WWF. Tidsskri ft udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 l December Levende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WWF. Tidsskri ft udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 l December 2002. Levende"

Transkript

1 ~~ WWF Tidsskri ft udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 l December 2002 Levende

2 Naturbevarelse er en evig kamp I år er det 30 år siden, WWF i Danmark blev oprettet. En af de første opgaver for den nye organisation var arbejdet for at bevare de truede isbjørne. Indsatsen skabte hurt i,gt resultater: Isbjørnen blev fredet i alle landene omkring Arktis, også i Danmark og Grønland. Fredn ingen virkede, og det begyndte hurtigt at gå fremad for isbjørnene igen. Med den gode erfaring i bagagen arbejdede w w r, i Danmark videre med andre truede arter, bl.a. odderen i Danmark, næsehorn i Afrika, tigre i Asien og bjerggori llaer i det centrale Afri ka. Vi indsamlede midler i Danmark og sendte dem til de falk, der stod i frontlinien for at bevare de truede arter derude, hvor kampen stod. Og indsatsen gav resultater: Odderen er igen i fremgang, og det samme gælder de afrikanske næsehorn og bjerggorillaerne. For andre arter, f.eks. tigeren, er tilbagegangen ikke stoppet, men der er skabt mange fredede områder og gennemført national og international lovgivning, som er en stor hjælp i det fortsatte arbejde. Erfaringen om, at nogle arter er vanskelige at redde, har været vigtig for den udvikling, der er sket i WWF's arbejde gennem årene. Vi har lært at grave et spadestik dybere for at finde de virkelige trusler mod arternes overlevelse. Ofte er det ikke arterne selv, men deres levesteder, der er truet. Det gælder f.eks. Asiens tigre, hvor den største trussel er den fortsatte fældning af de tropiske regnskove. Hvis vi skal bevare regnskovene, skal vi arbejde sammen med de lokale befolkninger om at bekæmpe fatt igdommen og skaffe alternative indtægtskilder. Eller vi må arbejde sammen med tømmerfirmaer for at sikre en forsvarlig tømmerhugst i de tropiske skove, bl.a. ved hjælp afmærkningsordninger som FSC. Samarbejdet med fattige befolkninger og med private virksomheder har givet helt nye dimensioner i WWF 's arbejde. Men midt i alt det nye husker vi stadig isbjørnen, som vi begyndte vores arbejde med for 30 år siden. Og i dag må vi desværre konstatere, at der er opstået en række nye trusler mod isbjørnens overlevelse. Trusler, der stiller helt nye krav til WWF, denne gang om en miljøpolitisk indsats i hovedstæder langt fra isbjørnens jagtmarker. De nye trusler er klimaforandringer og forurening med giftige kemikalier. Klimaforandringerne truer med at forrykke balancen i det mønster af is og sne i Polm havet, der er en bet ingelse for isbjørnens overlevelse. Og de giftige kem ikalier ophobes i isbjørnene, ligesom de gør det i andre store, kødædende dyr i Arktis. Vi kender ikke de fulde konsekvenser af disse stoffer, men fundet af tvekønnede isbjørne med høje koncentrationer afkemikalier i deres væv giver grund til stor bekymring. l dette nummer af Levende Natur har vi valgt at sætte fokus på isbjørnen (se tema på s. 4-17). Det har vi gjort; fordi isbjørnen fortæller historien om, at naturbevarelse er en evig kamp på stadig nye slagmarker. En kamp vi aldrig kan vinde endegyldigt, for selv de klareste succeshistorier, som f.eks. isbjørnens, vil før eller siden blive berørt af nye trusler, som WWF skal stå klar til at bekæmpe. Så længe vi skaber resultater, der gør, at arterne overlever, og der stadig findes intakt natur, vil der fortsat være håb for fremtiden. Den historie er isbjørnens, ligesom den er WWF's igennem de 30 år, vi har eksisteret i Danmark - og kæmpet for isbjørnens overlevelse. Kim Carstensen, generalsekretær

3 WWF - World Wide Fund for Nature - er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF er repræsenteret over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF's arbejde er at bevare naturens mangfoldighed, at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at ~ bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi. WWF lsbjo rn (Ursus m aritim u s) Foto: Staffan Widstrand Levende Natur Nr. 4- December 2002 Tidsskrift for International naturbevarelse Udgivet af WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F, 2200 Kobenhavn N Telefon Fax Giro nr Man kan blive medlem af WWF ved at betale minimum 245 kr. om året. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne. Redaktion: Ansvarshavende redaktor Journalist Nanet Poulsen (DJ) Kommunikationschef Ida Thuesen Generalsekretær Kim Carstensen Afdelingsleder Mik Steenberger Videnskabelige medarbejdere Tommy Dybbro Lars Georg Jensen Fotoresearch Mette Thorsen Layout DesignNew - Lenny Larsen Repro og tryk Schultz Grafisk /;j 17,5<yo Minimum FSC SW COC 698 FSCTradt-mark O 1996 F01est Stewatd5hrp Counc ~ Denne tryksag er ptoducetll pi RePrin: FSC fra Dalum Papir AJS. Monlmt.~m 17,S% af alle fibre l dette produllt komm.r fra ansv1rtigt totvaltede $k0\'8, uafhængigt certoflceret l henhold bl Fores t Stewardshfp Counc~ s regler Endvidere er 50% ell brene genbrugsfibte. 4 Kongen af Arktis... er til det sublime tilpasset de ekstreme vilkår omkring Polarhavet 8 Isbjørnen er reddet... men ramt af nye alvorl ige trusler. WWFs kamp foregår i hovedstæder langt fra Arktis. 10 Isbjørne på hedetur Her tæller ingen bortforklaringer på klimaforandringerne. Isbjørnen mangler is. 12 Usynlige dræbere Kemisk cocktail ændrer isbjørnens biologi. 20 På vintertur i Danmark De mange fredede områder er fremragende mål for en tur i vinterlandskabet Trykt al Sehultz Grafisk. s.om har lle&l'is III brug at Svamtmærllet, er FSC certificeret, ISO m l~rt.r.eeret og ISO 9001 kvahte:scert f~rel. Foto: Staifan Widttrand Levende Natu r nr

4 4 Levende Natur nr

5 l -----~ Af Tommy Dybbro, WWF N år polarstormen raser, minusgraderne ryger langt under nul og isbjørnen ikke kan se en lab frem for sig, graver den en sne hule, ruller sig sammen under dyreverdenens varmeste pels og lægger labben over snuden. Her bliver den, ikke fordi den har problemer med at holde varmen, men fo rdi det er umuligt at jage i det vejr. Isbjørnen er til det sublime tilpasset det ekstreme polarklima. Ikke a lene har den sandsynligvis verdens varmeste pels, den har to lag pels. Det yderste er hårde, gennemsigtige, skinnende dækhår, der fungerer som ruderne i et drivhus. Dækhårene har et luftfyldt hul rum, som leder noget af sollyset ind til den mørke underpels, hvor lyset omdannes til varme. Og under huden et op til over ti cm tykt fedtlag. Så isbjørnen har snarere problemer med overophedning end med at holde varmen. Isbjørnen er nok i virkeligheden en brun bjørn, der gradvist gennem udviklingens løb har tilpasset sig klimaet i Arktis. Den har udviklet sin fine camouflagefarvede gulhvide pels, hvor a lle de andre seks bjørnem ter har en blød brun eller sort pels. Og den har udviklet sine små ører, hvilket gælder alle dyr, der lever i de polare områder. Små ører afgiver mindre varme til omgivelserne end store. Levende Natur nr

6 Isbjørnen er den eneste af de syv bjørnearter, der stort set kun lever af kød. Så dens klør er også anderledes - korte og skarpe, velegnet til at gribe og holde byttet fast, hvor de andre bjørne har lange kløer, der er velegnede til f.eks. at grave efter rødder. På grund af føden har isbjørnen også udviklet mere takkede kindtænder og større hjørnetænder end de øvrige bjørnearter. Kroppen er også mere strømlinet, halsen er længere, og hovedet er fladere. Forbenene er brede og ligner næsten årer - isbjørnen er også en udholdende svømmer og god til at dykke. Selv om isbjørnen dermed er en hel del anderledes end de øvrige bjørne, er den genetisk meget nært beslægtet med den brune bjørn og den nordamerikanske sorte bjørn. Fra zoologiske haver er der eksempler på krydsninger me llem isbjørn og brun bjørn, hvor afkommet endda selv har været avledygtigt. Det kan kun lade sig gøre, når to arter ligner hinanden meget. Foto: Staffan Wldslflnd Ungerne er sammen med moderen i mere end to år. De er især i begyndelsen helt afhængige af hende, og ved enhver fare hold~r de sig tæt op ad hende. Ikke mindst prøver den lille familie at undgå omstrejfende bjørne, der let kan finde på at jage og dræbe ungerne. De 1 1/2 år gamle unger opfører sig næsten som fuldvoksne bjørne på deres sæl jagter, men de har endnu ikke udviklet de voksnes tålmodighed og dygtighed og har endnu en del at lære af moderen. De bliver selv kønsmodne i 5-6 års alderen. Men det er kun isbjørnen, der kan klare livet i Arktis. Her strejfer den omkring i 50 graders kulde. Hopper i Ishavet og svømmer rask væk 50 km over åbent hav, for så atter at kravle op på den faste is, ryste pelsen og va ndre videre. ISBJØRNENS SPECIELLE ELEMENT Lige så lang, mørk, iskold, storm- og orkanfuld polarvinteren er, ligeså kort er sommeren, hvor solen skinner d a~ og nat. Arktis består primært af det flere kilometer dybe polarhav, som er dækket af et tykt lag is året rundt. Om vinteren udvider havisen sig sydpå, og om foråret og sommeren trækker den sig tilbage mod nord. Smeltningen kombineret med midnatssolens konstante lys fører til en voldsom opblomstring af algeplankton langs iskanten. De enorme mængder af planteplankton er fødegrundlaget for dyreplankton, der ædes af fisk, som bliver ædt af sæler og havfugle. På toppen af denne arktiske marine fødekæde befinder isbjørnen sig. Den er verdens største rovdyr på land. Kun den nordamerikanske kodiakbjørn kommer måske på højde med isbjørnen. En fuldvoksen isbjørnehan kan veje op til omkring 800 kg og måle over 3 m fra snude til halespids. Hunnen vejer sjældent over 350 kg. E FLEKSIBEL JÆGER Isbjørnen er så udpræget en fødespecia list og en kreativ jæger. Over 90% af dens føde består af sæler, som jages på mange forskellige måder. Fx lægger isbjørnen sig på lur ved sælernes åndehuller og slår til med labberne, når en sæl stikker hovedet op. Den kan også overraske de sæler, der hvi ler sig på isflagerne. Og den opsøger de steder, hvor sælerne føder deres unger. Ringsælerne føder deres unger i tunneler i sneen, ofte flere meter nede, men isbjørnen kan alligevellugte sig frem til dem. lslfjørnen kan også æde ådsler. Kadaveret af en død hval kan ti l trække isbjørne fra et større område. Isbjørnen kan desuden dykke ind under svømmende flokke af ænder og alkefugle og fange dem nedefra, og den tager æg og unger i kolonier af ederfugle eller bestiger stejle fuglefjelde og tager æg og unger på klippehylderne. Den kan også ligge på lur og tage voksne gæs. Mennesker er ikke specielt attraktive som isbjørneføde. Men isbjørnen vil ikke direkte gå af vejen for et menneske, hvis der ikke er andet bytte i nærheden. I arktisk Canada vandrer isbjørnene ti l tider langt ind i landet- de er set mere end 200 km fra kysten, langt inde i nåleskovsbæltet. Her lever de på en helt anden måde end ude i pakisen. De spiser bær og andre plantedele, eller de løber et rensdyr op og nedlægger det. Enkelte steder i Canada, fx i byen Churchill i Hudson Bugten, har isbjørnene deres faste tur til skraldespande og lossepladser. Her kan de endda samles i større tal på bestemte tidspunkter af året. Ellers er isbjørnen en udpræget enegænger, der, bortset fra parringstiden, holder sig langt væk fra artsfæller. Fra Grønland er det også velkendt, at isbjørne besøger depoter og fangsthytter, hvor de æder alt spiseligt og i øvrigt forårsager betydelig skade. DYBT AFHÆ GIGE UNGER Som andre bjørne mod nord går isbjørnen i hi og sover vintersøvn. I modsætning til dyr, der går i egentlig dvale som fx pindsvin og flagermus, så sover isbjørnen kun. Derfor falder dens kropstemperatur kun få grader. Så den er let at vække. Kun drægtige isbjørnehunner bliver i hi hele vinteren. Om efteråret graver hunnen en hule i sneen. Og her føder hun i løbet af vinteren en eller to unger. Disse dyr, der ender som klepperter på op til adskillige hundrede kilo, vejer ikke ret meget mere end en rotte, når de bliver født - bare omkring 600 gram. Selvom temperaturen uden fo r hulen let når ned under 40 minusgrader, så holder den sig inde i hulen på omkring nul grader. Ungerne bliver i hulen indtil marts-april, hvor de sammen med moderen vandrer ud på havisen. På det tidspunkt vejer ungerne l 0-15 kg. Og så er det altafgørende for isbjørnehunnen og ungerne, at der er rigeligt med føde i de følgende måneder, inden isen smelter. I løbet af sommeren smelter isen i store dele af de områder, hvor isbjørnen fæ rdes. Så dyrene er tvunget til at vente i månedsvis på, at kulden i løbet af efteråret atter gør havet islagt, så de kan gå på sæljagt. Isbjørnene faster i den isfrie periode på 3-5 måneder, så det er vigtigt, at de i månederne forinden har skaffet sig rigeligt med føde. Ikke mindst for hunnerne med unger er det vigtigt. De må ofte faste i helt op til 8 måneder. 6 Levend e N atur nr

7

8 Af T o mmy Dybbro. WWF Foto: Dan Guravleh!CORBIS - WWF Canon!Tanya Petersen WWF i Danmark har eksisteret i 30 år. Det allerførste projekt drejede sig om at få fredet isbjørnen, som i løbet af få årtiers hastig teknologisk udvik ling var blevet gjort til genstand for intensiv jagt. Projektet er lykkedes. l dag på kanten til 2003 er jagten på isbjørn nogenlunde under kontrol. Der nedlægges mellem 750 og om året, fortrinsvis af inuitter og sibiriske oprindelige folk. Salg af isbjørneskind udgør i flere små ark Vi lykkedes tiske samfund en vigtig indtægtskilde. Det samme gælder den guidede og meget dyre trofæjagt på isbjørne, der fi nder sted i begrænset og stærkt - og har langt igen kontrolleret omfang i Canada. Hvor kampen for isbjørnen for 30 år siden drejede sig om fredning, drejer Det er næsten den sig i dag bl.a. om kontrol med kemiske stoffer og om klimaforandringer, som på afgørende og foruro ligende vis ændrer isbjørnens biologi og livsvilkår. 30 år siden, WWF på afgørende vis var Isbjørnen er en fremragende indikator på hver tids miljøproblemer. Og WWF 's kamp for med til, at isbjørnen isbjørnen vil derfor på samme måde afspejle ændringerne i trusselsbilledet. efter mange års forhandlinger blev fredet. Det var i 1973, og isbjørnen blev dermed WWF Danmarks første projekt. DET STØRSTE AF ALT Så længe der har været mennesker i Arktis, er isbjørnen blevet jaget. Først og fremmest på grund af den smukke, glinsende pels. Vikingerne anså isbjørneskind for en stor kostbarhed. For Erik den Rødes efterkommere i Grønland var isbjørneskind blandt de vigtigste eksportartikler. At nedlægge en isbjørn har til alle tider været betragtet som en af de største bedrifter i Grønland. Og når man tænker på, hvor primitive eskimoernes våben var, er det let at forstå, hvorfor isbjørnen blev så højt anset. l middelalderen jagede man isbjørne med spyd. Stort set på samme måde, som man i Europajagede brune bjørne og i andre verdensdele de store kattedyr. Eskimoerne brugte hundene, men jagten var yderst risikabel. Jægeren kunne ikke stille meget op, hvis bjørnen gik løs på ham. Først langt op i 1900-tallet, da mulighederne for at trænge ind på isbjørnens enemærker voksede, begyndte menneskene at blive et problem for isbjørnen. Kraftigt byggede skibe 8 Levende Natur nr

9 Isbjørneforskning foregår ofte i den fri natur. Her er det bl.a. forskere fra Norsk Polar Institut, som foretager mærkning og vejer bjørnene. WWF samarbejder med Norsk Polar Institut. begyndte at pløje sig gennem paki sen, fly krydsede regelmæssigt Arktis. Snekøretøjer færdedes efterhånden overalt, og moderne våben gjorde isbjørnen til et let bytte. Da isbjørnen lever i nogle af verdens mest øde og barske egne, der tidligere var næsten utilgængelige for mennesker, har man indtil for få årtier siden haft meget lidt viden om den. Man manglede vigtige oplysninger om stort set alt. Der var et klart behov for mere viden om isbjørnen, hvis truslerne fra menneskets øgede aktiviteter skulle imødegås. UD AF ISOLATlO E S BESKYTTELSE Jagten på isbjørne fra fly, udført af fremmede jægere, der betalte store summer til pilot og guide, begyndte allerede i slutningen af 1940'erne i Alaska. Og efterhånden blev eskimoernes traditionelle jagt her erstattet af trofæjagt og sportsjagt fra lette fly. Verdens største rovdyr nød ikke længere isolationens og utilgængelighedens beskyttelse. Den tiltagende foretagsomhed i de arktiske områder blev en stigende trussel mod den. I løbet 1960 ' ~rn e blev der enighed mellem de 5 lande, der havde isbjørne indenfor deres grænser (USA, Canada, orge, Danmark og Sovjetunionen), om, at det var vigtigt at samarbejde, både om forskning og beskyttelse, for isbjørnen kender ikke til landegrænser. På en konference i USA i 1965 blev rammerne lagt for samarbejdet. " ATURB EVARELSE S RØDE KORS" På konferencen blev det aftalt, at luc ( lilfernational Union for Conservat ion of Nature and Natura/ Resources) skulle fungere som center for det fremtidige samarbejde. WWF havde nære bånd til IUCN og fik derfor en meget vigtig rolle i de kommende år. WWF var dengang en betydningsfuld donor til IUCN og finansierede adskillige forskningsprojekter, der førte til øget viden om isbjørnen. Efter syv års arbejde fik man i 1972 udarbejdet - og i 1973 vedtaget - et forslag til en international konvention om beskyttelse af isbjørnen. Konventionen var et vigtigt løft i bestræbelserne på at sikre isbjørnens overlevelse. Og dens vedtagelse - midt under den kolde krig - var et fremragende vidnesbyrd om, at lande kan arbejde sammen om et fælles mål i naturbeskyttelsen. Den viser samtidig, hvordan WWF arbejdede i sine første leveår. Som "naturbevarelsens Røde Kors", der træder i aktion, når en art er i nød. FØRSTE SUCCESFULDE EKSPEDlTIO På det videnskabelige område blev det første danske forskningsprojekt samtidig sat i gang. Det skete med økonomisk støtte fra den nyetablerede danske afdeling af WWF, der gav l kr. til projektet. Projektet blev ledet af den danske polar- og isbjørneekspert Christian Vibe, der sammen med fl ere andre videnskabsmænd gennemførte den første ekspedition til ordøstgrønland. Ekspeditionen var en stor succes. Det lykkedes at indfange 24 isbjørne, som blev mærket og undersøgt for alder, blodtype, indhold af pesticider, kviksølv, snyltere osv. Samtidig fandt man ud af, at bestanden i området var i god stand. Projektet fortsatte i de følgende år og bidrog til, at den samlede viden om isbjørnen i Arktis blev væsentligt forøget. Konventionen af 1973 beskæftigede sig med den tids største trusler - den jagtlige udnyttelse og forstyrrelser. Den har opfyldt sin mission. l dag er der helt andre trusler mod isbjørnen. Men aftalen mellem de fem arktiske lande har vist vejen. utidens og fremtidens udfordring er at få d~ n første isbjørnekonvention, der fik så stor betydning for bevarelsen af det store rovdyr, fulgt op med nye initiativer. I dag er det hele det arktiske miljø, der må i fokus, med isbjørnen som både mål og symbol. Lovond e No tur nr

10 Af Tommy Dybbro, WWF Isbjørne på hedetur I Arktis skal man ikke sige HVIS om klimaændringernes konsekvenser for de vilde dyr. l Arktis lider isbjørnen allerede markant under dem. Faktisk er stigende temperaturer den største trussel mod selve artens overlevelse. Det er et nyt fænomen. Men det vender tilbage med usvigelig sikkerhed hvert år - i Hudson Bugten i Canada - sidst på sommeren: Man kan iagttage isbjørne, mange isbjørne, som bogstaveligt talt er skind og ben. De har forlængst opbrugt det fedtlag, der skulle bringe dem gennem den lange fødefattige arktiske sommer. De afmagrede isbjørne i Hudson Bugten er sikre tegn på et klima i forandring - indiskutabelt, uomgængeligt. Bjørnene bliver magre, fordi de ikke kan komme til at jage. De venter på isen, som skal give dem adgang til føden. Isen dannes senere og senere på efteråret. Og den smelter tidligere om foråret. For hver uge en isbjørn må blive på land, taber den IO kg. Det er fedtet, den taber - det fedt, den skal bruge til at overleve på. Det synes hævet over enhver tvivl, at vi mennesker med vores aktiviteter bidrager til de ændringer af klimaet, der er konstateret i de senere årtier, og som har medført en øgning af temperat uren verden over. Arktis er et af de områder på Jorden, hvor ændringerne har været mest udtalte, og hvor også virkningerne er nærmest dramatiske. Det har givet sig udslag i markant varmere vintre, tidligere forår og tyndere isdække end normalt. Kendsgerningerne er bl.a., at: temperaturen i.arktis er steget med hele 5 grader i løbet a f de sidste l 00 år. havisen er skrumpet med 6% over de seneste 20 år. havisens tykkelse om sommeren er faldet med 40% over de seneste 30 år. På basis af computermodeller forudser forskerne, at der vil være helt op til 60% mindre havis omkring år 2050, hvis udviklingen fortsætter, og at den isfri periode om sommeren vil øges fra 60 til 150 dage. DRAMATISKE ÆNDRINGER For et menneske er 50 år mange, men for et økosystem er det dramatisk få. Ændringen vil blive voldsom - fra hav dækket af is og permafrost på landjorden til et åbent hav og store områder med optøet jord på land. Konsekvenserne for de dyr, som har tilpasset sig de særlige betingelser i de kolde omgivelser, bliver enorme. Rapporten Polar Bears at Risk, som WWF har udarbejdet i år, konkluderer, at stigende temperaturer i Arktis i dag udgør den største trussel mod isbjørnens eksistens. Truslen er især aktuel i Canada, hvor 60% af alle verdens isbjørne lever. Her er der i den sydlige del af isbjørnens udbredelse, i Hudson Bugten, allerede sket mærkbare ændringer i isbjørnens levevilkår. Isbjørnen er helt afhængig af havisen. Herfra foregår dens jagt på sæler. Længere isfri perioder vi l begrænse den tid, som bjørnene har til at jage. Det vil betyde, at dyrene ikke når at opbygge tilstrækkelige fedtdepoter til at tære på i den lange sommersæson på land. Dertil kommer, at en lavere kropsvægt vil nedsætte hunbjørnenes mælkeydelse og føre til at flere unger dør. MERE REG ' OG HULER DER KOLLAPSER Udover at bjørnene må blive længere tid på land, vi l et mildere klima i Arktis på længere sigt medføre øget nedbør. Ringsælerne isbjørnenes vigtigste føde - har deres nyfødte unger i snehuler på havisen. Mere regn i det mi lde forår må forventes at ødelægge disse huler, hvilket vil betyde, at flere unger dør. Så samtidig med at mere afmagrede isbjørne får kortere tid til at jage i, vil de få mindre at jage efter. Samtidig vil sen vinterregn få en mere direkte effekt på isbjørnenes overlevelse, fordi hunbjørnenes vinterhi med ungerne kollapser. Isbjørnen er med andre ord - med sin placering på toppen af den arktiske marine fødekæde - særdeles sårbar overfor ændringer i klimaet. Der skal holdes øje med den i de kommende år. WWF arbej der hårdt for, at verdens lande tager markante skridt for at forhindre, at de globale klimaændringer for alvor slår igennem. Konventionen om begrænsning af menneskeskabte kl imaændringer er et vigtigt værktøj. Men det er kun en begyndelse. Og der skallangt mere til, hvis man skal undgå den situation, der allerede nu er klare tegn på i Arktis. l O Le vende Natur nr

11

12 12 Levende Natur nr Foto: lowell GeorolaJSeanplx/Corbls-Sygma/ - Kim Wies:ener/Seanplx - Polfoto

13 ~~ WWF Tillæg til L evende Natur, december 2002 ÅRSBERETNING 2 o o 1'- 2 o o 2 Vi danskere er utrolig forvænt med, at vi næsten altid har havet i nærheden. Det er nemt og hurtigt at komme til en af vore sn1ttkke kyster, om det så er den forblæste Norelsø eller nogle af vores roligere indre farvande eller fjorde. Men de neste af os ser aldrig anclet end havets smukke overnacte. Hvis vi kunne se, hvordan menneskets aktiviteter påvirker havets dyr og planter under overfladen, ville vi nok ikke betragte havet ined samme ubekymrede glæde. Under havets overnacte er der tale om ødelæggelser, der kan måle sig med vores behandling af de tropiske regnskove, som stadig fældes med alarmerende hast. Der er tale om en overudnyttelse af fiskearter, som vi har drevet til randen af udryddelse - en parallel til den ulovlige jagt på næsehorn, tigre, aber og mange andre arter. Der er tale om en forurening, hvis konsekvenser kan måle sig med det værste, vi har set på landjorden. Forskellen er bare, at det er langt sværere at se, hvad der foregår under havets overnacte. WWF Verdensnalllrfonden har på denne baggrund igangsat en langt stærkere indsats for at hjælpe med til at bevare naturen i havet. HAVETS TRUEDE RIGDOMME H avene omkring Danmark rummer en række unikke naturværdier, som er stærkt truede. Vi har forskellige typer stenrev, tangskove, områder med sandbund, som tilsammen giver livsmuligheder for et mylder af forskellige arter. Der er både de store, kendte arter som sæler og marsvin, der er havfuglene, der er fiskene, både de kendte spisefisk og alle de andre, som de færreste af os nogensinde har hørt om, og så er der den store variation af planter og mindre dyr. Tilsammen en variation, der er mindst lige så værd i fuld som de naturtyper, vi ser på land. Naturen i havet er truet fra mange sider. Det europæiske fiskeri er langt fra bæredygtigt, hvilket bl.a. kan ses af den fortsatte nedgang i bestandene af værdifulde spisefisk som torsk og kuller. Det kan også ses ved de skader på havbunden, som er en konsekvens af de stadig lllngere fiskeredskaber. WWF har i år 2002 igangsat en kampagne, hvor vi kræver en gennemgribende reform af fiskeripolitikken. Vi skyder ikke på fiskerne, for det er ikke deres skyld, at fiskeriet er på gal kurs- politikerne har gjort det utmtligt for fiskerne at gøre det rigtige. Fiskeriet er ikke den eneste trussel mod havet. Der er også mange andre påvirkninger. Forureningen med næringsstoffer fra landbruget og andre kilder, som fører til iltsvind og død havbund over enorme arealer. Og den FOKUS PA HAVET o S. E. Jergensen l Biololo øvrige forurening med kemikalier, olie og andet fra byer, transport og industri. Der er nok at tage fat på.. l de kommende år vil vi, på grundlag af det arbejde vi har igangsat i år, arbejde videre for at bevare og beskytte naturen i havet omkring Danmark. Vi vil kæmpe for et bæredygtigt fiskeri, for fredede natlirområder til havs og for en betydelig reduktion af forureningen. Vi skylder vores efterkommere, at de også kan glæde sig over havet -med god samvittighed over for livet under overnaden. DIN STØTTE GIVER RESULTATER l årets løb har vi kunnet bruge 31,8 millioner kroner på projekter og andre naturbevarende initiativer over hele kloden. Og vi kan heldigvis sige, at arbejdet nytter. Et godt eksempel er den støtte, vi gennem mange år har kunnet yde til arbejdet for at bevare de stærkt truede bjerggorillaer i Uganda, Rwanda og Congo. Området har alt for længe været præget af krig, naturkatastrofer og ufattelig menneskelig nød, og arbejdet for WWFs medarbejdere på stedet har været vanskeligt for at sige det m ildt. Alligevel er det lykkedes at fastholde en vedvarende indsats for bjerggorillaerne og de få, tilbageværende skove, de lever i - ikke mindst takket være de mange trofaste sponsorer i vores Operation Oskar-kampagne. Til vores store glæde kan vi i dag se, at arbejdet har båret frugt. Bestandene af bjerggorillaer er vokset, så arten i dag er et lille skridt længere væk fra udryddelsen. Der er tale om et fantastisk resultat, som ikke bare gavner naturen, men som også er en del af det langsigtede grundlag, for at befolkningen i området kan få mulighed for at skabe sig et anstændigt liv. Ved hjælp af indtægterne fra turisme yder bjerggorillaerne nemlig et betydeligt bidrag til områdets økonomi. Naturbevarelse er også en del af grundlaget for et velfungerende samfund. Jeg håber, at vi fortsat kan regne med din støtte. Selvom vores arbejde, som du kan se mere om på de følgende sider, giver gode resultater, har natliren stadig brug for din hjælp. Og ethvert bidrag tæller- stort Kim Carstensen eller lille. Ge11era/sekrerær l,, l l, il l l

14 B E R E T N J N G-eksempler på aktiviteter og resultater i året , WWF Verden snaturfondens regnskabsår dækker perioden l. juli JO. juni. De aktiviteter og resultater, vi har valgt at omtale i det følgende, har således fundet sted i perioden juli juni De er valgt ud fra vnsket om at illustrere spændvidden i WlVF's arbejde. DANMARKS OG EUROPAS NATUR Vi har øget vores kapacitet til at arbejde med havets natur og har siden den l. januar 2002 engageret os meget i marine problemstillinger. Først og fremmest ved aktivt at deltage i den europæiske WWF-kampagne for en bæredygtig revision af den fælles europæiske fi skeripolitik. Udover selve fiskerikampagnen har de marine opgaver bestået i en opfølgning på Wi l hjelm-udvalgets anbefalinger om beskyttelse af havmiljøet, herunder spørgsmålet om at etablere egentlige marine fredninger. Vi har bevidst valgt en strategi, hvor vi søger samarbejde med erhvervet, dvs. med Danmarks Fiskeriforening, fiskeindustrien, SID og andre væsentlige interessenter. Vi har fortsat ind atsen for vild natur i Danmark, bl.a. ved et udbygget samarbejde med de lokale interessenter i fredningen af Lille Vildmose. WWFs langsigtede vision for en vild Vildmose har spillet en central rolle i aturklagenævnets behandling af den verserende fredningssag. og der er i det videre arbejde med fredningssagen sket en øget opbakning til visionen blandt de offejlllige myndigheder, lokalsamfund og grønne foreninger. l foråret 2002 udvalgtes de l O projekter- blandt 43 indkomne ansøgningerder fik tildelt dette år pulje af Biodiversitetslegatet ( i alt ca kr.). Legatet er oprettet af WWF og ovo ordisk for at imødekomme ansøgninger om økonomisk støne til danske og internationale projekter vedrørende biologisk diversitet. ovo ordisk har beslunet at fortsrene samarbejdet og for de næste to år bevilget 2 x kr. Vi deltager aktivt i WWF's arktiske program og har herunder haft møder med grønlandske polit ikere og embedsmænd om forvaltningen af de grønlandske naturressourcer. Vi har i den forbindelse støttet oprettelsen af en privat og uafhængig NGO, kaldet Uppik (Sneuglen), som er Grønlands første miljøorgani sation. I ndsatsen~ Østeuropa er fortsat med policyarbejde og en række privatfinansierede projekter. Ikke mindst arbejdet med at vurdere miljøkonsekvenserne af E U's udvidelse mod øst har optaget os meget. Vi har de uden fon at været i dialog med og!øllet en række organisationer i de østeuropæiske lande. Projektet om forvaltning af fredede områder i Rusland er nu helt afslunet. Projektet har givet et betydeligt bidrag til en bedre forankring af naturreservater i det omgivende lokalsamfund. På basis af 4 modelprojekter er der udarbejdet manualer. som bliver distribueret til det hele det russiske netværk af naturreservater. Regeringen præsenterede i april 2002 en ny strategi for Danmarks støtte til Østeuropa. Vi har engageret os markant i debatten om strategien, gennem debatindlæg, møder med politi kere og samarbejde med pressen. Og indsatsen har bevirket, at bl.a. miljøministeren har erkendt en række svage pun kter i strategien. l- PLADS TIL LIV OG NAT UR I TROPERNE Arbejdet i Fondens tropeprogram er fortsat med en række aktiviteter især i Sydøstasien og Afrika. En ny fase af det store Kayan Mentarang projekt i Indonesien projektet er indledt. Hovedformålet er få implementeret en forvaltningsplan for området. hvor ikke blot den centrale nationalparkmyndighed og lokalregeringer sidder om myndighed, men og 11 repræsentanter for de lokale dayak-folk. der bor i området omkring parken. Forvaltningsplanen er for nylig officielt blevet underskrevet på både minister- og distriktslederniveau. Projektet er støttet af Danida. Indsatsen i Sydøstasien har i øvrigt sat fokus på bevarelsen af regionens truede skove. Bl.a. har vi stønet arbejdet for at etablere en bæredygtig udnynelse af Vietnams skove. Blandt resultaterne af dette arbejde kan nævnes udarbejdelse af retningslinjer for bæredygtig skovdrift og fremskridt i retning af at kunne certificere de første skove i landet som bæredygtige efter FSCs internationale kriterier. Samtidig har vi stønet indsatsen for at etablere en samlet plan for bevarelsen af regnskoven på Borneo. Nogle af de tørste tilbageværende regnskovsområder i Asien ligger på Borneo. Men at skabe en samlet bevarelse af derte store skovområde er kompliceret, da der er flere lande og mange interessenter involveret. WWF har derfor stønet et projekt, der skal give et bud på at vise vejen til, hvordan Borneos regnskove kan bevares. l Thailand er et projekt om miljøundervisning blevet afsluttet med succes. Projektet omkring handel med vilde dyr og planter i Thailand koordineres med oplysningsaktiviteter i Danmark, hvor der i efteråret og vinteren vil foregå en række initiativer s ammen med rejsebureauer rettet mod nordiske turister, der skal besøge Thailand. l forlængelse af samarbejdet med Novo Nordisk om biodiversitetslegatet er der indgået en tilsvarende aftale med Novozymes om etablering af et Biodiversitetslegat i Kina. Der er uddelt to portioner af legatet med et beløb på i alt kr. Legatet har været en stor succes med imponerende resultater i form af ny viden om mindre kendte kinesiske dyrearter, og Novozymes har besluttet at videreføre legatet de næste 2 år. I Afrika har vi gennemført en række aktiviteter om bevarelse af skov og menneskeaber med finansiering fra sponsorkampagnen Operation Oskar. Vi har bl.a. stønet arbejdet for bekæmpelse af brugen af menneskeaber og andre truede dyr i 'bush-meat' i Cameroun, og vi har stønet indsatsen for at bevare skov og menneskeaber i Central- og Vestafrika og arbejdet for at beskytte bjerggorillaerne i Rwanda. l Latinamerika har vi videreføn det Danida-finansierede projekt i Pacaya Samiria i Peru. Der er kommet god struktur p11 de 8 forvaltningsplaner, som projektet gennemfører på landsbyplan, og der bliver stadig større opbakning og deltagelse til disse planer fra landsbyernes side. Forståelsen for vigtigheden af at forvalte naturressourcerne på en bæredygtig måde i landsbyerne er således øget dramatisk. Og der er skabt et godt samarbejde mellem landsbyerne og de forskellige lokale myndigheder.

15 Svend Tougaard 1 B1ofoto GLOBALT MlLJØ WWF har været meget engageret i forberedelserne til topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Forberedelserne strakte sig over mange ugers konferencer i F -regi. kulminerende med en miljøministerkonference på B a li j juni WWF Danmarks generalsekretær var formand fo r WWFs internationale gruppe, og vi spillede også en aktiv rolle i samarbejdet med andre danske miljø- og udviklingsorganisationer på dette område. æsten fire år efter Kyoto-protoko llens vedtagelse i 1997 lykkedes det i sommeren og efteråret 200 l alverdens nationer undtagen USA at bl ive enige om nogle udestående elementer af aftalen. Dermed er de sidste hindringer ryddet af vejen for. at Kyoto-protokollen kan ratificeres af de fleste af verdens lande. og aftalen forventes at træde i kraft i begyndelsen af2003. Dermed vil verden have iværksat sin hidtil mest ambitiøse miljøaftale: en beskyttelse af klodens klima. Det danske folketing besluttede sig i foråret 2002 for at ratificere Kyoto-protokollen. WWF har. arbejdet aktivt i Danmark såvel som internationalt i bestræbelserne på at få Kyoto-protokollen sat i værk. J forlængelse af indsatsen på klima-området har vi også indgået et partnerskab med organisationen Earthlife Africa i Johannesburg om bæredygtig energi og kli ma i Sydafrika. Samarbejdet finansieres med en bevilling fra Danida og har fået et godt fo dfæste i Sydafrika. Et af de større resultater i projektet er etablering af en sekretariatsfunktion for netværket, Climate Action etwork South Africa (SACA ), som er en nystartet afdeling af det globale klimanetværk. Sekretariatet koordinerer og formidler på ca. 20 medlemsorganisationers vegne fæ lles holdninger og aktiviteter til klimaproblemstillinger lokalt, nationalt og internationalt. THE NORD IC PARTNERSHIP Vi har i samarbejde med Huset Mandag Morgen og 17 store nordiske virksomheder igangsat et initiativ om et erhvervssamarbejde, kaldet The Nordie Partners hip. l foråret holdt vi en stor international konference, hvor virksomhederne præsenterede deres erfaringer med at gøre bæredygtig udvikling til en del af forretningsgrundlaget. Samtidig fremlagde virksomhedslederne deres løfte om at arbejde vidore for bæredygtig udvikling gennem partnerskaber, og ved at skabe større forståelse indenfor virksomheden og overfor kunder, leverandører og investorer. WWF SKOV 2000 l oktober 200 l etablerede vi det Danske Skov- og Handelsinitiativ fo r bæredygtigt pro ducerede træprodukter. Det er et virksomheds- og organisationsnetværk, som ud pringer af det fællesnordiske WWF S kog Initiativets første store udadvendte aktivitet var en forbrugerrettet kampagne for FSCmærkede havemøbler, der blev lanceret i Dansk Design Center d. 14. februar 2002 af HKH Prinsen. Kampagnen har ført til en stigning i kendskabet til FSC, og flere butikskæder meldte i sæsonen om øget efterspørgsel på FSCcertificerede havemøbler og enkelte om helt udsolgt. FUNDRAISING De seks sponsorkampagner, som bidrager med værdifuld privat støtte til programmerne i Afrika, Sydøstasien og Østeuropa, er fortsat i god gænge. Ud viklingen i medlemsantallet har de senere år ikke været tilfredsstillende, omend gentegningsprocenten er ret stabil. Årsagen er således ikke et u forud- l set frafald af medlemmer, men snarere at det er blevet væsentligt sværere og dyrere at hverve nye medlemmer og støtter. For andet år i træk har WWF Verdensnaturfonden modtaget et substantie lt bidrag til sit arbejde i form af arvemidi er. En del af forklaringen herpå skal formodentlig søges i, at WWF har eksisteret 30 år som organisation i Danmark. En intensivering af indsatsen for at øge bidragene fra private fonde synes at have båret frugt. idet denne indtægt kilde er steget med ca kr. i forhold til året før. Firmapakkekonceptet er nu gået ind i sit niende år, og det er tydeligt, at loyaliteten overfor WWF vokser med tiden. På næste side kan ses en liste over de virksomheder, der i regnskabsårets løb har købt de store "pakker" (Isbjørnen og Havørnen). l 200 l begyndte vi at sælge julekort til erhvervslivet i eget regi. Resultatet var positivt, og vi har derfor fortsat det nye salgskoncept, der som mål har at sikre WWF flere frie midler. WWF er gået ind i et 3-årigt samarbejde med BG Bank. Samarbejdet retter sig i første omgang mod bankens Plus-Kunder, der blandt andet tilbydes et gebyrfrit WWF MasterCard. Det mangeårige samarbejde om WWF murkonto med den almennyttige andelskasse Merkur giver år for år stigende indtægter til vores arbejde. Som en del af en international licensaftale med IBTT. en hollandsk producent af kvalitetsplysdyr, har vi i løbet af året intensiveret samarbejdet med fi rmaets danske agent, GA Import, - bl.a. gennem di rekte salg i Panda Kiubben, formidling af salg til større aftagere og brug af bamserne i indsamlingsaktiviteter. l kraft af en europæisk aftale har vi ligeledes på nationalt plan haft forskellige fælles tiltag med CANON Danmark, bl.a. en vellykket fotokonkurrence i sommeren/efteråret 200 l, med Jyllands-Posten som medie-partner. KOMMUNIKATION WWF Verdensnaturfonden har i første halvår af 2002 udarbejdet en kommunikationsstrategi med det overordnede formål at styrke vores kommunikation med omverdenen. Strategiens hovedprincip er at arbejde målrettet og fokuseret med kommunikation. Kampagner, andre målgruppespecifikke aktiviteter og målrettet pressearbejde vil i de kommende år blive en stadig større del af vores arbejde for at opfylde vores miljøfaglige mål Der er arbejdet med en revision af hjemmesiden wwf.dk og den bagvedliggende strateg i. Med det nye design er de internationale WWF-retningslinier implementeret, og hjemmesiden lanceres i efteråret Den vil bl.a. indeholde en vidensbase med adgang til relevante dokumenter, billeder, links mv. på de områder, WWF arbejder. Som noget helt nyt bliver der også mulighed for at tilmelde sig WWF nyhedsmails. Hjemmesiden vil fremover blive brugt aktivt i vores eksterne kommunikation, og den er opbygget i et system, der gør det meget enkelt at opdatere in fo rmationer og aktiviteter på siden. Årsbereming WWF Verdensnau;,fonden

16 l perioden l. juli 200 l til 30. juni 2002 har følgende virksomheder støttet naturen ved at købe WWFs firmapakke 'lsbjprnen' eller 'Havørnen': ISBJØR EN: Ca11o11 Da11mark, AIS Da11sk She/1, IT Compag11ie1, MyTravel Ainrays AIS, Nybo Je11se11 Ko11jektio11 AIS, Røsler Distribut io/l ApS, Sean Com l111emational AIS, Scllilliz Grafisk AIS, Stillads Kompagniet AIS, Øem es Ejendomskapital AIS HAV ØR EN: Akzo Nobel Deco AIS, Alme11 Bolig-Administration a.m.b.a., Check Poi111 Trave/ & Tours, Dalllee Dynamics AIS, Danwo AIS, Ditas a/s, DONG AIS, Ecolab AIS, Energi E2 AIS, Gamba Food AIS, G lun z & Jensen AIS, GRUNDFOS MANAGEMENTAIS, lmexpo Troding AJS, Janssen-Cilag AIS, Jord & Fjemvanneentrepreii (Jreme Sjælland AIS, Kf>benhavns Lufthavne AIS, Lcliandia Managemelll AIS, Maersk Sealand, McKinsey & Compall.)> Novo Nordisk AIS, OA Sikri11geJ; Pangea Rocks ApS, Varde, Peter B<>gild Christe11se11 AIS, Procom AIS, Reg11er G rasle/l Film og TV ApS, Rost i AIS, Saxo Ba11k AIS, Sclu:oder lnvestmelll Ma11agemen1 Scalldilltn ia AIS, Sc/1111swd Br<>d AIS, Ska11di11avisk Dæk Import AIS, Sm>m & Pederse11, Vejle AIS, 7:1. Tra11smissio11 AIS, Toft & Fischer AIS, \lest-\vood AIS, IVorid \Vide 1Vi11d AIS, Zimmer ScalldillfJVia AIS WWF Verdensnaturfonden har med stor teknemmelighedmodtaget støtte fra en række fonde i årets løb. De fonde, der har givet mere end kr., er: Vi11ha11dler N. O. A11dersens Legal h , Beckeu-Fo11de11 h , Etatsråd Georg Bestie og Hustrus Milidelegat h , O. P Christensen og Hustrus Fo11d kj: J 1.400, Fabrikaili Mads Clausens Fond kj: , Steen Daugaards Fond kj: , Frimodt Hei11eke Fonden h , Fam. Hede Nielsens Fond kj: /0.000, JL-Fo11de1 kj: , Karen K rieger Fonden kj: Ø, DJVnlling Margrethe og Prins He11 riks Fond kj: , Lund/Bugge Fonden kj: /0.000, Nordea Dallmark Fo11de11 kr , Bodil Pedersen Fonde11 k t: , De Spannjerske Legater kj: /0.000, Ems/ B. Su11d og Hustru Gen/a Su11ds Familiejo11d kj: , S11edkermes1er Axel \ VielilliaJill og fru Else lviohmall/is Fond kj: En særlig tak til de private donorer, som har støttet WWF Verdensnaturfondens arbejde med et beløb på mindst kr. i dette regnskabsår: H artmul A11drosch, Jesper Bemi11g, Mie Bo11de, Torbell Bondrop, Bi11e11 Clausen, Christian Damsgaard, Hele11e Elsass, S<>rell & Hele11 Ke1111eJ; L(lrs Ole Komum, Jes Olesen, He11rik Pedersen, Jes Sclu>t/eJ; Lars Swge, Peter He11rik Tesdot]Jh, Susa1111e og Jesper Tømkvist. WWF Verdensnaturfondens øverste ledelse pr PRÆSIDENTEN Hans Kongelige Højhed Prinsen BESTYRELSEN Formand: Adm. direktør Johan Schrøder Næstformand: Professor, dr.scient. Ole Hamann MEDLEMMER: Direktør Jan Ducken Vicedirekt<lr, cand.scient. Bengt Holst Adm. direktør, tekn.dr. Lars Ole Kornum Dr.scient. Hans Meltofte Lektor, mag.art. Ida Nicolaisen Professor, cand.scient. Anette Reenberg Professor Katherine Richardson Koncerndirekl<lr, cand.scient. Steen Riisgaard Direktør Asger Aamund REVISOR StatsmaL revisor Leif Askhol m, KPMG ADVOKATER Advokat Eskil Tro Ile,.Bech-Bruun Dragsted; Advokat Johan Løje, Sandel, Løje & Wallberg l DTÆGTER INDTÆGTERNE I PERIODEN BLEV 37,1 MILLIONER KR. Mil!. kr. WWF-venner ,0 WWF-støttekreds ,3 Panda-klubben ,6 Fonde og virksomheder.... 2,3 Bistandsmidler Salgs- og licensindtægter... 3,8 Renteindtægter INDTÆGTERNE BLEV ANVENDT TIL: Lobby-arbejde Administrat ion 9,8% 11.8% ~ Oplysning 7% l n ternationale projekter 69,8% l WWF Verdensnaturfonden takker for vederlagsfrit arbejde for naturens sag. GENERALSEKRETÆ R Kim Carstensen Årsbere111inge11 og yderligere i11jormatio WWF Verdenmaltufondens arbejdefindes på wwav.wwfdk WWF- ET I TERNA TIO ALT NETVÆRK WWF - World Wide Fund for Nature- blev oprettet i 1961 og er en privat og uafhængig natur- og miljøorganisation. WWF er repræsenteret over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Fonnlllei med WWFs arbejde er at bevare naturens mangfoldighed, at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi. Danske projekter 1,6% Herudover er der OliVelidi 1,2 mil/. h af dispositionskapitaleli/il intemationale pmjekter ~~ WWF

17 Af Anne-Marie Bjerg, WWF Usynlige dræbere Isbjørnen er trængt på alle fronter. Værst efter den smeltende is er den kemiske cocktail De arktiske områder ser umiddelbart så rene og uforstyrrede ud, men i virkeligheden ender en stor del af forureningen fra de industrialiserede lande i Arktis. Det skyldes de herskende vindretninger og havstrømme på kloden. Tungmetaller Isbjørnen befinder sig i toppen af fødekæden, og derfor vil den automatisk få et højt indhold af ikke-nedbrydelige kemiske stoffer i sit fedtvæv og efterhånden også i organerne. Det gælder f.eks. tungmetal ler som kviksølv, bly og cadmium. Kviksølv virker som et giftstof på nerveceller og påvirker derfor hjernens udvikling hos unge bjørne samt hæmmer produktionen af sædceller hos voksne hanner. Radioaktivitet Der er endnu ikke fundet nævneværdige skader fra radioaktivitet blandt isbjørne, men eksperterne frygter, at det kun er et spørgsmål om tid. Mængden af radioaktivitet i det marine miljø i Arktis er steget inden for de seneste 50 år, hovedsageligt på grund af forsøg med atombomber, udslip fra atomkraftværker og ulykker med atomreaktorer til søs. I dag ved man, at der i den russiske del af Barentshavet findes lagre af atomreaktorer og andet radioaktivt materiale opbevaret på en fuldstændig utilstrækkelig måde, og at det derfor kun er et spørgsmål om tid, før der sker et katastrofalt udslip fra disse atomare kirkegårde. Medmindre det lykkes at få ryddet op og placeret det farlige materiale under forsvarlige forhold. af disse stoffer i Arktis eller ved med gde måske øger det enkelte stofs virkning. Svært nedbrydelige organiske giftstoffer Disse stoffer omfatter et bredt spekter af industrielle kemiske fo rbindelser som PCB 'er, industrielle affaldsstoffer som f.eks. dioxiner og pesticider som DDT, dieldrin, li ndane og en stribe herbicider. Mange vestlige lande er holdt op med at bruge flere af disse stoffer, men en del fremstilles og bruges stadig i en lang række lande i Asien, Østeuropa og Rusland. Fælles for disse stoffer er, at de nedbrydes Leve nde Nat u r nr

18 Foto: Fatih Sarlbas!Reuters/Seanpi ic uhyre langsomt, og at de passerer uhindret fra det ene led i fødekæden til det næste. Isbjørnen på fødekædens top får den største koncentration i sine organer. Man har fundet ud af, at klor-forbindelserne PCB, HCB og HCH svækker isbjørnenes immunforsvar. Man har også fundet unormale hormontilstande hos bjørne med højt indhold af klor-forbindelser, og det kan f.eks. betyde, at bjørnene udvikler tvekønnethed. Det har man fundet flere eksempler på både ved Østgrønland og på Svalbard. Man har også mistanke om, at nogle af de svært nedbrydelige organiske stoffer kan påvirke dyrenes adfærd og dermed få helt uoverskuelige konsekvenser for artens overlevelse på længere sigt. Kemisk cocktail Men problemerne stopper ikke her. Der findes en lang række andre svært neelbrydelige stoffer i det arktiske miljø, som man endnu ikke er gået i gang med at undersøge. Ingen kender niveauet af forekomsten af disse stoffer i Arktis eller ved med sikkerhed, hvordan de påvirker mil- jøet - og dermed isbjørnen. Forskerne ved heller ikke, hvordan de forskellige kemiske forbindelser påvirker hinanden, eller hvordan den samlede mængde måske øger det enkelte stofs virkning. Der er masser af ubesvarede spørgsmål, når det drejer sig om den kemiske cocktail, der ender i Arktis. Olie Eftersøgning efter olie, udvinding, transport og forarbejdning i Arktis kan få stor negativ effekt på isbjørnene og deres omgivelser. Der er allerede en stor olieboreplatform på havet ud fo r Alaska i Beauforthavet, og der foregår eftersøgning i Barentshavet, Karahavet, Pechora bugten, Det okhotske hav samt i havet omkring de canadiske polare øer vest for Grønland. Både Rusland, Alaska og Canada har desuden olieudvinding på land. Hvis USA beslutter sig for at tillade olieudvinding i det nordligste Alaska, vil situationen blive yderligere problematisk. PCB og clordane er blot to af de svært nedbrydelige kemikalier, som ophobes i fødekædens sidste led og i særligt stort omfang i Arktis på grund af jordklodens herskende vindretninger og havstrømme. Stofferne påvirker isbjørnenes vækst, udvikling, reproduktion, adfærd og modstandskraft og har endda ført til, at nogle isbjørne udvikler tvekønnethed. Kilde: Polar Bears at Risl<, WWF 2002 Isbjørnen er nøjagtigt lige så sårbar overfor oliespild som en ganske almindelig dansk sortancl. Hvis bjørnen får en o lieklat på sig, vil den forsøge af slikke den af, og derved få r den olien ind i kroppen, hvor den virker som gift på lever og nyrer. O lien vi l også ødelægge pelsens isolerende og vandafvisende virkning, og bjørnen - der jo stort set tilbringer hele sit liv ved og i havet- vil blive gennemblødt og fryse. Når bjørnen fryser, har den brug for mere energi - men da den jo bliver gennemblødt, når den går på jagt, slutter den onde cirkel med, at bj ørnen omkommer af kulde og sult. Men derudover kommer der fra olieindustrien en mængde af de svært nedbrydelige organiske giftstoffer fra boremudder og de mange småspild, det har vist sig umuligt at undgå. Altsammen ender det i naturen. Forstyrrelser i yngletiden Isbjørne er lige så sårbare overfor fo rstyrrelse i yngletiden som alle andre dyr. Hunnerne har brug for masser af sne og fred, så de kan grave sig en varm hule, hvor de kan føde deres unger. Mangel på sne kombineret med menneskelig aktivitet i området forhindrer hunbjørnene i at gennemføre en vellykket reproduktion. Men også forstyrrelser uden for yngletiden giver problemer. Isbjørne er farlige dyr: De er nysgerrige, er altid på udkig efter det næste måltid- og de er stort set frygtløse. I stedet for at flygte, når der dukker mennesker op i deres område, kommer de tværtimod nærmere for at undersøge, om der er mulighed for et let måltid mad. Utallige isbjørne er blevet skudt af mennesker, der "var nødt til at skyde bjørnen i forsvar". Man kan diskutere, om det er en god ide at lade folk rejse rundt i isbjørneområder med det formål at prøve grænser af eller for at kunne vende hjem og fortælle, hvordan de overlevede et møde med en isbjørn. 14 Levende Natur nr

19 Fem lande har isbjørne inden for deres landegrænser. Alle er med på at bevare isbjørnen for eftertiden - men hvert land arbejder på sin egen måde blev de fem lande enige om, at isbjørnen havde brug for beskyttelse, og at det var en god ide at koordinere beskyttelsen. De fem lande er USA, Canada, Grønland/Danmark, orge og Rusland. Landene er enige om: e at beskytte isbjørnens kerneområder - yngleområder, jagtområder og vandringsruter e at forbyde jagt fra flyvemaskiner og hurtigbåde e at koordinere det videnskabelige arbejde og udveksle erfaringer om beskyttelsesarbejdet e at samarbejde direkte om de fælles bestande Aftalen understreger, at det er helt i orden at drive jagt på isbjørne, men at jagten skal holdes inden for bæredygtige rammer. Det er især oprindelige folk, der driver jagt på isbjørne- kun i Canada har de oprindelige folk valgt at sælge en del af deres bjørnekvote ti l trofæjægere.

20 som henholdsvis vildtreservat og nationalpark. l begge fredede områder er jagt på isbjørne tilladt, og der er ikke aftalt kvoter. Da der heller ikke gennemføres overvågning af bjørnene, er ~ve l status som antal nedlagte dyr uafklarede i Grønl~nd. Der er ikke almindelig adgang for turister i Ordøstgrønlands ationalpark. Det er også ti lladt at nedlægge en isbjørn, hvis man bliver angrebet af den. Og i særlige tilfælde bliver der givet tilladelse ti l at nedlægge en isbjørn ti l videnskabelige undersøgelser. De fleste af landene, f.eks. Grønland/Danmark benytter sig dog af et samarbejde med de lokale jægere, når de ønsker at få taget prøver af døde isbjørne. Det var bl.a. gennem et sådant samarbejde, at forskerne for et par år siden fandt ud af, at flere østgrønlandske isbjørne var tvekønnede. USA l Alaska er en stor del af de områder, hvor isbjørnene lever, beskyttet som vildtreservater eller nationalparker, men beskyttelsen er ikke lovfæstet. Det betyder, at den kan hæves administrativt. F.eks. er et af isbjørnens vigtigste ynglcområder en del afthe Aretic ational Wildlife Refuge, som er i fare for at blive åbnet for olieudvinding. Sker det, vil det have uoverskuelige konsekvenser for isbjørnene. Forurening fra olieudvindingen, forstyrrelser i yngletiden og konfrontationer mellem mennesker og bjørne- isbjørnen vil blive taberen i det spil. USA har effektiv overvågning af isbjørne. Norge!sbjørnenes vigtigste yngleområde på Svalbard er under den stærkeste form for beskyttelse - dvs. at der ikke kommer mennesker overhovedet- og selv videnskabsfolk kun med særlig tilladelse. Der foregår slet ikke jagt på isbjørne på Svalbard, men alligevel bliver der hvert år nedlagt bjørne på øgruppen. Det skyldes, at bjørnene opsøger de små byer langs kysterne og grupper af turister. Og så bliver det bjørnen, der må lade livet. orge har et meget effektivt overvågningssystem. Rusland Kun W rangel og Heraid-øerne er beskyttet mod menneskelige aktiviteter, men det er også de vigtigste yngleområder for de russiske isbjørne. Isbjørnene er udbredt langs de fleste af Ruslands enorme nordlige kyster, og nogle af disse er omfattet af forskellige former for beskyttelse - f.eks. mod olieudvindi ng og anden industriel udvikling. Men størstcparten af isbjørnenes områder er uden beskyttelse. Der drives jagt på isbjørne, og der findes intet kvotesystem, ligesom der heller ikke foi etages konsekvent overvågning. Canada Isbjørnen er godt beskyttet i stort set alle sine kerneområder i Canada. Det er også i Canada, at turisterne har den største mulighed for at se isbjørne. I den lille by Churchill i Hudson bugten har isbjørnen sin sydligste udbredelse, og netop i udkanten af byen samles bjørnene om sommeren for at vente på,, at bugten fryser til, så de kan komme på jagt langs iskanten. Oprindelige folk i Canada har fået tildelt en kvote af bjørne - og alle er stærkt interesserede i at overholde kvoterne, da bjørnejagt er en lukrativ forretning. Canadas forskningsprogrammer er effektive. Grønland/Danmark I Grønland er Melville bugten i Nordvestgrønland samt hele det nordøstlige område - ca. en fjerdedel af landet - fredet 16 Levende Natur nr

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden Arv & Testamente ARV WWF Verdensnaturfonden i dit testamente En gave til en levende verden 1 WWF Verdensnaturfonden James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Ditte Roslyng Tastesen WWF

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Svendeprøve Emil Momsen. BeskrivelseN ****** Grafisk design ******

Svendeprøve Emil Momsen. BeskrivelseN ****** Grafisk design ****** Grafisk design Svendeprøve Emil Momsen BeskrivelseN Grafisk Design Side - 2 / 8 Arktis Kampagne Opgave / Indhold Få hele kampagnen til at hænge sammen: Indstik, plakat og hjemmeside. Budget Budgettet var

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Side 1 af 5 Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace har vundet sin arktiske

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ Find ud af præcis, hvad din kat tænker med denne letlæselige opslagsbog Beskriver de 100 mest almindelige adfærdsformer hos katte Hjælper dig til at forstå, hvordan din kat reagerer på dig og dine signaler

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere