70. møde. Onsdag den 2. april 2014 (D) 1

Transkript

1 Onsdag den 2. april 2014 (D) møde Onsdag den 2. april 2014 kl Dagsorden 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). 1) Til skatteministeren af: Hans Andersen (V) Hvad er ministerens kommentar til artiklen»vil have SKAT-arbejdspladser til Frederikssund«, der omtaler de fordele, der ifølge borgmester John Schmidt Andersen (V) vil være for SKAT ved at bevare og eventuelt udbygge skattecenteret i Frederikssund? (Spm. nr. S 1233, skr. begr.). 2) Til skatteministeren af: Hans Andersen (V) Hvad er i ministerens optik afgørende for, hvilke skattecentre der skal nedlægges? (Spm. nr. S 1234). 3) Til skatteministeren af: Ole Birk Olesen (LA) Er det efter ministerens opfattelse god regeringsførelse, at ministeren endnu ikke har svaret på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 608, alm. del, folketingsåret , stillet den 12. juli 2013, at ministeriet nu i adskillige uger i træk har fortalt, at svaret ville komme ugen efter, uden at det er kommet ugen efter, og hvad er forklaringen på, at ministeren ikke har kunnet svare på spørgsmålet efter nu 9 måneder? (Spm. nr. S 1235). 4) Til justitsministeren af: Martin Henriksen (DF) Er ministeren tryg ved, at Det Muslimske Broderskab i skikkelse af Dansk Islamisk Råd snart åbner en stormoské i København, og mener ministeren, at der set i det lys bør foretages en grundig sikkerhedsvurdering af denne og andre kommende stormoskeer med henblik på at kunne skride ind, såfremt det vurderes, at der eksempelvis er en risiko for øget radikalisering i det danske samfund? (Spm. nr. S 1226). 5) Til forsvarsministeren af: Nikolaj Villumsen (EL) Kan ministeren oplyse, hvori den inspiration, Forsvarsministeriet ifølge Politiken den 28. marts 2014 har modtaget fra den britiske efterretningstjeneste GCHQ til at placere Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, har bestået? (Spm. nr. S 1231). 6) Til forsvarsministeren af: Nikolaj Villumsen (EL) Hvordan vil ministeren forhindre, at udenlandske efterretningstjenester som NSA og GCHQ i kraft af placeringen af Center for Cybersikkerhed under FE får en øget adgang til oplysninger om danske borgere, på linje med, hvad der ifølge whistlebloweren Edward Snowdens udtalelser i Politiken den 28. marts 2014 er sket i Sverige og Tyskland? (Spm. nr. S 1232). 7) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af: Anne-Mette Winther Christiansen (V) Hvordan stiller ministeren sig til de problemer, der har været beskrevet i pressen i den sidste måned, om, at plejehjem sender demente eller svækkede ældre til læge eller hospital uden ledsagelse, selv om de ikke kan tale? (Spm. nr. S Medspørger: Eyvind Vesselbo (V)). 8) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af: Eyvind Vesselbo (V) Vil ministeren redegøre for, om det er acceptabelt, at visse kommuner sender svækkede og demente plejehjemsbeboere til læge eller på hospital uden ledsagelse? (Spm. nr. S Medspørger: Anne-Mette Winther Christiansen (V)). 9) Til erhvervs- og vækstministeren af: Frank Aaen (EL) Vil regeringen sikre, at statens aktier i Nets ikke sælges til en ny ejer, der ikke på forhånd kan garantere, at den danske lovgivning på området overholdes og selskabet ikke er underlagt udenlandsk lovgivning, der er i strid med dansk lovgivning? (Spm. nr. S 1190 (omtrykt)). 10) Til transportministeren af: Ellen Trane Nørby (V) Mener ministeren, at det er en forbedring af infrastrukturen mellem Fyn og Sønderjylland, når Transportministeriet planlægger at nedlægge timedriften mellem Bøjden og Fynshav i sommer- og højsæsonsperioder? (Spm. nr. S 1229). 11) Til miljøministeren af: Ellen Trane Nørby (V) Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren forventer arbejdet med den lovede kystanalyse igangsat og afsluttet, hvilke parter der bliver en del af analysen, hvilken økonomisk ramme udvalget arbejder ud fra, og om ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at såvel havneanlæg, diger og kystsikring i den mellemliggende periode står med et uafklaret økonomisk fordelingsmæssigt ansvar?

2 2 Onsdag den 2. april 2014 (FM ) (Spm. nr. S 1230). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelser: Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Kl. 13:00 Kl. 13:01 Spm. nr. S ) Til skatteministeren af: Hans Andersen (V): Hvad er ministerens kommentar til artiklen»vil have SKAT-arbejdspladser til Frederikssund«, der omtaler de fordele, der ifølge borgmester John Schmidt Andersen (V) vil være for SKAT ved at bevare og eventuelt udbygge skattecenteret i Frederikssund? Skriftlig begrundelse Der henvises endvidere til brev af 3. marts 2014 fra borgmester i Frederikssund til ministeren om Skattecenter Frederikssund. Lovforslag nr. L 176 (Forslag til lov om ændring af lodsloven, lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love. (Konkurrenceudsættelse på lodsområdet, skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulykker)). Brian Mikkelsen (KF), Torsten Schack Pedersen (V) og Dennis Flydtkjær (DF): Beslutningsforslag nr. B 87 (Forslag til folketingsbeslutning om kompensation til andelshavere for de fejlbehæftede ejendomsvurderinger). Martin Henriksen (DF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 88 (Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.). Henning Hyllested (EL) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 89 (Forslag til folketingsbeslutning om at lade udenlandske transportører af gods eller passagerer registrere i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvis de foretager national gods- eller passagertransport i Danmark (cabotagekørsel)). Pernille Vigsø Bagge (SF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 90 (Forslag til folketingsbeslutning om fædres mulighed for at omstøde et faderskab på baggrund af dna-beviser). Lars Dohn (EL) og Finn Sørensen (EL): Beslutningsforslag nr. B 91 (Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve lov om friplejeboliger). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Kl. 13:01 Der er i alt 11 spørgsmål, og vi kan gå i gang med spørgsmål nr. 1, som er stillet af hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo til oplæsningen spørgsmålet. Kl. 13:01 Hans Andersen (V): Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens kommentar til artiklen»vil have SKAT-arbejdspladser til Frederikssund«, der omtaler de fordele, der ifølge borgmester John Schmidt Andersen vil være for SKAT ved at bevare og eventuelt udbygge skattecenteret i Frederikssund? Kl. 13:02 Ministeren til besvarelse. Kl. 13:02 Jeg vil gerne starte med at sige, at fastlæggelse af antal og placering af skattecentre ikke medfører nye afskedigelser, men alene reducerer antallet af adresser, som SKAT fremover skal være på. Jeg hæfter mig samtidig ved, at SKAT siden 2005 har formået at gennemføre en omfattende effektivisering, uden at andelen af arbejdspladser hos SKAT i de enkelte landsdele har ændret sig væsentligt. Der er ikke endnu truffet beslutning i regeringen om skattecentrenes fremtidige placering, og derfor kan jeg naturligvis heller ikke tage konkret stilling til en udbygning af skattecenteret i Frederikssund, men jeg kan oplyse, at følgende hensyn vil være relevante ved placeringen af de fremtidige skattecentre: Der skal først og fremmest tages størst muligt hensyn til, at medarbejderne i SKAT vil have fornuftige afstande og pendlerforhold til deres arbejdsplads. Derfor skal SKAT fortsat være en landsdækkende organisation, som er bredt geografisk repræsenteret. Dertil kommer, at det er væsentligt, at SKAT kan fastholde og ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer i fagligt specialiserede miljøer. Og derudover er det et vigtigt hensyn, at medarbejderne placeres på større fysiske lokationer, så det er muligt at høste stordriftsfordele. Endelig er der også et stort hensyn at tage til, at SKAT har en fysisk nærhed til borgere og erhvervsliv samt naturligvis som tidligere nævnt til medarbejderne. For at sikre denne tilgængelighed vil der også blive taget hensyn til, at der skal være gode transportmuligheder til og fra SKATs adresser. Kl. 13:03 Spørgeren for et yderligere spørgsmål.

3 Onsdag den 2. april 2014 (S 1234) 3 Kl. 13:03 Hans Andersen (V): Tak for det og tak for svaret. Jeg ved jo, at borgmesteren i Frederikssund Kommune også har sendt et brev til skatteministeren, hvor det fremgår, at der med hensyn til SKAT i Frederikssund sådan set også er en række fordele ved placering og fastholdelse af SKAT i Frederikssund. Det handler om, at der er let tilgængelighed via S-tog og via infrastruktur som veje, men det handler også om, at SKAT i Frederikssund i dag er placeret i en bygning, hvor det også lader sig gøre at placere flere medarbejdere. Jeg lytter mig jo til, at det er et af de kriterier, skatteministeren fastlægger, nemlig at der skal være nogle faglige miljøer, og at de skal være af en vis størrelse. Spørgsmålet er jo, om SKAT i Frederikssund er på rette vej. Hvis man er medarbejder hos SKAT i Frederikssund, skal man så tro på, at SKAT i Frederikssund med det svar, der nu er givet fra skatteministeren, er kommet tættere på, at fremtiden ligger i Frederikssund, eller skal SKATs medarbejdere i Frederikssund indstille sig på sådan set nu at skulle flytte et andet sted hen? Tak. Kl. 13:04 Kl. 13:04 Jeg beder om forståelse for, at jeg af hensyn til hele processen jo ikke kan kommentere enkelte skattecentres situation. Jeg har naturligvis stor sympati for, at borgmestre, hvis kommuner er hjemsted for skattecentre, i stort omfang har gjort synspunkter gældende her som nævnt fra Frederikssund Kommune og jeg har naturligvis også sympati for, at det har interesse i Folketinget, hvordan det går med placeringen. Men jeg beder altså om forståelse for, at jeg ikke kan kommentere enkelte skattecentres fremtid. Kl. 13:05 Værsgo til spørgeren. Kl. 13:05 Hans Andersen (V): Spørgsmålet kunne så lyde, om ministeren kunne komme det lidt nærmere, hvornår skatteministeren træffer en afgørelse om det her, for det har efterhånden været et længere forløb. Jeg tror, og jeg håber, at vi er enige, at det handler om, at der skal en afklaring til, for medarbejderne skal sådan set kunne tro på fremtiden og sige: Det her er min arbejdsplads, her vil jeg yde en indsats. Så kunne ministeren komme det nærmere: Er der en afklaring på vej nu? Eller hvornår skal medarbejderne sådan set kunne sige: Nå, men vi skal altså hen forbi 1. maj, så er der en afklaring, og så bliver usikkerheden fjernet? Kl. 13:06 Kl. 13:06 Jeg vil sige, at det hensyn, som hr. Hans Andersen her peger på, også ligger mig meget på sinde, altså at få skabt en afklaring. Derfor er det nært forestående, men som sagt er der endnu ikke truffet beslutninger. Jeg vil også sige i forhold til hensynet til medarbejderne, at jeg også her er helt enig. Det er afgørende at få en afklaring, men det er også afgørende og det var det, jeg påpegede i mit indledende svar at vi, når vi laver den her tilpasning af SKATs lokationer, så gør det på en måde, hvor der bliver taget hensyn til, at det også for dem, der oplever at skulle have et nyt arbejdssted, skal være muligt, uden at de nødvendigvis behøver at flytte efter det. Kl. 13:06 Værsgo til spørgeren. Kl. 13:06 Hans Andersen (V): Tak for det. Den sidste bemærkning om, hvor langt medarbejderne skal flytte, er jo interessant. Nu er Frederikssund beliggende i hovedstadsområdet, og der pendler man ud og ind, mest ind til København og mindre ud af København. Kan det spille ind, at man sådan set også i hovedstadsområdet kunne have en betragtning om, at det sådan set var værd at lægge vægt på, at det fremtidige skattecenter ikke nødvendigvis ligger lige klos op af Rådhuspladsen, men ligger længere væk og stadig væk, hvis det var Frederikssund, havde mulighed for at rekruttere fra hele hovedstadsområdet? Det er jo en parameter, som man selvfølgelig kunne lægge ind. Altså, hvor tæt skal man være på Rådhuspladsen, eller er der faktisk en fordel ved at ligge lige lidt længere væk, men samtidig stadig væk have gode muligheder for at rekruttere? Kl. 13:07 Kl. 13:07 Jamen som jeg sagde indledningsvis, så er de hensyn, der gør sig gældende, jo på den ene side til medarbejderne, på den anden side til nærheden til borgere og virksomheder, og det er jo dem, vi skal opveje mod hinanden. Men jeg vil gerne bryde mit princip og sige, at vi ikke har nogen planer om at placere nye skattecentre i indre by i København. Kl. 13:08 Det var spørgsmål 1. Spørgsmål 2 er også stillet af hr. Hans Andersen til skatteministeren. Kl. 13:08 Spm. nr. S ) Til skatteministeren af: Hans Andersen (V)): Hvad er i ministerens optik afgørende for, hvilke skattecentre der skal nedlægges? Værsgo til oplæsning af spørgsmålet. Kl. 13:08 Hans Andersen (V): Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvad er i ministerens optik afgørende for, hvilke skattecentre der skal nedlægges? Kl. 13:08 Kl. 13:08 Jeg vil igen gerne understrege, at fastlæggelsen af antal og placering af skattecentrene ikke medfører nye afskedigelser, men alene reducerer antallet af adresser, som SKAT fremover skal være på, og det er

4 4 Onsdag den 2. april 2014 (S 1234) derfor et centralt hensyn, at medarbejderne i SKAT skal have fornuftige afstande og pendlerforhold til deres arbejdsplads. Det betyder, at SKAT er og fortsat vil være en landsdækkende organisation, som er bredt geografisk repræsenteret. Derudover skal SKAT lokaliseres, så personalet kan samles i faglige miljøer på adresser, der kan rumme mange medarbejdere, og samtidig skal skattecentrene have en central placering, så de er tæt på i forhold til koncentrationen af borgere og virksomheder og medarbejdere. For at sikre den tilgængelighed vil der også blive taget hensyn til, at der skal være gode transportmuligheder til og fra SKATs adresser. Kl. 13:09 Kl. 13:09 Hans Andersen (V): Tak for det. Det bliver jo lidt en gentagelse. Ministeren læste måske op fra det samme svarpapir; jeg skal ikke kunne sige, om det var helt ordret, men det var jo lidt i den stil. Indtil videre har jeg så i hvert fald fået det afklaret, at regeringen arbejder på en løsning. Spørgsmålet er, hvornår den kommer, og det synes jeg jo er lidt centralt. Jeg lyttede mig også til, at ministeren sådan var set enig i, at der er brug for en afklaring, først og fremmest af hensyn til medarbejderne, men sådan set også af hensyn til de områder, SKAT i dag er placeret i. Og jeg lyttede mig også til, at den her løsning kommer spørgsmålet er, hvornår den kommer. Jeg synes bare, at regeringen her jo også gerne må sætte handling bag ordene. Altså, nu haster det. Jeg synes ikke, at områder og medarbejdere kan være tjent med at vente på den her afgørelse længere. Ministeren siger jo alle de rigtige ord spørgsmålet er bare, hvad resultatet bliver af dem. Der ligger steder i landet, hvor det ikke bare sprudler, altså hvor antallet af arbejdspladser jo ikke bare stiger og stiger. Jeg synes, man skal lægge vægt på det. Spørgsmålet er, om ministeren er enig i det. Kl. 13:11 Kl. 13:11 Først kan jeg bekræfte, at der er en snæver sammenhæng mellem det første svar og det andet svar; de er også til relativt beslægtede spørgsmål. Så der er fuld konsistens. Jeg vil sige, at jeg har opridset en række af de hensyn, som gør sig gældende i vurderingen af det her. Vi skal huske, at det helt fundamentale jo er, at danskerne skal kunne stole på, at de får en god behandling i SKAT, at skatten bliver fastsat rigtigt for både borgere og virksomheder, og det kræver jo også en vis nærhed til dem. Der er nogle opgaver, der er mere geografisk bundne end andre, men vi prøver at tage højde for de her ting. Og jeg står ved, at der er behov for en snarlig afklaring, og der vil vi forsøge at afveje de her mange hensyn mod hinanden. Kl. 13:11 Kl. 13:11 Hans Andersen (V): En snarlig afklaring er så det signal, der bliver givet. Så kan man sige: Er det så en uge, eller er det 14 dage, eller er det 3 uger? Ja, det kan man så tænke lidt over. Jeg håber på, at det er meget snart. Der er simpelt hen brug for en løsning her og noget handling. Så er der det med nærhed. Nu nævnte ministeren nærhed. Jeg synes, at det spiller ind, at placeringerne bliver valgt de steder, hvor der er tilgængelighed, både når det handler om offentlig transport, og at man kan komme dertil med bil, men det handler også om, at man skal kunne komme dertil som borger. Så er mit spørgsmål: Med hensyn til de steder, der nu er lukket for borgerbetjening, er det et signal, der bliver sendt? Skal man opfatte det som et signal om, at man er på vej til at lukke, hvis man ikke har borgerbetjening? Kl. 13:12 Kl. 13:13 Selv om det nok er et lønligt håb, vil jeg opfordre til, at man prøver at lade være med at gætte sig frem til, hvad det er for en beslutning, der ligger foran os, på baggrund af det, jeg siger, men bare lytte til de forskellige hensyn, der er. Jeg vil gerne understrege, at allerede i dag er det sådan, at SKAT faktisk har en højere del af sine arbejdspladser placeret regionalt end staten som gennemsnit betragtet, og det er derfor, at jeg også lægger vægt på, at man fortsat vil opleve, at SKAT er bredt geografisk repræsenteret. Kl. 13:13 Kl. 13:13 Hans Andersen (V): Tak for det. Ministeren kan jo så nu svare på det spørgsmål, jeg stillede til allersidst, om medarbejdere skal se et signal i, at der er steder, der er blevet afviklet i forbindelse med direkte borgerbetjening. Skal de frygte for, at det næste skridt så bliver, at området bliver nedlagt? Eller skal de sige, at det ikke er afgørende for de valg af skattecentre, som ministeren snart skal træffe? Kl. 13:14 Kl. 13:14 Jeg synes, jeg har gjort mig stor umage for at opridse de hensyn, der gør sig gældende, bl.a. det, som jeg også forstår er hr. Hans Andersens bekymring, nemlig om SKAT fortsat vil være bredt geografisk repræsenteret, at der er behov for, at vi tager væsentlige hensyn medarbejderne og deres muligheder for at komme til og fra arbejde; at vi også tager højde for, at borgere og virksomheder skal kunne komme i kontakt med SKAT. Det er jo de ting, som vi vil afveje imod hinanden. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at jeg er enig i, at der er behov for at få en snarlig afklaring af spørgsmålet, men jeg kan også se med de mange breve, jeg har modtaget fra borgmestre landet rundt, at det er vigtigt, at vi tænker os grundigt om og får afvejet hensynene, sådan at den, når vi fremlægger en beslutning, er gennemarbejdet. For selv om der er utålmodighed, tror jeg også, at alle vil være enige i, at det er vigtigt, at løsningen er gennemarbejdet og gennemtænkt, og det bliver den. Kl. 13:15 Tak til spørgeren.

5 Onsdag den 2. april 2014 (S 1235) 5 Vi fortsætter til det næste spørgsmål, som også er til skatteministeren, men det er stillet af hr. Ole Birk Olesen. Kl. 13:15 Spm. nr. S ) Til skatteministeren af: Ole Birk Olesen (LA)): Er det efter ministerens opfattelse god regeringsførelse, at ministeren endnu ikke har svaret på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 608, alm. del, folketingsåret , stillet den 12. juli 2013, at ministeriet nu i adskillige uger i træk har fortalt, at svaret ville komme ugen efter, uden at det er kommet ugen efter, og hvad er forklaringen på, at ministeren ikke har kunnet svare på spørgsmålet efter nu 9 måneder? Værsgo til oplæsning. Kl. 13:15 Ole Birk Olesen (LA): Tak. Spørgsmålet lyder: Er det efter ministerens opfattelse god regeringsførelse, at ministeren endnu ikke har svaret på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 608, stillet den 12. juli 2013, at ministeriet nu i adskillige uger i træk har fortalt, at svaret ville komme ugen efter, uden at det er kommet ugen efter, og hvad er forklaringen på, at ministeren ikke har kunnet svare på spørgsmålet efter nu 9 måneder? Kl. 13:15 Kl. 13:15 Skal jeg svare på det sidste, så har jeg jo ikke været skatteminister i 9 måneder. Men jeg kan oplyse om, at besvarelsen af spørgsmål nr. 608 allerede er blevet sendt til Folketingets Skatteudvalg, og jeg vil gerne samtidig beklage, at det har taget så lang tid at få udarbejdet besvarelsen. Kl. 13:16 Kl. 13:16 Ole Birk Olesen (LA): Det er jo sjovt. Svaret på spørgsmålet kom i går aftes, fordi ministeren i dag skal stå her i salen og svare på, hvorfor han ikke har svaret på spørgsmålet. Det er da et sært tilfælde, at det forholder sig sådan. Det er jo helt indlysende, at årsagen til, at det kom i aftes, var, at det her var for pinligt for ministeren, for pinligt for regeringen, at man nu på niende måned ikke havde svaret på et spørgsmål, som man kan regne ud i ministeriet i løbet af en halv arbejdsdag, vil jeg gætte på. Det er jo sådan, at den her tradition med, at Folketingets medlemmer kan stille spørgsmål til ministerierne og til ministrene, er rigtig god, fordi alle har ret til deres egne holdninger, men alle har ikke ret til deres egne fakta. Og der er det godt, at vi kan have tillid til, at ministerierne kan fortælle om fakta, når vi stiller dem spørgsmål, og at vi således alle sammen har fælles referencegrundlag, når vi skal finde ud af, hvad der er op og ned i bestemte politiske spørgsmål. Vi i Liberal Alliance gør utrolig meget ud af, at vores forslag er regnet igennem efter gængse regnemetoder modsat ministerens fæller hos Socialdemokraterne og SF, der gik til valg på noget, der ikke var gængs i forhold til regnemetoder. Vi vil gerne have, at vores beregninger holder i forhold til, hvad der er gængse regnemetoder. Men gængse regnemetoder er noget, der defineres af bl.a. Skatteministeriet og Finansministeriet, og derfor har vi behov for det svar for at kunne holde os til de samme fakta, som regeringen benytter sig af. Og så er det simpelt hen ødelæggende, at vi ikke kan få svar på spørgsmål om, hvor meget det vil koste at lette bestemte skatter, før der er gået 9 måneder, og vi får det kun efter 9 måneder, fordi vi trækker ministeren herned i salen, og så kommer svaret, dagen før ministeren skal være nede i salen. Jeg vil gerne høre, om ministeren synes, det har været tilfredsstillende, og om ministeren vil ændre på de her ting i ministeriet, så der aldrig mere går 9 måneder, før man får svar på et spørgsmål. I det hele taget vil jeg gerne have ministerens vurdering af, hvordan det her har været behandlet af ministeriet og af ministre før den nuværende skatteminister. Kl. 13:18 Kl. 13:18 Jeg kan i hvert fald starte med at bekræfte, at jeg ikke var minister, da spørgsmålet blev oversendt, men til gengæld har jeg så fornøjelsen af at være den minister, der svarer på spørgsmålet, og det håber jeg dog trods alt hr. Ole Birk Olesen kan finde noget tilfredsstillelse ved nu, hvor han har fået sit svar. Jeg sagde i min indledende besvarelse, at jeg gerne vil beklage, at det har taget så lang tid, og det står jeg ved, men jeg må også anholde udtalelserne om, at det her er beregninger, der kunne foretages på en halv dag. Det tror jeg også udtrykker den forskel, der er hos spørgeren og dem, der skal udarbejde svarene, og det tror jeg ikke altid man har indsigt i. Nu er svaret afgivet, og jeg bestræber mig i almindelighed på, at der gives svar så hurtigt som muligt og inden for fristerne, men når det ikke er muligt, giver vi, som det også har været tilfældet her, et foreløbigt svar. Så sent som i går modtog jeg et spørgsmål, der ville kræve, at man kontaktede alle andre EU-lande, men det kan vi formentlig heller ikke nå inden for de sædvanlige tidsfrister, og derfor beder jeg om en vis forståelse. Men jeg beklager forløbet her. Kl. 13:19 Kl. 13:19 Ole Birk Olesen (LA): Jeg tror måske, jeg har mere indsigt i, hvor lang tid det tager at besvare sådan et spørgsmål, end ministeren har. For jeg har nemlig talt med en tidligere højtplaceret medarbejder i Skatteministeriet, som har siddet med de her beregninger, og har spurgt ham om det. Jeg har sågar fordi jeg var utålmodig efter at få et svar på det her spørgsmål bedt ham om at sidde og regne på det, mens jeg havde ham i røret. Han sad altså og skrev på et stykke papir og lavede udregningen, mens jeg havde ham i røret. Men det kan man ikke bruge; den slags ting kommer jo ikke som officielle beregninger, og vi har brug for officielle beregninger med et stempel på, hvor der står: Dette er den gængse regnemetode. Officielt og udadtil kan vi ikke bruge, hvad en tidligere medarbejder i Skatteministeriet har lavet. Derfor er det, der foregår i Skatteministeriet, så kritisabelt. Og det passer ikke, at det tager så lang tid. Kl. 13:20

6 6 Onsdag den 2. april 2014 (S 1226) Kl. 13:20 Hr. Ole Birk Olesen sagde, at det ville kunne gøres på en halv arbejdsdag, og det er det, jeg anholder. Og så må jeg bare sige, at forskellen fra den telefonberegning eller hvad vi skal kalde den er, at de her svar afgives under ministeransvar. Derfor er det sådan, at vi ud over at tage fristerne alvorligt også tager ministeransvaret alvorligt. Og derfor skal det, der svares, selvfølgelig være i orden. Kl. 13:20 Kl. 13:20 Ole Birk Olesen (LA): Lad mig så også lige høre: Når Skatteudvalget på mine vegne henvender sig uge efter uge og spørger Skatteministeriet om, hvornår svaret kommer, hvorfor giver ministeriet så uge efter uge det svar, at beregningerne og svaret kommer i næste uge uden så at levere svaret i næste uge. Hvorfor gentager det sig uge efter uge? Kl. 13:20 Kl. 13:20 Jeg skal ikke kunne svare konkret på, hvordan processen her er forløbet; jeg kan ikke andet end at beklage, at det har taget så lang tid. Men jeg kan sige, at det er et svar, som har krævet, at der har været flere ministerier involveret i det, og det er jo bl.a. noget af det, der gør, at sagerne kan blive mere komplekse. Det ændrer ikke på, at jeg fortsat og gerne står ved, at vi beklager, at det har taget så lang tid at få det her svar frem. Kl. 13:21 Tak til spørgeren. Vi tager det fjerde spørgsmål, og det er stillet til justitsministeren af hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Kl. 13:21 Spm. nr. S ) Til justitsministeren af: Martin Henriksen (DF)): Er ministeren tryg ved, at Det Muslimske Broderskab i skikkelse af Dansk Islamisk Råd snart åbner en stormoské i København, og mener ministeren, at der set i det lys bør foretages en grundig sikkerhedsvurdering af denne og andre kommende stormoskeer med henblik på at kunne skride ind, såfremt det vurderes, at der eksempelvis er en risiko for øget radikalisering i det danske samfund? Værsgo for oplæsning. Kl. 13:21 Martin Henriksen (DF): Tak for det. Spørgsmålet er: Er ministeren tryg ved, at Det Muslimske Broderskab i skikkelse af Dansk Islamisk Råd snart åbner en stormoské i København, og mener ministeren, at der set i det lys bør foretages en grundig sikkerhedsvurdering af denne og andre kommende stormoskeer med henblik på at kunne skride ind, såfremt det vurderes, at der eksempelvis er en risiko for øget radikalisering i det danske samfund? Værsgo til justitsministeren. Kl. 13:21 Kl. 13:21 Justitsministeren (Karen Hækkerup): Tak for spørgsmålet. Jeg tror, det er de fleste bekendt, at vi i Danmark har religionsfrihed. Den er grundfæstet i vores grundlov, så det er ikke noget spørgsmål om, hvorvidt man som troende har lov til at mødes og forsamles og dyrke sin gud. Det må man gerne. Det synes jeg er et udgangspunkt, vi skal starte med at slå fast. Så er der spørgsmålet: Hvad gør politiet for at holde øje med trusler? For det er jo den del af det, som jeg så også er ansvarlig for. Politiets Efterretningstjeneste er vores nationale sikkerhedsmyndighed, og som sikkerhedsmyndighed arbejder PET bl.a. med at identificere og modvirke trusler mod sikkerheden i det danske samfund. Som led i varetagelsen af den opgave udarbejder PET løbende vurderinger af relevante sikkerhedsmæssige trusler, og det er i den forbindelse PET's opfattelse, at opførelsen af moskeer i Danmark ikke i sig selv giver anledning til en ændret trusselsvurdering omkring den nationale sikkerhed. Der synes jeg måske man så skal slå fast, at det jo er rigtigt, at der kommer en ny moské en moské, som så i øvrigt er blevet bakket op af Nørrebro Lokaludvalg men tingene forandrer sig måske ikke, i forhold til at der jo i forvejen har været moskeer, de har bare været i kældre og i baggårde, og nu kommer der så en i en anden bygning. Men politiets opgave med at identificere og imødegå trusler er uforandret, det en opgave, som man har levet op til hele tiden, og som man fortsat vil leve op til, uanset hvordan rammerne omkring en eventuel moskébygning er. Kl. 13:23 Kl. 13:23 Martin Henriksen (DF): Jamen altså, jeg må tolke svaret sådan, at hvad PET mener, mener ministeren så også; men det gælder måske sådan set i alle sammenhænge. Det kunne være interessant at få svar på. Jeg synes, det er lidt mærkeligt. Altså, det der med, at man starter med at slå fast, at vi har religionsfrihed, er der jo ikke nogen her, der er uenige i, går jeg ud fra. Det er slået fast. Sådan er det. Vi forholder os til, det gør vi i hvert fald i Dansk Folkeparti, at Dansk Islamisk Råd, som har en klar sammenhæng med Det Muslimske Broderskab, er ved at etablere Danmarks første stormoské i København. Giver det ikke anledning til, at man lige vurderer, hvordan det kommer til at udfolde sig, altså, at man vurderer, hvilke mennesker det er, der står bag? Altså, Det Muslimske Broderskab har jo nogle meget, meget specielle holdninger i forhold til f.eks. at indføre sharia på globalt plan, specielle holdninger, i forhold til hvordan kvinder skal agere i samfundet osv. osv. listen er rigtig lang. Gør det slet ikke ministeren bekymret? Anerkender ministeren overhovedet, at der er den sammenhæng mellem Dansk Islamisk Råd, som står bag stormoskeen, og så Det Muslimske Broderskab? Kl. 13:24

7 Onsdag den 2. april 2014 (S 1226) 7 Kl. 13:24 Justitsministeren (Karen Hækkerup): Jeg vil gerne sige en gang til, at det er politiets opgave at identificere og modvirke trusler. Og nu blev jeg spurgt, om jeg altid er enig med PET, men det skal jeg ikke kunne sige om jeg er. Men jeg er i hvert fald enig med PET i den her ting: at det jo ikke er bygningen i sig selv, der udgør en trussel. Det, der kan udgøre en trussel, er, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver gjort af de mennesker, som færdes i den. Derfor er det måske ikke så meget murstenene, som det er, hvad det er, der bliver sagt, og hvad der bliver gjort, man skal øje med. Der er det jo en del af PET's opgave at holde øje med trusler, som kan udspringe fra Danmark, og som kan have Danmark som mål, og det er en opgave, de løser i dag, hvor moskeer ligger i baggårde, i kældre, og det er også en opgave, som de vil skulle løse fremover, hvor en moské kan have en anden indretning. I øvrigt vil jeg gerne sige til det, at man har vurderet, at en moské i sig selv ikke er en trussel, at det er en pointe, som jeg gerne en gang til vil slå fast: Det er ikke PET's vurdering, at opførelsen af moskeer i sig selv giver anledning til at ændre trusselsvurderingen. Kl. 13:25 Kl. 13:25 Martin Henriksen (DF): Men det er jo meget svært at gøre sig klog på, når man ikke har foretaget en vurdering. Altså, vi kan jo alle sammen leve i lykkelig uvidenhed, hvis ikke vi går ind og rent faktisk forsøger at gøre os kloge på, hvad det er, der foregår. Vi kan jo sagtens rende rundt og sige: Der er ikke nogen problemer, hvis ikke vi ved, hvad der rent faktisk foregår. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad ministeren mener. Altså, hvilket signal sender det, at landets første stormoské har tilknytning til Det Muslimske Broderskab? Hvilke signaler sender det efter ministerens opfattelse? Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren anerkender, at der er en sammenhæng mellem Dansk Islamisk Råd, som står bag stormoskeen, og så Det Muslimske Broderskab, og om ministeren er tryg ved det. Kl. 13:25 Kl. 13:25 Justitsministeren (Karen Hækkerup): Jeg ved ikke, præcis hvem der står bag den moské, der bliver bygget, eller hvem der kommer til at være derude. Det var egentlig min opfattelse, at der var flere forskellige. Men det er jo sådan, at vi har religionsfrihed i Danmark, og derfor må man gerne forsamles og dyrke sin gud. Det må man i kirker, det må man i synagoger, og det må man også gerne i en moské. Det, vi skal, er selvfølgelig at holde øje med, om der er nogle af dem, der dyrker deres gud om det så er den ene gud, den anden gud eller den tredje gud som træder ved siden af det, som vi vil betragte som normalt. Er der nogen, der opfordrer til ting, som er ulovlige, så skal vi gribe ind over for det. Er der risiko for, at der kan finde radikalisering sted både i forhold til den ene og den anden religiøse retning, som kan være voldelig, så griber vi ind i forhold til det. Vi kigger også på, om der spiller noget ind i forhold til rekruttering til Syrien, og er der det, så holder vi også øje med det. Vi holder med andre ord øje med de her forskellige moskémiljøer, fordi vi gerne vil forebygge, at der finder radikalisering sted. Derfor har vi selvfølgelig også kontakter i nogle af de her forskellige miljøer, og det har PET som en del af deres forebyggende indsats. Så der bliver holdt øje. Kl. 13:27 Spørgeren for sidste spørgsmål. Kl. 13:27 Martin Henriksen (DF): Altså, jeg synes, det er lidt foruroligende, når man tager i betragtning, at der i spørgsmålet konkret bliver spurgt ind til Det Muslimske Broderskab, at ministeren ikke har sat sig ind i, hvem der så rent faktisk står bag det moskébyggeri ude i Rovsinggade. Det synes jeg er lidt foruroligende. Det er sådan set det, som spørgsmålet drejer sig om. Hvis man nu kigger på nogle af de ting, der har været fremme i dagspressen, så kan man jo konstatere, at der den 23. august 2013 i en artikel i Kristeligt Dagblad under overskriften»imam i ny stormoské har rødder i Det Muslimske Broderskab«står, og jeg citerer:»når organisationen Dansk Islamisk Råd i løbet af efteråret slår dørene op til landets første store moské i København, bliver det med en imam på prædikestolen, der ikke lægger skjul på sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab.«På Dansk Islamisk Råds hjemmeside har man kunnet se, at de i november 2012 lagde en arabisk video på YouTube, hvor prædikanten al-qaradawi fra det Muslimske Broderskab bliver hædret. Han er berygtet for holdninger om, at homoseksuelle skal stenes, at Holocaust var Allahs straf til jøderne, og at frafaldne fra islam skal henrettes; han kæmper desuden ligesom resten af Det Muslimske Broderskab for at indføre sharia på globalt plan. Er ministeren tryg ved det? Kl. 13:28 Kl. 13:28 Justitsministeren (Karen Hækkerup): Jeg er ikke tryg ved noget som helst, som er rabiat. Derfor har jeg også selv mange gange deltaget i forskellige demonstrationer mod mennesker, som jeg mener på den ene eller den anden måde udtrykker nogle holdninger, jeg ikke kan stå inde for. Jeg har deltaget i og talt ved forskellige demonstrationer, og f.eks. deltog jeg, da Josef Bishop var inviteret til at komme til Nørrebro og holde taler indeholdende nogenlunde samme synspunkter som dem, hr. Martin Henriksen gengiver her. Jeg har også tidligere haft den samme fornøjelse, i forbindelse med at Hizb ut-tahrir og andre, som har ønsket at demonstrere, for jeg deler selvfølgelig ikke de her holdninger. Jeg deler dem overhovedet ikke. Men det spørgsmål, jeg bliver stillet her i dag, er, om der er nogen grund til at sikkerhedsgodkende moskeen. Til det har jeg svaret: Vi har religionsfrihed, men vi holder altid øje med, hvad der foregår. PET's opgave er at sørge for at imødegå, identificere og forebygge trusler. Det gør vi i dag, uanset om moskeen ligger i en kælder, i en baggård eller et andet sted. Det vil vi også gøre, hvis der kommer nye mursten rundt om rammerne for denne religionsudøvelse, som jo altså i forhold til vores grundlov er en grundlovsfæstet ret. Derfor skal de sidste ord være: Man har ret til at tro på den gud, man vil, men PET har også ret til at holde øje med dem, vi synes det er nødvendigt at holde øje med. Kl. 13:29 Tak til spørgeren og til ministeren.

8 8 Onsdag den 2. april 2014 (S 1231) Så er det spørgsmål 5, som er stillet til forsvarsministeren af hr. Nikolaj Villumsen. Kl. 13:29 Spm. nr. S ) Til forsvarsministeren af: Nikolaj Villumsen (EL)): Kan ministeren oplyse, hvori den inspiration, Forsvarsministeriet ifølge Politiken den 28. marts 2014 har modtaget fra den britiske efterretningstjeneste GCHQ til at placere Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, har bestået? Værsgo til oplæsning. Kl. 13:29 Nikolaj Villumsen (EL): Tak for det. Kan ministeren oplyse, hvori den inspiration, Forsvarsministeriet ifølge Politiken den 28. marts 2014 har modtaget fra den britiske efterretningstjeneste GCHQ til at placere Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, har bestået? Kl. 13:29 Kl. 13:29 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Lad mig starte med at slå fast, at det naturligvis er en ren dansk beslutning, hvordan vi her i landet vælger at organisere os for at beskytte Danmark mod cyberangreb. Den omstændighed, at vi synes jeg meget naturligt har været i forbindelse med den britiske netsikkerhedstjeneste, som er placeret ved den britiske efterretningstjeneste, er et udtryk for, at vi i forbindelse med det arbejde, der er gået forud, naturligvis kiggede rundt for at se, hvordan man forbereder sig på og garderer sig imod cyberangreb i andre lande. Der har vi bl.a. set, hvad man gør i Storbritannien, men det ændrer ikke ved, at den model, der er valgt for Danmark, er en dansk model. Det er den, der passer til os. Kl. 13:30 Værsgo til spørgeren. Kl. 13:30 Nikolaj Villumsen (EL): Tak for det. Man kan sige, at det selvfølgelig er en dansk model, for den bliver lavet i Danmark. Det, jeg spørger til i spørgsmålet, er jo, hvilken inspiration man har fået fra den britiske efterretningstjeneste. Hvad er det for en inspiration, man har fået til den omlægning, som man har valgt ved at lægge Center for Cybersikkerhed ind under Forsvarets Efterretningstjeneste? Det er en beslutning, som jo faktisk har mødt stor kritik fra både Rigspolitiet og Rigsadvokaten, og der har åbenbart også været en stor diskussion mellem Forsvarsministeriet og Justitsministeriet. Så hvilke fordele er det, som ministeren ser i det her britiske system, som han ønsker at opnå i Danmark? Kl. 13:31 Kl. 13:31 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Jeg vil allerførst sige, at vi har kigget på, hvad der er af forskellige opbygninger, når det gælder, hvordan man beskytter sig mod cyberangreb. Og det, de har gjort i Storbritannien, er, at de har lagt den enhed, der arbejder med det, sammen med efterretningstjenesten. Vi synes i Danmark, det er fornuftigt, at vi samtænker de kapaciteter, vi har i Forsvarets Efterretningstjeneste, der har til formål at beskytte os mod de cyberangreb, der bliver rettet mod Danmark og også mod danske virksomheder, med Center for Cybersikkerhed; at vi får de to ting til samlet set at give en bedre beskyttelse af Danmark og vores virksomheder, samtidig med at der er en god retssikkerhed. Det, der er udgangspunktet for os, er, hvordan vi bedst muligt sikrer, at Danmark kan modstå og forsvare sig mod angreb, samtidig med at der selvfølgelig skal være en god sikkerhed for borgerne. Kl. 13:32 Kl. 13:32 Nikolaj Villumsen (EL): Jeg er meget enig i, at der skal være en god sikkerhed for borgerne. Men det, man kan se og læse i eksempelvis Politiken, er jo, at i Sverige og Tyskland, altså Danmarks nabolande, har det ført til øget overvågning af borgerne, når der er lavet disse ændringer i samarbejde med den britiske efterretningstjeneste. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren kan garantere, at det ikke vil være tilfældet i Danmark, at det samme kommer til at ske, som er sket i vores nabolande Sverige og Tyskland at danskere vil blive mere overvåget i fremtiden som følge af den her ændring. Kl. 13:33 Kl. 13:33 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Hensigten med at lave Center for Cybersikkerhed er sådan set at beskytte Danmark og også virksomheder mod cyberangreb, som vi ved finder sted, og som der er brug for at vi kan forsvare os imod. Det vil vi gøre på en måde, så vi både har en rigtig god retssikkerhed for den enkelte borger, og så vi kan forsvare vores land og vores virksomheder mod angreb. Det er sådan set det, der er formålet. Formålet er ikke alle mulige andre, uanset hvilke ideer man måtte have om, hvad der måtte være foregået i andre lande. Kl. 13:33 Kl. 13:33 Nikolaj Villumsen (EL): Jeg stillede ikke spørgsmål til formålet. Jeg stillede spørgsmål til, hvad konsekvensen bliver. Og konsekvensen i vores nabolande er jo, at der er sket en større grad af overvågning af borgerne i Sverige og i Tyskland. Derfor synes jeg, det er et rimeligt spørgsmål, som jeg vil opfordre ministeren til at svare på om det samme kommer til at ske i Danmark, når vi nu vælger, ligesom Sverige og Tyskland gjorde, at samarbejde med den britiske efterretningstjeneste om en omlægning af vores overvågning. I de tilfælde har det ført til øget overvågning. Vil det gøre det i Danmark?

9 Onsdag den 2. april 2014 (S 1232) 9 Kl. 13:34 Kl. 13:34 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Jeg tror, det er meget vigtigt, at spørgeren forstår, at vi har kigget på, hvordan man gør ting i andre lande, men vi har så valgt en dansk model. Så når spørgeren lægger op til, at vi nu skulle have et eller andet samarbejde med den britiske efterretningstjeneste om, at de skulle have indflydelse på, hvordan vi gør tingene i Danmark, så må det stå for spørgerens egen regning. Vi har set på, hvordan man gør det i andre lande, men vi vælger den model, der er bedst for Danmark, hvor vi både beskytter landet og virksomheder og borgernes retssikkerhed. Det er også det, der vil fremgå af det lovforslag, som jeg inden længe vil fremsætte her i Folketinget. Kl. 13:35 Vi går videre til spørgsmål 6, som også er til forsvarsministeren, og det er stillet af hr. Nikolaj Villumsen. Kl. 13:35 Spm. nr. S ) Til forsvarsministeren af: Nikolaj Villumsen (EL)): Hvordan vil ministeren forhindre, at udenlandske efterretningstjenester som NSA og GCHQ i kraft af placeringen af Center for Cybersikkerhed under FE får en øget adgang til oplysninger om danske borgere, på linje med, hvad der ifølge whistlebloweren Edward Snowdens udtalelser i Politiken den 28. marts 2014 er sket i Sverige og Tyskland? Værsgo til oplæsning. Kl. 13:35 Nikolaj Villumsen (EL): Tak for det. Hvordan vil ministeren forhindre, at udenlandske efterretningstjenester som NSA og GCHQ i kraft af placeringen af Center for Cybersikkerhed under FE får en øget adgang til oplysninger om danske borgere, på linje med hvad der ifølge whistlebloweren Edward Snowdens udtalelser i Politiken den 28. marts 2014 er sket i Sverige og Tyskland? Kl. 13:35 Kl. 13:35 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Allerførst vil jeg sige, at jeg ikke vil gå ind og forholde mig til de påstande, der er fremsat fra Snowdens side, om andre lande, men bare sige, at det, der er vigtigt for mig, er, at det lovforslag, som jeg snart vil fremsætte for Folketinget, vil have meget restriktive regler for videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder. Det er det arbejde, der nu pågår, og jeg forventer inden for kort tid at kunne fremsætte lovforslaget, og så er jeg sikker på, at vi der får rig lejlighed til at diskutere det konkrete indhold. Kl. 13:36 Kl. 13:36 Nikolaj Villumsen (EL): Det er jo ganske interessant, og vi er mange, der går og interesserer os for, hvad der faktisk finder sted. I Wambergudvalgets redegørelse fremgår det, at der har været en meget stor stigning i antallet af indsamlede oplysninger om danske borgere, som FE har foretaget fra 2011 til 2013, og en særlig stor stigning i Det står også på Politikens forside i dag. Men FE har både indsamlet de her oplysninger, og de har fået dem fra udenlandske efterretningstjenester. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre fra forsvarsministeren, om han kan afvise, at FE får adgang til det her stigende antal oplysninger ved at give udenlandske efterretningstjenester oplysninger om danske borgere i bytte. Kl. 13:37 Kl. 13:37 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Altså, jeg er meget optaget af, at der skal være en stærk demokratisk kontrol med vores efterretningstjenester. Det er også grunden til, at vi fra januar i år har erstattet Wambergudvalget med et endnu stærkere tilsyn af både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er altså vigtigt, at vi både beskytter Danmark mod angreb og står vagt om danskernes retssikkerhed. I forhold til de oplysninger, som spørgeren spørger til, er det i sagens natur ikke muligt for mig her i dag at gå i detaljer med deres omfang og karakter. Men det kan nævnes, at vi naturligvis med vores efterretningstjenester følger, hvad der sker ude i verden, tæt. Efterretninger er nødvendige for at beskytte Danmark og danskerne mod terrorangreb, men i sagens natur skal det naturligvis altid ske med respekt for den lovgivning, der gælder for efterretningstjenesterne. Kl. 13:38 Kl. 13:38 Nikolaj Villumsen (EL): Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at ministeren ikke kan stå og åbne alting, og jeg spørger derfor også bare kun til, om ministeren kan afvise, at FE udleverer oplysninger, som tilfalder FE, om danske borgere til andre udenlandske efterretningstjenester i bytte for informationer noget, som man kan se åbenbart er stigende. Er det det, der er tilfældet, eller kan ministeren afvise, at det sker? Kl. 13:38 Kl. 13:38 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Den måde, vi har valgt at indrette arbejdet på her i Folketinget og det her er en helt generel bemærkning om efterretningstjenesternes virksomhed er sådan, at de spørgsmål, som Folketinget måtte have, for så vidt angår efterretningstjenesternes nærmere arbejde, er noget, der foregår i det Kontroludvalg, som er nedsat af Folketinget, og som fører den parlamentariske kontrol. Og derfor er det ikke i Folketingssalen, at jeg som minister kan gå ind i diskussioner om efterretningstjenesternes nærmere samarbejde, og det håber jeg man vil have respekt for, også fra spørgerens side. Og det var en generel kommentar, i forhold til hvordan opgavefordelingen er, og det går ikke på den konkrete problemstilling.

10 10 Onsdag den 2. april 2014 (S 1221) Kl. 13:39 Kl. 13:39 Nikolaj Villumsen (EL): Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at der kan være fortrolige oplysninger, som ministeren ikke kan stå og fortælle om i dag i Folketinget. Men hvis det her ikke finder sted, er det jo ikke en fortrolig oplysning, så er det bare noget, der ikke sker. Så det ville berolige mig, og jeg tror, det ville berolige rigtig mange danskere, mange borgere, hvis man kunne få en afvisning af, at den danske efterretningstjeneste, FE, udleverer oplysninger om danskere til udenlandske efterretningstjenester i dag. Kl. 13:40 Kl. 13:40 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Jamen som jeg netop har redegjort for, gør det sig gældende, at de danske efterretningstjenester selvfølgelig skal følge de regler, der gælder, men også, at de videre spørgsmål, som Folketinget har om konkrete ting på efterretningsområdet, er noget, der ikke foregår i Folketingssalen, men i Kontroludvalget, og derfor vil jeg af principielle grunde ikke, hverken i forhold til det konkrete spørgsmål eller lignende spørgsmål, gå ind i en besvarelse her i dag. Kl. 13:40 Tak til spørgeren. Og også tak til ministeren, for vi skifter minister nu. Vi går til spørgsmål 7, og det er et spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og det er fremsat af fru Anne-Mette Winther Christiansen, Venstre. Kl. 13:41 Spm. nr. S ) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af: Anne-Mette Winther Christiansen (V) (medspørger: Eyvind Vesselbo (V)): Hvordan stiller ministeren sig til de problemer, der har været beskrevet i pressen i den sidste måned, om, at plejehjem sender demente eller svækkede ældre til læge eller hospital uden ledsagelse, selv om de ikke kan tale? Værsgo for oplæsning spørgsmålet. Kl. 13:41 Anne-Mette Winther Christiansen (V): Tak for det. Hvordan stiller ministeren sig til de problemer, der har været beskrevet i pressen i den seneste måned, om, at plejehjem sender demente eller svækkede ældre til læge eller hospital uden ledsagelse, selv om de ikke kan tale? Kl. 13:41 Kl. 13:41 Tak for spørgsmålet. Jeg har også med bekymring fulgt de historier, som pressen de seneste par måneder har bragt om svage demente, som sendes alene frem og tilbage mellem hospital og plejehjem. Og jeg er fuldstændig enig med begge spørgere i, at sådan en fremgangsmåde er uacceptabel. Allerførst vil jeg gerne understrege, at vi som samfund selvfølgelig har et fælles ansvar for, at demente og svage ældre får den pleje og omsorg, de har brug for, og det omfatter selvfølgelig også, at de kommer trygt frem og tilbage mellem hospital og plejehjem. Spørgsmålet om ledsagelse er grundlæggende et spørgsmål om samarbejde, og det handler om, at vi skal kunne samarbejde med hinanden på tværs af sektorer, og at plejehjem og pårørende skal have et godt og tillidsfuldt samarbejde. I mange tilfælde vil det være oplagt, at det er en pårørende, der ledsager den ældre mellem sygehuset og plejehjemmet. Den ældre vil ofte føle sig mest tryg, hvis han eller hun følges af et familiemedlem, og tit vil de pårørende faktisk også gerne med, når beboeren skal på hospitalet. Hvis den ældre ikke har nogen pårørende, eller hvis de pårørende ikke har mulighed for at træde til, så må plejehjemmet og kommunen finde en anden løsning. Det må aldrig være sådan, at en dement borger ikke får den rigtige hjælp eller bliver sat af på en forkert adresse, fordi han eller hun ikke kan udtrykke sig. Jeg vil også lige tilføje, at både Venstre og Konservative på finansloven for 2014 sammen med regeringen er med til at tilføre netop ældreområdet 1 mia. kr. ekstra, som er et varigt beløb. Og jeg glæder mig rigtig meget over, at vi allerede nu kan se, hvordan rigtig mange kommuner har valgt at bruge pengene på de allersvageste ældre, heriblandt også demente på plejehjem. Kl. 13:43 Værsgo til spørgeren. Kl. 13:43 Anne-Mette Winther Christiansen (V): Men jeg har jo ikke hørt, at de har sagt, at det er ledsageordningen, de prioriterer. Jeg har hørt, det er velfærdsteknologi og eventuelt en ekstra time til rengøring. Det her handler om borgere, der ikke kan udtrykke sig. Hvordan vil ministeren tage det ansvar op og præcisere over for kommunerne, at der altså er ældre, der er ladt i stikken? Kl. 13:43 Kl. 13:43 Det er jo sådan, at pengene er blevet brug til mange forskellige ting også de allersvageste ældre. Og det har været på baggrund af et ønske fra kommunerne selv. De har sagt, at de gerne vil bruge pengene på det og det, og det udgangspunkt, som vi ligesom havde sammen, da vi lavede finansloven, var, at det kunne de gøre. Som sagt har kommunerne også sagt, at de allersvageste ældre også på plejehjemmene jeg kan ikke lige huske fordelingsnøglen får gavn af de penge, som bliver sendt ud. Kl. 13:44 Det er spørgeren til et spørgsmål mere, og bagefter er det medspørgeren.

11 Onsdag den 2. april 2014 (S 1221) 11 Kl. 13:44 Anne-Mette Winther Christiansen (V): Nu kan jeg jo se, at ministeren kryber helt uden om ansvaret, så vi kan sådan set afskaffe det ministerium, for kommunerne klarer det hele selv de klarer det bare ikke godt nok. Jeg vil da vurdere, at ministeren har et ansvar, også i denne sag. Det er meget smukt at tale om de gode ting, for dem er vi jo alle sammen enige om, men her har vi nogle, der ikke engang kan tale selv, og som er blevet svigtet voldsomt. De bliver sendt af sted alene, ender på forkert adresse, står ved kantstenen og ved ikke, hvor de skal gå hen. Der må da være nogle flere, der skal ind at have fat her, vil jeg sige til ministeren. Kl. 13:44 Kl. 13:44 Det er fuldstændig korrekt, at vi har et ansvar, og at vi alle sammen har det. Jeg prøvede bare at svare på spørgsmålet om ældremilliarden, og det synes jeg er fair nok. Når jeg svarer på spørgsmålet, er det det, jeg gør, og så kan man roligt spørge om noget andet, f.eks. hvad man gør i de konkrete sager. For det første vil jeg sige, at jeg tror, der er rigtig mange, der ville blive kede af det, hvis vi lukkede ministeriet ned, og det tror jeg heller ikke er ordførerens intention på nogen som helst måde, men det betyder jo ikke, at det her ikke er ulykkeligt. Det var lige præcis det, jeg sagde i min indledende tale, nemlig at det her er frygtelig, frygtelig ulykkeligt, og jeg er fuldstændig enig med både den ene og den anden ordfører om, at det her er uacceptabelt. Derfor er noget af det første, jeg gør i den her sag, netop også at tale med KL om den her problemstilling, for det er også der, man kan være med til at løse de her udfordringer. Jeg har da lagt mærke til, at Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre, som i øvrigt er formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, i øvrigt også selv har efterlyst en løsning på det her område også, og det vil jeg selvfølgelig også kvittere for. Kl. 13:46 Det er så her, vi tager medspørgeren ind. Det er hr. Eyvind Vesselbo, som først har 1 minut og bagefter ½ minut. Og så kommer hovedspørgeren på igen. Bare lige for at vi får repeteret forretningsordenen; det vil også være godt af hensyn til publikum. Så værsgo til 1 minut. Kl. 13:46 Eyvind Vesselbo (V): Mange tak. Ja, det er jo fint, at ministeren er meget bekymret. Og det er fint, at ministeren også synes, at det er frygtelig, frygtelig ulykkeligt. Det er sådan noget, man kunne forvente ministeren ville svare. Og så svarede ministeren også, som ministeren plejer at gøre, altså uden egentlig at svare, men alligevel tilkendegive, at han ikke har noget ansvar for det her. Det er KL og kommunerne, som har ansvaret for det her. Og det er pinligt. Det er simpelt hen pinligt at høre ministeren, som i øvrigt har det her som ressortområde, selv om det er integration, som ministeren markedsfører sig på. Men ministeren er også socialminister. Ministeren står her og giver et ganske klart svar. Det er næsten som at hælde vand ud af ørerne at sige: Det er synd for alle de her mennesker, men jeg vil ikke gøre noget ved det. Kunne ministeren ikke bare helt klart fortælle, hvordan ministeren vil sørge for, at de demente får den hjælp, som de har behov for? Ministeren, også til 1 minut. Kl. 13:47 Kl. 13:47 Jeg synes, at det er lige groft nok at sige, at jeg hælder vand ud af ørerne, og at jeg ikke vil gøre noget, når jeg netop siger, at det vil jeg. Står vi virkelig her og spilder hinandens tid ved ikke at lytte? Det er jo derfor, vi er her. Ellers er det jo fuldstændig til grin. Jeg siger jo netop, at det første, jeg vil gøre, er at tage fat i KL, som netop har ansvaret. Vi kan ikke løbe fra, at vi har et kommunalt selvstyre, som har ansvaret for det her område. Det ville være fuldstændig horribelt, hvis jeg lige pludselig ikke skulle bruge de sagsgange, som der er. Og igen vil jeg bare minde ordføreren om i al stilfærdighed, at Anny Winther, som også er Venstrekvinde, meget, meget fornuftigt som formand for KL's social- og sundhedsudvalg i øvrigt er enig med mig, og nu citerer jeg: Kommunen har en forpligtelse til at tage med. Det er ikke hensigtsmæssigt, at så svage ældre bliver sendt alene afsted. Så kan det jo godt være, at ordføreren er enig med både mig og sit eget parti det må man jo ligge at rode med selv. Men det, der står her, er jeg fuldstændig enig i, og det, jeg vil, er og det her er handling at tage fat i KL og snakke med dem om den her problemstilling, fordi det er uacceptabelt. Kl. 13:48 Spørgeren, værsgo. Kl. 13:48 Eyvind Vesselbo (V): Jeg skal bare lige korrigere ministeren. Fru Anny Winther er ikke formand for KL's socialudvalg mere, men det kræver jo selvfølgelig en opdatering af ens viden at vide det. Så vil jeg sige, at det er forkert at afspore debatten, når det drejer sig om ledsager, ved at tale om den milliard kroner til ældre, for det er jo ikke det, det her drejer sig om. Det drejer sig om ledsageordningen, og der er jo sat penge af. Der er sat mange penge af i satspuljen, og det er jo der, ministeren har et ansvar, som ministeren står her og fralægger sig ved at sige, at det bare er op til KL. Der er en masse penge i satspuljen til den her ledsageordning. Kunne ministeren ikke sørge for, at de penge, der er i den ordning, kommer til at fungere efter hensigten, så de demente får det, de har brug for, nemlig ledsagelse? Kl. 13:49 Kl. 13:49 Jo, men lad mig så lige kigge på reglerne i serviceloven. Det virker lidt, som om man er kommet lige lovlig langt væk fra dem. Og jeg citerer: Hvis en kommune har visiteret en borger til et plejehjem, har kommunen det overordnede ansvar for plejen. Såfremt en beboer på plejehjem har behov for ledsagelse til og fra lægehus/sygehus, må ledsagelsen derfor anses for at være omfattet af formålet med serviceloven. Det er jo det, vi har bestemt. Jeg kan ikke gøre noget ved, at ordføreren er uenig i det og synes, at verden er forfærdelig og alt mulig

12 12 Onsdag den 2. april 2014 (S 1228) andet. Nu står jeg her og læser op. Det er jo sådan, at man har den tilgang til det kommunale selvstyre, at det er kommunerne, der har ansvaret for det. Og hvem er det, vi skal tale med? Det er KL. Og det vil jeg gøre i allerførste omgang, altså tale med dem om den her problemstilling, som er dybt ulykkelig, og som er så uacceptabel. Kl. 13:50 Så er det hovedspørgeren til det sidste spørgsmål, 30 sekunder. Kl. 13:50 Anne-Mette Winther Christiansen (V): Så kan der jo laves om i serviceloven, men det kunne også bare være, at vi skulle lytte til det, fru Camilla Hersom sagde den 25. februar. Vi har nu den 2. april, men hun siger den 25. februar:»demente skal selvfølgelig have en ledsager med, hvis de skal til lægen eller andre ting af væsentlig betydning. Hvis der er et hul i loven, så skal det stoppes«. Det siger fru Camilla Hersom, og det er 2 måneder siden. Så det med at tale med KL kunne godt have været nået, det ved jeg. Kunne vi måske lige komme lidt mere i action her? Kl. 13:51 Kl. 13:51 Altså, nu taler begge spørgere om, at demente på plejehjem ikke har ret til en ledsager, men det har de. Det er jo sådan, at kommunen, når det gælder en beboer, der er så dement, at han eller hun ikke kan tage vare på sig selv, har en klar omsorgspligt, og den skal man leve op til. Og det gælder også lægehjælp det gælder også retten til at blive fulgt hen til lægen og tilbage, hvis beboeren ikke kan tage vare på sig selv. Det skal kommunen jo leve op til, uagtet hvad vi siger herindefra; de skal leve op til det; det står der allerede. Kl. 13:51 Tak. Vi går i gang med spørgsmål 8, som er stillet til den samme minister, denne gang af hr. Eyvind Vesselbo, Venstre. Og jeg kan også allerede nu oplyse, at der er en medspørger. Kl. 13:52 Spm. nr. S ) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af: Eyvind Vesselbo (V) (medspørger: Anne-Mette Winther Christiansen (V)): Vil ministeren redegøre for, om det er acceptabelt, at visse kommuner sender svækkede og demente plejehjemsbeboere til læge eller på hospital uden ledsagelse? Værsgo for oplæsning. Kl. 13:52 Eyvind Vesselbo (V): Tak, og nu må vi så se, om vi kommer nærmere noget konkret. Vil ministeren redegøre for, om det er acceptabelt, at visse kommuner sender svækkede og demente plejehjemsbeboere til læge eller på hospital uden ledsagelse? Kl. 13:52 Kl. 13:52 Nu vil jeg gerne beklage over for tilhørerne, hvis der skulle være nogle tilhørere, og selvfølgelig også over for formanden, hvis jeg gentager mig selv, men spørgsmålet ligner til forveksling det spørgsmål, som jeg lige er blevet stillet. Man kan jo selvfølgelig prøve at stille tingene op på mange forskellige måder, men det beklager jeg, og derfor vil jeg selvfølgelig komme til at gentage det, som jeg lige har sagt før. Demente beboere skal altid have den hjælp, de har behov for, og som samfund er det vores ansvar at sikre, at de får lige præcis den hjælp. Selvfølgelig skal ægtefæller, børn og børnebørn kunne stole på, at deres familiemedlem på plejehjemmet får den rigtige hjælp, og at deres ægtefælle eller forældre kommer trygt frem og tilbage mellem sygehus og plejehjem, og sådan bør det selvfølgelig være. Og det er klart, at det ikke skal være afhængigt af, om der er pårørende, der kan træde til. Som jeg sagde før i forbindelse med det tidligere spørgsmål, som til forveksling næsten ligner det her, så mener jeg, at de historier, som vi i de sidste par måneder har hørt om uledsagede demente, i bund og grund handler om det ansvar, vi påtager os, og den måde, som vi samarbejder med hinanden på. Hvis en beboer på et plejehjem har brug for lægehjælp, skal plejehjemmet selvfølgelig sørge for, at beboeren får hjælp. På samme måde har de pårørende og beboeren en berettiget forventning om, at beskeder og informationer hurtigt og præcist overleveres fra plejehjemmet til sygehuset og omvendt. De seneste historier i medierne har gjort stort indtryk på mig, og som jeg har nævnt i pressen, og som jeg også har nævnt her tidligere, har jeg også tænkt mig at drøfte det her emne med KL ved førstkommende lejlighed. For regeringen er det vigtigt, at vi hele tiden holder os for øje at forbedre den pleje og omsorg, vi tilbyder demente og deres pårørende. Jeg følger selvfølgelig området tæt, og jeg glæder mig over at se, hvor mange kommuner der har valgt at bruge en stor del af deres andel af ældremilliarden på de svageste ældre. Vi har så med andre ord også prøvet at besvare det lidt forskelligt, men det kan jo ellers også være vanskeligt, når spørgsmålene er næsten enslydende eller i hvert fald præmissen. Kl. 13:54 Kl. 13:54 Eyvind Vesselbo (V): Nu er det jo ikke tilfældigt, at spørgsmålene ligner hinanden meget, for vi var jo klar over, at ministeren gør, som ministeren plejer at gøre, nemlig at man ikke svarer første gang eller man svarer udenom på de spørgsmål, der bliver stillet, og når der i forbindelse med et spørgsmål er begrænset spørgetid, er det jo også klart, at vi så kan udvide diskussionen til at klare et spørgsmål mere, som det er ganske rigtigt ligner det første, men det er jo altså på grund, af at ministeren hele tiden svarer udenom og ikke kommer med noget konkret. Jeg står ikke her og siger, at verden er forfærdelig, som ministeren siger, men jeg prøver faktisk på at få ministeren til at gøre det bedre for nogle af dem, der er demente og det kan jeg se at der er nogle socialdemokrater der morer sig over. Og det synes jeg er helt fint, for det viser jo, hvor lidt regeringen egentlig interesserer sig for han-

13 Onsdag den 2. april 2014 (S 1228) 13 dicappede og demente mennesker, når man kan stå og grine ad en debat som den her. Jeg synes, det er pinligt. Men det er helt klart, vil jeg sige til ministeren, at det her ikke drejer sig om den milliard, som er blevet givet til de ældre; jeg prøvede at spørge ministeren om de mange, mange penge til ledsageordningen, der er i satspuljen. Mener ministeren, at ledsageordningen fungerer optimalt, når demente ikke kan få ledsagelse, når de skal fra det ene sted til det andet, altså til lægen eller på hospitalet? Kl. 13:55 Inden jeg giver ordet til ministeren, vil jeg godt appellere til, at man ikke inddrager smalltalken i Folketingssalen i sine spørgsmål, men vil samtidig også henstille til, at smalltalk i Folketingssalen ikke altid kan begunstiges. Kl. 13:56 Jeg føler mig også lige kaldet til at komme mine to gode kollegaer til undsætning; de har al mulig grund til at være her, og de talte, kunne jeg høre, om en anden sag. Sådan er det, og det er selvfølgelig ikke fair at skyde dem alt muligt andet i skoene. Men det er ikke det, sagen handler om; det her handler om noget fuldstændig andet. Og igen: Jeg er meget uforstående over for, at spørgeren endnu en gang siger, at der ikke kommer noget konkret. Jeg har jo lige netop stået og sagt, at jeg vil tage fat i KL og diskutere den her problemstilling med dem. Det er jo sådan, vi gør det. Er der en problemstilling, så sætter vi os ned og kigger vi på den, og så finder vi løsninger. Det er sådan, man gør det; det gjorde den tidligere regering, det gør den nuværende regering, og det vil en fremtidig regering også gøre. Det er sådan, vi arbejder. Hvis det ikke er konkret, så ved jeg ærlig talt ikke, hvad det konkrete er. Det er klokkeklart, det er det, som jeg har sagt, det kan ikke gradbøjes, det kan ikke misforstås. Jeg siger jo netop helt klart, at jeg vil tage et møde med KL om lige præcis den her problemstilling. Kl. 13:57 Så giver jeg ordet til medspørgeren, fru Anne-Mette Winther Christiansen, til først 1 minut og derefter ½ minut. Værsgo til medspørgeren. Kl. 13:57 Anne-Mette Winther Christiansen (V): Tak for det. Det er jo en spændende løsning, den her med at vi kan være medspørgere. Det gør, at vi kan komme lidt dybere ned. I Kristeligt Dagblad den 13. marts siger Ældre Sagen: Vi har mange henvendelser om problemet, og det er vores klare opfattelse, at det er praksis at sende demente ældre og andre ældre ramt af andre problemer og svækkelser af sted uden ledsagelse, plus at der er et problem med et uklart retsgrundlag i både servicelov og sundhedslov. Så spørger vi igen: Er det sådan, at ministeren kunne overveje seriøst at få lavet en løsning, så fru Camilla Hersom også kan blive tilfreds, for det kunne blive nogle ærgerlige gruppemøder, man holder i partiet, hvis ikke man er enige om tingene? Jeg kan forstå, at hun er enig med mig i, at der da vist er noget, der skal rettes op i loven her, sådan at der er et retsgrundlag, så der er en klar og tydelig fortælling om, hvem der har mulighed for at have en ledsager med, og ja, her er det i hvert fald meget tydeligt, at de demente har et stort problem. Kl. 13:58 Kl. 13:58 Nu noterede jeg mig tidligere, at fru Camilla Hersom sagde: Hvis der er et hul i lovgivningen det var i hvert fald sådan, jeg hørte ordføreren sige. Jeg har hverken fru Camilla Hersom eller Kristeligt Dagblad foran mig. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke er enig i præmissen om, at der er et problem. Det betyder jo ikke, at jeg ikke er enig i præmissen om, det her er fuldstændig uacceptabelt. Derfor vil jeg også sætte mig ned og tale med KL lige præcis om den her problemstilling, for det er kommunernes ansvar. Som jeg også sagde før: Er der en beboer på et plejehjem, så har kommunen og plejehjemmet selvfølgelig en klar omsorgspligt, og den skal man leve op til. Kl. 13:59 Medspørgeren, værsgo. Kl. 13:59 Anne-Mette Winther Christiansen (V): Hvornår er førstkommende lejlighed? Jeg kan jo forstå, at hvis man er minister for børn, ligestilling, integration og så til allersidst som sådan noget afsluttende sociale forhold, har man mange agendaer, og man har rigtig meget, man skal nå. Hvornår er førstkommende lejlighed? Nu har vi ventet i 2 måneder, fra det først blev beskrevet, og inden da har der jo været yderligere sager. Hvor mange flere skal afleveres ved kantstenen og ikke kunne finde vej og altså være ramt af, at der ikke er nogen, der overhovedet tager hånd om dem? Kl. 13:59 Kl. 13:59 Det er surt, hvis jeg skal stå her og gøre rede for min kalender. Lige så lidt som spørgeren ikke ved det er jeg sikker på hvornår alle møder er, kan jeg heller ikke vide det præcis. Hvis jeg kunne, havde jeg selvfølgelig sagt det, og jeg vil selvfølgelig også gerne overbringe en dato og et klokkeslæt for et møde med KL, men jeg kan ikke her og nu huske det. Men det er jo ikke sådan, at bare fordi der er en titel, er det ensbetydende med, at der er noget, der bliver negligeret på nogen som helst måde og specielt ikke de sociale forhold. Så der kan man tage det fuldstændig roligt. Det her er noget, der i den grad bekymrer både mig og regeringen, og som jeg indledte med at sige, og som jeg et eller andet sted er ked af at spørgeren ikke kvitterer for, er det her en rigtig ulykkelig problemstilling og er noget, som er fuldstændig uacceptabelt, og som vi selvfølgelig er nødsaget til at tage alvorligt. Det har jeg også sagt i pressen. Nu har spørgeren været så supergod til at citere fra pressen, og jeg er ked af, at lige præcis mine citater ikke er kommet med, for jeg siger netop lige præcis det samme. Derfor vil min afsluttende bemærkning i hvert fald til denne spørger være, at det selvfølgelig er noget, jeg tager alvorligt og vil drøfte med KL. Kl. 14:01 Så er det hovedspørgeren for sidste spørgsmål.

14 14 Onsdag den 2. april 2014 (S 1190) Kl. 14:01 Eyvind Vesselbo (V): Nu sagde integrationsministeren, at han havde været meget konkret. Det eneste konkrete, der er blevet sagt i den her sammenhæng, er, at ministeren vil tale med KL, men ikke om hvad. Og det er jo egentlig om hvad, der er det vigtige; det er nemlig at finde ud af, hvad det er, der skal laves om her, og hvad der skal justeres, for at det her kommer til at fungere. Det har vi ikke hørt noget om. Jeg har stillet ét konkret spørgsmål, som ministeren ikke har svaret på, nemlig om ledsageordningen fungerer optimalt, når demente ikke får ledsagelse, som de har krav på og jeg har ikke stået og sagt, at de ikke har krav på det, jeg har sagt, at de har krav på det; det er jo det, det hele drejer sig om. Så jeg spørger helt konkret: Fungerer ledsageordningen optimalt, når demente ikke får ledsagelse? Og hvad vil ministeren snakke med KL om? Vil man justere lovgivningen, så det kommer til at fungere? Og det sidste spørgsmål er: Vil ministeren indkalde partierne til forhandlinger om det her, så vi kan få ordning på det her, sådan at demente nu også kan få de krav igennem om at få ledsagelse, som de har ret til? Kl. 14:02 Jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at 30 sekunder er 30 sekunder, og det er det også for en minister. Kl. 14:02 Jeg synes et eller andet sted, det burde være fuldstændig logisk, klokkeklart, krystalklart, at når vi taler om ledsageordningen, er det jo den, jeg i sagens natur vil tale med KL om. Jeg vil jo ikke tale om Teletubbier, smølfer eller alt muligt andet. Vi har brugt minutter på at tale om én ting, nemlig ledsageordningen, så jeg har da ikke tænkt mig at tale om alt mulig andet med KL. Jeg har da tænkt mig tale med KL om lige præcis ledsageordningen. Så spørger ordføreren, om jeg synes den virker. Hvis den virkede, var der jo ikke nogen grund til at tale med KL, så det her er jo et udtryk for, at man er løbet tør for ideer og tænker: Arh o.k., hvad skal vi så sige? Selvfølgelig vil jeg tale med KL om den her ledsageordning og ikke om alt muligt andet; det kan ordføreren være ganske, ganske tryg ved fuldstændig. Kl. 14:03 Tak, og det var slut på spørgsmål 8. Vi går videre til spørgsmål 9, som er til erhvervs- og vækstministeren, og det er stillet af hr. Frank Aaen, Enhedslisten. Kl. 14:03 Spm. nr. S 1190 (omtrykt) 9) Til erhvervs- og vækstministeren af: Frank Aaen (EL)): Vil regeringen sikre, at statens aktier i Nets ikke sælges til en ny ejer, der ikke på forhånd kan garantere, at den danske lovgivning på området overholdes og selskabet ikke er underlagt udenlandsk lovgivning, der er i strid med dansk lovgivning? Værsgo til oplæsning. Kl. 14:03 Frank Aaen (EL): Mange tak. Vil regeringen sikre, at statens aktier i Nets, altså det selskab, der administrerer Dankort og NemID osv., ikke sælges til en ny ejer, der ikke på forhånd kan garantere, at den danske lovgivning på området overholdes, og at selskabet ikke er underlagt udenlandsk lovgivning, der er i strid med dansk lovgivning? Kl. 14:03 Kl. 14:04 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Det er ikke regeringens rolle, at aftvinge private firmaer forskellige garantier for det ene eller det andet. Men regeringen forventer selvfølgelig, at virksomheder følger lovgivningen, og vi må derfor også gå ud fra, at den lovgivning, der gælder i Danmark, vil blive fulgt af Nets. Jeg kan heller ikke garantere for, hvad der måtte være eller komme af udenlandsk lovgivning, der på den ene eller den anden måde eller på et givent tidspunkt kan tænkes at være i konflikt med dansk lovgivning. Det er der ingen der kan give garanti for, og det har salget af Nets ikke ændret på. Men regeringen kan sørge for, lovgivningen vedrørende Nets' produkter er tilstrækkelig og betryggende, og at der føres tilsyn med, at den overholdes. Det har vi fokus på både før og efter salget af Nets. Jeg vil gerne understrege, at den regulering, der i dag gælder for en række af Nets' forretningsområder, stadig finder anvendelse, uanset om Nets er blevet solgt og dermed har fået nye ejere. Jeg har noteret mig, at køberne lægger stor vægt på at investere og udvikle Nets' eksisterende produkter, herunder Dankortet, Betalingsservice og NemID, samt på beskyttelsen af personlige data. Kl. 14:05 Værsgo til spørgeren. 2 minutter. Kl. 14:05 Frank Aaen (EL): Jo, det lyder alt sammen meget fint, men det er jo bare sådan, at vi har et svar fra ministerens kollega justitsministeren, der siger, at når man sælger til et selskab, som er etableret i udlandet og i det her tilfælde er køberne jo amerikansk dominerede kapitalfonde i et tredjeland, som man siger, så kan der være en strid imellem det pågældende lands lovgivning og dansk lovgivning. Altså, det er et meget klart advarselssignal, som også er givet af flere professorer og andre, der har forstand på datasikkerhed, at hvis man bevæger sig til USA, kan man regne med, at selskabet er underlagt amerikansk lovgivning, som har et helt andet syn, ikke bare gennem NSA, altså deres spiontjeneste, men også i deres ganske almindelige lovgivning, der gælder alle selskaber, nemlig at deres lovgivnings virkning for amerikansk baserede selskaber er en anden lovgivning end den, som gælder for danske. Det kan godt være, at man ikke vil blande sig i et privat selskab det synes jeg nu er lidt underligt, når det er så vigtigt et selskab, som vi taler om her men så vil jeg sige, at når staten skal tage stilling til at sælge af de aktier, som staten ejer i Nets, havde det så ikke været rimeligt, at staten sikrede sig før salget, at køber er underlagt dansk lovgivning og ikke amerikansk lovgivning, der er i modstrid til dansk lovgivning.

15 Onsdag den 2. april 2014 (S 1229) 15 Kl. 14:07 Kl. 14:07 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Men det er jo sådan, at det er danske data, som kommer fra danske banker, hvor vi har en databehandler, i det her tilfælde Nets. Og der findes en klar lovgivning her i landet om, hvordan man skal behandle den type fortrolige data. Og så længe man opererer her i landet, skal man overholde de danske love. Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg kan garantere, at der ikke på noget tidspunkt kommer nogen og bryder de love, vil jeg sige, at det kan jeg jo ikke. Men jeg kan prøve at holde øje med, om der er nogen, der gør det. Og det gør vi jo så også via de myndigheder, som vi har til rådighed. Og jeg vil sige, at for Nets vedkommende ligesom i forhold til andre personfølsomme data og andet og det involverer jo også forholdene i SKAT, i kommunerne, teleoplysninger og andet er det sådan, at vi holder øje med det, også hvor der i forvejen er udenlandske ejere, og i det her tilfælde også amerikanske ejere, og indtil videre har vi altså ikke konstateret, at der er noget problem. Kl. 14:08 Kl. 14:08 Frank Aaen (EL): Jamen alle og enhver, der følger lidt med i spørgsmålet om datasikkerhed, ved, at USA har en lovgivning, herunder det, man kalder Patriot Act, som giver myndighederne i USA uhindret adgang til også personlige data. Og vi ved også, at ud over at ejerne altså er amerikanske, så er USA også i Europa-Kommissionens bestemmelser betegnet som en såkaldt safe habour, og det vil sige, at man kan overføre dataene helt lovligt til USA. Og på den måde får amerikanske myndigheder igen fri adgang til persondata vedrørende danskere. Jeg vil spørge: Har man overhovedet undersøgt den problemstilling, inden man tog stilling til, at Nationalbanken solgte sine aktier, og inden man tog stilling til, at Vestjysk Bank, som staten ejer, solgte sine aktier? Og gør man det, i hvert fald inden staten sælger de aktier i Nets, som staten ejer? Kl. 14:09 Kl. 14:09 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Vi har jo fra myndighedernes side i forhold til datasikkerhed ikke oplevet at få konstateret, at der er problemer i forbindelse med datasikkerhed. Og til det, som spørgeren henviser til her om, at amerikanerne frit kan downloade data og så overføre dem til amerikansk grund og så bruge dem efter forgodtbefindende der, vil jeg sige, at det må man ikke; det er ulovligt. Så kan man spørge, om nogen kunne finde på at bryde loven, herunder USA. Der vil jeg sige, at det håber jeg søreme ikke, men jeg kan jo ikke give en garanti til evig tid for, at der ikke er nogen, der kommer og bryder loven, ligesom jeg ikke kan give en garanti for, at et hvilket som helst land rundtomkring i verden ikke kunne finde på at drive eksempelvis spionagevirksomhed, hvis det er det, man vil. Jeg håber det ikke. Det, som jeg så kan gøre, er jo, at jeg kan sørge for, at jeg har kontrolinstanser og andet, som sikrer, at vi holder øje med, om det rent faktisk sker. Og indtil videre har vi altså ikke kunnet konstatere, at vi har nogen problemer. Kl. 14:10 Spørgeren for sidste spørgsmål. Kl. 14:10 Frank Aaen (EL): Nej, det er jo tit sådan, at man ikke kan få at vide, hvad de her store selskaber laver. Men det er jo alligevel bare sådan, at når selv Justitsministeriet siger, at salget til f.eks. et amerikansk ejet selskab gør, at der kommer en strid imellem den lovgivning, som det amerikanske selskab skal rette sig efter, og dansk lovgivning, så er det da en problemstilling. Derfor vil jeg spørge ministeren: Har man spurgt Datatilsynet, om de mener, der er en problemstilling vedrørende beskyttelse af personfølsomme data i forbindelse med salg til et amerikansk baseret selskab, før man tager stilling til, om man vil støtte salget? Kl. 14:10 Kl. 14:10 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): De oplysninger, vi har modtaget, også på de spørgsmål, vi har stillet videre, er, at der ikke foreligger nogen problemstilling i forhold til personfølsomme data. Vi har ikke konstateret, at der nogen sinde er foregået ulovligheder i den her forbindelse. Jeg vil godt minde om, at det her jo er et privat ejet selskab, som går fra at have én privat ejer til at have en ny privat ejer. Vi har jo andre selskaber og offentlige myndigheder, hvor databehandlerne også er amerikansk ejede selskaber eksempelvis, og der kunne man sige at det måske var mere påtrængende at spørge: Jamen hvad er nu det for noget? Men der har vi heller ikke oplevet at der er en problemstilling. Så svaret er altså, at vi ikke rigtig har fået øje på, at der foreligger en problemstilling overhovedet. Vi deler heller ikke den idé, at vi ved sådan særskilt at eje noget her skulle have en eller anden tryghed i forhold til det. Det er vel sådan, hvis vi nu har det værst tænkelige ude, at amerikanerne måtte bedrive egentlig spionagevirksomhed, så kan de nok egentlig gøre det, også uden at de har ejerskabet. Kl. 14:12 Tak til spørger og minister. Vi går til spørgsmål 10, som er til transportministeren, og det er stillet af fru Ellen Trane Nørby. Kl. 14:12 Spm. nr. S ) Til transportministeren af: Ellen Trane Nørby (V)): Mener ministeren, at det er en forbedring af infrastrukturen mellem Fyn og Sønderjylland, når Transportministeriet planlægger at nedlægge timedriften mellem Bøjden og Fynshav i sommer- og højsæsonsperioder? Værsgo til oplæsning. Kl. 14:12 Ellen Trane Nørby (V): Tak. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det er en forbedring af infrastrukturen mellem Fyn og Sønderjylland, når Transportministe-

16 16 Onsdag den 2. april 2014 (S 1229) riet planlægger at nedlægge timedriften mellem Bøjden og Fynshav i sommer- og højsæsonsperioder? Baggrunden for spørgsmålet er selvfølgelig, at det af flere avisartikler er fremgået, at man planlægger at skære ned i timedriften mod at sætte en større færge ind på overfarten Bøjden-Fynshav. Kl. 14:12 2 minutter. Kl. 14:12 Transportministeren (Magnus Heunicke): Tak for det. Og tak for spørgsmålet. Så prøver vi også at krydse klinger på den her måde, og lad os prøve at se, om vi kan være mere løsningsorienterede, end vi hidtil har været det vil jeg da bestræbe mig på her. Sagen er den, at operatøren jo er Danske Færger, og de er kommet med et tilbud om at indsætte en nyere og mere moderne færge, nemlig den, der hedder»kyholm«, på ruten Bøjden-Fynshav, i stedet for de nuværende færger, som er to af ældre dato og også væsentlig mindre. Danske Færger har sagt, at de mener, at det vil være en forbedring af ruten, fordi den nyere færge kan medtage flere rejsende og er mere moderne og har bedre komfort. Og så er der også det vigtige, at den er mindre vejrfølsom end de nuværende, mindre færger altså, den vipper simpelt hen mindre; der er mindre søgang der, når man er om bord. Danske Færger mener simpelt hen, at den vil være et bedre produkt for de rejsende. Det argument kan jeg sådan set godt forstå, og derfor har Transportministeriet hørt de lokale kommuner om deres holdning til forslaget, og både Faaborg-Midtfyn Kommune og Sønderborg Kommune har altså meddelt, at man anser forslaget for at være en forringelse. Hovedargumentet er, at man ikke vil kunne opretholde timedrift mellem Bøjden og Fynshav. Og i forlængelse af kommunernes tilbagemelding har Danske Færger nu tilbudt, at man i den 6 ugers sommerperiode kan supplere færgen»kyholm«med en af de ældre og mindre færger og dermed bibeholde timedriften i højsæsonen på 6 uger i sommerferien. Jeg ser fortsat gerne, at de lokale kommuner drøfter forslaget med Danske Færger og mit ministerium, men hvis man i sidste ende opretholder den lokale modstand mod det her tiltag, som Danske Færger mener vil udvikle ruten, så vil der ikke ske nogen ændring. Altså, for at opsummere: Jeg synes sådan set, at Danske Færger har nogle argumenter for, at det her kan forbedre ruten, men hvis der ikke er lokal opbakning og der mener jeg at man må spørge kommunerne og have en dialog med dem så sker der ikke mere. Kl. 14:14 Værsgo. 2 minutter. Kl. 14:14 Ellen Trane Nørby (V): Jamen jeg er da glad for det, hvis vi så har ministerens ord for, at Faaborg-Midtfyn Kommune og Sønderborg Kommune, som jo er de to kommuner, der har de to færgelejer i hver deres ende af kommunerne, bliver hørt, altså, at så vil ministeren også sørge for, at det bliver sådan, for frygten er jo bare, at Danske Færger ligesom fastholder, at det her er en forbedring, selv om alle andre siger, at det er en forringelse. Og jeg vil sige, at det er en forringelse, for en større færge kan ikke dække det behov, der er for timedrift, og timedrift betyder både for erhvervslivet og også i forhold til turistsæsonen, at man har en helt anden mulighed for at kunne bringe folk frem og tilbage. Det betyder også, at de problemer, der tidligere har været, i forhold til at man, hvis man ikke havde nået færgen, nået sin reservation, så skulle holde ved færgelejet i 2 timer, nu ikke længere er til stede, efter at vi, da vi sad i regering, fik lavet et nyt udbud og en god ordning, hvor der kom timedrift, ikke bare i sommersæsonen, men også i højsæsonerne. Og derfor håber jeg egentlig bare, at jeg klart og tydeligt kan få ministerens ord for, at ministeriet så også vil sørge for, at det bliver sådan, hvis kommunerne fastholder det. For selv om vi skal være løsningsorienterede og det synes jeg egentlig ministeren er, og det glæder mig, at ministeren er det så er det jo ikke kun et spørgsmål om de 6 uger, der er i sommersæsonen, det er jo også et spørgsmål om spidsbelastningsperioderne, også når der er forskellige aktiviteter, som gør, at man kan opleve et større pres på færgedriften det kan være, når Egeskov Slot holder noget, eller det kan være, når der tilsvarende er noget på den sønderjyske side, som berettiger til en større intensitet i færgeovergangene. Det sker jo også omkring jul og nytår og omkring nogle af de andre skoleferier i Danmark, og derfor skal vi lade være med at reducere det til kun at være de 6 uger i sommerferieperioden. Det er i hvert fald at trække argumentationen. Så jeg håber på, at jeg har ministerens ord for, at ministeriet står bag kommunerne i at sørge for, at der fortsat er timedrift. Kl. 14:16 Kl. 14:16 Transportministeren (Magnus Heunicke): Tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg tror bare næsten, jeg vil gentage det, jeg sagde: Altså, hvis ikke der er lokal opbakning, får det her forslag ikke nogen gang på jorden. Det her er jo ikke for at spare penge. Ideen var jo, at Danske Færger syntes, der var noget at hente her, ikke mindst fordi man fra dialogen med de rejsende ved, at der er mange, der vælger den færgerute fra, når der er høj søgang, og når der er blæst, fordi komforten ikke er så god på de to nuværende små færger. Og så er erfaringen med den færge, man vil sætte ind, at der faktisk er bedre komfort, den er mere moderne, der er bedre plads, og den ligger mere stabilt i bølgerne det er jo logisk nok, når den er meget større. Og derfor mente man, at det ville være bedre, samtidig med at man så ville tilbyde at have timedrift i de 6 uger, hvor der er højsæson i sommerferien. Men hvis der lokalt ikke er interesse for det, er det jo ikke nogen forbedring, og så dropper man bare det forslag igen. Kl. 14:17 Kl. 14:17 Ellen Trane Nørby (V): Det er fint. Det tager jeg som en garanti fra ministerens side om, at ministeriet og ministeren personligt vil bakke op om kommunernes holdning, så vi ikke lige pludselig står i en situation om et par måneder, hvor danske færger, som jo er dem, der står for driften, alligevel har kunnet gøre, hvad der passer dem, eller hvad de nu synes er bedst for deres virksomhed og ikke for området. Kl. 14:18 Kl. 14:18 Transportministeren (Magnus Heunicke): Lad mig lægge ud med at sige, at hvis der ikke er lokal opbakning, så sker der ikke mere. Jeg kan ikke rigtig komme det nærmere end at sige, at det her forslag er rederiets forslag det er jo ikke mit forslag. De har nogle argumenter for det, og jeg kan egentlig godt forstå

17 Onsdag den 2. april 2014 (S 1230) 17 argumenterne. Jeg kan også forstå, at man lokalt synes, at der i hvert fald i højsæsonen skal være timedrift. Så er der kommet et alternativt forslag, og hvis man lokalt synes, at det også er dårligere end det eksisterende, jamen så lad os da bare fortsætte med det eksisterende. Det handler som sagt ikke om besparelser; det er udelukkende noget, man prøver for at udvikle færgedriften i Danmark, og det smarte er jo, at vi har et rederi, der kan sætte færger ind forskellige steder, fordi det har mere end bare én rute, og det er det, de prøver at udnytte her. Men hvis man lokalt ikke er interesseret i det, vil jeg selvfølgelig lytte til det, og så sker der ikke mere. Kl. 14:18 Kl. 14:18 Ellen Trane Nørby (V): Jamen det er jo dejligt. Så har vi også fået det gentaget tre gange, sådan at det forhåbentlig også står ved magt efterfølgende. Og så kunne man jo næsten fristes til at sige, at hvis det er så let at løse politiske problemer, så tror jeg, jeg skal have transportministeren herned både om den rundkørsel, vi gerne vil have ved Bodum, ude ved motorvejen, og om noget af den manglende skiltning, som ministerens forgænger jo lovede der ville komme på den nye motorvej mellem Aabenraa og Sønderborg. Så jeg glæder mig til, at vi kan få løst flere problemer på den her meget konstruktive måde. Kl. 14:19 Kl. 14:19 Transportministeren (Magnus Heunicke): Jeg glæder mig også meget til det. Jeg er simpelt hen ikke forberedt på skiltning af den lokale motorvej, det skal jeg selvfølgelig beklage. Men jeg skal love, at jeg nok skal være der, hvis der er noget, der kan gøres for at løse nogle konkrete problemer. Vi er her jo for det samme. Kl. 14:19 Det var så spørgsmål 10, så tak til transportministeren. Vi går til sidste spørgsmål på dagsordenen, og det er til miljøministeren. Spørgsmålet til miljøministeren er stillet af fru Ellen Trane Nørby, Venstre. Kl. 14:19 Spm. nr. S ) Til miljøministeren af: Ellen Trane Nørby (V)): Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren forventer arbejdet med den lovede kystanalyse igangsat og afsluttet, hvilke parter der bliver en del af analysen, hvilken økonomisk ramme udvalget arbejder ud fra, og om ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at såvel havneanlæg, diger og kystsikring i den mellemliggende periode står med et uafklaret økonomisk fordelingsmæssigt ansvar? Værsgo til oplæsning. Kl. 14:19 Ellen Trane Nørby (V): Tak. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren forventer arbejdet med den lovede kystanalyse igangsat og afsluttet, og hvilke parter der vil blive en del af analysen, hvilken økonomisk ramme udvalget arbejder ud fra, og om ministeren mener, det er tilfredsstillende, at såvel havneanlæg som diger og kystsikring i den mellemliggende periode står med et uafklaret økonomisk fordelingsmæssigt ansvar? Det er selvfølgelig stillet på baggrund af stormene i efteråret, men også på baggrund af de forskellige meldinger, der er kommet fra miljøministeren, i relation til digebeskyttelsen ved den danske vestkyst. Kl. 14:20 Kl. 14:20 Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Tak. Kommissoriet for analysen er under udarbejdelse, og i det kommissorium skal det jo netop fastlægges, hvornår kystanalysen skal være færdig, og hvad den mere præcist skal indeholde. Men vi har igangsat arbejdet med, hvad analysen mere præcist skal indeholde, og jeg forventer, at jeg snart er klar med kommissoriet. Det, jeg kan sige i dag, er, at der er afsat 1,5 mio. kr. til konsulenthjælp i forbindelse med kystanalysen, og jeg forventer, at analysen vil inddrage bl.a. KL, men også andre interesser bredt, der er engageret i de danske kyster. Kystdirektoratet skønner, at analysen vil tage 2 år at færdiggøre. Det økonomiske ansvar for kystbeskyttelsen er ikke uafklaret, sådan som spørgeren nævner. Der er det ansvar, der hele tiden har været, nemlig at det som udgangspunkt er grundejeren selv, der har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod havet og oversvømmelser. Det er der ikke ændret ved. Kystanalysen skal se på den regulering, finansiering og organisering af kystbeskyttelsen, vi har i dag, og hvilket behov der vil være fremadrettet, herunder om vi kan gøre tingene anderledes, end vi gør i dag. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke tror, der er nogen lette løsninger, og derfor er det vigtigt, at vi ser på kystbeskyttelsen i Danmark som helhed, og kystanalysen her kan så danne grundlag for en eventuel politisk beslutning om at ændre på den måde, kystbeskyttelsen er reguleret på i dag. Kl. 14:21 Værsgo til spørgeren. Kl. 14:22 Ellen Trane Nørby (V): Tak. Jeg vil da gerne hilse det velkommen, når der kommer en kystanalyse, men jeg synes godt nok, at 2 år er meget lang tid at gå og vente, når vi ved, at det her egentlig handler om et hængeparti, tilbage fra da amterne blev nedlagt, og at den betaling, der tidligere blev varetaget der, siden har været pålagt grundejeren eller kommunen i mange tilfælde, når vi taler kystbeskyttelse, på trods af at der jo sådan set hele tiden har været en dialog om, hvorvidt staten skulle have et større ansvar. Hvis vi kigger på de storme, som ramte Danmark i løbet af efteråret, både med meget store oversvømmelser til følge omkring Roskilde Fjord og også ved digerne på vestkysten, og også hvis vi kigger på en lang række havneanlæg, som er kommunalt ejede, men hvor situationen jo har været, at man faktisk ikke har kunnet optage en forsikring, altså intet har kunnet gøre for økonomisk at gardere sig i en sådan situation, så synes jeg egentlig, at 2 år er lang tid at vente i uafklarethed. Jeg ved godt, at uafklaretheden i ministerens øjne bare er, at kommunerne må betale. Men der er jo rigtig, rigtig mange kommuner, for hvem et dige eller en ny havn eller en ny ydermole eller beskyttelse af et stort område, det kan være et sommerhusområde eller et beboelsesområde, er rigtig, rigtig ressourcekrævende og umuligt for én konkret kommune at løfte i sig selv. Derfor havde jeg da selv-

18 18 Onsdag den 2. april 2014 (S 1230) følgelig håbet, at vi kunne få en afklaring, som ikke bare handlede om at skabe sådan et udvalgsarbejde eller en syltekrukke i 2 år, men også en politisk tilkendegivelse fra ministerens og fra regeringens side om, at staten er bevidst om, at man har et medansvar, når det handler om kystbeskyttelse i Danmark. Kl. 14:23 Kl. 14:23 Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Der er to ting. Der er det her med, hvorfor det skal tage 2 år, og det kan man mene er lang tid. Jeg er meget bevidst om, at der er kommuner, der har stærke synspunkter og ønsker i forhold til det her. Jeg har også haft en dialog med KL om spørgsmålet. Hvorfor tager det 2 år at udføre sådan en undersøgelse? Jamen, det gør det, fordi vi har km kyststrækning, tror jeg, i Danmark. Det er et relativt omfangsrigt arbejde, der nu skal sættes i gang, hvis vi skal kortlægge, hvad der er udfordringerne på hele den danske kyststrækning. Det synes jeg er det ordentlige at gøre, og det vil sige, at vi, når vi nu tager hul på den her opgave, sikrer, at vi har et ordentligt og grundigt beslutningsgrundlag, før vi så indleder, hvad skal man sige, den politiske diskussion om, om vi så kan gøre noget anderledes, end vi gør i dag, på det her område. Men jeg vil gerne understrege, at jeg er opmærksom på, at kommunerne selvfølgelig er optaget af det her spørgsmål, og at jeg i min relativt korte tid som minister også har bemærket, at der er forskel på, hvordan man hidtil har finansieret de her ting. Derfor synes jeg det er rigtig godt, at vi får lavet den her analyse. Kl. 14:24 Kl. 14:24 Ellen Trane Nørby (V): Jeg forstår godt, at ministeren gerne vil have et grundigt analysearbejde at træffe beslutningerne ud fra, men vi ved jo godt, både hvor det er, vi har lavtliggende egne i Danmark, og hvor det er, vi har kunstige diger bygget op, både med statsligt engagement og med fællesskabets penge bag det mange steder. Vi har også hele Miljøministeriets egen analyse af, hvor det er, vi har sårbare arealer i forhold til de forventede klimaændringer, havvandsstigninger, store mængder regn og andet, og derfor må jeg bare sige, at jeg godt forstår, at der er rigtig mange kommuner, der synes, at 2 år er lang tid at gå og vente. For nu havde vi to store storme i efteråret, og det er ikke mere end et par år siden, vi oplevede, at man i hovedstaden på grund af et meget heftigt regnvejrsudbrud fik oversvømmet store dele, og der er behov for, at der kommer en afklaring. For når først stormen har sat ind eller regnvandet er faldet, så er det jo for sent at begynde at slås om regningen; det viser hele stormflodsdiskussionen jo også. Vi er simpelt hen nødt til at gardere os bedre, og der håber jeg bare at ministeren og regeringen vil revurdere det og se på, om 2 år ikke er ekstremt lang tid, set i lyset af at vi sådan set godt ved, hvad udfordringen er. Kl. 14:25 Kl. 14:25 Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Jeg er ikke enig i, at vi har det datagrundlag og det udgangspunkt, vi skal have for at kunne træffe en god og oplyst politisk beslutning om, hvordan det her fremadrettet skal se ud, og det er jo derfor, vi så igangsætter den her analyse. Så dér er vi ikke enige i forhold til hvad grundlaget er på nuværende tidspunkt for at kunne træffe en beslutning i forhold til hele Danmarks kyststrækning. For jeg synes, det er vigtigt, at vi, når vi går ind i den her dialog, så selvfølgelig har det fulde overblik over, hvor udfordringerne præcis er, ikke bare i de kommuner, der har skrevet til mig eller til spørgeren, men sådan set i hele Danmark. Jeg vil også godt understrege, at det jo ikke er sådan, at vi bare siger, at vi så overlader det hele til kommunerne og andet. Der er jo i de fælles aftaler, der er lavet for strækningerne, fra statens side allerede blevet afsat 90 mio. kr. til de strækninger på den danske vestkyst, som er meget udsatte. Men som sagt har jeg jo i min tid som minister også bemærket, at der er de her forskelle, og at der også er andre områder i Danmark, der har udfordringer på det her område, og derfor sætter jeg det her analysearbejde i gang. Det synes jeg er ordentligt, og det vil give os et bedre grundlag at kunne træffe en beslutning på. Kl. 14:27 Spørgeren, sidste runde. Kl. 14:27 Ellen Trane Nørby (V): Tak. Det er jo fuldstændig korrekt, når ministeren siger, at den aktuelle diskussion om, hvorfor vi så står her i dag, nok skyldes Tønder Kommunes henvendelse. Men jeg tror, det er forkert at sige, at man ikke har overblik over, hvad der sker i de andre kommuner. For selv om der er en række kommuner, som måske ikke har henvendt sig i den her omgang, tror jeg, at man må bekræfte fra Folketingets side, at der har været en løbende dialog, hvad enten det har været med en borgmester Jan Petersen fra Norddjurs om den vej, der skyllede i havet på Anholt i forbindelse med en storm for hvad er det ved at være? 2½ års tid siden, eller det gælder de problemer, der har været nu her omkring stormen i efteråret og stormfloden. Så vi er jo bevidste om, hvor det er, vi har nogle lavtliggende områder, som kræver en særlig opmærksomhed. I den forbindelse håber jeg bare, at ministeren så også vil være sig sit politiske ansvar bevidst i den her 2-årige periode, hvor analysearbejdet så ligesom skal pågå, og at man ikke bare løber væk fra det statslige ansvar, der alt andet lige også er, for at løfte en opgave, som rammer de kommuner, der er mere udsat end andre kommuner i Danmark, uforholdsmæssigt hårdt. Kl. 14:28 Kl. 14:28 Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Ja, man kan jo altid diskutere, hvornår man så skulle have sat ind her. Spørgeren sagde jo også tidligere selv, at der, i forbindelse med at man afskaffede amterne, var et uensartet grundlag. Så kunne man jo sige, at den analyse kunne have været foretaget på det tidspunkt. Jeg har nu haft ansvaret for det her område i 2 måneder og har bemærket, at der er og har været forskellige ordninger, hvor staten nogle steder er gået ind og har medfinansieret. Derfor synes jeg, at det er godt, at vi nu får sat gang i den her analyse. Men man kan selvfølgelig altid diskutere, om man skulle have gjort det tidligere, og om 2 år nu er for lang tid. Jeg synes, at det, der er afgørende, er,

19 Onsdag den 2. april 2014 (FM ) 19 at vi får et grundigt og ordentligt beslutningsgrundlag, sådan at vi kan træffe en beslutning, som baserer sig på hele Danmarks kyststrækning, og en ordentlig vurdering af, hvor udfordringerne er, og hvad muligheden fremadrettet er for, at vi på baggrund af analysen kan indrette det her hvis vi ønsker det på en anden måde. Kl. 14:29 Tak til spørger og minister. Hermed er spørgetiden afsluttet. Kl. 14:29 Meddelelser fra formanden Der er ikke mere at foretage i dette møde. Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 3. april 2014, kl Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside. : Mødet er hævet. (Kl. 14:29).