Nyviden. App hjælper nybagte forældre. Syddansk Universitet April 2014 nr. 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyviden. App hjælper nybagte forældre. Syddansk Universitet April 2014 nr. 3"

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet April 2014 nr. 3 App hjælper nybagte forældre Side 4 Læs også : De religiøse fjendebilleder forandrer sig ikke Gyldensteen Strand da havet kom ind over Fyn Frustrationer i cyberspace Hvordan undgår vi, at piraterne vender tilbage?

2 SDU ERHVERVSDAG DEN 3. JUNI GLOBAL VIDEN REGIONAL VÆKST 2014 Innovationsekspert Thomas Wedell-Wedellsborg sætter spot på metoder til at få innovative medarbejdere. Tilmeld dig på sdu.dk/erhvervsdag Årets leder 2013 Niels Duedahl giver sit bud på moderne ledelse. EARLYBIRD Tilmeld dig inden 16. april. Pris 500 kr. Herefter er prisen 750 kr.

3 nr. 3 April 2014 NYVIDEN Indhold Nybagte forældre får hjælp af app side 4 De religiøse fjendebilleder forandrer sig ikke side 8 Da havet kom ind over Fyn side 12 Frustrationer i cyberspace side 14 Hvordan undgår vi, at piraterne vender tilbage? side 18 Globalisering skaber andre grænser Ny forskning i religiøse fjendebilleder side 8 Borgerne skal på nettet Men gevinsterne er overvurderede side 14 Da havet kom Stor planlagt oversvømmelse side 12 Somaliske pirater Andreas Bruvik Westberg forsker i pirateri side 18 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , Bente Dalgaard (journalist), tlf , Trine Bergman (journalist), tlf , Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , Forsidefoto: Colourbox. Tryk: Rosendahls. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , Ny deadline: Nr. 4, 2014: 15. april kl. 12. Udkommer: 2. maj ISSN

4 NYVIDEN April 2014 nr. 3 Nybagte forældre får hjælp af app Fødeplan fik forsker til at udvikle en ny form for barselssygepleje Forældre hanker op i liften og forlader sygehuset senest 24 timer efter, at baby har set dagens lys. Sådan er virkeligheden i Region Syddanmark, som huser Odense Universitetshospital, der har en af landets største fødeafdelinger. En fødeplan søsat i 2010 indebærer nemlig, at raske gravide skal føde ambulant, hvilket betyder, at de bliver udskrevet inden for et døgn efter fødslen. Tidligere var man indlagt på barselsgangen op til fem dage efter fødslen, hvor der var personale til at rådgive og hjælpe med amning, badning og i det hele taget svare på de mange spørgsmål, som trænger sig på de første dage efter fødslen. Men nu er der hjælp at hente, for en forsker på Syddansk Universitet har udviklet en app til dem, der har født på Odense Universitetshospital, og som sidder hjemme med den nyfødte og derfor ikke har sygehuspersonalet lige ved hånden. Drypvis information Appen, som netop er godkendt og er tilgængelig via App Store, fungerer dels som en database, hvor alle kan søge på relevante emner. Derudover kan man blive oprettet med en personlig profil i appen, inden man forlader sygehuset med sin nyfødte baby. Over en periode på fire dage efter fødslen hvor man før typisk ville være indlagt på barselsgangen får man hver 12. time forskellige beskeder, som er relevante på de tidspunkter. Det kan eksempelvis være, hvornår babyen skal have tisset i bleen første gang, hvor længe der skal gå imellem, babyen spiser, hvordan babyens navle skal se ud på forskellige tidspunkter, og at moren kan få spændte bryster, fordi amme-mælken løber til. Dorthe Boe Danbjørg har udviklet appen i samarbejde med sygehuspersonalet og forældre, som har født på Svendborg Sygehus, der hører under Odense Universitetshospital. Forældrene oplever med regionens fødeplan, at de skal passe ind i en standardmodel, og at de, især inden fødslen, får rigtig meget generel information, som de ikke kan rumme og derfor har glemt 4

5 nr. 3 April 2014 NYVIDEN 5 Colourbox

6 NYVIDEN April 2014 nr. 3 alt om, når de kommer hjem. Samtidig oplever sygehuspersonalet, i røret, fordi der er ventetid, og når man så kommer igennem, at det efter fødslen skal give mange informationer til moderen, begynder babyen måske at græde eller skal skiftes eller ammes. På som måske er så træt efter fødslen, at hun falder i søvn undervejs den måde passer det godt, at man kan skrive spørgsmålet og læse og ikke får det hele med. Derfor har vi arbejdet med at udvikle en svaret, når der er tid og ro til det. Det kan også være, at man vågner klokken tre om natten med et spørgsmål, som det ikke haster app, som kan informere drypvist, når det er relevant, siger hun. Dorthe Boe Danbjørg fortæller, at forældrene er glade for at få den form for afsted og på den måde få ud af systemet, at få svar på, men som det er rart at sende information, ligesom det giver syge- fortsætter hun. huspersonalet tryghed at vide, at forældrene får informationen via appen, hvis de har glippet noget af den, mens de var på sygehuset. Ring bare I kan bare ringe, hvis der er noget. Den besked får alle forældre, når de forlader sygehuset med den nyfødte. Appen kan ikke og skal ikke erstatte den personlige kontakt, men den er et godt supplement. Dorthe Boe Danbjørg, ph.d. Besked-systemet i appen kan også bruges til at sende fotos med. Det har vist sig som et fint redskab. Svendborg Sygehus optager som flere andre sygehuse patienter fra et stort geografisk område. Hvis man eksempelvis er bekymret for, om den lilles navle ser ud, som den skal, kan man i stedet for at tage turen med den nyfødte til sygehuset sende et billede af navlen, som Men rigtig mange forældre holder sig tilbage fra at ringe. De vil sygehuspersonalet så kan vurdere, siger Dorthe Boe Danbjørg. ikke forstyrre og er bange for, at det, de har på hjerte, bare er et For Dorthe Boe Danbjørg, der er tilknyttet SDU s enhed for sygeplejeforskning, har det været vigtigt, at informationerne i appen dumt lille spørgsmål, fortæller Dorthe Boe Danbjørg. Derfor udviklede vi et besked-system i appen, som er asynkront, kan fremsøges elektronisk: altså hvor forældrene kan skrive et spørgsmål til sygehuspersonalet og få svar via besked-systemet inden for fire timer, siger hun. de skal finde informationer. De søger eksempelvis på Navle eller Unge forældre er vant til at google og bruge søgemaskiner, når Besked-systemet er blevet rigtig godt modtaget. Hvis man ringer direkte til en afdeling, kan man nemt komme til at hænge i hånden, og det er heller ikke sådan, en indholdsfortegnelse i et Spændte bryster. Det kan du ikke gøre i en pjece, du har fået baby-leksikon er bygget op, forklarer hun. fakta Antal fødsler I 2013 var der 4337 fødsler på Odense Universitetshospital. Ph.d.-afhandlingen I sin ph.d.-afhandling undersøger Dorthe Boe Danbjørg i lyset af fødeplanen nye måder at yde barselssygepleje på. Mange af de behov, som sygehuspersonale og forældre har skitseret for hende, har vist sig at kunne imødekommes ved hjælp af en digital løsning i form af appen. Et godt supplement Dorthe Boe Danbjørg fortæller, at der har været en del etiske overvejelser i arbejdet med at udvikle appen: I besked-systemet kan sygehuspersonalet jo eksempelvis ikke se, om moderen er ked af det eller måske er ved at dejse om af træthed. På den måde kan den ikke og skal ikke erstatte den personlige kontakt. Men den kan fungere som et rigtig godt supplement, siger hun. Appen er en del af Mit forløb, som er en samling af apps fra forskellige afdelinger på Odense Universitetshospital. Af Trine Bergman, 6

7 ASP RE GRATIS KURSUS FOR SEKRETÆRER I VIDENSINSTITUTIONER ASPIRE er et unikt og gratis kursus specielt til kongressekretærer samt afdelings- og forskningssekretærer i vidensinstitutioner i Region Syddanmark, som arbejder eller skal arbejde professionelt med planlægning af internationale kongresser og konferencer. Modulerne afholdes på følgende datoer i tidsrummet fra Modul 1 afholdes den 29. april 2014 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense Modul 2 afholdes den 11. juni 2014 på Comwell Kolding Modul 3 afholdes den 1. september 2014 på BEST WESTERN Hotel Svendborg Hvert modul afsluttes med en let middag, hvor vi kan netværke og summe over dagens aktiviteter. Hele kursusforløbet samt forplejning er GRATIS. Læs mere og tilmeld dig på Der er begrænset plads. Tilmeld dig derfor allerede nu, så du er med i opløbet om de eftertragtede pladser. Tilmeldingsfristen er d. 10. april Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Michaela Andersen, Event Manager på eller tlf.: Modul 1 PLANLÆGNING & PROJEKTSTYRING Tidsplaner og økonomistyring Ressourcer og rollefordeling Kongresfaciliteter og logistik Professional Conference Organisers rolle Fundraising og sponsorships. Modul 2 MARKEDSFØRING & DIGITALE MEDIER Markedsføring af kongressen Delegate boosting Digitale og sociale medier i kongressammenhæng Kommunikation og PR Bids og præsentationer Announcements Skiltning og udsmykning Modul 3 AFHOLDELSE & EVALUERING Evaluering af kongressen Effektmåling Deltager involvering Det sociale program Inspirerende mødeformer Netværksfacilitering INSPIRING DENMARK Inspiring Denmark er et non-profit kompetencecenter som styrker erhvervsturisme og videnvækst i Syddanmark. Vi hjælper videns- og erhvervspersoner med at tiltrække og vinde internationale kongresser på et højt og professionelt niveau. Inspiring Denmark Jernbanegade Middelfart T KONTAKT Senior Project Manager Lene Lysholt M Senior Project Manager Frank B. Lundsberg M DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid

8 NYVIDEN April 2014 nr. 3 8

9 nr. 3 April 2014 NYVIDEN De religiøse fjendebilleder forandrer sig ikke Sammenstødet mellem de tidlige kristne og Romerrigets pluralistiske religionssyn skabte for et par tusinde år siden fjendebilleder, som ikke adskiller sig væsentligt fra dem, vi oplever i Europa i dag Når grænserne omkring os smuldrer eller mister betydning, får religion og religiøse fjendebilleder større vægt. Det så man for et par tusinde år siden i Romerriget, da kristendommen var ung, og det ser man i dagens Europa, hvor globaliseringen udvisker nationale og regionale grænser. Globaliseringen indebærer en kulturel og religiøs pluralisme, hvor vi skal operere i fællesskab. Men det betyder ikke, at alle modererer sig. Tværtimod opstår der et behov for at skærpe og forfægte sin egen identitet. Det skaber andre former for grænser, f.eks. religiøse, og risikoen for konflikter stiger, siger Susanne William Rasmussen, der er lektor på religionsstudier på SDU s Institut for Historie. Hun har med udgangspunkt i antikken i flere år forsket i kulturmøder og religiøse fjendebilleder. I en ny bog undersøger hun, hvordan sammenstødet mellem den tidlige kristendom og Romerrigets mere pluralistiske religionsopfattelse skabte fjendebilleder, som ikke adskiller sig væsentligt fra dem, vi i dag oplever mellem muslimske indvandrere og traditionskristne europæere. Der er grundlæggende tale om den samme frygt for at miste kultur og identitet. Minoriteterne i antikken de første kristne og i dagens Europa muslimer higer efter social og religiøs anerkendelse, mens majoriteterne føler sig udfordret på deres traditioner og værdier. De mener, at minoriteterne i fællesskabets navn skal adoptere disse værdier og underordne sig, siger Susanne William Rasmussen. De religiøse fjendebilleder kan i værste fald udvikle en uheldig og overdrevet religiøs fanatisme hos dele af minoriteterne og en lige så uheldig og overdrevet nationalisme og religiøs nidkærhed hos dele af majoriteterne, siger hun. Kristne blev forfulgt Susanne William Rasmussen peger på, at det hastigt ekspanderende Romerrige var et multikulturelt og uensartet rige, der bl.a. blev bundet sammen af religion. Man dyrkede både de romerske guder og kejseren, som alle ofrede til ved festlige lejligheder, og man kunne sagtens sideløbende dyrke andre lokale guder. En gang imellem blev mindre religiøse grupper eller filosofiske grupperinger dog udvist fra Rom, men der var ingen systematisk forfølgelse af bestemte grupper på grund af deres religion. Forfølgelsen begyndte med de kristne. De nægtede at ofre til kejseren sideløbende med, at de dyrkede deres egen gud, og deres afvisning blev anset som undergravende for staten, siger Susanne William Rasmussen. Kristuskulten var samtidig den eneste religion, som anså alle andre som rivaler, og det førte til en ikke tidligere set opdeling i os og dem. Nyt var det også, at de kristne koblede tro og moral, og de inddrog religion i flere sammenhænge, som distancerede dem fra andre, og som udfordrede traditionelle romerske værdier, siger hun. > Muslimers religiøse identitet spiller ofte en større rolle end deres etniske identitet, fordi man endnu ikke føler sig anerkendt i Europa og samtidig oplever sig som fremmedgjort i forhold til sit hjemland. Derfor efterlades man med en kulturel usikkerhed og følelse af i det mindste at kunne identificere sig som muslim. Foto: Scanpix. 9

10 NYVIDEN April 2014 nr. 3 De kristne kunne opfattes som fanatikere, der ikke ville anerkende andre, og det gjorde dem i statens øjne så farlige, at man indledte periodiske forfølgelser af en religiøs gruppering. Målet med forfølgelserne og henrettelser af kristne var at slå Kristuskulten ned, men det virkede stik modsat, for de kristne fik martyriet. At kristne martyrer var villige til at dø for deres tro, var med til at styrke de kristne i deres overbevisning. Som kirkefaderen Tertullian sagde til romerne: Jo flere I mejer ned, jo flere bliver vi, og Kristuskulten fik stadig flere tilhængere, siger Susanne William Rasmussen. Religion skaber identitet Hun mener, at den lære er vigtig at erindre i dag i spørgsmålet om kulturmødet med muslimske indvandrere i Europa og det forhold, at religion ikke kun eksisterer i privatsfæren, men også i det offentlige liv. Hvis man vil garantere de samme etiske friheder for alle borgere, kan man ikke frakende religiøse synsmåder og personers ret til at agere og diskutere ud fra disse synsmåder i det offentlige liv, siger Susanne William Rasmussen. Muslimers religiøse identitet spiller ofte en større rolle end deres etniske identitet, fordi man endnu ikke føler sig anerkendt i Europa og samtidig oplever sig som fremmedgjort i forhold til sit hjemland. Derfor efterlades man med en kulturel usikkerhed og følelse af i det mindste at kunne identificere sig som muslim. I religionen finder man kulturel kontinuitet, siger hun. fakta Susanne William Rasmussen Susanne William Rasmussen er både antikhistoriker og religionssociolog. Hun har fået 1,8 millioner kroner i støtte af VELUX FONDEN til forskningsprojektet Kulturmøder og religiøse fjendebilleder. Hendes bog Religion and Identity in Europe The Makings of Religious Enemies in Antiquity and Today er udkommet på Syddansk Universitetsforlag. Sproget som strategi Den afgrænsning, som de kristne iværksatte i forhold til de herskende værdier og livsformer i Romerriget, skete også gennem sproget. Ikke kun gennem os og dem, men også gennem definitionen af to centrale begreber i antikken: Religio og Superstitio (overtro). Traditionelt var ordet religio knyttet til den romerske religion, og superstitio betegnede især fremmede religiøse strømninger. Men i deres kamp for at opbygge og legitimere deres nye religion og sociale normer lykkedes det de kristne med et smart retorisk greb at overtage ordet religio, så det i takt med, at den kristne kult voksede, blev betegnelsen for kristendommen som den eneste og sande tro, mens den romerske religion blev betegnet som farlig overtro superstitio, fortæller Susanne William Rasmussen. Det er et meget tidligt eksempel på, hvordan strategisk brug af nøglebegreber kan være med til at konstruere religiøse fjendebilleder og befordre et skift i samfundets religiøse, sociale og moralske anskuelser. Og det er strategier, som vi også ser brugt i dag, siger hun. Religion forsvinder ikke Der har gennem en del år været en opfattelse af, at Europa blev stadig mere sekulariseret, og at religion er et helt privat anliggende, som ikke skal have betydning i det offentlige liv. Men mødet med de nye muslimske minoriteter har vist, at religion faktisk spiller en rolle også i Europa. I mødet med de andre sættes ens egen religion og kultur i relief, og selv om der ikke er så mange, der går i kirke, viser undersøgelser, at folk stadig vil have kirken som en valgmulighed. Kulturmødet har således skærpet fokus på, at kristendom er en vigtig del af europæiske identiteter. Det har overrasket mange, at det forholder sig sådan, og at den sekulariseringsteori, som har været dominerende i Europa i flere årtier, ikke holder, siger Susanne William Rasmussen. Og tilføjer, at udfordringen nu består i at finde ud af, hvordan moderne demokrati i Europa kan rumme flere forskellige religioner som en del af sit tankegods. Af Bente Dalgaard, 10

11 sagt & skrevet nr. 3 April 2014 NYVIDEN Konkurrence om togdrift Grundlæggende har DSB dårlige kort på hånden på grund af sin store gæld. Hvis vi kommer til at se udbud af dansk togdrift på den korte bane, kan DSB få det svært. Kim Østergaard, professor på Juridisk Institut, til Berlingske Løn til idrætschefen Det er tankevækkende, at de danske organisationer udbetaler så høj løn til folkevalgte ledere og højere end til for eksempel folketingsmedlemmer. Bjarne Ibsen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Politiken Motivationskrise blandt unge I dag kan universiteter opleve, at forældrene henvender sig for at løse problemer for børnene. Man kan godt spørge, om denne forældregeneration, der har lagt alt til side for at køre deres børn til sportsbegivenheder, er en medvirkende årsag til den manglende motivation. Jørn Henrik Petersen, professor på Institut for Statskundskab, til Kristeligt Dagblad Generalsekretær skal sælge Nato er en brandforsikring. Problemet med en brandforsikring er, at hvis der er gået en lang periode, uden det brænder, så har vi en tendens til at spare på den, og det er det, der sker nu. Derfor er det en generalsekretærs opgave at sælge forsikringen ved at sige, at det godt kan brænde, og at lige nu brænder det rent faktisk. Jens Ringsmose, lektor ved Institut for Statskundskab, til Politiken Musik under kemokur Jeg ved, at levende musik gør en forskel for de involverede patienter. Jeg kan se, hvad det gør ved dem særligt når vi lige rammer deres lydspor. Spørgsmålet er bare, om vi kan bevise det videnskabeligt. Margrethe Langer Bro, ph.d.- studerende på Institut for Regional Sundhedsforskning, til Kristeligt Dagblad Udenlandske konkurrenter står i kø til de danske skinner, og hvis togtrafikken sendes i udbud, kan DSB få det svært, vurderer professor Kim Østergaard fra Juridisk Institut. Foto: Polfoto. Ulighed og sundhed Vi har altid vidst, at der er en social ulighed, når det handler om børn og sundhed. Men når man kommer helt tæt på, hvordan det i virkeligheden forholder sig, er det faktisk meget værre, end jeg havde troet. Bjørn E. Holstein, professor på Statens Institut for Folkesundhed på SDU til Nordjyske Stiftstidende Ytringsfrihed i det offentlige Reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed er i sig selv klare nok. Så tilsyneladende er der noget i vejen med den praktiske implementering eller kulturen på arbejdspladserne. Hvis forklaringen er, at man er nervøs for at udtale sig om forholdene i den sektor, man arbejder i, fordi man er bange for at miste sit job eller andre sanktioner, så er det faktisk et seriøst samfundsmæssigt problem. Pernille Boye Koch, lektor på Juridisk Institut, til Magisterbladet Flugten fra landet Man har lavet mange ting for at gøre det attraktivt at bo i byerne, samtidig med at man mange steder på landet har fjernet de muligheder. Landsbyerne er blevet små øer, man ikke kan komme væk fra, fordi man skal ud på en dødsensfarlig vej. Nogle af de problemstillinger, man har haft i byerne tidligere, har man faktisk flyttet ud på landet. Pia Heike Johansen, Lektor på Center for Landdistriktsforskning, til Fyns Amts Avis Motion på jobbet Man får mere energi, når man dyrker motion, og motion giver også færre smerter i kroppen. Man har påvist, at færre smerter giver mindre sygefravær. Man får klart en større arbejdsglæde af at dyrke motion, især hvis man kan få lidt bevægelse ind i løbet af arbejdsdagen. Gisela Sjøgaard. professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til MetroXpress Arbejdsglæde Som mennesker har vi brug for at indgå i en flok. Vi er ikke enlige sejlere, men har brug for sammenspil og relationer. Til daglig er vi i virkeligheden mere sammen med kollegerne, end vi er med familie og venner. Tidligere søgte vi fællesskabet i det lokale samfund eller gennem vores religion. Men i kraft af at vi bruger mere og mere tid på arbejdet, betyder fællesskabet dér også mere, og derfor er det også afgørende for arbejdsglæden. Jeanette Lemmergaard, institutleder på Institut for Marketing & Management, til HK Privatbladet Indflydelse uden kaos Rusland har i øjeblikket ikke interesse i at destabilisere Ukraine, men har i stedet interesse i at have indflydelse på det, der sker, på lige fod med EU og USA, men ikke i retning af kaos og borgerkrig. Søren Riishøj, lektor på Institut for Statskundskab, til Ekstra Bladet 11

12 NYVIDEN April 2014 nr. 3 Fotos: Lars Skaaning. Da havet kom ind over Fyn Syddansk Universitet er med i et af danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter Over 5000 mennesker blev i den sidste weekend i marts vidner til en af de største oversvømmelser i hundrede år i Danmark. Flere millioner tons vand skyllede ind over Gyldensteen Strand på Nordfyn, men heldigvis var det hele planlagt. Det gamle fjordområde har i 140 år været inddæmmet og brugt som landbrugsjord, men nu skal havet igen have lov at strømme ind over det nordfynske kystland. Dermed får forskere en enestående mulighed for at studere, hvad der helt konkret kan ske, når vandstandene begynder at stige i danske farvande. - Når vandstandene om få år begynder at stige, skal vi tage stilling til, hvilke lavtliggende kystområder vi vil beskytte med diger og dæmninger og hvilke, vi vil lade oversvømme. Og hvordan reagerer naturen på sådanne oversvømmelser? Hvilke planter og dyr vil klare sig, spørger professor Marianne Holmer. Hun er leder af Biologisk Institut ved Syddansk Universitet og skal stå i spidsen for de biologiske undersøgelser i forbindelse med oversvømmelsen. Det storstilede projekt er finansieret af Aage V. Jensens Naturfond. - Når projektet er færdigt i 2021 vil vi stå med en unik viden om den biologiske og 12

13 nr. 3 April 2014 NYVIDEN miljømæssige udvikling. Den viden kan hjælpe beslutningstagere i deres vurdering af, hvorvidt et oversvømmelsestruet område skal reddes ved øget digebyggeri, eller om det skal oversvømmes med havvand, siger Marianne Holmer. Bliver til kystlagune Med oversvømmelsen bliver Gyldensteen Strand til en såkaldt kystlagune. Kystlaguner har vigtige økologiske og miljømæssige funktioner. Deres flora består af blandt andet havgræs, ålegræs og forskellige alger, som udgør et godt spisekammer for forskellige bunddyr, fiskeyngel og fugle. Lagunerne er effektive til at lagre næringsstoffer, som eksempelvis vaskes ud fra landbrugsjorde, og de kan således udgøre et filter mellem land og hav. På det globale plan er de også vigtige, da de tilbageholder kulstof. Oversvømmelsen har gjort Fyn cirka 214 hektar mindre. Af redaktionen, 13

14 NYVIDEN April 2014 nr. 3 14

15 nr. 3 April 2014 NYVIDEN Frustrationer i cyberspace Til næste år skal 80 procent af borgernes skriftlige kommunikation med det offentlige være digital. Men måske giver det ikke så mange gevinster, som der er lagt op til, påpeger forsker Den digitaliseringsbølge, som i disse år skyller ind over os, medfører ikke nødvendigvis alle de fordele, som politikere og myndigheder ellers håber på. Det mener Søren Skaarup, som er i gang med en erhvervs-ph.d. på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. Han har selv har beskæftiget sig med digitalisering og borgerservice i mange år Søren Skaarup tvivler således på, at det altid vil forløbe uden problemer, når vi skal søge om byggetilladelse, sygedagpenge eller kontanthjælp gennem cyberspace. Her er risikoen, at borgerne ikke føler, at de får de valgmuligheder, som passer til deres situation, eller at informationerne kommer i en ulogisk rækkefølge. Og erfaringerne viser, at det i sidste ende kan give medarbejderne hos de offentlige og forsker nu i, hvordan borgerne ople- Måske har det offentlige i sin myndigheder ekstra arbejde. Enten fordi ver kontakten til de offentlige myndigheder, og hvad der sker, når den kontakt bliver ændret til digital form. Problemet er, at man i de indledende analyser, som ligger til grund for planerne om at digitalisere den offentlige service, helt har undladt at tale med borgerne. Derfor bygger mange af de digitale løsninger kun i begrænset omfang på en viden om, hvad der er reelle behov hos borgerne, påpeger Søren Skaarup. Han tilføjer, at digitaliseringen for ofte baserer sig på systemets altså myndighedernes forudsætninger. Borgerne bliver usikre Søren Skaarup understreger, at han som udgangspunkt ser store perspektiver i selve tankegangen om, at borgerne kan klare en række henvendelser via computeren hjemme i stuen. For eksempel er det meget nemmere at melde flytning over nettet eller ændre sin forskudsopgørelse uden at skulle stille på et offentligt kontor på et bestemt tidspunkt af dagen. Men fordi de tekniske løsninger er meget ensartede og bygger på det, han kalder digitaliserede blanketter, er der også områder, hvor denne envejskommunikation ikke er tilstrækkelig. iver efter at effektivisere overset, at borgerne ind i mellem har brug for en dialog med myndighederne. Søren Skaarup, ph.d.-studerende borgerne alligevel vælger at ringe eller dukke op. Eller fordi deres digitale ansøgninger er mangelfulde, siger Søren Skaarup. SDU-forskeren peger desuden på, at det nye digitale univers ganske vist stiller masser af informationer til rådighed for borgerne. Men det er ikke altid det, som de efterspørger: Hvis borgerne er i tvivl om, hvad deres problem egentligt er, har de mere brug for en dialog. I det personlige møde med en rådgiver kan de få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. Herefter kan de have brug for information, men som regel i små doser i forhold til de formularer, de skal udfylde. Men de digitale løsninger skiller tingene ad. Således ligger informationen på hjemmesiden, handlingen er i tast-selvprogrammene og dialogen helt andre steder. De, der skal sørge for at få det hele til at hænge sammen, er borgerne. Det er ikke alle, der i enhver situation magter det, siger Søren Skaarup. Myten om de ældre Digitaliseringen er også præget af flere myter. Eksempelvis den med, at det kun er ældre og en lille gruppe ITsvage, der møder op på Borgerservice i stedet for at blive hjemme ved computeren. > 15

16 NYVIDEN April 2014 nr. 3 Hvis der kun var tale om, at det er de relativt få danskere med beskedne IT-kompetencer, som fylder de kommunale borgerservice-centre, ville der være ret tomt, påpeger Søren Skaarup. I stedet er der tale om borgere, som af forskellige årsager har opgivet at betjene sig selv. En stor gruppe af dem er ikke specielt stærke til at læse eller formulere sig skriftligt. Andre er usikre på, hvordan de digitale formularer skal udfyldes, og det kan enten skyldes, at de har svært ved at forstå myndighedernes måde at udtrykke sig på. Eller at de ikke tidligere har skullet udfylde tilsvarende papirer og derfor ikke har nogen erfaring at trække på. Det kan være unge, som bliver myndige. Eller voksne, der skal betjene sig selv i forbindelse med huskøb, familieforøgelse eller dødsfald. Men fordi de ikke har stået i en tilsvarende situation før, er der er en risiko for, at nogle af dem laver fejl i deres ansøgninger, advarer Søren Skaarup. Han peger desuden på, at der fortsat er begivenheder, hvor borgerne ønsker menneskelig kontakt. Hvis man står i en situation, hvor man eksempelvis skal søge kontanthjælp eller andre sociale ydelser, er det for nogle vigtigt at kunne se den pågældende sagsbehandler i øjnene, siger Søren Skaarup. Løsninger skal være brugervenlige Det er altså ikke givet, at vi scorer alle de gevinster, som det digitale Danmark lægger op til. Det kan både være i forhold til sparede udgifter. Og i forhold til, hvordan borgerne oplever serviceniveauet hos det offentlige. Derfor plæderer Søren Skaarup for, at de digitale løsninger bliver mere brugervenlige. At det digitale univers opfattes som et sted, hvor borgerne er på en servicerejse med flere muligheder. Nogle kan have brug for at se en video eller chatte med en rådgiver. Andre har brug for en tegneserie med instruktioner under selve betjeningen. Måske har det offentlige i sin iver efter at effektivisere overset, at borgerne indimellem har brug for en dialog med myndighederne. Både for at forebygge fejl og misforståelser, men også for at den enkelte kan føle, at vedkommende selv er med til at skabe en løsning, siger Søren Skaarup. Af Kent Kristensen, fakta Søren Skaarup Søren Skaarup er cand.mag. i engelsk og humanistisk datalogi. Han har beskæftiget sig med digitalisering og borgerbetjening i mere end 25 år. Det er blandt andet foregået hos Statens Information, i Forskningsministeriet, hos Saxo Bank og i Albertlund Kommune. Nu er han i gang med en treårig erhvervs-ph.d., som handler om, hvordan borgerne oplever den digitale kontakt med de offentlige myndigheder. I den periode er han henholdsvis ansat ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og hos IT-virksomheden NNIT. fakta Digitalisering skal frigøre milliarder Ifølge regeringens plan Ambitioner om mere fra 2011 skal digitalisering og anvendelse af teknologi frigøre i størrelsesordenen 3 mia. kr. årligt i Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal bidrage væsentligt til at realisere dette potentiale og dermed til at sikre den holdbare samfundsøkonomi, der er forudsætningen for at bevare velfærdssamfundet i de kommende år. Kilde: Digitaliseringsstyrelsen. 16

17 EftE ruddanne lse EnKEltF ag på Investér i din humane kapital erhvervsøkonomi HD I n FORMatIOn SMØDE Syddansk Universitet i Slagelse: Onsdag den 9. april fra kl Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din fremtid. HD-uddannelsen er en fireårig uddannelse på deltid, der består af to selvstændige uddannelsesforløb HD 1. del på to år og et 2. dels speciale på to år inden for: Finansiel rådgivning Marketing Management Organisation og ledelse Regnskab og økonomistyring Supply Chain Management Studiestart September. Søg nu og senest 1. august. Kontakt HD-studiet på tlf , skriv en eller få mere at vide om HD-studierne på sdu.dk/hd f orskni ngsbase r E t E fte ruddanne lse

18 NYVIDEN April 2014 nr. 3 forsker i fokus Hvordan undgår vi, at piraterne vender tilbage? Antallet af piratangreb ud for Østafrikas kyst er faldet drastisk. Andreas Westberg undersøger hvorfor, og hvad der skal til for at undgå, at de frygtede pirater kommer igen Hvad forsker du i? Jeg forsker i pirateri ved Østafrika, altså i Adenbugten og Det Indiske Ocean, og ser i øjeblikket på, hvorfor antallet af piratangreb er gået ned. Siden maj 2012 har der kun været ganske få angreb, og ingen af dem har været vellykkede. Det vil sige, at det ikke er lykkedes piraterne at kapre skibene og tage gidsler. I perioden , som også kaldes piratguldalderen, var der derimod en sand eksplosion af angreb og mindst 200 succes- 18

19 nr. 3 April 2014 NYVIDEN Andreas Bruvik Westberg har været på feltarbejde ved Afrikas Horn. I efteråret sejlede han med det danske krigsskib Esbern Snare ned langs Somalias østkyst bl.a. for at undersøge, hvordan den internationale indsats mod pirater fungerer, samt hvordan de lokale somaliske myndigheder oplever sikkerhedssituationen til søs og til lands. Artikelfotos: Jakob Boserup. fulde kapringer, hvor mange hundrede udenlandske sømænd og sejlere blev kidnappet, bl.a. den danske sejlerfamilie Quist Johansen, der sad i fangenskab i seks måneder. Så jeg undersøger, hvad der er blevet af piraterne. Samtidig ser jeg på, hvorfor fænomenet overhovedet opstod for forhåbentligt at finde svar på, hvordan man kan undgå, at piraterne vender tilbage. Mit fokus er de sociale og økonomiske forhold i Somalia. Hvorfor Somalia? Alle pirater i Østafrika er somaliere. Det skyldes bl.a. den over 20 år lange borgerkrig og et statskollaps, der har ført til umådelig fattigdom, arbejdsløshed og desperation. En forklaring er også, at den somaliske kyst er isoleret og forsømt. Der er aldrig blevet investeret i området, vejene er i elendig forfatning, og der er lange strækninger mellem byerne, hvilket besværliggør handel. Man kunne så mene, at befolkningen kunne leve af fiskeri eller handel via søvejen. Men somalierne er ikke glade for fisk, som opfattes som urente og da de oprindeligt var nomader, er der ikke tradition for fiskeri. Endelig har de også svært ved overhovedet at transportere fiskene til de større byer. Der er måske 200 km ind til nærmeste store by. Prøv lige at transportere fisk på en bumlevej i 35 graders varme! Så når desperate, fattige unge mænd får øje på et skib ude på havet, ser de ikke en mulig handelspartner, men et bytte, der skal nedlægges. Hvorfor har du valgt det emne? Jeg skrev om pirateri og Somalias statskollaps i mit speciale og har altid syntes, at emnet er interessant. Derudover har jeg boet i Afrika i mange år, bl.a. i Kenya, Somalias naboland, da min mor er norsk diplomat. I Afrika oplevede jeg fattigdom på tæt hold og fik indblik i de sociale mønstre og problemer, der følger med. Pirateri handler ikke kun om sikkerhedsproblemer og trusler mod dansk og international shipping. Det handler også om fattigdom, arbejdsløshed og dårlig infrastruktur, og det prøver jeg altid at formidle i min forskning. Det forklarer mange ting. Hvordan arbejder du? Jeg har bl.a. været ombord på det danske krigsskib Esbern Snare, der patruljerer i området som led i den internationale indsats mod piraterne. Jeg var med i over tre uger fra Djibouti til Dar Es Salaam i Tanzania og fik undervejs lejlighed til at tale med klanledere, lokale myndigheder og fiskere, som blandt andet blev inviteret ombord for at fortælle om, hvordan de oplever sikkerhedssituationen. Og situationen er ekstremt svær i øjeblikket, da den militante gruppe Al-Shabaab, der har tilknytning til Al-Qaeda, kæmper mod de lokale myndigheder. De fortalte bl.a., at det er farligt at færdes rundt, at der er masser af ulovligt fiskeri fra udenlandske fartøjer og ingen stat til at håndhæve loven. Det skaber mistillid og spændinger i lokalbefolkningen, hvilket i sidste ende kan betyde, at man griber til pirateri. Det er en ond cirkel. Men piraterne er jo tilsyneladende stoppet? Ja, lige i øjeblikket, men min konklusion på afhandlingen vil være, at piraterne kan vende tilbage. At der lige nu er ro på, skyldes bl.a. tilstedeværelsen af internationale krigsskibe samt det faktum, at de fleste 19

20 NYVIDEN April 2014 nr. 3 forsker i fokus internationale handelsskibe har bevæbnede sikkerhedsvagter ombord. Det har fået piraterne til at tænke sig om en ekstra gang. Dertil kommer, at lokalbefolkningen efterhånden er godt trætte af piraterne. Piraterne er jo røvere, der ikke respekterer lov og orden heller ikke til lands. De drikker, tygger det narkotiske middel khat, hærger og affyrer våben op i luften. Samtidig medfører pirateriet inflation og høje priser på grund af de mange penge, der pludselig kommer i omløb fra løsesummerne. Så der er en voksende modstand også fra de lokale moskeer, der omtaler piratpenge som haram eller ulovlige. I nogle landsbyer forsøger man med forskellige tiltag og sanktioner for at få piraterne til at opgive deres erhverv. Men en vigtig pointe er, at de strukturelle betingelser for pirateri stadig eksisterer. Der er jo stadig lige så stor fattigdom og arbejdsløshed, så hvis ikke der sker forbedringer, er der risiko for, at piraterne vil forsøge at slå til igen. Især hvis den internationale indsats stopper, eller handelsskibene igen begynder at sejle uden vagter. Det kan jo sagtens ske, hvis man på et tidspunkt vurderer, at der ikke længere er pirater i området. fakta Andreas Bruvik Westberg Andreas Bruvik Westberg er uddannet cand.polit. fra NTNU, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim. Han flyttede til Danmark i 2012 og blev ansat i et ph.d.-stipendiat på henholdsvis Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet. På Syddansk Universitet hører Andreas Bruvik Westberg til på Center for War Studies under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Hans ph.d.-afhandling The Lonely Coast Piracy off the Horn of Africa forventes færdig til august Hvad skal din forskning bruges til? Min afhandling vil indeholde en række anbefalinger om, hvordan man kan undgå, at piraterne vender tilbage. En vigtig konklusion er, at man skal finde de langsigtede løsninger på land. Kystområdets infrastruktur og de lokale myndigheder skal genopbygges, det er ikke nok at sende bistandskroner til Mogadishu. Hjælpen skal målrettes kysten. Og når det er sagt, er den vigtigste hjælp slet ikke bistandshjælp. Det er ikke sække med ris eller nødhjælp, som somalierne har brug for, men handelspartnere og bedre veje. Det vil gøre en stor forskel. Af Birgitte Hornhaver, 20

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK INDEX I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2015 Aalborg Kommune 3 Region Midtjylland 4 Nordjylland 5 Syddanmark 6 Region Sjælland

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Hvad gør vi nu? ENERGI & KLIMAKOMMUNIKATION 2015

Hvad gør vi nu? ENERGI & KLIMAKOMMUNIKATION 2015 Hvad gør vi nu? ENERGI & KLIMAKOMMUNIKATION 2015 Kampagnen ENERGI & KLIMAKOMMUNIKATION 2015 Formål Gøre omstillingen mere folkelig Fokus på aktive omstillere Fra 10 gode råd til konkrete projekter Fra

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven Forretningsmanden Michael Christiansen er 39 år. Han er oprindeligt uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Herning, men gennemførte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret

Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret Boligøkonomi Morten Skak, Lektor, Institut for Virksomhedsledelse & Økonomi

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli Land: Italien Periode: Fra: September 2012 Til: December 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2015 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Kunden i Fokus INVITATION

Kunden i Fokus INVITATION KLIMADEBAT Kunden i Fokus INVITATION DBDH Årsmøde 1. afdeling: Cool it or Too Cool? 2. afdeling: Kunden i Fokus - Design Thinking og CSR som løftestang København, 25. august 2011 DBDH inviterer til åbent

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Sommeruniversitet 2014

Sommeruniversitet 2014 Sommeruniversitet 2014 - for medarbejdere Fyld din værktøjskasse op Ta med på Sommeruniversitetet 2014! I den første uge i september tilbyder Silkeborg Kommunes Uddannelsescenter igen sommeruniversitet

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere