p."l'l:.ulogiske RAPPORTER FRA TØNSBERG nr 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "p."l'l:.ulogiske RAPPORTER FRA TØNSBERG nr 6"

Transkript

1 p.l'l:.ulogiske RAPPORTER FRA TØNSBERG nr 6 'Wienberg kirke. ige titutioneri. ddelal.derens ',J.. ',-

2 dzsw l i i I,. Arkeologiske rapporter fra Tønsberg Nr 6 Jes Wienb.erg: De kirkelige institutioner i middelalderens Tønsberg utgitt 1991 Riksantikvaren, Utgravningskontoret for Tønsberg ISSN

3 FORORD I november 1978 opfordrede en nydisputeret Øivind Lunde danske studenter i middelalderarkæologi til at deltage i udgravningen af de norske middelalderbyer og at bearbejde noget af materialet. Denne opfordring førte mig fra Moesgård ved Århus Universitet til Tønsberg, hvor dette hovedfagsspeciale blev skrevet i samtidigt med arbejde for Riksantikvarens Utgravningskontor. Specialets vejleder var Ole Schiørring og den oprindelige titel: De kirkelige institutioner i Tønsberg. En undersøgelse af den kirkelige topografi og en vurdering af kirkens rolle i middelalderbyens udvikling. Teksten er her gengivet stort set uændret. Når specialet nu bliver mangfoldiggjort, er det i håbet, at dets præsentation af forskning og kilder skal komme andre til nytte. Er sproget tørt og hersker en kildekritisk forsigtighed, så findes dog udgangspunkter for videre undersøgelser. Artiklen Middelalderbyen Tønsberg, kirken og oml andet i Vestfoldminne 1991, Tønsberg 1991, viser, hvordan jeg selv ville have arbejdet med emnet idag. En tak til personalet ved Riksantikvarens utgravningskontor i Tønsberg for venlig hjælp dengang og for at ville optage det i sin rapportserie. og især en tak til Jan Brendalsmo som møjsommeligt har renskrevet manuskriptet. Tønsberg januar 1991 Jes Wienberg

4 INDHOLD Forord l I~dledning... l Kl.rken l. byen... l Målsætning... 2 Kildeindsamling Tønsberg i middelalderen... 3 opståen og udvikling... 3 Byens topograf i... 6 Takmark De kirkelige institutioner i Tønsberg Indledning Mikaelskirken Laurentiuskirken Peterskirken Mariakirken Thomaskirken Gråbrødreklosteret Olavsklosteret... '.38 Hospitalerne... : Teie kapel Den kirkelige topografi Indledning Patrocinier Placering sogneinddelning provsti Bispesæde Kirkens rolle i byudviklingen Indledning Teorier om kirken i byen Kirkens initiativtagere Kirkens økonomiske grundlag Kirkens funktioner Kirkens rolle i byudviklingen Sammenf a tning... 8 O Henvisninger Bilag l Skriftlige kilder til og med Arkæologiske kilder til og med Vægterruten Gårde i Peterskirkens og Mariakirkens sogne De kirkelige institutioners ejendomme Tønsberg byplan

5 l l INDLEDNING Kirken i byen i De kirkelige institutioner udgør et vigtigt - og tidligere det eneste - arkæologiske kildemateriale i middelalderbyerne ved at være mange i antal, ofte bevarede til idag eller arkæologisk undersøgte, lette at identi f icere i bebygge l sen, oftest også kendt fra skriftlige kilder og ved med deres komplicerede karakter at rumme mange oplysninger. I stiftsbyer som Visby, Sigtuna, Lund, Roskilde, Århus og Viborg har kirken således været central i teoridannelser. Med stadig flere og større udgravninger i byerne er der blevet mulighed og behov for at kombinere forskellige kildegrupper i overordnede teorier og formulere hypoteser for den videre undersøgelse, som det nu sker i det svenske projekt Medeltidsstaden og det danske Projekt Middelalderbyen. De kirkelige institutioner er ikke længere et isoleret fænomen, men kan undersøges i en topografisk og. funktionel sammenhæng, hvor emner som bygningshistorie, patrocinier, administrative inddelinger, oplysninger om initiativtagere, det økonomiske grundlag og funktioner kombineres. Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, at rekonstruere kirken fysisk i by topografien. Målet må være at forklare kirkens funktionelle rolle i byen og omlandet - som et element i by udvik Ungen. Edvard Bull (1920) fremhævede kirkens rolle i byudviklingen i sin undersøgelse af Oslo. Han mente, at kirken med sine ejendomme og indtægter var den drivende kraft i byernes vækst i tallet og den vigtigste bydannende faktor i stiftsbyerne i Nor~e. Et synspunkt der blev videreført af Andreas Holmsen (1949). Paul Johansens (1965) teori, om at en del av bykirkerne i Norden var købmandskirker opført af fremmede købmænd for opbevaring af varer og andet ved deres periodiske ophold, har domineret i forklaringen af de mange sognekirker især i stiftsbyerne 2. En anden teori fremsættes af Anders Andren (1984) i forbindelse med studiet af Lunds mange sognekirker. Han mener, at byens kirker i lighed med landets oprindeligt var ej1enkirker ejet af stormænd i tilknytning til besiddelse af by jord. Den stærke etablering af kirkelige institutioner i byerne fra den tidlige middelalder knytter kirkens rolle sammen med spørgsmålet om byernes oprindelse og funktion samt kongedømmets udvikling. I den forbindelse må Axel Christophersens (1980) teori nævnes, om byerne som magt- og administrationscentre i kongens tilegnelse af overskudsproduktionen fra landbruget med kirken som en ideologisk støtte 4. l Bull 1920 s 71-74, 1922 s 29-30, 1933 s 73-76, Holmsen 1949 s Johansen 1965a, 1965b 3 Andren Christophersen 1980

6 2 Målsætning Emnet for dette speciale er den kirkelige topografi og kirkens rolle i en enkelt norsk middelalderby, Tønsberg. De kirkelige institutioner i Tønsberg, dvs byens kirker, klostre og hospitaler, har ikke været genstand for en samlet vurdering siden Oscar Albert Johnsens Tønsbergs historie i Siden da er der foretaget mange arkæologiske undersøgelser og gjort mange iagttagelser både ved de kirkelige institutioner og i den profane bebyggelse, som gør det rimeligt at foretage en ny analyse og vurdering af de skriftlige og arkæolog,iske kilder. Målsætninge'n bliver derfor på baggrund af en ny registrering af de skriftlige og arkæologiske kilder at foretage en undersøgelse af den kirkelige topografi og en vurdering af kirkens rolle i middelalderbyens udvikling. Det centrale bl iver de kirkel ige institutioners fysiske, administrative og økonomiske rolle i Tønsberg og dens omlandmed hovedvægten på de ikke-religiøse funktioner. Arkitekturen inddrages i det omfang det er nødvendigt for at belyse disse emner. Rent praktiskt er foretaget en opdeling i 4 hovedafsnit: Først et afsnit om Tønsberg i middelalderen. Dernæst en oversigt over de enkelte institutioner. Et afsnit om den kirkelige topografi og sidst et afsnit om kirkens rolle i middelalderbyens udvikling. Disse afsluttes med en sammenfatning. Undersøgelsen kan ses som et supplement til Riksantikvarens igangværende undersøgelser af den profane bebyggelse, og det er håbet gennem kilderegistreringen, hypoteser og illustrationer at virke til videre diskussion om Tønsberg og dens institutioners funktioner i middelalderen. Kildeindsallling Alle skriftlige kilder til og med 1550 og arkæologiske kilder til og med 1982 angående de kirkelige institutioner i Tønsberg blev registreret i 1982 til brug for denne undersøgelse. En oversigt over,kildematerialet bringes som bilag 1 og 2., En systematisk registrering af de skriftlige kilder har ikke tidligere været foretaget. Arbejdet skete i praksis ved at følge henvisninger i Johnsens byhistorie, Helge Nilsens (1976) oversigt over de sagaer der omtaler Tønsberg 5 og ved en primær gennemgang af en lang række trykte kilder og kildesamlinger. En oversigt over de arkæologiske kilder blev utarbejdet ved Riksantikvarens utgravningskontor i årene i Registrering av middelalderens Tønsberg, men en ny registrering eller revision viste sig nødvendig, da kilder var blevet overset og for at føre ajour til nu. Følgende arkiver og samlinger blev gennemgået: Riksantikvarens Centralarkiv på Akershus i Oslo, Universitetets Oldsaksamling i Oslo, Gerhard Fischers private arkiv i Oslo, Riksantikvarens utgravningskontor for Tønsberg og Vestfold Fylkesmuseum i Tønsberg. Ved registrering af oplysninger fra aviser blev Vestfold Fylkesbibliotek i Tønsberg benyttet. Det har af praktiske årsager ikke været aktuelt at foretage supplerende arkæologiske undersøgelser ved de kirkelige institu- 5 Johnsen 1929, Nilsen 1976 spec s 7

7 3 :kens llige lita )scar der ange,fane e og tioner. Feltarbejdet har indskrænket sig til en ny opmåling af Mikaelskirkens ruin for her at få en bedre dokumentation.,ring søgolle ske, anduren isse nit: sigt lige yen s rens : er r at ners til Jlev ;igt ikke Hge ;igt rang ved ing ler for 'ar-.ing ens m i lev age tu-

8 4 2 TØNSBERG I MIDDELALDEREN Opståen og' udvikling 3 teorier har domineret i forskningen om de ældste norske-byers opståen: p A Munch fremsatte strandstedsteorien i 1849, om at de fleste norske byer skulle have sin oprindelse i handels- eller markedspladser og fiskerlejer senere støttet og reguleret af kongemakten. Handel, håndverk og fiskeri var de drivende kræfter i udviklingen. Gustav storm fremsatte i 1899 teorien om byerne som nyanlagte kongelige anlæg. og Bull fremhævede som nævnt i 1918 i forbindelse med Oslo, at alene kirken havde evne til at tiltrække sig det nødvendige jordbrugsoverskud, som var en forudsætning for bydannelse 6. Knut Helle (1977) påpeger, at den faktiske uenighed gælder den relative betydning af de enkelte faktorer til forskellig tid, mens der er en almindelig enighed om, at byerne opstod på flere steder med ældre centrums funktioner støttet af kongemagten og med kirken som en vigtig faktor fra ca Han mener, der var en kontinuerlig udvikling fra vikingetidens centre til middelalderens byer med Skiringssal - Tønsberg som en undtagelse gennem 1000-tallet og ind i 1100-tallet i tæt tilknytning til udviklingen af rigskongedømmet og den kirkelige organisation, der begge prioriterede få centre 7. Diskussionen har især haft sin oprindelse i forskellige vurderinger af real indholdet i sagaernes oplysninger om, at en række byer var rejst eller fremmet af kongemagten: Trondheim af Olav Tryggvason ( ) eller Olav Haraldsson ( ), ' Sarpsborg også af Olav Haraldsson, Oslo af Harald Sigurdsson ( ), Bergen af Olav Kyrre ( ) og Kongahal1a af Sigurd Jorsalfar ( )8. Tønsberg omtales ca 870 kort før slaget i Hafrsfjorden i Harald Hårfagres saga i Snorre Sturlasons Heimskringla fra ca 1235: Haralldr konvngr kom lith sino avstr i vik ok lagdi inn til Tvnsbergs. Thar var tha kavpstadr.,,9. og den omtales videre i 900- og 1000tallet. Denne datering af byen har været alment accepteret, mens diskussionen var centreret om kongemagtens betydning og forholdet til 800-tallets kaupang i Skiringssal i Tjølling kendt fra udgravninger og Ottars beretning i orosius verdenshistorie. Munch (1949) mente, at handelspladsen i Skiringssal blev flyttet til Tønsberg, da kongen flyttede fra Tjølling til Sem udenfor Tønsberg i 900-tallet. Helge Gjessing (1913) mente i sin byhistorie, at Tønsberg var groet af en handelsplads fra 900- tallet på kongelig grund, som udkonkurrerede Skiringssal, da den blev begunstiget af kongen. Tilsvarende mente Halfdan Koht 6 Munch 1849 s 27-29, Storm 1899, Bull 1920 spec s 71-74, 1922 s 29-30, 1933 s Oversigt i Helle 1977 spec s , 1982 s Helle 1977 s , 1982 spec s Helle 1977 spec s , Nilsen Nilsen 1976 s 37-39, 59-76, CodFris m fl s 45 (ca 870); I oversættelse: Kong Harald kom med hæren øst i viken og la til i Tønsberg, der var det kjøpstad. - Norges kongesagaer l s 57

9 5 rs at er af.er.ni :ke or ler.d,!re led en!r,em.kler.ge en af,), ~on lrd i ca.nn ~ i mt!ns i lev,em ;in )0- len >ht 74, l8, I L i (1918), at handelspladsen blev flyttet til Tønsberg i 900-tallet for at være nær kongsgården i Sem, lige som tinget blev flyttet fra Tjølling til Haugar. Samtidigt blev Slotsfjeldet befæstet. Johnsen (1929) mente derimod, at Tønsberg opstod ved flytning af en handelsplads for frisere fra Bjerkøy ved Nøtterøy til det mere beskyttede sted i første halvdel af 800-tallet, da kongen flyttede til Borre, og bebyggelsen blev forskudt fra Tjølling nordpå. Handelspladsen i Tønsberg udviklede sig p gr af behovet for udenlandske varer til storgårdene, kongsgården, tinget og borgen. Per Sveaas Andersen (1967) mener, Tønsberg voksede frem i 900-tallet og overtog Skiringssals rolle beskyttet og kontrolleret af kongemagten. Arne Odd Johnsen (1971) ser Tønsberg som groet af en handelsplads ved kongsgården Haugar, der med sin bedre placering overtog Skiringssals rolle i transithandelen. Bebyggelsen blev reguleret af kongemagten ved 900-tallets slutning. Charlotte Blindheim (1971) afviser helt Bjerkøy-teorien, da ingen fund kendes fra en handelsplads på øen, og lader spørgsmålet om kontinuitet mellem Skiringssal og Tønsberg stå åbent l. I modsætning til disse temmelig ensartede synspunkter mener Jan E G Eriksson og Per Thoresen (1976) ikke, der er grundlag for en datering før 1000-tallets slutning: Bebyggelse er ikke påvist ældre end denne tid ved udgravning, og hverken stednavnet eller Snorres sene sagaer kan give en datering. Hypotesen med en markedsplads på Bjerkøy afvises helt, mens forfatterne er indbyrdes uenige om, der var en kongsgård på Sem, Den første pålidelige omtale er hos Ordericus Vitalis ca 1130, da Tønsberg nævnes som en af de 6 civitates i Norgell. Den videre udvikling i middelalderen skal opridses kortden er bedre kendt og ikke så omdiskuteret som byens opståen: En sammenhængende havnekaj fra lido-tallets.første halvdel vidner sammen med skriftlige kilder fra lido-tallets slutning om handel. En befæstning på Slotsfjeldet omtales i lido-tallets anden halvdel, og gennem 1200-tallet blev Tunsberghus her udbygget til landets største og stærkeste fæstning, mens en kongsgård blev opført nede i byen. Tønsberg blevet militært, administrativt og handelsmæssigt centrum med karakter af rigshovedstad ind i 1300-tallet. Med pest og agrarkrise mistede byen sin betydning som centrum for kongemagten, mens fjernhandlen fortsatte. Byen blev plyndret og borgen ødelagt i Middelalderen afsluttes i 1536 med en brand, hvis omfang og konsekvenser er omdiskuteret 12. Vestfold med Skiringssal-kaupangen og byen Tønsberg tegner et klart eksempel på problemet med steds- og funktionskontinuitet mellem vikingetidens handelsplads og middelalderens by - et centralt punkt i den nordiske byforskning. Middelalderbyen Tønsberg kan ses som led i en gradvis centrumsdannelse i Vestfold. Ake Hyenstrands (1980) forklaringsmodel for Målarområdet kan måske også anvendes let modificeret på det mindre Vestfold med de samme elementer: viktige kommunika- 10 Munch 1849 s 30, Gjessing 1913 s 5~8, , Koht 1920 s 82-83, 89, Johnsen 1929 s 11-40, Andersen 1967 s 12-13, Johnsen 1971 s 11-27, Blindheim 1971 (også Tollnes 1972) 11 Eriksson & Thoresen 1976 s 9-27, også Helle 1977 s Fischer 1951 s , 1971, Johnsen 1929, Eriksson & Thoresen 1976

10 6 tionsveje, en tæt jernaldersbebyggelse, storhøje, Husebyer, kongsgårde, fjernhandelsplads og middelalderby. Skiringssal må have været beskyttet, kontrolleret og udnyttet af det lokale kongedømme, der normalt forbindes med Ynglingætten, og hvor Osebergfundet fra ca 850, Borrehøjene samt Gokstadfundet fra tidlig 900-tal vidner om et stærkt kontrolleret samfund og tilegnelsen af overskudsproduktionen. Fjernhandel kan have forvandlet en del af dette overskud til luksusvarer for overklassen til eget forbrug og sikring af magten. Opkomsten af Tønsberg i 1000-tallet kan i lyset af nyere byforskning forklares i lighed med f eks Trondheim ved rigskongedømmets etablering af et militært, administrativt og økonomisk magtcenter, hvorfra det rige Vestfold kunne beherskes, og hvor produksl'onsoverskuddet kunne samles, forbruges og veksles til luksusvarer 3. Tønsberg kan måske sammen med Oslo og Sarpsborg ses som en bevidst udbygning af centre ved Oslofjorden med hver sit funktionsområde. Den manglende kontinuitet i tid og rum mellem vikingetidens handelsplads og middelalderens by var næppe tilfældig, men afspejler forskellige funktioner og behov og den ujævne udvikling af rigskongedømmet. Valget af netop Tønsberg må skyldes den centrale beliggenhed i bygden, gode sejladsmuligheder og ikke mindst fjeldets strategiske betydning. Den indre udvikling af bebyggelsen i tallet var et resultat af Tønsbergs udbygning som et kirkeligt og især kongeligt centrum - og med reduktionen af disse i!joo-tallet blev også bebyggelsen reduceret. Håndverk af nogen betydning er ikke påvist i den ældste bebygeise og kan heller ikke forventes, og handelen fik først en selvstændig betydning ind i tallet. Denne beskrivelse må opfattes som en ubekræftet, men sandsynlig hypotese - eller model - bag den videre undersøgelse ) og vurdering. Det ældste Tønsberg er endnu temmelig ukendt. Byens topografi Det første forsøg på en slags rekonstruktion af Tønsbergs middelalderlige topografi var N S Krum's bykort fra Foruden en indtegning af de da afdækkede ruiner af St. Michaels Kirke, j Magnus Lagabøters Kastel, st. Olafs Kirke med Kloster og den f. nylig nedrevne St. Maria Kirke blev også tomterne efter St. Laurenti i Kirke med Hospital, St. Petri Kirke, Franciskaner- \' klostret med Kirke, st. Georgs Kirke med Hospital, Haugathinget og Haakon den Gamles Kongsgaard markeret 14. Jakob Schetelig ( ) fandt på grundlag af en række boreprøver, at strandlinjen i middelalderen havde forløbet nedenfor Nedre Langgate, og at denne gade var en strandpassage ligeså gammel som byen 15. Johnsen (1929) mente i sin byhistorie ud fra jernalderfund og kulturlagenes tykkelse, at den ældste, vikingetidens bebyg-.:: gelse havde spredt sig fra et område ved Storgaten mellem Anders 13 Andersen 1967, Blindheim 1980, Hyenstrand 1980, Christophersen 1980, 1982, cinthio Krum Schetelig s ,-;-

11 7 er, og med ;amt,ret kan for 'ere.gsog ~es J ;les :psmed rum,ppe den f må!der. et 1ge )lev :lste : en men,ise,rgs lden ~ke, den 'St. 1er- 1get ekke lbet,age fund Dyg :lers sto- Madsens gate og Møllegaten, hvor der var en bæk, sydøst langs Strædet - den nuværende Storgaten - i og 1100 tallet og op mot nordøst, hvor Øvre Strædet - nu Øvre Langgate - opstod i 1200-tallet. Han tilsluttede sig Scheteligs strandlinje og behandlede indgående byens institutioner og deres placering I6 I 1942 udarbejdede Gerhard Fischer sit rekonstruktionskort af Tunsberg omkr årene (fig 1), der blev publiceret i Den middelalderlige strandlinje, monumentalbygningerne og den almindelige bebyggelse med stræder, almenninger og ejendomme blev markeret. Fischer mente, at strandlinjen var udgangspunktet for byplanen, og som Johnsen, at byen fra en ældste del i nord skulle have vokset mod syd og op mod Haugar. Rekonstruktionen skulle have været illustration til artiklen Byplan og byhus i Norge i middelalderen i et bind af Nordisk Kultur, som imidlertid aldrig udkom. Grundlaget for rekonstruktionen var scheteligs undersøgelse, Johnsens byhistorie, Magnus Lagabøters bylov, egne gravninger og ikke mindst den bevarede byplan med små tværgader mod havnen, som han mente kunne have middelalderlig oprindelse 17. Siden 1971 har en række arkæologiske udgravninger og overvågninger øget kendskabet til topografien: De topografisk set vigtigste og publicerede resultater er påvisningen af 1100-tallets strandlinje m ovenfor Nedre Langgate. Landhævningen (3 m til idag) og udfyldningen muliggjorde siden en ekspansion ud i fjorden. Nedre Langgate er selv efter-middelalderlig. Havnekaj har kunnet påvises fra Anders Madsens gate i nord til en afslutning i syd, hvor også kulturlagene ophører, i Nedre Langgate mellem Prestegaten og Conradis gate. Både nord og syd for kongsgården har antagelig været en bugt, så denne lå på et næs. Gader er påvist ved storgaten 47, mellem Peterskirken og storgaten, langs Møllegaten, mellem Nedre Langgate 41 og 43, ved Tjørnegaten, i Baglergaten 4 og storgaten samt indirekte i Gjerløw Meyers gate og Prestegaten. Ejendomsgrænser, som tilsvarer nutidens, er fundet flere steder. Endelig er en stenbygning ved Olavsklostret i storgaten og vestdelen af Peterskirken blevet undersøgt 18 Roar L Tollnes (1972) har ved fremlæggelse af resultater fra en gravning i storgaten 47 udarbejdet en forenklet rekonstruktion af Tønsberg i middelalderen (fig 2) på grundlag af Fischers kort, men med hensyntagen til de seneste gravninger, så bebyggelsen er markeret op forbi Laurentiuskirken og Peterskirken l9. Ole Egil Eide (1975) mente i De eldste norske byenes planmønster at finde en Einstrassenplan i Tønsberg som i Bergen og Trondheim. storgaten skulle da oprindeligt have været en gade langs stranden, som samlede bebyggelsen. Han mente, at byen i senmiddelalderen havde 3 parallelle stræder med flere tværgående 16 Johnsen 1929 s 50-53, , Fischer s 72-73, 1951 s 102. I Lunden 1976 s 338 og Norges kongesagaer 4 s 369 er forenklede rekonstruktioner på grundlag af Fischers kort. 18 Oversigt i Eriksson 1979, Lindh & Brendalsmo 1982b. Se også Eriksson 1977 samt Eriksson & Thoresen Tollnes 1972 s 45-50

12 8 A :-Bl:R6rT- - T\JN::I~6HU::l : 110V~OR.61:N:, HII<AO!IKIRKt:M. 2. ~Bm:I~T'OVA-.. 3.ran.. KA~nu..cT. li.kjøkkl:n. ~.norew1'v1: [1j,. PJl~n::oot.te (l) lftj!icm6d1 : 7.!:)ØMD'R1: Pmtn~n::LL. Mro VAKT.:mJr.. e.vakreyemin6,(t1dui5.t:r['6avta~rnlrtl q NOmrRC- l'om'kaora.j... ~ 10.'vC~ -«.MA~I1BY3NIMe. B:KOMØoø.&.RO rby6domkr. ~2.50).. C ;LAVRAJ'1~KIRKr::H. D: 'PCn:RKIRKCN. U ~: MARIAKIRKl;N. 'F: TMOM-'KIRK1:N. 6: MINORrn:RKLOmY,A LBRØDRC6ÅRD01-1. H: OL..AV,!II1IRKt:N ('PRt::MON5T'RATrN%lU(L.], :r: :)T. :rl:pman:) (ae ~T.6r;OR6] I'O:aPITAL. K:T.r;10AR (LO~I~PD1::1 6ÅRD MCD~Pr.:u.l._-.. I: Tt:6L.vr::l=lK cr. li: m:6ull.::)mtj)6årdtn. H: 6UNHA'ROBØ. V: HAU6AR [n~.. V1CU: MØLLtBAKX01j 0.; DAMAJ<Lr::IV, bl ''''''''.L.o5oo,,,,1I - - ~.ANN:lYNU6 5TlW1DLIM,U::' I M.'.-. _. - TRANDUMJt: -1W {K'RUM' KARi.l. 06lmv60l!R IVARTID. IIv. <l :e<--t- ø. \ \ \ \, \ TJORDDI- \, '., \ TUf15BER6 OMKR.1~OO -Åru::nE. - RrKON:lTRUK:lJo~rOR.:lØK - I ( \ Fig l. Tunsberg omkr 1300-årene (Fiseher 1951 S 102).

13 9 Fig 2. Tønsberg i middelalderen (Tollnes 1972 s 46). almenninger 20. Helge Nilsen (1976) har i 3 enkle skitser vist de norrøne historieskriveres oplysninger om topografien 21. Endelig har Jan Brendalsmo (1982) på grundlag af skriftlige kilder og især en række nyere gravninger og overvågninger i øvre bydel ovenfor Øvre Langgate mellem Slotsfjeldet og Haugar opstillet en hypotese om en forstad med mere ubemidlede - bebygget ved en ekspansion i 1100-tallet og igen opgivet i 1300-tallet. Storgaten og Øvre Langgates krumning skulle skyldes strandlinjens tilsvarende forløb før udfylningen i fjorden 22. Grundlaget for disse vurderinger af Tønsbergs middelalderlige topografi er skriftlige kilder, arkæologiske undersøgelser og enkelt-iakttagelser samt flere bykort. Vigtig blandt de skriftlige kilders få og tilfældige oplysninger er beskrivelsen af vægterruten i Magnus Lagabøters bylov, der kendes i 2 varianter fra begyndelsen af 1300-tallet (se bilag 3). De få topografiske holdepunkter i form af gårde eller gader, som kan stedfæstes, begrænser imidlertid kildeværdien. De arkæologiske undersøgelser i tiden , fra Hakon Thorsens gravninger til idag er her markeret på et kort (fig 3) på grundlag af en gennemgang af Registrering av middelalderens Tønsberg, gravemeldinger siden , andre oplysninger ved Riksantikvarens utgravningskontor for Tønsberg og registreringen af de arkæologiske kilder vedrørende de kirkelige institutioner. Den ujævne fordeling afspejler dels interessen for 20 Eide 1975 s 5, Nilsen 1976 s 67, 85, Brendalsmo Siden 1975 har der været meldepligt for gravninger i det såkaldte Fornminnesområde jvf Eriksson 1977 s 3.

14 ~: la.-... UDGRAVNING. UNDERSØGELSE DVERVAGNING/ MINDRE, --' r._ o L-:, '.---' ~~--~~~O'~'~ ~:',/J >-~ 500 m ~, c==~~~'v~~:'~': :30:0~::~~4:~0:;.:::~~.. ~, I IDO i Tøneberg ~ 'ske unders øgelser Fig 3. Arkæologl

15 II '\ fjeldet og Olavskirken og dels de senere års byudvikling og kloakarbejder, der nu dikterer den arkæologiske virksomhed. Det må bemærkes, at flere grøfter og felter ikke blev ført ned til undergrunden, at en del udgravninger ikke er endeligt bearbejdede og at de tidligere gravninger ved monumentalbygningerne mest bestod i afdækning af murene. Undersøgelserne er således af forskellig værdi og slet ikke repræsentative for den middelalderlige by. Det vigtige område vest for Torvet er således helt ukendt. Hertil kommer informationer fra boreprøver, iagttagelser af f eks skeletter og løs fundne genstande. De arkæologiske iagttagelser i tiden , fra Jens Muller til idag af murværk, gader, skeletter og udbredelsen af middelalderlag er her markeret på et kort (fig 4). Murene kan med stor sikkerhed identificeres med teglovnen (l), Tunsberghus med ringmur (2), vestkastel (3), Mikaelskirken (4), Bredestuen (5) og Teglkastellet (6), kongsgården (7), Laurentiuskirken (8), Peterskirken (9), Mariakirken med kirkegårdsmur (10), Gråbrødreklosteret (11), Olavsklosteret (12) og bispens gård på Teie (13). Den almindelige bebyggelse var i træ. Det vigtige forbehold må dog tages, at stenkældre kendes fra skriftlige kilder 24. Der vil i afsnit 3 blive redegjort nærmere for identifikationen af de kirkelige institutioner. Gader er påvist de ovennævnte steder samt i Rådhusgaten og ved Øvre Langgate 44. Skeletter er påvist i 4 områder nemlig ved Peterskirken (9), Mariakirken (10), Gråbrødreklosteret (11) og Olavsklosteret (12). Disse er en god kilde, da de er lette at iagttage og ofte dokumenteres. Udstrækningen af middelalderlag eller den såkaldte svartjord er vist omtrentlig 25. Transport af affald i middelalderen, senere afgravninger, jordskred og varierende bevaringsforhold kan medføre, at dette område ikke præcist tilsvarer den middelalderlige bebyggelse. Det beror også ofte på et skøn, om kulturjorden er middelalderlig eller ej. Det ældste bykort er fra tiden (fig 5). Siden følger Reutz Holters kort 1847 med matrikler antydet (fig 34) og' Axel Magnus' kort Sammenfattende er der således i forhold til Fisehers rekonstruktion opnået ny viden om strandlinjens forløb, byens udstrækning og bebyggelsens detaljer, og det er blevet sandsynliggjort af de arkæologiske undersøgelser, at gadenettet fra 1800-tallet trods mange bybrande afspejler hovedtrækkene i den middelalderlige byplan med 2 stræder og en række tværgående almenninger afgrænset af Laurentiuskirken i nord og Olavklosteret i syd, som det fremgår af vægterruten. Der har været flere almenninger end senere gader, og ved Peterskirken har disse haft en retning lidt ulig de øvrige. Byudviklingen synes at have foregået hurtigt gennem tallet, hvor byen får sin maksimale udstrækning og siden formindskes. Vigtigt er det, at der ikke er fundet bymæssig bebyggelse ældre end 1000-tallets Slutning. Den topografiske udvikling fra et centrum ved Storgaten 24 DN VII 302 (1379): Gautagarde; DN XI 70 (1384): Ionsgarde; DN I 532 (ca 1450): Sappen 25 Sammenlign med Eriksson 1977 s 3 og Brendalsmo 1982 s Holter 1847, Magnus 1868

16 12 /1,-.I!ii MIDDELALDERLIGT MURVÆRK,. -::.: /, l, \\ GADE SKELETTER GRÆNSE FOR MIDDELALDERLAG -----~\ ---~- -~,- I,u\ --- o m m ~ ~ mm.!... ====.I... ====~!... c===~!... ~==~...c==~\ Fig 4. Arkæologiske iagttagelser i Tønsberg

17 13 forbliver en mulig hypotese, mens derimod hypotesen om en østkant med mindre bemidlede næppe er holdbar 27. Fig 5. Tønsberg ca (Kopi i Vestfold Fylkesmuseum). Takmark Tønsbergs takmark eller jurisdiktionsområde bliver afgrænset i Magnus Lagabøters bylov ca : ifir Ramfnaberghs oc Smærberghs oc thedan oc til Frodakeldu. fra Frodakeldu oc alt vpp i syrubek oc vt eftir beckenom oc æfra vm Gunnarsbæ oc ut um steinin. oc af ter Teikar oc i Farkarlsbryggiur.,,29. Takmarken kunne have sin oprindelse i en jord ejet eller afgrænset af kongen, liqe som kongen sandsynligvis ejede jorden, hvor byen udviklede sig 30. Den får her betydning, da den definerer byen i forhold tilomlandet. Og takmarken kan sammenlignes med kirkens administrative inddeling og institutionernes placering.. stednavnene blev identificeret af både Gjessing (1913) og / 27 Wienberg Som note 2 s 1 29 NGL II s 265. I oversættelse: Over til Ravnaberg og Smørberg og derfra til Frodakilden, fra Frodakilden og like op i Syrebækken og utefter bækken og ovenom Gunnarsby og utenom Stein og tilbake om Teigar og i Farkarlsbryggene. - Magnus Lagabøters bylov s Blom 1974b

18 14 Emil Olsen (1920)31. Johnsen (1929) forsøgte som den første at rekonstruere takmarken i det nuværende terræn 32. siden har Karl Schiørn (1940) og Eriksson (1976) forsøgt en anden og indbyrdes identisk rekonstruktion 33. Der er enighed om at identificere Ramfnabergh~ med Ramberg, Smærberghs med Smørberg, Frodakeldu med Kjelle ved Frodeåsen, Syrubek med Syrbekk, Gunnarsbæ med Gunnarsbø, steinin med Steenskanalen - det tidligere Skeljasteinssund - og Teikar med Teie - alle eksisterende lokaliteter. Mere usikkert er det at placere Farkarlsbryggiur nedenfor Olavsklosteret. Denne placering bygger på en beskrivelse af kajen i by loven, hvor Olafs klausters i den ene ende - modsat kongsgården - i en variant er erstattet av Farbryggiu, ukendt i andre kilder 34. Usikkerheden opstår da topografien i Tønsbergs bylov er tilpasset topografien i Bergens bylov, ved at varianten vakler mellem Tønsberg og Bergen, og da franciskanerne havde en Olavskirke inderst i Vågen i Bergen - modsat kongsgården 35. De fleste steder kan identificeres. Alligevel er en rekonstruktion en hypotese p gr af de tvetydige præpositioner og usikkerheden om den nøjaktige placering i forhold til stedsnavnene. og nok findes et Syrebekk, men ingen bæk ved det navn i terrænnet idag. Byfjorden var omfattet af takmarken, da kun dette kan forklare, at Smørberg er nævnt. Det er også sandsynligt, da opankrede skibe så forblev under byloven. Ifølge denne skulle lossede skibe begive sig fra kajen og ud i fjorden for at give plads til nye 36. En nu forsvunden bæk med udløp i Kilen, der ses på Finnes kort over Tønsberg Byes Jordrnarker i 1861, kan være Syrubek. vt eftir beckenom må betyde, at grænsen fulgte bækken en strækning - måske helt til den udløp. æfra um Gunnarsbø kan efter terrænnet kun betyde nord om, og også her kan Finnes kort angive grænsen 37. Ligeledes udelukkes Steenskanalen, mens Teie er med. Endelig må der tages hensyn til landhævningen. Denne rekonstruktion (fig. 6) er identisk med Schiørns i princip og forskellig fra Johnsens, der ikke indbefatter byfjorden, men medtager Gunnarsbø. Anvendes Fischers rekonstruktionskort fra 1942, ses det, at de kirkelige institutioner alle var indenfor takmarken med undtagelse af Stefans hospital, der lå nær grænsen. De nærmeste andre institutioner var sognekirkerne i Sem, Slagen og Nøtterøy, som lå langt udenfor takmarken. 31 Gjessing 1913 s 6-7, Olsen 1920 s Johnsen 1929 s 337, Bemærk uoverensstemmelse mellem tekst og tegning. 33 Schiørn 1940 s 68-69, Eriksson & Thoresen 1976 s NGL II s 250, spec note Blom 1975 s , NGL II s 183, Helle 1982 s NGL II s Kortet er gengivet i Johnsen 1952 s 357

19 15 ---GRÆNSE ÆKVIDISTANSE 20 M JW 1082.?... ====...-====if... ====if... c===~1... c=~jkm Fig 6. Rekonstruktion af Tønsbergs takmark ca 1280.

20 16 3 DE KIRKELIGE INSTITUTIONER I T0NSBERG Indledning 11 kirkelige institutioner nævnes i middelalderen itønsb~rg - 6 kirker, 2 klostre og 3 hospitaler: Mikaelskirken der var kollegiatkirke og kongeligt kapel, de 3 sognekirker Laurentius-, Peters- og Mariakirken hvor den første også var kollegiatkirke med hospital og skole, Thomaskirken hvis funktion er ukendt, gråbrødreklosteret st Katharina, præmonstratensernes Olavskloster, Laurentii hospital knyttet til Laurentiuskirken, stefans hospital der var kongeligt kapel, et fattighospital og Teie kape1 38. Munkeliv kan være identisk med Olavsklosteret. En institution nævnes første gang i 1019, da en anonym kirke indgår i fortællingen om kong Rørek i Olav den Helliges saga, men denne saga er først nedskrevet ca af Snorre Sturlason, og oplysningen kan derfor næppe anses for pålidelig 39. Den første troværdige oplysning er i Saxos Gesta Danorum, da kong Valdemar den Store i 1165 var på togt til Tønsberg:religionem sævitiæ præferens, vicum incendere passus non est, ne sacras ædes privatis penatibus intersitas communibus flammis absumeret,,40. Hvilke af byens kirker, der omtales, kan vanskeligt afgøres. Først i 1200-tallet bliver kilderne talrige for at kulminere i tallet (fig 38). Institutionerne nævnes i meget ulige omfang - fra 1 gang ved Thomaskirken og Teie kapel til 73 gange ved Olavsklosteret - uden dette entydigt kan siges at afspejle deres relative betydning eller alder. Det er ret tilfældigt, hvilke institutioner som omtales i sagaerne. Diplomerne er helt dominerende, og her er det afgørende, hvilke der blev betænkt med gaver, anvendt til begravelse, mødested, stedbestemmelse, eller hvis personale optrådte som vidner og i andre sammenhænge. Diplomernes generelle karakter og repræsentati vi tet er afgørende. Og det giver formodentlig en forskel, at 64 af Olavsklostrets breve har overlevet i Akershusregisteret af De fleste institutioner har eksisteret samtidigt, men ikke alle og til enhver tid. Kildematerialet omtaler højst 5 institutioner samtidigt, nemlig i diplomer fra 1320, 1349 og 1398 og i bisko~eysteins jordebog Det arkæologiske kildemateriale er af meget ulige omfang og kvalitet præget af interessen for Slotsfjeldet, Olavskirken med dens usædvanlige størrelse og form, de senere års byudvikling og arbejder i bygrunden, og af at Laurentius- og Mariakirken først blev nedrevet ind i 1800-tallet. Af de 11 institutioner kendes 38 Smedberg 1973 s om begrebet kapel 39 Olafs s m fl (1019), Holtsmark 1967, Nilsen 1976 s Saxo I s 449 (1165); I oversættelse: Men Kongen var hellere from end grum og kunde derfor ikke overvinde sig til at stikke Ild paa Byen, da han frygtede for tillige at brænde Kirkerne, der laa inde mellem Husene. - Sakses Danesaga IV s AkReg s DN XVI 2 (1320), XI 40 (1349), XI 93 (1398), RB s ( )

De kirkelige institutioner i middelalderens Tønsberg Wienberg, Jes

De kirkelige institutioner i middelalderens Tønsberg Wienberg, Jes De kirkelige institutioner i middelalderens Tønsberg Wienberg, Jes Publicerad: 1991-01-01 Document Version!!Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication Citation for published version

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Malling sogn, Ning hrd.,århus amt. Stednr. 15.04.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2012 J.nr.

Læs mere

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD :

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Resumé Hovedtekst Anlægsbeskrivelse Oldsagsliste Fotoliste Negativliste Fotos Fundliste Tegningsliste 2 sider 2 sider

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Byens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe

Byens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe Byens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe Morten Søvsø, museumsinspektør Sydvestjyske Museer Fænomenet BY kom til Norden omkring år 700 med Ribes grundlæggelse

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: Bygherrerapport/Beretning

FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: Bygherrerapport/Beretning FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: 15.03.11 Bygherrerapport/Beretning Grøftens placering på Store Torv. Mod øst ses domkirken, - byens første teglstensbyggeri,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Bygherrerapport SMS 905 A Tværvej, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Stednr

Bygherrerapport SMS 905 A Tværvej, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Stednr Skive Museum, Arkæologisk afdeling Bygherrerapport SMS 905 A Tværvej, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Stednr.13.01.10 Forår 2005 Inge Kjær Resume: Forud for byggemodning af 7600 m 2 beliggende

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109.

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109. , Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr. 17.09.01. Sb.nr. 109. Kampagne: 31-01-01 KUAS nr. 011-7.4.0/VKH-0001 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Topografi, terræn

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Sted: Langgade. Matr. nr. 5bt, Lund By, Tamdrup KUAS: 2009-7.24.02/HOM-0028 Ill. 1.

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne

Læs mere

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt) VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning

Læs mere

Trekantede grave i Bohuslän

Trekantede grave i Bohuslän Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby

Forslag til tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Forslag til tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan for

Læs mere

HAM 5447 Stjernegade 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr Sb.nr. 130.

HAM 5447 Stjernegade 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr Sb.nr. 130. 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr. 23.02.08. Sb.nr. 130. Arkæologisk forundersøgelse med positivt resultat. Forud for eventuel nedrivning og ombygning af 4 i Sønderborg,

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade

Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade Prøvegravning forud for planlagt etablering af fjernvarmetracé KAM journal nr. 2012 003 Sagsnr. 12-36 Kalundborg Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednr. 03.03.01.

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Bistrup. Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby.

Bistrup. Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby. Bistrup Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby. Undersøgelsens baggrund. I forbindelse med meddelelse om landzonetilladelse for ovennævnte

Læs mere

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene Inderside Enkelte løse kiler og fuger. Fuger renses og efterfuges. 2 mand i 1 uger 30.000 Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen Løse sten på murkronen og løse partier omkring vinduesfalse

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

KBM 3594, Valdemarsgade mfl.

KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Beretning for de arkæologiske undersøgelser ved: KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Kuas. j.nr. 2008-7.24.02. KBM 3594, Valdemarsgade m.fl. Figur 1: 29/01-09. Der graves udfor Vesterbrogade 115. Arkæolog, cand.

Læs mere

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og -Kloster er mid delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere