Landbrug og dyrevelfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrug og dyrevelfærd"

Transkript

1 Landbrug og dyrevelfærd

2 Indhold Landbrug og dyrevelfærd... 3 Husdyravl... 5 Stalde og produktionsforhold... 7 Indsatsen i husdyrbesætningerne Transport Slagtning Love, regler og globalisering Markedsønsker og virksomhedskrav Kontrol og sanktioner Forsidebilleder: Landskab: Jørgen Jensen, scanpix Øvrige: Landbrugsraadet Landscentrets Billeddatabase

3 Landbrug og dyrevelfærd Husdyrenes velfærd er landmændenes ansvar og danske landmænd gør en stor indsats for at behandle dyrene godt. På den internationale scene indenfor dyrevelfærd udmærker Danmark sig, og på en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd mere vidtgående end EU s krav. Det gælder f.eks. reglerne om hold af svin, slagtekyllinger, æglæggende høner og transport af dyr. I landbrugets organisationer og i samarbejde med landmanden har der gennem adskillige år været fokus på forbedringer af dyrevelfærden bl.a. som følge af forskning og udvikling, udnyttelse af ny viden til indretning af stalde og ændret driftsledelse samt kampagner og udarbejdelse af undervisningsmateriale om dyrevelfærd. Dansk landbrug fortsætter den store indsats for at sikre landbrugsdyrene gode forhold. Det sker gennem det daglige arbejde ude hos landmændene og gennem rådgivning, forskning og påvirkning af lovgivningen. Hensynet til dyrene er og vil fortsat være en vigtig del af vores holdning til fremtidens hold af husdyr. Landbruget har derfor udarbejdet denne generelle dyrevelfærdspolitik, der indeholder vores bud på, hvordan hensynet til dyrenes velfærd fortsat bør indgå med stor vægt i det moderne husdyrbrug. Dyrevelfærdspolitikken vil være den overordnede ramme for de initiativer landbrugets organisationer tager sammen med landmænd og rådgivere for at forebygge og løse problemer med dyrenes velfærd. Med politikken ønsker vi at bidrage til den fortsatte dialog med politikere, myndigheder, dyrebeskyttelsesorganisationer og forbrugere. Vi opfordrer til en bred dialog om produktionsforhold og landmændenes indsats i husdyrbesætningerne, om internationale og danske dyrevelfærdsregler og om produktion af fødevarer, der opfylder særlige markedsønsker og virksomhedskrav til dyrenes velfærd. Både i dialogen med andre og i vores konkrete indsats for at sikre dyrenes velfærd tager landbruget afsæt i syv holdninger:

4 Landscentrets Billeddatabase Hvad er dyrevelfærd, dyreetik, dyreværn og dyrebeskyttelse? Begreberne dyrevelfærd, dyreetik, dyreværn og dyrebeskyttelse bliver ofte brugt i flæng, når man taler om landbrugsdyrenes ve og vel samt den måde, de behandles på. I denne præsentation af landbrugets dyrevelfærdspolitik defineres begreberne således: Dyrevelfærd er et udtryk for, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov. Dyrenes velfærd kan måles ved at iagttage og registrere deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner. Dyreetik vedrører menneskers opfattelse af dyrenes situation. Det drejer sig om de overvejelser og afvejninger, vi som mennesker gør os, når vi tager stilling til, hvad der er et godt liv for dyrene, og hvordan vi skaber det. Dyreværn vedrører en forsvarlig behandling, der beskytter dyr mod unødvendige smerter og lidelser. Dyrebeskyttelse er det udtryk, der generelt bruges i den internationale lovgivning for at beskytte dyrene og sikre deres værn og velfærd.

5 Landbrugets synspunkter Hensynet til dyrenes velfærd skal være inddraget i alle led i husdyrproduktionen, det vil sige i husdyravlen, ved indretning af stalde og udformning af fodrings- og produktionssystemer samt ved transport og slagtning. Dyrenes velfærd skal sikres ved konkrete handlingsplaner i husdyrbesætningerne, rådgivning, uddannelse af landmænd og rådgivere samt forskning. Kravene til dyrevelfærd skal baseres på dokumenteret viden om dyrenes biologiske behov. Fundamentet for den lovmæssige beskyttelse af landbrugsdyrene skal være fælles høje EU-bestemmelser samt en ensartet gennemførelse af bestemmelser og kontrol i alle EU-lande. Lovgivningen for dyrevelfærd må ikke være så vidtgående, at husdyrproduktionen flytter fra Danmark til lande med ringere forhold for dyrene. Landbrugets virksomheder kan benytte sig af supplerende krav til dyrenes velfærd, der er mere vidtgående end lovgivningen, for at imødekomme ønsker fra forbruger og samfund. En dyrevelfærdskontrol, som er målrettet, effektiv og ensartet, skal sammen med sanktioner, der er proportionale med overtrædelserne, være med til at forebygge lovbrud og sikre dyrevelfærden. DMA

6 Husdyravl Fremavl af sunde og robuste dyr skal fortsat have stor vægt i husdyravlen. Dyrenes velfærd skal være prioriteret højt ved avl efter ydelse, væksthastighed og andre produktionsegenskaber. Fra den moderne husdyravl kan der nævnes en række eksempler på, at hensynet til dyrenes velfærd er prioriteret højt. I kvægavlen avles der efter stærkere og sundere dyr ved hjælp af det såkaldte sundhedsindeks, der blandt andet giver stærke klove og ben samt god yversundhed. I svineavlen har man siden 1996 avlet efter egenskaben styrke, hvor vurdering af benstilling og klovkvalitet indgår. Dette har været med til at skabe mere robuste søer. I kvæg- og svineavlen er det lykkedes at fjerne flere arvelige defekter af betydning for dyrenes sundhed og adfærd ved hjælp af genteknologi, der gør det muligt at kortlægge arvemassen, således at avlsarbejdet bliver mere målrettet og præcist. Det gælder f.eks. en alvorlig defekt (BLAD), som hos kvæg giver nedsat modstandskraft, og en arvelig stressfølsomhed hos svin, der har negativ indflydelse på dyrenes velfærd og kødkvalitet. Kortlægningen af de forskellige husdyrs samlede arvemasse vil uden tvivl få en stærkt stigende betydning i fremtidens husdyravl. Mulighederne for at avle på de sundeste og mest robuste dyr bliver bedre jo flere gener, der bliver kortlagt. I et dansk-kinesisk projekt er svinets arveanlæg nu kortlagt, og den viden vil blive anvendt i avlsarbejdet fremover. I fjerkræavlen har danske forskere bidraget til udvikling af metoder til at udvælge de dyr, der har en meget lille lyst til at fjerpille. I slagtekyllingeavlen har Danmark via forskning også bidraget til at udvikle selektionsmetoder, som har muliggjort, at man har avlet visse typer af benlidelser bort. I den økologiske produktion er brugen af visse husdyrracer ikke tilladt. Det gælder f.eks. kvægracen Belgisk Blåhvidt, da denne race kan have problemer med at kælve naturligt. Pelsdyravlerne har ligeledes i mange år arbejdet målbevidst på at fremavle rolige og tillidsfulde dyr. Det har forbedret dyrenes velfærd, og gør dem samtidig nemmere at håndtere, så den daglige drift bliver mere rationel. lars holm, scanpix

7 Stalde og produktionsforhold Stalde og produktionssystemer skal opfylde en række krav: Dyrene skal have tilstrækkelig plads, så de kan røre sig. Staldene skal være indrettet, så dyrene kan ligge og hvile samt rejse sig uden besvær. Dyrene skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal. Kvaliteten af staldklimaet skal være optimalt. Stalden skal indrettes under hensyntagen til smittebeskyttelse og behandling af syge dyr. Udegående dyr skal have læ og ly i overensstemmelse med deres biologiske behov. Dyr skal holdes under opsyn. Udviklingen og udbredelsen af nye staldsystemer, der forbedrer dyrenes velfærd, skal fortsætte. I Danmark begyndte hold af løsgående drægtige søer i staldsystemer for alvor i 1999, og det vurderes, at pct. af søerne er løsgående i Det forventes, at hovedparten af alle drægtige søer vil gå i løsdrift, inden det bliver et lovkrav i Et vigtigt mål for svinesektoren er at udvikle staldsystemer til løsgående diegivende søer, og netop på dette område er der en stor udviklingsindsats i gang. I dag lever pct. af smågrisene i stier, der er indrettet efter to-klimaprincippet, som sikrer grisene et godt nærmiljø. Tidligere havde smågrisene ikke denne valgmulighed. Derudover skal der være fast eller drænet gulv i halvdelen af stien til smågrise. I stier til slagtesvin skal en tredjedel af stien være med fast eller drænet gulv. De danske krav om fast eller drænet gulv, som giver grisene et forbedret nærmiljø i forhold til stier med fuldspaltegulv, er mere vidtgående end EU-kravene. I kvægproduktionen tages der hensyn til dyrevelfærden bl.a. ved brug af madrasser som liggeunderlag, skridsikre gulve, og lyse og åbne løsdriftstalde. Nye stalde bygges i høj grad efter principperne i den tværfaglige rapport: Danske anbefalinger til indretning af stalde til kvæg, der tager udgangspunkt i dyrenes krav til nærmiljø, adfærd, sundhed og produktion. Disse retningslinjer er et dynamisk redskab, som revideres løbende. I minkproduktionen er det helt afgørende for dyrenes velfærd, at de har fri adgang til en redekasse. Beskæftigelsesmateriale i burene som f. eks. halm fremmer også velfærden. Derfor er der en redekasse med halm i alle bure, der desuden typisk er større end de internationale krav. I Danmark etableres kun nye staldsystemer til ægproduktion, som har rede, siddepind og støvbadsareal. Dette har forbedret forholdene betydeligt, og i den nærmeste fremtid vil disse systemer helt erstatte de konventionelle æglægningsbure. DMA

8 Indsatsen i husdyrbesætningerne Landmændenes indsats for bedre dyrevelfærd i husdyrbesætningerne skal baseres på konkrete mål og handlingsplaner, relevante registreringer og målrettet uddannelse, rådgivning og forskning, der tilsammen skal sikre dyrene gode forhold. Dyr skal holdes under opsyn, og syge dyr skal altid behandles og om nødvendigt flyttes til særlige sygestier. Uhelbredelige eller alvorligt tilskadekomne dyr skal aflives, hvilket skal ske korrekt. Landmændene og deres medarbejdere skal i det daglige arbejde sørge for, at dyrevelfærden i dansk landbrug er i orden. Det skal gælde både erhvervs-, deltids- og hobbylandmænd. Indsatsen skal være forankret i en solid uddannelse og erfaring, samt i den rådgivning landmændene får fra konsulenter og dyrlæger. Landbrugets organisationer og virksomheder har i de seneste år taget en række initiativer for at øge landmændenes opmærksomhed på dyrevelfærd, og der er yderligere initiativer på vej. Dansk Kvæg har f.eks. i 2004 gennemført en række kurser og seminarer for landmænd og rådgivere, hvor man har sat fokus på klovsundheden. Baggrunden er resultaterne af forskningsprojektet Styring af klovsundheden hos kvæg i moderne stalde. Ligeledes har Dansk Kvæg vedtaget en branchepolitik for dyrevelfærd, og er i gang med at udvikle en metode til at vurdere dyrevelfærden i besætningerne. Økologisk Landsforening har i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning udviklet henholdsvis rådgivningskonceptet Staldskoler, der skal give sunde malkekøer og Kalveliv 100, der skal nedbringe kalvedødeligheden. Svinesektoren gennemfører særlige kampagner over for landmænd og svinerådgivere, hvor der blandt andet fokuseres på reduktion af forekomsten af skuldersår og halebid og indførelse af individuelle strategier for dyrevelfærd i alle svinebesætninger. Strategierne beskriver bl.a., hvem, der i svinebesætningerne har ansvaret for de forskellige dyregrupper, hvornår der skal gribes ind og hvordan. Kampagnen sætter også fokus på lovkravet om et tilstrækkeligt antal stier til syge dyr i alle besætninger samt brug af større bokse. Endvidere er der udarbejdet anbefalinger om udlevering af dyr fra besætningen. I fjerkræproduktionen findes der bl.a. retningslinjer og en handlingsplan for god produktionspraksis ved produktion af slagtekyllinger. Inden for den økologiske produktion er der udviklet et rådgivningsredskab Økohøne 100 til ægproducenter, hvilket har medvirket til halvering af dødeligheden. Dansk Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening og Dyrenes Beskyttelse aftalte i 2003 en handlingsplan for fortsat forbedring af dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Planen omfatter bl.a. et forskningsprojekt, hvor man afprøver en række mulige forbedringer som f.eks. målrettet selektion i avlen af tillidsfulde dyr, berigelse af burmiljøet med hylder, rør, træklodser mv. og trinvis fravænning af hvalpe. Organisationerne har også sammen fremlagt et konkret oplæg til det første danske samlede regelsæt om hold af mink. Heri foreslås en række tiltag udover de internationale regler, og dermed tages der skridt mod endnu bedre dyrevelfærd.

9 Transport Landbrugsdyrenes velfærd under transport skal sikres ved at stille krav til dyrenes konstitution, på- og aflæsning, køretøjernes indretning og udstyr, personalets uddannelse og transporternes gennemførelse. Kravene til dyretransporter over længere afstande bør være strengere end ved transport af dyr over en kort afstand. Man opnår de største forbedringer af dyrevelfærden ved at fastholde det nuværende princip om, at der stilles strengere krav til dyretransporternes kvalitet, jo længere transporterne er, frem for at fastsætte en maksimal transporttid på f.eks. otte timer. Dette kan gøres ved at have velbegrundede krav vedrørende på- og aflæsning, køretøjernes indretning, vanding og fodring, personalets uddannelse, kontrol- og sanktionsbestemmelser. Det betyder krav til både landmænd, vognmænd og myndigheder. Endvidere skal dyrene være sunde og raske, så de kan tåle at blive transporteret. Specielt her har landmændene et stort ansvar. Både inden for svine- og kvægsektoren er der udarbejdet kvalitetsprogrammer for transport af dyr, hvor der stilles branchekrav til f.eks. maksimal hældning og fald på ramper samt lavt støjniveau. Der gennemføres endvidere kurser for transportører af svin og kvæg. Alle svin, der transporteres til slagterier under Danske Slagterier, transporteres i større og større omfang i vogne, der udover lovens krav også opfylder en række branchekrav. Disse er samlet i Håndbog for Svine Transport (HST). Udover lovgivningens krav anbefaler HST blandt andet, at nye vognkasser er forsynet med drikkevand og et overbrusningssystem til nedkøling af svin i varme perioder. Endvidere må antallet af svin per vognrum ikke overstige 15, hvor lovgivningen angiver maksimalt 30 svin. Kravene til transport af svin i kombination med fjernelsen af stressgenet via avl betyder, at transportdødeligheden for danske svin er blandt de laveste i verden. Dødeligheden har i de seneste år været helt nede på 0,1 promille for slagtesvin og 0,7 promille for søer. Når det gælder indfangning, læsning og transport af æglæggende høner til slagtning, har erhvervet iværksat tiltag, der sikrer en lav dødelighed og lav forekomst af vinge- og benskader ved transport. Ligeledes har indfangning af slagtekyllinger med typegodkendte fangemaskiner medført lavere forekomst af skader på kyllinger. landbrugsraadet

10 Slagtning Slagterierne bør indrettes, således at dyrene udsættes for et minimum af stress. Der er udarbejdet kvalitetsprogrammer på kvæg- og svineslagterierne, der sikrer kontrol af korrekt bedøvelse og aflivning samt kurser for staldpersonalet på slagterierne i håndtering af dyr, herunder dyrevelfærd. Svineslagterierne er i gang med at installere nye systemer (opholds-, bedøvelses- og slagtesystemer), der udformes, således at dyrenes naturlige adfærd inddrages. I de nye systemer drives grisene frem til bedøvelse i mindre flokke, så der kun sjældent ses aggressiv adfærd samtidig med, at dyrene frivilligt går frem og ind i bedøvelsesanlægget. I 2005 blev mere end 60 pct. af alle danske slagtesvin bedøvet gruppevis med CO 2. Kødbranchen har sammen med kreaturslagterierne udarbejdet en branchekode, som er et dynamisk værktøj til sikring af implementering og dokumentation af bl.a. transport af slagtekvæg til slagterierne og sikring af dyrevelfærd på slagterierne. Transporten af slagtefjerkræ til slagteri er tilrettelagt, således at de fleste slagtninger sker umiddelbart efter dyrenes ankomst til slagteriet. Ventetiden fra dyrenes ankomst til slagteriet og til slagtningen overstiger ikke to timer. 11 DMA

11 Love, regler og globalisering Fundamentet for den lovmæssige beskyttelse af landbrugsdyrene skal være fælles høje EU-bestemmelser samt en ensartet gennemførelse af bestemmelser og kontrol i alle EUlande. Lovgivningen for dyrevelfærd må ikke være så vidtgående, at husdyrproduktionen flytter fra Danmark til lande med ringere forhold for dyrene. Den internationale lovgivning skal harmoniseres. Verdenshandelorganisationen WTO bør i sit arbejde anerkende dyrevelfærd som parameter i den globale handel, så vi får globale standarder. Kravene til en forsvarlig husdyrproduktion bør baseres på dokumenteret viden om dyrenes biologiske behov. Dyrenes velfærd bør således være det væsentligste, men også andre dyreetiske kriterier kan være relevante. Niveauet for dyrenes velfærd reguleres naturligvis af lovgivningen, men også markedets krav og produktionens internationale konkurrenceevne spiller en væsentlig rolle. Derfor er det vigtigt med fælles EU-bestemmelser, og der er grænser for, hvor vidtgående f.eks. særlige danske lovkrav kan være. Alene af dyrevelfærdsmæssige grunde må grænsen gå der, hvor der opstår en reel risiko for, at husdyrproduktionen flytter til lande, hvor der er ringere forhold for dyrene. Det kan hverken dyrene eller danske landmænd være tjent med. Ligesom samfundet har en interesse i at bevare danske arbejdspladser. I EU er der udformet fælles dyrevelfærdsregler på mange områder. Der er generelle bestemmelser om beskyttelse af landbrugsdyr, om dyretransporter, om slagtning og aflivning. De suppleres af specifikke regler om beskyttelse af svin, kalve og æglæggende høner. På en række områder er der fastsat yderligere danske lovkrav til dyrenes velfærd. Det gælder f. eks. for hold af svin, slagtekyllinger, æglæggende høner og transport af dyr. De danske regler for både kastration, tandslibning og halekupering af svin er strammere end EU-reglerne. Tandklipning er eksempelvis forbudt i Danmark, men tilladt i EU. Ligeledes stilles der i Danmark større krav til gulvtyper (fast og drænet gulv), indretning af sygestier og rodematerialer. Dyreværnsloven er grundlaget for dansk lovgivning om forsvarlig håndtering og beskyttelse af dyrene. Den er af overordnet karakter med en række generelle bestemmelser, der giver bemyndigelser til justitsministeren, som så kan fastsætte specifikke regler på forskellige områder. WTO og den internationale dyresundhedsorganisation OiE skal i deres arbejde være med til at skabe internationale aftaler og standarder for dyrevelfærd, så beskyttelsen af dyr bliver mere ensartet på globalt plan. claus haagensen/chili 12 National og international lovgivning skal understøttes af dokumenteret viden om dyrenes biologiske behov. Den danske indsats inden for forskning og udvikling skal sammen med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) generere viden, der sikrer den fornødne dokumentation.

12 Markedsønsker og virksomhedskrav Landbruget støtter, at virksomhederne kan benytte sig af supplerende krav til dyrenes velfærd, herunder f.eks. krav til opstaldning og fodring, for at imødekomme ønsker fra forbruger og samfund. Det er i orden, at virksomheder sanktionerer overtrædelser af de supplerende krav til dyrebeskyttelse ved f.eks. at nedsætte landmandens afregning i en periode. Supplerende krav fra virksomhederne bør, som hovedregel afspejle ønsker fra markedet. Adskillige forbrugerundersøgelser viser et udbredt ønske om et højt dyrevelfærdsniveau og stor vilje til at betale for det, men desværre afspejles denne vilje ikke altid i salget af produkterne. For de fleste forbrugere er prisen det helt afgørende, når de står ved køledisken. Skrabekyllinger er et godt eksempel. Kun få forbrugere var villige til at betale merprisen for disse kyllinger, der var produceret under bedre forhold end almindelige slagtekyllinger, og derfor måtte produktionen indstilles. Markedet giver også mulighed for en række specialproduktioner, og det er også blevet mere almindeligt de senere år, at nogle af landbrugets virksomheder eller detailhandelen stiller særlige krav til deres leverandører, som ligger ud over, hvad lovgivningen kræver. Disse krav vedrører blandt andet dyrenes velfærd. Et eksempel er Arlagården og de øvrige mejeriers kvalitetsprogram, hvor dyrevelfærd er et område, hvor der stilles helt konkrete krav til landmændene. Det kræves f.eks., at: dyrene ikke må transporteres i mere end otte timer. køer, der sendes til slagtning, malkes samme dag, hvis de afhentes efter klokken syv om morgenen, og der ikke avles på dyr, der har kendte arvelige defekter, som påvirker dyrene negativt. Når det drejer sig om dyrevelfærd i svinestalden, kræver Danish Crown f.eks. i deres Code of Practice i flere tilfælde mere end loven forlanger: det er et mål, at alle svinestalde skal have naturligt lys. Ved nybyggeri kræver Danish Crown, at stalde skal bygges med vinduer. Danish Crown kan kræve en handlingsplan af en andelshaver ved gentagne skader på dyrene. søer og orner skal have beskåret klovene, hvis det ikke sker ad naturlig vej. Danish Crown accepterer ikke, at søer og gylte leveres til slagtning, hvis der er mindre end 4 uger til forventet faring. Der er også en række specialproduktioner, som f.eks. stiller krav om, at dyrene skal gå ude. Der er f.eks. krav i den økologiske produktion om, at fjerkræ skal have adgang til en hønsegård, og at kvæg, søer og pattegrise skal have adgang til græs 150 dage om året. Eksempelvis er alle økologiske søer løsgående, og alle faringer foregår på friland. Produktionen under varemærket Friland skal foregå på en måde, så grisenes og kreaturernes naturlige adfærd og behov i højere grad bliver tilgodeset. Grisene fødes på friland og flyttes senere til stalde, hvor de har løbegårde, så de har mulighed for at være udendørs. Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening har indgået en aftale, der sikrer, at økologisk svinekød kan mærkes med seglet fra Dyrenes Beskyttelse. Dansk Kalv er et kalvekødskoncept, der har givet de danske forbrugere mulighed for at vælge kalvekød fra kalve på under 10 måneder produceret under særligt gode produktionsforhold med hensyn til strøelse og plads. Derudover transporteres kalvene til slagtning i transportvogne med særlige krav til bl.a. affjedring. 13

13 Kontrol og sanktioner Dyrevelfærdskontrollen skal sammen med sanktioner, der er proportionale med overtrædelserne, være med til at forebygge lovovertrædelser og sikre landbrugsdyrenes velfærd. Myndighedernes kontrolstrategi på dyrevelfærdsområdet skal så vidt muligt lægge hovedvægten på risikobaseret målrettet kontrol med, at landmændene og virksomhederne overholder lovgivningen. Dyrevelfærdskontrollen skal bygge på ensartede retningslinjer for hele landet, være baseret på objektive og målbare kriterier og være fagligt kompetent. Dokumenteret gode dyrevelfærdsmæssige forhold bør medføre mindre offentlig kontrol. Egenkontrol kan være et værktøj til at sikre og dokumentere dyrevelfærd. Kontrollen på dyrevelfærdsområdet skal fokusere på de områder, der reelt vedrører dyrevelfærd for at sikre overholdelse af lovgivningen og en god dyrevelfærd. Det er derfor helt afgørende, at der er proportionalitet mellem sanktioner og overtrædelser af reglerne, og der bør sanktioneres hårdt i de tilfælde, hvor overtrædelser af lovgivningen har medført konkrete lidelser for dyrene, eller hvor der er gentagne overtrædelser. Egenkontrol eller lignende koncepter kan være et redskab til sikring og dokumentation af dyrevelfærd. Sådanne programmer benyttes allerede i nogle branchekoder og specialproduktioner. I det omfang landbrugets egne kvalitetsstyringssystemer sikrer dyrevelfærd, bør disse anerkendes af myndighederne. Husdyrbesætninger, som indgår i kvalitetsstyringssystemer vedrørende dyrevelfærd, bør være blandt de besætninger, hvor sandsynligheden for udtagning til offentlig kontrol er lavest. Der bør være ens principper, niveau og finansiering af dyrevelfærdskontrol i hele EU. søren holm/chili 14

14 For yderligere information om Landbrugsraadet og Landbrugsraadets medlemsorganisationers indsats vedrørende dyrevelfærd henvises til følgende hjemmesider: Landbrugsraadet Dansk Landbrug Danske Slagterier Dansk Svineproduktion Danish Meat Association Dansk Kvæg Mejeriforeningen Kødbranchens Fællesråd Det Danske Fjerkræraad Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur Økologisk Landsforening Dansk Landbrugsrådgivning elvig hansen, scanpix 15

15 0295. Søs Jensen. 8/2006 Axelborg Axeltorv København V Tlf

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014

DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 2015 DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 FORORD 3 1 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 4 FAKTA ViDs konference 2014 6 FAKTA Sådan er ViD organiseret 8

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinærenheden Slotsholmsgade 12

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2004

Kontrol af dyrevelfærd 2004 Kontrol af dyrevelfærd 4 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyreværn, veterinære lægemidler m.v. Kontrol af dyrevelfærd

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere

code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere 2 x.x / xxxxxxxxxxxxxxxxxxx udgivet af: Danish crown Fotograf: Claus Petersen Design og tryk: Datagraf 3 indhold Baggrund 4 formål

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Dyrevelfærd i Danmark. Videncenter for Dyrevelfærd

Dyrevelfærd i Danmark. Videncenter for Dyrevelfærd 2011 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2011 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik i Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) 06 FAKTA ViD-projekter Databaser

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 472. Bekendtgørelse af lov om hold af heste Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, med de

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsforløb på Bygholm Landbrugsskole i Grøn omsorg

Beskrivelse af undervisningsforløb på Bygholm Landbrugsskole i Grøn omsorg Beskrivelse af undervisningsforløb på Bygholm Landbrugsskole i Grøn omsorg Målgruppen er de unge, som ikke kan følge et ordinært grundforløb eller en sammenhængende grundforløbspakke. Målet med undervisningen

Læs mere

Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter

Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter university of copenhagen Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion Hold af svin i Danmark en industriel produktion Indholdsfortegnelse Sammendrag............................... 4 1. Indledning............................. 7 1.1. 13 år med dårlig dyrevelfærd og for lidt

Læs mere

Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006

Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 Kontoret for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 FødevareRapport

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 Definitioner af og holdninger

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter Her kan du møde de forskellige gederacer i Danmark, læse om love og regler, pasning og pleje, sundhed og sygdomme, samt hvad man kan bruge geden og dens mælk til. Men det er ligeså vigtigt at forstå gedens

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Dyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012

Dyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 TEMA Positiv

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

år vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget

år vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget år vi en Kattelov? Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget Så er der endelig ved at ske noget omkring katteloven og forhåbentlig kan det medvirke

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre

Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre Alders Tsunamien / Bomben Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre v. Stefan Wagner, Ingeniørhøjskolen i Århus Pervasive Healthcare Der bliver færre unge Færre i sundhedsvæsenet

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP

BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP BEVAR FORSPRINGET DE NYESTE RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA VSP BERETNING VED VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTIONS ÅRSMØDE VED DIREKTØR NICOLAJ NØRGAARD TIRSDAG DEN 25. OKTOBER 2011 1 Indholdsfortegnelse Bevar

Læs mere

Arbejdsgrupperapport en klippekortordning for dyretransporter December 2006

Arbejdsgrupperapport en klippekortordning for dyretransporter December 2006 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Arbejdsgrupperapport om en klippekortordning for dyretransporter December 2006 KAPITEL 1. INDLEDNING...6 1.1. Baggrund... 6 1.1.1. Kommissorium... 6 1.1.2.

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven.

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven. Forord Omkostninger og image Året 1999 vil blive husket for den katastrofalt dårlige økonomi og for en væsentlig forbedring af svineproduktionens image. Måske er der sammenhæng mellem indtjening og samfundets

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Forord. Med venlig hilsen Per V. Møller Formand for Dansk Slagtefjerkræ

Forord. Med venlig hilsen Per V. Møller Formand for Dansk Slagtefjerkræ Lærervejledning Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet til faget samfundsfag i 9. og 10. klasse. Det stiller skarpt på valg og dilemmaer, som vi stilles overfor, når vi skal vælge fødevarer.

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Velfærdsproblemer. hos de danske søer

Velfærdsproblemer. hos de danske søer Velfærdsproblemer hos de danske søer Rapporten er udarbejdet af Oktober 2004 Oplag: 500 Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Scanpix Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2.

Læs mere

Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for

Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Besætningsmanual for CHR nr.: Følgende er et bilagsmateriale til medicinhåndteringskurserne. Materialet indeholder en

Læs mere

11. Bedre kvalitet af produkter fra økologiske husdyr

11. Bedre kvalitet af produkter fra økologiske husdyr 11. Bedre kvalitet af produkter fra økologiske husdyr Stig Milan Thamsborg, Torben W. Bennedsgaard og Bea K. Nielsen Indledning Fremtidens økologiske husdyrproducenter kan ikke tage offentlige tilskud

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere