Landbrug og dyrevelfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrug og dyrevelfærd"

Transkript

1 Landbrug og dyrevelfærd

2 Indhold Landbrug og dyrevelfærd... 3 Husdyravl... 5 Stalde og produktionsforhold... 7 Indsatsen i husdyrbesætningerne Transport Slagtning Love, regler og globalisering Markedsønsker og virksomhedskrav Kontrol og sanktioner Forsidebilleder: Landskab: Jørgen Jensen, scanpix Øvrige: Landbrugsraadet Landscentrets Billeddatabase

3 Landbrug og dyrevelfærd Husdyrenes velfærd er landmændenes ansvar og danske landmænd gør en stor indsats for at behandle dyrene godt. På den internationale scene indenfor dyrevelfærd udmærker Danmark sig, og på en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd mere vidtgående end EU s krav. Det gælder f.eks. reglerne om hold af svin, slagtekyllinger, æglæggende høner og transport af dyr. I landbrugets organisationer og i samarbejde med landmanden har der gennem adskillige år været fokus på forbedringer af dyrevelfærden bl.a. som følge af forskning og udvikling, udnyttelse af ny viden til indretning af stalde og ændret driftsledelse samt kampagner og udarbejdelse af undervisningsmateriale om dyrevelfærd. Dansk landbrug fortsætter den store indsats for at sikre landbrugsdyrene gode forhold. Det sker gennem det daglige arbejde ude hos landmændene og gennem rådgivning, forskning og påvirkning af lovgivningen. Hensynet til dyrene er og vil fortsat være en vigtig del af vores holdning til fremtidens hold af husdyr. Landbruget har derfor udarbejdet denne generelle dyrevelfærdspolitik, der indeholder vores bud på, hvordan hensynet til dyrenes velfærd fortsat bør indgå med stor vægt i det moderne husdyrbrug. Dyrevelfærdspolitikken vil være den overordnede ramme for de initiativer landbrugets organisationer tager sammen med landmænd og rådgivere for at forebygge og løse problemer med dyrenes velfærd. Med politikken ønsker vi at bidrage til den fortsatte dialog med politikere, myndigheder, dyrebeskyttelsesorganisationer og forbrugere. Vi opfordrer til en bred dialog om produktionsforhold og landmændenes indsats i husdyrbesætningerne, om internationale og danske dyrevelfærdsregler og om produktion af fødevarer, der opfylder særlige markedsønsker og virksomhedskrav til dyrenes velfærd. Både i dialogen med andre og i vores konkrete indsats for at sikre dyrenes velfærd tager landbruget afsæt i syv holdninger:

4 Landscentrets Billeddatabase Hvad er dyrevelfærd, dyreetik, dyreværn og dyrebeskyttelse? Begreberne dyrevelfærd, dyreetik, dyreværn og dyrebeskyttelse bliver ofte brugt i flæng, når man taler om landbrugsdyrenes ve og vel samt den måde, de behandles på. I denne præsentation af landbrugets dyrevelfærdspolitik defineres begreberne således: Dyrevelfærd er et udtryk for, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov. Dyrenes velfærd kan måles ved at iagttage og registrere deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner. Dyreetik vedrører menneskers opfattelse af dyrenes situation. Det drejer sig om de overvejelser og afvejninger, vi som mennesker gør os, når vi tager stilling til, hvad der er et godt liv for dyrene, og hvordan vi skaber det. Dyreværn vedrører en forsvarlig behandling, der beskytter dyr mod unødvendige smerter og lidelser. Dyrebeskyttelse er det udtryk, der generelt bruges i den internationale lovgivning for at beskytte dyrene og sikre deres værn og velfærd.

5 Landbrugets synspunkter Hensynet til dyrenes velfærd skal være inddraget i alle led i husdyrproduktionen, det vil sige i husdyravlen, ved indretning af stalde og udformning af fodrings- og produktionssystemer samt ved transport og slagtning. Dyrenes velfærd skal sikres ved konkrete handlingsplaner i husdyrbesætningerne, rådgivning, uddannelse af landmænd og rådgivere samt forskning. Kravene til dyrevelfærd skal baseres på dokumenteret viden om dyrenes biologiske behov. Fundamentet for den lovmæssige beskyttelse af landbrugsdyrene skal være fælles høje EU-bestemmelser samt en ensartet gennemførelse af bestemmelser og kontrol i alle EU-lande. Lovgivningen for dyrevelfærd må ikke være så vidtgående, at husdyrproduktionen flytter fra Danmark til lande med ringere forhold for dyrene. Landbrugets virksomheder kan benytte sig af supplerende krav til dyrenes velfærd, der er mere vidtgående end lovgivningen, for at imødekomme ønsker fra forbruger og samfund. En dyrevelfærdskontrol, som er målrettet, effektiv og ensartet, skal sammen med sanktioner, der er proportionale med overtrædelserne, være med til at forebygge lovbrud og sikre dyrevelfærden. DMA

6 Husdyravl Fremavl af sunde og robuste dyr skal fortsat have stor vægt i husdyravlen. Dyrenes velfærd skal være prioriteret højt ved avl efter ydelse, væksthastighed og andre produktionsegenskaber. Fra den moderne husdyravl kan der nævnes en række eksempler på, at hensynet til dyrenes velfærd er prioriteret højt. I kvægavlen avles der efter stærkere og sundere dyr ved hjælp af det såkaldte sundhedsindeks, der blandt andet giver stærke klove og ben samt god yversundhed. I svineavlen har man siden 1996 avlet efter egenskaben styrke, hvor vurdering af benstilling og klovkvalitet indgår. Dette har været med til at skabe mere robuste søer. I kvæg- og svineavlen er det lykkedes at fjerne flere arvelige defekter af betydning for dyrenes sundhed og adfærd ved hjælp af genteknologi, der gør det muligt at kortlægge arvemassen, således at avlsarbejdet bliver mere målrettet og præcist. Det gælder f.eks. en alvorlig defekt (BLAD), som hos kvæg giver nedsat modstandskraft, og en arvelig stressfølsomhed hos svin, der har negativ indflydelse på dyrenes velfærd og kødkvalitet. Kortlægningen af de forskellige husdyrs samlede arvemasse vil uden tvivl få en stærkt stigende betydning i fremtidens husdyravl. Mulighederne for at avle på de sundeste og mest robuste dyr bliver bedre jo flere gener, der bliver kortlagt. I et dansk-kinesisk projekt er svinets arveanlæg nu kortlagt, og den viden vil blive anvendt i avlsarbejdet fremover. I fjerkræavlen har danske forskere bidraget til udvikling af metoder til at udvælge de dyr, der har en meget lille lyst til at fjerpille. I slagtekyllingeavlen har Danmark via forskning også bidraget til at udvikle selektionsmetoder, som har muliggjort, at man har avlet visse typer af benlidelser bort. I den økologiske produktion er brugen af visse husdyrracer ikke tilladt. Det gælder f.eks. kvægracen Belgisk Blåhvidt, da denne race kan have problemer med at kælve naturligt. Pelsdyravlerne har ligeledes i mange år arbejdet målbevidst på at fremavle rolige og tillidsfulde dyr. Det har forbedret dyrenes velfærd, og gør dem samtidig nemmere at håndtere, så den daglige drift bliver mere rationel. lars holm, scanpix

7 Stalde og produktionsforhold Stalde og produktionssystemer skal opfylde en række krav: Dyrene skal have tilstrækkelig plads, så de kan røre sig. Staldene skal være indrettet, så dyrene kan ligge og hvile samt rejse sig uden besvær. Dyrene skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal. Kvaliteten af staldklimaet skal være optimalt. Stalden skal indrettes under hensyntagen til smittebeskyttelse og behandling af syge dyr. Udegående dyr skal have læ og ly i overensstemmelse med deres biologiske behov. Dyr skal holdes under opsyn. Udviklingen og udbredelsen af nye staldsystemer, der forbedrer dyrenes velfærd, skal fortsætte. I Danmark begyndte hold af løsgående drægtige søer i staldsystemer for alvor i 1999, og det vurderes, at pct. af søerne er løsgående i Det forventes, at hovedparten af alle drægtige søer vil gå i løsdrift, inden det bliver et lovkrav i Et vigtigt mål for svinesektoren er at udvikle staldsystemer til løsgående diegivende søer, og netop på dette område er der en stor udviklingsindsats i gang. I dag lever pct. af smågrisene i stier, der er indrettet efter to-klimaprincippet, som sikrer grisene et godt nærmiljø. Tidligere havde smågrisene ikke denne valgmulighed. Derudover skal der være fast eller drænet gulv i halvdelen af stien til smågrise. I stier til slagtesvin skal en tredjedel af stien være med fast eller drænet gulv. De danske krav om fast eller drænet gulv, som giver grisene et forbedret nærmiljø i forhold til stier med fuldspaltegulv, er mere vidtgående end EU-kravene. I kvægproduktionen tages der hensyn til dyrevelfærden bl.a. ved brug af madrasser som liggeunderlag, skridsikre gulve, og lyse og åbne løsdriftstalde. Nye stalde bygges i høj grad efter principperne i den tværfaglige rapport: Danske anbefalinger til indretning af stalde til kvæg, der tager udgangspunkt i dyrenes krav til nærmiljø, adfærd, sundhed og produktion. Disse retningslinjer er et dynamisk redskab, som revideres løbende. I minkproduktionen er det helt afgørende for dyrenes velfærd, at de har fri adgang til en redekasse. Beskæftigelsesmateriale i burene som f. eks. halm fremmer også velfærden. Derfor er der en redekasse med halm i alle bure, der desuden typisk er større end de internationale krav. I Danmark etableres kun nye staldsystemer til ægproduktion, som har rede, siddepind og støvbadsareal. Dette har forbedret forholdene betydeligt, og i den nærmeste fremtid vil disse systemer helt erstatte de konventionelle æglægningsbure. DMA

8 Indsatsen i husdyrbesætningerne Landmændenes indsats for bedre dyrevelfærd i husdyrbesætningerne skal baseres på konkrete mål og handlingsplaner, relevante registreringer og målrettet uddannelse, rådgivning og forskning, der tilsammen skal sikre dyrene gode forhold. Dyr skal holdes under opsyn, og syge dyr skal altid behandles og om nødvendigt flyttes til særlige sygestier. Uhelbredelige eller alvorligt tilskadekomne dyr skal aflives, hvilket skal ske korrekt. Landmændene og deres medarbejdere skal i det daglige arbejde sørge for, at dyrevelfærden i dansk landbrug er i orden. Det skal gælde både erhvervs-, deltids- og hobbylandmænd. Indsatsen skal være forankret i en solid uddannelse og erfaring, samt i den rådgivning landmændene får fra konsulenter og dyrlæger. Landbrugets organisationer og virksomheder har i de seneste år taget en række initiativer for at øge landmændenes opmærksomhed på dyrevelfærd, og der er yderligere initiativer på vej. Dansk Kvæg har f.eks. i 2004 gennemført en række kurser og seminarer for landmænd og rådgivere, hvor man har sat fokus på klovsundheden. Baggrunden er resultaterne af forskningsprojektet Styring af klovsundheden hos kvæg i moderne stalde. Ligeledes har Dansk Kvæg vedtaget en branchepolitik for dyrevelfærd, og er i gang med at udvikle en metode til at vurdere dyrevelfærden i besætningerne. Økologisk Landsforening har i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning udviklet henholdsvis rådgivningskonceptet Staldskoler, der skal give sunde malkekøer og Kalveliv 100, der skal nedbringe kalvedødeligheden. Svinesektoren gennemfører særlige kampagner over for landmænd og svinerådgivere, hvor der blandt andet fokuseres på reduktion af forekomsten af skuldersår og halebid og indførelse af individuelle strategier for dyrevelfærd i alle svinebesætninger. Strategierne beskriver bl.a., hvem, der i svinebesætningerne har ansvaret for de forskellige dyregrupper, hvornår der skal gribes ind og hvordan. Kampagnen sætter også fokus på lovkravet om et tilstrækkeligt antal stier til syge dyr i alle besætninger samt brug af større bokse. Endvidere er der udarbejdet anbefalinger om udlevering af dyr fra besætningen. I fjerkræproduktionen findes der bl.a. retningslinjer og en handlingsplan for god produktionspraksis ved produktion af slagtekyllinger. Inden for den økologiske produktion er der udviklet et rådgivningsredskab Økohøne 100 til ægproducenter, hvilket har medvirket til halvering af dødeligheden. Dansk Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening og Dyrenes Beskyttelse aftalte i 2003 en handlingsplan for fortsat forbedring af dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Planen omfatter bl.a. et forskningsprojekt, hvor man afprøver en række mulige forbedringer som f.eks. målrettet selektion i avlen af tillidsfulde dyr, berigelse af burmiljøet med hylder, rør, træklodser mv. og trinvis fravænning af hvalpe. Organisationerne har også sammen fremlagt et konkret oplæg til det første danske samlede regelsæt om hold af mink. Heri foreslås en række tiltag udover de internationale regler, og dermed tages der skridt mod endnu bedre dyrevelfærd.

9 Transport Landbrugsdyrenes velfærd under transport skal sikres ved at stille krav til dyrenes konstitution, på- og aflæsning, køretøjernes indretning og udstyr, personalets uddannelse og transporternes gennemførelse. Kravene til dyretransporter over længere afstande bør være strengere end ved transport af dyr over en kort afstand. Man opnår de største forbedringer af dyrevelfærden ved at fastholde det nuværende princip om, at der stilles strengere krav til dyretransporternes kvalitet, jo længere transporterne er, frem for at fastsætte en maksimal transporttid på f.eks. otte timer. Dette kan gøres ved at have velbegrundede krav vedrørende på- og aflæsning, køretøjernes indretning, vanding og fodring, personalets uddannelse, kontrol- og sanktionsbestemmelser. Det betyder krav til både landmænd, vognmænd og myndigheder. Endvidere skal dyrene være sunde og raske, så de kan tåle at blive transporteret. Specielt her har landmændene et stort ansvar. Både inden for svine- og kvægsektoren er der udarbejdet kvalitetsprogrammer for transport af dyr, hvor der stilles branchekrav til f.eks. maksimal hældning og fald på ramper samt lavt støjniveau. Der gennemføres endvidere kurser for transportører af svin og kvæg. Alle svin, der transporteres til slagterier under Danske Slagterier, transporteres i større og større omfang i vogne, der udover lovens krav også opfylder en række branchekrav. Disse er samlet i Håndbog for Svine Transport (HST). Udover lovgivningens krav anbefaler HST blandt andet, at nye vognkasser er forsynet med drikkevand og et overbrusningssystem til nedkøling af svin i varme perioder. Endvidere må antallet af svin per vognrum ikke overstige 15, hvor lovgivningen angiver maksimalt 30 svin. Kravene til transport af svin i kombination med fjernelsen af stressgenet via avl betyder, at transportdødeligheden for danske svin er blandt de laveste i verden. Dødeligheden har i de seneste år været helt nede på 0,1 promille for slagtesvin og 0,7 promille for søer. Når det gælder indfangning, læsning og transport af æglæggende høner til slagtning, har erhvervet iværksat tiltag, der sikrer en lav dødelighed og lav forekomst af vinge- og benskader ved transport. Ligeledes har indfangning af slagtekyllinger med typegodkendte fangemaskiner medført lavere forekomst af skader på kyllinger. landbrugsraadet

10 Slagtning Slagterierne bør indrettes, således at dyrene udsættes for et minimum af stress. Der er udarbejdet kvalitetsprogrammer på kvæg- og svineslagterierne, der sikrer kontrol af korrekt bedøvelse og aflivning samt kurser for staldpersonalet på slagterierne i håndtering af dyr, herunder dyrevelfærd. Svineslagterierne er i gang med at installere nye systemer (opholds-, bedøvelses- og slagtesystemer), der udformes, således at dyrenes naturlige adfærd inddrages. I de nye systemer drives grisene frem til bedøvelse i mindre flokke, så der kun sjældent ses aggressiv adfærd samtidig med, at dyrene frivilligt går frem og ind i bedøvelsesanlægget. I 2005 blev mere end 60 pct. af alle danske slagtesvin bedøvet gruppevis med CO 2. Kødbranchen har sammen med kreaturslagterierne udarbejdet en branchekode, som er et dynamisk værktøj til sikring af implementering og dokumentation af bl.a. transport af slagtekvæg til slagterierne og sikring af dyrevelfærd på slagterierne. Transporten af slagtefjerkræ til slagteri er tilrettelagt, således at de fleste slagtninger sker umiddelbart efter dyrenes ankomst til slagteriet. Ventetiden fra dyrenes ankomst til slagteriet og til slagtningen overstiger ikke to timer. 11 DMA

11 Love, regler og globalisering Fundamentet for den lovmæssige beskyttelse af landbrugsdyrene skal være fælles høje EU-bestemmelser samt en ensartet gennemførelse af bestemmelser og kontrol i alle EUlande. Lovgivningen for dyrevelfærd må ikke være så vidtgående, at husdyrproduktionen flytter fra Danmark til lande med ringere forhold for dyrene. Den internationale lovgivning skal harmoniseres. Verdenshandelorganisationen WTO bør i sit arbejde anerkende dyrevelfærd som parameter i den globale handel, så vi får globale standarder. Kravene til en forsvarlig husdyrproduktion bør baseres på dokumenteret viden om dyrenes biologiske behov. Dyrenes velfærd bør således være det væsentligste, men også andre dyreetiske kriterier kan være relevante. Niveauet for dyrenes velfærd reguleres naturligvis af lovgivningen, men også markedets krav og produktionens internationale konkurrenceevne spiller en væsentlig rolle. Derfor er det vigtigt med fælles EU-bestemmelser, og der er grænser for, hvor vidtgående f.eks. særlige danske lovkrav kan være. Alene af dyrevelfærdsmæssige grunde må grænsen gå der, hvor der opstår en reel risiko for, at husdyrproduktionen flytter til lande, hvor der er ringere forhold for dyrene. Det kan hverken dyrene eller danske landmænd være tjent med. Ligesom samfundet har en interesse i at bevare danske arbejdspladser. I EU er der udformet fælles dyrevelfærdsregler på mange områder. Der er generelle bestemmelser om beskyttelse af landbrugsdyr, om dyretransporter, om slagtning og aflivning. De suppleres af specifikke regler om beskyttelse af svin, kalve og æglæggende høner. På en række områder er der fastsat yderligere danske lovkrav til dyrenes velfærd. Det gælder f. eks. for hold af svin, slagtekyllinger, æglæggende høner og transport af dyr. De danske regler for både kastration, tandslibning og halekupering af svin er strammere end EU-reglerne. Tandklipning er eksempelvis forbudt i Danmark, men tilladt i EU. Ligeledes stilles der i Danmark større krav til gulvtyper (fast og drænet gulv), indretning af sygestier og rodematerialer. Dyreværnsloven er grundlaget for dansk lovgivning om forsvarlig håndtering og beskyttelse af dyrene. Den er af overordnet karakter med en række generelle bestemmelser, der giver bemyndigelser til justitsministeren, som så kan fastsætte specifikke regler på forskellige områder. WTO og den internationale dyresundhedsorganisation OiE skal i deres arbejde være med til at skabe internationale aftaler og standarder for dyrevelfærd, så beskyttelsen af dyr bliver mere ensartet på globalt plan. claus haagensen/chili 12 National og international lovgivning skal understøttes af dokumenteret viden om dyrenes biologiske behov. Den danske indsats inden for forskning og udvikling skal sammen med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) generere viden, der sikrer den fornødne dokumentation.

12 Markedsønsker og virksomhedskrav Landbruget støtter, at virksomhederne kan benytte sig af supplerende krav til dyrenes velfærd, herunder f.eks. krav til opstaldning og fodring, for at imødekomme ønsker fra forbruger og samfund. Det er i orden, at virksomheder sanktionerer overtrædelser af de supplerende krav til dyrebeskyttelse ved f.eks. at nedsætte landmandens afregning i en periode. Supplerende krav fra virksomhederne bør, som hovedregel afspejle ønsker fra markedet. Adskillige forbrugerundersøgelser viser et udbredt ønske om et højt dyrevelfærdsniveau og stor vilje til at betale for det, men desværre afspejles denne vilje ikke altid i salget af produkterne. For de fleste forbrugere er prisen det helt afgørende, når de står ved køledisken. Skrabekyllinger er et godt eksempel. Kun få forbrugere var villige til at betale merprisen for disse kyllinger, der var produceret under bedre forhold end almindelige slagtekyllinger, og derfor måtte produktionen indstilles. Markedet giver også mulighed for en række specialproduktioner, og det er også blevet mere almindeligt de senere år, at nogle af landbrugets virksomheder eller detailhandelen stiller særlige krav til deres leverandører, som ligger ud over, hvad lovgivningen kræver. Disse krav vedrører blandt andet dyrenes velfærd. Et eksempel er Arlagården og de øvrige mejeriers kvalitetsprogram, hvor dyrevelfærd er et område, hvor der stilles helt konkrete krav til landmændene. Det kræves f.eks., at: dyrene ikke må transporteres i mere end otte timer. køer, der sendes til slagtning, malkes samme dag, hvis de afhentes efter klokken syv om morgenen, og der ikke avles på dyr, der har kendte arvelige defekter, som påvirker dyrene negativt. Når det drejer sig om dyrevelfærd i svinestalden, kræver Danish Crown f.eks. i deres Code of Practice i flere tilfælde mere end loven forlanger: det er et mål, at alle svinestalde skal have naturligt lys. Ved nybyggeri kræver Danish Crown, at stalde skal bygges med vinduer. Danish Crown kan kræve en handlingsplan af en andelshaver ved gentagne skader på dyrene. søer og orner skal have beskåret klovene, hvis det ikke sker ad naturlig vej. Danish Crown accepterer ikke, at søer og gylte leveres til slagtning, hvis der er mindre end 4 uger til forventet faring. Der er også en række specialproduktioner, som f.eks. stiller krav om, at dyrene skal gå ude. Der er f.eks. krav i den økologiske produktion om, at fjerkræ skal have adgang til en hønsegård, og at kvæg, søer og pattegrise skal have adgang til græs 150 dage om året. Eksempelvis er alle økologiske søer løsgående, og alle faringer foregår på friland. Produktionen under varemærket Friland skal foregå på en måde, så grisenes og kreaturernes naturlige adfærd og behov i højere grad bliver tilgodeset. Grisene fødes på friland og flyttes senere til stalde, hvor de har løbegårde, så de har mulighed for at være udendørs. Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening har indgået en aftale, der sikrer, at økologisk svinekød kan mærkes med seglet fra Dyrenes Beskyttelse. Dansk Kalv er et kalvekødskoncept, der har givet de danske forbrugere mulighed for at vælge kalvekød fra kalve på under 10 måneder produceret under særligt gode produktionsforhold med hensyn til strøelse og plads. Derudover transporteres kalvene til slagtning i transportvogne med særlige krav til bl.a. affjedring. 13

13 Kontrol og sanktioner Dyrevelfærdskontrollen skal sammen med sanktioner, der er proportionale med overtrædelserne, være med til at forebygge lovovertrædelser og sikre landbrugsdyrenes velfærd. Myndighedernes kontrolstrategi på dyrevelfærdsområdet skal så vidt muligt lægge hovedvægten på risikobaseret målrettet kontrol med, at landmændene og virksomhederne overholder lovgivningen. Dyrevelfærdskontrollen skal bygge på ensartede retningslinjer for hele landet, være baseret på objektive og målbare kriterier og være fagligt kompetent. Dokumenteret gode dyrevelfærdsmæssige forhold bør medføre mindre offentlig kontrol. Egenkontrol kan være et værktøj til at sikre og dokumentere dyrevelfærd. Kontrollen på dyrevelfærdsområdet skal fokusere på de områder, der reelt vedrører dyrevelfærd for at sikre overholdelse af lovgivningen og en god dyrevelfærd. Det er derfor helt afgørende, at der er proportionalitet mellem sanktioner og overtrædelser af reglerne, og der bør sanktioneres hårdt i de tilfælde, hvor overtrædelser af lovgivningen har medført konkrete lidelser for dyrene, eller hvor der er gentagne overtrædelser. Egenkontrol eller lignende koncepter kan være et redskab til sikring og dokumentation af dyrevelfærd. Sådanne programmer benyttes allerede i nogle branchekoder og specialproduktioner. I det omfang landbrugets egne kvalitetsstyringssystemer sikrer dyrevelfærd, bør disse anerkendes af myndighederne. Husdyrbesætninger, som indgår i kvalitetsstyringssystemer vedrørende dyrevelfærd, bør være blandt de besætninger, hvor sandsynligheden for udtagning til offentlig kontrol er lavest. Der bør være ens principper, niveau og finansiering af dyrevelfærdskontrol i hele EU. søren holm/chili 14

14 For yderligere information om Landbrugsraadet og Landbrugsraadets medlemsorganisationers indsats vedrørende dyrevelfærd henvises til følgende hjemmesider: Landbrugsraadet Dansk Landbrug Danske Slagterier Dansk Svineproduktion Danish Meat Association Dansk Kvæg Mejeriforeningen Kødbranchens Fællesråd Det Danske Fjerkræraad Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur Økologisk Landsforening Dansk Landbrugsrådgivning elvig hansen, scanpix 15

15 0295. Søs Jensen. 8/2006 Axelborg Axeltorv København V Tlf

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Transportegnethed hos svin

Transportegnethed hos svin Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin

Læs mere

Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv

Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dansk Kvægs indsatsområder indenfor dyrevelfærd Veterinærchef Karsten Aagaard Dansk Kvæg Dansk Kvægs kongres 28. februar 2006 Side 1 / 02-03-2006/ Dansk

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut

Læs mere

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 2015 DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 FORORD 3 1 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 4 FAKTA ViDs konference 2014 6 FAKTA Sådan er ViD organiseret 8

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin 2008/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Dyrevelfærdskontoret, j.nr. 2008-5400-0009 Fremsat den 28. januar 2009 af justitsministeren

Læs mere

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

købe dansk GUIDE Derfor skal du sider MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

købe dansk GUIDE Derfor skal du sider MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Derfor skal du købe dansk 7 råd til indkøbskurven 14 grunde til at købe danske fødevarer 20 sider DANSKE FØDEVARER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Bedst

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dyreværnsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af dyreværnsloven og forskellige andre love 2008/1 LSV 162 B (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-5400-0006 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2009 Forslag til

Læs mere

VELFÆRDS-KONTROL SVINEKONGRES 2009

VELFÆRDS-KONTROL SVINEKONGRES 2009 VELFÆRDS-KONTROL SVINEKONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Karsten Madsen, Fødevarestyrelsens Rejsehold Trine Vig, Videnscenter For Svineproduktion Disposition Oversigt over

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinærenheden Slotsholmsgade 12

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2005

Kontrol af dyrevelfærd 2005 Kontrol af dyrevelfærd 25 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring Kontrol

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden.

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden. Vognmanden Landmanden B esætningsdyrlægen Slagteriet At gøre det rigtige Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer SEPTEMBER 2005 FORORD Dyrevelfærd

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 143 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ophævelse af revisionsbestemmelse) 1 I lov nr. 173 af

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd

Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3050 - Landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. november 2010 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2010-5410-0093 Dok.: CWS41266 Samlenotat

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr BEK nr 21 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Dyrevelfærd på svineslagterier

Dyrevelfærd på svineslagterier Artiklen er en del af en føljeton fra Den Danske Dyrlægeforenings Dyrevelfærdsovervågningsudvalg (DVOudvalg). Artiklerne sætter fokus på dyreværnsmæssige aspekter for de enkelte dyrearter. På foreningens

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Spørgsmål B Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at fjerne de massive gener, som naboer til minkfarme udsættes for?

Spørgsmål B Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at fjerne de massive gener, som naboer til minkfarme udsættes for? Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 22 Offentligt J.nr. 001-09779 Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Per Clausen (EL). Spørgsmål

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/kise Sagsnr.: 2014-15-30-00003 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar

Læs mere

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig

Læs mere

Klovsundhedsrådgivning hvordan?

Klovsundhedsrådgivning hvordan? Klovsundhedsrådgivning hvordan? Indlæg på Dansk Kvægs klovseminarer 15. 18 og 20 maj 2009 Kenneth Krogh før 1. maj. Teamleder, Dansk Kvæg, Landscentret Efter 1. maj. Chefdyrlæge, Landbrugets Veterinære

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin)

Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 169 Offentligt AARHUS Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin) Mette Vaarst præsen TATION Økologiske besætninger - hvad taler vi

Læs mere

Justitsministeriet. Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den. artikler om lange transporter af svin, som blev bragt i

Justitsministeriet. Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den. artikler om lange transporter af svin, som blev bragt i 07-02-07 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 31. januar 2007 Dok.: JAU40445 Dyrevelfærdskontoret Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin

Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin ViD-konference den 17. november 2016 Veterinærdirektør Per Henriksen Veterinærforlig II Styrket dyrevelfærd Udvikling af et dyrevelfærdsindeks,

Læs mere

Kvalitet Vækst Balance. Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien og Polen

Kvalitet Vækst Balance. Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien og Polen Kvalitet Vækst Balance Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark,,,,, og Indledning Det er Landbrug & Fødevarers hensigt med dette hæfte at give et fair og korrekt billede af rammevilkårene for

Læs mere