Tilsynsrapport. Halsnæs Kommune Da Vida

Transkript

1 Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Da Vida Anmeldt tilsyn Juni 2010

2 Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET TILSYNETS VURDERING TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER DATAGRUNDLAG OPLYSNINGER OM TILSYNET OPLYSNINGER OM TILBUDDET OPFØLGNING FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS SÆRLIGT FOKUSOMRÅDE ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD METODE TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET TILSYNETS VARSLING DEFINITIONER KONTAKTOPLYSNINGER BDO KR 1

3 1 Formål med tilsynet I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud. Formålet med tilsynet er: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Halsnæs Kommune ikke i BDO KR s tilsyn. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. BDO KR 2

4 2 Det overordnede indtryk af Da Vida er, at der er tale om god ledelse, at der er en høj pædagogisk kvalitet, der er i overensstemmelse med målgruppens behov. Det er tilsynets, at de fysiske rammer og Da Vidas indretning og struktur i rummene er i overensstemmelse med målgruppens behov. Derudover eksisterer der en hjemlig og hyggelig atmosfære på stedet. Tilsynet vurderer, at den overordnede ramme baserer sig på et detaljeret og nuanceret værdigrundlag samt på en målsætning, der tilsammen rummer håb, erkendelse og anerkendelse. Eksempler fra praksis understøtter dette. Derudover er den overordnede referenceramme og anvendte pædagogiske metoder i høj grad velegnede til målgruppen. Da Vida har en stor viden om - og erfaring med pædagogisk metodeudvikling i relation til målgruppen, og i denne proces tager de relevante etiske og neuropædagogiske hensyn til beboeren. Med afsæt i det meget flotte arbejde på stedet, anbefaler tilsynet, at der udarbejdes en pædagogisk plan for mål, delmål, tiltag for beboeren. Dette med henblik på at sikre en samlet systematisk dokumentation og evaluering af de gode resultater. Tilsynet vurderer endvidere, at beboeren har en endog meget velstruktureret og varieret hverdag med gode og relevante aktiviteter, målrettet beboerens behov. Der er et godt fokus på beboerens tryghed og trivsel, som bevidst udfordres, for at skabe ny udvikling hos beboeren. I relation til indflytning af ny beboer, er der taget initiativ til at planlægge, hvordan dette skal foregå. Det er tilsynets, at man, indenfor det mulige, tilbyder beboeren muligheder og rammer for indflydelse på eget liv, ligesom der er et godt fokus på beboerens sundhed, kost og motion. Der tages fx løbende initiativ til at udvikle nye sundhedsfremmende tiltag. Der eksisterer et godt sprogbrug og en god omgangsform mellem personale og beboer, ligesom der arbejdes relevant med beboeren, når der observeres tilfælde af uhensigtsmæ s- sige adfærdsformer. Tilsynet vurderer, at der er et velfungerende eksternt samarbejde, og at der er et tæt samarbejde og kontakt med pårørende. I relation til personalets ansættelseskontrakter, anbefaler tilsynet, at disse revideres så de stemmer overens med den aktuelle situation. Og at de herefter fremsendes til Halsnæs Kommune til orientering. Tilsynet vurderer, at der er et godt internt samarbejde, og at der foregår en tæt opfølgning på medarbejdernes faglige indsats. Der er desuden et godt fokus på løbende kompetenceudvikling, og på at indhente eksterne kompetencer, når der er behov for dette. Tilsynet vurderer, at der samlet set er en rigtig god sammenhæng mellem personalets kompetencer og målgruppens behov, og bemærker, at det er planen, at der igen skal tilbydes fast ekstern supervision. BDO KR 3

5 2.1 bemærkninger og anbefalinger 1 Bemærkninger 1. Da Vida er netop blevet godkendt, og tilsynet bemærker, at de endnu ikke er kommet på tilbudsportalen. 2. Tilsynet bemærker, at det er planen, at der igen skal tilbydes ekstern supervision. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der med afsæt i det meget relevante arbejde på stedet, udarbejdes en pædagogiske plan for den enkelte beboer. Planen kan evt. indeholde status, mål, delmål og tiltag for det kommende halve eller hele år Dette med henblik på at sikre systematisk dokumentation og evaluering af resultaterne samt samlet justering og evt. udbredelse af disse 2. Tilsynet anbefaler, at der, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om medicinhåndtering, udarbejdes interne retningslinjer for medicinhåndtering. Herunder retningslinjer vedr. sikring af, at personalet har de fornødne kompetencer indenfor medicinhåndtering, samt for korrekt opbevaring af beboerens medicin (medicinkursus). I forlængelse heraf skal Da Vida sikre, at receptpligtig medicin opbevares i et aflåst skab. 3. Tilsynet anbefaler, at personalets ansættelseskontrakter revideres, så de stemmer overens med den aktuelle situation, og at de efterfølgende fremsendes til Halsnæs Kommune til orientering. 4. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en evakueringsplan i tilfælde af brand. Pålæg Ingen. 3 Datagrundlag 3.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 9. juni 2010 kl Rundvisning Tilsynet blev vist rundt af beboer, leder og pædagog Deltagere ved dialogmøder Tilsynet talte med leder, Kim Brinkløv og en pædagog, der også er uddannet neuropædagog og snart kognitiv terapeut. Vedkommende er rehabiliteringsansvarlig. Beboere: Tilsynet talte med Da Vidas beboer. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, Cand. Pæd., PD og socialpædagog) og Lene Thorius (Specialkonsulent, Cand. Pæd., PD og socialpædagog). 1 Definition af begreberne findes i afsnit 4.4 BDO KR 4

6 3.2 Oplysninger om tilbuddet Adresse Liselejevej 4, 3360 Liseleje Leder Kim Brinkløv Juridisk grundlag SEL 107 Antal pladser 2 pladser Målgruppe Målgruppen er unge og voksne med senhjerneskader, herunder frontallapskader. 3.3 Opfølgning Opfølgning fra sidste tilsyn Data Da Vida er netop blevet godkendt på ny i Halsnæs Kommune, og har ikke haft tilsyn derfra tidligere. Før dette har Da Vida været godkendt i Halsnæs Kommune, hvor opholdsstedet tidligere var placeret. Leder og pædagog oplyser, at der er efterspørgsel på ledige pladser, og de forventer, at en ny beboer flytter ind august Tilsynet bemærker, at Da Vida som følge af at de netop er blevet godkendt ikke er på Tilbudsportalen, og leder oplyser, at man et forløb omkring dette med Halsnæs Kommune. Tilsynet bemærker, at Da Vida, som følge af, at de netop er blevet godkendt, endnu ikke er kommet på tilbudsportalen. Tilsynet bemærker, at Halsnæs Kommune står for at iværksætte dette initiativ Opfølgning fra andre tilsyn Data Der har ikke været ført andre tilsyn i henhold til retssikkerhedslovens 16. Ingen kommentarer. 3.4 Fysiske rammer og rundvisning Fysiske rammer og observation Data Da Vida er beliggende i en villa tæt på skov, hav og et landligt bymiljø med forskellige tilbud og muligheder for aktiviteter, herunder fitness. De indvendige fysiske rammer består af et parcelhus i et plan på 178 kvm. BDO KR 5

7 Størstedelen af huset indeholder klientfaciliteter, herunder et stort IT-rum, to store klientværelser, køkken og stue samt gode toilet- og badefaciliteter. Overalt ses en god vedligeholdelses- og rengøringsstandard. Beboeren fremviser sit værelse, bad og toilet. Værelset rummer en seng, computer, musikanlæg og TV. Badeværelset er stort og velindrettet. På værelset og i hele huset som helhed kan tilsynet observerer, at der arbejdes med visualisering og struktur for alle aktiviteter og gøremål. Der er fx opsat en tekst om, at beboeren skal tage sine sko af inden beboeren går ud på badeværelset, hvilket tilsynet ser, at beboeren gør under rundvisningen. Dette af hensyn til, at hjælpe beboeren med at huske, at han ikke gå der ud med snavsede sko. Samme besked står også ved indgangsdøren og styrker, sammen med lignende beskeder beboerens eget initiativ og frihed. Struktureringen og visualiseringen sker således ved hjælp af skemaer, tekst, billeder, men også ved hjælp af beboerens mobiltelefon, hvorpå der er indlagt billeder af løsningen af mange typer af opgaver eller rutiner. Fx ser tilsynet hvordan resultatet af en perfekt sengeredning, morgenmad, forslag til frokostsammensætning samt barbering visualiseres under teksten Mr. Perfect. Beboeren fortæller, at han på den måde kan vide/huske, hvordan han skal håndtere disse rutiner. Tilsynet får også fremvist diverse skemaer for fysisk træning, der er en vigtig del af beboerens aktiviteter, IT-træning, morgenrutinerne, og succeskriterier for morgenrutinerne. Disse består bl.a. i, at beboeren dufter af sæbe, har rene hænder, og har vasket sig over hele kroppen med bodyshampoo. Derudover hænger der en plakat med ordlyden Jensens Sejrvæg med beskrivelser af beboerens sejrer. Heraf fremgår det bl.a. at beboeren har overvundet sin skræk for at gå i vandet, og er gået i indtil vandet nåede ham til låret. Leder og pædagog fortæller, at de gør brug af dokumentation i form af billeder, som indsættes i en fotoordbog. Dette initiativ betyder, at beboeren sammen med pædagogen og/eller leder løbende kan tage fotobogen frem og tale om dem igen og igen. Beboeren fremviser sin faste plads ved spisebordet, og hvordan ALT i køkkenet har faste pladser, med påklistret skrift. Pædagogen fortæller, at hvis fx en gaffel ligger det forkerte sted, så kan det betyde, at beboeren går helt i stå og ikke kan finde ud af at dække bord. Derfor er der altid stor opmærksomhed omkring, at alt ligger på sin rigtige plads. Tilsynet kan således konstatere en ekstrem høj grad af ryddelighed, orden og struktur i de fysiske rammer. Dog uden at det på nogen måde er gået ud over oplevelsen af hjemlighed og hygge. Det er tilsynets, at de fysiske rammer og Da Vidas indretning og struktur i rummene i høj grad er i overensstemmelse med målgruppens behov. Derudover eksisterer der en hjemlig og hyggelig atmosfære på st e- BDO KR 6

8 det. 3.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Rammer for arbejdet Data Da Vidas overordnede rammer udgøres af godkendelsesgrundlaget, som stedet netop har modtaget fra Halsnæs Kommune. Derudover bygger Da Vida på et Værdigrundlag med 12 punkter. Værdigrundlaget er udarbejdet i personalegruppen og det forventes at disse efterleves i praksis. Værdigrundlaget består af: 1. Problemløsning og ikke problemskabning 2. Aktiv konfliktsænkning 3. Udvikl de skjulte ressourcer 4. Multifunktion og ikke fastlåsning 5. Undgå bebrejdende kritik 6. Del ydmygt din viden med dine kollegaer 7. Initiativstøtte 8. Gør personlig udvikling til din livsholdning 9. Coach beyond (en gang til efter du har tabt tålmodigheden) 10. Retningsrigtigt teamarbejde 11. Aktiv stress formindskning 12. Bekæmp tendens til ensomhed Da Vidas målsætning er at: At skabe et liv der ligner et normalt liv som muligt At skabe et liv der er bedre end det gamle At skabe erkendelsen af det At skabe en hverdag Leder oplyser, at der hvert år udarbejdes en årsrapport ved slutningen af året. Heri indgår referaterne fra bestyrelsesmøderne, hvoraf det fremgår hvilke 3 4 projekter man beslutter, at der skal arbejdes med for det kommende år. De 3 4 projekter om året udgør den pædagogiske ramme for arbejdet. Projekterne beskrives med grundige projektbeskrivelser, og lægges frem for bestyrelsen til diskussion og beslutning. Ikke alle fremlagte projekter er blevet besluttet i sin oprindelige form, oplyser leder. Et eksempel på et projekt, er at man ønskede at arbejde med beboerens følelsesmæssige tilknytning til andre. Som resultat af dette projekt har beboeren fået en hund, som han får støtte til at passe og tage sig af på alle områder. Samme dag, hvor tilsynet foregår, er hunden ikke helt rask, grundet et maveonde. Pædagogen har dog påtaget sig opgaven med at gå udenfor med hunden i løbet af natten, uden at vække beboeren, fordi det ville være for udmat- BDO KR 7

9 tende for beboeren, der har behov for sin søvn og megen hvile. Tilsynet vurderer, at den overordnede ramme baserer sig på et detaljeret og nuanceret værdigrundlag samt på en målsætning, der tilsammen rummer håb, erkendelse og anerkendelse. Eksempler fra praksis understøtter dette Belægning Data Der er en beboer, og leder oplyser, at en ny er på vej. Da Vida er godkendt til at have to beboere. Ingen kommentarer Pædagogisk metode/referenceramme Data Da Vidas tilbud omfatter genoptræning, rehabilitering, hjælp til almindelige, daglige funktioner samt særlig tilrettelagt behandlingsmæssig støtte. For den beboer, der bor på Da Vida er der tale om et længerevarende udviklingsforløb, med en lang række forskellige delmål. For at kunne udforme en behandlingsplan og udvælge pædagogiske metoder og strategier mv. er beboeren blevet udredt neuropsykologisk. Med afsæt i en neuropsykologisk test, arbejdes der med neuropædagogik og med nogle konkrete grundprincipper for det behandlingsmæssige arbejde på Da Vida. Da Vida har stået for opbygningen og kalder det MOTHELLO: M= Miljø O= omsorg T= Tillid H= Helhed E= Enkelhed L= Ligeværd L= Langmodighed O= Overskuelighed Da Vida har flere forskellige behandlingsmetoder, som kan kombineres i forskellig udstrækning og efter behov. Man arbejder bl.a. med et genoptræningsprogram der indeholder 18 punkter som trænes i hverdagen. Det udvikler sig hele tiden og er dynamisk og ikke statisk, hvis der fx kommer en ny kompetence ind. Med afsæt i de 18 punkter udvælger beboeren og personalet hvilke punkter, der skal arbejdes med. De 18 punkter er: Hygiejnetræning Hjemmetræning Fysisk træning Strukturtræning Social færdighedstræning Sprogtræning Føle/husketræning GPS It-træning 3 D filmtræning BDO KR 8

10 Sansetræning inde Sansetræning ude Gruppedynamiktræning Kranie Cecral Terapi Madlavning Rejsetræning Overlevelsesture lokalt Intensivt pårørendesamarbejde I arbejdet med at fastlægge behandlingsplan, behandlingsstrategi og metode finder Da Vida frem til beboerens personlige styrker, kompetencer og svagheder. Derudover er det vigtigt, i så stor udstrækning som muligt, at finde frem til den enkeltes oprindelige miljø. Leder og pædagog fortæller, at beboeren nu kan håndtere og deltager i flere af ovenstående punkter, fx rejsetræning, madlavning, mens hygiejnetræning fortsat er et stort fokuspunkt. Til gengæld kan beboeren servere kaffe for tilsynet, hvilket beboeren, ifølge leder, mestrer og rigtigt godt kan lide, fordi han tidligere har arbejdet som tjener. Konkret arbejdes der med livshistorier. Dette betyder, at man gennem en nærmere analyse af, hvad beboeren stadig kan magte, og af beboerens selverkendelse, udarbejder en strategi for, hvordan der skal arbejdes med beboeren. Ved at tage afsæt i beboerens livshistorie søger man efter hans ressourcer. Beboeren har tidligere været teknisk officer i militæret, og har dermed (haft/har stadig) viden om teknik. Dette har personalet udnyttet i relation til avanceret brug af mobiltelefon og computerprogrammer. Derudover arbejder man med de fortællinger som beboer fortæller om sit tidligere liv. Gennem diverse undersøgelser, bl.a. gennem samtaler med beboerens nu afdøde mor, har man fundet ud af at noget af det beboeren fortæller er sandt, og noget er falsk. Som resultat af denne undersøgelse overvejer man nu om man skal udvikle et projekt, som handler om, at beboeren skal støttes til at have et (mere) realistisk billede af sin fortid. Heri indgår mange etiske og pædagogiske overvejelser, samt grundige analyser af, hvordan man kan arbejde med beboeren rent neuropædagogisk i relation til dette, fortæller leder og pædagog. Såvel leder som pædagog er bevidste om, at det er sårbart at arbejde med beboerens fortællinger fordi disse er en del af hans identitetsopfattelse. Omvendt er det vigtigt, at de fortællinger beboeren fortæller er sande og realistiske, så han ikke risikerer social udstødelse, hvis hans historier er for absurde. Målet er derfor at skabe kongruens mellem virkeligheden og de indre billeder, som beboeren har af sin fortid. Tilsynet vurderer, at den overordnede referenceramme og anvendte pædagogiske metoder er velegnede til målgruppen. Derudover vurderer tilsynet, at der eksisterer stor viden om - og erfaring med pædagogisk metodeudvikling i BDO KR 9

11 relation til målgruppen, og at der i denne proces tages relevante etiske og neuropædagogiske hensyn til beboeren Pædagogiske planer Data Det oplyses, at der er udarbejdet en 141 handleplan. Der udarbejdes ikke én pædagogisk plan. I stedet arbejder man med projektbeskrivelser med mål, delmål og pædagogiske tiltag. Disse evalueres løbende og projektet ophører, når målet er nået. Et eksempel er, at beboeren tissede i sengen hver nat. Dette har man arbejdet med som et projekt. Beboeren fortæller, at han nu vækkes af sin mobiltelefon flere gange om natten med besked om at gå ud og tisse. Det er beboeren der selv har indtalt beskeden: Løjtnant Jensen, stå op (beboeren har tidligere haft beskæftigelse i militæret). Beboeren er meget tilfreds med denne ordning, og resultatet er også, at beboeren har kunnet stoppe med at spise medicin for problemet. Beboeren er med til at udarbejde mål og delmål for projektet, ligesom projektets navn besluttes af beboeren. Projektet omkring hunden hedder således: dabowwow, fortæller beboeren. Tidsplanerne i projekterne er derimod op til leder og pædagog at beslutte. Leder og pædagog fortæller, at de bl.a. bruger ferierne sammen med beboeren, hvor de lærer mere om, hvordan beboeren fungerer og udvikler sig i andre rammer. De tager ofte begge af sted med beboeren (men for én løn), og arbejder intenst med at udvikle nye projekter her. Tilsynet anbefaler, at der med afsæt i det meget relevante arbejde på stedet, udarbejdes en pædagogisk plan for mål, delmål, tiltag for beboeren. Dette med henblik på at få et samlet overblik samt at sikre systematisk dokumentation og evaluering af resultaterne samt udbredelse af disse Hverdag og aktiviteter Data Beboerens hverdag og aktiviteter er planlagte og strukturerede. Med afsæt i de gældende projekter og de 18 punkters genoptræningsprogram, udarbejdes der en månedsplan for det overordnede pædagogiske arbejde. Indholdet for de enkelte dage planlægges så de følger personalets vagtplan og dermed de enkelte personers særlige kompetencer, fx har lederen ansvar for at arbejde med beboeren omkring IT, mens den rehabiliteringsansvarlige pædagog står for havearbejde og fysisk træning. En vikar gør rent sammen med beboeren, mens endnu en medarbejder fx tager på cykelture med beboeren. Overordnet består beboerens hverdag af følgende aktiviteter: It Fitness Gåture Indkøb BDO KR 10

12 Madlavning Havearbejde Oplevelser Cykelture Sanseintegrationstræning natur, flyvestation, skov, strand Flyvestationer besøges Deltagelse i fredagsrock i lokalområdet hver 14. dag Derudover tager man på ca. fire rejser om året. Der er udarbejdet et dagsprogram med faste rutiner, hvilket er visualiseret og ophængt i fællesrummet. Heraf fremgår det, at beboeren fx skal børste tænder kl. 7.22, og sove med kugledyne kl. 13. Som tidligere nævnt har beboeren indsat beskeder om disse rutiner på sin mobiltelefon, hvilket bidrager til at strukturere rutinerne. Formålet er at give støtte til og mulighed for, at beboeren (på sigt) kan opnå en mere selvstændig løsning af opgaverne og rutinerne, og dermed opnå større grad af frihed. Udover strukturering af hverdagen og rutinerne, er den enkelte aktivitet struktureret. Dette betyder fx at det at gå i bad er beskrevet i delaktiviteter, som fx at gøre sig våd overalt, sæbe sig ind, skylle sig af, komme shampoo i håret, vaske håret, skylle shampooen ud, tørre sig. Beboeren har behov for at sove til middag hver dag, og sover med kugledyne fra kl. 13, nogle gange helt til kl. 16. I relation til konkrete genoptræningspunkter kan nævnes, at man arbejder med gruppedynamiktræning ved at rejse med beboeren i rejseselskaber, spise på restaurant og ved at træne i motionscenter. Omkring hygiejnetræning har beboeren stadig et stort behov for støtte, mens beboeren i relation til madlavning har kunnet være med til at lave en omelet. Når en aktivitet skal igangsættes arbejder man med at skabe kongruens mellem aktiviteten og de billeder, som beboeren skal have omkring indhold, formål og ikke mindst delaktiviteter i relation til aktiviteten. Det er væsentligt for at sikre entydige billeder i beboerens hjerne af, hvad der skal ske, - og dermed en accept fra beboerens side. Rehabiliteringspædagogen fortæller, at der hver morgen foregår samme procedure omkring aktiviteten fysisk træning. Beboeren udtrykker hver morgen tvivl om, hvorvidt han ønsker at deltage i sin fysiske træning. Hver morgen taler pædagogen så med beboeren om, hvad der skal ske og kigger på et registreringsskema, der anvendes til at score, hvordan beboeren selv synes, at han har det hhv. inden og efter træningen. Heraf fremgår det, at beboeren hver morgen mener, at han har det til 5 (ud af 10), og efter træningen scorer han hver gang højere svarende til 8. På baggrund af tallene på registreringsskemaet svarer beboeren hver morgen, Nå ja, det kan jeg godt se, jeg får det bedre af at lave træningen. Så vi må bare komme af sted. Samme metode anvendes nu i relation til andre mål, hvor man kan lægge pla- BDO KR 11

13 ner og motivere beboeren. Derudover arbejdes der med at tage billeder af aktiviteter og rutiner. Beboeren er selv med til at sætte tekst på billederne, som dernæst lægges ud på nette, så han selv og familien løbende kan se, hvad han har lavet. Leder oplyser, at når beboeren har deltaget i denne aktivitet bliver han som regel så træt, at han sover 4 5 timer med kugledyne omkring sig. Man har også arbejdet med at lave opskrifter for, hvordan forskellige situationer skal håndteres, fx mailskrivning. I sammen moment oplyses det, at man har erfaret, at beboeren ikke kan håndtere sms er. I arbejdet omkring sociale relationer får beboeren forskellige konkreter, som han kan tale med andre om, i stedet for at han skal forholde sig mere socialt til andre. Samme dag, hvor tilsynet kommer, skal beboeren og pædagogen til Sverige. Mens vi taler med beboeren, minder pædagogen beboeren om at kigge i sin kalender på sin telefon, hvad han skal lave i dag. Beboeren kigger i sin telefon, og fortæller med glad stemme, at han skal til Sverige. Leder og pædagog fortæller, at de således kan opnå, at beboeren kan glæde sig til turen, når han ser det på telefonen. Personalet arbejder med det de kalder cirkellukning, hvilket betyder, at når de påbegynder en opgave så skal den lukkes. Dette gælder fx i forhold til det at lære beboeren at man skal tage skoene af inden man går på badeværelser. Dette fordi beboeren tidligere havde for vane at gå derud med snavsede sko. Leder fortæller, at det har taget lang tid, og man har eksperimenteret med forskellige former for strukturering, men nu virker det. Som beskrevet ser tilsynet, at dette også er tilfældet. Adspurgt fortæller leder og pædagog, at beboeren betaler mellem kr. for rejserne, hvilket knap dækker udgifterne for hans egen rejse. Beboeren betaler selv for sin fitness, frisør, medicin og personlige fornødenheder. Beboerens far er værge og sidder i bestyrelsen. Aftalen med beboerens far er, at bestyrelsen skal spørges, hvis man skal lave indkøb over 500 kr. Beboeren betaler desuden selv husleje på ca kr. Én gang om året fremlægges regnskabet for bestyrelsen. Beboeren er selv med til at lave regnskabet, oplyser leder. Beboeren fremviser tilsynet sine månedsregnskaber for egne fornødenheder. Tilsynet vurderer, at beboeren har en endog meget velstruktureret og varieret hverdag med gode og relevante aktiviteter, målrettet beboerens behov Medindflydelse og kommunikation Data Beboeren er med til at udarbejde mål og delmål for nuværende og kommende projekter, ligesom han beslutter projektets titel. Derudover inddrages beboeren altid i arbejdet i det omfang han formår det. BDO KR 12

14 Dette sker ved hjælp af kongruens arbejde og visualisering. Medarbejderne tolker på beboerens signaler og indretter pædagogikken derefter. Beboeren kan bedst lide en bestemt type morgenmad og frokost, og derfor er der taget billeder af dette, så beboeren selv kan tilberede henholdsvis sin egen morgenmad og sin egen frokost på baggrund af disse billeder. Tilsynet observerer, at der hele tiden tales respektfuldt og roligt med beboeren. Det er tilsynets, at der indenfor det mulige tilbyder beboeren gode muligheder og rammer for indflydelse på eget liv Sundhed, kost og motion Data Pædagogen fortæller, at man går meget op i sund kost og motion. Dette sker gennem de vaner der er for fitness, gåture (bl.a. med hunden) samt fokus på sund og varieret kost. Man har arbejdet med det at spise fisk som et projekt. Som resultat af dette spiser beboeren nu meget ofte fisk, meget gerne fiskefrikadeller. I køleskabet observerer tilsynet, at der er faste hylder til forskellig slags mad, fx frugt, fisk, ost etc. Det er tilsynets, at der er et godt fokus på beboerens sundhed, kost og motion, og at der løbende arbejdes med at udvikle nye sundhedsfremmende tiltag Tryghed og trivsel Data Beboeren kalder Da Vida for hjem, hvilket leder og pædagog tolker som en måde for beboeren at fortælle, at han trives, og føler sig tryg ved at bo på Da Vida. Leder og pædagog vurderer desuden, at omgivelserne; naturen, de fysiske rammer, og aktiviteterne i nærområdet fx gåture til hegnet, og de mennesker, der bor omkring dem er tryghedsskabende for beboeren. De fremhæver det lille samfund, hvor alle kender hinanden, og mødes i naturen, på cafe og i træningscentret, som væsentligt ved nærmiljøet. Det vigtigste er dog, at pædagogikken fungerer. Kombinationen af, at der er et program med fysisk og hjernemæssig stimulation, og samtidig bevidste brud af strukturen, skaber udvikling og trivsel. Man arbejder fx med en Super bornholmer, hvor personalet lader beboeren sove 1 ½time længere end normalt. Herved brydes strukturen, og rutinerne skal så ske uden brug af telefonen fordi tidspunkterne ikke længere holder. Beboeren fortæller selv om sin super bornholmer, og virker glad for disse brud på rutinerne. Leder fortæller, at man i forbindelse med indflytningen af en ny beboer vil BDO KR 13

15 tage kontakt til VISO for at få støtte til at få de to beboere til at bo sammen. Leder regner med, at en god mulighed for at vurderer hvad og hvordan det skal fungere mellem de to beboere, er at tage på ferie sammen. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på beboerens tryghed og trivsel, som også udfordres, for at skabe ny udvikling hos beboeren. I relation til indflytning af ny beboer, er der taget initiativ til at planlægge, hvordan dette skal foregå Seksualitet Data Leder oplyser, at personalet har fået et kursus om seksualitet i relation til målgruppen, af Bente Juul, der underviser på neuropædagogskolen og er VISO konsulent. Personalet taler med beboeren om emnet, og i tilknytning hertil tales der lige så meget om relationer, venskab og kærlighed i al mindelighed Tilsynet vurderer, at der er fokus på seksualitet i relation til målgruppen, og at man søger ny viden på området. Tilsynet vurderer, at personalet således besidder de kompetencer, der skal være til stede Sprogbrug og omgangsformer Data Tilsynet observerer, at der tales pænt og ordentlig til beboeren. Beboeren taler pænt og høfligt til personalet, og til tilsynet. Leder og pædagog fortæller, at beboeren gerne taler fransk, og at han ofte anvender humor. Beboeren taler med en barnlig stemme, hvilket er et kommende indsatsområde. Målet er at få beboeren til at bruge sin egen stemme hele tiden. Tilsynet observerer denne barnlige stemmeføring, og ser, at når pædagogen beder beboeren om at bruge sin egen stemme, så skifter beboeren til en mands stemmeføring. Beboeren har tidligere talt grimt om kvinder, hvilket har givet anledning til en del frustration. Dette har man arbejdet med, og den dårlige vane er ophørt. Beboeren har tidligere været løjtnant i flyvevåbnet, og ved at undersøge hans livslinje - ved at besøge beboerens tidligere kasserne - har leder fundet frem til, at beboeren var en mønster løjtnant, og meget vellidt. Både leder og pædagog fortæller, at beboeren stadig lever op til disse personlige egenskaber. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et godt sprogbrug og en god omgangsform mellem personale og beboer, og at der arbejdes relevant med beboeren, når der observeres få tilfælde af uhensigtsmæssige adfærdsformer Medicinhåndtering Data Det er rehabiliteringspædagogen der står for medicinhåndtering. Pædagogen oplyser, at han ikke har kursus i medicinhåndtering. Medicinen er ikke låst inde, men tilsynet observerer, at der findes skab ville kunne låses og BDO KR 14

16 benyttes som medicinskab på stedet. Der er ikke udarbejdet interne retningslinjer for medicinhåndtering. Beboeren får blodfortyndende medicin og kosttilskud, men ingen medicin for sit handicap. Tilsynet anbefaler, at der, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om medicinhåndtering, udarbejdes interne retningslinjer for medicinhåndtering. Herunder retningslinjer vedr. sikring af at personalet har de fornødne kompetencer indenfor medicinhåndtering, samt for korrekt opbevaring af beboerens medicin (medicinkursus). Tilsynet vurderer, at Da Vida skal sikre, at medicinen opbevares i et aflåst medicinskab Magtanvendelse og konflikthåndtering Data Leder oplyser, at der er udarbejdet en lokal instruks for intern opfølgning på magtanvendelser og at personalet kender til cirkulæret vedr. magtanvendelse. Leder fortæller, at der i relation til en tidligere beboer har været tilfælde af magtanvendelse, men at der ikke anvendes magt i forhold til den nuværende beboer. Det er tilsynets, at der findes relevante interne retningslinjer for magtanvendelse Pårørende Data Leder oplyser, at der er tæt kontakt med beboerens far, der sidder i bestyrelsen. Da Vida har holdt en pårørendekonference, hvor pårørende og personale sammen med en neuropsykolog mødtes for at optimere viden og forståelse for beboeren. Derudover holdes der jævnlige møder med den pårørende, ligesom der arbejdes med at lægge billeder og tekst ud på nette af beboerens hverdag og aktiviteter. Det er tilsynets, at der er et tæt samarbejde og kontakt med pårørende, og at der arbejdes bevidst med at optimere fælles viden og forståelse for beboeren. 3.6 Særligt fokusområde Fokusområde BDO KR 15

17 1) Medicinhåndtering 2) Pædagogiske planer 3) Aktiviteter Data Idet der skal henvises til punkterne i tilsynsrapporten, hvorunder nedenstående områder er behandlet, skal tilsynet blot her udlede at: 1. Medicinhåndtering: Tilsynet anbefaler, at der, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om medicinhåndtering, udarbejdes interne retningslinjer for medicinhåndtering. Herunder retningslinjer vedr. sikring af at personalet har de fornødne kompetencer indenfor medicinhåndtering, samt for korrekt opbevaring af beboerens medicin(medicinkursus) samt at medicin opbevares i et aflåst medicinskab. 2. Pædagogiske planer: Tilsynet anbefaler, at der med afsæt i det meget flotte arbejde på stedet, udarbejdes en pædagogisk plan for mål, delmål, tiltag for beboeren. Dette med henblik på at sikre sammenhæng og systematisk dokumentation og evaluering af Da Vidas og beboerens resultater samt udbredelse af disse. 3. Aktiviteter: Tilsynet vurderer, at beboeren har en endog meget velstruktureret og varieret hverdag med gode og relevante aktiviteter, målrettet beboerens behov. Det er tilsynets, at der bør arbejdes med øget fokus på henholdsvis udarbejdelse af interne retningslinjer for medicinhåndtering, medicinkursus og aflåst medicinskab og med udarbejdelse af pædagogiske planer, med henblik på systematisk dokumentation og evaluering af det gode arbejde, der sker på stedet. Derudover vurderer tilsynet, at beboerens hverdag og aktiviteter er i overensstemmelse med beboerens behov. 3.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Data Leder fortæller, at der udover ham selv er ansat en rehabiliteringspædagog, som p.t. er ansat som pædagogvikar. Derudover er der ansat to faste vikarer til dækning af weekender. Den ene af disse vikarer er ved at tage en pædagogisk assistentuddannelse mens den anden har en instruktøruddannelse. Derudover er der en del andre vikarer og personer, der bruges til forskellige typer af opgaver, fx en kranio sakral terapeut, en afspændingspædagog, en der laver tømmerarbejde og nogle konsulenter, der ansættes på kontrakter. BDO KR 16

18 Indberetning af disse ansættelseskontrakter er sket til Halsnæs Kommune. Tilsynet får fremvist en ansættelseskontrakt for pædagogen. Den gælder tilbage fra tiden, hvor Da Vida var placeret i Birkerød kommune, for to år siden. Derudover fremgår det, at pædagogen er ansat som pædagogvikar. Da Vida er adspurgt indstillet på at revidere ansættelseskontrakterne. Leder og rehabiliteringspædagog oplyser, at de hver har 2 3 døgnvagter i træk. De fortæller, at de lange vagter kan være hårde at arbejde i. Derfor har leder og pædagog en indbyrdes aftale om, at når man tager på ture og ferier, så tager begge med, og deler lønnen. Dette sker fordi arbejdet kan være belastende, og samtidig er der ikke budget til at begge tager på tur med beboeren. Leder oplyser endvidere, at der er medarbejdere, der er stoppet fordi arbejdet har været for hårdt. Samtidig vil der med to beboere indskrevet være økonomi nok til at, at man kan tage to af sted, og få fuld løn for det. Derudover vil der igen blive mulighed for at få ekstern supervision, der vil være to medarbejdere, der kan dække dagvagterne, med én nattevagt, og med mulighed for tilkaldevagter. Leder oplyser endvidere, at personalet indtil videre ikke har været ramt af sygdom. Hvis det sker, vil personalet bytte vagter. Tilsynet anbefaler, at personalets ansættelseskontrakter revideres, så de udformes i overensstemmelse med forholdene aktuelt. Tilsynet anbefaler desuden, at stedet i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget som orientering fremsender de reviderede ansættelseskontrakter til Halsnæs Kommune Eksternt samarbejde Data Leder oplyser, at der er tæt samarbejde med ekstern neuropsykolog, der kommer på stedet mindst en gang om måneden. Der eksisterer generelt et velfungerende samarbejde med anbringende kommune og med den kommunale forvaltning, fortæller leder. Adspurgt oplyser leder, at man ikke har overvejet et dagtilbud til beboeren fordi han (endnu) ikke vil kunne magte det. Han vil altid have behov for, at der er en medarbejder til ham. Selv det at gå i motionscenter kræver, at der konstant er en medarbejder tæt på beboeren. Tilsynet vurderer, at der er et velfungerende eksternt samarbejde Internt samarbejde og kommunikation Data Såvel leder som rehabiliteringspædagog oplyser, at der eksisterer et godt internt samarbejde. BDO KR 17

19 Der er udarbejdet et internt arbejdsredskab mellem leder og rehabiliteringspædagog, som indebærer, at man har løbende samtaler om, hvordan det går. Leder kalder dette for Livskvalitetsledelse. Som en væsentlig del af disse samtaler, indgår afholdelse af MUS-samtaler med medarbejderne. Rehabiliteringsleder taler løbende med medarbejderne og giver karakterer for, hvordan de klarer sig. Dette sker ved, at rehabiliteringspædagogen giver medarbejderne point for deres pædagogiske arbejde, ved en ugentlig samtale. Hvis rehabiliteringspædagogen vurderer, at det er gået dårligt, følges der tæt op på tingene. Medarbejderne scores fx i forhold til, hvor gode de er til at holde orden i køkkenet, fx skufferne, hvor alt ligger på sin rette, og visualiserede plads. Årsagen til at, der løbende evalueres på medarbejdernes evne til at holde orden er, at hvis man ændrer blot på en enkelt ting i køkkenet, så river man fundamentet under beboeren og dermed pædagogikken - væk. Beboeren er grundet sin dysfunktionelle manglende frontallap ikke i stand til at finde frem til alternative strategier til fx at finde en kniv, hvis den ikke ligger der, hvor den skal ligge. Det oplyses, at beboeren kan gå helt i stå, hvis dette sker. Det oplyses endvidere, at man har en intern kontaktbog og en journal til indskrivning af notater. Derudover er der overlap ved vagtskifte. Tilsynet vurderer, at der er et godt internt samarbejde, og at der foregår en tæt opfølgning på medarbejdernes faglige indsats Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Data Leder oplyser, at der er opsat udstyr til brandslukning og røgalarmer op alle relevante steder. Der er ikke udarbejdet instrukser ved brand eller lavet en flugtplan. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en evakueringsplan i tilfælde af brand Kompetenceudvikling og kvalitetssikring Data Leder og pædagog oplyser, at man søger efter kompetencer udefra, hvis der opstår behov for dette. Det oplyses endvidere, at der generelt arbejdes med at sikre løbende opkvalificering af medarbejderne, fx er det planen, at rehabiliteringspædagogen efter endt uddannelse til kognitiv terapeut, skal læse til diplom i psykolog og projektledelse. Adspurgt fortæller leder, at man tidligere har haft glæde af sammen med en supervisor at evaluere, hvor langt man var nået i forhold til de 18 punkters genoptræningsprogram, og sammen opsætte nye mål. Dette har stedet p.t. ikke økonomi til, men det forventes at blive etableret igen. Tilsynet vurderer, at der er godt fokus på løbende kompetenceudvikling og på BDO KR 18

20 at indhente eksterne kompetencer, når der er behov for dette. Tilsynet bemærker, at det er planen, at der igen skal tilbydes ekstern supervision Sammenhæng mellem kompetencer og behov Data Såvel leder som rehabiliteringspædagogen vurderer, at der er sammenhæng mellem personalets kompetencer og målgruppens behov. Samtidig er det sådan, at hvis der savnes kompetencer, så henter man dem ind, enten gennem ekstern konsulent eller kursusvirksomhed. Det oplyses, at stedet har et relevant netværk at trække på i denne sammenhæng. Tilsynet vurderer, at der er god sammenhæng mellem personalet kompetencer og målgruppens behov. 4 Metode BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet, jf. Retssikkerhedslovens 16, skal udøve kontrol med, om tilbuddet følger lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og observ a- tion, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, sty r- ker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rette l- ser af faktuelle fejl. 4.1 tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs, og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet 4.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. BDO KR 19

21 4.3 varsling Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fem uger før gennemførelse. Endvidere har BDO KR haft telefonisk dialog med leder inden tilsynet, hvor programmet er blevet drøftet og endelig fastlagt således, at dagens møder er tilpasset hverdagen og aktivit e- terne på tilbuddet. 4.4 Definitioner Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 4.5 Kontaktoplysninger HELEN HILARIO JØNSSON, Chefkonsulent hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf Mob BDO KR 20