Den nye Shabnin4. Ellevte KaPitel DEN NYE SKABNINGS PAASKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nye Shabnin4. Ellevte KaPitel DEN NYE SKABNINGS PAASKE"

Transkript

1 Den nye Shabnin4 de alle var blevet dsbt. od at deres Daab bete(nede eller symboliserede Dsden, soi vi i det foregaaende har set For at vise dem det urimelige og uholdbare i det nye Standpunkt sporger han dem derpaa, hvad der da kunde "*r" Hen"igten iecl "11"r Fordelen ved en "aadan[nd- vielse til Dsdeu. som deres Daab indbefattede, hvis den nye Lere om, ut {. dsde slet ikke opstaar, var -sand De havde indviet sia til at vere Lemmer paa Kristi Le{eme, til at de m1d hverandre os for hverandre i Samlund ned l{ristus o( til s"aledes at vere dode rned ham oe som Lemmer paa hans Legeme blive Dele al det sbie Forsonin ttoller lor den dode Yeden' lotdi de haabede oaa. deo ioria-ttede Opstandelse' Aoosteler.s Bevisfarelse gaar ud paa, at den klistne Lgre staar eller lalder soa et Hele. Hvis der ikke er nofen Opstandelse fra de dode, da er ogsaa de sorl rr "hensov.t i Krisl.us, Iortabt - saavel som den ovrige \rerdeu, llen hvis dette er Tilfeldet, og der ikke er noget flemtidigt Haab, hverken for Menigheden eller lor Verden gennem Menigiheden, hvorlor skulde vi da indvie vort Li" til Dsdeu? Vi er dobt til Dodeo med Kristus, dshrt for de dsde, Ior at vi senete hen maa hlive lorenet med ham som Verdeos Livgiver - Abrahamsseden. ooo Ellevte KaPitel DEN NYE SKABNINGS PAASKE.lEgyptens Treldom og Udfrielsen derfra i Forbillede og Modorreoe. - 'ue l6rslef6dt s Menighed," - Skont mange, dog kud eet ts-roil, - Mirdemaaltidet bor stadig leires. - Hvem dcr kan deltaee deri.._ Hvern der katl betiene derved. - Tien stens Order, _ Uddrag fra McCliatocls og Strongs - -.Ogs-aa- nort-paasheldm er slaltet, nemlig Ktislus. Derlo4 lad -os-holde Heltitl, thhe med -gammel Surdeig, ei hellet ned,sle-theds og Ondshabs Surdiig, nen med henheds og Sandheds us5'rede Btod." - Ko;inthier 5:?. 8, EM.IE RK ELSE SV, RD I GT iblandr de Forord- L,, nin er, som gialdt for det forbiltedlige Israel, var Budet om Paaskefesteu. Denne blev hvert Aar fejret i en Uge begyndeade med den lemtende Dag i den fsrste Maaned. Set i det store og hele tjente den til Minde om Israels Udfrielse fra, gyptens Traldom. Men i en serlig Forstand mindedes man derigennem, at de fsrste- Isdte blandt Israelitterne var blevet skaanet, medens Dodens EnSel slog. gypternes forstelsdte, hvilken Omstandighed Io! origt var den sidstc Aarsag til. at Farao endelig lod det undertrykte Folk drale bort til Friheden. Dette, at Dodsengeleu saaledes forbigik Israels fsrstefodte, blev Forlsberen til hele FolLets Udfrielse ved Over angen over det rsde Hav,.illed fuld Foje blev denne vigtille Begiveohed fejret ai Israelitteme som paa det oojeste sammelknyttet med selve Nationens Tilblivelse. Erdnu dea Dag i Dag er dette Tilfeldet iblandt Jaderne. De, d.er horcr til deu nye Skabning, inleresserer sig ior dette som for alt andet, der har at litre med deres himnelske Faders Planer og Gerdnlier i 509

2 510 Den ryyp Shabring Forbindelse med det lorbilledlige Folk, Israel efter Kodgl saavel som med hele ivlenneskeslegten, Men de nye Skabninger trerer er endnu dybere Interesse for' hvail der dengang lorepik i "4 ypten, i Betralitning af at Herren har aabenbiret lor dem den Hemmelighed, at det' der skete med Israel, skulde tiene som Forbilleder paa og Sky[ger al langt storre Ting, som Cud vilde udlore med det aandelide lsrael - den nye Skabuing. Mecl Heoblik oaa disse Ting siger Apostelen, at 'det sielelice Menneske forstaar ikke hvad der horer Guds Aand"til: thi de er ham eo Daarskab og han kan ikke erkende dem; thi de bedommes aandeligt. Meo os aabenbarede Gud det ved Aandea,n (1 Korinthier 2:14'10.) Gennem Apostlene har Gud givet os saadanne Nsliler, som Eor det muligt for os ved Aandens VeiledninE at forstal Guds Dvbder. En Nogle af denne Art lindes i den Tekst, d"r staar som Indledning til dette Kapitel. Naar vi lorlolger Apostelens Antydnin{ videre, ser vi klart, at Israel efter Ksdet tjente som Forbillede paa hele Guds Fotk - alle dem, der lige indtil Slutniogeo ai Tusindaaret skal blive hans, medens,legypterne fremstillede Guds Folks Modstandere med Satan til Fyrsle. Modbiltedet til Farao, Eadvidere var Farztos Tienere og Stridsmaend Forbilleder paa de laldne EnSle saavel som paa de Mennesker, der har {orenet sig rned Satan til Modstaad mod Herren og hans Folk - den nye Skabtriug og Troens egne i Almindelighed. Ligesom Israels Folk leengtes ef{er Befrielse og slonnede under Slavelogedernes Pisk, men var ude af Stand til at beiri siq selv oa derlor aldrig vilde vzere sluppet bori ire Egypte.n"s Aag, om ikke Herren var traadt til og havde opreist Moses til dets Belrier, saaledes er det opsaa med Menneskeslee$ten nu i Tiden. Skabningel sukker oa er lilsammen i Smerte paa Grund af det Aa{, so; denne Verdens Fyrste og hans Folgesvende Synlen og Dsden, har paalagt den. De man$e Millionet tr{enoeskj len{es elter Frihed fra deres egne Slmder Dens Daab 511 of, Svapheder o( fra Straffen lor disse - Smerte og Dod. Men kun Cud kan hjelpe dem' De er magteslose i sig selv, Nogle laa keernper vel en iheerdig Kamp og opnaar opsaa noaei, Dod kan de ikke blive Irie. Hele Adams SL t er i T.*lio. under Synden og Doden. Dcr er kuu Haab for den hos Gud, der har lovet ai sende den modbilledliqe Moses og befri Folket i rette Tid - fare det over "del rode Hcv. der er et Symbol paa den aldsrt Dod, hvori Satan og alle de, der har sluttet sig til ham, for eyidt skal blive odelagt, ligesom Farao og hans Herskarer {ik uader i det bogstavelige rode Hav, Herrens Folk skal ikke blive skadet af den anden Dsd. I det loreliaaende har vi givet en Fremstilling al Hovedbilledet; men i det od.o- "tt Del at det fddes der et andet sserligt Billedel der ikke har at g6re med Menneskeslegten i Almindelighed og dens Udlriels lra Syndens og Dodens Tru"ido-, rien kun med en serlig Klasse ai den - de Isrstelsdte. Som et Modbillede til Israelitternes Isrstefodte taler Skrilten om ode Isrstefodtes Merighed, som er indskrevet i Himleneo - de nye Skabninger. I Forbitledet indtod de isrstefodte en Stilling, idet de var Arvingerne. De blev ogsaa underkastet en serlig Prove lorud for deres Brsdre, Fo_r Udgangen var dt udsatte for Dadsfare, og elter Udgangen fik de en sarlig Gerning at udlore -i Forbindelse med den almindelige Befrielse, idet de e{ter Udvekslin en mod Levi Stamme kom ri! at ud{ore e! serlig Klasse. De blev adskilt lra deres B:adre odmaa{te tuldstandig opgive deres Arveret til Landct. for at dc ilslge Guds Plan kunde blive Lerere lor de svri e_ Levi Stamme er tydeligt nok et Forbillede paa T-r.oens egde, Disse atter ved de lorelobige }<olgelige Praester, der maa opgive al Arveret til de jorclis-he Ting til Fordel lor deres Brsdre lor senere at blive MedleTmer ai det virkelige kongelige Presteskab, hvis Ypperstepreest er Herren, og som" skal velsigne,

3 Den nye Shabnlng regere over o{ undervise Verden i Tusindaatsriget, Ligesom Israele lsrsteladte i,2e{ypten var udsatte for Dsdslare, men blev forbigaaet og derelter blev {iort til et PrastesLab, idet de gav Alkald paa den iordiske Arv, saalede er nu de modbilledlige farstelodte udsatte for den andeu Dsd, idet de faar deres Prove til evigt Liv eller evig Dsd forud lor de ovrige ai Menneskeslagten, Ved deres Genlosers Fortieneste er de oversaaet lra Dsdeu til. Livet, Idet de bliver meddelagtige i deres Herres Naade, giver de Alkald paa eller opolrer meil ham deres iordi&e Arv, deres lordiske Lod, det jordiske Liv, for at faa Adgang til Himmelen og det himmelske Liv, Medens altsaa Medlemmerne al ile fsrstelodles Forsamlin, de nye Skabninger, alle dsr som Mennesker og med Heo"yn til de iordiske Ting synes at laa Glip al og {ive Aikald paa mere end de andre, bliver do{ netop de lorbigaaet af eller reddet fta Doden, skont det naturlige Menneske ikke forstaar det saaledes, Som kongelige Prester vil de engaflg blive delagtige i deres Ypperstepraests. re, Heder og Ulorkrenhelighed' De, der saaledes bliver lorbigaaet i denne Evangeliets Tidsalders NattevaEt, for Tusindaarsrigets ltlorlien gryr, og Sol gaar op, skal vsere Fsrere lor Herrens Her og bringe den ud lra Synileas og Satans Treldom. Dette sternmer nsie overeos med, hvad Aposielen sieer i Romerne 8t22, l9r "Thi vi ved' at hele Skabningen tilsammeu sukker og er tilsammen i Veer indtil nu. Thi Skabningens Forlengsel venter paa Guds Bsus Aabenbarelsen - venter paa, at alle de Isrstefadte skal vare blevet lorbigaaet ved den Isrste Opstaudelse, Opstandelsea til.ere, Hader o{ UIorkrankelighed. Men der er en anden Side ved Forbilledet, som vi maa legge til. For at de fsrstefsdte i Forbilledet kunde blive lorbigaaet og Herr ns Folk belriet, var det nodvendigt, at Paaskelammet Isrst blev sl&gtet, at dets Blod blev stenket paa Huseues Dorstolper o{ Karmeae 1 I I q tl bens Paaske over Detrene. oe at dets Ksd blev spist om Natlen sammeo med bit.e Urti". og,r"yr"t Brsd' Hvert enkelt Hus i -o"" lsrael fremstillede d"nn" Maade Troen5 Husstand'.g h""j ""k"ft Lun uu, et Forbillede paa det Guds Lam' dir borttager Vetdeus S1md, medens den fsrstefsdte i hver enkelt Fa-milie betegaeie Kristus, Hovedet og LeEemet' den oye SkaCning. be bitre Urter tremstillede billedligt den aervareudeiids Prsvelser og BesvnerliSheder, der tjener til saa Ilellet mere at skzerpe de troendes Appstit ouer lor Lammei oa a.i utvt"d" Brod' Hver Husstand for sig skulde spise med Stiv i Haanden od omgiordet til eireise.o- "t Fo.bill.d" paa, at de modbilledlige Jorstelodie og Troers Husstand i Lsbet ai Evangeliets Tidsalder skal spise ai Lammet som Pil rimme og Iremmede, der forstaar, at de er under Syndens og Dsdens Traldom og sosker al Herren at blive fort ud til Frihecl fra Syndeo og Fordervelsen' Hertcls Nadver' I Overensstemmelse med at det forbilledlige Paaskelam blev slagtet paa den liodende Da{ i den - Io-rste Maaned, den Dag der $ik lorud lor de syv Paaskelestdage, som Jodern-e lejrede, maatte o{lsaa HErren som det -odbill"dtige Paaskelam, det Guds Lam, der borttaser Verdens Synd, ilo paa ilenne samme Dag. Det var umuligt ioi Herren paa nolien ande! Tid at alslutte det Oller i Doden, som han var tregyndt at frembere' da han 30 Aar gammel blev nedsenket i Daabeo til Doden, Af den Grund var det, at Joderne, skont de ruaoee GarEe forsoete at [ribe ham. ikke kunde komme tll ai leege Haand paa ham, Iordi hans Time endnu ikke var koomet, - Johannes 7:8, 30, Lioesom Jsderne hav<le faaet Belalin til al udvelge Ollerlammet paa den tienile Dag i den Isrste Maaned oo tape det lnd i Huset, saaledes fremstillede ogsaa Hirren sic paa denne Dag lor dem. da han tem DaEe fsr Paasken red ind i Byen paa et Asen, medens 17 SFD

4 511 bcn nye Skabnitg Mengden raabte r.hosan-la, Davids Soo! -Velsignet u*."-6"o, son kommet i Herrens Navn!' 'Han koo til sit efet, o haus e ae [Landsmand] tog ikke imod ham. Men sai manlie som [enteltvis] tog imod-ham' dem gav han tttugt-tit "t vorde Guds Born'" Folket forkajede ham oznnesr sine Ledere i Stedet for at tade imod ham -oc Eiorde derved lelles Sag med Midstanderen. Doj skal ved Guds Naade den nye PaSts Blod ogsaa b-tive virksom for Jakobs Hus saavel som lor alle-^ndre, der snsker at komme i Harmoni -"a Gu,l. l.'"t ul alle blive dela$tige i Lammets Fortieneste. Men Joderne a{slog dengang at eede a[ det rnoatitt"aiie" l-urn. De gik deived Glip af Leiligheden til ui ttiu. "t iott a{ Iorsiefsdte, et kongeligt Preesteskab' "i h"lfiar faf., det serlige Messiaslolk. De gik Glip- af Leiliphe-den til at paa ouer og blive Medlemmer at den "Skubnioo ou" mej overflodigt Liv i Heder, 'Ere og Uio.k.eo.k"fih"d. Til vor Glade laeser vi imidlettid aniletsteds i "Skriften' at de senere vil faa eo herlig Leilighed til at tade irnod Guds Lam, til at ade ai oo'ti]eene sic hans- Kod, hans Fortieneste, os derved,.,id", "H"tt"i oe hans lto{aste Brodres det aandelige Israels, de modbil-ledlige forstelodtes Ledelse konrme ud lra Syndens og Dsdens Treldom. - Romerne ll 1l-26' Ved Slutningen af Herrens Virksomhed, paa den fjortende Dag i den Isrste Maaoed, oi den Nat, da han bleu forruudi, og derlor olisaa paa den Da{, da han dsde. Ieirede hau satnmen med sine Disciple Jodernes Iorblil"diig" Paaske, idet han {illige med de tolv aad det lorbilledlige Lam' der lremstillede ham selv og hans eoet Olter foi Verdens Synder' ved hvilket dct alene ei mulipt at opnaa Frihed os Naade som Guds Born Den isliske Maade at regne paa' ifolge hvilkeu hver Dad bedynder, ikke ved Midnat' men om Altenen, Isrte det-med" sig, at Herren kunde ede denne Nadver Aftenen tsr sin Dsi o dog alligevel paa den samroe Da! Herrea havcle ojensynlig ordnet alle Israels Anliggender paa er bens Paashc 313 saadan Maad, at de svarede til de l[odbilleder, som de skulde betegne. Som Joder, der var fadt under Loven' paahvilcde der Herren og hans Apostle den Pli Lat d-eltage i det Iorbilteillige fraaltid paa deb rette Tid Elter at de havde ny"dt deo isdiske Nadver, bavde spist Lammet sammen med usvrel Brsd o$ Urter og sandsynligvis o saa, som det var Skik, havde drukket af Vintreets Frugt dertil, tog Herren en Del ai det usyrede Brod o{ af Vintreets Frugt, {er var blevet tilba$e lra den jodiske Nadver, Forbilleilet, o indstiftede for sine Disciple og for hele Meuighetlen, som de repleesenterede, noget IIl' der hos dem i Egenskab al det aandelise Israel, de fsrstelsdtes Menig[eit, ileu nye Skabniog, skulde trede i Stedet lor oe allsse del jodiske Paaskemaaltid. Herreo indstiltede ikke et nyt og starre Paaskeforbillede, Dette Forbillede var nu ved 4t blive opfyldt og kunde derfor ikke leneere fejres ai dem, der tog imod Oplyldelsen. Henen var ved at blive slag,tet som det modbilledlige Lam, ligesom ogsaa Apostelen siger i den Tekst, det indleder dette Kapitel "Vort Paaskelam er sla{tet, nemlig Kristus," Ingen, der anerkender Kristus som Paaskelammet og derved antager Modbilledet i Stedet lor Forbilledet, kan have Ret til at tilbetede et iorbilledligt Lam og ade del til Minde om den forbilledlige Befrielse. Det eneste rigtige for alle dem, der tror paa Jesus som det sande Paaskelam, er at bestenke Hiertets Dorstolper med hans Blod og have "Hjerterne ved Bestankelsel reuset lra en ond Samvittighed. - fia Fordsmmelsen, idet de forstaar, at deres Synder er sonet og lorladt ved hans Blod. De maa ede eller tilegne si{ deres Genlssers Fortieneste, han, der som Menaesket Kristus Jesus gav sig selv til elr Genlosnirgsbetaling for alle. Ved Tro maa de blive delagtige i denae Fortjeneste og forstaa, at ligesom deres Synd blev lagt paa Herren, og han dode lor deln, bliver ogsaa hans Fortieneste og '17'

5 516 Dea nye Shabnin4 Reuerdi hed tilregnet dem Dette eder eller tilegoet de sid ved Troen. NIar nu altsa" Herrens Nadver traadte i Stedet lor Paaskenadveren. m"o ikk".'"t et hoiere Forbillede, el[er- "om Modbilledni i.l1 Gang begyndte, hvad betegnede den da? Jo, den "kuld" utt" et Minde om Modbilledet' Ior at Herreus Ett"JrtA"t" skulde ihukomme Begyndelsen til Oplvldelsen af d1n modbilledllge Paaske' Dl,-der tao., imod Lammet og paa d u omtalte M""d" -ioalt'luns Dsd for os, tjlkendegiver altsaa derved. at de venler paa den lotiettede Belrielse ai Guils Bgrn, hvilket indbetatter' at de, der verdsatter og med Eliertanke feirer dette Minde, ikke er af Verden' sliont de er i Verden, men at de er lremmede o$ Pilgii^.", a"" soger bedre Forhold, hvor de ikke mere if.uiu*r" uod"r"syndens og Dodens Herredomme i Sor! op Treldom. De Iaar Del i det sande, ilet modbilledlige,rivrede Brsd. De ssger at skatfe sig dette i dets Rerhei uden rnenneskelige Teoriers,,4rgerrigheds og Egen' kerlioheds SurdeiA, {or at de maa vere sterke i Herren og hins Veldes kralt De nyde! ogsaa af-de bitre F-orfolgelseus Urter i Overensstemmelse meil Mesterens Old, it Tieneren ikke er over sin Herre, og at naar han selv blev lorhaanet, forlulgt og forkastel, maatte de ven'te en lignende Behandlinf, lordi Verden ikke kender dem, ligesom deo ikke kendte ham. Ja, hans Vidnesbyrcl lydeir ligeireo, at in$en kan vere antagelige for ham, od.t ni deres Trofasthed paadraser dem Verdens Flendskab. "Alle de, som vil leve gud{rygiigt i Kristus Jesus, skal lorfolges,n "Salige er I, naar man haaner og forlolger eder og lyver eder alle Haande oadt paalor mi; Skyld. Gled og lrvd eder; thi eders Lso sial vere stor i Himlene'o - Mattheus 5:11, 12; 2 Timotheus Det Mindemaaltid, Herren indstiltede, va! som oven- Ior lremfsrt et nyt Symbol, der var opbygget paa og knyttet iil det ganle Paaskeforbillede' Dog var det ikke Dens Paashe 517 en Del af dette, eftersom det var til Ihukommelse ai lvlodbilledet. Vi leser:,han tog Brsdet, takkede oe brsd det o{ saade: Dette er mit Legeoe, som er lor eder ldette fremstiller mi, det modbilledlige Lam, det er et Billede paa mit Ksdl: 8or detle lil min Ihukommelse! Herrens- Hensilit var- oiensynlig den at slaa fast over for sirc Efterfil{ere, af han var det modbilledlige Lam ior de modbilleitide fsrstelodtc og Troens egne. Udttylld<el >'got dette-t,l nh lhukommelsen indbefatter, a1 det nye lvlaaltid lor hans Efter{olgere skulde indtage det gamles Plads, idet dette faldt bort ved Oplyldelsen detaf. "Ligesaa tog hao ogsaa Kalken efter Altensmaallidet og sagde: Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod. - det Blod, som bese{ler den nye PaCt. "Gor dette, saa ofte som I drikker det, til min Ihukommelse,n Vi maa ikke lorstaa det saaledes, at der heri ligger noliet om, at de skulde g6re det udelr Hensyn til Tid og Sted. Det betod blot, at naar Kalken og det usyrede Hrod fra da af blev brugt Ior at lejre Paasken, skulde de hver Gang betragte det som en lhukommelse af Modbilledet os ikke ai Forbilledet. Lige saa lidt som det vilde have veret lovligt cller beretl.i$et at leire Paasken paa en hvilkeo som helst anden Tid end den, Herren havde bestemt, vilde dct!.ere rigtigt at feire Modbilledet paa no{len anden Tid end paa Aarsilagen Ior dets Indtreden, - 1 Korifihlet 11: Apostelen tillojer: 'Thi saa olte, som I ed,et d.ette Brad og dnl{<er Kolhen, lotkytd,er I Herrens Dsd. indtil han kommer." (1 Korinthier 11;26,) Dette viser os, at Aposteleq klart forstod, at lra da ai maatte den aarlige Paaskelest laa en helt ny Betydniu{ Ior alle Herreos Elterfolgere, idet det brudte Brzd lremstillede Herrens Legeme og Kalken hans Blod, Sksnt denne nye Skik ikke blev paalagt Ivlenigheden som er Lov, o{ der ikke blev knyttet nogen Straf til Forssmmelsen ai dens lasttagelse, vidste dog Herren fuldt ud, at alle de, der satte dere.s Lid til ham o{ i haln saa det

6 518 fun nye Shabning modbilledli{e Paaskelam,.ad vilde -Glade Iejre lhukommelsesmaaltidet- som han havde aotydet ovet lor dem, Og saaledes "" d"t "nd"tt Troen paa Qenlosninfen finder s"tadig sit U<ltryk i delte erkle Minde' "indtil han kommer^, I ikkn bio, indtil Herrens parousis eller Nerverelse i denne Tidsalders Hosts Be{yndelse, men indtil hans trofaste een efter een i deone hans pcrousio er blevet r".l"i li"- til ham paa den anden Side Forhenliet for der i en endnu fyldigere Grad a[ vare med til at drikke den nve Vin i Riget. "Fordi der er eel Brsd, er vi rnang eel Legeee,',Velsionelsens "giiil Kalh som oi uelsiener' q den ihhe Sam' t r"i';i"k-r:i"ii Det Brod' son oi brvder' et det ihhe. Samlund med Krisli L'Eeme? f orcli cler er e?t Eroo' 8t vr,iii'ei"""i'l"cz^i, thi;i ladr olle Del i det ene Btod " - I Korinthier l0: 16. l?, Under den hellige Aands Veilednin{ Iremsetter Aoostelea her eo andea Tanke med Hensyn til det Miodenaaltid, der blev indstiltei af Herren' Han uegter ikke. men bekrelter iuldt ud, at Brodet forst og lremmest bete per Herrens brudte Legeme, der blev opolret for vor Skvld, od at Kalken Iremstiller hans Blod, der besegler Tilgivelsen al vore Synder' Men yd,erligere viser han, at vi som Medlemmer af Menigheden, Lemmer paa Kristi Le{eme, dc fremtidige forstelodte, den nye Skubnioq. bliir delaetige med Herren i hans Dsd' delagti e m"d ham i hans Ofler, og at en Del af vor Pagi eiar ud paa, sorn han andetsteds erklarer, at udfvlde, hvaa der {attes i Kristi Trengsler' (Kolossensetne l:24) Tanken er ilen samme som den, han udtrvkker i Ordeae:,Vi blev dabt til [ind i] hans Dsd n li.deos altsau Herrens Ksd var det Brsd, der blev hrudt for Verden, bliver de troende i Evan$eliets Tidsalder, de trofaste, de udvalgte nye Skabnioger regnet som Dele al dette ene Brsd, som Lemmer paa Kristi Ledeme. O{ derlor skal vi, idet qi bryder Brodet os sa;ledes ihukonmer Herreos Otfer lor os, yderligere Dens Paashe 519 iorstaa, at det tillige betegner Brydelsen eller Opotrinsen al hele Menigheden, af alle dem. der har indviet sig til at dg med ham, til at blive brudt med ham, til al have Samluod med ham i hans Lidelser. Det er netop, hvad der lidder i Ordet Samfund. Naar vi hvert Aar ]eirer Mindemialtidet, skal vi ikke blot tenhe paa, at Herrens Ofler Ior vore Synder er Grundla ei for alt vort Haab, men vi skal samtidig geroplire og lorny, vor Indvielse til at do med ham for ogsaa at leve. med haru, til at lide med ham for ogsaa at regere m d ham, flvor storslaaet oi omfattende er ikke Betydningen af dette llaaltid! fi setter ikke Slmbolernc i Stede.t for Vrkeligheden. lntet kunde ligge Herrens I anke lternere, og intet kudde somme sig daarlifere for os, end at vi skulde Sore dette, Hjerteiamfundet med ham, vorl Hjertes Tilegnelse al ham, Samfundel med de ovrlge Lemmer paa hans Le eme og den fulde Forstaaelse af B"etydningen ai, vor Pagi o^ bff", er de! virkelige samlund, som vi holder fast ved Dag efter Dag Aaret i{iennem, om vi er trofaste, idet vi hver Dag bliver brudt med Herren o bestandig tilegner os hans Fortieneste, hvorved vr vokser os starke i ham o{ i hans Veldes Kralt. Hvor velsignet bliver det ikke tor os saaledes at fejre Miudemaaltidet! Hvor vil ikke vort Hierte brende elter at vokse i Naade og Kundskab, efter mere at faa Del i den Tieneste, hvortil vi blev kaldet. ikke blot hvad Nutiden, men ogsaa hvad Fremtiden an{aar! -{an 1il _lesge Merke til, at Apostelens Ord ogsaa omfatter Kalken, som vi tak&er for:,er den ikke Simfund med Kristi Blod?" Hvor slor er ikke denne Tanke. at de virkelig indviede, den trofaste lille Hiord. den nye Skabninf, i Evangeliets Tidsalder har veret Krislus i K6del o at deres Lidelser, Provelser, Vaaere og Dod, hvem_ Herren har antaeet som Lemmer paa sit L-eSeme i Kodet, regnes med til hans Oller, fordi iisse er foienet ged hgrn, der er deres Hoved, deres Hvem kao vel lorstaa alt dette, hvem kao vel verdsette

7 5n Den nye Shabnin( Dens Paashe 521 Guds Kald til at komme ind i Menigheden og Iaa Del i Ohet til Dsden nu od defl herlige Gerning i Fremtideo uden olsaa at Alade lio over at blive agtet vardie til at lide Foihaaneli-e Io, Kiisti Navns Skyld og sette Livet til i Sandhede4 Tieneste som en Del af hans Kod o[ Ben? Hvad fsr dei os. at Verden ikke kender os' ligesom den ikkj kendte ham? (1 Johannes 3: 1') Hvad har det at sige, om vi skal miste det kereste, vi eier her paa Jorden, naar vi sorn Kristi Lelieme maa blive a{tet verdi{e til at laa Del med Frelseren i hans fremtidige Herlieled? Iclet vi rokser i Naade os Kundskab og Nidkirhed. bliver enhrer al os etterhaanden sat i Stand til at domme om alt ud fra Apostelens Standpunkt, da han sadde rned Heosyo til jordiske Fordele og Udsigter: "JeE ao"ter det alt Ior at viere Tab:. thi jeg holder for, at den,r"-ruu"."ode Tids Lidclser ikke er at resne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os< - Filippenserne 3:8; Romerne 8: 18, En anden Tanle galder den gensidilie Kerli hed' Sympati og Interesse, der skal herske iblandt alle Lemmeme paa Herreas ene Legeme, Naar Herrens Aa.nd kommer til dgtig at raade i vore Hierter, vil vi glede os over enhver Anledning til at!i6re godt irnod alle' elter som vi har Lellighed dertil, men mest imod Troens egne, Begynder vort Hierte lsrst at udvide sig over lor hele Menneskeslaegten, maa det i serlig Grad udvide sig ol'er Ior Herren og som Folge delal ogsaa over lor dem, hvem haa anerkender, dem, der har hans Aand o$ so{er at vandre i hans Fodspor. Apostelen paape6ier, at Graden ai vor Kerlighed til Herren kan maales ved vor Kerlighed til Brsdrene, lil de ovrige Lemmer paa hans Le{eme, Hvis vi har eo saadan Kerlighed, at vi kan udholde alt oc taale alt af andre, hvor meget mere da ikke af dem, djr er Lemmer paa det samme Legeme og derlor staar os saa n&r ved deres Forening med Hovedetl Apostelen Johannes erklerer, at et ai de vigtigste Beviser paa, at vi er overeaaet ha Dsden til Livet, er, at vi elsker Brod- rene. (1 Johannes 3: 14.) Ja, vi kommer til at paa, at der, hvor Paulus taler qm at udfylds Maalet lor Kristi Trengsler, loiet han til: nfor ham Legeme, som er Menigheden,n - Kole5ssoserne 1:24. Den samme Tanke kommer lrem i Ordeae:,Vi er skyldige at sette Livet til ior Brsdrene.o (1 Johannes 3:16.) Hvilket Broderskab er det ikkel Hvem ellers kunde man vente vilde have en saadan Kerlighed til Brodrene, at de var villide 1il at sette Livet til for deres Skyld! Vi taler ikke "nu om, hvilken Brug de1 maa behase Herren al {ore al MeniShedens Ofler, saaledes scm detle lremstilles i Herreos Buk iblandt Forsoningsdagens OIre. Vi laegger blot med Apostelen Merke til, at hvad os angaar, vil Opofringen al vort Liv saerlig komme til at linde Sted Io, Brsdr"tte i deres Tieneste. Hvad der skal gores lor Verden, vil hovedsagelig blive gjort i Tusindaarstifet. Under de bestaaende Forhold er vor Tid, vore Talenter, vor Indllydelse og vore Midler mere eller mindre beslaglagt a[ andre (vor Hustru, vore Born eller andre. der er afhengife af os), Vi er nodte til at sorge for, hvad der er nodvendigt, sommeligt og hedelligt i alle Menneskers Ajne. Yi il derlor kun have forholdsvis lidt tilbage at ofre, kun forholdsvis lidt at sette til for Brodrene, og dette lidet vil Verden, Kodet og Djavelen stadili so e at Beslag paa og laa os Ira at bru{e som Offer, hvortil vi imidlertid har indviet det. Herren udvelger Menigheden nu i denne Tid, hvor det onde hersker, for at de omsivende Forhold kan prove Graden al hver enl<elts Troskab imod oe til ham og hans. Hvis vor Kerlighed er lunhen, vil Verdens, Kodets of l[odslanderens Fristelser blive os lor sterke, saa at de tiltraekker si{ vor Tid, vor Indflydelse og vore Penge. Men er vor Kerlighed til Herren sterk os breudeode, vil del vere os en Glaede at opolre alt lor ham. Vi vil da il&e blot Sive, hvad vi har tilovers af Energi, Indflydelse og Midler og sette dette til for Brodrene,

8 522 Den nye Stuabning elter som ri har Leilidhcd dcrtil: men yderli{ere vil vor H"rAi*"f,"a to. Her.ln faa os til a[ holde vor Families oe o'ot" "gn" Fordringer inden for rimelige okonomiske c".*ii"., iuu ut uit "i lt*" mcre at legfe paa Herrens ;l;;.- H*'".1";;'rii L"c"-" og ga\ sit Blod sit Liv' fr".i; tr" "E "t f,"f", 4"r' idet hans Ofler lorst endle paa Golpatha, Suut"a". -lijrele "t det ogsaa med os' Vi maa sette ft""i tii f"" i Smaating, ved at liene dem tim"liai el1e, uuna"licr' D: den aandeli{e Tieneste- er J"" t'r'*rptt". Urr a"n Ilu"" Forlanfen, skont ingen.kan lukke iit-hierte tjl ior en Broder' der er i timelre Nod' ;;; J;;;;i-;i b"vis", at han ilke har Herrens Aand raadende i Hlertet i tilstrekkelig Grad' lb$kom$elsesdaaltidet i Nutiden' Ihukommelsesmaaltidet -t"*a til Miode om vor kaet e Genf"r""" b"j deo udvidede Betydniog' som Apostelen i"ij.r J")i hltige Aand knvtter dertil, om vor Del- "gligh"d, t..t Sarilund meil ham i hans OIIer) skulde',j*iui hu. set, feires paa en sarlig Dag'len fiorlende DaA i den lorste lvlaaned eller lodisk lidsregnmg;"l Den samme DaA, bestemt ved den samme Ke[inemetode ;;i;;;;; ig vil tiltale alle dem' der so er elter i" gr*f" Sti"t Ior at vandrc derpaa Denne..aarligc Ihukiommelse ai Herrens Dod. der blev indstiltet a1 Herren og iagltaget af den lorsle Menighed' er paa ny bievet tag:et o'p u-t d".. der er kornmet ind i den n:ervarende Sandheds LYs' ""J"R:l i1$'i::.,t'e^'""f 'J'',"T ii"::jih;!"lii'*1-l-i ;: l;'j:i,[a l;*;:ff"oi5; T"";,*'; ii" '*ii,,?'." ii"r.'i: L:l$""',"-*:iit:"*t::" "t,,x:i::t"'*11x" Xffi,"-1""i'nT:; iii'ii?;ii'"-! t'a; Fremtid eller i en snievrere Forstand * iij:' i:,'iit'd',f; t'rl:1"l*:jl"'ji', """lin*"in';'ii Dens Padthe 523 Det kan ikke overraske 6s, at e{terhaanden som man tabte den virlielige Betydning ai Hertens symbolske Nadver al Syae, {lemte man ogsaa. at denne skulde fejres aarli(. Dette bliver lettere at lorstaa, naar vi betragter Sagens historiske Sammenheng. Elter at Apostlene of, deres netmeste Elterlolgere var sovet ind henimod det 3, Aarhundrede, traadts den romersk-katolske Retnind sterkt lrem i Menigheden. En ai deunes falske Laeresitninger gik ud paa. at Krisli Dsd vel sonede tor al 1or{anAea Slyld, men ikke kunde borl.tase de personlipe Overtiedelser, som den troende begik. efter at han vir kommet i Samlund med Kristus, elter sin Daab, og at et Dyt Offer derlor maalte loretages lor saadanne Synder, Faa Grundlag al denoe Vildfarelse opbydgede man Leren om Messeolret, hvilken vi andelsteds har behaadlet i Enkeltheder, Messeolret blev betraetet som en ty OpolrinA af Kristus til Fordel tor den, for hvem Messen blev lrembaaret eller ofret. O! man sogte at Sive deane Paastand Sandhedens Skeer ved at hevde, at Presteo havile Ma t til at lorvandle Brodet of Vinen 1il Kristi virkelige Le-geme og virkelige Blod, saa at det, naar Brsdet blev brudt, var Herren. der oaa ny blev ofrel for dens Syader, for hvis Slyld Messen blev udfsrt. Vi har allerede paapegel, at denne Lere og SkiL i Herrens 6jte vat en Alskyelighed - "AdeleliEelsens Vederslyggelighed.. - Daniel 11r l3i 12t 11, Se Bind II, Kapitel 9; Biod III, Kapitel 4. Denne falske Lete vat virkelig til stor Odeleggelse. I dens Folfe kom de maage Vildlarelser i Menigheden, det store Frafald, der betegner det romersk-katolske System, den storsle af alle Antikrister. Aarhundrede efter Festugen. der sarlig interesserede han1. Vor1 Mindemaaltid har at!i6re med Slagtningea a[ Lammet od heahorer derlor til den fiortende Nisan. Desrden naa vi komm" i Hu, at med dea Fora-ndrin-X1 i Bere(ningen a{ Dagers Ti- I!er, som senere er tddtraadt, svarer Altenen oaa den iior_ tende Nisao til det, son vi vilde kalde lor Aftinen paa deq trelteade.

9 524 Den nye Shabnin4 Aarhundrede ik hen, medens denne Anskuelse herskede rundt on i hele Krislenheden' indtil den store Reforoationsbevefelse i det 16. Aarhundrede tog Fart os medf6rte, at man modsatte sig den og begyndte at s6!ie elter de Sandheder, der i hele Middelalderen havde varet skiult under Antilristens lalske Leresetninger og ortdc ForanstaltninSer, Idet Relormatorerne lik storre Lys over hele Guds Ords Vidnesbyrd, naaede de o saa {rem til mere Klarhed rned Hensyn til Kristi Olfer, De begyrdte at forstaa, at Pavesystemets Teorier om Messeofret virkelig 'rar er Adelaggelsens Vederstyggelighed, og de tog Alstand fra den med stsrre eller mindre Bestemthed, Da den engelske Kirke reviderede sin Bsnnebog i 1552, udelod den Ordet }lesse. Messeofret traadte praktisk talt i Stedet lor det aarlige Ihutommelsesmaallid, Der blev fryppig lrembaaret Messer, for at Folket ofte kunde blive renset fra dets Synder. Da nu Relormatorerne saa denne Vildfatelse, forsoste de at komme tilbage til dea oprindelige Eukelhed, De lorkastede den romersk-katolske Messe som en urigtig Ia ttagelse ai Herrens Nadver. Men da de ikke saa deu aere Forbindelse mellem Paaskelorbilledet og Modbilledet i Herrens Dsd samt Nadveren som el Mindemaaltid om Modbilledet, lik dc ikke lat i, a{ dette skulde iinde Sted aorrigt. Derlor ser vi iblandt Protestanlerne, at nogle holder Nadver een Gang om l{aaneden, andre hver tredje Maaned, andre hver fjerde Maaned, idet ethvert Samlund {olger sine ellne Asskuelser om denne Sag. De saakaldte ndisciplen holder Nadver en GanE om Ugeo, paa Grund af en Mislorstaaelse ai Skrilten, som ligner deres Misforstaaelse angaaende Daabeo, De holder nemlig Nadver hver Uge, fordi de i Apostlenes GerninSer laser, at den forste Meni{hed kom sanmen paa den Isrste Dag i Ugen, o{ at der ved saadanne Sammeohomster fandt en "Brsdets Brydelseo Sted, - Apostleoes Geminger 2z 42,46; 2Or 7. Dens Paashe 525 Vi har allerede i ilet foregaaende Kapitel set, at disse udentlige Maaltider ikke -rar til Miade oru }lerreos Dsd, Det var tvertimod Kerlighedsmaaltider til Minde om baos Opstandelse o{ til Minrie om de $entagne Tillalde, hvor haa i Lobet af de 40 DaBe lor sin Ilimmelfart havde brudt Brsdet med dem paa den lorste Dag i tlgen. Det var saadsynligvis Ihukommelsco ai de Brodsbrydelser, h-vor dero6 Oine blev aabnet, saa at de kendte ham, der fik dem til senere at samles paa den forste Dag i Ugen od med Relte at holde et Maaltid med hverandre, hvor dc brsd Brsdet. Som vi har iadt Merke til, omtales Kalken aldrig i deqne ForbindeGe, medens den overalt, hvor Herreus Mindemaaltid nevncs, spiller en tige saa lremtredende Rolle som Brsdet, Hvem kaa deltage i illindemaaltidet? Fsrst oe fremmest bor vi svare, at ingen bor deltage i lhukommelsesrnaaltidet, sorn ikke hor paa Kristi Ofler for dcres Syodcr; ingen bzr deltage, medmindre han ved Tro har faaet sii iordiske Tabernakels Dorstolper og Dsrterskler besteuket med det Blod, der taler bedre on Fred lor qs, eud Abels Blod talte om Hevn, (Hebreerne 72t 24.1 lngn bor lejre den symbolske Fest, medmindrc han i sit Hierte fejrer den sande Fest, idet han har iaget inod Kristus som sin Livpiver, Endviderc bor ingea deltage, som lkke er ct Lem paa Cet ene Legeme, det ene Brsd, og ikke har re{net sit Liv, sit Blod, tor opofret med Herrens i den samre Kalk, Der drapies her en skarp Skillelinie, ikke blot mellem troelde_ o$ vantro, men ogsaa mellem indviede od uindviede. Dog maa denoe Linie draees al hver enkeli Ior sig, saa da ellers hans egne Udsaga er i Overensstemmelse med det lremfsrte og paa -rimelig Maade bliver bekreltet ai hans vdre bofsrsel, Det er itkc ret for det eue Lem at domme det andet: heller ikke har Menigbeden nogen Ret til at domme, medz:indre, som vi hat paapeget, Sagen er blevet draget

10 5X bcn nye Skabninl Dens Paathe 521 frem lor den i en bestemt Fo.m oe i Overensstemmelse mad iq loreskrevls jqgle. Menighedens Aldste og Repr arenlanlcr bsr frem#tte Betingelserne o! Vilkaarene for denr. dcr komrner sammen til Mindemaaltidet r 1 Tro paa Blodet od 2) Iadvielse til Herren os til hans'fieneste lice til Daden. De bor derpaa indbyde alle dern, der ir saaledes sindede od saaledes har indviet sig, til at deltage i Maaltidet til Minde om Herrens Dsd, Enhver Iodbydelse i Forbindelse hermed bor lremlsres Daa eo saa omfattende Maade, at der ikke kan opslai nogen Tat*e om Sektvesen. Alle skal vere velkomne til ai deltage u<len Hensyn til deres Tro paa andre Omraader, hvis de da har taget imod disse Grundsandheder GeolssnirEen ved det dyrebare Blod og ea fuld Indvielse til Dsdeo paa Grundlag ai Retferdiggarelsen. Vi vil her passende kuane betragte Apostelens Ordr "Derlot. den. som ceiler Btodel ellet ilikker Eerrent Kdlh paadrager sig Shyld ooer lot llerrens Legeme og Blod. Min huerl Menneshe prole sig selo og sooled?s ede hon al Brcdet oe drihhe al Kalhen; thi den. som eder op oe dtihhet si4 selo en Dom til, naar hon i'hs deter paa Legdmet.. - l Kotinlhier 11t Aposteleu s;'nes her at advare os imod en skodelos Overholdelse ai dette Mindemaaltid, mod at betragte det som ct almindeligt Festmaaltid, hvortil man kan indbyde Mennesker i Fleng, Det er ikke et saadart Festmaaltid; de! er et hoitideliet Mindemaaltid, der l,-r.tr er bcstemt lor Lemmerne paa Herrens Legeme; op eohver, som ikkc ser det, som ikke lorstaar, at Bisdet lremstiller Jesu Ksd og Kalken hans Blod, vil ved at nyde deraf komme ind under Fordsmmelsen i Hcrrens gjne saavel som i hans egen Samvitti{hed, Hver eakelt bsr, fsr han nyder ai Slmboleroe, vere paa det reae med, om han tror paa o{ stolcr paa det brudte Lclieme og alet udgydte Blod som en Gedssningsbetaling Sor han, og ob han har iqdvict sit alt for derved at blive regnet med som ef!.strr p42 det ene Legeme, Ethvert virkelipt Medlem af Menigheden har Ret til at deltade i lltindemaaltidet, medmindre denne Ret 9r blevet harn frataget ved en almindelig Beslutning af hele Menigheden paa Grundlag af den ReSel, Herren har opstillet derfor, lmaitheus ]8: t5-17.) Alle sandc Medlemmer kan deltaie i Mindemaaltidet o{ vil onske at gore det i glad Bevidsthed om derved at efterkoome den doende Mesters Paabud:.Tag, ed.... drik alle deraf. De vil forstaa. at medmindre ri edcr Menneskessrnens Kod og drikker hans Blod, har vi intet Liv i os, o hvis de i Hjertet os Sindet virkelis har tilegset sig Fortjenesteo ai Herrens Olfer. vil det lor dem baade vere en Forret og en Glede at mindes dette op at bekende det over for hverandre og over for Herren. Hvea karr beliene ved Mindemaaltidet? Den falske Lere om Messen og Opkomsten af det saakaldie Presteskab i Menigheden, der fik det Hverv overdra[iet ai bestride Tjeneiter som den omtalte. har lrembragt e[ saa dybl Indtryk paa Almenhedens Sind, at selv Protestanterne nu i Almjndeli hed holder fast paa, at en uordineretn Prasl, nodvendipris maa vere til Stede ved en saadan Lejlighed ijr at nedbede Yelsignelsen og loirette selve Handlingen, og at eahver anden Frerngangsmaade vilde vere gudsbespoitelig. Hvo, fuldstendig forlejlet hele denne Teori er, vil vi lei kunne indse, naar vi husker paa, at alle de, der har Ret til at deltage i Mindemaallidet, er indviede Medlemmer af del.kongelige Preste_sl<ab og som saadanne hver lor sif iuldt ud bemyndigede ai Herren til at oredike Ordei alt.efter deres Evner o[ Lejligheder og ogsaa fuldl uci ordiaercde til at udlsre enhver Tienesie, som de er i Stand til at udfsre fot hao og iemrerne paa he.ls

11 528 Den nye Skabning Lepeme samt i haus Navo olisaa lor andre' "I er alle B"Jd.eu. lvder Ilerrens Ord, oe det maa vi ikle plemme, naa. vi mindes vort Samfund med ham og de svrige Lemmer paa h*. [rg"-u og ihukommer hans Genlssniofsverk, Dog viser Skriften, som vi allerede hrr paapegst! at der bsr herske Orden i hver lille Menighed Dertil hsrer, at der bsr vere, ldste i eahver Menighed, Medens ethvert Medlem af den nye Skabnin[ har tilstrekkelig Bemrndidelse ai Herren til at kunne udfore en hvilken som'helsi Tieneste i Forbindelse med Mindemaaltidet, har dog Menigheden ved at velge sine.4ldste tilkendegivet, hvem den snsker at have til sine Representanter ved saadanne Leiligheder. Pligten til at anordne o tiene ved Mindemaaltidet paahviler derlor dem, der et blevet valgt ai Menigheden, Herreos Lslte om at vere til Stede, hvor to eller tre lorsamles i hans Navn, viser os tydeligt, at vi, hvor som helst det er muligt, bor lejre Mindemaaltidet sammeq aed andre Lemmer paa Legemet, Herreo gav os den nevnte Forjettelse for at drase Leomeme nermere til hverandre, ikke blot ved deone aarlige Sammenkomst' men naar som helst ea saadan kunde linde Sted llvor som helst blot to eller tre kan komme sammen i Henhold lil dette Lofte, og de ikke har Adgang til at samles med Ilere. har de Ret til at feire Mindemaaltidet som en hel Menighed. Og skuld en enkelt vere i en saadan Stilling, at han umuligt kan modes med andre, bsr han have en saa sterk Tro og en saadan Tillid til Herren, at han alligevel kan henholde sig til Lzlltet, idet han betragter sig selv som den ene o$ Herren som den anden ai de to, Det er vort Raad, at ioged ved en saadan uundgaaelig Ensomhed skal lade sig afholde Ira at Ieire den aarlige thukommelse al det store Syndolfer o$ vor Delagtighed med Herreo" Den enlige bsr skalle sig Brod (usyret Brsd, hvis det kan laas) og Frugt af Vintreet (Rocinsaft, Dens PaasAe 529 Druesaft eller Vin)*) o derpaa i Aaldsns Samlund med Herren og de ovrige Lemmer pal Legemet, som vedkommende nodtvungent er adskilt lra, fejre Ihukommelseslesten. Tieoeslens Orden',, Da_ Herren ikke har opstillet rogen Re1iel for, hvortedes_denne Tjeoeste skal udfo'cs. kan heller ikke vi pore oer. -Dog vil det ikke vere urigtigt ior os at fremsette, l.vad. vi alser for at vaere en Iornultig og ssmmelili lqaade-at leire Mindemaaltidet paa. Vi dor ikke dette i-den- Hensi t at opstille nogen Regel eller Lov, men blot for derved- at ilelpe saidanne tjl at se lornuftigt Paa Jporgsmaal t, som enlen har varet vant til alt lor megen ydre Pomp eller slet ikke har veret med til troget i_denne Retning, Hvad vi her siger, maa altsaa blot.oplattes soo et Forsla!, der kan underkastes de lcndilnger, som maalte synes tilraadclige: 1) Sammenkomsten ^ kaa begynde med een eller llore sang,. der passer til Lejligbeden. idet de jeder Tanken I KetnlDg at del, der skal ihukommes, 2l Derpaa en Boo om Guds Velsignelse over Forsamlingen, hvorunder mad ogsaa ihukommer de ovrige l-emmer paa Legenet i bele Verden og serlig dem, so:m samtidig feirer Mindefesteo. 3J Deo tienende.leldste kan nu ud fra Skriften lese en Beretning om Indstiltelser af Mindemaaltidet, - 4) Han eller en anden,4ldste vil dernest i et lille Foredrag kunne baade Forbilledets oc Mocl_

12 530 Dea nye Shabnin{ fian5 PaasAe 53t billedets Betyilnin eller o saa lese en Afhandliag derom som I. Eks, den foregaaende, 5) Under Henvisnin{ til, at Herreo velsignede Brodet, fgr han brsd det, kan Jaa deu -4ldste oplordre en eller anden Broder til at nedbede Herrens Velsignelse over Brsdet eller selv gore det, hvis insen anden er dygtig dertil - bede om, at Herren vil velsigne Brodet og dem, der skal nyde det, saa detes Forstands Oine maa blive vidt opladt til at lorstaa Dybden i den Betydning, der er knyttet dertil, samt om, at de maa have Samfund med Herren ved Anvendelsen af Symbolet paa hans Kod og forny deres Indvielse til at blive brudt med ham. 6) Uader Fremsigelsen ai Herrens Ord:,Dette er mit Legeme, det som Sives for eder", bliver derpaa del usyrede Brod brudt i Stykke! og Bakken dermed baaret ruldt af eo al Brsdrene eller af den tjenende selv, Hvis Forsamliogen er stor, kan man olisaa have flere Bakker, der samtidig bliver baaret ruodt a{ to, Iire, seks eller et hvilket som helst andet Antal ai de indviede Brgdre, 7) Det vil vele rigtigt at vedligeholde Tavsheden, medens Symbolerne bliver baaret rundt, maasle med Undtagelse al nogle korte Bemerkninger med Hensyn til Betydoingen ai Brsdet og Herrens Gerning lor os. I Almindelighed vil det dog vere bedst, at Lederen eller en anden Taler lorklarer dette, naar han udvikler Betydningeo ai hele Festen, fsr Brsdet bliver uddelt, {or at ikke Deltafemes Samlundslolelse skal blive lorstyrret. 8) Saa bor mau uedbede \relsignelsen over Kalken, ligesom vi leser, at Herren tog Kalken, velsi{nede den og liav sine Disciple den, Man oplordrer en eller anden Broder til at takke og bede om Herrens Velsignelse over de ileltagenale, hvorpaa ligeledes Kalken beres runilt i al Stilhed. 9) Efier at selve Tjenesten saaledes er luldendt, tilraader vi, at oaa folger Herrens o{ Apostlenes Frerngangsuaade lige til det sidste, at man syoger en Sa4g lil Slut og derpaa aaar hver til sit uden Fellesbon. Li{eledes mener vi, det er ri tigst ved denne Leili{hed a-t -undlade de sedvaulige Hilsener, Foresporgsler om Helbred o. s, v., for at e-nhver kan gaa [g; hiim udea at blive forstyrret i sine Betradtning"r o! i 5in Sumtuodsfolelse, i hvilken han saa vidt muligi bor so{e al olrve,ikke blol om Natten, men ogsaa den folgendebap, tqet han tenler paa Herrens Er{aringer i Gethsemane, n."n..l l*g Lil Forstaaelse og H jelp og paa den Omsteendlghed, at_ alle Lemmerne paa hars Legeme ogsaa nartceres uethsemaaetimer. hvof de tredger til deles rvreotteneres lrsst of Det hedder om Miteren,'at der var ir5ien al Folkene meo rami rnge! var i Stand til at lorstaa ham, fol e :":d hig j hans Prgvelses Time, Med o. ", d"t;;l;?_ ut,nii i:i:" 9:1.i9" Lemmer paa Lesemet, der ligetil Dsdea 1":::,* Pbj og ligetedes har bundet sig"til al lade srg.bryde soe Dele af det ene Brsd, od iom er blevet satvet med den samme hellige Aand. I_id os, rdet.e,larker- paa dette, mere alvorligt soge at vere tlr nlalp tor de -andre Lemmer paa Legernet. da r"i ved, ar nvad som helst vi gsr imod del mindste Lem paa Legemel, gsr vi imod Hovedet. Vi kan ogsaa samtidi{ tenke paa.pe[er, paa hans aivorlige NialJ.lea so-.i Eerren$ lrener og paa. hvorledes han dog var svap i,rr6ver: r,leblik- oe til Herrens Hjelp og Fir_,r"S bad lor dig, a,r lli. din Tro ikke skulie sigre._ t.r t maa vere,en serlig Hielp lor os at teake paa d-ett. Irgesom del uden Tvivl var det lor Apostelen peter. Det vil bevirke, _at vi mere ser hen til Iierren i..li'ir"a. Naade til Hlelp i hver Nodens Stund. Det vil ogsaa yere p3a sitr plads samtidie at tlen&e paa Judas, at hans Fald skyldt"s Eg.&erfighed, fr{errig}red _og Begerlighed. Naar vi - Iorstaar] at L.gerkerli heden -blev deq Drr, h"origeorr"m Sutan etreriraardetr kunde -konoe ind i ham, vil det bielpe os El at vare paa Vatlt, lor at vi ikke paa ligneoie

13 532 Den nye Shabning Maade skal lalile i Modstanderetrs Snarer oe Iornegte den Herre, der ksbte os, Iorraade ham, hans Brsdre eller hans Saodhed. Lad os den lolgende Da[ have vor Frelsers Erlaringer lor Qie, ikke blot ior at vi derved kan fsle sterkeie med ham, men oeisaa lor at vi ikke skal finde det underligt, at der kommer saa manlle Ildprover over hans Ettetlolgerc. Lad os beslutte ai {6lge ham trofast eiter iodtil Enden o{ altid holde os hans Dsdsraab "Del er luldbra t*, idet vi forstaar, at dette betod Slmdolrets Fuldendelse lor vor Skyld. Lad os tenke paa, at vi er blevet lae$t ved hans Saar, og at han altid lever for at $aa i Forbsn for os o - vde os Bistand, naar vi traen{er dertil iviar skulde have ventet, at lndfsrelsen ai Messen od den hvdpj{e BruA al denne vilde have Siort den airl;ge Mindei-est orn H"...n" Dad paa Aarsda$en derfor overflodig; men det var ikke Tilfeldet. Den Istste Meaigheds oprindelige Skik med Hensyn til at ihukomme denne vigtige Sag, selve Grundvolden lor dem Tilvarelse, vedblev, skant Afholdelsen ai Nadveren paa den rigtige Tid ophorte, itlet denne blev allsst ai de talrise Messeolre, hvorved den serlige Mindefest tabte sin Betydnin$, I Aarhundreder var det Skik at bereline Datoen ior Herrens Korsfestelse efter den iodiske Kalender, sotu vi allerede har lorklaret det; men da senere det Onske voksede sig sterkere Iuldstenilig at lssrive sig fra isdiske Forhold, indtraadte der en Forandring med Hensyu til MeLoden at beregne Datoen lor Kristi Dsd' vor Paaske, elter, "Det skumeniske Koncilu i Nicaea bestemte, at Paasken skulde fejres fra den Fredag, som lulgte elter den {orste Fuldmaane efter ForaarsievndoAn. Dette med{srte, at Herrens Dod blev ihu- Lo*"iou". hele Verden paa en Fredag, den saakaldle,lanffredadu, og tillige, at Ihukommelsesfesteo meget sieldlnt vilde stemme naialitig overens med deo iodiske Paaskelest, Forskellen i Beregningsmaaden husker vi Dens Paaske $3 er den, at Joderne ventede og endnu verter til elter Foraarsiaevndosn, idet de lader deres lerrsle Maaned begynde med den Isrste lrlymaane derelter oa holder Paaske ved Fuldmaane paa den fiortende Dag. Undertiden kan der vere en hel Maaneds Forskel mellem de to BeregnitrAer, Vi skal ikke si e, hvilken Metode der er den bedste; mea vi foretrekker at holde last ved den, som Herren og Apostlene IulAte, dod ikke paa en saadao Maade, at vi vilde fgle det som in Forbrydelse, hvis vi tof lejl i vor Beregning og afboldt Nadveren paa "tt u.igtig Uato. -men det er os en Tilfredsstillelse at eltetfolge den -ai Gld indstiltede Anordning saa noje som mu[]. Nogle vilde maaske svnes. at djt var endnu beclre at bestemme Datoen eftei vor modeme Kalender, f, Eks. henla{ge den til deu lorste eller femtende April eller n_ogen andefl Dag, saa at alle Beregninger blv overtlodige, Vr kan hertil kun sige, at Herren ojensynlig havde en Hensigt med at indreite den isdiske Kale;de; som han gjorde, og at vi vedblivende loretrekker at elterfolge hans Anvisninf. I en vis Forsiand kin vi sige. at ligesom Solen er et Symbol paa Guds aaadelige Rige, er Maanen et Slmbol paa Lovpagten og det Folk, der var under Lovpaften. Set fra dette Syaspunkt laa der en serlig Betydnins i, at Herren blev korsiestet ved Fuldmaane, Ilolge Guds Plan var Tiden bestemt lorud, saa at Jsderne ikke kunde pribe ham for, skont de snskede det, fordi hans Time endnu ikke var kommet, ljohannes 7t30i *2O,1 }Ians Korslestelse ved Fuldmaane o{ den Omstendigbed, at Maanen slraks derefler begyndle at tafe ai, indeholder en Lerdorn om, at Israel da lor en Tid bragte Forkastelse over sig selv som Nation, Deo altaeende Maane var et Billede paa deres nationale Forfalil, Vi vedloier her nogle Uddrag fra et Standardverk, iler bekrefler det i det foregaaende fremlorte.

14 534 Den nye Shabning Fra Mcclirtocks oc Strotrds Encyklopedi "Menighederne i Lilleasien lejrede Herrens Dod paa den Dag, der svarede til den fjortende Nisan, paa hvilken Dato Korslestelsen landt Sted efter hele Oldkirkens Mening. De vestlige MeniSheder (Rom) var derimod ai den Anskuelse, at Korslesielsen aarlig skulde mindes paa den Dcg i Ugen, den havde fundet Sted paa, nemlig Fredag.... Vestens Menigheder betraetede Kristi Dodsdag son en Serlieda, hvorlor de ikke alsluttede Fastetiden lor paa Opstandelsesdagen. Men Menighederae i Lilleasieo saa i Kristi Dsd udeluklende Gerlssningen for Menneskeslegten, hvorlor de afsluttede Fastedage! i Kristi Dsdsstime, Kl.3 om Eftermiildagen, og umiddelbart derefter aiholdtes Kerlighedsmaaltidet (Agape) os Herrens Nadver. Beg$e Parter fde ortodokse ostlige saavel som de vestlige Meuigheder) holdt last ved Navnet Pcscfra fpaaske), hvormed de undertideo lorstod Ugens serlige Fastedage og undertiden hele den Uge, hvori Minclelesten laldt. Den larste alvorlige Strid mellem de to Partier i Olclkirkeu brad los omkring Aar 196, da Biskop Victor i Rom udsendte en Rundskrivelse til de ledende Biskopper i Kirken oli oploldr de dem til at alholde Synoder i deres respektive Provinser lor at indlsre \restens Skik (Alholdelse al Festen om Fredafen oli om Sondagen i Stedet lor paa de nsialitige Dage, den ljortende og sekstende Nisan). Nogle elterkom OpfordrirEen, men den Synode, der blev holdt under Forsade ai Biskop Polykrates i Efesus, nagtede ubetin{et at loretage Foraadringen og liav sit Bilald til et Brev, som Biskop Polykrates havde lorfattet, og hvori han Iorsvarede Asiaternes Skik under Henvisninp til Autoriteter som Apostlene Filip o[ Johannes, til Pllykarp og til de syv ai hans SlegtnfuSe, der lor ham havde varet Biskopper i Efesus, Dens Paashe $5 Indtil dette Oieblik havde Strider mellem de asiatiske og de vestlige fromerske) Menigheder kun drejet sig om 2 Punkter, nemlip 1) om, hvorvidt maa skulde hoitideligholde den Dap i Ugen eller den Dag i Maaneden, da Kristus var dsd, o( 2) om. hvornaar Fasten burde ophore. Nu rejste dei sia et tredie Stridsspergsmaal, nemlig om, hvornaar den 14. Nisan i Virkeligheden indtraf. lltlagq ai Kirkeledrene var ai den Mening. at etter_ den Maade Jsderne havde berelnet Dagen paa lige ;ndtil Jerusalems Adelellelse. var den 14. Ni;an altid_ iedtraadt efler Foraarslevndogn, og at det blot skyldtes en FeilreliDind hos de senere Tiders Jsder, laar_ d_e_n!4 Nisan undertiden indtral fsr Jemdogn. De holdt derlor paa, at der 14. Nisan, der lor beg:ge Partier inden lor Kirken bestemte Paasketidett, ultid skulde healegges til elter Jevndo[n. Da det iodiske Aar er et Maaneaar os den 14. Niian altid lalit paa en Fuidmaanedag. vilde cle Kristne, der sluttede sig til den ovenlor fremlgrt astronorniske Anskuehel tnaat den 14. Nisan laldt lot Jetadogr., komme iil at hojtideligholde Aarsdagen lor Kristi -Dod en Maaned senere, end Jsderne alholdt deres Paaskefest, Da de Kristne nu ikke lensere hunde stole paa den iodiske Kalender. maatte _de foretap;e deres egne Berelniager lor at bestemme Paasketideu, Derved kom man ofte til et forskelligt Resultat, dels al Grunde som allerede er blevet frem{ort, os dels lordi Datoen lor Jevnds{net al nogle blev lastsat til den 18. Marts, af andre til derr 19.Marts og af atter andre til der. 2 Kirkemsde{ i Arles A-ar 314 lorsogte at tilveiebringe Enhed i Spor{smaalet. Men dets -Beslulsinger synes ikke at have haft nogelr Virkning.. Safen blev derlor igen taget op til Behandl'ing af det skumeniske Koncil i ],{ikaea, der bestemte_ ai Paasken ihele Kirken skulde lejrcs elter Foraarsjevndogn paa den Fredag, der Iulgte elter dea t4, Nisan. Der blev ogsaa trufl t Aftale om, at Menigheden i Alexandria, der var bekeqdt lor sio astronomiske

15 536 Dea nye Shabning Videnskab, aarlig skulde underrette llenighedea i Rou om, paa hvilken KalenderdaS Paasken skulde begynde, og ai Menighedel i Rom derpaa skulde lade Underretringen gaa videre til alle avrige Menigheder i Verden, Men ikke engang disse Bestemmelser {iorde en Ende paa Striden, Fsrst mcd Dionysius Exiguus s Beregninger indtraadte der Ensartethed i Oldkirkens Skik paa dette Punkt. No$le Lande, som i. Eks. Slorbritannien, [av forst Slip paa deres pamie Sedvane efter lang Modstand. Paa Karl den Stores Tid synes der a[ v:ere indtraadt Enhed med Hensyn til at helligholde Fredagen og se bort fra den jodiske Maade at beregne Fuldmaanedagen paz. Eflet den Tid han d.er ihhe lind.es noeet Spo/ ai, at Fjorlendedagen har verel isgttaget (al Feslen et bleue! tejtet paa den riqtige Dag - den 14. Nissn, Fuldmaanedagen eller Ved Pave Gregor den Trettendes Revision af Kalenderen blev Dionysius's Ara i det hele og store bibeholdt. Men der blev truf{et nojagtigere Bestemmelse med Hensyn til Paaskeluldmaanen. Man sorged omhyggelilit Ior at undgaa nogen fremtidig Kalenderalvigelse lra den astrooomiske Tid, Men disse noja{tigere Beregninger medforte undertiden, at de Kristnes Paaske i Modstrid med det nikeanske Kirkemodes Beslutnind {aldt sammen med den jodiske Paaske.. - Den samme Autoril.et siger andetsteds om den jodiske Paaske;,Den var Aarets Paaskefest, og i denne enestaaende Stilling havde den in vis Forbindelse med Omskerelsen som det andet Sakrament i den hebraiske Meniphed, (2 Mosebog l2t 44.J Vi kan se dette af, hvad dcr heendte i Gilgal, da Josva eller at have taget Pagten med Gud op til lorpyet Overvejelse iejrede Paaske, umiddelbart elter at Folkel var blevet omskaaret. Men deu Forbindelse, der bestod mellem de to Ceremonier, blev ikke luldt udviklet, Isr Modbillederne var kommet, og Hettens Nad.oer havde indtaget Psashens Plods soa Guds udvalgle Folks serlige.lllindelest." Tolvie l{apitel DEN NYE SKABNINGS.IEGTESKABELIGE RETTIGHEDER OG PLIGTER Forskellige ai dea nve SkabninAs Pligter. - oalle eea i Krisl.us J,elus.c - Ikke lorvirrel Sahmenblanding. - Mendens o{ [vi_ddens Stilliad i16lde Guds AnordninE. - Mandens Overledelse skal ilk;vere"tvranni. - Den nye Skabniaps.lEdteskab, - FoEketli{e Forhold inden fo'.4gteskabet - Sk-"ils. mrsse. - Samvitd{hedens Slemme. - Oo Gildin(er. Jorntruer o[ Afholden-hed. _ "Kun i Herren." - Foreldres -- I. sag som bteu dobt lil Kristus, ht ilort edet 6tltislus, tl,er er ihhe Jode eller Greher; her er ihke Trel eller lri: _hpr er ihhe Mand of Koinde: thi alle er I ecn i Arislrs Jcsra.. - Galaterne 3:2?,28, qry NYX SKABNING bestaar til at begynde med blot ai en tyavlet Vilie, der har {aaei Lsfte om et ryt, Iuldkomment Aandelegeme i Opstandelsen, hvis d-en _er_ tro mod sine Pagtsforlligtelser over for Herren, Lov paalegger 1l,erli hededs den forst Forpligtelser over lor (ru_d, rdet den maa v&re lydig imod Guds Vilje i alle Ting. Dernest. har den Forpiiqtelser over for Brodrene af den nye Skabning; der maa gore dem alt det gode, den kan, Dens tredie Art ai Forpligtelser bestaar- i at gare godt imod alle, efter som den har I_,ejlighed, naar dea har opfyldt de 1o fsrste Forplig.telsesrekker. Sksnt den nye Skabning, den nye Viile,- ikke har sit eg t, _rigtige Legeme at virke med. er den do{ ikke uden Legeme; thi da den er traadt i Stedet for *sdets oli det mturlige Sinds Vilje, har den Eiendomsret til det ral.urlige Legerne, hvori den midlertidig bor, og hvorigennem den alene kan finde Udtrvk. Selv om det menneskelige I-egeme var fuldkommeat i alle H_enseender, vilde_den nye Vilie have Vaoskelighed ved at benlte det, fordi det er ai Jord, iordisk. De.'t er tilpasset efter iordiske Forhold, og dets,4ereerrigheder

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPit"l

389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPitl 389 Den aye Shabniag kommende L,,iv bringe ds1n en eller anden Anerkeudelse og Belontring fra ham, som sa de, at end ikke et Beger koldt Vand' der blev pivet tjl en ai hans Disciple i hans Navo, skulde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

302 Dea nye Shabning. Dens Otden og Discip/in 303

302 Dea nye Shabning. Dens Otden og Discip/in 303 300 Den nye Shabntng deri. e! LEerere. Ved sit Spsrllsmaal:,Er mon alle Larere?. viser Apostelen, at Leererne ell:r de ' ldste maa v@re s rli{ val{t til denue Gernin ' Men kun Itlend bst uel ei cl"rtll,

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

622 Den nye Shabning. Dens jotdiske Foryligtelser 623

622 Den nye Shabning. Dens jotdiske Foryligtelser 623 620 Den nye ShabninE under man{e ugunstige Omgivelser, men det {elder ikke andre, Den, der har Aosvaret lor Familien, bor derlor se til, at der ved Bordet saa vidt muligt tales om b hagelige og nyttige

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Af J. F. R u th e rfo rd o Første amerikanske Oplag 10,000,000 E k sem p larer. Brooklyn, N. Y., U. S. A. København

Af J. F. R u th e rfo rd o Første amerikanske Oplag 10,000,000 E k sem p larer. Brooklyn, N. Y., U. S. A. København Kan Religionen byde paa Hvile, Beskyttelse og Frelse tor de Millioner af Flygtninge, hvis Tal daglig vokser? Betragt Polakkerne, Tjekkerne, Østrigerne, de spanske Baskere eller Joderne og besvar Spørgsmaalet

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus

Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus Om denne udgave: Dette er en revideret udgave af den danske oversættelse af Heidelberg katekismus fra 1928 (udgivet af Richard

Læs mere

En retfærdig Hersker To radioforedrag af

En retfærdig Hersker To radioforedrag af D ette kraftfulde, betagende Budskab, De nu skal læse, er blevet hilst med Jubel og Glæde i A ustralien, Sydafrika, Europa, de vestindiske Øer og ud over hele Nordam erika, hvor det hørtes direkte, ved

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

BRIEF. 0041209 i. 'mm

BRIEF. 0041209 i. 'mm BRIEF 0041209 i la 'mm ^ ANTON BAST TOLV TALER ^ HOLDT I GRUNDTVIGS HUS, KONCERTPALÆET OG K. F. U. M.S FESTSAL I KØBEIfHAVN MEDENS JERUSALEMSKIR. KENS MENIGHED VAR HJEM- LØS EFTER KIRKENS BRAND PRIS 7

Læs mere

Guds Harpe. Afgørende Beviser for at. En Lærebog i Bibelkundskab, særlig beregnet til Brug for Begyndere; med talrige Spørgsmaal og Skrifthenvisninger

Guds Harpe. Afgørende Beviser for at. En Lærebog i Bibelkundskab, særlig beregnet til Brug for Begyndere; med talrige Spørgsmaal og Skrifthenvisninger Guds Harpe Afgørende Beviser for at Millioner af nulevende Mennesker aldrig skal dø En Lærebog i Bibelkundskab, særlig beregnet til Brug for Begyndere; med talrige Spørgsmaal og Skrifthenvisninger Af J.

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. USANDHED PUBLISERET. in\\\w N. '////li i. nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG

INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. USANDHED PUBLISERET. in\\\w N. '////li i. nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG '////li i in\\\w N EVIGT LIV ER AT KENDE GUD OG HANS SØN JESUS KRISTUS nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. Ved Generalkonferencen den 6. Oktober 1922.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. august 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække Salmer DDS 369: Du, som gir os liv og gør os glade Dåb: DDS

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Nummer 4 15. FEBRUAR 1937 86. Aargang

Nummer 4 15. FEBRUAR 1937 86. Aargang Nummer 4 15. FEBRUAR 1937 86. Aargang Wilford Woodruff. Født i Farmington (nu Avon) Hartford County, Conn. den 1. Marts 1807. Som Præsident for de tolv Apostles Raad stod han som Kirkens Leder fra 25.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere