uft

Transkript

1 5 o r c x i t t x g C É D uft

2 v l ezei *J»G 'iz ' 86$ l V i V ] I % cm O % ø u m a i o g i q ø a g ^ ø u c r ø C j t t a g t f ^ % il ***

3 o (PS <tt> K> AT UDARBEJDET AF MEDLEM AF BESTYRELSEN KR. MØLLER TRYKT I A/S APPEL'S BOGTRYKKERI BLAAGAARDSGADE 17 - KBHVN. N.

4 F O R O R D I Anledning af Københavns Brød- og Mælkehandlerforening"s 25 Aars Bestaaen har Foreningen ønsket en kortfattet Fremstilling af dens Virksomhed gennem disse Aar i Form af et lille Skrift. Efter at have gennemgaaet Foreningens Protokoller og ogsaa ad anden Vej søgt Oplysning om forskellige af de Forhold, Foreningen har beskæftiget sig med, har jeg bestræbt mig for at give en saa fyldig Fremstilling af saa mange af de mest betydningsfulde Sager, som Pladsen i dette lille Skrift tillader, og jeg haaber, at disse mine Bestræbelser i nogen Grad er kronet med Held. Kr. Møller.

5 FORENINGENS FØRSTE BESTYRELSE: Frk. Marie Andersen. Fru Bodil Petersen. Lars Andersen. N. Jensen. Th. A. Jacobsen. P. Jensen. H. P. Andersen. L. P. Larsen. N. Nielsen. N. C. Rasmussen.

6 FORENINGENS STIFTELSE ORSDAG den 21. Juli 1898 Kl. 8 Aften samledes en Del af Københavns Brødhandlere i Myginds Lokaler, Linnésgade, for at søge dannet en Forening af Brødhandlere i København og Omegn til Varetagelse af fælles Interesser. Indbyderne til dette Møde var: Kr. Stricker, Falkonerallé 100, M. Nielsen, Vesselsgade 11, Theodor A. Jacobsen, Korsgade 16, P. Jensen, Elmegade 21, E. Falkner, Vesselsgade 8, Alfr. Andersen, H. C. Ørstedsvej 11, Bodil Petersen, Vævergade 1, Hansine Vang, Ryesgade 57, og Emma Lorentzen, Ryesgade 124. P. Jensen, Elmegade 21, gjorde nærmere Rede for Indbydernes Hensigter med Mødet, og derpaa vedtog man at danne Kjøbenhavns Brødhandlerforening". Der indtegnedes straks 60 Medlemmer. Indbyderne havde udarbejdet Udkast til Love, som med nogle Ændringer vedtoges paa samme Møde. Til Bestyrelse valgtes følgende 11 Medlemmer: P. Jensen, Elmegade 21, L. P. Larsen, Istedgade 30, N. C. Rasmussen, Raadmandsgade 14, Theodor A. Jacobsen, Korsgade 16, Alfr. Andersen H. C. Ørstedsvej 11, Lars Andersen, Sundevedsgade 31, N. Jensen, Viborggade 21, N. Nielsen, Falkonerallé 34, Marie Andersen, Dronningensgade 4, H. P. Andersen, Blegdamsvej 84 og Bodil Petersen, Vævergade 1 Til Revisorer valgtes: Buhl, Ny Østergade 10 og Stricker, Falkonerallé 100. Suppleanter: Nuppenau, Kapelvej 19 og Nielsen, Murergade 13. Samme Aften holdt Bestyrelsen konstituerende Møde, ved hvilket P. Jensen, Elinegade 21, valgtes til Formand, Larsen til Næstformand, Rasmussen til Kasserer og Jacobsen til Sekretær. Dermed var Rammerne i Orden, og Foreningen kunde tage fat paa Arbejdet.

7 to KØBENHAVNS BRØD- OG MÆLKEHANDLERFORENING Allerede den 26. Juli holdt Bestyrelsen atter Møde. Man vedtog en Forretningsorden af følgende Ordlyd: Formanden leder Forhandlingerne ved Bestyrelsesmøderne. Mindst 6 Medlemmer skulle være tilstede, for at Bestyrelsen er beslutningsdygtig. Almindelig Stemmeflerhed afgør, om Forslaget er vedtaget eller forkastet; i Tilfælde af Stemmelighed gør Formandens Stemme Udslaget, med mindre Forslaget er indbragt af Formanden, thi da gør Næstformandens Stemme Udslaget."

8 DET FAGLIGE ARBEJDE PAABEGYNDES Paa Mødet den 26. Juli vedtog man at opfordre Rugbrødsfabrikantforeningen til at forhandle om følgende Punkter: 1. Fastsættelse af en fast Rabat af 7 Øre paa et Rugbrød 2. Ophævelse af Fabrikernes Hjemmehandel med Brød. 3. Ophævelsen af Kuskenes Salg til Private." Emil Falkner, Blegdamsvej 46, Medstifter af Foreningen og meget aktivt Medlem gennem mange Aar. Udnævnt til Æresmedlem paa Generalforsamlingen den 30. Jan Af disse tre Punkter faar man et ganske godt Billede af Forholdene med Hensyn til Brødhandelen paa dette Tidspunkt. Den 15., 16., 17. og 18. August 1898 holdtes offentlige Emii Falkner. Agitationsmøder for Tilgang til Foreningen. Møderne den 15. i Forsamlingsbygningen paa Kløvermarksvej og den 16. i Forsamlingsbygningen paa Enghavevej var ikke store. Formanden gav Oplysning om, hvad Bestyrelsen hidtil havde udrettet, og hvad den agtede at udrette i den nærmeste Fremtid. Mødet den 17. i Holbergsminde" var af større Interesse, idet Formanden for de samvirkende Handelsforeninger, Hr. Munck, var tilstede og talte om Fordelene ved Sammenslutning og enig Optræden. Borgerrepræsentant Jens Nielsen talte om de Farer og Genvordigheder, en ny Forening var udsat for. Som Svar paa en Forespørgsel oplyste Hr. Munck, at Forhandling af Sukkervarer om Søndagen var ulovlig, men at Politiet ikke foretog sig noget, med mindre der var indgivet direkte Klage. Det sidste af disse offentlige Agitationsmøder holdtes paa Gimle" den 18. August. Paa dette udspandt der sig en lang og til Tider ret skarp Diskussion, der særlig drejede sig om Kuskenes Privathandel og den virksomste Maade at skaffe Foreningen Medlemmer

9 to KØBENHAVNS BRØD- OG MÆLKEHANDLERFORENING paa. De to sidstnævnte Møder var ret godt besøgt, og ved alle Møderne indtegnedes nye Medlemmer. Paa Bestyrelsesmødet den 7. September 1898 drøftede man bl. a. Foreningens Stilling nnder en eventuel Lockout i Bagerfaget, og paa Medlemsmødet den 15. September fik Bestyrelsen Mandat til at fremskaffe Rugbrød fra udenbys Bagerier til Foreningens Medlemmer. For at komme i Forbindelse med udenbys Rugbrødsbagere, averterede man i Roskilde Tidende", Frederiksborg Amtstidende" og Frederiksborg Amts Avis", og i Løbet af faa Dage strømmede Tilbudene ind. Paa et Medlemsmøde den 14. Oktober 1898 meddelte Formanden, at det købte Rugbrød vanskeligt kunde fremskaffes før Tirsdag den 18. Oktober. Medlemmerne tegnede sig for ca Brød. Som et Modtræk mod Foreningens Køb af Rugbrød fra udenbys Bagere vedtog Bagernes Centralledelse ikke at sælge Rugbrød til Forhandlere og Bagere, men derimod at oprette egne Centraludsalgssteder i de forskellige Bydele. Foreningen foranstaltede straks et offentligt Protestmøde afholdt den 27. Oktober, og paa dette vedtoges enstemmigt en Protest-Resolution, som tilsendtes Oldermanden for Bagerlauget. Mødets Deltagere opfordrede Brødhandlerforeningen til vedblivende at fremskaffe Brød fra Provinsen, og flere Talere udtalte Ønsket om, at Foreningen vilde oprette sit eget Bageri eller slutte Overenskomst med et bestaaende Bageri om Levering af Brød til Foreningens Medlemmer, saa de ikke var prisgivne Bagermestrenes Vilkaarlighed. Allerede den 30. Oktober oprettede Bestyrelsen Kontrakt med Frederikssundsvejens Brødfabrik om at aftage dens Produktion for et Tidsrum af 10 Aar. Denne Kontrakt var oprettet med Forbehold af en Generalforsamlings Sanktion, da Bestyrelsen ikke vilde og vel heller ikke kunde binde Medlemmerne. Allerede den 1. November afholdt man ekstraordinær Generalforsamling om Sagen, og alle, der deltog i Forhandlingerne, udtalte deres Glæde over og Tilslutning til Kontrakten, som derpaa enstemmigt godkendtes. Paa Bestyrelsesmødet den 16. November 1898 fremlagde Formanden Regnskabet for Foreningens Rugbrødsindførsel under Bagerlouckouten. Der var indført 7840 Rugbrød. I Tiden fra Foreningens Stiftelse den 21. Juli 1898 til 1. Januar 1899 er der afholdt ca. 30 Bestyrelsesmøder, Medlemsmøder, offentlige Møder og ekstraordinære Generalforsamlinger. Det fremgaar klart af Referaterne fra alle disse Møder, at Forholdene indenfor Brødhandelen i Tiden forud for Foreningens Stiftelse langtfra var ideelle, og den nye Forenings Bestyrelse kastede sig med Energi og Interesse ud i Kampen for at forbedre disse. Dette energiske Foreningsarbejde krævede megen Tid, og da der fra Foreningens Side skulde føres Kontrolbøger over Produktionen fra Frederiksundsvejens Brødfabrik, forøgedes Arbejdet yderligere. Paa Generalforsamlingen den 17. Januar 1899 vedtog man da ogsaa at lønne tre af Bestyrelsens Medlemmer, Formanden med 200 Kr. aarlig, Kassereren med 250 Kr. og Sekretæren med 150 Kr. For disse Beløb skulde Formanden

10 V KØBENHAVNS BRØD- OG MÆLKEHANDLERFORENING holde Foreningens Kontor aabent 2 Timer daglig, Kassereren opkræve Medlemskontingentet og Sekretæren opgøre Medlemmernes Kontrabøger med Rugbrødsfabriken en Gang maanedlig. I Betragtning af det store Arbejde, der paa den Tid skulde planlægges og tildels udføres paa Foreningens Kontor, var det ikke store Lønninger, Foreningen betalte sine mest betroede Mænd, men det var vel den Gang, som det i Almindelighed er nu, at det var mere Interesse for Sagen, Standens Vel, end den fastsatte Løn, der var Drivfjederen i Værket.

11 BRØDHANDELEN FINTBRØDET I Tiden før 1897 laa Handelen med Brød helt anderledes end i vore Dage. Mellem Bagerne og Brødhandlerne var Forholdet det, at Bagerne tog det ikke solgte Brød tilbage Dagen efter, saa der var intet Tab paa gammelt Brød. Priserne blev paa den Tid ikke dikteret af Bagerlauget, men den enkelte Bager og Brødhandler forhandlede sig tilrette. Mejeriejer Martin Petersen, Studiestræde 33, blev første Gang valgt ind som Bestyrelsesmedlem i Hr. Petersen har i mange Aar været Foreningens Kasserer og tillige et Par Gange dens Formand. Den 1. Juli 1897 oprettede Parterne en Overenskomst der bl. a. bestemte, at gammelt Brød ikke mere tages til- Martin Pelersen. bage, og Forhandleravancen blev saavidt vides fastsat til 20 pct. Brødhandlerne opdagede efterhaanden, at denne Overenskomst var bedre for Bagerne end for Brødhandlerne, og sidstnævnte gjorde flere forgæves Forsøg paa at overbevise Bagerne om, at Avancen burde forhøjes til 25 pct. Om denne Sag holdt Brødhandlerforeningen bl. a. et Medlemsmøde den 13. September 1899, i hvilket flere Bagermestre deltog, men det lykkedes ikke Brødhandlerne hverken ved denne eller senere Lejligheder at faa disse Forhold ændrede. Under Krigen var Detailhandleravancen en kort Tid sat ned til pct, men det lykkedes Foreningen ret hurtigt igen at komme op paa de 20 pct. I Midten af Aaret 1920 beklagede en Del Medlemmer sig over, at forskellige Bagere ikke længere ønskede at levere dem Brød. I den Anledning blev der nedsat

12 to KØBENHAVNS BRØD- OG MÆLKEHANDLERFORENING et Udvalg, bestaaende af d'herrer H. P. Jensen, V. Olsen og J. P. Simonsen, og Resultatet af Udvalgets Arbejde blev Oprettelsen af Brødhandlernes Bageri-Aktieselskab, der allerede begyndte Virksomheden den 4. Januar Bageriets Bestyrelse var: J. P, Simonsen, Formand, L. E. Christiansen og Kr. Møller. I 1923 var man ifærd med at planlægge en større Udvidelse. RUGBRØDET Da Brødhandlerforeningen var bleven stiftet, var Bestyrelsens første Handling at rette forannævnte Henvendelse til Rugbrødsfabrikantforeningen. Avancen paa et Rugbrød var dengang 5 Øre, men man ønskede at tjene 7 Øre. Fabrikanterne solgte Brød til alle de Privatfolk, der henvendte sig derom paa Fabriken, og denne Privathandel ønskede man ogsaa gerne standset. Fru Regine Koefoed Hansen, Kronprinsessegade 4, interesseret Medlem af Bestyrelsen fra 1910 til Fru Regine Koefoed Hansen. Fabrikanternes Salg til Private var den Sag, der lettest og derfor ogsaa først blev bragt til Ophør. Det har antagelig ikke været nogen indbringende Forretning for Fabrikerne. Brødkuskenes Privathandel var betydelig vanskeligere at faa Bugt med, idet den foregik paa Gaden hele Byen rundt. Der veksledes en Mængde Skrivelser og holdtes ikke saa faa Sammenkomster og Møder angaaende Sagen, og kunde Brødhandlerforeningen ikke opnaa det ønskede Resultat ad Forhandlingens Vej, meddelte man vedkommende Fabrik, at den vilde blive boycottet, hvis man ikke inden en bestemt Dag havde faaet skriftlig Garanti for, at det var bleven Brødkuskene forbudt at sælge til Private. Det var ikke altid, at Trudsel om Boycotning var nok til at bringe Forholdet i Orden, og saa skred man uden Tøven til Handling, idet man lejede ligesaa mange Mand som vedkommende Fabrik havde Vogne og sendte en Mand efter hver Vogn for at opnotere Kunderne, som derpaa blev bearbejdet fra Foreningens Side. Naar man var kommen saa vidt, varede det i Reglen kun faa Dage, før vedkommende Fabrik havde Forstaaelsen af, hvad der tjente begge Parter bedst, og dermed var Sagen i den skøn-

13 to KØBENHAVNS BRØD- OG MÆLKEHANDLERFORENING neste Orden eller i hvert Tilfælde godt paa Vej til at blive bragt i Orden. Allerede paa Generalforsamlingen den 29. Januar 1900 meddeler Formanden, at Privathandelen tildels er ophørt, og siden har Foreningen ikke haft Anledning til at beskæftige sig synderlig med den. Kravet om en Forhøjelse af Avancen fra 5 til 7 Øre pr. Rugbrød var for stort til, at Fabrikanterne saadan lige straks kunde sige ja til det. Det blev stillet paa det første Bestyrelsesmøde efter Foreningens Dannelse, og det blev senere stillet Gang paa Gang, og først i 1901, altsaa efter 2 1 / a Aars Forløb, var man kommen saa vidt, at der kun var en Fabrik, Arbejdernes Fællesbageri, der endnu ikke var gaaet med. Der blev senere nedsat et Udvalg paa ni Medlemmer til at erobre den sidste Skanse, men dette Udvalg opløstes kort Tid efter uden at have tilvejebragt det ønskede Resultat. I Aarenes Løb er der flere Gange ført besværlige Forhandlinger om Avancen paa Rugbrød, sidst i den overordentlige Kommission i 1920, da Avancen blev sat til 12 Øre pr. 1 / 1, 6 l / 2 Øre pr. 1 / 2 og 3 3 / 4 pr. V 4 Rugbrød. For 25 Aar siden var der en ret omfattende Handel med gammelt Brød, idet der fandtes Forretninger i de forskellige Bydele, hvis væsentligste Handel var Salg af gammelt Brød til ca. halv Pris. Paa Medlemsmødet den 7. December 1898 foranlediger Formanden en Diskussion om Sagen, hvis Resultat blev en Henstilling til Bestyrelsen om at søge fyldige Oplysninger om disse i Forretninger og dernæst søge at forhindre, at de fik Rugbrød til Forhandling. Nogle Dage senere tilstiller man de af Foreningens Medlemmer, der driver Gammeltbrødsforretning, en skriftlig Opfordring om at ophøre dermed, og man meddeler dem samtidig, at de i modsat Fald vil blive ekskluderet. Paa Generalforsamlingen den 17. Januar 1899 meddeler Formanden, at Gammelbrødsforretningerne er paa retur, og dermed er den Sag, saavidt man kan skønne, paa det nærmeste i Orden. I 1901 dannedes Aktieselskabet De forenede Brødhandleres Brødfabrik". Paa Generalforsamlingen den 9. Oktober 1902 i Københavns Brødhandlerforening vedtager man at overtage Brødfabriken, men Protokollerne indeholder ikke nogen klar Fremstilling af hele dette Forhold. Paa Bestyrelsesmødet den 26. Juni 1905 meddeler Formanden, at De samvirkende Bagerier" har standset Virksomheden.

14 MÆLKEHANDELEN Angaaende Oplysninger om Mælkehandelen i de første Aar af Foreningens Bestaaen er Protokollerne ret sparsomme, og Grunden dertil maa vist søges i, at Forholdene paa dette Omraade var ret forskellige fra de nuværende, idet de Medlemmer, der den Gang solgte Mælk af Betydning, fik den ind direkte fra Landet, og at Avancen bl. a. paa Grund af denne direkte Forbindelse var forholdsvis Melhandler Truels Christensen, Købmagergade 49, blev første Gang Medlem af Bestyrelsen i 1901, Næstformand 1903, Sekretær og Revisor fra Hr. Christensen er en af de faa, der gennem en saa lang Aarrække har taget aktiv Del i Foreningens Anliggender. større end den, man de senere Aar har været vant til at regne med. Angaaende Fløde meddeles, at Mindstesalg i 1899 var en Portion til 3 Øre. Man var ikke tilfreds med den Forretning, og efter mange Forhandlinger med Mejeriforeningen og Bagerne fik man omsider forhøjet Prisen til 5 Øre. Paa Generalforsamlingen den 29. Januar 1900 omtaltes Mælkehandelen og den nye Forening af Leverandører. Som Modvægt mod denne paatænktes der dannet en Organisation af Mælkeforhandlere, og Bestyrelsen fik Bemyndigelse til at tiltræde en saadan. I Begyndelsen af 1904 blev der forelagt et Forslag til en Sundhedsvedtægt, som modtoges med megen Uvilje fra de Handlendes Side, idet den stærkt begrænsede de Yaresorter, der maatte forhandles sammen med Mælk. Denne Sag var paa Dagsordenen paa et stort Antal Bestyrelsesmøder, Medlemsmøder og offentlige Møder. Der sendtes Udvalg baade til Justitsministeren, Politidirektøren, Borgerrepræsentationen og Frederiks-

15 to KØBENHAVNS BRØD- OG MÆLKEHANDLERFORENING berg Kommunalbestyrelse, og alle Steder protesterede man mod de foreslaaede Indskrænkninger i Erhvervsfriheden. Trods alle Protester blev Indskrænkningerne alligevel vedtaget, men der blev truffet en Ordning, hvorved de Handlende, der drev Forretning ved Vedtægtens Ikrafttræden, og som blev berørt af den, kunde med ganske enkelte Indskrænkninger fortsætte som hidtil, medens de Handlende, der paapegyndte deres Virksomhed senere, kom ind under de nye Vedtægter. Mellem de forenede Fællesmejerier og Brødhandlerforeningen var der i sin Tid oprettet en Kontrakt om Bonus paa Mælk, men i 1915 gør de forenede Fællesmejerier Forsøg paa at komme udenom denne Kontrakt. Ved juridisk Medvirkning sørgede Brødhandlerforeningen for at Kontrakten blev respekteret og Bonus udbetalt i Henhold til samme Paa Bestyrelsesmødet den 3. Maj 1916 udtales Formodning om, at en gros Mejerierne, naar de bestaaende Kontrakter var udløbet, ikke vilde fortsætte Samarbejdet, og man anbefaler Oprettelsen af et eller flere en gros Mejerier for Foreningens Medlemmer. Der nedsættes et Udvalg, bestaaende af d'herrer Jeppesen, Svendsen og L. C. Larsen, til nærmere at overveje Sagen. Mejeriejer N. Chr. Jørgensen, Esromgade 12, Medlem af Bestyrelsen , Næstformand, Kasserer og meget benyttet som Tillidsmand ved Forhandlinger angaaende Mælk. I 1918 var Produktionen af Mælk saa lille, saa der var Udsigt til Mælkemangel. For at bøde herpaa, blev det paabudt kun at sælge Standardmælk" med et Fedtindhold af 3 pct., men den var ikke populær, og der N. Chr. Jørgensen. holdtes Protestmøder imod den Der blev et Par Gange udstedt Rationeringskort paa Mælk, men der blev ikke Brug for dem. Handelen med Standardmælk" ophørte i I Efteraaret 1919 gjorde Mælkeriet Enigheden", Trifolium" og Det danske Mælkekompagni" et Forsøg paa at faa Salg af Mælk i løst Maal forbudt, og Mælkekompagnierne blev støttet bl. a. af Borgmester Anthon Andersen og Kontorchef Henning Koch. En gros Mejerierne og Detailhandlerne, der havde fælles Interesser i denne Sag, enedes om at sætte Prisen paa sød Mælk i løst Maal ned med 4 Øre pr. Liter, og dette Skridt bragte Mælkompagniernes Plan til at strande. Et enkelt af vore Medlemmer, Hr. L. C. Larsen, Ny Carlsbergvej 23, har været Foreningen til stor Nytte baade ved disse og andre Forhandlinger angaaende Mælkespørgsmaal. Paa Grund af en flereaarig Kamp mellem Mælkekompagnierne og en gros Mejerierne paa den ene Side og Detailhandlerne paa den anden Side om Detailhandleravancen paa Mælk, var der opstaaet et ret spændt Forhold imellem Parterne, og som Følge deraf oprettedes Mælkeriet Slangerup", der begyndte Virksomheden den 4. Oktober 1919.

16 to KØBENHAVNS BRØD- OG MÆLKEHANDLERFORENING Dette Selskab, der ejes af Landmænd paa Slangerupegnen og Detailhandlere i København, har Æren for at have bragt Detailhandleravancen op paa en rimelig Højde, Mejeriejer L. C. Larsen, Ny Carlsbergvej 23, har i Krigsaarene været Foreningen til stor Nytte, særlig ved sin energiske Deltagelse i Forhandlinger angaaende Mælkespørgsmaal. Hr. Larsen var særdeles virksom ved Oprettelsen af Aktieselskabet Mælkeriet Slangerup", af hvis Bestyrelse han er Medlem. Endvidere Formand for Købmændenes Papirforsyning". til omkring 15 pct. eller omtrent det dobbelte af, hvad den var kort før Selskabet blev dannet. Ogsaa her var Hr. L. C. Larsen blandt de Ledende fra Detailhandlernes Side.

17 ANDRE VARER Handelen med Smør, Margarine, Fedt, Palmin og Æg m. m spillede i tidligere Tider ikke nogen særlig stor Rolle for denne Forenings Medlemmer, men efterhaanden Mejeriejer Th. Juhler blev første Gang Medlem af Bestyrelsen i 1911, var en Aarrække Kasserer, blev Formand og Redaktør af Brødhandler-Tidende" Hr. Juhlers Formandskab faldt i den vanskeligste Del af Krigsperioden, og som Følge deraf maatte han og hans Kolleger i Bestyrelsen udføre et stort og besværligt Arbejde for Foreningens Medlemmer. Og det skal siges til deres Ros, at de tog fat med Liv og Lyst, tog ikke i Betænkning at ofre al den kostbare Tid, der var nødvendig dertil, og det gav ogsaa gode Resultater. Man opnaaede bl. a. den ret betydelige Fordel, at Medlemmer, der efterhaanden fik Vanskeligheder med Hensyn til Rationeringsmærker, paa Formandens Anbefaling kunde faa en lille Ekstraforsyning af disse. Denne Periode var ogsaa vanskelig i økonomisk Henseende, og Th. Juhler. ogsaa paa dette Omraade var Bestyrelsen paa Færde. Protokollerne oplyser saaledes om, at man paa Generalforsamlingen den 28. Januar 1918 bevilgede 500 Kr. af Foreningens Kasse til 10 trængende Medlemmer, og senere modtog Foreningen af Kaffefonden" 800 Kr., der fordeltes mellem 8 Medlemmer. Endvidere var Bestyrelsen medvirkende til, at nogle af Medlemmerne fik Statslaan eller anden Dyrtidshjælp. Hr. Juhler trak sig i 1920 tilbage som Formand, da han var gaaet over i en anden Branche. forøgedes Salget af disse Varer saa betydeligt, at de nu i Almindelighed udgør langt den største Del af Omsætningen. Detailavancen paa Margarine var takket være en meningsløs Konkurrence i en Periode nede paa 1 Øre pr. 1 f 2 Kg. ja, en Del solgtes vist endog under Indkøbspris. Dette Forhold kunde selvfølgelig ikke vedvare, og ved Forhandling mellem Margarinefabrikanterne og Detailhandlerne enedes man om at haandhæve nærmere fastsatte Detail-

18 4b V' :»VB'i, nh t/j FORENINGENS FANE Den 10. December 1899 holdt Foreningen en Fest i Haandværkerforeningens Lokaler med Faneindvielse, Aftenunderholdning og Bal. Fru Jensen, Elmegade 21 (Formandens Hustru), overrakte ved denne Lejlighed Foreningen en smuk Silkefane som Gave fra Foreningens Damer.

19

20 to KØBENHAVNS BRØD- OG MÆLKEHANDLERFORENING priser paa visse Standardmærker, og i disse Priser var der beregnet en rimelig Avance til Detailhandleren. Handelen med Smør var ligeledes i en Aarrække en meget daarlig Forretning, idet man maatte nøjes med en Avance paa 1 å 2 Øre, i bedste Tilfælde 5 Øre pr. x / 2 Kg., og det vil i Virkeligheden sige, at Handelen med Smør gav Tab. Intet er saa galt, at det ikke er godt for noget, siger man, og det passer netop i dette Tilfælde, idet den af Krigen følgende Prisregulering bragte os en taalelig Avance paa Smør, og dette Forhold er saa nogenlunde bleven bevaret. Om de øvrige Varer er der vel kun det at bemærke, at der endnu kan tages en beskeden til Tider meget beskeden Avance hjem paa dem. Foreningen har flere Gange medvirket til at skaffe Medlemmerne Indpakningsmateriale m. m. til nedsat Pris, sidst ved Oprettelsen af Købmændenes Papirforsyning af 1918". Andelsselskabet Forhandlernes egen Margarinefabrik", der ogsaa støttes af en Del af vor Forenings Medlemmer, begynder efter Forventning Virksomheden i indeværende Aar. Ved Revision af Sundhedsvedtægten, Helligdagsloven og Lukkeloven har Foreningen flere Gange formaaet at præge Affattelsen af disse til Gunst for Branchen, sidst ved Lukkelovens Behandling i 1922, da man fik tilføjet Bestemmelsen om Tildækning af de Varer, der efter tidligere Love skulde fjernes fra Butikken efter almindelig Lukketid, forsaavidt Butikken var aaben.

21 BRØDHANDLER-TIDENDE" Foreningens Medlemsblad, Brødhandler-Tidende", udgik første Gang den 1. Januar Foreningens daværende Formand, Hr. I. P. Norvin, blev Bladets Redaktør, og han paatog sig tillige Annoncetegningen. Bogtrykker Bjarnø fik overdraget Bladets Trykning, Ekspedition og Inkasso. Den 30. Januar 1917 overtog Th. Juhler Redaktørposten. Den 8. Februar 1917 bliver Heinr. J. Eibye Forretningsfører, men afløses den 1 September 1919 af Andersen, Samsøgade. Kr. Møller bliver Forretningsfører fra 1. August 1920, Bogtrykker Bjarnø overtager Redaktionen den 1. Januar 1921, og Kr. Møller, Bladets nuværende Redaktør, overtager Redaktionen den 1. Oktober Bladet udgaar den 1. og den 15. i hver Maaned og tilstilles Medlemmerne gratis. Bladet er, foruden at være et godt Aktiv, et godt Bindeled mellem Foreningens Bestyrelse og dens Medlemmer. Uden det vilde det ikke være muligt med kort Mellemrum at være i Kontakt med et Medlemsantal paa ca. 600, og hvilken uvurderlig Betydning det har, at Medlemmerne to Gange om Maaneden faar Underretning om det væsentligste af det der rører sig indenfor Standen, og specielt vor Branche, forstaar enhver. Desuden er der talrige Eksempler paa, at Bladet ogsaa har haft Interesse langt ud over Medlemmernes egen Kreds. KENDTE MEDLEMMER ÆRESMEDLEMMER E. Falkner, Blegdamsvej 46, Medstifter af Foreningen. Th. Juhler og P. Jensen, Thorshavn. FORENINGENS FORMÆND (GENNEM 25 AAR) P. Jensen, og Hans Poulsen, Truels Christensen, Møller, M. Petersen, Studiestræde, 1902 og Andeisen, Bredgade 22, I. P. Norvin, Th. Juhler, 1917, og H. P. Jensen, 1920.

22 to KØBENHAVNS BRØD- OG MÆLKEHANDLERFORENING FORENINGENS BESTYRELSESMEDLEMMER (GENNEM 25 AAR) Larsen, Istedgade 30, Rasmussen, Raadmandsgade 14, 1898 Theodor A. Jacobsen, Korsgade 16, Alf. Andersen, H. C. Ørstedsvej 11, Lars Andersen, Sundevedsgade 31, N. Jensen, Viborggade 21, N. Nielsen, Falkonerallé 34, Frk. Marie Andersen, Dronningensgade 4, Fru Bodil Petersen, Vævergade 1, H. P. Andersen, Blegdamsvej 84, Petersen, Studiestræde, Andersen, Stengade, Larsen, GI. Kongevej Nielsen, Pilestræde, Poulsen, Nørrebrogade, Jensen, Nørre Farimagsgade, Møller, Korsgade, Truels Christensen, Fru Nielsen, Knabrostræde 25, Himmelstrup, Petersen, Istedgade 71, Rafn, Petersen, Borgergade, 1902 Strøm, Skotlandsgade, Fru Jensen, Kalkbrænderivej, Jensen, Prins Jørgensgade, Chr. Petersen, Istedgade 58, Gundersen, Bech, Nielsen, Samsøgade 11, Madsen, Tjørnegade 2, Petersen, Adelgade 102, Hansen, Skolegade 2, 1909 Petersen, Istedgade 85, 1909 Christoffersen, Frederiksvej 21, Fru Jørgensen, Solitudevej 6, Johs. Olsson, Fru Regine Koefoed Hansen, N. Chr. Jørgensen, Esromgade, Andersen, Strandboulevard, Th. Juhler, Carl Hedgaard, H. P. Jensen, Gasværksvej, Hansen, Fredensborggade, Jørgensen, Howitzvej, L. C. Larsen, Ny Carlsbergvej, Lynel P. Petersen, Haraldsgade, M. Jeppesen, Hugo Svendsen, Eibye, V. Olsen, Valby, Frk. Andersen, Stampesgade, Kr. Møller, Korsgade 8, J. P. Simonsen, 1920 Ellermann Hansen, Vald Hansen, Fælledvej, FORENINGENS NAVN FORANDRES Paa Generalforsamlingen den 30. Januar 1917 vedtoges, at Foreningens Navn fremtidig skal være Københavns Brød- og Mælkehandlerforening". BEGRAVELSESKASSEN Paa Generalforsamlingen den 29. Januar 1901 vedtog Foreningen at oprette en Begravelseskasse, men den ophævedes allerede i 1909 og dens Formue overførtes til Foreningen.

23 SAMARBEJDE I 1899, Aaret efter Foreningens Stiftelse, paabegyndte den Samarbejde med andre Handelsforeninger, og uden paa nogen Maade at ringeagte noget af det Samarbejde, der i Aarenes Løb har fundet Sted med forskellige Foreninger, maa her særlig fremhæves det gode Samarbejde ^ v ' og den gode Forstaaelse, der har hersket mellem Københavns Mejeriforening og Københavns Brød- og Mælke- " ^ handlerforening. Disse to Foreninger har saa godt som Mejeriejer P. Larsen, Mejeriforening. Skjoldsgade 7, Formand for Københavns altid fælles Interesser, og selv om der i enkelte Tilfælde har været Forskel i Meninger og Principper, har man maaske særlig i de senere Aaringer mødt hinanden med en saa stor Velvilje og Beredvillighed, saa man saa P. Larsen. godt som altid har fundet en Form for enig Optræden. Dette Forhold har bevirket, at Foreningernes Repræsentanter med den største Glæde og Tillid møder hverandre, og at Resultaterne af deres Samvirken bliver det bedst mulige. ^gbbllfe^ Endvidere har der i senere Aar fundet et betydeligt og gavnligt Samarbejde Sted med Smør- og Margarine- J. G. Schjær, Formand tor De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark". Hr. Schjær blev allerede i 1903 Formand for Detailhandler-Societetet" og for De samvirkende" i Hr. Schjær er en dygtig og elskværdig Leder af den danske Detailhandlerstands største Organisation, og naar dertil føjes, at han har den Evne at kunne faa netop det ud af Forhandlingerne, han selv ønsker, saa er enhver sikkert istand til at danne sig det rette Billede af ham som den behændige Forhandlingsleder, han er. J. G. Schjær. handlerforeningen, Dansk Smørhandlerforening og Bagermestrenes Lokalforeninger.

24 25 Københavns Brød- og Mælkehandlerforening har fra 1. Januar 1918 været Medlem af De samvirkende Køb- Redaktør J. N. Lund. Dansk Handelsblad"s Redaktør i København, blev Sekretær for C. O. i 1909 og for De samvirkende" i Redaktør Lund har mange Traade i sin Haand og har nøje Kendskab til Organisationen i alle dens Enkeltheder. Hr. Lund er næsten altid paa Færde, naar Organisationens Rammer skal udvides, og han anbefaler altid Tilslutning til De samvirkende" med den faste Overbevisnings Kraft, der straks slaar næsten alle Betænkeligheder til Jorden. mandsforeningers Centralorganisation øst for Storebælt". J. N. Lund I Foraaret 1923 var Foreningen Medstifter af Centralorganisationen for København under De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark". Bogtrykker Aage Th. Bjarnø, Krystalgade 28, har trykt Brødhandler-Tidende" fra dets Start, var Bladets første Forretningsfører og en Periode dets Redaktør. Hr. Bjarnø har iøvrigt ved forskellige Lejligheder taget Del i Foreningens Virksomhed og været, den en god Støtte. Aage Th. Bjarnø. \

25 JUBILÆUMSFESTEN Københavns Brød- og Mælkehandlerforenings 25 Aars Jubilæum blev fejret Søndag den 22. Juli i Charlottenlund Palmehave. Fra Foreningens Side imødesaa man denne Fest med stor Glæde, idet det var lykkedes Festudvalget i dette Tilfælde Foreningens Bestyrelse at skabe saa godt som alle Betingelser for en god og interessant Sammenkomst. Jubilæumsdagens Program lød saaledes: Kl. 11: Bestyrelsen mødes. Kl. 4: Medlemmerne mødes. Kl. 5: Fællesspisning Kl. 7: Dans, eventuelt en Tur i Skoven. Kl.9: Optræden af 2 Duettister. Dans til Kl. 12. T Dagens Anledning modtog Foreningen store, smukke Blomsterdekorationer fra C. O. øst for Storebælt, Margarinefabriken Alfa", Akts. Otto Mønsted, Mælkeriet Slangerup", Københavns Mejeriforening og Sinør- og Margarinehandlerforeningen i København. Der indløb Telegrammer fra Hr. J. G. Schjær, C. O. øst for Storebælt Georg Hansen, C. O. i København Direktør S. Eskesen, Alfa" Repræsentant C. Haldorf Foreningens Æresmedlemmer: E. Falkner og Th. Juhler Inspektør A. Nielsen, Alfa" Fru Marie Møller, Ndr. Frihavnsgade 28 Handelsagent- og Repræsentantforeningen Hafnia"-Bryggerierne Margarinefabriken Alfa" Akts. Otto Mønsted Vesterbros Handelsforening og De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark". Desuden fremmødte personlig: Repræsentant C. Haldorf, Alfa", Forretningsfører Andersen, Akts. Otto Mønsted, og Mejeribestyrer Jensen, Slangerup", og overbragte Lykønskning og Hilsen paa deres Firmaers Vegne. Til Festen var indbudt følgende: Af Foreningens første Bestyrelse: Formanden, Fabrikant P. Jensen, Færøerne, L. P. Larsen og Frue, Fru Rasmussen, Theodor A Jacobsen og Frue, N. Nielsen og Frue, Frk. Marie Andersen, H. P. Andersen og Frue, N. Jensen og Frue og Fru Egsholl. Et Medlem af den første Bestyrelse, Hr. Rasmussen, er død, og et andet Medlem Hr. Alfr. Andersen, har man ikke kunnet skaffe Adresse paa.