ridnsv.iff P t,4, ?r{ t t,o s Fr( f l,l n Rr{ us iebs $ k)a .hr teknologi.en et naturfenomen ejler et s amf un d.s f an omen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ridnsv.iff P t,4, ?r{ t t,o s Fr( f l,l n Rr{ us iebs $ k)a .hr teknologi.en et naturfenomen ejler et s amf un d.s f an omen?"

Transkript

1 I-?r{ t t,o s Fr( f l,l n Rr{ us iebs $ ridnsv.iff P t,4, k)a.hr teknologi.en et naturfenomen ejler et s amf un d.s f an omen? "Det som vi kald.er de mekaniske fag, er forbundet med et soeial-t brend.emarke og med rette ringeagtet i vore byer. Thi disse fag er skadelige for legemet UAae hos dem der arbejd.er i d.em og iros dern d.er Ieder arbejdet, da de tvinger dem tii et sti1lesiadende og indendlrs 1iv og undertiden til at tilbringe hele dagen ve d, i loen. Denne forringelse af legemet tdrer ogs3. ti1 sjelens forringelse. IJesud.en har d.e d.er arbejd.er i disse fag simpelthen ikke tid ti1 at tage vare p& venska.b og borgerskab. Derfor anses de for dsrlige venner og d,&rlige patrioter r ob i visse byer, serli g i d.e kri gerske, ti 11ader 1oven ikke, at nogen borger driver et hrind.verksf ag.tt 1 Xenofon, filosof,.ca. 5oo f.k.r ttdet kan flles frustrerende, nsrr man som teknolog m6 d.rage berettigelsen af en f orts at teknologisk ud.vikli.tg i tvivl og i stedet acceptere, at begreber som trivsel og livskvalitet tt skal lede vore hand.linger. ) l.{orten Knudsen, direktilr, 22 / 6-t9T 3- "Med de ikke-planlagte soeio-kul-turelie ff,j-ger af clet tekniske fremskrid.t, har menneskeheden udfordret sig sel-v ti1 ikke kun at fremme sin soci ale skeebne, nen l-are at beherske d.en. Denne teknit<kens uoford.ring kan ikke tages op a1- ene rnecl teknit. Det geld.er langt, rnere om at

2 l' J_ starte en pof itisk virksom d.iskussion, son p& en rationelt forpligtende mede kan sarnmenhoioe samfundets mulighed.er indenfor teknisk viden :_ kunnen med. vor praktiske vid.en og viiju."3 Denne konkluderend.e og karakteristiske ud.tal else af Frankfurter-filosoffen Jiirgen Habermas er veregnet til at d.anne indred.nile tir en kort og polernisk prasentation af hans (og dervis or,l s& den s&t<al-clte Frankfurterskotes ) syn pi clen mod.erne teknologi og d.ennes betydning for vor sociale og kulturelle situation. som d-et brev antyd.et med" de to f orans at te citater, er d.et ikke kun vore d.ages rirosof fer og s amf und.steoretikere, der har f und.et anled"- ning ti1 bekymring over d.et der sker med" os mennesker, i og ned at vi i stad"igt stigende grad. anvender teknik af den ene eller den anden slags i den kanp for tilvarelsen som vi ffrrer med. og/eller mod den natur, som vi selv er en d.el- af. Det n6, derimocl fastst6.s som en kendsgerning, at d.et er yderst f orskelli gt f or veks l_end.e historiske epoker, i hvor hili grad, man har varet opmserksom p& og har beskaftiget sig med den ttteknikkens ud.fordring" som Habernas tarer om. Dette hanger utvivlsomt sammen med. en anden kend.sgerning, nemlig d.en at d.et er meget forskelligt hvorclan teknikken i historiens for- I/b har influeret pi tilvarelsen for de individer, som i et givet sanfund.ssystern har haft den forn/dne magt til at fasts16 hvad. der kunne betragtes som problemer for d.e t p&gald.ende s amfund., problemer som eventuelt n/d.venci g- gjorde el1er fortjente en 19Csnirg. I d.et unger tr&ske d.emokrati,,lilrtettman problenet med- d.en invalid.erend.e teknologi, ved at overlad.e bet j af den tir s laverne. "ningen I d.e moderne, vestlige demokratierr son samtiil.ig har varet inciustrialiseringerls arnested., har det sociale ioeal veret en formel Iigestilling mellem alle borgere ' nan har ikke haft ttslavertt til at passe rtaskinerne. Derf or har t'i7stt' nan probletnet ved at se bort fra d'et: invalioering var den enkeltes, ikke s amf und.ets probleni. (Uvis d,u ikke kan lid,e Iugten i bageriet o.s.v. ) Flrst i vore oage, hvor de uhel6ige bivirkninger ( ",1. ikke-planlagte socio-kulturelle f/iger" n&f clet skal siges blidt og nystificerenoe ), f lrst nu hvor d.isse er bugyndt at blive en trussel- mod. d.et teknologiske systeni selv (tef astninger i f orm af revalid.ering, overadrninistration, mi l-ifrbesi<yttelse etc. ) autker prob iemerne med, teknologiens s amf und.smas s ige konsekvenser op Som ttf t' rustrerend.e emner p& d.irektionsmld.erne og ved de viaenskabelige kongresser. Samt, hvad. d.er er tangt mere betyd,ningsfuldt, der begynd.er at ske en utlvekslittg af synspunkter nrellem erhvervslivets led.ere og samfunasforskerne ornkring d"isse problemer. PA det naturvid,enskabelige omrad,e er sanimensmeltningen mell-em erhvervsliv,og viaenskab sfi Iangt fremskred.en, at d.et er n&sten umuligt at sige hvor graenserne mel-iem d.em g&r. Der er grund ti I at vere opmarks orn overf or en ti lsvarend'e integration af samfundsvidenskaberne i et erhvervs tiv s om sryres af principper d.er i sta-,1ie stigend.e grad. und,drager sig samfund'smassig kontrol. Det er i denne sammenhang Frankfurterskolens, og iser Haberm&s t, samfund.sf ilosof i og -videnskab bilr bedfrnrnes. Frankf urterskolen opsto<1 onkring 19 3o, i lrvilket &r "fnstitut fiir Sozialforschung" blev oprettet i tr'rankf urt am l"1ain. Son drivende ho-

3 4- - )- ved.kref ter m6" tre mand. nevnes: Ivlax Horkheiner. Ilerbert l'{arcuse og Theoclor W. Adorno, a1le sociologer og/e11er filosoffer. 14en ogs3. navne s om rlri ctr Fromn og Walter Ben j arnin vi I vmre kendt i Danmark, den f6rste m8.ske i hljere grad endhorkheimer og Adorno. Frankfurterskolen placerecle sig i vioenskabsteoretisk henseend.e i skarp rnodsatning ti 1 cle retninger ind.enfor samfund.svidenskaberne, sonr i altoverve j ende grad. hented.e r og henter, d.eres f orsknings i de al-er f ra n aturvi dens k abe rne. Det man gjorde op med var d.et "trad.itionell-e" teoriaannelsesbegr b, :-fil1be hvilket, forkortet og banaliseret, teori er resultatet af virksonheden hos d.en isolerede forsker, cler ind.samler empirisk og positiv viden i form af "fakta" hentet fra en virketighed. som antages at vere end.eligt strutureret pi forhand., pa en s6d.an m6de, ttfaktatt-ind.samling &t denne antages at vrere hel-t ud.en konsekvenser for d,en virkelighed., d.er slges kortlagt. Ileroverfor satte Frankfurterskolen sin af Hege1, Freuci og lvlarx inspirereci.e t'kritiske" teori, som tiloelte samfundsviclenskaben og -filosofien en saregen position, ved. siden af og til d.e1s over natur- og &nd.svid.enskaberne. I mod.satning til de sid.stnavnte, som alts6 a.rbe j der med det traditiorielle teorioegreb og d.en cartesianske sondring mell-em tankning og virkeligtred, har d.en kritiske tt. teori,. menneskene som prod.ucenter af d.eres totale historiske livsform ti1 genstand.. De forhold ved virkeligheden, som viaenskaben tager sit udgangs-. punkt i, forekornner d.en ikke som givne kendsgerninger, som blot b6r f astsl6.s og f orudberegnes efter sand,synlighed.ens love. Det til enhver ti d givne afhanger ikke alene af naturen, rnen ogs6 af det som mennesket form8r at Edre med d.en 'I'ingene og opf attelsesnns.den, spilr gsm&lene og <1en m3"de d.e besvares P&, vid'ner om T"lt"tketig aktivitet og, omf anget af d'ennes magt ' I denne ilorkheimer-udtalelse fra l-937 l:lere end- aner man clen historiske og d.i alektiske materia}ismesskerna,somd.enkritisketeorii vi d. ucls t raekn i n g by Sge d'e P ir' Det er vist-ingen overdrivelse at p&st6' at krecisen omkring "Institut fiir Sozialforschungtt, eller rettere Frankfurterskolens med- Ienmer, udgjorde et af de f a vid'enskabelige nil- i/er i Vesteuropa, hvor marxisnen og sociali;;;",,overvintrecle'i efter ned.erlaget til soci alclenokratisnen ef ter 1. verdenskrig, 'rtreirnarrepublikken, tiitlers 3' Rige, 2 ' verclenkrig ' ilerr kold.e krig og Huropas deling' eil Iang og sa,rrme.henge'd.e kece af begivenhed'er med vi'1t* rrkkencle iltger f or d.en europaiske arbe j derklasses iristori"fu ud.vi1.fi"g. Ilet er iaag ixxe u- oen en vis ironi, at en periode af d-enne t'overvintringtt, fra nazisternes nagtovertagelse til afslutiir.g.t p& 2' verdenskrig' fand't sted iu.s.a.'hvortirdeflesteaffrankfurter_ skolens videnskabsmencl emigrered.e. Efter krit{en vend.te }{orkheiner og Adorno ti Ibage ti I Frankf urt al]] liain, og d.ernred' Vesttyskland. o hvor de begge blev professorer i fi losofi og i begynd'elsen af )oterne' ilerbert "o"ioiogi i,larcuse blev boend'e i U'S'A' Jiirgen Iiaberarns var L() &r d.a 2. verd'enskri g sluttede og nfi. sitecies henf/res tii Franfurterskolens 2. generation'!ians filrste skrifter kont i be lynd-eisen af 5oterne t han blev doktor i filo"ofi i f961 og vandt hurtigt en clominerencle position incenfor vesttysk sanfunclsvidenskabog-filosofi,sorlend'ogha'rflrbtil athanafnogleerblevetforsynetmed'tiit'clen,rovn*t t y" I{egeI", hvil-ket er }id-t be-

4 . _ -osynd.erlig da hans viesentligste indsats har veret en rehabiliteritrg af nykantianisr.en. Det er dog langt fra aile der er figg i*-.onered.e over hans teoretiske preestationer. ) Hvorom alting er : Iiabermas viclereud.viklecle den syntese af tysk id"ealisrne, freudianisure os marxisme som uncier betegnelsen "kritisk teori i havde udgjort kernen i Frankfurterskolens bestrabelser si<1en starten i 3o t erne. Et af hovedtemaerne i disse bestrabelser har hel-e tid.en veret en rad.it<ai kritik af teitnologiens indtrangen og dominans pe. stad.ig fl-ere omr6.der af den menneskeligu tilverelse, et terna sor. er blevet direkte og indg8end.e behand.let i liorkheimer og Ad.ornos bog "Oplysningens d,ialektik" fra l-9)+7, uclkommet p& d.ansk i L972, samt i I{erbert iularcus es mere /mte" vae rk f ra 195]+, rler ttber i l-gtl- kom pd dansk, "Det 6n-d.inensionale menneske tt En tid lang betragtede Frankfurterskolen d-en ttkri tiske teoritt som et instrument for arbejd"ersen, ved. h jelp af hvilket d.et skuile vare klas nuli gt for denne at g6re sig fri af d.en kapitaiske og fascistiske f,konomis og teknologis list un de rtrykkelse. I{ed" en p& baggrund af situatioforstri.elig patos, skrev Horkheimer sited.es nen i19 3T: "Und.er d,e forhold. som udg/res af sentalismen og arbejd.ernes afmagt overfor de kapi aut oriteere staters undertrykkelsesapparat, har s and. heden s/et tilflugt hos beundringsvardige sme grupper, som, decimeret af terroren, har ring e tid til at skarpe teorien. Charlatanerne drag er fordel heraf og de bred.e massers almeng inte tlektuelle tilstand g6r hurtigt titbage. "o MAS S blero ri, Men netop forholdet ti1 arbejd.erklassen oe erne har altid varet et uovervindefigt profor Frankfurterskolen og d.en kritiske teosom til trods for sin udprngede m&rxistishe den dybere stikkende id.ealisme, som ht:rken kan ell-er vil respektere den uoms t2tdelige kend.s gerning, at d'et er cle m6'der hvorpa et s amfund. producerer sine materielle fornddenhed_er, d.er i sid"ste end.e bestemmer de rammer inden ior hvi lke s amfund.smed.lemmernes s elvopf attelse og omverd-enforsts'e1se formes, og d'ermed deres evne til at deltage i sanfundets styring' (f parentes b/t d'et bemarkes, at denne afgilrend.e inasigt ogsi mangler i mange af de teorier d.er i tioens Lilb har varet proklameret som "egtett marxistiske ). I d.en kritiske teori vit man s&ted.es kunne mld,e en rad.ikal og dybtborende analyse og kritik af d.et autoritare og potentielt f as cistiske inclustrisanfuncl, side om side med. ncgle i- d.ealistiske og utopistiske forestil-linger om hvord,an d.ette s amfund. kan bringes ti I at f ungere p. en for intet rnind.re end.ttnenneskeslagi*r" hensigtsmassig n&de. Det r,zrs.te af d.isse forhold., i kombination med. d.et vid.enskabsteoretiske vacuum som opblasningen af pos itivismen havd.e d annet ' v8r med-- virkend,e t j- f at Jiirgen Habermas' i Vesttyskland' blev stud.enternes 6.ndeli ge og vid.enskabeli gu Ieclest jerne i det stud.enterop rdr som i nridten af 6o'Jrne tog fart i Vesteuropa, bi.a. inspireret af begitu.hederne i L95\ p& Berkeley universitetet i u.s.a., hvor d.et efter sigend-e var Ilerbert l\,larcuse der var studenternes &ndelige nestor. Det -Ufgg-!. forhold fdrte i L96B tif et brud' nellem =tor d.ei af stud.enternes protestbevagelse og ilabermas, d.a denne efter nogle d.e- "tt *oistrationer mec vold.elig udgang (ett stuclent blev skudt af politiet ) beskyld.te stud'enterne ttvenstref f or at vere as cistertt et helt urinre- Iigt angreb som styrked.e d.en borgertige reak-

5 -u- 9- tion enormt. T Dette brud var imidlertid pi ingen n&d.e ens_ betydend.e mec. en synlig svakkelse af liaberrnas' position, Hans b/ger trykkes og genoptrykkes i oplag d.er for enkeltes vedkommende ncrmer sig de 1oo. ooo, hvortil- skal lagges et ukenct antal pirattryk. For l{orge, Sverig" og Danmarks vedkonmende er det afgjort, at Frankfurterskol-en har haft stor ind.flyclelse p& d.ebatten i sanfundsvidenskaberne, ikke mindst som et 1ed. i opg/ret med og fr:-g/re1se fra den golde og dogmatiske positivisme. For mange har beskaftigulse rned_ kritisk teori,^sikkert veret en introduktion til Inarxisrnen. o Det turd.e v&re indlysend.e, &t det korte overblik j.e her har givet, p6 ingen m6d.e har yd,et Frankfurterskolens historie nogen form for retfardighed,, men et minimum af baggrund"sorientering har jeg fundet nddvendigt for forst&e1sen af d.et tf,lgend.e om Jiirgen Habermas ' vi dereudvikling af den kritiske teori. Til det form&l mener j.g, &t de forhold jug har trukket frern er centrale, hvormed ikke er sagt at j"g har f6.et al-1e centrale fprhold med.. Seledes er skolens afgfrrend.e afhengighed af Freud og den tyske id.eal-isme kun antydet, b1. a. fordi j"g heiler ikke i det t6j-gende gir mere i dybd.en med. disse aspekter. Det er ikke muli gt indenf or rammerne af en kort artikel, &t give en blot tilnarmelsesvist fyldest g/rende red eg/ reise f or det omf attend.e systen af erkend.elses- og vid.enskabsteori, hvorpe Habe rmas f und.erer s it syn p5 vi d.enskabens og teknikkens rbtle i det hdjtindustrlaliserede samfund. Hans teorier er irnialertid pe afgfrrend,e punkter en s& rad.ikat revision af marxismen, at d.et vilie vare mere korrekt at betegne d.em som et f or s6 g p& f uldstendi g omst6<lelse af d.enne. Jeg vil d.erfor tage udgangspunkt i netop nogle af de steder hvor Habermas bryd.er af gdrende med. l"{arx. En af Iiabermast korrklusioner rr at tekno- Iogi og viaenskab er blevet ti1 selvstandig" tten tou"veraitild.er r makaber sl-utningtt, som Leo Kofler udtrykker det.9 Derme6. fald.er forudsatningerne for l,larxr arbejd.sverdilare bort. lo Denne ind,ebarer som bekendt, et kun d,et menneskelige arbejde er v&rdiskabende, hvilket i et vareproducerend.e, kapitatistisk samfund. er ensbetydend.e med. at kun det proletariske arbejde er mervrrdiskabend.e, af den sirnple grund-, at prol-etaren skaber st/rre vaerd.i ved. sin arbejdsind.sats, end, den Jran f&r stillet ti1 egen disposition som nod.yclelse tii vedligeholdelse og reprodukt ion af d.en arbe j d.skraft, d.er e r knyttet tif hans legeme. Denne merverdi bfiver i et kapitalistisk systetn "beslaglagt" og reinvesteret i d.en samfund,smassige prod.uktionsproces af kriefter i sanfunclet, hvis motiver og hensigter uncd.rager sig d.en bred"e ' befolknings kontrol og accept. Dette forhold, som her er fremstillet groft forenklet er inidlertic i kraft af d.en industrielle ud.vikling, med en stadis stigende del af kapitalen fremtred.end.e i ttfast" form, ksenrpel-vis som teknolobi, blevet s6 umiddelbart uigennemskueligt, at borgertige lkonomer har haft Iet spil med, d,eres ideologiske ned.- e1ler Iatterltggdrelse af arbejd"- v&rd.ileren. Det kan b1. a. gdro med. "velvilligt' ned.ladenhed,, son n&r professor l,!ogens Boserup ttsom 1<un nener at kunne t age d.en alvorli gt udtrykkeligt begrund.et i en etisir vurcleri.tg" d.er i s& fa1d skulle g5 ud pi at "arbejaet er den

6 -1oenestett vard.iskabendert ind.sats i Irrod.uktionen hvorimod d.et "at bnre risiko, at ud.folde lniti i_ tiv, &t stille kapital ti1 disposition ( af-- st3 fra Lilbende forbrug "t )t', d. v. s. alre d.e borger-- lige d.yder, bliver ganske nedvurderet af d.en "etiktt sori arbe j dsverdilaeren er ud.tryk for.ll (f parentes m& det bemarkes, &t ci"et er eet af oe borgerlige frkonomers vasentligste argumenter, &t ogs6. en d.e1 erklrret marxistiske d- konomers tilsynealdend.e elier reelt har clroppet arbejdsvardilaren. i{er og hvis dette er tilfa}- d.etn siger d.et mere om de 6konorniske s.r;stemer der skal legitimeres end on marxistisk ilkonomi, men d,et spill-er ingen rolie for de bglgerlige 6konomer. BEd"e Boserupl2 og llabermrrl3 bruger s6.aanne argumenter, d,en fdrste direkteo d.en and-en und.erforsteet. ) Det der f3r I{abermas ti1 at forkaste arbe j a"- vard.ilaren er som tid.ligere navnt, pestanden om at vi denskab og teknologi skulle v<?re bievet uafhangige kilder tii skabelse af rnervmrrlj. Drevet ud i sin yderste, men strengt logiske konsekvens, er dette synspunkt ensbetyd.ende rned forestillingen om vareproducerend.e automater, d.er ud.en fysisk indgriben fra menneskets sid.e, ikke blot reprod.ucerer sig selv efterhind.en som d.e nedslid.es i produktion D, men ogss er i stand" til at ud.vid.e denne uden menneskelig ind.griben i takt *ffistigende beho.,r.13" Dette er ikke utofi, men af s ind ig utopi slne r ud.viklet i en ve rd.en hvor mi 11i arde r af mennesker st6r rnidt i en materiel kamp for fysisk overlevelse. En utopisme som baseres pe tilfel-d.ig., historiske kendsgerninger, s3.son d-en, at det for visse vareproduktioners ved.kommend.e er lykked.es at fortsette og end,og udvi de dem ved. en teknologisk og videnskabelig inds ats, som har betyd.et en mind"re anvendelse af rr - 1Iumiddelbar, enkel arbej astraft. I d.enne sammenhrng overses d.et at d.ette kun har varet rauligt ved enteri at henvise den overfl-fid'igejorte arbejdskraft til anden beskaftigelse, ttd.eltagett eller l-ad.e aun i totalproduktionen som mer eller mind-re vellf nnet, uprod.uktiv arbejclskraft. For nogle kan d,ette betyde et job i rekjameindustrien tii en 6.rsindta,'gt p& i nillion, for and.re semi-permanent ikke-beui.urftigelse mecl adiionst til <1e samfun<lsskabte verd.ier genner. unde rsllttelse, inval-id.erente, u-iand.sbista,ncl eller a.ndre former for "afladtt. For d.en sid.stnavnte gruppe af med'- borgeres vedkonmend.e, d som er med tii at hol-c1e systemet oppe ved. at vebre hotdt ud-e af d.et, kan nran virt elig tale om- deltagelse i skabel-sen af merverd,i ved, at "afst3. fra Lilbend.e f orbrugtt. Hvad. er aet da i d"en habernaske udgave af d.en kritiske teori, crer fdrer tii dette rad.ikale brud med marxisnen og den di alektiske nraterialisme, 't brud son har ligget latent fra starten, men som Habermas nu har giort nlanifest? sagt i korthecl m6. 3.rsagen slges i den kendsgerni"g, &t Habermas etablerer en antropologi; d..v,s. en teori om nenneskets naturr og en ontofogi, her i betydningen en teori om menneskets veeren i verd'en. Denne antropologi og denne ontologi trykker han d,erefter ned. over den historisk-sociologiske virkelighed, hvorved. han etablerer en sociologisk teori som harmonerer necl d.et t a priori t postulered-e antropologiske og ontologiske gryndlag' Habernas sammenknytter sin antropologi og ttnaturhistoriett, ontologi i en rnenneskets d'er rn& ses som et resultat af tre fund-amentale interesser, d.er styrer d.en menneskelige erkend.elsesproces.

7 - l-2- -I3- Den tirste af d.isse interesser er nfrdvendighed.en af teknisk brugbar vid.en, son till-ad.er mennesket at handle m&trationelt eller instrumentelt, d.v.s. at ud.flre handlinger, hvis resultat p& forhsnd er kend.t oe t,ilsigtet. Denne interesse har sit naturnressige udspring i d.et menne ske li ge Ie geme s uf ulds tand.i ge vaerktd j s - funktioner som fdrer ti1 konstruktion af red.- skaber, d-er derfor ne ses sorn en vid.ereudvikling af d.et menneskelige Iegemes organisme og de tekniske ferdighed.er der knyttet sig til d.enne i t'fosterformtt. hvad. man kunne kalde iiistorisk har denne udvikli.g fun<let sted i snuk overensstemmelse med. opgavernes patrtsngenhed og kompleksitet: Flrst opfandtes viaereudviklinger af bevagelsesapparatet ( gravestok, slagv&ben, transport ), derefter blev kroppens energiprod,uktion "kompletteret" og bistd.et p6, d.et samfund.smessige plan (tfad"er og husly), senere ud,vid.edes sanseapparaternes funktion (tit<kert, telegraf etc. ) og som sioste og mest avancered.e trin i clenne ud.vifif-ing er centralnervesys ternet bl-evet udstrakt til elektronh jernen. iiele denne udviklirg tillger i stort omfane egne iboende love, som i tidens If,b er blevet systemar-iseret af d.e ernpiris"k-analytiske (natur)viden_- skaber. f d.en menneskelig. praksis foregs-r he- 1e d.enne virksornhed. ind.enf or d.en rn&l-rati one11e_ hanclleps funiitionskred.s, dvs, arbe jd.gt. Den anden erkend.elsesled.end.e interesse udspringer af menneskenes afhengighed. af indbyrdes f orst&elighed., r.rulighed.en f or menit gsfuld. udvekslirg af symbolske udsagn. Dette foreg&r indenfor d-e institutionelle rammer som ethvert samfund har og indenfor hvilke styringen af den nenneskeligu praksis f ind"er sted. (Saf ecles kan familieinstitutionen anflres som den vel nok nest oprindelige regulator af social adferd). Systu*Ltiserine"r og fortolkningen af institutionernes forskelli ge kommunikationssystemer er blevet emnet for de historisk:hermglegtislre (&nds- elleq der s&tedes beffifa ri.en ir_ommunikative handlens funktionskred.s, d. v. s. interaktion Iiu er det jo en historisk kend.sgerning at s&ve1 d.e n&trationelle som d.e kommrrnikative hand.lings systemer har udviklet s i g gevaldi et siclen menneskeslagtens begyndelse. Dette skyld.es if1g. Habermas, at mennesket har varet tvunget til at overskriae de til enhver tid forefund'- ne livsbetirgelser, livilket i sidste end'e n6. tilres titbage iif d.et menneskelig" legemes ufuld'- kommenhed. Dette f orhold led-er ham ti I d"en tred.ie f unclamentale erkend.elsesledend-e interesse t nemlig d.en emancipatoriske, d.v.s. nldvendighed.en af en stadigt mere omfattend.e fr3-g/relse fra d.en naturnassige tvang. Denne trig,flrelses aktuelle realiseringsform og -mulighed er et resul-tat af den menneskelig" selvrefleksions kvalitet, spdrgsm&tet om i hvor vicl udstraknitg niennesket tifpt""ut sin totale livspraksis efter d.e tii.rrhr"r tid givne faktiske mul-igheder. (f'or at vend.e tilbage til indled.ningscitatet: Hvorda.n ud-nyt tes og s ammenholdes ttteknisk viclen og kunnen rned. vor praktiske vid'en og vi1j."). Det er den (sam{unds)vi9ensf aus privilegered,e opgave, i f orm af en analy- britiske r" f orhold,et mellem arbe j de o8 interakti on, "f at re d.e g/re f or den Iri gdrepde hand.lens f unktionskred.s o politisk i vid.este forstand., d. v. s - he rre dfmme. Det er denne tredeling af d.en menneskelige

8 a l, --L+praksis, som jog her kun har kunnet skitsere 65roft, d.er d.anner baggrund. for og nddvendiggilr Habernast omst/d.eise af d.et marxistiske prahsisbegreb, og dermed. arbejdsverdilrren. llvor Marx tifstrabte al se d,en mennesnelige historiske praksis under total-itetens synsvinkel, som en enste proces i hvilken rnenneskene d.anner deres selvbevidsthed og omverd.ens f orstselse si-lnit,iaig med. at d.e producerer og reproclucerer dcrcs fysiske eksistens, en proces son finder sted indenfor de tii enhver tid givne produktionsforholds ranmer og d.e ligelecies givne produktivkrafters muli ghed.er, d.er havd.er liabermas at kunne opspalte produktivkrafternes og produktionsforholdenes ullselige enhecl i to fundamentalt forskellige praksis-typer, arbejde og interaktion, hvis tl.i alektik han derefter slger at genoprette med, den kritiske selvrefleksions kunstbegreb. Leo Kofler tt...at siger llabermas med sin mekanistiske fortolkning af marxismen, lader intet mindre ligge ubegrebet tilbage end den egerlart ved. den narxistisk-dialektiske metode som...kun er p&viselig ved hjalp af konkrete historiske eksempler og d.eres analytiske fremstilling i 6n proces, d.er synliggilr den totale Fanmenfletning af de to sfarer, som kun abstraktmetodologisk lader sig fremstille som forskellige. Habermasr ait for strenge opdeling i ttinstrumentel hand,lentt ttinteraktiontt og er det 18. &rh. vaerd.ig. PA baggrund. af d.en af Marx understregede forud.satning, at mennesket skaber sin egen historie, er det p5 d,ialektikkens grund.lag kun muliet at tyde den materialistiske historieopfattelse anti-naturvid.enskabeligt, Det Habermas gilt ved- at stil1e d.en "instrumentelle handlentt og op overfor hin- t'interaktiontt and.en som indbyrd.es selvstend.igu, er et forehavend.e som itke undslipper risikoen for en naturvi d.enskabel Lgglrelse af historieteorien. " "Det vil vise sig, &t d.en u<lialektiske ud.- tfnning af det dialektiske sanspil mellern "instrumental hand.lentt og m8, f& en ttinteraktiontt d.estruerende virkning p& begrebet "teknol.ogisk rationalitet", som faktipl hos ilabermas btiver mekanistisk fortolket. "r4 ilet helt afgilrende i d.enne sammenheng er det forliold. som blev omtalt ovenfor i forbind.else med. flen flrste af de af Ilabernas postu- Iered.e erkend.elsesledenci.e interesser. Det fremgik her, &t llabernas ser teknologien som et "naturvid.enskabeligt" pro jekt, som et biolop;istisk fenomen der n& accepteres som en slags iiand."., natuftt, d.er Iigesom den "f/tste" er konstitueret af den menneskelig" bevid-sthed'. ttdet 'en-d-irnensionale Et sbed i nenneskett besv&rer Marcuse si g over d.en und.ertrykkend.e teknologi og opstiller som en hypotese mujighed.en af eii "tytt teknolobi, en ttfrig/rend-ett. I d.enne forbind.else citerer Iiabermas falgend"e passage fra, ivlarcuse: "Det, i"g forslger at viser err at vid.enskab i 1-,raft af sin efen nnetode og sine begreber, har projekteret og fremrnet et univers, hvori beherskelsen af naturen er blevet ved. ned at vaere bund.et til- beherskelsen af pennesket en forbind,else o d-er let kan blive fatal for clette univers som helhed.. l'iaturen som rent vid.enskabeligt er blevet begrebet og behersket, genopst6.r i det tekniske prod.uktions- og clestruktionsapparat, d'er oprethold.er oe forbedrer de enkelte nenneskers livt s amtidig med. at d.et und.erkaster d.en apparatets irerskere. PA d"enne rnfrd,e smelter d.et rationelle hierarki sammen med. d.et samfun<lsmassige. iivis <1ette er til-fe1d,et, s& ville en and'ring af fremskridtets retnitgo Cer kunne bryd.e d.enne fatale forbind.else, ogs& f& ind.flyd.el-se p6. selve videnskabens, p& d.et videnskabeligu udkasts

9 15- -i r- struktur. Dens hypoteser vii1e, ud.en at niiste deres rationelle karakter, udvikle sig i en vees ens f orskelli g eksperi rnente I s ammenhan g (nernli g i d.en fredeligejorte verd.en); ; som f/lge heraf vilre videnskaben n3 frem til I vesensforskeflige opfattelser af naturen"gg fastsls vasensforskelli ge kends gierninger. "r) l{er er det vasentligt at hefte sig ved., ot Ilarcuse und.erstreger at d.et er viclenskabens metod.e, d.v.s. et historisk betinget bevid.sthed.sfenomen, d.er f,lrer tii at naturen ttgu.opst8.r" i teknologien. SA selv om l,larcuses udgangspunkt er p3 grsensen af d,ef ai ti srren, hvorfor hansudvej ikke undg6r et strejf af utopisil r s6, holdes d,er a.11ig"ve1 en af g/rende d/r 6ben: en m-etod.e ud.viklet af historiske nennesker kan naturligvis and.res af mennesker i en efterff,lgende historisk situation. Habermas d.erimod vi1 ikke tolerere, at teknikken skurl-e kunne antage en kvalitativ anden f orm gennem metod.iske ind.greb, i det han tager sit udgangspunkt i en opfattelse af teknorogien, der ser denne som en driftsstyret, biologistisk i mod.satning ti1 en bevidsthedsd.etermineret proces. Bn proces hvorigennem menneskets legenlige natur "f*gger-sig-ud" i verden. Iian tvinges d.erfor ti1 at argumentere irnod. videnskab og teknologi som en udelukkend.e hi;torisk proces, hvilket han eilr ved at p&st6, i pofenik mod Marcuses netop citered.e synspunkterr tt... at den mod.erne videnskab kun vil kunne opfattes som et historisk 6neangs-projekt, hvis i det mind.ste 6t alternativt ud.kast var tankeligt. Desud.en ffitt" en alternativ Ny videnskab indbefatte definitionen p& en Ny Teknik. Denne overve jel-se opf ord.rer til nd eternhed, fordi teknikken, hvis den overhoveclet g&r tilbage p& et udkast, &benbart kun kan f/res tilbage tir et "pro- jekt'r for hele menneskeslagten og it<ke t, som kan indh"nfhistorisk. "lb Her er vi neget teet p6 d.en "naturvi d.enska.belig gfrrelse af historieteorien" som KofIer advared.e mod oven f or. Hvis man skal fllge Habermas, s& n3. det altsi accepteres, at teknologi og videnskab er naturgroed,e fanomener, som kun har og kan have et ydre forhold. ti1 d.en menneskelig" bevidsthecl, s&d.an som det er tiffaldet med. den egentlige natur: tyd.ning, B nnem hvilken man i tten sidste instans tvinges tii en fatalistisk forst&e1se af d.en til enhver tid herskende tekniske rationalitet. "lt Thi n8.r bevid.sthed.en frakencles en d.eterminerend.e rol-l-e ve d. teknologiens udformnidb, s& m3 det ogs& omvend.t accepteres' at clen inclflyd.else en aktuel teknologi krar, m& sidestilles ned den betydning det har for beviastheclstrukturerne hos et givet samfund-s med.ienimer, at de bor i et biergomr&de, i en lrken, et polaromr&c1e o. s. v. f ngen, s ikkert heller ikke Iiabermas, vil havd.e at ss"oanne forhold" ikke har indflydelse p3" bevidsthedsd.annei"".1b, men d.er er d,en store og af g/rend"e forsket, &t d.en egentlig. natur forefindes og erkend,es son konstitueret uafhangigt og ud'en ffit af den mennesi',eiigo bevid,sthed.; d.ette kan "n ikke rne<1 nogen neni.g hevd.es on den d.ei af naturen, d.er af Cet hand,lende menneske er blevet E-g-ryglve! for at opfylde dets aktuel-- le belrov af d.en ene eller d.en anden art. De soci ale og kulturelle problemer err gi ven teknologi n&tte give ophav ti1, vil for IIabermas s amt f or hele atinte nlil rtt-skolen i"n- ttsoci d.enf or samf unclsvid.enskaberne (d"en er st/rre end, mange tror) blive betragtet som et titpasnings- for ikke at sige et trivselsproblern: Kommer der grus i maskineriet i f orm a.f st res s r

10 - 18- invalidering, arbe j d.svrgring, skapisrne,,i a, se prilver man at skrue mekanikken samnen p3'. en 1i dt an d.en m5. de, man prrl ve r s i g f rem rne 11 " s " (pi ) fo ran Cri n ge r, in clt i I "tykkevi de uheldige real<tioner "cemeal ophlrer eller fir et "ttleligttt omfang. Det der altid. er blevet overset i denne sannenhang r, at en given teknit indeholder et sgci a1t, ikke bl-ot et tekni sk, krav om j ndorclning som rni lystres af d.en der sk a] bet j ene or I eller bet j enes af t eknikken. Denne "tingenes" (og herunder teknologi ens ) social-e rol-le er aldrig blevet systematisk a- na.11'seret af sociologien, siledes son Iians Linde glr opmirerksom p i sin forbem&rkning til bogen ttsachdominanz in Sozialstrukturent', hvor han benavner dem (ti.rgene ) "p"of ane artefakter" og siger: tttil forskel fra de Sbne "challeng s", som f frrst m3, d.e f ine re s. hvo rme d, d.e t'n at urli g" omgivelserstt karakter fremprovokerer forholdsregler og hand.ling, sri. frernbyd,er bestanclen af profane artefakter et a.rsenal af samfundsmipss igt accepterede ttresponsertt.!1an mi clerf or diskutere d.en institutionelle kvalitet af det hand"lingsm/nster d.er impliceres i tingener oe d.e social-e konsekvenser af at f/1ge det. "19 Jeg m6 i dette eitat bemarke det problenatiske i udsagnet om "samfund.smaessigt acceptered,e t'responsertt "- clet mti nildvendigvis kvalificeres derhen, at responserne accepteres af noflen i s amf undet, men it<ke ny'dvenai gvi s af 16- fundet som helhed. Pa d,ette tidspunkt skulle det gerne beflynce at sta nogenlund.e klart for laserenr at d.er i hilj grad er politisk spri?ngstof i on nan forhold.er sig ti1 teknologien ttneutralttt, ttna,- som et turskabttt fanomen, eller om man anser det son et middel, blandt andre, for besternte grupper rgi s amf uncet til at d.ominere og styre p& egne betirgelser, og som mer ell-er mindre har gjort d.irekte rna6tud'/veise umoclerne og overtj-/di g. Id.et han henhold.er sig ti1 I'4ax Webers sondring mellem legitinn magt, som accepteres af d,en d.er und.erkaster si g, ob i Ileeitim rnagt, volds anvend,e1se af d-en ene el-1er d.en anden art, siger Dag flst erberg: "Der finnes en tred.ie form f or maktud,fivelse, og det en form som til og med er den vitrtigste i v&rt samfunn: 14ak-t son utdves p&_srunnlas av andres?xmakt. formid.let ved. rnat e ri e 11- s trukt urene. " to I clenne problemstillitg placerer Habermas sig, med" eller rnod. sin viije, p3. magthavernes side, oglever d.erved langt mer end. op tii Frankfurterskolens t raditi onelt valne holdning ti I arbejderklassen, ved reelt at tage et parti som kun kan styrke dennes historiske mod.stand.ere. T.qrl -i., i tti{abermas u (-L\l rrlr L ""en Citere LeO Iiof 1er: anser 6 6 sin egen teknologiske ideologi f or uid.eologisk, hvorimod s anclhed"en r, at den ltompletterer det kapitalistiske samfund.s ideologiske selvbevicl.stired d.erved, &t d"en i sted.et for de liionomiske og samfund.smessige processers levencle antagonistiske grunclag, satter. nogle extrernt tin6sligejorte kategorier, d.er ikke som hos Marx opfattes som id.eologiske fremtred.elser d,er m& opllses kritisk, men som eksemplariske naturnaessige real,iteter ned status som q-uasinaturlov. PA. clenne borgerliet fetischistiske ttanden m&d.e omtolkes det marxske begreb on den naturtt, t begreb som kun f orsts.r d.enne soitr en ideofogisk forbl-and.eise. tt2l Der st&r tilbage at antyde, hvorledes I{abermas niener at den kritiske s anf undsvi denskab kan yde sit bidrag ti1, &t menneskets interesse i f rl-gfrrelse fra unfrdig tvang, d. v. s. d.en treclie erkend.el-sesl-edend.e i.nteresse, kan udfol-d.e sig

11 2ofrit. Dette skal f/rst og fremmest ske gennem en sk8,nse1s1ls og ubegranset analyse og kritik af d.e omr6,der af samfundslivet, som d.omineres af d.e to and.re erkendelsesledend.e interesser: PA clen ene side arbejdet, d instrumentelle, m&lrationelle aktiviteter, kort sagt "erhvervs- 1ivet" I p6, den and.en sid.e den sociale interaktion i institutionerne: familien r relieion, frkonomi, pof itik o. s. v. Pa d.isse to omrsd.er forholder d.et sig iffg. Habermas s&1ed.es, et strukturerne for de m6lrationelle handlinger i "erhvervslivettt (produktivkraf terne ) er' i fard med at trange ind. pa institutionernes onride (produktionsforhold.ene) og i stedet for at sprange d.isse, som forudset af Marx, si omdanner de dem ved. simpelthen ttopsuge" at d.ern al-t bliver ti1 arbejde, produktivkrefter. Et citat hvor Habermas kornmenterer systemforskningen vil- vise hvad der menes og ogss kaste mere 1ys over den tidligere fremstilling af hans synspunkter: ttden mod.e1, hvorefter den planm essige rekonstruktion af samfundet siial foret ages, er hentet fra systemforskningen. Det er i princippet muliet, &t opfatte og a- nalysere enkelte virksomheder og organisationer, ja i det hele taget politisxe eller /konomiske d,elsystemer og samfund.ssystemer efter d,et selvstyrende systems mgtnster. Der er rigtignok forskel p6, om vi bruger en kybernetisk referenceramne i analytisk 6jemed., ]1er om vi indretter et givet socialt system efter d.ette m{nster som et menneske-maskine-system. l4en ove rffrre.l,sen af d.en analytiske model pi d.en samfundsmassige organisations niveau er ind,eho1d.t i selve systemforskningens oprindelse. Hvis man f/iger d.enne de samfund.srrassige systemers intention i retning af en instinktanalog selvstabilisering, s& fremst6r det ejendommelige perspektiv, &t strukturen i den ene af de to - 2rhandlinEstyper, oemli g den rnrit-rationelle handlings funktionskreds, ixke blot har en overvcgt overf or den institutionelle s arimenheng, men efterhanden absorberer den kommunikative hand.ling son sadan. ilvis rnan ned. Arnold GehIen ser den ind,re logik i den tekniske udvikling d.eri, at.1en n',&tra.tionejle handlings funktionskreos llses fra clen menneskelige orgairismes substrat og overfy'res pri naskinernes niveau, sri kunne ci.en oven f or omt alte teknokrati sk retted.e intention ses son et sidste trin i Cenne udvililing. I'iennesket kan il:ke b1ot, i det onlfang det er 'hono faberr, for flrste gang fulci.stenciigt objel.,'bivere sit selv o l sti1le sig otr) overfor d-e i crets prod.uliter selvsten-,liggjorte prrestationer, det kan selv, sonfhor,o fa.bricatusr, trlive integreret i sine tekniske a.n1eg, hvis clet Iykkes e.t kopiere den rn.ilrationelle trand.li-ngs st, rul<tur p3, s anfunclss.,r s; t r. rp rn e s r.r i ve au. 3 anrf un de t s i n s t i t ut i on e Ile ^ rrmrl6rrerrrr,^v 4 t de'r niatil er blevet b&ret af en and-en handlincsrype r villc ifptge,lenne tanl-,e nu pi ci.eres side biive opsuget af de sub-systener af ri&lrationel LraqCling, som disse ramner tici- 1i gere rurirnecie. tt22 Denne uclvii.-fing vurderer iiacermas sor absolut ugnskva:rciig, Fi d.ette niveau er han afgjort anti-teknokrat j. Franrtfr"rrterskolens bed.- ste kul-turrad.ikale traclition.,ptrs agen til at clenne tra<i,itions erkllerece hunanisrne si" ofte i praksis er si&et om i sin n;ods:etnitg, r med llabermas t analyser l-,omrnet lidt Lltngere fren i Iyset, hvad cter kun er.grund tif at vtcre itar.'i taknenrrrelie for. FiLgende citat vil antlrde hvad d"s tanker p&: tt14arx ansi sikkert probferiet med at skabe historien ned, vilje og bevidstlred, son en opgave der bestod. i en praktisk beherskelse af d.en sartfund,snassige udviklings hidtil ukontrollerecle processer. lden and.re har set d.et som en t,eknisk opga-

12 ??- ve: de vii bringe s anfundet und.er kontrol!_? samme m6.d.e som naturen, ved. at rekonstruere det efter samme mdnster son i selvstyrend.e systemer baseret p& m6,1ratione1 hanciling og tilpasning. Denne intention finder man itrxe kun blandt d.en kapitalistiske pranlagnings, men ogs6. hos d.en bureaukratiske soeial-ismes teknokrater. Beklagerigvis tirslgjrer den teknokratiske bevidsthed den kendsgerning, at en opr/sning af d.e institutionelle rammer, som er i4entis5e med en interaktionssammenhang f orni dlet i dagli gsproget d.er er d.en eneste vasentlig. dirnension ford,i d.en -er tilgengelie for humanisering, en sidan opl /snire kan kun ske efter de n8.lrationelle handl-in6ssystemers mfrnster mod. den pris d.et vi 1 betyde at lukke denne den eneste vasentlig" d.irnension."23 Ach ja, den tyske sprog er en sveer en isar at oversette. Men d.et Habermas her rent faktisk siger, rr at, det kun er de omr&der af menneskelivet hvor vi taler s anmen om tingene' de institutionelre rammer, d.er er til_gengelig" for humaniserirg. Der hvor vi med naturtvang handler m&trationelt, d.. v. s. i arbe jd.et, l:t 1n? vi acceptere tvangen r for sadan er.io liveti Men vi kan da altid diskuteru, om det GTri g ikke var tnere humant, at en skraldemand. fik mere i r/n end en departenents che f. Pa d.et sociarpolitiske pran mund.er Habermas I spekulationer da ogsd ud i visionen on d.en sarnlede lvlenneskeheds store t'falres n^/d.et,, hvor vi alle s amles i tvangfri di alog og afgf,r vore skarmydsler. Det er den "poiitistr virksomme diskussion" fra det indriaend.e Habermas- ci tat, d.er her d"ukker op i gen. Thi vi er j o a11es ammen mennesker og ti 1- sammex_',rdg/r vi intet mind.re end. menneskeslagten - t 5a Da denne menneskes lagt har en f el_les interesse i al overleve, er det hel-t menings- J-lsL og foral-det hvis vi insisterer p8 at betragte os som repraesentanter f or klasser, organisationer n interessegrupper, nationer etc. At vi stadig ser os placeret i sed.anne grupp rr skyldes at kommunikati onen bl-andt os it<tre f oreg8.r frit og uhind.ret. Dette betyd.er at vor totale tekniske kund.skab er skavt f ord.eit, d.erf or er vi ikke i stancl ti 1 at udnytte den s ri rationelt som vi gerne vi1le. Frer har videnskaben og vel iser d.en kritiske samfund.svid.enskab sin store historiske mission. Den ni& nemlig sfirge f or at den politiske of f entlighed. bf iver s ited.es inf ormeret, &t der ixke kan traffes bes lutninger henover hovedet pd folk. "Et vi aenskabeli esj ort s anfund vi I kun kunne konstituere sig som myndigt, i det omfang vioenskab og teknit< uafladeligt formid- Ies mec Iivspraksis i menneskenes hoved.er.tt2l+ Groft sagt: PA den ene sid,e affinder man sig med at blive undertrykt af en videnskabelig teknologi p3, arbe jdsplaci.sen, uden at trnke p& at and.re den, fordi man p3, d.en and.en side har t'forstst'o lert at hvad clet er man glt ved. f.eks. at lytte ti i og ki gge p& Joachim von Jerrit< & Co i radio og TV: Dette er naturligvis et helt uacceptabett program for s&vel- en revolutionar arbejderbevegel-se, som for en viaenskab d.er ilnsker at stil1e sig i en sadan bevegelses tjeneste. Det er uacceptabel-t fordi det p& samme tid er reaktionart og uvidenskabeliet. En revol-utioner arbejderbevagej-se vil have behov for at etablere et afslappet og uimponeret forhold. til d.en teknologi, som kapitalen har anmasset ved. hj,r1p af tidligere og nulevende arbejderes indsats. Arbejderne rne lare at inds r at det er deres egl_e_ rraskiner de arbe jder ved

13 ^1, - (+- Dette er biiledlig tale (nrea et reelt indho1cl ) d er skal f as ts 18. d.en kencls gerning, at for a-t f5. magt over.til-verelsen n3" nan havs magt over arbe.jdsplad.sen. maet over d.e m3.tratj-onelle handlinger, magt over teknologien. -?5- De ma begynd.e at bl-and.e sig i s&vel maskinernes indretning som d.et der produceres af dem. Denne ind.bland.ing skal vel og merke ske p& arbejdernes helt egne betingelser, ikke ved hverken den ene e1f er den anden f orrn f or ilkononi sk eller industrielt dernokrati. i\6.r arbejderne har taget naskinerne i besiitd.e1se, vi1 d.er sikkertvaere en d.e1 som er unyttige. De n& skrues fra hinand.en og anvend.es til fornuftigere forn6.l-. l4askiner og fabrikker skal flyttes, si prod.uktionen Iettes for arbejderne og afstanden meljem hjem og arbejdsplads forkortes. Arbe jcerne bestenrmer selv deres arbejostic. A11e stenpelure laves om ti1 imitered.e Gf i s trupper, s om Sk j alm-p. kan selge ti I d e siaste rester af et forfrossent boraerskab. Denne magtovertagelse vii naturli gvis iirke blive noeen skovtur, men for den opmarksomme er der stadig flere og flere tegn p& at beviastheden om dens n/dvend.ighed. er ved. al spire frem. I{er kan en revolutionar itke en kritisk vid.enskab m6.ske vind.e sig en eksistensberettigels r hvis den forms.r at udvitle metoder, som kan bruges i kampen. Men her er der ikke bare brug for s amfundsvidenskab, men for allc former for vid.enskab, iktre mind.st naturvid,enskaberne. Men sidelilbende med. og som en d.el af et engagement i en s&dan kamp, vi1 der til stadiehed. veere et akut behov for at afsllre og Llrr.ddeg5 vildf arne teorier, som den jeg har beskeftige t ni g me d i d.enne art ike I..Fodnotel:: 1) Citeret f ra B. Farrington : "Crasl< liaturvidenskab", Kbh. L962, s.25 Z) Kronik i " I.rg en.-f r og Bytningsvas en " nr. 25 : t',1,ekno1ogi sk uavikf irg contra livskvalitet t'. 3) Jiirgen liabermas: "Technik und. Wissenschaft als ticleoiocie ttt, Frankfurt 1958, s.i16 ' (heref ter T. u. W. ) Norsk ud.g. : "Vitenskap som id.eol-ogi", oslo 19t:), s.65. Citater fra tysk er overs at af I. J. )+) l,1ax Horkheimer: "Trad.itionell,e und. kritische Theorie", Frankfurt 1968 s.57. Ogs& pi norsk i R. Kalleberg (red. ): "Kritisk teori", Oslo 19To s.)+5.,) "In d.er schlechtesten Trad-ition d-eutscher Wissenscliaft stehend., sich vielseitig auf anclere Autoren zum Zwe ck zu dernons trierender Gelehrsamkeit, fe5lt itrrn diese Gabe gerade da, wo er sie am n6ti gsten hat, nlimli ch in seiner tt Auseinand.erSet zung mit d.em MarxisrnuS. Den nlarxistiske historiefilosof Leo Kofler orl Iiabermas i filrstnavntes bogr "Technologische Rationalitat im Spiitkapitalismus", Franlifurt ;-g71-, s.l)+2. 6) op,cit., s.52; norsk udg. s.l+o' 1) Striden mellem Habermas og studenterne er behandlet i bogerr "Die Linke antwortet Jilrgen liabermas ", Frankf urt L96U. Den indledes med. et f ored.rag i hvi lket Haberrias rettede s ine t'die beskyld.nineer mod. stuclenterne, Scheinrevol-uti on und. Ihre Kinc1er". 8 ) Synpatiserend.e og ef ter min meni.g alt f or ukritiske fremstiflinger er givet af Heine And.ersen : "Sanfundsvidenskaber og viaenskabsteorier", Kbh. I9T2 og Asta Fink: "Teori-Praksis, positivistisk, hernieneutisk og liritisk viden-

14 - ll)- udg. s.22, 0vers&ttel- : ttdet 6n-oimensionale. LT7 ( f remh. af H.l{. ) -27- skabsteori", GMT L973. sitiv fejftagelse, n&r mel1em ttkritisk teori t' lisme, s.l+9. 1,udg. 9) op.cit., s.lol+. fo ) T. u. l.i., s. T9; norsk udg. s ) "Omkring fortolkningen af arbejd.svard,ilaren" i Hliften fbr i(ritiska Studier, i'lr. 2-3/ L959, s.5l+-r5, 12) op. ci t., s ) "Die Linke antwortet Jiir{Ten Ilabermas t', s. Io. I3a) "Die Aufgabe, Maschinen zu konstruieren, d.ie selber Mas chinen h6herer Ef fi zienz und kompj-:-zierterer Zusammensatzung bauen o ist, wie es scheint, prinzipiell schon ge16st." "Theorie und. Praxis" \. Auflage I97L s.339 rl) op.cit., - - \ -r L> )'I'.u.W., s. 54; norsk sen fra Herbert Mareuse menneskett, Kbh. 1971, s Sidstnavnte beg8r en pohun satter lighed.stegn og dialektisk materia- rl+b-rl+g (fremh. L.K. ),5, norsk udg. s ) H.-D. Bahr: "Kritik d.er 'Politischen Technologiet"n Frankfurt I97o s.11. Bdr leses af alle, der er i*poneret af Habermas. 1B ) Jf r. Rcbert I^l. Kates: "Human perception of the environmenttt i ttlnternational Soci al- Science JournalttVoI, XXII, Nr. l+, 19To. 19) Tiibingen I972, s.9; jfr. Bahr: op.eit., s.l,o ttteknik.. er.. alti d. nere end. et neutra,lt instrument, d.en e r et produkt af en s amf un d,s ord_en me d en bestemt arbejdsdeling. " zo) "lrlakt og materiell", Oslo ].971, d.fr.) 57 (fremh 21) op.cit., s.l-52 22) T.u.\nI,, s.82 I norsk udg. s.\o (fremh. J.ii.) 23) T.u.W., s.95; norsk udg. s.5o. 23a) Ciinter Rohrmoser i bogen "Das EIend. der kritischen 1'heorie", (Verlag Rornbacli Freiburg) : "Das Subjekt d.es Interesses an emanzipatorischer Praxis ist bei Habermas in l-etzter Instanz d.ie l{enschengattung.... Aber was heisst I'iens chen gattun g? i'ien s chen gat tun g i s t zun'd"chs t ein abstrakter Begriff, d.as heisst d.ie Gattung, oie hier a1s Subjekt d.es Geschichtsprozesses substituiert wird., ist selber das Produkt einer Reflexion. In einem abstrakten Begriff werden a1le d.ie l'{erkmale zusammengefasst, in welchen alle Vertreter d.es menschlichen Geschlechtes i.ibereinstimnen. " (s. Io2 ) 2l.4) T.u.l{., s.1l+l; norsk udfi. s.63.

15 - 2B- -?,)- Efterskri ft. Det er med en vis betaenkelighed, at jec offentligtdr <ienne artikel i den form den her har f&et. Den er skrevet for ca. 2 ir sid.en tif et andet forrn61, hvor den irniclertid ixke bl-ev brugt. I'fine betenkelighed.er har fl-ere irrsag r, hvoraf jeg kun vil nevne et par af de vigtieste. For det flrste har j"e efter at have skrevet artiklen, kon f ronteret clens synspunkte r rned. nogle flere tekster af i{abermas, end. d.err jee i trtrste omgang byggede min kritik p&. Derved er jug blevet klar over, &t nogle af d.e ind.vend.inger jec har mod. Habermas, m3.ske er baseret pi en lidt for firkantet tolrning af hans bog "TecfrniX uncl Wissenschaft als "ideologie"". Jeg vi1 itke her gi narmere ind p&, hvor j"g mener at have veeret en srnule uretfrrdig mod. Habermas, kun antyde, at han sandsynligvis ikke i s6 udpraget grad. som hevdet af nig i artiklen, anser teknologien for at vare "naturgroet", Iigesom han ogs6. vil ti1- leegge d.e konkrete magtf orhold i s amfund.et en vis betyd.ning for den anvendelse d.er glres af de teknologiske muligheder. Dette er imial-ertid praeciseringer som itke endrer ved. min fund.amentale kritik af Habermas, som prinrsert g3r p6. hans opsplitni.g af praksis i de to selvstand.ige omrider, arbejde ob interaktion. Jeg mener mecj. andre ord, at min vurd.eri.g af konsekvenserne af en s &- dan opsplitning stort set er korrekt beskrevet og jeg har derfor ikke fund.et <1et nldvend.igt at andre p& min honkl_usion, selv om det kan se ud s om om Habernas pa enkerte punkter ittxe er helt s& langt ude, som j"g har placeret ham. r d.en forbind.else n6, d.et imialerticl ogsi. nevnes sonr en d"elvis forklaring at IIabermas i udstrakt grad. b1'3ger p-3, Arnold, Gehlens f.eori pr '"den klart at angive p3 vvvf rvf hvilke punkter t u han S6r det med tilslutning, el-1er blot for at illustrere synspunkter son ligner hans egne. Jeg er ii.,ke Lrelt sikker p&, at j.g har veret uret faerd.i g overfor Tiabermas p'i dette ounkt. Jeg ind.skyder blot denne 1i11e sitkerhecventi1, ford.i j*e ikke har ha.ft tid til at korrigere rnin artikel. l'4in and.en betenkelighecl er nok sil vresentli g. I kal-vandet pd, Vilhelm Rorgs bot\ "Industrj arbejd.e og Arbe j derbevid"stherl" er d-er blevet f gtrt en spand-er:d.e og endnu ltrbend-e debat on hvilke samf und.s fanonener der isaer er konsti tueiende for d.en bevidsttred arbejd,erne (og mennesker overhovedet ) d-anner sig on samfundet og specielt deraq rnrrl'i oheflsr. for at gribe ind i d.e Sa.nfund.sn&ssige uclvil<lingsprocesser. Yield SchrniCt har i en artikel i "ProIetar" i'lr. 3 (ttov. l_9t2) kritiseret Borg for "objektivistisk spekulation" (s.1o) fordi han (Borg) nrener at arbejderne ikke vil kunne erhverve cl.en nt4dvend.ige indsi gt i hvorled,es kapitalismen ska,l omst;trrtes, ss.tienge r1e er henvist til at arbe.jde indenfor de tekniske ranmer som fastlagges af et naskineri, som kort kan liarakteriseres ved. at arbejderen rni indordne sig und-er ma,skinens kravr oc it.'xe omvend.t. Iieroverfor satter K.S. arbeidernes histo-- fis_lf_c erfaritrger som de utlslaggivend,e. Sidst har O1e i4arquard.t i bogen "l'ionjunkturforlilb og klassebevidsthed" (aen jydske historiker t 197)+ ) a.rg,ument,eret for d.et synsprtnkt, at det er de til enhver ticl herskend.e konsurnmuligheder (i vid-este forstand) Cer er besternrnend.e for a.rbejd.ernes bevidsthed. og disse konsummuligheder er en d.irekte konsekvens a.f de forskellige faser i Cen ka.pitalistiske konjrr.,kture;rk1us. (nenatten er Iangt mere vi Otr:rkkend,e of: f crerenet enc her

16 5oantydet. Jeg ha.r kun villet foretage en nf d,- tf4rftig konstruering ). Jeg mener selv, at rnin artik el har store ber{ringsflader tif Cenne Ciskussion on arbe j derbevi d.stheden, og Cet t,pr derf or begrun* des, at j"g slet ikke konner ind pi irel-e clen debat j"g her har omtalt. Dette skyldes i d.et vaesentligste, at jeg folrst efter at have skrevet artiklen blev opn rksom ori. debatten, sant at d-enne har faet sit nuvmrende onfana indenfor d.et siaste 1i irs tid.. I d.en anled.ning har j es f /rst ofl f rernmest lyst til at understreite., at jeq pi ingen n{- d,e er tifhanger af d-en anskuelse, at den tehnojogiske situation p6 arbejdsplad.sen (to-operationfornen ) er deterninerenrle fcr arbe j derbevidstheden, nen samti dig er jeg ret si. overbevist ofir at disse forhold. har en beti'dni.tg son ikke mi lades ude af betragtning..fec kan sfrled-es ikke fdlge K"ieId Schrni Ct, hvis han mener, &t det udelukkend.e er arbejd.ernes historiske erfaringer, d.er bestemrner deres beviasthed, og d.erned arbej Aurbev,egefsens karnpberedskab. Jer er overbevist om at en teori om arbe.j derbevidstheclen der skal- kunne vrre til nogen verd.i i en revol-utionnr strategi, r"ir kunne reclegfire for ssvei de synkrone son cle dia1..rone aspekter der i forening danner forucsetningerne for en historisk specifik gruppes bevicsthed.sdannelse. Til de synkrone aspekter hlrer ofis6. leveviikar, herund.er konsunmulighed. f r soln iser Ole 14artl.ua,rd.t interesserer sj-q for, nen igen geelder d-et, at det er alt for snaevert at begreense sig til den sice af d,e materielle forhold. En adekvat teori om bevicsthed-en hos besternte grupper el1er klas ser i s anf und.et mi, e f- ter min mening, tilstraebe at gribe den totalitet af l-ivssamnenhange, historiske son /ieblik- jl- l"reiig", ri, l.ai:11runri af i:vjlken t;eviasti:eden tr:td,er frerri. ilernec jrar.i e{: ucj-trlrk}.el-iirt g.jort on1rrrrkson pi b*ftr:enstnin :.rnu i lin ovenstit:nce a-rtikel. l-ret er liun et :-it"1e hji{rnt: af bevj dstberisteorien j"g har fat i og tiln"e,l, ni en noget jndirek-te rni.oe, Dette haenger na,turligvjs sailmen rne<1 det fikserece udgangspunkt, som var en besterrnelse af teknologiens sta'tus i sanftrndet ' i,lin causserend"e afslutning oi. artjklen kan rned j.kke seerl-ic riegen orncl vilje tolkes son en tirslutning ti1 en el1er anri.en afa.rt "uf anarkos;rndil..aii"t,iske teorier. in srlcian tolk'ning vil j"r ir.erne pf- forhi-nd af"'isr: sol': licgenoe f jernt f ra rni.n f a.kti sire overbevisninl' I'fr Jit'rflensen.

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85.

Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C. Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. Randers Kommunalbestyrelse Laksetorvet 8900 Randers C 04-10- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende manglende iv ærksættelse af bostøtte efter servicelovens 85. A har den 15. marts 2011 rettet henvendelse til

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Kristian Buhl-Mortensen

Kristian Buhl-Mortensen h ne ) En tidlig morgen ringer nogen p d r n eg v gner bange op, angsten bryder frem For fog den sig, at hun vil ha mine b rn Og hun vil ta dem fra deres hem h ne, h ne sparker som ti vilde heste Psykologen

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

HF 72O S.METER FORSTERKER

HF 72O S.METER FORSTERKER HF 72O S.METER FORSTERKER S-METER FORSTERKER HF 72O er tenkt anvendt til alle former for modtagere hvor man @nsker at vide hvor kraftig den modtagne station er. Dette er isar aktuelt ved brug af.wal"kie-talkie

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet P o l it ik f o r f o r æ l d r e a n s v a r Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet i lovteksten,

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' ,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' rindelige form og navngivning et sterkt fokus mslopfyldelse, indebarer, at flere

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune

Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune 19-12- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune Statsforvaltningen Midtjylland modtog den 8. august 2011 via Statsforvaltningen Nordjylland,

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 26. september 2012 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 26. september 2012 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 26. september 2012 til en borger: 26-09- 2 0 1 2 Haderslev Kommune har den 20. august 2012 indsendt j e- res klage over kommunens afgørelse om befordring af jeres 2 skolesøgende

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

A A L B O R G U N I V E R S I T E T 2

A A L B O R G U N I V E R S I T E T 2 M A S T E R I U N I V E R S E LT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED W W W. E V U. A A U. D K / M A S T E R / M U DT 2 Å R ( H A LV T I D S S T U D I E R ) FORESTIL DIG! FORESTIL DIG ET BYGGET MILJØ, SOM IKKE UDELUKKER

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

DESIGN OG TILGÆNGELIGHED FORESTIL DIG! FORESTIL DIG ET BYGGET MILJØ, SOM IKKE UDELUKKER NOGEN.

DESIGN OG TILGÆNGELIGHED FORESTIL DIG! FORESTIL DIG ET BYGGET MILJØ, SOM IKKE UDELUKKER NOGEN. M A S T E R I U N I V E R S E LT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED W W W. E V U. A A U. D K / M A S T E R / M U DT 2 Å R ( H A LV T I D S S T U D I E R ) FORESTIL DIG! FORESTIL DIG ET BYGGET MILJØ, SOM IKKE UDELUKKER

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ.

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ. Korartitur orano lgto (q = 108) Når son rammer o Gunge 2012 øren Ulrik homsen 2002 lto enor ass aryton solo b b b 3 b b værste er når so n rammer en bar berkniv og b b 129 133 b b lasken klor hex i din

Læs mere