke, at to så markante personer indenfor IT udvikling kan se så forskelligt på hvad fremtiden bringer. Jakob Nielsen giver selv et bud på et svar, da han citeres således: Most people think of design as a debugging process he grumbles. They think you come up with a product, then go ask people what s wrong with it. To my way of thinking that s exactly wrong. The best products are going to come out of following people around. [Tristram 2002, 36] Han mener altså der er en tendens til at skyde først og spørge bagefter, frem for at gå til brugeren og få det fornødne grundlag at designe ud fra. Donald A. Norman udtykker i artiklen sin enighed med Nielsen og udtaler, at de bedste produkter bliver designet med udgangspunkt i brugeren, ikke teknologien. Helt uden om teknologien vil man dog aldrig komme, for som nævnt tidligere er udviklingen af teknologien med til at forme brugerne. Brugere bliver løbende mere sofistikerede og krævende, som de vænnes til de nye muligheder. Standarder ændrer sig løbende, og skaber således også nye vilkår for, hvordan nye produkter udvikles. Vi befinder os således i en teknologisk virkelighed, hvor brugere ser TV på mobiltelefonen, kan styre hjemmets stikkontakter fra computeren og få bilen til at parallelparkere af sig selv. Dermed ikke sagt at alle brugere med ét øger deres krav og på den måde gør alle produkter på markedet forældede. Den egentlige konsekvens er, at udviklere og producenter udfordres til altid at være på forkant og bevidste om, hvordan den teknologiske virkelighed tager sig ud. Dette er som sådan ikke en nyhed, der har altid været et behov for at følge med og være opdateret for at kunne konkurrere med andre. Det der gør en forskel i dag, er at teknologierne har rykket sig fra rollen som arbejdsredskab, til at være en større og større del af hverdagen for os alle. Den teknologiske og brugernes udvikling er altså med til at presse os som udviklere og 7

12 Indledning vi mener, der er et behov for at revurdere de metoder, vi bruger til at udvikle efter. Fra vores egen erfaring med systemudvikling ser vi, at man ofte, meget tidligt i processen, låser sig fast i forhold til teknologi og platform. Dette må siges at være en hæmsko, for at kunne innovere i forhold til system og interaktionsform. Yderligere kan det tyde på, at der bør inddrages en mere dybdegående analyse af de omgivelser, de enkelte systemer skal bruges i. Der vil være forskel på, hvor et apparat skal bruges og teknologiens nuværende alsidighed gør, at brugskonteksten kan være med til at afgøre, hvordan det skal designes. At denne aktivitet i de metoder vi har arbejdet med er manglende eller nedtonet, kan skyldes den stereotyp af computeren der er i spil, i forhold til både italesættelse, brug og dermed også forståelsen af en computer. Som vi har beskrevet tidligere, er der en tendens til, at når der tales om det at arbejde med en computer, så menes der: at sidde foran sin skærm med mus og tastatur ved sin side. Denne stereotyp stemmer ikke overens med hvad computere i dag bliver brugt til og ser vi bare på hjemmet, findes der eksempelvis efterhånden ikke en vaskemaskine, der ikke har en computer indbygget. Der er altså sket en skævvridning i forholdet mellem funktionaliteten og interaktionen mellem bruger og system. Havde nogen i sin tid mon forestillet sig, at man i fremtiden skulle betjene et kamera via knapperne på en telefon, før disse blev sat sammen. Resultatet kan blandt andet ses i form af de brugermanualer, der mange gange er nødvendige for, at brugeren kan finde rundt i de mange muligheder, et system tilbyder. Dermed ikke sagt, at behovet for en brugermanual er lig med et dårligt produkt, men det giver alligevel stof til eftertanke, og kan tolkes som udtryk for et misforhold mellem fysisk form, funktionalitet og brugssituation. Ideelt set burde begrebet brugermanual ikke eksistere, men en verden uden er formentlig utopisk. Ikke desto mindre er det et ideal, udvikling af produkter med god grund kunne målrettes efter. For at kunne opnå dette harmoniske samspil mellem bruger og system, mener vi et oplagt sted at dykke ned, er i processen omkring design af interaktion, da det er i interaktionen, at brugeren møder systemet. 1.2 Interaktionsdesign Begrebet interaktionsdesign har været brugt siden 1990, hvor Bill Moggridge første gang satte ord på det at designe interaktion.på trods af at det først for nyligt er blevet en formel disciplin, har den været praktiseret lang tid før det. Da menneskene i sin tid begyndte at kommunikere med hinanden over tid og sted, blev der samtidig designet interaktion. Eksempler på dette er telegrafen og siden telefonen, der gjorde det muligt at kommunikere over store afstande. For at kunne bruge redskaberne til at kommunikere med, var det allerede der nødvendigt at skabe mulighed for en interaktion mellem systemet og brugeren. Formålet med designet af interaktionen var på dette tidspunkt funktionalitet, og ikke at tilgodese brugerens behov eller begrænsninger. Skulle man bruge systemet, måtte man tillære sig teknikkerne. [Saffer 2006] 8

13 Interaktionsdesign Som teknologierne op gennem det 20. århundrede blev mere fremskredne, voksede bevistheden omkring behovet for interaktionsdesign samtidig. Der blev produceret mere og mere avancerede apparater, hvilket forøgede behovet for intuitive interaktionsdesign. De mange timer brugt foran videomaskinen, i forgæves forsøg på at få den til at optage eller stille klokken, er et eksempel på et stigende behov, for at interaktion skulle designes til de tiltænkte brugere. Hvor det førhen var kutyme, at programmører udviklede systemer til andre programmører, skulle systemer nu designes til slutbrugere og operatører. En milepæl, der markerer dette, var udviklingen af Xerox Star interfacet [Johnson et al. 1989], figur 1.4, hvor der blev brugt meget energi på at designe før implementeringen. Man brugte her grafiske designere og testede interfacet på brugere. En af de nyskabende ting de kom frem til, var brugen af ikoner til programmer, og dette var således en af de ting man testede med brugerne. Figur 1.4: Xerox Star interfacet Denne proces fandt sted i de tidlige 1970 ere og den dag i dag møder man til stadighed systemer, der har fundet inspiration i Star systemet. Af disse kan blandt andet nævnes Microsoft Windows og Apples Mac OS, der begge bygger på desktop-metaforen, som Xerox med Star skabte At designe et design Det Xerox formåede var, at skabe et design, der på en gang gjorde det muligt for brugeren at interagere med systemet, uden at skulle lære at afkode systemets interface først. I interfacet benyttede man sig af ikoner, som allerede havde en betydning for brugeren fra deres vante rammer. På trods af dette blev Xerox Star ikke ret populært, selvom det har haft en stor indvirkning på eftertiden. En af de fejl der pointeres af Johnson et al. [1989] er, at bruger- 9

14 Indledning ne, der blev testet med, var medarbejdere hos selskabet selv. Disse havde således en anden forståelsesramme, end den egentlige slutbruger ville have. Sagt med andre ord, befandt testpersonerne sig i en ganske anden kontekst, end den systemet var tiltænkt. Teorikerne byder på mange forskellige tilgange til opnåelse af et godt interaktionsdesign, hvilket vidner om et område der på ingen måde er trivielt at arbejde med. Derfor ses der også en vis forskel i tilgange fra forskellige virksomheder, hvilket kan illustreres med Microsoft s og Apple s tilgange til udviklingen af styresystemer. Microsoft udfører ifølge Saffer [2006] gennemgående brugertests og forskning, mens Apple, som er kendt for deres innovative design, istedet gør brug af beta-testning. I vores dagligdag kan vi se eksempler på forskellige interaktionsdesign. De fungerer og bruges af mange, men nogle har ikke fulgt med udviklingen. I bogen Designing for Interaction [Saffer 2006] gives der følgende eksempel. En elkoger, som mange bruger dagligt, tænkes ikke umiddelbart, som noget man interagerer med. Trods det, ville det være muligt at få den til at fortælle os, hvor varm den er, om der er vand i den eller ej, om den skal rengøres og så videre. Brugerne har tilpasset sig den nuværende situation og det er derfor ikke et erkendte behov. Pointen er, at selvom behovet ikke er erkendt, betyder det ikke at behovet ikke skal tilgodeses Interaktionsdesign som fagområde Som sagt er interaktionsdesign som disciplin relativ ny, og derfor findes der heller ikke én klar definition af, hvad området dækker. Vi vil derfor her redegøre for, hvad vi mener interaktionsdesign dækker over. Som udgangspunkt for dette vil vi se på, hvordan andre forfattere placerer disciplinen i forhold til andre i samme område. Preece et al. [2007] beskriver interaktionsdesign som fundamental for alle områder, der arbejder med computerbaserede systemer til mennesker, både i forskningsmæssig og praktisk forstand. Figur 1.5 illustrerer, hvordan de ser forholdet mellem interaktionsdesign og forskellige akademiske discipliner, designpraksisser samt de tværfaglige områder her imellem. 10

15 Interaktionsdesign Figur 1.5: Forhold inden for bidragsydende akademiske discipliner, designpraksisser og tværfaglige områder til interaktionsdesign efter Preece et al. [2007]. Figuren viser Interaktionsdesign, som en centralt placeret disciplin, men den gensidige relation til blandt andet Human Factors, Kognitiv Design og Ergonomi og ikke mindst Menneske-Maskin-Interaktion (MMI), er med til at flytte den ned mod de tværfaglige områder. Dette virker naturligt, idet alle disse områder arbejder mod samme mål, nemlig at skabe systemer der er tilpasset menneskers behov. Saffer [2006] forsøger i hans bog at sætte skel op mellem de forskellige områder. Vi mener ikke skellene fungerer, idet han udelukkende ønsker at betragte interaktion, der håndterer kommunikation mellem mennesker. Denne distinktion er på sin vis lidt forunderlig, idet interaktionen man ønsker at designe ligger mellem computer og menneske. Det kunne tyde på, at formålet er at lægge afstand til den nærmeste beslægtede disciplin MMI. Vi mener ikke der er behov for denne distancering, idet disciplinerne overlapper, uden at de er identiske. Interaktionsdesign placerer sig ifølge Saffer mellem MMI og Kognitiv Design og Ergonomi, hvilket vi mener er en rationel placering. På den ene side bevæger MMI sig over mod systemudvikling, mens det Kognitive Ergonomi og Design fortsætter mod Human Factors. Som med MMI, trækker Interaktionsdesign ligeledes på dele fra den Kognitive ergonomi. Dette samspil mener vi er vigtigt, da det netop er fra Kognitiv Ergonomi, vi får redskaber og viden til at kunne kreere det harmoniske samspil, vi ønsker mellem system og bruger. Det vi leder efter her, er blandt andet hvad Donald Norman kalder Affordance. Det der gør at mennesker finder det naturligt, at et dørhåndtag eksempelvis skal trykkes ned. Det er her den menneskelige kognition, der afgør hvad der falder naturligt og hvad der ikke gør. 11

16 Indledning Kognitiv Ergonomi vil blive gennemgået yderligere i afsnit 1.4. Når interaktionsdesignere i dag skaber et interaktionsdesign, er det med tiden for øje. Den tidligere nævnte Xerox Star, figur 1.4, bliver betragtet som et godt eksempel på interaktionsdesign, men replikerer man i dag deres metode, vil resultatet givetvis blive et andet. Interaktionsdesign skabes ind i en tid og forældes sammen med tiden. Konteksten er på samme måde med til at forælde et interaktionsdesign. For som med tiden, skifter konteksten også. Derfor skal interaktion designes til den tid og de brugere, som skal anvende det. Fundamentet for interaktionsdesign er derfor i konstant bevægelse, hvorfor et interaktionsdesign altid bør baseres på den aktuelle tid og kontekst. En del af tiden og konteksten, er teknologiens stadie og i særdeleshed de produkter, der er tilstede. I takt med det voksende antal apparater der findes, vokser fundamentet for interaktionsdesign proportionalt og fundamentet er i dag større end nogensinde [Saffer 2006]. Derfor er det essentielt at tilpasse interaktionsdesignet til den konkrete systemudviklingensproces og tage højde for de brugere, som systemet udvikles til. Menneske Maskine Interaktion (MMI) arbejder med dette område. MMI er et omfangsrigt område og vi vil i det følgende skitsere hvad MMI dækker over. 1.3 Menneske Maskine Interaktion MMI startede som professionel branche i starten af 1980 erne og udsprang blandt andet fra en konference omkring Human Factors in Computing. Det skete på samme tidspunkt, som den personlige computer begyndte at vinde frem i verden, og behovet for mere brugervenlige computere begyndte således at melde sig. Det siger sig selv at almindelige mennesker, der ikke nødvendigvis er forskere eller på anden måde har teknisk viden, har andre behov, for hvordan en computer skal virke. MMI har således været med til at skabe en naturlig interesse for, at løse problemet for de nye brugere af computere. [Dix et al. 1998] Human Factors begrebet dækker blandt andet over, hvordan vi mennesker opfører os fysisk og psykisk og rummer en hel del forskellige aspekter af disse emner. Med det begreb i tankerne kunne det tænkes at de mennesker, der skulle designe denne bedre interaktion ville tage udgangspunkt i hvordan mennesker interagerer og agerer i vores hverdag. MMI bliver yderligere omtalt, som nødvendig for at minimere fejl fra brugerne og bliver beskrevet som noget, der ikke kun skal tages højde for i forbindelse med desktop computere, men i forbindelse med alle almindelige apparater. Bogen Human-Computer Interaction definerer MMI som the discipline concerned with the design, evaluation, and implementation of interactive computing systems for human use and with the study of major p- henomena surrounding them. [Dix et al. 1998, XI] 12

17 Kognitiv ergonomi Definitionen efterfølges i bogen af en række områder, der beskriver nogle af de arbejdsområder MMI favner over. Eksempler på disse er menneskers formåen i forhold til at bruge maskiner, kommunikationen mellem mennesker og maskiner, design, test og programmering af software. Der er således en lang række områder, der dækkes af MMI og det bliver nemt en meget kompleks opgave at tage højde for det hele. Derfor bliver det også beskrevet, at udviklere af systemer ofte har en tendens til at holde sig til en udvalgt del af MMI. Dette kan for eksempelvis være en fokusering på den grafiske grænseflade, hvilket sker på beskostning af andre områder af systemet. Vores erfaring med udvikling viser ligeledes, at det er nødvendigt at afgrænse sig til en bestemt del af MMI, for ikke at miste overblikket og udføre alle processer halvt. Som nævnt i indledningen, har der været en stigende interesse for konition i forhold til systemudvikling. I følgende afsnit vil vi behandle dette område. 1.4 Kognitiv ergonomi Den kognitive ergonomi udspringer fra klassisk ergonomi, hvor fokus er den fysiske interaktion i arbejdsøjemed. Der arbejdes i den klassiske ergonomi med en viden omkring menneskelige evner, begrænsninger og egenskaber, som gør sig relevant i forhold til design af blandt andet værktøj, maskiner og arbejdsomgivelser, for at understøtte en behagelig, sikker og effektiv brug af disse. [Hollnagel 1997] Ergonomi Begrebet om ergonomi, der også går under navnet Human Factors Engineering, opstod sidst i 1940 erne, hvor det teknologiske fremskridt under anden verdenskrig gjorde, at det nu var menneskelige faktorer, der satte begrænsninger for udviklingen. Ud fra en betragtning om, at det var arbejdernes manglende evne til at tilpasse sig de hurtigt udviklende teknologier, var det nødvendigt at tage højde for disse menneskelige faktorer. Man begyndte derfor at designe interaktionen mellem menneske og maskine ud fra kroppens muligheder og begrænsninger, for i sidste ende at højne kvaliteten af arbejdsudførslen. I takt med at maskinerne efterhånden overtog mange af de fysisk krævende opgaver, skiftede kravene ligeledes til arbejderne. Mental udholdenhed blev vigtigere end fysisk udholdenhed, styrken til at løse problemer vigtigere end fysisk styrke, ligesom planlægnings- og ræssoneringsevner blev sat højere end fingerfærdigheder. Først blev de fysiske jobs overtaget af maskiner, og med computerens indtog bliver en større og større del af mentale jobs ligeledes overtaget løbende af maskiner. Udvikling har således gjort en forstærkning af den menneskelige formåen mulig, først af den fysiske og siden den mentale formåen. Hvor ergonomien tidligere primært havde omhandlet arbejdets indvirkning på kroppen, skulle psyken eller sindet nu tages med i betragtning. På længere sigt kan effekten på kroppen af arbejde være eksempelvis overbelastning, skader og invaliditet, mens effekten på kortere sigt kan være eksempelvis træthed og ømhed. Ligeledes kan arbejdet have kort- og langsigtede konsekvenser på psyken, hvor de langsigtede virkninger, som nervesammenbrud og søvnforstyrrelser, oftest bliver fremhævet som de vigtigste. De mere kortsigtede konsekvenser, som stress og 13

18 Indledning arbejdsoverlast, får dog stor betydning, når udfaldet af arbejdet inddrages. Betragter man således arbejdets effekt på kvaliteten af handlinger, frem for effekten på kroppen, vil især kortsigtede påvirkninger kunne medføre forringelse i arbejderens udførsel af handlinger samt lede til, at der udføres fejlagtige handlinger. Her træder den kognitive ergonomi til, der omhandler hvordan psyken, eller mere præcist menneskelig kognition, påvirker kvaliteten af arbejdsudførslen. Der menes her eksempelvis tænkning, ræsonnering, forståelse, diagnosticering, kognitiv kontrol og hukommelsesheuristikker Kognitiv ergonomi En definition på kognitiv ergonomi er: cognitive ergonomics is system design with the characteristics of the joint cognitive system, i.e. the operator and the computer, as a frame of reference. [Hollnagel 1997, 1173] Hvor der inden for klassisk ergonomi arbejdes med at måle, i hvor stor grad krop og arbejde er tilpasset hinanden, arbejdes der inden for kognitiv ergonomi med at blive i stand til at måle, i hvor stor grad psyke og arbejde passer sammen. Hvor klassisk ergonomi ligger stor vægt på kroppens påvirkning af arbejdet og omvendt, ligger den kognitive ergonomi vægten på samspillet mellem arbejde og psyke. I forhold til kroppen er psyken en mere besværlig størrelse at håndtere, i kraft af at den ikke på samme måde er synlig og dermed målbar. Yderligere kan brugeres oplevelse af en interaktion variere alt efter, hvordan denne opfattes, og den enkelte brugers handlinger vil være et resultat heraf. Som brugeren interagerer videre med systemet vil dennes opfattelse ændre sig, i takt med at systemets handlinger observeres og dette afgiver informationer og feedback. Dette er illustreret af Neissers perceptuelle cirkel, figur

19 Kognitiv ergonomi Figur 1.6: Neissers perceptuelle cirkel Brugerens konceptualiseringen af en arbejdesproces, eller en interaktion, er altså med til at bestemme arbejdsresultatet, men dette gælder ikke kun brugerens konceptualisering. Det er i lige så høj grad designerens antagelser om brugeren, der kan være med til at sætte begrænsninger for arbejdets udførelse. Indenfor kognitiv ergonomi tales der her om designerens brugermodel, specielt hvor arbejdet primært består af interaktion mellem menneske og computer. Donald Norman [1998] præsenterer i denne forbindelse begrebet konceptuelle modeller, der viser hvordan en systemdesigner er afskåret fra slutbrugeren, ved kun at kunne kommunikere med denne via systemet. Norman illustrerer hvor vigtigt det er, at designeren forstår brugeren og dennes situation, for at optimere brugerens forståelse og dermed brug af systemet. Er designerens konceptuelle model utilsvarende i forhold til brugerens, er der stor sandsynlighed for, at brugeren ikke kan skabe sig samme billede af systemet, som designeren har. Dermed kan brugeren ikke tilegne sig den viden, det kræver at benytte systemet. For at udvikle brugervenlige systemer, er det derfor designeren, der skal tilpasse sin konceptuelle model til brugerens forventede forståelsesramme og ikke omvendt, for der igennem at kunne optimere interaktionen med og brugen af systemet. Den kognitive ergonomi har fokus på den gensidige påvirkning mellem arbejde og psyken, men formålet er ikke at forstå de forskellige aspekter af den menneskelige kognition, som den kognitive psykologi beskæftiger sig med. Derimod handler det om, hvordan kogni- 15

20 Indledning tionen påvirker og påvirkes af arbejde, og specielt arbejdes der med at undgå situationer, der har en negativ effekt på udfaldet af arbejdet. Formålet med kognitiv ergonomi kan således siges at være: to improve system design with the characteristics of the joint cognitive system (the operator and the machine/computer) as a frame of reference. [Hollnagel 1997, 1178] Det er hele arbejdssituationen der arbejdes med, inklusiv brug og design af redskaber til arbejdssituationen og arbejdssituationen som en helhed. I forhold til HCI favner den kognitive ergonomi bredere. Hvor HCI primært fokuserer på grænsefladedesign, bearbejder den kognitive ergonomi et yderligere aspekt ved at inddrage konteksten. Denne indbefatter både det teknologiske arbejdsmiljø, det organisatoriske arbejdsmiljø og det psykologiske arbejdsmiljø. På denne måde tilføjes en ekstra dimension, der skal være med til at sikre, at psyken er ligeså bekvem som kroppen under arbejdet Interaktionsdesign og kognitiv ergonomi I den litteratur, der umiddelbart forekommer i forbindelse med kognitiv ergonomi, dannes der hurtigt et indtryk af, at den viden, der findes omkring feltet, i størst udstrækning benyttes i forbindelse med sikkerhedkritiske arbejdsområder. Ofte nævnte eksempler er luftfartskontrol, atomkraftværk og anæstesi, hvor en menneskelig fejl vil have betydelige konsekvenser for omverdenen, i større eller mindre udstrækning. I sådanne tilfælde fokuseres der forståeligt nok på at forhindre, at resultatet af en arbejdsopgave munder ud i en katastrofe for de implicerede personer, hvis skæbne mere eller mindre frivilligt er blevet lagt i hænderne på andre. Betragter man i stedet en mindre kritisk omgivelse, eksempelvis interaktionen med en håndholdt enhed, vil katastrofen ikke have samme omfang for omverdenen, hvis der opstår fejl som resultat af en uoverensstemmelse i designer og brugers konceptuelle model. Dog kan det for producenten af enheden godt føles, som en katastrofe, hvis enheden ikke kan sælges på grund af dårligt design. Desuden er det i vores interesse, at brugere intuitivt kan forstå og bruge produkter, uden at skulle undervises eller læse lange manualer først. Derfor ser vi det som et vigtigt område at inddrage i forbindelse med udviklingen af nye systemer, om de benyttes i sikkerhedskritiske omgivelser eller ej. 16

Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Øst DK-9220 Aalborg Ø Tlf.: 96 35 80 80

Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Øst DK-9220 Aalborg Ø Tlf.: 96 35 80 80 AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR DATALOGI Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Øst DK-9220 Aalborg Ø Tlf.: 96 35 80 80 TITEL: TEMA: SEMESTER: Autenticitet i interaktionsdesign Interaktionsdesign 10. semester

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

DMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer

DMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer DMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer Brugercentreret design Teknologi med mennesket i fokus v. Ole Vestergaard og Peter Ørbæk, DMRI Teknologisk Institut. Udvikling

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker - App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet...

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet... Indhold 1 Ordliste 2 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger.................................. 3 2.2 Problemformulering................................ 4 2.3 Problemafgrænsning................................

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Essentielt er problemet her en kulturkløft, samt dårlig kommunikation medarbejderne og IT folkene imellem der er problemet.

Essentielt er problemet her en kulturkløft, samt dårlig kommunikation medarbejderne og IT folkene imellem der er problemet. Metoden ETHICS Søren Riis Jensen & Morten Skyt Eriksen Samarbejdsorienteret udvikling generelt Problemer ved typiske ikke samarbejdsorienterede udviklingsmetoder, er at de fejler pga. menneskeproblemer,

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

Computerspil. Hangman. Stefan Harding, Thomas Bork, Bertram Olsen, Nicklas Thyssen og Ulrik Larsen Roskilde Tekniske Gymnasium.

Computerspil. Hangman. Stefan Harding, Thomas Bork, Bertram Olsen, Nicklas Thyssen og Ulrik Larsen Roskilde Tekniske Gymnasium. 10-02-2015 Computerspil Hangman Stefan Harding, Thomas Bork, Bertram Olsen, Nicklas Thyssen og Ulrik Larsen Roskilde Tekniske Gymnasium. Kom/it c Indhold Intro... 2 Indledende aktivitet... 2 Kommunikations

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Projekt Tab Ud. Midtvejsmåling. Konsolideret resultat

Projekt Tab Ud. Midtvejsmåling. Konsolideret resultat Projekt Tab Ud Midtvejsmåling Konsolideret resultat Hvem har svaret? Andet fagområde - uddybning socialt udsatte Akutteam Benyttes tablet til journalisering ude? Hvor ofte oplever du, at du må foretage

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED Side 1 til tænd-sluk enheden Introduktion Med tænd-sluk enheden fra LOCKON kan du styre strømmen i din bolig. Du kender princippet fra de traditionelle tænd-sluk ure, der

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effektive og stressfrie arbejdsdage

Effektive og stressfrie arbejdsdage Sådan skaber du Effektive og stressfrie arbejdsdage En workbook af Dorthe Rindbo Denne workbook tilhører: INDHOLD Sådan skaber du effektive og stressfrie arbejdsdage Effektiv arbejdsdag Sådan!... 04 Trin

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

4 TRIN TIL EN LINKEDIN-PROFIL, DER SÆLGER

4 TRIN TIL EN LINKEDIN-PROFIL, DER SÆLGER 4 TRIN TIL EN LINKEDIN-PROFIL, DER SÆLGER AT ARBEJDE MED SALG PÅ LINKEDIN FRA EN MIDDELMÅDIG PROFIL, SVARER TIL AT PRØVE AT KØRE STÆRKT I EN BIL UDEN DÆK Din salgssucces på LinkedIn er dybt afhængig af

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

RTG. Spilprojekt. Kommunikation og IT. Cecilie Paulsen, Tobias Bjerg, Rose Henriksen og Pernille Biermann

RTG. Spilprojekt. Kommunikation og IT. Cecilie Paulsen, Tobias Bjerg, Rose Henriksen og Pernille Biermann RTG Spilprojekt Kommunikation og IT Cecilie Paulsen, Tobias Bjerg, Rose Henriksen og Pernille Biermann 09 Indhold Indledning:... 3 Human Computer Interaction, HCI:... 3 Taksonomi:... 3 Action spil... 3...

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer

Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer DTU Informatik, Richard Petersens Plads, Bygning 321, 2800 Kongens Lyngby www.lydteknologi.dk,

Læs mere

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2 dukapc 2 Hvad er dukapc dukapc er en ældrevenlig computer, som hjælper seniorer med at komme online og få glæde af computerens og internettets mange muligheder. Også selvom brugeren aldrig før har rørt

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Sådan får du booket. flere møder!

Sådan får du booket. flere møder! Sådan får du booket flere møder! Mødebooking er en svær disciplin, som kræver øvelse at mestre. Det handler grundlæggende om at forstå menneskets psykologi og forskellige sindstilstande. Disse spiller

Læs mere

Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet?

Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet? Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet? Brug styrkerne og skab vækst og øget engagement 20 % bruger deres styrker hver dag på jobbet Gør du hver dag det - du gør bedst på jobbet?

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI VÆRKTØJ til formulering af mål og opgørelse af ROI INTRODUKTION Hvis ikke vi formulerer et mål, vil vi aldrig kunne opgøre hvor langt vi når på vores møder. Og så kan vi ikke retfærdiggøre den investering

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse for kapitel 2

Indholdsfortegnelse for kapitel 2 Indholdsfortegnelse for kapitel 2 Kapitel 2. Analyse.......................................................... 2 Analyse af 2.1...................................................... 2 Analysen af Database.................................................

Læs mere

Anders T, Simon og Nicole 3.5 Design Vinteren 2013/2014. Ergonomi - design

Anders T, Simon og Nicole 3.5 Design Vinteren 2013/2014. Ergonomi - design Ergonomi - design 1. Definition af ergonomi : Ergonomi er noget, som er fysisk bekvemt til kroppen. Ordet udspringer fra de to græske ord: ergon, som betyder arbejde og nomos, som betyder lov. Det vil

Læs mere

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab)

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab) Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Laswell s fem spørgsmål... 2 Hvem (afsender)... 2 Siger hvad (budskab)... 2 I Hvilken Kanal (Mediet)... 3 Til Hvem (Modtageren)... 3 Og Med Hvilken Effekt (Virkningen)...

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12. PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Automatisering Af Hverdagen

Automatisering Af Hverdagen Automatisering Af Hverdagen Programmering - Eksamensopgave 10-05-2011 Roskilde Tekniske Gymnasium (Kl. 3,3m) Mads Christiansen & Tobias Hjelholt Svendsen 2 Automatisering Af Hverdagen Indhold Introduktion:...

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere