BEETHOVENS FIDELIO. Jens Brincker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEETHOVENS FIDELIO. Jens Brincker"

Transkript

1 53 BEETHOVENS FIDELIO Jens Brincker Beethovens»Fidelio«er et af de værker, som altid har haft aktualitet for operaens udøvere, dens publikum og dens kritikere. Siden premieren i 1814 har»fidelio«hørt til de faste operaer på repertoiret, selvom den ikke i opførelsestal kan konkurrere med publikumsyndlinge som»carmen«eller Verdis og Puccinis populære værker. Generationer af dirigenter, instruktører og sangere har bestræbt sig på at viderebringe frihedsbudskabet i Beethovens opera til millioner af tilskuere, der i teatre og koncertsale, i biografer, foran højttalere og fjernsynsskærme er blevet bevægede og betagede af Beethovens musik og har følt sig berørt af de skæbner, han fremstiller. Netop denne aktualitet har gjort»fidelio«til et uomgængeligt tema for operaens kritikere: spørgsmålet om hvad der gør denne opera så betydningsfuld har trængt sig på med hver nyopførelse; hver ny musikalsk erkendelse må prøves på Fidelio-oplevelsen. Dette gælder ikke mindst for den materialistisk orienterede musikkritik. Beethovens position som den store humanistisk-revolutionære komponist i østlandene (specielt i DDR) og»fidelios«slægtskab med den franske revolutions typiske operagenrer har gjort netop Fidelio-analysen til en slags prøvesten for en musikkritik, der vil forstå musikken som et led i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Det gælder både den aktuelle (dagblads-) kritik der med udgangspunkt i Fidelio-opførelser søger at forstå Beethovens opera ud fra den nutidige samfundsmæssige virkelighed; og det gælder også den historiske kritik der tager udgangspunkt i den samfundsmæssige virkelighed på Beethovens tid og søger at forstå hans musik som et individuelt udtryk for datidens samfundsmæssige bevidsthed i lyset af nutidens videnskabelige erkendelse. Specielt den sidstnævnte - historiske - kritik skal undersøges her som et eksempel på den betydning, valget af videnskabelige metoder har for vurderingen af historiske kendsgerninger. De her anførte betragtninger om»fidelio«bliver på denne måde et praktisk eksempel på betydningen af den sammenhæng mellem erkendelse og interesse, som ikke blev berørt i min artikel»leonore and Fidelio«. For god ordens skyld skal det bemærkes, at

2 54 erkendelsesinteressens betydning for vurderingen af historiske kendsgerninger ingenlunde er et fænomen, der kun karakteriserer en materialistisk orienteret musikhistorie. Den gælder lige så vel en musikhistorie, der er idealistisk orienteret eller måske bare u-orienteret; blot benægtes eller ignoreres dette faktum hyppigere af musikhistorikere, der betragter musikken løsrevet fra resten af virkeligheden og derfor også lettere kan betragte deres egen forskning som løsrevet fra resten af livet. Når det gælder en materialistisk orienteret vurdering af»fidelio«har erkendelsesinteressen været nøje forbundet med det officielle marxistiskleninistiske syn på kunsten - her musikken - som en del af den samfundsmæssige overbygning, der»i sidste instans«bestemmes af de materielle produktionsrelationer. Denne almene målsætning har givet sig udslag i forskellige musikvidenskabelige teori dannelser, hvoraf to skal betragtes nærmere her: Den første er den såkaldte realismeteori, der tager udgangspunkt i Lenins opfattelse af kunsten som en afspejling af de samfundsmæssige forhold. Realismeteorien er ingen entydig teori, og den har resulteret i forskellige musikvidenskabelige metoder. Disse skal ikke drøftes her, hvor emnet»fidelio«gør det naturligt at se på Georg Kneplers anvendelse af realismeteorien i hans Musikgeschichte des XIX. lahrhunderts og på Konrad Boehmers kritik af denne i»realismeproblemet i forbindelse med Beethoven«. Men spørgsmålet om realisme teoriens udformning i østeuropæisk musikvidenskabelig praksis er i sig selv interessant og kan studeres i Karin Sivertsens tværfaglige speciale ))Marxistisk-Leninistisk Musikvidenskab~~. Den anden teori, der skal drøftes her, er den dialektiske musikteori, der med udgangspunkt i Hanns Eislers musikteoretiske skrifter er under udformning i Østtyskland, og som foreløbig har fundet sit i nærværende sammenhæng mest relevante udtryk i det indlæg, som Gunter Mayer holdt på Beethovenkongressen i Berlin 1977 og senere har offentliggjort under titlen Zum Personalstil Beethovens. Kneplers realismeteori Realismeteorien er som nævnt en afspejlingsteori. D.v.s. at den ser virkeligheden gengivet - afbildet - i kunstværkets indhold og dermed focuserer på det aspekt af kunsten, der kan kaldes for kunstværket som bærer af en samfundsmæssig betydning. For Knepler betyder det, at han koncentrerer sin Fidelio-analyse om den måde, hvorpå Beethoven musikalsk levendegør klasseforholdene i det samfund, han levede i, og gennem sin opera giver et billede af klassekampen, som den rent historisk fandt sted under den franske revolution. Her bliver Beethovens ))fremskridtsvenlighed«og hans tagen parti for det historisk progressive borgerskab af afgørende betydning for

3 55 vurderingen af»fidelios«samfundsmæssige betydning. Knepler konstaterer, at Beethoven med musikalske midler redegør for klasseforholdene i det samfund, han lever i:»med forbilledlig klarhed skelner Beethovens musik mellem tre grupper af typiske figurer: Forkæmperne for menneskehedens fremskridt, Florestan, Leonore og de politiske fanger; repræsentanten for reaktion og tyranni, Pizarro; og endelig figurerne om fangevogteren Rocco der er lukket inde i indskrænket småborgerlighed«(knepler s. 570). Disse tre grupper af figurer skildres gennem hvert sit musikalske idiom sådan, at de progressive personer musikalsk meddeler sig i Beethovens heroiske stil, der bygger på treklangsbevægelser eller enkle folketoneagtige linjer og rummer den franske republiks revolutionære intonationer (se Knepler s. 572f og Poul Nielsen:»Om Beethovens musik set i et sociologisk perspektiv«i: Musik og Materialisme s ). Reaktionen meddeler sig i den franske revolutionsoperas skurkestil med forkærlighed for kromatisk melodiføring, formindskede kvart-, kvint- og septimspring og hurtige, uventede modulatoriske vendinger (Knepler s. 570). Og småborgerne benytter sig af det wienske syngespils lette viseagtige stil (Knepler s. 573f). Knepler konstaterer, at den franske republiks revolutionære intonationer - altså det progressive partis musikalske idiom - klinger hvor Beethoven fejrer sin helt Florestans triumf, og konkluderer, at:»denne skarpe musikalske karakterisering af tre figurgruppe r ikke kan forstås som en 'ren musikalsk' udvikling. Den modsvarer i lige så høj grad Beethovens klare, politiske blik for begivenhederne på hans tid som hans geniale skaberkraft.«(knepler s. 574f). Dette synspunkt kan naturligvis hævdes som argument for en positiv vurdering af Beethovens»Fidelio«og dens samfundsmæssige betydning. Men man kan vanskeligt overse, at netop de takter, begyndelsen affinale II, som Knepler citerer som eksempel på den franske republiks revolutionære idiom er komponeret i 1814, da den franske republik forlængst var afdød. Og er komponeret som indledning til en scene, hvor Florestan befries af kongens minister til overflod på en paradeplads foran en statue af kongen. Det rejser unægtelig spørgsmålet, hvem det egentlig er, Beethoven hylder: Revolutionen der ifølge Knepler er til stede i musikken? Eller restaurationen der ifølge regibemærkningerne er til stede på scenen? Hvem er det, der befrier Florestan i»fidelio«? Dette spørgsmål er mere kompliceret at besvare, end man umiddelbart skulle tro. Svaret viser sig nemlig at hænge sammen med de forskellige udformninger, som»fidelio«har haft tekstligt og musikalsk som det vil fremgå af omstående BILAG I. I det originale franske tekstforlæg, der er skrevet af J. N. Bouilly og bygger på en selvoplevet hændelse under rædselsperioden, hvor forfatteren

4 56 spillede den rolle som ministeren Fernando har i Beethovens opera, er der ingen tvivl om redningen. Leonore og Florestan reddes fra Pizarros magt af folket, der sammen med Fernando stormer ned i FIorestans celle under Bilag I Redningsscenen i»fidelio«/ ))Leonora«af Paer og Beethoven Paer/Giacomo Cinti 1804 Beethoven/Sonnleithner 1805 Beethoven/Treischke 1814 Trompetsignal Trompetsignal Trompetsignal Kvartet (L., Fl., P., R.,) Kvartet(L., Fl., P., Kvartet (L.. Fl., P., P. og R. vil op; L. prøver at L. og f1. håber på redning, P. L. og Fl. håber på redning, P. forhindre det, men besvimer; raser, R. sadler om og frygter raser, R. frygter. J. og sol- R. tager pistolen fra L. for sitliv, tager pistolen fra L. dater henter P., R. opmuntrer Recitativ (L., Fl., M.) Recog duet (L. og Fl.) L.ogFI. Duet(L.ogFI.) L. vågner og genkender f1.; Opgivet håbet om redning, Kærlighedsduet. L. forklarer; M. kommer og kærlighedsduet. fortæller, at ministeren er på inspektion, lover at hente ham. Duet (L. og M.) L. lover M. ægteskab. Scene (L. og Fl.) Tror de skal dø. Dialog (L. og Fl.) L. forklarer. Rocco, Fernando og følge, Marzellina og Jaquino og soldater Sceneskift: Paradeplads foran ogfanger kommer ned i cellen medfakler. slottet med statue a/kongen. Scene (R., L., Fl., Fer.) Finale tutti Finale tutti Fl. genkender Fer.. R. for- Kor råber om hævn, L. og f1. Hyldestkor,Fer. lover retfærklarer. indstiller sig på at dø; Fl. gen- dighed i kongens navn, L. og kender Fer.; R. forklarer. Fl. føres op og genkendes af HævnkormodP. Fer. Hævnkor mod P. Sekstet (L, M, Fl, Fer, P, R) Kantatekor 1790 (2 strofer) Kantatekor 1790 (1 strofe) L. tager lænkerne af f1. L. tager lænkerne af Fl. L. tager lænkerne af Fl. Scene tutti Finalefortsat ~ Fer. dømmer P. til2 års P. anklages og føres til ko n- indespærring i f1. 's celle. L. gen for at blive dømt forklarer og undskylder (1805-versionen); eller dømover for M. og R. mes til livsvarig indespærring i Fl. 's celle (1806-versionen). Slutkor tutti Slutkortutti Slutkor tutti Hyldest til L. Hyldest til L. og kærligheden. H yldest til L. og kærligheden. Personforklaring: L = Leonore der under navnet Fidelio forklædt som mand er ansat i fængslet. FI = Florestan, L. 's mand der holdes indespærret i fængslet. P = Pizarro, fængslets guvernør der har indespærret Fl. R Rocco, fangevogter. M = Marzellina, hans datter, forelsket i L. J = Jaquino, fængselsbetjent, forelsket i M. Fer = Don Fernando, minister og»deus ex machina«.

5 hævnråb og befrier Florestan. Her er Florestan et offer for despoti og reaktion og frelses af revolutionen. Sådan foregår redningen også i den første komponerede udgave af Bouilly's Leonore ou l' amour conjugal med musik af P. Gaveaux, der blev opført i Paris 1798 le ler ventose, an 6e de la republique franfaise. Når teksten seks år senere vinder indpas på tyske scener ændres dette forhold imidlertid. I Dresden komponeres den af den sachsiske hofkapelmester Fernando Paer med italiensk tekst - sandsynligvis oversat af Giacomo Cinti i Her omskrives redningsscenen fra prosa til vers og bliver komponeret, hvor den hos Gaveaux var dialog. Men desuden tilføjes et nyt element: Mens Leonore og Florestan er alene i Florestans celle (altså hvor Beethoven i»fidelio«har duetten O namenlose Freude) og er berøvet ethvert håb om redning, kommer fangevogterens datter Marzellina, der er forelsket i den som mand forklædte Leonore, og fortæller at ministeren Fernando er kommet på inspektion i fængslet. Leonore trygler Marzellina om at hente ministeren ned i cellen, og Marzellina indvilger efter først i en stor duet at have aftvunget Leonore et ægteskabsløfte (sic!). Så forts;:etter scenen som hos Bouilly, men med den effekt at stykkets karakter af kærlighedsdrama er blevet væsentligt styrket på bekostning af dets karakter af revolutionsdrama. Florestan reddes i Paers opera af kærligheden hele to gange: Først da Leonore forhindrer Pizarro i at myrde ham; siden da Marzellina af kærlighed til Leonore henter hjælp. Det er karakteristisk at Beethoven og hans første tekstdigter Josef Sonnleithner i 1805 vælger en anden løsning end Paers. Også Beethoven anerkender det musikdramatiske behov for en kærlighedsduet mellem de dramatiske begivenheder i kvartetten, hvor Pizarros mordplaner forpurres af Leonore, og finalen hvor den endelige befrielse sker. Der er klart behov for en lyrisk intensivering, der kan forlænge og uddybe spændingen før udfrielsen. Men Beethoven og Sonnleithner lægger det lyriske højdepunkt i en duet mellem Leonore og Florestan, der udtrykker den navnløse glæde over gensynet. Det er som om spørgsmålet om liv eller død, redning eller fortabelse, her træder i baggrunden for de to elskendes lykke over gensynet. Også Beethoven betoner altså kærlighedsaspektet i operaen; men han gør det ikke på bekostning af det revolutionære aspekt. Problemet om liv eller død for Leonore og Florestan vender tilbage efter duetten med korets hævnråb, og den revolutionære redning sker fyldest her som i Bouillys udgave. Sådan er det imidlertid ikke, når Beethoven i 1814 reviderer sin opera nu med Treitschke som tekstforfatter. Her fremskyndes redningen, så den psykologisk falder sammen med trompetsignalet der afbryder kvartetten. Pizarro føres op fra cellen af soldater, Rocco opmuntrer Leonore og Florestan, og deres duet udtrykker nu både gensynsglæden og glæden over den tilstun- 57

6 58 dende befrielse. Så er der sceneskift til paradepladsen foran slottet med statuen af kongen. Folket forvandles fra en revolutionær hob til en velordnet mængde, der tager plads foran ministeren og påhører hans budskab om kongelig nåde og retfærdighed. Derpå føres Leonore og Florestan op fra cellen, genkendes af ministeren, og Leonore befrier symbolsk Florestan for hans lænker. Skal man tage Beethoven alvorligt - og hvorfor skulle man ellers beskæftige sig med ham? - kommer man ikke uden om at erkende den modstrid, der er mellem de to versioner af hans opera: I 1805 reddes Florestan af revolutionen fra reaktionens vilkårlige despoti; i 1814 reddes Florestan af restaurationen fra??? Her er det åbenlyst, at den musikalske realisme som videnskabelig metode kommer i modstrid med den tilgrundliggende erkendelsesinteresse. Denne modstrid kan enten tilsløres gennem en overfladisk analyse (som Knepler gør det) eller søges ophævet gennem en grundigere samfundsanalyse, som Konrad Boehmer prøver at gøre det i sit foredrag om»realismeproblemet i forbindelse med Beethoven«. Konrad Boehmer begrænser sig ligesom Knepler til 1814-versionen af»fidelio«, men han gennemskuer (modsat Knepler) den funktion som kongen - og det vil i 1814 sige: det enevældige kongedømme, absolutismen - har som den egentlige redningsmand:»med Fernando trænger altså absolutismens typiske ideologi, oplysningstiden igennem:»nein, nicht liinger knieet sklavisch nieder,«siger han efter kongens ordre,»tyrannenstren ge sei mir fem. Es sucht der Bruder seine Bruder, und kann er helfen, hilfter gern.«, og så kommer dette revolutionskor igen:»heil sei dem Tag, Heil sei der Stunde!«- denne prægtige popmusik -, og så synger han det igen. Efter at han har fået øje på Florestan, spørger han:»mein Freund! Mein Freund! Der Totgeglaubte? - Gefesselt, bleich steht er vor mir.«... Nu sker der noget ganske særligt i Fidelio: Efter at disse klassemodsætninger er blevet yderst skarpt artikuleret, musikalsk set, og efter at handlingen er blevet drevet fremad til dette punkt, og efter at Fernando har præsenteret sig, er kommet på scenen en smule som en Deus ex machina - nemlig som den formidlende instans mellem feudalisme og bourgeoisi -, så opstår spørgsmålet pludselig: Hvad skal man gøre med Pizarro, med despoten? Og hvis De ser i partituret, så vil De se, at Pizarro pludselig forsvinder ud af operaen i den almene menneskevenligheds og -kærligheds navn, uden at man overhovedet kan finde ud af, hvorhen han forsvinder. Han bliver ganske vist tilgivet rent verbalt, idet Leonore af og til siger, at vi jo alle skal elske hinanden, og nu har vi endnu gang dette»alle Menschen werden Bruder«; på den anden side kommer det dog også frem, at denne Pizarro egentlig burde halshugges, i.e. Kor: i>bestrafet sei der Bosewicht, der Unschuld unterdruckt. Gerechtigkeit halt zum Gericht der Rache Schwert geruckt.«men pludselig er denne Pizarro der slet ikke mere, og tilbage er kun den illusion, som bestemte lag af borgerskabet dannede sig og artikulerede under absolutismen, - den illusion at absolutismen skulle være en retfærdig samfundsform, d.v.s. en form, som skulle formidle og altid lade retfærdighed sejre til sidst. D.v.s., at hvad der er specifikt for denne slutning er, - trods et kæmpemæssigt jubelkor:»heil sei dem Tag! Heil sei der Stunde!«og broderkærlighed og ægteskabelig kærlighed o.s.v... - at alle disse subjektive former, de subjektive genspejlinger af de almene revolutionære intentioner,

7 59 ganske vist forekommer i Fidelio; men revolutionen finder ikke sted til sidst. Revolutionen bliver dog på en vis måde formidlet via den oplyste enevældes formidlende instans (Le. Fernando) - tænk f.eks. på Beethovens ungdomsforhold til Joseph II - den oplyste enevælde bliver her forherliget med revolutionens musikalske midler... «(Boehmer s. 22f). Boehmer antager her, at Beethoven roder tingene sammen og ikke kan kende forskel på et enevældigt kongedømme og en republik, men tror at absolutismen er en retfærdig samfundsform. Som argument for denne antagelse anføres, at Pizarro, despoten, forsvinder ud af billedet så at sige undertrykkes til fordel for den oplyste, altså retfærdige, enevælde. Som retfærdig straf for denne antagelse burde Konrad Boehmer spadsere til fods fra Amsterdam til Wien og stikke fingeren gennem hullet i titelbladet til Eroicamanuskriptet. Alene Beethovens reaktion på Napoleons kejserkroning burde overbevise enhver tvivler om, at Beethoven, som Knepler udtrykker det, havde et klart politisk blik for begivenhederne i sin tid. Og argumentet med Pizarros»forsvinden«holder heller ikke stik, hvad en analyse af Pizarros skæbne i de forskellige Fidelio-udgaver viser. Som det fremgår af BILAG II dømmes Pizarro i den franske originahekst efter princippet lige-for-lige. Han skal lænkes i Florestans celle lige så længe, som han har holdt Florestan indespærret. Leonore og Florestan beder for tyrannen, men retfærdigheden kender ikke til nåde. Denne dom over Pizarro ændres af Sonnleithner og Beethoven i Først dømmes Pizarro til livslang indespærring af Fernando, Leonore og Florestan beder om nåde, mens koret kræver straffen skærpet. Og så ombestemmer Fernando sig: Pizarro skal dømmes af kongen, der nu pludselig indføres i operaen som forvalter af den højeste retfærdighed - tilmed omgivet af prægtige tuttiakkorder fra Beethovens side. Her er tale om en knæbøjning, som Beethoven og Sonnleithner foretager for de herskende politiske forhold i Wien 1805, hvor den 3. koalition mellem Østrig, Rusland og England endnu håbede på at kunne besejre Napoleons franske hære. Dette kommer helt eksplicit til udtryk i et brev, som Josef Sonnleithner skriver til statsråd v. Stahl den 3. oktober 1805, hvor han beder statsråden gå i forbøn for at få hævet censurens forbud mod»fidelio«, der skulle have haft premiere i september 1805, men var blevet forbudt. Sonnleithner skriver her:»det er sandt, at en minister (Pizarro) misbruger sin magt, men kun til en privat hævn - i Spanien - i det 16. århundrede -. Og han bliver straffet, straffet af hoffet, mens den kvindelige dyd og heroisme sejrer«(sandberger s. 142). Beethoven og Sonnleithner har anset det for nødvendigt at gøre dette knæfald for monarkiet i Wien for at få»fidelio«gennem censuren. Det lykkedes som bekendt: premieren fandt sted den 20. november 1805 en uge efter at

8 Bilag II Dommen over Pizarro g; J. N. Bouilly (1798) Giacomo Cinti (1804) Joseph Sonnleithner (1805) Stephan von Breuning (1806) Dom Fernand: Don Fernando Fernando Fernando: Qu'on enchalne ce monstre a la, Ad altrettanto orrore So hore den n - du Bosewicht,/ (Som Sonnleithner) place de sa victime! Et bient6t quell'empio cor condanno; Du konntest dich an seinen je le ferai condammer au nom provi Io stesso affanno! Leiden/Zwei schreckenvolle des lois, a supporter pendant Jahre weiden;/du wirst nun an le meme temps, les tortures denselben Stein/Dein Leben qu'inventa sa barbarie. durch geschmeidet seyn/ Non, non, on peut pardonner No, me'l vieta il mio dovere, Der Konig wird sein Richter Hinweg mit diesem Bosewicht!/ a l'erreur... a l'inexperience il mia dovere. seyn;/kommt, Freunde, labt Uns, Freunde, winket stibe... mais epargner ce monstre zu ihm uns eilen,/er wird mit Pflicht!/ Auf, lasset laut in qui se repaissoit de plaisir mir die Wonne teilen,/ver- diesen Hallen/der Wonne Jubel barbare d'assassiner son folgte Unsehuld zu befreyn!/ hoch erschallen./ semblable; jamais... non jamais... r f (Lænk nu dette udyr til hans (Til samme grusomme straf (Så hør da, forbryder, du (Som Sonnleithner) offers plads. Jeg dømmer ham dømmer jeg den skyldige. Han kunne glæde dig over hans lideli lovens navn til at lide de bør lide de samme pinsler. ser i to skrækkelige år. Nu skal samme pinsler lige så længe som du smedes til den samme sten han i sit barbari tiltænkte ham resten af dit liv. (sit offer) Nej, nej, man kan tilgive fejl, Nej, min pligt forbyder det, Kongen skal være hans dom- Væk med denne forbryder. Os, uerfarenhed, men skåne dette min pligt) mer. Kom venner, lad os ile til venner kalder søde pligter. Op udyr der fryder sig med bar- ham, han vil dele min glæde lad højt i disse haller glædens barisk glæde over at myrde et over at kunne befri forfulgt jubel klinge.) medmenneske, aldrig... ) uskyldighed.),

9 Napoleons tropper var rykket ind i Wien og knap 14 dage før den 3. koalition blev definitivt besejret af Napoleon i slaget ved Austerlitz. Som bekendt gik }}Fidelio«kun få gange efter premieren og blev så taget af plakaten. I marts 1806 forkortede Beethoven operaen, nu med Stephan vor Breunig som medarbejder, og under ændrede politiske forhold efter freden i Bratislava, hvor den østrigske konge måtte give afkald på den tyske kejserværdighed. Karakteristisk nok ændres dommen over Pizarro, så kongen som den øverste dommer og retfærdighedens vogter igen glider ud af operaen. Beethoven har åbenbart skønnet, at der ikke var behov for knæfald under de nu gældende politiske forhold. Der er altså ingen grund til med Konrad Boehmer at antage, at Beethoven gjorde sig illusioner om absolutismen Som en retfærdig samfundsform. Beethoven viste, hvad en kejser var, og han viste også, hvornår man skulle give kejseren, hvad hans var. Derimod kan der nok være grund til at sætte spørgsmålstegn ved den }}musikalske realisme«, som Georg Knepler og Konrad Boehmer har til fælles som det teoretiske grundlag for deres Fidelio-analyser. Det resultat, teorien fører til: nemlig at }}Fidelio«er en revolutionær opera nøjagtig under to opførelser i marts 1806, og ellers er en revolutionsopera med formildende opportunistiske omstændigheder strider i hvert fald mod den erfaring, der kan drages af tusinder af Fidelioopførelser fra Beethovens dage og op til vor tid. Netop erfaringerne med }}Fidelio«som fast bestanddel af operarepertoiret i mere end 150 år, som en faktor der har kunnet betage og vedkomme mennesker med vidt forskellig samfundsmæssig baggrund og ideologisk holdning, og i de senere år har kunnet fungere som radio- eller grammofonopera uafhængig af en scenisk tydeliggørelse af handlingen og med den beskedne grad af verbal kommunikation, der normalt bliver operaer til del, rejser spørgsmålet om relevansen af de subtile tekstlige og sceniske nuancer, der som en konsekvens af realismeteorien er blevet fremdraget i den foregående analyse. Navnlig er det som om det handlings- og tekstgivne indhold tillægges overordentlig stor vægt i forhold til musikken i vurderingen af }}Fidelios«betydning. Den betydning som tillægges musikken af Knepler begrundes med den klassemæssige opdeling af operaens personer i tre grupper, hvilket foregår med musikalske midler, og består ellers i en generel henvisning til Beethovens }}geniale musikalske skaberkraft«. Man kunne ønske sig, at Beethovens musik ville byde på flere ansatspunkter for en analyse end disse. Også for en analyse der orienterer sig efter den dialektiske materialisme. Gunter Mayers dialektiske musikteori Dette er netop tilfældet i den dialektiske musikteori, der på baggrund af 61

10 62 Hanns Eislers skrifter udvikledes af Gunter Mayer og offentliggjordes som»materialtheorie bei Eisler«i samlingen Weltbild - Notenbild. Denne teori skal ikke gennemgås her, men nogle af dens vigtigske karakteristika skal fremdrages som baggrund for teoriens anvendelse i Gunter Mayers Beethoven-studie»Zum Personalstil Beethovens«. Gunter Mayers udgangspunkt er ligesom Kneplers den dialektiske materialisme; men hvor Knepler (og med ham andre) lægger hovedvægten på materialismen ved at focusere på betydningssiden af Beethovens musik og ved at vurdere musikkens betydning realistisk, d.v.s. som en afspejling af virkeligheden; der lægger Gunter Mayer hovedvægten på dialektikken og betragter Beethovens musik både som betydningsindhold og som klingende materiale. Det er vigtigt her at bemærke det»både-og«der karakteriserer teorien. En dialektisk musikteori kan ikke betragte musik som enten bet ydningsindhold eller formet materiale. Et sådant»enten-eller«ville spalte teorien i to dele: en vulgærmaterialistisk afspejlingsteori og en blind idealistisk formalisme. I dette»både-og«ligger på en gang erkendelsen af, at musik i praksis er uadskilligt materiale-og-sprog; og samtidig nødvendigheden af teoretisk at behandle musik ud fra to synsvinkler, der gensidigt kompletterer hinanden: som 'materiale-der-bliver-til-sprog' og som 'sprogder-er-blevet-til-materiale'. Denne samtidige anlæggelse af to modsat rettede synsvinkler gør den musikalske realisme uegnet som det teoretiske grundlag for en materialistisk musikkritik og sætter selve kompositionsprocessen i centrum. Netop kompositionsprocessen rummer også dette dobbelte hensyn: hensynet til arbejdet med det musikalske materiale så musikkens udtryk svarer til den betydning komponisten har intenderet; og hensynet til det færdige resultat, dets udformning og musikalske profil, dets kunstneriske originalitet og klanglige tillokkelse. Musik er jo ikke alene betydning som et matematisk formelsprog eller et EDB-program er det. Musik er også nydelse, en klangens væren-sig-selv-nok. I denne erkendelse af musikken som både-materiale-og-sprog ligger forudsætningen for en ny-vurdering af den musikalske komposition. Musikken er ikke blot et medium, hvori virkeligheden kan afspejles. Den ser selv en del af virkeligheden. Det musikalske materiale forstået som de i enhver historisk situation givne tonerelationer og kompositionsteknikker er genstand for den slags samfundsmæssig produktion, der kaldes»komposition«. Komponistens arbejde kan vurderes ud fra den måde, han bearbejder det musikalske materiale på, hvordan han udvider materialerepertoiret, og hvordan han fornyer kompositionsteknikken. For vurderingen af Beethovens musik betyder dette, at Beethovens kompositionsproces betragtes som en dialektisk proces, hvori indgår både arbej-

11 det med det musikalske materiale, og det vil især sige det tematiske arbejde, den udviklende variation og det obligate akkompagnement, så materialet bliver udtryksfuldt og betydningsbærende; og udformningen af det musikalske udtryk så det fastlægges i former og værker. 1 begge tilfælde virker Beethoven som fortaler for det ideale borgerlige samfund: Gennem sit kompositionsarbejde inddrager han nyt musikalsk materiale - i»fidelio«både den franske republiks revolutionære intonationer og den enkle syngespilsmelodik - og bearbejder det, så det bliver bærer af den højeste individuelle subjektivitet, der orienteres mod»alle mennesker«. Og gennem sine færdige kompositioner er Beethoven den første komponist, der udtrykker en politisk bevidst selvstændighedstrang i den bevidste betoning af et musikalsk fremskridt forstået både som materialefornyelse og som komponistens ideelle personlige holdning til materialet og uafhængighed af hidtidige funktionsbestemte materialekonventioner som f.eks. en særlig kirkelig stil, en særlig måde at skrive teatermusik på o.s.v. Beethovens selvbestemmelsesret over for det musikalske materiale, hans originalitet og hans ukonventionelle skrivemåde, modsvarer hans politiske opfattelse af den myndige og selvstændige statsborger. Ved at arbejde med det musikalske materiale bliver Beethoven i stand til at udtrykke idealer om frihed og retfærdighed, og at orientere disse subjektive idealer mod almenheden med afgørende forandring og utopien om fædrelandets genvundne frihed som mål. Hvordan dette foregår i den kompositoriske praksis kan iagttages i II akt af»fidelio«, der rummer musik fra et 25 år langt spand af Beethovens produktive liv. Nemlig fra kantaten til kejser Josef II.'s død skrevet 1790 i Bonn og anvendt i Fidelio-finalen til teksten»0 GOlt, welch ein Augenblick«, over duetten»0 namenlose Freude«der bygger på skitser til en Schikaneder-opera»Vestas Feuer«fra 1803 og selve Fidelio-partituret fra 1805, til Allegro-delen af Florestans arie (»Und spiir ich nicht linde, sanft siiuselnde Luft«) og det indledende C-dur afsnit af finale II (frem til A-dur, Meno Allegro»Gefesselt, bleich steht er vor mir,«) der er komponeret løbet af disse 25 år har Beethoven inddraget nyt materiale fra folke- og kunstmusik i sit materialerepertoire sammen med den materialeudvikling, han selv har komponeret sig frem til; og han har udviklet den kompositionsteknik, han fik i arv fra Haydn og Mozart, med de særlige former for tematisk arbejde, udviklende variation og obligat akkompagnement, der kendetegner den modne og den sene Beethovens stil. Dette sætter ham i stand til ved Fidelio-revisionen i 1814 at organisere sit stof med dets mange tidligere påpegede modsætninger i en dramaturgisk udformet sammenhæng af detaljer og helhed, hvor en semantisk præget idealitet og en syntaktisk udviklingslogik når op i en højere dialektisk enhed (Gunter Mayer s. 71). 63

12 64 Man kan sige, at Beethoven overvinder den ukomplicerede afspejling af virkeligheden og dermed overhaler den musikalske realisme gennem sit kompositoriske arbejde. Opgaven for ham er musikalsk at give befrielsesmusikken, altså kantaten til kejser Josef II, et ideelt indhold, der gør den til et alment udtryk for den subjektive frihedstrang og hæver den fra scenografiens og tekstens hyldest til absolutismen op til den revolutionære utopi. For at opnå dette, er det nødvendigt at give musikken, der ledsager befrielsen af Florestan, det specifikke semantiske indhold, den så at sige fik forærende i 1805 versionen, hvor befrielsen realiserede den revolutionære utopi både tekstligt og scenisk. I dette øjemed går Beethoven helt tilbage til begyndelsen af II akt og ændrer sidste del af Florestans arie fra et smukt, roligt-resigneret tilbageblik til de»skønne dage«, hvor Florestan og Leonore levede sammen i kærlighed (»Ach, es waren schone Tage / Als mein Blick an deinem hing...«) til et visionært udtryk for frihedslængsel sunget»in einer an Wahnsinn grenzenden, jedoch ruhigen Begeisterung«. (Jfr. Jens Brincker: Leonore and Fidelio s. 363f). Denne ændring er faldet den stilhistorisk orienterede kritik for brystet (se f.eks. Willy Hess: Beethovens Fidelio...), og det skal medgives, at den er svær at forstå, hvis den opfattes som et mål i sig selv. Set udfra helheden er den imidlertid forståelig, for den starter en kompositorisk proces der netop kombinerer en»semantisk præget idealitet og en syntaktisk udviklingslogik«med retning mod den symbolske befrielsesakt. Samtidig med at Florestan får ny tekst og ny melodi tilføjer Beethoven en obligat akkompagnementsstemme i oboen, der i rolige treklangsbrydninger svæver over sangstemmens abrupte gentagelser: bo,..,0.., ~ :t t-i-,l. /i FLo1'r.ta l' \. ( ~. L:~... E,.L i.. ro it - ~e.. O.jt!.fe" t'o'tnol fh,t mld, Z"" Frt.'Wt Iv, ((f" - J,~ t.. ". Obo akkompagnementet symboliserer her Florestans vision af Leonore, der som en engel fører ham til friheden, og der sker en semantisk prægning af det tematiske stof i obostemmen gennem Florestans vision af befrielsen. Man kan spørge, hvorfra Beethoven har hentet det musikalske materiale, der kan bære et sådant præg? Svaret kan naturligvis kun blive udtryk for forfatterens subjektive musikalske fornemmelse, men Beethoven kunne i

13 hvert fald have hentet sit obligate oboakkompagnement i den efterfølgende (1805 komponerede) duet mellem Leonore og Rocco, hvor Leonore har nogle»afsides«bemærkninger, der skiller sig afgørende ud fra resten af duetten:!j#o... e I r r I r# ~ I ; ~s f r r, I ~?) / r. & " ~ W "'er d.. QwC" '~'f!t, (clr '!N;t( d,e'",ell:r". b,,. er.tt, b"" G.U, cl.., SII"JI k..,... 0,1"" I.,. ~ II i 65 Y n= Såvel melodiføring som intervaller har væsentlige ligheder mellem Florestans obo-akkompagnement og Leonores replik, hvor hun forvandles fra at være en hustru, der vil redde sin ægtemand, til at være frihedskæmper, der vil redde de undertrykte (» Wer du auch seiest... «). Uanset om ligheden mellem Leonores replik og obostemmen har været Beethoven bevidst eller ej, er der ingen tvivl om, at Beethoven bevidst bruger det tematiske stof fra Florestans oboakkompagnement senere under arbejdet med Fidelio-revisionen, og bruger det med det semantiske præg det får af Florestans friheds-vision. I Fernandos recitativ i begyndelsen af finale II forekommer et kort ari ost afsnit, hvor Fernando efter først at have fortalt om den»bedste konges vink og vilje«distancerer sig fra tyrannisk strenghed: F..."Q.. do -...: i J id j Jti~ ne 8,,, - d,r w." k."" t, lul/i'. hlljr 'r J~r.. 2 T- b t, I [. t i r I r r c l; \, es 5wcftt.-- f,rwtl~r ~ c Her gøres obomotivet til genstand for Beethovens udviklende variation og samtidig føjer teksten præget af broderskab til det oprindelige frihedspræg. Det er næppe tilfældigt, at dette afsnit er det eneste i Fernandos recitativ der gentages. Det følgende afsnit af finalen er med visse tekst- og melodiændringer en gentagelse af det tilsvarende afsnit fra I80S-versionen af»fidelio«. Dog bemærker man, at Beethoven ikke blot foretager de tekstligt betingede revisioner, men også tilføjer et obligat blæserakkompagnement til satsen hvor Fernando giver ordre til at Leonore skal fjerne Florestans lænker: () ly Jt rot., o bo fif ri + J.. ~.. IL f.,.,,,,,,do. 5 Musik & forskning

14 66 Her fastholdes visionen af frihed og broderskab med kompositionstekniske midler: udviklende variation og obligat akkompagnement, og derved foregribes anvendelsen af blæsere i det efterfølgende ensemble, der som nævnt bygger på kantaten fra 1790 til kejser Josef II. 's død. Blæserakkompagnementet til Leonores»0 Gott, welch ein Augenblick«er i kantaten en ariemelodi: c.. J Do..t - ~,. - Melodien afspejler her direkte tekstens indhold: Den stiger som mennesket mod lyset, hvilket er meningsfuldt i 180S-versionen af»fidelio«, hvor befrielsen foregår nede i Florestans celle. Blæserne gennemfører her understreget af terts-modulationen fra A-dur til F-dur det sceneskift fra mørke til lys, som Beethoven og Sonnleithner af indlysende dramaturgiske grunde ikke kan foretage. I 1814-versionen er der ikke behov for et belysningsskift i musikken, al den stund befrielsen foregår oppe i dagslyset efter at sceneskiftet har fundet sted. Til gengæld er der behov for et betydningsskift, der kan fastholde de frihedsidealer, som Leonore og Florestan står for, under restaurationen i fyrst Metternichs Wien. Dette betydningsskift har Beethoven komponeret sig til ved at udvikle sit materiale og tilkomponere obligate blæserstemmer, så den 25 år gamle ariemelodi nu fremstår som resultatet af en kompositionsproces og som bærer af utopien om frihed og broderskab i stedet for billedet af menneskets opstige n mod lyset. I J f) ob. 11 Lt'O ",,,~.'./""""'\ Pli t ~ r-... j o Ii.lt o c,.tt \,N~(~*" <".. flc#,., b/ide. Hvad sker her? Beethoven gør op med det absolutistiske kongedømme, afsætter enevoldsherskeren og erstatter ham med den højeste retfærd og virkeliggørelsen af de revolutionære idealer om frihed og broderskab mellem mennesker. Ikke som et billede af virkeligheden, men som et billede mod virkeligheden, som en utopi der fyldestgøres gennem det kompositoriske arbejde. Beethoven var selv ikke tilfreds med resultatet. Efter den seneste revision skrev han til sin librettist Treitschke, at:

15 67»der næppe er et nummer i den (»FideIio«), som min nuværende utilfredshed ikke byder mig at lappe på hist og her med en vis tilfredsstillelse.«(solomon s. 145). Erfaringen fra tusinder af Fidelio-opførelser viser, at publikum har haft større grund til tilfredshed, end Beethoven havde det. Intet fornuftigt menneske (og det var, hvem Beethoven henvendte sig til) tror i dag på at retfærdighed og frihed kan være resultatet af enevoldsherskeres»vink og vilje«. Alligevel tror alle, der overværer»fidelio«på friheden og retfærdigheden. Beethovens musik overbeviser dem. Litteratur Konrad Boehmer: Realismeproblemet i forbindelse med Beethoven. Århus (Publikum) 1974 Jens Brincker (ed): Arbejdspapirer til Materialistisk Musikhistorie. 1: Musik og Samfund. København (Musikvidenskabeligt institut) 1980 Jens Brincker:»Leonore and Fidelio«i: Festskrift Jens Peter Larsen. København (Wilhelm Hansen) 1972 Willy Hess: Beethovens Oper Fidelio und ihre drei Fassungen. Ziirich (Atlantis) 1953 Georg Knepler: Musikgeschichte des XIX. lahrhunderts. Berlin (Henschelverlag) 1961 Gunter Mayer:»Zum Personalstil Beethovens. Materialstand und ideologische Dimension«i: Weltbild - Notenbild. Leipzig (Reclam) og Frankfurt (Roderberg) 1978 Poul Nielsen: Musik og Materialisme. København (Borgen 1978) Adolf Sandberger: Beethoven-Aufsatze. Zweite Band der ausgewahlten Aufsatze zur Musikgeschichte. Miinchen (Drei Masken Verlag) 1924 Karin Sivertsen: Marxistisk-Leninistisk Musikvidenskab. En kritisk redegørelse for den østtyske musikforskning, dens forudsætninger og resultater. Specialeafhandling, Historisk institut Københavns universitet, februar Maynard Salomon: Beethoven. London (Cassell) 1977 S'

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Nykredit er eksklusiv sponsor for Opera i det fri

Nykredit er eksklusiv sponsor for Opera i det fri Fredag 8. august kl. 18 Tranekær - Tranekær Slot Lørdag 9. august kl. 18 Sønderborg - Sønderborg Slot Søndag 10. august kl. 18 Horsens - Lunden Fredag 15. august kl. 18 Løgstør - Vitskøl Kloster Lørdag

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

D E N D A N S K E S A N G

D E N D A N S K E S A N G D E N D A N S K E S A N G Frit efter Tardieu Et af de spil, der indgår i FIRE GRINEBIDERSPIL udgivet af forlaget DRAMA. Bringes her som en mundsmag Kaj Himmelstrup og Drama PERSONERNE En dirigent og et

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere