ridnsv.iff P t,4, ?r{ t t,o s Fr( f l,l n Rr{ us iebs $ k)a .hr teknologi.en et naturfenomen ejler et s amf un d.s f an omen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ridnsv.iff P t,4, ?r{ t t,o s Fr( f l,l n Rr{ us iebs $ k)a .hr teknologi.en et naturfenomen ejler et s amf un d.s f an omen?"

Transkript

1 I-?r{ t t,o s Fr( f l,l n Rr{ us iebs $ ridnsv.iff P t,4, k)a.hr teknologi.en et naturfenomen ejler et s amf un d.s f an omen? "Det som vi kald.er de mekaniske fag, er forbundet med et soeial-t brend.emarke og med rette ringeagtet i vore byer. Thi disse fag er skadelige for legemet UAae hos dem der arbejd.er i d.em og iros dern d.er Ieder arbejdet, da de tvinger dem tii et sti1lesiadende og indendlrs 1iv og undertiden til at tilbringe hele dagen ve d, i loen. Denne forringelse af legemet tdrer ogs3. ti1 sjelens forringelse. IJesud.en har d.e d.er arbejd.er i disse fag simpelthen ikke tid ti1 at tage vare p& venska.b og borgerskab. Derfor anses de for dsrlige venner og d,&rlige patrioter r ob i visse byer, serli g i d.e kri gerske, ti 11ader 1oven ikke, at nogen borger driver et hrind.verksf ag.tt 1 Xenofon, filosof,.ca. 5oo f.k.r ttdet kan flles frustrerende, nsrr man som teknolog m6 d.rage berettigelsen af en f orts at teknologisk ud.vikli.tg i tvivl og i stedet acceptere, at begreber som trivsel og livskvalitet tt skal lede vore hand.linger. ) l.{orten Knudsen, direktilr, 22 / 6-t9T 3- "Med de ikke-planlagte soeio-kul-turelie ff,j-ger af clet tekniske fremskrid.t, har menneskeheden udfordret sig sel-v ti1 ikke kun at fremme sin soci ale skeebne, nen l-are at beherske d.en. Denne teknit<kens uoford.ring kan ikke tages op a1- ene rnecl teknit. Det geld.er langt, rnere om at

2 l' J_ starte en pof itisk virksom d.iskussion, son p& en rationelt forpligtende mede kan sarnmenhoioe samfundets mulighed.er indenfor teknisk viden :_ kunnen med. vor praktiske vid.en og viiju."3 Denne konkluderend.e og karakteristiske ud.tal else af Frankfurter-filosoffen Jiirgen Habermas er veregnet til at d.anne indred.nile tir en kort og polernisk prasentation af hans (og dervis or,l s& den s&t<al-clte Frankfurterskotes ) syn pi clen mod.erne teknologi og d.ennes betydning for vor sociale og kulturelle situation. som d-et brev antyd.et med" de to f orans at te citater, er d.et ikke kun vore d.ages rirosof fer og s amf und.steoretikere, der har f und.et anled"- ning ti1 bekymring over d.et der sker med" os mennesker, i og ned at vi i stad"igt stigende grad. anvender teknik af den ene eller den anden slags i den kanp for tilvarelsen som vi ffrrer med. og/eller mod den natur, som vi selv er en d.el- af. Det n6, derimocl fastst6.s som en kendsgerning, at d.et er yderst f orskelli gt f or veks l_end.e historiske epoker, i hvor hili grad, man har varet opmserksom p& og har beskaftiget sig med den ttteknikkens ud.fordring" som Habernas tarer om. Dette hanger utvivlsomt sammen med. en anden kend.sgerning, nemlig d.en at d.et er meget forskelligt hvorclan teknikken i historiens for- I/b har influeret pi tilvarelsen for de individer, som i et givet sanfund.ssystern har haft den forn/dne magt til at fasts16 hvad. der kunne betragtes som problemer for d.e t p&gald.ende s amfund., problemer som eventuelt n/d.venci g- gjorde el1er fortjente en 19Csnirg. I d.et unger tr&ske d.emokrati,,lilrtettman problenet med- d.en invalid.erend.e teknologi, ved at overlad.e bet j af den tir s laverne. "ningen I d.e moderne, vestlige demokratierr son samtiil.ig har varet inciustrialiseringerls arnested., har det sociale ioeal veret en formel Iigestilling mellem alle borgere ' nan har ikke haft ttslavertt til at passe rtaskinerne. Derf or har t'i7stt' nan probletnet ved at se bort fra d'et: invalioering var den enkeltes, ikke s amf und.ets probleni. (Uvis d,u ikke kan lid,e Iugten i bageriet o.s.v. ) Flrst i vore oage, hvor de uhel6ige bivirkninger ( ",1. ikke-planlagte socio-kulturelle f/iger" n&f clet skal siges blidt og nystificerenoe ), f lrst nu hvor d.isse er bugyndt at blive en trussel- mod. d.et teknologiske systeni selv (tef astninger i f orm af revalid.ering, overadrninistration, mi l-ifrbesi<yttelse etc. ) autker prob iemerne med, teknologiens s amf und.smas s ige konsekvenser op Som ttf t' rustrerend.e emner p& d.irektionsmld.erne og ved de viaenskabelige kongresser. Samt, hvad. d.er er tangt mere betyd,ningsfuldt, der begynd.er at ske en utlvekslittg af synspunkter nrellem erhvervslivets led.ere og samfunasforskerne ornkring d"isse problemer. PA det naturvid,enskabelige omrad,e er sanimensmeltningen mell-em erhvervsliv,og viaenskab sfi Iangt fremskred.en, at d.et er n&sten umuligt at sige hvor graenserne mel-iem d.em g&r. Der er grund ti I at vere opmarks orn overf or en ti lsvarend'e integration af samfundsvidenskaberne i et erhvervs tiv s om sryres af principper d.er i sta-,1ie stigend.e grad. und,drager sig samfund'smassig kontrol. Det er i denne sammenhang Frankfurterskolens, og iser Haberm&s t, samfund.sf ilosof i og -videnskab bilr bedfrnrnes. Frankf urterskolen opsto<1 onkring 19 3o, i lrvilket &r "fnstitut fiir Sozialforschung" blev oprettet i tr'rankf urt am l"1ain. Son drivende ho-

3 4- - )- ved.kref ter m6" tre mand. nevnes: Ivlax Horkheiner. Ilerbert l'{arcuse og Theoclor W. Adorno, a1le sociologer og/e11er filosoffer. 14en ogs3. navne s om rlri ctr Fromn og Walter Ben j arnin vi I vmre kendt i Danmark, den f6rste m8.ske i hljere grad endhorkheimer og Adorno. Frankfurterskolen placerecle sig i vioenskabsteoretisk henseend.e i skarp rnodsatning ti 1 cle retninger ind.enfor samfund.svidenskaberne, sonr i altoverve j ende grad. hented.e r og henter, d.eres f orsknings i de al-er f ra n aturvi dens k abe rne. Det man gjorde op med var d.et "trad.itionell-e" teoriaannelsesbegr b, :-fil1be hvilket, forkortet og banaliseret, teori er resultatet af virksonheden hos d.en isolerede forsker, cler ind.samler empirisk og positiv viden i form af "fakta" hentet fra en virketighed. som antages at vere end.eligt strutureret pi forhand., pa en s6d.an m6de, ttfaktatt-ind.samling &t denne antages at vrere hel-t ud.en konsekvenser for d,en virkelighed., d.er slges kortlagt. Ileroverfor satte Frankfurterskolen sin af Hege1, Freuci og lvlarx inspirereci.e t'kritiske" teori, som tiloelte samfundsviclenskaben og -filosofien en saregen position, ved. siden af og til d.e1s over natur- og &nd.svid.enskaberne. I mod.satning til de sid.stnavnte, som alts6 a.rbe j der med det traditiorielle teorioegreb og d.en cartesianske sondring mell-em tankning og virkeligtred, har d.en kritiske tt. teori,. menneskene som prod.ucenter af d.eres totale historiske livsform ti1 genstand.. De forhold ved virkeligheden, som viaenskaben tager sit udgangs-. punkt i, forekornner d.en ikke som givne kendsgerninger, som blot b6r f astsl6.s og f orudberegnes efter sand,synlighed.ens love. Det til enhver ti d givne afhanger ikke alene af naturen, rnen ogs6 af det som mennesket form8r at Edre med d.en 'I'ingene og opf attelsesnns.den, spilr gsm&lene og <1en m3"de d.e besvares P&, vid'ner om T"lt"tketig aktivitet og, omf anget af d'ennes magt ' I denne ilorkheimer-udtalelse fra l-937 l:lere end- aner man clen historiske og d.i alektiske materia}ismesskerna,somd.enkritisketeorii vi d. ucls t raekn i n g by Sge d'e P ir' Det er vist-ingen overdrivelse at p&st6' at krecisen omkring "Institut fiir Sozialforschungtt, eller rettere Frankfurterskolens med- Ienmer, udgjorde et af de f a vid'enskabelige nil- i/er i Vesteuropa, hvor marxisnen og sociali;;;",,overvintrecle'i efter ned.erlaget til soci alclenokratisnen ef ter 1. verdenskrig, 'rtreirnarrepublikken, tiitlers 3' Rige, 2 ' verclenkrig ' ilerr kold.e krig og Huropas deling' eil Iang og sa,rrme.henge'd.e kece af begivenhed'er med vi'1t* rrkkencle iltger f or d.en europaiske arbe j derklasses iristori"fu ud.vi1.fi"g. Ilet er iaag ixxe u- oen en vis ironi, at en periode af d-enne t'overvintringtt, fra nazisternes nagtovertagelse til afslutiir.g.t p& 2' verdenskrig' fand't sted iu.s.a.'hvortirdeflesteaffrankfurter_ skolens videnskabsmencl emigrered.e. Efter krit{en vend.te }{orkheiner og Adorno ti Ibage ti I Frankf urt al]] liain, og d.ernred' Vesttyskland. o hvor de begge blev professorer i fi losofi og i begynd'elsen af )oterne' ilerbert "o"ioiogi i,larcuse blev boend'e i U'S'A' Jiirgen Iiaberarns var L() &r d.a 2. verd'enskri g sluttede og nfi. sitecies henf/res tii Franfurterskolens 2. generation'!ians filrste skrifter kont i be lynd-eisen af 5oterne t han blev doktor i filo"ofi i f961 og vandt hurtigt en clominerencle position incenfor vesttysk sanfunclsvidenskabog-filosofi,sorlend'ogha'rflrbtil athanafnogleerblevetforsynetmed'tiit'clen,rovn*t t y" I{egeI", hvil-ket er }id-t be-

4 . _ -osynd.erlig da hans viesentligste indsats har veret en rehabiliteritrg af nykantianisr.en. Det er dog langt fra aile der er figg i*-.onered.e over hans teoretiske preestationer. ) Hvorom alting er : Iiabermas viclereud.viklecle den syntese af tysk id"ealisrne, freudianisure os marxisme som uncier betegnelsen "kritisk teori i havde udgjort kernen i Frankfurterskolens bestrabelser si<1en starten i 3o t erne. Et af hovedtemaerne i disse bestrabelser har hel-e tid.en veret en rad.it<ai kritik af teitnologiens indtrangen og dominans pe. stad.ig fl-ere omr6.der af den menneskeligu tilverelse, et terna sor. er blevet direkte og indg8end.e behand.let i liorkheimer og Ad.ornos bog "Oplysningens d,ialektik" fra l-9)+7, uclkommet p& d.ansk i L972, samt i I{erbert iularcus es mere /mte" vae rk f ra 195]+, rler ttber i l-gtl- kom pd dansk, "Det 6n-d.inensionale menneske tt En tid lang betragtede Frankfurterskolen d-en ttkri tiske teoritt som et instrument for arbejd"ersen, ved. h jelp af hvilket d.et skuile vare klas nuli gt for denne at g6re sig fri af d.en kapitaiske og fascistiske f,konomis og teknologis list un de rtrykkelse. I{ed" en p& baggrund af situatioforstri.elig patos, skrev Horkheimer sited.es nen i19 3T: "Und.er d,e forhold. som udg/res af sentalismen og arbejd.ernes afmagt overfor de kapi aut oriteere staters undertrykkelsesapparat, har s and. heden s/et tilflugt hos beundringsvardige sme grupper, som, decimeret af terroren, har ring e tid til at skarpe teorien. Charlatanerne drag er fordel heraf og de bred.e massers almeng inte tlektuelle tilstand g6r hurtigt titbage. "o MAS S blero ri, Men netop forholdet ti1 arbejd.erklassen oe erne har altid varet et uovervindefigt profor Frankfurterskolen og d.en kritiske teosom til trods for sin udprngede m&rxistishe den dybere stikkende id.ealisme, som ht:rken kan ell-er vil respektere den uoms t2tdelige kend.s gerning, at d'et er cle m6'der hvorpa et s amfund. producerer sine materielle fornddenhed_er, d.er i sid"ste end.e bestemmer de rammer inden ior hvi lke s amfund.smed.lemmernes s elvopf attelse og omverd-enforsts'e1se formes, og d'ermed deres evne til at deltage i sanfundets styring' (f parentes b/t d'et bemarkes, at denne afgilrend.e inasigt ogsi mangler i mange af de teorier d.er i tioens Lilb har varet proklameret som "egtett marxistiske ). I d.en kritiske teori vit man s&ted.es kunne mld,e en rad.ikal og dybtborende analyse og kritik af d.et autoritare og potentielt f as cistiske inclustrisanfuncl, side om side med. ncgle i- d.ealistiske og utopistiske forestil-linger om hvord,an d.ette s amfund. kan bringes ti I at f ungere p. en for intet rnind.re end.ttnenneskeslagi*r" hensigtsmassig n&de. Det r,zrs.te af d.isse forhold., i kombination med. d.et vid.enskabsteoretiske vacuum som opblasningen af pos itivismen havd.e d annet ' v8r med-- virkend,e t j- f at Jiirgen Habermas' i Vesttyskland' blev stud.enternes 6.ndeli ge og vid.enskabeli gu Ieclest jerne i det stud.enterop rdr som i nridten af 6o'Jrne tog fart i Vesteuropa, bi.a. inspireret af begitu.hederne i L95\ p& Berkeley universitetet i u.s.a., hvor d.et efter sigend-e var Ilerbert l\,larcuse der var studenternes &ndelige nestor. Det -Ufgg-!. forhold fdrte i L96B tif et brud' nellem =tor d.ei af stud.enternes protestbevagelse og ilabermas, d.a denne efter nogle d.e- "tt *oistrationer mec vold.elig udgang (ett stuclent blev skudt af politiet ) beskyld.te stud'enterne ttvenstref f or at vere as cistertt et helt urinre- Iigt angreb som styrked.e d.en borgertige reak-

5 -u- 9- tion enormt. T Dette brud var imidlertid pi ingen n&d.e ens_ betydend.e mec. en synlig svakkelse af liaberrnas' position, Hans b/ger trykkes og genoptrykkes i oplag d.er for enkeltes vedkommende ncrmer sig de 1oo. ooo, hvortil- skal lagges et ukenct antal pirattryk. For l{orge, Sverig" og Danmarks vedkonmende er det afgjort, at Frankfurterskol-en har haft stor ind.flyclelse p& d.ebatten i sanfundsvidenskaberne, ikke mindst som et 1ed. i opg/ret med og fr:-g/re1se fra den golde og dogmatiske positivisme. For mange har beskaftigulse rned_ kritisk teori,^sikkert veret en introduktion til Inarxisrnen. o Det turd.e v&re indlysend.e, &t det korte overblik j.e her har givet, p6 ingen m6d.e har yd,et Frankfurterskolens historie nogen form for retfardighed,, men et minimum af baggrund"sorientering har jeg fundet nddvendigt for forst&e1sen af d.et tf,lgend.e om Jiirgen Habermas ' vi dereudvikling af den kritiske teori. Til det form&l mener j.g, &t de forhold jug har trukket frern er centrale, hvormed ikke er sagt at j"g har f6.et al-1e centrale fprhold med.. Seledes er skolens afgfrrend.e afhengighed af Freud og den tyske id.eal-isme kun antydet, b1. a. fordi j"g heiler ikke i det t6j-gende gir mere i dybd.en med. disse aspekter. Det er ikke muli gt indenf or rammerne af en kort artikel, &t give en blot tilnarmelsesvist fyldest g/rende red eg/ reise f or det omf attend.e systen af erkend.elses- og vid.enskabsteori, hvorpe Habe rmas f und.erer s it syn p5 vi d.enskabens og teknikkens rbtle i det hdjtindustrlaliserede samfund. Hans teorier er irnialertid pe afgfrrend,e punkter en s& rad.ikat revision af marxismen, at d.et vilie vare mere korrekt at betegne d.em som et f or s6 g p& f uldstendi g omst6<lelse af d.enne. Jeg vil d.erfor tage udgangspunkt i netop nogle af de steder hvor Habermas bryd.er af gdrende med. l"{arx. En af Iiabermast korrklusioner rr at tekno- Iogi og viaenskab er blevet ti1 selvstandig" tten tou"veraitild.er r makaber sl-utningtt, som Leo Kofler udtrykker det.9 Derme6. fald.er forudsatningerne for l,larxr arbejd.sverdilare bort. lo Denne ind,ebarer som bekendt, et kun d,et menneskelige arbejde er v&rdiskabende, hvilket i et vareproducerend.e, kapitatistisk samfund. er ensbetydend.e med. at kun det proletariske arbejde er mervrrdiskabend.e, af den sirnple grund-, at prol-etaren skaber st/rre vaerd.i ved. sin arbejdsind.sats, end, den Jran f&r stillet ti1 egen disposition som nod.yclelse tii vedligeholdelse og reprodukt ion af d.en arbe j d.skraft, d.er e r knyttet tif hans legeme. Denne merverdi bfiver i et kapitalistisk systetn "beslaglagt" og reinvesteret i d.en samfund,smassige prod.uktionsproces af kriefter i sanfunclet, hvis motiver og hensigter uncd.rager sig d.en bred"e ' befolknings kontrol og accept. Dette forhold, som her er fremstillet groft forenklet er inidlertic i kraft af d.en industrielle ud.vikling, med en stadis stigende del af kapitalen fremtred.end.e i ttfast" form, ksenrpel-vis som teknolobi, blevet s6 umiddelbart uigennemskueligt, at borgertige lkonomer har haft Iet spil med, d,eres ideologiske ned.- e1ler Iatterltggdrelse af arbejd"- v&rd.ileren. Det kan b1. a. gdro med. "velvilligt' ned.ladenhed,, son n&r professor l,!ogens Boserup ttsom 1<un nener at kunne t age d.en alvorli gt udtrykkeligt begrund.et i en etisir vurcleri.tg" d.er i s& fa1d skulle g5 ud pi at "arbejaet er den

6 -1oenestett vard.iskabendert ind.sats i Irrod.uktionen hvorimod d.et "at bnre risiko, at ud.folde lniti i_ tiv, &t stille kapital ti1 disposition ( af-- st3 fra Lilbende forbrug "t )t', d. v. s. alre d.e borger-- lige d.yder, bliver ganske nedvurderet af d.en "etiktt sori arbe j dsverdilaeren er ud.tryk for.ll (f parentes m& det bemarkes, &t ci"et er eet af oe borgerlige frkonomers vasentligste argumenter, &t ogs6. en d.e1 erklrret marxistiske d- konomers tilsynealdend.e elier reelt har clroppet arbejdsvardilaren. i{er og hvis dette er tilfa}- d.etn siger d.et mere om de 6konorniske s.r;stemer der skal legitimeres end on marxistisk ilkonomi, men d,et spill-er ingen rolie for de bglgerlige 6konomer. BEd"e Boserupl2 og llabermrrl3 bruger s6.aanne argumenter, d,en fdrste direkteo d.en and-en und.erforsteet. ) Det der f3r I{abermas ti1 at forkaste arbe j a"- vard.ilaren er som tid.ligere navnt, pestanden om at vi denskab og teknologi skulle v<?re bievet uafhangige kilder tii skabelse af rnervmrrlj. Drevet ud i sin yderste, men strengt logiske konsekvens, er dette synspunkt ensbetyd.ende rned forestillingen om vareproducerend.e automater, d.er ud.en fysisk indgriben fra menneskets sid.e, ikke blot reprod.ucerer sig selv efterhind.en som d.e nedslid.es i produktion D, men ogss er i stand" til at ud.vid.e denne uden menneskelig ind.griben i takt *ffistigende beho.,r.13" Dette er ikke utofi, men af s ind ig utopi slne r ud.viklet i en ve rd.en hvor mi 11i arde r af mennesker st6r rnidt i en materiel kamp for fysisk overlevelse. En utopisme som baseres pe tilfel-d.ig., historiske kendsgerninger, s3.son d-en, at det for visse vareproduktioners ved.kommend.e er lykked.es at fortsette og end,og udvi de dem ved. en teknologisk og videnskabelig inds ats, som har betyd.et en mind"re anvendelse af rr - 1Iumiddelbar, enkel arbej astraft. I d.enne sammenhrng overses d.et at d.ette kun har varet rauligt ved enteri at henvise den overfl-fid'igejorte arbejdskraft til anden beskaftigelse, ttd.eltagett eller l-ad.e aun i totalproduktionen som mer eller mind-re vellf nnet, uprod.uktiv arbejclskraft. For nogle kan d,ette betyde et job i rekjameindustrien tii en 6.rsindta,'gt p& i nillion, for and.re semi-permanent ikke-beui.urftigelse mecl adiionst til <1e samfun<lsskabte verd.ier genner. unde rsllttelse, inval-id.erente, u-iand.sbista,ncl eller a.ndre former for "afladtt. For d.en sid.stnavnte gruppe af med'- borgeres vedkonmend.e, d som er med tii at hol-c1e systemet oppe ved. at vebre hotdt ud-e af d.et, kan nran virt elig tale om- deltagelse i skabel-sen af merverd,i ved, at "afst3. fra Lilbend.e f orbrugtt. Hvad. er aet da i d"en habernaske udgave af d.en kritiske teori, crer fdrer tii dette rad.ikale brud med marxisnen og den di alektiske nraterialisme, 't brud son har ligget latent fra starten, men som Habermas nu har giort nlanifest? sagt i korthecl m6. 3.rsagen slges i den kendsgerni"g, &t Habermas etablerer en antropologi; d..v,s. en teori om nenneskets naturr og en ontofogi, her i betydningen en teori om menneskets veeren i verd'en. Denne antropologi og denne ontologi trykker han d,erefter ned. over den historisk-sociologiske virkelighed, hvorved. han etablerer en sociologisk teori som harmonerer necl d.et t a priori t postulered-e antropologiske og ontologiske gryndlag' Habernas sammenknytter sin antropologi og ttnaturhistoriett, ontologi i en rnenneskets d'er rn& ses som et resultat af tre fund-amentale interesser, d.er styrer d.en menneskelige erkend.elsesproces.

7 - l-2- -I3- Den tirste af d.isse interesser er nfrdvendighed.en af teknisk brugbar vid.en, son till-ad.er mennesket at handle m&trationelt eller instrumentelt, d.v.s. at ud.flre handlinger, hvis resultat p& forhsnd er kend.t oe t,ilsigtet. Denne interesse har sit naturnressige udspring i d.et menne ske li ge Ie geme s uf ulds tand.i ge vaerktd j s - funktioner som fdrer ti1 konstruktion af red.- skaber, d-er derfor ne ses sorn en vid.ereudvikling af d.et menneskelige Iegemes organisme og de tekniske ferdighed.er der knyttet sig til d.enne i t'fosterformtt. hvad. man kunne kalde iiistorisk har denne udvikli.g fun<let sted i snuk overensstemmelse med. opgavernes patrtsngenhed og kompleksitet: Flrst opfandtes viaereudviklinger af bevagelsesapparatet ( gravestok, slagv&ben, transport ), derefter blev kroppens energiprod,uktion "kompletteret" og bistd.et p6, d.et samfund.smessige plan (tfad"er og husly), senere ud,vid.edes sanseapparaternes funktion (tit<kert, telegraf etc. ) og som sioste og mest avancered.e trin i clenne ud.vifif-ing er centralnervesys ternet bl-evet udstrakt til elektronh jernen. iiele denne udviklirg tillger i stort omfane egne iboende love, som i tidens If,b er blevet systemar-iseret af d.e ernpiris"k-analytiske (natur)viden_- skaber. f d.en menneskelig. praksis foregs-r he- 1e d.enne virksornhed. ind.enf or d.en rn&l-rati one11e_ hanclleps funiitionskred.s, dvs, arbe jd.gt. Den anden erkend.elsesled.end.e interesse udspringer af menneskenes afhengighed. af indbyrdes f orst&elighed., r.rulighed.en f or menit gsfuld. udvekslirg af symbolske udsagn. Dette foreg&r indenfor d-e institutionelle rammer som ethvert samfund har og indenfor hvilke styringen af den nenneskeligu praksis f ind"er sted. (Saf ecles kan familieinstitutionen anflres som den vel nok nest oprindelige regulator af social adferd). Systu*Ltiserine"r og fortolkningen af institutionernes forskelli ge kommunikationssystemer er blevet emnet for de historisk:hermglegtislre (&nds- elleq der s&tedes beffifa ri.en ir_ommunikative handlens funktionskred.s, d. v. s. interaktion Iiu er det jo en historisk kend.sgerning at s&ve1 d.e n&trationelle som d.e kommrrnikative hand.lings systemer har udviklet s i g gevaldi et siclen menneskeslagtens begyndelse. Dette skyld.es if1g. Habermas, at mennesket har varet tvunget til at overskriae de til enhver tid forefund'- ne livsbetirgelser, livilket i sidste end'e n6. tilres titbage iif d.et menneskelig" legemes ufuld'- kommenhed. Dette f orhold led-er ham ti I d"en tred.ie f unclamentale erkend.elsesledend-e interesse t nemlig d.en emancipatoriske, d.v.s. nldvendighed.en af en stadigt mere omfattend.e fr3-g/relse fra d.en naturnassige tvang. Denne trig,flrelses aktuelle realiseringsform og -mulighed er et resul-tat af den menneskelig" selvrefleksions kvalitet, spdrgsm&tet om i hvor vicl udstraknitg niennesket tifpt""ut sin totale livspraksis efter d.e tii.rrhr"r tid givne faktiske mul-igheder. (f'or at vend.e tilbage til indled.ningscitatet: Hvorda.n ud-nyt tes og s ammenholdes ttteknisk viclen og kunnen rned. vor praktiske vid'en og vi1j."). Det er den (sam{unds)vi9ensf aus privilegered,e opgave, i f orm af en analy- britiske r" f orhold,et mellem arbe j de o8 interakti on, "f at re d.e g/re f or den Iri gdrepde hand.lens f unktionskred.s o politisk i vid.este forstand., d. v. s - he rre dfmme. Det er denne tredeling af d.en menneskelige

8 a l, --L+praksis, som jog her kun har kunnet skitsere 65roft, d.er d.anner baggrund. for og nddvendiggilr Habernast omst/d.eise af d.et marxistiske prahsisbegreb, og dermed. arbejdsverdilrren. llvor Marx tifstrabte al se d,en mennesnelige historiske praksis under total-itetens synsvinkel, som en enste proces i hvilken rnenneskene d.anner deres selvbevidsthed og omverd.ens f orstselse si-lnit,iaig med. at d.e producerer og reproclucerer dcrcs fysiske eksistens, en proces son finder sted indenfor de tii enhver tid givne produktionsforholds ranmer og d.e ligelecies givne produktivkrafters muli ghed.er, d.er havd.er liabermas at kunne opspalte produktivkrafternes og produktionsforholdenes ullselige enhecl i to fundamentalt forskellige praksis-typer, arbejde og interaktion, hvis tl.i alektik han derefter slger at genoprette med, den kritiske selvrefleksions kunstbegreb. Leo Kofler tt...at siger llabermas med sin mekanistiske fortolkning af marxismen, lader intet mindre ligge ubegrebet tilbage end den egerlart ved. den narxistisk-dialektiske metode som...kun er p&viselig ved hjalp af konkrete historiske eksempler og d.eres analytiske fremstilling i 6n proces, d.er synliggilr den totale Fanmenfletning af de to sfarer, som kun abstraktmetodologisk lader sig fremstille som forskellige. Habermasr ait for strenge opdeling i ttinstrumentel hand,lentt ttinteraktiontt og er det 18. &rh. vaerd.ig. PA baggrund. af d.en af Marx understregede forud.satning, at mennesket skaber sin egen historie, er det p5 d,ialektikkens grund.lag kun muliet at tyde den materialistiske historieopfattelse anti-naturvid.enskabeligt, Det Habermas gilt ved- at stil1e d.en "instrumentelle handlentt og op overfor hin- t'interaktiontt and.en som indbyrd.es selvstend.igu, er et forehavend.e som itke undslipper risikoen for en naturvi d.enskabel Lgglrelse af historieteorien. " "Det vil vise sig, &t d.en u<lialektiske ud.- tfnning af det dialektiske sanspil mellern "instrumental hand.lentt og m8, f& en ttinteraktiontt d.estruerende virkning p& begrebet "teknol.ogisk rationalitet", som faktipl hos ilabermas btiver mekanistisk fortolket. "r4 ilet helt afgilrende i d.enne sammenheng er det forliold. som blev omtalt ovenfor i forbind.else med. flen flrste af de af Ilabernas postu- Iered.e erkend.elsesledenci.e interesser. Det fremgik her, &t llabernas ser teknologien som et "naturvid.enskabeligt" pro jekt, som et biolop;istisk fenomen der n& accepteres som en slags iiand."., natuftt, d.er Iigesom den "f/tste" er konstitueret af den menneskelig" bevid-sthed'. ttdet 'en-d-irnensionale Et sbed i nenneskett besv&rer Marcuse si g over d.en und.ertrykkend.e teknologi og opstiller som en hypotese mujighed.en af eii "tytt teknolobi, en ttfrig/rend-ett. I d.enne forbind.else citerer Iiabermas falgend"e passage fra, ivlarcuse: "Det, i"g forslger at viser err at vid.enskab i 1-,raft af sin efen nnetode og sine begreber, har projekteret og fremrnet et univers, hvori beherskelsen af naturen er blevet ved. ned at vaere bund.et til- beherskelsen af pennesket en forbind,else o d-er let kan blive fatal for clette univers som helhed.. l'iaturen som rent vid.enskabeligt er blevet begrebet og behersket, genopst6.r i det tekniske prod.uktions- og clestruktionsapparat, d'er oprethold.er oe forbedrer de enkelte nenneskers livt s amtidig med. at d.et und.erkaster d.en apparatets irerskere. PA d"enne rnfrd,e smelter d.et rationelle hierarki sammen med. d.et samfun<lsmassige. iivis <1ette er til-fe1d,et, s& ville en and'ring af fremskridtets retnitgo Cer kunne bryd.e d.enne fatale forbind.else, ogs& f& ind.flyd.el-se p6. selve videnskabens, p& d.et videnskabeligu udkasts

9 15- -i r- struktur. Dens hypoteser vii1e, ud.en at niiste deres rationelle karakter, udvikle sig i en vees ens f orskelli g eksperi rnente I s ammenhan g (nernli g i d.en fredeligejorte verd.en); ; som f/lge heraf vilre videnskaben n3 frem til I vesensforskeflige opfattelser af naturen"gg fastsls vasensforskelli ge kends gierninger. "r) l{er er det vasentligt at hefte sig ved., ot Ilarcuse und.erstreger at d.et er viclenskabens metod.e, d.v.s. et historisk betinget bevid.sthed.sfenomen, d.er f,lrer tii at naturen ttgu.opst8.r" i teknologien. SA selv om l,larcuses udgangspunkt er p3 grsensen af d,ef ai ti srren, hvorfor hansudvej ikke undg6r et strejf af utopisil r s6, holdes d,er a.11ig"ve1 en af g/rende d/r 6ben: en m-etod.e ud.viklet af historiske nennesker kan naturligvis and.res af mennesker i en efterff,lgende historisk situation. Habermas d.erimod vi1 ikke tolerere, at teknikken skurl-e kunne antage en kvalitativ anden f orm gennem metod.iske ind.greb, i det han tager sit udgangspunkt i en opfattelse af teknorogien, der ser denne som en driftsstyret, biologistisk i mod.satning ti1 en bevidsthedsd.etermineret proces. Bn proces hvorigennem menneskets legenlige natur "f*gger-sig-ud" i verden. Iian tvinges d.erfor ti1 at argumentere irnod. videnskab og teknologi som en udelukkend.e hi;torisk proces, hvilket han eilr ved at p&st6, i pofenik mod Marcuses netop citered.e synspunkterr tt... at den mod.erne videnskab kun vil kunne opfattes som et historisk 6neangs-projekt, hvis i det mind.ste 6t alternativt ud.kast var tankeligt. Desud.en ffitt" en alternativ Ny videnskab indbefatte definitionen p& en Ny Teknik. Denne overve jel-se opf ord.rer til nd eternhed, fordi teknikken, hvis den overhoveclet g&r tilbage p& et udkast, &benbart kun kan f/res tilbage tir et "pro- jekt'r for hele menneskeslagten og it<ke t, som kan indh"nfhistorisk. "lb Her er vi neget teet p6 d.en "naturvi d.enska.belig gfrrelse af historieteorien" som KofIer advared.e mod oven f or. Hvis man skal fllge Habermas, s& n3. det altsi accepteres, at teknologi og videnskab er naturgroed,e fanomener, som kun har og kan have et ydre forhold. ti1 d.en menneskelig" bevidsthecl, s&d.an som det er tiffaldet med. den egentlige natur: tyd.ning, B nnem hvilken man i tten sidste instans tvinges tii en fatalistisk forst&e1se af d.en til enhver tid herskende tekniske rationalitet. "lt Thi n8.r bevid.sthed.en frakencles en d.eterminerend.e rol-l-e ve d. teknologiens udformnidb, s& m3 det ogs& omvend.t accepteres' at clen inclflyd.else en aktuel teknologi krar, m& sidestilles ned den betydning det har for beviastheclstrukturerne hos et givet samfund-s med.ienimer, at de bor i et biergomr&de, i en lrken, et polaromr&c1e o. s. v. f ngen, s ikkert heller ikke Iiabermas, vil havd.e at ss"oanne forhold" ikke har indflydelse p3" bevidsthedsd.annei"".1b, men d.er er d,en store og af g/rend"e forsket, &t d.en egentlig. natur forefindes og erkend,es son konstitueret uafhangigt og ud'en ffit af den mennesi',eiigo bevid,sthed.; d.ette kan "n ikke rne<1 nogen neni.g hevd.es on den d.ei af naturen, d.er af Cet hand,lende menneske er blevet E-g-ryglve! for at opfylde dets aktuel-- le belrov af d.en ene eller d.en anden art. De soci ale og kulturelle problemer err gi ven teknologi n&tte give ophav ti1, vil for IIabermas s amt f or hele atinte nlil rtt-skolen i"n- ttsoci d.enf or samf unclsvid.enskaberne (d"en er st/rre end, mange tror) blive betragtet som et titpasnings- for ikke at sige et trivselsproblern: Kommer der grus i maskineriet i f orm a.f st res s r

10 - 18- invalidering, arbe j d.svrgring, skapisrne,,i a, se prilver man at skrue mekanikken samnen p3'. en 1i dt an d.en m5. de, man prrl ve r s i g f rem rne 11 " s " (pi ) fo ran Cri n ge r, in clt i I "tykkevi de uheldige real<tioner "cemeal ophlrer eller fir et "ttleligttt omfang. Det der altid. er blevet overset i denne sannenhang r, at en given teknit indeholder et sgci a1t, ikke bl-ot et tekni sk, krav om j ndorclning som rni lystres af d.en der sk a] bet j ene or I eller bet j enes af t eknikken. Denne "tingenes" (og herunder teknologi ens ) social-e rol-le er aldrig blevet systematisk a- na.11'seret af sociologien, siledes son Iians Linde glr opmirerksom p i sin forbem&rkning til bogen ttsachdominanz in Sozialstrukturent', hvor han benavner dem (ti.rgene ) "p"of ane artefakter" og siger: tttil forskel fra de Sbne "challeng s", som f frrst m3, d.e f ine re s. hvo rme d, d.e t'n at urli g" omgivelserstt karakter fremprovokerer forholdsregler og hand.ling, sri. frernbyd,er bestanclen af profane artefakter et a.rsenal af samfundsmipss igt accepterede ttresponsertt.!1an mi clerf or diskutere d.en institutionelle kvalitet af det hand"lingsm/nster d.er impliceres i tingener oe d.e social-e konsekvenser af at f/1ge det. "19 Jeg m6 i dette eitat bemarke det problenatiske i udsagnet om "samfund.smaessigt acceptered,e t'responsertt "- clet mti nildvendigvis kvalificeres derhen, at responserne accepteres af noflen i s amf undet, men it<ke ny'dvenai gvi s af 16- fundet som helhed. Pa d,ette tidspunkt skulle det gerne beflynce at sta nogenlund.e klart for laserenr at d.er i hilj grad er politisk spri?ngstof i on nan forhold.er sig ti1 teknologien ttneutralttt, ttna,- som et turskabttt fanomen, eller om man anser det son et middel, blandt andre, for besternte grupper rgi s amf uncet til at d.ominere og styre p& egne betirgelser, og som mer ell-er mindre har gjort d.irekte rna6tud'/veise umoclerne og overtj-/di g. Id.et han henhold.er sig ti1 I'4ax Webers sondring mellem legitinn magt, som accepteres af d,en d.er und.erkaster si g, ob i Ileeitim rnagt, volds anvend,e1se af d-en ene el-1er d.en anden art, siger Dag flst erberg: "Der finnes en tred.ie form f or maktud,fivelse, og det en form som til og med er den vitrtigste i v&rt samfunn: 14ak-t son utdves p&_srunnlas av andres?xmakt. formid.let ved. rnat e ri e 11- s trukt urene. " to I clenne problemstillitg placerer Habermas sig, med" eller rnod. sin viije, p3. magthavernes side, oglever d.erved langt mer end. op tii Frankfurterskolens t raditi onelt valne holdning ti I arbejderklassen, ved reelt at tage et parti som kun kan styrke dennes historiske mod.stand.ere. T.qrl -i., i tti{abermas u (-L\l rrlr L ""en Citere LeO Iiof 1er: anser 6 6 sin egen teknologiske ideologi f or uid.eologisk, hvorimod s anclhed"en r, at den ltompletterer det kapitalistiske samfund.s ideologiske selvbevicl.stired d.erved, &t d"en i sted.et for de liionomiske og samfund.smessige processers levencle antagonistiske grunclag, satter. nogle extrernt tin6sligejorte kategorier, d.er ikke som hos Marx opfattes som id.eologiske fremtred.elser d,er m& opllses kritisk, men som eksemplariske naturnaessige real,iteter ned status som q-uasinaturlov. PA. clenne borgerliet fetischistiske ttanden m&d.e omtolkes det marxske begreb on den naturtt, t begreb som kun f orsts.r d.enne soitr en ideofogisk forbl-and.eise. tt2l Der st&r tilbage at antyde, hvorledes I{abermas niener at den kritiske s anf undsvi denskab kan yde sit bidrag ti1, &t menneskets interesse i f rl-gfrrelse fra unfrdig tvang, d. v. s. d.en treclie erkend.el-sesl-edend.e i.nteresse, kan udfol-d.e sig

11 2ofrit. Dette skal f/rst og fremmest ske gennem en sk8,nse1s1ls og ubegranset analyse og kritik af d.e omr6,der af samfundslivet, som d.omineres af d.e to and.re erkendelsesledend.e interesser: PA clen ene side arbejdet, d instrumentelle, m&lrationelle aktiviteter, kort sagt "erhvervs- 1ivet" I p6, den and.en sid.e den sociale interaktion i institutionerne: familien r relieion, frkonomi, pof itik o. s. v. Pa d.isse to omrsd.er forholder d.et sig iffg. Habermas s&1ed.es, et strukturerne for de m6lrationelle handlinger i "erhvervslivettt (produktivkraf terne ) er' i fard med at trange ind. pa institutionernes onride (produktionsforhold.ene) og i stedet for at sprange d.isse, som forudset af Marx, si omdanner de dem ved. simpelthen ttopsuge" at d.ern al-t bliver ti1 arbejde, produktivkrefter. Et citat hvor Habermas kornmenterer systemforskningen vil- vise hvad der menes og ogss kaste mere 1ys over den tidligere fremstilling af hans synspunkter: ttden mod.e1, hvorefter den planm essige rekonstruktion af samfundet siial foret ages, er hentet fra systemforskningen. Det er i princippet muliet, &t opfatte og a- nalysere enkelte virksomheder og organisationer, ja i det hele taget politisxe eller /konomiske d,elsystemer og samfund.ssystemer efter d,et selvstyrende systems mgtnster. Der er rigtignok forskel p6, om vi bruger en kybernetisk referenceramne i analytisk 6jemed., ]1er om vi indretter et givet socialt system efter d.ette m{nster som et menneske-maskine-system. l4en ove rffrre.l,sen af d.en analytiske model pi d.en samfundsmassige organisations niveau er ind,eho1d.t i selve systemforskningens oprindelse. Hvis man f/iger d.enne de samfund.srrassige systemers intention i retning af en instinktanalog selvstabilisering, s& fremst6r det ejendommelige perspektiv, &t strukturen i den ene af de to - 2rhandlinEstyper, oemli g den rnrit-rationelle handlings funktionskreds, ixke blot har en overvcgt overf or den institutionelle s arimenheng, men efterhanden absorberer den kommunikative hand.ling son sadan. ilvis rnan ned. Arnold GehIen ser den ind,re logik i den tekniske udvikling d.eri, at.1en n',&tra.tionejle handlings funktionskreos llses fra clen menneskelige orgairismes substrat og overfy'res pri naskinernes niveau, sri kunne ci.en oven f or omt alte teknokrati sk retted.e intention ses son et sidste trin i Cenne udvililing. I'iennesket kan il:ke b1ot, i det onlfang det er 'hono faberr, for flrste gang fulci.stenciigt objel.,'bivere sit selv o l sti1le sig otr) overfor d-e i crets prod.uliter selvsten-,liggjorte prrestationer, det kan selv, sonfhor,o fa.bricatusr, trlive integreret i sine tekniske a.n1eg, hvis clet Iykkes e.t kopiere den rn.ilrationelle trand.li-ngs st, rul<tur p3, s anfunclss.,r s; t r. rp rn e s r.r i ve au. 3 anrf un de t s i n s t i t ut i on e Ile ^ rrmrl6rrerrrr,^v 4 t de'r niatil er blevet b&ret af en and-en handlincsrype r villc ifptge,lenne tanl-,e nu pi ci.eres side biive opsuget af de sub-systener af ri&lrationel LraqCling, som disse ramner tici- 1i gere rurirnecie. tt22 Denne uclvii.-fing vurderer iiacermas sor absolut ugnskva:rciig, Fi d.ette niveau er han afgjort anti-teknokrat j. Franrtfr"rrterskolens bed.- ste kul-turrad.ikale traclition.,ptrs agen til at clenne tra<i,itions erkllerece hunanisrne si" ofte i praksis er si&et om i sin n;ods:etnitg, r med llabermas t analyser l-,omrnet lidt Lltngere fren i Iyset, hvad cter kun er.grund tif at vtcre itar.'i taknenrrrelie for. FiLgende citat vil antlrde hvad d"s tanker p&: tt14arx ansi sikkert probferiet med at skabe historien ned, vilje og bevidstlred, son en opgave der bestod. i en praktisk beherskelse af d.en sartfund,snassige udviklings hidtil ukontrollerecle processer. lden and.re har set d.et som en t,eknisk opga-

12 ??- ve: de vii bringe s anfundet und.er kontrol!_? samme m6.d.e som naturen, ved. at rekonstruere det efter samme mdnster son i selvstyrend.e systemer baseret p& m6,1ratione1 hanciling og tilpasning. Denne intention finder man itrxe kun blandt d.en kapitalistiske pranlagnings, men ogs6. hos d.en bureaukratiske soeial-ismes teknokrater. Beklagerigvis tirslgjrer den teknokratiske bevidsthed den kendsgerning, at en opr/sning af d.e institutionelle rammer, som er i4entis5e med en interaktionssammenhang f orni dlet i dagli gsproget d.er er d.en eneste vasentlig. dirnension ford,i d.en -er tilgengelie for humanisering, en sidan opl /snire kan kun ske efter de n8.lrationelle handl-in6ssystemers mfrnster mod. den pris d.et vi 1 betyde at lukke denne den eneste vasentlig" d.irnension."23 Ach ja, den tyske sprog er en sveer en isar at oversette. Men d.et Habermas her rent faktisk siger, rr at, det kun er de omr&der af menneskelivet hvor vi taler s anmen om tingene' de institutionelre rammer, d.er er til_gengelig" for humaniserirg. Der hvor vi med naturtvang handler m&trationelt, d.. v. s. i arbe jd.et, l:t 1n? vi acceptere tvangen r for sadan er.io liveti Men vi kan da altid diskuteru, om det GTri g ikke var tnere humant, at en skraldemand. fik mere i r/n end en departenents che f. Pa d.et sociarpolitiske pran mund.er Habermas I spekulationer da ogsd ud i visionen on d.en sarnlede lvlenneskeheds store t'falres n^/d.et,, hvor vi alle s amles i tvangfri di alog og afgf,r vore skarmydsler. Det er den "poiitistr virksomme diskussion" fra det indriaend.e Habermas- ci tat, d.er her d"ukker op i gen. Thi vi er j o a11es ammen mennesker og ti 1- sammex_',rdg/r vi intet mind.re end. menneskeslagten - t 5a Da denne menneskes lagt har en f el_les interesse i al overleve, er det hel-t menings- J-lsL og foral-det hvis vi insisterer p8 at betragte os som repraesentanter f or klasser, organisationer n interessegrupper, nationer etc. At vi stadig ser os placeret i sed.anne grupp rr skyldes at kommunikati onen bl-andt os it<tre f oreg8.r frit og uhind.ret. Dette betyd.er at vor totale tekniske kund.skab er skavt f ord.eit, d.erf or er vi ikke i stancl ti 1 at udnytte den s ri rationelt som vi gerne vi1le. Frer har videnskaben og vel iser d.en kritiske samfund.svid.enskab sin store historiske mission. Den ni& nemlig sfirge f or at den politiske of f entlighed. bf iver s ited.es inf ormeret, &t der ixke kan traffes bes lutninger henover hovedet pd folk. "Et vi aenskabeli esj ort s anfund vi I kun kunne konstituere sig som myndigt, i det omfang vioenskab og teknit< uafladeligt formid- Ies mec Iivspraksis i menneskenes hoved.er.tt2l+ Groft sagt: PA den ene sid,e affinder man sig med at blive undertrykt af en videnskabelig teknologi p3, arbe jdsplaci.sen, uden at trnke p& at and.re den, fordi man p3, d.en and.en side har t'forstst'o lert at hvad clet er man glt ved. f.eks. at lytte ti i og ki gge p& Joachim von Jerrit< & Co i radio og TV: Dette er naturligvis et helt uacceptabett program for s&vel- en revolutionar arbejderbevegel-se, som for en viaenskab d.er ilnsker at stil1e sig i en sadan bevegelses tjeneste. Det er uacceptabel-t fordi det p& samme tid er reaktionart og uvidenskabeliet. En revol-utioner arbejderbevagej-se vil have behov for at etablere et afslappet og uimponeret forhold. til d.en teknologi, som kapitalen har anmasset ved. hj,r1p af tidligere og nulevende arbejderes indsats. Arbejderne rne lare at inds r at det er deres egl_e_ rraskiner de arbe jder ved

13 ^1, - (+- Dette er biiledlig tale (nrea et reelt indho1cl ) d er skal f as ts 18. d.en kencls gerning, at for a-t f5. magt over.til-verelsen n3" nan havs magt over arbe.jdsplad.sen. maet over d.e m3.tratj-onelle handlinger, magt over teknologien. -?5- De ma begynd.e at bl-and.e sig i s&vel maskinernes indretning som d.et der produceres af dem. Denne ind.bland.ing skal vel og merke ske p& arbejdernes helt egne betingelser, ikke ved hverken den ene e1f er den anden f orrn f or ilkononi sk eller industrielt dernokrati. i\6.r arbejderne har taget naskinerne i besiitd.e1se, vi1 d.er sikkertvaere en d.e1 som er unyttige. De n& skrues fra hinand.en og anvend.es til fornuftigere forn6.l-. l4askiner og fabrikker skal flyttes, si prod.uktionen Iettes for arbejderne og afstanden meljem hjem og arbejdsplads forkortes. Arbe jcerne bestenrmer selv deres arbejostic. A11e stenpelure laves om ti1 imitered.e Gf i s trupper, s om Sk j alm-p. kan selge ti I d e siaste rester af et forfrossent boraerskab. Denne magtovertagelse vii naturli gvis iirke blive noeen skovtur, men for den opmarksomme er der stadig flere og flere tegn p& at beviastheden om dens n/dvend.ighed. er ved. al spire frem. I{er kan en revolutionar itke en kritisk vid.enskab m6.ske vind.e sig en eksistensberettigels r hvis den forms.r at udvitle metoder, som kan bruges i kampen. Men her er der ikke bare brug for s amfundsvidenskab, men for allc former for vid.enskab, iktre mind.st naturvid,enskaberne. Men sidelilbende med. og som en d.el af et engagement i en s&dan kamp, vi1 der til stadiehed. veere et akut behov for at afsllre og Llrr.ddeg5 vildf arne teorier, som den jeg har beskeftige t ni g me d i d.enne art ike I..Fodnotel:: 1) Citeret f ra B. Farrington : "Crasl< liaturvidenskab", Kbh. L962, s.25 Z) Kronik i " I.rg en.-f r og Bytningsvas en " nr. 25 : t',1,ekno1ogi sk uavikf irg contra livskvalitet t'. 3) Jiirgen liabermas: "Technik und. Wissenschaft als ticleoiocie ttt, Frankfurt 1958, s.i16 ' (heref ter T. u. W. ) Norsk ud.g. : "Vitenskap som id.eol-ogi", oslo 19t:), s.65. Citater fra tysk er overs at af I. J. )+) l,1ax Horkheimer: "Trad.itionell,e und. kritische Theorie", Frankfurt 1968 s.57. Ogs& pi norsk i R. Kalleberg (red. ): "Kritisk teori", Oslo 19To s.)+5.,) "In d.er schlechtesten Trad-ition d-eutscher Wissenscliaft stehend., sich vielseitig auf anclere Autoren zum Zwe ck zu dernons trierender Gelehrsamkeit, fe5lt itrrn diese Gabe gerade da, wo er sie am n6ti gsten hat, nlimli ch in seiner tt Auseinand.erSet zung mit d.em MarxisrnuS. Den nlarxistiske historiefilosof Leo Kofler orl Iiabermas i filrstnavntes bogr "Technologische Rationalitat im Spiitkapitalismus", Franlifurt ;-g71-, s.l)+2. 6) op,cit., s.52; norsk udg. s.l+o' 1) Striden mellem Habermas og studenterne er behandlet i bogerr "Die Linke antwortet Jilrgen liabermas ", Frankf urt L96U. Den indledes med. et f ored.rag i hvi lket Haberrias rettede s ine t'die beskyld.nineer mod. stuclenterne, Scheinrevol-uti on und. Ihre Kinc1er". 8 ) Synpatiserend.e og ef ter min meni.g alt f or ukritiske fremstiflinger er givet af Heine And.ersen : "Sanfundsvidenskaber og viaenskabsteorier", Kbh. I9T2 og Asta Fink: "Teori-Praksis, positivistisk, hernieneutisk og liritisk viden-

14 - ll)- udg. s.22, 0vers&ttel- : ttdet 6n-oimensionale. LT7 ( f remh. af H.l{. ) -27- skabsteori", GMT L973. sitiv fejftagelse, n&r mel1em ttkritisk teori t' lisme, s.l+9. 1,udg. 9) op.cit., s.lol+. fo ) T. u. l.i., s. T9; norsk udg. s ) "Omkring fortolkningen af arbejd.svard,ilaren" i Hliften fbr i(ritiska Studier, i'lr. 2-3/ L959, s.5l+-r5, 12) op. ci t., s ) "Die Linke antwortet Jiir{Ten Ilabermas t', s. Io. I3a) "Die Aufgabe, Maschinen zu konstruieren, d.ie selber Mas chinen h6herer Ef fi zienz und kompj-:-zierterer Zusammensatzung bauen o ist, wie es scheint, prinzipiell schon ge16st." "Theorie und. Praxis" \. Auflage I97L s.339 rl) op.cit., - - \ -r L> )'I'.u.W., s. 54; norsk sen fra Herbert Mareuse menneskett, Kbh. 1971, s Sidstnavnte beg8r en pohun satter lighed.stegn og dialektisk materia- rl+b-rl+g (fremh. L.K. ),5, norsk udg. s ) H.-D. Bahr: "Kritik d.er 'Politischen Technologiet"n Frankfurt I97o s.11. Bdr leses af alle, der er i*poneret af Habermas. 1B ) Jf r. Rcbert I^l. Kates: "Human perception of the environmenttt i ttlnternational Soci al- Science JournalttVoI, XXII, Nr. l+, 19To. 19) Tiibingen I972, s.9; jfr. Bahr: op.eit., s.l,o ttteknik.. er.. alti d. nere end. et neutra,lt instrument, d.en e r et produkt af en s amf un d,s ord_en me d en bestemt arbejdsdeling. " zo) "lrlakt og materiell", Oslo ].971, d.fr.) 57 (fremh 21) op.cit., s.l-52 22) T.u.\nI,, s.82 I norsk udg. s.\o (fremh. J.ii.) 23) T.u.W., s.95; norsk udg. s.5o. 23a) Ciinter Rohrmoser i bogen "Das EIend. der kritischen 1'heorie", (Verlag Rornbacli Freiburg) : "Das Subjekt d.es Interesses an emanzipatorischer Praxis ist bei Habermas in l-etzter Instanz d.ie l{enschengattung.... Aber was heisst I'iens chen gattun g? i'ien s chen gat tun g i s t zun'd"chs t ein abstrakter Begriff, d.as heisst d.ie Gattung, oie hier a1s Subjekt d.es Geschichtsprozesses substituiert wird., ist selber das Produkt einer Reflexion. In einem abstrakten Begriff werden a1le d.ie l'{erkmale zusammengefasst, in welchen alle Vertreter d.es menschlichen Geschlechtes i.ibereinstimnen. " (s. Io2 ) 2l.4) T.u.l{., s.1l+l; norsk udfi. s.63.

15 - 2B- -?,)- Efterskri ft. Det er med en vis betaenkelighed, at jec offentligtdr <ienne artikel i den form den her har f&et. Den er skrevet for ca. 2 ir sid.en tif et andet forrn61, hvor den irniclertid ixke bl-ev brugt. I'fine betenkelighed.er har fl-ere irrsag r, hvoraf jeg kun vil nevne et par af de vigtieste. For det flrste har j"e efter at have skrevet artiklen, kon f ronteret clens synspunkte r rned. nogle flere tekster af i{abermas, end. d.err jee i trtrste omgang byggede min kritik p&. Derved er jug blevet klar over, &t nogle af d.e ind.vend.inger jec har mod. Habermas, m3.ske er baseret pi en lidt for firkantet tolrning af hans bog "TecfrniX uncl Wissenschaft als "ideologie"". Jeg vi1 itke her gi narmere ind p&, hvor j"g mener at have veeret en srnule uretfrrdig mod. Habermas, kun antyde, at han sandsynligvis ikke i s6 udpraget grad. som hevdet af nig i artiklen, anser teknologien for at vare "naturgroet", Iigesom han ogs6. vil ti1- leegge d.e konkrete magtf orhold i s amfund.et en vis betyd.ning for den anvendelse d.er glres af de teknologiske muligheder. Dette er imial-ertid praeciseringer som itke endrer ved. min fund.amentale kritik af Habermas, som prinrsert g3r p6. hans opsplitni.g af praksis i de to selvstand.ige omrider, arbejde ob interaktion. Jeg mener mecj. andre ord, at min vurd.eri.g af konsekvenserne af en s &- dan opsplitning stort set er korrekt beskrevet og jeg har derfor ikke fund.et <1et nldvend.igt at andre p& min honkl_usion, selv om det kan se ud s om om Habernas pa enkerte punkter ittxe er helt s& langt ude, som j"g har placeret ham. r d.en forbind.else n6, d.et imialerticl ogsi. nevnes sonr en d"elvis forklaring at IIabermas i udstrakt grad. b1'3ger p-3, Arnold, Gehlens f.eori pr '"den klart at angive p3 vvvf rvf hvilke punkter t u han S6r det med tilslutning, el-1er blot for at illustrere synspunkter son ligner hans egne. Jeg er ii.,ke Lrelt sikker p&, at j.g har veret uret faerd.i g overfor Tiabermas p'i dette ounkt. Jeg ind.skyder blot denne 1i11e sitkerhecventi1, ford.i j*e ikke har ha.ft tid til at korrigere rnin artikel. l'4in and.en betenkelighecl er nok sil vresentli g. I kal-vandet pd, Vilhelm Rorgs bot\ "Industrj arbejd.e og Arbe j derbevid"stherl" er d-er blevet f gtrt en spand-er:d.e og endnu ltrbend-e debat on hvilke samf und.s fanonener der isaer er konsti tueiende for d.en bevidsttred arbejd,erne (og mennesker overhovedet ) d-anner sig on samfundet og specielt deraq rnrrl'i oheflsr. for at gribe ind i d.e Sa.nfund.sn&ssige uclvil<lingsprocesser. Yield SchrniCt har i en artikel i "ProIetar" i'lr. 3 (ttov. l_9t2) kritiseret Borg for "objektivistisk spekulation" (s.1o) fordi han (Borg) nrener at arbejderne ikke vil kunne erhverve cl.en nt4dvend.ige indsi gt i hvorled,es kapitalismen ska,l omst;trrtes, ss.tienge r1e er henvist til at arbe.jde indenfor de tekniske ranmer som fastlagges af et naskineri, som kort kan liarakteriseres ved. at arbejderen rni indordne sig und-er ma,skinens kravr oc it.'xe omvend.t. Iieroverfor satter K.S. arbeidernes histo-- fis_lf_c erfaritrger som de utlslaggivend,e. Sidst har O1e i4arquard.t i bogen "l'ionjunkturforlilb og klassebevidsthed" (aen jydske historiker t 197)+ ) a.rg,ument,eret for d.et synsprtnkt, at det er de til enhver ticl herskend.e konsurnmuligheder (i vid-este forstand) Cer er besternrnend.e for a.rbejd.ernes bevidsthed. og disse konsummuligheder er en d.irekte konsekvens a.f de forskellige faser i Cen ka.pitalistiske konjrr.,kture;rk1us. (nenatten er Iangt mere vi Otr:rkkend,e of: f crerenet enc her

16 5oantydet. Jeg ha.r kun villet foretage en nf d,- tf4rftig konstruering ). Jeg mener selv, at rnin artik el har store ber{ringsflader tif Cenne Ciskussion on arbe j derbevi d.stheden, og Cet t,pr derf or begrun* des, at j"g slet ikke konner ind pi irel-e clen debat j"g her har omtalt. Dette skyldes i d.et vaesentligste, at jeg folrst efter at have skrevet artiklen blev opn rksom ori. debatten, sant at d-enne har faet sit nuvmrende onfana indenfor d.et siaste 1i irs tid.. I d.en anled.ning har j es f /rst ofl f rernmest lyst til at understreite., at jeq pi ingen n{- d,e er tifhanger af d-en anskuelse, at den tehnojogiske situation p6 arbejdsplad.sen (to-operationfornen ) er deterninerenrle fcr arbe j derbevidstheden, nen samti dig er jeg ret si. overbevist ofir at disse forhold. har en beti'dni.tg son ikke mi lades ude af betragtning..fec kan sfrled-es ikke fdlge K"ieId Schrni Ct, hvis han mener, &t det udelukkend.e er arbejd.ernes historiske erfaringer, d.er bestemrner deres beviasthed, og d.erned arbej Aurbev,egefsens karnpberedskab. Jer er overbevist om at en teori om arbe.j derbevidstheclen der skal- kunne vrre til nogen verd.i i en revol-utionnr strategi, r"ir kunne reclegfire for ssvei de synkrone son cle dia1..rone aspekter der i forening danner forucsetningerne for en historisk specifik gruppes bevicsthed.sdannelse. Til de synkrone aspekter hlrer ofis6. leveviikar, herund.er konsunmulighed. f r soln iser Ole 14artl.ua,rd.t interesserer sj-q for, nen igen geelder d-et, at det er alt for snaevert at begreense sig til den sice af d,e materielle forhold. En adekvat teori om bevicsthed-en hos besternte grupper el1er klas ser i s anf und.et mi, e f- ter min mening, tilstraebe at gribe den totalitet af l-ivssamnenhange, historiske son /ieblik- jl- l"reiig", ri, l.ai:11runri af i:vjlken t;eviasti:eden tr:td,er frerri. ilernec jrar.i e{: ucj-trlrk}.el-iirt g.jort on1rrrrkson pi b*ftr:enstnin :.rnu i lin ovenstit:nce a-rtikel. l-ret er liun et :-it"1e hji{rnt: af bevj dstberisteorien j"g har fat i og tiln"e,l, ni en noget jndirek-te rni.oe, Dette haenger na,turligvjs sailmen rne<1 det fikserece udgangspunkt, som var en besterrnelse af teknologiens sta'tus i sanftrndet ' i,lin causserend"e afslutning oi. artjklen kan rned j.kke seerl-ic riegen orncl vilje tolkes son en tirslutning ti1 en el1er anri.en afa.rt "uf anarkos;rndil..aii"t,iske teorier. in srlcian tolk'ning vil j"r ir.erne pf- forhi-nd af"'isr: sol': licgenoe f jernt f ra rni.n f a.kti sire overbevisninl' I'fr Jit'rflensen.

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent

... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent ( El f or syni ng)... [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af den 23. august 2006 Ener gi Mi dt A/S vi l kår og pr i ser f or egenpr oducent er med net t oaf r egni ng. Nævnsf or mand, dommer Poul K. Egan

Læs mere

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER å under p d l a n k visn e r e ing m en Få Yin ngh a gb Yan TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER KÆ R E L Æ R E R E KÆ R E F O RÆ L D R E Der er meget at glæde sig til... Sommeren de lange lyse som meraftner,

Læs mere

MANEDSBLADET. Konference om Amager. Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Konference om Amager. Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Konference om Amager Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Focus pi Amagers historie En iben konference For forste gang er de tre lokalarkiver pa Amager giet sammen om at

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

R.fr FER.AT AF OR.D5rutrR. GEN ERALFOR.SAMLEruG x ^f B LAruGAGER.

R.fr FER.AT AF OR.D5rutrR. GEN ERALFOR.SAMLEruG x ^f B LAruGAGER. R.fr FER.AT AF OR.D5rutrR. GEN ERALFOR.SAMLEruG x ^f B LAruGAGER. Onsdag d. 15. april 2015 kl. 18.00 blev der afholdt ordinaer generalforsamling i andelsboligfareningen Langager i Felleslokafet Langagervej

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

6. Kritisk teori. Asger Sørensen

6. Kritisk teori. Asger Sørensen 6. Kritisk teori Asger Sørensen Kritisk teori er som videnskabsteori kendetegnet ved at tildele statskundskab, sociologi og mere generelt samfundsvidenskab en ganske særlig rolle som videnskab. Mens positivismen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Famitieskonomi. th hs',,, 'ryrrl,e,{eis. Familieskonomi er ikke noget afgranset emne. Nir. til procentregning er vigtigt, da dette indi de.

Famitieskonomi. th hs',,, 'ryrrl,e,{eis. Familieskonomi er ikke noget afgranset emne. Nir. til procentregning er vigtigt, da dette indi de. Famitieskonomi th hs',,, Vi'ska' sya(e x%vi 'ryrrl,e,{eis Va',,, Familieskonomi er ikke noget afgranset emne. Nir man skal tose probtemer inden for dette omrdde, har man brug for mange forskeltige matematiske

Læs mere

Tabeirapport Osterbro, d. 2. august 1994 Hen-Ry Undersogelse om rygelovgivning Juli 1994 (Bus 27.2 & 28.1) scgg ssf g

Tabeirapport Osterbro, d. 2. august 1994 Hen-Ry Undersogelse om rygelovgivning Juli 1994 (Bus 27.2 & 28.1) scgg ssf g Tabeirapport Osterbro, d. 2. august 1994 Undersogelse om rygelovgivning Juli 1994 (Bus 27.2 & 28.1) scgg ssf g Jobnr. : d8671 Udarbejdet af : Jonna Nielsen Pia Einfeldt Olesen I Undersogelse om rygelovgivning,

Læs mere

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d 1 7-1 1-2 0 1 0 Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune har ved brev af 20. september

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Kapitel 9: Budgetter. b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993.

Kapitel 9: Budgetter. b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993. I b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993. Man To (442-100) rn i 1996 og ucerer ravab skal ses pi le 5.:ngde. Kapitel 9: Budgetter I modsretning

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune:

Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune: Statsforvaltningens skrivelse af 26. august 2009 til en kommune: Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, anmodede den 17. september 2008 Sønderborg Kommune om at indsende oplysninger vedrørende

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET SiD Kastrup i 100 ir Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling SiD Kastrup 100 ir SiD Kastrup kan i ir fejre 100 Ars jubihum, og i den anledning har afdelingen udgivet et hrfte

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse Ejefeningen Slettehageej 23, 25, ZT Ekstadinæ genealfsamling d. 26111 200S BLAG A2 Side 1 af 3 'e Mdt. lse ed enei altanudidelse Fælleslån (Banktån) ndiiduel Realkediilån Entepisesum Ansl. Stiftelsesmk.

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

r vrt ful Matr.nr. 8 ad matr.nr. 8 ad Fløng matr. nr. 8 ad FlØng.

r vrt ful Matr.nr. 8 ad matr.nr. 8 ad Fløng matr. nr. 8 ad FlØng. a o Matr.nr. 8 ad Fløng by, Fl@ng )o.- r vrt /ti- 7(7 åfi å[:p.:1'"**"bgu,b ful.9 o e E = f, c1 1.s,{< {t t(tc,1'1:'l '; ' Baliggenhed: '?qo, /. 7.r (7 -J 1r.t t,,u I Akacievej FlØng 264O Hedehusene DEKLARATION

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3

ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3 ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3 Virksomheden har i forbindelse med download af dette dokument erklæret, at alle dens evaluerede sager indgår i karakterbogen. Byggeriets Evaluerings Center har registreret

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Ikdovt for rnin farmor at komme pi besgg og. i-[

Ikdovt for rnin farmor at komme pi besgg og. i-[ y+. f-.&&&g8*qj& i-[ Pods vinh Y L l-n "- =-x t fi tilbudt en stor og dejlig andelslejlighed ti1 naesten ingen penge skete for Feng Shui-eksperten Lilan Kops, da hun for 12 k siden sagde ja tak ti1 154

Læs mere

Aktieavancebeskatningsloven 19. december 2005 V E D T A G N E L O V E A k t i ea v a n c eb es k a t n i n g s l o v en L 7 8 v ed t a g et a f F T d en 1 6. d ec em b er 2 0 0 5 F olket inget har nu v

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi). E n skør og blodtørstig verden Mondofilm, shockumentary og snuff af Kenneth T. de Lorenzi R e a l i t y is b o r i n g,

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD

Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD Socialrådgiveren l2 NØDPLAN HOLD FINGRENE PIONERER I ÅRHUS FRA HENDE IVELFÆRD 16 EKSTRA SOCIAL PAS PÅ NÅR DU NY BOG RÅDGIVERE 4 SKIFTER JOB 16 OM RØDDERNE 8 KONFLIKTEN OM GADERUMMET Konflikten mellem

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Institutionsoplysninger 3. Kassererens beretning 4-5. Påtegninger: Revisionens påtegning 6

Indholdsfortegnelse. Institutionsoplysninger 3. Kassererens beretning 4-5. Påtegninger: Revisionens påtegning 6 REGNSKAB 2014 Indholdsfortegnelse Beretning: Side: Institutionsoplysninger 3 Kassererens beretning 4-5 Påtegninger: Revisionens påtegning 6 Årsregnskab 1. januar - 31. december 2013 Resultatopgørelse 7

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM BRUGERVEJLEDNING Import: Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 DK5250 Odense SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INFORMATION OM DERES TRUE-SURFACE VIBRATORY

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Fra slot til skrot. Fremstillinger af betonboligbyggeri i dansk film. A f Tina Brændgaard Nissen

Fra slot til skrot. Fremstillinger af betonboligbyggeri i dansk film. A f Tina Brændgaard Nissen Jesper Christensen som drankerkongen Kaj med barnebarnet Jonas (Marius Sonne Janischefska) i Bænken (Per Fly, 2000). Foto: Ole Kragh-Jacobsen. Zentropa Entertainments. Fra slot til skrot Fremstillinger

Læs mere

L. Valg af dirigent. 2. Beretning om selskabets virksomhed i det forlobne regnskabsir. Udsholt Vandverk A.m.b.A.

L. Valg af dirigent. 2. Beretning om selskabets virksomhed i det forlobne regnskabsir. Udsholt Vandverk A.m.b.A. Udsholt Vandverk A.m.b.A. Referat f ra Udsholt Vandverks ord inare genera lforsa ml i ng Afholdt d. 12. maj 2013 pi Blistrup Skole. Til stede var: Bestyrelsen, vandverksbestyrer Preben olsen, revisor Per

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere

._1ê-.rZ NOTAT. Politik for ferie og fridage i departementet. Ledelsen lægger desuden vægt på, at al optjent ferie og frihed afholdes løbende.

._1ê-.rZ NOTAT. Politik for ferie og fridage i departementet. Ledelsen lægger desuden vægt på, at al optjent ferie og frihed afholdes løbende. en._1ê-.rz NI N I S T II I I NOTAT Politik for ferie og fridage i departementet li orrnalet med denne politik er at sikre, at medarbejderne fir holdt den ferie, de er berettiget til, su de kan koble af

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger

Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C 09-01- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger Statsforvaltningen Midtjylland rejste den

Læs mere

G rle s'tclejerforen i ngen \y'esterg6 rei Referat fra ordiner generalforsamling den 22-O2-tl.

G rle s'tclejerforen i ngen \y'esterg6 rei Referat fra ordiner generalforsamling den 22-O2-tl. G rle s'tclejerforen i ngen \y'esterg6 rei Referat fra ordiner generalforsamling den 22-O2-tl. Forma nden byder velkommen ti I generalforsa mlingen. 1. Valg af dirigent: Som dirigent velges Frank Martensen.

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i et brev af 20. september 2011, bilagt korrespo n- dance med kommunen klaget over, at

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Grundejerforeningen Orbaekhave v/ kasserer Gert Grenholdt Carlsen Skiedtsvej 29 5220 Odense S0

Grundejerforeningen Orbaekhave v/ kasserer Gert Grenholdt Carlsen Skiedtsvej 29 5220 Odense S0 Wichrnandsgade 1 DK-5100 Odense C Tlf: +45 6315 1350 Fax: +45 6315 1351 CVR nr.: 3019 7925 www.censusrevision.dk Medlern af:. osr~nteg Grundejerforeningen Orbaekhave v/ kasserer Gert Grenholdt Carlsen

Læs mere