Danmarks olie og gasproduktion 1994

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks olie og gasproduktion 1994"

Transkript

1 e energistyrelsen Danmarks olie og gasproduktion 1994

2 Energistyrelsen er oprettet ved lov i 1976 og varetager Miljø- og Energiministeriets faglige og forvaltningsroressige opgaver på energiområdet Energistyrelsen rådgiver ministeren, regeringen og de øvrige ministerier på energiområdet Energistyrelsen skal på statens vegne sikre, at Danmarks energiproduktion, -forsyning og -forbrug udvikler sig samfunds-, sikkerheds- og miljøroressigt forsvarligt. Energistyrelsen forbereder og administrerer energilovgivning, fungerer som ankeinstans for lokale afgørelser efter el- og varmeforsyningsloven, administrerer en række tilskudsordninger og varetager tilsynet med rettighedshaverne i Nordsøen. Energistyrelsen indsamler og systematiserer data om energiproduktion, -forsyning og -forbrug fordelt på relevante sektorer og slutanvendelser. Styrelsen gennemfører analyser og vurderinger af udviklingen på energiområdet, udarbejder opgørelser og prognoser vedrørende danske olie- og gasressourcer samt varetager opfølgningsarbejdet med energihandlingsplanen Energi Energistyrelsen har et omfattende samarbejde med lokale, regionale og statslige myndigheder, med energiforsyningsselskaber, rettighedshavere med flere. Samtidig varetager Energistyrelsen relationerne til internationale interessenter på energiområdet, herunder EU, llia, Nordisk Ministerråd med flere. Energistyrelsen Landemærket København K Telefon Telefax Telex energ dk Udgivet maj 1995 Forside foto: Rigs-l boringen. Mærsk Giant Arnerada Hess (Denmark) A/S Foto: MEDVIND/Bent Sørensen T ry k: Schultz Grafisk A/S Trykt på Cyclus Print 100% genbrugspapir ISBN ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse

3 Forord Hermed udsender Energistyrelsen sin beretning for 1994 om udviklingen i efterforskning og produktion af olie og naturgas i Danmark. Rapporten indeholder som tidligere blandt andet Energistyreisens seneste 5 og 20 års prognoser over den danske olie- og naturgasproduktion samt opgørelse pr. l. januar 1995 over de danske olie- og naturgasreserver. Aktivitetsniveauet i olie/gassektoren ligger fortsat højt, og der er en række omfattende udbygninger igang af såvel nye som gamle felter. Investeringerne i nye boringer og produktionsanlæg ventes at kulminere i 1995 med omkring 6 mia. kr. Disse omfattende investeringer danner baggrund for den fortsat positive udvikling for den danske olieproduktion. Energistyrelsen forventer, at dette forhold sammenholdt med den forventede, øgede produktion og eksport af naturgas medfører, at Danmark sidst i dette årti vil blive fuldt selvforsynende og sandsynligvis nettoeksportør af energi. Den 4. danske udbudsrunde blev åbnet i juli 1994 og afsluttet med tildeling af ni nye efterforsknings- og indvindingstilladelser. Dette afspejler, at der blandt olieselskaberne fortsat er en betydelig interesse for at efterforske i Danmark, som vil bevirke en væsentlig forøgelse i efterforskningsaktiviteten i de kommende år. Efterforskningsaktiviteten var beskeden i 1994, som det var tilfældet i 1993, og der blev ikke gjort nye fupd. Imidlertid gennemførte Arnerada Ress-gruppen en ny boring på Syd Arne forekomsten, som resulterede i en fornyet optimisme omkring fundet. De miljømæssige konsekvenser af olie- og gasaktiviteterne, herunder især spørgsmålet om reduktion af udledning af drivhusgasser fra produktionsanlæggene i Nordsøen, er i år behandlet i et særligt-afsnit i rapporten. København, maj 1995 Ib Larsen,. direktør 1

4 Omregningsfaktorer Omregningsfaktorer.J m 3 råolie = 0,858 ton::::: 36,7 GJ l m 3 mot<,)rbenzin = 0,75 ton::::: 32,9 GJ l m 3 gas-/dieselolie= 0,84 ton::::: 35,9 GJ l m 3 fuelolie= 0,98 ton::::: 39,6 GJ Nm 3 naturgas= scf::::: 39/f GJ l Nm 3 naturgas= 1,057 Sm 3 l ton kul {elværker)::::: 25,7 GJ l ton kul (øvrige)::::: 26,5 GJ l tønde olie {barrel) = 0,159 m 3 l t.o.e. = 41,868 GJ l t.o.e. ::::: l, 141 m 3 råolie l t.o.e.::::: Nm 3 naturgas Nm 3 Sm 3 scf (normalkubikmeter), angives ved 0 C, 101,325 kpa (standardkubikmeter), angives ved l5 C, 101,325 kpa (standardkubikfod), angives ved 15,6 C, 101,56 kpa 2

5 Indhold l. Koncessionsforhold.... : Udbudsrunde Revision af Undergrundsloven Det Europæiske Energicharter Efterforskning Forundersøgelser Boreaktiviteter Vurderingsaktiviteter Nye DUC arbejdsprogrammer IO Forlængelser af tilladelser l O Tilbageleverede arealer Il Frigivelse af boringsoplysninger Produktion Producerede mængder : Generelt om udviklingen i Produktionsboringer De producerende felter Felter under udbygning Øvrige felter Naturgaslagre Reserver Reserveopgørelse Produktionsprognoser Metode og definitioner Økonomi Økonomiske forudsætninger Danmarks energibalance Rettighedshavernes økonomiske forhold Statens indtægter Sikkerhed og sundhed Faste havanlæg Mobile havanlæg Anmeldelse af arbejdsskader Nye regler Miljø Generelle forhold Reduktion af C0 2 -udledning Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Forskning Bilag A Organisation B Rettighedshavere på dansk område C Efterforsknings- og vurderingsboringer D Forundersøgelser El Årlig olie- og gasproduktion E2 Årlige gasleverancer samt månedlig olie- og gasproduktion Fl Forsyningsdata F2 Økonomiske nøgletal G l Data forfelter i produktion , G2 Data for kommende feltudbygninger H EFP-95 projektstøtte

6 4

7 1. Koncessionsforhold l. Koncessionsforhold 4. Udbudsrunde Udbudsbetingelser I juli 1994 blev 4. udbudsrunde åbnet. I modsætning til de tre tidligere udbudsrunder på dansk område blev kun en del af det ikke-koncessionsbelagte danske område udbudt. På baggrund af erfaringerne fra den hidtidige efterforskning og interessen fra olieselskaberne blev området vest for 6 15' østlig længde i den danske del af Nordsøen udbudt. Dette område omfatter Central Graven og afgrænses mod øst af den potentielle udbredelse af kulbrinter dannet i Central Graven. I forhold til3. udbudsrunde, der fandt sted i 1989, skete der væsentlige lempelser i vilkårene for at gøre det attraktivt for olieselskaberne at investere i efterforskning på dansk område. Lempelserne skal ses på baggrund af den konkurrence, der er fra andre lande om olieselskabernes investeringer, og de forholdsvis lave oliepriser. Hovedvilkårene i runden var: - Ingen krav om kombination af ansøgninger til områder med høj og hiv risiko. - Ingen krav om forkøbsret for staten til olie og gas på grundlag af de nye tilladelser.. - Ingen krav om aftaler om forskning, udvikling og træning i tilknytning til de nye tilladelser. - Obligatorisk statsdeltagelse på 20%, men statsselskabet DOP AS afholder selv sin andel af udgifterne. Ingen mulighed for ved hjælp af en glideskala at foretage en forøgelse af statsselskabets andel i forbindelse med stigende produk:tion. - En fleksibel udbudsf01m med mulighed for ansøgninger fra både grupper af selskaber og individuelle selskaber. Separat ansøgning om operatørskab. Ved ansøgningsfristens udløb den 2. januar 1995 var der modtaget 12 ansøgninger med deltagelse af 17 selskaber. 4. runde tilladelser Efter at ansøgninge~e var forhandlet med ansøgerne, udstedte miljø- og energiministeren i maj 1995 ni nye tilladelser. De nye tilladelser vedrører 32 ud af de i alt 92 hel- eller delblokke, der kunne ansøges om. Tilladelser- ne dækker ca km 2 af det udbudte område på ca km 2 Tre af tilladelserne ligger øst for Central Graven. Selskaberne har angivet, at de fund, som de ser mulighed for at gøre i de nye tilladelser, varierer i størrelse fra nogle få mio. tønder olieækvivalenter til godt 1100 mio. tønder olieækvivalenter. Tilladelsernes arbejdsprogrammer omfatter samjet seks ubetingede boringer (boringer, hvis udførelse er en fast forpligtelse for rettighedshaveren) og otte betingede boringer (boringer, hvis udførelse afhænger af nærmere definerede omstændigheder). Hertil kommer forpligtelser til at udføre seismiske undersøgelser, herunder 3D seismik. Som hovedregel er de betingede boreforpligtelser i arbejdsprogrammet til en tilladelse udformet som en såkaldt drill or drop-forpligtelse. Dette indebærer, at hvis boringen ikke udføres, skal tilladelsen tilbageleveres helt eller delvist inden et nærmere aftalt tidspunkt før udløbet af den generelle 6 årige efterforskningsperiode. Investeringerne i forbindelse med de ubetingede forpligtelser i de aftalte arbejdsprogrammer skønnes at ville udgøre i alt knapt 600 mio. kr. De betingede arbejdsprogrammer vil kræve investeringer på ca. 750 mio. kr. Sammensætningen af de grupper af selskaber, som har fået tilladelserne, fremgår af bilag B, mens den geografiske placering af tilladelsernes områder er angivet på figur 1.1. Amerada/Prernier-gruppen har fået en tilladelse (1/95) i det sydvestlige hjørne af det udbudte område, mens Arneracta-gruppen har fået en tilladelse (2/95) til to naboområder til tilladelse 8/89. Arbejdsprogrammet for sidstnævnte tilladelse kan enten udføres inden for den nye tilladelses område eller inden' for tilladelse 8/89. Arnerada Hess er openuør på 1/95, mens DANOP er det på 2/95. Arnerada Hess erhvervede i efteråret 1994 Norsk Hydras efterforskningsselskab i Danmark og fik derved andel i tilladelserne 7/89 og 8/89. Premier har ikke tidligere været rettighedshaver på dansk område. Statoil/DANOP-gruppen har fået en tilladelse (3/95) i den nordøstlige del af det udbudte område omfattende to områder i tilknytning til gruppens nuværende tilladelse 2/90. Arbejdsprogrammet for tilladelsen kan enten udføres inden for den nye tilladelses område eller inde:n for tilladelse 2/90. DANOP er operatør. 5

8 Koncessionsforhold Mobil/RWE-DEA-gruppen har fået en tilladelse (4/95) i den nordøstlige del af det udbudte område. DANOP er efterforskningsoperatør for tilladelsen. Selskaberne Mobil og EWE har ikke tidligere haft tilladelser på dansk område. Phillips-gruppen har fået en tilladelse (5/95) til et område i det nordvestlige hjørne af det udbudte område. Phillips er operatør for tilladelsen. Phillips har tidligere haft tilladelser i Danmark, mens Pelican er et nyt selskab på dansk område. Statoil-gruppen har fået en tilladelse (6/95) i den nordøstlige del af det udbudte område. Statoil er operatør for tilladelsen. Mærsk-gruppen har fået tre tilladelser (7/95, 8/95 og 9/95) i områder i tilknytning til eneretsbevillingen fra Mærsk Olie og Gas AS er operatør.. Flere af ansøgningerne i runden afspejlede, at nye erfaringer fra efterforskning på udenlandsk område har gjort visse dele af det udbudte område særligt interessant. Dette var tilfældet for området omfattet af Arnerada Hess/Premier-tilladelsen op mod sokkelgrænsen til England, der således tildeltes for første gang, siden afholdelse af udbudsrunder påbegyndtes i Arnerada Hess er på britisk side af sokkelgrænsen operatør på et licensområde omfattende Fife feltet og det nu udtømte Angus felt. Udenlandske erfaringer har ligeledes haft betydning for det nordøstlige område omfattet af Statoiltilladelsen. Som nævnt var der mulighed for indgivelse af ansøgninger fra såvel grupper som enk.eltselskaber. Det var ligeledes muligt at ansøge om koncessionsandele på mindre end l 00% (80%, når statsselskabet DOP AS' andel fraregnes). Der har derfor skullet ansøges særskilt om operatørskab for tilladelserne. Fig. l.j 4. runde tilladelser 1195: A merada Hess l Premier gruppen 2195: Amerada Hess gruppen 3195: Statoil l DANOP gruppen 4195: Mobil l RWE-DEA gruppen 5195: Phillips gruppen 6195 : Statoil gruppen 7195: Mærsk gruppen 8195: Mærsk gruppen 9195: Mærsk gruppen 6

9 Koncessionsforhold Flere grupper tilkendegav, at de ønskede en andel af en tilladelse, eller at de var villige til at optage andre selskaber i gruppen. To af grupperne bag de nye tilladelser er således etableret ved kombination mellem flere ansøgere. Det er tilfældet for Phillips-tilladelsen og Mobil/ RWE-DEA-tilladelsen. Denne udbudsform har derfor resulteret i en større efter-. forskningsindsats, end hvis muligheden for at søge om andele ikke havde været tilstede. Samtlige modtagne ansøgninger om operatørskab blev indgivet sammen med ansøgning om en tilladelse. Der blev således ikke modtaget ansøgninger om operatørskab uafhængig af en bestemt gruppe. Kun ved dannelse af grupper med flere ansøgere var der behov for at foretage valg mellem ansøgere om operatørskab. Valget blev i disse situationer foretaget efter forhandling med de berørte grupper. Det Europæiske Energicharter Charteret blev underskrevet af 50 lande i december 1991 som en politisk deklaration for energiområdet Som led i udbygningen af dette samarbejde blev første trin af en juridisk forpligtende traktat og en protokol om energieffektivitet underskrevet af 46 lande på en ministerkonference i Lissabon den 17. december Når traktaten er ratificeret, er parterne forpligtet til at efterleve en række grundlæggende principper af markedsøkonomisk karakter med henblik på at fremme privatiseringen i energisektoren, først og fremmest i østlandene, der er hovedmålgruppen for samarbejdet. Det drejer sig navnlig om ikke-diskrimination, handels- og konkurrenceregler, markedsadgang, transit, ekspropriation og skatteregler. Det opnåede resultat ved udbudsrunden er samlet set særdeles tilfredsstillende i lyset af de lave oliepriser og af det begrænsede efterforskningsmæssige resultat af de foregående runder. Revision af U odergrundsloven I 1994 blev arbejdet med en revision af Undergrundsloven påbegyndt. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den 18. januar 1995 og blev vedtaget den 25. april1995. Hovedformålet med ændringen er at implementere EU 's Koncessionsdirektiv, der fastsætter fælles regler for tildeling af olie/gas-tilladelser, hvilket nødvendiggør en række ændringer i lovgivningen herom. Direktivet skal være gennemført i medlemslandene senest l. juli Derudover tilsigtes det med lovændringen at si<abe hjemmel for et mere fleksibelt system for tildeling af olie/gas-tilladelser gennem indførelse af den såkaldte open door procedure. ' Implementeringen af Koncessionsdirektivet er desuden en væsentlig forudsætning for, at Danmark kan få godkendt sin ansøgning om tilladelse til, at danske koncessionshavere kan anvende den administrativt enklere indkøbsprocedure efter artikel 3 i Indkøbsdirektivet Energistyrelsen vil i 1995 udarbejde de nødvendige regler, der skal danne grundlag for, at Kommissionen kan godkende en sådan undtagelse fra indkøbsprocedurerne. 7

10 8

11 2. Efterforskning Efterforskningsaktiviteterne var som forventet af begrænset omfang i Der blev således kun påbegyndt to boringer i 1994; den ene som led i vurderingen af Tyra Sydøst forekomsten, den anden som led i den fortsatte efterforskning på 3. runde områderne. En oversigt over de selskaber, der har tilladelser til efterforskning og indvinding på dansk område, findes i bilag B. Oversigten er opdateret blandt andet på baggrund af de seneste tilladelser fra 4. udbudsrunde. Koncessionskortet bagest i rapporten viser den geografiske placering af tilladelserne. Et mere detaljeret kort over tilladelserne i den vestlige del af området findes i afsnittet Koncessionsforhold. Forundersøgelser I 1994 blev der indsamlet i alt km seismiske linier. Som det fremgår af figur 2.1, er der tale om et markant fald i forhold til de tidligere år. Mens der i de seneste år er indsamlet 3D seismiske data i et betydeligt omfang, er der ikke foretaget denne type undersøgelser i Omfanget af nye 2D seismiske data svarer derimod til tidligere års niveau. Fig. 2.1 Årlig seismik km seismik 30 seismik 2. Efterforskning Fig. 2.2 Ejte1jorsknings- og vurderingsboringer Antal o f3 84 li Efterforskningsboringer Vurderingsboringer l Faldet i 3D aktiviteten skal blandt andet ses på baggrund af, at DUC j 1993 afsluttede et større flerårigt 3D seismisk program i det såkaldte Sammenhængende Område og hermed har dækket hovedparten af konsortiets arealer med moderne 3D seismiske data. Boreaktiviteter I 1994 blev nedenstående to efterforsknings- og vurderingsboringer påbegyndt på dansk område, begge i Central Graven (figur 2.3). Aktivitetsniveauet svarer til niveauet i 1993 (figur 2.2). Rigs-l (5604/29-4) Arnerada Hess, der i 1994 blev operatør på dansk område efter overtagelse af Norsk Hydro Udforskning a.s. i Danmark, påbegyndte i slutningen af 1994 Rigs-l boringen inden for tilladelse 7/89. Boringen, der havde til formål dels at vurdere Syd Arne fundet, dels at efterforske dybere lag, blev afsluttet i en dybde af meter under havoverfladen j lag af tidlig Kridt alder. Syd Arne fundet, der ligger i kalklag fra tidlig Tertiær/ sen Kridt, blev oprindeligt konstateret af DUC med en boring i I 3. udbudsrunde fik den daværende Norsk Hydro-gruppe tilladelse til at efterforske i området, og gruppens Baron-2 boring i 1991 bekræftede tilstedeværelsen af kulbrinter j den sydvestlige del af strukturen. 9

12 Efterforskning Fig. 2.3 Boringer i 1994 / (l J / t" _...re:: )b- - ~ s ~ w- Rig ~- 1 c tt ~ \::Q. u l ~ Boringer ----~ rh '\'.. E-8 l./ ~ \ / """''-u. ~ Lulita forekomsten strækker sig på dansk område også over DUC's koncessionsområde ved Harald feltet Inden indvinding kan påbegyndes, skal der indgås en aftale mellem forekomstens rettighedshavere. Lulita olieforekomsten findes i sandstenslag fra Juratiden i ca meters dybde. Sandstenene tilhører den mellem jurassiske Bryne Formation, som også udgør reservoiret i Harald Vest gasforekomsten. Amalie Statoil-gruppen fortsætter også vurderingen af Amalie fundet med henblik på at afklare, om der er grundlag for en økonomisk udnyttelse af forekomsten, som blev konstateret med Amalie-l boringen i Skjold Flanke DUC har på baggrund af vurderinger af Skjold Flanke fundet konkluderet, at der ikke for indeværende er grundlag for indvinding herfra. Skjold Flanke forekomsten blev påvist med Skjold Flanke-l boringen i Rigs-l boringen viste gode reservoiregenskaber i strukturens nordlige del, idet der ved en prøveproduktion fra kalken produceredes olie med pæne rater. Arnerada Hess-gruppen har nu planer om at indsamle 3D seismik over strukturen. E-8 (5504/12-7) Som led i afgrænsningen af den sydøstlige del af Tyra feltet udførte Mærsk Olie og Gas AS i 2. kvartal 1994 E-8 boringen. Boringen bekræftede tilstedeværelsen af kulbrinter, og der blev gennemført en prøveproduktion. Vurderingsaktiviteter Lu Iita Statoil-gruppen har i slutningen af 1994 afsluttet vurderingsprogrammet for Lulita fundet og har på baggrund af de gennemførte vurderinger konkluderet, at forekomsten vil kunne indvindes kommercielt Nye DUC arbejdsprogrammer Energistyrelsen har i 1994 godkendt nye arbejdsprogrammer for blokkene i DUC's Sammenhængende Område. Ifølge statens aftale fra 1981 med A.P. Møller skal der hvert tredie år fastlægges 6 årige arbejdsprogrammer for hver af områdets blokke. Det Sammenhængende Område er det bedst efterforskede område i Central Graven med en boringstætbed på ca. 3 efterforskningsboringer pr. blok, hvilket vil sige ca. tre gange så mange som i resten af Central Graven. De nye arbejdsprogrammer indeholder planer om nye undersøgelser og vurderinger med henblik på at finde nye efterforskningsmuligheder. Forlængelser af tilladelser Statoil-gruppen har i 1994 opnået en yderligere 2 årig forlængelse af tilladelse 7/86 til det område, der omfatter Amalie fundet Statoil-gruppen har i slutningen af 1994 ansøgt om 30 årige forlængelser af tilladelse 1/90 og den del af tilladelse 7/86, der berører Lulita fundet. 1Q

13 Efterforskning Tilbageleverede arealer Der er i 1994 tilbageleveret to tilladelser, 9/89 og 11/89 fra 3. udbudsrunde. Endvidere er der foretaget en delvis arealafgivelse fra tilladelse 7/86. RWE-DEA-gruppens 11/89 tilladelse, der omfattede et område i Central Graven, ophørte i maj måned I december 1994 ophørte tilladelsen til Jordan-gruppens 9/89 licens omfattende et område ved Give i Jylland. I dette område udførtes i 1992 efterforskningsboringen Jelling-l, hvor der ikke blev fundet tegn på kulbrinter. I forbindelse med forlængelsen af Statoil-gruppens tilladelse 7/86 er der blevet tilbageleveret en del af det oprindelige tilladelsesområde.. Frigivelse af boringsoplysninger Data, som tilvejebringes i medfør af tilladelser efter Undergrundsloven, omfattes generelt af en 5 årig fortroligbedsperiode. For tilladelser, som ophører eller opgives, begrænses den 5 årige fortrolighedspenode dog til 2 år. I 1994 er data fra nedennævnte efterforskningsboring i Jylland blevet offentligt tilgængelige: Jelling-l 5509/10-1 DAN OP Danmarks Geologiske Undersøgelse formidler alle frigivne oplysninger fra boringer, seismiske undersøgelser mv. indhentet i forbindelse med efterforsknings- og indvindingsaktiviteter

14

15 . 3. Produktion 3. Produktion Den danske olie- og gasproduktion kom i 1994 fra ni felter: Dan, Gorm, Skjold, Rolf, Tyra, Kraka, Dagmar, Regnar og Valdemar. Dansk Undergrunds Consortium, DUC, forestår indvindingen herfra med Mærsk Olie og Gas AS som operatør. Alle felterne tigger i Det Sammenhængende Område i den sydli.ge del af Central Graven. Producerede mængder Den samlede produktion af o tie og kondensat udgjorde i ,73 mio. m 3 svarende til 9,22 mio. tons, hvilket er 10% mere end i Gasproduktionen udgjorde 6,27 mia. Nm 3 (normalkubikmeter), hvilket næsterisvarer til produktionen i Heraf blev 3,65 mia. Nm 3 indvundet fra gasfeltet Tyra, mens resten blev produceret som associeret gas i forbindelse med olieindvindingen fra de øvrige felter. Af den producerede gas blev 4,33 mia. Nm 3 (69%) leveret til Dansk Naturgas A/S, mens 1,45 mia. Nm 3 (23%) blev pumpet tilbage i undergrunden på Gorm og Tyra. Resten af den producerede gas forbruges eller afbrændes på platformene. I figur 3.1 er vist udyiklingen i den danske produktion af olie og naturgas for perioden 1984 til1994. Gasproduktionen omfatter gas, som enten er leveret til Dansk Naturgas A/S eller nyttiggjort på platformene. Fig. 3.1 Produktion af olie og natwgas mio. t. o. e Gasprod. Olieprod. I figur 3.2 er vist udviklingen i gasleverancerne til Dansk Naturgas A/S siden gasprojektets start i 1984, fordelt på felter. Olie- og gasproduktionen fra 1972 till994 er anført i bilag E sammen med en oversigt over gassalget fra 1984 til 1994 fordelt mellem de enkelte felter. I bilag E er der erdvidere anført en oversigt over den månedlige produktion af olie og gas for året Afbrænding af gas En del af den producerede gas (4,8%) benyttes til energiforsyning på platformene i Nordsøen, mens en lidt mindre del (3, l %) er blevet afbrændt uden nyttiggørelse. Til platformenes energiforsyning (brændstof) blev der i 1994 anvendt 299 mio. Nm 3 gas. Den ikke nyttiggjorte del af gasproduktionen (afbrændingen) udgjorde i 1994 totalt 196 mio. Nm 3, hvoraf 8 mio. Nm 3 var svovlbrinteholdig gas fra Dagmar feltet. Gassen fra Dagmar afbrændes på grund af de særlige problemer, der er ved nyttiggørelsen af den giftige gas. Generelt om udviklingen i 1994 I 1994 fortsatte udbygningen af de fire store felter Dan, Gorm, Skjold og Tyra. På de mindre felter Kraka og Valdemar blev der ligeledes sat nye brønde i produktion. To nye platforme på Skjold feltet blev monteret og taget i brug i løbet af sommeren og efteråret. På Dan og Gorm Centrene er vandinjektionskapaciteten blevet udvidet gennem ibrugtagning af nye anlæg. For Dan og Gorm felternes vedkommende betød dette mere end fordobling af mængden af injiceret vand i 1994 i forhold til året før. Ud~ygningen ifølge de godkendte planer af felterne Dan, Kraka og Valdemar blev afsluttet i løbet af året. For Valdemar feltets vedkommende fremsendtes i oktober en plan for en ~dre udbygning af feltet. På Dan feltet udestår kun konvertering af de sidste brønde til vandinjektion. I maj fremsendtes en indvindingsplan for det lille gasfelt Alma, som foreslås udbygget som ubemandet satellit til Dan F. Feltet planlægges sat i produktion i Planen blev godkendt af Energistyrelsen i marts o I december godkendte Energistyrelsen, at der installeres lavtrykskompression på Gorm Centret, hvilket vil give mulighed for at fremskynde og øge indvindingen fra 13

16 Produktion Fig. 3.2 Leverancer af naturgas fordelt på felter mia. Nm *Andre 3 Dan Gorm, Skjold, Rolf, Kraka, Regnar og Valdemar Tyra Gorm, Skjold og Rolf. Kompressoranlægget vil blive placeret på et kommende fjerde dæk på Gorm F platformen og forventes taget i brug i I februar 1995 fremsendte DUC en plan til Energistyrelsen for den videre udbygning af Dan feltet. Planen indebærer en betyd.elig forøgelse af indvindingen fra Dan feltet og består af en udvidelse af den sekundære indvinding ved vandinjektion til at omfatte hele feltet. Planen indebærer en betydelig udvidelse af indvindingsanlæggene på feltet, herunder en ny produktions- og procesplatform Dan FF i tilknytning til Dan F anlægget. Antallet af vandrette brønde i drift på dansk område er herefter bragt op på 84, hvoraf 70 er produktionsbrønde og 14 vandinjektionsbrønde, mens det totale antal brønde nu er nået op på i alt 201. Udviklingen i antallet af produktions boringer, der er færdiggjort i de enkelte år mellem 1984 og 1994, er illustreret i figur 3.3. De nye produktionsbrønde i 1994 fordeler sig med seks på Dan feltet, fem på Tyra feltet, fem på Gorm feltet, to på Kraka feltet samt en på Valdemar feltet. N y boreteknik I 1994 blev et af de vigtigste værktøjer til betjening af måleudstyr og åbne/lukke ventiler nede i vandrette brønde anvendt på en ny måde, nemlig til at bore med. Værktøjet er coiled tubing, et 2" tykt stålrør, spolet op på en stor tromle, der gennem flere sæt pakninger og ventiler kan trækkes og skubbes ud af og ind i brønden, samtidig med at brønden producerer. Borekronen drejes af en turbinemotor, der drives af den væskestrøm, der pumpes ned gennem det ca. 4 km lange rør. Returstrømmen behandles på overfladen, hvor det opborede materiale tages fra til analyse, og olien og gassen sendes til det almindelige behandlingsanlæg på platformskomplekset Fig. 3.'3 Produktionsboringer Antal Det høje produktionsniveau, som blev opnået i slutningen af 1993, blev fastholdt gennem hele 1994, bortset fra sommerperioden. I denne periode reducerede sæsonsvingningerne i gasafsætningen samt montage og vedligeholdelsesarbejder på felterne produktionen. Produktionsboringer I 1994 færdiggjordes 19 nye vandrette produktions- og injektionsbrønde i forbindelse med udbygningen af de danske felter i Nordsøen. Dette er noget mindre end i kalenderåret 1993, hvor udbygningsaktiviteterne for de danske felter nåede et foreløbigt højdepunkt med idriftsættelsen af 28 nye brønde. Konventionelle produktionsboringer Vandrette produktionsboringer

17 Produktion Metoden muliggør boring uden anvendelse af en traditi- Fig. 3.4 Danske olie- og gasfelter, Dan Centret onel boreplatform, ligesom de eksisterende brønde kan uddybes eller tilføjes sidegrene uden at demontere noget... + af det eksisterende udstyr i brønden. Boring ved hjælp af et opspolet rør har været anvendt tre gange på danske felter og senest uden anvendelse af boreplatform, hvilket kan muliggøre ganske betydelige besparelser. Ved det første forsøg på Gorm feltet, N-49-, satte Mærsk Olie og Gas AS verdensrekord med l 000 meter vandret boring med opspolet rør i kalken. Boringen var fra starten designet til afprøvning af teknikken i modsætning til den næste Kraka A-5, hvor det nye bestod i at bore ud gennem såvel produktionsrøret som brøndens foringsrør ca. halvvejs ude i den vandrette del af boringen. Brøndens nye gren blev i dette tilfælde foret med ca. 300 meter perforeret rør. Det seneste eksempel på boring med opspolet rør er fra Dan feltet, hvor en eksisterende brønd MFB- 22 er blevet forlænget ca. 400 meter for at udnytte den ganske tynde oliezone i randen af feltet. De producerende felter De producerende danske olie- og gasfelter er grupperet omkring tre produktionscentre på Dan, Gorm og Tyra felterne. I nedenstående beskrivelse af de ni danske olieog gasfelter, er der taget udgangspunkt i denne feltgruppefin g. I figur 3.4, 3.7 og 3.10 er vist status og beliggenhed for de danske kommercielle olie- og gasfelter, mens eksisterende og besluttede produktions- og rørledningsanlæg for olie og gas fremgår af figur 3.5, 3.8 samt Udstyr, som er under opbygning ved indgangen til 1995, er anført med en særlig signatur. I bilag 9 findes en oversigt med supplerende data for de producerende felter samt _for de felter, som er besluttet udbygget. Dan Centret Centret består af Dan feltet med omliggende satellitfelter Kraka og Regnar. De endnu ikke udbyggede felter Igor og Alma påregnes også sluttet til Dan. Udviklingen i olieproduktionen fra felterne på Dan Centret er vist i figur 3.6. Svend Producerende felter Kommercielle felter Valde"lar Adda Roar e Tyra Igor e ftporm Skjold liil Alma Kraka ~an IIIi Regnar Den samlede gasproduktion fra felterne på Dan Centret udgjorde i ,41 mia. Nm 3, hvoraf 1,28 rnia. Nm 3 blev ilandført via Tyra Centret. Resten af gassen er blevet anvendt som brændstof eller er blevet afbrændt. Dan Dan er et oliefelt med en naturlig ansamling af fri gas. Produktionen blev indledt i Efter behandling på Dan FC ilandføres olien og gassen via henholdsvis Gorm og Tyra Centrene. Feltet blev gennem 1970'eme udbygget i flere mindre trin, og i 1987 blev Dan F projektet bestående af et nyt plåtformskompleks med i alt 24 brønde taget i brug. I de følgende år er den primære indvinding blevet udbygget i flere faser, og der er i dele af feltet blevet iværksat sekundær indvinding ved vandinjektion. Efter afslutningen. i 1994 af den seneste udbygningsplan fra 1991 er det totale brøndantal nu bragt op på 78, hvoraf 40 er vandrette. Vandinjektionsprojektet på Dan omfatter i alt 27 brønde til vandinjektion, hvoraf i alt 20 brønde ved udgangen af 1994 er blevet konverteret til vandinjektorer. På forsøgsbasis er der endvidere blevet implementeret pilotprojekter med højratevandinjektion, som indebærer, at vandet danner store sprækker i reservoiret, hvilket skulle give en mere effektiv fortrængning af olien. 15

18 Produktion Fig. 3.5 Produktionsanlæg i Nordsøen 1995, Dan Centret I forbindelse med implementeringen af de nu afsluttede planer er der blevet etableret et omfattende erfaringsgrundlag til brug for en senere videre udbygning af den sekundære olieindvinding ved vandinjektion i de øvrige dele af feltet, herunder især feltets sydøstlige flanke samt området under gaskappen. Ansøgning herom er blevet fremsendt til Energistyreisens godkendelse i februar Planen indebærer blandt andet en betydelig udvidelse af produktionsanlæggene på Dan, herunder etablering af en ny produktions- og procesplatform samt boring af op til 42 nye brønde. Der er ved udgangen af 1994 i alt siden 1989 blevet injiceret 6,65 mio. m 3 vand i Dan feltet. Der blev i 1994 injiceret 3,81 mio. m 3 vand mod l,53 mio. m 3 i Der er i løbet af 1994 blevet færdiggjort fem vandrette brønde på feltet, hvoraf en er genboring af en eksisterende konventionel brønd. Dette er betydeligt færre end i 1993, hvor der blev fuldført 13 brønde. Med fuldførelsen af 1991 udbygningsplanen ved udgangen af 1994 er de eksisterende produktionsplatforme på Dan feltet fuldt udbygget. Dan producerede i ,50 mio. m 3 olie mod 3,26 mio. m 3 i Gasproduktionen udgjorde 1,26 mia. Nm 3. Kraka Kraka er et oliefelt med en naturlig ansamling af fri gas. Feltet, ~om ligger 7 km sydvest for Dan i Det Sammenhængende Område, er udbygget som satellit til Dan feltet. Indvindingen fra feltet blev indledt i Fase I af feltudbygningen består af seks vandrette brønde, hvor de tre sidste er blevet sat i produktion i 1993/94. Produktionserfaringerne fra især de tre sidste brønde er opmuntrende, og forventningerne til den fremtidige indvinding fra feltet er steget betydeligt. Ifølge Energiministeriets godkendelse af 11. maj 1994 skal DUC senest l. juli 1996 fremsende en plan for en videre udbygning af feltet i form af en fase n. Der er i 1994 indvundet 0,49 mio. m 3 olie på Kraka mod 0,39 mio. m 3 i

19 Produktion Fig. 3.6 Olieproduktionenfrafelterne på Dan centret mio. m Regnar Dan ~----~----~----~----~ Regnar er et oliefelt, der ligger 13 km sydøst for Dan i Det Sammenhængende Område. Feltet blev i 1993 sat i. produktion fra en undersøisk satellitinstallation. Overvågning og kontrol af brøndinstallationen foregår ved fjernstyring fra Dan FC. Olieindvindingen sker fra en enkelt brønd af konventionel type. Feltet er en mindre olieforekomst i et stærkt opsprækket kalkreservoir i lighed med andre felter som Skjold, Rolf og Dagmar. Udviklingen i olieproduktionen fra felterne på Gorm Centret er vist i figur 3.9. På felterne tilknyttet Gorm Centret er der i 1994 i alt blevet produceret l, 12 mia. Nm 3 gas. Heraf er 0,86 mia. Nm 3 gas blevet leveret til Dansk Naturgas A/S via Tyra Centret. Gaseksporten fra Gorm Centret er således øget med 130% i forhold til1993, hvilket afspejler den ændrede produktionsstrategi på Gorm feltet, hvor gasinjektionen er under afvikling til fordel for vandinjektion. Gorm Gorm er et oliefelt, der ligger 27 km nordvest for Dan. Produktionen fra feltet blev indledt i Reservoiret er delt 'af en hovedforkastning i to dele med forskellige reservoiregenskaber. iyfed en af de lange vandrette brønde boret i 1993 blev det konstateret, at qer vest for den vestlige forkastningsblok ligger yderligere en mindre forkastningsblok indeholdende kulbrinter. De nne del af Gorm feltet er stadig under vurdering. I perioden 1989/90 iværksattes i udvalgte dele af de to hovedreservoirblokke indledende vandinjektionsprojekter. Erfaringerne fra disse projekter dannede udgangspunkt for den igangværende feltudbygning baseret på vandinjektion i hele feltet, som i 1992 b,lev godkendt af Energiministeriet. Fig. 3.7 Danske olie- og gasfelter, Gorm Centret Som det var tilfældet på disse felter, er det også for Regnar feltets vedkommende vanskeligt at forudse, hvilken indvinding det vil være muligt at opnå. På baggrund af de hidtidige produktionserfaringer regnes der kun med en relativt kortvarig produktionstid. Der er i 1994 blevet indvundet 0,43 mio. m 3 olie fra Regnar feltet mod 0,15 mio. m 3 i 1993, hvor feltet imidlertid kun producerede i ca. 3 måneder. ---t Gorm Centret Centret består af Gorm feltet med omliggende satellitfelter Skjold, Rolf og Dagmar. Fra Gorm Centret udgår rørledningen ejet af DORAS, som fører olie- og kondensatproduktionen fra de danske nordsøfelter til Jyllands vestkyst og videre over land til terminalanlægget i Fredericia. Producerende felter Kommercielle felter 17

20 Produktion Feltudbygningen indebærer, at reservoiret i den vestlige forkastningsblok gennemskylles med vand for at opnå en høj indvindings grad. Olieindvindingen vil indledningsvist foregå fra højere liggende dele af reservoiret under samtidig vandinjektion på flankerne. I en senere fase vil indvindingen blive flyttet højere op mod toppen af strukturen, mens der vil blive indledt vandinjektion i områder, hvorfra der tidligere produceredes oiie. Planen indebærer endvidere, at gasinjektionen efterhånden indstilles. I 1994 er der således kun injiceret 70 mio. Nm 3 gas mod 420 rhio. Nm 3 året før. I stedet er vandinjektionen Øget markant i 1994, hvor der er injiceret 4,61 mio. m 3 vand mod 2,14 mio. m 3 i Dette er dels blevet muliggjort gennem færdiggørelse af nye brønde og dels gennem etablering af nye anlæg for vandinjektion. Der er siden 1989 i alt injiceret l 0,62 mio. m 3 vand på Gorm. I 199~ har Mærsk Olie og Gas udført et reservoirstudie, som har resulteret i en justering af brøndmønstret for udbygningens fase IV og V for den vestlige reservoirblok. Reservoirstudiet har endvidere ført til en Øget forventning til den opnåelige indvindingsgrad. Udbygningen af indvindingen fra den østlige forkastningsblok indebærer, at der etableres vandinjektion under oliezonen samtidig med, at antallet af produktionsbrønde øges, især på toppen af strukturen. Den igangværende udbygning af Gorm feltet med vandinjektion, som blev indledt i 1992, er i 1994 fortsat med udførelse af fire vandrette brønde, hvoraf de tre er vandinjektions brønde. Hertil kommer en genboring af det vandrette brøndspor i en injektionsbrønd, som under færdiggørelsen i 1993 blev ødelagt af en underjordisk forsætning i reservoiret langs feltets hovedforkastning. I forbindelse med udbygningen er der indtil udgangen af 19~4 udført 14 brønde, fem produktionsbrønde og ni vandinjektions brønde. Fig. 3.8 Produktionsanlæg i Nordsøen 1995, Gorm Centret tilland D Skjold B

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2.

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2. Danmarks olie- og gasproduktion 2005 Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Transport- og Energiministeriet. Energistyrelsen beskæftiger sig med områderne indvinding, forsyning og

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark

Læs mere

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold FONDSBØRSMEDDELELSE Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold har indgået aftale med Regeringen. Aftalen ændrer og øger beskatning af indtægter under koncession i Nordsøen indtil

Læs mere

KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS

KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS Dansk Økonomi efterår 1999 KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS III.1 Sammenfatning Samfundsøkonomisk overskud ved produktion af olie og naturgas i Nordsøen I kapitlet belyses overskuddets

Læs mere

Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden

Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden 8 Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden Energistyrelsen beskæftiger sig nationalt og internationalt med opgaver i relation med energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen

Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Skatteministeriet Miljø- og Energiministeriet Februar 1999 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Kommissorium...

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven Med kommentarer af Bo Sandroos Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven med kommentarer Bo Sandroos Undergrundsloven med kommentarer Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Transport- og Energiministeriet 6. udbudsrunde Danmark

Transport- og Energiministeriet 6. udbudsrunde Danmark Transport- og Energiministeriet 6. udbudsrunde Danmark Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i et område i Nordsøen I henhold til 12, stk. 1, litra a,

Læs mere

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S Journal nr. 3:1120-0401-34/Energi2/CP Rådsmødet den 29. maj 2002 Resumé 1. DONG E&P A/S anmeldte den 30. april 2002 selskabets betingede køb af aktiverne

Læs mere

POTENTIALET I NORDSØEN

POTENTIALET I NORDSØEN POTENTIALET I NORDSØEN REALISERING GENNEM TRE VÆKSTMOTORER UDARBEJDET AF QUARTZ+CO OKTOBER 2013 FORORD I forbindelse med etableringen af brancheforeningen Olie Gas Danmark (OGD) medio 2012 blev Quartz+Co

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen Bruch Kultur e.v. Neutrebbiner Str. 11 15320 Neuhardenberg Deutschland Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Nordsøenhedens årsrapport 2006

Nordsøenhedens årsrapport 2006 Nordsøenhedens årsrapport 2006 1. Beretning... 3 1.1. Præsentation... 3 1.2 Nordsøenhedens mission og vision... 3 1.3 Årets resultat... 4 1.4 Faglige resultater i 2006... 4 1.5 Forventninger til det kommende

Læs mere

OIL AND GAS DANMARKS OLIEOG GASPRODUKTION. and Subsoil. anvendelse af undergrunden

OIL AND GAS DANMARKS OLIEOG GASPRODUKTION. and Subsoil. anvendelse af undergrunden OIL AND GAS DANMARKS PRODUCTION IN DENMARK OLIEOG GASPRODUKTION and Subsoil samt anden Use anvendelse af undergrunden 2012 FORORD Når man ser på den historiske udvikling for den danske olie- og gasproduktion,

Læs mere

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden Danmarks olie- 9 og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden FORORD Danmark er nettoeksportør af olie og gas, og indtægterne fra olie- og gasproduktionen er på et højt niveau. Det er dog vigtigt

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Årsrapport 2013. Nordsøfonden

Årsrapport 2013. Nordsøfonden Årsrapport 2013 Nordsøfonden Indholdsfortegnelse Oplysninger om Nordsøfonden 3 Nordsøfondens hovedtal 5 Ledelsesberetning 7 Regnskabspraksis 21 Regnskab 27 Resultatopgørelse 29 Balance 30 Pengestrømsopgørelse

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Årsrapport 2014. Nordsøfonden Nordsøenheden

Årsrapport 2014. Nordsøfonden Nordsøenheden Årsrapport 2014 Nordsøfonden Nordsøenheden Årsrapporten for 2014 omhandler i modsætning til tidligere år både Nordsøfonden og Nordsøenheden. Nordsøfonden ejer statens andele i danske olie- og gaslicenser.

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag til harmonisering af beskatning af kulbrinteindvinding

Høringssvar vedrørende lovforslag til harmonisering af beskatning af kulbrinteindvinding Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Peter Ambus 5. november 2013 Høringssvar vedrørende lovforslag til harmonisering af beskatning af kulbrinteindvinding Brancheforeningen

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) Til Energistyrelsen Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.M.B.A. Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf +45 7630 8000 (sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk) www.geotermi.dk Cvr-nr. 32 33 03 71 Fælles

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Indhold Indledning... 4 Overvågningsansvarlig... 6 Beskrivelse af overvågningsprogrammet... 7 Operationel og daglig brug af programmet... 9 Indledning Dette er den anden

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Årsrapport 2012. Nordsøfonden

Årsrapport 2012. Nordsøfonden Årsrapport 2012 Nordsøfonden Indholdsfortegnelse Oplysninger om Nordsøfonden 3 Nordsøfondens hovedtal 5 Ledelsesberetning 8 Regnskabspraksis 22 Regnskab 29 Resultatopgørelse 29 Balance 31. december 30

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum 26/6/2015 2/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Vinge Centrum 4 3. Etaper 4 4. Udbudsproces 5 4.1 Investorudbudsprocessen

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN.

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. 04-03-2013 Side 1 Del I Olie og gas i Nordsøen Produktion og oliepriser 04-03-2013

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER L 349/20 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1290/2014 af 4. december 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 28.12.98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 BERETNING om regnskab for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Alicante) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med

Læs mere

Pinja Oil & Gas nyheder april 2011.

Pinja Oil & Gas nyheder april 2011. K ære investor. Pinja Oil & Gas nyheder april 2011. Råvarepriserne på gas og olie ligger nu på $ 4,70 og $ 113. West Texas Intermediate (WTI) råolie spotpriser var gennemsnitlig 89 dollar per tønde i februar

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE. Tirsdag, den 2. december 2014 kl. 16:30. I fjernvarmens mødelokale, Præstevænget 11. Deltagere:

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE. Tirsdag, den 2. december 2014 kl. 16:30. I fjernvarmens mødelokale, Præstevænget 11. Deltagere: REFERAT AF BESTYRELSESMØDE Tirsdag, den 2. december 2014 kl. 16:30. I fjernvarmens mødelokale, Præstevænget 11. Deltagere: Bestyrelsen Driftsleder Henning Mikkonen Administrativ medarbejder Holger Skott

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 12. AUGUST2013 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 li Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

TEMAHÆFTE Quest for Oil

TEMAHÆFTE Quest for Oil TEMAHÆFTE Quest for Oil Temahæfte Side 2 A. Indholdsfortegnelse Temahæfte 1. Baggrund: Olieeventyret historie og betydning 1.1 Vilkår for olieindvinding... 3 1.2 Geologiske betingelser for at finde olie...

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com www.useb.dk www.fossiloil.com www.choiceexploration.com Der udbydes hermed et spændende olie projekt i Alabama bestående af 2 kilder, som skal bores til en dybde af 14.500 fod. Projekt navn: Fossil-Smackover-Multi-Well-JV

Læs mere

" Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by)

 Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by) Kendelse af 6. oktober 1997. J.nr. 97-24.703. Nærmere bestemt udlejningsvirksomhed i strid med forbudet om udøvelse af anden virksomhed end revisionsvirksomhed. Lov om statsautoriserede revisorer 10. Suzanne

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s RADIO- OG TV-NÆVNET Tilladelse til programvirksomhed på sendemulighed Y med en kapacitet på 128 kbit/s (kaldet DAB

Læs mere

Udredning om mulighederne for risikoafdækning i geotermiprojekter

Udredning om mulighederne for risikoafdækning i geotermiprojekter Udredning om mulighederne for risikoafdækning i Fjernvarmens Hus, 31. januar 2014 10-02-2014 1 Introduktion og oversigt over præsentation Baggrund for modeller og løsninger Modeller og løsninger De foreslåede

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere