Dansk Vejtidsskr[ft. Det kniber med vejafmærkningen MÅNEDENS SYNSPUNKT: j b. Af Politiassistent Hans Jørgen Sunesen Vejteknisk afdeling Aalborg Politi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Vejtidsskr[ft. Det kniber med vejafmærkningen MÅNEDENS SYNSPUNKT: j b. Af Politiassistent Hans Jørgen Sunesen Vejteknisk afdeling Aalborg Politi"

Transkript

1 -I, CD 0 - G 0 01 z-. I -n 0 c cl) 0 IB

2 en årgang en Generalforsamling nu farvemæssigt eller i DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Dansk Vejtidsskr[ft ISSN Nummer 2/95-72 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsveiingeniorforening. Meddelelseshlad for Atntskonainnnemes vejvæsener. Vejdirektoratet, Traftkministetiet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv.l Bygaden 48, XX)0 Aalborg og (aften). Fa.x Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen. Vejdirektoratet. Direktør Per N strup, Pankas. Bibliotekar, lillian Olling. Vejdirektoratet, Civ. ing. G. Christiansen. Dansk Wjhistovisk Selskab. Professor, civ. ing. H. B. Ras n. Afdelingsleder Haas Paarup. Århus amt. Prnfessor Bent Thagesen, DtH. Lokalredaktører i amterne: Roskilde Jørgen l horsgaard StorstrØnt Hans Chr. Pleidrup Ribe Mogens Fischer Viborg Søren Kølster Peder Bornholm Hardy Pedersen Århus Gert Olsen Søndeijvlland Bent Johnsen Fyn Helge 18, Jørgensen Fredenksborv Finn A. Olsen Ringkøbing Hetnnting Wenttike Nordjylland Svend Tøfting Vejle Jens Erik B. Pedersen Vestsjælland Frank Hagerup København Lars Egeblad Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design, Nørregade 8, Farsø Telf.9863 II 33.Fas l5. Inge Rastnussett: regnskab/abonnement. Annette Nielsen: annoncer. Ahonnementspris: Kr. 3(6).- + moms. om året for II numre. Kr udland. Løssalg: Kr. 30,- + ntonts, Medlem af: Fiesse M Oplag: 1138 eksemplarer itlg. Fagpressens Medie Kontrol for penoden 1juli jtnti Indlæg i hladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens op fattelse. INDHOLD: Månedetis synspunkt: I)et kniber med vejafmærkningen 2 Vejbyggeri og æstetik 3 Revision afvejregler 5 Intelligent vejudstyr 8 Belysning af rundkørsler på tratikveje II Administration af niaterielpark 13 Dugfri motorvejstavler 15 PIARCs XXth World Road Congress 17 Rast på lttren - glæde - eller ærgelse 18 Saintnenlignende svenske forsøg med kabelautovæm trg pladeatttovæm 19 Organisaliottsændringer i vej an trafikområdel i Århus amt 20 Forslag til forbedring afvejafinærkning.22 Ned med farten i byerne 22 Uheld med tavlekonstruktioner 24 Fra den store verden 26 Gram - «stnukkere hy undervejs 27 Miljøtilpasset gettnernfart i Skive 30 SPRINT/RA 183 i Battelona, forår Kalenderett.34 I.everandørregister 35 Dansk Vejhistorisk Selskab - 36 ri/usartiklerne er fremhævet Forsidefoto: Østergade, Assens. MÅNEDENS SYNSPUNKT: Det kniber med vejafmærkningen Af Politiassistent Hans Jørgen Sunesen Vejteknisk afdeling Aalborg Politi Godt 2 år efter den nye bekendtgørelse om vejaf mærkning og det tilhørende cirkulære trådte i kraft (1/8-92) må det være relevant at gøre op mærksom på, at det stadig står meget sløjt til med»skiltningeno med færdselstavler rundt om i lan det. Det må forventes, at nyopsatte færdselstavler er med det moderniserede tavlesymbol. Da be kendtgørelsen trådte i kraft, blev der gjort op mærksom på at opsætning og evt, tekniske æn dringer kunne gennemføres i forbindelse med alm. vedligeholdelse af færdselstavler og af mærkning. At det skulle strække sig over flere år, var vel ikke meningen. Det virker som om amtog kommunale myndigheder - nogle steder - pri oriterer skiltningen for lavt. Omstruktureringer, besparelser, personalemangel - måske mang lende kendskab til reglerne, kan være årsagen. Hvis der imidlertid sker færdselsuheld p.g.a. færdselstavler eller afmærkning, som forlængst er forældede eller udgået af lovgivningen, vil det være forholdsvis let at placere ansvaret - nemlig hos vejmyndigheden. Det er især teksterne til undertavlerne, der sløseso mest med. Cirkulæret om vejafmærk Ding foreskriver. at symbol fortrinsvis skal an vendes (dog kun godkendt symbol). Mange undertavler sidder - - un der forkerte hovedtavler. Der står stadig i hund redevis (læs tusindvis) af t orbudstavlen C-21»kØrsel i begge retninger forbudt» med en eller anden besynderlig tekst inden i færdselstavlen - selv om det er ca. 15 år siden, det var tilladt at skri ve tekst i færdselstavlen - altid tekst pr. un dertavle. Helt galt står det også til med forbudstavlen C 19»indkørsel forbudts<, som forsynes med my stiske undertavler med lempelser af enhver art (hvad der måtte være mest bekvemt det pågæl dende sted). Færdselstavlen må. kun forsynes med undertavle med tekst:»trækken med cykel og knallert på kørebanen forbudt». Der ses også en del selvkonstruerede symboler på advarselstavler og undertavler. De kan såmænd være meget opfindsomme, men færd selsstyrelsen har formentlig ikke givet deres tilla delse herlil. Blishøne En vejmyndighed lod - samråd med politiet - udfærdige en advarselstavle med en fugl som sym bol (vist nok en blishone). Problemet var påkørsel af fugle, som vandrede over vejen. Da antallet af»færdselsdrab<s faldt væsentlig på stedet, tilgav daværende trafikministerium den manglende ansøgning om anvendelse af nyt symbol. Helt galt Står det til med undertavler til stands nings og parkeringslavler, og her er det aktuelt med den hell store»saneringis. Det er selvfølge lig vigtigt, at disse tavler er opstillet helt korrekt, hvis en evt.»sagss skal holde i retten. Det er derfor vigtigt at vejmyndighedeme ta ger problemet alvorligt og sætter lidt fart i sane ringen og den forældede og fejlagtige vejaf mærkning. Tekstett i ras le,t skal stå på ett no- lirgeir af de to tt,tdertat ler må an- Hjeornielas et adt a,-selstavle med det-tavle, sendes lie,: spadserende blisltons (kræver god kendelse). VEJ-EU (Vej sektorens efteruddannelse) aflioldet- den marts 1995 kursus hos DAK i Hillerød i Vejafrnærkning, hvor bla. ovennævnte problem vil blive behandlet. - py j b.

3 i DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Vejbyggeri og æstetik Mette Plejdrup, Vejdirektoratet, Direktionssekretariatet Det skal være en god oplevelse at færdes på de danske veje, og samtidig skal der tages hensyn til de mennesker, der bor og lever langs vejen og til det miljø, som vejen går igennem w Fra prisoverrækkelsen hvor Per Milner ovet-rækker Vejprisen I Assens er hovedgaden blevet renoveret og gjort til»sivega 1994 til Henning Bang Anders Nvvig AIS og Borgmester Hans de, og projektet har tillige medført initiativer til istandsæt Ole Hansen, Assens. telse afsidegadei; gårde og husjåcadei: (Se omtale side 4). Det danske vejnet er blevet til gennem århundreder ved stadig forbedring af tra fikkens fremkommelighed og tilgænge lighed. Men vejene er ikke altid blevet smukkere. Flere initiativer, til forbedring af mil jøet omkring veje, er taget de senere år. Danske motorveje og større broer er ble vet projekteret med respekt for landska belige og æstetiske værdier. Vejdirekto ratet har sat fokus på miljøet i byer, der er besværet med megen og hurtigkøren de trafik, og har sammen med amter og kommuner ombygget disse veje, så mil jøet er prioriteret højere end fremkom meligheden. Gennem flere års vejregelarbejde er der - tæt samarbejde mellem stat, amter og kommuner og andre - skabt et system af vejelementer, hvor bi.a. landskabelige og arkitektoniske hensyn er indarbejdet. Der foreligger nu f.eks. regler for be plantning, belysning, afmærkning og en række andre af vejens udstyrselementer. Der er dog flere forsømte områder, som Vejdirektoratet gerne vil sætte øget fokus på, og for tillige at styrke bevidst heden om den æstetiske betydning, som vejenes udformning har, er der taget nye initiativer i dette arbejde. I november måned mødtes på Hinds gavl Slot ved Middelfart en række vejin geniører fra vejbestyrelserne i Danmark Værktøjet til kommunale tartkontroller er en fartmåler fra Olsen Engineering Count-On-Me behandlingsprogram til Windows 3. Modeller til mobil og fast opstilling Med og uden datalagring PC kompatibel Radar- og spoledetektor Olsen Engineering ApS Navervej Roskilde Tlf Fax

4 seminaret var for Vejdirektoratet at åbne vejbyggeri. seminaret - Landskabsarkitekt Ib Møller fra Møl Årets vej pris se og forskning hente inspiration fra forsamlingen til det forbedre de æstetiske forhold på den lan Gamle veje er et indsats-område, som er erhvervslivet og lokale planlæggere, hvor toratet. Det vigtigste initiativ at tage er dog devej, som i fremtiden vil blive aflastet vigtigt, i takt med udbygningen af motor indpasning. det er vigtigt, at omgivelsernes karakter fiksikkerheden. dels dæmpe støjen og af motorvejen Herning-Arhus. af det omgivende samfund herunder Efteruddannelse vigtigt Amternes Tekniske Chefer (FATCH) og værdier ved eksisterende veje og at ska Det videre arbejde Seminaret på Hindsgavl markerede en Vejdirektoratets initiativer vidner om, at Dansk Design Center, har udpeget de færdige. første modtagere. større forståelse i vejbestyrelserne og i gen, at Vejprisen herefter skal uddeles Vejprisen kan tildeles såvel enkelt kom den vi alle kan have glæde af. Det er menin be nye værdier ved fremtidige veje, som Arkitekters Landsforbund, Foreningen af befolkningen for at bevare æstetiske uddannelse og forskning samt hvilke muligheder, der er for at eksportere den 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR videre strategiske arbejde med æstetik og med landskabsarkitekter, forskere og andre for i fællesskab at diskutere strate ning og Bording. Vejdirektoratet, Her ning og Ikast kommuner samt Ring mi ljøsporgsmål, beboer-orientering mm., dialogen på tværs af faggrænser samt at kvalitet i behandlingen af æstetik- og gier for smukke veje på et seminar arran geret af Vejdirektoratet. Formålet med med deres synspunkter på seminarets og interessenter i Øvrigt fremkomme bedt en række arkitekter, vejingeniører som vi har i Danmark. hovedtemaer: På seminaret så deltagerne på eksempler på vejanlæg, hvor vejplanlæggerne be Seminar om»smukke Veje«æstetiske overvejelser. ningen afveje i landskabet. den problemstil ler & Grønborg - veje, eksport af kvalitet og uddannel af ældre veje, forbedring af nyere menfattende strategi på området. æstetik i vejbyggeriet kring æstetik og vejbyggeri * Formulering af problemstilling om * Fremtidige krav og forventninger til Nye initiativer * herunder - * samt endelig formulering af en sam en fremhævede af initiativtagerne til forbedring På seminaret havde Vejdirektoratet med i planlægningen. Man diskuterede vidst har taget æstetiske overvejelser fiksikkerhed osv. Det er nu på tide, sagde rent æstetiske præmisser ved planlæg også, hvad man kan gøre for at forbedre ældre veje, hvor man skal sætte ind med Ib Møller, at der kan argumenteres på ningen. Æstetiske begrundelser har hidtil idag ikke indgår i nogen del af lovgiv ling, at æstetik og trafikantoplevelser tens Byggeforskningslnstitut, efterlyste Herning Kommune, fortalte om et pilotprojekt for en 20 km lang strækning af flere visioner i vejpolitikken, således at skullet bæres af andre såsom miljø, tra den eksplosive stigning i vejtrafikken, vej: Stadsingeniør Jørgen Marstrand, os ude af stand til at gøre de nødvendige projektet, som dels skal forbedre tra den gamle hovedlandevej mellem Her som kan konstateres for tiden, ikke gør købing amtskommune er sammen om Men der er spændende initiativer på Også arkitekt Michael Varming. Sta tektskolerne og Landbohøjskolens Land skabsafdeling om kurser for vejplan værkstraditioner, har udmøntet sig i istandsættelsen af Østergade, Torvet og Willemoesgade i Assens. Den udførte byrenovering i det centrale hovedstrøg er projektet i Assens er udtryk for et på skønnelsesværdigt samarbejde, som for billedligt gennem nytænkning, æstetisk gårde og husfacader. I juryens motivering for tildeling af prisen siges det:»vej marks Tekniske Universitet (DTU), arki fra Landbohøjskolen foreslog i sit indlæg ningsområdet: Professor Ib Asger Olsen nok trods alt på uddannelses- og forsk ikke ændres frit uden hensyn til vejens på seminaret et samarbejde mellem Dan et smukt eksempel på, hvorledes et velgennemtænkt projekt også positivt på virker byens liv, husenes facader og sam nelse i infrastrukturplanlægning og Lantbruksuniversitetet oprettet en uddan centrale temaer for skoler, der arbejder vejudformning. Vejdirektoratet vil aktivt man taget konsekvensen og ved med det fysiske miljø, og i Sverige har for æstetisk efteruddannelse for vejplan gå ind i undersøgelsen af mulighederne læggere. Vej- og gademiljøerne er læggere, eftersom der herigennem kan gennem de seneste 25 år i bla. Vejdirek ske såvel en fastholdelse som en udvik Vejdirektoratet benyttede seminaret på ling af den ekspertise, som er oparbejdet Hindsgavl til for første gang at uddele tat af projekt Smukkere Veje. I Assens er givet til Assens Kommune v/ borgmester den nyindstiftede Vejpris. Vejprisen blev hovedgaden blevet renoveret og gjort til Hans Ole Hansen og Henning Bang fra Anders Nyvig A/S for det smukke resul initiativer til istandsættelse af sidegader, sivegade, og projektet har tillige medført sans og i respekt for gamle danske hånd spillet med sidegaderne.«ikke kun af vejmyndighederne, men også anlægges og behandles med omtanke - vejsnettet, men også nyere veje skal hvert år omkring datoen for indstiftelsen af Danmarks første vejforordning, der helhedsløsninger. Det er målet, at denne ti-punkts plan primo 1995 skal udbygges En jury, bestående af repræsentanter fra Vejdirektoratet, Akademirådet, Kommunalteknisk Chefforening, Foreningen af Danske Landskabsarkitekter, Danske personer som institutioner og virksomhe og til interessent-grupper generelt. om de findes i planlægningsfasen eller er der, og den kan tildeles vejanlæg uanset intensiveret indsats fra Vejdirektoratets dannelsesinstitutioner har en fælles inte side på det æstetiske område. Den re resse i og for en forstærket tværgående spons som deltagerne i seminaret gav på dialog til gavn for vejmiljøet. såvel vejingeniører som arkitekter og ud med æstetik i vejbyggeriet, men der er Hindsgavl. Foreløbig er der formuleret etablerede arbejde med æstetik dels sikre gi, der dels skal forankre det allerede nu lagt op til formuleringen af en strate bearbejdningen af de forslag til nye tiltag, som kom frem på seminaret på nelse på landskabs-æstetikområdet, sik ring af kvalitet og placering af ansvar for omfattende bl.a. inddragelse af skolen en ti-punkts plan for indsatsområder, som forståelsesbasis. forbedret uddan målsætninger kan formidles både til og beskrives, således at Vejdirektoratets integreret del af deres daglige opgaver, som skal arbejde med æstetik som en samtlige medarbejdere i Vejdirektoratet, Formålet med Vejprisen er at skabe Vejdirektoratet har i mange år arbejdet

5 I DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Revision af vejregler - for projektering at afmærkningsmateriel Af civilingeniør Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet og civilingeniør Tim Larsen, Tim Larsen Engineering Inden for EU arbejdes der målrettet på at foretage en harmonisering af afmærkningsmateriel, hvor det primære mål er at opstille funktionskrav frem for materialekrav til afmærkningsmateriellet, som det er tilfældet i dag, både af hensyn til udvikling af nye produkter, fri konkurrence og handel mellem EU-landene. Denne udvikling har afspejlet sig i den revision af Vejregler for projektering af afmærkningsmateriel, der netop er afsluttet. Revisionen af vejregleme er nu på vej gennem høringsfasen. I det følgende er givet en summarisk beskrivelse af de væsentligste ændringer, som EU harmoniseringen samt det erfa ringsmateriale, der er opsamlet af vej væsenerne rundt omkring i landet, har medført i forbindelse med revisionen af vejreglerne. Erfaringsmateriale Den erfaring, der er indhøstet igennem de år, vejreglerne har været benyttet til projektering af afmærkningsmaterie], og som primært omhandler projekterings og udførelsesfejl, er søgt indarbejdet i vejreglerne under revisionen. De fleste af disse fejl kan grupperes i følgende hovedgrupper: For bløde aluminiumsiegeringer For tyndvæggede stålprofiler For dårlig stålkvalitet Konstruktionsfejl Forkert montering af brudledskonstruktioner For højt placerede fundamenter i forhold til terræn Der har også været konstateret mindre fejl i beskrivelser og tegningsmateriale i den nuværende udgave af vejreglerne. Disse fejl er nu rettet i forbindelse med revisionen. Der er dog nu givet større muligheder for at vælge blandt flere forskellige lege ringstyper, end det var tilfældet tidligere. Dette gælder især for aluminium. Dokumentation Kravene til dokumentation af materialers egnethed og arbejdets kvalitet er øget væsentligt i forhold til tidligere. Disse krav skal ses i lyset af det arbejde, der i dag foretages i EU inden for harmonise ring af afmærkningsmateriel, hvor det er et ønske om, fremover at skulle stille CUGUNG/C2IIflcATE De Danske listålvnlscværk A/S 4I251 S.Js.rcertifikt.EN Wbdd, Ap,o4 Tnt C.,Kkfl. EN 2fl Ifl bw,b I Ifl 7 4W WOS 12.7 OSI U-LD4S Is Ma,,app.rVUIIaIyd.v.Js...mm. -4W l11l, 1ilO3t ).S Ti E214 M9II1U I to 27S flo,_ funktionskrav frem for materialekrav til afmærkningsmateriellet, som det er til fældet i dag. Et eksempel på en del af den doku mentation, der skal følge med en leve rance af en skilteportal er vist i figur I. På figur 2 er vist, hvad der kan ske, når kvalitetskravene ikke er opfyldt. I dette tilfælde er det en vejvisningstavle, der er blæst delvist ud af rammen. Som det kan ses af billedet, har den vandrette pladesamling (top af billede) kun været samlet med en laske og dob Stålcertifikat 3T01 tzi I23T Svejsecertifikat Kontroicertifikat svejsesømme Kontroicertifikat Varmforzinkning Materialevalg Ved revisionen af vejreglerne er det fastholdt at anvende kendte anvendte materialer såsom beton, stål, aluminium og diverse typer folier til fremstilling af afmærkningsmateriel. Tavler af plasticprodukter og limning af tavler f.eks. med dobbeltklæbende tape er således ikke medtaget i vejreglerne, da erfaringsgrund laget for langtidsholdbarheden af disse produkter endnu ikke eksisterer. 21. fl. 12 a Figur]. Dokumentationseksempelfra levering af overligger til skiiteportal.

6 6 DANSK VEJTIDSSKRTFT NR Diagrammerne er dog på den sikre side. Forskellene optræder især i græn seområdet mellem forskellige materialedimensioner. Det er vigtigt at anvene dimensione ringsdiagrammeme korrekt, hvilket tyde ligt fremgår af figur 3a til 3c, hvor naturen har vist sine kræfter under et stormvejr. Figur 2. Deformeret vejtavle, der er delvist blæst ud afkantprofilrammen. beltklæbende tape. Denne samlingsmeto de har aldrig været og er stadigvæk ikke tilladt ifølge vejreglerne. En opmåling og efterfølgende udreg ning af modstandsmomentet for kantpro filen af aluminium for samme tavle viste, at dette kun var 90% af den fore skrevne værdi. Certificering På længere sigt forventes det at blive et krav, at fabrikanter, leverandører og en treprenører skal være certificerede for at fremstille, forhandle og montere afmærk ningsmateriel. Herved kan omfanget af den dokumentation, der skal leveres med produktet reduceres i forhold til de krav, der er stillet i forbindelse med revisionen af vejreglerne. Normer og partialkoefficienter De normer og pratialkoefficienter, der fremover er grundlæggende for bereg ning af afmærkningsmateriel er ajourført og er beskrevet i et nyt afsnit, hvoraf også beregningsforudsætningerne frem går. På længere sigt vil de danske normer blive erstattet af de tilsvarende EURO codes, efterhånden som disse bliver god kendt. Dimensioneringsdiagrammer For at lette dimensioneringsarbejdet har vejregleme også før indeholdt dimensio neringsdiagrammer til fastlæggelse af de bærende elementer i afmærkningsmateri ellet. Alle dimensioneringsdiagrammeme er omtegnet og rettet, hvor der var fejl. Der gøres opmærksom på, at der ikke er foretaget en omdimensionering af dia grammeme efter de nye normer og partialkoefficienter i forbindelse med re visionen. Derfor kan beregning af en konstruktion føre til et andet resultat, end hvis man bruger diagrammerne. Beregning af konstruktioner I den nye revision af vejreglerne er ind sat et nyt afsnit, der beskriver hvilke normer, partialkoefficienter og bereg ningsforudsætninger, der skal anvendes, hvis dimensioneringsdiagrammerne ikke kan benyttes, f.eks. hvor det samlede tavleareal er større end det, som er dæk ket af diagrammerne, eller hvor ben længderne på standeme ligger uden for det normale område. For alle beregninger gælder, at de skal udføres af kvalificerede personer, der har erfaring i dimensionering af stålkonstruk tioner, da konsekvensen af en dimensio neringsfeji i værste fald kan være fatal for trafikanterne jf. figur 3a. I visse tilfælde kan det være økono misk fordelagtigt at foretage en bereg ning af større konstruktioner frem for at anvende dimensioneringsdiagrammerne. Dette er især gældende for større kon struktioner som f.eks. portaler, L-master eller T-master. Ved mindre konstruktioner, hvor der anvendes cirkulære rør, IPE-profiler, eller gitterstandere bør dimensionerings diagrammerne altid anvendes, da en evt. materialebesparelse ikke står mål med den tid, der benyttes til at foretage en evt, beregning. Tegningsmateriale Som led i revisionen af vejregleme for afmærkningsmateriel er tegningsmateria let blevet gennemgået. Stort set er alle tegninger blevet omtegnet, således at de 2,50 Figur 3a. Vindvæltet vejtavle. Figur 3h. Hovedmål på væltet vejtavle.

7 I. I DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ,0 2,5 2, A- z % %% -, s.. 5s T0. I 114,4.60I - - s 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 STØRSTE BENLÆNGDE I METER FRA TERRÆN IFUNDNAENT) TIL UNDERKANT AF TAVLE 2,6 1,5 I S 5,5 i RØROIMENSIONER AF I (mfl,) MARKEREDE DIMENSIONER SØS FORETRÆKKES \ i. 0,5 1,0 1,0 5, ,0 2, ,0 5.0 liiiiiliiiiii)iii n4 2,0 3,0 4, ,0-1- 2,0 4, ,n ANTAL AF STANOERE 89,5, 4,85 76,1 4,50 80, , Erfaringer viser, at det ikke kan betale sig at spare på kvaliteten af tavlekon struktionerne. Med hensyn til de trafiksikkerheds mæssige konsekvenser af at under dimensionere er der så vidt vides ikke dokumentation for alvorlige uheld, end nu! Der har imidlertid i de senere år været en stigende tendens til, at vejbestyrel serne accepterer produkter, som ikke kan opfylde vejreglernes minimumskrav. Disse produkter har vi allerede set, og vil i større omfang se, ligge spredt efter et stormvejr. Man kan frygte for, at der vil ske alvorlige uheld med disse»flyvende«konstruktioner. For høje fundamenter og manglende brudled har allerede kostet menneskeliv. Figur 3c. Dimensioneringsdiagram. Af dimensioneringsdiagranimet fremgål; at den korrekte rørdimension skal være ]]4,0 x 4,50 i stedet for det anvendte Ø76 rør nu foreligger i A4 størrelse og nemme at kopiere. Det har under revisionen været til stræbt at forenkle konstruktioner og sam lingsdetaljer mest muligt. Således er alle samlingsdetaljer blevet gennemgået kri tisk. Dette har medført, at flere af sam lingsdetaljerne er blevet helt ændret eller forenklet væsentligt i udførelsen. Alle tegninger er nu tegnet i et»rig tigt«indbyrdes målestoksforhold og for en del tegningers vedkommende i en mere detaljeret udførelse end tidligere. Begrundelsen herfor var, at der før ofte var problemer med at se, hvordan detal jerne skulle udføres i praksis, hvilket ikke altid gav det Ønskede resultat i for bindelse med montering og efterfølgende holdbarhed. Fundamenter I revisionen af vejreglerne er det frem hævet, at koteforskellen mellem beton fundamenternes overkant og færdigregu leret terræn ikke må overstige 50 mm. Baggrunden for at understrege dette forhold har været en konstatering af, at fundamenter, især til gitterstandere, er udført med en højde over terræn, som er farlig ved påkørsel. Det er også set, at fundamenter til standere med brudled er udført med en så stor højde over terræn, at en påkørsel ikke vil udløse brudleddet. Brudled Vejledningen i installering af konstruk tioner med brudled er forbedret, således at de problemer med vindvæltning, som er beskrevet i en anden artikel skrevet af afd, ing. Niels Lyster, Sønderjyllands Amt, i dette nummer af Dansk Vejtids skrift, kan undgås. Det er nu foreskrevet, at boltene i brudleddet skal forspændes til 1,25 gange angivet tilspændingsrno ment. Først efter 24 timer løsnes boltene og opspændes til det angivne tilspæn dingsmoment. Herved opnås, at boltene ikke forlæn ges yderligere ved vindbelastning af konstruktionen, og derved bogstaveligt talt bliver for lange til at yde den sam menpresningskraft, der skal til, for ikke at brudleddet skal åbne sig i utide, eller at boltene slet og ret sprænges af stødpåvirkninger. Det har været overvejet at udarbejde brudledstyper til montering på eksiste rende konstruktioner uden brudled. Overvejelserne resulterede i, at omkostningerne til at etablere et korrekt udført brudled på eksisterende konstruk tioner ville blive større end ved køb af nye konstruktioner med brudled samt til hørende fundament. Afsluttende bemærkninger De få eksempler, der er medtaget her, viser med al tydelighed, at det er uhyre vigtigt både at overholde de vejlednin ger, der er indeholdt i vejreglerne for projektering af afmærkningsmateriel og at sørge for at tilvejebringe den fornødne dokumentation for, at der er korrekte dimensioner, materialekvaliteter, frem stillingsmetoder osv., der er anvendt i forbindelse med produktion og opsæt ning af afmærkningsmateriellet. BALLOFLEX permaneit afstribning... B4LLOFLEX ANPARTSSELSKAB Bentzonsvej Frederiksberg Tlf

8 ikke ofte busser. 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Intelligent vejudstyr Af Bjarne Krøyer, Siemens A/S Anvendelse af intelligent vejudstyr er ikke en fremtidsvision, men derimod et nutidigt værktøj til bekæmpelse af uheld og reduktion at bilernes forurening. Når der tales om intelligent vejudstyr vil mange nok kæde det sammen med ud styr, som kan give trafikanterne oplys ninger på et display på bilens instru rnentbord. De færreste trafikanter vil op fatte gadesignalanlæg Som intelligente. og for mange signalanlæg på det danske vejnet er dette også rigtigt. Der er stadig anlæg, der er mere end 20 år gamle, og i denne periode er der sket en tekonolo gisk revolution - med hensyn til sig nalernes udseende, men derimod med styringen af dem. De moderne styreap parater baseret på mikroprocessorer åbner mulighed for en intelligent signal afvikling, så såvel uheld som forurening kan reduceres samtidig med, at kapacite ten kan øges. Mikroprocessoren er også grundlaget for andre former for intelli gent vejudstyr. Den hastige udvikling af styrings mulighederne for signalanlæg og de ind vundne erfaringer med hensyn til såvel styring som signalgivning, er da også baggrunden for, at der nu er nedsat en arbejdsgruppe under Vejregeludvalgets projektgruppe 5. Arbejdsgruppen skal komme med forslag til revision af de nuværende vejregler for signalanlæg og for ikke-visuelle gadesignalanlæg. Fritliggende signalanlæg I 60erne blev mange rundkørsler nedlagt og erstattet af signalanlæg. I dag sker det omvendte. En af forklaringerne på rund kørslernes renæssance er de ændrede vigepligtsforhold - en anden, at rund kørslerne er mere sikre. Om en rundkørsel er mere sikker end et nyt intelli gent signalanlæg. er imidlertid endnu ikke undersøgt. En rundkørsel er i mange tilfælde en god foranstaltning, men man br gøre sig dens begrænsninger klart. Rundkorslen nedsætter hastigheden for alle trafikanter og begrænser på denne måde alvorlighe den af eventuelle uheld, men den er blandt andet ikke god, hvor der skal tages hensyn til cyklister og fodgængere. Og taler vi om svagtseende fodgængere, giver det næsten sig selv, hvilke vanske ligheder en rundkørsel kan indebære. Rundkørslen nedsætter også hastigheden Figur 1. Fritliggende signalanlæg. i tilfælde, hvor der ikke er risiko for kon flikt, og er derfor mindre egnet til regu lering af kryds med en udpræget hovedretning og svagt trafikerede sideretnin ger. En rundkørsel er i højere grad en statisk foranstaltning, der vil være van skelig at tilpasse til ændringer i trafikmængder og -mønster. Endelig er anlægs udgifterne ofte højere end for et signalanlæg, hvilket fordrer en lang levetid, for at rundkorslen kan være rentabel. Et intelligent signalanlæg kan lettere tilpasses de behov, der måtte opstå, hvil ket underbygges af den udvikling, der er sket i de seneste åi. Med intelligente sig nalanlæg og ved anvendelse af LHOVRA teknikkens elementer kan trafikken selv styre signalafviklingen i krydset efter det øjeblikkelige behov ved hjælp af følere i - kørebanen uden behov for geome triske ændringer. Med lastbil- og/eller hovedretningspri oritering kan der tages hensyn til særligt højt prioriterede trafikretninger eller særlige - køretøjsgrupper udryk ningskøretøjer. Sikring af, at signalskift sker på gunstigste tidspunkt. kan reduce re risikoen for rødkørselsuheld og bagen dekollissioner til et minimum. Mellem tidsforlængelse kan yderligere øge sik kerheden og fjerne stresspåvirkningen af en eventuel ventende venstresvingende trafikant. Hvilestilling med rødt i alle retninger kan nedbringe ventetiderne og tillige dæmpe hastigheden til det tilladte ved valg af det rette tidspunkt for skift til grønt. Altså er der en række trafiktekni ske virkemidler, der kan tages i anven delse efter behov. Elektronisk overvågning sikrer, at eventuelle fejl ved signalanlægget auto matisk videregives til vedligeholdel sesmyndigheden på skærm eller printer. Den giver samtidig mulighed for trafikteknisk vurdering af trafikforholdene i krydset på baggrund af aktuelle trafik tællinger, som til stadighed kan hentes fra krydsets følere i kørebanen. Anvendelse af intelligent trafikstyring til reduktion af antal stop og ventetid vil give en glidende trafikafvikling. Dette mindsker bilernes energiforbrug med en væsentlig reduktion af miljøbelastningen til følge. Samtidig øges trafikanternes respekt for signalanlæggene og derved også sikkerheden. Samordnede signalanlæg Mens trafikstyringens fordele efterhånd en er almindelig anvendt ved fritliggende signalanlæg ligger det straks meget tun gere ved samordnede anlæg. På trods af, at mange»grønne bø1ger< i dag er blevet»røde», er de styringsmæssige tiltag mange steder beskedne. Et af de almin deligste tiltag er eksempelvis særlige myldretidsprogrammer. Disse program mer er nok med til at øge kapaciteten, men sænker samtidig gronbølgehastighe den. Indførelse af trafikstyring i sideret ningerne og eventuelt også i hovedret ningeme i enkelte eller flere kryds er også ofte anvendt for at skabe mere grøntid for hovedretningerne, men dette

9 ruten DANSK VEJTIDSSKRIFT NR P-informationssvstemer Generne i samordnede systemer er ofte en følge af, at trafikmængden er større, end hvad der kan afvikles ved den omløbstid, der passer til den naturlige grønbølgehastighed. Derfor og især af hensyn til byernes miljø er det vigtigt at fjerne overflødig bilkørsel. Trafik af bilister, der søger efter en parkeringsplads, er i høj grad overflødig, og desuden irriterende for bilisterne. Overflødig fordi der i dag findes syste mer, der direkte kan lede trafikken til parkeringsanlæg med ledige pladser. FIeoplysninger til planlægningsarbejdet for den fremtidige byudvikling. Figur 2. Samordnede signalanlæg. kan også virke forstyrrende på den grøn ne bølge. Der er dog andre muligheder. Ved at lade et intelligent styreapparat styre samordningen af signalanlæggene kan der etaberes trafikstyring af indkob lingen af myldretidsprogrammer eller andre specialprogrammer, så generne ved den nedsatte grønbølgehastighed begrænses til et minimum. Trafikstyrin gen kan også anvendes til at vælge andre forskydninger af anlæggenes grøntider, så de passer bedre til det øjeblikkelige trafikmønster. Signaiprogrammer og forskydninger skal jævnligt ajourføres, men en trafikregner kan dog gøre trafikafviklingen stort set selvoptimerende. Trafikregne rens styring og overvågning vil således alene, eller sammen med lokal trafikstyring, til stadighed sikre en optimal tra fikafvikling med store samfundsmæssige gevinster i form af sparet brændstof. kortere rejsetider og mindsket forurening til følge. (Trafikregneren og optimering af samordnede anlæg er tidligere omtalt i to artikler i Dansk Vejtidsskrifts augustnummer.) re kommuner har indset fordelene og har indfort eller er i færd med at indføre systemet, hvor en centralt placeret regnerenhed behandler elektronisk registrere de ind- og udkørsler til hver enkelt parkeringsanlæg, og videregiver infor mationerne på variable tavler, der er stra tegisk placerede på det overordnede vejnet. Samtidig opsamler systemet vigtige Figur 3. Varial,le tavle til P-information. Ei IVentetid via [TunneL Rutevejledning Princippet fra P-informationssystemet kan umiddelbart overføres til andre for mer for rutevejledning, som P-visningen i virkeligheden er. Ved elektronisk registrering af even tuelle kø-dannelser og rejsetider på for skellige alternative ruter, kan der via variable tavler gives anvisninger eller oplysninger til trafikanterne om, hvilke ruter der på det givne tidspunkt bør, eller med fordel kan, anvendes. Rutevejledning kendes fra udlandet, men er ikke tidligere anvendt i Danmark. Der afvikles dog i øjeblikket forsøg med dynamisk rutevejledning ad de to Lim fjordsforbindelser i Aalborg - over Limfjordsbroen henholdsvis gennem Limfjordstunnelen, se figur 4. Busprioritering og -information ønsket om mindre privatbilisrne i byom råder kan også opfyldes, hvis flere vi] benytte den kollektive bustrafik. En for udsætning er, at denne er velfungerende, effektiv og brugervenlig. Hurtige busforbindelser hænger sam men med stramme køreplaner, som til gengæld kan være vanskelige altid at overholde, når der er trafikale problemer. Figur 5. Opprioritering af bus. ti Fiçnir 4. Variabel tavle fra rutevejlednin gen ved Limfjordsforhindelsen.

10 I0 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Hvis en bus er kommet bagud i kørepla nen. er det derfor vigtigt, at den oppriori teres, så den kan indhente det tabte. Her har busprioriteringen sin beretti gelse. Ved hjælp af meldepunkter langs busruterne - med for eksempel infrarød datatransmission, som den kendes fra fjernbetjeninger til fjernsyn mv. - kan systemet holde rede på placeringen af de enkelte busser, og om de overholder køreplanen. Er en bus forsinket gives melding til det efterfølgende signalanlæg om behov for opprioritering, jvf, figur 5. Signalanlægget skifter så til grønt, så bussen kan passere krydset uden forsin kelse. Pä tilsvarende måde kan også udrykningskoretøjer få grønt lys på udpegede udrykningsruter. Systemet kan udbygges, så bussens computer videregiver informationer om ankomsttid og -sted til de ventende buspassagerer ved de udvalgte bustermi naler/stoppesteder. Dette vil både give mere tilfredse buspassagerer og formind ske terminalernes pladsbehov. fordi de faste buslinier ikke nødvendigvis skal benytte samme busperron hver gang. Styre- og informationsystemer Effektivisering og sikring af trafikken på det overordnede vejnet vil være et naturligt led i bestræbelserne på at fjerne L. LLU1 Figur 6. Information ved husterminal. A- - privatbilisrnen fra bykernens rn iljøføls omme vejstrækninger. Nødvendigheden heraf understreges af den fortsat stigende trafik på vejene. Oftere og oftere ns kapacitetsgrænsen. og effektivisering bli ver efterhånden eneste alternativ til en udbygning af vejnettet. Systemerne anvendes i flere lande i EU, og nu også ved Limfjordstunnelen i Aalborg. På de aktuelle strækninger af det over ordnede vejnet registreres trafikkens flow ved hjælp af følere. Registrerin gerne behandles af en regnerenhed med en programmeret logik, der kan skelne variationer i trafikmonstret, så forskelli ge trafiksituationer kan forudsiges. Når der på denne måde er indikeret en situa tion, der nødvendiggør kontrol af trafik ken og/eller information til trafikanterne, sker dette automatisk ved variable tavler, der kan have et udseende som vist på figur 7, hvor flere eksempler på skilte visninger er angivet. Systemerne kan udbygges med følere for tåge og glat føre. Systemet vil bade øge sikkerheden og give en bedre trafikafvikling. En kø-dan nelse kan nemlig ofte undgås ved en hastighedsnedsættelse i tide, så irriteren de ventetid ved køafvikling og eventuel le harmonikasammenstød undgås. Sammenhængende systemer Der kan således indsamles informationer om trafikken på flere niveauer. En sam menkobling af systemerne, hvorved informationerne i det ene system bliver tilgængelige for et andet system, giver nye muligheder for at nedsætte miljøbe lastningen, øge trafiksikkerheden, øge vejnettets kapacitet ved en effektiv tra fikafvikling og forbedre komforten for og informationen til trafikanterne. Samling af informationerne til et hel hedsbillede gennem en statistisk behand ling og visualisering af problemerne vil give et godt grundlag for forbedringer af de eksisterende forhold og for udarbej delse af nye planer for by- og vej netstrukturer. Informationerne vil endvidere være til rådighed for for eksempel radiomeddel elser til trafikanterne og for samspillet mellem privatbilisme og offentlig trans port, Park & Ride. Skridtet til afgivelse af informationer og ruteanvisninger på et display i bilerne vil således ikke længere være særlig stort. Systemer som nok af mange betragtes som fremtidsvisioner, men som allerede er realiseret i blandt andet Berlin. Set i EU-sammenhæng ofres der i dag mange ressourcer i pro jekter under DRIVE på at løse bilismens problemer til gavn for alle i de euro pæiske samfund. c Uheld Tàge Figur 7. Skiiteportal med variable tavler til stl. ring og information Figur 9. Displav i bil. EURO-SCOUT-svstemet i Berlin.

11 - Tilfarten - Faren - Hensynet sjældent - Muligheden - Frafarten, 4-5 af DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Belysning af rundkørsler på trafikveje Af rådgivende ingeniør Kjeld Hansen Belysning i rundkørsler skal gøre det muligt i lygtetændingstiden nøje at følge medtrafikan ternes adfærd, således at vigepligt og uventede situationer erkendes så sikkert og så hurtigt som muligt. Dette gælder i særlig grad, hvor cyklister og knallerter må færdes. Regler og synsopgaver Der findes ikke officielle specifikke reg ler for belysning af rundkørsler i dag, men i vore udmærkede vejbelysnings regler 9.20, der dækker alle øvrige tra fikarealer, er der trøst at hente. En af indgangsparametrene i disse reg ler er hastighedsklassificering. Ansættes denne for rundkorsler til middel/lav. rammer man belysningsklasserne LE5- LE4, som anvendes ved kryds eller plad ser. Belysningsniveauer for disse klasser er 7-15 lux, horisontalt. Dette er det nærmeste, man kan komme grundlaget for beregning af belysning af rundkørs ler, og det fungerer helt udmærket. Men medens beregning af belysning i et vejkryds - der stort set er en stor samlet flade - byder på større vanskelig heder, er behandling af lysteknikken i en rundkørsel straks mere kompliceret, dels på grund af den cirkelring-formede kørebane, dels fordi man på sin vej igennem den skal iagttage flere kritiske forhold: med sin ubetingede vigepligt. for at overse/ komme for tæt på midterøen. til medtrafikanterne. for»vigepligts-overtræ den«. evt, med krydsende cyklister. Halvkuglearmatur De to vigtigste hjælpemidler til den per fekte belysning er kvalitetsarmaturer med præcis optik, og et godt regnepro gram. Det mest hensigtsmæssige armatur er halvkuglearmaturet, der alene ved sin form er særdeles velegnet til netop rund kørsler. Armaturet har absolut vandret lysåbning, og anvendt i en trepunktsop hængning virker det ikke så uroligt som kuffertarmaturet. Se fig.5. Halvkuglearmaturet har, foruden op til fem forskellige lysfordelinger, yderligere den fordel, at det kan fås med indstillelig drejning af optiksystemet på op til 20 til begge sider om den lodrette akse. Med denne ekstra mulighed for koordinering af flere armaturers lysfordelinger, som er særlig vigtig for rationel belysning i rundkørsler, vil man kunne løse alle opgaver med denne almindelige katalogvare. Endelig fås disse armaturer i to størrelser, og med lyskildebestykninger for 50-15OWNaH. Figur]. Til venstre: Princip for den samlede lysfordeling ved armaturer i tre-punktsophæng ning. Pilene angiver de enkelte armaturers hovedlysretning. Til højre: Brutto beregningsfelt dækkende alle del-område i; hvor helysningen Ønskes dokumenteret. Til beregningsarbejdet kan anvendes dataprogrammet STAN-X, som opfylder specifikationeme i CIE publikation 30, hvilket er et krav i vejreglerne. Projektering Ved belysning til udførelse af arbejdsop gaver i almindelighed vil man altid have lyset rettet mod synsobjekterne. Dette gælder også for belysning i rundkørsler. Lyset skal rettes udefra mod cirkula tionsarealet og midteroens nærmeste del fra armaturer anbragt over vejindførin gernes midterheller og/eller over rabatten i rundkørslens periferi, så man opfatter de trafikanter, man skal forholde sig til, som belyste flader. Denne regel er samtidig en begrundelse for, at der i rundkørsler på trafikveje aldrig bør anbringes belysnings armaturer i midterøen! Ved rundkørsler med midterøer på 30 m og opefter opnås den bedste belysning og driftsøkonomi ved armaturer anbragt i en tre-punktsophængning i midterhellerne. På fig. I er vist princippet for lysforde linger ved denne opstilling. Heraf frem går, at såvel cirkulationsareal som til- og fra fart får en god belysning fra samme armaturer. Endvidere vil den nærmeste del - m - midterøen sikres tilstræk keligt lys til, at den kan ses tydeligt af de indkørende. Figur 1 illustrerer iovrigt. hvorledes beregningerne er foretaget for en rundkørsel med fem tilsluttede veje og med en midterø på 50 m. Rundkørslen har en cykelsti, adskilt fra cirkualtionsarealet. Beregningerne er foretaget for såvel horisontal som halvrumlig belysnings styrke i et bruttofelt på 40 x 40 m, dæk kende et typisk udsnit af rundkørslen, der med sine veje deles op i fem lige sto re sektorer på 72. Se fig. 3. I dette udsnit er belysningen udregnet og analyseret for de enkelte delområder, som angivet i oversigtsskemaet fig. 2. For tilfartssporet er foretaget en separat luminansberegning. Som det fremgår af illustrationerne, fremtræder belysningsanlægget ikke do minerende i de store omgivelser. Det

12 ophængning Anlægget er ikke indrettet for reduce ninger af dette problem. master anbragt i de fire midterheller og Figur 6-8 viser mulige principielle løs selve rundkørslen. ret drift. ville det have været nødvendigt med højere hvor der ikke findes belysningsanlæg. indskudt i et belyst område ville for mentlig have kostet nogenlunde det sam Rundkørselen er anlagt i åbent land, er kr.. moms), og det skal bemærkes, at master, Anlæggets økonomi ktrslen i figur 3 er Ca kr. (excl. Midterø, 5 m ind fra cirk.areal Figur 2. Oversigt med heregningsresultatei: Området omkring cykelsti i vejkryds. 16 0,57 0,44 Cirkulationsarealet 13,5 0,40 Frafartsspor 20 m ud fra cirk.areal Un Eh Ehr 11,0 0,37 Tilfartsspor 30 m 0,60 0,36 0,25 4,2 0,43 cd/m skal i denne forbindelse fremhæves, at lede oveihøjde i forhold til cirkulationsarealet er ca 1,2 ni. Derved modvirkes blændingen fra indkørende i den dimentralt modsatte retning. Cvkelstierne er adskilt fra 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR tiv. Figur 3. Nordjyllands Ant anlagde i efteråret 1994 denne rundkørsel, på landevejen ni og et cirkulationsareal med en bredde på 6 ni. mellem Hjallerup og Asaa. RundkØrslen er projekteret med en midterødianieter på 50 Figur 4. Del af rundkrsel i hft-perspek Terrænoveifladen på midterøen er reguleret i terrasse; og skal heplantes. Den sam Cykelsti, mellem vejindføringer 2,0 2 lux lux R Rt Ry Figur 5. Mast med armaturer i tre-punkrs lation med egen el-forsyning med målerskab, ligesom der er ydet investeringsbi drag til el-selskabet. Et tilsvarende anlæg cykelsti adskilt fra selve rundkørslen, har givet de bedst mulige betingelser for et bil Vinklerne mellem de tilsluttede veje, eller sektorvinklerne. varierer fra anlæg kan undværes. betyder, at master på de tilstødende veje tre-punktsophængningen af armaturerne armaturer og vejbelysningsskab har været bygherreleverancer. De årlige el-udgifter Anlægsudgiften for belysning af rund Derfor er anlægget en selvstændig instal me, selv om sidstnævnte udgifter i dette tilfælde ville bortfalde. I stedet ville der ning i det eksisterende. være udgifter til det nye anlægs indpas fem vejtilslutninger, sit relativt smalle - cykelsti og evt. tilbagetrukne midterheller m - master og større lyskildei føres typisk med 30 eller 40 m midterø lidt bredere cirkulationsareal, integreret Rundkørsler med fire vejtilslutninger ud Rundkørsler med fire vejtilslutninger ligt og lysteknisk perfekt anlæg. Med et og ca. 7 m cirkulationsareal. mange overvejelser om lyskildestørrelser til anlæg, og giver ofte anledning til som følge af sine nøjagtigt lige store sek cirkulationsarealets længde, bare ved et torer sikret ensartet belysning i hele samt masteantal og -hqjder. sæt beregninger. Det samme vil være hver variant, og her begynder vanskelig tilfældet ved en rundkørsel med fire lige det totale cirkulationsareal. hederne med at opnå en ensartethed for sluttet under forskellige indbyrdes vink ler, vil sektorerne skulle beregnes for store sektorer. Men er de fire veje til oplagte anlægsgeometri vil her være 9 m med armaturer i tre-punktsophængning. stand på 35 m, og anlægget vil få en til- De fire master vil få en indbyrdes af Den her behandlede rundkørsel med sine Den føromtalte rundkørsel, fig. 3, er I figur 6 er alle sektorer 90. Den cirkulationsareal, lige store sektorer og 6

13 Hvem siger, en gadelampe ikke må lyse op om dagen? / Philips Københavneren er ikke blot elegant. Men også det mest univer selle armatur, der fås i øjeblikket. ønskes parkbelysning, er en enkelt eller to lamper pr. stander nok til at give den rette stemning. Eller er der behov for egentlig gadebelysning, er Københavneren også den rigtige, enkle og elegante løs ning. - Også i døgnets lyse timer hvor armaturet leder tanken hen på en liljekonval. Men uanset hvilken løsning der væl ges, kan Københavnerens tidløse design kombineres med netop den mast, der er bedst egnet til formålet. Og så bliver Københavneren naturlig vis dobbelt-isoleret (1) fra primo Yderligere information om tekniske data, lysteknik og lyskilder til Køben havneren fås ved henvendelse til Philips Lys AiS: løbenhavn: Arhus: Odense: BEDRE LYS GIVER BEDRE LIV IPS PHILIPS

14 3.400 Indtil KOLDING Rekvirer 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Figur 6. Sektorer 90 fredsstillende belysning. I figur 7 er sektorvinklerne Ca og , og de indbyrdes masteaf stande henholdsvis og m. Her har de store sektorer overskredet den grænse, de valgte lyskilder kan klare. Til gengæld vil de små sektorer blive lidt kraftigere belyst. I det foreliggende til fælde har man valgt at bruge større lyskilder og anden spejlstilling mod de store sektorer. På denne enkle måde er opnået et ensartet niveau for det totale cirkulationsareal. I figur 8 er vinklerne mellem de til sluttede veje henholdsvis 60 og 120. Dette medfører uvægerligt ekstra arma turer i de store sektorer, hvorved de ind byrdes masteafstande reduceres til ca. 25 ni. Til gengæld vil mastehøjden kunne reduceres til 8 ni, og det samlede antal armaturer til 10 stk., idet tre-punktsop hængningen i midterhellerne ændres til dobbeltarmaturer. Ved denne armatur montage kan den føromtalte drejelige optik tages i anvendelse. (Se skitsen i figurens højre side). I disse tre eksempler er forudsat samme tværsnit i rundkørslerne. Man skal imid lertid være opmærksom på, at der selv ved rundkørsler med samme midterø-dia meter kan forekomme forskelligheder i kørebanebredde, placering og type af cykelsti eller tilbagetrukne midterheller, der vil kunne medføre andre løsninger, end der her er beskrevet. Dette er årsagen til, at lyskildestørrelser og armaturdata ikke er angivet, ligesom økonomiske for hold for de enkelte anlæg er udeladt, men typisk kan oplyses, at anlægsudgiften lig ger mellem og cr., og at de årlige el-udgifter er Ca kr., alt kalkuleret sidste halvår Belysningsniveauerne er for cirkula tionsarealet: Eh 15 lux og for et områ de 5 m ind på midterøen: Ehr 4 lux. Regelmæssighederne er overalt> 0,40. Rundkørsler med tre vejtilslutniiiger Rundkorsler med tre vejtilslutninger forekommer også i nogen udstrækning, specielt i forbindelse med motorveje. hvor man ønsker at undgå kanaliserede :jzï 1O z ECD z 0 0 5: 7 kryds ved tilslutning af til- og frakørsler til det lokale vejnet. I denne type sker alle tre vejtilslutnin ger oftest ensidet i rundkrslens ene halvdel. I sådanne tilfælde vil man være henvist til at opstille 5-6 master med enkeltarmaturer i yderrabatten. Denne anlægsgeometri er fin til belysning af cirkulationsareal og midterø, men den giver kun et ringe bidrag til belysning af selve indkørselszonen, idet denne kunne rammes af armaturernes beskedne bag lys. Indfarten lades helt i stikken. Det vil derfor være tvingende nødvendigt som supplement at anbringe mindst I armatur i hver vejtilslutning til opnåelse af en forsvarlig belysning. Den optimale armaturplacering og lysfordeling kan bestemmes ved den før beskrevne beregningsfremgangsmåde. STÅLTU NN ELRØR Varmforzinkede ståltunnelror til underføring af veje, vandløb, gang. og cykelstier. Til service- og transportgange, viadukter, regnvandsledninger, forstærkning af gamle broer mv. qçpçqq QÇÇ 24 tværprotiler - 12 m spændvidde - katalog. Figur 8. Sektorer Dre,ining af optik. LYNGE TLF: IA IA TLF

15 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Dugfri motorvejstovler At Allan K. Ekstrøm, chefkonsulent i 3M als 3M s antidugfolie er nu rykket fra forsøgsstadiet til en»markedstest i fuld skala Københavns Amt i forbindelse med omfaftende tavlerenoveringer på motorvejsnettet omkring København. Lovende forsøg Delta/Lys & Optik udførte i 1992/1993 en omfattende undersøgelse af tiltag til minimering af dugproblemerne på vej tavler for Vejdirektoratet, hvilket findes beskrevet i Dansk Vejtidsskrift 1/94. Omtrent samtidig lancerede 3Ms afd. for Trafiksikkerhed en variant af 3M ScotchliteTM refleksfolierne med en dug resistent overflade. 3M s antidugfolie blev medtaget i et mindre tiilægsforsøg. og resultaterne herfra viste sig aldeles over legne, hvilket medførte, at folien nu er anvendt i fuld skala på en række motor vejstavler i Københavns Amt. Amtet har i samarbejde med Vejdirektoratet valgt at 1 Vejiavler med antidug/blie tzj Hundige Kb.nhavn rx X5] 4 4 Sj.Odde RoikiLde * + I.. Genbrug - der sparer millioner i. -Lang belæg ningslevetid 3-5 års garanti En halvering af repara tionsprisen 100% genbrug af asfaltmateria lerne ved PARTIEL RECYCLING Alt asfaltarbejde ogfræsning FÅ RÅD HOS NYFALT NYFÄLT Gronnemosen 9 DK-2860 Søborg Tlf Fax

16 og 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Stor overfladespændin a = 22,50 0 Lille overfladespændirig Figur]. Dugdrdber ved forskellige over fladespændinger Kilde: 3M anvende antidugfolien på tre portaler og otte»jordtavier. Portaler uden belysning De otte»jordtavler«er alle udført i 3M s type 4 folie, High Intensity, hvorimod portaltavleme er udført i 3M s prismatiske folie 3M Diamond Grade, der præsterer tilpas høje refleksionsværdier til, at belysning af portaleme kan udelades uden at forringe læsbarheden aftavlerne. Da belysning af vejtavler imidlertid indebærer den»sidegevinst«, at tavlerne holdes frie for dug, synes anvendelsen af antidugfolien på de ubelyste portaler der for yderst velbegrundet. Tekn ob glen Overfladespænding er et nøgleord, når vi taler om dugdannelsen på vejtavler. Ved en høj overfladespænding danner der sig «høje< dugdråber på tavlen, hvilket kan genkendes fra det fænomen, der sker, når bilen er blevet voksbehandlet i vaskehal len. Disse»høje» dugdråber virker som små prismer. hvorved refleksionsevnen forstyrres - tavlen»går i sort». En lil le overfladespænding får derimod vanddråberne til at flade ud og flyde sammen, hvorved der dannes en jævn vandfilm, som ikke forstyrrer lystransmissionen. Må ikke vaskes Der hersker ingen tvivl om antidugfoli ens effektivitet, men produktet befinder sig stadig på et udviklingsstadie, idet teknologien til opnåelse af den nødven dige lave overfladespænding medfører krav om en praktisk særbehandling af materialet. Dette gælder både i pro duktionsfasen hos vejski Itefabrikken, i transportfasen til opsætningsstedet og i vedligeholdelsen af den færdige tavle. For den lokale driftsafdeling betyder dette, at tavlen ikke tåler mekanisk på virkning i forbindelse med vask. Anti dugfolien er derfor bedst egnet til porta ler eller tavler placeret tilpas langt væk fra kørebanen til ikke at kræve renhol delse. Den eneste mulighed for renhol delse er oversprøjtning med let rindende vand (IKKE HØJTRYKSSPULING) uden brug af sæber, opløsningsmidler eller værktøjer. I modsætning til denne åbenbare be grænsning i antidugfoliens anvendelses områder, eksisterer der en teoretisk mu lighed for, at tavlerne, grundet vandets evne til at sprede sig og løbe af tavlen, til en hvis grad er selvrensende, hvilket opsætningerne af de otte»jordtavler«i Kobenhavns Amt m være med til at be eller afkræfte. Hvornår er antidugvirkningen»i brug<? Hvis man ønsker at besigtige tavlerne, oplyser 3M gerne, hvor de præcis står, og for at opleve den maksimale effekt, skal man vælge en aften efter mørkets frernbrud (eller morgen), hvor, ideelt set, 3 parametre skal opfyldes: Det skal være skyfrit, vindstille og luften skal indehol de en høj luftfugtighedsgrad. Det lyder måske som et sjældent sam menfald, men observationer i Delta/Lys & Optiks undersøgelse viser, at dug på vejtav leme forekommer overraskende hyppigt. En noget nemmere løsning vil være at kontakte 3M a/s, idet vi er i besiddelse af en meget illustrativ videofilm, som viser forløbet fra aften til morgen i korte klip. Yderligere spørgsmål besvares gerne af Vejdirektoratet. Københavns Amt eller 3M a/s. lmindeligrefleksfolie 0 i i I I f_..i I I I......j I i I I 00:00 tzcit li) Nr3 0 Nr4 04:5 Figur 2. Det procentuelle fald i retrorefleksion fra kl. 0 til SKude: Delta/Lys & Optik. De to kurver viser det procentuelle fald i retrorefleksion..4t antidugfolien når værdier støri e end 100% mellem kl og skyldes sandsynligvis, at den flade vandfilm på tavlen udjdder ujævnheder i foliens overflade og dermed virker som for stærker. Brifa Maling og Lakindustri Prins Jørgens Allé Vordingborg Tlf Fax

17 september PIARC CND DANSK VEJTIDSSKRIFT NR PIARCs XXth World Road Congress Af Carl Johan Hansen, Vejdirektoretet Så er chancen der igen for danske vej- og trafikfolk at forene det faglige og sociale med et besøg i et land af stor og uspoleret skønhed - afholder nemlig sin næste verdens vejkongres i Canada - i år. wonréd1 PIARC (Permanent International Associ ation of Road Congresses) afholder sin 20. internationale vejkongres i dagene 3-9. september PIARC forventer, at omkring vej- og trafikfolk fra hele verden stævner mod Canadas næststørste by, Montréal, hvor kongres sen finder sted i byens Palais des Con grès. Canada selv er iøvrigt det næststørste land i verden, mens Montréal er næststørste fransktalende by - efter Paris. Det er således den 20. i rækken af PIARCs internationale vejkongresser siden den første i 1908 i Paris, hvor de første drøftelser om vejenes fremtid i et stort internationalt forum fandt sted. PIARC har nu mere end 70 statslige medlemmer samt herudover medlemskab fra andre offentlige myndigheder, styrel ser, institutioner, organisationer mv. samt fra private virksomheder. I alt ca medlemmer, hvoraf halvdelen indi viduelle, fra mere end 90 lande. Kongressen begynder søndag den 3. september med åbningsceremoni og her efter går det tekniske program i gang mandag formiddag med et plenumsmø de, hvor trafikministre fra hele verden vil drøfte trafiksikkerhed, og hvad der kan gøres for at forbedre den. Det tekniske program omfatter videre præsentation f en række rapporter, som PIARC har udarbejdet på basis af natio nale rapporter om udviklingen på ud valgte områder siden sidste kongres. Det drejer sig om fire hovedspørgsmål: I. Styring af vejadministrationen. Emner som politikker, organisation, effektivitet, eksperimenter mfl. II. Transport og planlægning af byer. Emner som transport og planlægning af byområder samt mål, politikker og virkemidler. II1.Kvalitetssikring i vejbyggeri. Emner som kvalitetsstyring og kvalitetskontrolsysterner, reference standards. certificering m.fl. IV. Nye teknikker i belægnings forstærkning og -vedligeholdelse. Emner som metoder for tilstands vurdering af belægninger, forstærk nings- og vedligeholdelsesteknikker, materialer, materiel mv. I PIARC 13 komiteer og 4 arbejds grupper deltager Ca. 700 eksperter fra 35 lande. De vil alle (på nær én) aflægge rapport om, hvad der er sket på deres felt siden sidste kongres i Komiteerne har følgende titler: Cl Belægningers overfladekarateristika C3 Teknologioverførsel og -udvikling C4 Veje i åbent land C5 Vej tunneler C6 Vej administration C7 Betonveje C8 Veje med fleksible belægninger C9 økonomi og finansiering C10 Byområder Cli Vejbroer C12 Jordarbejde, dræning og underbygning Cl 3 Trafiksikkerhed C14 Miljø De 3 grupper beskæftiger sig med følgende: G2 Virkninger af naturkatastrofer G3 Trafikkontrol og -styring G4 Tunge godstransporter Endelig vil der være specielle sessioner med større emner som: * Store byer og trafik * Latinamerikanske lande og transport * Den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA) og betydningen for vejtransporten * Verdensbanken og vejvedligeholdelse. I alt 12 tekniske ekskursioner tilbydes kongresdeltagerne. Her vil der blive besigtigelse af vejarbejder, trafikkontrol og styringscentre, automobiltestcenter. Québec Bridge (verdens største cantile verbro), Montréals undergmndsbane m.m. For ledsagere er der også lagt et om fattende program, ligesom der er arran geret ekskursioner til andre steder i Ca nada både før og efter kongressen. I forbindelse med kongressen arrange res en teknisk og kommerciel udstilling med titlen Nye veje til at styre veje. Der forventes ca. 300 udstillere, som vil frem vise et sidste nye inden for vej- og trans portsektoren. Pris for henholdsvis deltagere og led sagere: Før : CND Efter : CND CND 900 og CND 650. Yderligere oplysninger og program: International afdeling, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postboks 1569, 1020 København K, tlf

18 18 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR NYT FRA VEJSEKTORENS LEVERANDØRER Rost på turen - en glæde - eller ærgrelse? VEJBYGNINGS MASKINER ANLÆG & TILBEHØR Hvilke forventinger har trafikanterne til rastepladsen? Der skal være udsigt. Der skal være roligt uden støj. Der skal være afslapnings-mulighed i eget område. Der skal være gode og rene borde og bænke. Der skal være rene toilet-faciliteter. Der skal være affaids-stativer der virker. Der skal være information om interessante besøgsmuligheder på egnen. Hvem har ikke prøvet at finde det helt rigtige sted til frokost eller kaffepausen, det rigtige terræn, i sol, i læ osv. Når man endelig har fundet et godt sted, og vil slå sig ned ved en bænk med bord, ja så er disse enten grønne af alger, eller så våde af regnvand, at de er umuli ge at sidde på. Ofte er der mad-, ketchup og remuladerester i revner i bordpladen, så det, der skulle have været en hyggelig frokost, ender med at blive noget der hurtigst skal overstås. Moderne materialer giver nu mulighed for en helt anderledes oplevelse. Tag nu f.eks. materialer som Everwo od og Wüm-vood - de kan med fordel erstatte træværk, der hvor dette giver dårlig borger-service eller kræver megen vedligeholdelse for ikke at forfalde. Når disse materialer bruges som f.eks. borde og bænke, giver det et positivt hvil. Overfalden på de nye materialer er sil kemat og uden revner og sprækker. Plan ker og lister er massive, gennemfarvet og ligner nymalet træværk. Selv om der lig ger regndråber på bord eller bænke, kan disse stryges af med håndkanten, og der er klart til at sætte sig. En anden god ting er materialernes isolerende egenskaber. Den bevirker at man selv på en kold forårsdag meget hurtigt varmer sædepladsen op, hvorefter pladsen forbliver lun. Everwood og Wüm-wood har også den fordel at de ikke flækker som almin deligt træ hvis vandaler skærer i materia let med en kniv. Materialerne mørner ikke ad åre, så de vil altid være hårde at skære i, og der efterlades kun et glat hak uden betydning. Her bliver der ingen problemer med at strømper og andet tøj hænger i. Graffiti fjernes let med graffitifjerner, og der skal aldrig bruges ressourcer på at male. Den eneste vedligeholdelse man kan komme ud for, er afvaskning med vand. Nærmere oplysninger om Everwood fås ved henvendelse på tlf UDLÆGNINGSMASKINER ASFALTUDLÆGG ERE GRUS & SKÆRVEUDLÆGGERE RABATUDLÆGGERE SNEGLEUDLÆGGERE KOMPRIMERINGSMATERIEL VI B RATI ONSSTAM PER E VIBRATIONSPLADER VIBRATIONSTROMLER GUMMIHJULSTROMLER VALS ETOG RÅJORDSKOMPAKTORER SPRØJTER & KOGERE EMULSIONSSPRØJTER STØBEASFALTKOGERE PUMPEKOGERE BETONUDSTØBNING BETONUDLÆGGERE SLIP FORM PAVE R E KANTSTENSUDL?EGGERE BRYDNING, SKÆRING & FRÆSNING HYDR-BETONHAMRE FUGESKÆREMASKINER TROMLE-SKÆREUDSTYR ASFALT/BETON FRÆSERE ANLÆG & KONSTRUKTIONER ASFALTAN LÆG ASFALT-GENBRUGSANLÆG KUNSTSTOF FLEX-TANKANLÆG VEJ-STÅLTUNNELRØR STÂLSILOER SLIDDELE KÆDEGRAVER-SLIDDELE DIAMANTSKÆRESKIVER BETON HAMMER MEJSLER REPARATION & MILJØ AS FALT-FUG EBÀN D ASFALT-REPARATIONSTAPE LANSEBR?ENDERE SAMLI NGSVARMERE BIO-ASFALTSLIPMIDLER FA IAt Lynge: Kolding:

19 uden DANSK VEJTIDSSKRTFT NR NYT FRA VEJSEKTORENS LEVERANDØRER Sammenlignende svenske forsøg med kabelautoværn og padeautoværn Hos Brdr. Markussens Metalvarefabrik A/S og datterselskabet Blue systems AIS Vildbjerg imødeser man med forventing at det svenske Väg- och Transport forskningsinstitut (VTI) i de kommende måneder gennemforer en serie sammen lignende påkørselsforsøg med hhv, plade autoværn og kabelautoværn. Direktør Jens Markussen:»Svenskerne forstår ikke at de danske politikere fore trækker at erstatte 429 kilometer kabel autoværn på danske motorveje med langt dyrere pladeautoværn istedet for at reno vere/erstatte de eksisterende kabelauto værn efter Blue Systems nye koncept. De svenske vejmvndigheder godkend te allerede i 1993 det nye danske kabel system; svenskerne har foreløbig opsat det på en række vejstrækninger. i alt Ca. 100 kilometer, og man planlægger at udbyde yderligere 60 kilometer i Ikke på grund af den lavere pris, men fordi svenskerne mener, at kabelauto værnene er den sikreste løsning. Og foreløbig bekræfter erfaringerne i Sverige denne opfattelse. Der er indtil nu registreret Ca. 100 påkørsler af Blue Sys tems kabelautovæm i Sverige - én eneste personskade. Vore svenske partnere overværede i øvrigt tilfældigt en af disse påkørsler. De kørte bagefter en bilist som faldt i søvn bag rattet og ramte autoværnet med 110 km/t. Han slap uskadt - og skaden på bilen var ikke større end, at bilisten kun ne køre videre efter at et punkteret fordæk var skriftet«. fortæller Jens Markussen. Også i Norge er der interesse for de danske kabelautoværn. Her har vejmyn dighederne på fire korte forsogstræknin ger erstattet pladeautoværn med kabelau toværm forsøgene går dog primært ud på at hindre snefygning i at lukke vejene til. Det er et stort problem med pladeauto værnene i Norge.»Men også andre lande er interesseret. Vi forhandler i øjeblikket tre andre ste der i verden; og i hvert fald det ene sted er der tale om meget seriøs interesse. Så alt tyder på at Blue Systems kan skabe en pæn eksport af kabelautovæm<, siger Jens Markussen. Han håber at svenskernes direkte sam menligning af sikkerheden ved pladeau toværn og kabelautoværn vil få de dan ske politikere til at nyvurdere deres standpunkter. Resultaterne af de svenske påkørselsforsøg ventes at foreligge i foråret. SPRINT Workshop i København i dagene juni 1995 Vil du have et overblik over det Europæiske standardiseringsarbejde for vejsektoren - samt mulighed for hyggeligt samvær med venner og kolleger? Så er chancen der i dagene juni i Falconer Centret, København Der afvikles nemlig en SPRINT Workshop og udstilling med fokus på det europæiske arbejde, hvor alle interesserede er velkomne. En lang række prominente foredragsholdere vil bla. rapportere om stadet for Byggevaredi rektivets indførelse, standardise ringsarbejdet i CEN og Europæiske Tekniske Godkendelser. Emnerne er: asfalt, beton, sand-, grus- og stenmaterialer, vejudstyr m.m. med tilhørende prøvningsmetoder Program og tilmeldingsblanket kan bestilles hos Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut på telefon eller fax Kontaktpersoner er Svenning Olm og Lise Bjulf. Tilmeldingsfristen er 1. april sé3;rint

20 men at inden 20 DANSK VEJTIDSSKRTFT NR Organisationscndring i vej- og trafikområdet i Arhus amt Af vej- og trafikchef AV. Kristensen, Arhus Amt I 1993/94 har Àrhus Amt gennemført en ændret struktur sin organisation. Den nye struktur for Vej- og Trafikområdet blev iværksat i sommeren 1993, men den endelige og formelle ændring, navnlig i forhold til amtsrådet/udvalgene, blev først gennemført pr. 01. januar 1994 ved starten af amtsrådets nye periode. Den hidtidige organisation har siden 1970 været bygget op omkring 5 forvalininger: Centralforvaitningen, Sygehusforvaitnin gen, Teknisk Forvaltning, Undervisnings og Kulturforvaitningen og Social- og Sundhedsforvaitningen med underliggende kontorer, sygehuse, institutioner m.m. Forudsætningerne for denne organisa tion er i tidens løb ændret, idet der har været en glidende udvikling mod blandt andet støn-e decentralisering, ønsker om mere helhedspræget service, ændrede økonomiske betingelser mm. Dette og ønsket om at kunne tilgodese fremtidens krav, var baggrunden for, at Arhus Amt besluttede at ændre sin administrative organisation. Ændringen betød, at de 5 forvaltninger blev erstattet af en direktion, en fælles stab og 14 driftsområder, hvoraf de 8 er de soma tiske sygehuse, jf. figur 1. I forbindelse med ændringerne er der sket omflytninger og samlinger af funk tioner, der har en vis sammenhæng eller retter sig mod samme kreds af brugere. Det hidtidige vejområde for stats- og amtsveje er således i den nye organisa tion forenet med trafikområdet, d.v.s. den regionale kollektive trafik og handi capkørsel m.m. Hvert driftsområde har ansvaret for de opgaver, der ligger i området. Herved understreges også det princip, at op gaverne skal løses så langt ude i organi sationen som muligt. Vej- og Trafikområdets organisation Den interne organisation i Veje og Trafik er baseret på, at der, på hvert hovedom råde, som Veje og Trafik skal dække, oprettes en selvstændig afdeling, dvs. en afdeling inden for I) kollektiv trafik mm., 2) planadministration inkl, arealer hvervelse og trafiksikkerhed, 3) anlægs virksomhed samt 4) drift og vedligehol delse af veje, jf. figur 2. Til organisationen er knyttet 2 stabsen heder: En enhed, der tager sig af jour nal/arkiv mv. og bogholderi/regnskab samt en enhed, hvis hovedopgaver er at støtte ledelsen og løse fælles opgaver. Der er i den teknisk/administrative orga nisation i alt 92 heltidsstillinger. Bruttobudgettet for 1995 er på ca. 485 mio.kr. og nettobudgettet på 192 mio.kr., idet udgif terne på statsvejene refunderes af Vejdi rektoratet, og udgifterne ved den kollekti ve trafik reduceres af billetindtægterne. Den valgte organisationsstruktur for Veje og Trafik har i den forløbne tid vist sig at være hensigtsmæssig i relation til den øvrige amtsorganisation og til stør relsen og arten af de opgaver, området skal løse. Organisationen må dog ikke opfattes som værende statisk. Den vil være underkastet stadige tilpasninger, af hængig af opgaverne i organisationen. men også i forhold til direktionen og dens stab. Udlicitering Udførelse af arbejder eller køb af varer har i Arhus Amt som i andre amter i stort omfang været baseret på fremmede entre prenører/leverandører, og deres andel har gennem årene været støt stigende. Den forstærkede diskussion i 80 erne og begyndelsen af 90 erne om at øge andelen yderligere kom også til udtryk i den nye samarbejdsaftale med trafikmi nisteren om administration af hovedlan devejene. Heri er det som bekendt blandt andet bestemt, at drifts- og vedligehol delsesopgaver på hovedlandevejene skal udbydes i licitation inden udgangen af tillige - amtet kan byde på de udbudte opgaver. Det er ligeledes for udsat, at en vejbestyrelse kan byde på en anden vejbestyrelses opgaver. jf. også nyere lovgivning herom. Ved Arhus Amtsråds behandling af den nye samarbejdsaftale blev der vedta get følgende hovedprincipper: Vej- og Trafikområdet kan byde på de hovedlandevejsarbejder, der udli citeres. Vej- og Trafikområdet kan - for kommunalfuldmagtens rammer - byde på arbejder på tværs af amtsgrænser, på landevejsarbejder og på kommu nale arbejder. Vej- og Trafikområdet kan overføre Veje og trafik Journal mv. BudgeRegnskab Fælles opg. Trafik Vejplan Anlæg Drift Figur 1. Organisation for Århus Amt Figur 2. Organisation for vej- og trafikområdet.

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde Pia Brix og Kai Sørensen, 7. november 05. Indledning Demonstrationen fandt sted om aftenen

Læs mere

Ny vejregel om variable tavler

Ny vejregel om variable tavler Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider. Retroreflekterende vejtavler i Danmark Kai Sørensen, DELTA, 28. september 2010 Forord Dette notat er udarbejdet på foranledning af NMF. 1. Indledning I det følgende refereres der til pren 12899-6, som

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 1 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Vejregler om vejafmærkning

Vejregler om vejafmærkning Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 Entreprise VSD-04 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 Entreprise VSD-04 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Skilte På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 56 af 6 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Vejdirektoratets strategi for smukke veje

Vejdirektoratets strategi for smukke veje Vejdirektoratets strategi for smukke veje Ib Møller, Møller & Grønborg AS Forord Vejdirektoratet vedtog i begyndelsen af 1995 en samlet 'Strategi for smukke Veje'. Forud var i efteråret 1994 afholdt temadage

Læs mere

Vejledning om skolepatruljers oprettelse, placering og funktion

Vejledning om skolepatruljers oprettelse, placering og funktion Vejledning om skolepatruljers oprettelse, placering og funktion Oprettelse, Placering og færdselsmæssige foranstaltinger, Skolepatruljesystemet, Skolepatruljeinstruktøren, 3 Udvælgelse af elever til skolepatruljen,

Læs mere

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden Trafik på Halsskov Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden 1 1 Svinget Revvej- Skovbrynet Fra begge sider er svinget farligt og uoverskueligt. Der bør derfor opsættes en tavle A 41.1

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Sag nr. 14/88777 Indsigelsesnotat vedrørende høring om Solgårdsvejs lukning

Sag nr. 14/88777 Indsigelsesnotat vedrørende høring om Solgårdsvejs lukning Sag nr. 14/88777 Indsigelsesnotat vedrørende høring om Solgårdsvejs lukning Der var ved indsigelsesfristens udløb indkommet følgende bemærkninger/indsigelser: 1. Familien Vetter Poulsen, Solgårdsvej 26,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Valgplakater på vejarealer

Valgplakater på vejarealer Valgplakater på vejarealer Vejledning om opsætning af valgplakater September 2017 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater Dato: September 2017 Tryk: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2013

HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2013 HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 201 FORORD Denne håndbog omhandler færdselsregulering af offentlige veje og private fællesveje ved afmærkning med færdselstavler. Vejreglen er en del

Læs mere

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler AUC-paper 2001 Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler Kim Schwartzlose Projektleder Carl Bro as Granskoven 8 200 Glostrup Tlf. 4348 939 E-mail:

Læs mere

Håndbog for vejbelysning

Håndbog for vejbelysning Håndbog for vejbelysning Kenneth Munck ÅF Lighting 2014.11.19 Hvorfor etableres vejbelysning? Vejbelysningens funktionelle formål At forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter At sikre de bløde trafikanter

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016 24-11-2016 Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder Trin I repetition - juni 2016 Bestemmelser Tavleoversigten 1 24-11-2016 Fritrumsprofil Tavlehøjde over kørebanens belægningsoverflade Fritrumsprofil

Læs mere

Grundejerforeningen Lindebjerg Mogens Roed Løyche Formand Brillantvej Jyllinge

Grundejerforeningen Lindebjerg Mogens Roed Løyche Formand Brillantvej Jyllinge Grundejerforeningen Lindebjerg Mogens Roed Løyche Formand Brillantvej 30 4040 Jyllinge 46 73 12 19 gf-lindebjerg@sol.dk www.gf-lindebjerg.dk Jyllinge d.20-04-2005 Gundsø Kommune Teknisk Forvaltning Sognevej

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Vejvisning og cykelkort

Vejvisning og cykelkort FOTO: Odense Kommune Vejvisning og cykelkort Planlægning for cyklister handler ikke kun om stier og veje. Vejvisning og information er også vigtige parametre. Endelig er det især hensigtsmæssigt at anlæg,

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015):

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 59 Offentligt SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Forbedring af sikkerhed og kapacitet ved Limfjordstunnelen

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere