Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress"

Transkript

1 Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress Hvilke faktorer gør sig gældende hos personer, der mestrer mødet med stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde? Tine Qvist Masteropgave ved pedagogisk forskningsinstitutt / Det utdanningsvitenskapelige fakultet

2 UNIVERSITETET I OSLO 2012 II

3 III

4 Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress Hvilke faktorer gør sig gældende hos personer, der mestrer mødet med stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde? IV

5 Tine Qvist År 2012 Tittel: Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress. Hvilke faktorer gør sig gældende hos personer, der mestrer mødet med stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde? Forfatter: Tine Qvist Trykk: Reprosentralen, Universitetet i Oslo V

6 Sammendrag TITTEL: Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress. Hvilke faktorer gør sig gældende hos personer, der mestrer mødet med stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde? AV: Tine Qvist EKSAMEN: Masteropgave i pædagogik SEMESTER: Høst 2012 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning STIKKORD: Stressmestring, positive ressourcer, mestringsfaciliterende faktorer, individuelle forskelle 1. Formål og problemområde Opgaven er en teoretisk fremstilling af forhold, der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress, med en hovedfokus på resiliensfremmende og mestringsfaciliterende faktorer af individ og miljømæssig karakter. Hensigten med opgaven er at analysere nogle af de faktorer, der kan medvirke til individuelle forskelle i relation til stressmestring samt afdække hvilke faktorer, der er virksomme til at mestre stress. Målet er endvidere at påvise de positive aspekter, der kan være forbundet med stress og mestring af dette. Opgavens perspektiv er VI

7 således af positiv karakter, med en særlig fokus på at afklare hvilke menneskelige og miljømæssige ressourcer, der kan facilitere mestring af stress og skabe grobund for personlig trivsel, vækst og fremme en positiv helbredsstatus. Formålet er, at opnå en udvidet forståelse for stresskonstruktet, men også at udvide forståelsen for hvilke menneskelige og miljømæssige ressourcer, der kan skabe grobund for trivsel og vækst i forbindelse med stress. Fremstillingen af stress gælder således især perspektiver, der omhandler stressmestring samt de individuelle forskelle, der eksisterer her. Nogle mennesker mestrer stress på en konstruktiv vis, så de ikke bliver syge og kommer gennem forløbet med en psykisk stabilitet. Endvidere opnår nogle personer personlig vækst og bedre fungering end før stresstilstanden. Hvilke karakteristika og faktorer er der til stede hos disse mennesker? Hvilke strategier er det de anvender for en positiv og effektiv mestring af stress? Dette er spørgsmål jeg vil drøfte og besvare i opgaven. Målet er, at studier af faktorer der kan fremme mestring i mødet med stress, kan give et vigtigt vidensgrundlag til at forstå stresskonstruktet, samt hvilke faktorer der kan bidrage til en vellykket mestring. Denne viden kan anvendes, som hjælp til mennesker med stressrelaterede problemer, hvor viden om stresshåndtering og mestring kan bidrage med redskaber, der kan facilitere mestring og trivsel hos den enkelte. Samfundsmæssigt kan viden om mestring af stress anvendes til at forebygge, at så mange personer udvikler stress og stressrelaterede sygdomme og således være et vigtigt redskab til at forebygge stress og fremme trivsel og sundhed for store dele af befolkningen. 2. Metode og Analyse Jeg har valgt en teoretisk tilnærming til opgaven, hvor problemstillingen belyses gennem relevant teori og empiri. Opgaven baserer sig således på en teoretisk fremstilling af relevant forskningslitteratur og empiri indenfor stressmestring, hvor fokus er at analysere og drøfte hvilke faktorer, der kan facilitere mestring af stress. Stress konstruktet analyseres og drøftes, hvor det transaktionelle perspektiv på stress, giver et rammeværk, for at forstå hvordan stress udvikles mellem individet og miljøet. Individuelle forskelle opfattes som væsentlige at analysere og drøfte, for at opnå en øget forståelse for hvilke faktorer, der kan skabe en øget VII

8 sårbarhed / resiliens overfor stress. Kognitive vurderinger forekommer som væsentlige faktorer for individuelle forskelle i stress og mestring af dette. Både kognitioner og emotioner opfattes som centrale præmisser for stress og mestring, og anses som vigtige at analysere og drøfte for at forstå disse processer. I tråd med problemstillingen har opgaven en hovedfokus på forhold, der kan styrke mestringskompetance i møde med stress. Mestringsfaciliterende og resiliens fremmende faktorer af individ og miljømøssig karakter, anses derfor som væsentlige at analysere og drøfte. Resiliens analyseres og drøftes som et overordnet konstrukt, der kan facilitere mestring af stress og fungere som en beskyttelse mod stress. Personlighedskonstrukter som Antonovskys sense of coherence, Rotters locus of control, Banduras self-efficacy og Kobasa hardiness konstrukt drøftes ligeledes, da de anses at have salutogenetiske styrker, der er virksomme i relation til stressmestring. Målet er at afklare hvilke faktorer, der kan bidrage til individuelle forskelle i stressmestring, med hovedfokus på mestringsfaciliterende faktorer. Jeg har anvendt en hermeneutisk tilnærming, hvor et vigtig point er at jeg møder teksten med min forforståelse, samtidig som jeg i min analyse, selektion af litteratur og drøftelser har tilstræbt en bevidsthed om dette, således at opgaven fremstår mest mulig nuanceret og objektiv. 3. Kilder Fremstillingen og drøftelser baserer sig både på originallitteratur og sekundære kilder. Målet har været at støtte mig til mest mulig originallitteratur, samtidig som nye og sekundære kilder har vigtige bidrag i forhold til nyere forskning og perspektiver på stress og mestring, hvilket bidrager til en mere nuanceret fremstilling. Det teoretiske fundament for opgaven er således etablerede teorier om stress og mestring, samt perspektiver og teorier af nyere karakter. Fremstillingen om stressmestring støtter sig til centrale internationale teoretikere indenfor stressforskning, som bl.a. Richard Lazarus & Susan Folkman; Carolyn Aldwin; Cary L. Cooper & Roy Payne; Philip. Dewe, Michael, P. O`Driscoll & Cary, L. Cooper; William, R. Lovallo og C.R Snyder. Når det gælder teori og forsking om mestringsfaciliterende faktorer, er litteraturen hentet fra centrale teoretikere som bl.a. Aaron Antonovsky; Albert Bandura; VIII

9 Mihaly & Isabella, S. Csikszentmihalyi; Michael, A. Cohn & Barbara, L. Fredrickson; Suzanne Kobasa; Ann, S. Masten; Julian Rotter og Michael Ungar. Kilderne er nøje udvalgt efter omfattende litteratursøgning indenfor stressmestring, hvor målet har været at benytte hyppig citerte kilder af både ældre og nyere karakter. Kilderne er af international karakter. 4. Hovedkonklusioner Der er flere faktorer hos så vel individ som miljø, der kan facilitere stressmestring. Faktorer af individ relateret karakter vil i særdeleshed være realistiske og positive vurderinger af egne ressourcer og egenskaber til at mestre stressende begivenheder. Evnen til at kunne se forandring som en udfordring med nye muligheder for personlig vækst, giver grobund for menneskelige ressourcer, der kan fremme trivsel og en positiv helbredsstatus. Positive emotioner kan endvidere udvide personers kognitive og adfærdsmæssige repertoire og derigennem opbygge personlige ressourcer, der faciliterer mestring af stress. Disse ressourcer er af vedvarende karakter og kan frembringe en positiv spiral af positive aspekter i forbindelse med mestring af stress. Positive mestringsstrategier, der er fremadskuende har ligeledes en vigtig adaptiv og hensigtsmæssig effekt i forbindelse med stress. Personlighedstræk som positiv emotionalitet, ekstrovertisme, optimisme, samvittighedsfuldhed og høj selvtillid bidrager til, at personer foretager flere positive vurdringer af stressende begivenheder og ligeledes i højere grad anvender problemorienterede mestringsstrategier, hvilke anses som hensigtsmæssige til at mestre stress. Endvidere har personer med disse træk en tilbøjelighed til at engagere sig aktivt og har en tro på at de kan påvirke begivenheder i en positiv retning. Personligheds relaterede konstrukter som self- efficacy, indre kontrolorientering, OAS (oplevelse af sammenhæng) og hardiness har alle resiliente egenskaber, der faciliterer mestring af stress, hvor især evnen til at tage personlig kontrol over begivender, troen på egen mestringsevne og evne til at se positive fordele i forbindelse med stressende livsbegivenheder, er væsentlige mestringsfaciliterende karakteristika. Af miljømæssige faktorer er især et trygt, støttende og prosocialt miljø en vigtig præmis for at udvikle personlige egenskaber og ressourcer, der kan facilitere mestring af stress. Det er således vigtigt at minimere risikofaktorer, samt støtte op om de menneskelige beskyttelsessystemer, der skaber grobund for en tryg og positiv opvækst og tilværelse, så den enkelte kan udvikle mestringsressourcer og resiliente egenskaber, der kan fremme en sund og adaptiv fungering i mødet med stress. IX

10 Endvidere at miljøet er responsivt til individers behov, så helbredsopretholdende ressourcer tilgodeses og ivaretages. Transaktioner forekommer mellem individ og miljø på flere planer og skaber individuelle forskelle i stressmestring og reaktivitet til stress. Individuelle forskelle opfattes som vigtige at analysere for at forstå stress og mestringsprocesser. X

11 Forord Gennem mit studieforløb har jeg udviklet en særlig interesse for de positive retninger, der eksisterer indenfor pædagogik og psykologi. Jeg syntes de positive perspektiver, som eksisterer indenfor disse områder, har vigtige bidrag til at forstå den menneskelige udvikling og det potentiale personer har for at trives, vokse og mestre sig selv og sine omgivelser på en positiv og adaptiv vis. Stress berører os alle i større eller mindre grad gennem livet. Menneskeligt og samfundsmæssigt anvendes der mange ressourcer på at forstå, forebygge, lindre og behandle stress og stressrelaterede sygdomme. Det at nogle personer faktisk mestrer stress på en hensigtsmæssig og adaptiv måde, er for mig en spændende og vigtig indgangsvinkel til at udvide min forståelse for stress og for de faktorer og processer, der faciliterer mestring. Undervejs i mit litteraturstudie, er min forståelse for stress og mestringsprocesser blevet udvidet, og min lyst til at vide mere om de menneskelige og miljømæssige faktorer, der kan opbygge personlige ressourcer og mestringskapacitet i mødet med stress blevet skærpet yderligere. Det har været personligt udfordrende og lærerigt at gennemføre denne proces, og jeg oplever stor personlig tilfredsstillelse over snart at være i mål. Jeg ser frem til at anvende min lærdom, samtidig som jeg er ydmyg og har et stort ønske om at tilegne mig mere viden. Jeg vil rette stor tak til min vejleder Erling Kokkersvold for nyttige tilbagemeldinger, gode samtaler, stor tålmodighed og for altid at tage sig tid til mig. En særlig tak til Thomas, familie og venner, for god støtte og opmuntring. Ligeledes stor tak til mine børn Nicoline, Camille og Frederikke for hyppig udvist forståelse, interesse og omsorg undervejs i processen. XI

12 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Metode og kildeanvendelse Datagrundlag, udvalg og validitet Hermeneutisk tilnærming Opgavens struktur Stress Stress i et transaktionelt perspektiv Stressniveauer Stress i et psykologisk rammeværk Årsager til stress Årsager til stress og individuelle forskelle Kognitive faktorer Vurderinger Betingelser for vurdering Miljømæssige variabler Personvariabler Typer vurdering Primær vurdering Sekundær vurdering Revurdering Positive vurderinger / Benefit finding appraisals Kritik af vurderinger Emotioner Stress og emotioner Positive emotioner Positive emotioner og stress Stress, vurderinger, emotioner og mestring Mestring / Coping XII

13 6.1 Kritik af Lazarus definition Mestringsstrategier Emotionfokuseret mestring Problemfokuseret mestring Vigtige faktorer i mestringsprocessen Positiv mestring Mestring som proces og persontræk Personlighedstræk og mestring Risiko, beskyttelse og stress Genetiske og biologiske faktorer Risikofaktorer Beskyttende faktorer Mestringsressourcer Resiliens Hvilke personfaktorer kan fremme resiliens Miljømæssigefaktorer og resiliens Personlighedskonstrukter der kan facilitere mestring af stress Oplevelse af sammenhæng (OAS) Dannelse af oplevelse af sammenhæng (OAS) Generelle modstandsressourcer (GMR) Forskellen mellem Lazarus og Antonovsky Kontrolorientering / Locus of control Kontrolorientering og stress Kultur, etnicitet og kontrolorientering Mestringsforventning / self - efficacy Mestringsforventning og stressmestring Hardiness Hardiness og stress Hardiness og kultur Kritik af hardiness Opsummering af personlighedskonstrukter Sammenfatning og konklusion XIII

14 10.1 Konklusion Litteraturliste XIV

15 XV

16

17 1 Indledning Stress berører både individer og samfundet indenfor mange kontekster og kan have såvel store individuelle personlige omkostninger for den enkelte, samt indebære betydelige omkostninger for samfundet. Stress og stressrelaterede lidelser er således både et individuelt problem og et samfundsproblem. For den enkelte person kan stress påvirke trivsel og helbred og have betydning for vedkommendes daglige funktionsevne indenfor såvel private som offentlige kontekster. Udfra et samfundsperspektiv er stress og stressrelaterede sygdomme et stort og voksende problem, hvorfor der anvendes mange ressourcer på at forebygge, lindre og behandle. En af grundende til den store interesse for stress er netop, at der er klare beviser for, at stress er helt afgørende for vores sociale, fysiologiske og psykologiske sundhed (Lazarus, 2009:43). Stress, as a universal human and animal phenomenon results in intense and distressing experience and appears to be of tremendous influence in behavior (Lazarus, 1966:2). For at drøfte min problemstilling; Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress, vil hovedfokus i opgaven være en drøftelse af hvilke faktorer og forhold, der kan facilitere en vellykket mestring af stress. Der vil være en primær vægtning af faktorer, der kan medvirke til individuelle forskelle i stress og mestring af dette. Mestringsperspektivet vil således være et gennemgående tema i opgaven, hvor min indfaldsvinkel er at studere de individuelle forskelle, der eksisterer indenfor mestring af stress og forsøge at afklare, hvilke faktorer der kan optræde som faciliterende. Der vil således være en primær vægtning af beskyttende faktorer frem for sårbarhedsfaktorer, selvom disse interagerer og begge er væsentlige i udviklingen af individuelle forskelle. Valget begrundes med opgavens hovedvægt på forhold, der kan facilitere mestring. Der vil i relation til dikotomien sårbarhed / beskyttelse, være en kort gennemgang af nyere relateret forskning af biologiske- og genetiske faktorer. Af hensyn til opgavens omfang, vælger jeg primært at fokusere på psykologisk stress, det som omhandler det individuelle sind og individuel adfærd. (Der forekommer henvisninger til de andre aspekter af stress, men hovedfokus vil være på psykologisk stress). Transaktioner 1

18 forekommer mellem de forskellige områder af stress, og stress konstruktets opdeling er af ren analytisk art i opgaven. I opgaven antager jeg et transaktionelt syn på stress, hvor stress opfattes som en proces, der udvikler sig imellem individet og miljøet, hvor individets vurderinger spiller en afgørende rolle. Et transaktionelt syn på stress giver et rammeværk for at forstå de individuelle forskelle, der forekommer indenfor stress og mestring. Siden stress og mestring er komplekse og flerdimentionelle konstrukter, vil studier af stress og mestring inkludere relaterede forbundne begreber som bl.a. kognitive faktorer, emotioner, personlighedsfaktorer og relaterede personlighedskonstrukter. I opgaven vil jeg drøfte, hvordan disse faktorer påvirker hinanden og er medbestemmende for oplevelsen og betydningen af stress for den enkelte og endvidere en vigtig faktor for individuelle forskelle i stress og mestring af dette (Lazarus, 2009:32). Jeg har valgt primært at støtte mig til Lazarus opfattelse af stress, hvor kognitive faktorer som personlige vurderinger har en central rolle i forhold til, om og i hvilken grad man oplever stress. Kvaliteten af vurderinger vil have afgørende indflydelse på, om mestring kan forekomme. Emotioner har ligeledes en central rolle i stress- og mestringsprocesser, hvorfor de ligeledes analyseres og drøftes. Der vil være en hovedvægt på positive emotioner, grundet deres mestringsfaciliterende og helbredsfremmende egenskaber. Mestring (coping) opfattes generelt som de kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige bestræbelser individet foretager mhp. at mestre situationer, der sætter ens ressourcer på prøve (APA., Dictionary of Psychology, 2007). Mestring opfattes som at være rimelig dækkende for det engelske ord coping, hvor `håndtere` i større grad henviser til det engelske to manage / to handle. Mestring og håndtering er i stor grad overlappende begreber, men efter min opfattelse, er håndtering når man skrider til handling for at håndtere en konkret situation eller person, der opfattes som vanskelig, hvor mestring er et mere komplekst begreb, der rækker ud over håndtering. I opgaven opfattes mestring som en transaktionel proces, der forekommer mellem individet og miljøet, hvor personens vurderinger og valg af mestringsstrategier er vigtige faktorer for en vellykket mestring. Forskellige mestringsstrategier drøftes med hovedvægt på emotion- og problemfokuseret mestring, men positive mestringsstategier drøftes ligeledes. I tillæg til kognitive og 2

19 emotionelle faktorer, er individ- og miljømæssige mestringsressourcer væsentlige faktorer for en vellykket mestringsproces. Disse kan være af forskellig karakter, men en vægt lægges på beskyttende faktorer og ressourcer, der antages at facilitere mestring af stress. Her vil jeg drøfte resiliens som et overordnet konstrukt, samt relaterede begreber som Antonovskys sense of coherence, Rutters locus of control, Banduras self- efficacy, samt Kobasas hardiness konstrukt. Disse konstrukter anses som personlighedsdispositioner, der kan facilitere mestring af stress. Miljømæssige mestringsfaciliterende faktorer drøftes ligeledes. Der findes flere andre typer mestringsressourcer, men fokus i opgaven vil være på ovenstående. I opgaven anvender jeg betegnelsen stressfulde livsbegivenheder. Dette betegner ifølge Holmes & Rahe (1967) I: Larsen & Buss (2010:561) større livsbegivenheder, som kræver at personen foretager større forandringer og tilpasninger i sit liv. Dette er stressfulde hændelser alle mennesker kommer ud for på et givet tidspunkt gennem livsløbet, selvom frekvensen og mængden af disse jo er individuel. Stressfulde livsbegivenheder betegner ligeledes de mindre begivenheder, som kaldes daglige besværligheder (daily hazzles). Nyere forskning af Delongis, Folkman & Lazarus (1988) I: Larsen & Buss (2010) viser at daglige besværligheder ligeledes kan give stress. Daglige besværligheder er mindre hændelser i hverdagen som irriterer og stresser. Disse er ofte af kronisk karakter, som f.eks at have for travlt og have for mange gøremål. Forskning viser, at personer med meget dagsligdags stress, lider mere af psykologiske og fysiske stresssymptomer end personer uden dette. Således kan såvel små livsbegivenheder, som store fremkalde stress og stressrelaterede tilstande, der kan være sundhedsskadende. Jeg anvender endvidere betegnelsen konstrukt om psykologiske fænomener som stress og om personlighedsrelaterede fænomener som locus of control, self-efficacy, sense of coherence og om hardiness. Konstrukt refererer til komplekse psykologiske fænomener, som ikke er direkte observerbare eller målbare (APA., Dictionary of Psychology, 2007). Yderligere begreber vil jeg afklare undervejs, hvor det er relevant. Drøftelser forekommer ligeledes undervejs i opgaven. Generelt vil der være en vægtlægning af positive og helbredende faktorer, med et ønske om at udvide forståelsen for hvilke faktorer der er til stede hos personer, der mestrer stress på en konstruktiv, adaptiv og positiv vis. Til sidst fortager jeg en sammenfatning af opgaven med en konklusion. 3

20 2 Metode og kildeanvendelse Jeg har valgt en teoretisk tilnærming til emnet og efter en del litteraturgennemgang fundet frem til problemstillingen; Forhold der kan stryrke mestringskompetance i mødet med stress. Der vil være en primær vægtning af en analyse og drøftelse af, hvilke faktorer der er til stede hos personer, der mestrer stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde. Analysen tager udgangspunkt i, at der eksisterer individuelle forskelle i stressmestring. Det antages endvidere, at nogle personer formår at mestre høje stressbelastninger på en konstruktiv og adaptiv vis, og kan opnå en personlig vækst som følge af stressbelastningen. Der forekommer individuelle forskelle i forhold til om stressbelastningen påvirker helbredet. Jeg prøver at afklare hvilke faktorer, der kan bidrage til individuelle forskelle i stressmestring samt hvilke faktorer der kan facilitere mestring af stress. Opgaven er således en teoretisk fremstilling af stress og forhold, der kan facilitere mestring af dette. Opgaven er et litteraturstudie med en hermeneutisk tilnærming og problemstillingen belyses gennem at præsentere og drøfte teorier og litteratur, der er valgt som kilder. At dette er et et litteraturstudium indebærer, at det er publiceret materiale der udgør datamaterialet for studiet, hvor målet er at opsummere centrale fund, teorier og trække gyldige konklusioner fra materialet. Hensigten med valg af litteraturstudium som metode og teoretisk fundament for opgaven er, at opbygge en faglig forståelse for hvilke faktorer, der kan facilitere mestring af stress. Målet er, at denne viden kan skabe en grobund for relevante problemstillinger for fremtidige undersøgelser indenfor emnet. 2.1 Datagrundlag, udvalg og validitet Siden stress og mestring er komplekse konstrukter, giver emnesøg indenfor disse områder tilgang til omfattende publiceret materiale. Min litteraturgennemgang har derfor været omfattende og tidskrævende, men har samtidig givet mig en unik mulighed for at tilegne mig 4

21 stor viden om stoffet. Det har været en spændende proces, hvor udfordringerne har været at begrænse mig og udvælge hvilke kilder, der er relevante til at besvare problemstillingen, samt at de valgte kilder er valide og reliable. Selektion af data repræsenterer ifølge Bordens & Abbot (2005) et kritisk punkt. Grundet opgavens problemstilling om stress og mestring, og det omfattende litterære materiale der er tilgængeligt indenfor disse områder, har det været umuligt at medtage alt relevant litteratur, hvorfor en selektion har været nødvendig. I dataindsamling og selektion af data, har jeg tilstræbt i relativ høj grad at anvende hyppigt citerte primærkilder. Dette for at indhente mest fyldestgørende og valid information om problemstillinger, variabler og resultater til grund for studiet. Et andet søgekriterium har været, at anvende litteratur, der er hyppigt citeret og som har dannet grundlag for videre forskningsspørgsmål. Ifølge Kjeldstadli (1992) refereret af Fuglseth (2007) er der især tre faktorer, der er vigtige når man vurderer (historiske) kilder. Det første er indre konsistens af teksten, dernæst er det vigtigt at sammenligne kilden med andre kilder, og så er det vigtigt at se kilden i en større sammenhæng. Jeg har i min gennemgang af litteratur bestræbt mig på en kritisk vurdering af kvalitet og relevans af det litterære materiale, hvor målet har været at finde frem til både etableret og nyere litteratur af relevans. Jeg har valgt at anvende en del original litteratur, da jeg syntes det skaber et vigtigt fundament for videre fordypning. En del nyere litteratur er også medtaget, hvor stress og mestringskonstrukternes komplekticitet bliver tydeligere analyseret. Endvidere har den nyere litteratur givet spændende indblik i de mange interaktioner, der forekommer mellem individ og miljø. En primær del af litteraturen om stress er hentet fra teoretikeren Lazarus, der har foretaget omfattende studier af relationerne mellem stress, emotioner og kognitioner. Lazarus anses som en pioner indenfor stressteorien og har publiceret omfattende materiale indenfor emnet og er ofte citeret i stresslitteraturen. Af nyere stress relateret litteratur, har jeg benyttet mig en del af bl.a. Aldwin.; Dewe mfl. og Lovallo, der har bidraget med interessandt teori om nyere stress relateret forskning, hvor det transaktionelle perspektiv og relationen mellem stress, miljø og helbred især drøftes. I relation til den positive psykologi har jeg fundet inspiration hos bl.a. Csikszentmihalyi, der beskrives som en af de ledende teoretikere indenfor den positive psykologi. Af andre teoretikere indenfor den positive tradition og teorier om mestring og personlige ressoucer, har jeg bl.a støttet mig til teorier af Antonovsky; Rotter; Bandura; 5

22 Kobasa og Maddi. Andre teoretikere er også anvendt og citeret, men ovenstående er hoveddel af litteraturen hentet fra. 2.2 Hermeneutisk tilnærming Jeg anvender hermeneutisk fortolkningsmetode i min tilnærming til emnet. Det indebærer, at jeg som forsker møder teksten med min forforståelse og vekselvis læser del / helhed i tekster og teorier. På denne måde forekommer forståelsen som en cirkelbevægelse mellem del- og helforståelse af teori og tekst, hvor ny kundskab gradvis fører til dybere tolkning og forståelse af materialet. Fortolkningsprocessen forekommer således i en hermeneutisk cirkel. Her er min (forskerens) forforståelse og tolkning en vigtig del i denne proces. En vigtig pointe i hermeneutisk teori er, at forskeren må tolke sig ind i selve tolkningsprocessen. Her er bevidsthed om relationen mellem objektivitet og subjektivitet i forskerrollen vigtig. I hermeneutikken ses forståelse som en reproduktiv og skabende handling, hvor forskerens referencer altid vil danne udgangspunkt for de tolkninger der foretages. Tolkningen bliver således en relativ objektivitet. Som forsker er det således vigtigt med bevidsthed om, at man bruger sin forforståelse på en kritisk måde, både i udvalg, tolkning og analyse af data. Det kræver refleksion i forhold til de videnskabelige analyser der foretages, samt bevidsthed om at man som forsker tolker og kan påvirke det, der forskes på (Alvesson & Sköldberg, 1994; Fuglseth & Skogen, 2007). Min hensigt er at opgavens problemstilling belyses veldokumenteret og nuanceret, men der vil være mange andre faktorer og litteratur, der kunne være relevant at medtage, men med den omfattende litteratur om emnet og opgavens begrænsning, har dette ikke været muligt. 6

23 2.3 Opgavens struktur Opgaven består af 10 kapitler. Min hensigt er, at opgaven har en logisk opbygning og inddeling. Kapitelinddelingen er valgt for at skabe bedst mulig oversigt, struktur og kontinuitet. Kapitel 2 giver en beskrivelse af hvordan min tilgang til opgaven er forløbet, samt hvilke teoretiske og analytiske overvejelser, jeg har haft i forhold til emnevalg, metode og i forhold til litteratursøgning og selektion af litteratur. Kapitel 3 giver en analyse og drøftelse af stress, hvor det transaktionelle perspektiv fremhæves, som en væsentlig præmis for at forstå stress konstruktets komplekticitet. Det belyses, at mange faktorer både hos person og miljø interagerer over tid og bidrager til, at individuelle forskelle forekommer. Stress drøftes primært ud fra et psykologisk perspektiv, hvor personlige vurderinger opfattes som en væsentlig præmis for at individuelle forskelle forekommer. Årsager til stress diskuteres kort og generelt med en primær fokus på årsager til individuelle forskelle og mestringsfaciliterende faktorer. Disse uddybes og drøftes i de efterfølgende kapitler, for at besvare problemstillingen. Kapitel 4 drøfter kognitive faktorer og deres betydning i forhold til stressprocesser. Vurderinger opfattes som centrale komponenter i opfattelsen af stress og som væsentlige årsager til individuelle forskelle i stress og mestring af dette. Lazarus vurderingsteori drøftes og danner et væsentlig teoretisk grundlag. Person- og miljømæssige faktorer belyses, som væsentlige betingelser for vurderingsprocesser. Forskellige former for vurderinger drøftes og betydningen de har i forhold til stress belyses. Kritik af vurderinger som centrale i stressprocesser drøftes sidst i kapitlet. Kapitel 5 tager for sig emotioners rolle i stressprocessen. Individuelle forskelle i relation til emotionelle responser drøftes, hvor en afgørende forskel forekommer i forhold til, om emotioner er af positiv eller negativ karakter. Kapitel 6 er en analyse og drøftelse af hvad mestring er og der gives forskellige definitioner og opfattelser af mestring. Forskellige typer mestringsstrategier diskuteres, hvor fokus er at afklare, hvordan brug af mestringsstrategier kan facilitere mestring af stress, samt hvilke 7

24 mestringsstrategier, der kan fremme en effektiv og hensigtsmæssig mestring. Mestring som proces og persontræk diskuteres. Kapitel 7 handler om, hvordan risiko og beskyttelse kan opstå fra forskellige processer og faktorer samt hvordan dette kan påvirke sårbarhed / resiliens overfor stress. Kapitel 8 tager for sig beskyttende faktorer i form af mestringsressourcer, der anses at kunne opbygge personlige ressoucer, som kan facilitere mestring af stress. Her drøftes resiliens som et overordnet konstrukt, hvor forskellige opfattelser diskuteres. Resiliensfremmende faktorer drøftes som væsentlige faktorer både af person- og miljømæssig karakter, der kan facilitere mestring af stress. Kapitel 9 analyserer og drøfter forskellige personlighedskonstrukter, der kan facilitere mestring af stress. Konstrukterne er Antonovskys oplevelse af sammenhæng (OAS), Rotters locus of control, Banduras mestringsforventning og Kobasas hardiness konstrukt. Afslutningsvis i kapitlet opsummeres konstrukterne, og der foretages en kort sammenligning. Kapitel 10 er en sammenfatning af opgaven med konklusioner i forhold til besvarelse af problemstillingen. 8

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Forandring som vilkår

Forandring som vilkår Forandring som vilkår Seminar 27. Februar 2009 En dynamisk forståelse af psykisk arbejdsmiljø og stress David Glasscock, Psykolog Omorganisering Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

1. Indledning (Fælles)... 3. 1.1. Problemformulering (Fælles)... 4. 2. Metode (Fælles)... 4. 2.1. Videnskabelig tilgang (Fælles)...

1. Indledning (Fælles)... 3. 1.1. Problemformulering (Fælles)... 4. 2. Metode (Fælles)... 4. 2.1. Videnskabelig tilgang (Fælles)... Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles).... 3 1.1. Problemformulering (Fælles)... 4 2. Metode (Fælles)... 4 2.1. Videnskabelig tilgang (Fælles)... 4 2.2. Børneperspektivet (Maria J.)... 5 2.3. Empiri

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Projekt Robuste Ældre

Projekt Robuste Ældre Projekt Robuste Ældre Forskningsprojekt i Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune, 2014. Støttet af Nordea Fonden. I samarbejde med: Syddansk Universitet Københavns Universitet, Center for Sund Aldring Aalborg

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Stress om at tilpasse sig hverdagens belastninger.

Stress om at tilpasse sig hverdagens belastninger. Stress om at tilpasse sig hverdagens belastninger. Skrevet af: Maja Kellberg og Bitta Andersen Rødlundvej 7 Sct. Paulsgade 42B, 2. sal 8462 Harlev J 8000 Århus C Email: maja_kellberg@hotmail.com britta-andersen@stofanet.dk

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere