Budgetopfølgning ultimo april 2015

Transkript

1 Budgetopfølgning ultimo april 2015 Indholdsfortegnelse: 1. Konklusion Drift Forslag til tillægsbevillinger på drift Øvrige økonomiske udfordringer aftaleområder Øvrige økonomiske udfordringer kontraktområder Status på servicerammen for Anlæg Tippethøj 1, flygtningeboliger og Skovly 2 i Hørning Anlægsramme Følgende bilag vedlægges budgetopfølgningssagen i særskilte dokumenter: Bilag 2: Budgetoversigt med angivelse af forslag om tillægsbevillinger Bilag 3: Status på anlægsprojekter Bilag 4: Status på forandringer 2015 Bilag 5: Notat vedrørende dagplejen Bilag 6: Revideret takstoversigt på handicapområdet Bilag 7: Flytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt Bilag 8: Finansielle risici på formue- og gældssiden Bilag 9: Status på OIK-puljen pr. 1/ (Omstilling/Innovation/Kompetenceudvikling) Bilag 10: Administrative flytninger mellem bevillinger 2015 Bilag 10 vedlægges af formelle årsager ift. Revisionen.

2 1. Konklusion Budgetopfølgningen ultimo april har primært fokus på, om budgettet forventes at holde på alle kontrakt- og aftaleområder. Derudover vurderes det forventede regnskab til brug for indberetning til Staten ved halvårsregnskabet. På de politikområder, der dækker det specialiserede socialområde, Borgere med fysiske og psykiske handicap og Børn og unge med særlige behov, ser budgetforudsætningerne ud til at holde. På ældreområdet forventes der et væsentligt mindreforbrug på grund af færre antal visiterede timer end forventet. Der foreslås i budgetopfølgningen nogle tillægsbevillinger, som hovedsagligt er finansieret af andre budgetområder. Sammen med opfølgning på økonomien er der også ved hver budgetopfølgning en status på hvordan det går med de politisk besluttede forandringer fra budgetaftalen. Dette fremgår af bilag Drift I dette afsnit gives et overblik over de udfordringer, der er fremkommet på driften i forbindelse med budgetopfølgningen ultimo april Forslag til tillægsbevillinger på drift Tabel 2.1 viser de bevillinger, hvor der foreslås tillægsbevillinger på driften. Under tabellen er baggrunden for hver bevillingsændring beskrevet nærmere. Tabel 2.2 viser nogle flytninger mellem bevillinger, der vedrører den fælles effektiviseringspulje. De foreslåede tillægsbevillinger er finansieret af andre budgetområder. Det er en forudsætning for overholdelse af den økonomiske politik, at der ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger i løbet af et budgetår. I bilag 4 er der en oversigt over de tillægsbevillinger, der indtil videre er givet i 2015 under punkt 5.3 vedrørende kassebeholdningen. 2

3 Tabel 2.1: Forslag til bevillingsændringer på drift (i kr.) Politikområde Indenfor servicerammen? og frem Sundhedsfremme og Forebyggelse Bemærkninger Ja Tilpasning af budgettet vedr. forsorgshjem og krisecentre som følge af øget brug af tilbuddene. Vej og trafik Ja Besparelse vedr. buffer til vintertjeneste Dagtilbud 0-6 årige Ja Finansiering af merforbrug på dagplejen som følge af faldende børnetal. Skoler og pædagogiske fritidstilbud Ja Ændring i budgetforudsætninger vedr. antal skolebørn, så der er flere børn end forventet. Ældre Ja Mindreforbrug som følge af faldende antal visiterede timer på fritvalgsområdet. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold Ja Mindreforbrug på servicelovsområdet Administration Ja Underskud på overheadindtægter vedr. institutioner under den sociale rammeaftale Administration/Borgere med fysiske og psykiske handicap Ja Aftrapning af betaling til Sølund I alt ift. servicerammen Ja Bloktilskud (finanskonto) Ekstraordinære integrationstilskud I alt i forhold til kassen Note: - betyder merforbrug eller mindreindtægt / + betyder mindreforbrug eller merindtægt Tabel 2.2 Flytninger i forbindelse med fælles effektiviseringspulje (1.000 kr.) Politikområde Indenfor serviceviceram rammen? og frem Bemærkninger På tværs af alle politikområder Ja Der mangler at blive udmøntet 2,5 mio. kr. af Ældre Ja fælles effektiviseringskrav. Heraf kan 1 mio. kr. finansieres ved en rationalisering af madproduktionen til kommunens ældre borgere. I alt Ja 0 0 Note: - betyder merforbrug eller mindreindtægt / + betyder mindreforbrug eller merindtægt Sundhedsfremme og forebyggelse: Forsorgshjem og krisecentre I de senere år har antallet af borgere der har taget ophold på forsorgshjem og krisehjem været stigende. Endvidere har der været forskydninger på opkrævningerne fra andre kommuner, hvilket gør det uforudsigeligt at styre forbruget på området. I 2014 var der et merforbrug på ca. 1,8 mio. kr. fordelt på cirka kroner vedrørende afregninger fra tidligere år, samt kroner i stigende antal borgere der har taget ophold på forsorgshjem og krisehjem. 3

4 Der er behov for tilpasning af budgettet vedrørende forsorgshjem og krisecentre på årligt kr. I 2015 er der derudover en udfordring vedrørende det overførte merforbrug. Dette vil der eventuelt blive set nærmere på i forbindelse med overførsel af budgetbeløb fra 2015 til Området kan som udgangspunkt ikke reguleres via ændret serviceniveau, da det er forstanderne på de enkelte forsorgshjem og krisehjem, der vurderer, hvorvidt borgerne opfylder kriterierne for optagelse på botilbuddene. Vej og trafik For at finde finansiering til udfordringer på andre budgetområder foreslås der en reduktion af budgettet til vintertjenesten med 1 mio. kr. fra 14,4 mio. og til 13,4 mio. kr. I dag budgetteres der med at spare 2 mio. kr. op til vinterbufferen pr. år til særligt hårde vintre. Forslaget går ud på, at der kun spares 1 mio.kr. op pr år. Vinterbufferen blev oprettet i 2010, som en reaktion på et merforbrug på 10,3 mio. kr. skabt af en særlig hård og lang vinter. Målet var at spare 3 mio. kr. årligt op til denne buffer ved at sænke serviceniveauet på vinterberedskabet permanent med 3 mio. kr. Den opsparede buffer blev fastsat til 6 mio. kr., og eventuelle opsparede midler over 6 mio. kr. går til budgettet for vejbelægninger. På grund af milde vintre de seneste år, er bufferen fyldt op pt. I forbindelse med budgetaftale 2015 blev den årlige opsparing nedsat til 2 mio. kr. og nu foreslås det altså at nedsætte bufferen med yderligere 1 mio. kr. Hvis der ikke ønskes at skære i bufferen til vintertjeneste kan der alternativt foreslås en reduktion i serviceniveauet til vintervedligeholdelsen med 1 mio. kr. med deraf følgende ændringer i det nuværende vinterregulativ. Konkret foreslås en reduktion i serviceniveauet implementeret ved at flere veje flyttes fra vinterklasse B til vinterklasse C. Det vil specielt være de mindre lokale veje på landet, der flyttes fra vinterklasse B til vinterklasse C, så det kun fremadrettet er veje med busruter og overordnet betydning for trafikken, som findes i vinterklasse B-veje. Boligvejene i by vil også komme til at ligge i vinterklasse C, men stamvejene bibeholdes i vinterklasse B. Endvidere foreslås, at stier i mellem byer med lav cykelintensitet om vinteren og rekreative bynære stier ikke ryddes eller glatførebekæmpes. Det er bl.a. stien på Rodelundvej fra Gl. Rye til Ry samt fra Gl. Rye mod kommunegrænsen med Silkeborg, Randersvej fra Randersvej til Tulstrup, Gl. Århusvej fra Låsby til Galten og Skanderborgvej fra Ry til Skanderborg. Hvis denne ændring af serviceniveauet for vintertjeneste vedtages, betyder det, at alle mindre veje på landet, hvor der ikke er buskørsel, vil uafhængigt at topografien kommet til at ligge i vinterklasse C og cykelstierne med lav cykelintensitet vil ikke blive ryddet eller glatførebekæmpet. Dagtilbud 0-6 årige: Dagplejen Budgetopfølgningen pr. 30. april 2015 viser et forventet merforbrug på 5,3 mio. kr. Merforbruget i 2014 var 4,6 mio. kr. Der søges om en tillægsbevilling i 2015 på 3,5 mio. kr. til dækning af dette merforbrug. I bilag 5 er vedlagt et notat, der dels består af en beskrivelse af dagplejens økonomiske udfordringer i 2015 og dels af et forslag til løsning i form af en tilrettet budgettildelingsmodel for dagplejen. Merforbruget skyldes dels at budgettildelingsmodellen virker uhensigtsmæssigt i perioder, hvor der er stort fald i børnetallet, fordi de fast udgifter ikke dækkes. Og dels at det er svært for dagplejen at gennemføre de effektiviseringer, der er besluttet. På denne baggrund foreslås det, at den fremtidige budgettildelingsmodel ændres fra og med budget Skoler og pædagogiske fritidstilbud I budgetforudsætningerne på skoleområdet til budget 2015 forventede befolkningsprognosen et fald på 28 børn. Reelt viser den nye befolkningsprognose for 2015 en stigning i antal børn på 58 børn. 4

5 Dette betyder at der mangler budget til differencen mellem et fald på 28 børn og en stigning på 58 børn: (28+58 børn) x kr./barn = kr. i 2015 og frem. Der søges om tillægsbevilling på beløbet for 2015 og i overslagsårene. I 1. budgetopfølgning 2015 fik skoleområdet en tillægsbevilling på 1,99 mio. kr. til dækning af merudgifter til nyankomne flygtningebørn. Disse børn er ikke en del af befolkningsprognosen for Figur 2.1 Sammenligning af befolkningsprognose 2014 og årige Ældre Med udgangspunkt i det kendte udgiftsniveau for 2015 forventes der ultimo april et mindreforbrug på 11,3 mio. kr. i Mindreforbruget skyldes primært et lavere udgiftsniveau vedrørende visiterede timer på frit valgs-området samt højere mellemkommunale indtægter end forudsat. Ud af de 11,3 mio. kr. foreslås det at tilføre 6,0 mio. kr. til kassen. Det er hensigten, at det resterende beløb på 5,3 mio. kr. skal finansiere følgende udgiftsudfordringer: projektlederstilling vedrørende udmøntningen af plejeboligplanen (3-årig udgift) pulje til imødegåelse af personalemæssige udfordringer som følge af udmøntningen af plejeboligplanen. Der vil foreligge en konkret beskrivelse af finansieringsbehovet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. ultimo august pulje til finansiering af kompetenceudvikling af personalet i forlængelse af organisationsudviklingen i Fagsekretariatet Ældre og Handicap. Beløbet er 1-årigt. Der blev besluttet en forandring til budget 2015, hvor man implementerede en ny demografi-model på ældreområdet på grund af sund aldring og hverdagsrehabilitering. Der er blevet fulgt op på antallet af visiterede timer. De første fire måneder af året viser et fald i det samlede antal visiterede timer på 4,6 % - dette skal sammenlignes med at demografimodellen forventer en stigning på 3,3 %. Altså er der et samlet fald i forhold til demografitildelingen på 7,9 %. Forudsætningen for mindreforbruget er naturligvis, at antallet af visiterede timer ikke ændrer sig i opadgående retning resten af året. Se nærmere vedrørende udviklingen i antal visiterede timer i bilag 4, punkt 3.4 5

6 Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold (servicelovsområdet) Der forventes ultimo april et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på området i For at finde finansiering til udfordringer på andre budgetområder foreslås der en reduktion af budgettet på servicelovsområdet med kr. i Den overordnede strategi på området er, at der fremadrettet i langt højere grad skal være indsatser til flere målgrupper end tidligere indenfor servicelovsområdet. Det forventes, at der kan opnås en besparelsesgevinst via denne strategi. Samtidig kan en række borgere tilbydes den rette indsats i egen kommune i stedet for at være nødsaget til at flytte til en anden kommune. Denne besparelse vil dog kun kunne realiseres hvis tilgangen til området vil være status quo. Der er taget højde for, at der er i regi af Den Sociale Rammeaftale for Region Midtjylland et forslag om, at taksterne i 2018 samlet skal være reduceret med 3 %. Administration Overheadindtægter vedr. institutioner under den sociale rammeaftale Der forventes et underskud på overheadindtægter vedr. institutioner under den sociale rammeaftale på 0,5 mio. kr. i 2015 og frem. Årsager til mindreindtægten er: - færre takstindtægter end budgetteret. - fald i renteindtægter som følge af generelt renteniveau. - konstante fremskrivninger af indtægtsbudgetter - uafhængigt af overheadniveau. Udgifter til administrative opgaver på Sølund Tidligere fik Sølund overført 1,8 mio. kr. pr. år fra overheadindtægterne til dækning af administrative opgaver. En del af disse opgaver er blevet overført til den fælles lønadministration sammen med et budget på kr. pr. år. Sølund modtager stadig 1 mio. kr. om året til løsning af de resterende administrative opgaver. Det foreslås, efter aftale med Sølund, at betalingen aftrappes og reduceres med kr. i 2016 og kr. i 2017 og frem. Finansielle konti: Ekstraordinære integrationstilskud fra Staten Regeringen og KL blev i januar 2015 enige om, at kommunerne skulle tilføres ekstra midler til håndtering af det ekstraordinært høje antal flygtninge i Der bliver udmøntet 125 mio. kr. i 2015 til investeringer i kommunerne med henblik på de ekstraordinære udgifter, der særligt kan være forbundet med en hurtig udvidelse af boligkapaciteten. Derudover bliver der udmøntet et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i Skanderborg Kommune modtager 1,932 mio. kr. i tilskud til investeringer og 2,724 mio. kr. i ekstraordinært integrationstilskud. Tilskuddene skal finansiere en del af den samlede tillægsbevilling på 14,697 mio. kr., som blev givet til integrationsområdet ved 1. budgetopfølgning Status på effektiviseringer Der er fortsat en udfordring med at få udmøntet den sidste del af det fælles effektiviseringskrav vedrørende Der mangler at blive udmøntet 2,5 mio. kr., hvilket skyldes, at det ikke var muligt at gennemføre effektiviseringen vedr. befordring. Der bliver foreslået at udmønte 1 mio. kr. ved at udmønte en rationalisering af madproduktionen på ældreområdet i Vores Køkken. Herefter mangler der stadig at blive udmøntet 1,5 mio. kr. i 2015 og frem. Dette arbejdes der på i koncernledelse og direktion. 6

7 2.2. Øvrige økonomiske udfordringer aftaleområder I dette afsnit beskrives de politikområder, hvor der er væsentlige afvigelser i forhold til det budgetterede eller områder der har høj bevågenhed. Vej og trafik Skanderborg Kommune har siden 2009 betalt 3 % af anlægsudgifterne hos Skanderborg Forsyningsvirksomhed i vejbidrag. Vejbidragsprocenten har været omdiskuteret, og det landsdækkende Forsyningssekretariat har truffet afgørelse om, at vejbidragsprocenten har været fastsat for lavt. Østre Landsret har d. 13. februar afgjort, at Forsyningssekretariatets afgørelser vedrørende vejbidrag er ugyldige. Det betyder, at Skanderborg Kommune har betalt for meget i vejbidrag. Forsyningssekretariatet har imidlertid anket dommen til Højesteret. Situationen afventes derfor til sagen er endelig afgjort. Sagen er nærmere beskrevet i bilag 1 til 1. budgetopfølgning Sundhedsfremme og forebyggelse (medfinansiering på sundhedsområdet) På baggrund af afregningerne for perioden januar til marts 2015 forventer Økonomistaben et samlet regnskab på 173,8 mio. kr. på kommunal medfinansiering. Det korrigerede budget lyder på 175,1 mio.kr. og budgettet ser således ud til at balancere. Det skal hertil bemærkes at KL s reviderede skøn (efter korrektion for takstfejl) til brug for budgetlægningen for 2015 lød på 163 mio. kr. for Skanderborg Kommune. Region Midtjylland har primo maj udsendt en prognose, der beregner Skanderborg Kommunes medfinansiering til 181 mio. kr. for Der er således betydelig usikkerhed i forhold til det endelig resultat for Usikkerheden eksisterer på tværs af kommunerne i hele Regionen. Hvis det høje aktivitetsniveau (ift. KL s skøn) fortsætter året ud, vil den kommunale medfinansiering overstige det reviderede loft for den kommunale medfinansiering på landsplan med 1,1. mia. kr. og der vil ske en forholdsmæssig tilbagebetaling til kommunerne medio Dagtilbud 0-6 årige Demografi Den nye befolkningsprognose viser, at budgetforudsætningerne for børnepasning har ændret sig med følgende: Der er 31 flere 0-2 årige børn. Dette svarer til en merudgift på 1,6 mio. kr. Figur 2.2 Sammenligning af befolkningsprognose 2014 og 2015 for 0-2 årige 7

8 Der er 29 flere 3-5 årige børn. Dette svarer til en merudgift på 0,9 mio. kr. Figur 2.3 Sammenligning af befolkningsprognose 2014 og 2015 for 3-5 årige Der forventes altså en samlet merudgift på 2,5 mio. kr. Der søges ikke bevilling på merforbruget, da udgiften kan holdes indenfor rammen. Ændret takst til private børneinstitutioner bl.a. pga. finanslovspulje til børnepasning I februar måned var der en sag på Byrådet, hvor der blev godkendt nye takster til private daginstitutioner, fordi der var en fejl i beregningsmetoden. De private daginstitutioner havde fået et for lille tilskud, og dette er nu tilbagebetalt 3 år tilbage ( ). Der blev på byrådsmødet i februar godkendt en ny takst for tilskud til private daginstitutioner for 2015 på kr. pr. barn pr. måned for 0-2 årige og kr. pr. barn pr. måned for 0-3 årige. Siden da er der sket flere ting, som ændrer denne takst. For det første blev det besluttet i 1. budgetopfølgning 2015 at lønfremskrivningen skulle tilbagereguleres med 0,6 procentpoint. Dette får taksten til private institutioner til at falde. For det andet har kommunen fået 2,9 mio. kr. i tilskud fra en finanslovspulje vedr. børnepasning. Taksten til de private institutioner i 2015 skal derfor reguleres endnu en gang, så de også får del i disse midler. For det tredje var der en beregningsteknisk af de administrative omkostninger. 8

9 Den nye takst skal godkendes i forbindelse med denne budgetopfølgning. Taksten for 2015 udgør nu kr. pr. barn pr. måned for 0-2 årige og kr. pr. barn pr. måned for 3-5 årige. Anvendelse af overskydende midler fra forsøg med udvidet åbningstid i Børneinstitutioner I budgettaftalen for 2014, blev der afsat midler til Forsøg med udvidet åbningstid i et eller flere dagtilbud. Der blev afsat kr. i 2014, kr. i 2015 og kr. i I 2014 blev der udarbejdet en model for forsøg med udvidet åbningstid på dagtilbudsområdet. Forsøgsperioden løber fra 1.januar 31. december Projektet blev godkendt af Byrådet den 28. maj Når projekt Forsøg med udvidet åbningstid, bliver afsluttet med udgangen af 2015, resterer der samlet set et mindreforbrug på projektet på kr. I dette beløb er indregnet, at der ikke kan medregnes forældrebetaling, hvis pengene anvendes på andre områder end dagpasning. På Undervisnings- og Børneudvalgets møde i december 2014 blev der behandlet en sag om projekt Ventetid med drøn på et Skole+ projekt omhandlende Virring Skole. Der kunne opnås en bevilling fra Skole+ på 1,630 mio. kr. under forudsætning af en medfinansiering fra Skanderborg Kommune på kr. Beslutningen fra Undervisnings- og Børneudvalget blev, at projektet kunne igangsættes, og at en mulig finansiering af de kr. kunne ske via overskydende midler fra forsøg med udvidet åbningstid i børneinstitutioner. Det foreslås derfor, at kr. af mindreforbruget til forsøget som nævnt ovenfor indgår som medfinansiering til projekt Ventetid med drøn på. Børn og unge med særlige behov Årets resultat udviser pr. ultimo april 2015 et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Årets resultat er med udgangspunkt i de aktive bevillinger pr. ultimo april 2015 og er inkl. kendt til- og afgang den resterende del af året, samt en buffer vedr. anbringelser. Forbruget på området vurderes således at være i balance med budgettet i Politikområdet fik i forbindelse med sag om budgetoverførsler fra 2014 til 2015 frigivet en del af gælden fra tidligere år. Der blev således frigivet en gæld på 9,2 mio. kr., som vedrørte gæld, der var overført fra Isoleret for 2014 er der opbygget yderligere en gæld på 1,6 mio. kr., som er overført til Borgere med fysiske og psykiske handicap Med udgangspunkt i den kendte aktivitet pr. 30. april 2015 forventes der et merforbrug på 0,2 mio. kr. Forventningen består af et mindreforbrug på den aktivitetsstyrede del og et merforbrug på den øvrige del. Kultur og fritid Finansiering af merforbrug på baner og anlæg: Det forventes, at der bliver et merforbrug på budgettet til anlæg og baner på ca kr. Merforbruget er opstået som følge af, at en del af budgettet har finansieret et merforbrug vedr. anlæggelsen af en kunstgræsbane på Klank Idrætsanlæg. Staben Kultur, Borgere og Planlægning ønsker at finansiere dette merforbrug med uforbrugte midler fra folkeoplysningsområdets pulje til renoveringsarbejder. Puljen er i forbindelse med budget 2013 og 2014 blevet flyttet fra en anlægsbevilling til driftsbevillingen Kultur og fritid. Det er dermed de uforbrugte midler fra tidligere år, der ønskes anvendt til finansiering af merforbruget på baner og anlæg i I budget 2015 ligger der en pulje til renoveringsarbejder på kr. Fra budget 2016 og frem er bevillingen på kr. årligt. 9

10 Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsbevillingerne (med og uden overførsel) Budgettet på arbejdsmarkedsområdet forventes overholdt med en mindreudgift på ca. 2.5 mio. kr., svarende til 0,4 % af det korrigerede budget. Resultatet af det forventede budget på arbejdsmarkedsområdet er på nuværende tidspunkt rimelig usikre, idet der er store udsving på nogle af forsørgelsesområderne; På sygedagpenge forventes en merudgift på ca. 9,5. mio. kr. som følge af flere helsårspersoner på denne ydelse end forventet primært under aktive og passive sygedagpenge. Som følge heraf er der sat flere handleplaner i gang for at mindske antallet af personer under sygedagpenge. Dette er medregnet i måltallene for personer under sygedagpenge i det forventede budget, hvor der forventes et forholdsvis ambitiøst, men muligt, fald på 125 personer svarende til ca %. På dagpenge til forsikrede ledige forventes en mindreudgift på ca. 10,5 mio. kr., hvilket skyldes et fald både i enhedspris og på antallet under dagpenge i passive perioder. På løntilskud m.v. forventes en mindreudgift på ca. 5 mio. kr., som primært skyldes et fald i enhedsprisen på kr. vedr. løntilskud på 2/3 af lønnen til personer i fleksjob. Denne pris er meget plausibel på nuværende tidspunkt, men der er stadigvæk en fare for, at prisen stiger til samme niveau som sidste år. Det skal bemærkes, at måltallene og prisen herpå har en stor betydning for det forventede regnskab. Er der eksempelvis en stigning på 15 helårspersoner vedr. sygedagpenge, eller en stigning i prisen på ovennævnte løntilskud på 500 kr. vil det betyde en merudgift på ca. 2,3 mio. Det forventede resultat er således behæftet med en vis usikkerhed. Servicelovsområdet Der forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på budgettet til servicelovsområdet under Beskæftigelse og Sundhed. I det omfang hvor det er muligt og giver mening, hjemtager fagsekretariatet borgere, som får et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107. Borgeren får i stedet tilbud om en specialindsats på Kompetencecenteret. Strategien er endvidere at tilbyde borgeren bostøtte efter servicelovens 85 fremfor et midlertidigt botilbud ( 107), der hvor det overhovedet er muligt og fagligt forsvarligt. Kommunale ejendomme Fagsekretariatet Teknik og Miljø ønsker at flytte et budgetbeløb på kr. i 2015 fra politikområdet Kommunale ejendomme til politikområdet Administration (Teknik og Miljø). Budgettet skal dække en midlertidig ansættelse af ingeniør til rådgivning i bygge- og renoveringssager fra d. 1. august til 31. december Resten af 2015 er der fundet finansiering til. Idet ejendomsgruppens bemanding er begrænset har det være praksis at udbyde alle projekteringsopgaver til private rådgivere. Dette gælder også større renoverings- og vedligeholdelsesopgaver. Timeprisen ved rådgivere er typisk mellem 800 og kr. Når der bruges ekstern rådgiver er der fortsat behov for at medarbejdere deltager i projekteringsmøder, byggemøder, betaler regninger m.m. For at begrænse udgifter til ekstern rådgiver og aflaste egne medarbejdere er der midlertidigt som et forsøg ansat en ingeniør til projektering m.m. De samlede håndværkerudgifter til de projekter, hvor der ellers skulle anvendes ekstern rådgivning, beløber sig til i alt 9,9 mio. kr. Hvis der skulle være købt ekstern rådgivning og projektering, svarer det til 8-10 % af håndværkerudgifterne. Der er således sparet mellem kr. 10

11 De samlede lønudgifter til en medarbejder, der kan projektere internt i Ejendomsafdelingen, beløber sig til ca pr. år. Ansættelsen giver således på helårsbasis en effektivisering på mellem kr., der muliggør flere renoveringer, ombygninger m.v Øvrige økonomiske udfordringer kontraktområder Nedenfor er nævnt de kontrakter, der enten forventer et merforbrug på 3 % af det korrigerede budget eller er i gang med at følge en handleplan for afbetaling af gæld. Der følges administrativt op på disse månedligt. Det drejer sig pt. om følgende kontrakter: Dagtilbud 0-6 årige: Dagtilbud Galten Låsby Regnskab 2014: Dagtilbud Galten Låsby har i regnskab 2014 et merforbrug på kr. svarende til 5,4 % af det korrigerede budget for I 2014 har dagtilbud Galten Låsby været nødt til at tilpasse personalekapaciteten til et stort fald i børnetallet. Det har medført store engangsudgifter til afskedigelsesgodtgørelser, feriepenge samt ekstra udgifter til vikarer i forbindelse med sygemeldinger i opsigelsesperioden. Status 2015: Dagtilbud Galten Låsby forventer at indhente gælden i 2015, Personalenormeringen er tilpasset det forventede børnetal, og der er taget højde for yderligere fald i børnetal fra august Det ser ud til, at der er en mindre stigning på vej i børnetallet. Disse midler skal bruges til at dække uforudsete udgifter. Der er udarbejdet en handleplan til afvikling af gælden. Handleplanen overholdes og gælden forventes afviklet over 1 år. Dagtilbud 0-6 årige: Dagtilbud Ry Status for regnskab 2014: Dagtilbud Ry har ved regnskabsafslutningen for 2014 et merforbrug på kr. svarende til 5,1 % af det korrigere budget for Der er sat fokus på langtidssygemeldinger og såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø. Punktet har været behandlet på ledermøder og i LMU. Der er i efteråret afholdt fælles personaleaften omkring ovenstående og social kapital. Status 2015: Dagtilbud Ry forventer at komme ud af 2015 med et merforbrug på ca kr., svarende til 2,3 % af det korrigerede budget. Dagtilbud Ry har i 2015 et højt børnetal. I den forbindelse undlades at sætte personalenormereingen op, derved kan der afvikles på gælden. En del af inklusionsopgaverne skal løses af den faste medarbejde gruppe, hvilket giver en besparelse på ca kr. Fra januar 2015 er der ingen langtidssyge i Dagtilbud Ry. Der er forsat stor fokus på sygemeldinger. Der er udarbejdet en handleplan til afvikling af gælden, som forventes afviklet over 3 år. Handleplanen overholdes. Landsbyordningen Ejer Bavnehøj Der blev overført en gæld på kr. fra 2013, svarende til 5,5 % af det korrigerede budget. Heraf vedrører kr. en energiinvestering i et pillefyr, som er tjent ind med udgangen af Den aftalte handleplan for gældsafvikling følges, og gælden var ved udgangen af 2014 på kr. svarende til 3,7 % af det korrigerede budget. Heraf vedrører kr. pillefyret. Gælden forventes at være afviklet ved udgangen af Veng Skole og Børnehus Veng Skole og Børnehus kom ud af 2014 med et merforbrug på kr., hvilket svarer til 4,2 % af det korrigerede budget. Merforbruget i 2014 skyldes dels engangsudgift til anskaffelse af computere og tablets til 11

12 lærere og pædagoger som en del af deres nye arbejdspladser i forhold til skolereformen og dels merudgifter til vikarer, etablering af motorikrum samt et lavere børnetal end forventet. I 2015 er planlagt etablering af nye elevtoiletter. Fremadrettet er udgiftsniveauet tilpasset budgettet, hvorfor merforbruget forventes at være afviklet ved udgangen af Gyvelhøjskolen Der blev overført en gæld fra 2014 på kr., svarende til 3,9 % af det korrigerede budget. Merforbruget skyldes langtidssygdom og merudgifter i forbindelse med afskedigelse af personale, samt øgede vikarudgifter i forbindelse med dette. Der er udarbejdet en midlertidig handleplan til afvikling af gælden. Den er udarbejdet af den forhenværende skoleleder, der gik på pension den 28. februar 2015, og af den forhenværende administrative leder, der tiltrådte en ny stilling andet sted i Skanderborg Kommune den 1. marts Den nye skoleleder er i gang med tilpasning af forbruget og udarbejdelse af en endelig handleplan. Skolen forventer et merforbrug på ved udgangen af Låsby Skole Låsby Skole kom ud af 2014 med et merforbrug på kr., hvilket svarer til 4,1 % af det korrigerede budget. Merforbruget skyldes nedgang i elevtal. Der vil ske personalereduktion i 2015 og stillinger genbesættes ikke. Der er udarbejdet handleplan for afvikling af gælden. Gælden forventes at være afviklet ved udgangen af Landsbyordningen i Herskind Der blev overført en gæld fra 2014 på kr., hvilket svarer til 3,6 % af det korrigerede budget. Merforbruget i 2014 skyldes en stor lærerudskiftning, samt at skolen har deltaget i læringsforsøg med dertil hørende udgifter. I 2015 får skolen en del af udgifterne til læringsforsøg refunderet. Der vil ske personalereduktion i 2015 og stillinger bliver ikke genbesat. Der er udarbejdet handleplan for afvikling af gælden. Gælden forventes at være afviklet ved udgangen af Landsbyordningen i Gl. Rye Landsbyordningen overførte en gæld fra 2014 på kr., svarende til 1,6 % af korrigeret budget. Merforbruget skyldes en ikke tilstrækkelig regulering i personalestaben i både skole og fritidsdel i forbindelse med faldende børnetal. Dertil kommer en ikke tilstrækkelig regulering i forhold til kortere åbningstid i fritidsdelen, øgede vikarudgifter og en dobbeltansættelse i tre måneder af pædagogiske årsager. Forventningerne til resultatet for 2015 er et merforbrug på kr., svarende til 4,2 % af korrigeret budget. Der er udarbejdet handleplan for afvikling af gælden. Gælden forventes at være afviklet ved udgangen af Landsbyordningen i Bjedstrup Landsbyordningen overførte en gæld fra 2014 på kr., svarende til 1,9 % af korrigeret budget. Merforbruget skyldes større fald i belægningsprocenten i fritidsklubben end forventet. Opsigelsesproces ved afskedigelse af personale blev indledt i efteråret 2014, men på grund af høringsperiode og opsigelsesvarsel m.m. belaster lønudgiften budgettet svarende til 11 måneders løn. 12

13 Forventningerne til resultatet for 2015 er et merforbrug på kr., svarende til 4,3 % af korrigeret budget. Der er udarbejdet handleplan for afvikling af gælden. Gælden forventes at være afviklet ved udgangen af Plejedistrikt Skanderborg Nord (Ældre) Der overføres en gæld fra 2014 på 2,3 mio. kr. svarende til 6,5 % af det korrigerede budget. Den aftalte handleplan for afvikling af gæld/underskud blev revideret i november I 2014 er det tildelte budget overholdt, og det har været muligt at afdrage 0,5 mio. kr. på gælden. Plejedistriktet forventer at kunne afdrage 0,9 mio. kr. af gælden i budgetåret og forventer således et merforbrug på 1,4 mio. kr. ved udgangen af Status på servicerammen for 2015 Ved hver budgetopfølgning bliver der givet en status på servicerammen, da ca. 30 mio. kr. af det bloktilskud, som Skanderborg kommune får fra Staten er betinget af, at landets kommuner samlet set overholder den samlede serviceramme. Servicerammen for Skanderborg Kommune er lig det oprindelige budget indenfor servicerammen. Budgetopfølgningen viser et forventet regnskab for 2015, der ligger 34 mio. kr. under servicerammen. Heri er indregnet den budgetterede buffer på 40 mio. kr. inden for servicerammen. Såfremt der ikke var budgetteret med denne buffer, ville det forventede regnskab ligge 6 mio. kr. over servicerammen. Den primære årsag til, at det bliver nødvendigt at tage bufferen i brug, er at kontrakt- og aftaleholderes opsparing samlet set forventes reduceret med ca. 7 mio. kr. Det vil sige, at nogle reducerer deres opsparing, mens andre øger gælden. Der er dog en del usikkerhed forbundet med forudsigelsen af det forventede regnskab på dette tidspunkt af året. 3. Anlæg 3.1. Tippethøj 1, flygtningeboliger og Skovly 2 i Hørning Byrådet gav den 28/ tilsagn til køb og renovering af Tippethøj 1 til flygtningeboliger. Det blev præciseret i beslutningen, at de bevillingsmæssige konsekvenser skulle indarbejdes ved førstkommende budgetopfølgning. Købesummen blev 3 mio. kr. inklusiv handelsomkostninger. Renoveringen beløber sig til 1,050 mio. kr. Der søges derfor i denne budgetopfølgning om anlægsbevilling til køb af Tippethøj 1 til 3 mio. kr. og renovering for 1,050 mio. kr. Dette søges finansieret ved frigivelse af deponerede midler, sådan som foranstaltninger vedrørende flygtningeboliger giver mulighed for. Endvidere gav Byrådet den 28/ tilsagn til salg af Skovly 2, Hørning, herunder at provenuet ved salget skulle tilgå kontoen for vedligeholdelse af kommunens ejendomme. Skovly er nu solgt for 1,1 mio. kr., og det foreslås derfor at afsætte et indtægtsbudget på 1,1 mio. kr. til salgsindtægten, og 0,1 mio. kr. til handelsomkostninger. Endelig foreslås det at afsætte 1 mio. kr. på kontoen for vedligeholdelse af kommunens ejendomme. Tabel 3.1: Ansøgning om kasseneutrale bevillinger på anlæg, finansområdet og driften: Projekt i kr. Udgiftsbevilling Indtægtsbevilling Netto Tippethøj 1, køb og handelsomkostninger Tippethøj 1, renovering Frigivelse af deponerede midler, sådan som foranstaltnin- 13

14 ger vedrørende flygtningeboliger giver mulighed for Skovly 2 indtægt fra salg Skovly 2, handelsomkostninger kontoen for vedligeholdelse af kommunens ejendomme I alt for kassen Note: + betyder merforbrug eller mindreindtægt / - betyder mindreforbrug eller merindtægt 3.2. Anlægsramme Kommunerne og staten har aftalt en samlet anlægsramme svarende til kommunernes oprindelige anlægsbudgetter for Denne anlægsramme er defineret som kommunale bruttoanlægsudgifter inkl. byggemodning, men eksklusiv almene boliger. Anlægsindtægterne er ikke en del af rammen. I 2015 er Skanderborg Kommunes anlægsramme overfor Staten på 218,048 mio. kr. Det forventede forbrug i 2015 indenfor anlægsrammen er ca. 256,5 mio. kr. Dette er dog under forudsætning af, at hele anlægsbudgettet for 2015, plus de overførte beløb fra 2014, bruges i I skemaet nedenfor er der en specifikation af beregningen af det forventede forbrug på anlæg i Forudsætningerne for det forventede forbrug indenfor anlægsrammen i 2015 er følgende: (i kr.): I alt anlægsramme overfor Staten Vesterskovvej 4A etablering af flygtningeboliger. Anlægsbevilling på Byrådet 17/ Overførte bruttoudgifter anlæg fra Skanderborg Citybad overført til Bruttobudgettering af "Salg af kommunale ejendomme"; 1 mio. kr. til sagsbehandling Nye ting i denne budgetopfølgning: Køb og renovering af Tippethøj 1 til flygtninge Salg af Skovly 2, handelsomkostninger 100 Hørning Hallen: Andel af rådighedsbeløb, der først forventes brugt i Anlægsbevilling afgivet på Byrådet 25/3-15: Okkerhytte ved Vestermølle Forventet forbrug på anlæg 2015 herefter Sager på vej til Byrådet om anlæg i 2015 Forøgelse af anlægsrammen til Byggemodninger Forventet forbrug på anlæg 2015 herefter Konklusionen er således, at anlægsrammen risikerer at blive overskredet med 38,4 mio. kr. i forhold til de sager som indstilles i denne budgetopfølgning. Dette kan stige til 46 mio. kr., når der tages hensyn til en eventuel sag til Byrådet om forøgelse af rammen til byggemodninger i I forbindelse med budgetopfølgningen er alle anlægsprojekter i 2015 gennemgået. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at alle projekter, på nær en del af projektet vedrørende Hørning Hallen, gennemføres i At forbrugsprocenten i maj 2015 er 7 pct.point højere end sidste år på samme tid, indikerer, at der er sandsynligt at nå dette mål. Der er indtil videre ikke økonomiske sanktioner forbundet med at overskride anlægsrammen for For det første afhænger dette af, hvad det samlede anlægsforbrug for samtlige kommuner er, og for det andet afhænger det af, om Staten vælger at indføre økonomiske sanktioner på anlægsforbruget. 14