Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Sundheds- og Kulturudvalget Mødet den kl Boulevarden 13,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 5 Svømmehalsanalyse for Nibe (Nibe Svømmebad) 2 6 Konsekvenser af Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg pr. 1. juli Vestbjerg Hallen 8 8 Forslag til kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 11 9 Budget 2016 for Sundheds- og Kulturforvaltningen Virksomhedsrapport ultimo maj Forslag til fordeling af midler til støtte til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18, 2. runde Forslag til aftaleskabelon for institutioner på kulturområdet Det Hem'lige Teater, nye vedtægter Rum & Rammer - første ansøgningsrunde Orientering om årsregnskaber for Musikinstitutioner og Aalborg Zoologiske Have Regnskaber og beretninger 2014 for selvejende idrætshaller Integrationsrådets feriekoloni Status på måltal for medarbejdere med ikke-vestlig bagggrund Orientering Eventuelt Godkendelse af referat 56 Lukket 2 Økonomisag aftenskole 3 Faciliteter til gadeidræt i Aalborg 4 Svømmehalsanalyse for Hals (Koldkær Svømmehal) 18

3 Tid Onsdag 24. juni 2015, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Øvrige deltagere Daniel Nyboe Andersen, Mads Duedahl Johansen, Nuuradiin S. Hussein, Anna Kirsten Olesen, Mads Sølver Pedersen, Anja Lundtoft Thomsen, Lars Peter Frisk Bente Graversen, Mikkel Grimmeshave (referent), Lis Rom Andersen, Erik Kristensen (pkt. 2-7), Ole Jensen (pkt. 3-10), Claus René Pedersen (pkt. 14), Anders Dalsgaard Hansen (pkt. 15) Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Daniel Nyboe Andersen og Anja Lundtoft Thomsen var fraværende. kl Side 1 af 156

5 Punkt 5. Svømmehalsanalyse for Nibe (Nibe Svømmebad) Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget drøfter svømmehalsanalyse for Nibe. Beslutning: Drøftedes. kl Side 12 af 356

6 Sagsbeskrivelse: I forbindelse med behandlingen af budget , blev det besluttet at udarbejde en svømmehalsanalyse i Nibe og Hals. Analysen er udarbejdet i 1. kvartal 2015, med henblik på at indgå i budgetdrøftelserne for Nibe Svømmebad. Nibe svømmebad er i meget dårlig stand, og analysen peger på konsekvenserne ved en renovering, alternativt anlæg af en ny svømmehal ved Nibe Idræts- og KulturCenter. Nibe Svømmebad bliver benyttet til offentlig svømning, foreninger og lokalområdets skoler. Foreningerne der benytter badet er Nibe Svømmeklub, Nibe Gymnastik forening samt Vokslev Idrætsforening. Skolerne der benytter badet er Nibe Skole, Sønderholm Skole, Nørholm Skole, Farstrup Skole, Sebber Skole samt Bislev Skole. Der er offentlig åbent i 20,5 timer om ugen, og badet er i brug 50,25 timer om ugen. Udover de nævnte brugere, benytter en række børnehaver og daginstitutioner badet i den offentlige åbningstid. Nibe Roklub benytter hallen 8 10 gange om året, ligesom området og badet bliver benyttet i forbindelse med Nibe Festival. Besøgstallet i Nibe Svømmebad er beregnet til at udgøre personer om ugen. De årlige driftsudgifter til Nibe Svømmebad udgør netto ca. 2 mio. kr. Genopretning/renovering af Nibe Svømmebad. Genopretning/ renovering af Nibe Svømmebad beløber sig totalt set til kr., som specificeret i nedenstående tabel. Der er taget højde for driftsudgifter/indtægter under renovering, samt transport af skolebørn ved en lukning i forbindelse med en renovering. En renovering skønnes til at kunne udføres på 1 år. Post Kr. Genopretning konstruktioner, Genopretning tekniske anlæg, Ny overdækning (20x33 m) Uforudseelige udgifter - 10% Genopretning I alt Omkostninger, herunder teknisk rådgivning m.m. Driftstab ved lukning under genopretning Driftsbesparelse ved lukning under genopretning Transportudgift til skolebørn ifm. lukning Samlet udgift til genopretning kl Side 23 af 356

7 Efter renoveringen vil bygningens stand være forbedret væsentlig. Sammenlignet med en helt ny svømmehal, som på en skala fra 1 10 vil være 10, vurderes den eksisterende hal efter en genopretning at ligge på ca. 6, hvilket vil sige lidt over Middel stand. Det skal bemærkes, at det formentlig er muligt, at udføre genopretning/renoveringsprojektet som et energiprojekt. Opførelse af evt. ny svømmehal ved Nibe Idræts- og KulturCenter. Der er opstillet 4 scenarier for opførelse af ny svømmehal. Scenarie 1, er en svømmehal på ca. 650 m2 med 25 X 12,5 m bassin + hall, bade- og omklædningsfaciliteter på ca. 550 m2. I alt ca etagereal. Prisen for sådan et byggeri beløber sig til i alt kr. Hertil skal lægges 2,6 mio. kr. som det koster at nedrive den nuværende hal. Derudover er der lavet en beregning på et evt. salg af grunden, hvor den nuværende hal ligger. Grunden kan udstykkes i parcelhusgrund. Det vil indbringe et nettoprovenu på ca. 6,8 mio. kr. Dette giver en samlet nettoudgift på i alt kr. Scenarie 2, som scenarie m2 hal med 60 m2 varmtvandsbassin og ca. 90 m2 særskilt omklædning/bad. I alt ca m2 etageareal. Dette giver en nettoudgift (incl. nedrivning og salg af grunde) på kr. Scenarie 3, som scenarie m2 hal med 120m2 familiebassin. I alt m2 etageareal. Dette giver en nettoudgift (incl. nedrivning og salg af grunde) på kr. Scenarie 4, som scenarie m2 hal med 25m2 soppe-/babybassin. I alt ca etageareal. Dette giver en nettoudgift (incl. nedrivning og salg af grunde) på kr. Muligheder løsninger 1. Renovering af det nuværende bad. Udgift kr. Hallen lukket i 1 år. Projektet kan formentlig gennemføres som et energiprojekt. 2. Opføre en ny hal ved Nibe Idræts- og KulturCenter. Nettoudgift fra kr. til kr. 3. Fortsætte driften med hallen, som den er i dag. Det fremgår dog af tilstandsrapporten, at der skal bruges rigtig mange midler til opretning/renovering inden for de nærmeste år. Der skal under alle omstændigheder skiftes vandbehandlingsanlæg inden sommeren 2017, hvor Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg træder i kraft. kl Side 34 af 356

8 Punkt 6. Konsekvenser af Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg pr. 1. juli Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget drøfter konsekvenserne af Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. Beslutning: Drøftedes. kl Side 15 af 356

9 Sagsbeskrivelse Vandbehandling i svømmehallerne Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet, træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelsen regulerer kvalitetskravene og de hygiejniske forhold i svømmebadsanlæg. Bekendtgørelsen fastsætter herunder regler om recirkulering, filtrering og desinficering af vand samt regler om svømmebadsanlæg med brug af overfladevand. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere regler om tilsyn med kvalitetskravene til vandet i svømmebadsanlæg samt med hygiejnen i tilknyttede anlæg. Kravene til vandbehandling i svømmehallerne er således skærpede i forhold til de krav der er gælden pt. Det har været opfattelsen, at der kunne ydes dispensation, såfremt der var udarbejdet en plan for renovering af anlæggene, så de kan overholde kravene i svømmebadsbekendtgørelsen. Det har imidlertid vist sig, at der ikke gives dispensation efter 1. juli 2017 Der er derfor foretaget en gennemgang af Aalborg Kommunes svømmehaller, for at konstatere, om de nuværende vandbehandlingsanlæg kan leve op til de nye krav. Svømmeland, Nørresundby Idrætscenter Vandbehandlingsanlægget til hallens 50 m. bassin, lever ikke op til kravene i Bekendtgørelsen. En renovering af vandbehandlingsanlægget er skønnet til 2,5 mio. kr. Svømmehallen Østre Alle Svømmehallen Østre Alle lever ikke op til kravene i Bekendtgørelsen. Et nyt vandbehandlingsanlæg er skønnet til at koste 3,8 mio. kr. Der er imidlertid også den mulighed, at det nuværende anlæg kan renoveres for 0,5 mio. kr. Dette vil forlænge anlæggets levetid med 5 10 år. Vadum Svømmehal Vadum Svømmehal er specielt indrettet til handicappede. Dette gælder såvel omklædningsrum, bassin samt vandtemperaturen. Vandet i Vadum er over 29 grader, hvilket i Bekendtgørelsen betegnes som varmtvandsbassin, og dermed stilles der større krav til vandbehandling. En gennemgang af Vadum svømmehal viser, at skal vandtemperaturen fastholdes over de 29 grader, er det nødvendigt med et nyt vandbehandlingsanlæg til en pris af 3,2 mio. kr. Fastholdes temperaturen til 29 grader eller derunder, kan anlægget leve op til kravene. Det skal dog bemærkes at varmt vand er nødvendigt for handicappede. Haraldslund Svømmehal Lever op til kravene. Gigantium Svømmehal Lever op til kravene. Sofiendal Svømmehal Lever op til kravene. Gl. Lindholm Svømmehal Lever op til kravene. kl Side 26 af 356

10 Nibe Svømmehal Lever ikke op til kravene i bekendtgørelsen. Der fremsendes særskilt sag vedr. Nibe Svømmehal. Koldkær Svømmehal Lever ikke op til kravene. Der fremsendes særskilt sag vedr. Koldkær Svømmehal. Opsummering Der skal investeres 6,2 mio. kr. i svømmehallerne, for at alle lever op til kravene pr. 1. juli I de 6,2 mio. kr., er der kun medtaget en renovering af Svømmehallen Østre Alle, og ikke et nyt anlæg. Det forslås, at investeringen foretages, således at Østre Alle og Vadum udføres i 2016, i alt 3, 7 mio. kr., medens Svømmeland foretages i 2017, 2,5 mio. kr. kl Side 37 af 356

11 Punkt 7. Vestbjerg Hallen Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller forslag til omdannelse af Vestbjerg Hallen til Sundheds- og Kulturudvalgets drøftelse. Beslutning: Drøftedes. kl Side 18 af 356

12 Sagsbeskrivelse Vestbjerg IF sammensatte i foråret 2014, sammen med skolen, en arbejdsgruppe på tværs af afdelingerne i foreningen, for at få kortlagt udfordringerne i forhold til foreningens faciliteter. Ifølge arbejdsgruppen er der kapacitetsproblemer i den nuværende hal og sal, således at eksempelvis håndbold og gymnastik har aktiviteter og hold, som ikke bliver oprettet på grund af manglende tider. Samtidig er Vestbjerg en by med en forventet stigende tilvækst af indbyggere og samtidig har skolereformen også øget presset på faciliteterne. Derudover har Vestbjerg IF et brændende ønske om at samle alle foreningens aktiviteter omkring hallen og gøre faciliteten til et samlet idræts- og kulturcenter for byen. I dag har fodboldafdelingen til huse i den anden ende af byen og fitnessafdelingen holder til i et privat lejemål. Disse to afdelinger ønsker man at samle i Vestbjerg Hallen. På baggrund af ovennævnte kontaktede Vestbjerg IF/arbejdsgruppe Fritidsområdet i efteråret med et ønske om en dialog omkring mulighederne for, at få realiseret en fremtidssikring af Vestbjerg IF s faciliteter. Folkeoplysningsudvalget bevilgede på møde den 25. februar et tilskud på kr. til udarbejdelse af en udviklingsplan i samarbejde med et rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma. Som en del af udarbejdelsen af udviklingsplanen blev alle potentielle parter i og omkring Vestbjerg hallen, herunder brugerne af Sulsted Hallen og Tylstrup Hallen, inddraget i processen. Udviklingsplanen og et skitseprojekt er nu udarbejdet. (tidligere fremsendt) Vestbjerg IF er i tæt dialog med Sulsted IF i forhold til samarbejde omkring udnyttelse af faciliteter. Konkret arbejdes der på at samle fodboldaktiviteterne primært i og omkring Sulsted Hallen. Det må forventes, at foreningsbaserede motionsaktiviteter prioriteres i Vestbjerg. Projekt økonomi: Anlægssum Medfinansiering forening/fonde Vestbjerg IF Ansøgning om tilskud fra AAK 15 mio. kr. 1 mio. kr. 14 mio. kr. Der kan evt. opnås et provenu til Aalborg Kommune ved salg af fodboldbane-arealet, som kan udstykkes til byggegrunde centralt placeret i Vestbjerg. Omdannelsen forventes at kunne finansieres helt eller delvist ved salg af grunde. Forvaltningen vil orientere yderligere på mødet. Forvaltningen kan oplyse: at Vestbjerg Hallen er en kommunal hal, at Vestbjerg IF har følgende afdelinger: Badminton, Fodbold, Gymnastik, Håndbold, Fitness/Motion, Tennis og Volleyball, at Vestbjerg IF pr havde i alt 1367 medlemmer fordelt med 705 under 25 år og 662 over 25 år, at Vestbjerg IF pr havde i alt 1537 medlemmer fordelt med 730 under 25 år og 807 over 25 år, at Sulsted IF pr havde i alt 504 medlemmer fordelt med 363 under 25 år og 138 over 25 år. Antal medlemmer pr i alt 585, at Tylstrup Ungdoms og Idrætsforening pr havde i alt 535 medlemmer fordelt med 371 under 25 år og 164 over 25 år.antal medlemmer pr i alt 452, at Vestbjerg Fitness modtager kr. årligt i lokaletilskud at Driftsudgiften til fodboldafdelingens klubhus udgør ca kr. årligt at Skoleforvaltningen er inddraget i dialogen og at et evt. projekt koordineres i forhold til renoveringen af skolen, og at Fritidsområdet har præsenteret projektet for Lokale- og Anlægsfonden. kl Side 29 af 356

13 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget halanalyse vestbjerg.pdf kl Side 310 af af 356

14 Punkt 8. Forslag til kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget drøfter nedenstående tre muligheder for et kulturpas på børneområdet: a) et familiebundet kulturpas for alle børn på folkeskolens 2. og 3. årgang, b) et tidsbegrænset familiebundet kulturpas med henblik på at specificere målgruppen, og c) udvikle et institutionsbundet kulturpas med fokus på udsatte børn og familier drøfter den videre proces. Beslutning: Drøftedes. kl Side 11 af af 356

15 Sagsbeskrivelse Sundheds- og Kulturforvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til kulturpas. Forslaget har været drøftet med udvalgte kulturinstitutioner, som er positive overfor et familiebundet kulturpas. Det har også været sendt til høring i Styregruppen for Det Børnekulturelle Netværk ultimo maj 2015, hvor alle har givet positive tilbagemeldinger. Dog ønsker Aalborg Bibliotekerne mere ambitiøse succeskriterier. Forslaget har også været drøftet i projektgruppen for Det Børnekulturelle Netværk, hvor et flertal foretrækker et kulturpas i regi af skole og DUS (et institutionsbundet kulturpas), i stedet for et familiebundet kulturpas. Baggrunden herfor er en bekymring for, at tilbuddet vil blive en rabat til allerede eksisterende brugere og ikke reelt bringe alle børn i kontakt med kunst og kultur. Forvaltningens forslag til kulturpas tager afsæt i, at passet er et kulturtilbud, som tilbydes til alle børn i 2. og 3. klasse til brug i fritiden. Kulturpasset vil i fuld skala omfatte ca børn pr. år, og kan bruges af barnet i selskab med voksne i barnets familie eller netværk. Målet er at indgå aftale med min. 15 kulturinstitutioner / events, som barnet har adgang til èn gang i løbet af en 2-årig periode. Udgiften til kulturpasset er beregnet til kr. det første år og kr. om året de efterfølgende år. Forvaltningens forslag lægger op til, at kulturpasset har et generelt sigte, som kan udvikles med et øget inkluderende fokus i takt med, at vi indhenter erfaringer. Bl.a. kan oplysninger fra effektmål fx bruges til at identificere, hvilke skoledistrikter, der måske har brug for øget fokus og dernæst indgå et samarbejde med de socialpædagogiske tilbud i Aalborg Kommune eller via øget samarbejde med skole og DUS. Baggrunden for forvaltningens forslag er, at kulturpasset bl.a. skal give kulturoplevelser til børn og familier, synliggøre vores kulturtilbud og få flere kulturbrugere, understøtte åbne og inviterende kulturtilbud og i sidste ende at medvirke til at brande Aalborg Kommune som kulturby. Tilbagemeldingerne på forvaltningens forslag er som nævnt delte, hvor et flertal i projektgruppen for Det Børnekulturelle Netværk foretrækker et institutionsbundet tilbud i regi af skole og DUS, og med fokus på udsatte børn og familier. På denne baggrund opstilles to alternativer til det fremsendte forslag. Det familiebundne kulturpas kan igangsættes som et tidsbegrænset projekt med henblik på at indhente erfaringer og viden om kulturpassets brug og brugere. Denne viden kan bruges til at målrette tilbuddet til særligt udvalgte målgrupper, fx udsatte børn, børn i landdistriktet eller andre grupper af børn, som ikke har tradition for at bruge kulturtilbuddene i deres fritid. Det er en forholdsvis omfattende og ressourcekrævende løsning. Alternativt kan der hen over efteråret 2015 udvikles en model for et kulturpas, der har primært fokus på inklusion af udsatte børn og familier i kulturlivet via et institutionsbundet tilbud. Målgruppen vil være væsentlig mindre, men udvikling, organisering mm. af kulturpasset vil på nogle områder være mere krævende, fx at personalet skal motiveres og deltage aktivt i besøgene og i planlægningen af disse. Modellen kan udvikles i regi af Det Børnekulturelle Netværk, med henblik på generel opbakning, herunder en fælles indstilling til finansieringsmodel samt evt. realisering primo kl Side 212 af af 356

16 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Forslag til realiserinsplan, kulturpas 2015, for børn. kl Side 313 af af 356

17 Punkt 9. Budget 2016 for Sundheds- og Kulturforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget drøfter forvaltningens budget for Beslutning: Drøftedes. kl Side 14 af af 156

18 Punkt 10. Virksomhedsrapport ultimo maj Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender virksomhedsrapporten pr. ultimo maj 2015, idet det bemærkes at udvalgets drifts- og anlægsrammer forventes overholdt. Beslutning: Godkendt. kl Side 15 af af 356

19 Sagsbeskrivelse Virksomhedsrapporten for ultimo maj indeholder budgetopfølgning på de første 5 måneder af året, hvilket svarer til en vejledende forbrugsprocent på 41,7 %. DRIFT Sektor Sundhed Samlet ligger forbruget i sektoren over det forventede niveau i forhold til budgettet på grund af øgede udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter. Sektor Kultur, Landdistrikt og Fritid Samlet ligger forbruget i sektoren på det forventede niveau i forhold til budgettet. Sektor Kollektiv Trafik Forbrugsprocenten ligger væsentlig højere end den vejledende forbrugsprocent, hvilket skyldes at de første 60 % af afregningen med NT betales i januar og marts ifølge den afregningsaftale der er med NT. Sektor Bibliotek Den samlede forbrugsprocent for sektoren ligger væsentligt under den vejledende forbrugsprocent, hvilket direkte kan henføres til et problem i det nye økonomisystem. Problemet er at lønninger for 26,2 mio. kr. vedr. biblioteket fejlagtigt pt. er bogført i sektor administration. Sektor Administration På administrationssektoren er forbruget højere end den vejledende forbrugsprocent, hvilket primært skyldes et problem i det nye økonomisystem hvor lønninger fra sektor bibliotek pt er bogført under sektor administration. ANLÆG Sektor Sundhed Intet forbrug til dato på TelecareNord. Sektor Kultur, Landdistrikt og Fritid Forbruget i de første 4 måneder vedrører primært renovering af Kunsten. kl Side 216 af af 356

20 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Virksomhedsrapport ultimo maj 2015.DOCX kl Side 317 af af 356

21 Punkt 11. Forslag til fordeling af midler til støtte til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18, 2. runde Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at foreninger m.v., der har ansøgt om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i 2. ansøgningsrunde 2015, støttes med kr. som foreslået i bilag. Beslutning: Godkendt. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 18 af af 656

22 Sagsbeskrivelse: I Servicelovens 18 fremgår, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde, fastlægge rammerne for samarbejdet og indsende redegørelse til socialministeren efter nærmere fastsatte retningslinjer. Aalborg Kommune modtager i 2015 et bloktilskud til indsatser efter Servicelovens 18 på i alt 5,618 mio. kr. og har budgetteret med et beløb på 5,687 mio. kr. Kommunen budget er dermed på kr. mere end bloktilskuddet, svarende til 1,2 %. Sundheds og Kulturudvalget godkendte 11. juni 2014 en justering af retningslinjerne for tildeling af støtte til foreninger/organisationer, der udfører frivilligt socialt arbejde. Dette er i denne sammenhæng: en indsats, som er frivillig, ulønnet og som udføres til gavn for andre end familie og venner og som har et socialt og/eller sundhedsfremmende sigte. Formålet med foreningernes indsats skal med afsæt i retningslinjerne gøre Aalborg Kommune til et bedre sted at leve blive integreret, få social støtte og bedre sundhed. Anvendelsen af midlerne skal ligeledes med afsæt i lovgivningen forbedre vilkårene for ansøgerens frivillige i deres frivillige sociale indsats. Herved forstås arbejde med borgere i en socialt udsat eller sårbar livssituation. Kendetegnet for målgruppen er jf. retningslinjerne, at deres livssituation kan forhindre dem i deltagelse på almindelige vilkår fx at få en uddannelse, et arbejde, at deltage i fritidsaktiviteter og kulturelle arrangementer på egen hånd, eller at indgå i sociale relationer og netværk. I retningslinjerne er desuden fremhævet særlige principper for tildelingen fx - at ansøgerne har inspireret og arbejdet med at tiltrække nye brugere og frivillige blandt børn og unge, erhvervsaktive og seniorer - at nye foreninger understøttes, så vi styrker den brede vifte af frivillige foreninger og det frivillige arbejde i Aalborg Kommune Der vurderes således på antal ansøgere, formålet med indsatsen, hvordan aktiviteten kan gavne målgruppen, formueforhold og formålet med denne mv. i den konkrete individuelle vurdering af ansøgningerne. Der kan gives aktivitetstilskud fra minimum kr. og lokaletilskud på op til 75 % af den dokumenterede lokaleudgift og aktivitetstilskud. Ansøgningerne og forslag til fordeling af midler Der er modtaget 108 ansøgninger til 2. støtterunde 2015, hvor ansøgningsfristen var den 15. april Dette er 10 ansøgninger flere end 2. runde Der er modtaget 12 ansøgninger fra foreninger, der har eksisteret i 1 år eller derunder. 82 % af foreningerne har arbejdet med rekruttering af nye frivillige, 13 % har ikke arbejdet med dette og 5 % har ikke besvaret spørgsmålet. Disse rekrutteringsaktiviteter retter sig mod en eller flere af disse tre frivilliggrupper: Børn og Unge (28 %), erhvervsaktive (44 %) og seniorer (63 %). I forhold til målgrupper fordeler ansøgninger og foreslåede tilskud sig som følger: Målgruppe Specifik målgruppe Antal ansøgere * Ældre med begrænset eller intet netværk Aktivitet i forbindelse med kommunalt ældrecenter Aktivitet uden forbindelse med kommunalt ældrecenter Antal ansøgere Foreslåede Tilskud Ansøg søgninger i % Fordeling i % % kr. 15 % 25 kl Side 219 af af 656

23 Børn, unge og familier, fx udsatte unge Handicappede/fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Børn % kr. 32 % Unge over 15 4 Familier generelt 9 Fysisk funktionsnedsættelse % kr. 4 % Psykisk funktionsnedsættelse 2 Kvinder og mænd i krise (ikke ofre for vold eller seksuelle overgreb) Ofre for vold eller seksuelle overgreb (ikke kvinder og mænd i krise) Misbrugere/tidligere misbrugere Hjemløse Kvinder % kr. 7 % Mænd 3 Børn % kr. 2 % Unge 2 Kvinder 1 Mænd 1 Alkohol misbrug % 0 kr. 0 % Stofmisbrug 1 Andet Misbrugere eller tidligere % 0 kr. 0 % misbrugere Sindslidende 1 Andet Sindslidende Angst % kr. 9 % Depression 0 Psykisk sygdom 1 Spiseforstyrelse 1 Andet 1 Sygdomsgrupper (andre kronisk syge end sindslidende og handicappede) Patientforeninger (lokalt) % kr. 6 % Patientforeninger (landsdækkende) 1 Selvhjælpsgrupper 0 Andet 0 Flygtninge % kr. 10 % Indvandrere 9 Integrationsproblemer 4 Flygtninge/indvandrere (fx etniske minoriteter med integrationsproblemer) Ensomme Under 18 år % kr. 5 % år år år 7 Ældre end 70 år 7 Pårørende til ovennævnte grupper Andre (fx udstødte og marginaliserede grupper) % kr. 4 % % kr. 7 % Antal ansøgninger og foreslåede tildeling af støtte, i alt *Oplyst af ansøger % kr. 100 % kl Side 320 af af 656

24 Ansøgningerne er jf. Frivilligpolitikken gennemgået sammen med Aalborg Frivilligråd, og deres bemærkninger er behandlet på møde med forvaltningen den Resultatet af drøftelserne fremgår af ovenstående oplæg til fordeling af midler til de enkelte målgrupper samt nedenstående beskrivelse af afslag. Alle bevillinger suppleres med oplysninger om mulighed for at opnå foreningernes ønskede aktiviteter i samarbejde med Folkeoplysningsforbundene, herunder at åbenhedskriteriet overholdes, at det er åbent for alle over 18 år, hvad enten det er kurser eller foredrag. Efter aftale med Samvirket i Aalborg vedlægges en liste med kontaktoplysninger på godkendte aftenskoler. Samtidig henvises til hvor der er også er en oversigt over, hvilke tilbud de enkelte aftenskoler udbyder. Enkelte foreninger opfordres desuden til at afklare deres mulighed for at blive oprettet som en forening i regi af fritidsafdelingen fx som en svømmeklub. Afslag 23 af de 108 ansøgninger indstilles til afslag. Heraf er 15 afslag begrundet med, at foreningen ikke tilhører målgruppen for frivilligt socialt arbejde. Der er først og fremmest tale om foreninger, hvor målgruppen for aktiviteten er afgrænset til medlemmerne, eller hvor der er tale om en meget konkret aktivitet, fx et specifikt musikinstrument eller en konkret sportsgren eller hobby. 8 afslag er begrundet med, at foreningen i første ansøgningsrunde 2015 har fået støtte og ikke skønnes at skulle have yderligere støtte i Af retningslinjerne fremgår, at foreninger, der får afslag får anvist en anden mulighed for støtte efter anden lovgivning, hvis denne mulighed er til stede. Der vil først og fremmest være tale om, at foreningen / aktiviteten eventuelt kan støttes af Fritidsområdet eller andre dele af kommunen, eller at aktiviteten kan arrangeres i samarbejde med andre parter, fx aftenskolerne. Økonomi Der er i budgettet for 2015 afsat en økonomisk ramme på 5,687 mio. kr. til støtte efter servicelovens 18 til frivilligt socialt arbejde i Aalborg Kommune. Herfra skal trækkes merforbrug i 2014 på 0,275 mio. kr. I 2015 gives et driftstilskud til De Frivilliges Hus på i alt kr. 1,7 mio. kr. og der er reserveret 1,289 mio. kr. til drift af lokaler, der udlånes til frivillige foreninger m.v. Der er desuden afsat yderligere kr. til indvendig vedligehold af Asylgården i Gudumholm og kr. til De Frivilliges Hus, mod at de ikke har lejeindtægt fra øvrige foreninger. Endelig modtager Aalborg Frivilligråd kr. Der er ansøgt om støtte på i alt 2,404 mio. kr. Der foreslås en tildeling af tilskud efter konkret ansøgning på i alt kr. fordelt på målgrupper for støtte til frivilligt socialt arbejde som det fremgår af ovenstående oversigt. Økonomisk ramme Merforbrug Økonomisk ramme i alt Rammeudgifter til frivilligt arbejde - De frivilliges Hus Merbevilling De frivilliges Hus Øvrige foreningslokaler Merbevilling til vedligehold af Asylgården (anslået) Andre udgifter til rammer Rammeudgifter i alt Fordeling til foreninger, råd Frivilligrådet Fordeling af midler 1. ansøgningsrunde Headspace kl Side 421 af af 656

25 Forbrug / budgetteret forbrug i alt før 2. ansøgningsrunde Indstillet støtte i 2. ansøgningsrunde, I gennemsnit pr. ansøger Rest til uforudsete udgifter I alt Hvis indstillingen til 2. ansøgningsrunde følges, vil der være kr. i rest til uforudsete udgifter inden for 18-området. kl Side 522 af af 656

26 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Bilagsbog 2015 Version 2 bevillinger fordelt på målgrupper ver xlsx kl Side 623 af af 656

27 Punkt 12. Forslag til aftaleskabelon for institutioner på kulturområdet Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget: godkender aftaleskabelonen, godkender, at aftaleskabelonen anvendes som standard med individuel tilgang, godkender at indgåelse og opfølgning af aftaler godkendes i Sundheds- og Kulturudvalget, godkender, at der igangsættes en proces, når der foreligger en beslutning om næste kulturpolitik, om opsigelse/forlængelse af nuværende aftaler med henblik på at opnå en ens periodemæssig kadence mellem aftale og ny kulturpolitik, hvor det er relevant, drøfter mulighederne for øget dialog mellem udvalg og kulturinstitutioner om aftaler. Beslutning: Godkendt. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 124 af af 356

28 Sagsbeskrivelse Sundheds- og Kulturudvalget har igangsat et arbejde med at forny aftalerne med selvejende kulturinstitutioner, som modtager mere end 0,5 mio. kr. i årligt kommunalt tilskud. Sundheds- og Kulturforvaltningen har drøftet et aftalekoncept med Sundheds- og Kulturudvalget på møde den og med relevante kulturledere på møde den Kulturlederne har herefter haft lejlighed til at drøfte konceptet med egne bestyrelser e.l. og at aflevere skriftlig respons til forvaltningen. Fra kulturinstitutionernes side er det bl.a. blevet fremført, at det er vigtigt med en standard, der rummer plads til individuelle forskelle. Her er bl.a. fremhævet, at nogle institutioner har aftaler med Kulturstyrelsen og er underlagt lovbestemte opgaver; det gælder for Kunsten, Aalborg Symfoniorkester, Studenterhuset, Aalborg Zoo, Teater Nordkraft og Nordjyllands Historiske Museum. Kulturinstitutionernes bemærkninger til konceptet vedr. individualitet mv. er søgt indarbejdet i det vedlagte forslag til ny aftaleskabelon på kulturområdet. Skabelonen er også udarbejdet i dialog med Juridisk Kontor, Aalborg Kommune, og tager afsæt i Administrativ Forskrift nr. 26, som er godkendt i Byrådet og gælder for kommunens aftaler med selvejende institutioner generelt. Aftaler indgås bl.a. fordi kommunen har en tilsynsforpligtelse, når der ydes tilskud. Dette forslag har også fokus på at give aftalerne en ensartet udformning, at rammesætte aftalen mellem kommune og kulturaktør (herunder definere opgave, målbare udviklingsmål, resultatopfølgning og styring), samt at koble aftalen direkte til Aalborg Kommunes kulturpolitik. Sundheds- og Kulturforvaltningen anbefaler, at skabelonen anvendes fremadrettet ved indgåelse af aftale, dog således, at skabelonen anvendes fleksibelt, dvs. tilpasses de særlige forhold, der måtte gælde for enkelte institution, fx andre forpligtelser, lovmæssige forhold mm. Det betyder, at aftalen mellem Aalborg Kommune og kulturinstitutionen skal spille sammen med institutionens aftale med andre i det omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Aftaleskabelonen består derfor af obligatoriske tekststykker (skrevet med sort) og tekststykker, som tilpasses individuelt ift. den konkrete aftale (skrevet med blåt). Der er i aftaleperioden løbende dialog mellem kommune og institution, både som tilsyn og almindelig dialog og sparring om aftalens realisering mm. Udvalget inddrages, hvis der er problemer med målopfyldelse, behov for nye mål osv., og udvalget kan altid på eget initiativ søge dialog med institutionen. Kulturinstitutionerne indgår meget gerne i øget dialog med udvalget. Aftalerne er i udgangspunktet fireårige. Forvaltningen foreslår, at den tidsmæssige indgåelse af aftalerne følger kulturpolitikken for de institutioner, hvor det er relevant dvs. institutioner, som ikke er bundet af statslige / lovbundne aftalekadencer. Formålet er, at aftalerne medvirker til at realisere aktuelle kulturpolitiske mål. Konkret foreslås, at der med vedtagelse af næste kulturpolitik igangsættes en proces med fornyelse af nuværende aftaler. Det vil betyde, at nogle aftaler skal opsiges og andre forlænges indtil ny kulturpolitik er godkendt. Udvalget vil modtage en status på nuværende kulturpolitik i sensommeren Status for de nuværende aftaler er, at 1 aftale er under fornyelse, 3 ophører i 2015, 7 ophører i 2016 og 2 i kl Side 25 af af 356

29 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Notat. Forslag til ny aftaleskabelon på kulturområdet. kl Side 326 af af 356

30 Punkt 13. Det Hem'lige Teater, nye vedtægter Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender vedtægtsændringerne for Det Hem'lige Teater. Beslutning: Godkendt. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 127 af af 356

31 Sagsbeskrivelse Det Hem lige Teater har fremsendt ændringsforslag til vedtægter til godkendelse af Aalborg Kommune. Vedtægtsændringen ønskes gældende fra med mulighed for revidering og endelig vedtagelse i Der er ingen ændringer vedrørende teatrets status som selvejende institution eller teatrets formål og forretningsområde. Ændringerne omhandler 5, teatrets ledelse. Det Hem lige Teater ønsker at slå den administrative og den kunstneriske ledelse sammen i én stilling. Det giver økonomisk mulighed for varierende ansættelsesforløb af forskellige instruktører og andre undervisere tilpasset de mange forskellige forestillinger, undervisningsforløb og projekter som Det Hem lige Teater forestår eller er involveret i. Som tilføjelse til 5 indsættes 5.1: Kunstnerisk Råd. Til at bistå lederen ønskes et kunstnerisk råd. Rådet har rådgivende funktion, og det er alene lederen der har det kunstneriske ansvar. Det kunstneriske råd skal bestå af 5 personer Teatrets leder To repræsentanter for skuespillerrådet, som er et råd bestående af 4 5 personer fra teatrets aktive brugere. En repræsentant for undervisere/ instruktører tilknyttet teatret, herunder TGK og HF must Et eksternt medlem med en teaterfaglig baggrund. Denne person kan modtage vederlag. Teaterlederen indstiller de to sidste medlemmer, som godkendes af bestyrelsen. Repræsentanter for skuespillerrådet vælges for en 1-årig periode. Øvrige medlemmer vælges for en toårig periode. Genvalg kan finde sted. Kunstnerisk råd mødes 5 6 gange årligt. Historik Det Hem lige Teater har siden begyndelsen for over 25 år siden udviklet sig fra at være et amatørteater, bl.a. med tilknyttede hold på daghøjskole, til at være et teaterhus med mange bruger-grupper. Det er den virkelighed, de nye vedtægter afspejler. De væsentligste tanker bag ændringerne er: Det Hem lige Teater er ikke et teater i juridisk forstand, men et kulturhus med teateraktiviteter for amatører og semiprofessionelle. En stor del af det kunstneriske arbejde som instruktør/ underviser ligger efter kl samt i weekender og finder sted i forskellige sammenhænge. Dermed er det hverken nødvendigt eller attraktivt at samle hele det kunstneriske arbejde i én stilling. Det Hem lige Teater producerer en del forestillinger selv, men bliver også brugt som byens åbne scene. Dertil kommer, at Det Hem lige Teater indgår i flere relationer med andre kunstneriske, involverende og pædagogiske tiltag, bla. Aalborg Talentakademi, hvor Det Hem lige Teater er involveret i Teater Grund Kursus (TGK). En stor del af de mange samarbejdspartnere og brugere bliver repræsenteret i det kunstneriske råd og får dermed indflydelse på institutionens kunstneriske prioriteringer. Vurdering Teatrets grundlægger og mangeårige kunstneriske leder går på pension med årets udgang. Det er forvaltningens vurdering, at tidspunktet er velegnet for en tilpasning af ledelsesforholdene. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at de nye vedtægter afspejler nutidens virkelighed med mange forskelligartede kunstneriske opgaver, som ikke nødvendigvis skal varetages af en enkelt person. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at en tilpasning af ledelsesforholdene vil kunne frigøre økonomiske resurser til kunstnerisk udvikling. kl Side 28 af af 356

32 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget vedtægter pdf Vedtægter pr pdf kl Side 329 af af 356

33 Punkt 14. Rum & Rammer - første ansøgningsrunde Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender indstillingerne om støtte fra første ansøgningsrunde til Rum & Rammer 2015 Beslutning: Godkendt. Mads Sølver Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 130 af af 556

34 Sagsbeskrivelse: Kulturens Rum & Rammer pulje har til formål at understøtte byggerier såvel nye byggerier som renoveringer - og skal på den måde være med til at skabe gode fysiske rammer og kvalitet for de mange kulturinstitutioner og ildsjæle som i dag driver de mange kulturtilbud. Desuden kan der peges på en række ønsker og projekter, som på sigt vil kunne løse forskellige lokalemæssige problemstillinger indenfor kulturområdet. Puljen Rum & Rammer kan også indeholde særlige satsninger i givne budgetår f.eks. bæredygtighed, energitiltag eller publikumsfaciliteter. Rum & Rammer skal ikke anvendes til almindelig indvendig vedligehold eller opgaver, som i dag påhviler AK-bygninger. Rum & Rammer puljen er helt ny, og der er afsat kr til formålet i På forhånd er det i forbindelse med budget aftalt, at der forhåndsreserveres kr til ombygning af MusikBunkeren på Skovsvinget. Derfor er der til første ansøgningsrunde i Rum & Rammer et restbeløb på kr til rådighed. Der er fremkommet13 ansøgninger med en samlet ansøgningssum på kr ,50. Ansøgningerne skal indeholde besvarelser på nedenstående kriterier, som indgår i vurderingen af det ansøgte projekt: Aktivitet: Kvantitet: Helhed: Børn/Unge: Involvering: Økonomi / Medfinansiering: Afledt drift: Er faciliteten der søges til med til at skabe nye aktiviteter eller øge kvaliteten i allerede eksisterende aktiviteter? Medfører den nye facilitet, at flere bliver mere aktive med den pågældende aktivitet? Hvilke faciliteter rummer emneområdet i forvejen samt udnyttelsesgraden af disse? Styrker faciliteten børn og unges mulighed for at være aktive kulturbrugere? Styrker faciliteten involvering af borgere i en medskabende rolle? Bidrager den kulturelle aktør i væsentlig grad til finansieringen af projektet? Står driftsomkostningerne i et rimeligt forhold til værdien af investeringen kl Side 231 af af 556

35 Det er positivt, at der har vist sig så stor interesse for Rum & Rammer puljen, men det forholdsvist begrænsede beløb, der er til rådighed i puljen, betyder, at det ikke vil være muligt at imødekomme samtlige ansøgninger på nuværende tidspunkt. Derfor har Sundheds og Kulturforvaltningen udarbejdet nedenstående indstillinger til Sundheds- og Kulturudvalget. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at restbeløbet på kr i Rum & Rammer puljen anvendes til at imødekomme følgende ansøgninger fra: Springeren Maritimt oplevelsescenter - Etablering af Aalborg Minimarina Der udarbejdes sindet skrivelse om tilsagn om støtte på kr til projektet under forudsætning af, at puljen også fortsætter i 2016 og fremefter og at den øvrige finansiering til projektet fremskaffes. Sundbysamlingerne - Opførelse af pavillon i Urtehaven i Nørresundby indstilles til støtte med det fulde beløb...kr Huset - Ny scene og opdatering af lydanlæg i Husets gård indstilles til støtte med det fulde beløb... kr Vikingegruppen Lindholm Høje - Etablering af udendørs smedje, Farvehave, trækulsbrænderi, lejrplads og indretning af Klubhus Indstilles til støtte med det fulde beløb...kr Vikingebyen i Sebbersund - Opførelse af Grubehus og 2 telthuse Indstilles til støtte med det fulde beløb...kr fryd - Nyt lyd og lysanlæg, Renovering af fysiske rammer samt udarbejdelse af prospekt for udvidelse af café og spillestedslokale indstilles til støtte til nyt lyd og lysanlæg... kr I alt indstilles til støtte... kr Restbeløb i Rum & Rammer puljen som overføres til næste ansøgningsrunde...kr kl Side 32 af af 556

36 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller endvidere, at øvrige ansøgninger ikke imødekommes på nuværende tidspunkt, men at der arbejdes videre med disse frem til næste ansøgningsrunde i efteråret 2015: Aalborg Karneval Opbygning af 3 transportable musikvogne... kr Aalborg Karneval Energirenoveringsprojekt i Kildeparken Etablering af El... kr Etablering af fiber... kr NAFA Etablering af parkeringsplads ved Golfhuset og asfaltering af vej ved Golfhuset og parkeringspladsen og etablering af 10 * 10 meters observationsplatform syd/øst... Der er ikke søgt et konkret beløb 1000fryd Renovering af fysiske rammer i alt... kr Udarbejdelse af prospekt for udvidelse af café og spillestedslokale... kr Byens Rum Forbedring af 1. salen i Byens Rum så den kan fungere bedre som eventlokale. Etablering af bar, indkøb af lydudstyr og lyd isolerende filt... kr Hals Museum Renovering af publikumsfaciliteter på Hals Museum... kr Nordkraft Event Wayfinding system... kr ,50 Halkjær Kro Etablering af kontor og arbejdsplads til 2-3 medarbejdere... kr Resumé af ansøgningerne, faglige noter og begrundelser kan ses i vedhæftede bilag kl Side 433 af af 556

37 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Rum & Rammer - kataloget 2015.docx kl Side 534 af af 556

38 Punkt 15. Orientering om årsregnskaber for Musikinstitutioner og Aalborg Zoologiske Have Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering regnskaber og beretninger 2014 for Musikinstitutioner og Aalborg Zoologiske Have. Beslutning: Til orientering. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 135 af af 856

39 Sagsbeskrivelse Der er i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 13 selvejende/private kulturinstitutioner, der årligt modtager et kommunalt tilskud på kr. eller derover. Her følger en orientering om årsregnskaber og -beretninger fra Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester, Skråen, Studenterhuset, 1000fryd og Aalborg Zoologiske Have for Hovedtallene i regnskaberne ser således ud (opgjort i 1000 kr.): Udgifter Indtægter Inkl. tilskud Over- /underskud - er underskud Statslige tilskud, brutto Kommunalt tilskud, brutto Andre indtægter Musikkens Hus Aalborg Symfoniorkester Skråen Studenterhuset fryd Aalborg Zoo Overskud/underskud er overført til status i henhold til reglerne om overførsel mellem årene. Skemaet nedenfor viser fordelingen af tilskud fra henh. staten og Aalborg Kommune. Musikkens Hus Tilskud, staten Tilskud, Den Regionale Kulturaftale Tilskud, Aalborg Kommune, brutto Driftstilskud - Kulturministeriet kr. Driftstilskud Aalborg Kommune kr. Lønrefusion Aalborg Kommune* kr. Driftstilskud Aalborg Kommune til Opera Festival** kr. Anlægstilskud Aalborg Kommune*** kr. * Lønrefusion for udlæg Musikkens Hus havde til lønnen til den driftschefen der overgik fra Aalborg Kommune til Musikkens Hus i ** Tilskuddet til Operafestivalen fremgår i regnskabet som koncertspecifik fundraising og indgår derfor i hovedposten koncertindtægter *** Anlægstilskuddet fremgår ikke af regnskabet som en indtægt af tekniske årsager, dette vil det gøre fra og med Aalborg Symfoniorkester Tilskud, staten Tilskud, Aalborg Kommune, brutto Driftstilskud - Kulturministeriet Driftstilskud Aalborg Kommune kr kr. kl Side 236 af af 856

40 Skråen Tilskud, staten Tilskud, Aalborg Kommune, brutto Honorarstøtte Statens Kunstråds Musikudvalg kr. Driftstilskud, Aalborg Kommune Studenterhuset Tilskud, staten Tilskud, Aalborg Kommune, brutto Driftstilskud, Statens Kunstråds Musikudvalg kr. Driftstilskud, Aalborg Kommune fryd Tilskud, staten Tilskud, Aalborg Kommune, brutto Honorarstøtte Statens Kunstråds Musikudvalg Driftstilskud, Aalborg Kommune FOU-tilskud, A alborg Kommune kr kr kr. Aalborg Zoo Tilskud, staten Tilskud, Aalborg Kommune, brutto Statstilskud Driftstilskud, Aalborg Kommune Institutionernes årsegnskaber/-beretninger medbringes til mødet. Såfremt der ønskes kopi af disse, kan der rettes henvendelse til afdelingen for Kultur, Landdistrikter og Fritid. Årsberetning fra Musikkens Hus De samlede udgifter for Musikkens Hus var i 2014 på kr. og der var indtægter for kr. Skemaet nedenfor uddyber indtægtsgrundlaget. Musikkens Hus - tilskud og indtægter Beløb Aalborg Kommune, driftstilskud Kulturstyrelsen, driftstilskud Lejeindtægter* Koncertindtægter** Øvrige Indtægter*** * Lejeindtægter fra faste lejere og indtægter ved salsleje. ** Koncertindtægter er inkl. koncertspecifik fundraising herunder tilskuddet til Aalborg Opera Festival. *** Øvrige indtægter indeholder indtægter fra Musikkens Spisehus kr kr kr kr kr. kl Side 37 af af 856

41 I marts 2014 åbnede Musikkens Hus for publikum og de første 9 åbningsmåneder har været succesfulde. Musikkens Hus har i alt haft mere end besøgende, heraf mere end koncertgæster og over deltagere i rundvisninger. Der har i de første 9 måneder været afholdt mere end 240 koncerter og de har haft åbent i 255 dage samt været vært eller ramme for en langt række andre publikumsrettede arrangementer. Musikkens Hus har fået hul igennem og har fået mere end medieomtaler lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Musikkens Hus har i 2014 været vært for 4 store TV-shows med mere end 2 mio. seere hvilket er med til at sætte Musikkens Hus på Danmarkskortet. Musikkens Hus har i 2014 genereret et overskud på ca. 4.4 mio. kr. der videreføres til investeringer i driften i de kommende år. Der er en række faktorer, der har været afgørende for det flotte resultat. For det første har Musikkens Hus haft en stram økonomisk styring af driften, lavere udgifter til bygningsdriften end forventet, stor opbakning fra sponsorer og fonde samt gode publikumstal og succes hos Musikkens Spisehus. Alt i alt har 2014 været et flot åbningsår som sætter en meget høj standard. Årsberetning fra Aalborg Symfoniorkester De samlede udgifter for Aalborg Symfoniorkester var i 2014 på kr. og der var indtægter for kr. Skemaet nedenfor uddyber indtægtsgrundlaget. Aalborg Symfoniorkester - tilskud og indtægter Beløb Aalborg Kommune, driftstilskud Statstilskud Ikke-offentlige tilskud, entre, mm Finansielle indtægter har været et succesfuldt år for Aalborg Symfoniorkester. Endelig spillede Aalborg Symfoniorkester den længe ventede første koncert i Musikkens Hus. Indflytningen i den nye ramme har medført, at Aalborg Symfoniorkester i 2014 fik et samlet publikumstal på ca , en stigning på ca. 50 % i forhold til 2013 og mange flere end de aftalte Aalborg Symfoniorkester har i 2014 medvirket ved i alt 126 arrangementer (imod aftalte 189 det lavere antal er pga. aflysning af et projekt med skolekoncerter og nedprioritering af gruppekoncerter pga. stort pres i åbningsperioden). Som vanligt afholder Aalborg Symfoniorkester både symfoniske koncerter for voksne, unge og børn, kammerkoncerter, kirkekoncerter og sommerkoncerter. I samarbejde med Musikkens Hus har Aalborg Symfoniorkester haft stor succes med to nye koncerttyper Musikkens Miks og koncerter med filmmusik og film. Aalborg Symfoniorkester medvirker stadigvæk til en række kommunale begivenheder som fx Aalborg i Rødt og de åbner diverse konfe- kl Side 438 af af 856

42 rencer mv. i AKKC. Aalborg Symfoniorkester samarbejder ofte med andre institutioner i byen fx Platform 4, University College Nordjylland og Aalborg Event. En af de store opgaver for Aalborg Symfoniorkester er arbejdet med det pædagogiske område, hvor der afholdes gruppekoncerter på de nordjyske skoler og åbne børnekoncerter, samt andre tiltag rettet mod børn og familier. Aalborg Symfoniorkester har deltaget aktivt i Skoleforvaltningens arbejde med Folkeskolereformen var et fantastisk år for Aalborg Symfoniorkester, ikke nok med at publikumstallet steg med 50 % har de oplevet en stigning på 80 % af egenindtægterne (billetsalg mv.) Aalborg Symfoniorkester har dog genereret et underskud på ca kr. dette som en del af aftalen om at nedbringe egenkapitalen og hensættelserne så den afspejler den risiko, der er forbundet med orkestrets virksomhed. Årsberetning fra Skråen De samlede udgifter for Skråen var i 2014 på kr. og der var indtægter for kr. Skemaet nedenfor uddyber indtægtsgrundlaget. Skråen - tilskud og indtægter Beløb Aalborg Kommune, driftstilskud Statstilskud, honorarstøtte Billetindtægter Barindtægter Øvrige indtægter var et jubelår for Skråen, på trods af åbningen af Musikkens Hus var Skråen besøgt af ca publikummer til de afholdte koncerter, shows, Skråen By Night, Fredagsfesterne i Karolinelund samt fællesarrangementer og rundvisninger i Nordkraft. Specielt Fredagsfester var i 2014 en kæmpe succes. Skråens omsætning steg med 10 % i forhold til Skråen har i alt afholdt 430 arrangementer indenfor rytmisk musik, comedy, rundvisninger, markeder mv. Kravene om minimum 100 koncerter og mindst 40 præsentationer af lokale rytmiske kunstnere er opfyldt til fulde og Skråen er med til at skabe liv i Nordkraft. Udover rytmiske koncerter i Skråen blev der afholdt en række rytmiske koncerter I Karolinelund og i Multisalen samt en række comedy shows og scenekunst forestillinger. Skråen har som tidligere år samarbejdet med Aalborg Kommune om forskellige projekter fx skabelsen af Aalborg Festivals hvor Skråen har deltaget i udviklingsarbejdet af konceptet generelt men i særdeleshed med konkrete aktiviteter i og omkring Spejlteltet Paradiso. kl Side 539 af af 856

43 Skråen fortsatte i 2014 arbejdet med at understøtte udviklingen af Nordkraft og satsede derfor endnu mere på at udvikle fællessatsningerne i Nordkraft fx sommerkonceptet Costa Del Nordkraft. Skråen er i 2014 kommet ud med et overskud på ca kr. og har med udgangen af 2014 en egenkapital på ca. 2.8 mio. kr. der er hensat til ny hjemmeside, sikring af Fredagsfester, særlige arrangementer og dækning af eventuelt driftstab. Årsberetning fra Studenterhuset De samlede udgifter for Studenterhuset var i 2014 på kr. og der var indtægter for kr. Skemaet nedenfor uddyber indtægtsgrundlaget. Studenterhuset - tilskud og indtægter Beløb Aalborg Kommune, driftstilskud Statstilskud, driftstilskud Ikke-offentlige tilskud og sponsorer Indtægter ved entre, café, mm Diverse Studenterhuset har siden 2001 været udpeget som regionalt spillested og er derfor forpligtiget til at have en programprofil med fokus på musikkens kvalitet, vækstlagsbands og smalle genrer var hverken et skidt eller et godt år for Studenterhuset. De afholdte 159 præsentationer, hvilket er et godt stykke over de aftalte 135. Efter et fantastisk 2013 med publikumsrekorder (både i forhold til det samlede publikumstal og publikum pr. koncert) er hverdagen vendt tilbage. Antallet af publikummer er på faldet fra ca til ca (her er kun opgjort betalende koncertpublikum dvs. ikke deltagere til gratisarrangementer mv.). Det lavere publikumstal er et udtryk for flere ting: for det første er de forpligtiget til at 50 % af deres koncerter har max 100 publikummer, for det andet afholdte de 12 færre præsentationer end i 2013 og for det tredje bliver Studenterhuset i lighed med andre arrangører påvirket af ændringerne i spillestedgeografien i Aalborg herunder Musikkens Hus åbning, aktivitetsforøgelsen på 1000fryd og det øgede udbud af udendørsarrangementer i sommerperioden. Studenterhuset har i 2014 foruden deres egne arrangementer været medvirkende til Aalborg Metal Festival, fortsat arrangeret koncerter i samarbejde med 1000fryd og de har sammen med de øvrige spillesteder afholdt Northern Winter Beat for anden gang. På vækstlagsområdet er Studenterhusets scener på SPOT-festivalen i Århus og Reeperbahn Festival i Hamburg værd at nævne da de bringer den nordjyske musik ud af Nordjylland. Med Studenterhusets samlede programprofil lever de fuldt ud op til de målsætninger, der er beskrevet i aftalen mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Aalborg Kommune og Studenterhuset. kl Side 640 af af 856

44 Studenterhuset er et af de spillesteder på nationalt plan, der roses både i forhold til programprofilen og den professionelle drift. Studenterhusets økonomi er robust og selvom der i 2014 er blevet genereret et underskud på ca kr. grundet lidt mindre varesalg og en teknisk ændring i forhold til feriepengeforpligtigelsen er egenkapitalen på et fornuftigt niveau. Årsberetning fra 1000fryd De samlede udgifter for 1000fryd var i 2014 på kr. og der var indtægter for kr. Skemaet nedenfor uddyber indtægtsgrundlaget. 1000fryd - tilskud og indtægter Beløb Aalborg Kommune, driftstilskud Aalborg Kommune, FOU-midler Statstilskud, honorarstøtte Entreindtægter Indtægter ved café mm Øvrige indtægter fryd er i tiden i positiv udvikling og fastholder deres position som Aalborgs internationale spillested med fokus på turnerende udenlandske navne der ellers ikke ville komme til hverken Aalborg. De har i 2014 haft 215 åbningsdage, præsenteret 295 bands/acts på 116 koncertdage. De har i 2014 haft ca publikummer (betalende gæster og skønnet antal ved gratis arrangementer). Udover deres egne koncerter på 1000fryd har de i 2014 arrangeret koncerter i samarbejde med Studenterhuset, været medarrangør af Northern Winter Beat og samarbejdet med Springeren om koncerter i ubåden. 1000fryd har igen i 2014 arbejdet med at øge kendskabet til spillestedet hos de almindelige borgere i kommunen, hvilket har virket. Der har været en stigning i publikumstallet på ca. 20 % i forhold til fryd har i 2014 genereret et underskud på ca kr. hvilket skyldes en massiv investering i flere aktiviteter, fastholdelse af det høje kunstneriske niveau og arbejdet med at gøre 1000fryd synligt for den almindelige borger. Egenkapitalen er bundet i mursten så økonomien skal vendes. kl Side 741 af af 856

45 Årsberetning fra Aalborg Zoologiske Have De samlede udgifter for Aalborg Zoologiske Have var i ,9 mio. kr. og der var indtægter for 54,8 mio. kr. Skemaet nedenfor uddyber indtægtsgrundlaget. Aalborg Zoologiske Have - tilskud og indtægter Beløb Aalborg Kommune, driftstilskud Statstilskud Billetsalg (inkl. årskort og arrangementer Cafedrift (forpagtningsindtægt) Andet salg (omsætning zoo shop) Bidrag fra sponsorer og private Bidrag fra fonde (byggefonden) Projektmidler (Region Nordjylland) var kendetegnet ved en meget varm og solrig sommer, hvilket bevirkede, at Aalborg Zoologiske Have i løbet af få uger i højsæsonen mistede gæster i forhold til en normal højsæson gæster besøgte således haven i 2014 mod i rekordåret Det kunne desværre også aflæses på bundlinjen, hvor Zoo i 2014 endte med et økonomisk underskud på 1,1 mio. kr., hvilket af Zoo opfattes som et ikke tilfredsstillende resultat. Zoo forventer et overskud i størrelsesordenen 2 mio. kr. i I april måned 2014 åbnede Zoologisk Have for et nyt aktivitetsområde for hele familien, med blandt andet grillhytter, overdækket amfiscene, opholdsplateauer og naturlegeplads var også året, hvor Aalborg Zoologiske Have kunne præsentere en Masterplan for den fremadrettede udvikling af Haven Aalborg Zoo Den er udarbejdet i et samarbejde med det tyske arkitektfirma Dan Pearlman. Det er målet, at Zoologisk Have skal inddeles i en række tydelige geografiske områder. Det er en omfattende og ambitiøs plan, som vil kræve tilførsel af mange eksterne midler suppleret af kommunalt tilskud. Den vil blive igangsat i etaper, når den nødvendige finansiering er tilvejebragt. Også i 2014 har der været stor søgning til Zoologisk Haves skoletjenestetilbud. De to fastansatte og ene deltidsansatte underviste elever, hvilket er stort set samme niveau som det foregående år. Naturvidenskabsfestivalen blev for syvende gang i år afviklet i Zoo. Der blev i 2014 sat besøgsrekord idet knap elever og lærere tilmeldte sig festivalen, der blev afviklet i uge 39. kl Side 842 af af 856

46 Punkt 16. Regnskaber og beretninger 2014 for selvejende idrætshaller Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering, regnskaber og beretninger 2014 for selvejende/private idrætsinstitutioner. Beslutning: Til orientering. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 143 af af 556

47 Sagsbeskrivelse I Sundheds- og Kultirforvaltningen modtager følgende 13 selvejende idrætsinstitutioner, et kommunalt tilskud, der årligt er på kr. eller derover: AaB-Hallen, Løvvang Bowling Center, Hasserisparken, Vodskov Hallen, Skalborggaardhallen, Tylstruphallen, Nørresundby Idrætscenter, Ulsted-hallen, Båndbyhallen, Mou-hallen, Kongerslev Idrætscenter, Farstrup-hallen og Nibe Idræts- og kulturcenter. Hovedtallene i regnskaberne ser således ud: Udgifter Indtægter Over-/under- Samlet Kommunalt tilskud inklusive skud - = un- tilskud brutto/netto tilskud derskud AaB-Hallen Løvvang Bowlingcenter Hasserisparken Anlægstilskud Vodskov Hallen Anlægstilskud Agri Nord I. C Anlægstilskud Tylstrup hallen Nørresundby Idrætscenter Ulsted Hallen Båndbyhallen Anlægstilskud Mou Hallen Anlægstilskud 222 Kongerslev Idrætshal Anlægstilskud Farstruphallen Ekstra driftstilskud 201 Anlægstilskud 57 kl Side 244 af af 556

48 Nibe IKC Anlægstilskud Bemærkninger til regnskaber og beretninger: AaB-hallen AaB s anlæg (herunder hallen) indgår som en del af foreningen AaB af 1885 driftsregnskab. I 2013 var underskuddet på hallen og der var budgetteret med et underskud i 2014 på Foreningen AaB af 1885 betaler hallens underskud. Underskuddet skyldes merudgifter til vedligeholdelse. Løvvang Bowlingcenter Forskellen på mellem det Aalborg Kommune har udbetalt i tilskud og det Bowlingcentret har bogført som tilskud skyldes, at de konterer foreningernes egenbetaling som kommunalt tilskud. Underskuddet på kr. skyldes der er afskrivninger for kr. I 2013 var afskrivningerne på Hasserisparken Anlægstilskud på er ydet fra Facilitetsudviklingspuljen til etablering af automatisk adgangskontrol og lysautomatik. Hallen har bogført tilskuddet i Vodskovhallen Differencen i kommunalt tilskud på ca kr. (6.573,kr.) skyldes at betaling for en regning fra hallen til anden institution er betalt samtidig med udbetalingen af vores tilskud. Anlægstilskud på er ydet til udvidelsesprojektet Vodskovs Fremtid. Da projektet fortsat er under etablering vil tilskuddet først fremgå af hallens regnskab for 2015 AGRINORD Idrætscenter Differencen på kr. i driftstilskud skyldes konteringen af hallens andel af deltagelse i halinspektøruddannelsen. Anlægstilskud på er ydet til udskiftning af gulv i salen. Hallen har bogført som tilskud. Det skyldes at de har overført nogle af vore tilskudsmidler fra tidligere år til renovering af gulv i den store hal, da det først kunne laves når tilbygningen af klubhuset var afsluttet. Differencen har Aalborg Kommune bogført de år vi har ydet tilskuddet. Driftstilskuddet er i 2014 øget med kr. da SSK s nye klubhus blev taget i brug pr 1/7. Denne post er udgiftsneutral for Aalborg Kommune, da vi tidligere havde udgiften under kommunale lokaler. Nørresundby Idrætscenter Derefter er differensen mellem det tilskud Aalborg Kommune har udbetalt og det beløb Nrsb. I.C. har bogført som tilskud på kr.. Det skyldes at Nørresundby Idrætscenter, iht. aftale med SKAT bogfører ,- kr. af det kommunale tilskud som lejeindtægt fra/lokaletilskud til Nørresundby Boldklubs klubhus. kl Side 345 af af 556

49 Ulsted-hallen Differencen på kr. i driftstilskud skyldes konteringen af hallens andel af deltagelse i halinspektøruddannelsen (2 personer). Båndbyhallen Anlægstilskud på kr. er ydet som tilskud til udskiftning af tag samt renovering af gavl, efter anbefaling af AK Bygninger. Kongerslev Idrætscenter Anlægstilskud på kr. er ydet til omdannelse af Kongerslev IC Mou Hallen Ekstra tilskud på er ydet til afstivning mv. af hallens spær, da nogle af disse havde lidt skade ifm. stormen Bodil Farstrup hallen I begyndelsen af 2013 fik hallen besøg af en måleraflæser fra Aalborg Fjernvarme. Det viste sig at der var uoverensstemmelser mellem det faktiske forbrug og de aflæsninger der var registreret siden 2008, ligesom det grundlag effektberegningen var foretaget på if. Farstrup-Kølby s kraftvarmeværk indlemmelse i Aalborg Fjernvarmeforsyning var sat for lavt.. Det betød at der kom en efterregning for det faktiske forbrug på ,50 kr. samt en øget fast afgift årligt. Fritidsafdelingen har efterfølgende i samarbejde med hallens formand, Energicenteret og Aalborg Fjernvarmeforsyne, lavet en afdragsordning for merforbruget, samt iværksat foranstaltninger der vil nedsætte den faste afgift betragteligt. Aalborg Fjernvarmeforsyning forventede inden sommerferien 2014, at kunne oplyse den fremtidige effekt afgift, således at vi kan beregne hallens fremtidige fjernvarmeforbrug. Det har desværre vist sig, at der fortsat er korte tidspunkter (ca. 10.min) hvor måleren viser en meget høj effekt, hvorfor der endnu ikke er beregnet en endelig fast afgift. Parterne arbejder på at finde årsagen. Der blev i 2014 udbetalt i ekstra driftstilskud til betaling af restancen. Anlægstilskud på er ydet til udskiftning af indgangsparti. Nibe Idræts- og Kultur Center Anlægstilskud på ,75 er ydet som tilskud til udskiftning af tag, efter anbefaling af AK Bygninger kl Side 46 af af 556

50 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Regnskaber selvejende haller 2014.pdf kl Side 547 af af 556

51 Punkt 17. Integrationsrådets feriekoloni Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der bevilliges kr. af Integrationsrådets konto til afholdelse af feriekoloni for økonomisk vanskeligt stillede familier med flerkulturel baggrund. Beslutning: Godkendt. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 148 af af 356

52 Sagsbeskrivelse Integrationsrådet søger midler til afholdelse af udgifter til transport, aktiviteter og forplejning mv. under 2 feriekolonier for vanskeligt stillede familier med flerkulturel baggrund. Formålet med kolonien er at give familierne mulighed for at have en række fælles oplevelser. Der har de seneste 6 år været gennemført feriekolonier. Målgruppen Målgruppen er økonomisk vanskeligt stillede familier, der pga. deres økonomiske situation ikke har mulighed for selv at give deres børn sommerferieoplevelser. Udpegningen af egnede kandidater til kolonien sker fra skoler, dagsinstitutioner, fritidscentre og familiegrupperne. Feriekolonierne er udelukkende et ferietilbud dvs. at det deltagende personale ikke laver observationer eller tilbyder behandling under opholdet. Dog giver formen for samværet anledning til mange uformelle samtaler mellem personalet og de deltagende familier om f.eks. børn og trivsel, kønsroller mv. Kolonierne i 2015 Der afholdes to kolonier en i Hou for 7-8 familier fra Nord og en i Grønhøj for 8-9 familer i øst. Denne koloni er særligt rettet mod enlige forældre. I alt vil ca. 65 voksne og børn deltage i kolonien. Kolonien er gratis for familierne. Erfaringer fra de sidste kolonier Sommeren 2014 blev der afholdt to kolonier; en for familier i område Øst og en i område Nord. For begge kolonier udtrykker de deltagende familier stor taknemmelighed for at kunne deltage. De har mulighed for at give deres børn oplevelser, der ellers ikke vil være økonomi til. Der dannes på baggrund af kolonierne netværk mellem familierne netværk der fortsættes efter kolonierne. I bilag ses den samlede evaluering af de to kolonier i Økonomi Budgettet for de to kolonier er på i alt kr. Hytterne stilles gratis til rådighed. Aktivitet Budget Bus til og fra koloni + Fårup Sommerland Fårup Sommerland inkl. frokost/is Andre aktiviteter/udflugter Fotobog til familierne Brændsel 3 minibusser Fødevarer + diverse husholdning Køb af 2-4 autostole til små børn Forbrugsudgifter koloni Grønhøj Forbrugsafgifter koloni Hou I alt Forvaltningen foreslår, at Sundheds- og Kulturudvalget bidrager med kr kr. til hver koloni jf. tidligere år. Midlerne frigives fra de afsatte midler til Integrationsrådet. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen bidrager med personale til kolonierne samt den øvrige finansiering. kl Side 249 af af 356

53 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Evaluering af feriekoloni 2015.docx kl Side 350 af af 356

54 Punkt 18. Status på måltal for medarbejdere med ikke-vestlig bagggrund Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget tager orienteringen om status for måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund til efterretning. Beslutning: Til orientering. Udvalget anmoder om, at Aalborg Kommunes PL-gruppe (personaleledelsesgruppe) drøfter status mhp. en handleplan til at øge antallet af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 151 af af 356

55 Sagsbeskrivelse I Trepartsaftalen i 2007 blev det aftalt, at de danske kommuner alle skal formulere måltal for hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Formålet med måltallene er, at indvandrere/efterkommeres andel af den enkelte kommunes ansatte i videst muligt omfang kommer til at afspejle det omkringliggende samfund. Byrådet skal årligt orienteres om status på måltallene. Aalborg Byråd godkendte 16. juni 2014, at Aalborg Kommunes mål for andel af medarbejdere med ikke vestlig baggrund er: Andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund skal svare til samme andel i Aalborg Kommunes samlede arbejdsstyrke. Arbejdsstyrken defineres som borgere i alderen år. Mål for andel Siden sidste år har Danmarks statistik ændret i opgørelsesmetode, det er derfor ikke muligt at få et tal for kommunernes arbejdsstyrke for Nedenfor ses udviklingen i andelen med ikke vestlig baggrund ifht. arbejdsstyrken i de senere år. Aalborg Etniske danskere Indvandrere/efterkommere vestlig baggrund Indvandrere/efterkommere ikke vestligbaggrund Arbejdsstyrke total Andel indvandrere/efterkommere ikke vestlig baggrund (Danmarks statistik) 4,01 % 4,16 % 4,21 % Som det ses af ovenstående tabel, er det en mindre stigning, der har været i årene i andelen af Aalborg Kommunes arbejdsstyrke, der er indvandrere/efterkommere med ikke vestlig baggrund. Derfor anvendes 2013 som sammenligningsgrundlag i manglen af sammenligningsgrundlag for Målet for andelen af medarbejdere i Aalborg Kommune der er indvandrere/efterkommere med ikke vestlig baggrund for 2014 er således 4,21 procent. Status Antallet af medarbejdere der er indvandrere/efterkommere med ikke vestlig baggrund opgøres på fem hovedområder; Administrativt område Børn og ungeområdet Teknisk område samt service Undervisningsområdet Ældre, Sundhed og handicapområdet Nedenfor ses en oversigt over andelen af medarbejdere ansat i Aalborg Kommune, der er indvandrere/efterkommere med ikke vestlig baggrund. kl Side 252 af af 356

56 Andel af medarbejdere ansat i Aalborg Kommune, der er indvandrere/efterkommere med ikke vestlig baggrund Årstal Administrativ Børn og unge Teknisk samt service Undervisning Ældre, sundhed og handicap Samlet andel ,8 % 2,6 % 9,0 % 2,0 % 4,2 % 3,5 % ,7 % 2,5 % 9,8 % 2,0 % 3,9 % 3,5 % ,8 % 2,6 % 9,4 % 1,6 % 4,1 % 3,5 % ,3 % 2,6 % 9,3 % 1,9 % 4,0 % 3,6 % (Danmarks Statistik) Andelen af medarbejdere der er indvandrere/efterkommere med ikke vestlig baggrund er meget forskellig for de enkelte fagområder. Der er mange på det tekniske og på ældre-, sundheds- og handicapområdet, mens der er få på børn- og ungeområdet, det administrative område og særligt på undervisningsområdet. Samlet set er 3,6 % af Aalborg Kommunes medarbejdere indvandrere/efterkommere med ikke vestlig baggrund. Derved er Aalborg Kommunes mål om en andel på 4,21 % ikke nået. Tidsplan Magistraten 3. august 2015 Aalborg Byråd 17. august 2015 kl Side 353 af af 356

57 Punkt 19. Orientering Mads Duedahl orienterede om uddelingen af årets Reumert-priser. Bente Graversen orienterede om NTs forventede budget for Mikkel Grimmeshave orienterede om kommunikationsarbejde i forhold til ugeaviserne. Beslutning: Til orientering. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 154 af af 156

58 Punkt 20. Eventuelt Beslutning: Intet. kl Side 155 af af 156

59 Punkt 21. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 156 af af 156