c. E. F. Weyses symfonier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "c. E. F. Weyses symfonier"

Transkript

1 C. E. F. Weyses symfonier c. E. F. Weyses symfonier Af Carsten E. Hatting Weyses symfonier udgør måske nok kun en ret begrænset del af det repertoire, der prægede Københavns musikliv i slutningen af det 18. århundrede, men de signalerer en betydningsfuld udvikling. Det var i 1790'erne, at nogle af Haydns og Mozarts modne værker dukkede op på koncertprogrammerne og satte bevægelse i de musikalske smagsidealer. Der var tale om en ny musik, der på mange måder var krævende og udfordrende, og Weyse tog i høj grad ved lære af den. Weyses symfonier kan samtidig, set i sammenhæng med hans situation som ung komponist i byen, kaste nogle glimt ind over et lidt dunkelt belyst område af dansk musikhistorie og hj ælpe til at forme billedet af det koncertliv, der blev båret af pionerer, entusiastiske fagmusikere og ihærdige amatører samt - ikke at forglemme - et publikum, der var tilstrækkelig interesseret i musik til at belønne de aktive ved at betale for varen. Det vil være dristigt at tale om en egentlig dansk symfonisk tradition forud for disse syv symfonier. Ganske vist blev der på Det kgl. Teater - det vigtigste samlingssted for den borgerlige elite i København - før forestillingerne og i mellemakten ofte spillet symfonier. Det kan f. eks. ses af fire samlinger fra 1760'erne med håndskrevne symfonier i stemmebøger i Det kgl. Bibliotek. Der er tillige siden 1720'erne blevet givet koncerter i byen, hvor der efter al sandsynlighed også har været spillet symfonier. Og der eksisterer fra det 18. årh. en del enkeltvis overleverede symfoniske værker, komponeret her i landet, enten af danske komponister eller af udenlandske, der virkede her. Men repertoiret kan næppe kaldes sammenhængende. Snarere giver det indtryk af den brogede situation i europæisk musikliv i århundredets midterste årtier. De indførte værker afspejler de forskellige musikmiljøer, som symfonierne kom fra; og de tilflyttede musikere har for det meste bragt en tradition med sig. 11

2 C. E. F. Weyses symfonier Den tidligste af de kendte danske symfonier er Joh. Erasmus Iversens D dur symfoni fra Iversen var koncertmester i selskabet»det musikalske Societet«og arbejdede der sammen med Ludvig Holberg og JA. Scheibe. Societetets koncerter ophørte i 1749, men nye selskaber fulgte umiddelbart i dets spor. De næste symfonier i kronologisk rækkefølge er skrevet af JE. Hartmann og H.H. Zielche, der begge kom til byen fra kapellet i Plan, da de slesvig-holstenske hertugdømmer tilfaldt det danske kongehus efter den sidste hertugs død i 176l. Hartmann blev i 1768 koncertmester både i Det kgl. Kapel og i det ansete selskab»harmonien«(se s. 16 nedenfor). Selv om de fire symfonier af ham, som man kender, er komponeret før dette selskabs grundlæggelse i 1778, udelukker det naturligvis ikke, at de er blevet opført ved selskabets koncerter. Det samme kan siges om Zielches seks symfonier, alle fra F.L.Æ. Kunzen afløste i 1795 JA.P. Schulz som kgl. kapelmester, men havde allerede i 1780'erne opholdt sig i byen og i disse år taget aktiv del i de musikalske klubbers virksomhed, som det fremgår af en ny undersøgelse.2 M ham kendes to symfonier i hhv. G dur og g mol. Den første kan være komponeret i København eller i Kiel før 1787 og kendes i et arrangement for klaver. Derimod vides det ikke, hvornår den anden er blevet til. Den står i samme tonart, g mol, som Weyses l. symfoni, men de to værker ligner ellers slet ikke hinanden. Det overleverede symfoniske repertoire fra l780'erne omfatter endelig en gruppe værker af den relativt ukendte Simoni dall Croubelis3 samt en enkelt symfoni af den danskfødte Claus Schall. Det ville være mærkeligt, hvis Weyse ikke skulle have stiftet bekendtskab med nogle af disse symfonier. På den anden side tyder hans egne på, at han snarere søgte sine forbilleder hos andre komponister. Den unge Weyse Da C.E.F. Weyse som l5-årig i november 1789 kom til København, trådte han straks i lære som musiker hos den kgl. kapelmester JA.P. Schulz, som det havde været hensigten med hans rejse. Forbindelsen mellem det unge talent og hans kommende lærer var formidlet af Carl Friedrich Cramer, professor i Kiel, den måske vigtigste kontaktperson mellem hertugdømmernes musikliv og Københavns incl. det danske hofs. I årene forud for denne begivenhed havde Weyse i sin fødeby Altona dyrket musik under vejledning af sin mor og navnlig sin morfar, B.e. Heuser, der var kantor ved byens hovedkirke og lærer ved gymnasiet. Bedstefaderen gav ham tidligt regulær musikundervisning, og Weyse har til gengæld sammen med sin 12

3 c. E. F. Weyses symfonier yngre broder sunget i koret i kirken på de store festdage. Det var også Heuser, der tog ham med til koncerter i Altona og Hamburg. Weyse husker i sin selvbiografi fra 1 820, hvordan han blev ført gennem lange strækninger i byen for at høre» en ny Musik af Bach «. C.Ph.Em. Bach var på denne tid endnu Hamburgs berømte Musikdirektor. Og Weyse fortsætter: Wenn reisende Virtuosen in Altona oder Hamburg sich horen IieBen, versaumte er niemais hinzugehen, wobey ich und meine Mutter ihn gewohnlich begleiteten. Auf diese Weise bekam ich zu horen: den Abt Vogler, dessen Spiel groben Eindruck auf mich machte, Lolli, Cam pagnoli, Friedrich Benda und seine Frau, Madame Lange, Ambrosch und andere.. 4. Cramer beretter i sit tidsskrift» Magazin der Musik«,' at der hver lørdag siden august i gymnasiets sal blev givet en» Liebhaberconcert«, som var meget velbesøgt. Nu oplyser Weyse, at han indtil (formentlig fra ca ) tilbragte det meste af dagen hos bedstefaderen, så disse koncerter er sikkert heller ikke gået ham forbi. Koncerterne er vel alle blevet indledt og afsluttet af en symfoni, men Weyse nævner dem ikke. Også den meget musikinteresserede daværende syndicus Gaehler fik stor betydning for ham. Gennem Gaehlers teoretiske og praktiske undervisning er han blevet bekendt med C.Ph.Em. Bachs musik. Han opnåede dog ikke, trods bedste faderens anstrengelser for det, at blive elev af denne berømte mand. Gaehler har også forelagt ham J.S. Bachs værker, hvilket på den tid var mere bemærkelsesvær digt, da de kun var kendt af snævre kredse i Leipzig, Berlin og Hamburg. Men som særligt tegn på musikalsk dannelse kom det ham til gode ved den afgørende lejlighed, da han i København skulle præsentere sig for Schulz. Dennes første spørgsmål til den unge Weyse var:» Sind Sie Hr. Weyse?«- Zu dienen -»Spielen Sie Sachen von Sebastian Bach?«-Ja -» Konnen Sie diese Fuge spielen? «- Er gab mir das Thema an; ich kannte sie, wubte sie auswendig, und spielte sie ihm vor.» Das ist gut«, sagte er... 6 Den unge elev var altså ved sin ankomst til København temmelig vel forberedt til sin kommende uddannelse. I de næste 4-5 år kom han til at bo hos Schulz, og man må antage, at han har fulgt sin lærers arbejde med kapellet og teaterets sangere. Her har han naturligvis stiftet bekendtskab med sin lærers værker, musikken til 13

4 C. E. F. Weyses symfonier Racines»Athalia«(1790), Sedaines»Aline, Dronning af Golconda«(der havde haft premiere i januar 1789 og stadig stod på repertoiret) samt de store succes' er, Thaarups»Høstgildet«(1790),»Peters Bryllup«(1793) og P.A. Heibergs»Indtoget«(1793).7 Dertil har han hørt syngespil og operaer af bl.a. Dittersdorf, Naumann, H.O.C. Zinck, Georg Benda (hvis»ariadne paa Naxos«han allerede kendte fra tiden i Altona), Dezede, Gn try, V. Martin y Soler, Gluck og Claus Schall. Altså et repertoire af franske eller fransk-inspirerede syngespil, til tider skiftende med italienske buffo-operaer. J.G. Naumanns»Orpheus og Eurydice«må i disse omgivelser have taget sig ud som en klar undtagelse, omend det lader til, at publikum ikke belønnede anstrengelserne.8 Naumann havde som gæstekapelmester i sæsonen reformeret kapellet og som en del af sine forpligtelser komponeret denne store opera til samme libretto som Glucks og med lignende ambitioner. Den havde haft premiere på Det kgl. Teater i 1786 og krævede mange kræfter, så at sige hele det syngende og ikke-syngende skuespillerpersonales medvirken, og den var stadig på repertoiret i Weyses første år i København. Weyse må også have overværet de koncerter, der hyppigt blev givet på teateret, omrejsende virtuosers koncerter, kapellets enkekassekoncerter (siden 1791) samt de instrumentalkoncerter, som lejlighedsvis blev indlagt i teaterets forestillinger. Programmer fra disse koncerter er i almindelighed, når de overhovedet kendes, lidet detaljerede i deres oplysninger om, hvad der blev spillet og sunget. 9 Efter tidens skik lå hovedvægten på de optrædendes navne. Publikum må have anset netop disse oplysninger for at være de vigtigste. Weyse er - med Schulz' vidende og godkendelse - sideløbende blevet undervist af den meget musikkyndige kancellisekretær Peter Grønland, der også var af holstensk oprindelse. Man får gennem Weyses beskrivelse indtryk af en roligere og grundigere undervisning hos ham end den, han kunne regne med at få hos den travlt optagne og ofte sygdomsplagede kapelmester. Desuden lærte Weyse violinspil hos kapellets (tyskfødte) koncertmester Tiemroth, og han øvede sig i orgelspil i Vor Frelsers kirke, hvor teaterets syngemester H.O.C. Zinck et par år efter sin ankomst fra Ludwigslust i 1787 var blevet ansat som organist. De introduktioner, som Weyse havde haft med fra Cramer, har hj ulpet Weyse ind i især det tyske miljø i hovedstaden, ikke blot de musikalske kredse, men også St. Petri og Garnisons kirkes menigheder samt den aristokratiske kreds omkring finansministeren, grev Ernst Schimmelmann. Det ser dog ud til, at han har kunnet holde sig uden for de fejder og stridigheder mellem tysk og dansk, som netop flammede voldsomt op i årene , selv om han gennem sine bekendtskaber må have været nær på dem.1o Men at være tysktalende har ikke i sig selv været ensbetydende med at føle sig i modsætning til de danske. Weyse ser ikke ud 14

5 c. E. F. Weyses symfonier til at have udtalt sig om det, men H.O.C. Zinck, der var født i Husum i Slesvig, gør i indledningen til sit tidsskrift Die nordliche Harfe (1801) meget ud af, at han efter forskellige ansættelser i Hamburg og ved det Mecklenburg-Schwerinske Hof»seit 1787 in meinem lieben Vaterlande (mich) wieder gliicklich fiihle«. Skønt tysktalende, omend med udmærket kendskab til dansk, har han altså følt sig som dansker, og det kan også have været tilfældet for Weyse. Og det er bemærkelsesværdigt, at Weyse med årene helt tilegnede sig det danske sprog. Schulz hj alp ham i 1792 til et fast vikariat som organist ved Den reformerte kirke, hvor den calvinistiske menighed holdt til, og hvor der blev holdt tyske og franske gudstjenester. Han har her skullet stå til rådighed for organist Joh. Philip Klime og har fra begyndelsen næppe fået løn for sit arbejde, men da den gamle organist døde to år efter, kunne han til gengæld overtage embedet. En række af Weyses kompositioner fra disse år er samlet i to bind»jugendarbeiten«, dateret De rummer klaverværker og små sange til tyske tekster, i stil med Schulz'»Lieder im Volkston«. Enkelte af klaverværkerne kan meget vel være tænkt også som orgelmusik. Blandt kompositionerne er tillige et kor med orkester og med en stor afsluttende fuga,»der Herr ist Cott«, der viser frem mod Weyses senere kantater. Det har sin egen datering: juli 1794, og det er fristende netop at sætte det i forbindelse med hans ansættelse som organist. Hvordan Weyses liv egentlig formede sig i disse år, er svært at vide. De dokumentariske vidnesbyrd er beklageligt få. M de private breve, der er bevaret, kan man se tegn på en skrøbelig økonomi. Den har han, som meget andet ubehageligt, glemt i det selvbiografiske essay, han skrev i 1820, da hans situation var blevet anderledes stabil. Det forekommer f. eks. underligt, at vi er ganske uden kendskab til hans reaktion på så markante begivenheder i Københavns historie som Christiansborgs brand i februar 1794 og den store ildebrand juni Han boede i 1795 i Gothersgade og blev ikke direkte ramt af branden; (lige så heldig var han under bombardementet i 1807, da han var flyttet til Lille Kirkestræde). Men som borger i byen må han have mærket følgerne af katastrofen. Han har netop den sommer arbejdet på sine første tre symfonier, som er dateret hhv. 20/6, 17/9 og sept Om de bevarede partiturer så virkelig er dem, han skrev i de kritiske dage, eller de stammer fra de lidt senere omarbejdelser, skal blive diskuteret nedenfor. Klaveret, eller snarere: cembaloet, var imidlertid stadig Weyses hovedinstrument. Han må have udviklet sine færdigheder hurtigt, for allerede i 1790 skaffede Schulz ham lejlighed til at spille for hoffet. Det fik han både ros og penge for. Snart efter er han vel begyndt selv at tage elever, og det har heller ikke varet længe, før han er begyndt at optræde i selskabs- og foreningslivet. 15

6 C. E. F. Weyses symfonier Lidt om foreningerne Udover de koncerter, som jævnligt blev givet på Det kongelige Teater, havde byens borgere mulighed for at nyde musik i klubber og foreninger, der foranstaltede mere eller mindre offentlige koncerter. Medlemmerne af de musikalske selskaber var dels fagmusikere, dels amatører, musikinteresserede borgere. Deres koncerter kunne være forbeholdt medlemskredsen, men ikke så sjældent annonceredes der i stadens aviser også offentlige koncerter, hvor enhver kunne få adgang mod beta ling. Schulz har introduceret sin elev til en af de største af disse foreninger, selskabet»harmonien«. Det var stiftet i 1 778, og det havde i løbet af 1780' erne udviklet sig til det betydeligste i København. Det er karakteristisk og typisk for tiden, at selska bets virksomhed i høj grad var motiveret af velgørenhed. Assessor.J.H. Barens, der var kendt som filantrop,» de fattiges ven«, udgav i et lille jubilæumsskrift, hvori han skrev: Selskabets Hovedformaal var saaledes fra Begyndelsen selskabelig værdig Forlystelse, harmonisk forædlende Nydelse i de Fritimer, som ethvert Menneskes Daad tillader... Ved Ove Ise i, og Nydelse af en forædlende, Siælen opløftende, og til det Gode og Ædle stemmende Konst, ved sin Concert, ville det stige i Hoide... Jevnsides med hiint Formaal fik Selskabet senere et andet, et værdigere og ædlere Formaal, end blot morende Tidsfordriv. Ved Velgiorenhed vilde ethvert enkelt Medlem bidrage til sin, og til Selskabets Forædling... Det oprettede derfor en Kasse til ædel Anvendelse. I l Antallet af medlemmer var begrænset. Fra begyndelsen har man kun villet optage 60 medlemmer, men tallet var i 1780 oppe på 120 og ved bogens udgivelse 240, hvoraf de 20 var musicerende medlemmer med forpligtelse til at tage aktiv del i koncertvirksomheden. På det vilkår har vel F.L.Æ. Kunzen været medlem under sit første ophold i København fra I Cramers Magazin får selskabets koncerter på denne tid en helt pæn omtale. Orkesteret skal have bestået af 16 violiner, 4 bratscher, 4 violoncelli, 3 kontrabasser, 2 fløjter, 2 oboer, 2 horn og 2 fagotter. Men det skal have knebet med sangere' 2. Da Weyse i (kort efter Kunzens afrejse) blev introduceret, havde selskabet adresse i Vingårdsstræde, hvor man rådede over en koncertsal med "fortræffelige Egenskaber«." 16

7 C. E. F. Weyses Weyses egen koncert 20/ I 1798, tilsyneladende den eneste, som han selv foran staltede, blev»med det har moniske Selskabs Tilladelse«afholdt i koncertsalen i Vingaardsstræde om aftenen kl. 7. Programmet indledtes med en symfoni. Måske nr. 2 i C dur, som han kort forinden havde omarbejdet, men i hvert fold en af de fem første. Den»Final«, som afslutter programmet kan hove været symfoniens sidste sots. symfonier (oncert.. mrt! b.et bar n.'lte eetfl'abø t:iultbdft agttr.diii ant(l 10'.111 at give t (ammes 4:oncertfo;( i Vi ngaarb; flr(to!!øuertlagen m 20 :Jan. om 2tftenen :at. 7 en (lor \Joe RI. og :J'nflrumencahC:oncrrt, 9vit Jnt'rmling er faa{et»u;. S mpf)onie. J flt?eeel. St"'benbaQ{. i1io3art. fp:uet 4fWe,ft. ria. r,nges af :Jomfrue art9' 't'iolcnce11 ol1cerc -51:. june ;u,, rta f gu af mab ctløve-cin: onee.rt af 2 en 'Ciofin (on trt. w5r. \U.uinter af lt.igi}in4.. Sinat. 'Deel. 'tbitlu ot",»iuetterne f/taes fjof {l ", (elt) i wotberagabt \'To. 'Q4i i SrNen og ". 4.!lfe i tll'fncergaden n.. Il I tie eal og øm 2tfnnen t)ce :Jnbgangen f!lt" 4 UH. e,,,ffet. Weyse skriver, at han optrådte i koncerter i»harmonien «og i næsten alle musi kalske klubber, især med klaverkoncerter af Mozart. Det har været ganske almin deligt, at professionelle musikere var medlem af mere end en forening, og Weyse var i tillige musicerende medlem af»det musikalske Akademi«.'4 Dette selskabs koncerter blev indtil ledet af Det kgl. Kapels koncertmester Claus Schall,'5 og de roses i Cramers Magazin, hvor det dog tilføjes, at det kneb med økonomien. Lidt inde i det 1 9. årh. giver Kuhlau rosende vidnesbyrd o m koncerterne i såvel»harmonien «som»det musikalske Akademi«, men han tilføj er, at Haydns, Mozarts og Beethovens symfonier bliver udført bedst af Det kg!. Kapel. 1 6 Hjemme hos sig selv har Weyse musiceret sammen med H.O.C. Zinck og et par andre, måske endog Claus Schall. Flere er kommet til, så at der efterhånden kunne dannes et lille orkester. Man flyttede ud på Blågård, hvor Zinck var ansat som musiklærer ved seminariet og havde sin bolig, og antog navnet Det musikud øvende Selskab. Om det skriver Weyse, at her: lernte ich Mozarts und Haydns Sinfonien erst recht kennen, und stu dirte die Wurkung der Blasinstrumente.17 Weyse fortæller i et brev fra 1 1 / til Ludvig Zinck, der var søn af syngeme steren, at det ikke altid var nemt at klare sig i konkurrencen med andre selskaber om de bedste musikere, så at det kom til at gå op og ned med selskabets aktivitet.,. Medlemsskabet af Det musikudøvende Selskab kunne være et motiv, måske et 17

8 c. E. F. Weyses symfonier blandt flere, bag tilblivelsen af de syv symfonier, som blev komponeret ret hurtigt efter hinanden på denne tid. Han skrev mærkeligt nok aldrig flere symfonier. Som følge af den ulykkelige forelskelse ijulie Tutein, datteren af en velstillet københavnsk grosserer, var han i det hele taget ude af stand til at komponere i årene fra 1801 til Man skal dog notere sig, at han i denne kompositionspause næppe har været helt så passiv, som han selv beskriver det, og at han i hvert fald blev ført ind på andre musikalske baner. Han var kommet i gang med at skrive syngespil til teateret, utvivlsomt for et større publikum, og desuden kan hans virksomhed som organist ved Vor Frue kirke, byens største (fra 1805), og senere som hofkomponist (fra 1819) også lidt efter lidt have ført ham på afstand af det mere amatørprægede koncertliv. Omarbejdelsen af den 4. symfoni mellem 1809 og 1817 (sm!. nedenfor) tyder dog på, at han ikke helt havde brudt med koncertlivet. Symfonierne er tilsyneladende stadig blevet spillet. Fr. Kuhlau, der kom til København i slutningen af 1810, beskrev i et brev 1811 til Leipzig-forlæggeren G.C. Hartel koncertrepertoiret i byen. Man hører, skriver han: zuweilen auch eine Symphonie von dem originaleren Weise - einige seiner schonen, effectvollen Symphonien sind noch nicht gedruckt.j9 Det var dog to af dem blevet. Weyses mæcen, den velhavende købmand Constantin Brun, kendt også i eftertiden som ej er af Sophienholm, bekostede o. år 1800 udgivelsen af nr. 6 i c mol hos nodestikkeren Sonne i København. Få år senere blev Nr. 7 i Es dur trykt i Wien hos forlaget Bureau d'arts et d'industrie. Kuhlau kendte åbenbart også nogle af de andre, men hans appel til den tyske forlægger fik ingen virkning. Den musikalske baggrund Weyse har forud for sin debut som symfoniker kunnet forholde sig til en del kendte forbilleder. Til de indtryk, han bragte med sig fra Altona og Hamburg (sm!. ovenfor s. 13), føjede sig de talrige nye, han må have fået i København i de år, hvor han fulgte sin lærer, J.A.P. Schulz. Også her blev der naturligvis spillet symfonier. Nils Schiørring har tegnet et billede af repertoiret ved at pege på de symfonier afjoh.chr. og C.Ph.Em. Bach, K.F. Abel, Franz Beck, Chr. Cannabich, Leop. Hoffmann, Fr.:Jos. Gossec, der blev spillet på Det kg!. Teater samt (antagelig) i musikforeningerne.2o Men Weyse har, som stilen viser, i langt højere grad hentet sin inspiration fra Haydn og Mozart. 18

9 C. E. F. Weyses symfonier I 1945 beskrev Knud Jeppesen en samling noder, der var fundet på Det kg!. danske Musikkonservatorium i København.21 I samlingen lå en del symfonier i trykte stemmer fra slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Han antog, og det er ikke senere blevet betvivlet, at de har tilhørt nogle af de mange musikalske selskaber og klubber i byen i det 18. århundrede. Mere præcist tænkte han sig, at de kunne have hørt til Det musikalske Akademis efterladenskaber og ved en auktion ( ) være gået ind i p. w. Olsens musikalske lejebibliotek. Her befandt de sig i hvert fald omkring midten af århundredet. Nogle af udgaverne er senere end 1795 og har således ikke kunnet tjene Weyse som inspirationskilder i første halvdel af 1790'erne. De sene udgaver omfatter i øvrigt også eksemplarer af de trykte stemmer til Weyses egen 6. symfoni. Men selv når man renser listen for sådanne udgaver, bliver der ganske mange symfonier tilbage, som kan være blevet spillet i begyndelsen af 1790'erne.22 Det drejer sig om Haydns symfonier nr. 31, 44, 45, 48, 51, 53, 60, 62, 66, 67, 68, 76, 78, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, 92 og Hob. Ia:14 samt MozartsJupiter-symfoni KV 551. I denne liste må især det håndskrevne stemmesæt til Haydns symfoni nr. 44 interessere, da det bærer en påskrift, der peger på»harmonien«. Også i den samling, der har tilhørt kammerherre Giedde, og som er overdraget Det kgl. Bibliotek i København, findes enkelte Haydn-symfonier. M Mozart findes der en fløjtekvartet, et arrangement af en arie, men ingen symfoni. Giedde optrådte o hyppigt som fløjtenist i både»det harmoniske selskab«,»harmonien«og»det kongelige musikalske Akademi«. Han var chef for kapellet i årene og derefter administrator for Hofmusikarkivet på Christiansborg, der brændte 26/ Giedde døde i 1816, hvorefter hans enke solgte hans private samling, der indgik som del af det nye Hofmusikarkiv. Den udgivne katalog over samlingen23 bygger på en fortegnelse fra 1816 samt to andre sammenhørende> hvoraf det ene er dateret De er således begge så sene, at det er vanskeligt at se, hvilke værker der kan have relevans for koncertlivet i første halvdel af 1790'erne. En del af samlingen består desuden af håndskrevne noder, som vanskeligt lader sig datere. Men en mulighed består for tidlige udgaver af Haydns symfonier nr. 63, 71 og 75. Beklageligt nok er det for vanskeligt at godtgøre en forbindelse fra København til musiklivet i Odense til, at man tør anvende Sybille Reventlows resultater af undersøgelsen af nodesamiingen på Valdemars Slot på Tåsinge.24 Det kunne have været givende, især fordi indholdet af samlingen her er sammenholdt med regnskaberne for Odense Klub, så at indkøb af noder kan dateres. Forfatteren sammenligner repertoiret med, hvad der forekommer i et par private samlinger i København. Nogle sammenfald, især på kammermusikkens område, kunne pege 19

10 C. E. F. Weyses symfonier på, at forsyningen af noder i et vist omfang har flydt ad de samme kanaler fra Tyskland. Tilsvarende sammenligninger kan imidlertid ikke drages ved hj ælp af symfonierne. Mere nærliggende er Jens Henrik Koudals undersøgelse af musiksamlingen på Aalholm Slot.25 Greve Otto Ludvig Raben ( ), samlingens første indehaver, der selv spillede fløjte, deltog ofte i det københavnske musikliv i årene mellem ca og Desværre rummer hans samling kun en enkelt Symphonie concertante afviotti og nogle af Haydns kvartetter (Hob. III: 1-4, 6-12 og 19-36), men ingen egentlige symfonier. Det lader sig desuden næppe helt sikkert fastslå, i hvor høj grad samlingen er blevet suppleret efter 179l. Der forekommer et par tryk fra senere år. Musikhandelen i København er et sikrere fundament at bygge på. Dan Fogs undersøgelse26 oplyser for det 18. århundredes vedkommende ganske vist ikke så meget om præcise værktitler som om forlagskontakter. Det påvises her, at Henrik Gottwaldt i København fra 1770 og frem til 1793, hvor han solgte sin nodehandel til Adser Friberg, tilsyneladende havde god kontakt med Hummel i Amsterdam og Andre i OffenbachY Friberg overtog kontakten med disse forlæggere, og i en annonce fra 1794 nævner han som de mest yndede komponister Clementi, Haydn, Kozeluch, Mozart og Pleyel. Han modtog nye noder fra udlandet 2-3 gange om året.28 Selv om hans hus i juni 1795 nedbrændte sammen med store dele af København, er der gennem hans forlag antagelig solgt megen af den musik, Weyse har haft anledning til at høre. Symfonierne Da Weyse komponerede sin første symfoni, havde han endnu ikke beskæftiget sig med at komponere for orkester. I en eftertid, der er bekendt med symfoniens udvikling i det 19. århundrede til koncertlivets betydeligste, mest repræsentative genre, kan man fristes til at opfatte hans tidlige aktivitet på dette område som udslag af en ung komponists overmod. Men det var måske alligevel ikke så dristigt som så. Symfonien var på koncertprogrammet endnu blot forspil og afslutning, åbning og finale, en ramme om det egentlige. Det var de medvirkende virtuoser, vokale eller instrumentale, som blev fremhævet i annoncer og på plakater, og det var dem - langt snarere end komponisterne - der skulle tiltrække, og som tiltrak, det betalende publikum. Den orkesterbesætning, Weyse kræver i sine symfonier, er ikke stor, sammenlignet med det moderne symfoniorkester. Den omfatter en eller to fløjter, to 20

11 c. E. F. Weyses symfonier oboer, to fagotter, to horn og et 4- eller undertiden 5-stemmigt strygerkorps. Hertil kommer fra 2. symfoni at regne to trompeter og pauker. Det var et orkester af den størrelse, Haydn og Mozart skrev de fleste af deres symfonier for, og instrumentsammensætningen svarer også til, hvad der sædvanligvis blev anvendt i Det kgl. Kapel. Selv om Weyse måske ikke har haft så mange kapelmusici til rådighed, var det altså en besætning, han kendte. Men den lod sig variere. I den langsomme sats i 4. symfoni medvirker en enkelt klarinet. Det var et forholdsvis nyt og endnu ikke almindeligt brugt instrument. Kapellet havde nok siden begyndelsen af 1770'erne haft musikere, der kunne spille på det (eller på det lidt dybere bassethorn), på den anden side var det sj ældent i tidens symfoniske repertoire. Haydn havde det end ikke med i sine Parisersymfonier fra Weyse må i 1795 (eller 1796? sml. nedenfor) have kunnet disponere over en klarinettist, men det er måske betegnende, at han i denne Largo så at sige ikke bruger den solistisk og blot lader den forstærke og farve klangen i træblæsergruppen. Det kunne betyde, at der var grænser for, hvad Weyse turde kræve af den musiker, der som en sj ælden mulighed og måske tilfældigvis var til rådighed. Blot få år efter havde situationen åbenbart ændret sig. Da Weyse omarbejdede finalen af sin 2. symfoni til ouverture til "Sovedrikken«tilføjede han to klarinetter, ligesom han gjorde det i alle senere bearbejdelser til teateret og til koncerten i Musikforeningen i Også basuner kom undertiden til. Det tyder nok på et ændret klangideal, men også på de muligheder, som det gav, når musikken blev spillet af Det kgl. Kapel med dets stabile besætning. Der er i de syv symfonier mange tegn på, at Weyse bevidst valgte Haydn og Mozart som sine forbilleder. Hos dem har han fundet andet og mere, end han i øvrigt havde mødt i Altona og Hamburg og sine første år i København. Hans kendskab til de store wienerklassiske komponisters produktion har ganske vist været begrænset i forhold til det, man kan have i vore dage. Men Haydn var allerede en europæisk berømthed, Mozart var på vej til at blive det, og Schulz og Kunzen har gjort deres til at skærpe den unge komponists opmærksomhed over for storheden i denne ny musik. De lidt spredte kommentarer til hver symfoni, der her følger, prætenderer ikke at være en systematisk gennemgang, men markerer dog nogle træk, der viser, hvordan Weyse har taget ved lære. Incipits til satserne er udeladt. De findes i Dan Fogs fortegnelse over Weyses værker.29 I 1994 og 95 er alle syv symfonier blevet indspillet på tre CD'er af Det kgl. Kapel under ledelse af Michael Schønwandt

12 C. E. F. Weyses symfonier Symfoni nr. I i g mol DF Det er bemærkelsesværdigt, at Weyses første symfoni er skrevet i en moltonart. Langt størsteparten af de symfonier, der blev komponeret i anden halvdel af det 1 8. århundrede, stod i durtonarter, som gjorde dem lettere både at spille, ikke mindst for blæseinstrumenterne, og at opfatte. Denne dominerende karakter svarer til symfoniernes funktion som ramme om det egentlige indhold i koncerten. Moltonarter gav rigere muligheder for lidenskabeligt udtryk, f. eks. gennem en nuanceret melodik, harmonik og tonalitet, og fra begyndelsen af 1770 ' erne havde blandt andre Haydn og Mozart eksperimenteret med at give deres symfonier større udtrykskraft ved at vælge en moltonart som grundtonart. Weyse har måske kendt enkelte af disse mol symfonier, men hans forhold til tonarterne kan også have været bestemt af hans kendskab til C.Ph.Em. Bachs musik, der havde rødder tilbage til faderen, JS. Bachs tradition, hvor mol var lige så almindeligt som dur. Også satsfølgen er usædvanlig: Allegro con spirito Cg Minuetto 3/4 Es Andante 3/4 gjg Vivace Cg Molkarakteren og det intense udtryk høres fra begyndelsen af 1. sats i det markante hovedtema, hvis punkterede rytme kommer til at præge det meste af forløbet. Sidetemaet danner kortvarig kontrast, også hvor dets figurer indføres i modulationsdelen. Det omformes i reprisen fra dets oprindelige tonart B dur til g mol, ligesom det er sædvanligt i Mozarts molsatser. At 2. sats er en Minuetto er ikke så overraskende, som at den står i kontrastto narten Es dur. Hvor menuetter forekom som 2. eller 3. sats i en symfoni - og det ene var så almindeligt som det andet - stod de ellers altid i symfoniens hovedto nart. Den italienske betegnelse» Minuetto«var heller ikke særlig udbredt. Haydn brugte den sjældent, og Mozart aldrig. Men Weyse anvender den konsekvent, undtagen i de trykte udgaver af 6. og 7. symfoni og i omarbejdelsen af den 5. Almindelig er den også i C.Ph.Em. Bachs værker, og D. G. Tiirk kalder i sin Klavier Schule ( ), som Weyse havde studeret, satstypen for "Die Menuett, (Minu etto) Weyses sans for stærke tonale spændinger mærkes i forløbet af denne sats, ligesom i den første. De bevirker et næsten dramatisk forløb af menuetten. I den mere lyriske trio bærer oboen en fast og rolig melodi hen over strygernes tilbage holdne akkompagnement. «o 22

13 C. E. F. Weyses symfonier Med begyndelsen af den rolige tredie sats, et tema med fire variationer, vender tonarten g mol tilbage. Der er over temaets følsomme melodi meget af den romancetone, der kendes fra Weyses sange, og som man plejer at sige først brød igennem seks år senere i Teklas sang fra Schillers Wallenstein,»Der Eichwald brauset, die Wolken ziehn«, i Oehlenschlagers oversættelse»dybt Skoven bruser og Skyen gaar«.32 l, " ol Andante,, I -, r'-...-'c..lj!r- _e I...j J I J. J 1 T l '; -- l -- J I...J... I r.j if r "".J > 'I I r;-n J,-. r Nodeeksempel: tema af I. symfoni, 3. sats Finalen er en energisk vivace med et typisk moltema, der er udspændt mellem sekst og ledetone. I sin eftersætning rummer det et lille metrisk spil med en forkortelse og en gentagelse, der siger os, at det tragiske ikke stikker så dybt. Man kan i denne finalesats blive mindet om Haydns symfoni nr. 44 i e mol, (som også har menuetten som 2. sats ). Især fire forhold virker påfaldende: 1. temaets rytme og melodiske struktur. 2. begyndelse i strygerne alene, hvorefter blæserne sætter samlet ind, hos Weyse t. 6, hos Haydn t polyfon behandling a f temaet i ekspositionsdelen, hos Weyse t. 35ff, hos Haydn t. 29ff (strygersatsen). 4. omformning af temaet i beg. af modulationsdelen, hos Weyse t. 84ff, hos Haydn t. 75ff. Bemærk især det afsluttende opadrettede oktavspring. 23 I r l --L F

14 C. E. F. Weyses symfonier Haydn: Symphony N o _ 44. IV,. I,IV J IJ hu j IJhJIJnJIJprlrrnliuUJIdJJ#uJlj t. 341T Haydn: Sinfonia J J I l 44 I oj IL JO. t> JJ IL"'IL J he... IILt> "....!...,IL p Q 1- '--, IL e IL l!= IL t'_ U '"- L':" p.';-'1lt>1l 1L.. ILIL IL I, IV t. 84 ' I r I pj 3 u I cl d Haydn: Symphony no. 44, IV,,.. r I re r j r 113 J J J t. 75 tf I,J r IJ j t J Nodeeksempel til illustration af pkt. I, 3 og 4 Det kan på anden måde sandsynliggøres, at Weyse kendte denne Haydn-symfoni. Den indgik som håndskrevet stemmesæt i den samling, der o blev fundet på konservatoriets loft og siden beskrevet af Knud Jeppesen. Noderne bærer en påskrift, der peger på»harmonien «(se ovenfor s. 1 9 ). Symfoni nr. 2 i C dur DF Orkesteret er i forhold til 1. symfoni, som er komponeret tre måneder tidligere, forøget med endnu en fløjte, to trompeter ( Clarini) og pauker. Om det skyldes tonarten, eller om Weyse har ønsket at skabe et modstykke til den 1, symfoni, så 24

15 C. E. F. Weyses symfonier virker denne mere ligefrem, mindre kompliceret i sit udtryk. Det er et flot og fest ligt værk. Den første sats, en bred Allegro con brio i 3/4-takt, åbnes med et enkelt fanfa retema, der slår tonarten fast og ubesværet fører over til et sangbart, liedformet sidetema. Også dette bygger på treklangsbrydning, men let ornamenteret, så at det virker mere melodisk bøjeligt. Den flotte kadencegruppe bliver afrundet af en lille, drilsk epilog med fikse hemiolrytmer. Der er hele tiden frisk bevægelse, men intet større drama. Som i 1. symfoni er den langsomme sats en variationssats, men tempoet er brede e, adagio. Her som der bringes Weyses langt senere komponerede roman cernelodier i erindring: 2, II Nodeeksempe/: tema af 2. symfoni, 2. sots Variationerne byder på både klanglige og tonale kontraster. Begge virkninger udnyttes efter 4. variation (i f mol), der har brugt hele orkesteret. Nu fører en kort overledning tilbage til F dur, hvor hornene er parate til at gribe temaets melodi. Den klanglige effekt af romantisk naturlyrik overgås næppe af Weber. Til gengæld er det, som om Weyse i menuetten, der igen begynder med en treklangsbrydning, prøver at konkurrere med Haydn i sin brug af rytmisk-melo diske accentforskydninger og subtile klangskift. Navnlig i trioens anden del bliver fornemmelsen af den grundlæggende 3/4-takt en overgang ganske fortrængt, før det behager Weyse at føre tilhøreren på sporet igen. Den muntre finalesats leder også tanken hen på Weyses begejstring for de store wienerklassiske mestre. Allerede i hovedtemaets eftersætning optræder imitati oner. Sidetemaet er lige så rytmisk og melodisk bevæget og bringer med dynamisk kontrast (Weyse skriver»dolce«, dvs. piano) ny bevægelse ind i satsen. Kvikke modulationer og dansende polyfoni karakteriserer hele forløbet. 25

16 c. E. F. Weyses symfonier Symfoni nr. 3 i D dur DF Orkesteret er næsten det samme som i 2. symfoni, dog har Weyse åbenbart igen kun haft en enkelt fløj te til rådighed. l. sats, Allegro con brio, er en klangfuld D dur sats i lige takt med både frem drift og fyrighed. Hoved- og sidetema står i forventelig modsætning til hinanden, det første energisk og kraftigt, det andet blidt med klar opdeling mellem blæsere og strygere. Begge temaer er formet over brudte treklange, men rummer tillige virkningsfulde klanglige kontraster, der giver dem særpræg og karakter. I epilogen overrasker Weyse med opfindsomme rytmiske effekter: Nodeeksempel: symfoni nr 3, I. sats, t. 9 I ff - og igen må man tænke på Haydn. Men er denne sats let og livfuld, kaster den følgende andante maestoso os ind i en ganske anden stemning. Der skiftes fra D dur til d mol, og det fulde orkester sætter ind med maj estætiske rytmer, kraftigt understreget af markante basfigurer. Alvoren understreges af smerteligt spændte klange, korte forrevne motiver og dramatiske skift mellem forte og piano. Det kunne være Georg Bendas klagende toner til»ariadne på Naxos«, som Weyse optrådte med som barn, der her klinger igennem. Efter et midterparti i D dur, hvor Weyse lader træblæserne føre an i en 5-stemmig sats, vender det indledende molparti tilbage, let varieret. Mod slut ningen udvides det til en bred halvkadence, der lægger direkte op til den følgende sats. Det er vel netop denne overgang, der har været Weyses motiv til at fastholde grundtonen d her i andanten. Han har med sin halvslutning villet forbe rede vejen tilbage til den lyse D dur i 3. sats. Menuetsatsen gentager dur-mol kontrasten, idet Weyse igen vælger d mol til trio-delen. Der består også på anden måde et nært forhold mellem denne og de forrige satser. Mens menuetten har lidt af førstesatsens underfundighed, citerer blæserne i begyndelsen af trioen det markante bastema i den langsomme sats. Weyse får på denne usædvanlige måde knyttet menuetten til den majestætiske andante og forhindrer, at den stærke kontrast mellem de første to satser vejres bort. 26

17 C. E. F. Weyses symfonier Det sker til gengæld i finalen, hvor feststemningen vender tilbage. Den bærer betegnelsen allegretto, og der indledes med et friskt tema 3, IV Allegretto Nodeeksempel: 3. symfoni, 4. sots, temo. VI.,., i U=-, tt J, tj J, tt J, etlu, cif,"u.' O a ' e l' l' III/' og serveres et væld af vittige indfald: rytmiske, metriske, harmoniske og melodiske overraskelser. De kulminerer i tre takters generalpause kort før slutningen, fulgt af en tutti-indsats i F dur! Satsen drejes dog let og behændigt tilbage til hovedto narten. Selv om begyndelsen med det lette tema og muntre instrumentation kunne fremkalde forventning om en rondo, viser satsen sig dog som en klart formet sonatesats. Symfoni nr. 4 i e mol DF Som i sin 1. symfoni har Weyse her valgt en moltonart med de særlige muligheder den rummer for nuanceret og udtryksfuld harmonik. Orkesterbesætningen er næsten lige så stor som i den 2. symfoni, dvs. dobbelt blæserbesætning (fløjter, oboer, fagotter, horn og trompeter) og 4-5 stemmigt strygerkorps. Der medvirker ingen pauker, men i 2. sats optræder en klarinet. For første gang indleder Weyse 1. sats med en majestætisk Grave, der anslår den alvorlige karakter, tonartsvalget har antydet, og forbereder hovedsatsen. Allegroen indledes med et energisk tema. Det deler sig i en kraftig begyndelse og en blidere kontrast, stadig fyldt med rytmisk energi, og røber umiddelbart sine muligheder for polyfon behandling. Dette anlæg kommer til udfoldelse allerede i sidetemaet, der er et sangbart blæsertema, som netop bruger hovedtemaets indle dende figur som basmelodi. I fortsættelsen styres forløbet stadig af en variant af samme basrneladi med det karakteristiske formindskede kvintspring. Ekspo sitionsdelen er ganske stramt formet og med sine 81 t. relativt kort over for en gennemføring på 1 05 og en reprise på t. (foruden en lille koda på 14 t. ). I reprisen brydes molkarakteren et øj eblik af sidetemaet i en lysende E dur ( omend det i gennemføringen blev præsenteret i mol), men ellers hersker den intense alvor hele satsen igennem. 27 l'

18 C. E. F. Weyses symfonier Ligesom i l. og 3. symfoni forbliver Weyse i den langsomme sats, largoen, på symfoniens grundtone. Han skifter til E dur, men visker ikke den alvorlige stemning bort. Satsen er en sonatesats med en elegisk, næsten Mozart'sk begyndelse. Den skyldes ikke så meget den allerede omtalte enlige klarinet (der kun medvirker i denne sats, jvf. s. 21) som harmonikken og den vekslende brug af blæsere i forhold til en bærende strygersats. Et kontrastparti i H dur, der har et sidetemas funktion, har langt mere dramatisk karakter. Orkesterets tutti og de hurtigt bevægede figurer i strygerne kan minde om symfoniens langsomme optakt. De to udtryk veksler i satsens videre forløb, og kontrasten mellem dem vises hele tiden i ny klanglig belysning, f. eks. indledes reprisen af obo og horn, fint akkompagneret af strygerne. I satsens rolige udklang har blæserne næsten helt overtaget føringen. Selv menuetten sættes an i den alvorlige stemning med vægt på molkarakteren, og også her benytter Weyse en indledende figur, der lægger op til polyfoni, og som udnyttes kanonisk i satsens anden del. En fornem ynde præger derimod trioen, en vals i E dur. Her synes for en kort stund smilet at råde. I finalen viser Weyse sig som en kontrapunktets mester. Et indledningstema med faldende melodi fulgt af et orkestertutti danner blot en kort introduktion til det egentlige hovedtema. Det introduceres i celloerne og imiteres af de øvrige strygere i en regulær fuga. Efterhånden træder også blæserne til. Det er dog stadig kun begyndelsen, for dette tema holder sig satsen igennem "på scenen". Nodeeksempel: 4. symfoni, 4. sots Ret sent og næsten umærkeligt indføres et lidt roligere, mere sangbart sidetema. De to temaer kombineres i et forrygende polyfont spil i gennemføringen. Her inddrages tillige temaet fra satsens introduktion, så at der udfolder sig en vældig tripelfuga, samtidig med at satsen energisk bevæges rundt i stadigt nye tonarter. I reprisen må Weyse på Haydn'sk vis gå sine egne veje med nye kombinationer. Fugaekspositionen kan naturligvis ikke gentages, men temaernes kraft er endnu ikke udtømt, og kun en kraftig kadence formår at bremse det tætte, dramatiske forløb og sætte punktum for satsen. 28

19 C. E. F. Weyses symfonier Symfoni nr. S i Es dur DF Til denne symfoni har Weyse udskrevet to partiturer. Det ældste (SA) er dateret 7/ og viser symfonien i dens oprindelige skikkelse. Det andet (SB) fra 1 0/ blev til i anledning af en koncert i Musikforeningen.36 Nodeeksempel med incipits til alle satser, ine/. menuetternes trioer, i 5A og 5 8 i l. Maestoso Ii ::::b Idl b J J j E1 ti I r J J J J J j J fj ; Il J Il i"'! I r '---" J H Z: E E E I,. a: E E E Vll F F F r J I'i L1 U :9 Allegro assai f [ f [ Andante Andante. 76 '!. m l J IH J J u F Minuetto Menuetto J 76 J f Trio II. 3 ' IH J 'I J dolce r I 3 r J ;ti dolce r r r Allegro con spiritol 3 3 <::::> 1 32 l i J J LU J U " J7T (437 t.) prr (465 t.) :::=- Ob. U, I r J Uh U SPiri!J"TI I 3 I I IOr!IJ tflj I I Æp ::=I C mi. Fa r r I r Clarino, Comi Q]j Allegro (Iater addition: con r I = r J r Comi F IJ j ---r rrn ( 1 60 t.) ( 148 t.) (60 L) ( 56 t.) (24 t. ) Comi, Fagotti F r 80 Allegro con moto I r : 66 Maestoso l. Il D.J J (32 m.) r r F r I U F j J U J I r r r 29 (396 t.) (202 L)

20 c. E. F. Weyses symfonier (5A) Med rolig majestætisk værdighed, fuld klang og statelige, punkterede rytmer indledes den første sats. Hoveddelen, allegro assai, der følger, sættes an af et energisk treklangstema i fejende trefjerdedelstakt. Sidetemaet er mere melodisk bøjeligt. Det er først strygernes alene, men det gentages med støtte fra skiftende blæsergrupper. Et orkestertutti runder ekspositionsdelen af; undervejs indskyder Weyse en passage med modstilling af høje og dybe instrumentgrupper og dramatisk punkterede rytmer og citerer til sidst det indledende tema. Gennemføringen sættes i gang af et spring til C dur, og den modulatoriske bevægelse holdes levende, ikke mindst ved hj ælp af den indledende rytme og akkordfigurationerne. Det mangler heller ikke på polyfoni og kombinationer af figurer fra de to temaer. Reprisen forløber regelmæssigt, men i kodaen dukker nye små imitationer af hovedtemaet op, før satsen triumferende rundes af. Værdighed præger også anden sats, der står i B dur og er formet som sonatesats, ligesom den første. Men Weyse har en særlig overraskelse i ærmet. Snart træder en soloviolin frem af gruppen og føjer med figurationer og overgange i vekslen med orkesteret et koncerterende element til satsens tunge alvor. Man kunne se dette træk som en særlig cadeau til kapellet., koncertmester, Claus Schall, der selv havde komponeret to koncertante symfonier, og som i slutningen af 1790' erne meget vel kan have været med til at opføre denne symfoni i et af de musikalske selskaber. Satsen udvikler sig dog ikke til en egentlig sinfonia concertante endsige til en violinkoncert. I gennemføringsdelen har solisten således intet at sige, men dens brudte treklange og små toneguirlander dukker op igen i reprisen samt i en usædvanlig lang koda. Menuetten byder ikke på overraskelser. Den er regelmæssigt opbygget og virker med sine treklangstemaer ret traditionel. I den lettere instrumenterede trio fører en fløjte og en fagot an, ledsaget af pizzicato i strygerne og en markeret grundrytme i oboerne. Også i denne symfoni gnistrer finalen af polyfoni. Til den oprindelige betegnelse, allegro, har Weyse med anden skrift tilføjet con spirito. Satsen starter med et tre gange udhamret Es i det fulde orkester; violiner og bratscher binder med treklangsfigurationer over til tre gange B. Ledsaget af hurtige violinpassager bærer fløjterne en rolig Es dur skala igennem, før en kadence slutter indledningen. Fugatemaet, der er udledt af den indledende modstilling af grundtone og kvint, virker som var det mejslet i marmor. Det præsenteres af basserne og imiteres stemmevis opad gennem strygergruppen. Både dette og treklangsmotiver fra begyndelsen viser sig senere som gode vejvisere gennem modulationerne. En hurtig drejning til B dur viser, at satsen faktisk er en sonatesats. Hvor den nye tonart nås, kombinerer Weyse straks tonegentagelserne fra satsens start og fugate- 30

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Musikundervisning efter skolen på skolen

Musikundervisning efter skolen på skolen Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

DEN SPRØDE WIENERKLASSIK

DEN SPRØDE WIENERKLASSIK DEN SPRØDE WIENERKLASSIK Dirigent / Michael Francis Solist / Marianna Shirinyan, klaver Torsdag 13. oktober 2011 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Fredag 14. oktober 2011 kl. 19:30 Erikstruphallen,

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

Pro gram. Andsnes & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Leif Ove Andsnes, klaver. Torsdag 9. maj kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen

Pro gram. Andsnes & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Leif Ove Andsnes, klaver. Torsdag 9. maj kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen 12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 9. maj kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen Andsnes & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Leif Ove Andsnes, klaver Pro gram Andsnes & Beethoven Program

Læs mere

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN - KLUMMEN Gymnastikinstruktør Børge

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - marts 2014 Svendborgvej 319 Højby 2014 Godt nytår! 2013 var året, hvor vi kunne fejre vort 25 års jubilæum, og året har været et år med mange gode og velbesøgte arrangementer. Ikke

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Baroktiden (ca. 1600-1750)

Baroktiden (ca. 1600-1750) Barok klassik - romantik Barok: Klassik og romantik: Continuo-homofori Yderstemmerne er to selvstændige frie melodier, mens understemmerne støtter dem. En fuga polyfoni mellem alle stemmer Homofori Melodien

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Carl Nielsen-fejring 2015

Carl Nielsen-fejring 2015 Carl Nielsen-fejring 2015 I anledning af 150-året for komponistens fødsel Kirkerne i Slagelse og omegn I 2015 er det 150 år siden komponisten Carl Nielsen (1865-1931) blev født, og det markeres ved en

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver musik skolen IND I MUSIKKEN Det ku være sjovt at lære at spille... Ja og du kan sagtens lære det 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

Læs mere

Fredagscaféer. januar - februar - marts 2013. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - februar - marts 2013. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - februar - marts 2013 Svendborgvej 319 Højby 2 0 1 3 Fra cafémedarbejderne og fra Bakkegårdens bestyrelse skal der lyde et velkommen til den nye sæson 2013 i Café Bakkegården. Vi

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kirkemusikhøjskole 2011-2012

Kirkemusikhøjskole 2011-2012 Kirkemusikhøjskole 2011-2012 . Kirkemusikhøjskole 2011-2012 Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne Atter bydes der velkommen til en sæson i kirkemusikhøjskolen ved Storring-Stjær,

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

At spille Poul Ruders' Polydrama

At spille Poul Ruders' Polydrama At spille Poul Ruders' Polydrama Til den efterhånden lange række af nye kompositioner for cello, som Morten Zeuthen har holdt over dåben, kan nu føjes Poul Ruders' cellokoncert "Polydrama" - 3. og sidste

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2015 Hf

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

koret Side 2 Velkomstfolder

koret Side 2 Velkomstfolder Velkommen i koret Side 2 Velkomstfolder Roskilde Domkirkes Drengekor september 2008 Velkomstfolder Side 3 Lidt om koret Roskilde Domkirkes Drengekor blev oprettet i 1987. I den tid har koret bestået af

Læs mere

Blæser- og slagtøjskursus

Blæser- og slagtøjskursus Blæser- og slagtøjskursus 28. juni - 4. juli 2015 Arrangeret i samarbejde mellem Den Rytmiske Højskole og og AOF Gladsaxe. Kære sommerkursist Dette skrives i den kolde vintertid, men det luner når jeg

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

SØREN KIERKEGAARD KULTURPRODUKTION SK Books SK Live www.kierkegaard-kultur.dk

SØREN KIERKEGAARD KULTURPRODUKTION SK Books SK Live www.kierkegaard-kultur.dk SØREN KIERKEGAARD KULTURPRODUKTION SK Books SK Live www.kierkegaard-kultur.dk Skriv til os på: kierkegaardkultur@gmail.com Ring på: mobil +45 23 72 31 22, mobil +45 40 59 22 83 KIERKEGAARD LIVE Musik-ledsagede

Læs mere

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Indhold Rekonstruktioner af kanonlavet med forstilling Kørsel med borgmester Konservering / restaurering af sociable Sommerkoncerter Opfordring Forstilling

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Tilmelding senest den 23. maj 2013 Velkommen til Musikskolen Ringkøbing-Skjern sæson 2013/2014 Husk Musikskolen. Sådan lyder sloganet til en kampagne i forbindelse

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang

www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang 1 plus50.nu v/, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang www.plus50.nu Højskoleforedrag. Højskolemusik. Højskolestemning. Faglighed. Fordybelse.

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Iht. 3 5 i Vedtægter for Danmarks Rigsspillemænd 28. Februar 2015 www.rigsspillemand.dk Vedtægtens Formål Danmarks Rigsspillemænd kan tildele hædersbevisninger

Læs mere

Koncerthuset Klassisk Sæson. Fredag 8. november kl. 19.30. Beethoven dødsens munter DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer.

Koncerthuset Klassisk Sæson. Fredag 8. november kl. 19.30. Beethoven dødsens munter DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer. 13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 8. november kl. 19.30 Beethoven dødsens munter DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer Pro gram Program Koncerthuset 2008/09 2013/14 2 Fredag 8. november

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

20 års jubilæum 1989-2009

20 års jubilæum 1989-2009 VENØ MUSIKFORENING 20 års jubilæum 1989-2009 Venø Musikforening - 20 år En flok venøboere Initiativgruppen - søsatte Venø Musikforening. Initiativgruppen talte Søren Baggesen, Jørgen Anker Jørgensen, Ellen

Læs mere

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Formanden har ordet Præsentation af Rasmus Clemens Præsentation af Bjarne Jørgensen Formanden har ordet Nu er det jul igen!

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Carl Nielsen. 2 s. s. 8lærervejledning. 4Fynsk Forår. Vi skal høre med øjnene Se med ørerne Lugte med hænderne Tænke med hjertet og føle med hjernen

Carl Nielsen. 2 s. s. 8lærervejledning. 4Fynsk Forår. Vi skal høre med øjnene Se med ørerne Lugte med hænderne Tænke med hjertet og føle med hjernen Carl Nielsen Vi skal høre med øjnene Se med ørerne Lugte med hænderne Tænke med hjertet og føle med hjernen Carl Nielsen Carl Nielsen (1865-1931) er den mest kendte komponist, vi nogensinde har haft i

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

LS2 Glimt af lys Lene Skovsende og Tue Omø. Omslag og design: LS2

LS2 Glimt af lys Lene Skovsende og Tue Omø. Omslag og design: LS2 LS2 Glimt af lys Lene Skovsende og Tue Omø Omslag og design: LS2 Smertefri /LS Når solen varmer, så man bliver helt afslappet Når man dufter blomsterne i haven Og smager det nyplukkede frugt Imens fuglene

Læs mere

Når der bliver orkestertransmission fra stationsbyen

Når der bliver orkestertransmission fra stationsbyen 1 Tømrer Otto Knudsen, som er en af Peter Stenkløvers drenge bror til Christian Tømrer, Knud Peter, Thorvald, Martin og så var der Christian s søn Aage var formand for Nordfynsk Musikforening af 1940,

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere