c. E. F. Weyses symfonier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "c. E. F. Weyses symfonier"

Transkript

1 C. E. F. Weyses symfonier c. E. F. Weyses symfonier Af Carsten E. Hatting Weyses symfonier udgør måske nok kun en ret begrænset del af det repertoire, der prægede Københavns musikliv i slutningen af det 18. århundrede, men de signalerer en betydningsfuld udvikling. Det var i 1790'erne, at nogle af Haydns og Mozarts modne værker dukkede op på koncertprogrammerne og satte bevægelse i de musikalske smagsidealer. Der var tale om en ny musik, der på mange måder var krævende og udfordrende, og Weyse tog i høj grad ved lære af den. Weyses symfonier kan samtidig, set i sammenhæng med hans situation som ung komponist i byen, kaste nogle glimt ind over et lidt dunkelt belyst område af dansk musikhistorie og hj ælpe til at forme billedet af det koncertliv, der blev båret af pionerer, entusiastiske fagmusikere og ihærdige amatører samt - ikke at forglemme - et publikum, der var tilstrækkelig interesseret i musik til at belønne de aktive ved at betale for varen. Det vil være dristigt at tale om en egentlig dansk symfonisk tradition forud for disse syv symfonier. Ganske vist blev der på Det kgl. Teater - det vigtigste samlingssted for den borgerlige elite i København - før forestillingerne og i mellemakten ofte spillet symfonier. Det kan f. eks. ses af fire samlinger fra 1760'erne med håndskrevne symfonier i stemmebøger i Det kgl. Bibliotek. Der er tillige siden 1720'erne blevet givet koncerter i byen, hvor der efter al sandsynlighed også har været spillet symfonier. Og der eksisterer fra det 18. årh. en del enkeltvis overleverede symfoniske værker, komponeret her i landet, enten af danske komponister eller af udenlandske, der virkede her. Men repertoiret kan næppe kaldes sammenhængende. Snarere giver det indtryk af den brogede situation i europæisk musikliv i århundredets midterste årtier. De indførte værker afspejler de forskellige musikmiljøer, som symfonierne kom fra; og de tilflyttede musikere har for det meste bragt en tradition med sig. 11

2 C. E. F. Weyses symfonier Den tidligste af de kendte danske symfonier er Joh. Erasmus Iversens D dur symfoni fra Iversen var koncertmester i selskabet»det musikalske Societet«og arbejdede der sammen med Ludvig Holberg og JA. Scheibe. Societetets koncerter ophørte i 1749, men nye selskaber fulgte umiddelbart i dets spor. De næste symfonier i kronologisk rækkefølge er skrevet af JE. Hartmann og H.H. Zielche, der begge kom til byen fra kapellet i Plan, da de slesvig-holstenske hertugdømmer tilfaldt det danske kongehus efter den sidste hertugs død i 176l. Hartmann blev i 1768 koncertmester både i Det kgl. Kapel og i det ansete selskab»harmonien«(se s. 16 nedenfor). Selv om de fire symfonier af ham, som man kender, er komponeret før dette selskabs grundlæggelse i 1778, udelukker det naturligvis ikke, at de er blevet opført ved selskabets koncerter. Det samme kan siges om Zielches seks symfonier, alle fra F.L.Æ. Kunzen afløste i 1795 JA.P. Schulz som kgl. kapelmester, men havde allerede i 1780'erne opholdt sig i byen og i disse år taget aktiv del i de musikalske klubbers virksomhed, som det fremgår af en ny undersøgelse.2 M ham kendes to symfonier i hhv. G dur og g mol. Den første kan være komponeret i København eller i Kiel før 1787 og kendes i et arrangement for klaver. Derimod vides det ikke, hvornår den anden er blevet til. Den står i samme tonart, g mol, som Weyses l. symfoni, men de to værker ligner ellers slet ikke hinanden. Det overleverede symfoniske repertoire fra l780'erne omfatter endelig en gruppe værker af den relativt ukendte Simoni dall Croubelis3 samt en enkelt symfoni af den danskfødte Claus Schall. Det ville være mærkeligt, hvis Weyse ikke skulle have stiftet bekendtskab med nogle af disse symfonier. På den anden side tyder hans egne på, at han snarere søgte sine forbilleder hos andre komponister. Den unge Weyse Da C.E.F. Weyse som l5-årig i november 1789 kom til København, trådte han straks i lære som musiker hos den kgl. kapelmester JA.P. Schulz, som det havde været hensigten med hans rejse. Forbindelsen mellem det unge talent og hans kommende lærer var formidlet af Carl Friedrich Cramer, professor i Kiel, den måske vigtigste kontaktperson mellem hertugdømmernes musikliv og Københavns incl. det danske hofs. I årene forud for denne begivenhed havde Weyse i sin fødeby Altona dyrket musik under vejledning af sin mor og navnlig sin morfar, B.e. Heuser, der var kantor ved byens hovedkirke og lærer ved gymnasiet. Bedstefaderen gav ham tidligt regulær musikundervisning, og Weyse har til gengæld sammen med sin 12

3 c. E. F. Weyses symfonier yngre broder sunget i koret i kirken på de store festdage. Det var også Heuser, der tog ham med til koncerter i Altona og Hamburg. Weyse husker i sin selvbiografi fra 1 820, hvordan han blev ført gennem lange strækninger i byen for at høre» en ny Musik af Bach «. C.Ph.Em. Bach var på denne tid endnu Hamburgs berømte Musikdirektor. Og Weyse fortsætter: Wenn reisende Virtuosen in Altona oder Hamburg sich horen IieBen, versaumte er niemais hinzugehen, wobey ich und meine Mutter ihn gewohnlich begleiteten. Auf diese Weise bekam ich zu horen: den Abt Vogler, dessen Spiel groben Eindruck auf mich machte, Lolli, Cam pagnoli, Friedrich Benda und seine Frau, Madame Lange, Ambrosch und andere.. 4. Cramer beretter i sit tidsskrift» Magazin der Musik«,' at der hver lørdag siden august i gymnasiets sal blev givet en» Liebhaberconcert«, som var meget velbesøgt. Nu oplyser Weyse, at han indtil (formentlig fra ca ) tilbragte det meste af dagen hos bedstefaderen, så disse koncerter er sikkert heller ikke gået ham forbi. Koncerterne er vel alle blevet indledt og afsluttet af en symfoni, men Weyse nævner dem ikke. Også den meget musikinteresserede daværende syndicus Gaehler fik stor betydning for ham. Gennem Gaehlers teoretiske og praktiske undervisning er han blevet bekendt med C.Ph.Em. Bachs musik. Han opnåede dog ikke, trods bedste faderens anstrengelser for det, at blive elev af denne berømte mand. Gaehler har også forelagt ham J.S. Bachs værker, hvilket på den tid var mere bemærkelsesvær digt, da de kun var kendt af snævre kredse i Leipzig, Berlin og Hamburg. Men som særligt tegn på musikalsk dannelse kom det ham til gode ved den afgørende lejlighed, da han i København skulle præsentere sig for Schulz. Dennes første spørgsmål til den unge Weyse var:» Sind Sie Hr. Weyse?«- Zu dienen -»Spielen Sie Sachen von Sebastian Bach?«-Ja -» Konnen Sie diese Fuge spielen? «- Er gab mir das Thema an; ich kannte sie, wubte sie auswendig, und spielte sie ihm vor.» Das ist gut«, sagte er... 6 Den unge elev var altså ved sin ankomst til København temmelig vel forberedt til sin kommende uddannelse. I de næste 4-5 år kom han til at bo hos Schulz, og man må antage, at han har fulgt sin lærers arbejde med kapellet og teaterets sangere. Her har han naturligvis stiftet bekendtskab med sin lærers værker, musikken til 13

4 C. E. F. Weyses symfonier Racines»Athalia«(1790), Sedaines»Aline, Dronning af Golconda«(der havde haft premiere i januar 1789 og stadig stod på repertoiret) samt de store succes' er, Thaarups»Høstgildet«(1790),»Peters Bryllup«(1793) og P.A. Heibergs»Indtoget«(1793).7 Dertil har han hørt syngespil og operaer af bl.a. Dittersdorf, Naumann, H.O.C. Zinck, Georg Benda (hvis»ariadne paa Naxos«han allerede kendte fra tiden i Altona), Dezede, Gn try, V. Martin y Soler, Gluck og Claus Schall. Altså et repertoire af franske eller fransk-inspirerede syngespil, til tider skiftende med italienske buffo-operaer. J.G. Naumanns»Orpheus og Eurydice«må i disse omgivelser have taget sig ud som en klar undtagelse, omend det lader til, at publikum ikke belønnede anstrengelserne.8 Naumann havde som gæstekapelmester i sæsonen reformeret kapellet og som en del af sine forpligtelser komponeret denne store opera til samme libretto som Glucks og med lignende ambitioner. Den havde haft premiere på Det kgl. Teater i 1786 og krævede mange kræfter, så at sige hele det syngende og ikke-syngende skuespillerpersonales medvirken, og den var stadig på repertoiret i Weyses første år i København. Weyse må også have overværet de koncerter, der hyppigt blev givet på teateret, omrejsende virtuosers koncerter, kapellets enkekassekoncerter (siden 1791) samt de instrumentalkoncerter, som lejlighedsvis blev indlagt i teaterets forestillinger. Programmer fra disse koncerter er i almindelighed, når de overhovedet kendes, lidet detaljerede i deres oplysninger om, hvad der blev spillet og sunget. 9 Efter tidens skik lå hovedvægten på de optrædendes navne. Publikum må have anset netop disse oplysninger for at være de vigtigste. Weyse er - med Schulz' vidende og godkendelse - sideløbende blevet undervist af den meget musikkyndige kancellisekretær Peter Grønland, der også var af holstensk oprindelse. Man får gennem Weyses beskrivelse indtryk af en roligere og grundigere undervisning hos ham end den, han kunne regne med at få hos den travlt optagne og ofte sygdomsplagede kapelmester. Desuden lærte Weyse violinspil hos kapellets (tyskfødte) koncertmester Tiemroth, og han øvede sig i orgelspil i Vor Frelsers kirke, hvor teaterets syngemester H.O.C. Zinck et par år efter sin ankomst fra Ludwigslust i 1787 var blevet ansat som organist. De introduktioner, som Weyse havde haft med fra Cramer, har hj ulpet Weyse ind i især det tyske miljø i hovedstaden, ikke blot de musikalske kredse, men også St. Petri og Garnisons kirkes menigheder samt den aristokratiske kreds omkring finansministeren, grev Ernst Schimmelmann. Det ser dog ud til, at han har kunnet holde sig uden for de fejder og stridigheder mellem tysk og dansk, som netop flammede voldsomt op i årene , selv om han gennem sine bekendtskaber må have været nær på dem.1o Men at være tysktalende har ikke i sig selv været ensbetydende med at føle sig i modsætning til de danske. Weyse ser ikke ud 14

5 c. E. F. Weyses symfonier til at have udtalt sig om det, men H.O.C. Zinck, der var født i Husum i Slesvig, gør i indledningen til sit tidsskrift Die nordliche Harfe (1801) meget ud af, at han efter forskellige ansættelser i Hamburg og ved det Mecklenburg-Schwerinske Hof»seit 1787 in meinem lieben Vaterlande (mich) wieder gliicklich fiihle«. Skønt tysktalende, omend med udmærket kendskab til dansk, har han altså følt sig som dansker, og det kan også have været tilfældet for Weyse. Og det er bemærkelsesværdigt, at Weyse med årene helt tilegnede sig det danske sprog. Schulz hj alp ham i 1792 til et fast vikariat som organist ved Den reformerte kirke, hvor den calvinistiske menighed holdt til, og hvor der blev holdt tyske og franske gudstjenester. Han har her skullet stå til rådighed for organist Joh. Philip Klime og har fra begyndelsen næppe fået løn for sit arbejde, men da den gamle organist døde to år efter, kunne han til gengæld overtage embedet. En række af Weyses kompositioner fra disse år er samlet i to bind»jugendarbeiten«, dateret De rummer klaverværker og små sange til tyske tekster, i stil med Schulz'»Lieder im Volkston«. Enkelte af klaverværkerne kan meget vel være tænkt også som orgelmusik. Blandt kompositionerne er tillige et kor med orkester og med en stor afsluttende fuga,»der Herr ist Cott«, der viser frem mod Weyses senere kantater. Det har sin egen datering: juli 1794, og det er fristende netop at sætte det i forbindelse med hans ansættelse som organist. Hvordan Weyses liv egentlig formede sig i disse år, er svært at vide. De dokumentariske vidnesbyrd er beklageligt få. M de private breve, der er bevaret, kan man se tegn på en skrøbelig økonomi. Den har han, som meget andet ubehageligt, glemt i det selvbiografiske essay, han skrev i 1820, da hans situation var blevet anderledes stabil. Det forekommer f. eks. underligt, at vi er ganske uden kendskab til hans reaktion på så markante begivenheder i Københavns historie som Christiansborgs brand i februar 1794 og den store ildebrand juni Han boede i 1795 i Gothersgade og blev ikke direkte ramt af branden; (lige så heldig var han under bombardementet i 1807, da han var flyttet til Lille Kirkestræde). Men som borger i byen må han have mærket følgerne af katastrofen. Han har netop den sommer arbejdet på sine første tre symfonier, som er dateret hhv. 20/6, 17/9 og sept Om de bevarede partiturer så virkelig er dem, han skrev i de kritiske dage, eller de stammer fra de lidt senere omarbejdelser, skal blive diskuteret nedenfor. Klaveret, eller snarere: cembaloet, var imidlertid stadig Weyses hovedinstrument. Han må have udviklet sine færdigheder hurtigt, for allerede i 1790 skaffede Schulz ham lejlighed til at spille for hoffet. Det fik han både ros og penge for. Snart efter er han vel begyndt selv at tage elever, og det har heller ikke varet længe, før han er begyndt at optræde i selskabs- og foreningslivet. 15

6 C. E. F. Weyses symfonier Lidt om foreningerne Udover de koncerter, som jævnligt blev givet på Det kongelige Teater, havde byens borgere mulighed for at nyde musik i klubber og foreninger, der foranstaltede mere eller mindre offentlige koncerter. Medlemmerne af de musikalske selskaber var dels fagmusikere, dels amatører, musikinteresserede borgere. Deres koncerter kunne være forbeholdt medlemskredsen, men ikke så sjældent annonceredes der i stadens aviser også offentlige koncerter, hvor enhver kunne få adgang mod beta ling. Schulz har introduceret sin elev til en af de største af disse foreninger, selskabet»harmonien«. Det var stiftet i 1 778, og det havde i løbet af 1780' erne udviklet sig til det betydeligste i København. Det er karakteristisk og typisk for tiden, at selska bets virksomhed i høj grad var motiveret af velgørenhed. Assessor.J.H. Barens, der var kendt som filantrop,» de fattiges ven«, udgav i et lille jubilæumsskrift, hvori han skrev: Selskabets Hovedformaal var saaledes fra Begyndelsen selskabelig værdig Forlystelse, harmonisk forædlende Nydelse i de Fritimer, som ethvert Menneskes Daad tillader... Ved Ove Ise i, og Nydelse af en forædlende, Siælen opløftende, og til det Gode og Ædle stemmende Konst, ved sin Concert, ville det stige i Hoide... Jevnsides med hiint Formaal fik Selskabet senere et andet, et værdigere og ædlere Formaal, end blot morende Tidsfordriv. Ved Velgiorenhed vilde ethvert enkelt Medlem bidrage til sin, og til Selskabets Forædling... Det oprettede derfor en Kasse til ædel Anvendelse. I l Antallet af medlemmer var begrænset. Fra begyndelsen har man kun villet optage 60 medlemmer, men tallet var i 1780 oppe på 120 og ved bogens udgivelse 240, hvoraf de 20 var musicerende medlemmer med forpligtelse til at tage aktiv del i koncertvirksomheden. På det vilkår har vel F.L.Æ. Kunzen været medlem under sit første ophold i København fra I Cramers Magazin får selskabets koncerter på denne tid en helt pæn omtale. Orkesteret skal have bestået af 16 violiner, 4 bratscher, 4 violoncelli, 3 kontrabasser, 2 fløjter, 2 oboer, 2 horn og 2 fagotter. Men det skal have knebet med sangere' 2. Da Weyse i (kort efter Kunzens afrejse) blev introduceret, havde selskabet adresse i Vingårdsstræde, hvor man rådede over en koncertsal med "fortræffelige Egenskaber«." 16

7 C. E. F. Weyses Weyses egen koncert 20/ I 1798, tilsyneladende den eneste, som han selv foran staltede, blev»med det har moniske Selskabs Tilladelse«afholdt i koncertsalen i Vingaardsstræde om aftenen kl. 7. Programmet indledtes med en symfoni. Måske nr. 2 i C dur, som han kort forinden havde omarbejdet, men i hvert fold en af de fem første. Den»Final«, som afslutter programmet kan hove været symfoniens sidste sots. symfonier (oncert.. mrt! b.et bar n.'lte eetfl'abø t:iultbdft agttr.diii ant(l 10'.111 at give t (ammes 4:oncertfo;( i Vi ngaarb; flr(to!!øuertlagen m 20 :Jan. om 2tftenen :at. 7 en (lor \Joe RI. og :J'nflrumencahC:oncrrt, 9vit Jnt'rmling er faa{et»u;. S mpf)onie. J flt?eeel. St"'benbaQ{. i1io3art. fp:uet 4fWe,ft. ria. r,nges af :Jomfrue art9' 't'iolcnce11 ol1cerc -51:. june ;u,, rta f gu af mab ctløve-cin: onee.rt af 2 en 'Ciofin (on trt. w5r. \U.uinter af lt.igi}in4.. Sinat. 'Deel. 'tbitlu ot",»iuetterne f/taes fjof {l ", (elt) i wotberagabt \'To. 'Q4i i SrNen og ". 4.!lfe i tll'fncergaden n.. Il I tie eal og øm 2tfnnen t)ce :Jnbgangen f!lt" 4 UH. e,,,ffet. Weyse skriver, at han optrådte i koncerter i»harmonien «og i næsten alle musi kalske klubber, især med klaverkoncerter af Mozart. Det har været ganske almin deligt, at professionelle musikere var medlem af mere end en forening, og Weyse var i tillige musicerende medlem af»det musikalske Akademi«.'4 Dette selskabs koncerter blev indtil ledet af Det kgl. Kapels koncertmester Claus Schall,'5 og de roses i Cramers Magazin, hvor det dog tilføjes, at det kneb med økonomien. Lidt inde i det 1 9. årh. giver Kuhlau rosende vidnesbyrd o m koncerterne i såvel»harmonien «som»det musikalske Akademi«, men han tilføj er, at Haydns, Mozarts og Beethovens symfonier bliver udført bedst af Det kg!. Kapel. 1 6 Hjemme hos sig selv har Weyse musiceret sammen med H.O.C. Zinck og et par andre, måske endog Claus Schall. Flere er kommet til, så at der efterhånden kunne dannes et lille orkester. Man flyttede ud på Blågård, hvor Zinck var ansat som musiklærer ved seminariet og havde sin bolig, og antog navnet Det musikud øvende Selskab. Om det skriver Weyse, at her: lernte ich Mozarts und Haydns Sinfonien erst recht kennen, und stu dirte die Wurkung der Blasinstrumente.17 Weyse fortæller i et brev fra 1 1 / til Ludvig Zinck, der var søn af syngeme steren, at det ikke altid var nemt at klare sig i konkurrencen med andre selskaber om de bedste musikere, så at det kom til at gå op og ned med selskabets aktivitet.,. Medlemsskabet af Det musikudøvende Selskab kunne være et motiv, måske et 17

8 c. E. F. Weyses symfonier blandt flere, bag tilblivelsen af de syv symfonier, som blev komponeret ret hurtigt efter hinanden på denne tid. Han skrev mærkeligt nok aldrig flere symfonier. Som følge af den ulykkelige forelskelse ijulie Tutein, datteren af en velstillet københavnsk grosserer, var han i det hele taget ude af stand til at komponere i årene fra 1801 til Man skal dog notere sig, at han i denne kompositionspause næppe har været helt så passiv, som han selv beskriver det, og at han i hvert fald blev ført ind på andre musikalske baner. Han var kommet i gang med at skrive syngespil til teateret, utvivlsomt for et større publikum, og desuden kan hans virksomhed som organist ved Vor Frue kirke, byens største (fra 1805), og senere som hofkomponist (fra 1819) også lidt efter lidt have ført ham på afstand af det mere amatørprægede koncertliv. Omarbejdelsen af den 4. symfoni mellem 1809 og 1817 (sm!. nedenfor) tyder dog på, at han ikke helt havde brudt med koncertlivet. Symfonierne er tilsyneladende stadig blevet spillet. Fr. Kuhlau, der kom til København i slutningen af 1810, beskrev i et brev 1811 til Leipzig-forlæggeren G.C. Hartel koncertrepertoiret i byen. Man hører, skriver han: zuweilen auch eine Symphonie von dem originaleren Weise - einige seiner schonen, effectvollen Symphonien sind noch nicht gedruckt.j9 Det var dog to af dem blevet. Weyses mæcen, den velhavende købmand Constantin Brun, kendt også i eftertiden som ej er af Sophienholm, bekostede o. år 1800 udgivelsen af nr. 6 i c mol hos nodestikkeren Sonne i København. Få år senere blev Nr. 7 i Es dur trykt i Wien hos forlaget Bureau d'arts et d'industrie. Kuhlau kendte åbenbart også nogle af de andre, men hans appel til den tyske forlægger fik ingen virkning. Den musikalske baggrund Weyse har forud for sin debut som symfoniker kunnet forholde sig til en del kendte forbilleder. Til de indtryk, han bragte med sig fra Altona og Hamburg (sm!. ovenfor s. 13), føjede sig de talrige nye, han må have fået i København i de år, hvor han fulgte sin lærer, J.A.P. Schulz. Også her blev der naturligvis spillet symfonier. Nils Schiørring har tegnet et billede af repertoiret ved at pege på de symfonier afjoh.chr. og C.Ph.Em. Bach, K.F. Abel, Franz Beck, Chr. Cannabich, Leop. Hoffmann, Fr.:Jos. Gossec, der blev spillet på Det kg!. Teater samt (antagelig) i musikforeningerne.2o Men Weyse har, som stilen viser, i langt højere grad hentet sin inspiration fra Haydn og Mozart. 18

9 C. E. F. Weyses symfonier I 1945 beskrev Knud Jeppesen en samling noder, der var fundet på Det kg!. danske Musikkonservatorium i København.21 I samlingen lå en del symfonier i trykte stemmer fra slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Han antog, og det er ikke senere blevet betvivlet, at de har tilhørt nogle af de mange musikalske selskaber og klubber i byen i det 18. århundrede. Mere præcist tænkte han sig, at de kunne have hørt til Det musikalske Akademis efterladenskaber og ved en auktion ( ) være gået ind i p. w. Olsens musikalske lejebibliotek. Her befandt de sig i hvert fald omkring midten af århundredet. Nogle af udgaverne er senere end 1795 og har således ikke kunnet tjene Weyse som inspirationskilder i første halvdel af 1790'erne. De sene udgaver omfatter i øvrigt også eksemplarer af de trykte stemmer til Weyses egen 6. symfoni. Men selv når man renser listen for sådanne udgaver, bliver der ganske mange symfonier tilbage, som kan være blevet spillet i begyndelsen af 1790'erne.22 Det drejer sig om Haydns symfonier nr. 31, 44, 45, 48, 51, 53, 60, 62, 66, 67, 68, 76, 78, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, 92 og Hob. Ia:14 samt MozartsJupiter-symfoni KV 551. I denne liste må især det håndskrevne stemmesæt til Haydns symfoni nr. 44 interessere, da det bærer en påskrift, der peger på»harmonien«. Også i den samling, der har tilhørt kammerherre Giedde, og som er overdraget Det kgl. Bibliotek i København, findes enkelte Haydn-symfonier. M Mozart findes der en fløjtekvartet, et arrangement af en arie, men ingen symfoni. Giedde optrådte o hyppigt som fløjtenist i både»det harmoniske selskab«,»harmonien«og»det kongelige musikalske Akademi«. Han var chef for kapellet i årene og derefter administrator for Hofmusikarkivet på Christiansborg, der brændte 26/ Giedde døde i 1816, hvorefter hans enke solgte hans private samling, der indgik som del af det nye Hofmusikarkiv. Den udgivne katalog over samlingen23 bygger på en fortegnelse fra 1816 samt to andre sammenhørende> hvoraf det ene er dateret De er således begge så sene, at det er vanskeligt at se, hvilke værker der kan have relevans for koncertlivet i første halvdel af 1790'erne. En del af samlingen består desuden af håndskrevne noder, som vanskeligt lader sig datere. Men en mulighed består for tidlige udgaver af Haydns symfonier nr. 63, 71 og 75. Beklageligt nok er det for vanskeligt at godtgøre en forbindelse fra København til musiklivet i Odense til, at man tør anvende Sybille Reventlows resultater af undersøgelsen af nodesamiingen på Valdemars Slot på Tåsinge.24 Det kunne have været givende, især fordi indholdet af samlingen her er sammenholdt med regnskaberne for Odense Klub, så at indkøb af noder kan dateres. Forfatteren sammenligner repertoiret med, hvad der forekommer i et par private samlinger i København. Nogle sammenfald, især på kammermusikkens område, kunne pege 19

10 C. E. F. Weyses symfonier på, at forsyningen af noder i et vist omfang har flydt ad de samme kanaler fra Tyskland. Tilsvarende sammenligninger kan imidlertid ikke drages ved hj ælp af symfonierne. Mere nærliggende er Jens Henrik Koudals undersøgelse af musiksamlingen på Aalholm Slot.25 Greve Otto Ludvig Raben ( ), samlingens første indehaver, der selv spillede fløjte, deltog ofte i det københavnske musikliv i årene mellem ca og Desværre rummer hans samling kun en enkelt Symphonie concertante afviotti og nogle af Haydns kvartetter (Hob. III: 1-4, 6-12 og 19-36), men ingen egentlige symfonier. Det lader sig desuden næppe helt sikkert fastslå, i hvor høj grad samlingen er blevet suppleret efter 179l. Der forekommer et par tryk fra senere år. Musikhandelen i København er et sikrere fundament at bygge på. Dan Fogs undersøgelse26 oplyser for det 18. århundredes vedkommende ganske vist ikke så meget om præcise værktitler som om forlagskontakter. Det påvises her, at Henrik Gottwaldt i København fra 1770 og frem til 1793, hvor han solgte sin nodehandel til Adser Friberg, tilsyneladende havde god kontakt med Hummel i Amsterdam og Andre i OffenbachY Friberg overtog kontakten med disse forlæggere, og i en annonce fra 1794 nævner han som de mest yndede komponister Clementi, Haydn, Kozeluch, Mozart og Pleyel. Han modtog nye noder fra udlandet 2-3 gange om året.28 Selv om hans hus i juni 1795 nedbrændte sammen med store dele af København, er der gennem hans forlag antagelig solgt megen af den musik, Weyse har haft anledning til at høre. Symfonierne Da Weyse komponerede sin første symfoni, havde han endnu ikke beskæftiget sig med at komponere for orkester. I en eftertid, der er bekendt med symfoniens udvikling i det 19. århundrede til koncertlivets betydeligste, mest repræsentative genre, kan man fristes til at opfatte hans tidlige aktivitet på dette område som udslag af en ung komponists overmod. Men det var måske alligevel ikke så dristigt som så. Symfonien var på koncertprogrammet endnu blot forspil og afslutning, åbning og finale, en ramme om det egentlige. Det var de medvirkende virtuoser, vokale eller instrumentale, som blev fremhævet i annoncer og på plakater, og det var dem - langt snarere end komponisterne - der skulle tiltrække, og som tiltrak, det betalende publikum. Den orkesterbesætning, Weyse kræver i sine symfonier, er ikke stor, sammenlignet med det moderne symfoniorkester. Den omfatter en eller to fløjter, to 20

11 c. E. F. Weyses symfonier oboer, to fagotter, to horn og et 4- eller undertiden 5-stemmigt strygerkorps. Hertil kommer fra 2. symfoni at regne to trompeter og pauker. Det var et orkester af den størrelse, Haydn og Mozart skrev de fleste af deres symfonier for, og instrumentsammensætningen svarer også til, hvad der sædvanligvis blev anvendt i Det kgl. Kapel. Selv om Weyse måske ikke har haft så mange kapelmusici til rådighed, var det altså en besætning, han kendte. Men den lod sig variere. I den langsomme sats i 4. symfoni medvirker en enkelt klarinet. Det var et forholdsvis nyt og endnu ikke almindeligt brugt instrument. Kapellet havde nok siden begyndelsen af 1770'erne haft musikere, der kunne spille på det (eller på det lidt dybere bassethorn), på den anden side var det sj ældent i tidens symfoniske repertoire. Haydn havde det end ikke med i sine Parisersymfonier fra Weyse må i 1795 (eller 1796? sml. nedenfor) have kunnet disponere over en klarinettist, men det er måske betegnende, at han i denne Largo så at sige ikke bruger den solistisk og blot lader den forstærke og farve klangen i træblæsergruppen. Det kunne betyde, at der var grænser for, hvad Weyse turde kræve af den musiker, der som en sj ælden mulighed og måske tilfældigvis var til rådighed. Blot få år efter havde situationen åbenbart ændret sig. Da Weyse omarbejdede finalen af sin 2. symfoni til ouverture til "Sovedrikken«tilføjede han to klarinetter, ligesom han gjorde det i alle senere bearbejdelser til teateret og til koncerten i Musikforeningen i Også basuner kom undertiden til. Det tyder nok på et ændret klangideal, men også på de muligheder, som det gav, når musikken blev spillet af Det kgl. Kapel med dets stabile besætning. Der er i de syv symfonier mange tegn på, at Weyse bevidst valgte Haydn og Mozart som sine forbilleder. Hos dem har han fundet andet og mere, end han i øvrigt havde mødt i Altona og Hamburg og sine første år i København. Hans kendskab til de store wienerklassiske komponisters produktion har ganske vist været begrænset i forhold til det, man kan have i vore dage. Men Haydn var allerede en europæisk berømthed, Mozart var på vej til at blive det, og Schulz og Kunzen har gjort deres til at skærpe den unge komponists opmærksomhed over for storheden i denne ny musik. De lidt spredte kommentarer til hver symfoni, der her følger, prætenderer ikke at være en systematisk gennemgang, men markerer dog nogle træk, der viser, hvordan Weyse har taget ved lære. Incipits til satserne er udeladt. De findes i Dan Fogs fortegnelse over Weyses værker.29 I 1994 og 95 er alle syv symfonier blevet indspillet på tre CD'er af Det kgl. Kapel under ledelse af Michael Schønwandt

12 C. E. F. Weyses symfonier Symfoni nr. I i g mol DF Det er bemærkelsesværdigt, at Weyses første symfoni er skrevet i en moltonart. Langt størsteparten af de symfonier, der blev komponeret i anden halvdel af det 1 8. århundrede, stod i durtonarter, som gjorde dem lettere både at spille, ikke mindst for blæseinstrumenterne, og at opfatte. Denne dominerende karakter svarer til symfoniernes funktion som ramme om det egentlige indhold i koncerten. Moltonarter gav rigere muligheder for lidenskabeligt udtryk, f. eks. gennem en nuanceret melodik, harmonik og tonalitet, og fra begyndelsen af 1770 ' erne havde blandt andre Haydn og Mozart eksperimenteret med at give deres symfonier større udtrykskraft ved at vælge en moltonart som grundtonart. Weyse har måske kendt enkelte af disse mol symfonier, men hans forhold til tonarterne kan også have været bestemt af hans kendskab til C.Ph.Em. Bachs musik, der havde rødder tilbage til faderen, JS. Bachs tradition, hvor mol var lige så almindeligt som dur. Også satsfølgen er usædvanlig: Allegro con spirito Cg Minuetto 3/4 Es Andante 3/4 gjg Vivace Cg Molkarakteren og det intense udtryk høres fra begyndelsen af 1. sats i det markante hovedtema, hvis punkterede rytme kommer til at præge det meste af forløbet. Sidetemaet danner kortvarig kontrast, også hvor dets figurer indføres i modulationsdelen. Det omformes i reprisen fra dets oprindelige tonart B dur til g mol, ligesom det er sædvanligt i Mozarts molsatser. At 2. sats er en Minuetto er ikke så overraskende, som at den står i kontrastto narten Es dur. Hvor menuetter forekom som 2. eller 3. sats i en symfoni - og det ene var så almindeligt som det andet - stod de ellers altid i symfoniens hovedto nart. Den italienske betegnelse» Minuetto«var heller ikke særlig udbredt. Haydn brugte den sjældent, og Mozart aldrig. Men Weyse anvender den konsekvent, undtagen i de trykte udgaver af 6. og 7. symfoni og i omarbejdelsen af den 5. Almindelig er den også i C.Ph.Em. Bachs værker, og D. G. Tiirk kalder i sin Klavier Schule ( ), som Weyse havde studeret, satstypen for "Die Menuett, (Minu etto) Weyses sans for stærke tonale spændinger mærkes i forløbet af denne sats, ligesom i den første. De bevirker et næsten dramatisk forløb af menuetten. I den mere lyriske trio bærer oboen en fast og rolig melodi hen over strygernes tilbage holdne akkompagnement. «o 22

13 C. E. F. Weyses symfonier Med begyndelsen af den rolige tredie sats, et tema med fire variationer, vender tonarten g mol tilbage. Der er over temaets følsomme melodi meget af den romancetone, der kendes fra Weyses sange, og som man plejer at sige først brød igennem seks år senere i Teklas sang fra Schillers Wallenstein,»Der Eichwald brauset, die Wolken ziehn«, i Oehlenschlagers oversættelse»dybt Skoven bruser og Skyen gaar«.32 l, " ol Andante,, I -, r'-...-'c..lj!r- _e I...j J I J. J 1 T l '; -- l -- J I...J... I r.j if r "".J > 'I I r;-n J,-. r Nodeeksempel: tema af I. symfoni, 3. sats Finalen er en energisk vivace med et typisk moltema, der er udspændt mellem sekst og ledetone. I sin eftersætning rummer det et lille metrisk spil med en forkortelse og en gentagelse, der siger os, at det tragiske ikke stikker så dybt. Man kan i denne finalesats blive mindet om Haydns symfoni nr. 44 i e mol, (som også har menuetten som 2. sats ). Især fire forhold virker påfaldende: 1. temaets rytme og melodiske struktur. 2. begyndelse i strygerne alene, hvorefter blæserne sætter samlet ind, hos Weyse t. 6, hos Haydn t polyfon behandling a f temaet i ekspositionsdelen, hos Weyse t. 35ff, hos Haydn t. 29ff (strygersatsen). 4. omformning af temaet i beg. af modulationsdelen, hos Weyse t. 84ff, hos Haydn t. 75ff. Bemærk især det afsluttende opadrettede oktavspring. 23 I r l --L F

14 C. E. F. Weyses symfonier Haydn: Symphony N o _ 44. IV,. I,IV J IJ hu j IJhJIJnJIJprlrrnliuUJIdJJ#uJlj t. 341T Haydn: Sinfonia J J I l 44 I oj IL JO. t> JJ IL"'IL J he... IILt> "....!...,IL p Q 1- '--, IL e IL l!= IL t'_ U '"- L':" p.';-'1lt>1l 1L.. ILIL IL I, IV t. 84 ' I r I pj 3 u I cl d Haydn: Symphony no. 44, IV,,.. r I re r j r 113 J J J t. 75 tf I,J r IJ j t J Nodeeksempel til illustration af pkt. I, 3 og 4 Det kan på anden måde sandsynliggøres, at Weyse kendte denne Haydn-symfoni. Den indgik som håndskrevet stemmesæt i den samling, der o blev fundet på konservatoriets loft og siden beskrevet af Knud Jeppesen. Noderne bærer en påskrift, der peger på»harmonien «(se ovenfor s. 1 9 ). Symfoni nr. 2 i C dur DF Orkesteret er i forhold til 1. symfoni, som er komponeret tre måneder tidligere, forøget med endnu en fløjte, to trompeter ( Clarini) og pauker. Om det skyldes tonarten, eller om Weyse har ønsket at skabe et modstykke til den 1, symfoni, så 24

15 C. E. F. Weyses symfonier virker denne mere ligefrem, mindre kompliceret i sit udtryk. Det er et flot og fest ligt værk. Den første sats, en bred Allegro con brio i 3/4-takt, åbnes med et enkelt fanfa retema, der slår tonarten fast og ubesværet fører over til et sangbart, liedformet sidetema. Også dette bygger på treklangsbrydning, men let ornamenteret, så at det virker mere melodisk bøjeligt. Den flotte kadencegruppe bliver afrundet af en lille, drilsk epilog med fikse hemiolrytmer. Der er hele tiden frisk bevægelse, men intet større drama. Som i 1. symfoni er den langsomme sats en variationssats, men tempoet er brede e, adagio. Her som der bringes Weyses langt senere komponerede roman cernelodier i erindring: 2, II Nodeeksempe/: tema af 2. symfoni, 2. sots Variationerne byder på både klanglige og tonale kontraster. Begge virkninger udnyttes efter 4. variation (i f mol), der har brugt hele orkesteret. Nu fører en kort overledning tilbage til F dur, hvor hornene er parate til at gribe temaets melodi. Den klanglige effekt af romantisk naturlyrik overgås næppe af Weber. Til gengæld er det, som om Weyse i menuetten, der igen begynder med en treklangsbrydning, prøver at konkurrere med Haydn i sin brug af rytmisk-melo diske accentforskydninger og subtile klangskift. Navnlig i trioens anden del bliver fornemmelsen af den grundlæggende 3/4-takt en overgang ganske fortrængt, før det behager Weyse at føre tilhøreren på sporet igen. Den muntre finalesats leder også tanken hen på Weyses begejstring for de store wienerklassiske mestre. Allerede i hovedtemaets eftersætning optræder imitati oner. Sidetemaet er lige så rytmisk og melodisk bevæget og bringer med dynamisk kontrast (Weyse skriver»dolce«, dvs. piano) ny bevægelse ind i satsen. Kvikke modulationer og dansende polyfoni karakteriserer hele forløbet. 25

16 c. E. F. Weyses symfonier Symfoni nr. 3 i D dur DF Orkesteret er næsten det samme som i 2. symfoni, dog har Weyse åbenbart igen kun haft en enkelt fløj te til rådighed. l. sats, Allegro con brio, er en klangfuld D dur sats i lige takt med både frem drift og fyrighed. Hoved- og sidetema står i forventelig modsætning til hinanden, det første energisk og kraftigt, det andet blidt med klar opdeling mellem blæsere og strygere. Begge temaer er formet over brudte treklange, men rummer tillige virkningsfulde klanglige kontraster, der giver dem særpræg og karakter. I epilogen overrasker Weyse med opfindsomme rytmiske effekter: Nodeeksempel: symfoni nr 3, I. sats, t. 9 I ff - og igen må man tænke på Haydn. Men er denne sats let og livfuld, kaster den følgende andante maestoso os ind i en ganske anden stemning. Der skiftes fra D dur til d mol, og det fulde orkester sætter ind med maj estætiske rytmer, kraftigt understreget af markante basfigurer. Alvoren understreges af smerteligt spændte klange, korte forrevne motiver og dramatiske skift mellem forte og piano. Det kunne være Georg Bendas klagende toner til»ariadne på Naxos«, som Weyse optrådte med som barn, der her klinger igennem. Efter et midterparti i D dur, hvor Weyse lader træblæserne føre an i en 5-stemmig sats, vender det indledende molparti tilbage, let varieret. Mod slut ningen udvides det til en bred halvkadence, der lægger direkte op til den følgende sats. Det er vel netop denne overgang, der har været Weyses motiv til at fastholde grundtonen d her i andanten. Han har med sin halvslutning villet forbe rede vejen tilbage til den lyse D dur i 3. sats. Menuetsatsen gentager dur-mol kontrasten, idet Weyse igen vælger d mol til trio-delen. Der består også på anden måde et nært forhold mellem denne og de forrige satser. Mens menuetten har lidt af førstesatsens underfundighed, citerer blæserne i begyndelsen af trioen det markante bastema i den langsomme sats. Weyse får på denne usædvanlige måde knyttet menuetten til den majestætiske andante og forhindrer, at den stærke kontrast mellem de første to satser vejres bort. 26

17 C. E. F. Weyses symfonier Det sker til gengæld i finalen, hvor feststemningen vender tilbage. Den bærer betegnelsen allegretto, og der indledes med et friskt tema 3, IV Allegretto Nodeeksempel: 3. symfoni, 4. sots, temo. VI.,., i U=-, tt J, tj J, tt J, etlu, cif,"u.' O a ' e l' l' III/' og serveres et væld af vittige indfald: rytmiske, metriske, harmoniske og melodiske overraskelser. De kulminerer i tre takters generalpause kort før slutningen, fulgt af en tutti-indsats i F dur! Satsen drejes dog let og behændigt tilbage til hovedto narten. Selv om begyndelsen med det lette tema og muntre instrumentation kunne fremkalde forventning om en rondo, viser satsen sig dog som en klart formet sonatesats. Symfoni nr. 4 i e mol DF Som i sin 1. symfoni har Weyse her valgt en moltonart med de særlige muligheder den rummer for nuanceret og udtryksfuld harmonik. Orkesterbesætningen er næsten lige så stor som i den 2. symfoni, dvs. dobbelt blæserbesætning (fløjter, oboer, fagotter, horn og trompeter) og 4-5 stemmigt strygerkorps. Der medvirker ingen pauker, men i 2. sats optræder en klarinet. For første gang indleder Weyse 1. sats med en majestætisk Grave, der anslår den alvorlige karakter, tonartsvalget har antydet, og forbereder hovedsatsen. Allegroen indledes med et energisk tema. Det deler sig i en kraftig begyndelse og en blidere kontrast, stadig fyldt med rytmisk energi, og røber umiddelbart sine muligheder for polyfon behandling. Dette anlæg kommer til udfoldelse allerede i sidetemaet, der er et sangbart blæsertema, som netop bruger hovedtemaets indle dende figur som basmelodi. I fortsættelsen styres forløbet stadig af en variant af samme basrneladi med det karakteristiske formindskede kvintspring. Ekspo sitionsdelen er ganske stramt formet og med sine 81 t. relativt kort over for en gennemføring på 1 05 og en reprise på t. (foruden en lille koda på 14 t. ). I reprisen brydes molkarakteren et øj eblik af sidetemaet i en lysende E dur ( omend det i gennemføringen blev præsenteret i mol), men ellers hersker den intense alvor hele satsen igennem. 27 l'

18 C. E. F. Weyses symfonier Ligesom i l. og 3. symfoni forbliver Weyse i den langsomme sats, largoen, på symfoniens grundtone. Han skifter til E dur, men visker ikke den alvorlige stemning bort. Satsen er en sonatesats med en elegisk, næsten Mozart'sk begyndelse. Den skyldes ikke så meget den allerede omtalte enlige klarinet (der kun medvirker i denne sats, jvf. s. 21) som harmonikken og den vekslende brug af blæsere i forhold til en bærende strygersats. Et kontrastparti i H dur, der har et sidetemas funktion, har langt mere dramatisk karakter. Orkesterets tutti og de hurtigt bevægede figurer i strygerne kan minde om symfoniens langsomme optakt. De to udtryk veksler i satsens videre forløb, og kontrasten mellem dem vises hele tiden i ny klanglig belysning, f. eks. indledes reprisen af obo og horn, fint akkompagneret af strygerne. I satsens rolige udklang har blæserne næsten helt overtaget føringen. Selv menuetten sættes an i den alvorlige stemning med vægt på molkarakteren, og også her benytter Weyse en indledende figur, der lægger op til polyfoni, og som udnyttes kanonisk i satsens anden del. En fornem ynde præger derimod trioen, en vals i E dur. Her synes for en kort stund smilet at råde. I finalen viser Weyse sig som en kontrapunktets mester. Et indledningstema med faldende melodi fulgt af et orkestertutti danner blot en kort introduktion til det egentlige hovedtema. Det introduceres i celloerne og imiteres af de øvrige strygere i en regulær fuga. Efterhånden træder også blæserne til. Det er dog stadig kun begyndelsen, for dette tema holder sig satsen igennem "på scenen". Nodeeksempel: 4. symfoni, 4. sots Ret sent og næsten umærkeligt indføres et lidt roligere, mere sangbart sidetema. De to temaer kombineres i et forrygende polyfont spil i gennemføringen. Her inddrages tillige temaet fra satsens introduktion, så at der udfolder sig en vældig tripelfuga, samtidig med at satsen energisk bevæges rundt i stadigt nye tonarter. I reprisen må Weyse på Haydn'sk vis gå sine egne veje med nye kombinationer. Fugaekspositionen kan naturligvis ikke gentages, men temaernes kraft er endnu ikke udtømt, og kun en kraftig kadence formår at bremse det tætte, dramatiske forløb og sætte punktum for satsen. 28

19 C. E. F. Weyses symfonier Symfoni nr. S i Es dur DF Til denne symfoni har Weyse udskrevet to partiturer. Det ældste (SA) er dateret 7/ og viser symfonien i dens oprindelige skikkelse. Det andet (SB) fra 1 0/ blev til i anledning af en koncert i Musikforeningen.36 Nodeeksempel med incipits til alle satser, ine/. menuetternes trioer, i 5A og 5 8 i l. Maestoso Ii ::::b Idl b J J j E1 ti I r J J J J J j J fj ; Il J Il i"'! I r '---" J H Z: E E E I,. a: E E E Vll F F F r J I'i L1 U :9 Allegro assai f [ f [ Andante Andante. 76 '!. m l J IH J J u F Minuetto Menuetto J 76 J f Trio II. 3 ' IH J 'I J dolce r I 3 r J ;ti dolce r r r Allegro con spiritol 3 3 <::::> 1 32 l i J J LU J U " J7T (437 t.) prr (465 t.) :::=- Ob. U, I r J Uh U SPiri!J"TI I 3 I I IOr!IJ tflj I I Æp ::=I C mi. Fa r r I r Clarino, Comi Q]j Allegro (Iater addition: con r I = r J r Comi F IJ j ---r rrn ( 1 60 t.) ( 148 t.) (60 L) ( 56 t.) (24 t. ) Comi, Fagotti F r 80 Allegro con moto I r : 66 Maestoso l. Il D.J J (32 m.) r r F r I U F j J U J I r r r 29 (396 t.) (202 L)

20 c. E. F. Weyses symfonier (5A) Med rolig majestætisk værdighed, fuld klang og statelige, punkterede rytmer indledes den første sats. Hoveddelen, allegro assai, der følger, sættes an af et energisk treklangstema i fejende trefjerdedelstakt. Sidetemaet er mere melodisk bøjeligt. Det er først strygernes alene, men det gentages med støtte fra skiftende blæsergrupper. Et orkestertutti runder ekspositionsdelen af; undervejs indskyder Weyse en passage med modstilling af høje og dybe instrumentgrupper og dramatisk punkterede rytmer og citerer til sidst det indledende tema. Gennemføringen sættes i gang af et spring til C dur, og den modulatoriske bevægelse holdes levende, ikke mindst ved hj ælp af den indledende rytme og akkordfigurationerne. Det mangler heller ikke på polyfoni og kombinationer af figurer fra de to temaer. Reprisen forløber regelmæssigt, men i kodaen dukker nye små imitationer af hovedtemaet op, før satsen triumferende rundes af. Værdighed præger også anden sats, der står i B dur og er formet som sonatesats, ligesom den første. Men Weyse har en særlig overraskelse i ærmet. Snart træder en soloviolin frem af gruppen og føjer med figurationer og overgange i vekslen med orkesteret et koncerterende element til satsens tunge alvor. Man kunne se dette træk som en særlig cadeau til kapellet., koncertmester, Claus Schall, der selv havde komponeret to koncertante symfonier, og som i slutningen af 1790' erne meget vel kan have været med til at opføre denne symfoni i et af de musikalske selskaber. Satsen udvikler sig dog ikke til en egentlig sinfonia concertante endsige til en violinkoncert. I gennemføringsdelen har solisten således intet at sige, men dens brudte treklange og små toneguirlander dukker op igen i reprisen samt i en usædvanlig lang koda. Menuetten byder ikke på overraskelser. Den er regelmæssigt opbygget og virker med sine treklangstemaer ret traditionel. I den lettere instrumenterede trio fører en fløjte og en fagot an, ledsaget af pizzicato i strygerne og en markeret grundrytme i oboerne. Også i denne symfoni gnistrer finalen af polyfoni. Til den oprindelige betegnelse, allegro, har Weyse med anden skrift tilføjet con spirito. Satsen starter med et tre gange udhamret Es i det fulde orkester; violiner og bratscher binder med treklangsfigurationer over til tre gange B. Ledsaget af hurtige violinpassager bærer fløjterne en rolig Es dur skala igennem, før en kadence slutter indledningen. Fugatemaet, der er udledt af den indledende modstilling af grundtone og kvint, virker som var det mejslet i marmor. Det præsenteres af basserne og imiteres stemmevis opad gennem strygergruppen. Både dette og treklangsmotiver fra begyndelsen viser sig senere som gode vejvisere gennem modulationerne. En hurtig drejning til B dur viser, at satsen faktisk er en sonatesats. Hvor den nye tonart nås, kombinerer Weyse straks tonegentagelserne fra satsens start og fugate- 30

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 25. august 2013 kl. 13.00 FDF Gladsaxe Brass Band Friluftskoncert foran Sognets Hus I tilfælde af dårligt vejr gennemføres koncerten i Sognets Hus FDF Gladsaxe Brass Band byder på en varieret

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester Mussorgskijs Udstillingsbilleder med Aarhus Symfoniorkester Historien bag Udstillingsbilleder Komponisten Mussorgskij skrev dette musikstykke i 1874. Mussorgskijs nære ven maleren, arkitekten og designeren

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

KONCERT- PROGRAMMER SÆSON 2016/2017 MED FRANSKE ACCENTER - FOR HARPE OG TRE TRÆBLÆSERE STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER:

KONCERT- PROGRAMMER SÆSON 2016/2017 MED FRANSKE ACCENTER - FOR HARPE OG TRE TRÆBLÆSERE STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER: STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER: KONCERT- PROGRAMMER SÆSON 2016/2017 side 2 KASTANJETID EN KONCERT MED EFTERÅRSTONER side 3 NOVEMBERLYS side 6 EN GAVE I MUSIK side 4 WIENERKLASSIK MED FRANSKE ACCENTER

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Dmitrij Sjostakovitj:

Dmitrij Sjostakovitj: Dmitrij Sjostakovitj: Bureaukraten fra balletten Bolten 1 Stykket varer 2 minutter og 47 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 piccolofløjter, 2 oboer, engelskhorn, 2 klarinetter, es-klarinet, 2 fagotter,

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Mozart - en frontløber

Mozart - en frontløber 1 Mozart - en frontløber Viveca Servatius www.visdomsnettet.dk 2 Mozart - en frontløber Af Viveca Servatius (Oversættelse: Ebba Larsen) Ny musikstil En stor komponist er normalt et menneske, der samtidig

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår 2016. Fløng Kirke

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår 2016. Fløng Kirke Koncertprogram 1 Efterår 2015 og forår 2016 Fløng Kirke 2 Friluftskoncert Søndag den 30. august 2014 kl. 13.00 CARION Dóra Seres, fløjte Egils Upatnieks, obo Egīls Šēfers, klarinet David M.A.P. Palmquist,

Læs mere

Klassik. Videnskaben tager et stort opsving i denne periode med nye erkendelser af verdens sammenhæng og med en række

Klassik. Videnskaben tager et stort opsving i denne periode med nye erkendelser af verdens sammenhæng og med en række Klassik Tidsmæssig afgrænsning Den klassiske stilperiode afgrænses til årene 1750-c.1815. Imidlertid er der opbrud fra barokken allerede omkring år 1720. Perioden kulminerer i årene c. 1770-1815 med Haydn,

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Gradsprøver - introduktion

Gradsprøver - introduktion Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015 INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester

Læs mere

Symfoniorkestrets instrumenter

Symfoniorkestrets instrumenter Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert.

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. 1 plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. Kammermusik 2 I 1709 gennemførte Frederik d. IV en noget lyssky

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Musikalsk billedfortælling

Musikalsk billedfortælling B H Musikalsk Følg med os ind i komponisternes verden til de steder, de udfoldede deres geni. Mens billeder ruller over lærredet, fortæller vi medrivende og humoristisk om deres liv og spiller deres musik

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

De fleste mennesker kan fortælle

De fleste mennesker kan fortælle Slå dørene op til musikken Musik Fra indskoling til ungdomsuddannelser: Ensembler og orkestre i Region Midtjylland tilbyder klassiske musikoplevelser til mange forskellige aldersklasser. Tilbuddene er

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt Musik på Tværs Elevlyt Indhold Gnomus...3 Tuileries...5 Bydlo...7 Kyllingernes dans i æggeskallerne fra Udstillingsbilleder 1...9 Kyllingernes dans i æggeskallerne

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig præsenterer

Dansk Skoleforening for Sydslesvig præsenterer Dansk Skoleforening for Sydslesvig præsenterer SKoleforeningens UnderholdningsoRKester Tilmelding til optagelsesprøve Sæson 2015 2016 Hvad er SKURK? Det sejeste orkester i Sydslesvig naturligvis! Orkestret

Læs mere

JuelsmindeMusikforening

JuelsmindeMusikforening Formandsberetningen 15. januar 2014 Et helt år er gået og jeg står her igen, og jeg vil give Jer et tilbageblik og også lidt om 2014. Allerførst tak til bestyrelsen. Både før og efter skal der laves en

Læs mere

Musikundervisning efter skolen på skolen

Musikundervisning efter skolen på skolen Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Elisabeth Zeuthen Schneider Violin Anniina Leppäniemi Violin Anne Soren Bratsch Tobias van der Pals Cello Dora Seres Fløjte Olli Leppäniemi Klarinet

Elisabeth Zeuthen Schneider Violin Anniina Leppäniemi Violin Anne Soren Bratsch Tobias van der Pals Cello Dora Seres Fløjte Olli Leppäniemi Klarinet Elisabeth Zeuthen Schneider Violin Anniina Leppäniemi Violin Anne Soren Bratsch Tobias van der Pals Cello Dora Seres Fløjte Olli Leppäniemi Klarinet Sverre Larsen Klaver EN STOR TAK TIL: TOYOTA FONDEN

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Ny Musik for Strygere august 2016

Ny Musik for Strygere august 2016 Ny Musik for Strygere 23.-31. august 2016 Lecture recitals FOF Aarhus, Bispesalen Foredragsserien præsenteres i samarbejde med FOF Aarhus (lecture recitals er foredrag akkompagneret af musikeksempler,

Læs mere

Lyd, HiFi og Musik. Lyd

Lyd, HiFi og Musik. Lyd Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

DEBUTKONCERTER KATRINE I. KRISTIANSEN ORGEL OKTOBER 2013 NOVEMBER 2013 JANUAR 2014

DEBUTKONCERTER KATRINE I. KRISTIANSEN ORGEL OKTOBER 2013 NOVEMBER 2013 JANUAR 2014 OKTOBER 2013 Odense Koncerthus 5/10 kl. 12.00 Aarhus Domkirke 23/10 kl. 17.00 Vor Frelsers Kirke, Kbh 27/10 kl. 15.00 NOVEMBER 2013 SMKS, Esbjerg 6/11 kl. 19.30 JANUAR 2014 Haderslev Domkirke 24/1 kl.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

Ligesom vals, kan man danse tyroler-hopsa, og tyroler-hopsa i kreds er almindeligt i forlængelse af tyrolervals i kreds.

Ligesom vals, kan man danse tyroler-hopsa, og tyroler-hopsa i kreds er almindeligt i forlængelse af tyrolervals i kreds. HOPSA. I ingen andre lande, har de en folkemelodi som hopsa. Titlen optræder i nodebøger fra sidste halvdel af 1800-tallet, og dansen er måske blot et mere præcist navn for en tidligere valseform, eller

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Symfoniorkester koncert

Symfoniorkester koncert storstrøms symfoniorkester Symfoniorkester koncert Koncert søndag den 13. marts 2016 kl. 19:30 i Fuglebjerg-hallen Byagervej 2, 4250Fuglebjerg entré: 75, - kr. PROGRAM Johann Christian Bach: Sinfonia Ouverture

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

CITATER OG UDDRAG AF ANMELDELSER AF SPOR 2015. - Anmeldelse af afslutningskoncerten på SPOR 2015, Århus Stiftstidende, 11.

CITATER OG UDDRAG AF ANMELDELSER AF SPOR 2015. - Anmeldelse af afslutningskoncerten på SPOR 2015, Århus Stiftstidende, 11. PRESSEMAPPE 2015 CITATER OG UDDRAG AF ANMELDELSER AF SPOR 2015 Unge musiktalenter med en kriblende komponist i maven kan som noget nyt få undervisning i at sætte klange sammen på forårets SPOR-festival

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere