WWF. Tidsskri ft udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 l December Levende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WWF. Tidsskri ft udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 l December 2002. Levende"

Transkript

1 ~~ WWF Tidsskri ft udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 l December 2002 Levende

2 Naturbevarelse er en evig kamp I år er det 30 år siden, WWF i Danmark blev oprettet. En af de første opgaver for den nye organisation var arbejdet for at bevare de truede isbjørne. Indsatsen skabte hurt i,gt resultater: Isbjørnen blev fredet i alle landene omkring Arktis, også i Danmark og Grønland. Fredn ingen virkede, og det begyndte hurtigt at gå fremad for isbjørnene igen. Med den gode erfaring i bagagen arbejdede w w r, i Danmark videre med andre truede arter, bl.a. odderen i Danmark, næsehorn i Afrika, tigre i Asien og bjerggori llaer i det centrale Afri ka. Vi indsamlede midler i Danmark og sendte dem til de falk, der stod i frontlinien for at bevare de truede arter derude, hvor kampen stod. Og indsatsen gav resultater: Odderen er igen i fremgang, og det samme gælder de afrikanske næsehorn og bjerggorillaerne. For andre arter, f.eks. tigeren, er tilbagegangen ikke stoppet, men der er skabt mange fredede områder og gennemført national og international lovgivning, som er en stor hjælp i det fortsatte arbejde. Erfaringen om, at nogle arter er vanskelige at redde, har været vigtig for den udvikling, der er sket i WWF's arbejde gennem årene. Vi har lært at grave et spadestik dybere for at finde de virkelige trusler mod arternes overlevelse. Ofte er det ikke arterne selv, men deres levesteder, der er truet. Det gælder f.eks. Asiens tigre, hvor den største trussel er den fortsatte fældning af de tropiske regnskove. Hvis vi skal bevare regnskovene, skal vi arbejde sammen med de lokale befolkninger om at bekæmpe fatt igdommen og skaffe alternative indtægtskilder. Eller vi må arbejde sammen med tømmerfirmaer for at sikre en forsvarlig tømmerhugst i de tropiske skove, bl.a. ved hjælp afmærkningsordninger som FSC. Samarbejdet med fattige befolkninger og med private virksomheder har givet helt nye dimensioner i WWF 's arbejde. Men midt i alt det nye husker vi stadig isbjørnen, som vi begyndte vores arbejde med for 30 år siden. Og i dag må vi desværre konstatere, at der er opstået en række nye trusler mod isbjørnens overlevelse. Trusler, der stiller helt nye krav til WWF, denne gang om en miljøpolitisk indsats i hovedstæder langt fra isbjørnens jagtmarker. De nye trusler er klimaforandringer og forurening med giftige kemikalier. Klimaforandringerne truer med at forrykke balancen i det mønster af is og sne i Polm havet, der er en bet ingelse for isbjørnens overlevelse. Og de giftige kem ikalier ophobes i isbjørnene, ligesom de gør det i andre store, kødædende dyr i Arktis. Vi kender ikke de fulde konsekvenser af disse stoffer, men fundet af tvekønnede isbjørne med høje koncentrationer afkemikalier i deres væv giver grund til stor bekymring. l dette nummer af Levende Natur har vi valgt at sætte fokus på isbjørnen (se tema på s. 4-17). Det har vi gjort; fordi isbjørnen fortæller historien om, at naturbevarelse er en evig kamp på stadig nye slagmarker. En kamp vi aldrig kan vinde endegyldigt, for selv de klareste succeshistorier, som f.eks. isbjørnens, vil før eller siden blive berørt af nye trusler, som WWF skal stå klar til at bekæmpe. Så længe vi skaber resultater, der gør, at arterne overlever, og der stadig findes intakt natur, vil der fortsat være håb for fremtiden. Den historie er isbjørnens, ligesom den er WWF's igennem de 30 år, vi har eksisteret i Danmark - og kæmpet for isbjørnens overlevelse. Kim Carstensen, generalsekretær

3 WWF - World Wide Fund for Nature - er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF er repræsenteret over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF's arbejde er at bevare naturens mangfoldighed, at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at ~ bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi. WWF lsbjo rn (Ursus m aritim u s) Foto: Staffan Widstrand Levende Natur Nr. 4- December 2002 Tidsskrift for International naturbevarelse Udgivet af WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F, 2200 Kobenhavn N Telefon Fax Giro nr Man kan blive medlem af WWF ved at betale minimum 245 kr. om året. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne. Redaktion: Ansvarshavende redaktor Journalist Nanet Poulsen (DJ) Kommunikationschef Ida Thuesen Generalsekretær Kim Carstensen Afdelingsleder Mik Steenberger Videnskabelige medarbejdere Tommy Dybbro Lars Georg Jensen Fotoresearch Mette Thorsen Layout DesignNew - Lenny Larsen Repro og tryk Schultz Grafisk /;j 17,5<yo Minimum FSC SW COC 698 FSCTradt-mark O 1996 F01est Stewatd5hrp Counc ~ Denne tryksag er ptoducetll pi RePrin: FSC fra Dalum Papir AJS. Monlmt.~m 17,S% af alle fibre l dette produllt komm.r fra ansv1rtigt totvaltede $k0\'8, uafhængigt certoflceret l henhold bl Fores t Stewardshfp Counc~ s regler Endvidere er 50% ell brene genbrugsfibte. 4 Kongen af Arktis... er til det sublime tilpasset de ekstreme vilkår omkring Polarhavet 8 Isbjørnen er reddet... men ramt af nye alvorl ige trusler. WWFs kamp foregår i hovedstæder langt fra Arktis. 10 Isbjørne på hedetur Her tæller ingen bortforklaringer på klimaforandringerne. Isbjørnen mangler is. 12 Usynlige dræbere Kemisk cocktail ændrer isbjørnens biologi. 20 På vintertur i Danmark De mange fredede områder er fremragende mål for en tur i vinterlandskabet Trykt al Sehultz Grafisk. s.om har lle&l'is III brug at Svamtmærllet, er FSC certificeret, ISO m l~rt.r.eeret og ISO 9001 kvahte:scert f~rel. Foto: Staifan Widttrand Levende Natu r nr

4 4 Levende Natur nr

5 l -----~ Af Tommy Dybbro, WWF N år polarstormen raser, minusgraderne ryger langt under nul og isbjørnen ikke kan se en lab frem for sig, graver den en sne hule, ruller sig sammen under dyreverdenens varmeste pels og lægger labben over snuden. Her bliver den, ikke fordi den har problemer med at holde varmen, men fo rdi det er umuligt at jage i det vejr. Isbjørnen er til det sublime tilpasset det ekstreme polarklima. Ikke a lene har den sandsynligvis verdens varmeste pels, den har to lag pels. Det yderste er hårde, gennemsigtige, skinnende dækhår, der fungerer som ruderne i et drivhus. Dækhårene har et luftfyldt hul rum, som leder noget af sollyset ind til den mørke underpels, hvor lyset omdannes til varme. Og under huden et op til over ti cm tykt fedtlag. Så isbjørnen har snarere problemer med overophedning end med at holde varmen. Isbjørnen er nok i virkeligheden en brun bjørn, der gradvist gennem udviklingens løb har tilpasset sig klimaet i Arktis. Den har udviklet sin fine camouflagefarvede gulhvide pels, hvor a lle de andre seks bjørnem ter har en blød brun eller sort pels. Og den har udviklet sine små ører, hvilket gælder alle dyr, der lever i de polare områder. Små ører afgiver mindre varme til omgivelserne end store. Levende Natur nr

6 Isbjørnen er den eneste af de syv bjørnearter, der stort set kun lever af kød. Så dens klør er også anderledes - korte og skarpe, velegnet til at gribe og holde byttet fast, hvor de andre bjørne har lange kløer, der er velegnede til f.eks. at grave efter rødder. På grund af føden har isbjørnen også udviklet mere takkede kindtænder og større hjørnetænder end de øvrige bjørnearter. Kroppen er også mere strømlinet, halsen er længere, og hovedet er fladere. Forbenene er brede og ligner næsten årer - isbjørnen er også en udholdende svømmer og god til at dykke. Selv om isbjørnen dermed er en hel del anderledes end de øvrige bjørne, er den genetisk meget nært beslægtet med den brune bjørn og den nordamerikanske sorte bjørn. Fra zoologiske haver er der eksempler på krydsninger me llem isbjørn og brun bjørn, hvor afkommet endda selv har været avledygtigt. Det kan kun lade sig gøre, når to arter ligner hinanden meget. Foto: Staffan Wldslflnd Ungerne er sammen med moderen i mere end to år. De er især i begyndelsen helt afhængige af hende, og ved enhver fare hold~r de sig tæt op ad hende. Ikke mindst prøver den lille familie at undgå omstrejfende bjørne, der let kan finde på at jage og dræbe ungerne. De 1 1/2 år gamle unger opfører sig næsten som fuldvoksne bjørne på deres sæl jagter, men de har endnu ikke udviklet de voksnes tålmodighed og dygtighed og har endnu en del at lære af moderen. De bliver selv kønsmodne i 5-6 års alderen. Men det er kun isbjørnen, der kan klare livet i Arktis. Her strejfer den omkring i 50 graders kulde. Hopper i Ishavet og svømmer rask væk 50 km over åbent hav, for så atter at kravle op på den faste is, ryste pelsen og va ndre videre. ISBJØRNENS SPECIELLE ELEMENT Lige så lang, mørk, iskold, storm- og orkanfuld polarvinteren er, ligeså kort er sommeren, hvor solen skinner d a~ og nat. Arktis består primært af det flere kilometer dybe polarhav, som er dækket af et tykt lag is året rundt. Om vinteren udvider havisen sig sydpå, og om foråret og sommeren trækker den sig tilbage mod nord. Smeltningen kombineret med midnatssolens konstante lys fører til en voldsom opblomstring af algeplankton langs iskanten. De enorme mængder af planteplankton er fødegrundlaget for dyreplankton, der ædes af fisk, som bliver ædt af sæler og havfugle. På toppen af denne arktiske marine fødekæde befinder isbjørnen sig. Den er verdens største rovdyr på land. Kun den nordamerikanske kodiakbjørn kommer måske på højde med isbjørnen. En fuldvoksen isbjørnehan kan veje op til omkring 800 kg og måle over 3 m fra snude til halespids. Hunnen vejer sjældent over 350 kg. E FLEKSIBEL JÆGER Isbjørnen er så udpræget en fødespecia list og en kreativ jæger. Over 90% af dens føde består af sæler, som jages på mange forskellige måder. Fx lægger isbjørnen sig på lur ved sælernes åndehuller og slår til med labberne, når en sæl stikker hovedet op. Den kan også overraske de sæler, der hvi ler sig på isflagerne. Og den opsøger de steder, hvor sælerne føder deres unger. Ringsælerne føder deres unger i tunneler i sneen, ofte flere meter nede, men isbjørnen kan alligevellugte sig frem til dem. lslfjørnen kan også æde ådsler. Kadaveret af en død hval kan ti l trække isbjørne fra et større område. Isbjørnen kan desuden dykke ind under svømmende flokke af ænder og alkefugle og fange dem nedefra, og den tager æg og unger i kolonier af ederfugle eller bestiger stejle fuglefjelde og tager æg og unger på klippehylderne. Den kan også ligge på lur og tage voksne gæs. Mennesker er ikke specielt attraktive som isbjørneføde. Men isbjørnen vil ikke direkte gå af vejen for et menneske, hvis der ikke er andet bytte i nærheden. I arktisk Canada vandrer isbjørnene ti l tider langt ind i landet- de er set mere end 200 km fra kysten, langt inde i nåleskovsbæltet. Her lever de på en helt anden måde end ude i pakisen. De spiser bær og andre plantedele, eller de løber et rensdyr op og nedlægger det. Enkelte steder i Canada, fx i byen Churchill i Hudson Bugten, har isbjørnene deres faste tur til skraldespande og lossepladser. Her kan de endda samles i større tal på bestemte tidspunkter af året. Ellers er isbjørnen en udpræget enegænger, der, bortset fra parringstiden, holder sig langt væk fra artsfæller. Fra Grønland er det også velkendt, at isbjørne besøger depoter og fangsthytter, hvor de æder alt spiseligt og i øvrigt forårsager betydelig skade. DYBT AFHÆ GIGE UNGER Som andre bjørne mod nord går isbjørnen i hi og sover vintersøvn. I modsætning til dyr, der går i egentlig dvale som fx pindsvin og flagermus, så sover isbjørnen kun. Derfor falder dens kropstemperatur kun få grader. Så den er let at vække. Kun drægtige isbjørnehunner bliver i hi hele vinteren. Om efteråret graver hunnen en hule i sneen. Og her føder hun i løbet af vinteren en eller to unger. Disse dyr, der ender som klepperter på op til adskillige hundrede kilo, vejer ikke ret meget mere end en rotte, når de bliver født - bare omkring 600 gram. Selvom temperaturen uden fo r hulen let når ned under 40 minusgrader, så holder den sig inde i hulen på omkring nul grader. Ungerne bliver i hulen indtil marts-april, hvor de sammen med moderen vandrer ud på havisen. På det tidspunkt vejer ungerne l 0-15 kg. Og så er det altafgørende for isbjørnehunnen og ungerne, at der er rigeligt med føde i de følgende måneder, inden isen smelter. I løbet af sommeren smelter isen i store dele af de områder, hvor isbjørnen fæ rdes. Så dyrene er tvunget til at vente i månedsvis på, at kulden i løbet af efteråret atter gør havet islagt, så de kan gå på sæljagt. Isbjørnene faster i den isfrie periode på 3-5 måneder, så det er vigtigt, at de i månederne forinden har skaffet sig rigeligt med føde. Ikke mindst for hunnerne med unger er det vigtigt. De må ofte faste i helt op til 8 måneder. 6 Levend e N atur nr

7

8 Af T o mmy Dybbro. WWF Foto: Dan Guravleh!CORBIS - WWF Canon!Tanya Petersen WWF i Danmark har eksisteret i 30 år. Det allerførste projekt drejede sig om at få fredet isbjørnen, som i løbet af få årtiers hastig teknologisk udvik ling var blevet gjort til genstand for intensiv jagt. Projektet er lykkedes. l dag på kanten til 2003 er jagten på isbjørn nogenlunde under kontrol. Der nedlægges mellem 750 og om året, fortrinsvis af inuitter og sibiriske oprindelige folk. Salg af isbjørneskind udgør i flere små ark Vi lykkedes tiske samfund en vigtig indtægtskilde. Det samme gælder den guidede og meget dyre trofæjagt på isbjørne, der fi nder sted i begrænset og stærkt - og har langt igen kontrolleret omfang i Canada. Hvor kampen for isbjørnen for 30 år siden drejede sig om fredning, drejer Det er næsten den sig i dag bl.a. om kontrol med kemiske stoffer og om klimaforandringer, som på afgørende og foruro ligende vis ændrer isbjørnens biologi og livsvilkår. 30 år siden, WWF på afgørende vis var Isbjørnen er en fremragende indikator på hver tids miljøproblemer. Og WWF 's kamp for med til, at isbjørnen isbjørnen vil derfor på samme måde afspejle ændringerne i trusselsbilledet. efter mange års forhandlinger blev fredet. Det var i 1973, og isbjørnen blev dermed WWF Danmarks første projekt. DET STØRSTE AF ALT Så længe der har været mennesker i Arktis, er isbjørnen blevet jaget. Først og fremmest på grund af den smukke, glinsende pels. Vikingerne anså isbjørneskind for en stor kostbarhed. For Erik den Rødes efterkommere i Grønland var isbjørneskind blandt de vigtigste eksportartikler. At nedlægge en isbjørn har til alle tider været betragtet som en af de største bedrifter i Grønland. Og når man tænker på, hvor primitive eskimoernes våben var, er det let at forstå, hvorfor isbjørnen blev så højt anset. l middelalderen jagede man isbjørne med spyd. Stort set på samme måde, som man i Europajagede brune bjørne og i andre verdensdele de store kattedyr. Eskimoerne brugte hundene, men jagten var yderst risikabel. Jægeren kunne ikke stille meget op, hvis bjørnen gik løs på ham. Først langt op i 1900-tallet, da mulighederne for at trænge ind på isbjørnens enemærker voksede, begyndte menneskene at blive et problem for isbjørnen. Kraftigt byggede skibe 8 Levende Natur nr

9 Isbjørneforskning foregår ofte i den fri natur. Her er det bl.a. forskere fra Norsk Polar Institut, som foretager mærkning og vejer bjørnene. WWF samarbejder med Norsk Polar Institut. begyndte at pløje sig gennem paki sen, fly krydsede regelmæssigt Arktis. Snekøretøjer færdedes efterhånden overalt, og moderne våben gjorde isbjørnen til et let bytte. Da isbjørnen lever i nogle af verdens mest øde og barske egne, der tidligere var næsten utilgængelige for mennesker, har man indtil for få årtier siden haft meget lidt viden om den. Man manglede vigtige oplysninger om stort set alt. Der var et klart behov for mere viden om isbjørnen, hvis truslerne fra menneskets øgede aktiviteter skulle imødegås. UD AF ISOLATlO E S BESKYTTELSE Jagten på isbjørne fra fly, udført af fremmede jægere, der betalte store summer til pilot og guide, begyndte allerede i slutningen af 1940'erne i Alaska. Og efterhånden blev eskimoernes traditionelle jagt her erstattet af trofæjagt og sportsjagt fra lette fly. Verdens største rovdyr nød ikke længere isolationens og utilgængelighedens beskyttelse. Den tiltagende foretagsomhed i de arktiske områder blev en stigende trussel mod den. I løbet 1960 ' ~rn e blev der enighed mellem de 5 lande, der havde isbjørne indenfor deres grænser (USA, Canada, orge, Danmark og Sovjetunionen), om, at det var vigtigt at samarbejde, både om forskning og beskyttelse, for isbjørnen kender ikke til landegrænser. På en konference i USA i 1965 blev rammerne lagt for samarbejdet. " ATURB EVARELSE S RØDE KORS" På konferencen blev det aftalt, at luc ( lilfernational Union for Conservat ion of Nature and Natura/ Resources) skulle fungere som center for det fremtidige samarbejde. WWF havde nære bånd til IUCN og fik derfor en meget vigtig rolle i de kommende år. WWF var dengang en betydningsfuld donor til IUCN og finansierede adskillige forskningsprojekter, der førte til øget viden om isbjørnen. Efter syv års arbejde fik man i 1972 udarbejdet - og i 1973 vedtaget - et forslag til en international konvention om beskyttelse af isbjørnen. Konventionen var et vigtigt løft i bestræbelserne på at sikre isbjørnens overlevelse. Og dens vedtagelse - midt under den kolde krig - var et fremragende vidnesbyrd om, at lande kan arbejde sammen om et fælles mål i naturbeskyttelsen. Den viser samtidig, hvordan WWF arbejdede i sine første leveår. Som "naturbevarelsens Røde Kors", der træder i aktion, når en art er i nød. FØRSTE SUCCESFULDE EKSPEDlTIO På det videnskabelige område blev det første danske forskningsprojekt samtidig sat i gang. Det skete med økonomisk støtte fra den nyetablerede danske afdeling af WWF, der gav l kr. til projektet. Projektet blev ledet af den danske polar- og isbjørneekspert Christian Vibe, der sammen med fl ere andre videnskabsmænd gennemførte den første ekspedition til ordøstgrønland. Ekspeditionen var en stor succes. Det lykkedes at indfange 24 isbjørne, som blev mærket og undersøgt for alder, blodtype, indhold af pesticider, kviksølv, snyltere osv. Samtidig fandt man ud af, at bestanden i området var i god stand. Projektet fortsatte i de følgende år og bidrog til, at den samlede viden om isbjørnen i Arktis blev væsentligt forøget. Konventionen af 1973 beskæftigede sig med den tids største trusler - den jagtlige udnyttelse og forstyrrelser. Den har opfyldt sin mission. l dag er der helt andre trusler mod isbjørnen. Men aftalen mellem de fem arktiske lande har vist vejen. utidens og fremtidens udfordring er at få d~ n første isbjørnekonvention, der fik så stor betydning for bevarelsen af det store rovdyr, fulgt op med nye initiativer. I dag er det hele det arktiske miljø, der må i fokus, med isbjørnen som både mål og symbol. Lovond e No tur nr

10 Af Tommy Dybbro, WWF Isbjørne på hedetur I Arktis skal man ikke sige HVIS om klimaændringernes konsekvenser for de vilde dyr. l Arktis lider isbjørnen allerede markant under dem. Faktisk er stigende temperaturer den største trussel mod selve artens overlevelse. Det er et nyt fænomen. Men det vender tilbage med usvigelig sikkerhed hvert år - i Hudson Bugten i Canada - sidst på sommeren: Man kan iagttage isbjørne, mange isbjørne, som bogstaveligt talt er skind og ben. De har forlængst opbrugt det fedtlag, der skulle bringe dem gennem den lange fødefattige arktiske sommer. De afmagrede isbjørne i Hudson Bugten er sikre tegn på et klima i forandring - indiskutabelt, uomgængeligt. Bjørnene bliver magre, fordi de ikke kan komme til at jage. De venter på isen, som skal give dem adgang til føden. Isen dannes senere og senere på efteråret. Og den smelter tidligere om foråret. For hver uge en isbjørn må blive på land, taber den IO kg. Det er fedtet, den taber - det fedt, den skal bruge til at overleve på. Det synes hævet over enhver tvivl, at vi mennesker med vores aktiviteter bidrager til de ændringer af klimaet, der er konstateret i de senere årtier, og som har medført en øgning af temperat uren verden over. Arktis er et af de områder på Jorden, hvor ændringerne har været mest udtalte, og hvor også virkningerne er nærmest dramatiske. Det har givet sig udslag i markant varmere vintre, tidligere forår og tyndere isdække end normalt. Kendsgerningerne er bl.a., at: temperaturen i.arktis er steget med hele 5 grader i løbet a f de sidste l 00 år. havisen er skrumpet med 6% over de seneste 20 år. havisens tykkelse om sommeren er faldet med 40% over de seneste 30 år. På basis af computermodeller forudser forskerne, at der vil være helt op til 60% mindre havis omkring år 2050, hvis udviklingen fortsætter, og at den isfri periode om sommeren vil øges fra 60 til 150 dage. DRAMATISKE ÆNDRINGER For et menneske er 50 år mange, men for et økosystem er det dramatisk få. Ændringen vil blive voldsom - fra hav dækket af is og permafrost på landjorden til et åbent hav og store områder med optøet jord på land. Konsekvenserne for de dyr, som har tilpasset sig de særlige betingelser i de kolde omgivelser, bliver enorme. Rapporten Polar Bears at Risk, som WWF har udarbejdet i år, konkluderer, at stigende temperaturer i Arktis i dag udgør den største trussel mod isbjørnens eksistens. Truslen er især aktuel i Canada, hvor 60% af alle verdens isbjørne lever. Her er der i den sydlige del af isbjørnens udbredelse, i Hudson Bugten, allerede sket mærkbare ændringer i isbjørnens levevilkår. Isbjørnen er helt afhængig af havisen. Herfra foregår dens jagt på sæler. Længere isfri perioder vi l begrænse den tid, som bjørnene har til at jage. Det vil betyde, at dyrene ikke når at opbygge tilstrækkelige fedtdepoter til at tære på i den lange sommersæson på land. Dertil kommer, at en lavere kropsvægt vil nedsætte hunbjørnenes mælkeydelse og føre til at flere unger dør. MERE REG ' OG HULER DER KOLLAPSER Udover at bjørnene må blive længere tid på land, vi l et mildere klima i Arktis på længere sigt medføre øget nedbør. Ringsælerne isbjørnenes vigtigste føde - har deres nyfødte unger i snehuler på havisen. Mere regn i det mi lde forår må forventes at ødelægge disse huler, hvilket vil betyde, at flere unger dør. Så samtidig med at mere afmagrede isbjørne får kortere tid til at jage i, vil de få mindre at jage efter. Samtidig vil sen vinterregn få en mere direkte effekt på isbjørnenes overlevelse, fordi hunbjørnenes vinterhi med ungerne kollapser. Isbjørnen er med andre ord - med sin placering på toppen af den arktiske marine fødekæde - særdeles sårbar overfor ændringer i klimaet. Der skal holdes øje med den i de kommende år. WWF arbej der hårdt for, at verdens lande tager markante skridt for at forhindre, at de globale klimaændringer for alvor slår igennem. Konventionen om begrænsning af menneskeskabte kl imaændringer er et vigtigt værktøj. Men det er kun en begyndelse. Og der skallangt mere til, hvis man skal undgå den situation, der allerede nu er klare tegn på i Arktis. l O Le vende Natur nr

11

12 12 Levende Natur nr Foto: lowell GeorolaJSeanplx/Corbls-Sygma/ - Kim Wies:ener/Seanplx - Polfoto

13 ~~ WWF Tillæg til L evende Natur, december 2002 ÅRSBERETNING 2 o o 1'- 2 o o 2 Vi danskere er utrolig forvænt med, at vi næsten altid har havet i nærheden. Det er nemt og hurtigt at komme til en af vore sn1ttkke kyster, om det så er den forblæste Norelsø eller nogle af vores roligere indre farvande eller fjorde. Men de neste af os ser aldrig anclet end havets smukke overnacte. Hvis vi kunne se, hvordan menneskets aktiviteter påvirker havets dyr og planter under overfladen, ville vi nok ikke betragte havet ined samme ubekymrede glæde. Under havets overnacte er der tale om ødelæggelser, der kan måle sig med vores behandling af de tropiske regnskove, som stadig fældes med alarmerende hast. Der er tale om en overudnyttelse af fiskearter, som vi har drevet til randen af udryddelse - en parallel til den ulovlige jagt på næsehorn, tigre, aber og mange andre arter. Der er tale om en forurening, hvis konsekvenser kan måle sig med det værste, vi har set på landjorden. Forskellen er bare, at det er langt sværere at se, hvad der foregår under havets overnacte. WWF Verdensnalllrfonden har på denne baggrund igangsat en langt stærkere indsats for at hjælpe med til at bevare naturen i havet. HAVETS TRUEDE RIGDOMME H avene omkring Danmark rummer en række unikke naturværdier, som er stærkt truede. Vi har forskellige typer stenrev, tangskove, områder med sandbund, som tilsammen giver livsmuligheder for et mylder af forskellige arter. Der er både de store, kendte arter som sæler og marsvin, der er havfuglene, der er fiskene, både de kendte spisefisk og alle de andre, som de færreste af os nogensinde har hørt om, og så er der den store variation af planter og mindre dyr. Tilsammen en variation, der er mindst lige så værd i fuld som de naturtyper, vi ser på land. Naturen i havet er truet fra mange sider. Det europæiske fiskeri er langt fra bæredygtigt, hvilket bl.a. kan ses af den fortsatte nedgang i bestandene af værdifulde spisefisk som torsk og kuller. Det kan også ses ved de skader på havbunden, som er en konsekvens af de stadig lllngere fiskeredskaber. WWF har i år 2002 igangsat en kampagne, hvor vi kræver en gennemgribende reform af fiskeripolitikken. Vi skyder ikke på fiskerne, for det er ikke deres skyld, at fiskeriet er på gal kurs- politikerne har gjort det utmtligt for fiskerne at gøre det rigtige. Fiskeriet er ikke den eneste trussel mod havet. Der er også mange andre påvirkninger. Forureningen med næringsstoffer fra landbruget og andre kilder, som fører til iltsvind og død havbund over enorme arealer. Og den FOKUS PA HAVET o S. E. Jergensen l Biololo øvrige forurening med kemikalier, olie og andet fra byer, transport og industri. Der er nok at tage fat på.. l de kommende år vil vi, på grundlag af det arbejde vi har igangsat i år, arbejde videre for at bevare og beskytte naturen i havet omkring Danmark. Vi vil kæmpe for et bæredygtigt fiskeri, for fredede natlirområder til havs og for en betydelig reduktion af forureningen. Vi skylder vores efterkommere, at de også kan glæde sig over havet -med god samvittighed over for livet under overnaden. DIN STØTTE GIVER RESULTATER l årets løb har vi kunnet bruge 31,8 millioner kroner på projekter og andre naturbevarende initiativer over hele kloden. Og vi kan heldigvis sige, at arbejdet nytter. Et godt eksempel er den støtte, vi gennem mange år har kunnet yde til arbejdet for at bevare de stærkt truede bjerggorillaer i Uganda, Rwanda og Congo. Området har alt for længe været præget af krig, naturkatastrofer og ufattelig menneskelig nød, og arbejdet for WWFs medarbejdere på stedet har været vanskeligt for at sige det m ildt. Alligevel er det lykkedes at fastholde en vedvarende indsats for bjerggorillaerne og de få, tilbageværende skove, de lever i - ikke mindst takket være de mange trofaste sponsorer i vores Operation Oskar-kampagne. Til vores store glæde kan vi i dag se, at arbejdet har båret frugt. Bestandene af bjerggorillaer er vokset, så arten i dag er et lille skridt længere væk fra udryddelsen. Der er tale om et fantastisk resultat, som ikke bare gavner naturen, men som også er en del af det langsigtede grundlag, for at befolkningen i området kan få mulighed for at skabe sig et anstændigt liv. Ved hjælp af indtægterne fra turisme yder bjerggorillaerne nemlig et betydeligt bidrag til områdets økonomi. Naturbevarelse er også en del af grundlaget for et velfungerende samfund. Jeg håber, at vi fortsat kan regne med din støtte. Selvom vores arbejde, som du kan se mere om på de følgende sider, giver gode resultater, har natliren stadig brug for din hjælp. Og ethvert bidrag tæller- stort Kim Carstensen eller lille. Ge11era/sekrerær l,, l l, il l l

14 B E R E T N J N G-eksempler på aktiviteter og resultater i året , WWF Verden snaturfondens regnskabsår dækker perioden l. juli JO. juni. De aktiviteter og resultater, vi har valgt at omtale i det følgende, har således fundet sted i perioden juli juni De er valgt ud fra vnsket om at illustrere spændvidden i WlVF's arbejde. DANMARKS OG EUROPAS NATUR Vi har øget vores kapacitet til at arbejde med havets natur og har siden den l. januar 2002 engageret os meget i marine problemstillinger. Først og fremmest ved aktivt at deltage i den europæiske WWF-kampagne for en bæredygtig revision af den fælles europæiske fi skeripolitik. Udover selve fiskerikampagnen har de marine opgaver bestået i en opfølgning på Wi l hjelm-udvalgets anbefalinger om beskyttelse af havmiljøet, herunder spørgsmålet om at etablere egentlige marine fredninger. Vi har bevidst valgt en strategi, hvor vi søger samarbejde med erhvervet, dvs. med Danmarks Fiskeriforening, fiskeindustrien, SID og andre væsentlige interessenter. Vi har fortsat ind atsen for vild natur i Danmark, bl.a. ved et udbygget samarbejde med de lokale interessenter i fredningen af Lille Vildmose. WWFs langsigtede vision for en vild Vildmose har spillet en central rolle i aturklagenævnets behandling af den verserende fredningssag. og der er i det videre arbejde med fredningssagen sket en øget opbakning til visionen blandt de offejlllige myndigheder, lokalsamfund og grønne foreninger. l foråret 2002 udvalgtes de l O projekter- blandt 43 indkomne ansøgningerder fik tildelt dette år pulje af Biodiversitetslegatet ( i alt ca kr.). Legatet er oprettet af WWF og ovo ordisk for at imødekomme ansøgninger om økonomisk støne til danske og internationale projekter vedrørende biologisk diversitet. ovo ordisk har beslunet at fortsrene samarbejdet og for de næste to år bevilget 2 x kr. Vi deltager aktivt i WWF's arktiske program og har herunder haft møder med grønlandske polit ikere og embedsmænd om forvaltningen af de grønlandske naturressourcer. Vi har i den forbindelse støttet oprettelsen af en privat og uafhængig NGO, kaldet Uppik (Sneuglen), som er Grønlands første miljøorgani sation. I ndsatsen~ Østeuropa er fortsat med policyarbejde og en række privatfinansierede projekter. Ikke mindst arbejdet med at vurdere miljøkonsekvenserne af E U's udvidelse mod øst har optaget os meget. Vi har de uden fon at været i dialog med og!øllet en række organisationer i de østeuropæiske lande. Projektet om forvaltning af fredede områder i Rusland er nu helt afslunet. Projektet har givet et betydeligt bidrag til en bedre forankring af naturreservater i det omgivende lokalsamfund. På basis af 4 modelprojekter er der udarbejdet manualer. som bliver distribueret til det hele det russiske netværk af naturreservater. Regeringen præsenterede i april 2002 en ny strategi for Danmarks støtte til Østeuropa. Vi har engageret os markant i debatten om strategien, gennem debatindlæg, møder med politi kere og samarbejde med pressen. Og indsatsen har bevirket, at bl.a. miljøministeren har erkendt en række svage pun kter i strategien. l- PLADS TIL LIV OG NAT UR I TROPERNE Arbejdet i Fondens tropeprogram er fortsat med en række aktiviteter især i Sydøstasien og Afrika. En ny fase af det store Kayan Mentarang projekt i Indonesien projektet er indledt. Hovedformålet er få implementeret en forvaltningsplan for området. hvor ikke blot den centrale nationalparkmyndighed og lokalregeringer sidder om myndighed, men og 11 repræsentanter for de lokale dayak-folk. der bor i området omkring parken. Forvaltningsplanen er for nylig officielt blevet underskrevet på både minister- og distriktslederniveau. Projektet er støttet af Danida. Indsatsen i Sydøstasien har i øvrigt sat fokus på bevarelsen af regionens truede skove. Bl.a. har vi stønet arbejdet for at etablere en bæredygtig udnynelse af Vietnams skove. Blandt resultaterne af dette arbejde kan nævnes udarbejdelse af retningslinjer for bæredygtig skovdrift og fremskridt i retning af at kunne certificere de første skove i landet som bæredygtige efter FSCs internationale kriterier. Samtidig har vi stønet indsatsen for at etablere en samlet plan for bevarelsen af regnskoven på Borneo. Nogle af de tørste tilbageværende regnskovsområder i Asien ligger på Borneo. Men at skabe en samlet bevarelse af derte store skovområde er kompliceret, da der er flere lande og mange interessenter involveret. WWF har derfor stønet et projekt, der skal give et bud på at vise vejen til, hvordan Borneos regnskove kan bevares. l Thailand er et projekt om miljøundervisning blevet afsluttet med succes. Projektet omkring handel med vilde dyr og planter i Thailand koordineres med oplysningsaktiviteter i Danmark, hvor der i efteråret og vinteren vil foregå en række initiativer s ammen med rejsebureauer rettet mod nordiske turister, der skal besøge Thailand. l forlængelse af samarbejdet med Novo Nordisk om biodiversitetslegatet er der indgået en tilsvarende aftale med Novozymes om etablering af et Biodiversitetslegat i Kina. Der er uddelt to portioner af legatet med et beløb på i alt kr. Legatet har været en stor succes med imponerende resultater i form af ny viden om mindre kendte kinesiske dyrearter, og Novozymes har besluttet at videreføre legatet de næste 2 år. I Afrika har vi gennemført en række aktiviteter om bevarelse af skov og menneskeaber med finansiering fra sponsorkampagnen Operation Oskar. Vi har bl.a. stønet arbejdet for bekæmpelse af brugen af menneskeaber og andre truede dyr i 'bush-meat' i Cameroun, og vi har stønet indsatsen for at bevare skov og menneskeaber i Central- og Vestafrika og arbejdet for at beskytte bjerggorillaerne i Rwanda. l Latinamerika har vi videreføn det Danida-finansierede projekt i Pacaya Samiria i Peru. Der er kommet god struktur p11 de 8 forvaltningsplaner, som projektet gennemfører på landsbyplan, og der bliver stadig større opbakning og deltagelse til disse planer fra landsbyernes side. Forståelsen for vigtigheden af at forvalte naturressourcerne på en bæredygtig måde i landsbyerne er således øget dramatisk. Og der er skabt et godt samarbejde mellem landsbyerne og de forskellige lokale myndigheder.

15 Svend Tougaard 1 B1ofoto GLOBALT MlLJØ WWF har været meget engageret i forberedelserne til topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Forberedelserne strakte sig over mange ugers konferencer i F -regi. kulminerende med en miljøministerkonference på B a li j juni WWF Danmarks generalsekretær var formand fo r WWFs internationale gruppe, og vi spillede også en aktiv rolle i samarbejdet med andre danske miljø- og udviklingsorganisationer på dette område. æsten fire år efter Kyoto-protoko llens vedtagelse i 1997 lykkedes det i sommeren og efteråret 200 l alverdens nationer undtagen USA at bl ive enige om nogle udestående elementer af aftalen. Dermed er de sidste hindringer ryddet af vejen for. at Kyoto-protokollen kan ratificeres af de fleste af verdens lande. og aftalen forventes at træde i kraft i begyndelsen af2003. Dermed vil verden have iværksat sin hidtil mest ambitiøse miljøaftale: en beskyttelse af klodens klima. Det danske folketing besluttede sig i foråret 2002 for at ratificere Kyoto-protokollen. WWF har. arbejdet aktivt i Danmark såvel som internationalt i bestræbelserne på at få Kyoto-protokollen sat i værk. J forlængelse af indsatsen på klima-området har vi også indgået et partnerskab med organisationen Earthlife Africa i Johannesburg om bæredygtig energi og kli ma i Sydafrika. Samarbejdet finansieres med en bevilling fra Danida og har fået et godt fo dfæste i Sydafrika. Et af de større resultater i projektet er etablering af en sekretariatsfunktion for netværket, Climate Action etwork South Africa (SACA ), som er en nystartet afdeling af det globale klimanetværk. Sekretariatet koordinerer og formidler på ca. 20 medlemsorganisationers vegne fæ lles holdninger og aktiviteter til klimaproblemstillinger lokalt, nationalt og internationalt. THE NORD IC PARTNERSHIP Vi har i samarbejde med Huset Mandag Morgen og 17 store nordiske virksomheder igangsat et initiativ om et erhvervssamarbejde, kaldet The Nordie Partners hip. l foråret holdt vi en stor international konference, hvor virksomhederne præsenterede deres erfaringer med at gøre bæredygtig udvikling til en del af forretningsgrundlaget. Samtidig fremlagde virksomhedslederne deres løfte om at arbejde vidore for bæredygtig udvikling gennem partnerskaber, og ved at skabe større forståelse indenfor virksomheden og overfor kunder, leverandører og investorer. WWF SKOV 2000 l oktober 200 l etablerede vi det Danske Skov- og Handelsinitiativ fo r bæredygtigt pro ducerede træprodukter. Det er et virksomheds- og organisationsnetværk, som ud pringer af det fællesnordiske WWF S kog Initiativets første store udadvendte aktivitet var en forbrugerrettet kampagne for FSCmærkede havemøbler, der blev lanceret i Dansk Design Center d. 14. februar 2002 af HKH Prinsen. Kampagnen har ført til en stigning i kendskabet til FSC, og flere butikskæder meldte i sæsonen om øget efterspørgsel på FSCcertificerede havemøbler og enkelte om helt udsolgt. FUNDRAISING De seks sponsorkampagner, som bidrager med værdifuld privat støtte til programmerne i Afrika, Sydøstasien og Østeuropa, er fortsat i god gænge. Ud viklingen i medlemsantallet har de senere år ikke været tilfredsstillende, omend gentegningsprocenten er ret stabil. Årsagen er således ikke et u forud- l set frafald af medlemmer, men snarere at det er blevet væsentligt sværere og dyrere at hverve nye medlemmer og støtter. For andet år i træk har WWF Verdensnaturfonden modtaget et substantie lt bidrag til sit arbejde i form af arvemidi er. En del af forklaringen herpå skal formodentlig søges i, at WWF har eksisteret 30 år som organisation i Danmark. En intensivering af indsatsen for at øge bidragene fra private fonde synes at have båret frugt. idet denne indtægt kilde er steget med ca kr. i forhold til året før. Firmapakkekonceptet er nu gået ind i sit niende år, og det er tydeligt, at loyaliteten overfor WWF vokser med tiden. På næste side kan ses en liste over de virksomheder, der i regnskabsårets løb har købt de store "pakker" (Isbjørnen og Havørnen). l 200 l begyndte vi at sælge julekort til erhvervslivet i eget regi. Resultatet var positivt, og vi har derfor fortsat det nye salgskoncept, der som mål har at sikre WWF flere frie midler. WWF er gået ind i et 3-årigt samarbejde med BG Bank. Samarbejdet retter sig i første omgang mod bankens Plus-Kunder, der blandt andet tilbydes et gebyrfrit WWF MasterCard. Det mangeårige samarbejde om WWF murkonto med den almennyttige andelskasse Merkur giver år for år stigende indtægter til vores arbejde. Som en del af en international licensaftale med IBTT. en hollandsk producent af kvalitetsplysdyr, har vi i løbet af året intensiveret samarbejdet med fi rmaets danske agent, GA Import, - bl.a. gennem di rekte salg i Panda Kiubben, formidling af salg til større aftagere og brug af bamserne i indsamlingsaktiviteter. l kraft af en europæisk aftale har vi ligeledes på nationalt plan haft forskellige fælles tiltag med CANON Danmark, bl.a. en vellykket fotokonkurrence i sommeren/efteråret 200 l, med Jyllands-Posten som medie-partner. KOMMUNIKATION WWF Verdensnaturfonden har i første halvår af 2002 udarbejdet en kommunikationsstrategi med det overordnede formål at styrke vores kommunikation med omverdenen. Strategiens hovedprincip er at arbejde målrettet og fokuseret med kommunikation. Kampagner, andre målgruppespecifikke aktiviteter og målrettet pressearbejde vil i de kommende år blive en stadig større del af vores arbejde for at opfylde vores miljøfaglige mål Der er arbejdet med en revision af hjemmesiden wwf.dk og den bagvedliggende strateg i. Med det nye design er de internationale WWF-retningslinier implementeret, og hjemmesiden lanceres i efteråret Den vil bl.a. indeholde en vidensbase med adgang til relevante dokumenter, billeder, links mv. på de områder, WWF arbejder. Som noget helt nyt bliver der også mulighed for at tilmelde sig WWF nyhedsmails. Hjemmesiden vil fremover blive brugt aktivt i vores eksterne kommunikation, og den er opbygget i et system, der gør det meget enkelt at opdatere in fo rmationer og aktiviteter på siden. Årsbereming WWF Verdensnau;,fonden

16 l perioden l. juli 200 l til 30. juni 2002 har følgende virksomheder støttet naturen ved at købe WWFs firmapakke 'lsbjprnen' eller 'Havørnen': ISBJØR EN: Ca11o11 Da11mark, AIS Da11sk She/1, IT Compag11ie1, MyTravel Ainrays AIS, Nybo Je11se11 Ko11jektio11 AIS, Røsler Distribut io/l ApS, Sean Com l111emational AIS, Scllilliz Grafisk AIS, Stillads Kompagniet AIS, Øem es Ejendomskapital AIS HAV ØR EN: Akzo Nobel Deco AIS, Alme11 Bolig-Administration a.m.b.a., Check Poi111 Trave/ & Tours, Dalllee Dynamics AIS, Danwo AIS, Ditas a/s, DONG AIS, Ecolab AIS, Energi E2 AIS, Gamba Food AIS, G lun z & Jensen AIS, GRUNDFOS MANAGEMENTAIS, lmexpo Troding AJS, Janssen-Cilag AIS, Jord & Fjemvanneentrepreii (Jreme Sjælland AIS, Kf>benhavns Lufthavne AIS, Lcliandia Managemelll AIS, Maersk Sealand, McKinsey & Compall.)> Novo Nordisk AIS, OA Sikri11geJ; Pangea Rocks ApS, Varde, Peter B<>gild Christe11se11 AIS, Procom AIS, Reg11er G rasle/l Film og TV ApS, Rost i AIS, Saxo Ba11k AIS, Sclu:oder lnvestmelll Ma11agemen1 Scalldilltn ia AIS, Sc/1111swd Br<>d AIS, Ska11di11avisk Dæk Import AIS, Sm>m & Pederse11, Vejle AIS, 7:1. Tra11smissio11 AIS, Toft & Fischer AIS, \lest-\vood AIS, IVorid \Vide 1Vi11d AIS, Zimmer ScalldillfJVia AIS WWF Verdensnaturfonden har med stor teknemmelighedmodtaget støtte fra en række fonde i årets løb. De fonde, der har givet mere end kr., er: Vi11ha11dler N. O. A11dersens Legal h , Beckeu-Fo11de11 h , Etatsråd Georg Bestie og Hustrus Milidelegat h , O. P Christensen og Hustrus Fo11d kj: J 1.400, Fabrikaili Mads Clausens Fond kj: , Steen Daugaards Fond kj: , Frimodt Hei11eke Fonden h , Fam. Hede Nielsens Fond kj: /0.000, JL-Fo11de1 kj: , Karen K rieger Fonden kj: Ø, DJVnlling Margrethe og Prins He11 riks Fond kj: , Lund/Bugge Fonden kj: /0.000, Nordea Dallmark Fo11de11 kr , Bodil Pedersen Fonde11 k t: , De Spannjerske Legater kj: /0.000, Ems/ B. Su11d og Hustru Gen/a Su11ds Familiejo11d kj: , S11edkermes1er Axel \ VielilliaJill og fru Else lviohmall/is Fond kj: En særlig tak til de private donorer, som har støttet WWF Verdensnaturfondens arbejde med et beløb på mindst kr. i dette regnskabsår: H artmul A11drosch, Jesper Bemi11g, Mie Bo11de, Torbell Bondrop, Bi11e11 Clausen, Christian Damsgaard, Hele11e Elsass, S<>rell & Hele11 Ke1111eJ; L(lrs Ole Komum, Jes Olesen, He11rik Pedersen, Jes Sclu>t/eJ; Lars Swge, Peter He11rik Tesdot]Jh, Susa1111e og Jesper Tømkvist. WWF Verdensnaturfondens øverste ledelse pr PRÆSIDENTEN Hans Kongelige Højhed Prinsen BESTYRELSEN Formand: Adm. direktør Johan Schrøder Næstformand: Professor, dr.scient. Ole Hamann MEDLEMMER: Direktør Jan Ducken Vicedirekt<lr, cand.scient. Bengt Holst Adm. direktør, tekn.dr. Lars Ole Kornum Dr.scient. Hans Meltofte Lektor, mag.art. Ida Nicolaisen Professor, cand.scient. Anette Reenberg Professor Katherine Richardson Koncerndirekl<lr, cand.scient. Steen Riisgaard Direktør Asger Aamund REVISOR StatsmaL revisor Leif Askhol m, KPMG ADVOKATER Advokat Eskil Tro Ile,.Bech-Bruun Dragsted; Advokat Johan Løje, Sandel, Løje & Wallberg l DTÆGTER INDTÆGTERNE I PERIODEN BLEV 37,1 MILLIONER KR. Mil!. kr. WWF-venner ,0 WWF-støttekreds ,3 Panda-klubben ,6 Fonde og virksomheder.... 2,3 Bistandsmidler Salgs- og licensindtægter... 3,8 Renteindtægter INDTÆGTERNE BLEV ANVENDT TIL: Lobby-arbejde Administrat ion 9,8% 11.8% ~ Oplysning 7% l n ternationale projekter 69,8% l WWF Verdensnaturfonden takker for vederlagsfrit arbejde for naturens sag. GENERALSEKRETÆ R Kim Carstensen Årsbere111inge11 og yderligere i11jormatio WWF Verdenmaltufondens arbejdefindes på wwav.wwfdk WWF- ET I TERNA TIO ALT NETVÆRK WWF - World Wide Fund for Nature- blev oprettet i 1961 og er en privat og uafhængig natur- og miljøorganisation. WWF er repræsenteret over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Fonnlllei med WWFs arbejde er at bevare naturens mangfoldighed, at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi. Danske projekter 1,6% Herudover er der OliVelidi 1,2 mil/. h af dispositionskapitaleli/il intemationale pmjekter ~~ WWF

17 Af Anne-Marie Bjerg, WWF Usynlige dræbere Isbjørnen er trængt på alle fronter. Værst efter den smeltende is er den kemiske cocktail De arktiske områder ser umiddelbart så rene og uforstyrrede ud, men i virkeligheden ender en stor del af forureningen fra de industrialiserede lande i Arktis. Det skyldes de herskende vindretninger og havstrømme på kloden. Tungmetaller Isbjørnen befinder sig i toppen af fødekæden, og derfor vil den automatisk få et højt indhold af ikke-nedbrydelige kemiske stoffer i sit fedtvæv og efterhånden også i organerne. Det gælder f.eks. tungmetal ler som kviksølv, bly og cadmium. Kviksølv virker som et giftstof på nerveceller og påvirker derfor hjernens udvikling hos unge bjørne samt hæmmer produktionen af sædceller hos voksne hanner. Radioaktivitet Der er endnu ikke fundet nævneværdige skader fra radioaktivitet blandt isbjørne, men eksperterne frygter, at det kun er et spørgsmål om tid. Mængden af radioaktivitet i det marine miljø i Arktis er steget inden for de seneste 50 år, hovedsageligt på grund af forsøg med atombomber, udslip fra atomkraftværker og ulykker med atomreaktorer til søs. I dag ved man, at der i den russiske del af Barentshavet findes lagre af atomreaktorer og andet radioaktivt materiale opbevaret på en fuldstændig utilstrækkelig måde, og at det derfor kun er et spørgsmål om tid, før der sker et katastrofalt udslip fra disse atomare kirkegårde. Medmindre det lykkes at få ryddet op og placeret det farlige materiale under forsvarlige forhold. af disse stoffer i Arktis eller ved med gde måske øger det enkelte stofs virkning. Svært nedbrydelige organiske giftstoffer Disse stoffer omfatter et bredt spekter af industrielle kemiske fo rbindelser som PCB 'er, industrielle affaldsstoffer som f.eks. dioxiner og pesticider som DDT, dieldrin, li ndane og en stribe herbicider. Mange vestlige lande er holdt op med at bruge flere af disse stoffer, men en del fremstilles og bruges stadig i en lang række lande i Asien, Østeuropa og Rusland. Fælles for disse stoffer er, at de nedbrydes Leve nde Nat u r nr

18 Foto: Fatih Sarlbas!Reuters/Seanpi ic uhyre langsomt, og at de passerer uhindret fra det ene led i fødekæden til det næste. Isbjørnen på fødekædens top får den største koncentration i sine organer. Man har fundet ud af, at klor-forbindelserne PCB, HCB og HCH svækker isbjørnenes immunforsvar. Man har også fundet unormale hormontilstande hos bjørne med højt indhold af klor-forbindelser, og det kan f.eks. betyde, at bjørnene udvikler tvekønnethed. Det har man fundet flere eksempler på både ved Østgrønland og på Svalbard. Man har også mistanke om, at nogle af de svært nedbrydelige organiske stoffer kan påvirke dyrenes adfærd og dermed få helt uoverskuelige konsekvenser for artens overlevelse på længere sigt. Kemisk cocktail Men problemerne stopper ikke her. Der findes en lang række andre svært neelbrydelige stoffer i det arktiske miljø, som man endnu ikke er gået i gang med at undersøge. Ingen kender niveauet af forekomsten af disse stoffer i Arktis eller ved med sikkerhed, hvordan de påvirker mil- jøet - og dermed isbjørnen. Forskerne ved heller ikke, hvordan de forskellige kemiske forbindelser påvirker hinanden, eller hvordan den samlede mængde måske øger det enkelte stofs virkning. Der er masser af ubesvarede spørgsmål, når det drejer sig om den kemiske cocktail, der ender i Arktis. Olie Eftersøgning efter olie, udvinding, transport og forarbejdning i Arktis kan få stor negativ effekt på isbjørnene og deres omgivelser. Der er allerede en stor olieboreplatform på havet ud fo r Alaska i Beauforthavet, og der foregår eftersøgning i Barentshavet, Karahavet, Pechora bugten, Det okhotske hav samt i havet omkring de canadiske polare øer vest for Grønland. Både Rusland, Alaska og Canada har desuden olieudvinding på land. Hvis USA beslutter sig for at tillade olieudvinding i det nordligste Alaska, vil situationen blive yderligere problematisk. PCB og clordane er blot to af de svært nedbrydelige kemikalier, som ophobes i fødekædens sidste led og i særligt stort omfang i Arktis på grund af jordklodens herskende vindretninger og havstrømme. Stofferne påvirker isbjørnenes vækst, udvikling, reproduktion, adfærd og modstandskraft og har endda ført til, at nogle isbjørne udvikler tvekønnethed. Kilde: Polar Bears at Risl<, WWF 2002 Isbjørnen er nøjagtigt lige så sårbar overfor oliespild som en ganske almindelig dansk sortancl. Hvis bjørnen får en o lieklat på sig, vil den forsøge af slikke den af, og derved få r den olien ind i kroppen, hvor den virker som gift på lever og nyrer. O lien vi l også ødelægge pelsens isolerende og vandafvisende virkning, og bjørnen - der jo stort set tilbringer hele sit liv ved og i havet- vil blive gennemblødt og fryse. Når bjørnen fryser, har den brug for mere energi - men da den jo bliver gennemblødt, når den går på jagt, slutter den onde cirkel med, at bj ørnen omkommer af kulde og sult. Men derudover kommer der fra olieindustrien en mængde af de svært nedbrydelige organiske giftstoffer fra boremudder og de mange småspild, det har vist sig umuligt at undgå. Altsammen ender det i naturen. Forstyrrelser i yngletiden Isbjørne er lige så sårbare overfor fo rstyrrelse i yngletiden som alle andre dyr. Hunnerne har brug for masser af sne og fred, så de kan grave sig en varm hule, hvor de kan føde deres unger. Mangel på sne kombineret med menneskelig aktivitet i området forhindrer hunbjørnene i at gennemføre en vellykket reproduktion. Men også forstyrrelser uden for yngletiden giver problemer. Isbjørne er farlige dyr: De er nysgerrige, er altid på udkig efter det næste måltid- og de er stort set frygtløse. I stedet for at flygte, når der dukker mennesker op i deres område, kommer de tværtimod nærmere for at undersøge, om der er mulighed for et let måltid mad. Utallige isbjørne er blevet skudt af mennesker, der "var nødt til at skyde bjørnen i forsvar". Man kan diskutere, om det er en god ide at lade folk rejse rundt i isbjørneområder med det formål at prøve grænser af eller for at kunne vende hjem og fortælle, hvordan de overlevede et møde med en isbjørn. 14 Levende Natur nr

19 Fem lande har isbjørne inden for deres landegrænser. Alle er med på at bevare isbjørnen for eftertiden - men hvert land arbejder på sin egen måde blev de fem lande enige om, at isbjørnen havde brug for beskyttelse, og at det var en god ide at koordinere beskyttelsen. De fem lande er USA, Canada, Grønland/Danmark, orge og Rusland. Landene er enige om: e at beskytte isbjørnens kerneområder - yngleområder, jagtområder og vandringsruter e at forbyde jagt fra flyvemaskiner og hurtigbåde e at koordinere det videnskabelige arbejde og udveksle erfaringer om beskyttelsesarbejdet e at samarbejde direkte om de fælles bestande Aftalen understreger, at det er helt i orden at drive jagt på isbjørne, men at jagten skal holdes inden for bæredygtige rammer. Det er især oprindelige folk, der driver jagt på isbjørne- kun i Canada har de oprindelige folk valgt at sælge en del af deres bjørnekvote ti l trofæjægere.

20 som henholdsvis vildtreservat og nationalpark. l begge fredede områder er jagt på isbjørne tilladt, og der er ikke aftalt kvoter. Da der heller ikke gennemføres overvågning af bjørnene, er ~ve l status som antal nedlagte dyr uafklarede i Grønl~nd. Der er ikke almindelig adgang for turister i Ordøstgrønlands ationalpark. Det er også ti lladt at nedlægge en isbjørn, hvis man bliver angrebet af den. Og i særlige tilfælde bliver der givet tilladelse ti l at nedlægge en isbjørn ti l videnskabelige undersøgelser. De fleste af landene, f.eks. Grønland/Danmark benytter sig dog af et samarbejde med de lokale jægere, når de ønsker at få taget prøver af døde isbjørne. Det var bl.a. gennem et sådant samarbejde, at forskerne for et par år siden fandt ud af, at flere østgrønlandske isbjørne var tvekønnede. USA l Alaska er en stor del af de områder, hvor isbjørnene lever, beskyttet som vildtreservater eller nationalparker, men beskyttelsen er ikke lovfæstet. Det betyder, at den kan hæves administrativt. F.eks. er et af isbjørnens vigtigste ynglcområder en del afthe Aretic ational Wildlife Refuge, som er i fare for at blive åbnet for olieudvinding. Sker det, vil det have uoverskuelige konsekvenser for isbjørnene. Forurening fra olieudvindingen, forstyrrelser i yngletiden og konfrontationer mellem mennesker og bjørne- isbjørnen vil blive taberen i det spil. USA har effektiv overvågning af isbjørne. Norge!sbjørnenes vigtigste yngleområde på Svalbard er under den stærkeste form for beskyttelse - dvs. at der ikke kommer mennesker overhovedet- og selv videnskabsfolk kun med særlig tilladelse. Der foregår slet ikke jagt på isbjørne på Svalbard, men alligevel bliver der hvert år nedlagt bjørne på øgruppen. Det skyldes, at bjørnene opsøger de små byer langs kysterne og grupper af turister. Og så bliver det bjørnen, der må lade livet. orge har et meget effektivt overvågningssystem. Rusland Kun W rangel og Heraid-øerne er beskyttet mod menneskelige aktiviteter, men det er også de vigtigste yngleområder for de russiske isbjørne. Isbjørnene er udbredt langs de fleste af Ruslands enorme nordlige kyster, og nogle af disse er omfattet af forskellige former for beskyttelse - f.eks. mod olieudvindi ng og anden industriel udvikling. Men størstcparten af isbjørnenes områder er uden beskyttelse. Der drives jagt på isbjørne, og der findes intet kvotesystem, ligesom der heller ikke foi etages konsekvent overvågning. Canada Isbjørnen er godt beskyttet i stort set alle sine kerneområder i Canada. Det er også i Canada, at turisterne har den største mulighed for at se isbjørne. I den lille by Churchill i Hudson bugten har isbjørnen sin sydligste udbredelse, og netop i udkanten af byen samles bjørnene om sommeren for at vente på,, at bugten fryser til, så de kan komme på jagt langs iskanten. Oprindelige folk i Canada har fået tildelt en kvote af bjørne - og alle er stærkt interesserede i at overholde kvoterne, da bjørnejagt er en lukrativ forretning. Canadas forskningsprogrammer er effektive. Grønland/Danmark I Grønland er Melville bugten i Nordvestgrønland samt hele det nordøstlige område - ca. en fjerdedel af landet - fredet 16 Levende Natur nr

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Dyr og deres føde. Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen

Dyr og deres føde.  Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde http://www.dr.dk/arkivp1/natursyn/ Udsendelser/2008/10/18100502.htm Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde Titel: Dyr og deres føde Andre titler om Grønland:

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj J E W E L R Y E f t e r å r / V i n t e r 2 011 1 2 munio jeg forsvarer Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj kvalitet med det formål at medvirke til at bevare klodens fældningstruede

Læs mere

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk 5 myter om elefantrideture og elefantshows worldanimalprotection.dk I modsætning til hvad mennesker ofte tror, så har elefanter, der bruges til at underholde turister, det ikke godt bag facaden. Unge elefanter

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania Program til: Destination: Tanzania Varighed: 20 dage Program start: Sommer, 2016 * Program slut: Sommer, 2016 * * Datoerne er ikke fastlaget, dette er blot et eksempel, så derfor kan tidspunkterne for

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Svendeprøve Emil Momsen. BeskrivelseN ****** Grafisk design ******

Svendeprøve Emil Momsen. BeskrivelseN ****** Grafisk design ****** Grafisk design Svendeprøve Emil Momsen BeskrivelseN Grafisk Design Side - 2 / 8 Arktis Kampagne Opgave / Indhold Få hele kampagnen til at hænge sammen: Indstik, plakat og hjemmeside. Budget Budgettet var

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere