Landbrug og dyrevelfærd

Transkript

1 Landbrug og dyrevelfærd

2 Indhold Landbrug og dyrevelfærd... 3 Husdyravl... 5 Stalde og produktionsforhold... 7 Indsatsen i husdyrbesætningerne Transport Slagtning Love, regler og globalisering Markedsønsker og virksomhedskrav Kontrol og sanktioner Forsidebilleder: Landskab: Jørgen Jensen, scanpix Øvrige: Landbrugsraadet Landscentrets Billeddatabase

3 Landbrug og dyrevelfærd Husdyrenes velfærd er landmændenes ansvar og danske landmænd gør en stor indsats for at behandle dyrene godt. På den internationale scene indenfor dyrevelfærd udmærker Danmark sig, og på en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd mere vidtgående end EU s krav. Det gælder f.eks. reglerne om hold af svin, slagtekyllinger, æglæggende høner og transport af dyr. I landbrugets organisationer og i samarbejde med landmanden har der gennem adskillige år været fokus på forbedringer af dyrevelfærden bl.a. som følge af forskning og udvikling, udnyttelse af ny viden til indretning af stalde og ændret driftsledelse samt kampagner og udarbejdelse af undervisningsmateriale om dyrevelfærd. Dansk landbrug fortsætter den store indsats for at sikre landbrugsdyrene gode forhold. Det sker gennem det daglige arbejde ude hos landmændene og gennem rådgivning, forskning og påvirkning af lovgivningen. Hensynet til dyrene er og vil fortsat være en vigtig del af vores holdning til fremtidens hold af husdyr. Landbruget har derfor udarbejdet denne generelle dyrevelfærdspolitik, der indeholder vores bud på, hvordan hensynet til dyrenes velfærd fortsat bør indgå med stor vægt i det moderne husdyrbrug. Dyrevelfærdspolitikken vil være den overordnede ramme for de initiativer landbrugets organisationer tager sammen med landmænd og rådgivere for at forebygge og løse problemer med dyrenes velfærd. Med politikken ønsker vi at bidrage til den fortsatte dialog med politikere, myndigheder, dyrebeskyttelsesorganisationer og forbrugere. Vi opfordrer til en bred dialog om produktionsforhold og landmændenes indsats i husdyrbesætningerne, om internationale og danske dyrevelfærdsregler og om produktion af fødevarer, der opfylder særlige markedsønsker og virksomhedskrav til dyrenes velfærd. Både i dialogen med andre og i vores konkrete indsats for at sikre dyrenes velfærd tager landbruget afsæt i syv holdninger:

4 Landscentrets Billeddatabase Hvad er dyrevelfærd, dyreetik, dyreværn og dyrebeskyttelse? Begreberne dyrevelfærd, dyreetik, dyreværn og dyrebeskyttelse bliver ofte brugt i flæng, når man taler om landbrugsdyrenes ve og vel samt den måde, de behandles på. I denne præsentation af landbrugets dyrevelfærdspolitik defineres begreberne således: Dyrevelfærd er et udtryk for, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov. Dyrenes velfærd kan måles ved at iagttage og registrere deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner. Dyreetik vedrører menneskers opfattelse af dyrenes situation. Det drejer sig om de overvejelser og afvejninger, vi som mennesker gør os, når vi tager stilling til, hvad der er et godt liv for dyrene, og hvordan vi skaber det. Dyreværn vedrører en forsvarlig behandling, der beskytter dyr mod unødvendige smerter og lidelser. Dyrebeskyttelse er det udtryk, der generelt bruges i den internationale lovgivning for at beskytte dyrene og sikre deres værn og velfærd.

5 Landbrugets synspunkter Hensynet til dyrenes velfærd skal være inddraget i alle led i husdyrproduktionen, det vil sige i husdyravlen, ved indretning af stalde og udformning af fodrings- og produktionssystemer samt ved transport og slagtning. Dyrenes velfærd skal sikres ved konkrete handlingsplaner i husdyrbesætningerne, rådgivning, uddannelse af landmænd og rådgivere samt forskning. Kravene til dyrevelfærd skal baseres på dokumenteret viden om dyrenes biologiske behov. Fundamentet for den lovmæssige beskyttelse af landbrugsdyrene skal være fælles høje EU-bestemmelser samt en ensartet gennemførelse af bestemmelser og kontrol i alle EU-lande. Lovgivningen for dyrevelfærd må ikke være så vidtgående, at husdyrproduktionen flytter fra Danmark til lande med ringere forhold for dyrene. Landbrugets virksomheder kan benytte sig af supplerende krav til dyrenes velfærd, der er mere vidtgående end lovgivningen, for at imødekomme ønsker fra forbruger og samfund. En dyrevelfærdskontrol, som er målrettet, effektiv og ensartet, skal sammen med sanktioner, der er proportionale med overtrædelserne, være med til at forebygge lovbrud og sikre dyrevelfærden. DMA

6 Husdyravl Fremavl af sunde og robuste dyr skal fortsat have stor vægt i husdyravlen. Dyrenes velfærd skal være prioriteret højt ved avl efter ydelse, væksthastighed og andre produktionsegenskaber. Fra den moderne husdyravl kan der nævnes en række eksempler på, at hensynet til dyrenes velfærd er prioriteret højt. I kvægavlen avles der efter stærkere og sundere dyr ved hjælp af det såkaldte sundhedsindeks, der blandt andet giver stærke klove og ben samt god yversundhed. I svineavlen har man siden 1996 avlet efter egenskaben styrke, hvor vurdering af benstilling og klovkvalitet indgår. Dette har været med til at skabe mere robuste søer. I kvæg- og svineavlen er det lykkedes at fjerne flere arvelige defekter af betydning for dyrenes sundhed og adfærd ved hjælp af genteknologi, der gør det muligt at kortlægge arvemassen, således at avlsarbejdet bliver mere målrettet og præcist. Det gælder f.eks. en alvorlig defekt (BLAD), som hos kvæg giver nedsat modstandskraft, og en arvelig stressfølsomhed hos svin, der har negativ indflydelse på dyrenes velfærd og kødkvalitet. Kortlægningen af de forskellige husdyrs samlede arvemasse vil uden tvivl få en stærkt stigende betydning i fremtidens husdyravl. Mulighederne for at avle på de sundeste og mest robuste dyr bliver bedre jo flere gener, der bliver kortlagt. I et dansk-kinesisk projekt er svinets arveanlæg nu kortlagt, og den viden vil blive anvendt i avlsarbejdet fremover. I fjerkræavlen har danske forskere bidraget til udvikling af metoder til at udvælge de dyr, der har en meget lille lyst til at fjerpille. I slagtekyllingeavlen har Danmark via forskning også bidraget til at udvikle selektionsmetoder, som har muliggjort, at man har avlet visse typer af benlidelser bort. I den økologiske produktion er brugen af visse husdyrracer ikke tilladt. Det gælder f.eks. kvægracen Belgisk Blåhvidt, da denne race kan have problemer med at kælve naturligt. Pelsdyravlerne har ligeledes i mange år arbejdet målbevidst på at fremavle rolige og tillidsfulde dyr. Det har forbedret dyrenes velfærd, og gør dem samtidig nemmere at håndtere, så den daglige drift bliver mere rationel. lars holm, scanpix

7 Stalde og produktionsforhold Stalde og produktionssystemer skal opfylde en række krav: Dyrene skal have tilstrækkelig plads, så de kan røre sig. Staldene skal være indrettet, så dyrene kan ligge og hvile samt rejse sig uden besvær. Dyrene skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal. Kvaliteten af staldklimaet skal være optimalt. Stalden skal indrettes under hensyntagen til smittebeskyttelse og behandling af syge dyr. Udegående dyr skal have læ og ly i overensstemmelse med deres biologiske behov. Dyr skal holdes under opsyn. Udviklingen og udbredelsen af nye staldsystemer, der forbedrer dyrenes velfærd, skal fortsætte. I Danmark begyndte hold af løsgående drægtige søer i staldsystemer for alvor i 1999, og det vurderes, at pct. af søerne er løsgående i Det forventes, at hovedparten af alle drægtige søer vil gå i løsdrift, inden det bliver et lovkrav i Et vigtigt mål for svinesektoren er at udvikle staldsystemer til løsgående diegivende søer, og netop på dette område er der en stor udviklingsindsats i gang. I dag lever pct. af smågrisene i stier, der er indrettet efter to-klimaprincippet, som sikrer grisene et godt nærmiljø. Tidligere havde smågrisene ikke denne valgmulighed. Derudover skal der være fast eller drænet gulv i halvdelen af stien til smågrise. I stier til slagtesvin skal en tredjedel af stien være med fast eller drænet gulv. De danske krav om fast eller drænet gulv, som giver grisene et forbedret nærmiljø i forhold til stier med fuldspaltegulv, er mere vidtgående end EU-kravene. I kvægproduktionen tages der hensyn til dyrevelfærden bl.a. ved brug af madrasser som liggeunderlag, skridsikre gulve, og lyse og åbne løsdriftstalde. Nye stalde bygges i høj grad efter principperne i den tværfaglige rapport: Danske anbefalinger til indretning af stalde til kvæg, der tager udgangspunkt i dyrenes krav til nærmiljø, adfærd, sundhed og produktion. Disse retningslinjer er et dynamisk redskab, som revideres løbende. I minkproduktionen er det helt afgørende for dyrenes velfærd, at de har fri adgang til en redekasse. Beskæftigelsesmateriale i burene som f. eks. halm fremmer også velfærden. Derfor er der en redekasse med halm i alle bure, der desuden typisk er større end de internationale krav. I Danmark etableres kun nye staldsystemer til ægproduktion, som har rede, siddepind og støvbadsareal. Dette har forbedret forholdene betydeligt, og i den nærmeste fremtid vil disse systemer helt erstatte de konventionelle æglægningsbure. DMA

8 Indsatsen i husdyrbesætningerne Landmændenes indsats for bedre dyrevelfærd i husdyrbesætningerne skal baseres på konkrete mål og handlingsplaner, relevante registreringer og målrettet uddannelse, rådgivning og forskning, der tilsammen skal sikre dyrene gode forhold. Dyr skal holdes under opsyn, og syge dyr skal altid behandles og om nødvendigt flyttes til særlige sygestier. Uhelbredelige eller alvorligt tilskadekomne dyr skal aflives, hvilket skal ske korrekt. Landmændene og deres medarbejdere skal i det daglige arbejde sørge for, at dyrevelfærden i dansk landbrug er i orden. Det skal gælde både erhvervs-, deltids- og hobbylandmænd. Indsatsen skal være forankret i en solid uddannelse og erfaring, samt i den rådgivning landmændene får fra konsulenter og dyrlæger. Landbrugets organisationer og virksomheder har i de seneste år taget en række initiativer for at øge landmændenes opmærksomhed på dyrevelfærd, og der er yderligere initiativer på vej. Dansk Kvæg har f.eks. i 2004 gennemført en række kurser og seminarer for landmænd og rådgivere, hvor man har sat fokus på klovsundheden. Baggrunden er resultaterne af forskningsprojektet Styring af klovsundheden hos kvæg i moderne stalde. Ligeledes har Dansk Kvæg vedtaget en branchepolitik for dyrevelfærd, og er i gang med at udvikle en metode til at vurdere dyrevelfærden i besætningerne. Økologisk Landsforening har i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning udviklet henholdsvis rådgivningskonceptet Staldskoler, der skal give sunde malkekøer og Kalveliv 100, der skal nedbringe kalvedødeligheden. Svinesektoren gennemfører særlige kampagner over for landmænd og svinerådgivere, hvor der blandt andet fokuseres på reduktion af forekomsten af skuldersår og halebid og indførelse af individuelle strategier for dyrevelfærd i alle svinebesætninger. Strategierne beskriver bl.a., hvem, der i svinebesætningerne har ansvaret for de forskellige dyregrupper, hvornår der skal gribes ind og hvordan. Kampagnen sætter også fokus på lovkravet om et tilstrækkeligt antal stier til syge dyr i alle besætninger samt brug af større bokse. Endvidere er der udarbejdet anbefalinger om udlevering af dyr fra besætningen. I fjerkræproduktionen findes der bl.a. retningslinjer og en handlingsplan for god produktionspraksis ved produktion af slagtekyllinger. Inden for den økologiske produktion er der udviklet et rådgivningsredskab Økohøne 100 til ægproducenter, hvilket har medvirket til halvering af dødeligheden. Dansk Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening og Dyrenes Beskyttelse aftalte i 2003 en handlingsplan for fortsat forbedring af dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Planen omfatter bl.a. et forskningsprojekt, hvor man afprøver en række mulige forbedringer som f.eks. målrettet selektion i avlen af tillidsfulde dyr, berigelse af burmiljøet med hylder, rør, træklodser mv. og trinvis fravænning af hvalpe. Organisationerne har også sammen fremlagt et konkret oplæg til det første danske samlede regelsæt om hold af mink. Heri foreslås en række tiltag udover de internationale regler, og dermed tages der skridt mod endnu bedre dyrevelfærd.

9 Transport Landbrugsdyrenes velfærd under transport skal sikres ved at stille krav til dyrenes konstitution, på- og aflæsning, køretøjernes indretning og udstyr, personalets uddannelse og transporternes gennemførelse. Kravene til dyretransporter over længere afstande bør være strengere end ved transport af dyr over en kort afstand. Man opnår de største forbedringer af dyrevelfærden ved at fastholde det nuværende princip om, at der stilles strengere krav til dyretransporternes kvalitet, jo længere transporterne er, frem for at fastsætte en maksimal transporttid på f.eks. otte timer. Dette kan gøres ved at have velbegrundede krav vedrørende på- og aflæsning, køretøjernes indretning, vanding og fodring, personalets uddannelse, kontrol- og sanktionsbestemmelser. Det betyder krav til både landmænd, vognmænd og myndigheder. Endvidere skal dyrene være sunde og raske, så de kan tåle at blive transporteret. Specielt her har landmændene et stort ansvar. Både inden for svine- og kvægsektoren er der udarbejdet kvalitetsprogrammer for transport af dyr, hvor der stilles branchekrav til f.eks. maksimal hældning og fald på ramper samt lavt støjniveau. Der gennemføres endvidere kurser for transportører af svin og kvæg. Alle svin, der transporteres til slagterier under Danske Slagterier, transporteres i større og større omfang i vogne, der udover lovens krav også opfylder en række branchekrav. Disse er samlet i Håndbog for Svine Transport (HST). Udover lovgivningens krav anbefaler HST blandt andet, at nye vognkasser er forsynet med drikkevand og et overbrusningssystem til nedkøling af svin i varme perioder. Endvidere må antallet af svin per vognrum ikke overstige 15, hvor lovgivningen angiver maksimalt 30 svin. Kravene til transport af svin i kombination med fjernelsen af stressgenet via avl betyder, at transportdødeligheden for danske svin er blandt de laveste i verden. Dødeligheden har i de seneste år været helt nede på 0,1 promille for slagtesvin og 0,7 promille for søer. Når det gælder indfangning, læsning og transport af æglæggende høner til slagtning, har erhvervet iværksat tiltag, der sikrer en lav dødelighed og lav forekomst af vinge- og benskader ved transport. Ligeledes har indfangning af slagtekyllinger med typegodkendte fangemaskiner medført lavere forekomst af skader på kyllinger. landbrugsraadet

10 Slagtning Slagterierne bør indrettes, således at dyrene udsættes for et minimum af stress. Der er udarbejdet kvalitetsprogrammer på kvæg- og svineslagterierne, der sikrer kontrol af korrekt bedøvelse og aflivning samt kurser for staldpersonalet på slagterierne i håndtering af dyr, herunder dyrevelfærd. Svineslagterierne er i gang med at installere nye systemer (opholds-, bedøvelses- og slagtesystemer), der udformes, således at dyrenes naturlige adfærd inddrages. I de nye systemer drives grisene frem til bedøvelse i mindre flokke, så der kun sjældent ses aggressiv adfærd samtidig med, at dyrene frivilligt går frem og ind i bedøvelsesanlægget. I 2005 blev mere end 60 pct. af alle danske slagtesvin bedøvet gruppevis med CO 2. Kødbranchen har sammen med kreaturslagterierne udarbejdet en branchekode, som er et dynamisk værktøj til sikring af implementering og dokumentation af bl.a. transport af slagtekvæg til slagterierne og sikring af dyrevelfærd på slagterierne. Transporten af slagtefjerkræ til slagteri er tilrettelagt, således at de fleste slagtninger sker umiddelbart efter dyrenes ankomst til slagteriet. Ventetiden fra dyrenes ankomst til slagteriet og til slagtningen overstiger ikke to timer. 11 DMA

11 Love, regler og globalisering Fundamentet for den lovmæssige beskyttelse af landbrugsdyrene skal være fælles høje EU-bestemmelser samt en ensartet gennemførelse af bestemmelser og kontrol i alle EUlande. Lovgivningen for dyrevelfærd må ikke være så vidtgående, at husdyrproduktionen flytter fra Danmark til lande med ringere forhold for dyrene. Den internationale lovgivning skal harmoniseres. Verdenshandelorganisationen WTO bør i sit arbejde anerkende dyrevelfærd som parameter i den globale handel, så vi får globale standarder. Kravene til en forsvarlig husdyrproduktion bør baseres på dokumenteret viden om dyrenes biologiske behov. Dyrenes velfærd bør således være det væsentligste, men også andre dyreetiske kriterier kan være relevante. Niveauet for dyrenes velfærd reguleres naturligvis af lovgivningen, men også markedets krav og produktionens internationale konkurrenceevne spiller en væsentlig rolle. Derfor er det vigtigt med fælles EU-bestemmelser, og der er grænser for, hvor vidtgående f.eks. særlige danske lovkrav kan være. Alene af dyrevelfærdsmæssige grunde må grænsen gå der, hvor der opstår en reel risiko for, at husdyrproduktionen flytter til lande, hvor der er ringere forhold for dyrene. Det kan hverken dyrene eller danske landmænd være tjent med. Ligesom samfundet har en interesse i at bevare danske arbejdspladser. I EU er der udformet fælles dyrevelfærdsregler på mange områder. Der er generelle bestemmelser om beskyttelse af landbrugsdyr, om dyretransporter, om slagtning og aflivning. De suppleres af specifikke regler om beskyttelse af svin, kalve og æglæggende høner. På en række områder er der fastsat yderligere danske lovkrav til dyrenes velfærd. Det gælder f. eks. for hold af svin, slagtekyllinger, æglæggende høner og transport af dyr. De danske regler for både kastration, tandslibning og halekupering af svin er strammere end EU-reglerne. Tandklipning er eksempelvis forbudt i Danmark, men tilladt i EU. Ligeledes stilles der i Danmark større krav til gulvtyper (fast og drænet gulv), indretning af sygestier og rodematerialer. Dyreværnsloven er grundlaget for dansk lovgivning om forsvarlig håndtering og beskyttelse af dyrene. Den er af overordnet karakter med en række generelle bestemmelser, der giver bemyndigelser til justitsministeren, som så kan fastsætte specifikke regler på forskellige områder. WTO og den internationale dyresundhedsorganisation OiE skal i deres arbejde være med til at skabe internationale aftaler og standarder for dyrevelfærd, så beskyttelsen af dyr bliver mere ensartet på globalt plan. claus haagensen/chili 12 National og international lovgivning skal understøttes af dokumenteret viden om dyrenes biologiske behov. Den danske indsats inden for forskning og udvikling skal sammen med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) generere viden, der sikrer den fornødne dokumentation.

12 Markedsønsker og virksomhedskrav Landbruget støtter, at virksomhederne kan benytte sig af supplerende krav til dyrenes velfærd, herunder f.eks. krav til opstaldning og fodring, for at imødekomme ønsker fra forbruger og samfund. Det er i orden, at virksomheder sanktionerer overtrædelser af de supplerende krav til dyrebeskyttelse ved f.eks. at nedsætte landmandens afregning i en periode. Supplerende krav fra virksomhederne bør, som hovedregel afspejle ønsker fra markedet. Adskillige forbrugerundersøgelser viser et udbredt ønske om et højt dyrevelfærdsniveau og stor vilje til at betale for det, men desværre afspejles denne vilje ikke altid i salget af produkterne. For de fleste forbrugere er prisen det helt afgørende, når de står ved køledisken. Skrabekyllinger er et godt eksempel. Kun få forbrugere var villige til at betale merprisen for disse kyllinger, der var produceret under bedre forhold end almindelige slagtekyllinger, og derfor måtte produktionen indstilles. Markedet giver også mulighed for en række specialproduktioner, og det er også blevet mere almindeligt de senere år, at nogle af landbrugets virksomheder eller detailhandelen stiller særlige krav til deres leverandører, som ligger ud over, hvad lovgivningen kræver. Disse krav vedrører blandt andet dyrenes velfærd. Et eksempel er Arlagården og de øvrige mejeriers kvalitetsprogram, hvor dyrevelfærd er et område, hvor der stilles helt konkrete krav til landmændene. Det kræves f.eks., at: dyrene ikke må transporteres i mere end otte timer. køer, der sendes til slagtning, malkes samme dag, hvis de afhentes efter klokken syv om morgenen, og der ikke avles på dyr, der har kendte arvelige defekter, som påvirker dyrene negativt. Når det drejer sig om dyrevelfærd i svinestalden, kræver Danish Crown f.eks. i deres Code of Practice i flere tilfælde mere end loven forlanger: det er et mål, at alle svinestalde skal have naturligt lys. Ved nybyggeri kræver Danish Crown, at stalde skal bygges med vinduer. Danish Crown kan kræve en handlingsplan af en andelshaver ved gentagne skader på dyrene. søer og orner skal have beskåret klovene, hvis det ikke sker ad naturlig vej. Danish Crown accepterer ikke, at søer og gylte leveres til slagtning, hvis der er mindre end 4 uger til forventet faring. Der er også en række specialproduktioner, som f.eks. stiller krav om, at dyrene skal gå ude. Der er f.eks. krav i den økologiske produktion om, at fjerkræ skal have adgang til en hønsegård, og at kvæg, søer og pattegrise skal have adgang til græs 150 dage om året. Eksempelvis er alle økologiske søer løsgående, og alle faringer foregår på friland. Produktionen under varemærket Friland skal foregå på en måde, så grisenes og kreaturernes naturlige adfærd og behov i højere grad bliver tilgodeset. Grisene fødes på friland og flyttes senere til stalde, hvor de har løbegårde, så de har mulighed for at være udendørs. Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening har indgået en aftale, der sikrer, at økologisk svinekød kan mærkes med seglet fra Dyrenes Beskyttelse. Dansk Kalv er et kalvekødskoncept, der har givet de danske forbrugere mulighed for at vælge kalvekød fra kalve på under 10 måneder produceret under særligt gode produktionsforhold med hensyn til strøelse og plads. Derudover transporteres kalvene til slagtning i transportvogne med særlige krav til bl.a. affjedring. 13

13 Kontrol og sanktioner Dyrevelfærdskontrollen skal sammen med sanktioner, der er proportionale med overtrædelserne, være med til at forebygge lovovertrædelser og sikre landbrugsdyrenes velfærd. Myndighedernes kontrolstrategi på dyrevelfærdsområdet skal så vidt muligt lægge hovedvægten på risikobaseret målrettet kontrol med, at landmændene og virksomhederne overholder lovgivningen. Dyrevelfærdskontrollen skal bygge på ensartede retningslinjer for hele landet, være baseret på objektive og målbare kriterier og være fagligt kompetent. Dokumenteret gode dyrevelfærdsmæssige forhold bør medføre mindre offentlig kontrol. Egenkontrol kan være et værktøj til at sikre og dokumentere dyrevelfærd. Kontrollen på dyrevelfærdsområdet skal fokusere på de områder, der reelt vedrører dyrevelfærd for at sikre overholdelse af lovgivningen og en god dyrevelfærd. Det er derfor helt afgørende, at der er proportionalitet mellem sanktioner og overtrædelser af reglerne, og der bør sanktioneres hårdt i de tilfælde, hvor overtrædelser af lovgivningen har medført konkrete lidelser for dyrene, eller hvor der er gentagne overtrædelser. Egenkontrol eller lignende koncepter kan være et redskab til sikring og dokumentation af dyrevelfærd. Sådanne programmer benyttes allerede i nogle branchekoder og specialproduktioner. I det omfang landbrugets egne kvalitetsstyringssystemer sikrer dyrevelfærd, bør disse anerkendes af myndighederne. Husdyrbesætninger, som indgår i kvalitetsstyringssystemer vedrørende dyrevelfærd, bør være blandt de besætninger, hvor sandsynligheden for udtagning til offentlig kontrol er lavest. Der bør være ens principper, niveau og finansiering af dyrevelfærdskontrol i hele EU. søren holm/chili 14

14 For yderligere information om Landbrugsraadet og Landbrugsraadets medlemsorganisationers indsats vedrørende dyrevelfærd henvises til følgende hjemmesider: Landbrugsraadet Dansk Landbrug Danske Slagterier Dansk Svineproduktion Danish Meat Association Dansk Kvæg Mejeriforeningen Kødbranchens Fællesråd Det Danske Fjerkræraad Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur Økologisk Landsforening Dansk Landbrugsrådgivning elvig hansen, scanpix 15

15 0295. Søs Jensen. 8/2006 Axelborg Axeltorv København V Tlf