p."l'l:.ulogiske RAPPORTER FRA TØNSBERG nr 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "p."l'l:.ulogiske RAPPORTER FRA TØNSBERG nr 6"

Transkript

1 p.l'l:.ulogiske RAPPORTER FRA TØNSBERG nr 6 'Wienberg kirke. ige titutioneri. ddelal.derens ',J.. ',-

2 dzsw l i i I,. Arkeologiske rapporter fra Tønsberg Nr 6 Jes Wienb.erg: De kirkelige institutioner i middelalderens Tønsberg utgitt 1991 Riksantikvaren, Utgravningskontoret for Tønsberg ISSN

3 FORORD I november 1978 opfordrede en nydisputeret Øivind Lunde danske studenter i middelalderarkæologi til at deltage i udgravningen af de norske middelalderbyer og at bearbejde noget af materialet. Denne opfordring førte mig fra Moesgård ved Århus Universitet til Tønsberg, hvor dette hovedfagsspeciale blev skrevet i samtidigt med arbejde for Riksantikvarens Utgravningskontor. Specialets vejleder var Ole Schiørring og den oprindelige titel: De kirkelige institutioner i Tønsberg. En undersøgelse af den kirkelige topografi og en vurdering af kirkens rolle i middelalderbyens udvikling. Teksten er her gengivet stort set uændret. Når specialet nu bliver mangfoldiggjort, er det i håbet, at dets præsentation af forskning og kilder skal komme andre til nytte. Er sproget tørt og hersker en kildekritisk forsigtighed, så findes dog udgangspunkter for videre undersøgelser. Artiklen Middelalderbyen Tønsberg, kirken og oml andet i Vestfoldminne 1991, Tønsberg 1991, viser, hvordan jeg selv ville have arbejdet med emnet idag. En tak til personalet ved Riksantikvarens utgravningskontor i Tønsberg for venlig hjælp dengang og for at ville optage det i sin rapportserie. og især en tak til Jan Brendalsmo som møjsommeligt har renskrevet manuskriptet. Tønsberg januar 1991 Jes Wienberg

4 INDHOLD Forord l I~dledning... l Kl.rken l. byen... l Målsætning... 2 Kildeindsamling Tønsberg i middelalderen... 3 opståen og udvikling... 3 Byens topograf i... 6 Takmark De kirkelige institutioner i Tønsberg Indledning Mikaelskirken Laurentiuskirken Peterskirken Mariakirken Thomaskirken Gråbrødreklosteret Olavsklosteret... '.38 Hospitalerne... : Teie kapel Den kirkelige topografi Indledning Patrocinier Placering sogneinddelning provsti Bispesæde Kirkens rolle i byudviklingen Indledning Teorier om kirken i byen Kirkens initiativtagere Kirkens økonomiske grundlag Kirkens funktioner Kirkens rolle i byudviklingen Sammenf a tning... 8 O Henvisninger Bilag l Skriftlige kilder til og med Arkæologiske kilder til og med Vægterruten Gårde i Peterskirkens og Mariakirkens sogne De kirkelige institutioners ejendomme Tønsberg byplan

5 l l INDLEDNING Kirken i byen i De kirkelige institutioner udgør et vigtigt - og tidligere det eneste - arkæologiske kildemateriale i middelalderbyerne ved at være mange i antal, ofte bevarede til idag eller arkæologisk undersøgte, lette at identi f icere i bebygge l sen, oftest også kendt fra skriftlige kilder og ved med deres komplicerede karakter at rumme mange oplysninger. I stiftsbyer som Visby, Sigtuna, Lund, Roskilde, Århus og Viborg har kirken således været central i teoridannelser. Med stadig flere og større udgravninger i byerne er der blevet mulighed og behov for at kombinere forskellige kildegrupper i overordnede teorier og formulere hypoteser for den videre undersøgelse, som det nu sker i det svenske projekt Medeltidsstaden og det danske Projekt Middelalderbyen. De kirkelige institutioner er ikke længere et isoleret fænomen, men kan undersøges i en topografisk og. funktionel sammenhæng, hvor emner som bygningshistorie, patrocinier, administrative inddelinger, oplysninger om initiativtagere, det økonomiske grundlag og funktioner kombineres. Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, at rekonstruere kirken fysisk i by topografien. Målet må være at forklare kirkens funktionelle rolle i byen og omlandet - som et element i by udvik Ungen. Edvard Bull (1920) fremhævede kirkens rolle i byudviklingen i sin undersøgelse af Oslo. Han mente, at kirken med sine ejendomme og indtægter var den drivende kraft i byernes vækst i tallet og den vigtigste bydannende faktor i stiftsbyerne i Nor~e. Et synspunkt der blev videreført af Andreas Holmsen (1949). Paul Johansens (1965) teori, om at en del av bykirkerne i Norden var købmandskirker opført af fremmede købmænd for opbevaring af varer og andet ved deres periodiske ophold, har domineret i forklaringen af de mange sognekirker især i stiftsbyerne 2. En anden teori fremsættes af Anders Andren (1984) i forbindelse med studiet af Lunds mange sognekirker. Han mener, at byens kirker i lighed med landets oprindeligt var ej1enkirker ejet af stormænd i tilknytning til besiddelse af by jord. Den stærke etablering af kirkelige institutioner i byerne fra den tidlige middelalder knytter kirkens rolle sammen med spørgsmålet om byernes oprindelse og funktion samt kongedømmets udvikling. I den forbindelse må Axel Christophersens (1980) teori nævnes, om byerne som magt- og administrationscentre i kongens tilegnelse af overskudsproduktionen fra landbruget med kirken som en ideologisk støtte 4. l Bull 1920 s 71-74, 1922 s 29-30, 1933 s 73-76, Holmsen 1949 s Johansen 1965a, 1965b 3 Andren Christophersen 1980

6 2 Målsætning Emnet for dette speciale er den kirkelige topografi og kirkens rolle i en enkelt norsk middelalderby, Tønsberg. De kirkelige institutioner i Tønsberg, dvs byens kirker, klostre og hospitaler, har ikke været genstand for en samlet vurdering siden Oscar Albert Johnsens Tønsbergs historie i Siden da er der foretaget mange arkæologiske undersøgelser og gjort mange iagttagelser både ved de kirkelige institutioner og i den profane bebyggelse, som gør det rimeligt at foretage en ny analyse og vurdering af de skriftlige og arkæolog,iske kilder. Målsætninge'n bliver derfor på baggrund af en ny registrering af de skriftlige og arkæologiske kilder at foretage en undersøgelse af den kirkelige topografi og en vurdering af kirkens rolle i middelalderbyens udvikling. Det centrale bl iver de kirkel ige institutioners fysiske, administrative og økonomiske rolle i Tønsberg og dens omlandmed hovedvægten på de ikke-religiøse funktioner. Arkitekturen inddrages i det omfang det er nødvendigt for at belyse disse emner. Rent praktiskt er foretaget en opdeling i 4 hovedafsnit: Først et afsnit om Tønsberg i middelalderen. Dernæst en oversigt over de enkelte institutioner. Et afsnit om den kirkelige topografi og sidst et afsnit om kirkens rolle i middelalderbyens udvikling. Disse afsluttes med en sammenfatning. Undersøgelsen kan ses som et supplement til Riksantikvarens igangværende undersøgelser af den profane bebyggelse, og det er håbet gennem kilderegistreringen, hypoteser og illustrationer at virke til videre diskussion om Tønsberg og dens institutioners funktioner i middelalderen. Kildeindsallling Alle skriftlige kilder til og med 1550 og arkæologiske kilder til og med 1982 angående de kirkelige institutioner i Tønsberg blev registreret i 1982 til brug for denne undersøgelse. En oversigt over,kildematerialet bringes som bilag 1 og 2., En systematisk registrering af de skriftlige kilder har ikke tidligere været foretaget. Arbejdet skete i praksis ved at følge henvisninger i Johnsens byhistorie, Helge Nilsens (1976) oversigt over de sagaer der omtaler Tønsberg 5 og ved en primær gennemgang af en lang række trykte kilder og kildesamlinger. En oversigt over de arkæologiske kilder blev utarbejdet ved Riksantikvarens utgravningskontor i årene i Registrering av middelalderens Tønsberg, men en ny registrering eller revision viste sig nødvendig, da kilder var blevet overset og for at føre ajour til nu. Følgende arkiver og samlinger blev gennemgået: Riksantikvarens Centralarkiv på Akershus i Oslo, Universitetets Oldsaksamling i Oslo, Gerhard Fischers private arkiv i Oslo, Riksantikvarens utgravningskontor for Tønsberg og Vestfold Fylkesmuseum i Tønsberg. Ved registrering af oplysninger fra aviser blev Vestfold Fylkesbibliotek i Tønsberg benyttet. Det har af praktiske årsager ikke været aktuelt at foretage supplerende arkæologiske undersøgelser ved de kirkelige institu- 5 Johnsen 1929, Nilsen 1976 spec s 7

7 3 :kens llige lita )scar der ange,fane e og tioner. Feltarbejdet har indskrænket sig til en ny opmåling af Mikaelskirkens ruin for her at få en bedre dokumentation.,ring søgolle ske, anduren isse nit: sigt lige yen s rens : er r at ners til Jlev ;igt ikke Hge ;igt rang ved ing ler for 'ar-.ing ens m i lev age tu-

8 4 2 TØNSBERG I MIDDELALDEREN Opståen og' udvikling 3 teorier har domineret i forskningen om de ældste norske-byers opståen: p A Munch fremsatte strandstedsteorien i 1849, om at de fleste norske byer skulle have sin oprindelse i handels- eller markedspladser og fiskerlejer senere støttet og reguleret af kongemakten. Handel, håndverk og fiskeri var de drivende kræfter i udviklingen. Gustav storm fremsatte i 1899 teorien om byerne som nyanlagte kongelige anlæg. og Bull fremhævede som nævnt i 1918 i forbindelse med Oslo, at alene kirken havde evne til at tiltrække sig det nødvendige jordbrugsoverskud, som var en forudsætning for bydannelse 6. Knut Helle (1977) påpeger, at den faktiske uenighed gælder den relative betydning af de enkelte faktorer til forskellig tid, mens der er en almindelig enighed om, at byerne opstod på flere steder med ældre centrums funktioner støttet af kongemagten og med kirken som en vigtig faktor fra ca Han mener, der var en kontinuerlig udvikling fra vikingetidens centre til middelalderens byer med Skiringssal - Tønsberg som en undtagelse gennem 1000-tallet og ind i 1100-tallet i tæt tilknytning til udviklingen af rigskongedømmet og den kirkelige organisation, der begge prioriterede få centre 7. Diskussionen har især haft sin oprindelse i forskellige vurderinger af real indholdet i sagaernes oplysninger om, at en række byer var rejst eller fremmet af kongemagten: Trondheim af Olav Tryggvason ( ) eller Olav Haraldsson ( ), ' Sarpsborg også af Olav Haraldsson, Oslo af Harald Sigurdsson ( ), Bergen af Olav Kyrre ( ) og Kongahal1a af Sigurd Jorsalfar ( )8. Tønsberg omtales ca 870 kort før slaget i Hafrsfjorden i Harald Hårfagres saga i Snorre Sturlasons Heimskringla fra ca 1235: Haralldr konvngr kom lith sino avstr i vik ok lagdi inn til Tvnsbergs. Thar var tha kavpstadr.,,9. og den omtales videre i 900- og 1000tallet. Denne datering af byen har været alment accepteret, mens diskussionen var centreret om kongemagtens betydning og forholdet til 800-tallets kaupang i Skiringssal i Tjølling kendt fra udgravninger og Ottars beretning i orosius verdenshistorie. Munch (1949) mente, at handelspladsen i Skiringssal blev flyttet til Tønsberg, da kongen flyttede fra Tjølling til Sem udenfor Tønsberg i 900-tallet. Helge Gjessing (1913) mente i sin byhistorie, at Tønsberg var groet af en handelsplads fra 900- tallet på kongelig grund, som udkonkurrerede Skiringssal, da den blev begunstiget af kongen. Tilsvarende mente Halfdan Koht 6 Munch 1849 s 27-29, Storm 1899, Bull 1920 spec s 71-74, 1922 s 29-30, 1933 s Oversigt i Helle 1977 spec s , 1982 s Helle 1977 s , 1982 spec s Helle 1977 spec s , Nilsen Nilsen 1976 s 37-39, 59-76, CodFris m fl s 45 (ca 870); I oversættelse: Kong Harald kom med hæren øst i viken og la til i Tønsberg, der var det kjøpstad. - Norges kongesagaer l s 57

9 5 rs at er af.er.ni :ke or ler.d,!re led en!r,em.kler.ge en af,), ~on lrd i ca.nn ~ i mt!ns i lev,em ;in )0- len >ht 74, l8, I L i (1918), at handelspladsen blev flyttet til Tønsberg i 900-tallet for at være nær kongsgården i Sem, lige som tinget blev flyttet fra Tjølling til Haugar. Samtidigt blev Slotsfjeldet befæstet. Johnsen (1929) mente derimod, at Tønsberg opstod ved flytning af en handelsplads for frisere fra Bjerkøy ved Nøtterøy til det mere beskyttede sted i første halvdel af 800-tallet, da kongen flyttede til Borre, og bebyggelsen blev forskudt fra Tjølling nordpå. Handelspladsen i Tønsberg udviklede sig p gr af behovet for udenlandske varer til storgårdene, kongsgården, tinget og borgen. Per Sveaas Andersen (1967) mener, Tønsberg voksede frem i 900-tallet og overtog Skiringssals rolle beskyttet og kontrolleret af kongemagten. Arne Odd Johnsen (1971) ser Tønsberg som groet af en handelsplads ved kongsgården Haugar, der med sin bedre placering overtog Skiringssals rolle i transithandelen. Bebyggelsen blev reguleret af kongemagten ved 900-tallets slutning. Charlotte Blindheim (1971) afviser helt Bjerkøy-teorien, da ingen fund kendes fra en handelsplads på øen, og lader spørgsmålet om kontinuitet mellem Skiringssal og Tønsberg stå åbent l. I modsætning til disse temmelig ensartede synspunkter mener Jan E G Eriksson og Per Thoresen (1976) ikke, der er grundlag for en datering før 1000-tallets slutning: Bebyggelse er ikke påvist ældre end denne tid ved udgravning, og hverken stednavnet eller Snorres sene sagaer kan give en datering. Hypotesen med en markedsplads på Bjerkøy afvises helt, mens forfatterne er indbyrdes uenige om, der var en kongsgård på Sem, Den første pålidelige omtale er hos Ordericus Vitalis ca 1130, da Tønsberg nævnes som en af de 6 civitates i Norgell. Den videre udvikling i middelalderen skal opridses kortden er bedre kendt og ikke så omdiskuteret som byens opståen: En sammenhængende havnekaj fra lido-tallets.første halvdel vidner sammen med skriftlige kilder fra lido-tallets slutning om handel. En befæstning på Slotsfjeldet omtales i lido-tallets anden halvdel, og gennem 1200-tallet blev Tunsberghus her udbygget til landets største og stærkeste fæstning, mens en kongsgård blev opført nede i byen. Tønsberg blevet militært, administrativt og handelsmæssigt centrum med karakter af rigshovedstad ind i 1300-tallet. Med pest og agrarkrise mistede byen sin betydning som centrum for kongemagten, mens fjernhandlen fortsatte. Byen blev plyndret og borgen ødelagt i Middelalderen afsluttes i 1536 med en brand, hvis omfang og konsekvenser er omdiskuteret 12. Vestfold med Skiringssal-kaupangen og byen Tønsberg tegner et klart eksempel på problemet med steds- og funktionskontinuitet mellem vikingetidens handelsplads og middelalderens by - et centralt punkt i den nordiske byforskning. Middelalderbyen Tønsberg kan ses som led i en gradvis centrumsdannelse i Vestfold. Ake Hyenstrands (1980) forklaringsmodel for Målarområdet kan måske også anvendes let modificeret på det mindre Vestfold med de samme elementer: viktige kommunika- 10 Munch 1849 s 30, Gjessing 1913 s 5~8, , Koht 1920 s 82-83, 89, Johnsen 1929 s 11-40, Andersen 1967 s 12-13, Johnsen 1971 s 11-27, Blindheim 1971 (også Tollnes 1972) 11 Eriksson & Thoresen 1976 s 9-27, også Helle 1977 s Fischer 1951 s , 1971, Johnsen 1929, Eriksson & Thoresen 1976

10 6 tionsveje, en tæt jernaldersbebyggelse, storhøje, Husebyer, kongsgårde, fjernhandelsplads og middelalderby. Skiringssal må have været beskyttet, kontrolleret og udnyttet af det lokale kongedømme, der normalt forbindes med Ynglingætten, og hvor Osebergfundet fra ca 850, Borrehøjene samt Gokstadfundet fra tidlig 900-tal vidner om et stærkt kontrolleret samfund og tilegnelsen af overskudsproduktionen. Fjernhandel kan have forvandlet en del af dette overskud til luksusvarer for overklassen til eget forbrug og sikring af magten. Opkomsten af Tønsberg i 1000-tallet kan i lyset af nyere byforskning forklares i lighed med f eks Trondheim ved rigskongedømmets etablering af et militært, administrativt og økonomisk magtcenter, hvorfra det rige Vestfold kunne beherskes, og hvor produksl'onsoverskuddet kunne samles, forbruges og veksles til luksusvarer 3. Tønsberg kan måske sammen med Oslo og Sarpsborg ses som en bevidst udbygning af centre ved Oslofjorden med hver sit funktionsområde. Den manglende kontinuitet i tid og rum mellem vikingetidens handelsplads og middelalderens by var næppe tilfældig, men afspejler forskellige funktioner og behov og den ujævne udvikling af rigskongedømmet. Valget af netop Tønsberg må skyldes den centrale beliggenhed i bygden, gode sejladsmuligheder og ikke mindst fjeldets strategiske betydning. Den indre udvikling af bebyggelsen i tallet var et resultat af Tønsbergs udbygning som et kirkeligt og især kongeligt centrum - og med reduktionen af disse i!joo-tallet blev også bebyggelsen reduceret. Håndverk af nogen betydning er ikke påvist i den ældste bebygeise og kan heller ikke forventes, og handelen fik først en selvstændig betydning ind i tallet. Denne beskrivelse må opfattes som en ubekræftet, men sandsynlig hypotese - eller model - bag den videre undersøgelse ) og vurdering. Det ældste Tønsberg er endnu temmelig ukendt. Byens topografi Det første forsøg på en slags rekonstruktion af Tønsbergs middelalderlige topografi var N S Krum's bykort fra Foruden en indtegning af de da afdækkede ruiner af St. Michaels Kirke, j Magnus Lagabøters Kastel, st. Olafs Kirke med Kloster og den f. nylig nedrevne St. Maria Kirke blev også tomterne efter St. Laurenti i Kirke med Hospital, St. Petri Kirke, Franciskaner- \' klostret med Kirke, st. Georgs Kirke med Hospital, Haugathinget og Haakon den Gamles Kongsgaard markeret 14. Jakob Schetelig ( ) fandt på grundlag af en række boreprøver, at strandlinjen i middelalderen havde forløbet nedenfor Nedre Langgate, og at denne gade var en strandpassage ligeså gammel som byen 15. Johnsen (1929) mente i sin byhistorie ud fra jernalderfund og kulturlagenes tykkelse, at den ældste, vikingetidens bebyg-.:: gelse havde spredt sig fra et område ved Storgaten mellem Anders 13 Andersen 1967, Blindheim 1980, Hyenstrand 1980, Christophersen 1980, 1982, cinthio Krum Schetelig s ,-;-

11 7 er, og med ;amt,ret kan for 'ere.gsog ~es J ;les :psmed rum,ppe den f må!der. et 1ge )lev :lste : en men,ise,rgs lden ~ke, den 'St. 1er- 1get ekke lbet,age fund Dyg :lers sto- Madsens gate og Møllegaten, hvor der var en bæk, sydøst langs Strædet - den nuværende Storgaten - i og 1100 tallet og op mot nordøst, hvor Øvre Strædet - nu Øvre Langgate - opstod i 1200-tallet. Han tilsluttede sig Scheteligs strandlinje og behandlede indgående byens institutioner og deres placering I6 I 1942 udarbejdede Gerhard Fischer sit rekonstruktionskort af Tunsberg omkr årene (fig 1), der blev publiceret i Den middelalderlige strandlinje, monumentalbygningerne og den almindelige bebyggelse med stræder, almenninger og ejendomme blev markeret. Fischer mente, at strandlinjen var udgangspunktet for byplanen, og som Johnsen, at byen fra en ældste del i nord skulle have vokset mod syd og op mod Haugar. Rekonstruktionen skulle have været illustration til artiklen Byplan og byhus i Norge i middelalderen i et bind af Nordisk Kultur, som imidlertid aldrig udkom. Grundlaget for rekonstruktionen var scheteligs undersøgelse, Johnsens byhistorie, Magnus Lagabøters bylov, egne gravninger og ikke mindst den bevarede byplan med små tværgader mod havnen, som han mente kunne have middelalderlig oprindelse 17. Siden 1971 har en række arkæologiske udgravninger og overvågninger øget kendskabet til topografien: De topografisk set vigtigste og publicerede resultater er påvisningen af 1100-tallets strandlinje m ovenfor Nedre Langgate. Landhævningen (3 m til idag) og udfyldningen muliggjorde siden en ekspansion ud i fjorden. Nedre Langgate er selv efter-middelalderlig. Havnekaj har kunnet påvises fra Anders Madsens gate i nord til en afslutning i syd, hvor også kulturlagene ophører, i Nedre Langgate mellem Prestegaten og Conradis gate. Både nord og syd for kongsgården har antagelig været en bugt, så denne lå på et næs. Gader er påvist ved storgaten 47, mellem Peterskirken og storgaten, langs Møllegaten, mellem Nedre Langgate 41 og 43, ved Tjørnegaten, i Baglergaten 4 og storgaten samt indirekte i Gjerløw Meyers gate og Prestegaten. Ejendomsgrænser, som tilsvarer nutidens, er fundet flere steder. Endelig er en stenbygning ved Olavsklostret i storgaten og vestdelen af Peterskirken blevet undersøgt 18 Roar L Tollnes (1972) har ved fremlæggelse af resultater fra en gravning i storgaten 47 udarbejdet en forenklet rekonstruktion af Tønsberg i middelalderen (fig 2) på grundlag af Fischers kort, men med hensyntagen til de seneste gravninger, så bebyggelsen er markeret op forbi Laurentiuskirken og Peterskirken l9. Ole Egil Eide (1975) mente i De eldste norske byenes planmønster at finde en Einstrassenplan i Tønsberg som i Bergen og Trondheim. storgaten skulle da oprindeligt have været en gade langs stranden, som samlede bebyggelsen. Han mente, at byen i senmiddelalderen havde 3 parallelle stræder med flere tværgående 16 Johnsen 1929 s 50-53, , Fischer s 72-73, 1951 s 102. I Lunden 1976 s 338 og Norges kongesagaer 4 s 369 er forenklede rekonstruktioner på grundlag af Fischers kort. 18 Oversigt i Eriksson 1979, Lindh & Brendalsmo 1982b. Se også Eriksson 1977 samt Eriksson & Thoresen Tollnes 1972 s 45-50

12 8 A :-Bl:R6rT- - T\JN::I~6HU::l : 110V~OR.61:N:, HII<AO!IKIRKt:M. 2. ~Bm:I~T'OVA-.. 3.ran.. KA~nu..cT. li.kjøkkl:n. ~.norew1'v1: [1j,. PJl~n::oot.te (l) lftj!icm6d1 : 7.!:)ØMD'R1: Pmtn~n::LL. Mro VAKT.:mJr.. e.vakreyemin6,(t1dui5.t:r['6avta~rnlrtl q NOmrRC- l'om'kaora.j... ~ 10.'vC~ -«.MA~I1BY3NIMe. B:KOMØoø.&.RO rby6domkr. ~2.50).. C ;LAVRAJ'1~KIRKr::H. D: 'PCn:RKIRKCN. U ~: MARIAKIRKl;N. 'F: TMOM-'KIRK1:N. 6: MINORrn:RKLOmY,A LBRØDRC6ÅRD01-1. H: OL..AV,!II1IRKt:N ('PRt::MON5T'RATrN%lU(L.], :r: :)T. :rl:pman:) (ae ~T.6r;OR6] I'O:aPITAL. K:T.r;10AR (LO~I~PD1::1 6ÅRD MCD~Pr.:u.l._-.. I: Tt:6L.vr::l=lK cr. li: m:6ull.::)mtj)6årdtn. H: 6UNHA'ROBØ. V: HAU6AR [n~.. V1CU: MØLLtBAKX01j 0.; DAMAJ<Lr::IV, bl ''''''''.L.o5oo,,,,1I - - ~.ANN:lYNU6 5TlW1DLIM,U::' I M.'.-. _. - TRANDUMJt: -1W {K'RUM' KARi.l. 06lmv60l!R IVARTID. IIv. <l :e<--t- ø. \ \ \ \, \ TJORDDI- \, '., \ TUf15BER6 OMKR.1~OO -Åru::nE. - RrKON:lTRUK:lJo~rOR.:lØK - I ( \ Fig l. Tunsberg omkr 1300-årene (Fiseher 1951 S 102).

13 9 Fig 2. Tønsberg i middelalderen (Tollnes 1972 s 46). almenninger 20. Helge Nilsen (1976) har i 3 enkle skitser vist de norrøne historieskriveres oplysninger om topografien 21. Endelig har Jan Brendalsmo (1982) på grundlag af skriftlige kilder og især en række nyere gravninger og overvågninger i øvre bydel ovenfor Øvre Langgate mellem Slotsfjeldet og Haugar opstillet en hypotese om en forstad med mere ubemidlede - bebygget ved en ekspansion i 1100-tallet og igen opgivet i 1300-tallet. Storgaten og Øvre Langgates krumning skulle skyldes strandlinjens tilsvarende forløb før udfylningen i fjorden 22. Grundlaget for disse vurderinger af Tønsbergs middelalderlige topografi er skriftlige kilder, arkæologiske undersøgelser og enkelt-iakttagelser samt flere bykort. Vigtig blandt de skriftlige kilders få og tilfældige oplysninger er beskrivelsen af vægterruten i Magnus Lagabøters bylov, der kendes i 2 varianter fra begyndelsen af 1300-tallet (se bilag 3). De få topografiske holdepunkter i form af gårde eller gader, som kan stedfæstes, begrænser imidlertid kildeværdien. De arkæologiske undersøgelser i tiden , fra Hakon Thorsens gravninger til idag er her markeret på et kort (fig 3) på grundlag af en gennemgang af Registrering av middelalderens Tønsberg, gravemeldinger siden , andre oplysninger ved Riksantikvarens utgravningskontor for Tønsberg og registreringen af de arkæologiske kilder vedrørende de kirkelige institutioner. Den ujævne fordeling afspejler dels interessen for 20 Eide 1975 s 5, Nilsen 1976 s 67, 85, Brendalsmo Siden 1975 har der været meldepligt for gravninger i det såkaldte Fornminnesområde jvf Eriksson 1977 s 3.

14 ~: la.-... UDGRAVNING. UNDERSØGELSE DVERVAGNING/ MINDRE, --' r._ o L-:, '.---' ~~--~~~O'~'~ ~:',/J >-~ 500 m ~, c==~~~'v~~:'~': :30:0~::~~4:~0:;.:::~~.. ~, I IDO i Tøneberg ~ 'ske unders øgelser Fig 3. Arkæologl

15 II '\ fjeldet og Olavskirken og dels de senere års byudvikling og kloakarbejder, der nu dikterer den arkæologiske virksomhed. Det må bemærkes, at flere grøfter og felter ikke blev ført ned til undergrunden, at en del udgravninger ikke er endeligt bearbejdede og at de tidligere gravninger ved monumentalbygningerne mest bestod i afdækning af murene. Undersøgelserne er således af forskellig værdi og slet ikke repræsentative for den middelalderlige by. Det vigtige område vest for Torvet er således helt ukendt. Hertil kommer informationer fra boreprøver, iagttagelser af f eks skeletter og løs fundne genstande. De arkæologiske iagttagelser i tiden , fra Jens Muller til idag af murværk, gader, skeletter og udbredelsen af middelalderlag er her markeret på et kort (fig 4). Murene kan med stor sikkerhed identificeres med teglovnen (l), Tunsberghus med ringmur (2), vestkastel (3), Mikaelskirken (4), Bredestuen (5) og Teglkastellet (6), kongsgården (7), Laurentiuskirken (8), Peterskirken (9), Mariakirken med kirkegårdsmur (10), Gråbrødreklosteret (11), Olavsklosteret (12) og bispens gård på Teie (13). Den almindelige bebyggelse var i træ. Det vigtige forbehold må dog tages, at stenkældre kendes fra skriftlige kilder 24. Der vil i afsnit 3 blive redegjort nærmere for identifikationen af de kirkelige institutioner. Gader er påvist de ovennævnte steder samt i Rådhusgaten og ved Øvre Langgate 44. Skeletter er påvist i 4 områder nemlig ved Peterskirken (9), Mariakirken (10), Gråbrødreklosteret (11) og Olavsklosteret (12). Disse er en god kilde, da de er lette at iagttage og ofte dokumenteres. Udstrækningen af middelalderlag eller den såkaldte svartjord er vist omtrentlig 25. Transport af affald i middelalderen, senere afgravninger, jordskred og varierende bevaringsforhold kan medføre, at dette område ikke præcist tilsvarer den middelalderlige bebyggelse. Det beror også ofte på et skøn, om kulturjorden er middelalderlig eller ej. Det ældste bykort er fra tiden (fig 5). Siden følger Reutz Holters kort 1847 med matrikler antydet (fig 34) og' Axel Magnus' kort Sammenfattende er der således i forhold til Fisehers rekonstruktion opnået ny viden om strandlinjens forløb, byens udstrækning og bebyggelsens detaljer, og det er blevet sandsynliggjort af de arkæologiske undersøgelser, at gadenettet fra 1800-tallet trods mange bybrande afspejler hovedtrækkene i den middelalderlige byplan med 2 stræder og en række tværgående almenninger afgrænset af Laurentiuskirken i nord og Olavklosteret i syd, som det fremgår af vægterruten. Der har været flere almenninger end senere gader, og ved Peterskirken har disse haft en retning lidt ulig de øvrige. Byudviklingen synes at have foregået hurtigt gennem tallet, hvor byen får sin maksimale udstrækning og siden formindskes. Vigtigt er det, at der ikke er fundet bymæssig bebyggelse ældre end 1000-tallets Slutning. Den topografiske udvikling fra et centrum ved Storgaten 24 DN VII 302 (1379): Gautagarde; DN XI 70 (1384): Ionsgarde; DN I 532 (ca 1450): Sappen 25 Sammenlign med Eriksson 1977 s 3 og Brendalsmo 1982 s Holter 1847, Magnus 1868

16 12 /1,-.I!ii MIDDELALDERLIGT MURVÆRK,. -::.: /, l, \\ GADE SKELETTER GRÆNSE FOR MIDDELALDERLAG -----~\ ---~- -~,- I,u\ --- o m m ~ ~ mm.!... ====.I... ====~!... c===~!... ~==~...c==~\ Fig 4. Arkæologiske iagttagelser i Tønsberg

17 13 forbliver en mulig hypotese, mens derimod hypotesen om en østkant med mindre bemidlede næppe er holdbar 27. Fig 5. Tønsberg ca (Kopi i Vestfold Fylkesmuseum). Takmark Tønsbergs takmark eller jurisdiktionsområde bliver afgrænset i Magnus Lagabøters bylov ca : ifir Ramfnaberghs oc Smærberghs oc thedan oc til Frodakeldu. fra Frodakeldu oc alt vpp i syrubek oc vt eftir beckenom oc æfra vm Gunnarsbæ oc ut um steinin. oc af ter Teikar oc i Farkarlsbryggiur.,,29. Takmarken kunne have sin oprindelse i en jord ejet eller afgrænset af kongen, liqe som kongen sandsynligvis ejede jorden, hvor byen udviklede sig 30. Den får her betydning, da den definerer byen i forhold tilomlandet. Og takmarken kan sammenlignes med kirkens administrative inddeling og institutionernes placering.. stednavnene blev identificeret af både Gjessing (1913) og / 27 Wienberg Som note 2 s 1 29 NGL II s 265. I oversættelse: Over til Ravnaberg og Smørberg og derfra til Frodakilden, fra Frodakilden og like op i Syrebækken og utefter bækken og ovenom Gunnarsby og utenom Stein og tilbake om Teigar og i Farkarlsbryggene. - Magnus Lagabøters bylov s Blom 1974b

18 14 Emil Olsen (1920)31. Johnsen (1929) forsøgte som den første at rekonstruere takmarken i det nuværende terræn 32. siden har Karl Schiørn (1940) og Eriksson (1976) forsøgt en anden og indbyrdes identisk rekonstruktion 33. Der er enighed om at identificere Ramfnabergh~ med Ramberg, Smærberghs med Smørberg, Frodakeldu med Kjelle ved Frodeåsen, Syrubek med Syrbekk, Gunnarsbæ med Gunnarsbø, steinin med Steenskanalen - det tidligere Skeljasteinssund - og Teikar med Teie - alle eksisterende lokaliteter. Mere usikkert er det at placere Farkarlsbryggiur nedenfor Olavsklosteret. Denne placering bygger på en beskrivelse af kajen i by loven, hvor Olafs klausters i den ene ende - modsat kongsgården - i en variant er erstattet av Farbryggiu, ukendt i andre kilder 34. Usikkerheden opstår da topografien i Tønsbergs bylov er tilpasset topografien i Bergens bylov, ved at varianten vakler mellem Tønsberg og Bergen, og da franciskanerne havde en Olavskirke inderst i Vågen i Bergen - modsat kongsgården 35. De fleste steder kan identificeres. Alligevel er en rekonstruktion en hypotese p gr af de tvetydige præpositioner og usikkerheden om den nøjaktige placering i forhold til stedsnavnene. og nok findes et Syrebekk, men ingen bæk ved det navn i terrænnet idag. Byfjorden var omfattet af takmarken, da kun dette kan forklare, at Smørberg er nævnt. Det er også sandsynligt, da opankrede skibe så forblev under byloven. Ifølge denne skulle lossede skibe begive sig fra kajen og ud i fjorden for at give plads til nye 36. En nu forsvunden bæk med udløp i Kilen, der ses på Finnes kort over Tønsberg Byes Jordrnarker i 1861, kan være Syrubek. vt eftir beckenom må betyde, at grænsen fulgte bækken en strækning - måske helt til den udløp. æfra um Gunnarsbø kan efter terrænnet kun betyde nord om, og også her kan Finnes kort angive grænsen 37. Ligeledes udelukkes Steenskanalen, mens Teie er med. Endelig må der tages hensyn til landhævningen. Denne rekonstruktion (fig. 6) er identisk med Schiørns i princip og forskellig fra Johnsens, der ikke indbefatter byfjorden, men medtager Gunnarsbø. Anvendes Fischers rekonstruktionskort fra 1942, ses det, at de kirkelige institutioner alle var indenfor takmarken med undtagelse af Stefans hospital, der lå nær grænsen. De nærmeste andre institutioner var sognekirkerne i Sem, Slagen og Nøtterøy, som lå langt udenfor takmarken. 31 Gjessing 1913 s 6-7, Olsen 1920 s Johnsen 1929 s 337, Bemærk uoverensstemmelse mellem tekst og tegning. 33 Schiørn 1940 s 68-69, Eriksson & Thoresen 1976 s NGL II s 250, spec note Blom 1975 s , NGL II s 183, Helle 1982 s NGL II s Kortet er gengivet i Johnsen 1952 s 357

19 15 ---GRÆNSE ÆKVIDISTANSE 20 M JW 1082.?... ====...-====if... ====if... c===~1... c=~jkm Fig 6. Rekonstruktion af Tønsbergs takmark ca 1280.

20 16 3 DE KIRKELIGE INSTITUTIONER I T0NSBERG Indledning 11 kirkelige institutioner nævnes i middelalderen itønsb~rg - 6 kirker, 2 klostre og 3 hospitaler: Mikaelskirken der var kollegiatkirke og kongeligt kapel, de 3 sognekirker Laurentius-, Peters- og Mariakirken hvor den første også var kollegiatkirke med hospital og skole, Thomaskirken hvis funktion er ukendt, gråbrødreklosteret st Katharina, præmonstratensernes Olavskloster, Laurentii hospital knyttet til Laurentiuskirken, stefans hospital der var kongeligt kapel, et fattighospital og Teie kape1 38. Munkeliv kan være identisk med Olavsklosteret. En institution nævnes første gang i 1019, da en anonym kirke indgår i fortællingen om kong Rørek i Olav den Helliges saga, men denne saga er først nedskrevet ca af Snorre Sturlason, og oplysningen kan derfor næppe anses for pålidelig 39. Den første troværdige oplysning er i Saxos Gesta Danorum, da kong Valdemar den Store i 1165 var på togt til Tønsberg:religionem sævitiæ præferens, vicum incendere passus non est, ne sacras ædes privatis penatibus intersitas communibus flammis absumeret,,40. Hvilke af byens kirker, der omtales, kan vanskeligt afgøres. Først i 1200-tallet bliver kilderne talrige for at kulminere i tallet (fig 38). Institutionerne nævnes i meget ulige omfang - fra 1 gang ved Thomaskirken og Teie kapel til 73 gange ved Olavsklosteret - uden dette entydigt kan siges at afspejle deres relative betydning eller alder. Det er ret tilfældigt, hvilke institutioner som omtales i sagaerne. Diplomerne er helt dominerende, og her er det afgørende, hvilke der blev betænkt med gaver, anvendt til begravelse, mødested, stedbestemmelse, eller hvis personale optrådte som vidner og i andre sammenhænge. Diplomernes generelle karakter og repræsentati vi tet er afgørende. Og det giver formodentlig en forskel, at 64 af Olavsklostrets breve har overlevet i Akershusregisteret af De fleste institutioner har eksisteret samtidigt, men ikke alle og til enhver tid. Kildematerialet omtaler højst 5 institutioner samtidigt, nemlig i diplomer fra 1320, 1349 og 1398 og i bisko~eysteins jordebog Det arkæologiske kildemateriale er af meget ulige omfang og kvalitet præget af interessen for Slotsfjeldet, Olavskirken med dens usædvanlige størrelse og form, de senere års byudvikling og arbejder i bygrunden, og af at Laurentius- og Mariakirken først blev nedrevet ind i 1800-tallet. Af de 11 institutioner kendes 38 Smedberg 1973 s om begrebet kapel 39 Olafs s m fl (1019), Holtsmark 1967, Nilsen 1976 s Saxo I s 449 (1165); I oversættelse: Men Kongen var hellere from end grum og kunde derfor ikke overvinde sig til at stikke Ild paa Byen, da han frygtede for tillige at brænde Kirkerne, der laa inde mellem Husene. - Sakses Danesaga IV s AkReg s DN XVI 2 (1320), XI 40 (1349), XI 93 (1398), RB s ( )

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Grund og gård i Tønsberg

Grund og gård i Tønsberg ...-...-_------------_... -_... ejes W -.... Arkeologiske rapporter fra Tønsberg nr. 9 Nordre Bydel, hefte 3 Jes Wienberg Grund og gård i Tønsberg Utgitt 1992 Riksantikvaren, Utgravningskontoret for Tønsberg

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus AARHUS ST RY - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus Forrygende fortælling I Aarhus Story er det byens historie, det handler om. Den kronologiske udvikling fra byen opstod i Vikingetiden over middelalderens

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 2. februar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel. Referatet fra mødet den 25.11.2014 godkendt.

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 2. februar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel. Referatet fra mødet den 25.11.2014 godkendt. Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 2. februar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Mødepunkt 1 Referat Sag: 2014.11.25 (869) Referatet fra mødet den 25.11.2014 godkendt. Referat 2 2014

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.: - 1)Testamente Jeg har oprettet testamente JA / NEJ Hos: Jeg har ikke skrevet testamente,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg. PU møde 13. maj 2015. Kl. 17.00 Mødested: Præstegården i Halk. 1 Afbud fra Alle var mødt.

Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg. PU møde 13. maj 2015. Kl. 17.00 Mødested: Præstegården i Halk. 1 Afbud fra Alle var mødt. Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg PU møde 13. maj 2015. Kl. 17.00 Mødested: Præstegården i Halk Mødepunkt 1 Afbud fra Alle var mødt. 2 Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt og underskrevet.

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Placering af skelbrønd Det er vigtigt at der tages stilling til placeringen af skelbrønden og gerne efter anvisning i dette brev.

Placering af skelbrønd Det er vigtigt at der tages stilling til placeringen af skelbrønden og gerne efter anvisning i dette brev. «EJER_NAVN» «EJER_ADR», «EJER_UDV_ADR» «EJER_POSTADR» 11. december 2014 S14-1646 D14-69117 Forslag til placering af skelbrønd på adressen «EJD_BELIGGENHED» Som tidligere oplyst skal der spildevands kloakeres

Læs mere

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk Tematiseret oplevelsesattraktion Julemandens Kongsgaard er en oplevelsesattraktion tematiseret i tråd med julens univers. Den indeholder museum, stor udendørs legeplads, indendørs legeland, arbejdende

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard UDVIKLING AF BOTANISK HAVE Prioritering af værdier Kulturstyrelsens Restaureringsseminar Januar 2012 Peder Elgaard 2 3 4 Mulighedskort fra idékonkurrencen (udskrevet april 2009) med anbefaling af at Sølvtorvskomplekset

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

EN KRØNIKE. Fra år 1940 til år 1959. Thorbjørn. familierne. Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr.

EN KRØNIKE. Fra år 1940 til år 1959. Thorbjørn. familierne. Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr. EN KRØNIKE Fra år 1940 til år 1959 Thorbjørn og familierne Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr. Berger ( Bergen 1943 ) Far Thomas Thorbjørn Mor Asta 2 Forord Skæbnen

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Knut Kjelstadli. "Fortiden er ikke hvad den har været"

Knut Kjelstadli. Fortiden er ikke hvad den har været Knut Kjelstadli. "Fortiden er ikke hvad den har været" Uddrag fra bogen "Fortiden er ikke hvad den har været" af Knut Kjelstadli, Roskilde Universitetsforlag 2001 bearbejdet for danske læsere af Claus

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

3 Forberedelse til budgetsamråd Provsten præsenterede et forslag til aftenens forløb og gennemgik vedtægten for omfordelingspulje.

3 Forberedelse til budgetsamråd Provsten præsenterede et forslag til aftenens forløb og gennemgik vedtægten for omfordelingspulje. Dagsorden for: Horsens Provstiudvalg PU møde 21. august 2014. Kl. 11.00-14.00 Mødested: Torsted Sognehus Version: 2 Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt og underskrevet Godkendelse

Læs mere

Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet kl. 15:00 Punkt 5: Ole Dybro inhabil. Hjørring Nordre Provsti, behandlingspunkter:

Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet kl. 15:00 Punkt 5: Ole Dybro inhabil. Hjørring Nordre Provsti, behandlingspunkter: Referat for: Hjørring Nordre og Søndre Provstiudvalg Provstiudvalgsmøde tirsdag den 10. marts 2015 kl. 13.00 Mødested: Hjørring Nordre Provsti, Nørregade 52, Sindal Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet

Læs mere