nogle gamle papirer. Teser til diskussion som jeg

Transkript

1 I slutningen af firserne var jeg (Ole Hyldahi) via DKP pa skoling i Moskva pa Leninskoleri. Jeg fandt, for et par dage siden, da jeg kiggede i havde fra Leninskolen i Moskva. nogle gamle papirer. Teser til diskussion som jeg Teser til diskussion, er udarbejdet af en gruppe videnskabsmnd fra Instituttet for samfundsvidenskab ved SUPKs CK. Disse teser skal vre med til at igangstte en Iivlig meningsudveksling om DIALOG SAMARBEIDE, SAM VIRKE - ALLIANCE. Jeg lânte p3 skolens bibliotek 11 sider om dialog, samarbejde, samvirke og alliance, jeg skulle bruge dem I undervisningen. De var skrevet p3 en skrivemaskine med farvebánd. Jeg syntes, de er interessante og stadig er aktuelle, sá derfor har jeg skannet dem md, sâ andre kan Iese dem. Hilsen Ole

2 - 1. TSER TIL DISMtJSSION Udarbejclet af en grjppe videnskabsinnd Era Instituttet for sarthrndsvidenslaber ved SU1 s CE. DIALOG SNARBEJDE, SAMVIKE ALLIANCE (Ionhinrnister og andre revolutioriare, dentokratiske oj progres sive :ra2ter). Den :uodene verden or dybt rnodige1sesfuld, men samtidig ogsâ honiogen og indbyrdes forbunden. En gensidig afhngighed af verdense1leskabets lande, sont orstzerkes af den teknolo gis ce udvikling, gør sig gldende ikke alene iden For økono mi, men ogsâ omfatter økologi, politik, kultur,. information,. dvs hele vifte a den moderne verdens globale problemer. Her under op lever menneskecivili S ationen Liere kris efzenomener pg aprocesser: en voksende trussel om nuklear selvudsiettelse, den tredje verdens udsigtsløse situation og miljøøde1zeggej. Se. Disse nomener og processer prger epokens hovedindhold, forandrer márxisternes forestillinger om verdens revolutionre ornyelses tempi, indhold, veje og drivkrafter. I den forbindelse bliver dot srlig vigtigt alvorligt at analysere spørgsmâlet om koordination af alle menneskehedens anstrengelser for at kunne løse problemer, der er 4vsvigtige for alle lande og folke, k].asser og sociale grupper. Det er nødvendigt at afklar: hvordan er Porholdet meflem denne mod sigelsesfyidte proces, der omfatte2 samarbejdet mellem antago nistiske krpter,. og befrielseskamp, der dvikles pa baggrund af sociale og klassessige antagonismer. En sâdan analyse krzver en kreativ hoidning til kornrakmisternes alliancestrategi i Lorhold til andre saafundskrfter. Disseteser gør ikke krav pa problemets uldstndige behandling.det drejer sig snarere ora. en bevidst aictualiseret problemstilling uden flagon straben efter at opbygge et logisk System. ormâ1et med denne prob1eistil1ing or netop at igan stte en livlig meningsudveksling. 1

3 tionens udvikling. prinuart for at forebyçjge en termonuklear ger. revolutionre, denokratiske og frenigangsvenlige krpter sti katastrofe, for menneskehedens overlevelse. Aktiviteten af kmper for at finde vejen ud af kriseblindgyder i civilisa I.I vor tid udvides san imenstningen af de krpter, der muligheden for at løse sociale og klassemssige opgaver kree pa tvrs as klas3ebarrierer. yes der samspil og komprorniser mellem sani$undsr.vessige krftr vairen. Lrgo: for at bevare selve fremskridtsmuligheden, dvs realiteter, der truer selve grundlag as den samfundsrnssige til enkritiskoiirurderingae de hidtidige forestillinger om gang. ning og handling, alt det, der star pa vagt for fred. og frem vgelse, alle andre retninger inden for den politiske tank enhed i mangfo].dighed, der omfatter hele det levende vv as Er det ikke ensbety4endé medat afvise klassekampen og selve eksistens af sainfundet, ligger til grund for samvirke nale eller klassemssige interesser. niair betydnirigi 2orhold ti]. de forskelle, derskyldes natio revolutibnre, demokratiske og progr.essive kra2ter. samvirke, ell er. nâr del er rm.lig - for alliancer med andre 2. De almenmenrieskelige vairdier, som er gldende for politiske alliancer. Den kommunistiske bevgelse buyer mere sandheden og ledend stilling i sociale, klassenissige og den sociaj.istiske verden, arbejder og nationaj..befrielsesbe Netop dettehistoriske ansvar opmuntrer koinmunisterne Det er derfor rtodvendig.or vor indbyrdos forbunden ver en nødvendig orudsetnin for social Premgang i atonialderen. de: prioriteringen af menrieskeslgtens fllesinteresser er.. klassernaissige holcininger, at give afkald pa det cornmunistiske internationale ansvar for ud$orriningen as en sãdan dialeictisk sig selv som en Lejlfri kralt, der s1culle have monopol pa parti? Ved at overveje svaret mi man ta.ge højde for følgen Under disse Lorhold vocser den komrmmistis1e bevgelses og mere,âben for en konstruktiv dialog, Lor samarbejde og meflem vor tids progressive kraifter. Disse vairdier f pri den at : bringeklassekampens foimer ioverenssternmelse med 2

4 - lutionre Man bør nok overveje et system, hierarki af mã1stninge, 3 kampen for overlevelse, der glder for alle mennesker uaset bestâr i at klassemodstanderen skal vre alliancepartner i Oprindeligt dannedes der alliacer.imod klassemodstanderen, cleres ].assetilhørsforho1d. Det para.oksale ved situationen opgaver og werdier i arbejderllassens og 1omrnunisternes kattp. det nødvendigt at Linde sâdarine former af kiassekampen, der orndannelser betinges idag af den objektive logik af modsigel for social omdaielse af smfundet. Frødvendigheden af sãdanne løsningen af denne aimenmenneskelige opgave. Derfor buyer kappestrid og ved hjip af kompromisser. ikke forsvinder, heller ik1cekornrner til...at Porsvinde, sã lange udbyttere og udbyttede eksisterer. Man, under modêrne ser i det kapitalistiske system, kiasselcampens logilç, der sam$undssystemer fgre karnpen udeluickende i form a1 fredelig svarer ti].. situationen. For at kunne overleve ma de raodstaende plan mere korftpliceret end man kumie forestille sig. Lo hoid forbindes løsningen ai de revolutioriere opgaver med processer? an det passe, at denne situation skaber en ten Hvordan er muligheder af voldsaktioner under forhold med vok. kainps former i de enkelte laride bør ogsa studeres. mellem voldelige revolutione handlingez og ideen om ver sende gensidige Porbindelser mellem interne og internationale dense til national forsoning, der er opstaet i regioner, hvor der finds arnesteder af vebnede sarnmenstød mellem de revolu den uden void? med kampen for dens bevarelse, buyer overgangen fra den. kapi tionre og kontrarevo1utionre 1-crfter? ilvordan er sarrnenheng den, hvor civilisationens reiolution.re Eornyelse saninienflettes talistiske sareundseorrtation til den kormunistiske. pa verdens Spørgsniãlet on marxisternes indsti].linger ti]. den revo Under forholdene af homogen og indbyrdes forbunden ver

5 4-. Det er en historisic langvarig og iridhyrdes forbunc1en proces, der ikke reduceres til landenes.eorleegning fra det ene sys tern ti). clet andet udelukicende som følge af bare drastisice udfalci. Denne overgang vir celiggøres ogsã,gennem et orga nisk saraspil mellern de to sarnfundssystemer; og ligeledes gennem demokratiske oradaxnelser i det kapitlistiske system, bestâende af flere etaper; og ogsâ geurem udvi:1.ingslandenes kamp for det Erie vaig af sin egen udviklirigsvej; saint gennem selve socialismens revolutionre fornyelse; ogsã gennem en dybtgãende omstilling af verdens politiske og økonoiiske orden. Og herunder foregâr den revolutionre bølges opsvinge og nedgange, vekselvirkning ap revolutions og evolutionud vikling i de forsceliie lande og regioner i ke sintidig. Der Lindes $orsklle i udviklingsfaser og etaper, og $ølgelig ogsâ orskelle i mâlstingcr, opgaver og sarnmenstning a! de vekselvircende kre$ter, karakter af de alliancer, der for mes. Stledes virkeliggøres de p!ogressive krfters samvirke ligesom pa forsellige niveauer. Dette saxnvirke far forskelli ge former under lsningen af de kinkrete opgaver i de forskeliig lande og regioner.interesser og vrdier af forskllig Ealles omfang udgør grundiaget for denne vekselvir:ning. Men idag sker dette i et homogent koordinatsystem af de aktuell e al rnennienneskelig e opgaver. 3. Der er et spørgsrnal, der melder sig: nernlig mulig heden for sanivirke og sararbejde ri d senterer det kapitalistiske de krefter, der repr systen, vedrørende sikringen af stabil og bevidst reguloret fred. For opnelsen af dette rnãl er det nødvendigt atforetagesamfundets a-militarise ring, afrustning til gavn for udvi! ling. Men dette roclarbej des af imerialisins aggressive erobringsvsen. Hvis denne modsigeise ikke kan lade sig løse, s ma man erkende, at afrustning og en verden wien void er bare propagandistiske slagord.

6 virker hin.ende for Liere tendenser, som prger det kapita internationaliseret. Kapitalismeneicsisterer jet miijø,. der lufttorft rum, uden for en omverden, der buyer mere og mere forbunden verden. Icapitalismen eksisterer Jo i.cie i et 5 - voksende lese den homogene verdens gobale problemer. re spørg!l. af de progressive kreeters tiltagende tryk pa impe.rialismen kapitalismen til at tilpasse sig situationen for at kurine Lorskelie elier ogsâ dyboregicnde modsigelser veth ørede and vérdensorden, Derfor vii konsolidering af rnénnesehederis konkrete spørgsrnal. Og her kan der vre tale om vsentlige og deres enhed og samvirke. og srnidigt system af &l1es oiler parallele a1tioner vedrørende ta1r eller prograirner. Ofte th ejer det sig om et orafattende anstrengelser pa verdenspian blive uciformet sorn et resultat opnaelsen afen atomvabenfri verden og retferdig økonornisk til samarejde meliem Lorskellige samfundssystemer for at terer. Det skaber ligeledes en mulighed for at Linde veje apitalisnens natur vii selvfølgelig hele tiden repro andringen af vercien, hvor de modsatte samfundssystei.ier ecsis overleve. Og det gør det ntuligt at lede efter veje til for-. konsekvenser af udvilings]andenes lige stilling, neoolo ducere en eller anden forni hindringer pa vej mod rolle i internatione.le anliggender, sprngfarlige Lorhold aj? og tii udpo mes uden om nogle overenskornster, at elser af cleltagere i denne bevgeise fører til, at allance ancer og sanwirke. Bredden ai? Lorskelle i still ingen og ansku 4. Udvidelsen af progressive og demokratiske bevagelsers socia].e grundlag pâvirker indhoid og strzktiir af deres alli le impulse.r, som stammer fra socialismen, ofeentlighedens i styrkeforholdet pa den internationa].e arena, internationa listiske samfundssystem. Terrionukiear realitet, forskydninger nialistisk udbytning af deni, alle disse Laktorer tvinger der ved. kapita1ismens Luntion i den homogene og indbyrdes Vi synes, at problemets løsning ma ligge i sregenhe

7 fllesaktioner findes der ogs sâdaiine, der Lastholder kon holdent bevarer deres selvs-tandighed. Blandt deltagerne i interesser, anskuelser og Lorestillinger, men som helt og skellige se.mfundskrfter, der har deres egne erfaringer og Disse Lorhold. karakteriseres ved lige reprasentation af for len konnuiister og andre progressive krfter og bevagelser. Re,rmed bestemmes principper og normer for samvirke rae, servative anskuelser elle.r dér er indfanget a.2 antikornnwinis at trzeffe rigtige politiske beslutninger. for kravet on at beherske iunsten ved at fare en disatssion, Sregne erfaringer af i:e korirununistiske politiske strarn sig at hare til anth es rneninger, at prave at forstà andres tan at a$vise de kre sdvanlige dognaer. Alt dette orpligter Os til at udarbejcle en høj kjlper til at udforrne vrderinger, soin er fri for ensidig)ed, Gennenr. sdan en saimenligning ligger vejen til sandheden. Det kultur ae samvirket melleri progressive?re2ter. Det stiller Os over dem for sã vidt det buyer nadvendijt, Alvideniles storsnudethed en dialog. Det er nadvendigt at forkaste monologer, at le kegang og med argurnenter at forsvare sine hoidninger, korrigere og indvilclede aspekter. akkumulator af et bredt spekrtwn af mangfoldige progressive pa ran erkerider den socialevircelighed, dens alle modsigelser en dybere forstâelse for realiteten. Sanivirket er en slags veci deres opfattelse af realiteten trrnger ti]. sarnmenligning. ken.de krfter, srtrak ved deres mentalitet, det specifdccke ninge± muliggar af og til udarbejdelse af mere konkrete ideer, tiske fordomne. Forskellige sociale erfaringer af de samvir krafters erfaringer. Samtidig er samvirket ogsâ en made, hvor ling. Det nuvre.de bi edcle oj aoj se1 sesfyldte ajivrke melleii hegenonien ned pretensioner pa eet e :e1tirtis ledende stil Iclasses heger.ioni skal revidcres? Disse forestillinger forbinder Hverrt skal den høre ti].? MAn i:::e Elere forldede 2orcstil1inger orn progressive og demokrati ske kreeter rej ser spøg!wtâiet on alli ncehegcmoni. 5. En ny hoidning ti]. alliancer og saivirke af progressive plejer at tilsiare $rygten for nye realiteter, manglende anske 6

8 nãelse af disse kree$ters saiinenhold pa. demoicratiets grimd. lag og gennet deio:ratiske metoder. Det, det drejer sig om, politisk cep, genem møjsoi.lmeligt dg1igt arbe,jde for op saravirke ai? Lorskelligartede 1cr$ter lcornnier til udtryi i vsenseors: ellige sarnfundspolitislce krfter lader sig ike at orsone.sig med. krav oi lederskab ae en a- alliance partnere. ]:orrnunisternes progressive fortropsrolle i dette om egemoni af en en:elt politisk strorrning, en om hegernoni deiia;sen nyere lag, dvs hijt kvalifice2 ede a bojdee Led go pa. grund af den te :no1ogise revolution, men tionev J rhej aridringen af verdensorden, der kan sikre alle Lolkene et niveau. ap dee. po1itise bvis, oc V 5 andel rnirvs es stenimelse med respekt for personlighed,. dens frihedsretig hegemoniopf at telse? pen af d.c traditiorteile lag i arbejde;1assen, der er i be Hvorclan og pa. hvilke betingelser -an man s Porene karn kampforhold og a.edakning af den sa $undsrnssige udvi lings 6. En af do aktnelle opgaver i progressive rlt s sam bovedtendenser. ning ja. Hen hvorvidt La].der det saimnen med den tradi-tionelle de opmrksoin pa., at deres indsats i clenne sogen er initiativ en virkeliggorelse af arbejderklasserts hegerrtoni? I en vis Kan man opfatte erobringen ak den slags positioner som rig, rettidig Lorbundet med en dyb analyse a.p d.c a]tuelle sti1lingr i Lflesiab med andre venstrekrafter. Herunder er frit v alg af sin egen udvilingsvej. Pa. den indevrende etape drejer det sig rnuligvis ikke for overlevelse og Lremgang. orienterede demokratiske kr$ter,. vrdier, der er i overens onmunister prover at Linde svar pa. de nyc problen werdier, der bedst kan genspejie mennes1esaineundets behov af vrdier, sorn frensettes af et helt spektru.m af venstre heder, med troen pa. social ret$zerdiged, nodvend.ighed af Lor tier eller organisationer, men første prioritet ap sociale er ikke riogen organisatorisk politisk hegemoni af nogle par virke vedrorer opnelsen af aktionsenhed i selve ardejderbe gelse, der splittes pa. grurid af den toknologiske udvikiing. siddelse J klasse<ejnpens ef ringe-, sorn har et hoje: e 7

9 tionens afgørende led og der$or er i stand til at yde stor ber 1987). Pa det politiske plan heenger løsningen af disse opga uddannelsesniveau, der har en pladsering i samfundsproduk 8 Mange spzrgsnl venter pa at blive besvaret. Pi ntdet mellera des forhoil me1ler arbejderbevzgelsens partier og organisa raan markerede Oktoberrevolutionens 70. âr. ber.rkde U. Gor reprsentanter for demokratiske partir og bevgelser da tioner, primnrt mellem koruttunister og socialdemokrater. hed, tit er ude af stand ti]. at erkende sit tilhzrsforhold sameundspolitiske liv og dog mangler 1a.assemssig bevidst indl lydelse ikke alene p produtionen, men ogsà pa hele elsen a for tids 1ea1itete i den kornrnunistiske bevge1se. batjov: Vort Parti, dets teoretiske, viclenskabelige krpter kiassens marginale lag i kiassekampen er ogsâ komplicëret. til arbejderlassen? Problernet oni inddragelse af arbejder-. parti(ledere ogsã deres patier oplever en proces af kritisk er for alvor begy ndt at besketige sig med dem, gøre sig ver sarnraen med onivurdering a.f erfaringer vedrørende indbyr Fri for de.eorestillinger og scemaer, der blev skabtai. andre arkencieise af den moclerne verden og sig selv. Ogsã de strber rørende kris og afrustningsspørgsmalene. tider og andre muligheder for at s1abe ( Pravda, d.5.novera de ned komniunister. Denne dialog er allerede pãbegyndt ved lclj ji:cedse fcer ma]., dvs at rodarbejde d e konservatives forsøg pa atopnê efter ornyelse ap deres prograter. pe udtaler sig for, omend i:ie altid 2consekvent eller Ilart noic, en dialoj g sariarbej Arbejderpartierne liar en f1les Fjende og filles uopsztte1ige et démokratisk alterna civ til den sk riykonservative bølge. den teknologike revolutions forhold. Ien der e rangei pa en ; rnee højre Oriei:Eret moceil :af ioderniseingen under aktionserhcd. Sarahejde rreiler komunister og ocialdemcra te pa dette omrade er objektivt nidvendig for udarbejdeisen af et der tisk a].te: nativ til den kurs, sorn onopoikapitz I dag foregâr cler et spznt arbejde vec1rørencforst& I $ølge erk1erirlgen af Den socialistiske Internatioriales Arbejderbevgelsen star over for den opgave at udarbjde

10 / - Ideologiske divergenser raellern kommunister og social derftokrater er dybtgãende. Men hvorfor skaj. de forhindre sam arbejdet i løsnirigen aj arbejderbeva!gelsens 2lles problemer? Det kan gbdt ske, at netop under denne feelles søgèn efter svaret pa disse prohiemer kommer hãbet om arbejderbevgelsens enheci i opfyldelse. 6. I samspillet a$ nutidens progressive krfter spiller u landes revo1utioneredemoratiske krfter en vigtig rolle. De har mange interesser og mãl med ommtknisterne til Eelles. De revo1utioner demokratiske p artiers udvik]. ing oregr modsigelses$yldt. Mange af den str fast ved socialistisk orientering, flere holder sig til marxistisk oriéntering. Det er ikke udelukket, at de efterhãnden udvikier sig til partier af en niarxistisk leninistisk type. Men dar kontmer ogsâ smã borgerlige tendenser i de revolutioner demokratiske partier til udtryk. Diss tendenser kari i flere til$lde ogsa blive dominerende. Og dette skaber vanskeligheder i forholdene mel len Iconimunister og revo1utionre demokrater. Den kornrrtunistiske bevgelses fornyelse,, Eorskydningen : a2 prioriteter i komr tunisternes politiske strategi til 2 ordel for karnpen for stabil fred, For menneskehedens overlevelse fremkalder en vis oro hos revolutionr dernoicratiske p artier. Dc begynder at frygte at dette konrier at svkke kampen mod imperiaiisrnen og neokolnialisten. Sainvirke og samarbejde melien konu:lunister thg revolutionre demokrater stiller krav til marxistis:c udarbejdelse af spørgsrãlet on forholdet mel len kampen imod termonuklear trussej. og kampen af folkene i u landene for økonomisk selvstndighed, ligestilling, lighed ned andre lande i systentet aj? internationale relatiorier, for ].øsningen ae dkarpe sociale probleiner. Spørgsrnâiet orn komniunisternes sariarbejde med andre poli tiske, herunder ogsa borgex lige kr$ter i u lancie, fortjener en dybere analyse og unders igeise, specielt vediørende søgen efter veje til opneisen af den nyc økonomiske verdensorcien.

11 ñ skerp iceo1dgis1 og po1iti!3 a1:.p mellera Porslcellige retninger udvides inden.eor rarnmerne af den riodsige1ses.fy1dte veicse1virningaf sanfunds1cre.eter ± skelige opgaver. Hvordan foregãr denne amp? løsningen af de a1menrteime onso1ideringen af verdens f11esabets alle ansterngelser for løsningen af de globale problemer rejser nyere prcblemer vedrørende den ideologiske kips iaetoder. Ideologien har kiasse karakter og er et felt for klasseraodstand, k1assekap.uen kan det vre at heiheden af vores modsigelsesfyldte verden genere rer smanne almenmennes<eiige ideer, der danner grundlag for ãndelig ideologisk og ãndelig moralsk samkvem, der ikke kan reduceres ti]. den ideologisce kainp?hvis dette spørgsmt1 besva res negativt, s. er 1et ukiart, hvodan kan man snakke om den nye politiske tnkning.det er kiart, at dennetarninings tilblivek se ike indebre aen ideologiske kamps ophør, Tvrtirnod, buyer denne kainp tilspidsetpsi grund af intense kontakter meliem for ske11igartede.krefter.xmrmxx Dog selve klima af ideernes kamp buyer endret. Det yule vare foricert at reducere den politiske kanip afsløringen af modstandere. Samspil og saraarbejde krver di&..og med dern, der star fast ved anderiedes anskuelser. Intolerance over for artdres ansk1ser til og hoidninger svarer ikke til tidens nd og nytnkningens principper. Livet krever at man er i stand ti1konsruktivt at lede efter løsn±ngen a! de reelle problemer, der diskuteres bredt. Dialog betyder en enhed mellem ideernes kaap og søgen e$ter konstruktive løsninger a! flles problemer.!ovcc1rietode for marxisternes ideologiske kamp er positivt stu.diurn a! de spørgsm1, der er genstand for knpen med bçrger lige, reformistisice og venstreradikale krfter, ideologer. Overbevisend svar pa disse spørgsmâl undcrgraver deres ten dentigse fortolkninger. Defor som det blev papeget pa SUXPS 27.kogrec, bestr troen mod marx:lsme leninisme ± dens kreative udvikling. Kbrnitrnistei rs inclflythlse pa udabejdr1se (samr.ien med andre krfter) a! mennekehec1ens a.ctul1c problerrier er afwn gig a! det, hvorviclt er de ± stand til teoretisk at evaluere de nyere realiteter ud Era marxisiiens positioner.

12 II Udelukkende p basis af den bredeste ideologiske og politisce sainkvent mellern kommunister og andre sampthndskr$ter kander udarbejdes en modern halhedsopfattelse af social fremgang, der kari tage højde 2or verdensudvilclingens nye faktorer. Denne er iivsvigtig for den k konuuunistiske bevege1sès selverkendèlse, for dens Lorstâelse ai sin egen placering i den ansvarfy1dte tidsperiode og opgaver, hvor benhedeii og orientering mod saxaarbejde med alle revo1,ttio nre, detokratiske og progressive krfter buyer iivsvigtig for den

13 I I