Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Transkript

1 SIDE 1 AF 14 Adresse: Ordrupvej 38 Postnr./by: 2920 Charlottenlund BBR-nr.: Energikonsulent: Thomas Thorsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,42 GJ fjernvarme Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Indblæsning af granulat i etageadskillelse mod tagrum 2 Isolering af vægge mod uopvarmet loftrum med 100 mm. 3 Efterisolering af brystninger med 100 mm kwh el 408,09 GJ fjernvarme 453 kwh el 79,96 GJ fjernvarme 916 kwh el 161,40 GJ fjernvarme kr kr. 5,1 år kr kr. 11,3 år kr kr. 22,8 år 4 Udskiftning af glødelamper med energisparepærer 911 kwh el kr kr. 3,5 år 5 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder kwh el 291,80 GJ fjernvarme kr kr. 28,3 år

2 SIDE 2 AF 14 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 6 Udvendig efterisolering af fladt tag over lejligheder på 4. sal med 250 mm kwh el 228,56 GJ fjernvarme kr kr. 29,9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.

3 SIDE 3 AF 14 Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring 7 Montering af forsatsrude af 1 lag glas i plastkant på vinduer med 1 lag glas Årlig besparelse i energienheder 91 kwh el 16,04 GJ fjernvarme Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr. 8 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm kwh el 821,87 GJ fjernvarme 9 Efterisolering af varmefordelingsrør -125 kwh el 23,13 GJ fjernvarme 10 Indvendig efterisolering af kvistflunke med 200 mm 25 kwh el 4,35 GJ fjernvarme 11 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -40 kwh el 11,62 GJ fjernvarme 12 Udvendig efterisolering af skråtag med 200 mm. 3 kwh el 0,47 GJ fjernvarme kr kr. 400 kr. 900 kr. 42 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer KORT BESKRIVELSE AF BYGNINGEN: Bygningen har adressen Ordrupvej 38, 2920 Charlottenlund og er bygning 1 i BBR-meddelelsen fra Bygge- og Boligregistret. Bygningen er opført i 1929

4 SIDE 4 AF 14 BYGNINGENS ANVENDELSE OG AREALER: Bygningen har anvendelseskode 140 Etagebolig i BBR-meddelelsen. Arealet er anført i BBR til 5937 m² bolig og 346 m² erhverv. Det opmålte areal er 5453 m² bolig og 346 m² erhverv. Såfremt arealopmålingen har stor betydning - feks. ifm. salg eller vurdering - bør der udføres særskilt opmåling af professionelt landmålerfirma. BYGNINGSGENNEMGANG OG MÅNEDLIGE AFLÆSNINGER: Bygningsgennemgangen blev foretaget d. 28. januar 2011 med deltagelse af bestyrelsesformand Jørn Lunddahl. Udover bygningens fællesarealer blev enkelte tilfældigt udvalgte lejligheder besigtiget. I bygninger med etageareal over m2 skal ejeren, en gang om måneden, registrere: * bygningens forbrug af energi (varme og el) og vand herunder varmt brugsvand. * de energi- og vandforbrugende installationers driftforhold (temperaturer mm.). Kilde: Klima- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 228, Kap 6, 22. Det kan anbefales at energi- og vandforbruget, herunder varmtvandsforbruget, aflæses hver måned. Der er således mulighed for at følge forbrugene og gribe ind i tide, hvis der en måned registreres et unormalt stort forbrug. Der udføres regelmæssige aflæsninger. FORBRUG: Varme: Bygningen har særskilt varmemåler og varmeforbruget for periode er opgjort til 2602,4 GJ hvilket inkl. fast afgift, tillæg for dårlig afkøling og målerleje andrager kr ,24 kr. inkl. moms. Forbruget er lavere end det beregnede forbrug, hvilket kan skyldes en lavere opvarmningsgrad end beregningsprogrammet forudsætter. El: Bygningen har særskilt el-måler. Forbruget for perioden opgjort til kwh hvilket udgør ,81 kr. inkl. moms. ENERGI- OG VANDPRISER: Energimærkningsprogrammet Energy08 s enhedspriser for alle forbrugsmidler er benyttet i forbindelse med besparelses- og energiberegninger. GRUNDLAG FOR ENERGIMÆRKNING: *Lov nr. 585 af Juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger* *klima- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008* *Håndbog for energikonsulenter 2008, version 3*

5 SIDE 5 AF 14 KONKLUSION: Ejendommen er opført efter den på opførelsestidspunktet gældende byggeskik og isoleringsgrad. Der er foretaget flere gode energibesparende foranstaltninger såsom udskiftning af vinduer, samt isolering af tag og portrum.. Der er nogle få gode og rentable energibesparende forslag til forbedring af ejendommens energimæssige stand. Afkølingsforhold på fjernvarmeinstallationen bør undersøges nærmere. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Tager er opbygget som et sadeltag. Dele af tagetagen er udnyttet til bolig, det øverste spidsloft er uudnyttet. Der er 2 tagterrasser mod vest. Tagbeklædningen er teglsten og tagpap. Loft mod tagterrasser på 3. sal er isoleret med 300 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum på 3. sal er uisoleret. Det flade tag (built-up tag) over lejligheder på 4. sal er uisoleret. Skråtag (parallel tag) i trappetårne er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 1: Efterisolering af lofter sker med indblæsning af granulat. Der skønnes der er plads til 100 mm isolering Forslaget medfører forbedret varmekomfort i beboelsesområderne. Forslag 6: Forslag 12: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 250 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt.. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Forslaget medfører forøget varmekomfort i lejlighederne. Udvendig efterisolering af det eksisterende skråtag i trappetårne med 200 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng.

6 SIDE 6 AF 14 Ydervægge Forslag 2: Forslag 3: Forslag 8: Forslag 10: Brystninger består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg). Det vurderes at ca. 25% af ejendommens brystninger er efterisoleret. Ydervægge består af 36 og 48 cm massiv teglvæg. Vægge mod uopvarmet trappeopgang består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg). Vægge mod uopvarmet loftrum består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). Kvistflunke består af 24 cm massiv teglvæg (hel stens væg) med indvendig forsatsvæg med 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge i trappetårne er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Isolering af uisoleret vægge mod uopvarmet loftrum med 100 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg og fastholdes med tråd. Montering af indvendig isoleringsvæg på brystninger med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der hvor der er træpaneler udføres hulrumsisolering af det bagvedliggende hulrum, med ca. 100mm mineraluldgranulat. Denne foranstaltning vil forbedre varmekomforten i rummene. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering. Montering af ny ventileret isoleringsvæg på udvendige kvistflunke med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning.

7 SIDE 7 AF 14 Vinduer, døre og ovenlys Forslag 7: Hovedparten af vinduerne i lejlighederne er monteret med 2 lags termorude, enkelte steder er vinduer monteret med 1 lag glas og forsatsrude/ramme. Butiksvinduer er monteret med 1 lag glas i ledigt butikslejemål samt Pot og Pande, og 2 lags energirude i restaurant og bageri. Yderdøre til tagterrasser er monteret med 2 lags energirude. Montering af forsatsrude af 1 lag glas i plastkant på vinduer med 1 lag glas Gulve og terrændæk Forslag 5: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er med lerindskud. Gulve er udført i træ og loft i kælder er pudset. Etageadskillelse over port er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen oplyses isoleret med 100 mm mineraluld. Gulve er udført i træ. Da der er lerindskud i etageadskillelse mod uopvarmet kælder, kan der ikke indblæses mineraluldsgranulat. Alternativt foreslås et nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse. Den nedhængte loftskonstruktion udføres med en effektiv dampspærre på den varme side af isoleringen, 100 mm mineraluld mellem nye bjælker samt afslutning med godkendt beklædning. Placering og udførelse af dampspærre bør vurderes nærmere inden arbejdet i gangsættes. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Isoleringsaarbejdet vil medføre en væsentlig bedring af varmefordelingen i stueetagens rum. Kælder Der er kælder under hele bygningen. Kælderen er uopvarmet og benyttes til opbevaring, vaskekælder mm. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er dog ikke monteret aftræksventil fra bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Køling Der er ikke køleanlæg i bygningen.

8 SIDE 8 AF 14 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Der er 2 varmecentraler i bygningen. Der er supplerende varmeforsyning i form af certificeret brændeovn. Brændeovnen er placeret i syd-vest vendt lejlighed på 3. sal. Varmekilden indgår ikke i beregning af energiforbruget i henhold til Energistyrelsens beregningsregler. Der er supplerende varmeforsyning i form af elradiatorer i en enkelt lejlighed. Elradiatorer indgår i beregning sammen med fjernvarme. Andel til elradiatorer er indregnet i det forhold disse bidrager rumopvarmning i forhold til det samlede opvarmede areal. Varmt vand Forslag 11: Varmt brugsvand produceres i 2 stk l varmtvandsbeholdere, isoleret med 50 mm skumisolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er gennemsnitligt udført som 1/2" stålrør. Rørene er gennemsnitligt isoleret med 30 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 160 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS /F. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Forslag 9: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er gennemsnitligt udført som 3/4" stålrør. Rørene er gennemsnitligt isoleret med 30 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 400 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magna F. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Der er monteret et nyere klimastatanlæg i hver varmecentral, der regulerer varmeanlægget efter udetemperaturen. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum.

9 SIDE 9 AF 14 Klimastatanlæg har indbygget urstyring for natsænkning af rumtemperaturer. Det var dog ikke indstillet på natsænking bygningsgennemgangen pga klager. Vedvarende energi Solceller Der er ikke solcelleanlæg på bygningen, og udfra bygningens benyttelse og beliggenhed er det ikke rentabelt at etablere solceller på bygningen. Varmepumper Da ejendommen er opvarmet med fjernvarme er det ikke rentabelt at benytte varmepumper til supplerende opvarmning. Ligeledes kan det evt. stride mod Kommunens varmeplan at etablere varmepumper. Solvarme Der er ikke solvarmeanlæg på bygningen, og udfra bygningens benyttelse samt da ejendommen er opvarmet med fjernvarme er det ikke rentabelt at etablere solvarme til supplerende opvarmning. Ligeledes kan det evt. stride mod Kommunens varmeplan at etablere solvarmeudnyttelse. El Belysning Forslag 4: Belysningen i hovedtrappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Belysningen i kælderen og loftsarealer består af armaturer med kompaktlysrør/ energisparepærer, eller lysrør.. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Udskiftning af glødelamper med energisparepærer på 9 stk. hovedtrapper Andre elinstallationer Udebelysning er med energisparepærer styret ved skumringsrelæ. Forbrug er ikke kendt og derfor skønnet. Vand Toiletter Hovedparten af de registrerede toiletter er med valgfri skyllemængde, 2-skyl. Et enkelt toilet var med enkelt skyl. Det vurderes at der kun er få toiletter med enkelt skyl.

10 SIDE 10 AF 14 Armaturer Armaturer vurderes at være af almindelig standard.

11 SIDE 11 AF 14 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1926 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Brændeovn og El Boligareal ifølge BBR: 5937 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 346 m² Opvarmet areal: 5799 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Bygningen er opmålt efter tegninger og arealet er sammenlignet med det BBR oplyste areal. Det beregnede areal er 484 m² mindre end det oplyste areal, dette skyldes at trapperne er regnet som uopvarmet. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 77,56 kr. pr. GJ 2,00 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

12 SIDE 12 AF 14 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 5 værelses lejlighed på 122 m² kr. 4 værelses lejlighed på 109 m² kr. 3 værelses lejlighed på 197 m² kr. 4 værelses lejlighed på ca. 100 m² kr. 6 værelses lejlighed på 165 m² kr. 3 værelses lejlighed på ca. 74 m² kr. 1 værelses lejlighed på 54 m² kr. 3 værelses lejlighed på 89 m² kr. 5 værelses lejlighed på 135 m² kr. 4 værelses lejlighed på ca. 97 m² kr. 7 værelses lejlighed på 199 m² kr. 5 værelses lejlighed på 98 m² kr. 4 værelses lejlighed på 107 m² kr. 5 værelses lejlighed på 150 m² kr.

13 SIDE 13 AF 14 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk

14 SIDE 14 AF 14 Læs mere Energikonsulent Firma: EKJ Rådgivende Ingeniører AS Adresse: Blegdamsvej København Ø Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.