Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress"

Transkript

1 Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress Hvilke faktorer gør sig gældende hos personer, der mestrer mødet med stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde? Tine Qvist Masteropgave ved pedagogisk forskningsinstitutt / Det utdanningsvitenskapelige fakultet

2 UNIVERSITETET I OSLO 2012 II

3 III

4 Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress Hvilke faktorer gør sig gældende hos personer, der mestrer mødet med stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde? IV

5 Tine Qvist År 2012 Tittel: Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress. Hvilke faktorer gør sig gældende hos personer, der mestrer mødet med stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde? Forfatter: Tine Qvist Trykk: Reprosentralen, Universitetet i Oslo V

6 Sammendrag TITTEL: Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress. Hvilke faktorer gør sig gældende hos personer, der mestrer mødet med stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde? AV: Tine Qvist EKSAMEN: Masteropgave i pædagogik SEMESTER: Høst 2012 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning STIKKORD: Stressmestring, positive ressourcer, mestringsfaciliterende faktorer, individuelle forskelle 1. Formål og problemområde Opgaven er en teoretisk fremstilling af forhold, der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress, med en hovedfokus på resiliensfremmende og mestringsfaciliterende faktorer af individ og miljømæssig karakter. Hensigten med opgaven er at analysere nogle af de faktorer, der kan medvirke til individuelle forskelle i relation til stressmestring samt afdække hvilke faktorer, der er virksomme til at mestre stress. Målet er endvidere at påvise de positive aspekter, der kan være forbundet med stress og mestring af dette. Opgavens perspektiv er VI

7 således af positiv karakter, med en særlig fokus på at afklare hvilke menneskelige og miljømæssige ressourcer, der kan facilitere mestring af stress og skabe grobund for personlig trivsel, vækst og fremme en positiv helbredsstatus. Formålet er, at opnå en udvidet forståelse for stresskonstruktet, men også at udvide forståelsen for hvilke menneskelige og miljømæssige ressourcer, der kan skabe grobund for trivsel og vækst i forbindelse med stress. Fremstillingen af stress gælder således især perspektiver, der omhandler stressmestring samt de individuelle forskelle, der eksisterer her. Nogle mennesker mestrer stress på en konstruktiv vis, så de ikke bliver syge og kommer gennem forløbet med en psykisk stabilitet. Endvidere opnår nogle personer personlig vækst og bedre fungering end før stresstilstanden. Hvilke karakteristika og faktorer er der til stede hos disse mennesker? Hvilke strategier er det de anvender for en positiv og effektiv mestring af stress? Dette er spørgsmål jeg vil drøfte og besvare i opgaven. Målet er, at studier af faktorer der kan fremme mestring i mødet med stress, kan give et vigtigt vidensgrundlag til at forstå stresskonstruktet, samt hvilke faktorer der kan bidrage til en vellykket mestring. Denne viden kan anvendes, som hjælp til mennesker med stressrelaterede problemer, hvor viden om stresshåndtering og mestring kan bidrage med redskaber, der kan facilitere mestring og trivsel hos den enkelte. Samfundsmæssigt kan viden om mestring af stress anvendes til at forebygge, at så mange personer udvikler stress og stressrelaterede sygdomme og således være et vigtigt redskab til at forebygge stress og fremme trivsel og sundhed for store dele af befolkningen. 2. Metode og Analyse Jeg har valgt en teoretisk tilnærming til opgaven, hvor problemstillingen belyses gennem relevant teori og empiri. Opgaven baserer sig således på en teoretisk fremstilling af relevant forskningslitteratur og empiri indenfor stressmestring, hvor fokus er at analysere og drøfte hvilke faktorer, der kan facilitere mestring af stress. Stress konstruktet analyseres og drøftes, hvor det transaktionelle perspektiv på stress, giver et rammeværk, for at forstå hvordan stress udvikles mellem individet og miljøet. Individuelle forskelle opfattes som væsentlige at analysere og drøfte, for at opnå en øget forståelse for hvilke faktorer, der kan skabe en øget VII

8 sårbarhed / resiliens overfor stress. Kognitive vurderinger forekommer som væsentlige faktorer for individuelle forskelle i stress og mestring af dette. Både kognitioner og emotioner opfattes som centrale præmisser for stress og mestring, og anses som vigtige at analysere og drøfte for at forstå disse processer. I tråd med problemstillingen har opgaven en hovedfokus på forhold, der kan styrke mestringskompetance i møde med stress. Mestringsfaciliterende og resiliens fremmende faktorer af individ og miljømøssig karakter, anses derfor som væsentlige at analysere og drøfte. Resiliens analyseres og drøftes som et overordnet konstrukt, der kan facilitere mestring af stress og fungere som en beskyttelse mod stress. Personlighedskonstrukter som Antonovskys sense of coherence, Rotters locus of control, Banduras self-efficacy og Kobasa hardiness konstrukt drøftes ligeledes, da de anses at have salutogenetiske styrker, der er virksomme i relation til stressmestring. Målet er at afklare hvilke faktorer, der kan bidrage til individuelle forskelle i stressmestring, med hovedfokus på mestringsfaciliterende faktorer. Jeg har anvendt en hermeneutisk tilnærming, hvor et vigtig point er at jeg møder teksten med min forforståelse, samtidig som jeg i min analyse, selektion af litteratur og drøftelser har tilstræbt en bevidsthed om dette, således at opgaven fremstår mest mulig nuanceret og objektiv. 3. Kilder Fremstillingen og drøftelser baserer sig både på originallitteratur og sekundære kilder. Målet har været at støtte mig til mest mulig originallitteratur, samtidig som nye og sekundære kilder har vigtige bidrag i forhold til nyere forskning og perspektiver på stress og mestring, hvilket bidrager til en mere nuanceret fremstilling. Det teoretiske fundament for opgaven er således etablerede teorier om stress og mestring, samt perspektiver og teorier af nyere karakter. Fremstillingen om stressmestring støtter sig til centrale internationale teoretikere indenfor stressforskning, som bl.a. Richard Lazarus & Susan Folkman; Carolyn Aldwin; Cary L. Cooper & Roy Payne; Philip. Dewe, Michael, P. O`Driscoll & Cary, L. Cooper; William, R. Lovallo og C.R Snyder. Når det gælder teori og forsking om mestringsfaciliterende faktorer, er litteraturen hentet fra centrale teoretikere som bl.a. Aaron Antonovsky; Albert Bandura; VIII

9 Mihaly & Isabella, S. Csikszentmihalyi; Michael, A. Cohn & Barbara, L. Fredrickson; Suzanne Kobasa; Ann, S. Masten; Julian Rotter og Michael Ungar. Kilderne er nøje udvalgt efter omfattende litteratursøgning indenfor stressmestring, hvor målet har været at benytte hyppig citerte kilder af både ældre og nyere karakter. Kilderne er af international karakter. 4. Hovedkonklusioner Der er flere faktorer hos så vel individ som miljø, der kan facilitere stressmestring. Faktorer af individ relateret karakter vil i særdeleshed være realistiske og positive vurderinger af egne ressourcer og egenskaber til at mestre stressende begivenheder. Evnen til at kunne se forandring som en udfordring med nye muligheder for personlig vækst, giver grobund for menneskelige ressourcer, der kan fremme trivsel og en positiv helbredsstatus. Positive emotioner kan endvidere udvide personers kognitive og adfærdsmæssige repertoire og derigennem opbygge personlige ressourcer, der faciliterer mestring af stress. Disse ressourcer er af vedvarende karakter og kan frembringe en positiv spiral af positive aspekter i forbindelse med mestring af stress. Positive mestringsstrategier, der er fremadskuende har ligeledes en vigtig adaptiv og hensigtsmæssig effekt i forbindelse med stress. Personlighedstræk som positiv emotionalitet, ekstrovertisme, optimisme, samvittighedsfuldhed og høj selvtillid bidrager til, at personer foretager flere positive vurdringer af stressende begivenheder og ligeledes i højere grad anvender problemorienterede mestringsstrategier, hvilke anses som hensigtsmæssige til at mestre stress. Endvidere har personer med disse træk en tilbøjelighed til at engagere sig aktivt og har en tro på at de kan påvirke begivenheder i en positiv retning. Personligheds relaterede konstrukter som self- efficacy, indre kontrolorientering, OAS (oplevelse af sammenhæng) og hardiness har alle resiliente egenskaber, der faciliterer mestring af stress, hvor især evnen til at tage personlig kontrol over begivender, troen på egen mestringsevne og evne til at se positive fordele i forbindelse med stressende livsbegivenheder, er væsentlige mestringsfaciliterende karakteristika. Af miljømæssige faktorer er især et trygt, støttende og prosocialt miljø en vigtig præmis for at udvikle personlige egenskaber og ressourcer, der kan facilitere mestring af stress. Det er således vigtigt at minimere risikofaktorer, samt støtte op om de menneskelige beskyttelsessystemer, der skaber grobund for en tryg og positiv opvækst og tilværelse, så den enkelte kan udvikle mestringsressourcer og resiliente egenskaber, der kan fremme en sund og adaptiv fungering i mødet med stress. IX

10 Endvidere at miljøet er responsivt til individers behov, så helbredsopretholdende ressourcer tilgodeses og ivaretages. Transaktioner forekommer mellem individ og miljø på flere planer og skaber individuelle forskelle i stressmestring og reaktivitet til stress. Individuelle forskelle opfattes som vigtige at analysere for at forstå stress og mestringsprocesser. X

11 Forord Gennem mit studieforløb har jeg udviklet en særlig interesse for de positive retninger, der eksisterer indenfor pædagogik og psykologi. Jeg syntes de positive perspektiver, som eksisterer indenfor disse områder, har vigtige bidrag til at forstå den menneskelige udvikling og det potentiale personer har for at trives, vokse og mestre sig selv og sine omgivelser på en positiv og adaptiv vis. Stress berører os alle i større eller mindre grad gennem livet. Menneskeligt og samfundsmæssigt anvendes der mange ressourcer på at forstå, forebygge, lindre og behandle stress og stressrelaterede sygdomme. Det at nogle personer faktisk mestrer stress på en hensigtsmæssig og adaptiv måde, er for mig en spændende og vigtig indgangsvinkel til at udvide min forståelse for stress og for de faktorer og processer, der faciliterer mestring. Undervejs i mit litteraturstudie, er min forståelse for stress og mestringsprocesser blevet udvidet, og min lyst til at vide mere om de menneskelige og miljømæssige faktorer, der kan opbygge personlige ressourcer og mestringskapacitet i mødet med stress blevet skærpet yderligere. Det har været personligt udfordrende og lærerigt at gennemføre denne proces, og jeg oplever stor personlig tilfredsstillelse over snart at være i mål. Jeg ser frem til at anvende min lærdom, samtidig som jeg er ydmyg og har et stort ønske om at tilegne mig mere viden. Jeg vil rette stor tak til min vejleder Erling Kokkersvold for nyttige tilbagemeldinger, gode samtaler, stor tålmodighed og for altid at tage sig tid til mig. En særlig tak til Thomas, familie og venner, for god støtte og opmuntring. Ligeledes stor tak til mine børn Nicoline, Camille og Frederikke for hyppig udvist forståelse, interesse og omsorg undervejs i processen. XI

12 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Metode og kildeanvendelse Datagrundlag, udvalg og validitet Hermeneutisk tilnærming Opgavens struktur Stress Stress i et transaktionelt perspektiv Stressniveauer Stress i et psykologisk rammeværk Årsager til stress Årsager til stress og individuelle forskelle Kognitive faktorer Vurderinger Betingelser for vurdering Miljømæssige variabler Personvariabler Typer vurdering Primær vurdering Sekundær vurdering Revurdering Positive vurderinger / Benefit finding appraisals Kritik af vurderinger Emotioner Stress og emotioner Positive emotioner Positive emotioner og stress Stress, vurderinger, emotioner og mestring Mestring / Coping XII

13 6.1 Kritik af Lazarus definition Mestringsstrategier Emotionfokuseret mestring Problemfokuseret mestring Vigtige faktorer i mestringsprocessen Positiv mestring Mestring som proces og persontræk Personlighedstræk og mestring Risiko, beskyttelse og stress Genetiske og biologiske faktorer Risikofaktorer Beskyttende faktorer Mestringsressourcer Resiliens Hvilke personfaktorer kan fremme resiliens Miljømæssigefaktorer og resiliens Personlighedskonstrukter der kan facilitere mestring af stress Oplevelse af sammenhæng (OAS) Dannelse af oplevelse af sammenhæng (OAS) Generelle modstandsressourcer (GMR) Forskellen mellem Lazarus og Antonovsky Kontrolorientering / Locus of control Kontrolorientering og stress Kultur, etnicitet og kontrolorientering Mestringsforventning / self - efficacy Mestringsforventning og stressmestring Hardiness Hardiness og stress Hardiness og kultur Kritik af hardiness Opsummering af personlighedskonstrukter Sammenfatning og konklusion XIII

14 10.1 Konklusion Litteraturliste XIV

15 XV

16

17 1 Indledning Stress berører både individer og samfundet indenfor mange kontekster og kan have såvel store individuelle personlige omkostninger for den enkelte, samt indebære betydelige omkostninger for samfundet. Stress og stressrelaterede lidelser er således både et individuelt problem og et samfundsproblem. For den enkelte person kan stress påvirke trivsel og helbred og have betydning for vedkommendes daglige funktionsevne indenfor såvel private som offentlige kontekster. Udfra et samfundsperspektiv er stress og stressrelaterede sygdomme et stort og voksende problem, hvorfor der anvendes mange ressourcer på at forebygge, lindre og behandle. En af grundende til den store interesse for stress er netop, at der er klare beviser for, at stress er helt afgørende for vores sociale, fysiologiske og psykologiske sundhed (Lazarus, 2009:43). Stress, as a universal human and animal phenomenon results in intense and distressing experience and appears to be of tremendous influence in behavior (Lazarus, 1966:2). For at drøfte min problemstilling; Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress, vil hovedfokus i opgaven være en drøftelse af hvilke faktorer og forhold, der kan facilitere en vellykket mestring af stress. Der vil være en primær vægtning af faktorer, der kan medvirke til individuelle forskelle i stress og mestring af dette. Mestringsperspektivet vil således være et gennemgående tema i opgaven, hvor min indfaldsvinkel er at studere de individuelle forskelle, der eksisterer indenfor mestring af stress og forsøge at afklare, hvilke faktorer der kan optræde som faciliterende. Der vil således være en primær vægtning af beskyttende faktorer frem for sårbarhedsfaktorer, selvom disse interagerer og begge er væsentlige i udviklingen af individuelle forskelle. Valget begrundes med opgavens hovedvægt på forhold, der kan facilitere mestring. Der vil i relation til dikotomien sårbarhed / beskyttelse, være en kort gennemgang af nyere relateret forskning af biologiske- og genetiske faktorer. Af hensyn til opgavens omfang, vælger jeg primært at fokusere på psykologisk stress, det som omhandler det individuelle sind og individuel adfærd. (Der forekommer henvisninger til de andre aspekter af stress, men hovedfokus vil være på psykologisk stress). Transaktioner 1

18 forekommer mellem de forskellige områder af stress, og stress konstruktets opdeling er af ren analytisk art i opgaven. I opgaven antager jeg et transaktionelt syn på stress, hvor stress opfattes som en proces, der udvikler sig imellem individet og miljøet, hvor individets vurderinger spiller en afgørende rolle. Et transaktionelt syn på stress giver et rammeværk for at forstå de individuelle forskelle, der forekommer indenfor stress og mestring. Siden stress og mestring er komplekse og flerdimentionelle konstrukter, vil studier af stress og mestring inkludere relaterede forbundne begreber som bl.a. kognitive faktorer, emotioner, personlighedsfaktorer og relaterede personlighedskonstrukter. I opgaven vil jeg drøfte, hvordan disse faktorer påvirker hinanden og er medbestemmende for oplevelsen og betydningen af stress for den enkelte og endvidere en vigtig faktor for individuelle forskelle i stress og mestring af dette (Lazarus, 2009:32). Jeg har valgt primært at støtte mig til Lazarus opfattelse af stress, hvor kognitive faktorer som personlige vurderinger har en central rolle i forhold til, om og i hvilken grad man oplever stress. Kvaliteten af vurderinger vil have afgørende indflydelse på, om mestring kan forekomme. Emotioner har ligeledes en central rolle i stress- og mestringsprocesser, hvorfor de ligeledes analyseres og drøftes. Der vil være en hovedvægt på positive emotioner, grundet deres mestringsfaciliterende og helbredsfremmende egenskaber. Mestring (coping) opfattes generelt som de kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige bestræbelser individet foretager mhp. at mestre situationer, der sætter ens ressourcer på prøve (APA., Dictionary of Psychology, 2007). Mestring opfattes som at være rimelig dækkende for det engelske ord coping, hvor `håndtere` i større grad henviser til det engelske to manage / to handle. Mestring og håndtering er i stor grad overlappende begreber, men efter min opfattelse, er håndtering når man skrider til handling for at håndtere en konkret situation eller person, der opfattes som vanskelig, hvor mestring er et mere komplekst begreb, der rækker ud over håndtering. I opgaven opfattes mestring som en transaktionel proces, der forekommer mellem individet og miljøet, hvor personens vurderinger og valg af mestringsstrategier er vigtige faktorer for en vellykket mestring. Forskellige mestringsstrategier drøftes med hovedvægt på emotion- og problemfokuseret mestring, men positive mestringsstategier drøftes ligeledes. I tillæg til kognitive og 2

19 emotionelle faktorer, er individ- og miljømæssige mestringsressourcer væsentlige faktorer for en vellykket mestringsproces. Disse kan være af forskellig karakter, men en vægt lægges på beskyttende faktorer og ressourcer, der antages at facilitere mestring af stress. Her vil jeg drøfte resiliens som et overordnet konstrukt, samt relaterede begreber som Antonovskys sense of coherence, Rutters locus of control, Banduras self- efficacy, samt Kobasas hardiness konstrukt. Disse konstrukter anses som personlighedsdispositioner, der kan facilitere mestring af stress. Miljømæssige mestringsfaciliterende faktorer drøftes ligeledes. Der findes flere andre typer mestringsressourcer, men fokus i opgaven vil være på ovenstående. I opgaven anvender jeg betegnelsen stressfulde livsbegivenheder. Dette betegner ifølge Holmes & Rahe (1967) I: Larsen & Buss (2010:561) større livsbegivenheder, som kræver at personen foretager større forandringer og tilpasninger i sit liv. Dette er stressfulde hændelser alle mennesker kommer ud for på et givet tidspunkt gennem livsløbet, selvom frekvensen og mængden af disse jo er individuel. Stressfulde livsbegivenheder betegner ligeledes de mindre begivenheder, som kaldes daglige besværligheder (daily hazzles). Nyere forskning af Delongis, Folkman & Lazarus (1988) I: Larsen & Buss (2010) viser at daglige besværligheder ligeledes kan give stress. Daglige besværligheder er mindre hændelser i hverdagen som irriterer og stresser. Disse er ofte af kronisk karakter, som f.eks at have for travlt og have for mange gøremål. Forskning viser, at personer med meget dagsligdags stress, lider mere af psykologiske og fysiske stresssymptomer end personer uden dette. Således kan såvel små livsbegivenheder, som store fremkalde stress og stressrelaterede tilstande, der kan være sundhedsskadende. Jeg anvender endvidere betegnelsen konstrukt om psykologiske fænomener som stress og om personlighedsrelaterede fænomener som locus of control, self-efficacy, sense of coherence og om hardiness. Konstrukt refererer til komplekse psykologiske fænomener, som ikke er direkte observerbare eller målbare (APA., Dictionary of Psychology, 2007). Yderligere begreber vil jeg afklare undervejs, hvor det er relevant. Drøftelser forekommer ligeledes undervejs i opgaven. Generelt vil der være en vægtlægning af positive og helbredende faktorer, med et ønske om at udvide forståelsen for hvilke faktorer der er til stede hos personer, der mestrer stress på en konstruktiv, adaptiv og positiv vis. Til sidst fortager jeg en sammenfatning af opgaven med en konklusion. 3

20 2 Metode og kildeanvendelse Jeg har valgt en teoretisk tilnærming til emnet og efter en del litteraturgennemgang fundet frem til problemstillingen; Forhold der kan stryrke mestringskompetance i mødet med stress. Der vil være en primær vægtning af en analyse og drøftelse af, hvilke faktorer der er til stede hos personer, der mestrer stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde. Analysen tager udgangspunkt i, at der eksisterer individuelle forskelle i stressmestring. Det antages endvidere, at nogle personer formår at mestre høje stressbelastninger på en konstruktiv og adaptiv vis, og kan opnå en personlig vækst som følge af stressbelastningen. Der forekommer individuelle forskelle i forhold til om stressbelastningen påvirker helbredet. Jeg prøver at afklare hvilke faktorer, der kan bidrage til individuelle forskelle i stressmestring samt hvilke faktorer der kan facilitere mestring af stress. Opgaven er således en teoretisk fremstilling af stress og forhold, der kan facilitere mestring af dette. Opgaven er et litteraturstudie med en hermeneutisk tilnærming og problemstillingen belyses gennem at præsentere og drøfte teorier og litteratur, der er valgt som kilder. At dette er et et litteraturstudium indebærer, at det er publiceret materiale der udgør datamaterialet for studiet, hvor målet er at opsummere centrale fund, teorier og trække gyldige konklusioner fra materialet. Hensigten med valg af litteraturstudium som metode og teoretisk fundament for opgaven er, at opbygge en faglig forståelse for hvilke faktorer, der kan facilitere mestring af stress. Målet er, at denne viden kan skabe en grobund for relevante problemstillinger for fremtidige undersøgelser indenfor emnet. 2.1 Datagrundlag, udvalg og validitet Siden stress og mestring er komplekse konstrukter, giver emnesøg indenfor disse områder tilgang til omfattende publiceret materiale. Min litteraturgennemgang har derfor været omfattende og tidskrævende, men har samtidig givet mig en unik mulighed for at tilegne mig 4

21 stor viden om stoffet. Det har været en spændende proces, hvor udfordringerne har været at begrænse mig og udvælge hvilke kilder, der er relevante til at besvare problemstillingen, samt at de valgte kilder er valide og reliable. Selektion af data repræsenterer ifølge Bordens & Abbot (2005) et kritisk punkt. Grundet opgavens problemstilling om stress og mestring, og det omfattende litterære materiale der er tilgængeligt indenfor disse områder, har det været umuligt at medtage alt relevant litteratur, hvorfor en selektion har været nødvendig. I dataindsamling og selektion af data, har jeg tilstræbt i relativ høj grad at anvende hyppigt citerte primærkilder. Dette for at indhente mest fyldestgørende og valid information om problemstillinger, variabler og resultater til grund for studiet. Et andet søgekriterium har været, at anvende litteratur, der er hyppigt citeret og som har dannet grundlag for videre forskningsspørgsmål. Ifølge Kjeldstadli (1992) refereret af Fuglseth (2007) er der især tre faktorer, der er vigtige når man vurderer (historiske) kilder. Det første er indre konsistens af teksten, dernæst er det vigtigt at sammenligne kilden med andre kilder, og så er det vigtigt at se kilden i en større sammenhæng. Jeg har i min gennemgang af litteratur bestræbt mig på en kritisk vurdering af kvalitet og relevans af det litterære materiale, hvor målet har været at finde frem til både etableret og nyere litteratur af relevans. Jeg har valgt at anvende en del original litteratur, da jeg syntes det skaber et vigtigt fundament for videre fordypning. En del nyere litteratur er også medtaget, hvor stress og mestringskonstrukternes komplekticitet bliver tydeligere analyseret. Endvidere har den nyere litteratur givet spændende indblik i de mange interaktioner, der forekommer mellem individ og miljø. En primær del af litteraturen om stress er hentet fra teoretikeren Lazarus, der har foretaget omfattende studier af relationerne mellem stress, emotioner og kognitioner. Lazarus anses som en pioner indenfor stressteorien og har publiceret omfattende materiale indenfor emnet og er ofte citeret i stresslitteraturen. Af nyere stress relateret litteratur, har jeg benyttet mig en del af bl.a. Aldwin.; Dewe mfl. og Lovallo, der har bidraget med interessandt teori om nyere stress relateret forskning, hvor det transaktionelle perspektiv og relationen mellem stress, miljø og helbred især drøftes. I relation til den positive psykologi har jeg fundet inspiration hos bl.a. Csikszentmihalyi, der beskrives som en af de ledende teoretikere indenfor den positive psykologi. Af andre teoretikere indenfor den positive tradition og teorier om mestring og personlige ressoucer, har jeg bl.a støttet mig til teorier af Antonovsky; Rotter; Bandura; 5

22 Kobasa og Maddi. Andre teoretikere er også anvendt og citeret, men ovenstående er hoveddel af litteraturen hentet fra. 2.2 Hermeneutisk tilnærming Jeg anvender hermeneutisk fortolkningsmetode i min tilnærming til emnet. Det indebærer, at jeg som forsker møder teksten med min forforståelse og vekselvis læser del / helhed i tekster og teorier. På denne måde forekommer forståelsen som en cirkelbevægelse mellem del- og helforståelse af teori og tekst, hvor ny kundskab gradvis fører til dybere tolkning og forståelse af materialet. Fortolkningsprocessen forekommer således i en hermeneutisk cirkel. Her er min (forskerens) forforståelse og tolkning en vigtig del i denne proces. En vigtig pointe i hermeneutisk teori er, at forskeren må tolke sig ind i selve tolkningsprocessen. Her er bevidsthed om relationen mellem objektivitet og subjektivitet i forskerrollen vigtig. I hermeneutikken ses forståelse som en reproduktiv og skabende handling, hvor forskerens referencer altid vil danne udgangspunkt for de tolkninger der foretages. Tolkningen bliver således en relativ objektivitet. Som forsker er det således vigtigt med bevidsthed om, at man bruger sin forforståelse på en kritisk måde, både i udvalg, tolkning og analyse af data. Det kræver refleksion i forhold til de videnskabelige analyser der foretages, samt bevidsthed om at man som forsker tolker og kan påvirke det, der forskes på (Alvesson & Sköldberg, 1994; Fuglseth & Skogen, 2007). Min hensigt er at opgavens problemstilling belyses veldokumenteret og nuanceret, men der vil være mange andre faktorer og litteratur, der kunne være relevant at medtage, men med den omfattende litteratur om emnet og opgavens begrænsning, har dette ikke været muligt. 6

23 2.3 Opgavens struktur Opgaven består af 10 kapitler. Min hensigt er, at opgaven har en logisk opbygning og inddeling. Kapitelinddelingen er valgt for at skabe bedst mulig oversigt, struktur og kontinuitet. Kapitel 2 giver en beskrivelse af hvordan min tilgang til opgaven er forløbet, samt hvilke teoretiske og analytiske overvejelser, jeg har haft i forhold til emnevalg, metode og i forhold til litteratursøgning og selektion af litteratur. Kapitel 3 giver en analyse og drøftelse af stress, hvor det transaktionelle perspektiv fremhæves, som en væsentlig præmis for at forstå stress konstruktets komplekticitet. Det belyses, at mange faktorer både hos person og miljø interagerer over tid og bidrager til, at individuelle forskelle forekommer. Stress drøftes primært ud fra et psykologisk perspektiv, hvor personlige vurderinger opfattes som en væsentlig præmis for at individuelle forskelle forekommer. Årsager til stress diskuteres kort og generelt med en primær fokus på årsager til individuelle forskelle og mestringsfaciliterende faktorer. Disse uddybes og drøftes i de efterfølgende kapitler, for at besvare problemstillingen. Kapitel 4 drøfter kognitive faktorer og deres betydning i forhold til stressprocesser. Vurderinger opfattes som centrale komponenter i opfattelsen af stress og som væsentlige årsager til individuelle forskelle i stress og mestring af dette. Lazarus vurderingsteori drøftes og danner et væsentlig teoretisk grundlag. Person- og miljømæssige faktorer belyses, som væsentlige betingelser for vurderingsprocesser. Forskellige former for vurderinger drøftes og betydningen de har i forhold til stress belyses. Kritik af vurderinger som centrale i stressprocesser drøftes sidst i kapitlet. Kapitel 5 tager for sig emotioners rolle i stressprocessen. Individuelle forskelle i relation til emotionelle responser drøftes, hvor en afgørende forskel forekommer i forhold til, om emotioner er af positiv eller negativ karakter. Kapitel 6 er en analyse og drøftelse af hvad mestring er og der gives forskellige definitioner og opfattelser af mestring. Forskellige typer mestringsstrategier diskuteres, hvor fokus er at afklare, hvordan brug af mestringsstrategier kan facilitere mestring af stress, samt hvilke 7

24 mestringsstrategier, der kan fremme en effektiv og hensigtsmæssig mestring. Mestring som proces og persontræk diskuteres. Kapitel 7 handler om, hvordan risiko og beskyttelse kan opstå fra forskellige processer og faktorer samt hvordan dette kan påvirke sårbarhed / resiliens overfor stress. Kapitel 8 tager for sig beskyttende faktorer i form af mestringsressourcer, der anses at kunne opbygge personlige ressoucer, som kan facilitere mestring af stress. Her drøftes resiliens som et overordnet konstrukt, hvor forskellige opfattelser diskuteres. Resiliensfremmende faktorer drøftes som væsentlige faktorer både af person- og miljømæssig karakter, der kan facilitere mestring af stress. Kapitel 9 analyserer og drøfter forskellige personlighedskonstrukter, der kan facilitere mestring af stress. Konstrukterne er Antonovskys oplevelse af sammenhæng (OAS), Rotters locus of control, Banduras mestringsforventning og Kobasas hardiness konstrukt. Afslutningsvis i kapitlet opsummeres konstrukterne, og der foretages en kort sammenligning. Kapitel 10 er en sammenfatning af opgaven med konklusioner i forhold til besvarelse af problemstillingen. 8

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

Forudsigelig Resiliens. Faezeh Zand

Forudsigelig Resiliens. Faezeh Zand Forudsigelig Resiliens Faezeh Zand Formål med projektet var at undersøge: 1. Hvorvidt en kortlægning af personens adfærdsforråd kan forudsige vedkommendes velbefindende og trivsel efter alvorligt belastende

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T.

Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 17 januar 2015 Planlagt: 09:00-12:00 Eksamensnr: 15 Plads: E05-015 Side

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Præsentation Stress Stress og stresshåndtering Stresshåndtering 7. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Mail: zychologist@hotmail.com Rod Moore, dr. odont. Mail: rod.moore@odontologi.au.dk Mobil: 22357895

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER Formålet med en evaluering er: Formål og fokus Refleksion over forløbet, styrkelse af forvaltningens kommunikation, samt

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere