UCCmagasin. English. Dansk SPROG, SPROG. Français Deutsch. Español. Polski. Türkçe اردو. Flere. mere. PyccK. Soomaali

Transkript

1 17 MAJ 2016 UCCmagasin Dansk Flere SPROG, mere SPROG English Français Deutsch Español العربية اردو Polski Türkçe 中 文 Soomaali PyccK 8 Så snak dog kurdisk, for helvede! Modtageklasser giver den bedste start Tegnsprog er stadig livsnødvendigt

2 LEDER INDHOLD 32 Verdensmestre i sprog S PROG er en forudsætning for børns læring på andre områder fx kognitivt, fagligt, personligt og socialt. Sprog udvikler børns hjerner. Vi ved, at selve sproget er underordnet det kan dreje sig om tegnsprog, engelsk, farsi eller finsk. Pointen er den samme: Vi skal have en tilgang, der handler om flere sprog, mere sprog. Laust Joen Jakobsen, rektor, PÆDAGOGER og lærere arbejder kompetent Professionshøjskolen UCC og målrettet på at styrke børns sprog. Det begynder allerede i vuggestuen, når de hjælper med sutsko eller skræller gulerødder med barnet og selvfølgelig i skolen, der rummer elever med vidt forskellige sproglige baggrunde. Det kræver høj faglighed, og den faglighed skal endnu mere i spil i både daginstitutioner og skoler. VI skal nedbryde sproghierarkierne og sætte pris på alle sprog, der hver især rummer en hel verden. Vi skal opprioritere fremmedsprogene og især minoritetssprogene, både fordi flersprogede børn bedst lærer dansk, når de er stærke til deres forældres sprog, men også fordi alle sprog har stor værdi i en stærkt globaliseret verden. Vi skal stadig satse på engelsk og helst være endnu bedre. Og så skal vi tilbyde både fransk og tysk på folkeskoler i hele landet i modsætning til, hvad vi gør nu. Læs også side 16. MEN børnene skal også lære dansk dansk som andetsprog er afgørende! Faget skal tilbage på de lærerstuderendes skoleskema. Læs kronikken på s. 30 om, hvordan arbejdet i modtageklasser skal opprioriteres, og hele skolen skal involveres, så alle børn får den bedste undervisning. De børn skal blive en ressource for Danmark og have et liv som andre børn. VI har dygtige lærere og pædagoger og faktisk et skoleog daginstitutions-system, der imponerer og inspirerer andre steder. Vi har fokus på leg, samtale, børns aktive deltagelse, læring, engagement og fællesskaber vi lærer sprog i fællesskaber. Styrk de fagprofessionelles muligheder for at styrke børnenes sprogtilegnelse! Slip dem mere fri. Måske kan Danmark blive verdensmestre i sprog? AND THE WINNER IS ENGLISH 4 Migrantsprog er nederst i hierarkiet af sprog i Danmark SÅ SNAK DOG KURDISK, FOR HELVEDE 8 UCC magasin har mødt Rawand Samal Jalal BILLEDBØGER SKAL STYRKE SPROGLÆRING 14 Ny lærebog til engelsk fra 1. til 4. klasse på vej FRANSK I FOLKESKOLEN: KOM NU OP PÅ HESTEN 16 Kun hver sjette folkeskole tilbyder eleverne fransk URDU OG POLSK I STORE DOSER GØR BØRN BEDRE TIL DANSK 19 Forældres sprog kan styrke flersprogede børns dansk HJÆLP DIT BARN MED AT BLIVE DYGTIG TIL DANSK 20 Til forældre med anden sproglig baggrund SPROG I BÅDE SKOLE OG HJEM ER EN SIKKER VINDER 21 Holbergskolen har succes med at inddrage mor og far DE STUDERENDE FÅR FOKUS PÅ AT OMSÆTTE TEORI 22 Om udveksling mellem universitet og læreruddannelse DER ER LANGT FRA UNIVERSITETET TIL FRANSK I 6. KLASSE 23 Mød lærerstuderende Christina Brix Husum

3 44 32 DØVE BØRN HAR STADIG BRUG FOR TEGNSPROG Trods CI-operationer har mange børn brug for støtte 36 TEGNSPROG ER EN LIVSNØDVENDIGHED For Albert på 6 og Niklas på 17 er tegnsprog altafgørende 38 DRENGEN MED ADHD ELLER BARNET, DER LEGER? De ord, man som pædagog bruger om børn, har stor magt INVESTÉR I PÆDAGOGIKKEN OG STYRK BØRNS SPROG Sådan lyder det fra to forskere i børns læring 44 PSYKOMOTORIK GIVER UNGE ET SPROG OM KROPPEN 7. klasser sætter ord på, hvad der sker i deres krop 49 ET SPROG TIL BORGERE UDEN SPROG UCC står bag ny uddannelse til ansatte i bo- og dagtilbud 50 NÅR LYD, BLIKKE OG BEVÆGELSER TALER Pædagog Hanne Jensen er blevet klogere på alternativ kommunikation MODTAGEKLASSER GIVER DEN BEDSTE START 24 Flere flygtninge betyder øget behov for modtageklasser HVEM GÅR PÅ MIN BRO? 27 Seks børn fra Syrien og Rumænien lærer dansk MODTAGEKLASSELÆREREN PÅ SKOLEBÆNKEN 28 Ayse Laila Kaya er i gang med et aktionslæringsforløb GENINDFØR DANSK SOM ANDETSPROG PÅ LÆRERUDDANNELSEN 30 Kronik af Lone Wulff og Mette Ginman KONTAKT ucc@ucc.dk PÅ Kan du: Læse tidligere magasiner Lad tusind sprogblomster blomstre Tilmelde dig UCC s månedlige nyhedsbrev Forsideillustration Flemming Dupont

4 Tekst Signe Kierkegaard Cain 4 UCC magasin

5 Illustration Jens-Andreas Dolberg Elkjær And the winner is ENGLISH Danmark er gennemsyret af sproghierarkier, der favoriserer engelsk og diskriminerer migrantsprog. Men det svækker sprogtilegnelsen hos børn. Det danske skolesystem har brug for et meget mere pluralistisk sprogsyn, hvor alle elevers sproglige ressourcer bliver sat i spil, mener både en UCC-forsker og en professor ved Københavns Universitet. I2002 afskaffede man modersmålsundervisningen i mindretalssprog i folkeskolen på nationalt plan, og selv om man i nogle kommuner har valgt at fortsætte med at tilbyde gratis modersmålsundervisning, peger professor i parallelsproglighed på Københavns Universitet, Anne Holmen, på, at den samlede sprogkompetence hos børn i Danmark svækkes, når modersmål nedprioriteres. Den danske sprogpolitik betyder, at samfundet bruger penge på at få børn til at glemme sprog, siger hun. Afskaffelsen af undervisningen i modersmål er blot ét eksempel på de sproghierarkier, der i høj grad påvirker undervisningen i både dansk og fremmedsprog i det danske skolesystem. Det påpeger både Anne Holmen og Petra Daryai- Hansen, der er docent på UCC og lektor på Københavns Universitet. Der tales over 100 forskellige sprog i Danmark, men både Petra Daryai-Hansens, Anne Holmens og anden forskning på området viser et stærkt hierarki mellem sprogene med engelsk i toppen. Derefter kommer dansk og så fremmedsprog som tysk og fransk. Nederst i hierarkiet ligger migrantsprog som for eksempel arabisk, kurdisk og farsi. Maj

6 En tidligere sprogstart medfører ikke i sig selv mere og bedre sproglæring. Petra Daryai-Hansen TEGN PÅ SPROG Forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog foregår i et samarbejde mellem UCC, VIA University College, University College Nordjylland, University College Lillebælt, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet samt Århus, Ålborg, Vejle, Odense og Københavns kommuner. Det løber fra og modtog i 2014 den europæiske sprogpris. Programmet ledes fra UCC af lektor, ph.d. Helle Pia Laursen, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. MIGRANTSPROG DISKRIMINERES Hierarkierne skabes på baggrund af økonomiske, politiske og kulturelle faktorer og kan blandt andet ses i den måde, de forskellige sprog bliver omtalt på i sprogpolitiske publikationer fra regeringen, i sproginstitutioner og på skoleområdet. Her bliver engelsk promoveret som det naturlige og uundgåelige fremmedsprog, og begreber som globalisering og internationalisering bliver ligestillet med engelsk, mens migrantsprog diskrimineres. Petra Daryai-Hansen har i sin forskning sammenlignet den danske sprogpolitik med den tyske. I Tyskland anerkendes migrantsprogene i officielle dokumenter i langt højere grad som en del af den sproglige mangfoldighed og nævnes som særskilte fremmedsprog, mens de eksplicit diskrimineres i den danske diskurs. I for eksempel Undervisningsministeriets bekendtgørelse om modersmålsundervisning fremstilles de som sprog, der ikke repræsenterer en ressource, fordi de ikke har økonomisk og politisk betydning, og fordi de ikke er en del af den danske selvforståelse i modsætning til grønlandsk og færøsk, siger hun og peger blandt andet også på, at migrantsprog nærmest konsekvent nævnes under ét og ikke som individuelle sprog. Man kan være bange for, at vi bevæger os fra flersproglighed til parallelsproglighed. Migrantsprog bliver set som noget, der står i vejen for, at børnene lærer dansk noget, man skal væk fra. På europæisk plan har man en meget bredere forståelse af, at alle sprog skal ses som ressourcer, siger Anne Holmen. HVAD HEDDER ANDERS AND PÅ ESTISK? Den ensidige promovering af engelsk og diskrimineringen af migrantsprog er blandt andet et stort problem, fordi den generelle indlæring af sprog styrkes, når eleven kan skabe forbindelser mellem forskellige sprog. Når man lærer sprog, bygger man oven på det, man kan i forvejen, og laver kognitive forbindelser mellem det nye og det gamle. At lære sprog handler også om at sammenligne forskellige sprog og lære at reflektere over sprog, siger Anne Holmen. Netop den sproglige opmærksomhed og nysgerrighed har Petra Daryai-Hansen arbejdet med i det nordisk-baltiske DELA-NOBAprojekt, hvor den københavnske del netop er afsluttet. Her har lærere i 2., 3. og 6. klasse på Randersgades Skole i København afprøvet og udviklet undervisningsmateriale, der inddrager migrantsprog som en ressource. For eksempel er der udviklet en opgave, hvor eleverne lærer, hvad forskellige Anders And-figurer hedder på engelsk, estisk, finsk, tyrkisk og dansk. De ser navnene på forskellige sprog og skal så gætte, hvilket sprog der er tale om. De foreløbige erfaringer peger på, at det øger elevernes generelle sproglige opmærksomhed, når man inddrager deres modersmål og andre sprog i undervisningen. Samme erfaringer er gjort i det niårige forsknings- og udviklingsprogram Tegn på sprog. Her følges fem klasser over hele landet fra børnehaveklassen til og med 8. klasse i et tæt samarbejde mellem lærere og forskningsmedarbejdere. 6 UCC magasin

7 DELA-NOBA og Tegn på sprog bygger på principperne i flersprogethedsdidaktik. Her er en af grundidéerne, at man bygger bro mellem de sprog, eleverne i klassen har kendskab til. Når man underviser i tysk, bygger man for eksempel på det, de ved fra engelsk. Nogle elever har så andre sproglige kompetencer, og tyrkisk bøjning af verber minder for eksempel mere om tysk, end dansk og engelsk gør, siger Petra Daryai-Hansen og peger på fordelene ved mere flydende grænser mellem de forskellige sprog: I Danmark tænkes hvert sprog for sig i planlægning af undervisning, mens man i Finland og andre lande har en ekstra kategori med læringsmål for det interkulturelle og flersproglige. Sprogene er ikke nødvendigvis skilt ad inden i det enkelte menneske, og der findes ikke rene sprog. Men som folkeskolen er indrettet i Danmark, afspejles det ikke i skolens læringsrum. ENGELSK TRUER FRANSK OG TYSK Anne Holmen peger på, at man i Danmark promoverer en parallelsproglighed, hvor dansk og engelsk nærmest begge gøres til officielle sprog. Det ensidige fokus på dansk og engelsk kan have store omkostninger for undervisning i andre sprog og gå ud over de generelle sprogkompetencer i den danske befolkning. Engelsk truer i virkeligheden fransk og tysk som fremmedsprog i Danmark meget mere, end engelsk truer dansk, siger Anne Holmen. Også Petra Daryai-Hansen peger på, at fremmedsprog som tysk og fransk nedprioriteres i det danske skolesystem. I Tyskland kan man nogle steder vælge fransk eller spansk som første fremmedsprog i første klasse og så vente med engelsk til senere, siger hun. Både Anne Holmen og Petra Daryai-Hansen understreger, at det naturligvis er meget vigtigt, at børn i Danmark lærer engelsk og bliver gode til det. Der skal bare samtidig være plads til og fokus på den sproglige mangfoldighed. De to forskere er begge involverede i forskningsprojektet Tidligere Sprogstart - ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed et samarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol, Københavns Universitet og UCC, som A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal har bevilget over 12 millioner kroner til. Sammen med lærere på fem københavnske folkeskoler skal projektpartnerne udvikle de pædagogiske metoder og materialer, som skolerne i dag mangler for at kunne leve op til skolereformens krav om tidligere sprogundervisning i engelsk, tysk og fransk. En tidligere sprogstart medfører ikke i sig selv mere og bedre sproglæring. Forskningen viser derimod, at bedre sproglæring hænger sammen med, hvordan den sprogpædagogik, der udføres i de enkelte klasser, formår at inddrage elevernes forudsætninger. De erfaringer og den viden, der skal til for at udvikle en sprogpædagogik til tidlig sprogundervisning, har vi endnu ikke i Danmark. Det skal projektet være med til at rette op på, siger Petra Daryai- Hansen. DELA-NOBA Formålet med projektet Developing the Language Awareness approach in the Nordic and Baltic countries (DELA-NOBA), som er finansieret af Nordplus Horizontal, er at undersøge, hvordan sproglig opmærksomhed kan styrkes gennem en pluralistisk tilgang til sprog. Projektet involverer 21 partnere fra syv nordiske og baltiske lande (Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen og Sverige) og etablerer partnerskaber mellem universiteter og folkeskoler. Projektet ledes af Petra Daryai- Hansen. PETRA DARYAI-HANSEN Ph.d., docent ved UCC og lektor ved Københavns Universitet. Har i mange år været involveret i internationale og nationale projekter om flersprogethedsdidaktik og interkulturel læring. Leder projekterne DELA-NOBA og Tidligere sprogstart ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed. Kontakt pdha@ucc.dk eller Maj

8 Tekst Foto Tomas Signe Tonsberg Bertelsen Hypotesen er, at når man er god til sit modersmål, bliver man også bedre til at tilegne sig andre sprog fx dansk og senere engelsk Rawand Samal Jalal Der står blå-hvide musselmalede tallerkener i tallerkenhylden i Rawand Samal Jalals store, åbne køkken. Hun er født i det nordlige Irak og taler foruden kurdisk et meget smukt klingende rigsdansk samt engelsk, tysk, tyrkisk og to varianter af arabisk. Hun kom til Danmark som toårig med sine universitetsuddannede forældre i midten af 1980 erne og kunne kun kurdisk, da hun begyndte i børnehave i Hvidovre. Jeg må være startet i børnehaven uden at kunne et ord dansk, men jeg kan ikke huske nogen situationer, hvor jeg havde problemer med sproget. Jeg lærte det, siger Rawand Samal Jalal. I dag er hun cand.mag. og arbejder på en ph.d.-afhandling om flersprogede børns engelsktilegnelse på UCC og Københavns Universitet. UCC magasin har mødt hende til en snak om at vokse op som flersproget i Danmark. SE MIN KJOLE, SMAG MIT BRØD Når man spørger Rawand Samal Jalal, om hun selv kan huske nogle situationer fra børnehave, skole eller gymnasium, hvor hendes flersproglige baggrund er blevet inddraget som noget positivt, er svaret i første omgang nej. Så tøver hun lidt, mens tankerne flyver tilbage til 1990 er- 8 UCC magasin

9 Foto Tomas Bertelsen Tekst Signe Tonsberg Så snak dog kurdisk, for helvede Rawand Samal Jalal har boet i Danmark, siden hun var tre og kan tale syv sprog. UCC magasin har mødt den 32-årige ph.d.-studerende til en snak om at vokse op som flersproget i Danmark. For selvom det burde være et kæmpe plus at have flere sprog, er det langt fra altid sådan. nes Hvidovre. Og så popper små glimtvise børneerindringer alligevel op. Hun husker fx en fest på skolen i de små klasser, hvor hun havde traditionelt kurdisk festtøj på. Jeg kan huske, at en lærer sagde hvor er det flot og spurgte, om det var sådan noget tøj, man gik med, der hvor mine forældre kom fra. Det gjorde mig stolt, fordi jeg følte, at det sted, jeg kom fra, blev værdsat og rost, og at det også var noget fint at være lidt anderledes, forklarer hun. Hun husker også en episode, hvor hun havde nogle traditionelle kurdiske pandestegte brød med i skole med Nutella på. En af de voksne så madpakken og syntes, det var spændende og fik lov at smage. Hun sagde uhm, og så bad hun om opskriften. Jeg blev glad, for det brød var jo noget, der kom hjemme fra mig og var forbundet med min baggrund. Hun ikke bare accepterede det, men hun roste det og var interesseret i det. Det er en lille ting, men det betød noget for sådan en lille pige. FOLK SKAL JO HØRE, HVAD VI KAN Rawand Samal Jalal har altid talt kurdisk med sin mor og far og dansk med sine to mindre brødre. Sådan har det været fra begyndelsen, og sådan er det stadig. Hun kan ikke huske, at nogen nogensinde har fordømt hende direkte på grund af hendes sprog eller baggrund. Maj

10 Alligevel har hun altid følt, at hun bar en skygge af anderledeshed. Jeg har som barn fx aldrig brudt mig om, hvis vi talte kurdisk foran etniske danskere i supermarkedet. Hvis mine forældre spurgte mig om noget på kurdisk, svarede jeg på dansk. Jeg tror, jeg følte, at det ekskluderede os, at vi talte kurdisk, for så kunne folk jo ikke høre, at vi kunne tale dansk, forklarer hun og peger på, at tonen i medierne også betyder meget. Når hendes forældre så nyheder i fjernsynet, blev der sagt ord som fremmedarbejdere, flygtninge, udlændinge og indvandrere. Som barn hørte jeg også politikere fra DF med holdningen man skal snakke dansk, når man bor i Danmark. Og selvfølgelig påvirker det. Jeg ville gerne passe ind, siger Rawand Samal Jalal og husker en episode fra et butikstorv, hvor hun hørte en ældre dame sige så snak dog dansk for helvede! til nogle børn. Dengang tænkte jeg, at det var unfair, racistisk og ondt af hende at sige sådan. Men samtidig tænkte jeg også inde i mig selv Hvorfor taler de ikke bare dansk?. Hvis det samme skete i dag, ville jeg nok tænke Så lad dem dog tale deres eget sprog. Det kan jo gavne deres kognitive udvikling, siger hun med et stort smil. Som sprogforsker ved hun, at den internationale forskning entydigt peger på, at det er godt for sprogtilegnelsen at have flere sprog med sig i bagagen og bruge dem. SKRIVE PÅ SIT MODERSMÅL Som lille fik hun læst børnebøger højt på kurdisk af sine forældre, fulgte med i teksten og lærte at skrive små ord på det anderledes skriftsprog. Rawand Samal Jalal var en del af den generation af flersprogede danske børn, som fik modersmålsundervisning i folkeskolen. I 6. klasse tog hun sammen med de andre børn med kurdisk baggrund til en skole i Greve og fik modersmålsundervisning i kurdisk to timer om ugen. Vi lærte the basics: alfabetet og at skrive kurdisk. Jeg kunne rigtig, rigtig godt lide det. Det var sejt at lære at skrive et andet skriftsprog, og så kunne jeg komme hjem til mine forældre og vise det. De var selvfølgelig stolte af mig, husker hun. I dag ved hun også, at forskningen peger på, at netop det at kunne skrive på sit modersmål er en speciel fordel, når man senere skal lære andre sprog. EN KULTUREL KAMÆLEON Rawand Samal Jalal har med sine egne ord været god til at passe ind både i børnehave, skole, gymnasium og universitet og alle andre steder. Ind imellem er der faldet småracistiske eller stødende bemærkninger om folk med en anden kulturel eller sproglig baggrund. Jeg vil ikke sige, at jeg har undertrykt min baggrund, men jeg har i hvert fald været god til at camouflere mig, så jeg ikke skulle virke fremmed. Jeg kunne heller ikke lide, når de pakistanske drenge i min klasse talte for meget urdu sammen. Jeg havde en fornemmelse af, at det ikke var okay, for det gør man ikke. Jeg har altid mest haft etnisk danske veninder og som noget naturligt talt dansk med mine brødre, så på den måde har jeg ikke lavet mig om. Når hendes holdkammerater fra håndbold talte om klamme perkere i omklædningsrummet, tilføjede de altid Altså ikke sådan nogen som dig, Rawand, du er slet ikke sådan. Det var jeg stolt af dengang, og de mente det virkelig også, for jeg tror ikke, de så mig som fremmed, men det rammer alligevel. Hun har svært ved at pege på, hvorfor hun har haft det sådan. Hendes mor har altid gjort meget ud af, at der ikke var nogen grund til at føle sig mindre værd på grund af sin baggrund. Tværtimod. Hun har ikke skammet sig. Hun har talt det sprog, hun ville, og hun er stolt af den, hun er, og af den, jeg er, siger Rawand Samal Jalal. SÅ GODT, AT DINE FORÆLDRE HAR TALT KURDISK TIL DIG Alligevel var hun 25 år og i gang med sit speciale på engelskstudiet på universitetet, da hun for første gang fik en oplevelse af sin sproglige baggrund som noget entydigt positivt. Professoren, der var hendes vejleder, spurgte meget interesseret til hendes baggrund. Hun var meget interesseret i at høre, om jeg havde haft modersmålsundervisning, og om jeg kunne skrive på kurdisk og alt sådan noget, som jeg nu ved, kan fremme den senere sprogtilegnelse. Det var første gang, jeg oplevede en autoritet et menneske udefra som roste mig for at have en anden sproglig baggrund, og som så det som noget entydigt positivt. Hun sagde, at det var SÅ godt, at mine forældre havde talt kurdisk til mig, og spurgte meget ind til det. På det tidspunkt havde Rawand Samal Jalal aldrig været direkte stolt af sit modersmål. Nu så hun det for første gang som noget virkelig positivt at have mange sprog. Det betød meget, måske også fordi jeg i alle de år på universitetet aldrig var blevet mødt med nogen positive kommentarer om min sproglige baggrund. Tværtimod var der episoder, hvor jeg oplevede, at jeg som flersproget blev hængt ud. Og så kom der pludselig en professor med 10 UCC magasin

11 Det var første gang, jeg oplevede en autoritet et menneske udefra som roste mig for at have en anden sproglig baggrund, og som så det som noget entydigt positivt. Rawand Samal Jalal Det var først, mens Rawand Samal Jalal skrev speciale på universitetet, at det for alvor gik op for hende, hvor mange sproglige fordele det giver at være tosproget. høj status og så helt anderledes på det, forklarer hun. Hun følte sig set og anerkendt for den, hun var, og det, hun havde med sig. Det var et vendepunkt for hende, og måske var det i virkeligheden her, at det første frø til det ph.d.-projekt, som hun lige nu arbejder med, blev sået. LAVSTATUS KVÆLER SPROG I ph.d.-projektet undersøger og sammenligner hun etsprogede og flersprogede elevers engelskkompetencer. Den internationale forskning viser, at det at have flere sprog er en fordel i forhold til at tilegne sig endnu flere sprog. I mange andre lande har flersprogede børn OM RAWAND SAMAL JALAL Ph.d.-studerende på UCC og Københavns Universitet. Ph.d.- projektet undersøger flersprogede elevers engelskkompetencer sammenlignet med etsprogedes. Projektperioden er fra Cand.mag. i engelsk og religion. Har arbejdet tre år som gymnasielærer. Kontakt rsj@ucc.dk Maj

12 Jeg vil ikke sige, at jeg har undertrykt min baggrund, men jeg har i hvert fald været god til at camouflere mig, så jeg ikke skulle virke fremmed, siger Rawand Samal Jalal. Hvis læreren bare er nysgerrig og imødekommende i forhold til de andre sprog, eleven har med sig, er vi kommet langt. Rawand Samal Jalal Rawands syv sprog En hurtig rundfart i de mange sprog på Rawand Samal Jalals sprog-cv. 1. IRAKISK-KURDISK, som er hendes modersmål. Rawands forældre er kurdere, og hun kom til verden i det nordlige Irak. 2. DANSK, som hun lærte, da hun som treårig kom i dansk børnehave. 3. ENGELSK, som hun fik i skolen i 5. klasse og siden har læst på universitetet. 4. TYSK, som hun fik i skolen i 7. klasse. 5. KLASSISK ARABISK, som hun lærte på et semester i Egypten og et semester i forbindelse med sine studier i religionsvidenskab på Københavns Universitet. 6. ARABISK MED SYRISK DIALEKT, som hun læste på universitetet af interesse. 7. TYRKISK, som hun har lært på Åbent Universitet, blandt andet fordi hendes mand har tyrkisk baggrund. lettere ved at lære et nyt sprog som fx engelsk end deres etsprogede kammerater. I Sverige har flersprogede elever krav på modersmålsundervisning, og her viser data fra skolerne tydeligt, at de flersprogede, der er gode på deres modersmål, faktisk klarer sig bedre end deres etsprogede kammerater i engelsk. Billedet er det samme i en række andre lande. Men i Danmark viser blandt andet PISAundersøgelserne, at flersprogede elever ikke klarer sig specielt godt i engelsk. Og det er mærkeligt. Hypotesen er, at når man er god til sit modersmål, bliver man også bedre til at tilegne sig andre sprog fx dansk og senere engelsk, forklarer Rawand Samal Jalal. Her kan det pædagogiske redskab translanguaging være en metode, som flersprogede børn og unge kan bruge til at tilegne sig et nyt sprog. Det betyder forenklet fortalt, at man bruger sine ressourcer på tværs af sprog, når man skal lære et nyt sprog. Hvis man fx skal lære engelsk, så er det en fordel, at man kan kurdisk eller tyrkisk i forvejen, fordi hjernen allerede kan tænke i flere sproglige baner. Som flersproget ved du godt, at tingen et glas ikke altid hedder et glas, men har forskellige betegnelser på forskellige sprog. 12 UCC magasin

13 Allerede dér er man foran, forklarer hun. En af de ting, der måske spænder ben for de flersprogedes læring, er deres modersmåls status i samfundet. Rawand Samal Jalal peger på, at en række af de mellemøstlige sprog som kurdisk, tyrkisk, arabisk og urdu har lavstatus. Hvis elevens første sprog ikke har social værdi i samfundet, vil han eller hun gradvist erstatte sit første sprog med det andet og det vil påvirke elevens sproglige udvikling og senere tilegnelse af sprog. I de situationer vil flersprogetheden have en negativ påvirkning, når eleven fx skal lære engelsk eller tysk, forklarer hun. DET SPROG GIDER JEG IKKE HØRE PÅ Hun har mange eksempler fra både sin empiri og sin egen opvækst på, at nogle sprog har lavstatus, og at elever får negativ respons på at have flere sprog. På en af de skoler, hvor hun har fulgt elever i forbindelse med projektet, var hun vidne til en gruppe mindre børn fra indskolingen, der kom ind på kontoret, fordi en af dem havde slået sig. Børnene taler indbyrdes på deres eget sprog, fordi en af dem jo er kommet til skade. Sekretæren på kontoret siger hårdt til børnene: Det sprog gider jeg ikke at høre på. I kan tale dansk. Men når en voksen og en autoritet siger sådan, viser hun jo meget eksplicit, at deres modersmål ikke er velanset, og at de ikke skal tale det, siger Rawand Samal Jalal. En stor del af løsningen ligger i skolernes, lærernes og pædagogernes tilgang til elevernes modersmål. Hvis læreren bare er nysgerrig og imødekommende i forhold til de andre sprog, eleven har med sig, er vi kommet langt. Man kan jo fx spørge hvad hedder det, vi taler om lige nu, egentlig på dit modersmål? Det er den slags, der betyder, at eleverne bliver teknisk dygtigere til sprog. Og psykologisk ranker de ryggen og føler, at deres sprog er værdsat, og at de kan bruge det, forklarer hun. DET ER IKKE FARLIGT AT TALE SIT MODERSMÅL Forskningen er i hvert fald klar: Det nytter og virker, når man får lov til at udvikle sit modersmål og fx taler sproget med sine forældre derhjemme. Set i lyset af det er det interessant at se, at mange flersprogede forældre, som selv er andengenerationsindvandrere, tror, at det er farligt, at de taler deres modersmål. Der hersker en idé om, at hvis ikke man lærer dansk hjemmefra, så bliver børnene ikke gode i skolen. Men i virkeligheden forholder det sig faktisk modsat, så det er en skrøne, der bunder i uvidenhed, siger Rawand Samal Jalal, der håber, at hendes forskning blandt andet kan være med til at skubbe til den slags skrøner. Jeg håber, at jeg kan være med til at udbrede en forestilling om, at det er godt at kunne sit modersmål, og at det er en god ting, at elever kan udnytte deres eget sprog positivt i skolen og i sprogtilegnelsen. Kort sagt: At sætte det at have flere sprog i et langt mere positivt lys. TRE SPROG OG EN BABY Overvejelserne om at vokse op med mange sprog har pludselig fået stor aktualitet ikke bare fagligt, men også personligt, for Rawand Samal Jalal. Hun og hendes mand bliver nemlig forældre for første gang om få måneder og taler meget om, hvad for en sproglig verden deres datter skal vokse op i. Hendes mand har tyrkisk baggrund, hun har kurdisk, og de taler dansk sammen, så datteren kommer til at vokse op med dansk som primært sprog. Men planen er, at hun både skal lære kurdisk og tyrkisk. Min mand synes, det er fint, hvis hun bare lærer dansk. Men jeg har det nok på en anden måde, efter at jeg er begyndt at forske i området og ved, at det at lære flere sprog påvirker barnets kognitive udvikling meget positivt, siger hun. Selv taler hun stadig med stor fornøjelse kurdisk med sine forældre, og hendes indre sprognørd fornægter sig ikke: Jeg kan tit finde på rette på dem og skælde dem ud, hvis de blander for meget dansk eller andre sprog ind i det kurdiske, siger hun med glimt i øjet. RAWAND SAMAL JALALS PH.D.-PROJEKT TOSPROGEDES TILEGNELSE AF ENGELSK Ph.d.-projektet bygger på empiri i form af spørgeskemaer og tests fra 232 elever på skoler i hovedstadsområdet. Af den store gruppe elever er der udvalgt 12 flersprogede børn, som alle har tyrkisk baggrund, og som Rawand Samal Jalal har fulgt tæt i fem måneder med både observationer, tests og interviews på både tyrkisk, engelsk og dansk. International forskning viser, at børn med flere sprog har en fordel, når de skal tilegne sig flere sprog. Men i Danmark viser blandt andet PISAundersøgelserne, at flersprogede ikke klarer sig specielt godt i engelsk. Resultaterne står i skarp kontrast til situationen i mange andre lande fx Sverige, hvor flersprogede børn, der har modtaget modersmålsundervisning, generelt klarer sig godt og bedre end etsprogede børn i engelsk. Her er det at have flere sprog en fordel i forhold til kognition og tilegnelsen af flere sprog. Så hvad er forklaringen på, at mange tosprogede børn i den danske folkeskole ikke har nemt ved at lære engelsk? Det undersøger ph.d.en. Maj

14 Tekst Anders Klebak Billedbøger skal styrke sproglæring for de yngste elever Hvordan får man børnene i 1. klasse til at kommunikere aktivt på engelsk fremfor blot at lære nye ord? Og hvordan skal man undervise elever på et fremmedsprog, når de endnu ikke har lært at skrive? Det er nogle af udfordringerne, som tages op i en kommende lærebog i engelsk. KAROLINE SØGAARD Lektor, cand.mag. i engelsk og underviser på Læreruddannelsen Zahle, Professionshøjskolen UCC. Arbejder med sprogtilegnelse, fremmedsprogspædagogik og tidligere sprogstart. Har bl.a. været med til at evaluere tidligere start med engelsk for Københavns Kommune og været projektmedarbejder på innovationsprojektet Play and Learn, som beskæftigede sig med implementeringen af engelsk i børnehaver og skolefritidsordninger. Kontakt kars@ucc.dk FORSKELLEN på at undervise en 1. og en 3. klasse i engelsk er stor. Det har mange lærere måttet sande, efter engelsk blev indført som fag for de yngste elever. I 3. klasse er børnene allerede godt i gang med at læse og skrive. De er vant til at gå i skole og til at arbejde selvstændigt. Men de kompetencer har eleverne i 1. klasse ikke endnu. Det stiller helt nye krav til engelsklærerne. Lærerne skal fylde en hel lektion ud med mundtlig undervisning. De kan ikke sætte eleverne til at arbejde med skriveopgaver, og det giver kun mening i begrænset omfang at sætte dem til at tegne og farvelægge nye ord. Det giver en enorm mængde forberedelsestid, fordi læreren skal være på i samtlige 45 minutter, forklarer Karoline Søgaard, lektor og underviser på læreruddannelsen på UCC. Hun er sammen med lektor Susanne Karen Jacobsen fra Professionshøjskolen Metropol i gang med at arbejde på en ny lærebog til engelsk fra 1. til 4. klasse, der netop griber fat i de problematikker, man står med som engelsklærer, efter tidlig sprogstart er indført. TREE, BENCH, GRASS, BIRD Bogen, som efter planen skal udkomme sidst på året, læner sig op ad forskning i, hvordan børn bedst lærer sprog. Blandt andet undersøgelser, som udpeger de tre bedste veje til sproglæring: Børn lærer sprog igennem gentagelser, som fx sange og remser, som allerede automatisk indgår i meget sprogundervisning. De lærer gennem lege, fx rollespil eller konkurrencer. Og de lærer igennem fortællinger. Dels stimulerer en god historie børnenes fantasi og holder dem fanget. Dels er de vant til at se og høre historier allevegne og læse med deres forældre derhjemme. Det betyder, at læreren ikke behøver bruge tid på at forklare, hvad der skal foregå, når der skal læses højt, siger Karoline Søgaard. For at understøtte de tre læringsveje tager forfatterne udgangspunkt i engelsksprogede billedbøger. Billedbøgerne danner rammen om en lang række aktiviteter, lærerne kan arbejde med i undervisningen. Fx før-, underog efterlæsningsaktiviteter, hvor man bruger temaer fra bøgerne. Hvis bogen foregår i en park, kan man gå en tur hen i en nærliggende park, hvor eleverne sætter ord på de ting, de ser. Eller det kan være at lytte efter bestemte ord, de skal reagere på under læsningen. Udover at indeholde fængende historier har billedbøger også den fordel, at eleverne hele tiden kan forholde sig til illustrationerne, hvis de har svært ved teksten. Det er en hjælp til forståelsen af, hvad der foregår i historien, og hvad ordene betyder, når illustrationer og tekst korresponderer med hinanden, siger Karoline Søgaard. 14 UCC magasin

15 Illustrationer i billedbøger gør det nemmere for børn at afkode et fremmedsprog. Derfor er billedbøger et godt element at bygge undervisningen op omkring, mener UCC-lektor Karoline Søgaard, der arbejder på en ny lærebog i engelsk for de yngste klasser SVÆRT AT BRUGE SPROGET Sproget i billedbøgerne er holdt på et relativt enkelt niveau, for at eleverne skal kunne forstå historierne. Men betyder det, at bøgernes indhold kan blive for simpelt for børnene? Nej, mener Karoline Søgaard. Bøgerne er blandt andet valgt ud fra, at de skal indeholde temaer og kompleksitet, som kan bruges til forskellige aktiviteter. Samtidig hører vi fra lærerne, at fremmedsprogede bøger i sig selv virker som en motiverende udfordring for børnene, siger hun. Billedbøgerne skal også hjælpe til at løse et andet problem, som lærerne ifølge Karoline Søgaard er stødt på i forbindelse med den tidlige sprogstart: Det er nemt at lære børnene nye ord, men det er svært at lære dem at bruge det nye sprog aktivt. Børn forøger deres ordforråd meget hurtigt. Men vi oplever en frustration hos lærerne over, hvordan man giver børnene et sprog, de kan kommunikere med, siger hun. Derfor er billedbøgerne nøje valgt ud fra, om de indeholder sætninger, som eleverne kan kopiere til at udtrykke sig med. Tanken er, at eleverne ved gentagne gange at høre sætninger fx I don t like peas, som der står i en af bøgerne ikke kun tilegner sig ordene, men også sætningen og kan bruge den som ramme, hvor der kan kobles nye ord på. De låner sætningsrammen, og den kan så bruges i nye aktiviteter, fx små rollespil, hvor de skal udtrykke, hvad de selv kan lide og ikke lide, fortæller Karoline Søgaard. Hun understreger, at de seks billedbøger, forfatterne har udvalgt til lærebogen, kun skal ses som anbefalinger. Lærebogen kan sagtens anvendes med andre materialer. Den kommer blandt andet til at indeholde en liste med aktiviteter, som kan bruges i forbindelse med billedbøger generelt. Tanken med bogen er blandt andet at lette arbejdet for lærerne og give dem nogle idéer til at undervise på en måde, hvor de udnytter det, børnene allerede kan, og dermed sparer tid, siger hun. NYE BØGER SKAL SKÆRPE TIDLIG SPROGSTART Tre forskere fra UCC og en forsker fra Professionshøjskolen Metropol er i gang med at skrive nye lærebøger til fremmedsprogsfagene. Bøgerne bygger på forskning i børns sproglæring og giver forslag til nye undervisningsforløb. Karoline Søndergaard, UCC, skriver en bog til engelsk i samarbejde med Susanne Jacobsen fra Metropol. Petra Daryai-Hansen, UCC, skriver en lærebog til tysk, og Annette Gregersen, UCC, skriver en lærebog til franskfaget. Bøgerne udkommer sidst på året. Maj

16 Tekst Signe Tonsberg Plus de français s il vous plait Fransk i folkeskolen: Kom nu op på hesten Kun hver sjette folkeskole tilbyder eleverne fransk. Mangel på fransk lærere er en dårlig undskyldning, fastslår lektor på UCC Annette Søndergaard Gregersen, der peger på, at fransk globalt set er lige så vigtigt at kunne som engelsk. 16 UCC magasin

17 Illustration Rasmus Juul Danske børn med postnumre uden for hovedstadsområdet har meget få muligheder for at få fransk i skolen. Selvom alle folkeskoler i teorien har mulighed for at give eleverne valget mellem tysk og fransk som deres andet fremmedsprog i 5. klasse, er det kun hver sjette folkeskole i landet, der tilbyder fransk, viser en opgørelse, som fagbladet Folkeskolen har lavet på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet. Langt størstedelen mere end to ud af tre af de skoler, der udbyder fransk, ligger i Region Hovedstaden, og fem ud af seks ligger på Sjælland. I store dele af Jylland ser statistikken helt sort ud. I Nordjylland og Syddanmark findes der fx kun i hver fjerde kommune en skole, hvor eleverne kan vælge mellem tysk og fransk. Det er brandærgerligt, mener Annette Søndergaard Gregersen, der er ph.d. og underviser i fransk på UCC s læreruddannelse. Fransk har i store dele af verden samme status som engelsk. Der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor børn skal lære engelsk: Det skal de, fordi det er vigtigt. Og det er sådan set det samme med fransk. Det er et globalt sprog, som medvirker til, at vi kan begå os i hele verden. Det er et fælles kommunikationssprog, men også i høj grad et økonomisk sprog. Fransk er fx i fremdrift på store dele af det afrikanske kontinent, forklarer hun. ALLE SKAL KUNNE VÆLGE FRANSK En af de oprindelige tanker i folkeskolereformen var da også at ligestille fagene fransk og tysk. I de første versioner af reformteksten fremgår det, at skolerne skal udbyde tysk eller fransk fra 5. klasse. Men det lille ord skal var i den endelige version af reformen ændret til et kan, sådan som det også var, da tysk og fransk var tilbudsfag fra 7. klassetrin. Personligt blev jeg vred. Jeg synes, det er et svigt fra både regering og opposition, der kommer med flotte tilkendegivelser på papiret og så trækker i land, når loven skal vedtages og føres ud i livet. Jeg er helt sikker på, at ændringen bunder i en økonomisk kalkule, siger Annette Søndergaard Gregersen, der også sidder i fællesbestyrelsen i Fransklærerforeningen. Her har man i over 20 år arbejdet for, at tysk og fransk sidestilles. Fransk og tysk bør reelt sidestilles i folkeskolen, så alle børn får et valg og en mulighed for at vælge det sprog, de helst vil ikke bare på udvalgte skoler, siger hun og peger på, at danske unge, der kan fransk, kan få adgang til job i store globale virksomheder, og at Danmark på den måde kan få mennesker ud i verden, som repræsenterer en dansk tænkning og samtidig kan begå sig globalt. VI KAN IKKE SKAFFE FRANSKLÆRERE ELLER KAN VI? Allerede siden slutningen af 1980 erne har skolerne haft mulighed for at give eleverne valget mellem de to sprog. Men skoler og kommuner fravælger ofte at udbyde fransk af økonomiske grunde, fordi det er dyrere at oprette både et fransk- og et tyskhold, men også på baggrund af traditioner, myter og mangel på viden, Mange taler om, at de gerne vil have fransk på deres skole, men jeg savner handling bag ordene. Annette Søndergaard Gregersen påpeger Annette Gregersen. De færreste ved, at fransk er et verdenssprog, der er langt mere udbredt end fx tysk. Men der er altså fortsat intet lovkrav om, at skolerne skal udbyde fransk. De kan vælge at gøre det, og her har både lærere, elever, skolebestyrelser og kommunalbestyrelser indflydelse og mulighed for at presse på. Og Maj

18 Et sprog er ikke en blød ting, man kun hiver op af tasken, når man skal sige skål på et andet sprog. At lære fransk er en lige så hård kompetence som at lære naturfag. Det kommer ikke bare overnight. Det er et hardcore arbejde. Annette Søndergaard Gregersen Tidlig sprogstart: Mindre børn leger fransk ind Med folkeskolereformen skal eleverne have deres andet fremmedsprog som fx fransk i 5. klasse i stedet for i 7. klasse. Og det kan være en fordel, mener Annette Søndergaard Gregersen, der underviser kommende fransklærere på UCC s læreruddannelse. De større elever vil groft sagt hellere tie stille på perfekt fransk end at sige noget forkert på fransk. Det er generelt kendetegnende for pubertetsbørn, når de skal lære sprog. Og den mekanisme kan vi komme væk fra, hvis eleverne starter med fransk i de mindre klasser, siger hun og understreger, at det kræver nogle helt andre didaktiske og pædagogiske kompetencer hos lærerne at undervise mellemtrinnet i fransk. Med en tidlig sprogstart i fransk udnytter man, at børnene stadig leger og er eksperimenterende. Vi ved, at mindre børn har en langt mere legende, nysgerrig og åben tilgang til at lære sprog. I 5. klasse er eleverne hverken store eller små. De er umiddelbare og motiverede, og det er et rigtig godt grundlag for at lære sprog. Derfor er det ærgerligt, at fransk først bliver en mulighed som valgfag i udskolingen, siger hun og tilføjer, at der også er god grund til at tro, at flere drenge vælger fransk, når faget er på skemaet tidligere. det bør de gøre, mener Annette Gregersen og refererer flere eksempler på, at det kan lade sig gøre at få sidestillet fransk og tysk. Det er blandt andet sket i Helsingør. Hun giver ikke meget for, at det skulle være et problem at rekruttere fransklærere. Jeg hører ofte, at skolelederne siger: Desværre, jeg kan ikke skaffe en fransklærer. Men som underviser af de kommende fransklærere er jeg indtil nu aldrig blevet spurgt af en skoleleder, om jeg kan skaffe eller anbefale en fransklærer. Ikke siden slutningen af 1980 erne har vi haft så mange franskstuderende hos os, som vi har nu, og vi kan godt skaffe fransklærere, fastslår hun. VÆK DE HVILENDE FRANSKLÆRERE UCC magasin har gerne villet finde tal for hvor mange folkeskoler, der egentlig har problemer med at rekruttere fransklærere, men KL s kontor for Børn og Folkeskole oplyser, at man ikke har et samlet overblik over dette. Der findes hverken statistikker eller andre opgørelser, der kan give et fingerpeg om et eventuelt rekrutteringsproblem med fransklærere ej heller om problemet veksler fra landsdel til landsdel. Indtil januar i år var UCC den eneste professionshøjskole i landet, der udbød fransk på læreruddannelsen og dermed uddannede folkeskolelærere i fransk. Siden 1. januar har man også kunnet læse fransk på VIA s læreruddannelse i Aarhus. Men hvis faget for alvor skal have et boost, burde halvdelen af professionshøjskolerne udbyde fransk, påpeger Annette Søndergaard Gregersen. Som minimum burde tre-fire ud af de syv professionshøjskoler udbyde fransk, så man dækker regionalt. I øjeblikket har vi franskstuderende, der pendler frem og tilbage fra Odense. De står op klokken fire om morgenen og kommer hver gang, siger hun. Hun pointerer også, at der sidder masser af uddannede fransklærere rundt omkring på skolerne, der aldrig har fået lov at bruge deres linjefag. Når vi holder efter- og videreuddannelseskurser, kan vi se, at der er rigtig mange lærere på skolerne, som aldrig har haft mulighed for at bruge deres linjefagseksamen i fransk. Det er da ærgerligt. Den gode nyhed er, at de kan sættes i spil, siger hun. ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN Ph.d. og lektor i fransk på UCC s læreruddannelse. Har selv undervist i fransk i folkeskolen og har de sidste 15 år undervist kommende lærere i fransk. Forfatter til en række bøger og artikler om sprog og læring, senest bogen Sprogfag i forandring. Medlem af fællesbestyrelsen i Fransklærerforeningen. Den seneste opgørelse over antallet af skoler, der udbyder fransk fra 5. klasse, er fra december Undervisningsministeriet oplyser, at processen med at indhente nye tal er i gang. Kontakt asgr@ucc.dk eller UCC magasin

19 Tekst Marianne Meinke Ja Taler du dansk? Urdu og polsk i store doser gør børnene bedre til dansk Flersprogede børn har ofte brug for særlig sproglig opmærksomhed på både gul stue, i klasseværelset og derhjemme. Lone Wulff fra UCC opfordrer lærere og pædagoger til at give forældrene viden om, hvordan de kan sprogstimulere barnet på deres eget sprog. DAGINSTITUTIONER og skoler har et stort ansvar, når det gælder om at udvikle sproglige kompetencer hos alle børn. Men lærere og pædagoger kan komme meget længere ved at alliere sig med forældrene. Der er et stort potentiale i forstærket forældresamarbejde. Det mener Lone Wulff, der er lektor i dansk som andetsprog på UCC. Hun har 20 års års erfaring med undervisning i dansk som andetsprog, både på læreruddannelsen og i samarbejde med kommuner. Mange steder er opfattelsen, at når mor og far taler urdu, polsk eller farsi, så kan de ikke hjælpe. Det kan de i allerhøjeste grad! Hverken pædagoger, lærere eller forældre må tro, at alene de professionelle skal lære børnene sprog. Hjemmet er et ekstremt vigtigt læringsmiljø, siger hun. Lone Wulff understreger, at forældrene netop ikke behøver at lære børnene dansk: Børn lærer sprog på tværs af sprog. Forældrene må meget gerne være nysgerrige over for dansk og sammen med barnet sammenligne forskellige sprog og evt. lade barnet være den kloge, der kan en masse danske ord. Forældrenes fornemste opgave er at have sproglig opmærksomhed og nysgerrighed. Hun opfordrer kommuner, institutioner og skoler til at inddrage forældrene til flersprogede børn og andre forældre, hvis børn har gavn af sproglig stimulering i en fælles indsats. Det skal være tydeligt, hvad lærere og pædagoger gør, og på hvordan forældrene konkret kan hjælpe. Forældrene skal vide, at de styrker barnets sprog gennem almindelige samtaler og aktiviteter, gerne på deres modersmål. Ellers vil de måske bebrejde sig selv, at de ikke laver ekstra skoleopgaver med barnet eller læser højt på dansk, og måske opgiver de så og tænker, at det må skolen tage sig af, siger Lone Wulff. Sprog udvikler hjernen og er en forudsætning for, at barnet udvikler en lang række kompetencer. Det behøver bestemt ikke at være på dansk. Det vigtige er, at barnet er omgivet af sprog og af mennesker, der bruger og er interesserede i sprog sammen med barnet, slutter hun. LONE WULFF Lektor i dansk og dansk som andetsprog på UCC s læreruddannelse og videreuddannelse. Deltager også i udviklings- og forskningsprojekter i kommuner og på skoler. Kontakt lw@ucc.dk eller Maj

20 7 gode råd til forældre med anden sproglig baggrund SÅDAN BLIVER DIT BARN TAL det sprog med barnet, du er bedst til. Børn lærer sprog på tværs af sprog, fx dit sprog, dansk og andre sprog, barnet kender. Børn, der er vant til at tale med forældrene derhjemme, taler også gerne i børnehave og skole og det bliver de dygtige af. I kan synge sange og tale om, hvad sangene betyder, eller hvordan sproget bruges til at lege med. Barnet kender måske sange på forskellige sprog, som handler om det samme. I kan også sige rim og remser og tale om, hvad de betyder. DU og barnet skal have almindelige samtaler, hvor I udveksler oplevelser, synspunkter og viden. Det skal ikke være som i en skole eller et interview, hvor du hele tiden spørger, og barnet svarer det, synes børn, er kedeligt. DU kan tale med barnet om skriftsprog, skrive ord på forskellige sprog og sammenligne, hvis du kender flere skriftsprog. Du kan vise barnet, at du skriver fx en indkøbsseddel, et brev eller en sms. Barnet kan hjælpe ved at legelæse, tegne eller skrive. I kan tale om børnehaven eller skolen. Det er nemmest at tale om noget konkret, fx en begivenhed, en tegning eller en bog. Du kan lade barnet være eksperten ved at spørge til noget, som barnet ved en masse om. DU kan tale med barnet om sprog og sammenligne sprog dit sprog, dansk og andre sprog, I kender. I kan fx tale om, hvordan man siger de samme ord på forskellige sprog. DU kan læse aviser, kataloger hvad som helst på skrift med dit barn. Så oplever barnet, at læsning er vigtigt og interessant. Ved læsning af bøger: Spørg til, hvad barnet tror, der sker i historien, hvad han eller hun ville gøre her, og hvad barnet synes om personernes handlinger. Kilde: Lone Wulff 20 UCC magasin

21 Sprog i både skole og hjem er en sikker vinder Holbergskolen på Nørrebro har succes med at inddrage mor og far i arbejdet med at styrke de flersprogede elevers dansktilegnelse. Og effekten kan mærkes i klasselokalerne. HVORDAN kan jeg hjælpe mit barn med at blive dygtig til dansk, når jeg taler dårligere dansk end mit barn? Det spørgsmål stiller mange forældre med anden sproglig baggrund sig selv men ikke på Holbergskolen. Her deltager 22 forældrepar i øjeblikket i et projekt om, hvordan mor og far kan styrke deres barns sprogtilegnelse. Vi samarbejder med forældrene på flere områder, fordi en fælles indsats i skole og hjem styrker elevens læring. Det gælder i høj grad også inden for sprog. Vi har brug for at sætte fokus på, hvordan vi sammen kan sørge for, at barnet bliver så dygtigt som muligt, siger skoleleder Sune Schnack Rasmussen. FORÆLDRENE KOMMER MED IDÉERNE Når forældrene hver tredje onsdag deltager i projektmøde, er det med tolkebistand på fem sprog, så alle får fuldt udbytte af oplæggene og kan stille spørgsmål. Bagefter er der workshops, hvor man fx udveksler idéer og kigger på bøger eller spil, der kan bruges hjemme i familien. Og der er pasning og aftensmad til eleverne, mens forældrene er sammen med lærere og konsulenter. De børn, hvis forældre vi inviterer med, er udvalgt efter sprogscreening. Det er frivilligt, og stort set alle har sagt ja. Det særlige er, at idéerne kommer fra forældrene. De fortæller, hvad de har brug for af viden og redskaber. Engagementet er stort både til møderne, og når forældrene mellem møderne afprøver det, vi aftaler, fx at spille billedlotteri eller læse højt på en ny måde, siger integrationsvejleder Senka Besic. SNAK OM SKILTE VED STOPPESTEDET Lone Wulff er lektor i dansk som andetsprog på UCC og tilknyttet projektet som konsulent. Hun siger: Forældrene bliver lettede over, at det ikke handler om hjælp til ekstra opgaver eller højtlæsning på dansk. Vi arbejder ud fra en flersproglig tilgang, hvor sproglig opmærksomhed er vigtig uanset sproget. Det gør en kæmpe forskel, at far viser barnet, at han læser og skriver, og det betyder mindre, om det er på dansk, albansk eller arabisk. Lone Wulff giver et eksempel: På sidste møde sagde en mor, at hun havde brugt noget af det, hun havde lært, ved at tale om butiks- og vejskilte med sin datter, mens de ventede på bussen. Hun var stolt og overrasket over, at barnet kunne så mange bogstaver. Kan forældrenes indsats så mærkes ude i klasselokalerne? Ja! siger børnehaveklasseleder Anni Voller, der har været med til at starte projektet. Vi kan se en stor fremgang, siden projektet startede. Vi kan tydeligt mærke, at eleverne flytter sig, når forældrene sætter fokus på sprog. Det er vigtigt, at vi får forældrene på banen, siger Anni Voller. Privatfotos OM HOLBERGSKOLENS SPROGPROJEKT Er startet af Holbergskolen og Børne- og Ungdomsforvaltningen/ Nørrebro-Bispebjerg. Her samarbejder lærere og integrationsvejledere med Lone Wulff fra UCC som ekstern konsulent. Fandt sted fra januar til april 2016, hvor forældrene deltog i møder hver tredje uge. I mellemtiden afprøvede forældrene værktøjer, fx spil, historier eller nye måder at tale med barnet på. Forældrene er udvalgt på baggrund af sprogscreeninger af deres børn i børnehaven. Børnene går primært i børnehaveklasse, men også i 1. og 2. klasse. Langt de fleste er flersprogede børn, men også et par etnisk danske børns forældre deltager. Fem tolke tolker ved møderne og bidrager desuden med oversættelse af historier, sange og andre elementer, som forældrene sætter i spil i dagligdagen derhjemme. Er led i et partnerskabsprojekt på både Holbergskolen og Lundehusskolen, hvor forældre bidrager på områder som fx konfliktløsning, arbejdsro i timerne og nu sprog. Vil blive evalueret bl.a. i samarbejde med forældrene og fortsætter med en ny omgang efter planen til maj med deltagelse af forældre til børn, der starter i skole til august. Maj

22 Lærerstuderende fra UCC og universitetsstuderende på Københavns Universitet kan snuse til hinandens studier og verdener i et semester gennem en samarbejdsaftale mellem franskfaget på de to institutioner. Vi har spurgt en studerende og en underviser, hvad de kommende fransklærere og kandidater får med i bagagen. De studerende får fokus på, hvordan de kan omsætte teori til praksis Jan Juhl Lindschouw, lektor i fransk på Københavns Universitet. Er sammen med Annette Søndergaard Gregersen fra UCC primus motor i at skabe udveksling mellem universitetet og læreruddannelsen. Hvilke perspektiver ser du i, at studerende kan følge et semester på læreruddannelsen? Københavns Universitet og UCC er de eneste steder i hovedstadsområdet, hvor man kan læse fransk, så samarbejdsaftalen og udvekslingen af studerende er først og fremmest med til at styrke fagmiljøerne. På universitetet har vi mange studerende, der er didaktisk interesserede og gerne vil have udviklet dén dimension, og så er det en kæmpe fordel at samarbejde med læreruddannelsen. De studerende får et andet input og nogle øjenåbnere. Hvad er den grundlæggende forskel på de studerende? Både de studerende hos os og de lærerstuderende siger selv, at lærerstuderende har en mere social tilgang til det at læse, end man typisk har på universitetet. Lærerstuderende er vant til mere dynamik mellem de studerende i klasserummet og bliver typisk lidt overraskede, når de kommer ud til os. På den anden side er de studerende, vi har sendt til læreruddannelsen, kommet tilbage og har sagt, at de føler, de er blevet en del af et fællesskab på læreruddannelsen. Hvorfor er det sådan, tror du? Nogle af de studerende, der vælger en universitetsuddannelse, er forholdsvis individualistisk mindede og vil gerne holde kortene tæt til kroppen. Mange af mine studerende er ikke begejstrede for gruppearbejde. Jeg tror, at folk, der læser til lærer, er anderledes socialt indstillet, måske fordi de ved, at de i deres arbejdsliv skal indgå i teams på en helt anden måde, end man skal, hvis man fx skal ud og arbejde som oversætter eller i en organisation. Hvad får universitetsstuderende med fra læreruddannelsen? Vi får meget positive tilbagemeldinger. En del feedback går på, at de studerende får fokus på, hvordan de kan omsætte teori til praksis, så teorien ikke bare står og flagrer for sig selv. Jeg sidder selv i censorkorpset på UCC, og dér kan jeg se, at det er det, lærerstuderende skal kunne og også kan: De har teorien, og de kobler den hele tiden til klasserumspraksis. Hvilke fordomme hører du om læreruddannelsen? Der går en myte om, at det faglige ikke er så meget i højsædet, og at undervisningen ikke er forskningsbaseret, hvad der jo ikke passer. Men der ligger måske en eller anden implicit fordom hos universitetsstuderende om, at det ikke er seriøst nok på læreruddannelsen og ikke på et så højt fagligt niveau. Derfor har vi også skullet kæmpe lidt mod de fordomme for at få det her samarbejde op at stå. Lever virkeligheden op til fordommene? Nej, det synes jeg ikke, den gør. Læreruddannelsen har teoretisk ballast, underviserne i fransk er fagligt meget velfunderede, og de studerende læser også forskningsbaserede tekster inden for feltet. Der er en klar teoretisk ballast, men læreruddannelsens tyngde skal ligge et andet sted end franskuddannelsens på universitetet. 22 UCC magasin

23 Foto Jacob Nielsen Tekst Signe Tonsberg Der er selvfølgelig langt fra universitetet til fransk i en 6. klasse Christina Brix Husum, studerende på UCC s læreruddannelse på 8. semester. Har læst et franskmodul på Københavns Universitet. Hvorfor valgte du at læse et fag på universitetet? Jeg er helt vild med det franske sprog og med at skulle være fransklærer, så jeg tænkte, at det var en mulighed for at skærpe min viden og gøre mit franskfag større. Det var også en fed mulighed for at prøve, hvordan det er at læse på universitetet og se forskellen til læreruddannelsen. Hvordan var det så? Jeg læste et fag, hvor vi blandt andet havde fokus på de forskellige måder, man bruger og varierer det franske sprog på, afhængigt af modtager og situation. Det var rigtig interessant. Det var også meget grammatisk og teoretisk og mere nørdet, end jeg havde forventet. Jeg kan sagtens tænke teoretisk, men det kom nok bag på mig, fordi vi på læreruddannelsen er vant til en blanding af teori og praksis og til at komme ud i praksis og prøve de teorier af, vi har lært. Sammenlignet med det er en universitetsuddannelse meget teorifokuseret. Hvilke fordomme havde du om universitetet? At niveauet var meget højt, og at man arbejder meget mere individuelt med tingene. Levede virkeligheden så op til dine fordomme? Ja, der er et meget højt fagligt niveau, mange opgaver og meget at læse, men det er ikke nogen dårlig ting. Meget af det handlede også om mine egne forventninger om at gøre det rigtig godt. Heldigvis kunne vi sparre med både undervisere på universitetet og læreruddannelsen og tidligere studerende. Arbejdsformen var også som jeg havde forventet meget mere individuel, men jeg tog kurset med en medstuderende, så vi arbejdede sammen. Hvad har du som kommende lærer fået ud af at tage et fag på universitetet? Det har skærpet mine franskkompetencer og styrket mig som fransklærer. Jeg er blevet boostet vidensmæssigt og er blevet mere sikker i min kunnen. Faget, jeg tog, fokuserede meget på forskellen mellem det mundtlige og skriftlige fransk. Det fik jeg meget ud af. Jeg har også fået en dybere forståelse af de to uddannelser. Det er gået op for mig, hvor vigtigt det også er at gøre sine egne erfaringer og prøve teori af i praksis. Tror du, du kan bruge det, du har lært på universitetet, i folkeskolen? Der er selvfølgelig langt fra universitetet til fransk i en 6. klasse, så det kan ikke sådan overføres direkte. Men hvis du ser på mit ordforråd, min viden og min egen udvikling som fransklærer, så helt klart ja. Men selvfølgelig kan læreruddannelsen noget specielt i forhold til at undervise, fordi man altid er praksisorienteret. Vores fag handler både om at udvikle sig didaktisk og pædagogisk som lærer og fokuserer samtidig på, hvordan vi udvikler eleverne fagligt og til at blive gode medborgere. Det er mere håndgribeligt. Det er ikke sådan, at niveauet er lavere på læreruddannelsen. Fokus ligger bare et andet sted end på universitetet. Udvekslingen er begyndt i foråret 2015 og fortsætter til efteråret. Pilotprojektet med fransk har inspireret til, at der nu også starter et samarbejde mellem tysk på Københavns Universitet og læreruddannelserne. ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN Ph.d. og lektor på læreruddannelsen i UCC. Kontakt asgr@ucc.dk eller Maj

24 Tekst Signe Kierkegaard Cain Modtageklasser giver den bedste start Flygtningesituationen betyder et langt større behov for modtageklasser rundt om i kommunerne og stærkere kompetencer inden for blandt andet dansk som andetsprog hos modtageklasselærerne. I september 2015 havde vi 40 elever i modtagelsesklasser i Hillerød Kommune. Så fik vi pludselig besked om, at der var 40 mere på vej. Nu har vi cirka 125 elever i modtagelsesklasser og visiterer to til tre nye elever hver uge. Det fortæller Mubeen B. Hussain, der er skolekonsulent for tosprogsområdet i Hillerød Kommune. Ligesom kommuner i resten af landet står de i Hillerød med ankomsten af de mange flygtninge fra Syrien i en helt ny situation. I Hillerød har de valgt at samle alle modtageklasser på to skoler, og siden efteråret er der udvidet fra fire til otte modtageklasser tre 0. klasser, to klasser med elever fra klasse, to klasser med elever fra klasser og en med årige på 10. klasseskolen. Der er ansat en del nye lærere, og vi er i øjeblikket i gang med massiv kompetenceudvikling af de 20 modtagelsesklasselærere, siger Mubeen B. Hussain. Mette Ginman, der er lektor i Videreuddannelsen i UCC, står i øjeblikket for videreuddannelsesforløb for modtageklasselærere i en række andre kommuner. Lærerne fortæller, at det blandt andet er en udfordring, at der hele tiden kommer nye elever ind i klasserne. Eleverne har meget forskellig baggrund nogle har aldrig gået i skole, mens andre er fagligt stærke. Derudover kommer nogle børn med traumer eller andre udfordringer. Det er helt afgørende med relationsarbejde, og det er en særlig opgave, når lærerne ikke har et fælles sprog med eleverne, siger Mette Ginman. Hun peger på, at modtageklasser ikke er noget nyt, men at omfanget er så meget større nu, og en del skoler, som ikke har haft modtageklasser før, skal have det nu. MODTAGEKLASSER ER EN GOD IDÉ Selv om der er stor interesse blandt lærere for at undervise i modtageklasser, er det ifølge forvaltninger og skoler blevet væsentligt sværere at finde medarbejdere, der allerede har formelle kompetencer til opgaven. Det viser en kortlægning af 20 kommuners indsats på området, som Danmarks Evalueringsinstitut for nylig har foretaget på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Kortlægningen viser også, at landets kommuner organiserer sig ret ens, når det gælder undervisningen af tosprogede elever. Undervisningen gennemføres de fleste steder i modtageklasser på udvalgte skoler i kommunen. Der er kommuner, blandt andet Hørsholm Kommune, hvor man har afskaffet modtageklasser og i stedet placerer de nyankomne elever direkte i almene klasser med særlig støtte. Ifølge Mette Ginman er det dog en rigtig god idé at bevare modtageklasserne, fordi de sikrer, at eleverne får den første basisundervisning i dansk på en målrettet måde. Hun henviser blandt andet til svensk forskning: Svenske eksperter peger på, at hvis man placerer eleverne direkte i almene klasser, kræver det rigtig meget støtte, for at eleverne får en sikker start i skolen. Eleverne kan ikke sprog nok til at følge med i De fleste børn i 0.MC er oprindelig fra Syrien. METTE GINMAN Lektor og udviklingskonsulent i Program for inklusion og integration i Videreuddannelsen UCC. Underviser og konsulent i dansk som andetsprog, sprogudviklende undervisning og flersprogethed. Kontakt mmg@ucc.dk eller UCC magasin

25 Foto Jacob Nielsen 0.MC s klasseværelse er udsmykket med elevernes tegninger. Maj

26 Hiza er ved at tage skoletasken på. Ude på skolerne giver lærerne udtryk for, at eleverne i modtageklasserne er meget glade for at gå i skole og ivrige efter at lære noget. en almindelig undervisning, føler sig måske ikke trygge og ved ikke nødvendigvis noget om, hvordan det er at gå i skole. I Sverige anbefales det, at man starter i en modtageklasse og gradvist efter cirka tre måneder begynder indslusning i almene klasser, siger hun. DANSK ER IKKE BARE DANSK En af de helt centrale opgaver i modtageklasserne er undervisningen i dansk som andetsprog. Mubeen B. Hussain fortæller, at nogle modtageklasselærere i kommunen har forudsætninger for at arbejde med dansk som andetsprog, mens andre ikke har, og de skal klædes på til den opgave. Dansk som andetsprog er et helt andet fagområde end dansk. Det minder mere om fremmedsprog, for det handler om sprogtilegnelse. Selv om dansk som andetsprog er et fag i skolen med egne læringsmål, er det ikke længere et linjefag på læreruddannelsen, og det er en af grundene til, at der mangler lærere med de rette kompetencer, siger Mette Ginman. Hun peger også på, at undervisningen i dansk som andetsprog i høj grad handler om at bygge bro til undervisning i andre af skolens fag både mens børnene går i modtageklassen, og når de kommer over i den almene klasse. Dansk er ikke bare dansk det handler også om at kunne lære skolens fag på dansk. Derfor er det også vigtigt, at lærerne i de almene klasser har viden om dansk som andetsprog, for de skal sætte fokus på sproget i deres fagundervisning i øvrigt til stor gavn for alle elever, siger Mette Ginman. Det handler om at planlægge fagundervisningen, så børnene hele tiden kan udvikle deres sprog. Det kan for eksempel være ved, at man laver meget konkrete opgaver, hvor eleverne skal ud i skolegården og måle noget op. På den måde bygger man skolesproget op med udgangspunkt i oplevelser og erfaringer. Med nyankomne elever er der også både i modtageklassen og i den almene klasse i endnu højere grad end ellers brug for differentieret undervisning, siger Mette Ginman. GLÆDE VED AT LÆRE I Hillerød Kommune har man vejledere i dansk som andetsprog på alle skoler, og de har fået massiv kompetenceudvikling de senere år, fortæller Mubeen B. Hussain. Både hun og Mette Ginman peger på, at man lige nu står i en ny situation, hvor en stor del af modtageklasseeleverne har arabisk som modersmål. Hvor modtageklasser tidligere var mere blandede, er der i dag mange arabisktalende. Nogle lærere ser det som en udfordring, men jeg ser nogle pædagogiske muligheder i det. Eleverne kan hjælpe hinanden, og det er nemmere at bruge modersmål som en ressource, når der er færre sprog, man skal forholde sig til, siger Mette Ginman. Også Mubeen B. Hussain understreger, at elevernes modersmål er en vigtig ressource i undervisningen i dansk som andetsprog. Vores lærere får at vide på kurser, at de skal inddrage børnenes modersmål, hvor det giver mening. Vi er heldige, at nogle af vores lærere kan tale tyrkisk eller arabisk, og vi er ved at se på, om vi kan lave modersmålsundervisning i arabisk for de ældste elever, siger hun. Ude på skolerne giver lærerne generelt udtryk for, at eleverne i modtageklasserne er meget glade for at gå i skole og ivrige efter at lære noget, fortæller Mette Ginman. Skolen repræsenterer regelmæssighed og et nyt liv, og det skal man bygge på, siger hun. I det hele taget er det afgørende at se elever i modtageklasser som børn med ressourcer og bygge på de kompetencer, de har med sig, påpeger hun: Det kan for Aziz i gang med at øve tallene. eksempel være, at en elev er god til engelsk eller matematik eller til at organisere og tage ansvar. Mange børn kan mange sprog, fordi stort set alle de lande, de kommer fra, er flersprogede. Og det er afgørende at se mulighederne i, at de kan flere sprog både i forhold til børnenes trivsel og deres tilegnelse af dansk og skolens andre fag. Du kan læse mere i Danmarks Evalueringsinstituts kortlægning: Basisundervisning for tosprogede elever, UCC magasin

27 Tekst Signe Kierkegaard Cain Hvem går på min bro? I en af modtageklasserne på Grønnevang Skole i Hillerød er seks børn fra Syrien og Rumænien i fuld gang med at lære dansk og blive klar til at rykke over i skolens andre klasser. JEG SPILLER HOCKEY, siger en dreng. Ayse Laila Kaya, der er lærer i klassen, ser på ham og spørger Har du spillet hockey i pausen?, og drengen siger ja. Han og de andre elever i modtageklassen 0.MC er lige kommet ind fra frikvarteret. To piger fortæller, at de har danset. En af dem fortæller, at hun sad på toilettet, men så var der en, der åbnede døren det beskriver hun med ordene open door. Der er ni elever i klassen, men kun seks af dem er i skole i dag. Det er tre piger og tre drenge fem er oprindelig fra Syrien, en fra Rumænien. Børnene har gået i skole imellem en måned og fem måneder og kunne ikke dansk, da de startede. Ayse siger til klassen, at nu skal de læse. Der kommer et billede af De tre bukke bruse op på smartboardet, og alle eleverne er ivrige efter at sige noget. Tre bukke bruse, siger flere af dem. En af pigerne, Andrea, siger Ayse, min alle sammen min hus snakke. Ayse spørger Har du snakket med din mor og far om historien?, og Andrea siger ja. En fortæller læser første del af historien højt fra smartboardet, og Ayse spørger børnene, hvad det er, den store bukke bruse har på hovedet. Børnene kan ikke huske ordet. Ayse siger horn og spørger, om de andre gedebukke har horn. Hun bruger hænderne meget, mens hun taler, og tager for eksempel den ene arm ind under den anden for at vise, at trolden er under broen. Så skal børnene genfortælle historien. Hvem går på min bro?, siger en dreng, mens en anden siger Lille bukke bruse siger ikke spise mig. TEGNINGER AF TROLDEN Ayse tager en lille kuffert frem. Eleverne kan ikke huske ordet kuffert, én siger taske og en anden madkasse. Hvad er der nede i min kuffert?, spørger Ayse og tager en lille bro, en lille trold og de andre figurer fra De tre bukke bruse frem. Nu skal fire børn op at spille teater med figurerne. De står ved et lille bord midt i hesteskoen og fører figurerne, mens de siger replikkerne fra eventyret. Ayse siger nogle af replikkerne højt sammen med børnene. Hvem er det, der tramper på min bro?, og Jeg tror, jeg spiser dig, siger de. Bagefter bliver eleverne igen spurgt om ordet horn, og nu kan en af drengene huske det. Til sidst skal eleverne tegne eventyret. De får papir og bliver bedt om at finde blyant og viskelæder frem. I skal skrive jeres navn og klasse på, og Elevernes tegninger til De tre bukke bruse så skal I tegne trolden, siger Ayse, og børnene kaster sig over tegningerne. Ayse taler om, at trolden har både store øjne, en stor næse og store tænder. Hun peger på troldens ørering og spørger, om nogen kan huske, hvad sådan en hedder. En af pigerne siger ørering, og Ayse snakker med børnene om, om deres mor og far har ørering. Nu rækker en af drengene sin tegning op og siger Se, Ayse, jeg er færdig, og så går børnene i gang med også at tegne de tre bukke bruse sammen med trolden. Maj

28 Tekst Signe Kierkegaard Cain Modtageklasselæreren på skolebænken Modtageklasselærer Ayse Laila Kaya er i gang med et aktionslæringsforløb, der sætter fokus på arbejdet med dansk som andetsprog i modtageklassen. Derfor er adjunkt i UCC, Helene Türkmen, og to af Ayse Laila Kayas kolleger til stede i hendes time i 0.MC, og bagefter mødes hun med dem til en såkaldt didaktisk samtale, hvor undervisningen bliver analyseret. J eg vil gerne have, at de bliver bedre til at sætte ord sammen til en sætning. Jeg prøvede i min time at sætte fokus på begreber som gå over og lille, mellem, stor, siger Ayse Laila Kaya. Hun sidder til didaktisk samtale med de to kolleger Lisbeth Kaltoft og Sanne Thorning samt Helene Türkmen, der er adjunkt på UCC og ansvarlig for aktionslæringsforløbet på Grønnevang Skole. I alt er 16 modtageklasselærere fra skolen med i projektet. Ayse Laila Kaya fortæller, at eleverne plejer at være bedre til at lave hele sætninger, men at de var trætte i dag og måske også forstyrret af, at der var så mange voksne til stede i klasseværelset. Kollegerne roser Ayse Laila Kaya for at være meget anerkendende og have en god fornemmelse for, hvor langt børnenes sprog rækker. Du fuldfører sætningerne, når der er brug for det, og så gentager du meget og smager på ordene, siger Lisbeth Kaltoft. Ayse Laila Kaya bliver også rost for at bruge meget kropssprog og for eksempel pege på panden, når hun taler om horn. FRA ORD TIL SÆTNINGER Ayse Laila Kaya peger på, at hun blandt andet gerne vil have, at eleverne bliver bedre til at formulere sætninger, så de kan fortælle hende og andre voksne, hvis der er noget, de er kede af. Lisbeth Kaltoft peger på, at man blandt andet kan spille et lille teaterstykke med børnene ud fra en konflikt, de har været involveret i. Helene Türkmen 28 UCC magasin

29 Foto Jacob Nielsen Aktionslæring Aktionslæring er en metode til fælles læring i et team. Teamet vælger et pædagogisk fokus, en lektion observeres, og herefter har teamet en didaktisk samtale med analyse af lektionen og det pædagogiske fokus på videre udvikling for øje. gør Ayse Laila Kaya opmærksom på, at hun udvider elevernes sprog ved at give dem en sætning, når de siger et ord. Når der for eksempel er en, der siger danse, så spørger du Har du også danset? Her optager og udvider du elevernes udsagn, så de bliver præsenteret for et sprogligt udtryk for, hvad de har på hjerte. Når de skal lære at sætte sætninger sammen, gør du det helt rigtige ved at præsentere dem for den sætning, de ikke selv kan formulere. Eleverne skal stilladseres i deres sproglige udvikling, så de får den støtte, de har brug for, men også presses til at tage det næste skridt. Når de er blevet præsenteret for de nye sproglige udtryk de hele sætninger er næste skridt, at de skal producere dem selv, siger Helene Türkmen. HELENE TÜRKMEN Adjunkt i UCC, Videreuddannelsen, Inklusion og Integration. Har mange års erfaring med undervisning i dansk som andetsprog. Underviser på Pædagogisk Diplomuddannelse i dansk som andetsprog og på skræddersyede forløb for institutioner og kommuner, fx i andetsprogspædagogik, udvikling af sprog og fag og flersproglighed som ressource. Maj

30 KRONIK Kære politikere Genindfør faget dansk som andetsprog på læreruddannelsen Der er alarmerende mangel på lærere, som kvalificeret kan undervise de nytilkomne flygtningebørn både i modtageklasser og almindelige skoleklasser. Landets kommuner bruger store summer i et forsøg på at efteruddanne sig ud af problemet. Får de flygtningebørn, der i øjeblikket kommer til Danmark, mulighed for at udnytte deres potentiale i folkeskolen? Får de en ungdomsuddannelse, og fortsætter de i uddannelsessystemet? Vil de deltage i og bidrage på arbejdsmarkedet og blive aktive samfundsborgere på linje med deres jævnaldrende født i Danmark? Alle kommuner kæmper for at løfte den store opgave med de mange nye flygtningebørn. Det handler i høj grad om at skaffe lærere, der kan undervise i dansk som andetsprog i de modtageklasser og på de hold, som kommunerne opretter i rekordfart. En kortlægning fra 2016, foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, viser, at kommunerne har en ekstraordinær opgave med at rekruttere og videreuddanne lærere til at varetage undervisningen. Det er nemlig blevet væsentligt sværere at finde lærere, der besidder de formelle kompetencer til opgaven. Derfor ser vi også i UCC s videreuddannelse en eksplosiv stigning i henvendelser fra kommuner, der ønsker kurser, der opkvalificerer lærere til at undervise flygtningebørnene. Mens nogle kommuner prioriterer egentlig uddannelse, fx pædagogisk diplomuddannelse til lærere i modtageklasser, modtager andre lærere et kursus af en til fire dages varighed. PROBLEMET BLIVER IKKE MINDRE Selvom kommunerne bruger mange ressourcer på efteruddannelse, rækker de ikke til det store behov, der er. Og slet ikke til næste år og i årene, der kommer. Ifølge KL var der sidste år nytilkomne flygtninge i skolealderen. I 2016 forventer man, at der vil være 8.976, og ikke meget tyder på, at opgaven bliver mindre i den nærmeste fremtid. Samtidig er det ikke kun modtageklasserne, der mangler lærere med ekspertise inden for dansk som andetsprog. Det gør folkeskolens andre klasser også i natur/teknik, dansk, historie osv. I løbet af i år og næste år overflyttes langt de fleste flygtningebørn fra modtageklasse til en almindelig skoleklasse. Vi ser en klar tendens til, at overgangsprocessen er mangelfuld, så børn, der klarede sig godt i modtageklassen, hægtes fagligt af i de almene klasser. Dette bekræftes i svensk forskning, og det er et kæmpe problem, hvis ikke hele skolen formår at give alle børn den rette undervisning. DE SIDSTE EKSPERTER DIMITTERER TIL NÆSTE ÅR Faget dansk som andetsprog blev nedlagt med læreruddannelsen i I den nye uddannelse blev dansk som andetsprog en del af undervisningen i de andre fag, men slet ikke i et omfang, der kan levere specialister inden for dette højt specialiserede fagområde. Heller ikke selv om vi på UCC s læreruddannelse gør alt, hvad vi kan for at kvalificere de lærerstuderende på området. Lærere med dansk som andetsprog som specialisering er uddannede til at være en ressource både for elever, kolleger og ledelse. De kan bl.a. støtte og evaluere elevernes sproglige udvikling på tværs af fag. De har indsigt i, hvad det betyder at gå i skole på sit andetsprog, og hvordan førstesproget kan være en ressource for læring. De er uddannede til at tilrettelægge undervisning, der imødekommer elevernes behov for at udvikle fag og sprog samtidig, og har stor viden om fagsprog, faglig læsning og faglig mundtlighed på tværs af fag. De kan vejlede kolleger i, hvordan de indtænker dansk som andetsprog i deres fag, og vejlede ledelsen i at kvalificere indsatsen omkring dansk som andetsprog på skolen generelt. 30 UCC magasin

31 Foto: Scanpix Vi har endnu ikke set alle konsekvenserne af at nedlægge faget. Det gør vi først i 2017, hvor de sidste læreruddannede med linjefag i dansk som andetsprog dimitterer. Ifølge den nye rapport fra EVA er der kommuner, der beklager, at lærerstuderende ikke længere kan vælge dansk som andetsprog på uddannelsen. Der ingen tvivl om, at den mangelsituation, som kommunerne aktuelt oplever, vil forstærkes. Der vil altid være brug for opkvalificering af lærere, men dette er for vigtig en specialisering at overlade til efteruddannelsesfeltet alene. Der er stærkt brug for at få eksperter ind direkte fra læreruddannelsen. Det hører vi også fra Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, der ligesom vi kalder på handling fra politisk side. DET HANDLER IKKE KUN OM DE NYE FLYGTNINGE Vi må også slå fast, at opgaven med at sikre den rigtige undervisning til flersprogede elever ikke kun gælder de flygtningebørn, der ankom i 2015 og fortsat ankommer i stor stil, fordi deres hjemlande står i brand. Det handler også om børn af flygtninge og immigranter, der ankom for en eller flere generationer siden. Vi kan se, at danske børn med flersproglig baggrund har det fagligt sværere i skolen end andre børn. Der er fx stadig et stort gab mellem afgangskaraktererne for etnisk danske elever og elever med en anden etnisk baggrund. Mange flersprogede elever klarer sig fremragende, men potentialet for forbedring er stadig stort. Den rigtige undervisning er den bedste investering, vi som samfund kan foretage os foruden at sørge for daginstitutioner, der også kan løfte opgaven. Det er en investering, der menneskeligt set giver stor mening. Børnene fra Syrien, Irak, Eritrea mv. drømmer om at få et liv som alle andre børn. Det er også en investering, der set igennem økonomiske briller handler om, hvorvidt børnene bliver en gevinst for Danmark eller ej. Om de får mulighed for at bidrage med alle deres ressourcer. BØRN SKAL VÆRE AKTIVE BORGERE Hvis et barn ikke får den støtte og undervisning, barnet har brug for, er der reel fare for, at det som voksen vil få en ringere tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Og sagt lidt hårdt: Der er risiko for, at det vil komme til at tilhøre en voksende underklasse. Vi har en god og lang tradition i Danmark for at ville løfte de svageste med stort set alle midler, og vi har i den grad brug for, at alle børn bliver velfungerende og aktive borgere. Man kan sige, at mens nedlæggelsen af faget dansk som andetsprog på læreruddannelsen i 2013 var et skridt i den forkerte retning, så er det et alvorligt fejltrin ikke at genindføre faget i en situation, hvor skoler, kommuner og hele samfundet akut mangler lærere med netop den profil. Der er ingen tvivl om, at læreruddannelserne er klar, og det er de lærerstuderende også! Lone Wulff er lektor i dansk og dansk som andetsprog på UCC s læreruddannelse. Mette Ginman er konsulent og lektor i dansk som andetsprog på UCC s videreuddannelse. Begge deltager i en lang række uddannelses-, udviklingsog forskningsprojekter i kommuner og på skoler. Kontakt Mette Ginman: mmg@ucc.dk eller Lone Wulff: lw@ucc.dk eller Maj

32 Foto Tomas Bertelsen E t venindepar på 9-10 år skrår over skolegården. De fniser, skubber lidt til hinanden, men mister på intet tidspunkt øjenkontakten. For har de ikke den, kan de ikke kommunikere. Pigerne er begge døve og bruger tegnsprog. Den skolegård, de skubber hinanden rundt i, hører til Skolen på Kastelsvej på Østerbro i København, en af Danmarks eneste tilbageværende skoler med et tegnsprogsmiljø. En gang i 1980 erne var her hundredvis af børn på skolen, ligesom der var flere døveskoler andre steder i Danmark, hvor alle elever havde mulighed for tosproget undervisning i dansk tale og dansk tegnsprog. I dag er der 21 elever tilbage på Skolen på Kastelsvej. Danmarks døve- og tegnsprogskultur forandrer sig. I dag får fire ud af fem døvfødte børn tilbudt en CIoperation. Langt de fleste forældre vælger at tage imod operationen, ligesom en stor del af børnene starter i normale dagtilbud og i almindelige folkeskoler. Overalt i det offentlige system, oftest fra sundhedspersonalet, lyder samme besked: Brug ikke tegn eller tegnsprog til jeres barn. Ind imellem lyder beskeden ligefrem, at tegnsprog og visuel kommunikation i det hele taget skader den talesproglige udvikling. Men det er en ærgerlig udmelding, lyder det fra Jette Hedegaard Kristoffersen, projektleder ved Center for Tegnsprog - Tolkeuddannelsen på UCC. Den fremherskende holdning herhjemme med, at forældre skal sidde på deres hænder altså at de ikke må bruge tegn, når børnene er blevet CI-opererede er en holdning, jeg slet ikke forstår, siger Jette Hedegaard Kristoffersen. Hun forklarer, at der fortsat er børn, der ikke får optimalt udbytte af deres CI-operation og derfor har brug for tegnsprog for at få muligheden for et fuldt sprog. 32 UCC magasin

33 Skolegården er også et rum for læring, hvor børnene lærer hinanden tegn. Jo længere tid børnene har været på SPK, jo mere flydende bliver deres tegnsprog. Tekst Nana Toft Døve børn har stadig brug for tegnsprog I dag får fire ud af fem døvfødte børn en CI-operation (Cochlear Implant), der giver børnene en kunstig hørelse. Men der er fortsat børn, der ikke får et optimalt udbytte af deres CI og derfor har brug for tegnsprog. I Sverige og Norge har de taget konsekvensen. Samtidig er det hendes overbevisning, at tegnsprog eller visuel kommunikation på forskellige niveauer udelukkende vil være positivt. Både som modersmål indtil en CI-operation og efterfølgende som et ekstra sprog parallelt med talesproget. At tegn eller tegnsprog skulle skade den talesproglige udvikling, er hun uenig i: Der er intet i hverken forskning eller praksis, der peger på, at tegn eller tegnsprog hæmmer den talesproglige udvikling. Snarere tværtimod, pointerer Jette Hedegaard Kristoffersen. SKIFTER SPROGKODE EN MILLION GANGE I dag er første generation af danske børn med CI netop blevet teenagere. Det har været år, med hvad der synes at ligne en fløjkrig: For eller imod CI. I den ene lejr var ørelægerne, der talte for implantaterne. I den anden lejr var der visse dele af døvemiljøet, der var imod, eller i hvert fald stærkt kritiske over for implantaterne og hvad de opfattede som den bagvedliggende holdning: at det var forkert at være døv. Ifølge ph.d. og lektor Jesper Dammeyer fra Københavns Universitets Institut for Psykologi startede fløjkrigen, fordi CI-operationerne markerede et radikalt skifte i dansk sprog- og handicappolitik. Hvor der i 1980 erne og 1990 erne var en meget stærk bevægelse til fordel for dansk tegnsprog, gik man med CI-teknologien i den anden grøft til fordel for talesproget. I dag handler kampen ikke om CI, men om muligheden for også at kommunikere på tegnsprog eller støtte med visuel kommunikation. Som formanden for Danske Døves Landsforbund Janne Boye Niemelä formulerer det, så er vi ikke imod CI. Vi er derimod for tegnsprog. Det er de også på Skolen På Kastelsvej. Eller rettere sagt de er for tegnsprog, for dansk med støttetegn, for Maj

34 TEGNSPROG Tegnsprog er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik. Det udtrykkes visuelt med bevægelser, gestus og mimik. Det er en udbredt misforståelse, at dansk tegnsprog er et pædagogisk hjælpemiddel, som bruges til at sætte tegn på det talte sprog. Det er ikke internationalt. Alle tegnsprog i verden er forskellige fra hinanden. Dog er de ikke baseret på det talesprog, der bliver brugt i det omgivende miljø. (Kilde: Danske Døves Landsforbund) Mange børn der starter på SPK er helt uden sprog, og har opgivet at blive forstået. Men vi bliver ved med igen og igen at prøve at finde ud af, hvad det er, de vil sige. Vi giver dem et sprog, så de åbner op for indlæring. tegnstøttet kommunikation og dansk tale med enkelte tegn. De er for, hvad der virker, og for dét, der kan give det enkelte barn en kommunikationsmulighed. De har en meget forskelligartet børneflok: Døve børn med fuldt tegnsprog, hørende børn uden talesprog, børn med og uden CI, børn der har valgt ikke at bruge deres CI, og børn med høreapparater. Børnene skifter sprogkode en million gange i løbet af en enkelt lektion, som lærer Line Fagerholdt, der har ansvaret for ni børn i udskolingen, og lærer Lisbeth Haulrik Hansen, der har syv børn i indskolingen, udtrykker det. Det, vi gør her, er at give børnene et sprog. Mange af dem, der kommer her, har været forsøgt inkluderet i et ikke-tegnsprogligt miljø, fortæller Line Fagerholdt, der sammen med sine kolleger har oplevet mange frustrerede børn, der i starten sidder under bordet og nægter at komme ud og være en del af klassen. Det tager ind imellem lang tid, men vi insisterer på at forstå dem og give dem tegn og tegnsprog, så de kan sætte ord på deres tanker. Med tiden kommer de op fra deres gemmested under bordet og er klar til indlæring, fortæller Line Fagerholdt. BØRN ER IKKE DOVNE! Det er historier som disse, der gør, at Jette Hedegaard Kristoffersen finder Sundhedsstyrelsens og ørelægernes anbefalinger besynderlige. Især argumentet om, at børn bliver dovne af at bruge tegn, står hun uforstående overfor. Det er et argument, jeg ofte hører, men som ikke giver nogen som helst mening. Børn ønsker at kommunikere. De er aldrig dovne, og hvis det er lettere for dem at gøre med tegn end med lyd, så skal børn og deres forældre have lov til det, lyder det fra Jette Hedegaard Kristoffersen. Hun finder det samtidig paradoksalt, at tegn-til-tale- 34 UCC magasin

35 metoden er anerkendt i kommunikationen mellem børn og voksne med psykiske handicaps, ligesom babytegn er voldsomt populære blandt forældre og småbørnspædagoger, når det samtidig ikke anerkendes, at tegnsprog kan have en stimulerende effekt på en talesproglig udvikling hos døve børn med CI. Når hørende børn er flersprogede og for eksempel kan dansk og engelsk eller dansk og swahili, ser vi det som en gave. Men når det ene sprog er tegnsprog, bliver der ikke tænkt på det på samme måde. Men det hænger jo nok sammen med, at mange fortsat tror, at tegnsprog er et konstrueret hjælpemiddel og ikke det fuldgyldige sprog med egen grammatik, som det rent faktisk er, forklarer Jette Hedegaard Kristoffersen. Ifølge Jesper Dammeyer er sprogtilegnelse en kompliceret proces. Der er ikke én tilgang, der er den rigtige, for vi har at gøre med en meget heterogen gruppe med meget forskellige forudsætninger, fortæller Jesper Dammeyer. Hans vurdering er, at mange børn med CI ikke har brug for tegnsprog, men at der alligevel er en gruppe på omkring 30 procent af døve og børn med stærk hørenedsættelse, der har brug for ekstra støtte. Der er en gruppe, der har brug for i hvert fald visuel kommunikation i forskellig grad, siger Jesper Dammeyer, der hverken har fundet tungtvejende forskningsmæssige argumenter for eller imod tegnsprog og visuel kommunikation. Men at sige, at tegnsprog, tegn eller visuel kommunikation har en skadelig indvirkning på en talesproglig udvikling, det er der ikke belæg for, fastslår Jesper Dammeyer. I Sundhedsstyrelsen, der anbefaler, at forældre ikke bruger tegnsprog til deres døve børn i det første år efter en CI-operation - med mindre der er særlige grunde til det -, vedkender man sig, at evidensen for eller imod tegnsprog er svær at få frem. De læner sig op af de anbefalinger, der i sin tid kom fra en meget bredt sammensat arbejdsgruppe med folk fra begge lejre, som chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Niels Moth Christiansen, udtrykker det. Man var enige i konklusionerne, forklarer chefkonsulenten. Det bedste udbytte af de nye apparater sker ved, at børnene bliver undervist efter AVT-principperne (fokus på tale- og høretræning, red.). For at sikre den bedste start for barnet, som skal lære at bruge apparaterne, hvilket er en krævende proces, forklarer Niels Moth Christiansen. Han understreger, at skulle der komme afgørende ny viden eller ny dokumentation, der taler for en anbefaling af - også - at bruge tegnsprog, er Sundhedsstyrelsen lydhør. UNDREN I UDLANDET Der er stor forskel på det tegnsproglige miljø i Danmark og i udlandet, hvilket både Danske Døves Landsforbund, Jette Hedegaard Kristoffersen og Jesper Dammeyer pointerer. I vores nordiske nabolande, Sverige og Norge, er den tosprogede undervisning langt mere udbredt. Danske Døves Landsforbund fortæller således om danske forældre til børn med CI, der er flyttet til Sverige fortrinsvis for at få det tosproglige miljø, de ønsker for deres døve Ydre del som sender data Mikrofon og lydprocessor COCHLEAR IMPLANT Et Cochlear Implant (CI) er et elektronisk apparat, der overtager funktionen af et defekt indre øre. Det omdanner lyd til elektriske impulser, som sendes direkte til hørenerven ved hjælp af indopererede elektroder. Næsten alle døvfødte børn tilbydes i dag en CI-operation og tilbydes som standard CI på begge ører. Hvis behandlingen foretages, før personen er fem år, gør den udvikling af sprogforståelse og tale mulig for de fleste. CI giver dog ikke samme lydkvalitet som naturlig hørelse, slet ikke samme skelneevne og evne til at høre, når der er andre lyde, og det at lytte med CI koster personen flere kræfter, end naturlig lytning gør. (Kilde: Danske Døves Landsforbund og Rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser, SFI, 2014) UDDANNELSEN TIL TEGNSPROGS TOLK Indopereret del som modtager data UCC optager hvert år ca. 70 studerende på uddannelsen til tegnsprogstolk i henholdsvis Århus og København. Uddannelsen er en sproguddannelse i tegnsprog og dansk. Ud over disse sprog lærer de studerende at tolke mellem dansk og tegnsprog, og de får under uddannelsen også indsigt i tolkeetik, sproglige minoriteter og ikke mindst døve, døvblevne og døvblindes kultur og livsvilkår. Uddannelsen varer 3,5 år. Tidligere udbød Center for Tegnsprog ved UCC kurser og kortere forløb for forældre, pårørende og/eller andre omkring døve. NEJ TIL TEGNSPROG Elektrode som sender elektriske impulser ind i det indre øre Sundhedsstyrelsens Kliniske retningslinjer for pædiatrisk cochlear implantation i Danmark udredning, operation, efterbehandling og monitorering anbefaler at Rådgive og vejlede forældre til at hjælpe deres barn til at bruge hørelse som den primære sansemodalitet i udviklingen af talesprog uden brug af tegnsprog eller mundaflæsning. Maj