Nyviden. App hjælper nybagte forældre. Syddansk Universitet April 2014 nr. 3

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet April 2014 nr. 3 App hjælper nybagte forældre Side 4 Læs også : De religiøse fjendebilleder forandrer sig ikke Gyldensteen Strand da havet kom ind over Fyn Frustrationer i cyberspace Hvordan undgår vi, at piraterne vender tilbage?

2 SDU ERHVERVSDAG DEN 3. JUNI GLOBAL VIDEN REGIONAL VÆKST 2014 Innovationsekspert Thomas Wedell-Wedellsborg sætter spot på metoder til at få innovative medarbejdere. Tilmeld dig på sdu.dk/erhvervsdag Årets leder 2013 Niels Duedahl giver sit bud på moderne ledelse. EARLYBIRD Tilmeld dig inden 16. april. Pris 500 kr. Herefter er prisen 750 kr.

3 nr. 3 April 2014 NYVIDEN Indhold Nybagte forældre får hjælp af app side 4 De religiøse fjendebilleder forandrer sig ikke side 8 Da havet kom ind over Fyn side 12 Frustrationer i cyberspace side 14 Hvordan undgår vi, at piraterne vender tilbage? side 18 Globalisering skaber andre grænser Ny forskning i religiøse fjendebilleder side 8 Borgerne skal på nettet Men gevinsterne er overvurderede side 14 Da havet kom Stor planlagt oversvømmelse side 12 Somaliske pirater Andreas Bruvik Westberg forsker i pirateri side 18 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf , bda@sdu.dk, Trine Bergman (journalist), tlf , trb@sdu.dk, Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , biho@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , mav@sdu.dk Forsidefoto: Colourbox. Tryk: Rosendahls. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 4, 2014: 15. april kl. 12. Udkommer: 2. maj ISSN

4 NYVIDEN April 2014 nr. 3 Nybagte forældre får hjælp af app Fødeplan fik forsker til at udvikle en ny form for barselssygepleje Forældre hanker op i liften og forlader sygehuset senest 24 timer efter, at baby har set dagens lys. Sådan er virkeligheden i Region Syddanmark, som huser Odense Universitetshospital, der har en af landets største fødeafdelinger. En fødeplan søsat i 2010 indebærer nemlig, at raske gravide skal føde ambulant, hvilket betyder, at de bliver udskrevet inden for et døgn efter fødslen. Tidligere var man indlagt på barselsgangen op til fem dage efter fødslen, hvor der var personale til at rådgive og hjælpe med amning, badning og i det hele taget svare på de mange spørgsmål, som trænger sig på de første dage efter fødslen. Men nu er der hjælp at hente, for en forsker på Syddansk Universitet har udviklet en app til dem, der har født på Odense Universitetshospital, og som sidder hjemme med den nyfødte og derfor ikke har sygehuspersonalet lige ved hånden. Drypvis information Appen, som netop er godkendt og er tilgængelig via App Store, fungerer dels som en database, hvor alle kan søge på relevante emner. Derudover kan man blive oprettet med en personlig profil i appen, inden man forlader sygehuset med sin nyfødte baby. Over en periode på fire dage efter fødslen hvor man før typisk ville være indlagt på barselsgangen får man hver 12. time forskellige beskeder, som er relevante på de tidspunkter. Det kan eksempelvis være, hvornår babyen skal have tisset i bleen første gang, hvor længe der skal gå imellem, babyen spiser, hvordan babyens navle skal se ud på forskellige tidspunkter, og at moren kan få spændte bryster, fordi amme-mælken løber til. Dorthe Boe Danbjørg har udviklet appen i samarbejde med sygehuspersonalet og forældre, som har født på Svendborg Sygehus, der hører under Odense Universitetshospital. Forældrene oplever med regionens fødeplan, at de skal passe ind i en standardmodel, og at de, især inden fødslen, får rigtig meget generel information, som de ikke kan rumme og derfor har glemt 4

5 nr. 3 April 2014 NYVIDEN 5 Colourbox

6 NYVIDEN April 2014 nr. 3 alt om, når de kommer hjem. Samtidig oplever sygehuspersonalet, i røret, fordi der er ventetid, og når man så kommer igennem, at det efter fødslen skal give mange informationer til moderen, begynder babyen måske at græde eller skal skiftes eller ammes. På som måske er så træt efter fødslen, at hun falder i søvn undervejs den måde passer det godt, at man kan skrive spørgsmålet og læse og ikke får det hele med. Derfor har vi arbejdet med at udvikle en svaret, når der er tid og ro til det. Det kan også være, at man vågner klokken tre om natten med et spørgsmål, som det ikke haster app, som kan informere drypvist, når det er relevant, siger hun. Dorthe Boe Danbjørg fortæller, at forældrene er glade for at få den form for afsted og på den måde få ud af systemet, at få svar på, men som det er rart at sende information, ligesom det giver syge- fortsætter hun. huspersonalet tryghed at vide, at forældrene får informationen via appen, hvis de har glippet noget af den, mens de var på sygehuset. Ring bare I kan bare ringe, hvis der er noget. Den besked får alle forældre, når de forlader sygehuset med den nyfødte. Appen kan ikke og skal ikke erstatte den personlige kontakt, men den er et godt supplement. Dorthe Boe Danbjørg, ph.d. Besked-systemet i appen kan også bruges til at sende fotos med. Det har vist sig som et fint redskab. Svendborg Sygehus optager som flere andre sygehuse patienter fra et stort geografisk område. Hvis man eksempelvis er bekymret for, om den lilles navle ser ud, som den skal, kan man i stedet for at tage turen med den nyfødte til sygehuset sende et billede af navlen, som Men rigtig mange forældre holder sig tilbage fra at ringe. De vil sygehuspersonalet så kan vurdere, siger Dorthe Boe Danbjørg. ikke forstyrre og er bange for, at det, de har på hjerte, bare er et For Dorthe Boe Danbjørg, der er tilknyttet SDU s enhed for sygeplejeforskning, har det været vigtigt, at informationerne i appen dumt lille spørgsmål, fortæller Dorthe Boe Danbjørg. Derfor udviklede vi et besked-system i appen, som er asynkront, kan fremsøges elektronisk: altså hvor forældrene kan skrive et spørgsmål til sygehuspersonalet og få svar via besked-systemet inden for fire timer, siger hun. de skal finde informationer. De søger eksempelvis på Navle eller Unge forældre er vant til at google og bruge søgemaskiner, når Besked-systemet er blevet rigtig godt modtaget. Hvis man ringer direkte til en afdeling, kan man nemt komme til at hænge i hånden, og det er heller ikke sådan, en indholdsfortegnelse i et Spændte bryster. Det kan du ikke gøre i en pjece, du har fået baby-leksikon er bygget op, forklarer hun. fakta Antal fødsler I 2013 var der 4337 fødsler på Odense Universitetshospital. Ph.d.-afhandlingen I sin ph.d.-afhandling undersøger Dorthe Boe Danbjørg i lyset af fødeplanen nye måder at yde barselssygepleje på. Mange af de behov, som sygehuspersonale og forældre har skitseret for hende, har vist sig at kunne imødekommes ved hjælp af en digital løsning i form af appen. Et godt supplement Dorthe Boe Danbjørg fortæller, at der har været en del etiske overvejelser i arbejdet med at udvikle appen: I besked-systemet kan sygehuspersonalet jo eksempelvis ikke se, om moderen er ked af det eller måske er ved at dejse om af træthed. På den måde kan den ikke og skal ikke erstatte den personlige kontakt. Men den kan fungere som et rigtig godt supplement, siger hun. Appen er en del af Mit forløb, som er en samling af apps fra forskellige afdelinger på Odense Universitetshospital. Af Trine Bergman, trb@sdu.dk 6

7 ASP RE GRATIS KURSUS FOR SEKRETÆRER I VIDENSINSTITUTIONER ASPIRE er et unikt og gratis kursus specielt til kongressekretærer samt afdelings- og forskningssekretærer i vidensinstitutioner i Region Syddanmark, som arbejder eller skal arbejde professionelt med planlægning af internationale kongresser og konferencer. Modulerne afholdes på følgende datoer i tidsrummet fra Modul 1 afholdes den 29. april 2014 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense Modul 2 afholdes den 11. juni 2014 på Comwell Kolding Modul 3 afholdes den 1. september 2014 på BEST WESTERN Hotel Svendborg Hvert modul afsluttes med en let middag, hvor vi kan netværke og summe over dagens aktiviteter. Hele kursusforløbet samt forplejning er GRATIS. Læs mere og tilmeld dig på Der er begrænset plads. Tilmeld dig derfor allerede nu, så du er med i opløbet om de eftertragtede pladser. Tilmeldingsfristen er d. 10. april Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Michaela Andersen, Event Manager på ma@inspiringdenmark.dk eller tlf.: Modul 1 PLANLÆGNING & PROJEKTSTYRING Tidsplaner og økonomistyring Ressourcer og rollefordeling Kongresfaciliteter og logistik Professional Conference Organisers rolle Fundraising og sponsorships. Modul 2 MARKEDSFØRING & DIGITALE MEDIER Markedsføring af kongressen Delegate boosting Digitale og sociale medier i kongressammenhæng Kommunikation og PR Bids og præsentationer Announcements Skiltning og udsmykning Modul 3 AFHOLDELSE & EVALUERING Evaluering af kongressen Effektmåling Deltager involvering Det sociale program Inspirerende mødeformer Netværksfacilitering INSPIRING DENMARK Inspiring Denmark er et non-profit kompetencecenter som styrker erhvervsturisme og videnvækst i Syddanmark. Vi hjælper videns- og erhvervspersoner med at tiltrække og vinde internationale kongresser på et højt og professionelt niveau. Inspiring Denmark Jernbanegade Middelfart T info@inspiringdenmark.dk KONTAKT Senior Project Manager Lene Lysholt ll@inspiringdenmark.dk M Senior Project Manager Frank B. Lundsberg fbl@inspiringdenmark.dk M DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid

8 NYVIDEN April 2014 nr. 3 8

9 nr. 3 April 2014 NYVIDEN De religiøse fjendebilleder forandrer sig ikke Sammenstødet mellem de tidlige kristne og Romerrigets pluralistiske religionssyn skabte for et par tusinde år siden fjendebilleder, som ikke adskiller sig væsentligt fra dem, vi oplever i Europa i dag Når grænserne omkring os smuldrer eller mister betydning, får religion og religiøse fjendebilleder større vægt. Det så man for et par tusinde år siden i Romerriget, da kristendommen var ung, og det ser man i dagens Europa, hvor globaliseringen udvisker nationale og regionale grænser. Globaliseringen indebærer en kulturel og religiøs pluralisme, hvor vi skal operere i fællesskab. Men det betyder ikke, at alle modererer sig. Tværtimod opstår der et behov for at skærpe og forfægte sin egen identitet. Det skaber andre former for grænser, f.eks. religiøse, og risikoen for konflikter stiger, siger Susanne William Rasmussen, der er lektor på religionsstudier på SDU s Institut for Historie. Hun har med udgangspunkt i antikken i flere år forsket i kulturmøder og religiøse fjendebilleder. I en ny bog undersøger hun, hvordan sammenstødet mellem den tidlige kristendom og Romerrigets mere pluralistiske religionsopfattelse skabte fjendebilleder, som ikke adskiller sig væsentligt fra dem, vi i dag oplever mellem muslimske indvandrere og traditionskristne europæere. Der er grundlæggende tale om den samme frygt for at miste kultur og identitet. Minoriteterne i antikken de første kristne og i dagens Europa muslimer higer efter social og religiøs anerkendelse, mens majoriteterne føler sig udfordret på deres traditioner og værdier. De mener, at minoriteterne i fællesskabets navn skal adoptere disse værdier og underordne sig, siger Susanne William Rasmussen. De religiøse fjendebilleder kan i værste fald udvikle en uheldig og overdrevet religiøs fanatisme hos dele af minoriteterne og en lige så uheldig og overdrevet nationalisme og religiøs nidkærhed hos dele af majoriteterne, siger hun. Kristne blev forfulgt Susanne William Rasmussen peger på, at det hastigt ekspanderende Romerrige var et multikulturelt og uensartet rige, der bl.a. blev bundet sammen af religion. Man dyrkede både de romerske guder og kejseren, som alle ofrede til ved festlige lejligheder, og man kunne sagtens sideløbende dyrke andre lokale guder. En gang imellem blev mindre religiøse grupper eller filosofiske grupperinger dog udvist fra Rom, men der var ingen systematisk forfølgelse af bestemte grupper på grund af deres religion. Forfølgelsen begyndte med de kristne. De nægtede at ofre til kejseren sideløbende med, at de dyrkede deres egen gud, og deres afvisning blev anset som undergravende for staten, siger Susanne William Rasmussen. Kristuskulten var samtidig den eneste religion, som anså alle andre som rivaler, og det førte til en ikke tidligere set opdeling i os og dem. Nyt var det også, at de kristne koblede tro og moral, og de inddrog religion i flere sammenhænge, som distancerede dem fra andre, og som udfordrede traditionelle romerske værdier, siger hun. > Muslimers religiøse identitet spiller ofte en større rolle end deres etniske identitet, fordi man endnu ikke føler sig anerkendt i Europa og samtidig oplever sig som fremmedgjort i forhold til sit hjemland. Derfor efterlades man med en kulturel usikkerhed og følelse af i det mindste at kunne identificere sig som muslim. Foto: Scanpix. 9

10 NYVIDEN April 2014 nr. 3 De kristne kunne opfattes som fanatikere, der ikke ville anerkende andre, og det gjorde dem i statens øjne så farlige, at man indledte periodiske forfølgelser af en religiøs gruppering. Målet med forfølgelserne og henrettelser af kristne var at slå Kristuskulten ned, men det virkede stik modsat, for de kristne fik martyriet. At kristne martyrer var villige til at dø for deres tro, var med til at styrke de kristne i deres overbevisning. Som kirkefaderen Tertullian sagde til romerne: Jo flere I mejer ned, jo flere bliver vi, og Kristuskulten fik stadig flere tilhængere, siger Susanne William Rasmussen. Religion skaber identitet Hun mener, at den lære er vigtig at erindre i dag i spørgsmålet om kulturmødet med muslimske indvandrere i Europa og det forhold, at religion ikke kun eksisterer i privatsfæren, men også i det offentlige liv. Hvis man vil garantere de samme etiske friheder for alle borgere, kan man ikke frakende religiøse synsmåder og personers ret til at agere og diskutere ud fra disse synsmåder i det offentlige liv, siger Susanne William Rasmussen. Muslimers religiøse identitet spiller ofte en større rolle end deres etniske identitet, fordi man endnu ikke føler sig anerkendt i Europa og samtidig oplever sig som fremmedgjort i forhold til sit hjemland. Derfor efterlades man med en kulturel usikkerhed og følelse af i det mindste at kunne identificere sig som muslim. I religionen finder man kulturel kontinuitet, siger hun. fakta Susanne William Rasmussen Susanne William Rasmussen er både antikhistoriker og religionssociolog. Hun har fået 1,8 millioner kroner i støtte af VELUX FONDEN til forskningsprojektet Kulturmøder og religiøse fjendebilleder. Hendes bog Religion and Identity in Europe The Makings of Religious Enemies in Antiquity and Today er udkommet på Syddansk Universitetsforlag. Sproget som strategi Den afgrænsning, som de kristne iværksatte i forhold til de herskende værdier og livsformer i Romerriget, skete også gennem sproget. Ikke kun gennem os og dem, men også gennem definitionen af to centrale begreber i antikken: Religio og Superstitio (overtro). Traditionelt var ordet religio knyttet til den romerske religion, og superstitio betegnede især fremmede religiøse strømninger. Men i deres kamp for at opbygge og legitimere deres nye religion og sociale normer lykkedes det de kristne med et smart retorisk greb at overtage ordet religio, så det i takt med, at den kristne kult voksede, blev betegnelsen for kristendommen som den eneste og sande tro, mens den romerske religion blev betegnet som farlig overtro superstitio, fortæller Susanne William Rasmussen. Det er et meget tidligt eksempel på, hvordan strategisk brug af nøglebegreber kan være med til at konstruere religiøse fjendebilleder og befordre et skift i samfundets religiøse, sociale og moralske anskuelser. Og det er strategier, som vi også ser brugt i dag, siger hun. Religion forsvinder ikke Der har gennem en del år været en opfattelse af, at Europa blev stadig mere sekulariseret, og at religion er et helt privat anliggende, som ikke skal have betydning i det offentlige liv. Men mødet med de nye muslimske minoriteter har vist, at religion faktisk spiller en rolle også i Europa. I mødet med de andre sættes ens egen religion og kultur i relief, og selv om der ikke er så mange, der går i kirke, viser undersøgelser, at folk stadig vil have kirken som en valgmulighed. Kulturmødet har således skærpet fokus på, at kristendom er en vigtig del af europæiske identiteter. Det har overrasket mange, at det forholder sig sådan, og at den sekulariseringsteori, som har været dominerende i Europa i flere årtier, ikke holder, siger Susanne William Rasmussen. Og tilføjer, at udfordringen nu består i at finde ud af, hvordan moderne demokrati i Europa kan rumme flere forskellige religioner som en del af sit tankegods. Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk 10

11 sagt & skrevet nr. 3 April 2014 NYVIDEN Konkurrence om togdrift Grundlæggende har DSB dårlige kort på hånden på grund af sin store gæld. Hvis vi kommer til at se udbud af dansk togdrift på den korte bane, kan DSB få det svært. Kim Østergaard, professor på Juridisk Institut, til Berlingske Løn til idrætschefen Det er tankevækkende, at de danske organisationer udbetaler så høj løn til folkevalgte ledere og højere end til for eksempel folketingsmedlemmer. Bjarne Ibsen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Politiken Motivationskrise blandt unge I dag kan universiteter opleve, at forældrene henvender sig for at løse problemer for børnene. Man kan godt spørge, om denne forældregeneration, der har lagt alt til side for at køre deres børn til sportsbegivenheder, er en medvirkende årsag til den manglende motivation. Jørn Henrik Petersen, professor på Institut for Statskundskab, til Kristeligt Dagblad Generalsekretær skal sælge Nato er en brandforsikring. Problemet med en brandforsikring er, at hvis der er gået en lang periode, uden det brænder, så har vi en tendens til at spare på den, og det er det, der sker nu. Derfor er det en generalsekretærs opgave at sælge forsikringen ved at sige, at det godt kan brænde, og at lige nu brænder det rent faktisk. Jens Ringsmose, lektor ved Institut for Statskundskab, til Politiken Musik under kemokur Jeg ved, at levende musik gør en forskel for de involverede patienter. Jeg kan se, hvad det gør ved dem særligt når vi lige rammer deres lydspor. Spørgsmålet er bare, om vi kan bevise det videnskabeligt. Margrethe Langer Bro, ph.d.- studerende på Institut for Regional Sundhedsforskning, til Kristeligt Dagblad Udenlandske konkurrenter står i kø til de danske skinner, og hvis togtrafikken sendes i udbud, kan DSB få det svært, vurderer professor Kim Østergaard fra Juridisk Institut. Foto: Polfoto. Ulighed og sundhed Vi har altid vidst, at der er en social ulighed, når det handler om børn og sundhed. Men når man kommer helt tæt på, hvordan det i virkeligheden forholder sig, er det faktisk meget værre, end jeg havde troet. Bjørn E. Holstein, professor på Statens Institut for Folkesundhed på SDU til Nordjyske Stiftstidende Ytringsfrihed i det offentlige Reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed er i sig selv klare nok. Så tilsyneladende er der noget i vejen med den praktiske implementering eller kulturen på arbejdspladserne. Hvis forklaringen er, at man er nervøs for at udtale sig om forholdene i den sektor, man arbejder i, fordi man er bange for at miste sit job eller andre sanktioner, så er det faktisk et seriøst samfundsmæssigt problem. Pernille Boye Koch, lektor på Juridisk Institut, til Magisterbladet Flugten fra landet Man har lavet mange ting for at gøre det attraktivt at bo i byerne, samtidig med at man mange steder på landet har fjernet de muligheder. Landsbyerne er blevet små øer, man ikke kan komme væk fra, fordi man skal ud på en dødsensfarlig vej. Nogle af de problemstillinger, man har haft i byerne tidligere, har man faktisk flyttet ud på landet. Pia Heike Johansen, Lektor på Center for Landdistriktsforskning, til Fyns Amts Avis Motion på jobbet Man får mere energi, når man dyrker motion, og motion giver også færre smerter i kroppen. Man har påvist, at færre smerter giver mindre sygefravær. Man får klart en større arbejdsglæde af at dyrke motion, især hvis man kan få lidt bevægelse ind i løbet af arbejdsdagen. Gisela Sjøgaard. professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til MetroXpress Arbejdsglæde Som mennesker har vi brug for at indgå i en flok. Vi er ikke enlige sejlere, men har brug for sammenspil og relationer. Til daglig er vi i virkeligheden mere sammen med kollegerne, end vi er med familie og venner. Tidligere søgte vi fællesskabet i det lokale samfund eller gennem vores religion. Men i kraft af at vi bruger mere og mere tid på arbejdet, betyder fællesskabet dér også mere, og derfor er det også afgørende for arbejdsglæden. Jeanette Lemmergaard, institutleder på Institut for Marketing & Management, til HK Privatbladet Indflydelse uden kaos Rusland har i øjeblikket ikke interesse i at destabilisere Ukraine, men har i stedet interesse i at have indflydelse på det, der sker, på lige fod med EU og USA, men ikke i retning af kaos og borgerkrig. Søren Riishøj, lektor på Institut for Statskundskab, til Ekstra Bladet 11

12 NYVIDEN April 2014 nr. 3 Fotos: Lars Skaaning. Da havet kom ind over Fyn Syddansk Universitet er med i et af danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter Over 5000 mennesker blev i den sidste weekend i marts vidner til en af de største oversvømmelser i hundrede år i Danmark. Flere millioner tons vand skyllede ind over Gyldensteen Strand på Nordfyn, men heldigvis var det hele planlagt. Det gamle fjordområde har i 140 år været inddæmmet og brugt som landbrugsjord, men nu skal havet igen have lov at strømme ind over det nordfynske kystland. Dermed får forskere en enestående mulighed for at studere, hvad der helt konkret kan ske, når vandstandene begynder at stige i danske farvande. - Når vandstandene om få år begynder at stige, skal vi tage stilling til, hvilke lavtliggende kystområder vi vil beskytte med diger og dæmninger og hvilke, vi vil lade oversvømme. Og hvordan reagerer naturen på sådanne oversvømmelser? Hvilke planter og dyr vil klare sig, spørger professor Marianne Holmer. Hun er leder af Biologisk Institut ved Syddansk Universitet og skal stå i spidsen for de biologiske undersøgelser i forbindelse med oversvømmelsen. Det storstilede projekt er finansieret af Aage V. Jensens Naturfond. - Når projektet er færdigt i 2021 vil vi stå med en unik viden om den biologiske og 12

13 nr. 3 April 2014 NYVIDEN miljømæssige udvikling. Den viden kan hjælpe beslutningstagere i deres vurdering af, hvorvidt et oversvømmelsestruet område skal reddes ved øget digebyggeri, eller om det skal oversvømmes med havvand, siger Marianne Holmer. Bliver til kystlagune Med oversvømmelsen bliver Gyldensteen Strand til en såkaldt kystlagune. Kystlaguner har vigtige økologiske og miljømæssige funktioner. Deres flora består af blandt andet havgræs, ålegræs og forskellige alger, som udgør et godt spisekammer for forskellige bunddyr, fiskeyngel og fugle. Lagunerne er effektive til at lagre næringsstoffer, som eksempelvis vaskes ud fra landbrugsjorde, og de kan således udgøre et filter mellem land og hav. På det globale plan er de også vigtige, da de tilbageholder kulstof. Oversvømmelsen har gjort Fyn cirka 214 hektar mindre. Af redaktionen, kk@sdu.dk 13

14 NYVIDEN April 2014 nr. 3 14

15 nr. 3 April 2014 NYVIDEN Frustrationer i cyberspace Til næste år skal 80 procent af borgernes skriftlige kommunikation med det offentlige være digital. Men måske giver det ikke så mange gevinster, som der er lagt op til, påpeger forsker Den digitaliseringsbølge, som i disse år skyller ind over os, medfører ikke nødvendigvis alle de fordele, som politikere og myndigheder ellers håber på. Det mener Søren Skaarup, som er i gang med en erhvervs-ph.d. på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. Han har selv har beskæftiget sig med digitalisering og borgerservice i mange år Søren Skaarup tvivler således på, at det altid vil forløbe uden problemer, når vi skal søge om byggetilladelse, sygedagpenge eller kontanthjælp gennem cyberspace. Her er risikoen, at borgerne ikke føler, at de får de valgmuligheder, som passer til deres situation, eller at informationerne kommer i en ulogisk rækkefølge. Og erfaringerne viser, at det i sidste ende kan give medarbejderne hos de offentlige og forsker nu i, hvordan borgerne ople- Måske har det offentlige i sin myndigheder ekstra arbejde. Enten fordi ver kontakten til de offentlige myndigheder, og hvad der sker, når den kontakt bliver ændret til digital form. Problemet er, at man i de indledende analyser, som ligger til grund for planerne om at digitalisere den offentlige service, helt har undladt at tale med borgerne. Derfor bygger mange af de digitale løsninger kun i begrænset omfang på en viden om, hvad der er reelle behov hos borgerne, påpeger Søren Skaarup. Han tilføjer, at digitaliseringen for ofte baserer sig på systemets altså myndighedernes forudsætninger. Borgerne bliver usikre Søren Skaarup understreger, at han som udgangspunkt ser store perspektiver i selve tankegangen om, at borgerne kan klare en række henvendelser via computeren hjemme i stuen. For eksempel er det meget nemmere at melde flytning over nettet eller ændre sin forskudsopgørelse uden at skulle stille på et offentligt kontor på et bestemt tidspunkt af dagen. Men fordi de tekniske løsninger er meget ensartede og bygger på det, han kalder digitaliserede blanketter, er der også områder, hvor denne envejskommunikation ikke er tilstrækkelig. iver efter at effektivisere overset, at borgerne ind i mellem har brug for en dialog med myndighederne. Søren Skaarup, ph.d.-studerende borgerne alligevel vælger at ringe eller dukke op. Eller fordi deres digitale ansøgninger er mangelfulde, siger Søren Skaarup. SDU-forskeren peger desuden på, at det nye digitale univers ganske vist stiller masser af informationer til rådighed for borgerne. Men det er ikke altid det, som de efterspørger: Hvis borgerne er i tvivl om, hvad deres problem egentligt er, har de mere brug for en dialog. I det personlige møde med en rådgiver kan de få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. Herefter kan de have brug for information, men som regel i små doser i forhold til de formularer, de skal udfylde. Men de digitale løsninger skiller tingene ad. Således ligger informationen på hjemmesiden, handlingen er i tast-selvprogrammene og dialogen helt andre steder. De, der skal sørge for at få det hele til at hænge sammen, er borgerne. Det er ikke alle, der i enhver situation magter det, siger Søren Skaarup. Myten om de ældre Digitaliseringen er også præget af flere myter. Eksempelvis den med, at det kun er ældre og en lille gruppe ITsvage, der møder op på Borgerservice i stedet for at blive hjemme ved computeren. > 15

16 NYVIDEN April 2014 nr. 3 Hvis der kun var tale om, at det er de relativt få danskere med beskedne IT-kompetencer, som fylder de kommunale borgerservice-centre, ville der være ret tomt, påpeger Søren Skaarup. I stedet er der tale om borgere, som af forskellige årsager har opgivet at betjene sig selv. En stor gruppe af dem er ikke specielt stærke til at læse eller formulere sig skriftligt. Andre er usikre på, hvordan de digitale formularer skal udfyldes, og det kan enten skyldes, at de har svært ved at forstå myndighedernes måde at udtrykke sig på. Eller at de ikke tidligere har skullet udfylde tilsvarende papirer og derfor ikke har nogen erfaring at trække på. Det kan være unge, som bliver myndige. Eller voksne, der skal betjene sig selv i forbindelse med huskøb, familieforøgelse eller dødsfald. Men fordi de ikke har stået i en tilsvarende situation før, er der er en risiko for, at nogle af dem laver fejl i deres ansøgninger, advarer Søren Skaarup. Han peger desuden på, at der fortsat er begivenheder, hvor borgerne ønsker menneskelig kontakt. Hvis man står i en situation, hvor man eksempelvis skal søge kontanthjælp eller andre sociale ydelser, er det for nogle vigtigt at kunne se den pågældende sagsbehandler i øjnene, siger Søren Skaarup. Løsninger skal være brugervenlige Det er altså ikke givet, at vi scorer alle de gevinster, som det digitale Danmark lægger op til. Det kan både være i forhold til sparede udgifter. Og i forhold til, hvordan borgerne oplever serviceniveauet hos det offentlige. Derfor plæderer Søren Skaarup for, at de digitale løsninger bliver mere brugervenlige. At det digitale univers opfattes som et sted, hvor borgerne er på en servicerejse med flere muligheder. Nogle kan have brug for at se en video eller chatte med en rådgiver. Andre har brug for en tegneserie med instruktioner under selve betjeningen. Måske har det offentlige i sin iver efter at effektivisere overset, at borgerne indimellem har brug for en dialog med myndighederne. Både for at forebygge fejl og misforståelser, men også for at den enkelte kan føle, at vedkommende selv er med til at skabe en løsning, siger Søren Skaarup. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk fakta Søren Skaarup Søren Skaarup er cand.mag. i engelsk og humanistisk datalogi. Han har beskæftiget sig med digitalisering og borgerbetjening i mere end 25 år. Det er blandt andet foregået hos Statens Information, i Forskningsministeriet, hos Saxo Bank og i Albertlund Kommune. Nu er han i gang med en treårig erhvervs-ph.d., som handler om, hvordan borgerne oplever den digitale kontakt med de offentlige myndigheder. I den periode er han henholdsvis ansat ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og hos IT-virksomheden NNIT. fakta Digitalisering skal frigøre milliarder Ifølge regeringens plan Ambitioner om mere fra 2011 skal digitalisering og anvendelse af teknologi frigøre i størrelsesordenen 3 mia. kr. årligt i Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal bidrage væsentligt til at realisere dette potentiale og dermed til at sikre den holdbare samfundsøkonomi, der er forudsætningen for at bevare velfærdssamfundet i de kommende år. Kilde: Digitaliseringsstyrelsen. 16

17 EftE ruddanne lse EnKEltF ag på Investér i din humane kapital erhvervsøkonomi HD I n FORMatIOn SMØDE Syddansk Universitet i Slagelse: Onsdag den 9. april fra kl Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din fremtid. HD-uddannelsen er en fireårig uddannelse på deltid, der består af to selvstændige uddannelsesforløb HD 1. del på to år og et 2. dels speciale på to år inden for: Finansiel rådgivning Marketing Management Organisation og ledelse Regnskab og økonomistyring Supply Chain Management Studiestart September. Søg nu og senest 1. august. Kontakt HD-studiet på tlf , skriv en hd@sam.sdu.dk eller få mere at vide om HD-studierne på sdu.dk/hd f orskni ngsbase r E t E fte ruddanne lse

18 NYVIDEN April 2014 nr. 3 forsker i fokus Hvordan undgår vi, at piraterne vender tilbage? Antallet af piratangreb ud for Østafrikas kyst er faldet drastisk. Andreas Westberg undersøger hvorfor, og hvad der skal til for at undgå, at de frygtede pirater kommer igen Hvad forsker du i? Jeg forsker i pirateri ved Østafrika, altså i Adenbugten og Det Indiske Ocean, og ser i øjeblikket på, hvorfor antallet af piratangreb er gået ned. Siden maj 2012 har der kun været ganske få angreb, og ingen af dem har været vellykkede. Det vil sige, at det ikke er lykkedes piraterne at kapre skibene og tage gidsler. I perioden , som også kaldes piratguldalderen, var der derimod en sand eksplosion af angreb og mindst 200 succes- 18

19 nr. 3 April 2014 NYVIDEN Andreas Bruvik Westberg har været på feltarbejde ved Afrikas Horn. I efteråret sejlede han med det danske krigsskib Esbern Snare ned langs Somalias østkyst bl.a. for at undersøge, hvordan den internationale indsats mod pirater fungerer, samt hvordan de lokale somaliske myndigheder oplever sikkerhedssituationen til søs og til lands. Artikelfotos: Jakob Boserup. fulde kapringer, hvor mange hundrede udenlandske sømænd og sejlere blev kidnappet, bl.a. den danske sejlerfamilie Quist Johansen, der sad i fangenskab i seks måneder. Så jeg undersøger, hvad der er blevet af piraterne. Samtidig ser jeg på, hvorfor fænomenet overhovedet opstod for forhåbentligt at finde svar på, hvordan man kan undgå, at piraterne vender tilbage. Mit fokus er de sociale og økonomiske forhold i Somalia. Hvorfor Somalia? Alle pirater i Østafrika er somaliere. Det skyldes bl.a. den over 20 år lange borgerkrig og et statskollaps, der har ført til umådelig fattigdom, arbejdsløshed og desperation. En forklaring er også, at den somaliske kyst er isoleret og forsømt. Der er aldrig blevet investeret i området, vejene er i elendig forfatning, og der er lange strækninger mellem byerne, hvilket besværliggør handel. Man kunne så mene, at befolkningen kunne leve af fiskeri eller handel via søvejen. Men somalierne er ikke glade for fisk, som opfattes som urente og da de oprindeligt var nomader, er der ikke tradition for fiskeri. Endelig har de også svært ved overhovedet at transportere fiskene til de større byer. Der er måske 200 km ind til nærmeste store by. Prøv lige at transportere fisk på en bumlevej i 35 graders varme! Så når desperate, fattige unge mænd får øje på et skib ude på havet, ser de ikke en mulig handelspartner, men et bytte, der skal nedlægges. Hvorfor har du valgt det emne? Jeg skrev om pirateri og Somalias statskollaps i mit speciale og har altid syntes, at emnet er interessant. Derudover har jeg boet i Afrika i mange år, bl.a. i Kenya, Somalias naboland, da min mor er norsk diplomat. I Afrika oplevede jeg fattigdom på tæt hold og fik indblik i de sociale mønstre og problemer, der følger med. Pirateri handler ikke kun om sikkerhedsproblemer og trusler mod dansk og international shipping. Det handler også om fattigdom, arbejdsløshed og dårlig infrastruktur, og det prøver jeg altid at formidle i min forskning. Det forklarer mange ting. Hvordan arbejder du? Jeg har bl.a. været ombord på det danske krigsskib Esbern Snare, der patruljerer i området som led i den internationale indsats mod piraterne. Jeg var med i over tre uger fra Djibouti til Dar Es Salaam i Tanzania og fik undervejs lejlighed til at tale med klanledere, lokale myndigheder og fiskere, som blandt andet blev inviteret ombord for at fortælle om, hvordan de oplever sikkerhedssituationen. Og situationen er ekstremt svær i øjeblikket, da den militante gruppe Al-Shabaab, der har tilknytning til Al-Qaeda, kæmper mod de lokale myndigheder. De fortalte bl.a., at det er farligt at færdes rundt, at der er masser af ulovligt fiskeri fra udenlandske fartøjer og ingen stat til at håndhæve loven. Det skaber mistillid og spændinger i lokalbefolkningen, hvilket i sidste ende kan betyde, at man griber til pirateri. Det er en ond cirkel. Men piraterne er jo tilsyneladende stoppet? Ja, lige i øjeblikket, men min konklusion på afhandlingen vil være, at piraterne kan vende tilbage. At der lige nu er ro på, skyldes bl.a. tilstedeværelsen af internationale krigsskibe samt det faktum, at de fleste 19

20 NYVIDEN April 2014 nr. 3 forsker i fokus internationale handelsskibe har bevæbnede sikkerhedsvagter ombord. Det har fået piraterne til at tænke sig om en ekstra gang. Dertil kommer, at lokalbefolkningen efterhånden er godt trætte af piraterne. Piraterne er jo røvere, der ikke respekterer lov og orden heller ikke til lands. De drikker, tygger det narkotiske middel khat, hærger og affyrer våben op i luften. Samtidig medfører pirateriet inflation og høje priser på grund af de mange penge, der pludselig kommer i omløb fra løsesummerne. Så der er en voksende modstand også fra de lokale moskeer, der omtaler piratpenge som haram eller ulovlige. I nogle landsbyer forsøger man med forskellige tiltag og sanktioner for at få piraterne til at opgive deres erhverv. Men en vigtig pointe er, at de strukturelle betingelser for pirateri stadig eksisterer. Der er jo stadig lige så stor fattigdom og arbejdsløshed, så hvis ikke der sker forbedringer, er der risiko for, at piraterne vil forsøge at slå til igen. Især hvis den internationale indsats stopper, eller handelsskibene igen begynder at sejle uden vagter. Det kan jo sagtens ske, hvis man på et tidspunkt vurderer, at der ikke længere er pirater i området. fakta Andreas Bruvik Westberg Andreas Bruvik Westberg er uddannet cand.polit. fra NTNU, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim. Han flyttede til Danmark i 2012 og blev ansat i et ph.d.-stipendiat på henholdsvis Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet. På Syddansk Universitet hører Andreas Bruvik Westberg til på Center for War Studies under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Hans ph.d.-afhandling The Lonely Coast Piracy off the Horn of Africa forventes færdig til august Hvad skal din forskning bruges til? Min afhandling vil indeholde en række anbefalinger om, hvordan man kan undgå, at piraterne vender tilbage. En vigtig konklusion er, at man skal finde de langsigtede løsninger på land. Kystområdets infrastruktur og de lokale myndigheder skal genopbygges, det er ikke nok at sende bistandskroner til Mogadishu. Hjælpen skal målrettes kysten. Og når det er sagt, er den vigtigste hjælp slet ikke bistandshjælp. Det er ikke sække med ris eller nødhjælp, som somalierne har brug for, men handelspartnere og bedre veje. Det vil gøre en stor forskel. Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk 20