Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Roskilde Handelsskole Institutionsnummer: Journalnr: K.391 a : 1. marts U derskrift: Jorun Bech Indst link til skolens handlingsplan http: / / /documents /handiingsplan 2012.pdf I jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgorelse om erhvervsuddannelser (nt af 15/12/2010 ) 7. stk. 3 I

2 tallene Iridledning Pa de følgende sider beskrives handlingsplan for grundforløbet og hovedforlobet pa Roskilde Handels skole. Der startes med en evaluering af sidste àrs indsatsonirâder. 1. Opnâede resultater og mâ1setning for Nedenfor andes oplysninger om aibrud uden omvalg 6 mdx. efter start pa skolen. Af tabellen fremgâr: den bistoriske udvikling er indsat i skabelonen de eksisterende mmtal for 2011 og 2012 (jf. handlingsplanen for 2011) og resultatet for 2011 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1. Opnàede resultater og mã1stning for Aibrud uden om vaig 6 mdr. efter start Historisk udvikling máltal Mal og resultat 2011 Resulrat (gl opgord.lw inerode) KUN iii orientetirig Fremtidige màl resultat mãltal malta! Grundforlob 9, under ét 12,7 13, Hovedforleb under ét 7 6, , En Iid]igere fejlagtig hndtering af elever med central afgangsârsag2 (Eleven kunne ikke kontaktes) er blevet rettet sâledes at disse clever modsat tidligere nu indg.r i basispopulationen som afbrudte. 2

3 b&de 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2011 Roskilde Handelsskole (RHS) hat arbejdet intensivt med de indsatsomráder som er blevet udvalgt for 2011, foruden en videreførelse af de tidligere indsatsomrder. Vi hat gennem de sidste mange àr pa RHS hg afde]ing forsøgt at opbygge et godt og solidt studiemiljø, bade fagligt og socialt. Vi hat ivrksat en rkke initiativer, under hovedoverskriften RHS for dig der vii. Underforstáet, at vi primrt er et kerested og ikke bare et vrested. Overordnet hat vi forsogt at skabe nogle rammer, der vii give eleveme en større fllesskabsfølelse om det at vere Hg-elev, samt vii give eleveme de bedste skoleâr i deres liv fagligt og socialt. Vi har inddelt vores kiasser i Business-, Basis- og Flexklasser. Lreme hat fokus pa cooperative lear ning og keringsstile i undervisningen. Kontaktkererrollen er udvidet sà der bliver mere tid til den enkelte elev. Der udbydes studiecafé, og elever underskriver ved studiestart en kontrakt som beskriver de for ventninger vi hat iii elevemes studieaktivitet. Information, forventninger, støttemuligheder m.m. star endvidere beskrevet i elevinformation som findes pa intranettet. Vi hat ungdomskonsulent, studievejleder, kontaktkerer som bakker op omkring elever, der enten star overfor sociale og/eller følelsesmssige vanskeligheder der vanskeliggor studiet i en periode. Vi arbejder tt med SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi), UU (Ungdommens Uddannelsesvejled ning), BFAU (Brug For Alle Unge), Ungenetvrk i kommunen m.m. Nat vi atbejder med eleverne, bade i undervisningen og ved sociale aktiviteter sker det ud fra en grund keggende holdning der bygger pa en anerkendende tilgang (at blive set, egte interesse), den positive psykologi (fokus pa det der virker), og ressourcetnkning. Pa trods af dette, er det kun lykkedes os at nedbringe frafaldet fra 14 til 13 o,/, og vi hat dermed ikke opnâet votes màhal. Vi ved at votes gode studiemiljo er med iii at fastholde mange elever pa skolen og er àrsag til at vi far sa mange positive tilkendegivelser fra bade nuvrende og tidligere elever. Det glder bade det gode forhold kerer og elev imellem, eleverne indbyrdes, de sociale aktiviteter og den gode stemning der er pa skolen. Samtidig er vi blevet bevidste om, at et godt miljo, hvor den enkelte elev trives socialt og har det godt med kerere og klassekammerater er med iii at give en to og gkede hos den enkelte elev, som i mange tilflde ogsà udtrykker sig gennem en kraftig forbedring fagligt gennem de to at. Vi ved at vi hat mange elever her pa hg som kommer med en meget blandet skoleoplevelse fra tidligere uddannelsesforløb inki. folkeskoletid. Flere elever kmper med faglige huller, grundet bl.a. socio- og eller emotionelle vanskeligheder, mistrivsel, skoletrthed, ordblindhed m.m. Vi ved at vi gennem arene hat løftet mange elever gennem den oven for beskrevne strategi. Vi hat derfor et meget stort ønske om fortsat at vrne om et godt studiemiljo. Der kneves et stort overskud blandt kerere, ledere, vejledere og ungdomskonsulent at kore en meget relations- og ressource orienteret pdagogik samtidig med at der overvejende skal holdes fokus pa at eleveme fagligt bevger sig der, hvor de skal vre. 3

4 med Vi ved, at det i denne sammenhng er vigtigt ogs at fokusere pa rammen. Her mener vi, at det er vig tigt, at vi meget tydeligt signalerer de krav og forventninger vi som skole stiller eleverne btde fagligt og socialt. Vi hat haft øget uro pa skolen som hat haft betydning for bade studiemiljø, elever og 1rere. Vi hat haft langt flete konflikter, og enkelte elever hat vret med til at stte en dagsorden, som ikke hat harmone ret med de krav vi stiller. Det hat igen betydet en øget uro, som et med til at flere elever ikke far det ud af deres uddannelse, som de kan. Vi har i den grad taget situationen alvorligt og taget hand om de situationer der hat opstáet. Det hat dog betydet, at vi bar valgt at sige farvel til flere elever. Vi vii ikke acceptere, at der pa skolen sttes en dagsorden af en gruppe elever, som i den grad er øde1ggende for det gode sociale studiemiljø og som i sidste ende vii medfore en dárligete trivsel og skolegang for den resterende gruppe elever. At votes elever trives pa skole, det høret vi fra dem i hvetdagen, men det bliver ogsà tydeligt i elevtriv selsundersogelsen. I elevtrivselsundersogelsen blandt 14 skoler pa Sjlland, far Roskilde Handelsskole en kiar første plads p& følgende omrader: skolen som heihed Stemning pa skolen Sammenhold mellem eleverne Arbejdsforhold Skolens indretning og udseende Det er et langt sejt trak at fastholde clever i uddannelse, men vi er pa rette vej. Frafaldet pa hovedfotløbet er steget fra 3 til 6 % Det betyder, at der i reelle tal i skolearet er ophvet Ca. 24 uddannelsesaftaler. Ophve1serne fordeler sig jvnt over alle specialer en undta gelse. Spedition og Shipping stat alene fot over halvdelen af ophvelserne. Spedition og shipping er i antal uddannelsesaftaler direkte sammenlignelig med lgesekretruddanne1sen, men hat altsà markant flere ophvelser. Kigger man nrmete pa disse ophvelser, sà er de fleste foretaget i prøvetiden. Sorterer man dem fra, sa er antallet af ophevelset indenfor spedition og shipping stadigt større, men ikke markant større, end de andre uddannelser. En forkiaring pa det store frafald indenfor spedition og shipping, kunne ligge i den relativt lave kend skabsgrad dl faget. I betragtning af hvot mange elevet denne branche optager, sà er kendskabet dl faget meget lay. Faget er kendetegnet ved en til tider meget hoj arbejdsmngde, en kontant og meget rlig tone. Det kan komme som en stor overraskelse for mange. Samtidig er perioden ogsà en pen ode, hvot branchen tog mange elever i forhold dl âret før, hvor de var hardt ramt af flnanskrisen. Man kunne maske tro, at rekrutteringsfasen ikke hat vret ligesa grundig, eller at branchen hat mattet 1ngere ud i hjomerne af tekrutteringsgrundlaget. Vi forventer at vii fremtiden vil kunne fastholde en lay frafaldsprocent pa 3 %. 4

5 Opfolgning pa indsatsomtáder I handlingsplanen 2011 Indsatsomrâde 1: Intensiv opfoigning af fraver, og tttere for1drekontakt Votes initiativ var et oget fokus med ugentlig opfolgning p& fravr og en tt dialog med kontaktireme samt vejiedeme. Ligeledes yule vi arbejde p en tttere forldrekontakt. Det er sket. Der hat veret en markant stigning i samtaleaktiviteter med eleverne. Alle HG 1. rs eleverne hat fàet tilbud om individuel for1dresamta1e p. skolen med 2 af klassens lre re. Lidt under halvdelen af eleverne benyttede sig at det tilbud. Tilbagemeldingerne fra samtalerne er meget positive. Fravrsprocenten, som et gennemsnit af alle votes kiasser i for&ret 2011, var pa 16,4 % Fravrsprocenten, som et gennemsnit af alle votes kiasser i efterâret 2011, var pa 18,3 % De to tal kan ikke umiddelbart sammenlignes, da der godt kan viere en forskel i efterãr og forár. I for àret har vi ogsà optag og ofte med elever der er faldet fra andre uddannelser. Efteràr er der hvor hovedparten af eleverne starter og hvor de skal lre at vi ikke accepterer fravr det kan have en afsrnittende effekt i foraret. Elever som hat haft meget fravr i efteráret starter pa kon trakt i forâret, sâ det samme monster ilike gentages. Tallet indeholder elever med meget hojt fravier op iii 75 %, det er elever som der er arbejdet med i forhold til fastholdelse over en periode, men som desvrre er endt med at blive meldt ud. Det betyder, at gennemsnittet for fravr for de elever som gennemforer, er noget lavere. Selvom der hat vret et oget fokus og mange flere samtaler, sâ kan det ikke mjes pa et fald i fravret som vat màlet. Vi vii fremover have tilbud om forldresamta1er. Indsatsomrãde 2: øget fokus pa undervisningen Votes initiativ var, at eleven skulle gores opmrksom p&, at der benyttes forskellige undervisningsfor met, samt at de hat indflydelse pa undervisningen. Vi yule endvidere arbejde med skolens intranet i forhold til vidensdeling inden for de forskellige fag, herunder alternative materialer sá som spil m.m. Det er sket. Der er blevet udvikiet og videndelt pa skolens intranet. Det et en proces som vii fortstte. Resultatet af elevtrivselsundersogelsen viser ogsà en hue forbedring. Màlet med indsatsen og indsatsomràdets virkning var: 5

6 At øge andelen af elever som mener, at der er variation i undervisningen i lobet af dagen. Evalueringen viser at det er status quo i forhold til sidste r At oge andelen af elever som mener, at de hat indflydelse pa undervisningen. Evalueringen viser en stigning i forhold til sidste at At oge andelen af elever som mener, at de bliver udfordret i undervisningen Evalueringen viser en stigning i forhold til sidste ár Undervisninger generelt Vi bruger skolens intranet /LMS-system INavngives] i Jeg buyer ofte udfordret for bindelse me I undervisningeri u ndervisn iri Jeg oplever, at der er sarnmenhang mellern undervisnirigen I de forskellige fag \ - F Undervisningsformerne skifterl-& IØbet af dagen I \../ _)-Vi har indflydelse pa undervisningen I undervisningeri arbejder vi ogsa med at fâ nye deer og vre kreative Tilfredsheden med under visningen er pa alle punkter generelt steget i forhold til sidste at, bortset i forhold iii benyttelse af skolens elev rntranet. 2O1O/Net,ek/Netv.rk A?Po.ciIde HandeIsskole/M6rk,,,ti (hg) 2O11/N.tverkJNetv,k A/Rcsk ide HndeisskoIejM6riniI Variation i undervisnigen 60 Rod = 2010 Gron = ri 6

7 Indflydelse pa undervisningen 60t Rod = 2010 Gron = : IKft nig OM 4nIg H4tnI Udfordret i undervisningen Rod = 2010 Gron = 2011 Vi vii ogsà fremover have fokus pa undervisningen og benyttelse af forskellige undervisningsformer. Indsatsomráde 3: Styrkelse af kontakt til virksomheder med elever pa hovedforløb Vi hat holdt mode, eller holder moder i lobet af forâret, med arbejdsgivere fra: Revision Spedition og Shipping Offenthg adninistration Lgesekretr Blomsterdekorator Moderne er blevet atholdt med et onske om at skabe en form for netvrk mellem virksomhederne pa dent enkelte speciale. Dagsorden pa moderne er tilpas los, og der er gensidig informationsudveksling, med fokus pa virksoinhedernes informationer. Her gives der rig mulighed for at de andre virksomheder kan kommentere, og bidrage med egne erfaringer pa de andre virksomheders udfordringer. Det er vores indtryk, at de uddannelsesansvarlige hat stort udbytte af moderne der ikke hat haft elever for, eller ikke har erfaring med uddannelseslederfunktionen. 7 isr de virksomheder

8 koncentteret pa denne m?tde. skubbe yderligere i retning af en ophve1se af uddannelsesaftalen. ringen af de enkelte skoleperioder. virksomhederne fremover. Det er ikke mâlbart, men vi er overbevidst om, at jo mere de uddannelsesansvarlige ved om deres re Vi hat igennem 2011 afprevet et par forskellige modeller for gennemforelse af skoledelen af Ny Me spektive uddannelser, jo storre sandsynlighed er der for at deres elever gennemforer uddannelsen. Det Indsatsomràde 4: Flere clever pa Ny Mesterkereforlob er vores erfaring, at mange elever buyer frustreret, nat deres uddannelsesansvarlige ikke kan svare pa sporgsmm omkring deres uddannelsesforlob. Er eleven i forvejen frafaldstruet, vii denne usikkerhed Vi hat besktevet modellen og procedurerne, og afprover det i lobet af foràtet Vi vii hetefter ud sterlre. Det er votes opfattelse, at vi flu hat fundet den bedste model for elev, skole og virksomhed. Et fingerpeg om at viden og information om uddannelsen er énsbetydende med lavt frafald, er lgese Elevetne blivet indkaldt iii skoleperioder a 2 ugers varighed pr. fag/niveau. Hvor vii starten havde ge netvrksmoder ligesom de respektive uddannelsesansvarlige deltager aktivt med eleverne i evalue eleverne inde enkelte dage, sä er det votes kiare indtryk, at virksomhedet og elever bedre kan hàndtere, kretererne. Her hat vi et forbillediigt samarbejde med de uddannelsesansvarlige. Der bliver holdt 2 arli og ovetskue denne model. Det giver ogsá stone fleksibilitet for virksomhedeme, nat undervisningen er Vi har 13 elever i gang med Ny Mesterlre Det vil blive affioldt moder med samthge specialet, og det vii blive en fast del af votes samarbejde med brede kendskabet til Ny Mesterlre i skolens opland og blandt vote interessenter. Má1stningen var 15 elever. Vi hat uden nevneverdig markedsforing filet 13 ud 15 elever. I de kommende tr forventer vi flere elever pa Ny mesterlre. kontorserviceuddannelsen. Kontakten er blevet fulgt op af mails og andet digitalt informationsmateria le, herunder videoprsentationer af uddannelsen. Indsatsoinráde 5: Flere uddannelsesaftaler indenfor kontorservice Vi kan konstatere, at interessen for uddannelsen hat vist sig at vre begnenset. Vi kan flu, Ca. 1 at efter, I forat og sommer 2011 har vi kontaktet Ca. 200 virksontheder i Region Sjlland, for at informere om konstatere, at der kun er blevet indg&et et par aftaler indenfor kontorservice. Det er svrt at sige, om det er manglende interesse for uddannelsen, eller det blot tager tid inden virk lemstore virksomhedet kunne vre en interesse for kontorserviceuddannelsen ikke kunne blive godkendt ifi specialet administration eller som ikke kunne beskftige en kontorelev pa bade trin 1 og 2. Denne vurdeting hat dog efterfolgende vist sig ikke at vre rigtig. somhedeme bliver bevidste om, at denne mulighed findes. Vi vurderede, at der isr blandt smà og mel I er fra handel og testen et fra detail. 8 virksomheder som

9 Vi havde hàbet pa, at flere elever fik mulighed for at tage en kort erhvervsuddannelse indenfor kontor. De kommende âr vii vise om virksomhedeme har interesse for kontorservice. Ekstra indsatsomrâde: E-hering som alternativ iii frafald Dette ekstra indsatsomrâde er ikke afsluttet endnu. Der hat vret arbejdet med materialeme, de er lagt pa vores platform og der arbejdes med at f en mere ensartet struktur. Efterfolgende skal der udarbe; des vejiedningeme og e-lringen skal afproves. Vi plan1gger med, at den forste test sker i for.ret Vi vile undersoge hvilke materialer der er ti1gngeligt i de forskeffige fag. Der er ikke tale om udvikling, men en kiarhed over hvilke tilbud der findes. Disse materialer skal ligge pa skolens Intranet og give eleverne mulighed for at ].se faget op eller repetere. 9

10 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Roskilde Handelsskole ti1trkker mange elever, og fra et stort opland. Den lange transport kan fore iii frafald, men typisk vii det vre en overforsel til en uddannelsesinstitution tettere p hjemmet. Ud fra egne oversigter kan vi Se, at mange clever ikke starter op eller de fortryder deres uddannelses vaig. Disse forhold bar vi prover at arbejde med ved at afholde indslusningssamtaler med alle elever, hvilket betyder at mgen elever starter pa Roskilde Handelsskole uden at have vret iii en personlig samtale. Alligevel er der en del elever der ikke moder op ved skolestart. Det opleves ikke som vigtigt at melde fra, hvis man hat fact andre planer, hvad enten det er skole eller arbejde. En del clever fortxyder ogsà deres uddannelsesvalg. Det er at begrunde hvorfor de fortryder uddannelsesvalget. Nogle clever oplever at de far fred nat de er tilmeldt en uddannelse, andre hat eventueh fact uddannelsespâbud. Nâr vi gennemgâr frafaldsàrsager, er det meget f elever der stopper pa Roskilde Handelsskole, hvor det er skolen der er àrsag nil at de stopper. svrt Sâ vidt det er muligt, afholdes der samtaler med alle elever der stopper pa skolen. Derfra ved vi, at per sonlige problemer fylder meget I deres liv. Specielt clever over 19 at bar meget og frafald. Kon oplever eleverne som meget krvende, lreren forventes at forholde sig iii sygdom, skils misse, graviditet og born. Dc forlader ofte undervisningen for at fa løst deres problemer. taktireren fravr Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang 2009/ / / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforlobet under ét Sarlige indsatsomrâder i 2012 Indsatsomrãder Roskilde Handelsskoles indsats for at fastholde flere clever i uddannelse vii vre, at styrke de omráder vi ved hat betydning for eleverne. Pa den made onsker vi at skabe storre tilknytning nil skolen for dc verne, sà de vlger at blive pa skolen pa trods af deres problemer. Denne indsats skal ske allerede fra forste skoledag. Vi onsker, at inddrage flere end vi got nu og h&ber pa, at vi ved fielles indsats kan eleven gennem uddannelse. Ved at have oget fokus pa undervisningen, vii vi kunne skabe udvikling hos bade svage og clever. hj1pe strke forldre Om votes malstning nás hvor mange clever der presses i uddannelse, uden at have valgt Roskilde Handelsskole som et bevidst vaig. athnger af 10

11 (henvisning til analyse af sko- ydelsen problemstillingen le, udvikling at materialer m.m. En proces hvor der er fokus pa kerne Med heihedsorienteret undervisning mener vi, at vi hat mulighed for at omràde. lens udfordringer afs. 3): Det er bade vigtigt, at have fokus pa det fagfaglige og det almenfaglige. undervisningen. Indsatsomràde nr.: I Titel: Heihedsorienteret undervisning Baggrund/beskrivelse af Vi hat gennem en periode arbejdet med cooperativ learning, lringssti ramme begge omràder og hat derfor valgt, at have det som et indsats visning Materialeudvikling undervisningsforlob 11 Planlagt starttidspunkt: August 2012 Planlagt sluttidspunkt: Juni 2013 indsatsen evalueres) forbedring i forhold til 2011 evalueringen. (beskrivelse af hvorledes samt ved lobende evaluering af undervisningen. Resultatet skal vere en Evaluering afindsatsen: Resukatet ses i den kommende elevundersogelse i november 2012, At oge andelen af elever som mener, at der er variation i undervisnin ningen ventet effekt: forskellige fag. At oge andelen af elever som mener, at de hat indflydelse pa undervis At oge andelen af elever som mener, at de bliver udfordret i undervis Màlet med indsatsen/ for- At oge andelen af elever som oplever at der er sammenheng mellem de gen ilobet afdagen. ningen. Initiativer/redskaber: Kompetenceudvikling af 1rere i forhold til helliedsorienteret under ge forhold. flexklasser og turboklasser. Flexklasseme er de fagligt svageste elever undervisningen. Màlgruppen for heihedsorienteret undervisning vil vre elever i vores og turboklasserne er voksne elever med stort fravr, grundet personli Pa sigt vii vi inddrage alle votes HG kiasser. Mâlgruppe: Som udgangspunkt vil der vre fokus pa lreme og deres arbejde med Skema 1. Indsatsomráder uden medfinansienng.

12 Indsatsomràde nr.: 2 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af sko lens udfordringer afs. 3): Màlgruppe: Initiativer/redskaber: MMet med indsatsen/ forventet effekt: Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af hvorledes mdsatsen evalueres) Tite1:Fora1drekontakt I fuld udstrekning Vi set en tendens til stigende fravr, og stigende andel af elever med personlige problemer som b]iver àrsag til fravr og derefter frafald. Vi hat gennem en periode arbejdet med at f etableret en kultur hvor det er naturligt at have forldrekontakt. En proces som er vanskelig, b&de i forhold iii lreme, eleverne og forzldrene. Vi hat nu fàet etableret tilbud til eleverne i HG 1. I tr 2011 var det Ca. 1/3 af elevernes for1dre som benyttede sig af tilbud om kontakt. Vi onsker at have skrpet fokus p indsatsen, sá den andel vii stige. Eleverne p HG 1. &r - forkfresamtaler Eleverne pa HG 2. r - fore1dremoder Forlcfresamtaler Forldremøder Màlet er at mindst 50 % af elevernes for1dre benytter sig at tilbud om kontakt til skolen. Det flles samarbejde med forldrene skal betyde større indsats for at fa eleverne til at møde i skolen og dermed fasthol de eleverne i uddannelse Indsatsen evalueres med kontaktlreme. Den enkehe kontaktlrer indberetter hvor mange elever der hat benyt tet sig af forldrekontakt, samt tilbagemelding om effekten i forhold iii eleverne. Planlagt starttidspunkt: August 2012 Planlagt sluttidspunkt: Juni

13 primrt m&let sà Indsatsomràde nr.: 3 Baggrund/beskrivelse af problemstilhingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Mâlgruppe: Inititiver/redskaber: Malet med indsatsen/ forventet effekt: Titel: Relationsdannelse ved skolestart og gennem uddannelsen Vi hat gennem lang iid arbejdet med vores studliemiljo i forhold til fastholdelse et omràde, vi mener, er meget vigtigt, og som vi fortsat vil have fokus pa. Vi set en tendens til stigende fravr, og stigende andel af elever med personlige problemer som bliver arsag til frafald. Vi oplever, at relationsdannelsen er meget vigtig, hvis vi vii fastholde de elever som ellers har svage forudstninger for at gennemfore. Alle HG elever 1. àrs kiasserne, da det er her grundlaget star ter for en god relationsdannelse. Fokus pa skolestarten for 1. ârs eleverne Fokus p. kvalitetssikring af votes àrshjul i forhold iii studiemiljoaktivi teter Mindre fravr og rnindre frafald Bedre trivsel i de enkelte klasser Evaluering af indsatsen: Frafaldsprocenten skal falde er fra 13,3 % til 1 0% (beskrivelse af, hvorledes Trivsel i kiasseme skal kunne ses i elevtrivselsundersogelsen. indsatsen evalueres) De seneste ar har vi i elevtrivselsundersogelsen ligget flot det vii vre marginaler. Planlagt starttidspunkt: August 2012 Planlagt sluttidspunkt: Juni