4,5 m fra møllen. Der er i 2009 givet tilladelse til en tilsvarende mølle placeret SV for bygningerne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4,5 m fra møllen. Der er i 2009 givet tilladelse til en tilsvarende mølle placeret SV for bygningerne."

Transkript

1 Morten S. Kristiansen Sales Manager HSWind Clausholmvej Randers SØ Mail: 2. marts 2012 Sagsident: Sagsbehandler: Søren-Peter Andersen Haderslev Kommune Erhverv og borgerservice Honnørkajen Haderslev Tlf Fax post@haderslev.dk Dir. tlf SOPA@haderslev.dk Landzonetilladelse Afgørelse: Haderslev kommune meddeler hermed - jfr. Planlovens 35 - tilladelse på din landzoneansøgning om opførelse af en 25 kw husstandsvindmølle rørmast på adressen: Knokbjerg 94, 6100 Haderslev matrikelnr. 137 Kestrup, Hoptrup. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år jfr. 56. Tilladelsen kan forventes offentliggjort under Borgerinformation i Lokal-Bladet Budstikken i uge 12 Vilkår: Vilkår om fjernelse af vindmøllen uden udgift for det offentlige, såfremt den ikke har været brugt i 1 år, skal tinglyses af ansøger på ejendommen, før der kan gives byggetilladelse. Vindmøllen skal senest 4 uger før opstilling anmeldes til Haderslev Kommune i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller (nr af ). Haderslev kommune har foretaget en VVM-screening ud fra ansøgningsmaterialet. Haderslev kommune har vurderet at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og at det derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen herom er særskilt offentliggjort. Såfremt landzonetilladelsen af 7. okt (sag ) udnyttes kan denne tilladelse ikke udnyttes. DETTE ER IKKE EN BYGGETILLADELSE Vær derfor opmærksom på, at byggeriet ikke må igangsættes før der er søgt og opnået byggetilladelse ved Haderslev kommune - Byg og Bolig - Rådhuscentret 7, 6500 Vojens. Mail: bygogbolig@haderslev.dk Lovgrundlag Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af med senere ændringer. Lovens skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealplanlægningen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre - og plantelivet. Afgørelsen er truffet efter 35, stk. 1 i lov om planlægning. Efter 35 må der i landzone ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændringer i anvendelsen af bestående bebyggelse og bebyggede arealer uden forudgående tilladelser fra kommunalbestyrelsen. Redegørelse: Der er ansøgt om opførelsen af en 25 kw husstandsvindmølle rørmast med 4 barduner forankret 4,5 m fra møllen. Der er i 2009 givet tilladelse til en tilsvarende mølle placeret SV for bygningerne. 1/5

2 Miljø- og Energiministeriets. cirkulære. nr. 100 af 10. juni 1999: 6. Stk. 2. Landzonemyndigheden må kun meddele tilladelse, hvis opstillingen er i overensstemmelse med 1) regionplanretningslinier eller kommuneplanrammer, der udpeger området specifikt til opstilling af vindmøller, eller 2) en lokalplan, der er vedtaget a) efter 5 b) før ikrafttrædelsen af dette cirkulære, eller c) efter overgangsreglerne i 7 stk. 3 eller 5. Stk. 3. Undtaget fra stk. 2 er dog opstilling af een husstandsvindmølle med en største total højde på 25 m i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Det følger af stk. 3 at der alene kan opstilles en husstandsvindmølle på ejendommen. Derfor er det en del af denne afgørelse, at såfremt landzonetilladelsen af 7. okt (sag ) udnyttes, kan denne tilladelse ikke udnyttes. fig 1 luftfoto med planlagt placering fig 2 oversigtskort Det ansøgte er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i 36 eller 37, hvorfor der kræves tilladelse efter 35, da ejendommen ligger i landzone. Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammebestemmelser. I forhold til Regionplanen for Sønderjylland, der har retsstatus af landsplandirektiv, er følgende temaer berørt: 1) Drikkevandsinteresser -retningslinje I områder med særlige drikkevandsinteresser må den nuværende arealanvendelse ikke ændres til en mere grundvandstruende art, og aktiviteter, der sikrer en god grundvandskvalitet, skal fremmes. I forhold til kommuneplanen for Haderslev kommune (Kommuneplan 2009) er ejendommen berørt af følgende temaer: 2) Affaldsforbrænding affaldsdeponering retningslinje Eventuelle nye deponeringsanlæg skal placeres under hensyn til miljø- og naturinteresser, herunder drikkevandsinteresser. Mellemdeponering af affald, med henblik på senere forbrænding, skal ske på en sådan måde, at energiindholdet bedst muligt opretholdes. Der må ikke etableres affaldsanlæg, der kan tiltrække fugle indenfor en afstand af 13 km fra en offentlig godkendt flyveplads. (Statens Luftfartsvæsen bestemmelser om civil luftfart BL 3-16, udgave 4, 31. januar 2004). 3) Værdifulde landskaber retningslinje I områder der er udpeget som værdifuldt landskab skal landskabshensynet tillægges stor vægt. De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for nye tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyggelser, der skæmmer landskabet eller forringer de visuelle -, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier. Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes med særlig hensyntagen til landskabet. 2/5

3 4) Særligt værdifulde landbrugsområder retningslinje Inddragelse af landbrugsjord skal begrænses mest muligt og om muligt ske på arealer med begrænset betydning for jordbruget. Når landbrugsjord inddrages til andre formål end jordbrug, skal det dokumenteres at der er taget de størst mulige hensyn til jordbruget. Arealudlæg til andre formål end jordbrug, kræver en planlægningsmæssig- og funktionel begrundelse for denne lokalisering. Der er ikke foretaget nabohøring jfr. 35 stk. 4 og 5, da der ikke ved de to tidligere ansøgninger har været bemærkninger og da afstanden til nærmeste nabo er ca 300 m (hvorved støjgrænserne er overholdt), hvorfor det vurderes, at det ansøgte skønnes at have underordnet betydning for naboerne. Støjberegningen for vindmøllen viser at grænseværdierne i forhold til naboerne er overholdt men ikke for selve ejendommen. Derfor er der i Haderslev kommunes afgørelse efter støjbekendtgørelsen anført følgende: Vurdering: I forhold til 1) vurderes det, at der ikke er konflikt, da opstillingen af møllen ikke vil påvirke grundvandet. I forhold til 2) er der ikke konflikt, da det ansøgte ikke er omfattet af retningslinjen. I forhold til 3) vurderes det, at der ikke er konflikt, da der ved en placering tæt på den eksisterende bygningsmasse er påvirkningen på landskabet mindsket i en sådan grad at landskabet ikke skæmmes. Der er derfor ingen konflikt. Landskabet er i området påvirket af 2 vindmøller og kraftvarmeværket. (se fig 2). fig 3: foto af møllen fig 4 ca placering af mølle set fra vejen. I forhold til 4) vurderes det, at der ikke er konflikt, da der med placeringen af vindmøllen i markkanten (se fig 1), er inddragelse af landbrugsjord begrænset mest muligt. 3/5

4 I henhold til EF-habitatdirektivets bilag IV er en række dyre- og plantearter strengt beskyttede. På baggrund af Skov- og naturstyrelsens oversigt over bilag IV arter i Danmark ( og ud fra oplysninger om deres udbredelse, krav til levesteder og foreliggende oplysninger om kendte lokale forekomster er der foretaget en vurdering af projektets mulige påvirkning af arterne. Det vurderes, at projektets aktiviteter ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af danske bilag IV arter, idet der ikke sker ændringer i arealanvendelsen, etableres anlæg, eller forekommer udledninger, som kan antages at ville få sandsynlig væsentlig negativ indflydelse, der yderligere vil påvirke de beskyttede arter. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Øvrige forhold Hvis der under arbejdet dukker fortidsminder op, skal arbejdet straks standses og Haderslev Museum skal kontaktes. Efter Museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde, forud for igangsætningen, anmode museet om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Hvis der dukker forurenet materiale op (f.eks. jord med kemikalierester, affald eller kemikalieemballage) skal arbejdet straks standes og kommunen skal kontaktes. Klagemulighed Haderslev Kommunes afgørelse kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet t, jf. klagevejledning. For spørgsmål kontakt undertegnede på sopa@haderslev.dk eller telefon Venlig hilsen Søren-Peter Andersen landinspektør Plan og ejendomsudvikling Kopi af afgørelsen til: Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité v/ Bent Karlsson, (bent.karlsson@mail.dk) Skattecenter Haderslev, (Ejendomsvurdering.haderslev@skat.dk) Friluftsrådet v. M. Martinsen (m.martinsen@mail.tele.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk) Naturstyrelsen (nst@nst.dk) 4/5

5 KLAGEVEJLEDNING Lov om planlægning. Afgørelser truffet i henhold til 35, stk. 1 i lov om planlægning, (jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af med senere ændringer) kan påklages til Naturklagenævnet, jf. 58, stk. 1 nr. 1. Klageberettigede efter 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, jf. 59, stk. 1. Klageberettigede er endvidere jf. 59, stk. 2, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af: at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klagen skal være skriftlig og være modtaget af kommunen inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort. For afgørelser, der ikke offentliggøres, regnes fristen fra den dato, hvor afgørelsen er modtaget, jf. 60, stk. 1. Klagen adresseres til: Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV og indsendes til: Haderslev Kommune, Honnørkajen 1, 6100 Haderslev Kommunen sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet med kopi af sagens akter. De vil modtage kopi af kommunens brev til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet vil opkræve et gebyr på 500 kr for private og 3000 kr for andre før klagen behandles. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Er der klaget rettidigt, må tilladelsen ikke udnyttes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 60, stk. 4. Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. 62, stk. 1. 5/5