BEETHOVENS FIDELIO. Jens Brincker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEETHOVENS FIDELIO. Jens Brincker"

Transkript

1 53 BEETHOVENS FIDELIO Jens Brincker Beethovens»Fidelio«er et af de værker, som altid har haft aktualitet for operaens udøvere, dens publikum og dens kritikere. Siden premieren i 1814 har»fidelio«hørt til de faste operaer på repertoiret, selvom den ikke i opførelsestal kan konkurrere med publikumsyndlinge som»carmen«eller Verdis og Puccinis populære værker. Generationer af dirigenter, instruktører og sangere har bestræbt sig på at viderebringe frihedsbudskabet i Beethovens opera til millioner af tilskuere, der i teatre og koncertsale, i biografer, foran højttalere og fjernsynsskærme er blevet bevægede og betagede af Beethovens musik og har følt sig berørt af de skæbner, han fremstiller. Netop denne aktualitet har gjort»fidelio«til et uomgængeligt tema for operaens kritikere: spørgsmålet om hvad der gør denne opera så betydningsfuld har trængt sig på med hver nyopførelse; hver ny musikalsk erkendelse må prøves på Fidelio-oplevelsen. Dette gælder ikke mindst for den materialistisk orienterede musikkritik. Beethovens position som den store humanistisk-revolutionære komponist i østlandene (specielt i DDR) og»fidelios«slægtskab med den franske revolutions typiske operagenrer har gjort netop Fidelio-analysen til en slags prøvesten for en musikkritik, der vil forstå musikken som et led i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Det gælder både den aktuelle (dagblads-) kritik der med udgangspunkt i Fidelio-opførelser søger at forstå Beethovens opera ud fra den nutidige samfundsmæssige virkelighed; og det gælder også den historiske kritik der tager udgangspunkt i den samfundsmæssige virkelighed på Beethovens tid og søger at forstå hans musik som et individuelt udtryk for datidens samfundsmæssige bevidsthed i lyset af nutidens videnskabelige erkendelse. Specielt den sidstnævnte - historiske - kritik skal undersøges her som et eksempel på den betydning, valget af videnskabelige metoder har for vurderingen af historiske kendsgerninger. De her anførte betragtninger om»fidelio«bliver på denne måde et praktisk eksempel på betydningen af den sammenhæng mellem erkendelse og interesse, som ikke blev berørt i min artikel»leonore and Fidelio«. For god ordens skyld skal det bemærkes, at

2 54 erkendelsesinteressens betydning for vurderingen af historiske kendsgerninger ingenlunde er et fænomen, der kun karakteriserer en materialistisk orienteret musikhistorie. Den gælder lige så vel en musikhistorie, der er idealistisk orienteret eller måske bare u-orienteret; blot benægtes eller ignoreres dette faktum hyppigere af musikhistorikere, der betragter musikken løsrevet fra resten af virkeligheden og derfor også lettere kan betragte deres egen forskning som løsrevet fra resten af livet. Når det gælder en materialistisk orienteret vurdering af»fidelio«har erkendelsesinteressen været nøje forbundet med det officielle marxistiskleninistiske syn på kunsten - her musikken - som en del af den samfundsmæssige overbygning, der»i sidste instans«bestemmes af de materielle produktionsrelationer. Denne almene målsætning har givet sig udslag i forskellige musikvidenskabelige teori dannelser, hvoraf to skal betragtes nærmere her: Den første er den såkaldte realismeteori, der tager udgangspunkt i Lenins opfattelse af kunsten som en afspejling af de samfundsmæssige forhold. Realismeteorien er ingen entydig teori, og den har resulteret i forskellige musikvidenskabelige metoder. Disse skal ikke drøftes her, hvor emnet»fidelio«gør det naturligt at se på Georg Kneplers anvendelse af realismeteorien i hans Musikgeschichte des XIX. lahrhunderts og på Konrad Boehmers kritik af denne i»realismeproblemet i forbindelse med Beethoven«. Men spørgsmålet om realisme teoriens udformning i østeuropæisk musikvidenskabelig praksis er i sig selv interessant og kan studeres i Karin Sivertsens tværfaglige speciale ))Marxistisk-Leninistisk Musikvidenskab~~. Den anden teori, der skal drøftes her, er den dialektiske musikteori, der med udgangspunkt i Hanns Eislers musikteoretiske skrifter er under udformning i Østtyskland, og som foreløbig har fundet sit i nærværende sammenhæng mest relevante udtryk i det indlæg, som Gunter Mayer holdt på Beethovenkongressen i Berlin 1977 og senere har offentliggjort under titlen Zum Personalstil Beethovens. Kneplers realismeteori Realismeteorien er som nævnt en afspejlingsteori. D.v.s. at den ser virkeligheden gengivet - afbildet - i kunstværkets indhold og dermed focuserer på det aspekt af kunsten, der kan kaldes for kunstværket som bærer af en samfundsmæssig betydning. For Knepler betyder det, at han koncentrerer sin Fidelio-analyse om den måde, hvorpå Beethoven musikalsk levendegør klasseforholdene i det samfund, han levede i, og gennem sin opera giver et billede af klassekampen, som den rent historisk fandt sted under den franske revolution. Her bliver Beethovens ))fremskridtsvenlighed«og hans tagen parti for det historisk progressive borgerskab af afgørende betydning for

3 55 vurderingen af»fidelios«samfundsmæssige betydning. Knepler konstaterer, at Beethoven med musikalske midler redegør for klasseforholdene i det samfund, han lever i:»med forbilledlig klarhed skelner Beethovens musik mellem tre grupper af typiske figurer: Forkæmperne for menneskehedens fremskridt, Florestan, Leonore og de politiske fanger; repræsentanten for reaktion og tyranni, Pizarro; og endelig figurerne om fangevogteren Rocco der er lukket inde i indskrænket småborgerlighed«(knepler s. 570). Disse tre grupper af figurer skildres gennem hvert sit musikalske idiom sådan, at de progressive personer musikalsk meddeler sig i Beethovens heroiske stil, der bygger på treklangsbevægelser eller enkle folketoneagtige linjer og rummer den franske republiks revolutionære intonationer (se Knepler s. 572f og Poul Nielsen:»Om Beethovens musik set i et sociologisk perspektiv«i: Musik og Materialisme s ). Reaktionen meddeler sig i den franske revolutionsoperas skurkestil med forkærlighed for kromatisk melodiføring, formindskede kvart-, kvint- og septimspring og hurtige, uventede modulatoriske vendinger (Knepler s. 570). Og småborgerne benytter sig af det wienske syngespils lette viseagtige stil (Knepler s. 573f). Knepler konstaterer, at den franske republiks revolutionære intonationer - altså det progressive partis musikalske idiom - klinger hvor Beethoven fejrer sin helt Florestans triumf, og konkluderer, at:»denne skarpe musikalske karakterisering af tre figurgruppe r ikke kan forstås som en 'ren musikalsk' udvikling. Den modsvarer i lige så høj grad Beethovens klare, politiske blik for begivenhederne på hans tid som hans geniale skaberkraft.«(knepler s. 574f). Dette synspunkt kan naturligvis hævdes som argument for en positiv vurdering af Beethovens»Fidelio«og dens samfundsmæssige betydning. Men man kan vanskeligt overse, at netop de takter, begyndelsen affinale II, som Knepler citerer som eksempel på den franske republiks revolutionære idiom er komponeret i 1814, da den franske republik forlængst var afdød. Og er komponeret som indledning til en scene, hvor Florestan befries af kongens minister til overflod på en paradeplads foran en statue af kongen. Det rejser unægtelig spørgsmålet, hvem det egentlig er, Beethoven hylder: Revolutionen der ifølge Knepler er til stede i musikken? Eller restaurationen der ifølge regibemærkningerne er til stede på scenen? Hvem er det, der befrier Florestan i»fidelio«? Dette spørgsmål er mere kompliceret at besvare, end man umiddelbart skulle tro. Svaret viser sig nemlig at hænge sammen med de forskellige udformninger, som»fidelio«har haft tekstligt og musikalsk som det vil fremgå af omstående BILAG I. I det originale franske tekstforlæg, der er skrevet af J. N. Bouilly og bygger på en selvoplevet hændelse under rædselsperioden, hvor forfatteren

4 56 spillede den rolle som ministeren Fernando har i Beethovens opera, er der ingen tvivl om redningen. Leonore og Florestan reddes fra Pizarros magt af folket, der sammen med Fernando stormer ned i FIorestans celle under Bilag I Redningsscenen i»fidelio«/ ))Leonora«af Paer og Beethoven Paer/Giacomo Cinti 1804 Beethoven/Sonnleithner 1805 Beethoven/Treischke 1814 Trompetsignal Trompetsignal Trompetsignal Kvartet (L., Fl., P., R.,) Kvartet(L., Fl., P., Kvartet (L.. Fl., P., P. og R. vil op; L. prøver at L. og f1. håber på redning, P. L. og Fl. håber på redning, P. forhindre det, men besvimer; raser, R. sadler om og frygter raser, R. frygter. J. og sol- R. tager pistolen fra L. for sitliv, tager pistolen fra L. dater henter P., R. opmuntrer Recitativ (L., Fl., M.) Recog duet (L. og Fl.) L.ogFI. Duet(L.ogFI.) L. vågner og genkender f1.; Opgivet håbet om redning, Kærlighedsduet. L. forklarer; M. kommer og kærlighedsduet. fortæller, at ministeren er på inspektion, lover at hente ham. Duet (L. og M.) L. lover M. ægteskab. Scene (L. og Fl.) Tror de skal dø. Dialog (L. og Fl.) L. forklarer. Rocco, Fernando og følge, Marzellina og Jaquino og soldater Sceneskift: Paradeplads foran ogfanger kommer ned i cellen medfakler. slottet med statue a/kongen. Scene (R., L., Fl., Fer.) Finale tutti Finale tutti Fl. genkender Fer.. R. for- Kor råber om hævn, L. og f1. Hyldestkor,Fer. lover retfærklarer. indstiller sig på at dø; Fl. gen- dighed i kongens navn, L. og kender Fer.; R. forklarer. Fl. føres op og genkendes af HævnkormodP. Fer. Hævnkor mod P. Sekstet (L, M, Fl, Fer, P, R) Kantatekor 1790 (2 strofer) Kantatekor 1790 (1 strofe) L. tager lænkerne af f1. L. tager lænkerne af Fl. L. tager lænkerne af Fl. Scene tutti Finalefortsat ~ Fer. dømmer P. til2 års P. anklages og føres til ko n- indespærring i f1. 's celle. L. gen for at blive dømt forklarer og undskylder (1805-versionen); eller dømover for M. og R. mes til livsvarig indespærring i Fl. 's celle (1806-versionen). Slutkor tutti Slutkortutti Slutkor tutti Hyldest til L. Hyldest til L. og kærligheden. H yldest til L. og kærligheden. Personforklaring: L = Leonore der under navnet Fidelio forklædt som mand er ansat i fængslet. FI = Florestan, L. 's mand der holdes indespærret i fængslet. P = Pizarro, fængslets guvernør der har indespærret Fl. R Rocco, fangevogter. M = Marzellina, hans datter, forelsket i L. J = Jaquino, fængselsbetjent, forelsket i M. Fer = Don Fernando, minister og»deus ex machina«.

5 hævnråb og befrier Florestan. Her er Florestan et offer for despoti og reaktion og frelses af revolutionen. Sådan foregår redningen også i den første komponerede udgave af Bouilly's Leonore ou l' amour conjugal med musik af P. Gaveaux, der blev opført i Paris 1798 le ler ventose, an 6e de la republique franfaise. Når teksten seks år senere vinder indpas på tyske scener ændres dette forhold imidlertid. I Dresden komponeres den af den sachsiske hofkapelmester Fernando Paer med italiensk tekst - sandsynligvis oversat af Giacomo Cinti i Her omskrives redningsscenen fra prosa til vers og bliver komponeret, hvor den hos Gaveaux var dialog. Men desuden tilføjes et nyt element: Mens Leonore og Florestan er alene i Florestans celle (altså hvor Beethoven i»fidelio«har duetten O namenlose Freude) og er berøvet ethvert håb om redning, kommer fangevogterens datter Marzellina, der er forelsket i den som mand forklædte Leonore, og fortæller at ministeren Fernando er kommet på inspektion i fængslet. Leonore trygler Marzellina om at hente ministeren ned i cellen, og Marzellina indvilger efter først i en stor duet at have aftvunget Leonore et ægteskabsløfte (sic!). Så forts;:etter scenen som hos Bouilly, men med den effekt at stykkets karakter af kærlighedsdrama er blevet væsentligt styrket på bekostning af dets karakter af revolutionsdrama. Florestan reddes i Paers opera af kærligheden hele to gange: Først da Leonore forhindrer Pizarro i at myrde ham; siden da Marzellina af kærlighed til Leonore henter hjælp. Det er karakteristisk at Beethoven og hans første tekstdigter Josef Sonnleithner i 1805 vælger en anden løsning end Paers. Også Beethoven anerkender det musikdramatiske behov for en kærlighedsduet mellem de dramatiske begivenheder i kvartetten, hvor Pizarros mordplaner forpurres af Leonore, og finalen hvor den endelige befrielse sker. Der er klart behov for en lyrisk intensivering, der kan forlænge og uddybe spændingen før udfrielsen. Men Beethoven og Sonnleithner lægger det lyriske højdepunkt i en duet mellem Leonore og Florestan, der udtrykker den navnløse glæde over gensynet. Det er som om spørgsmålet om liv eller død, redning eller fortabelse, her træder i baggrunden for de to elskendes lykke over gensynet. Også Beethoven betoner altså kærlighedsaspektet i operaen; men han gør det ikke på bekostning af det revolutionære aspekt. Problemet om liv eller død for Leonore og Florestan vender tilbage efter duetten med korets hævnråb, og den revolutionære redning sker fyldest her som i Bouillys udgave. Sådan er det imidlertid ikke, når Beethoven i 1814 reviderer sin opera nu med Treitschke som tekstforfatter. Her fremskyndes redningen, så den psykologisk falder sammen med trompetsignalet der afbryder kvartetten. Pizarro føres op fra cellen af soldater, Rocco opmuntrer Leonore og Florestan, og deres duet udtrykker nu både gensynsglæden og glæden over den tilstun- 57

6 58 dende befrielse. Så er der sceneskift til paradepladsen foran slottet med statuen af kongen. Folket forvandles fra en revolutionær hob til en velordnet mængde, der tager plads foran ministeren og påhører hans budskab om kongelig nåde og retfærdighed. Derpå føres Leonore og Florestan op fra cellen, genkendes af ministeren, og Leonore befrier symbolsk Florestan for hans lænker. Skal man tage Beethoven alvorligt - og hvorfor skulle man ellers beskæftige sig med ham? - kommer man ikke uden om at erkende den modstrid, der er mellem de to versioner af hans opera: I 1805 reddes Florestan af revolutionen fra reaktionens vilkårlige despoti; i 1814 reddes Florestan af restaurationen fra??? Her er det åbenlyst, at den musikalske realisme som videnskabelig metode kommer i modstrid med den tilgrundliggende erkendelsesinteresse. Denne modstrid kan enten tilsløres gennem en overfladisk analyse (som Knepler gør det) eller søges ophævet gennem en grundigere samfundsanalyse, som Konrad Boehmer prøver at gøre det i sit foredrag om»realismeproblemet i forbindelse med Beethoven«. Konrad Boehmer begrænser sig ligesom Knepler til 1814-versionen af»fidelio«, men han gennemskuer (modsat Knepler) den funktion som kongen - og det vil i 1814 sige: det enevældige kongedømme, absolutismen - har som den egentlige redningsmand:»med Fernando trænger altså absolutismens typiske ideologi, oplysningstiden igennem:»nein, nicht liinger knieet sklavisch nieder,«siger han efter kongens ordre,»tyrannenstren ge sei mir fem. Es sucht der Bruder seine Bruder, und kann er helfen, hilfter gern.«, og så kommer dette revolutionskor igen:»heil sei dem Tag, Heil sei der Stunde!«- denne prægtige popmusik -, og så synger han det igen. Efter at han har fået øje på Florestan, spørger han:»mein Freund! Mein Freund! Der Totgeglaubte? - Gefesselt, bleich steht er vor mir.«... Nu sker der noget ganske særligt i Fidelio: Efter at disse klassemodsætninger er blevet yderst skarpt artikuleret, musikalsk set, og efter at handlingen er blevet drevet fremad til dette punkt, og efter at Fernando har præsenteret sig, er kommet på scenen en smule som en Deus ex machina - nemlig som den formidlende instans mellem feudalisme og bourgeoisi -, så opstår spørgsmålet pludselig: Hvad skal man gøre med Pizarro, med despoten? Og hvis De ser i partituret, så vil De se, at Pizarro pludselig forsvinder ud af operaen i den almene menneskevenligheds og -kærligheds navn, uden at man overhovedet kan finde ud af, hvorhen han forsvinder. Han bliver ganske vist tilgivet rent verbalt, idet Leonore af og til siger, at vi jo alle skal elske hinanden, og nu har vi endnu gang dette»alle Menschen werden Bruder«; på den anden side kommer det dog også frem, at denne Pizarro egentlig burde halshugges, i.e. Kor: i>bestrafet sei der Bosewicht, der Unschuld unterdruckt. Gerechtigkeit halt zum Gericht der Rache Schwert geruckt.«men pludselig er denne Pizarro der slet ikke mere, og tilbage er kun den illusion, som bestemte lag af borgerskabet dannede sig og artikulerede under absolutismen, - den illusion at absolutismen skulle være en retfærdig samfundsform, d.v.s. en form, som skulle formidle og altid lade retfærdighed sejre til sidst. D.v.s., at hvad der er specifikt for denne slutning er, - trods et kæmpemæssigt jubelkor:»heil sei dem Tag! Heil sei der Stunde!«og broderkærlighed og ægteskabelig kærlighed o.s.v... - at alle disse subjektive former, de subjektive genspejlinger af de almene revolutionære intentioner,

7 59 ganske vist forekommer i Fidelio; men revolutionen finder ikke sted til sidst. Revolutionen bliver dog på en vis måde formidlet via den oplyste enevældes formidlende instans (Le. Fernando) - tænk f.eks. på Beethovens ungdomsforhold til Joseph II - den oplyste enevælde bliver her forherliget med revolutionens musikalske midler... «(Boehmer s. 22f). Boehmer antager her, at Beethoven roder tingene sammen og ikke kan kende forskel på et enevældigt kongedømme og en republik, men tror at absolutismen er en retfærdig samfundsform. Som argument for denne antagelse anføres, at Pizarro, despoten, forsvinder ud af billedet så at sige undertrykkes til fordel for den oplyste, altså retfærdige, enevælde. Som retfærdig straf for denne antagelse burde Konrad Boehmer spadsere til fods fra Amsterdam til Wien og stikke fingeren gennem hullet i titelbladet til Eroicamanuskriptet. Alene Beethovens reaktion på Napoleons kejserkroning burde overbevise enhver tvivler om, at Beethoven, som Knepler udtrykker det, havde et klart politisk blik for begivenhederne i sin tid. Og argumentet med Pizarros»forsvinden«holder heller ikke stik, hvad en analyse af Pizarros skæbne i de forskellige Fidelio-udgaver viser. Som det fremgår af BILAG II dømmes Pizarro i den franske originahekst efter princippet lige-for-lige. Han skal lænkes i Florestans celle lige så længe, som han har holdt Florestan indespærret. Leonore og Florestan beder for tyrannen, men retfærdigheden kender ikke til nåde. Denne dom over Pizarro ændres af Sonnleithner og Beethoven i Først dømmes Pizarro til livslang indespærring af Fernando, Leonore og Florestan beder om nåde, mens koret kræver straffen skærpet. Og så ombestemmer Fernando sig: Pizarro skal dømmes af kongen, der nu pludselig indføres i operaen som forvalter af den højeste retfærdighed - tilmed omgivet af prægtige tuttiakkorder fra Beethovens side. Her er tale om en knæbøjning, som Beethoven og Sonnleithner foretager for de herskende politiske forhold i Wien 1805, hvor den 3. koalition mellem Østrig, Rusland og England endnu håbede på at kunne besejre Napoleons franske hære. Dette kommer helt eksplicit til udtryk i et brev, som Josef Sonnleithner skriver til statsråd v. Stahl den 3. oktober 1805, hvor han beder statsråden gå i forbøn for at få hævet censurens forbud mod»fidelio«, der skulle have haft premiere i september 1805, men var blevet forbudt. Sonnleithner skriver her:»det er sandt, at en minister (Pizarro) misbruger sin magt, men kun til en privat hævn - i Spanien - i det 16. århundrede -. Og han bliver straffet, straffet af hoffet, mens den kvindelige dyd og heroisme sejrer«(sandberger s. 142). Beethoven og Sonnleithner har anset det for nødvendigt at gøre dette knæfald for monarkiet i Wien for at få»fidelio«gennem censuren. Det lykkedes som bekendt: premieren fandt sted den 20. november 1805 en uge efter at

8 Bilag II Dommen over Pizarro g; J. N. Bouilly (1798) Giacomo Cinti (1804) Joseph Sonnleithner (1805) Stephan von Breuning (1806) Dom Fernand: Don Fernando Fernando Fernando: Qu'on enchalne ce monstre a la, Ad altrettanto orrore So hore den n - du Bosewicht,/ (Som Sonnleithner) place de sa victime! Et bient6t quell'empio cor condanno; Du konntest dich an seinen je le ferai condammer au nom provi Io stesso affanno! Leiden/Zwei schreckenvolle des lois, a supporter pendant Jahre weiden;/du wirst nun an le meme temps, les tortures denselben Stein/Dein Leben qu'inventa sa barbarie. durch geschmeidet seyn/ Non, non, on peut pardonner No, me'l vieta il mio dovere, Der Konig wird sein Richter Hinweg mit diesem Bosewicht!/ a l'erreur... a l'inexperience il mia dovere. seyn;/kommt, Freunde, labt Uns, Freunde, winket stibe... mais epargner ce monstre zu ihm uns eilen,/er wird mit Pflicht!/ Auf, lasset laut in qui se repaissoit de plaisir mir die Wonne teilen,/ver- diesen Hallen/der Wonne Jubel barbare d'assassiner son folgte Unsehuld zu befreyn!/ hoch erschallen./ semblable; jamais... non jamais... r f (Lænk nu dette udyr til hans (Til samme grusomme straf (Så hør da, forbryder, du (Som Sonnleithner) offers plads. Jeg dømmer ham dømmer jeg den skyldige. Han kunne glæde dig over hans lideli lovens navn til at lide de bør lide de samme pinsler. ser i to skrækkelige år. Nu skal samme pinsler lige så længe som du smedes til den samme sten han i sit barbari tiltænkte ham resten af dit liv. (sit offer) Nej, nej, man kan tilgive fejl, Nej, min pligt forbyder det, Kongen skal være hans dom- Væk med denne forbryder. Os, uerfarenhed, men skåne dette min pligt) mer. Kom venner, lad os ile til venner kalder søde pligter. Op udyr der fryder sig med bar- ham, han vil dele min glæde lad højt i disse haller glædens barisk glæde over at myrde et over at kunne befri forfulgt jubel klinge.) medmenneske, aldrig... ) uskyldighed.),

9 Napoleons tropper var rykket ind i Wien og knap 14 dage før den 3. koalition blev definitivt besejret af Napoleon i slaget ved Austerlitz. Som bekendt gik }}Fidelio«kun få gange efter premieren og blev så taget af plakaten. I marts 1806 forkortede Beethoven operaen, nu med Stephan vor Breunig som medarbejder, og under ændrede politiske forhold efter freden i Bratislava, hvor den østrigske konge måtte give afkald på den tyske kejserværdighed. Karakteristisk nok ændres dommen over Pizarro, så kongen som den øverste dommer og retfærdighedens vogter igen glider ud af operaen. Beethoven har åbenbart skønnet, at der ikke var behov for knæfald under de nu gældende politiske forhold. Der er altså ingen grund til med Konrad Boehmer at antage, at Beethoven gjorde sig illusioner om absolutismen Som en retfærdig samfundsform. Beethoven viste, hvad en kejser var, og han viste også, hvornår man skulle give kejseren, hvad hans var. Derimod kan der nok være grund til at sætte spørgsmålstegn ved den }}musikalske realisme«, som Georg Knepler og Konrad Boehmer har til fælles som det teoretiske grundlag for deres Fidelio-analyser. Det resultat, teorien fører til: nemlig at }}Fidelio«er en revolutionær opera nøjagtig under to opførelser i marts 1806, og ellers er en revolutionsopera med formildende opportunistiske omstændigheder strider i hvert fald mod den erfaring, der kan drages af tusinder af Fidelioopførelser fra Beethovens dage og op til vor tid. Netop erfaringerne med }}Fidelio«som fast bestanddel af operarepertoiret i mere end 150 år, som en faktor der har kunnet betage og vedkomme mennesker med vidt forskellig samfundsmæssig baggrund og ideologisk holdning, og i de senere år har kunnet fungere som radio- eller grammofonopera uafhængig af en scenisk tydeliggørelse af handlingen og med den beskedne grad af verbal kommunikation, der normalt bliver operaer til del, rejser spørgsmålet om relevansen af de subtile tekstlige og sceniske nuancer, der som en konsekvens af realismeteorien er blevet fremdraget i den foregående analyse. Navnlig er det som om det handlings- og tekstgivne indhold tillægges overordentlig stor vægt i forhold til musikken i vurderingen af }}Fidelios«betydning. Den betydning som tillægges musikken af Knepler begrundes med den klassemæssige opdeling af operaens personer i tre grupper, hvilket foregår med musikalske midler, og består ellers i en generel henvisning til Beethovens }}geniale musikalske skaberkraft«. Man kunne ønske sig, at Beethovens musik ville byde på flere ansatspunkter for en analyse end disse. Også for en analyse der orienterer sig efter den dialektiske materialisme. Gunter Mayers dialektiske musikteori Dette er netop tilfældet i den dialektiske musikteori, der på baggrund af 61

10 62 Hanns Eislers skrifter udvikledes af Gunter Mayer og offentliggjordes som»materialtheorie bei Eisler«i samlingen Weltbild - Notenbild. Denne teori skal ikke gennemgås her, men nogle af dens vigtigske karakteristika skal fremdrages som baggrund for teoriens anvendelse i Gunter Mayers Beethoven-studie»Zum Personalstil Beethovens«. Gunter Mayers udgangspunkt er ligesom Kneplers den dialektiske materialisme; men hvor Knepler (og med ham andre) lægger hovedvægten på materialismen ved at focusere på betydningssiden af Beethovens musik og ved at vurdere musikkens betydning realistisk, d.v.s. som en afspejling af virkeligheden; der lægger Gunter Mayer hovedvægten på dialektikken og betragter Beethovens musik både som betydningsindhold og som klingende materiale. Det er vigtigt her at bemærke det»både-og«der karakteriserer teorien. En dialektisk musikteori kan ikke betragte musik som enten bet ydningsindhold eller formet materiale. Et sådant»enten-eller«ville spalte teorien i to dele: en vulgærmaterialistisk afspejlingsteori og en blind idealistisk formalisme. I dette»både-og«ligger på en gang erkendelsen af, at musik i praksis er uadskilligt materiale-og-sprog; og samtidig nødvendigheden af teoretisk at behandle musik ud fra to synsvinkler, der gensidigt kompletterer hinanden: som 'materiale-der-bliver-til-sprog' og som 'sprogder-er-blevet-til-materiale'. Denne samtidige anlæggelse af to modsat rettede synsvinkler gør den musikalske realisme uegnet som det teoretiske grundlag for en materialistisk musikkritik og sætter selve kompositionsprocessen i centrum. Netop kompositionsprocessen rummer også dette dobbelte hensyn: hensynet til arbejdet med det musikalske materiale så musikkens udtryk svarer til den betydning komponisten har intenderet; og hensynet til det færdige resultat, dets udformning og musikalske profil, dets kunstneriske originalitet og klanglige tillokkelse. Musik er jo ikke alene betydning som et matematisk formelsprog eller et EDB-program er det. Musik er også nydelse, en klangens væren-sig-selv-nok. I denne erkendelse af musikken som både-materiale-og-sprog ligger forudsætningen for en ny-vurdering af den musikalske komposition. Musikken er ikke blot et medium, hvori virkeligheden kan afspejles. Den ser selv en del af virkeligheden. Det musikalske materiale forstået som de i enhver historisk situation givne tonerelationer og kompositionsteknikker er genstand for den slags samfundsmæssig produktion, der kaldes»komposition«. Komponistens arbejde kan vurderes ud fra den måde, han bearbejder det musikalske materiale på, hvordan han udvider materialerepertoiret, og hvordan han fornyer kompositionsteknikken. For vurderingen af Beethovens musik betyder dette, at Beethovens kompositionsproces betragtes som en dialektisk proces, hvori indgår både arbej-

11 det med det musikalske materiale, og det vil især sige det tematiske arbejde, den udviklende variation og det obligate akkompagnement, så materialet bliver udtryksfuldt og betydningsbærende; og udformningen af det musikalske udtryk så det fastlægges i former og værker. 1 begge tilfælde virker Beethoven som fortaler for det ideale borgerlige samfund: Gennem sit kompositionsarbejde inddrager han nyt musikalsk materiale - i»fidelio«både den franske republiks revolutionære intonationer og den enkle syngespilsmelodik - og bearbejder det, så det bliver bærer af den højeste individuelle subjektivitet, der orienteres mod»alle mennesker«. Og gennem sine færdige kompositioner er Beethoven den første komponist, der udtrykker en politisk bevidst selvstændighedstrang i den bevidste betoning af et musikalsk fremskridt forstået både som materialefornyelse og som komponistens ideelle personlige holdning til materialet og uafhængighed af hidtidige funktionsbestemte materialekonventioner som f.eks. en særlig kirkelig stil, en særlig måde at skrive teatermusik på o.s.v. Beethovens selvbestemmelsesret over for det musikalske materiale, hans originalitet og hans ukonventionelle skrivemåde, modsvarer hans politiske opfattelse af den myndige og selvstændige statsborger. Ved at arbejde med det musikalske materiale bliver Beethoven i stand til at udtrykke idealer om frihed og retfærdighed, og at orientere disse subjektive idealer mod almenheden med afgørende forandring og utopien om fædrelandets genvundne frihed som mål. Hvordan dette foregår i den kompositoriske praksis kan iagttages i II akt af»fidelio«, der rummer musik fra et 25 år langt spand af Beethovens produktive liv. Nemlig fra kantaten til kejser Josef II.'s død skrevet 1790 i Bonn og anvendt i Fidelio-finalen til teksten»0 GOlt, welch ein Augenblick«, over duetten»0 namenlose Freude«der bygger på skitser til en Schikaneder-opera»Vestas Feuer«fra 1803 og selve Fidelio-partituret fra 1805, til Allegro-delen af Florestans arie (»Und spiir ich nicht linde, sanft siiuselnde Luft«) og det indledende C-dur afsnit af finale II (frem til A-dur, Meno Allegro»Gefesselt, bleich steht er vor mir,«) der er komponeret løbet af disse 25 år har Beethoven inddraget nyt materiale fra folke- og kunstmusik i sit materialerepertoire sammen med den materialeudvikling, han selv har komponeret sig frem til; og han har udviklet den kompositionsteknik, han fik i arv fra Haydn og Mozart, med de særlige former for tematisk arbejde, udviklende variation og obligat akkompagnement, der kendetegner den modne og den sene Beethovens stil. Dette sætter ham i stand til ved Fidelio-revisionen i 1814 at organisere sit stof med dets mange tidligere påpegede modsætninger i en dramaturgisk udformet sammenhæng af detaljer og helhed, hvor en semantisk præget idealitet og en syntaktisk udviklingslogik når op i en højere dialektisk enhed (Gunter Mayer s. 71). 63

12 64 Man kan sige, at Beethoven overvinder den ukomplicerede afspejling af virkeligheden og dermed overhaler den musikalske realisme gennem sit kompositoriske arbejde. Opgaven for ham er musikalsk at give befrielsesmusikken, altså kantaten til kejser Josef II, et ideelt indhold, der gør den til et alment udtryk for den subjektive frihedstrang og hæver den fra scenografiens og tekstens hyldest til absolutismen op til den revolutionære utopi. For at opnå dette, er det nødvendigt at give musikken, der ledsager befrielsen af Florestan, det specifikke semantiske indhold, den så at sige fik forærende i 1805 versionen, hvor befrielsen realiserede den revolutionære utopi både tekstligt og scenisk. I dette øjemed går Beethoven helt tilbage til begyndelsen af II akt og ændrer sidste del af Florestans arie fra et smukt, roligt-resigneret tilbageblik til de»skønne dage«, hvor Florestan og Leonore levede sammen i kærlighed (»Ach, es waren schone Tage / Als mein Blick an deinem hing...«) til et visionært udtryk for frihedslængsel sunget»in einer an Wahnsinn grenzenden, jedoch ruhigen Begeisterung«. (Jfr. Jens Brincker: Leonore and Fidelio s. 363f). Denne ændring er faldet den stilhistorisk orienterede kritik for brystet (se f.eks. Willy Hess: Beethovens Fidelio...), og det skal medgives, at den er svær at forstå, hvis den opfattes som et mål i sig selv. Set udfra helheden er den imidlertid forståelig, for den starter en kompositorisk proces der netop kombinerer en»semantisk præget idealitet og en syntaktisk udviklingslogik«med retning mod den symbolske befrielsesakt. Samtidig med at Florestan får ny tekst og ny melodi tilføjer Beethoven en obligat akkompagnementsstemme i oboen, der i rolige treklangsbrydninger svæver over sangstemmens abrupte gentagelser: bo,..,0.., ~ :t t-i-,l. /i FLo1'r.ta l' \. ( ~. L:~... E,.L i.. ro it - ~e.. O.jt!.fe" t'o'tnol fh,t mld, Z"" Frt.'Wt Iv, ((f" - J,~ t.. ". Obo akkompagnementet symboliserer her Florestans vision af Leonore, der som en engel fører ham til friheden, og der sker en semantisk prægning af det tematiske stof i obostemmen gennem Florestans vision af befrielsen. Man kan spørge, hvorfra Beethoven har hentet det musikalske materiale, der kan bære et sådant præg? Svaret kan naturligvis kun blive udtryk for forfatterens subjektive musikalske fornemmelse, men Beethoven kunne i

13 hvert fald have hentet sit obligate oboakkompagnement i den efterfølgende (1805 komponerede) duet mellem Leonore og Rocco, hvor Leonore har nogle»afsides«bemærkninger, der skiller sig afgørende ud fra resten af duetten:!j#o... e I r r I r# ~ I ; ~s f r r, I ~?) / r. & " ~ W "'er d.. QwC" '~'f!t, (clr '!N;t( d,e'",ell:r". b,,. er.tt, b"" G.U, cl.., SII"JI k..,... 0,1"" I.,. ~ II i 65 Y n= Såvel melodiføring som intervaller har væsentlige ligheder mellem Florestans obo-akkompagnement og Leonores replik, hvor hun forvandles fra at være en hustru, der vil redde sin ægtemand, til at være frihedskæmper, der vil redde de undertrykte (» Wer du auch seiest... «). Uanset om ligheden mellem Leonores replik og obostemmen har været Beethoven bevidst eller ej, er der ingen tvivl om, at Beethoven bevidst bruger det tematiske stof fra Florestans oboakkompagnement senere under arbejdet med Fidelio-revisionen, og bruger det med det semantiske præg det får af Florestans friheds-vision. I Fernandos recitativ i begyndelsen af finale II forekommer et kort ari ost afsnit, hvor Fernando efter først at have fortalt om den»bedste konges vink og vilje«distancerer sig fra tyrannisk strenghed: F..."Q.. do -...: i J id j Jti~ ne 8,,, - d,r w." k."" t, lul/i'. hlljr 'r J~r.. 2 T- b t, I [. t i r I r r c l; \, es 5wcftt.-- f,rwtl~r ~ c Her gøres obomotivet til genstand for Beethovens udviklende variation og samtidig føjer teksten præget af broderskab til det oprindelige frihedspræg. Det er næppe tilfældigt, at dette afsnit er det eneste i Fernandos recitativ der gentages. Det følgende afsnit af finalen er med visse tekst- og melodiændringer en gentagelse af det tilsvarende afsnit fra I80S-versionen af»fidelio«. Dog bemærker man, at Beethoven ikke blot foretager de tekstligt betingede revisioner, men også tilføjer et obligat blæserakkompagnement til satsen hvor Fernando giver ordre til at Leonore skal fjerne Florestans lænker: () ly Jt rot., o bo fif ri + J.. ~.. IL f.,.,,,,,,do. 5 Musik & forskning

14 66 Her fastholdes visionen af frihed og broderskab med kompositionstekniske midler: udviklende variation og obligat akkompagnement, og derved foregribes anvendelsen af blæsere i det efterfølgende ensemble, der som nævnt bygger på kantaten fra 1790 til kejser Josef II. 's død. Blæserakkompagnementet til Leonores»0 Gott, welch ein Augenblick«er i kantaten en ariemelodi: c.. J Do..t - ~,. - Melodien afspejler her direkte tekstens indhold: Den stiger som mennesket mod lyset, hvilket er meningsfuldt i 180S-versionen af»fidelio«, hvor befrielsen foregår nede i Florestans celle. Blæserne gennemfører her understreget af terts-modulationen fra A-dur til F-dur det sceneskift fra mørke til lys, som Beethoven og Sonnleithner af indlysende dramaturgiske grunde ikke kan foretage. I 1814-versionen er der ikke behov for et belysningsskift i musikken, al den stund befrielsen foregår oppe i dagslyset efter at sceneskiftet har fundet sted. Til gengæld er der behov for et betydningsskift, der kan fastholde de frihedsidealer, som Leonore og Florestan står for, under restaurationen i fyrst Metternichs Wien. Dette betydningsskift har Beethoven komponeret sig til ved at udvikle sit materiale og tilkomponere obligate blæserstemmer, så den 25 år gamle ariemelodi nu fremstår som resultatet af en kompositionsproces og som bærer af utopien om frihed og broderskab i stedet for billedet af menneskets opstige n mod lyset. I J f) ob. 11 Lt'O ",,,~.'./""""'\ Pli t ~ r-... j o Ii.lt o c,.tt \,N~(~*" <".. flc#,., b/ide. Hvad sker her? Beethoven gør op med det absolutistiske kongedømme, afsætter enevoldsherskeren og erstatter ham med den højeste retfærd og virkeliggørelsen af de revolutionære idealer om frihed og broderskab mellem mennesker. Ikke som et billede af virkeligheden, men som et billede mod virkeligheden, som en utopi der fyldestgøres gennem det kompositoriske arbejde. Beethoven var selv ikke tilfreds med resultatet. Efter den seneste revision skrev han til sin librettist Treitschke, at:

15 67»der næppe er et nummer i den (»FideIio«), som min nuværende utilfredshed ikke byder mig at lappe på hist og her med en vis tilfredsstillelse.«(solomon s. 145). Erfaringen fra tusinder af Fidelio-opførelser viser, at publikum har haft større grund til tilfredshed, end Beethoven havde det. Intet fornuftigt menneske (og det var, hvem Beethoven henvendte sig til) tror i dag på at retfærdighed og frihed kan være resultatet af enevoldsherskeres»vink og vilje«. Alligevel tror alle, der overværer»fidelio«på friheden og retfærdigheden. Beethovens musik overbeviser dem. Litteratur Konrad Boehmer: Realismeproblemet i forbindelse med Beethoven. Århus (Publikum) 1974 Jens Brincker (ed): Arbejdspapirer til Materialistisk Musikhistorie. 1: Musik og Samfund. København (Musikvidenskabeligt institut) 1980 Jens Brincker:»Leonore and Fidelio«i: Festskrift Jens Peter Larsen. København (Wilhelm Hansen) 1972 Willy Hess: Beethovens Oper Fidelio und ihre drei Fassungen. Ziirich (Atlantis) 1953 Georg Knepler: Musikgeschichte des XIX. lahrhunderts. Berlin (Henschelverlag) 1961 Gunter Mayer:»Zum Personalstil Beethovens. Materialstand und ideologische Dimension«i: Weltbild - Notenbild. Leipzig (Reclam) og Frankfurt (Roderberg) 1978 Poul Nielsen: Musik og Materialisme. København (Borgen 1978) Adolf Sandberger: Beethoven-Aufsatze. Zweite Band der ausgewahlten Aufsatze zur Musikgeschichte. Miinchen (Drei Masken Verlag) 1924 Karin Sivertsen: Marxistisk-Leninistisk Musikvidenskab. En kritisk redegørelse for den østtyske musikforskning, dens forudsætninger og resultater. Specialeafhandling, Historisk institut Københavns universitet, februar Maynard Salomon: Beethoven. London (Cassell) 1977 S'

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon Johnny Thiedecke For Folket Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark Pantheon Indholdsfortegnelse Forord i I. Det danske samfund ca. 1700-1770 Land og folk 8 Landbefolkningen 10 De forskellige

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Vædderen: Retvendt. Retvendt. Retvendt. Store energier er i spil, få samling på brikkerne i dit livs puslespil. Fristeren, angsten for noget forgangent stikker

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Sangens kår i Sangens År

Sangens kår i Sangens År Sangens kår i Sangens År Kære sminister Bertel Haarder! Med stor glæde og forventning har jeg hilst Sangens År velkommen flot initiativ, der under pressens og din bevågenhed officielt blev indledt ved

Læs mere

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord,

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord, 23.s.e.trinitatis 2 Lovsynger Herren 294 Talsmand på jorderige 318 Stiftet Guds søn... 710 Kærlighed til fædrelandet 15 Op al den ting Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Mange af jer har sikkert hørt dette billede mange gange, og det sætter mange tanker i gang. Jeg vil i dag koncentrere mig om dette AT FALDE.

Mange af jer har sikkert hørt dette billede mange gange, og det sætter mange tanker i gang. Jeg vil i dag koncentrere mig om dette AT FALDE. 1 7.s.e. Trinitatis. II Præd. 3,1-11; Matt. 10,24-31 754 449-41 // 46 379 14 At falde! at tabe det hele og bære det med sig som en usynlig skønhed lagt til ens eneste ansigt. Indfatte grusomheden i en

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse Introduktion Kunstneren og karikaturtegneren Honoré Daumier blev født i Frankrig i 1808 og døde i 1879. På Gl Holtegaard viser vi Daumiers karikaturtegninger

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 25. august 2013 kl. 13.00 FDF Gladsaxe Brass Band Friluftskoncert foran Sognets Hus I tilfælde af dårligt vejr gennemføres koncerten i Sognets Hus FDF Gladsaxe Brass Band byder på en varieret

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Storm P har malet billedet, juleaften, som jeg har sat udenpå gudstjenestearket. De fleste kender det nok, det er

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere