Hejmdal Center for kræftrådgivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hejmdal Center for kræftrådgivning"

Transkript

1 Hejmdal Center for kræftrådgivning - en artikel fra Byggeri

2 Hejmdal - Center for Stjernearkitekten Frank Gehry har skabt et enestående interiør i en tidligere portnerbolig i Århus Tekst & foto: Thomas Mølvig, arkitekt maa Enhver, der har haft en kræftsygdom tæt inde på livet, enten som patient eller pårørende, kender til angsten og alle de spørgsmål, som presser sig på. Diagnosen er skræmmende, men det er faktisk muligt i mange tilfælde at bibeholde en høj livskvalitet, selvom sygdommen rammer. Det handler om menneskelig kontakt og afklaring i forhold til sygdommen, men også om at færdes i inspirerende miljøer, der ikke signalerer hospital og institution. Rådgivningscenteret Hejmdal i Århus er et sådant fristed, hvor alle kan søge råd og vejledning om kræft og samtidig befinde sig i et hus, som i høj grad er en hyldest til livet, lyset og det legende menneske. Projektet tager fysisk udgangspunkt i en eksisterende portnerbolig ved det tidligere Århus Kommunehospital. Det er ikke en ombygning eller en restaurering, men mere en transformering der har resulteret i et helt nyt bygningsværk. Fonden til støtte for Kræftens Bekæmpelses Patientstøttearbejde har bygget og ejer huset, der er tegnet af amerikanske Gehry Partners LPP fra Los Angeles. Den nu 80-årige arkitekt Frank Gehry har skabt sin helt egen stil og er bl.a. kendt for Guggenheim Museet i Bilbao og Disney Concert Hall. Cubo Arkitekter A/S har varetaget projektledelsen og været de projekterende arkitekter. Søren Jensen A/S har taget sig af de ingeniørmæssige discipliner, og der har været mange udfordringer for de involverede parter i det utraditionelle projekt. Fonden har købt byggegrunden af Region Midtjylland for 6,9 mio. kr., og byggeriet har kostet 35 mio. kr. Inspiration fra Skotland Behovet for rådgivning er stadigt stigende, og alene i Region Midtjylland lever mennesker med kræft. Derfor går Kræftens Bekæmpelse nye veje og har ladet sig inspirere af et fremragende udenlandsk initiativ. En engelsk kvinde ved navn Maggie Keswick Jencks fik konstateret brystkræft og brugte de sidste 18 måneder af sit liv på at skabe en ny type rådgivningscentre, som nu er etableret over hele Storbritannien. Ikke traditionelle institutioner med klinisk sygehuspræg, men imødekommende og smukke huse, hvor mennesket er i fokus, og samværet er en hjørnesten. Hendes imponerende indsats har resulteret i foreløbig ti centre, og flere er på vej. Maggie Keswick Jencks var landskabsarkitekt og havde bl.a. samarbejdet med Frank Gehry, som hun derfor kendte personligt. Hun engagerede Gehry til at tegne det tredje center i rækken, og det blev en lille arkitektonisk perle beliggende i Dundee, Skotland. Et meget skulpturelt og utraditionelt hus med en flot placering i det skotske landskab. Det blev indviet i 2003, og herfra kommer inspirationen til at lave et lignende center i Århus og ideen om at lade den visionære og verdensberømte amerikanske tegnestue skabe arkitekturen. Arkitektonisk mikado Portnerboligen er fra 1908, og dens røde teglmure 32 Byggeri - nr. 8/2009

3 kræftrådgivning Mellemniveauet er det mest offentlige, og her er der indbygget et centralt køkken med en stor spiseplads. Over bordet hænger en gigantisk Frank O. Gehry lampe kaldet Mama Cloud. danner den historiske forbindelse til det øvrige hospitalsområde. Den ligger som en fin afslutning mod syd og som en markering af indkørslen til hospitalsgaden Peter Sabroes Gade. Kun murene står tilbage fra det oprindelige hus, og det nye eksteriør er mere særpræget end egentlig harmonisk. Et stort glastag, som dækker hele det oprindelige hus, og en skrå skorsten er begge elementer, der signalerer brud med tradition og normer. Mod syd er der tilbygget et elevatortårn i røde tegl, og hele indgangspartiet med den vertikale trappeforbindelse er ligeledes indklædt i glas. Mod nord er der skabt et haveanlæg, der trapper ned mod huset, og dermed åbnes der op for lys til det nederste niveau i husets indre. Om aftenen lyser huset varmt gennem det transparente tag, og det bliver interessant at se virkningen, når sneen lægger sig omkring huset til vinter. Interiøret er en rumlig oplevelse, som ikke er let at beskrive med ord. Udstillede tegninger og modeller undervejs i byggeprocessen har været illustrative, men også vanskelige at tyde, fordi huset er så anderledes og komplekst i sin indre mikadostruktur. Fotografier yder heller ikke huset fuld retfærdighed, fordi det er svært at komme på afstand, og derfor bliver billederne fragmentariske udsnit. Det forunderlige er, at det, som måske virker voldsomt og kontroversielt på tegningerne, i virkeligheden opleves som en utroligt behagelig og inspirerende rumlig helhed med en sommerlig stemning. Den meget kraftige tømmerkonstruktion er spektakulær, men når man først har vænnet sig til husets særlige karakter, så træder Kig fra trapperummet ind mod øverste niveau. den mere i baggrunden og bliver som stammerne i en skov. Hejmdal er egentlig et relativt lille projekt, hvis man udelukkende tæller kvadratmeter. Sammenlagt er der blot 600 m2 netto fordelt på tre niveauer, men huset virker alligevel særdeles rummeligt og med en stor variation af opholdssteder. Den nederste etage rummer, foruden administration, et gymnastikareal og sekundære rum, et værksted for billedkunst. Her kan man arbejde kunstnerisk i et miljø, som har både en rå Fortsættes side 34 Vi har udført beton-og murerarbejdet Projektet tager fysisk udgangspunkt i en eksisterende portnerbolig ved det tidligere Århus Kommunehospital. Det er ikke en ombygning eller en restaurering, men mere en transformering der har resulteret i et helt nyt bygningsværk. Murer- og Entreprenørfirma Grimhøjvej Brabrand Tlf Fax entr@pp-as.dk Byggeri - nr. 8/

4 fortsat fra side 33 atelierkarakter og en raffineret detaljering. Der er åbent op gennem alle etager, og lyset strømmer ned langs de gamle rustikke mure, der står i blank tegl. Mellemniveauet er det mest offentlige, og her er der indbygget et centralt køkken med en stor spiseplads. Over bordet hænger en gigantisk Frank O. Gehry-designet lampe kaldet Mama Cloud. En stor pejs samler rummet, og der er også opholdsnicher med hvide sofagrupper. Endelig er der øverste niveau, som er forbeholdt den rådgivning og mødeaktivitet, som er mere privat. Her er der mulighed for at trække sig tilbage til samtalerum, hvor dørene kan lukkes. Synlige konstruktioner På øverste etage er tagværket meget synligt, og det er en nydelse at se den store konstruktion i sin fulde størrelse. Alt for ofte bliver konstruktioner pakket ind og gemt af vejen bag loftplader, men her Tagværk set fra luften: - Foto: Søren Jensen A/S Vi har stor erfaring med butiksmontering, laboratorieinventar samt tørmrer- og snedkerarbejde. Vi har blandt andet monteret inventar inden for følgende områder: Legetøj, kontor, show rooms, tankstationer, dagligvarebutikker, byggemarkeder, hoteller, hårde hvidevare- og tekstilbutikker. Vi har haft totalentreprisen på bygningsdelen og montagen af inventaret på flere tekstilbutikker og tankstationer indenfor Europa. Vi håber på der kan laves en langsigtet samarbejdsaftale mellem Dem og os, hvor vi til enhver tid mener at kunne udføre og bemande de enkelte opgaver tilfredsstillende. KJ byg & montage aps Butiksmontage Tømrer Snedker Høllund Tværvej 6, Jerlev, 7100 Vejle Tlf info@kjbyg-montage.dk er spærene en meget væsentlig del af hele det arkitektoniske udtryk. - Vi har ønsket at forfølge Gehry Partners æstetiske ideer og har derfor stillet krav til vores eget arbejde med de bærende konstruktioner, fortæller Frank Jensen fra det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen, hvor han er tredje generation af stifterens familie. - Et af kravene har været, at den smukke konstruktion af søjler og bjælker i træ skal have så få synlige stålbeslag som overhovedet muligt. For at opnå det har vi blandt andet måttet udvikle en særlig type meget store skruer for at kunne holde sammen på konstruktionen, forklarer Frank Jensen. Som i ethvert projekt, hvor arkitektoniske og konstruktive hensyn skal afpasses hinanden, har der været mange udvekslinger af ideer og forslag mellem arkitekt og ingeniør. Når arkitekten bor i Los Angeles, og ingeniørfirmaet har til huse i Århus, foregår den slags naturligvis elektronisk, og hele bygningen er blevet optegnet i 3D, så den særdeles komplicerede geometri har kunnet kontrolleres, og man har været sikker på plads til f.eks. ventilationskanaler og varmeforsyning. Det har også været nødvendigt for ingeniørerne at skrive deres eget computerprogram for at kunne holde styr på konstruktionerne og ikke mindst den mikadoagtige konstruktions stabilitet. - Med selve projektets kompleksitet har det været magtpålæggende for os, at vi har haft styr på geometrien, så vi har kunnet koordinere og tegne de rigtig mange forskellige dele og komponenter i bygningen, siger Frank Jensen. Kræftens Bekæmpelse Rådgivningscenter Århus Navnet Hejmdal stammer fra den nordiske mytolog og betyder Den klart lysende. Hejmdal er gudernes vagtmand og Odins Søn. Projektet har modtaget donationer på ca. 15 mio. kr. fra en række fonde og enkeltpersoner. Bygherre: Fonden til støtte for Kræftens Bekæmpelses Patientstøttearbejde Design arkitekt: Gehry Partners LLP - USA Udførende arkitekt: Cubo Arkitekter A/S Ingeniør: Søren Jensen - Rådgivende Ingeniørfirma A/S Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue 34 Byggeri - nr. 8/2009

5 Indeklima og brandsikkerhed Sikringen af både indeklimaet og brandsikkerheden har været en udfordring for Søren Jensen A/S. Takket være en række unikke og innovative løsninger samt eksperthjælp fra firmaet Transsolar i Tyskland er det lykkedes at designe bygningen, så der ikke er behov for aircondition. I stedet anvendes særlige typer solafskærmning og glas i det transparente tag, mens den friske luft til bygningen køles ned ved at lade den løbe i store rør under jorden, inden den bruges i bygningen. De markante træstolper, som bærer både det høje glastag og de to svævende etager, er bygget af Douglas Fyr fra Canada. Stolperne måler 45x45 cm. De længste stolper er 14 m lange og vejer ca. 1,3 tons pr. stk. Tømmeret er fældet og tørret i skovene i det vestlige Canada af firmaet Beere Timber. Tørringen er sket i specielle vakuumbeholdere med mikrobølgebestråling. Den specielle behandling har gjort, at det kraftige Den meget kraftige tømmerkonstruktion er spektakulær, men når man først har vænnet sig til husets særlige karakter, så træder den mere i baggrunden og bliver som stammerne i en skov. tømmer kunne tørres på to måneder mod normalt op til 10 år. For at beskytte både mennesker og bygningen med dens store mængder træ har ingeniørfirmaet valgt at anvende samme type sprinklersystem, som man anvender på skibe. Vandtåger vil hurtigt nedkøle en eventuel røgudvikling/brand uden at Størrelse og pris Omfang: 600 m2 Pris: 35 mio. kr. Byggeår: skade tømmeret. Skulle en brand alligevel udvikle sig, vil den kun kunne æde sig fem centimeter ind i tømmeret, før der ikke længere vil komme ilt til forbrændingen. Den samme proces som gør, at brænde skal kløves, før det kan bruges i brændeovnen. Den kraftige tømmerkonstruktion sikrer, at huset bliver stående, selvom tømmeret brænder fem centimeter ind i stolpen. - Ved at sprinkle med vandtåge i stedet for traditionel sprinkling minimeres den mængde vand, som vi bruger til at slukke branden, hvorved træet beskyttes mod både ild og vand, slutter Frank Jensen. n Alle veje fører til Byggeri.dk - byggebranchens hjemmeside Billyfoto Dreamstime.com.jpg Nyheder Produktinfo Byggeprojekter Debatforum Brochurebestilling Link Database Byg-TV Brochurebestilling Nyheder Byg-TV Byggeri - nr. 8/